Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Lov om sygedagpenge

Beskæftigelsesministeriets lov nr. 563 af 9/6 2006, jf. lovbekendtgørelse nr. 68 af 25/1 2019 med følgende ændringslov indarbejdet:

lov nr. 701 af 8/6 2018 (Konsekvensændringer af ydelseslovgivningen som følge af indførelse af samtidighedsferie i ferieloven, kompensation af private arbejdsgivere ved indførelse af samtidighedsferie m.v.) § 3 [LF 192 2017-18] – ikrafttræden 1/1 2020,

lov nr. 339 af 2/4 2019 (Indførelse af obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere og tillæg til refusion til arbejdsgivere samt ændring af satsregulering af forskellige overførselsindkomster) § 4 [LF 143 2018-19] – ikrafttræden 1/1 2020 og indarbejdet som kommende lovændring,

lov nr. 495 af 1/5 2019 (Ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser) § 1 [LF 180 2018-19],

lov nr. 551 af 7/5 2019 (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) § 3 [LF 210 2018-19] – ikrafttræden 1/1 2020 og indarbejdet som kommende lovændring.

 

Der er kun henvist til ændringslove med ikrafttræden fra og med 1/1 2016.

Afsnit I – FORMÅL OG MÅLGRUPPER

Kapitel 1 – Formål

§ 1. Formålet med denne lov er

1) at yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom,

2) at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt og

3) at understøtte samarbejdet mellem kommuner, virksomheder og andre relevante aktører for at nedbringe og forebygge sygefravær.

Til toppen

Kapitel 2 – Målgrupper

§ 2. Sygedagpenge ydes til:

1) Lønmodtagere.

2) Selvstændige erhvervsdrivende.

3) Ledige med ret til arbejdsløshedsdagpenge.

4) Personer, der har pådraget sig en arbejdsskade, som er omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Stk. 2. Det er en betingelse for retten til sygedagpenge for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, at personen opfylder beskæftigelseskravet efter §§ 30 eller 32 eller efter § 42.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter særlige regler om sygedagpenge til søfarende.

Bekendtgørelser

Sygedagpenge til søfarende (Arbejdsmarkedsst. bek. nr. 728 af 29/6 2012).

Vejledninger mv.

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 2).

Til toppen

Kapitel 3 – Ophold og beskatning her i landet

§ 3. Retten til sygedagpenge er betinget af, at personen har lovligt ophold her i landet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Sygedagpenge kan udbetales under ophold i udlandet, når

1) en person i tilknytning til en sygeperiode er på rekreationsophold med fast lægetilsyn og opholdet inden afrejsen er anbefalet af en læge af helbredsmæssige grunde,

2) en person er under sygebehandling og Sundhedsstyrelsen eller en sygehusmyndighed har givet tilladelse til behandlingen,

3) en person må udsætte hjemrejse fra et ferieophold el.lign. af helbredsmæssige grunde og dette er dokumenteret ved en lægeerklæring,

4) en person er udsendt af en arbejdsgiver med hjemsted her i landet til beskæftigelse i højst 1 år i udlandet og personen har indkomst, der kan beskattes i Danmark, eller

5) en person på baggrund af en tilladelse efter repatrieringslovens § 6 deltager i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på senere at træffe beslutning om repatriering.

Stk. 3. Personer, der efter EF-forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (herefter betegnet EF-forordning nr. 1408/71), er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til sygedagpenge, selv om de ikke har ophold her i landet, uanset om betingelserne i stk. 2 er opfyldt.

Stk. 4. Personer, der efter en international aftale om social sikring er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til sygedagpenge, selv om de ikke har ophold her i landet, uanset om betingelserne i stk. 2 er opfyldt.

Vejledninger mv.

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008, ændret ved vejl. nr. 9998 af 23/10 2017 - Pkt. 3).

Lovændringer

1/7 2018 ved lov nr. 739 af 8/6 2018 (Styrkede incitamenter til at repatriere samt systematisk kommunal vejledningspligt) § 3 [LF 196 2017-18], der ikke finder anvendelse for personer, der før 1/7 2018 efter repatrieringslovens § 6 har fået tilladelse til at deltage i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekognoseringsrejser til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på senere at træffe beslutning om repatriering.

§ 4. Retten til sygedagpenge er betinget af, at den indkomst, der indgår i beregningsgrundlaget efter kapitel 17, kan beskattes i Danmark.

Stk. 2. Sygedagpenge kan dog udbetales til personer, hvis indkomst ikke er omfattet af stk. 1, når

1) indkomsten kan beskattes på Færøerne eller i Grønland og

2) de pågældende ikke har eller ikke længere har ret til sygedagpenge eller anden erstatning for tab af indtægt efter lovgivningen for Færøerne og Grønland og de pågældende i øvrigt enten har ophold her i landet eller har ophold på Færøerne eller i Grønland og indtægten er erhvervet ved beskæftigelse her i landet eller på dansk skib.

Stk. 3. Personer, der efter EF-forordning nr. 1408/71 er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til sygedagpenge, selv om deres indkomst omfattet af stk. 1 ikke kan beskattes i Danmark.

Stk. 4. Personer, der efter en international aftale om social sikring er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til sygedagpenge, selv om deres indkomst omfattet af stk. 1 ikke kan beskattes i Danmark.

Stk. 5. Får en person udbetalt løn fra en udenlandsk arbejdsgiver under sygdom, har arbejdsgiveren ret til refusion af sygedagpenge, jf. § 54.

Vejledninger mv.

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 4).

§ 5. Personer med ophold her i landet eller indkomst omfattet af § 4, stk. 1, kan ikke opnå sygedagpenge,

1) så længe de efter et andet lands lovgivning eller efter lovgivningen for Færøerne eller Grønland har ret til sygedagpenge eller anden erstatning for tab af indtægt, eller

2) i det omfang de efter EF-forordning nr. 1408/71 er omfattet af en anden medlemsstats lovgivning om social sikring.

Vejledninger mv.

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 5).

Til toppen

Kapitel 4 – Udbetaling af sygedagpenge

Vejledninger mv.

Notat om muligheder for udbetaling af kommunale ydelser i forbindelse med overenskomstmæssig konflikt (Arbejdsdir. skr. af 14/4 2008).

§ 6. Kommunen udbetaler sygedagpenge under sygefravær. Dog udbetaler arbejdsgiveren sygedagpenge til ansatte ved sygefravær i 30 kalenderdage fra første fraværsdag, jf. kapitel 10.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om udbetaling af sygedagpenge fra arbejdsgiveren og kommunen, herunder sygedagpenge til

1) personer, der deltager i erhvervsmæssig uddannelse af begrænset omfang, og

2) genansatte, jf. § 30, stk. 4, og nyansatte i nuværende beskæftigelsesforhold.

Bekendtgørelser

Opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. bek. nr. 1791 af 27/12 2018).

Vejledninger mv.

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 6).

Lovændringer

4/1 2016 ved lov nr. 994 af 30/8 2015 om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne § 34 [LF 4 2014-15 2. samling].

Til toppen

Afsnit II – ALMINDELIGE BETINGELSER FOR RET TIL SYGEDAGPENGE

Kapitel 5 – Uarbejdsdygtighed

§ 7. Retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Afgørelsen af, om en person anses for uarbejdsdygtig, sker på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den sygemeldtes arbejdsevne.

Stk. 2. En lønmodtager er delvis uarbejdsdygtig på grund af sygdom, når det skønnes, at den pågældende kun kan udføre arbejdet delvis, eller når to eller flere behandlinger, der er foreskrevet af en læge eller tandlæge, medfører delvist fravær fra arbejdet. Det er en betingelse, at lønmodtagerens fravær er på mindst 4 timer pr. uge, hvori indgår befordring og ventetid ved ambulante behandlinger. Betingelsen om mindst 4 timers fravær pr. uge gælder ikke for en person, der er ansat i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. En selvstændig erhvervsdrivende er delvis uarbejdsdygtig, når det skønnes, at den pågældende højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde.

Stk. 3. Vurderingen af en persons uarbejdsdygtighed skal som udgangspunkt foretages i forhold til beskæftigelsen før sygemeldingen. Efter 3 måneders sygefravær skal vurderingen ske på grundlag af den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde, medmindre der er særlige grunde, der taler for andet med hensyn til tidspunktet for vurderingen.

Stk. 4. Vurderingen af uarbejdsdygtigheden for ledige sker i forhold til det arbejdsområde, som den pågældende står til rådighed for.

Stk. 5. Sygedagpengene ophører helt eller delvis den dag, hvor lønmodtageren eller den selvstændige erhvervsdrivende er helt eller delvis arbejdsdygtig, uanset om den pågældende genoptager arbejdet eller raskmelder sig, jf. dog § 53, stk. 2. Sygedagpengene kan ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær og kommunen efter en individuel, konkret vurdering af personens arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension. Dog vil udbetalingen af sygedagpenge senest ophøre ved revurderingstidspunktet, jf. §§ 24 eller 25, medmindre betingelserne for en forlængelse af sygedagpengeperioden efter §§ 27 eller 29 er opfyldt.

Stk. 6. Sygedagpengene ophører for en person, der er ansat i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når ansættelsen i fleksjobbet ophører.

Kommende lovændring

1/1 2020 ved lov nr. 551 af 7/5 2019 (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) § 3 [LF 210 2018-19] ændres »§ 70 c« til: »§ 120« i stk. 2, 3. pkt., og stk. 6.

Vejledninger mv.

Vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager og sager om jobafklaringsforløb (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. vejl. nr. 9661 af 28/6 2016).

Principafgørelser

2018

10070 af 18/12 2018: Ankestyrelsens principafgørelse 61-18 om uarbejdsdygtighed - raskmelding - tilbagebetaling - tilbagevirkende kraft.

9939 af 14/11 2018: Ankestyrelsens principafgørelse 53-18 om sygedagpenge - arbejdsgiver - refusion - afledt ret - tilbagevirkende kraft.

9518 af 27/6 2018: Ankestyrelsens principafgørelse 40-18 om sygedagpenge - Østre Landsrets dom - uarbejdsdygtighed - tilbagevirkende kraft - tilbagebetaling - genoptagelse - efterbetaling - forældelse.

9404 af 7/6 2018: Ankestyrelsens principafgørelse 27-18 om sygedagpenge - uarbejdsdygtighed - misbrug.

2017

9670 af 11/7 2017: Ankestyrelsens principafgørelse 50-17 om sygedagpenge - ferie.

9517 af 7/6 2017: Ankestyrelsens principafgørelse 35-17 om sygedagpenge - uarbejdsdygtighed - stationær tilstand - udvikling af arbejdsevnen.

2016

9890 af 8/9 2016: Ankestyrelsens principafgørelse 58-16 om sygedagpenge - midlertidigt ophold - EU-land - ferie.

9746 af 21/7 2016: Ankestyrelsens principafgørelse 39-16 om sygedagpenge - raskmelding - passivitet - ferie - arbejdsgivers partsstatus - partshøring - refusion.

9496 af 6/6 2016: Ankestyrelsens principafgørelse 24-16 om sygedagpenge - forældelse - Højesterets dom.

2015

11283 af 17/12 2015: Ankestyrelsens principafgørelse 91-15 om jobafklaringsforløb - uarbejdsdygtighed - bred vurdering - særlige tilfælde - stationær - sygedagpenge.

9704 af 30/6 2015: Ankestyrelsens principafgørelse 32-15 om sygedagpenge - uarbejdsdygtighed - stationær tilstand - revurderingstidspunkt.

9703 af 30/6 2015: Ankestyrelsens principafgørelse 31-15 om ressourceforløb - sygedagpenge - revurderingstidspunktet - ressourceforløbsydelse.

9059 af 5/2 2015: Ankestyrelsens principafgørelse 3-15 om sygedagpenge - uarbejdsdygtighed - bredere vurdering - første sygedag.

9058 af 5/2 2015: Ankestyrelsens principafgørelse 2-15 om sygedagpenge - uarbejdsdygtighed - bredere vurdering - selvstændig.

2014

10300 af 9/12 2014: Ankestyrelsens principafgørelse 83-14 om sygedagpenge - dokumentation uarbejdsdygtighed - udbetalingstidspunkt - procedure ved ansøgning - første fraværsdag.

2013

9680 af 31/1 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 20-13 om sygedagpenge - refusion - § 56-ordning - delvis sygemelding.

2012

10117 af 30/11 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 177-12 om sygedagpenge - uarbejdsdygtighed - rådighed - A-kasse - udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge - raskmelding.

2011

10263 af 1/12 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 230-11 om sygedagpenge - barselorlov - beskæftigelseskrav - varighedsbegrænsning.

2010

10416 af 30/11 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 242-10 om aktindsigt - strafferetlig forfølgning - undtagelse af oplysninger.

10339 af 31/8 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 161-10 om uarbejdsdygtighed - refusion - bredere vurdering - opsigelsesperiode.

10321 af 30/6 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 141-10 om sygedagpenge - uarbejdsdygtighed - bredere vurdering - under uddannelse.

10287 af 30/4 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 106-10 om sygedagpenge - uarbejdsdygtighed - oplysningsgrundlag.

2009

10674 af 29/6 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 135-09 om sygedagpenge - fængselsophold - løsladelse - ny sygemelding - ny sygeperiode.

2008

10966 af 19/12 2008: Ankestyrelsens principafgørelse D-28-08 om sygedagpenge - konkret vurdering - refusion - uarbejdsdygtighed - bredere vurdering - professionelle sportsudøvere.

10961 af 6/11 2008: Ankestyrelsens principafgørelse D-23-08 om sygedagpenge - refusion - bredere vurdering - opsigelsesperiode.

10952 af 5/7 2008: Ankestyrelsens principafgørelse D-14-08 om garantiforskrift - ophør af erhvervsrettet foranstaltning - standsning - sygedagpenge - ugyldighed - yderligere foranstaltninger.

10947 af 1/4 2008: Ankestyrelsens principafgørelse D-9-08 om uarbejdsdygtighed - forhold på virksomheden - bredere vurdering - særlig grund - refusion - sygedagpenge.

2007

11170 af 2/11 2007: Ankestyrelsens principafgørelse D-15-07 om sygdom - uarbejdsdygtighed - ambulant undersøgelse - behandlingssigte - sygedagpenge.

11157 af 31/1 2007: Ankestyrelsens principafgørelse D-2-07 om uarbejdsdygtighed - bredere vurdering - genvurdering - Højesterets dom af 27. maj 2004 - tilbagevirkende kraft - sygedagpenge.

2006

10944 af 29/9 2006: Ankestyrelsens principafgørelse D-25-06 om deltidsbeskæftiget - fuldtidsforsikret - dagpenge - arbejdsskade.

10942 af 23/8 2006: Ankestyrelsens principafgørelse D-23-06 om uarbejdsdygtighed - raskmelding - dagpenge fra A - kasse - sygedagpenge.

10926 af 2/3 2006: Ankestyrelsens principafgørelse D-6-06 om tilbagebetaling - oplysningspligt - flere erhverv - genoptagelse af arbejdet i det ene erhverv - dagpenge.

10925 af 3/2 2006: Ankestyrelsens principafgørelse D-5-06 om uarbejdsdygtighed - fortsat jobtræning - overgang til fleksjob og ledighedsydelse - dagpenge.

10924 af 3/2 2006: Ankestyrelsens principafgørelse D-4-06 om nedsatte - delvis genoptagelse af arbejdet - fast arbejdsturnus - dagpenge.

2005

10746 af 1/11 2005: Ankestyrelsens principafgørelse D-30-05 om supplerende arbejdsløshedsdagpenge - genoptagelse af deltidsarbejde - opstart ved gradvis stigning i arbejdstid - skånebehov - delvis uarbejdsdygtig. - nedsatte dagpenge.

10744 af 4/10 2005: Ankestyrelsens principafgørelse D-28-05 om uarbejdsdygtighed - lægelige spørgsmål - lægekonsulentens opgaver.

10743 af 4/10 2005: Ankestyrelsens principafgørelse D-27-05 om uarbejdsdygtighed - arbejdsprøvning - arbejdsevne - nævnets kompetence - dagpenge.

10740 af 4/10 2005: Ankestyrelsens principafgørelse D-24-05 om samfundstjeneste - fuldt uarbejdsdygtig - dagpenge.

10739 af 4/10 2005: Ankestyrelsens principafgørelse D-23-05 om uarbejdsdygtighed - arbejdsprøvning - retlig mangel - ressourceprofil - uændret oplysningsgrundlag - dagpenge.

10736 af 29/7 2005: Ankestyrelsens principafgørelse D-20-05 om bredere vurdering af uarbejdsdygtighed - mangelfuld sagsbehandling - dagpenge - Højesterets dom.

10726 af 8/3 2005: Ankestyrelsens principafgørelse D-9-05 om uarbejdsdygtighed - arbejdsprøvning - arbejdsevne - dagpenge.

10721 af 8/3 2005: Ankestyrelsens principafgørelse D-4-05 om uarbejdsdygtighed - en vis sygemeldingsperiode - bredere vurdering - dagpenge.

10720 af 4/2 2005: Ankestyrelsens principafgørelse D-3-05 om uarbejdsdygtighed - revalidering - dagpenge.

2004

9339 af 1/12 2004: Ankestyrelsens principafgørelse D-20-04 om selvstændig - kontrolundersøgelse - integreret del af behandlingsforløb - dagpenge.

9338 af 13/10 2004: Ankestyrelsens principafgørelse D-19-04 om uarbejdsdygtighed - stationær helbredstilstand - ressourceprofil - ugyldighed - dagpenge.

9335 af 13/10 2004: Ankestyrelsens principafgørelse D-16-04 om arbejdsdygtighed - manglende lægelig dokumentation.

9332 af 29/7 2004: Ankestyrelsens principafgørelse D-13-04 om varighedsbegrænsning - arbejdsprøvning - arbejdsevne - ressourceprofil - dagpenge.

9331 af 29/7 2004: Ankestyrelsens principafgørelse D-12-04 om uarbejdsdygtighed - bredere vurdering - arbejdspladsproblemer - Højesteret - dagpenge - refusion.

9322 af 6/2 2004: Ankestyrelsens principafgørelse D-2-04 om åbningstid - dagpenge - selvstændig virksomhed.

2003

9380 af 25/7 2003: Ankestyrelsens principafgørelse D-17-03 om delvist sygemeldt - dagpenge - refusion - nedsatte dagpenge.

2002

9341 af 1/11 2002: Ankestyrelsens principafgørelse D-19-02 om forrevalidering - uarbejdsdygtighed - helhedsvurdering - dagpenge.

9328 af 1/3 2002: Ankestyrelsens principafgørelse D-4-02 om uarbejdsdygtighed - bredere vurdering - ugyldighed - begrundelse - opfølgning - opfølgningsplan - skriftlig helhedsvurdering - dagpenge.

9326 af 1/3 2002: Ankestyrelsens principafgørelse D-2-02 om helhedsvurdering - afklarende foranstaltninger - vurdering af uarbejdsdygtighed - væsentlige mangler ved sagsbehandlingen - ugyldighed - dagpenge.

2001

9321 af 1/12 2001: Ankestyrelsens principafgørelse D-8-01 om uarbejdsdygtighed - selvstændig erhvervsdrivende - bopæl i Sverige - EU regler - revalidering - dagpenge.

9320 af 1/12 2001: Ankestyrelsens principafgørelse D-7-01 om ferie - afgørelse - notatpligt - dagpenge - standsning.

9318 af 15/4 2001: Ankestyrelsens principafgørelse D-4-01 om uarbejdsdygtighed - bredere vurdering - arbejdspladsproblemer - dagpenge - konkret vurdering - refusion.

2000

9305 af 15/9 2000: Ankestyrelsens principafgørelse D-15-00 om nedsatte dagpenge - selvstændig erhvervsdrivende - tilbagebetaling.

9299 af 15/7 2000: Ankestyrelsens principafgørelse D-9-00 om fuldt uarbejdsdygtig - forlængelse - arbejdsprøvning - revalidering - efterprøvelse af kommunens skøn - særlige omstændigheder - fleksjob - dagpenge.

9298 af 15/6 2000: Ankestyrelsens principafgørelse D-8-00 om uarbejdsdygtighed - bredere vurdering - arbejdspladsproblemer - landsretsdom - dagpenge - konkret vurdering - refusion.

9296 af 15/5 2000: Ankestyrelsens principafgørelse D-6-00 om uarbejdsdygtighed - dagpenge - konkret vurdering - refusion.

1999

9224 af 15/3 1999: Ankestyrelsens principafgørelse D-8-99 om fleksjob - uarbejdsdygtighed - dagpenge.

1998

9205 af 15/10 1998: Ankestyrelsens principafgørelse D-15-98 om uarbejdsdygtighed - iværksættelse af revalidering - erhvervsoptræning - ferielukning - dagpenge.

1997

9261 af 15/7 1997: Ankestyrelsens principafgørelse D-20-97 om sygdom - graviditet uden for livmoderen - dagpenge.

1996

9269 af 15/9 1996: Ankestyrelsens principafgørelse D-23-96 om strafafsoning - uarbejdsdygtighed - behandlingsinstitution - dagpenge.

1995

9220 af 15/12 1995: Ankestyrelsens principafgørelse D-30-95 om fuld uarbejdsdygtighed - lønmodtagerens oplysningspligt - dokumentation - refusion.

9214 af 15/7 1995: Ankestyrelsens principafgørelse D-17-95 om uarbejdsdygtighed - afgørelse - dagpenge - pension - standsning.

9213 af 15/7 1995: Ankestyrelsens principafgørelse D-15-95 om EØS-land - udland - fuld uarbejdsdygtighed - dagpenge.

1994

9233 af 15/11 1994: Ankestyrelsens principafgørelse D-15-94 om aktindsigt - part - arbejdsgiver - undtagelse af oplysninger - Folketingets Ombudsmand - konkret vurdering.

9228 af 15/3 1994: Ankestyrelsens principafgørelse D-5-94 om delvis genoptagelse af arbejdet - refusion - nedsatte dagpenge.

1992

9091 af 15/12 1992: Ankestyrelsens principafgørelse D-26-92 om trillingefødsel - sygemelding efter barselorlov.

1991

9081 af 15/9 1991: Ankestyrelsens principafgørelse D-51-91 om kursusdeltagelse under sygdom - refusion.

9078 af 15/3 1991: Ankestyrelsens principafgørelse D-19-91 om selvstændig erhvervsdrivende - nedsatte dagpenge.

Til toppen

Kapitel 5 a – Arbejdsgivers opfølgning

Vejledninger mv.

Visitation og opfølgning m.v. i sygedagpengesager (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. vejl. nr. 9261 af 30/4 2015).

§ 7 a. Arbejdsgiveren skal indkalde en sygemeldt lønmodtager til en personlig samtale om, hvordan og hvornår lønmodtageren kan vende tilbage til arbejdet. Samtalen skal holdes senest 4 uger efter den første sygedag.

Stk. 2. Giver sygdommen eller praktiske omstændigheder ikke mulighed for en personlig samtale, holdes samtalen så vidt muligt telefonisk. Lønmodtagerens manglende medvirken i samtalen har ikke konsekvenser for retten til sygedagpenge.

Stk. 3. Arbejdsgiveren har ikke pligt til at indkalde til samtale, hvis lønmodtageren er i opsagt stilling og fratræden sker inden 8 uger efter den første sygedag.

Stk. 4. Der kan ved kollektiv overenskomst eller aftale fastsættes retningslinjer for afholdelsen af de personlige samtaler, der er nævnt i stk. 1, herunder retningslinjer, der fraviger stk. 2, 1. pkt., og stk. 3.

Vejledninger mv.

Arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom (Beskæftigelsesmin. vejl. nr. 9327 af 29/6 2009).

Sygedagpenge (Arbejdsmarkedsst. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008, senest ændret ved cirk. nr. 9014 af 13/1 2010).

Andre regler

Udredning af sygdomme hos langtidssygemeldte medarbejdere (Skats skr. af 24/1 2007).

Fastholdelsesplan

Andre regler

Helbredsoplysningslov.

§ 7 b. Den sygemeldte lønmodtager kan anmode om at få udarbejdet en fastholdelsesplan, hvis lønmodtageren ikke forventes at vende tilbage til arbejdet inden 8 uger regnet fra første sygedag. Arbejdsgiveren og lønmodtageren udarbejder fastholdelsesplanen sammen. Planen beskriver, hvordan lønmodtageren hurtigst muligt kan vende helt eller delvis tilbage til arbejdspladsen. Lønmodtageren kan når som helst i sygeforløbet anmode om, at der udarbejdes en fastholdelsesplan.

Stk. 2. Hvis arbejdsgiveren vurderer, at der ikke skal udarbejdes en fastholdelsesplan, kan arbejdsgiveren afslå det.

Stk. 3. Hvis den syge lønmodtager har fået udarbejdet en fastholdelsesplan, skal lønmodtageren tage planen med til første opfølgningssamtale hos kommunen, efter at planen er udarbejdet.

Stk. 4. Der kan ved kollektiv overenskomst eller aftale fastsættes retningslinjer for udarbejdelse af en fastholdelsesplan som nævnt i stk. 1.

Vejledninger mv.

Sygedagpenge (Arbejdsmarkedsst. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008, senest ændret ved cirk. nr. 9014 af 13/1 2010).

Til toppen

Kapitel 5 b – Anmodning om tidlig opfølgning

§ 7 c. En arbejdsgiver, der ikke forventer, at lønmodtageren vil blive fuldt ud raskmeldt inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag, kan inden for de første 5 uger af fraværet anmode kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning, jf. § 13 b, stk. 2.

Stk. 2. En arbejdsgivers anmodning efter stk. 1 om tidlig opfølgning skal ske via Nemrefusion. I forbindelse med anmodningen om tidlig opfølgning kan arbejdsgiveren vælge at oplyse kommunen om sygdommens betydning for lønmodtagerens mulighed for at arbejde.

Stk. 3. En arbejdsgiver, der fremsætter anmodning efter stk. 1 om, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning, skal fortsat anmelde fraværet efter reglerne i § 40. Arbejdsgiveren har mulighed for at anmelde fraværet, i forbindelse med at arbejdsgiveren anmoder kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning.

§ 7 d. Lønmodtageren skal ved et underretningsbrev fra Nemrefusion orienteres om arbejdsgiverens anmodning om tidlig opfølgning efter § 7 c, stk. 1, og om de oplysninger, arbejdsgiveren har afgivet i denne forbindelse.

Stk. 2. Lønmodtageren kan modsætte sig, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning på baggrund af arbejdsgiverens anmodning efter § 7 c. Herefter sker opfølgningen senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag, jf. § 13 b, stk. 3.

Stk. 3. Er den sygemeldte indforstået med, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning på baggrund af arbejdsgiverens anmodning, oplyser den sygemeldte kommunen om sygdommens betydning for den sygemeldtes mulighed for at arbejde, medmindre arbejdsgiveren allerede efter den sygemeldtes opfattelse har givet fyldestgørende oplysninger herom, jf. § 7 c, stk. 2.

§ 7 e. En sygemeldt, der ikke forventer at blive fuldt ud raskmeldt inden for 8 uger efter første fraværsdag, kan anmode kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning.

Til toppen

Kapitel 6 – Visitation og opfølgning

Vejledninger mv.

Visitation og opfølgning m.v. i sygedagpengesager (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. vejl. nr. 9261 af 30/4 2015).

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008, senest ændret ved skr. 9014 af 13/1 2010).

§ 8. Kommunen skal i løbende sygedagpengesager, hvor kommunen ikke har modtaget en raskmelding, tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes behov og forudsætninger. Kommunen skal inddrage den sygemeldte i opfølgningen.

Stk. 2. Indsatsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret, og kommunen skal koordinere den kommunale indsats med indsatsen fra andre, jf. § 9.

Stk. 3. Kommunen skal som led i opfølgningsforløbet, uanset om der er tale om en hel eller delvis sygemelding, indhente oplysningsskema, visitere, holde samtale og foretage en samlet vurdering af behov for indsats og iværksætte den relevante indsats, herunder fremme gradvis tilbagevenden til arbejde, jf. §§ 11-17.

Stk. 4. For sygemeldte med livstruende, alvorlig sygdom med ret til sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, anvendes reglerne i § 10 a.

Vejledninger mv.

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 8).

Principafgørelser

2007

11163 af 27/4 2007: Ankestyrelsens principafgørelse D-8-07 om udeblivelse - opfølgningssamtale - tidspunkt for standsning - sygedagpenge.

2006

10931 af 3/5 2006: Ankestyrelsens principafgørelse D-11-06 om kommunens orientering - for sent returneret oplysningsskema - dagpenge - standsning.

10922 af 3/2 2006: Ankestyrelsens principafgørelse D-2-06 om dagpenge - bortfald - kommunens opfølgning - manglende medvirken - undersøgelse hos anden speciallæge.

2004

9340 af 1/12 2004: Ankestyrelsens principafgørelse D-21-04 om opfølgning - delvis sygemelding - manglende medvirken - virksomhedspraktik - dagpenge.

2003

9374 af 4/6 2003: Ankestyrelsens principafgørelse D-11-03 om arbejdsprøvning - dagpenge - genoptagelse.

9371 af 4/6 2003: Ankestyrelsens principafgørelse D-8-03 om forlængelse - afklaring af arbejdsevnen - periodens længde - mangelfuld opfølgning - opfølgningsplan - skriftlig helhedsvurdering - ophør af erhvervsrettet foranstaltning - frist - ugyldighed - hjemvisning - dagpenge.

2002

9336 af 31/7 2002: Ankestyrelsens principafgørelse D-13-02 om vejledning - helhedsvurdering - standsning af sygedagpenge - kontanthjælp - ansøgningstidspunkt.

9328 af 1/3 2002: Ankestyrelsens principafgørelse D-4-02 om uarbejdsdygtighed - bredere vurdering - ugyldighed - begrundelse - opfølgning - opfølgningsplan - skriftlig helhedsvurdering - dagpenge.

9327 af 1/3 2002: Ankestyrelsens principafgørelse D-3-02 om forlængelse - mundtlig afgørelse - tilbagekaldelse af begunstigende forvaltningsakt - utilstrækkeligt oplysningsgrundlag - ugyldighed - god tro - rimeligt varsel - dagpenge - partshøring.

9326 af 1/3 2002: Ankestyrelsens principafgørelse D-2-02 om helhedsvurdering - afklarende foranstaltninger - vurdering af uarbejdsdygtighed - væsentlige mangler ved sagsbehandlingen - ugyldighed - dagpenge.

2000

9300 af 15/7 2000: Ankestyrelsens principafgørelse D-10-00 om opfølgning - personlig samtale - fleksjob - dagpenge.

9295 af 15/4 2000: Ankestyrelsens principafgørelse D-5-00 om helhedsvurdering - opfølgningsplan - inddragelse af virksomheder og de faglige organisationer - dagpenge.

1999

9235 af 15/11 1999: Ankestyrelsens principafgørelse D-23-99 om revalidering - afslag på pension - forlængelse af dagpengeperioden - revalideringsmuligheder udtømt - dagpenge.

9228 af 15/7 1999: Ankestyrelsens principafgørelse D-14-99 om opfølgning - skønsmæssig afgørelse - forlængelse af dagpengeperioden - revalidering - dagpenge.

1998

9199 af 15/3 1998: Ankestyrelsens principafgørelse D-4-98 om EØS-land - opfølgning - forlængelse af dagpengeperioden - dagpenge.

Lovændringer

1/1 2016 ved lov nr. 1868 af 29/12 2015 (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig sygdom m.v.) § 1 [LF 55 2015-16].

§ 9. Kommunen skal efter behov inddrage relevante aktører i opfølgningen, herunder arbejdsplads, læge, arbejdsløshedskasse, faglig organisation,  revalideringsinstitutioner, sygehuse og sygehusafdelinger. Kommunen skal have fokus på at udvikle samarbejdet med de praktiserende læger og med arbejdspladserne.

Stk. 2. Kommunen skal som led i samarbejdet informere arbejdspladsen om relevante initiativer, som kommunen igangsætter for den sygemeldte, f.eks. virksomhedspraktik, anden revalidering, fleksjob eller førtidspension. Informationen forudsætter samtykke fra den sygemeldte.

Vejledninger mv.

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 9).

§ 10. Kommunen skal løbende, herunder ved anmeldelsen, visitationen og ved hver opfølgning, vurdere, om betingelserne for at modtage sygedagpenge er til stede, samt om der foreligger hel eller delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om opfølgningen, herunder om frister og sagsgange for tilvejebringelse af lægeattester til brug for den første opfølgning og om udsendelse af oplysningsskema i forbindelse med anmodning om iværksættelse af en tidlig opfølgning, jf. §§ 7 c og 7 e.

Bekendtgørelser

Opfølgning i sygedagpengesager (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. bek. nr. 790 af 14/6 2018).

Vejledninger mv.

Sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager på beskæftigelsesområdet (Beskæftigelsesmin. vejl. nr. 9059 af 16/1 2019).

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 10).

§ 10 a. For sygemeldte med ret til sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, tilrettelægges opfølgningen således, at kommunen i disse sager hverken skal indhente

1) et oplysningsskema efter § 11, hvis sagen er tilstrækkeligt belyst i forhold til kommunens visitation og opfølgning, eller

2) en lægeattest efter § 11 a med lægens vurdering af den sygemeldtes muligheder for at arbejde og eventuelle skånebehov, hvis sagen er tilstrækkeligt lægeligt belyst, eller hvis der alene er behov for lægelige oplysninger om, hvorvidt der er tale om en livstruende, alvorlig sygdom.

Lovændringer

Indsat 1/1 2016 ved lov nr. 1868 af 29/12 2015 (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig sygdom m.v.) § 1 [LF 55 2015-16].

§ 11. Kommunen skal have et tilstrækkeligt oplyst grundlag for at foretage visitation og opfølgning, herunder forberede den første samtale samt vurdere retten til fulde eller nedsatte sygedagpenge.

Stk. 2. Den sygemeldte skal udfylde et oplysningsskema med relevante oplysninger, herunder om sygdommens betydning for den sygemeldtes muligheder for at arbejde og sygdommens karakter, til brug for kommunen. Udfyldelse af oplysningsskemaet skal ske ved digital selvbetjening, jf. § 69 a, hvis sygefraværet er anmeldt via Nemrefusion.

Stk. 3. Kommunen skal sende oplysningsskemaet til den sygemeldte ved anmeldelse af sygefravær i løbende sager, medmindre oplysningsskemaet i medfør af regler fastsat efter § 10, stk. 2, er sendt til den sygemeldte i forbindelse med anmodning om tidlig opfølgning efter §§ 7 c og 7 d. Sker anmeldelsen via Nemrefusion, sendes oplysningsskemaet fra Nemrefusion til den sygemeldte umiddelbart efter anmeldelsen. Den sygemeldte skal svare senest 8 dage efter afsendelsen af oplysningsskemaet, medmindre andet aftales med kommunen.

Vejledninger mv.

Obligatorisk digital selvbetjening i sygedagpengesager (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. vejl. nr. 10943 af 30/10 2015).

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 11, ændret ved cirk. nr. 9298 af 23/6 2009).

§ 11 a. Kommunen anmoder til brug for den første opfølgning, jf. § 13 b, om en lægeattest fra den sygemeldtes praktiserende læge, hvis den sygemeldte ikke forventer at blive fuldt ud raskmeldt inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag. Lægeattesten skal indeholde lægens vurdering af den sygemeldtes muligheder for at arbejde og eventuelle behov for skånehensyn.

Stk. 2. Til brug for vurderingen efter stk. 1 skal lægen have den sygemeldtes oplysninger om sygdommens betydning for den sygemeldtes muligheder for at arbejde. Hvis den sygemeldte er i arbejde, skal lægen også have arbejdsgiverens eventuelle oplysninger om sygdommens betydning for den sygemeldtes muligheder for at arbejde, jf. § 7 c, stk. 2, og § 40, stk. 4.

Stk. 3. Den praktiserende læges vurdering afgives på en attest godkendt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Lægeattesten betales af kommunen.

Stk. 4. Beskæf­tig­el­ses­­ministeren kan fastsætte regler om, at kommunen digitalt skal anmode om en lægeattest, og om, at kommunen skal modtage den udfyldte lægeattest digitalt.

§ 11 b. Den sygemeldte skal efter anmodning fra kommunen medvirke til, at den sygemeldtes praktiserende læge kan udarbejde en lægeattest til brug for den første opfølgning i kommunen, jf. § 13 b.

§ 12. Kommunen visiterer på baggrund af oplysningsskemaet, jf. § 11, og andre oplysninger sagen til en af følgende kategorier:

1) Kategori 1: Sager, hvori en fuld raskmelding forventes inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag.

2) Kategori 2: Sager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag.

3) Kategori 3: Sager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag, hvor der ud over de helbredsmæssige forhold er andre udfordringer i forhold til den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejde, herunder sociale forhold, og hvor der vurderes at være behov for at iværksætte en tværfaglig indsats, jf. § 13 d.

Stk. 2. Kommunen skal visitere til kategori 1, når kommunen har modtaget den sygemeldtes oplysningsskema. I de sager, hvor kommunen ikke visiterer ved modtagelsen af oplysningsskemaet, sker visitation til kategori 2 og 3 i forbindelse med den første opfølgningssamtale, jf. § 13 b, stk. 1.

Stk. 3. Efterfølgende revisiterer kommunen ved hver opfølgning, jf. § 13 a, stk. 1, og § 13 b, stk. 1.

Vejledninger mv.

Sygedagpenge (Arbejdsmarkedsst. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 12, ændret ved skr. nr. 9262 af 19/4 2010).

§ 13. Ved visitationen og revisitationen efter § 12 fastlægger kommunen opfølgningen, herunder form og hyppighed, jf. §§ 13 a-13 d. Opfølgningen skal ske i samarbejde med den sygemeldte og under hensyntagen til den sygemeldtes helbredstilstand.

Kommende lovændring

1/1 2020 ved lov nr. 551 af 7/5 2019 (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) § 3 [LF 210 2018-19] udgår », herunder form og hyppighed« i 1. pkt.

Vejledninger mv.

Sygedagpenge (Arbejdsmarkedsst. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 13, ændret ved skr. nr. 9262 af 19/4 2010).

§ 13 a. I sager, der er visiteret til kategori 1 efter § 12, stk. 1, nr. 1, skal kommunen iværksætte en opfølgning med opfølgningssamtale og revisitation til kategori 2 eller 3 efter § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, hvis sygefraværsperioden varer længere end 8 uger. En efterfølgende opfølgning sker i henhold til revisitationen, jf. §§ 12 og 13 b-13 d.

Stk. 2. For sygemeldte, der er visiteret til kategori 1 efter § 12, stk. 1, nr. 1, fastlægger den enkelte kommune, hvornår og hvordan opfølgningen skal finde sted, og hvad indholdet skal være, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Tilbyder kommunen den sygemeldte aktive tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som led i opfølgningen, jf. stk. 2, er det frivilligt for den sygemeldte at deltage i tilbuddet.

Stk. 4. En sygemeldt, der er visiteret til kategori 1 efter § 12, stk. 1, nr. 1, og som er ledig og medlem af en arbejdsløshedskasse, skal fortsat deltage i kontaktforløb og tilbud efter de regler i kapitel 7 og 9 b-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som gælder for ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der skal dog tages hensyn til den sygemeldtes helbredssituation.

Kommende lovændring

1/1 2020 ved lov nr. 551 af 7/5 2019 (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) § 3 [LF 210 2018-19] foretages følgende ændringer:

I stk. 3 ændres »kapitel 10 og 11« til: »kapitel 11 og 14«.

I stk. 4, 1. pkt., ændres »kapitel 7 og 9 b-12« til: »kapitel 7, 11, 12, 14 og 26«.

§ 13 b. I sager, der er visiteret til kategori 2 og 3 efter § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, skal der første gang følges op senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag, jf. dog stk. 2. Herefter skal der følges op mindst hver fjerde uge. Opfølgningen sker ved en individuel samtale, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 2. Har arbejdsgiveren eller den sygemeldte anmodet kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning, jf. §§ 7 c eller 7 e, skal kommunen afholde den første opfølgningssamtale med den sygemeldte, senest 2 uger efter at den sygemeldte eller arbejdsgiveren har anmodet kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning, jf. dog stk. 3. Det samme gælder, hvis det inden samtalen ikke er muligt at afklare, hvorvidt den sygemeldte er berettiget til sygedagpenge.

Stk. 3. Ønsker den sygemeldte ikke, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning på baggrund af arbejdsgiverens anmodning herom, jf. § 7 c, afholder kommunen den første opfølgningssamtale senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag, jf. stk. 1.

Stk. 4. Opfølgningen kan dog ske telefonisk, digitalt eller skriftligt, når

1) den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvis,

2) den sygemeldte forventes at være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i arbejde inden for 4 uger,

3) den sygemeldte forventes at gå på barsel inden for 4 uger,

4) den sygemeldte deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

5) sygdommen er til hinder for en individuel samtale.

Stk. 5. Hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation, foregår opfølgningen uden kontakt til den sygemeldte (standby). Ved vurdering af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.

Kommende lovændring

1/1 2020 ved lov nr. 551 af 7/5 2019 (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) § 3 [LF 210 2018-19] foretages følgende ændringer:

Stk. 1 affattes således:

»I sager, der er visiteret til kategori 2 og 3 efter § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, skal der følges op mindst fire gange inden for det første halve år regnet fra første fraværsdag. Der følges op første gang senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag, jf. dog stk. 2. Efter de første 6 måneder aftales opfølgningen mellem kommunen og den sygemeldte. Herudover følger kommunen op, når der vurderes at være behov herfor. Den sygemeldte har ret til at få en samtale, hvis den sygemeldte ønsker det. Opfølgningen sker ved en individuel samtale med personligt fremmøde, jf. dog stk. 4 og 5.«

Som stk. 6-8 indsættes:

»Stk. 6. Sygemeldte, som ikke er i et ansættelsesforhold eller driver selvstændig virksomhed, er omfattet af reglerne i kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om registrering af cv-oplysninger på Jobnet.

Stk. 7. Sygemeldte, der er visteret til kategori 2 og 3, skal efter den første opfølgningssamtale selv booke samtaler digitalt, jf. stk. 1.

Stk. 8. Kommunen kan fravige kravet om, at selvbooking skal ske digitalt, hvis kommunen vurderer, at der konkret foreligger særlige forhold, herunder helbredsforhold, som bevirker, at den sygemeldte ikke forventes at kunne booke samtalen.«.

Lovændringer

1/1 2016 ved lov nr. 1868 af 29/12 2015 (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig sygdom m.v.) § 1 [LF 55 2015-16].

§ 13 c. Sygemeldte, der er visiteret til kategori 2 efter § 12, stk. 1, nr. 2, skal have en arbejdspladsbaseret indsats med gradvis tilbagevenden, tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11 eller tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Indsatsen skal tilpasses den enkeltes forudsætninger, behov og helbredstilstand.

Stk. 2. Kommunen skal ved første opfølgning indgå en aftale med den sygemeldte om beskæftigelsesmål og beskæftigelsesindsats, jf. dog § 13 e. Aftalen justeres løbende.

Stk. 3. For sygemeldte i et ansættelsesforhold indgås der så vidt muligt en aftale om en af følgende indsatser:

1) Gradvis tilbagevenden til arbejdet.

2) Gradvis tilbagevenden til arbejdet efter opstartsperiode med virksomhedspraktik.

3) Virksomhedspraktik.

4) Iværksættelse af mentorstøtte, hjælpemidler eller anden form for støtte.

Stk. 4. For sygemeldte uden ansættelsesforhold indgås der så vidt muligt en aftale om en af følgende indsatser:

1) Påbegyndelse af arbejde eller ansættelse med løntilskud, eventuelt efter en opstartsperiode med virksomhedspraktik.

2) Virksomhedspraktik.

3) Iværksættelse af mentorstøtte, hjælpemidler eller anden form for støtte.

Stk. 5. Kommunen kan som et supplement til den arbejdspladsbaserede indsats efter stk. 3 og 4 give tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Herudover kan kommunen give tilbud om vejledning og opkvalificering i særlige tilfælde, hvor det kan fremme arbejdsfastholdelse og hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og hvor det ikke er muligt at iværksætte en arbejdspladsbaseret indsats efter stk. 3 og 4.

Stk. 6. Sygemeldte, der er visiteret til kategori 2, har ret til et kursus i mestring af følger af sygdom med henblik på at fastholde et arbejde.

Kommende lovændring

1/1 2020 ved lov nr. 551 af 7/5 2019 (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) § 3 [LF 210 2018-19] foretages følgende ændringer:

I stk. 2 indsættes efter 1. pkt.:

»Aftalen skal indgå i den sygemeldtes »Min Plan« efter kapitel 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

I stk. 5 ændres »kapitel 10« til: »kapitel 14«.

Lovændringer

1/7 2018 ved lov nr. 707 af 8/6 2018 (Mulighed for at udarbejde en helhedsorienteret plan til borgere med komplekse og sammensatte problemer) § 3 [LF 232 2017-18].

§ 13 d. Sygemeldte, der er visiteret til kategori 3 efter § 12, stk. 1, nr. 3, skal have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der er individuelt tilrettelagt med udgangspunkt i den sygemeldtes forudsætninger, behov og helbredstilstand med fokus på at fastholde og vedligeholde den sygemeldtes arbejdsevne og tilknytning til arbejdsmarkedet.

Stk. 2. Indsatsen som nævnt i stk. 1 kan bestå af tilbud efter kapitel 9 b-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og en indsats efter anden lovgivning.

Stk. 3. Inden kommunen iværksætter indsatsen som nævnt i stk. 1, skal sagen forelægges rehabiliteringsteamet, jf. §§ 9-12 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet senest inden 4 uger fra visitationen, jf. § 12. Til brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen udarbejder kommunen rehabiliteringsplanens forberedende del i samarbejde med den sygemeldte, jf. § 30 a, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4. Kommunen skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til en sygemeldt, der er visiteret til kategori 3, jf. § 12.

Stk. 5. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler skal sammen med den sygemeldte udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel, varetage den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med den sygemeldte, sørge for, at indsatsdelen justeres efter den sygemeldtes aktuelle situation og behov, og bistå den sygemeldte med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål. Dette gælder også, hvis rehabiliteringsplanens indsatsdel erstattes af en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 6. Funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret, jf. § 6, stk. 5, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Kommende lovændring

1/1 2020 ved lov nr. 551 af 7/5 2019 (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) § 3 [LF 210 2018-19] foretages følgende ændringer:

I stk. 2 ændres »kapitel 9 b-12« til: »kapitel 11, 12, 14 og 26«.

I stk. 3, 3. pkt., ændres »§ 30 a, stk. 2 og 3,« til: »§ 43 og § 44, stk. 1 og 2,«.

I stk. 5, 2. pkt., ændres »§ 30 b, stk. 2,« til: »§ 46, stk. 1,«.

Vejledninger mv.

Sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager på beskæftigelsesområdet (Beskæftigelsesmin. vejl. nr. 9059 af 16/1 2019).

Lovændringer

1/7 2018 ved lov nr. 707 af 8/6 2018 (Mulighed for at udarbejde en helhedsorienteret plan til borgere med komplekse og sammensatte problemer) § 3 [LF 232 2017-18].

§ 13 e. Kommunen kan i stedet for den aftale, kommunen indgår med den sygemeldte, jf. § 13 c, stk. 2, med den sygemeldtes samtykke udarbejde en helhedsorienteret plan til sygemeldte, som er visiteret til kategori 2 efter § 12, stk. 1, nr. 2, og som har komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed.

Stk. 2. En helhedsorienteret plan indeholder den sygemeldtes beskæftigelsesrettede indsats og øvrige indsatser.

Stk. 3. Udarbejder kommunen en helhedsorienteret plan, fraviges § 13 c, stk. 2.

Lovændringer

Indsat 1/7 2018 ved lov nr. 707 af 8/6 2018 (Mulighed for at udarbejde en helhedsorienteret plan til borgere med komplekse og sammensatte problemer) § 3 [LF 232 2017-18].

§ 14. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om de tre kategorier og om visitation og revisitation, jf. § 12.

Kommende lovændring

1/1 2020 ved lov nr. 551 af 7/5 2019 (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) § 3 [LF 210 2018-19] indsættes efter »jf. § 12«: », og nærmere regler om selvbooking af samtaler efter § 13 b, stk. 7, og om fritagelse for obligatorisk selvbooking for visse grupper af sygemeldte efter § 13 b, stk. 8«.

Bekendtgørelser

Matchvurdering (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. bek. nr. 880 af 10/7 2015, ændret ved bek. nr. 1304 af 9/11 2016).

Vejledninger mv.

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 14).

§ 15. Ved den første samtale med den sygemeldte efter § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, skal kommunen foretage en samlet vurdering af den sygemeldtes situation og behov for indsats, herunder behov for revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Vurderingen sker på baggrund af den sygemeldtes egne oplysninger om muligheder for at arbejde, de lægelige oplysninger og øvrige oplysninger i sagen, jf. stk. 4-8, herunder arbejdsgiverens oplysninger. På baggrund af vurderingen visiteres den sygemeldte til kategori 2 eller kategori 3, jf. § 12.

Stk. 2. For sygemeldte visiteret til kategori 2 efter § 12, stk. 1, nr. 2, træffer kommunen beslutning om, hvorvidt der skal iværksættes en indsats, og hvilken indsats der skal iværksættes, jf. § 13 c. For sygemeldte visiteret til kategori 3 forberedes sagen til forelæggelse for rehabiliteringsteamet, jf. § 13 d.

Stk. 3. På baggrund af hver efterfølgende samtale skal kommunen foretage en ny samlet vurdering af den sygemeldtes behov for indsats.

Stk. 4. Hvis den sygemeldte har fået udarbejdet en fastholdelsesplan, jf. § 7 b, skal planen så vidt muligt indgå i opfølgningen.

Stk. 5. Er der for en sygemeldt omfattet af § 12, stk. 1, nr. 2, eller § 12, stk. 1, nr. 3, planlagt eller iværksat en indsats efter kapitel 9 b-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal kommunen vurdere, om indsatsen kan videreføres i en opfølgningsindsats efter §§ 13 c eller 13 d.

Stk. 6. Kommunen skal ved hver samtale vurdere, om den sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig, eller om den sygemeldte kan vende gradvis tilbage til arbejdet, jf. § 10, stk. 1, og § 17. Vurderer kommunen, at sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig, begrundes det i den konkrete sag.

Stk. 7. I forbindelse med den første samtale med den sygemeldte tager kommunen kontakt til arbejdspladsen og indgår i en dialog om arbejdspladsens mulighed for, at den sygemeldte helt eller gradvis kan vende tilbage til arbejdspladsen. Kommunen kan dog undlade at kontakte arbejdspladsen, hvis

1) den sygemeldtes helbredssituation skønnes uproblematisk og den sygemeldte forventes at kunne vende tilbage på fuld tid inden for 13 uger regnet fra første samtale eller

2) sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb og den sygemeldte ikke aktuelt kan vende gradvis tilbage eller deltage i tilbud efter kapitel 9 b-11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 8. Kommunen skal ved hver samtale tage stilling til, om der er behov for anden indsats, herunder om der er behov for hjælp til den sygemeldtes familie.

Kommende lovændring

1/1 2020 ved lov nr. 551 af 7/5 2019 (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) § 3 [LF 210 2018-19] foretages følgende ændringer:

I stk. 5 ændres »kapitel 9 b-12« til: »kapitel 11, 12, 14 og 26«.

I stk. 7, nr. 2, ændres »kapitel 9 b-11« til: »kapitel 11, 14 og 26«.

Vejledninger mv.

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 15, senest ændret ved cirk. nr. 9014 af 13/1 2010).

Lovændringer

1/7 2016 ved lov nr. 625 af 8/6 2016 (Forlængelse af forsøg med ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser m.v.) § 1 [LF 182 2015-16].

§§ 15 a-16. (Ophævet).

§ 17. Kommunen skal som led i at arbejdsfastholde sygemeldte fremme gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen og understøtte, at den sygemeldte har kontakt med arbejdspladsen under sygdomsforløbet.

Stk. 2. Kommunen skal i alle sager med gradvis tilbagevenden sikre, at den sygemeldte genoptager arbejdet i fuldt omfang så hurtigt som muligt.

Stk. 3. Som udgangspunkt besluttes gradvis tilbagevenden i enighed mellem kommunen, virksomheden og den sygemeldte.

Vejledninger mv.

Kommunal rehabilitering (Indenrigs- og Sundhedsmin. vejl. nr. 9439 af 13/7 2011).

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 17).

Opfølgning af sager om sygedagpenge til personer, der bor i udlandet

§ 18. Ved opfølgningen af sager om sygedagpenge til personer, der bor i udlandet, gælder samme forpligtelser som for personer, der bor i Danmark, med de indskrænkninger, der følger af særlige bestemmelser om administration efter EF-forordning nr. 574/72 om regler til gennemførelse af EF-forordning nr. 1408/71[Gennemførelsesforordning (EF) nr. 574/72 er erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 987/2009 af 16/9 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger], og administrative aftaler til konventioner og internationale overenskomster om social sikring.

Stk. 2. Kommunen kan efter en konkret vurdering af oplysningerne om sygdomsforløbet indkalde sygemeldte, der opholder sig eller har bopæl i udlandet, til en drøftelse af forløbet og mulige hensigtsmæssige initiativer, der kan medvirke til en hurtigere raskmelding og fortsat beskæftigelse. Kommunen afholder udgifterne ved at indkalde sygemeldte til samtale her i landet.

Stk. 3. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan yde kommunen rådgivning og vejledning i forbindelse med gennemførelse af opfølgningen over for en sygemeldt, der modtager sygedagpenge under ophold eller ved bopæl i et andet EU-land, EØS-land eller Schweiz.

Stk. 4. Har den sygemeldte mistet sin opholds- og arbejdstilladelse i Danmark og opholder sig eller har bopæl i et af de lande, der den 1. maj 2004 er blevet medlem af EU, kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering yde kommunen bistand til initiativer i forbindelse med opfølgningen.

Vejledninger mv.

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 18).

Andre aktører i opfølgningsindsatsen

§ 19. Kommunen kan overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter denne lov, jf. dog stk. 2. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommunen.

Stk. 2. Kommunen kan ikke overlade det til andre aktører at træffe afgørelse om retten til sygedagpenge efter denne lov.

Stk. 3. Kommunen kan overlade det til andre aktører at vurdere, om en person er helt eller delvis uarbejdsdygtig. Anden aktør kan dog kun træffe afgørelse herom, hvis aktøren og den sygemeldte er enige i vurderingen af hel eller delvis uarbejdsdygtighed.

Stk. 4. Hvis kommunen skønner, at flere aktører er næsten lige effektive i forhold til at bringe personen i ordinær beskæftigelse, skal den sygemeldte kunne vælge mellem disse aktører.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan indsatsen kan varetages af andre aktører, og om sagsbehandling, underretning til kommunen, klagefrister m.v.

Kommende lovændring

1/1 2020 ved lov nr. 551 af 7/5 2019 (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) § 3 [LF 210 2018-19] ophæves § 19 med tilhørende overskrift, og § 20.

Bekendtgørelser

Andre aktører (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. bek. nr. 1561 af 23/12 2014, ændret ved bek. nr. 1301 af 9/11 2016).

Vejledninger mv.

Vejledning til bekendtgørelse om andre aktører (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. vejl. nr. 9242 af 21/4 2015).

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 19, ændret ved cirk. nr. 9298 af 23/6 2009).

§ 20. Kommunen videregiver oplysninger til en anden aktør om en persons helbred, beskæftigelsesprofil, sygdomsforløb, modtagne ydelser og øvrige forhold, som er nødvendige for den anden aktørs gennemførelse af den aftalte opfølgningsindsats. Den anden aktør må ikke benytte de modtagne oplysninger eller registrere nye oplysninger til andre formål end dem, som er aftalt ved opgaveoverdragelsen.

Kommende lovændring

1/1 2020 ved lov nr. 551 af 7/5 2019 (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) § 3 [LF 210 2018-19] ophæves § 19 med tilhørende overskrift, og § 20.

Vejledninger mv.

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 20).

Til toppen

Kapitel 7 – Bortfald af ret til sygedagpenge

§ 21. Retten til sygedagpenge bortfalder,

1) så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning, jf. kapitel 6 med undtagelse af § 11 b, herunder indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke til kommunens udarbejdelse af rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 30 a, eller undlader at deltage i møde i rehabiliteringsteamet, jf. § 9 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,

2) så længe den sygemeldte mod lægens opfordring afviser at lade sig indlægge på sygehus eller modtage nødvendig lægebehandling, jf. dog § 21 a, eller mod lægens eller kommunens opfordring afviser at deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen, eller

3) hvis den sygemeldte ved sin adfærd forhaler helbredelsen.

Stk. 2. Bortfald af sygedagpenge efter stk. 1, nr. 1 eller 2, er betinget af, at kommunen har givet den sygemeldte en skriftlig orientering om konsekvenserne af, at den sygemeldte undlader at medvirke ved opfølgning eller afviser at modtage nødvendig lægebehandling eller deltage i hensigtsmæssig optræning eller i indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 3. Retten til sygedagpenge ophører, dagen efter at betingelserne for at modtage sygedagpenge ikke længere er opfyldt. Afgørelse om ophør af retten til sygedagpenge kan tidligst træffes, når den sygemeldte har haft lejlighed til at udtale sig om de oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, der efter kommunens opfattelse fører til, at betingelserne for at modtage sygedagpenge ikke længere er opfyldt. Kommunen fastsætter en frist for afgivelsen af udtalelsen.

Stk. 4. Udbetaling af sygedagpenge, der er bortfaldet efter stk. 1, nr. 1 eller 2, genoptages dagen efter det tidspunkt, hvor betingelserne for udbetaling af sygedagpenge på ny er opfyldt, hvis dette sker, senest 4 uger efter at den sygemeldte er blevet underrettet om bortfaldet. Udbetaling af sygedagpenge kan kun genoptages én gang under det aktuelle sygedagpengeforløb.

Stk. 5. Når kommunen partshører lønmodtageren i forbindelse med muligt bortfald af sygedagpenge efter stk. 1, skal en arbejdsgiver, der er berettiget til refusion efter § 54, orienteres om det mulige bortfald af sygedagpenge.

Kommende lovændring

1/1 2020 ved lov nr. 551 af 7/5 2019 (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) § 3 [LF 210 2018-19] ændres »§ 30 a« til: »§§ 43 og 44« i stk. 1, nr. 1.

Vejledninger mv.

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 21, ændret ved cirk. nr. 9298 af 23/6 2009).

Principafgørelser

2018

9404 af 7/6 2018: Ankestyrelsens principafgørelse 27-18 om sygedagpenge - uarbejdsdygtighed - misbrug.

2016

10336 af 21/12 2016: Ankestyrelsens principafgørelse 100-16 om sygedagpenge - bortfald - manglende medvirken - oplysningsskema - Mit Sygefravær.

9498 af 6/6 2016: Ankestyrelsens principafgørelse 26-16 om digital post - systembevis - kommet frem.

9497 af 6/6 2016: Ankestyrelsens principafgørelse 25-16 om sygedagpenge - bortfald - manglende medvirken - attest til sygedagpengeopfølgning - LÆ 285.

2011

10267 af 1/12 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 234-11 om sygedagpenge - fortrydelsesret - fortrydelsesfrist - tidspunkt for beregning - beregning af frist.

10265 af 1/12 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 232-11 om sygedagpenge - ophør - oplysningsgrundlag - psykisk lidelse - lægers oplysningspligt.

10166 af 31/8 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 129-11 om sygedagpengerefusion - orientering - standsning - meddelelse - lønmodtager - rimelig grund.

10165 af 31/8 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 128-11 om refusion - rimelig grund - oplysningsskema - inden for fristen - kontaktede arbejdsgiver.

10164 af 31/8 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 127-11 om sygedagpenge - fortrydelsesret - genoptagelse - bortfald - manglende medvirken - oplysningsskema.

10105 af 30/4 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 67-11 om postforsendelse - uden rimelig grund - medvirken - bevisbyrde - bevistvivl.

10054 af 31/1 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 15-11 om sygedagpenge - kommunens opfølgning - postforsendelse - e-mail - refusion.

10052 af 31/1 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 13-11 om sygedagpenge - oplysningsskema - opfølgning - genoptagelse af udbetaling.

2010

10235 af 31/3 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 51-10 om sygedagpenge - bortfald - medvirken - orientering.

10234 af 31/3 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 50-10 om sygedagpenge - standsning - udeblivelse fra opfølgningssamtale.

2009

10724 af 1/9 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 187-09 om sygedagpenge - standsning - delvist sygemeldt - ikke rimelig grund - proportionalitet.

10675 af 29/6 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 136-09 om sygedagpenge - udeblivelse - informationsmøde.

10651 af 1/5 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 111-09 om sygedagpenge - standsning - oplysningsskema - ikke rimelig grund - Post Danmark - proportionalitet.

2008

10954 af 2/9 2008: Ankestyrelsens principafgørelse D-16-08 om medvirken - opfølgning - oplysningsskema - refusion - sygedagpenge.

10953 af 2/9 2008: Ankestyrelsens principafgørelse D-15-08 om brev ikke modtaget - dagpenge - ikke rimelig grund - opfølgning - udeblivelse.

10943 af 28/2 2008: Ankestyrelsens principafgørelse D-5-08 om oplysningsskema - for sen indsendelse - sygedagpenge.

10941 af 28/2 2008: Ankestyrelsens principafgørelse D-3-08 om udeblivelse fra opfølgningsmøde - misforståelse - stresstilstand - ikke ganske særlige forhold - bortfald af dagpenge - dagpenge.

10939 af 1/2 2008: Ankestyrelsens principafgørelse D-1-08 om ophør - rimelig grund - opfølgningsindsats - medvirken - sygedagpenge.

2007

11166 af 1/6 2007: Ankestyrelsens principafgørelse D-11-07 om psykisk sygdom - manglende medvirken - oplysningsgrundlag - sygedagpenge.

11162 af 1/3 2007: Ankestyrelsens principafgørelse D-7-07 om standsning - undladelse af at medvirke - opfølgning - oplysningsskema - ikke returneret - borgeren burde have reageret - sygedagpenge.

2006

10946 af 29/9 2006: Ankestyrelsens principafgørelse D-27-06 om udeblivelse fra opfølgningssamtale - skriftlig bekræftelse af mundtlig aftalt mødedato - god forvaltningsskik - dagpenge.

10945 29/9 2006: Ankestyrelsens principafgørelse D-26-06 om kommunens postafsendelse - uregelmæssig postgang - oplysningsskema - dagpenge - standsning.

10937 af 1/6 2006: Ankestyrelsens principafgørelse D-18-06 om bortfald af dagpenge - manglende medvirken - arbejdsprøvning - orientering om bortfald af dagpenge - fortrydelsesret - dagpenge.

10936 af 1/6 2006: Ankestyrelsens principafgørelse D-17-06 om bortfald af dagpenge - manglende medvirken - nægtelse af deltagelse i lægebehandling - forhalelse.

10931 af 3/5 2006: Ankestyrelsens principafgørelse D-11-06 om kommunens orientering - for sent returneret oplysningsskema - dagpenge - standsning.

10927 af 2/3 2006: Ankestyrelsens principafgørelse D-7-06 om udeblivelse fra opfølgningsmøde - misforståelse - bortfald af dagpenge - dagpenge.

10922 af 3/2 2006: Ankestyrelsens principafgørelse D-2-06 om dagpenge - bortfald - kommunens opfølgning - manglende medvirken - undersøgelse hos anden speciallæge.

2005

10748 af 1/12 2005: Ankestyrelsens principafgørelse D-32-05 om opfølgning - udeblivelse - proportionalitet - dagpenge.

10738 af 31/8 2005: Ankestyrelsens principafgørelse D-22-05 om udeblivelse fra undersøgelse i forbindelse med opfølgning - bortfald af dagpengeudbetaling - dagpenge.

10729 af 29/4 2005: Ankestyrelsens principafgørelse D-12-05 om opfølgning - manglende medvirken - dokumentation for arbejdsindsats i ægtefællens virksomhed - dagpenge.

2004

9346 af 1/12 2004: Ankestyrelsens principafgørelse D-27-04 om hensigtsmæssig genoptræning - vejledningsforpligtelse - manglende medvirken - ophør - dagpenge.

9344 af 1/12 2004: Ankestyrelsens principafgørelse D-25-04 om opfølgning - manglende medvirken - kort varsel - forestående indlæggelse - dagpenge.

9340 af 1/12 2004: Ankestyrelsens principafgørelse D-21-04 om opfølgning - delvis sygemelding - manglende medvirken - virksomhedspraktik - dagpenge.

9328 af 20/4 2004: Ankestyrelsens principafgørelse D-9-04 om bortfald - ferie - dagpenge - genoptagelse.

2003

9389 af 5/12 2003: Ankestyrelsens principafgørelse D-26-03 om oplysningspligt - begrundelse - bortfald - dagpenge - partshøring.

9378 af 25/7 2003: Ankestyrelsens principafgørelse D-15-03 om ny arbejdsprøvning - dagpenge - genoptagelse.

9374 af 4/6 2003: Ankestyrelsens principafgørelse D-11-03 om arbejdsprøvning - dagpenge - genoptagelse.

2002

9329 af 31/5 2002: Ankestyrelsens principafgørelse D-5-02 om opfølgning - manglende medvirken - udeblivelse fra opfølgningssamtale - fravær fra hjemmet - lægelig dokumentation - dagpenge.

1999

9230 af 15/7 1999: Ankestyrelsens principafgørelse D-16-99 om udeblivelse fra arbejdsprøvning - manglende pasningsmulighed - dagpenge.

1998

9207 af 15/10 1998: Ankestyrelsens principafgørelse D-17-98 om udeblivelse fra behandling - depression - dagpenge.

9206 af 15/10 1998: Ankestyrelsens principafgørelse D-16-98 om manglende medvirken - genoptagelse af arbejdet - ny sygeperiode - dagpenge.

§ 21 a. Retten til sygedagpenge bortfalder ikke, hvis den sygemeldte afviser at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter.

Lovændringer

Ny § 21 af indsat 1/7 2019 ved lov nr. 495 af 1/5 2019 (Ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser) § [LF 180 2018-19].

§ 22. Retten til sygedagpenge bortfalder endvidere, så længe den sygemeldte ikke opfylder sin pligt til at anmelde eller dokumentere fraværet, jf. kapitel 12 og 15.

Vejledninger mv.

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 22).

§ 23. Retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren bortfalder

1) hvis lønmodtageren har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed,

2) hvis lønmodtageren har fortiet helbredsoplysninger, der har væsentlig betydning for ansættelsesforholdet, herunder for arbejdsgiverens mulighed for ved aftale at kunne opnå refusion for sygedagpenge til lønmodtageren, jf. kapitel 21,

3) under strejke eller lockout, eller

4) hvis lønmodtageren har pådraget sig sygdommen under tjeneste, som er omfattet af lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. eller lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl.

Vejledninger mv.

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 23).

Til toppen

Kapitel 8 – Revurderingstidspunkt

Vejledninger mv.

Sygedagpengeperioden og forlængelse (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. vejl. nr. 10322 af 22/12 2017).

Vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager og sager om jobafklaringsforløb (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. vejl. nr. 9661 af 28/6 2016).

§ 24. Udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, jf. dog § 25. Forinden skal kommunen have foretaget en revurdering af sygedagpengemodtagerens situation, jf. stk. 2.

Stk. 2. Hvis den sygemeldte ved revurderingen ikke er omfattet af en af forlængelsesreglerne i § 27, har pågældende ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 3. Ved beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1 medregnes ikke de dage, for hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn

1) fra arbejdsgiveren i de første 30 kalenderdage af fraværsperioden ved sygdom,

2) fra kommunen i de første 30 kalenderdage af fraværsperioden for lønmodtagere og i de første 2 uger af fraværsperioden for selvstændige erhvervsdrivende eller

3) i anledning af graviditet, barsel eller adoption eller ved børns alvorlige sygdom, jf. lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven).

Stk. 4. Ved beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1 medregnes endvidere ikke søgnehelligdage.

Kommende lovændring

1/1 2020 ved lov nr. 551 af 7/5 2019 (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) § 3 [LF 210 2018-19] ændres ændres »kapitel 12 b« til: »kapitel 18« i stk. 2.

Vejledninger mv.

Sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager på beskæftigelsesområdet (Beskæftigelsesmin. vejl. nr. 9059 af 16/1 2019).

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 24).

Principafgørelser

2018

10072 af 18/12 2018: Ankestyrelsens principafgørelse 63-18 om sygedagpenge - revurderingstidspunkt - forlængelse - lønmodtager.

10071 af 18/12 2018: Ankestyrelsens principafgørelse 62-18 om sygedagpenge - anmeldelse - revurderingstidspunkt - selvstændig.

9405 af 7/6 2018: Ankestyrelsens principafgørelse 28-18 om sygedagpenge - ferie - ny sygeperiode - beskæftigelseskrav - tidsbegrænsning.

2016

10239 af 8/12 2016: Ankestyrelsens principafgørelse 84-16 om sygedagpenge - genoptagelse - Højesterets dom af 10. september 2015 - forældelse.

9496 af 6/6 2016: Ankestyrelsens principafgørelse 24-16 om sygedagpenge - forældelse - Højesterets dom.

2015

11324 af 21/12 2015: Ankestyrelsens principafgørelse 102-15 om sygedagpenge - Højesteretsdom - forlængelse - afklaring af arbejdsevnen - gyldig afgørelse - tilbagevirkende kraft.

11323 af 21/12 2015: Ankestyrelsens principafgørelse 101-15 om sygedagpenge - Højesteretsdom - forlængelse - gyldig afgørelse - tilbagevirkende kraft - hjemvisning.

11009 af 11/11 2015: Ankestyrelsens principafgørelse 75-15 om sygedagpenge - Højesteretsdom - gyldig afgørelse - tilbagevirkende kraft - genoptagelse - forældelse - modregning.

9704 af 30/6 2015: Ankestyrelsens principafgørelse 32-15 om sygedagpenge - uarbejdsdygtighed - stationær tilstand - revurderingstidspunkt.

9223 af 13/4 2015: Ankestyrelsens principafgørelse 17-15 om sygedagpenge - arbejdsgiverperiode - fleksjob - tidsbegrænsning.

9220 af 13/4 2015: Ankestyrelsens principafgørelse 15-15 om sygedagpenge - tidsbegrænsning - ny sygemelding.

2013

9703 af 2/4 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 43-13 om sygedagpenge - varighedsbegrænsning - arbejdsskadesag - hjemvisning.

2011

10263 af 1/12 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 230-11 om sygedagpenge - barselorlov - beskæftigelseskrav - varighedsbegrænsning.

2009

10704 af 3/8 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 165-09 om sygedagpenge - forlængelse - lægebehandling - oplysningsgrundlag.

2008

10960 af 6/11 2008: Ankestyrelsens principafgørelse D-22-08 om sygedagpenge - kontanthjælp - ny anmodning - skærpet beskæftigelseskrav.

2006

10943 af 23/8 2006: Ankestyrelsens principafgørelse D-24-06 om forlængelse - uændret oplysningsgrundlag - dagpenge.

10938 af 1/6 2006: Ankestyrelsens principafgørelse D-19-06 om yderligere forlængelse - lægebehandling - ventetid - hospitalsbehandling - dagpenge.

2005

10747 af 1/12 2005: Ankestyrelsens principafgørelse D-31-05 om forlængelse - retlig mangel - ressourceprofil - konkret væsentlighed - dagpenge.

10743 af 4/10 2005: Ankestyrelsens principafgørelse D-27-05 om uarbejdsdygtighed - arbejdsprøvning - arbejdsevne - nævnets kompetence - dagpenge.

10737 af 29/7 2005: Ankestyrelsens principafgørelse D-21-05 om afslag på forlængelse - revalidering ikke overvejende sandsynlig - efterprøvelse af retlige spørgsmål - dagpenge.

2002

9339 af 3/10 2002: Ankestyrelsens principafgørelse D-17-02 om grænsearbejder - lønmodtager - EU - regler - revalidering - dagpenge.

9327 af 1/3 2002: Ankestyrelsens principafgørelse D-3-02 om forlængelse - mundtlig afgørelse - tilbagekaldelse af begunstigende forvaltningsakt - utilstrækkeligt oplysningsgrundlag - ugyldighed - god tro - rimeligt varsel - dagpenge - partshøring.

9326 af 1/3 2002: Ankestyrelsens principafgørelse D-2-02 om helhedsvurdering - afklarende foranstaltninger - vurdering af uarbejdsdygtighed - væsentlige mangler ved sagsbehandlingen - ugyldighed - dagpenge.

§ 24 a. Personer, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, men er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. For lønmodtagere er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fra første fraværsdag efter udløbet af arbejdsgiverperioden i § 30, stk. 1, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. I følgende tilfælde er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse på et tidligere tidspunkt end efter stk. 2:

1) For lønmodtagere, hvor der ikke er ret til sygedagpenge fra en arbejdsgiver, er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag.

2) For lønmodtagere, hvor kommunen udbetaler sygedagpenge efter § 31, stk. 2, er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter udløbet af den periode, hvor kommunen udbetaler sygedagpenge.

3) For et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der har ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra arbejdsløshedskassen under de første 14 dages sygdom efter § 62, stk. 3, eller § 52 h, jf. § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag efter udløbet af perioden med ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

4) For et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der ikke har ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom, fordi medlemmet arbejder på nedsat tid, eller fordi medlemmet bliver syg på første ledighedsdag inden tilmelding som jobsøgende på Jobnet, er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag.

Stk. 4. Personer, der er omfattet af flere bestemmelser i stk. 2 og 3, har ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra det tidligste tidspunkt.

Stk. 5. For selvstændige erhvervsdrivende er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag.

Stk. 6. En person, der er omfattet af stk. 1, kan i stedet for et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse vælge at modtage sygedagpenge fra kommunen, hvis en læge vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom.

Stk. 7. Retten til sygedagpenge efter stk. 6 indtræder for lønmodtagere efter reglerne i § 33. For selvstændige erhvervsdrivende indtræder retten til sygedagpenge fra første fraværsdag.

Kommende lovændring

1/1 2020 ved lov nr. 551 af 7/5 2019 (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) § 3 [LF 210 2018-19] ændres ændres »kapitel 12 b« til: »kapitel 18« i stk. 1 og 2.

Lovændringer

1/1 2018 ved lov nr. 1541 af 19/12 2017 (Ordningen med ret til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig sygdom gøres permanent) [LF 90 2017-18].

1/1 2016 ved lov nr. 1868 af 29/12 2015 (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig sygdom m.v.) § 1 [LF 55 2015-16].

§ 24 b. En person, der er i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan vælge at overgå til at modtage sygedagpenge fra kommunen, hvis en læge vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom, og personen opfylder beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge, jf. §§ 32, 34 eller 42, på det tidspunkt, hvor det vurderes, at uarbejdsdygtigheden, jf. § 7, skyldes en livstruende, alvorlig sygdom.

Stk. 2. Retten til sygedagpenge fra kommunen efter stk. 1 indtræder den dag, hvor en læge vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom. Det er dog en betingelse, at personen anmoder om sygedagpenge senest 8 uger efter den lægelige vurdering. Indgives anmodningen senere, indtræder retten til sygedagpenge fra den dag, hvor anmodningen indgives.

Kommende lovændring

1/1 2020 ved lov nr. 551 af 7/5 2019 (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) § 3 [LF 210 2018-19] ændres ændres »kapitel 12 b« til: »kapitel 18« i stk. 1.

Lovændringer

1/1 2018 ved lov nr. 1541 af 19/12 2017 (Ordningen med ret til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig sygdom gøres permanent) [LF 90 2017-18].

§§ 24 b- c indsat 1/1 2016 ved lov nr. 1868 af 29/12 2015 (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig sygdom m.v.) § 1 [LF 55 2015-16].

§ 24 c. Kommunen træffer afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, når en læge har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom. Den sygemeldte har ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, der ikke er livstruende og alvorlig, ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregningen af sygedagpenge for personer, der har ret til sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, og § 24 b, stk. 1.

Kommende lovændring

1/1 2020 ved lov nr. 551 af 7/5 2019 (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) § 3 [LF 210 2018-19] ændres ændres »kapitel 12 b« til: »kapitel 18« i stk. 1, 2. pkt.

Bekendtgørelser

Opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. bek. nr. 1791 af 27/12 2018).

Lovændringer

1/1 2018 ved lov nr. 1541 af 19/12 2017 (Ordningen med ret til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig sygdom gøres permanent) [LF 90 2017-18].

§§ 24 b-c indsat 1/1 2016 ved lov nr. 1868 af 29/12 2015 (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig sygdom m.v.) § 1 [LF 55 2015-16].

§ 25. Udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge, eller løn under sygdom for mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder til personer, der

1) modtager førtidspension bortset fra invaliditetsydelse,

2) opfylder de helbredsmæssige betingelser for at kunne få førtidspension bortset fra invaliditetsydelse eller

3) har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.

Stk. 2. Hvis den sygemeldte inden udløbet af perioden i stk. 1 tilkendes og får udbetalt førtidspension, ophører udbetalingen af sygedagpenge med udgangen af måneden før den måned, hvor udbetalingen af førtidspension påbegyndes. Hvis førtidspensionen tilkendes med tilbagevirkende kraft, ophører udbetalingen af sygedagpenge, fra dagen efter at der er truffet afgørelse om førtidspension. Hvis udbetalingen af sygedagpenge efter 2. pkt. ville ophøre før det tidspunkt, hvorfra der er ret til udbetaling af førtidspension, fortsætter udbetalingen af sygedagpenge indtil dette tidspunkt, medmindre udbetalingen af sygedagpenge forinden ophører efter stk. 1.

Stk. 3. Ved beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1 finder § 24, stk. 3 og 4, tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Kommunen kan rejse sag om, hvorvidt den sygemeldte skal overgå til at modtage førtidspension på grund af svigtende helbred eller af andre grunde.

§ 26. (Ophævet).

Til toppen

Kapitel 9 – Forlængelse af sygedagpengeperioden

Vejledninger mv.

Sygedagpengeperioden og forlængelse (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. vejl. nr. 10322 af 22/12 2017).

§ 27. Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurderingstidspunktet i § 24, når

1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,

2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger,

3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet,

4) kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, med henblik på at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension,

5) en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom,

6) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller

7) der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension, eller når kommunen har vurderet, at det er helt åbenbart, at en persons arbejdsevne ikke kan forbedres og sagen derfor ikke skal forelægges rehabiliteringsteamet, jf. § 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension.

Stk. 2. Ved forlængelse af sygedagpengeperioden efter stk. 1, nr. 3, ses der bort fra den periode, hvor den sygemeldte venter på behandling på et offentligt sygehus.

Stk. 3. Hvis sygedagpengene til en sygemeldt, der har fået forlænget sine sygedagpenge efter en eller flere af bestemmelserne i stk. 1, ikke kan forlænges yderligere, har pågældende ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Kommende lovændring

1/1 2020 ved lov nr. 551 af 7/5 2019 (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) § 3 [LF 210 2018-19] ændres ændres »kapitel 12 b« til: »kapitel 18« i stk. 3.

Principafgørelser

2019

9310 af 5/4 2019: Ankestyrelsens principafgørelse 18-19 om sygedagpenge - forlængelse - behov for afklaring af arbejdsevnen - uafklaret helbredstilstand.

9149 af 28/2 2019: Ankestyrelsens principafgørelse 7-19 om sygedagpenge - forlængelse - behandling i rehabiliteringsteam - dom - Højesteret.

2018

9282 af 26/4 2018: Ankestyrelsens principafgørelse 15-18 om sygedagpenge - forlængelse - lægelig vurdering - helhedsvurdering.

9276 af 26/4 2018: Ankestyrelsens principafgørelse 14-18 om sygedagpenge - forlængelse - afklaring af arbejdsevnen - optrapning af arbejdstiden - virksomhedspraktik.

2016

10240 af 8/12 2016: Ankestyrelsens principafgørelse 85-16 om sygedagpenge - forlængelse - lægebehandling - træning på egen hånd.

10239 af 8/12 2016: Ankestyrelsens principafgørelse 84-16 om sygedagpenge - genoptagelse - Højesterets dom af 10. september 2015 - forældelse.

10017 af 14/10 2016: Ankestyrelsens principafgørelse 68-16 om forlængelse - livstruende og alvorlig sygdom.

9496 af 6/6 2016: Ankestyrelsens principafgørelse 24-16 om sygedagpenge - forældelse - Højesterets dom.

2015

11324 af 21/12 2015: Ankestyrelsens principafgørelse 102-15 om sygedagpenge - Højesteretsdom - forlængelse - afklaring af arbejdsevnen - gyldig afgørelse - tilbagevirkende kraft.

11323 af 21/12 2015: Ankestyrelsens principafgørelse 101-15 om sygedagpenge - Højesteretsdom - forlængelse - gyldig afgørelse - tilbagevirkende kraft - hjemvisning.

11009 af 11/11 2015: Ankestyrelsens principafgørelse 75-15 om sygedagpenge - Højesteretsdom - gyldig afgørelse - tilbagevirkende kraft - genoptagelse - forældelse - modregning.

9703 af 30/6 2015: Ankestyrelsens principafgørelse 31-15 om ressourceforløb - sygedagpenge - revurderingstidspunktet - ressourceforløbsydelse.

9702 af 30/6 2015: Ankestyrelsens principafgørelse 30-15 om sygedagpenge - forlængelse - livstruende alvorlig sygdom.

9700 af 30/6 2015: Ankestyrelsens principafgørelse 28-15 om sygedagpenge - forlængelse - lægelig vurdering - helhedsvurdering - forventning om genoptagelse af arbejde.

2013

9771 af 30/8 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 108-13 om sygedagpenge - afslag på forlængelse - behandlingsmuligheder - diskusprolaps - operation - mod ansøgers vilje.

2012

10095 af 2/10 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 154-12 om sygedagpenge - afslag på forlængelse - overvægt - behandlingsmuligheder - arbejdsevne.

10093 af 2/10 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 152-12 om sygedagpenge - afslag på forlængelse - afklaring af arbejdsevnen.

10077 af 1/9 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 136-12 om sygedagpenge - anden aktør - instruktionsbeføjelse - udfører-del - afgørelse - kompetence.

10076 af 1/9 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 135-12 om sygedagpenge - forlængelse - arbejdsprøvning - revalidering.

10043 af 1/6 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 102-12 om sygedagpenge - forlængelse - behandling - lægeordineret - fysioterapeutisk behandling.

10042 af 1/6 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 101-12 om sygedagpenge - forlængelse - fleksjob - retskrav.

10010 af 27/3 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 68-12 om sygedagpenge - forlængelse af sygedagpengeperioden - behandlingsmuligheder - antidepressiv medicin - depression - alkohol - lykkepiller.

10009 af 27/3 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 67-12 om førtidspension - sygedagpenge - forlængelse af sygedagpengeperioden - behandlingsmuligheder - antidepressiv medicin - depression - lykkepiller.

2011

10262 af 1/12 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 229-11 om sygedagpenge - forlængelse - fleksjob - førtidspension - dødsfald.

10080 af 31/3 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 41-11 om sygedagpenge - anden aktør - indstilling - delegation - lovhjemmel - ugyldighed.

10079 af 31/3 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 40-11 om forlængelse af sygedagpengeperioden - påbegyndelse af sag om førtidspension - førtidspension - refusion.

2010

10322 af 30/6 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 142-10 om sygedagpenge - forlængelse - forrang - varighedsbegrænsningens indtræden - lovens formål.

2009

10704 af 3/8 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 165-09 om sygedagpenge - forlængelse - lægebehandling - oplysningsgrundlag.

10656 af 1/5 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 116-09 om sygedagpenge - forlængelse - afklarende foranstaltninger - uændrede forhold.

10620 af 27/3 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 79-09 om sygedagpenge - forlængelse - livstruende sygdom - førtidspension.

10564 af 26/1 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 18-09 om dagpenge - piskesmæld - varighedsbegrænsningens indtræden - forlængelse.

2008

10950 af 31/5 2008: Ankestyrelsens principafgørelse D-12-08 om ophør af erhvervsrettet foranstaltning - standsning - sygedagpenge - yderligere foranstaltninger.

10948 af 1/4 2008: Ankestyrelsens principafgørelse D-10-08 om forlængelse - lægebehandling - arbejdsdygtig - prognose - sygedagpenge.

10944 af 28/2 2008: Ankestyrelsens principafgørelse D-6-08 om forlængelse - afklaring af arbejdsevnen - tilstrækkelig sikkerhed - dagpenge.

2007

11159 af 31/1 2007: Ankestyrelsens principafgørelse D-4-07 om forlængelse - lægelig vurdering - sygedagpenge.

2006

10943 af 23/8 2006: Ankestyrelsens principafgørelse D-24-06 om forlængelse - uændret oplysningsgrundlag - dagpenge.

10938 af 1/6 2006: Ankestyrelsens principafgørelse D-19-06 om yderligere forlængelse - lægebehandling - ventetid - hospitalsbehandling - dagpenge.

2005

10749 af 1/12 2005: Ankestyrelsens principafgørelse D-33-05 om forlængelse - lægebehandling - spontan helbredelse - dagpenge.

10747 af 1/12 2005: Ankestyrelsens principafgørelse D-31-05 om forlængelse - retlig mangel - ressourceprofil - konkret væsentlighed - dagpenge.

10743 af 4/10 2005: Ankestyrelsens principafgørelse D-27-05 om uarbejdsdygtighed - arbejdsprøvning - arbejdsevne - nævnets kompetence - dagpenge.

10737 af 29/7 2005: Ankestyrelsens principafgørelse D-21-05 om afslag på forlængelse - revalidering ikke overvejende sandsynlig - efterprøvelse af retlige spørgsmål - dagpenge.

10733 af 1/6 2005: Ankestyrelsens principafgørelse D-17-05 om retlig mangel - ressourceprofil - forlængelse - revalidering overvejende sandsynlig - dagpenge.

10732 af 1/6 2005: Ankestyrelsens principafgørelse D-16-05 om forlængelse - retlig mangel - ressourceprofil - ikke åbenbart uden betydning - dagpenge.

10727 af 5/4 2005: Ankestyrelsens principafgørelse D-10-05 om utilstrækkeligt beslutningsgrundlag - ressourceprofil - standsning af sygedagpenge - dagpenge.

10724 af 8/3 2005: Ankestyrelsens principafgørelse D-7-05 om ressourceprofil - retlig mangel - konkret væsentlighed - nye oplysninger - dagpenge.

10723 af 8/3 2005: Ankestyrelsens principafgørelse D-6-05 om dagpengeforlængelse - ansøgning om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag - kommunens vejledningsforpligtelse.

2004

9347 af 23/12 2004: Ankestyrelsens principafgørelse D-29-04 om forlængelse - ansøgning om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag - dagpenge.

9333 af 29/7 2004: Ankestyrelsens principafgørelse D-14-04 om forlængelse - ressourceprofil - særlige forhold - transplantation - dagpenge - pension.

9332 af 29/7 2004: Ankestyrelsens principafgørelse D-13-04 om varighedsbegrænsning - arbejdsprøvning - arbejdsevne - ressourceprofil - dagpenge.

9329 af 5/6 2004: Ankestyrelsens principafgørelse D-10-04 om varighedsbegrænsning - forlængelse - venter på lægebehandling - dagpenge.

9325 af 20/4 2004: Ankestyrelsens principafgørelse D-5-04 om kompetence - flytning - EØS - påbegyndt sag om førtidspension - dagpenge.

2003

9385 af 26/9 2003: Ankestyrelsens principafgørelse D-22-03 om dagpenge - standsning.

9377 af 25/7 2003: Ankestyrelsens principafgørelse D-14-03 om ophør af erhvervsrettet foranstaltning - hjemvisning - dagpenge - standsning.

9372 af 4/6 2003: Ankestyrelsens principafgørelse D-9-03 om vejledning - dagpenge - partshøring - anmeldelse af arbejdsskade.

9371 af 4/6 2003: Ankestyrelsens principafgørelse D-8-03 om forlængelse - afklaring af arbejdsevnen - periodens længde - mangelfuld opfølgning - opfølgningsplan - skriftlig helhedsvurdering - ophør af erhvervsrettet foranstaltning - frist - ugyldighed - hjemvisning - dagpenge.

9367 af 4/4 2003: Ankestyrelsens principafgørelse D-4-03 om forlængelse - afklaring af arbejdsevnen - dagpenge.

9366 af 29/1 2003: Ankestyrelsens principafgørelse D-3-03 om forlængelse - afklaring af arbejdsevnen - tidsmæssig anvendelsesområde - dagpenge.

2002

9339 af 3/10 2002: Ankestyrelsens principafgørelse D-17-02 om grænsearbejder - lønmodtager - EU - regler - revalidering - dagpenge.

9334 af 31/7 2002: Ankestyrelsens principafgørelse D-11-02 om forlængelse - medvirken - dagpenge.

9326 af 1/3 2002: Ankestyrelsens principafgørelse D-2-02 om helhedsvurdering - afklarende foranstaltninger - vurdering af uarbejdsdygtighed - væsentlige mangler ved sagsbehandlingen - ugyldighed - dagpenge.

2001

9322 af 1/12 2001: Ankestyrelsens principafgørelse D-9-01 om forlængelse - arbejdspladsfastholdelse - revalidering - dagpenge.

2000

9310 af 15/12 2000: Ankestyrelsens principafgørelse D-22-00 om varighedsbegrænsning - forlængelse - forventning om genoptagelse af arbejdet - dagpenge.

9304 af 15/9 2000: Ankestyrelsens principafgørelse D-14-00 om forlængelse - revalidering - dagpenge.

9299 af 15/7 2000: Ankestyrelsens principafgørelse D-9-00 om fuldt uarbejdsdygtig - forlængelse - arbejdsprøvning - revalidering - efterprøvelse af kommunens skøn - særlige omstændigheder - fleksjob - dagpenge.

1999

9237 af 15/11 1999: Ankestyrelsens principafgørelse D-25-99 om revalidering - arbejdstid - arbejdsprøvning - forlængelse af dagpengeperioden - dagpenge - skøn.

9236 af 15/11 1999: Ankestyrelsens principafgørelse D-24-99 om revalidering - afklaringsophold på revalideringscenter - forlængelse af dagpengeperioden - dagpenge.

9235 af 15/11 1999: Ankestyrelsens principafgørelse D-23-99 om revalidering - afslag på pension - forlængelse af dagpengeperioden - revalideringsmuligheder udtømt - dagpenge.

9234 af 15/11 1999: Ankestyrelsens principafgørelse D-22-99 om dagpenge til søfarende - bopæl udenfor EØS,Grønland og Færøerne - forlængelse af dagpengeperioden - arbejdsskade.

9233 af 15/10 1999: Ankestyrelsens principafgørelse D-21-99 om forlængelse af dagpengeperioden - revalidering - dagpenge - skøn.

9228 af 15/7 1999: Ankestyrelsens principafgørelse D-14-99 om opfølgning - skønsmæssig afgørelse - forlængelse af dagpengeperioden - revalidering - dagpenge.

9223 af 15/3 1999: Ankestyrelsens principafgørelse D-7-99 om fleksjob - arbejdsprøvning - forlængelse af dagpengeperioden - revalidering - dagpenge.

9222 af 15/1 1999: Ankestyrelsens principafgørelse D-6-99 om fleksjob - forlængelse af dagpengeperioden - revalidering - dagpenge.

1998

9210 af 15/11 1998: Ankestyrelsens principafgørelse D-21-98 om grænsearbejder - forlængelse af dagpengeperioden - revalidering - dagpenge - pension.

9208 af 15/10 1998: Ankestyrelsens principafgørelse D-18-98 om ventetid - organtransplantation - forlængelse af dagpengeperioden - dagpenge.

9202 af 15/5 1998: Ankestyrelsens principafgørelse D-8-98 om fornyet udbetaling af sygedagpenge - delvist ophør - dagpenge.

1997

9265 af 15/11 1997: Ankestyrelsens principafgørelse D-32-97 om barsel - forlængelse af dagpengeperioden - revalidering - dagpenge.

9252 af 15/1 1997: Ankestyrelsens principafgørelse D-2-97 om erhvervsplan - forlængelse af dagpengeperioden - revalidering - dagpenge.

1995

9218 af 15/11 1995: Ankestyrelsens principafgørelse D-27-95 om behandling - forlængelse af dagpengeperioden - rekreation - dagpenge.

Lovændringer

10/6 2016 med virkning fra 1/6 2016 ved lov nr. 625 af 8/6 2016 (Forlængelse af forsøg med ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser m.v.) § 1 [LF 182 2015-16].

§ 28. (Ophævet).

§ 29. Kommunen kan forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af § 25, når det efter en lægelig vurdering skønnes, at den sygemeldte inden højst 26 uger vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller genoptage beskæftigelse.

Til toppen

Afsnit III – SYGEDAGPENGE TIL LØNMODTAGERE

Kapitel 10 – Beskæftigelseskrav i forhold til arbejdsgiver

§ 30. En lønmodtager, som ikke får udbetalt fuld løn under sygdom, har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i 30 kalenderdage fra første fraværsdag. Arbejdsgiverperioden på 30 kalenderdage forlænges ikke, selv om der i perioden forekommer søgnehelligdage, fridage, arbejdskonflikt el.lign., der kan afbryde udbetalingen af sygedagpenge.

Stk. 2. Retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren er betinget af, at lønmodtageren på første fraværsdag

1) har været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger før fraværet hos den pågældende arbejdsgiver og

2) i denne periode har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 74 timer.

Stk. 3. I opgørelsen af 8-ugers-perioden i stk. 2, nr. 1, indgår perioder, hvor lønmodtageren under ansættelsesforholdet har

1) været syg eller haft fravær på grund af graviditet, fødsel, adoption eller børns alvorlige sygdom,

2) holdt ferie eller efter aftale med arbejdsgiveren holdt fridage for egen regning,

3) deltaget i kursus- og undervisningsaktiviteter efter aftale med arbejdsgiveren eller

4) været omfattet af en arbejdskonflikt.

Stk. 4. Hvis lønmodtageren tidligere har været beskæftiget hos den nuværende arbejdsgiver og den samlede beskæftigelse hos denne udgør mindst 74 timer inden for de seneste 8 uger, gælder kravet i stk. 2, nr. 1, ikke. Retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren er betinget af, at lønmodtageren er i arbejde hos denne på den dag, hvor sygdommen indtræder, eller at lønmodtageren var på arbejde sidste arbejdsdag før første fraværsdag og skulle have været på arbejde den dag, hvor sygefraværet begynder.

Vejledninger mv.

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 30, ændret ved cirk. nr. 9298 af 23/6 2009).

Lovændringer

1/1 2016 ved lov nr. 1868 af 29/12 2015 (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig sygdom m.v.) § 1 [LF 55 2015-16].

§ 31. En arbejdsgivers pligt til at udbetale sygedagpenge til en lønmodtager, der opfylder beskæftigelseskravet i § 30, stk. 2, ophører fra det tidspunkt i arbejdsgiverperioden, hvor ansættelsesforholdet er ophørt. Er ansættelsesforholdet aftalt at skulle ophøre ved lønmodtagerens sygdom, er arbejdsgiveren dog fortsat forpligtet til inden for arbejdsgiverperioden at udbetale sygedagpenge indtil det tidspunkt, hvor ansættelsesforholdet af andre grunde skulle ophøre.

Stk. 2. Ved ophør af arbejdsgiverens forpligtelse efter stk. 1 inden for arbejdsgiverperioden, jf. § 30, stk. 1, udbetaler kommunen sygedagpengene i den resterende del af denne periode, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt.

Vejledninger mv.

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 31, ændret ved cirk. nr. 9298 af 23/6 2009).

Til toppen

Kapitel 11 – Beskæftigelseskrav i forhold til kommunen

§ 32. En lønmodtager har ret til sygedagpenge fra kommunen, når den pågældende

1) er i beskæftigelse og har været beskæftiget i mindst 240 timer, jf. stk. 2, inden for de seneste 6 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag og i mindst 5 af disse måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned samt ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren for samme periode og beskæftigelsesforhold,

2) hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller hvis personen på tidspunktet for sygefraværets start er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygefravær, jf. § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvor retten til arbejdsløshedsdagpenge ophører, jf. § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., inden udløbet af de 14 dage,

3) hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller hvis personen på tidspunktet for sygefraværets start er berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygefravær, jf. § 52 h, jf. § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvor retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse ophører, jf. § 52 k i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., inden udløbet af de 14 dage,

4) inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed,

5) er elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov, eller

6) er ansat i fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. Opgørelsen af beskæftigelseskravet efter stk. 1, nr. 1, sker på baggrund af indberetninger til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, jf. dog stk. 5, og ved opgørelsen indgår timer, hvor lønmodtageren har

1) arbejdet som lønmodtager,

2) arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende umiddelbart forud for arbejdet som lønmodtager og med virksomheden har opfyldt beskæftigelseskravet efter § 42,

3) modtaget sygedagpenge eller dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,

4) modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor,

5) modtaget midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

6) afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse eller

7) modtaget godtgørelse i en opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond.

Stk. 3. Ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 og plejevederlag efter § 120 i lov om social service, eller hvor lønmodtageren har været omfattet af en arbejdskonflikt.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med skatteministeren regler om indberetning af timer til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, for udbetalte sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, udbetalte barselsdagpenge efter barselloven og udbetalte arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår beskæftigelseskravet efter stk. 1, nr. 1, er opfyldt, og om opgørelse og placering af timer samt omregning m.v. af indkomster vedrørende timer omfattet af § 32, stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan desuden fastsætte nærmere regler om, at beskæftigelse og indkomster, som ikke er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, kan indgå ved opgørelsen af timer efter stk. 1, nr. 1, og stk. 2.

Kommende lovændring

1/1 2020 ved lov nr. 551 af 7/5 2019 (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) § 3 [LF 210 2018-19] ændres »kapitel 13« til: »kapitel 20« i stk. 1, nr. 6.

Bekendtgørelser

Opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. bek. nr. 1791 af 27/12 2018).

Indberetning af timer til indkomstregistret for udbetalte sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, barselsdagpenge efter barselloven samt arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. bek. nr. 807 af 27/6 2014).

Vejledninger mv.

Beskæftigelseskravet for lønmodtagere for ret til sygedagpenge fra kommunen (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. vejl. nr. 10374 af 16/12 2014).

Principafgørelser

2018

9405 af 7/6 2018: Ankestyrelsens principafgørelse 28-18 om sygedagpenge - ferie - ny sygeperiode - beskæftigelseskrav - tidsbegrænsning.

2017

9354 af 19/4 2017: Ankestyrelsens principafgørelse 20-17 om sygedagpenge - beskæftigelseskrav - arbejdsløshedsdagpenge - afbrudt uddannelse.

2015

11322 af 21/12 2015: Ankestyrelsens principafgørelse 100-15 om sygedagpenge - beskæftigelseskrav - aktuel beskæftigelse - vikar - løsarbejder.

9223 af 13/4 2015: Ankestyrelsens principafgørelse 17-15 om sygedagpenge - arbejdsgiverperiode - fleksjob - tidsbegrænsning.

2013

9740 af 28/6 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 80-13 om sygedagpenge - beskæftigelseskrav - arbejdsskade - anmeldelse - afgørelse.

2012

10078 af 1/9 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 137-12 om sygedagpenge - beskæftigelseskrav - fleksjob - ophør.

10005 af 1/3 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 63-12 om sygedagpenge - beskæftigelseskrav - vikararbejde - arbejdsløshedsdagpenge.

2011

10266 af 1/12 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 233-11 om Lønmodtagernes Garantifond - arbejdsgivers konkurs - forbehold - tilbagebetaling.

10263 af 1/12 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 230-11 om sygedagpenge - barselorlov - beskæftigelseskrav - varighedsbegrænsning.

2010

10402 af 30/11 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 228-10 om sygedagpenge - medlemskab af arbejdsløshedskasse - beskæftigelseskrav - sygdom - revalidering.

2009

10674 af 29/6 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 135-09 om sygedagpenge - fængselsophold - løsladelse - ny sygemelding - ny sygeperiode.

10617 af 27/3 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 76-09 om sygedagpenge - beregningsgrundlag - arbejdsindtægt - arbejdsløshedsdagpenge - beskæftigelseskrav.

2007

11097 af 28/6 2007: Ankestyrelsens principafgørelse A-10-07 om særlig ydelse - sygemelding - fleksjob - kontanthjælp.

2005

10734 af 1/6 2005: Ankestyrelsens principafgørelse D-18-05 om beskæftigelseskrav - orlov - tilskud efter serviceloven - dagpenge.

9334 af 7/9 2005: Ankestyrelsens principafgørelse D-15-04 om fleksjob - beskæftigelseskrav - dagpenge - refusion.

2003

9384 af 26/9 2003: Ankestyrelsens principafgørelse D-21-03 om beskæftigelseskrav - elev i lønnet praktik - dagpenge - refusion.

2002

9340 af 1/11 2002: Ankestyrelsens principafgørelse D-18-02 om børnepasningsorlov - kontanthjælpsmodtager - forordning 1408/71.

2001

9319 af 1/9 2001: Ankestyrelsens principafgørelse D-6-01 om forsikret arbejdsgiver - beskæftigelseskrav - refusion.

1999

9227 af 15/6 1999: Ankestyrelsens principafgørelse D-13-99 om forskellige arbejdsgivere - sygehus - dagpenge - refusion.

1998

9202 af 15/5 1998: Ankestyrelsens principafgørelse D-8-98 om fornyet udbetaling af sygedagpenge - delvist ophør - dagpenge.

1997

9259 af 15/4 1997: Ankestyrelsens principafgørelse D-14-97 om afsoning - beskæftigelseskrav - arbejdspligt - lønindtægt - barseldagpenge.

9258 af 15/4 1997: Ankestyrelsens principafgørelse D-12-97 om EØS-land - beskæftigelseskrav - udland - barseldagpenge.

1996

9265 af 15/7 1996: Ankestyrelsens principafgørelse D-14-96 om beskæftigelseskrav - fritstilling - dagpenge.

1993

9154 af 15/4 1993: Ankestyrelsens principafgørelse D-8-93 om beskæftigelseskrav - praktikkompenserende uddannelse - uddannelsesesydelse - lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand.

1992

9088 af 15/5 1992: Ankestyrelsens principafgørelse D-13-92 om ret til dagpenge - minimalerstatning fra Lønmodtagernes Garantifond.

1990

9051 af 15/10 1990: Ankestyrelsens principafgørelse D-8-90 om afspadsering af overskydende timer.

§ 33. Retten til sygedagpenge fra kommunen indtræder

1) fra lønmodtagerens første fraværsdag,

2) fra lønmodtagerens første fraværsdag efter, at retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren efter kapitel 10 eller udbetaling af løn fra arbejdsgiveren er ophørt,

3) fra lønmodtagerens første fraværsdag, efter at retten til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygefravær fra arbejdsløshedskassen efter § 62, stk. 3, eller § 52 h, jf. § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er ophørt, eller

4) fra den fraværsdag, hvor lønmodtageren efter fraværets begyndelse opfylder det beskæftigelseskrav, der er nævnt i § 32, stk. 1, nr. 2 og 3.

Vejledninger mv.

Procedure mv. for anmeldelse af sygefravær mv. for personer, som overgår fra uddannelsesordningen for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse mv. (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. skr. nr. 9738 af 5/3 2014).

Beskæftigelseskravet for lønmodtagere for ret til sygedagpenge fra kommunen (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. vejl. nr. 10374 af 16/12 2014).

§ 34. En person, der pådrager sig en arbejdsskade omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade, og som ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren, har ret til sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag, uanset at personen ikke opfylder beskæftigelseskravet efter § 32.

Vejledninger mv.

Beskæftigelseskravet for lønmodtagere for ret til sygedagpenge fra kommunen (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. vejl. nr. 10374 af 16/12 2014).

Til toppen

Kapitel 12 – Anmeldelse af sygefravær og dokumentation

Lønmodtagerens anmeldelse over for arbejdsgiver eller arbejdsløshedskasse

§ 35. Lønmodtageren skal anmelde sygefravær til arbejdsgiveren hurtigst muligt og senest 2 timer efter arbejdstids begyndelse, medmindre der i personalecirkulære el.lign. er fastsat en anden frist.

Stk. 2. Anmeldes sygefraværet for sent, har lønmodtageren først ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra dagen efter anmeldelsesdagen. Dette gælder dog ikke, hvis der foreligger en fyldestgørende begrundelse for, at lønmodtageren ikke har opfyldt kravet, eller hvis arbejdsgiveren undlader hurtigst muligt at gøre indsigelse mod for sen anmeldelse.

Stk. 3. Et dagpengeberettiget ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse skal anmelde sygefravær til arbejdsløshedskassen på første sygefraværsdag. Anmeldes sygefraværet for sent, har medlemmet først ret til sygedagpenge fra anmeldelsesdagen. Det gælder dog ikke, hvis der foreligger en fyldestgørende begrundelse for, at medlemmet ikke har opfyldt kravet.

Stk. 4. Et medlem, der er berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal anmelde sygefravær til arbejdsløshedskassen på første sygefraværsdag. Anmeldes sygefraværet for sent, har medlemmet først ret til sygedagpenge fra anmeldelsesdagen. Det gælder dog ikke, hvis der foreligger en fyldestgørende begrundelse for, at medlemmet ikke har opfyldt kravet.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, på hvilken måde medlemmet kan anmelde sygefraværet til arbejdsløshedskassen, samt regler om arbejdsløshedskassens pligt til at vejlede ledige medlemmer om pligten til at anmelde sygefravær og om proceduren i forbindelse med medlemmets anmodning om sygedagpenge efter lovens § 38.

Bekendtgørelser

En a-kasses pligt til at vejlede mv. (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. bek. nr. 1176 af 26/9 2018 ændret ved bek. nr. 1774 af 27/12 2018).

Vejledninger mv.

En a-kasses pligt til at vejlede mv. (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. vejl. nr. 9807 af 26/9 2018).

Procedure mv. for anmeldelse af sygefravær mv. for personer, som overgår fra uddannelsesordningen for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse mv. (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. skr. nr. 9738 af 5/3 2014).

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 35).

Lønmodtagerens dokumentation over for arbejdsgiver

§ 36. Arbejdsgiveren kan forlange, at lønmodtageren inden for en rimelig frist ved en skriftlig sygemelding eller på anden måde dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom.

Stk. 2. Arbejdsgiveren kan tidligst kræve at få en skriftlig sygemelding i hænde på anden fraværsdag. Søn- og helligdage medregnes ikke. Varer sygefraværet mindre end 2 arbejdsdage, kan arbejdsgiveren alligevel forlange, at lønmodtageren afleverer den skriftlige sygemelding den dag, hvor arbejdet genoptages.

Stk. 3. Hvis den skriftlige sygemelding afleveres efter fristens udløb, bortfalder lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra og med den dag, hvor arbejdsgiveren skulle have haft sygemeldingen i hænde, og til og med den dag, hvor arbejdsgiveren har modtaget sygemeldingen. Dette gælder dog ikke, hvis der foreligger en rimelig grund til, at lønmodtageren ikke har opfyldt kravet, eller hvis arbejdsgiveren ikke senest anden arbejdsdag efter den dag, hvor dokumentationen skulle have været arbejdsgiveren i hænde, gør indsigelse over for lønmodtageren mod dokumentationens form eller forsinkelse.

Vejledninger mv.

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 36).

Andre regler

Den momsmæssige behandling af erklæringer der udstedes af psykologer, kiropraktoerer, læger og andre sundhedsfaglige personer (Told og Skattest. medd. nr. 169 af 21/4 2005).

§ 36 a. En arbejdsgiver kan forlange en lægeerklæring, en såkaldt mulighedserklæring, af en lønmodtager ved kortvarigt, ved gentaget og ved langvarigt sygefravær. Lægeerklæringen har til formål at bidrage til, at lønmodtageren fastholdes i arbejde. Lægeerklæringen består af to dele.

Stk. 2. Arbejdsgiveren og lønmodtageren udfylder i fællesskab første del af erklæringen på baggrund af en samtale. I erklæringen beskrives medarbejderens funktionsnedsættelser, påvirkede jobfunktioner og eventuelle skåneinitiativer aftalt mellem arbejdsgiver og lønmodtager.

Stk. 3. Lægen udfylder anden del af erklæringen på baggrund af en samtale med lønmodtageren og oplysningerne i den første del af erklæringen. Denne del indeholder lægens vurdering af arbejdsgiverens og lønmodtagerens beskrivelse af funktionsnedsættelse og arbejdsmuligheder, lægens forslag til skåneinitiativer og forventet varighed af den periode, hvor arbejdet skal tilpasses eller helt eller delvist fravær fra arbejdet anses for påkrævet.

Stk. 4. Arbejdsgiveren kan forlange lægeerklæringen udarbejdet på et hvilket som helst tidspunkt i lønmodtagerens sygeforløb eller i tilknytning til et forløb med gentagne sygemeldinger. Erklæringen skal afgives på en blanket godkendt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Erklæringen betales af arbejdsgiveren.

Stk. 5. Arbejdsgiveren skal indkalde lønmodtageren til samtalen efter stk. 2 med et rimeligt varsel. Lønmodtageren har pligt til at møde op til samtalen. Hvis lønmodtageren ikke kan møde op på grund af sygdommen, kan samtalen holdes telefonisk, hvis sygdommen tillader det. Hvis lønmodtageren ikke deltager i samtalen, bortfalder lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra og med den dag, hvor lønmodtageren skulle have deltaget i samtalen, og til og med den dag, hvor samtalen gennemføres. Dette gælder dog ikke, hvis der er en rimelig grund til, at lønmodtageren ikke deltager i samtalen.

Stk. 6. Arbejdsgiveren kan fastsætte en rimelig frist for, hvornår lægeerklæringen skal være arbejdsgiveren i hænde. Afleveres erklæringen ikke inden for fristen, bortfalder lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra og med den dag, hvor arbejdsgiveren skulle have haft erklæringen i hænde, og til og med den dag, hvor arbejdsgiveren modtager erklæringen. Dette gælder dog ikke, hvis der er en rimelig grund til, at lægeerklæringen ikke er arbejdsgiveren i hænde inden for fristen.

§ 37. (Ophævet).

Lønmodtagerens anmodning om sygedagpenge fra kommunen

§ 38. Lønmodtageren skal anmode om sygedagpenge fra kommunen senest 8 dage efter afsendelsen af underretningsbrevet fra Nemrefusion på baggrund af arbejdsgiverens eller arbejdsløshedskassens anmeldelse af sygefraværet. Har lønmodtageren modtaget løn under sygefraværet, skal lønmodtageren anmode om sygedagpenge fra kommunen senest 8 dage efter afsendelse af underretningsbrevet fra Nemrefusion på baggrund af arbejdsgiverens sidste refusionsanmodning.

Stk. 2. Anmodning om sygedagpenge skal ske ved digital selvbetjening, jf. § 69 a.

Stk. 3. Er der ikke sendt et underretningsbrev fra Nemrefusion trods lønmodtagerens anmeldelse af sygefraværet til arbejdsgiveren eller arbejdsløshedskassen, skal lønmodtageren anmode om sygedagpenge fra kommunen senest 3 uger efter første fraværsdag, når lønmodtageren skal modtage sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag. Har lønmodtageren fået udbetalt sygedagpenge fra arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden eller en del af denne eller arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygefravær fra arbejdsløshedskassen, skal lønmodtageren anmode om sygedagpenge fra kommunen, senest 3 uger efter at udbetalingen fra arbejdsgiveren eller retten til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygefravær er ophørt. Anmodning sker i dette tilfælde ved at udfylde en blanket, som udleveres af kommunen.

Stk. 4. En person, som ikke er i aktuel beskæftigelse hos en arbejdsgiver, og som ikke er dagpengeberettiget ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse eller modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, skal anmode om sygedagpenge hos kommunen senest 1 uge efter første fraværsdag. Anmodningen om sygedagpenge skal ske på en blanket, som udleveres af kommunen.

Stk. 5. Kommunen kan i særlige tilfælde forlange, at anmodning sker tidligere end fastsat i stk. 1, 3 eller 4.

Stk. 6. Hvis anmodning om sygedagpenge fra kommunen indgives senere end fastsat i stk. 1, 3, 4 eller 5, har lønmodtageren først ret til sygedagpenge fra den dag, hvor anmodningen modtages.

Stk. 7. Kommunen kan udbetale sygedagpenge for tiden før anmodningsdagen, når lønmodtageren på grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret i at anmode rettidigt, eller når andre særlige undskyldende forhold har bevirket, at anmodning ikke er sket rettidigt. Anmodningsfristen kan dog ikke fraviges, når anmodningen er indgivet mere end 6 måneder efter sygdommens indtræden, jf. dog stk. 8.

Stk. 8. Hvis arbejdsgiveren har udbetalt løn eller sygedagpenge i 6 måneder eller mere, uden at arbejdsgiveren har anmeldt sygefraværet til kommunen, kan anmodningsfristen fraviges, hvis anmodningen om sygedagpenge indgives senest 4 uger efter, at udbetalingen fra arbejdsgiveren er ophørt, og lønmodtageren ikke længere er ansat hos arbejdsgiveren.

Vejledninger mv.

Obligatorisk digital selvbetjening i sygedagpengesager (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. vejl. nr. 10943 af 30/10 2015).

Procedure mv. for anmeldelse af sygefravær mv. for personer, som overgår fra uddannelsesordningen for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse mv. (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. skr. nr. 9738 af 5/3 2014).

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 38).

Lønmodtagerens dokumentation over for kommunen

§ 39. Kommunen kan forlange en lægeerklæring af den sygemeldte, når det skønnes nødvendigt og der ikke allerede foreligger en egnet erklæring eller andre tilstrækkelige lægelige oplysninger i form af journaludskrift fra sygehus eller klinik, erklæring fra skadestue m.v. Erklæringen skal dels indeholde dokumentation for sygdommen, dels understøtte kommunens indsats for at styrke arbejdsfastholdelse med delvis tilbagevenden til arbejdspladsen, optræning m.v. Med henblik på at få en målrettet erklæring skal kommunen ved anmodningen om en erklæring give lægen relevante oplysninger samt stille relevante spørgsmål. Erklæringen skal afgives på en blanket godkendt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og betales af kommunen.

Stk. 2. Kommunen fastsætter en frist for modtagelse af den lægeerklæring, der er nævnt i stk. 1. Hvis erklæringen afleveres efter den frist, som kommunen har fastsat, falder lønmodtagerens ret til sygedagpenge bort fra og med den dag, hvor kommunen skulle have haft erklæringen i hænde, til og med dagen før den dag, hvor kommunen har modtaget erklæringen.

Stk. 3. Hvis en dokumentation, der er forlangt af kommunen, indgives for sent eller udebliver, kan kommunen se bort herfra, når lønmodtageren på grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret heri, eller når andre særligt undskyldende forhold har bevirket, at dokumentationen ikke er sket rettidigt.

Vejledninger mv.

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 39).

Andre regler

Den momsmæssige behandling af erklæringer der udstedes af psykologer, kiropraktoerer, læger og andre sundhedsfaglige personer (Told og Skattest. medd. nr. 169 af 21/4 2005).

Arbejdsgiverens anmeldelse af sygefravær til kommunen

§ 40. En arbejdsgiver, der udbetaler løn under en lønmodtagers sygefravær, skal anmelde fraværet til lønmodtagerens opholdskommune senest 5 uger efter første fraværsdag, hvis fraværet strækker sig ud over arbejdsgiverperioden, jf. kapitel 10.

Stk. 2. En arbejdsgiver, der udbetaler sygedagpenge i arbejdsgiverperioden under en lønmodtagers sygefravær, skal anmelde sygefraværet til lønmodtagerens opholdskommune, senest 1 uge efter at udbetaling af sygedagpenge fra arbejdsgiveren er ophørt, hvis fraværet strækker sig ud over arbejdsgiverperioden, jf. kapitel 10.

Stk. 3. En arbejdsgiver, der ikke udbetaler løn og ikke har pligt til at udbetale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden under en lønmodtagers sygefravær, skal anmelde sygefraværet til lønmodtagerens opholdskommune senest 14 dage efter første fraværsdag.

Stk. 4. Anmeldelse af sygefraværet til kommunen skal ske via Nemrefusion. I forbindelse med anmeldelsen kan arbejdsgiveren vælge at oplyse kommunen om sygdommens betydning for lønmodtagerens mulighed for at arbejde.

Stk. 5. Lønmodtageren skal ved et underretningsbrev fra Nemrefusion orienteres om de oplysninger, som arbejdsgiveren har afgivet til Nemrefusion ved anmeldelse af sygefraværet. Er lønmodtageren ikke enig i de af arbejdsgiveren afgivne oplysninger, skal lønmodtageren senest 8 dage efter afsendelsen af underretningsbrevet fra Nemrefusion gøre kommunen opmærksom herpå ved digital selvbetjening, jf. § 69 a.

Vejledninger mv.

Obligatorisk digital selvbetjening i sygedagpengesager (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. vejl. nr. 10943 af 30/10 2015).

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 40).

Arbejdsløshedskassens anmeldelse af sygefravær til kommunen

§ 40 a. Arbejdsløshedskassen skal anmelde et ledigt medlems sygefravær til medlemmets opholdskommune, senest 3 uger efter at medlemmet har givet besked om sygefraværet til arbejdsløshedskassen efter § 35, stk. 3 eller 4, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Arbejdsløshedskassen skal anmelde sygefraværet til medlemmets opholdskommune, senest 1 uge efter at medlemmet har givet besked om sygefraværet til arbejdsløshedskassen, når et ledigt medlem ved sin anmeldelse af sygefravær efter § 35, stk. 3 eller 4, har oplyst at være delvis ledig.

Stk. 3. Anmeldelse af sygefraværet til kommunen skal ske via Nemrefusion.

Stk. 4. Medlemmet skal ved et underretningsbrev fra Nemrefusion orienteres om de oplysninger, som arbejdsløshedskassen har afgivet til Nemrefusion ved anmeldelsen af sygefraværet. Er medlemmet ikke enig i de af arbejdsløshedskassen afgivne oplysninger, skal medlemmet senest 8 dage efter afsendelsen af underretningsbrevet fra Nemrefusion gøre kommunen opmærksom herpå ved digital selvbetjening, jf. § 69 a.

Vejledninger mv.

Obligatorisk digital selvbetjening i sygedagpengesager (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. vejl. nr. 10943 af 30/10 2015).

Til toppen

Afsnit IV – SYGEDAGPENGE TIL SELVSTÆNDIGE ERHVERVSDRIVENDE

Kapitel 13 – Tidspunktet for retten til sygedagpenge

§ 41. Selvstændige erhvervsdrivende har ret til sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag efter 2 ugers sygdom. Er der tegnet en sygedagpengeforsikring, har den selvstændige ret til sygedagpenge fra første eller tredje fraværsdag, jf. § 45.

Vejledninger mv.

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 41).

Til toppen

Kapitel 14 – Beskæftigelseskrav

§ 42. Retten til sygedagpenge er betinget af, at der inden for de seneste 12 måneder har været udøvet selvstændig virksomhed i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for sygefraværet. Virksomheden skal være udøvet i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid. Har virksomheden været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med forudgående beskæftigelse som lønmodtager.

Stk. 2. Ved vurdering af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 og plejevederlag efter § 120 i lov om social service eller dagpenge til forældre med alvorligt syge børn efter barselsloven.

Stk. 3. En selvstændigt erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har uanset bestemmelsen i stk. 1 ret til sygedagpenge som selvstændigt erhvervsdrivende.

Kommende lovændring

1/1 2020 ved lov nr. 551 af 7/5 2019 (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) § 3 [LF 210 2018-19] ændres »§ 70 g« til: »§ 126« i stk. 3.

Vejledninger mv.

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 42).

Lovændringer

1/1 2016 ved lov nr. 1868 af 29/12 2015 (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig sygdom m.v.) § 1 [LF 55 2015-16].

Til toppen

Kapitel 15 – Anmeldelse af sygefravær og dokumentation

Den selvstændiges anmeldelse over for kommunen

§ 43. Den selvstændige erhvervsdrivende skal anmelde sygefravær til kommunen senest 3 uger efter første fraværsdag. Har den selvstændige sikret sig ret til sygedagpenge fra første eller tredje fraværsdag, jf. § 45, skal anmeldelsen dog ske senest en uge efter sygedagpengerettens indtræden. Anmeldelsen skal endvidere ske senest 1 uge efter første fraværsdag, hvis den selvstændige erhvervsdrivende har indgået en aftale om ret til sygedagpenge fra første fraværsdag i medfør af § 58 a.

Stk. 2. Kommunen kan i særlige tilfælde forlange, at anmeldelse sker tidligere end fastsat i stk. 1.

Stk. 3. Anmeldelse af sygefraværet til kommunen skal ske via Nemrefusion.

Stk. 4. Hvis anmodning om sygedagpenge fra kommunen indgives senere end fastsat i stk. 1 eller 2, har den selvstændige først ret til sygedagpenge fra den dag, hvor anmodningen er modtaget.

Stk. 5. Kommunen kan dog udbetale sygedagpenge for tiden før anmodningsdagen, når den selvstændige på grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret i at anmelde rettidigt, eller når andre særligt undskyldende forhold har bevirket, at anmeldelse ikke er sket rettidigt. Tilsvarende gælder, hvis overskridelse af fristen skyldes driftsforstyrrelser hos Nemrefusion af et omfang og en varighed, der har afskåret den selvstændige fra at anmelde rettidigt. Anmodningsfristen kan dog ikke fraviges, når anmodningen er indgivet mere end 6 måneder efter sygdommens indtræden.

Stk. 6. Hvis der ved anmodningen om sygedagpenge ikke foreligger dokumentation for arbejdsfortjenesten i virksomheden, indtræder retten til sygedagpenge først fra det tidspunkt, hvor dokumentationen foreligger og der er indgivet fornyet anmodning om sygedagpenge, jf. § 46, stk. 2, nr. 2.

Vejledninger mv.

Obligatorisk digital selvbetjening i sygedagpengesager (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. vejl. nr. 10943 af 30/10 2015).

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 43).

Den selvstændiges dokumentation over for kommunen

§ 44. Kommunen kan forlange en lægeerklæring af den sygemeldte, når det skønnes nødvendigt og der ikke allerede foreligger en egnet erklæring eller andre tilstrækkelige lægelige oplysninger i form af journaludskrift fra sygehus eller klinik, erklæring fra skadestue m.v. Erklæringen skal dels indeholde dokumentation for sygdommen, dels understøtte kommunens indsats for at styrke arbejdsfastholdelse med delvis tilbagevenden til arbejdspladsen, optræning m.v. Med henblik på at få en målrettet erklæring skal kommunen ved anmodningen om en erklæring give lægen relevante oplysninger samt stille relevante spørgsmål. Erklæringen skal afgives på en blanket godkendt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og betales af kommunen.

Stk. 2. Kommunen fastsætter en frist for modtagelse af den lægeerklæring, der er nævnt i stk. 1. Hvis lægeerklæringen afleveres efter den frist, som kommunen har fastsat, falder den selvstændiges ret til sygedagpenge bort fra og med den dag, hvor kommunen skulle have haft erklæringen i hænde, til og med dagen før den dag, hvor kommunen har modtaget erklæringen.

Stk. 3. Hvis en dokumentation, der er forlangt af kommunen, indgives for sent eller udebliver, kan kommunen se bort herfra, når den selvstændige på grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret, eller når andre særligt undskyldende forhold har bevirket, at dokumentationen ikke er sket rettidigt.

Vejledninger mv.

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 44).

Til toppen

Kapitel 16 – Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende

§ 45. Personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, kan sikre sig ret til sygedagpenge fra kommunen i de første 2 uger af sygeperioden.

Stk. 2. Sygedagpengene udgør mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i § 50, stk. 1, fra tredje fraværsdag, medmindre den selvstændige har sikret sig ret til sygedagpenge fra 1. fraværsdag.

Stk. 3. Sygedagpengene kan udgøre et højere beløb end nævnt i stk. 2, hvis der er tegnet forsikring for det beløb, der er nævnt i § 50, stk. 1, og indtægten berettiger til det.

Stk. 4. Præmien til sygedagpengeforsikringen fastsættes i forhold til størrelsen af de sikrede sygedagpenge og den periode, de dækker. De samlede præmier skal fastsættes således, at de skønnes at dække 55 pct. af udgifterne, hvis der er sikret sygedagpenge fra tredje fraværsdag, og 85 pct., hvis der er sikret sygedagpenge fra første fraværsdag.

Stk. 5. Udbetaling Danmark varetager administrationen af sygedagpengeforsikringen for selvstændige erhvervsdrivende.

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for sygedagpengeforsikringen for selvstændige erhvervsdrivende, herunder regler om præmiens størrelse, opkrævning af præmiebidrag, gebyr ved manglende rettidig betaling af præmie, optagelse, udmeldelse, udelukkelse m.v. Beskæftigelsesministeren kan også fastsætte nærmere regler om, at kommunikation mellem Udbetaling Danmark og selvstændige erhvervsdrivende skal ske i elektronisk form.

Beløb 1/4 2019

1. fraværsdag

3. fraværsdag

Kr.

Kr.

2/3 dagpenge

3.146

2.038

1/1 dagpenge

4.719

3.057

Ugtl. kr.

Minimumsydelse

2.903

Bekendtgørelser

Regulering af grænser og præmier i forsikringsordningerne for private arbejdsgivere og de selvstændige erhvervsdrivende (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. bek. nr. 1456 af 10/12 2018).

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. bek. nr. 302 af 30/3 2017).

Vejledninger mv.

Sygedagpengeforsikringerne i sygedagpengelovens §§ 45 og 55 (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. vejl. nr. 9367 af 25/4 2017).

Lovændringer

1/10 2016 ved lov nr. 628 af 8/6 2016 (Overførsel af opgaver fra Statens Administrations Finansservicecenter m.fl. til Udbetaling Danmark m.v.) § 5 [LF 151 2015-16].

Til toppen

Afsnit V – BEREGNING AF SYGEDAGPENGE

Kapitel 17 – Beregningsgrundlaget

Vejledninger mv.

Beregning af sygedagpenge (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. vejl. nr. 9490 af 22/6 2018).

§ 46. Sygedagpenge beregnes på grundlag af lønindtægt og anden indtægt, der erstatter lønindtægt, jf. stk. 2, og selvstændig erhvervsindtægt.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om,

1) hvilke indtægter der skal henregnes til lønindtægt og hvilke til selvstændig erhvervsindtægt, og

2) beregning af sygedagpenge på grundlag af arbejdsfortjenesten ved selvstændig virksomhed, herunder om anvendelse af indtægtsoplysninger fra skatteforvaltningen.

Bekendtgørelser

Opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. bek. nr. 1791 af 27/12 2018).

Vejledninger mv.

Spørgsmål om hvorvidt sygedagpenge er omfattet af en privat virksomheds indtægter (Skat skr. nr. 238 af 22/4 2013).

Principafgørelser

2013

9730 af 31/5 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 70-13 om sygedagpenge - beregning - selvstændig erhvervsdrivende - ophør.

9705 af 2/4 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 45-13 om sygedagpenge - beregning - eneanpartshaver - lønmodtager.

2009

10640 af 1/5 2009: Ankestyrelsens principafgørelse 100-09 om sygedagpenge - selvstændig erhvervsdrivende - arbejdsfortjeneste - årsopgørelse.

2008

10967 af 19/12 2008: Ankestyrelsens principafgørelse D-29-08 om sygedagpenge - beregningsgrundlag - selvstændig - årsopgørelse - medlemskab af arbejdsløshedskasse.

2006

10929 af 31/3 2006: Ankestyrelsens principafgørelse D-9-06 om beregningsgrundlag - selvstændig - nystartet virksomhed - momsregistrering - regnskabsår - sygedagpenge.

2005

10751 af 22/12 2005: Ankestyrelsens principafgørelse D-35-05 om beregningsgrundlag - selvstændige - overført underskud fra ægtefælle.

2003

9379 af 25/7 2003: Ankestyrelsens principafgørelse D-16-03 om freelancejournalist - lønmodtager - dagpenge.

2002

9338 af 3/10 2002: Ankestyrelsens principafgørelse D-16-02 om beregningsgrundlag - selvstændig erhvervsdrivende - dagpenge.

2000

9311 af 15/12 2000: Ankestyrelsens principafgørelse D-24-00 om freelancejournalist - lønmodtager - dagpenge.

9308 af 15/11 2000: Ankestyrelsens principafgørelse D-20-00 om selvstændig erhvervsdrivende - beregning - orlov - revisorattesteret regnskab - dagpenge.

9292 af 15/2 2000: Ankestyrelsens principafgørelse D-2-00 om beregning - nystartet selvstændig erhvervsdrivende - dagpenge.

1996

9270 af 15/9 1996: Ankestyrelsens principafgørelse D-25-96 om beregning - medarbejdende ægtefælle - frivillig forsikring - selvstændig erhvervsdrivende - dagpenge - dokumentation.

1992

9087 af 15/2 1992: Ankestyrelsens principafgørelse D-5-92 om refusion og 2 arbejdsforhold.

§ 47. Sygedagpenge til lønmodtagere, der er fuldt uarbejdsdygtige på grund af sygdom, beregnes på grundlag af det ugentlige timetal under sygefraværet og den timefortjeneste, som lønmodtageren i gennemsnit har opnået i aktuelle ansættelsesforhold i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag, efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Opgørelse af timefortjenesten sker på baggrund af indberetninger i henhold til lov om et indkomstregister, jf. dog stk. 2. Sygedagpenge fra arbejdsgiveren beregnes på grundlag af den timefortjeneste, som lønmodtageren ville have været berettiget til under sygefraværet efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag hos den pågældende arbejdsgiver.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om:

1) Opgørelse af timefortjenesten efter stk. 1, herunder placeringen af indberettede løntimer og indkomst, omregning af indkomst m.v.

2) Medregning af beskæftigelse og indkomster, som ikke er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, ved opgørelsen af timefortjenesten.

3) Opgørelse af timetal og anvendelse af andre beregningsperioder end fastsat i stk. 1 for lønmodtagere, hvor beregning efter stk. 1 ikke er mulig eller hensigtsmæssig, herunder lønmodtagere med ukendt eller varierende arbejdstid.

4) Beregning af sygedagpenge for lønmodtagere, der ikke har været i aktuelle ansættelsesforhold de seneste 3 afsluttede kalendermåneder, herunder nyuddannede og nyansatte.

5) Omberegning af sygedagpenge for lønmodtagere, der indbetaler ekstra bidrag på en arbejdsgiveradministreret pensionsopsparing.

6) Omberegning af sygedagpenge i særlige tilfælde.

7) Fravigelse af reglerne i § 50, stk. 1, for lønmodtagere med skiftende arbejdstid, jf. § 50, stk. 2.

Beløb 2019

Kr.

Ukendt arbejdstid, mand 

207,17

Ukendt arbejdstid, kvinde 

187,09

Bekendtgørelser

Opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. bek. nr. 1791 af 27/12 2018).

Principafgørelser

2011

10255 af 1/12 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 222-11 om plejevederlag - hidtidig indtægt - maksimum.

2006

10924 af 3/2 2006: Ankestyrelsens principafgørelse D-4-06 om nedsatte - delvis genoptagelse af arbejdet - fast arbejdsturnus - dagpenge.

2005

10725 af 8/3 2005: Ankestyrelsens principafgørelse D-8-05 om beregning - midlertidig ansættelse - varierende arbejdstid - dagpenge fra A - kasse - dagpenge - dokumentation.

2003

9380 af 25/7 2003: Ankestyrelsens principafgørelse D-17-03 om delvist sygemeldt - dagpenge - refusion - nedsatte dagpenge.

2002

9330 af 31/5 2002: Ankestyrelsens principafgørelse D-6-02 om arbejdsgiverperiode - dagpenge - refusion - arbejdsskade.

2000

9303 af 15/7 2000: Ankestyrelsens principafgørelse D-13-00 om beregning - arbejdsgiver - søgnehelligdage - landsretsdom - dagpenge.

1998

9213 af 15/11 1998: Ankestyrelsens principafgørelse D-26-98 om beregning - forlagt arbejdstid - natarbejde - dagpenge.

9198 af 15/1 1998: Ankestyrelsens principafgørelse D-2-98 om beregning - overgangsydelse - dagpenge - refusion.

1996

9272 af 15/9 1996: Ankestyrelsens principafgørelse D-28-96 om beregning - Social Meddelelse - retsvirkninger - barseldagpenge.

9265 af 15/7 1996: Ankestyrelsens principafgørelse D-14-96 om beskæftigelseskrav - fritstilling - dagpenge.

9263 af 15/1 1996: Ankestyrelsens principafgørelse D-1-96 om beregning - halv løn - refusion - barseldagpenge.

1995

9216 af 15/9 1995: Ankestyrelsens principafgørelse D-22-95 om beregning - eksportchauffør - gennemsnitlig ugentlig arbejdstid - dagpenge.

1993

9155 af 15/9 1993: Ankestyrelsens principafgørelse D-13-93 om dagpengeberegning - ukendt arbejdstid - fast månedsløn.

9153 af 15/4 1993: Ankestyrelsens principafgørelse D-7-93 om beregning - lønmodtager - åbent arbejdstilbud.

1991

9080 af 15/7 1991: Ankestyrelsens principafgørelse D-43-91 om beregning af dagpenge i fast turnus.

Lovændringer

1/7 2016 ved lov nr. 625 af 8/6 2016 (Forlængelse af forsøg med ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser m.v.) § 1 [LF 182 2015-16].

§ 48. For personer, der har pådraget sig en arbejdsskade omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade, men som ikke er fuldt beskæftiget ved erhvervsmæssigt arbejde, eller som normalt er uden erhvervsmæssig beskæftigelse, fastsættes den indtægt, sygedagpengene beregnes på grundlag af, efter et skøn.

§ 49. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregning af sygedagpenge til personer ansat i fleksjob og selvstændigt erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Kommende lovændring

1/1 2020 ved lov nr. 551 af 7/5 2019 (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) § 3 [LF 210 2018-19] ændres »kapitel 13« til: »kapitel 20«.

Bekendtgørelser

Opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. bek. nr. 1791 af 27/12 2018).

Til toppen

Kapitel 18 – Sygedagpengenes størrelse

Vejledninger mv.

Beregning af sygedagpenge (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. vejl. nr. 9490 af 22/6 2018).

§ 50. Sygedagpenge til lønmodtagere efter § 47 kan ikke udgøre mere end 3.332 kr. divideret med den normale overenskomstmæssige arbejdstid i timer pr. uge.

Stk. 2. Ved udbetaling af sygedagpenge fra kommunen, bortset fra sygedagpenge ved arbejdsturnus, jf. § 47, stk. 2, kan den samlede sygedagpengeudbetaling pr. uge ikke overstige det beløb, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Medmindre andet er oplyst, udbetales sygedagpenge til lønmodtagere efter en 5-dages-uge med lige store andele pr. dag, jf. dog § 53 a.

Stk. 4. Udbetaler arbejdsgiveren løn under sygdom med et beløb, der overstiger de sygedagpenge, som beregnes efter stk. 1 og 2, og §§ 47, 49 og 51, falder sygedagpengene fra arbejdsgiveren bort. Er lønnen mindre end de beregnede sygedagpenge, udbetales det manglende beløb som supplement til lønnen.

Beløb 2019

Kr.

Højeste sygedagpengebeløb pr. uge 

4.355

Højeste sygedagpengebeløb pr. time 

117,70

§ 51. Sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udbetales med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis den pågældende ikke havde været syg, jf. dog stk. 2 og 3 og § 53 a. Til personer, der ved deltagelse i aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats modtager ydelser, som træder i stedet for arbejdsløshedsdagpenge, udgør sygedagpengene et beløb svarende til den aktuelle indtjening, dog maksimalt det højeste sygedagpengebeløb.

Stk. 2. Sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der deltager i tilbud efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, beregnes dog efter stk. 1 på samme måde, som hvis den pågældende ikke deltog i tilbuddet, jf. dog § 53 a. Sygedagpenge til personer, der får ret til sygedagpenge efter § 33, nr. 4, udbetales med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Stk. 3. Sygedagpenge til et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der bliver ledigt i fraværsperioden, udbetales med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge efter ansættelsens ophør kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregning af sygedagpenge på grundlag af supplerende arbejdsløshedsdagpenge samt regler om fremadrettet ændring af satsen i stk. 1-3 i særlige tilfælde.

Kommende lovændring

1/1 2020 ved lov nr. 551 af 7/5 2019 (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) § 3 [LF 210 2018-19] ændres »§ 33 a« til: »§ 96« i stk. 2, 1. pkt.

Bekendtgørelser

Opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. bek. nr. 1791 af 27/12 2018).

Lovændringer

2/1 2017 ved lov nr. 624 af 8/6 2016 (Fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem, månedsudbetaling af dagpenge m.v.) § 5 [LF 181 2015-16].

§ 52. Sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende kan pr. uge ikke udgøre mere end det beløb, der er nævnt i § 50, stk. 1. Er der tegnet en sygedagpengeforsikring efter reglerne i kapitel 16, udgør sygedagpengene mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i § 50, stk. 1.

Stk. 2. Sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende udbetales med lige store andele pr. dag, jf. dog § 53 a. Medmindre andet er oplyst, udbetales sygedagpengene efter en 5-dages-uge.

Vejledninger mv.

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 52).

§ 53. Til lønmodtagere, der er delvis uarbejdsdygtige på grund af sygdom, udbetales nedsatte sygedagpenge med samme beløb pr. fraværstime som ved fuldt fravær.

Stk. 2. Sygedagpengene beregnes dog på samme måde som ved fuldt fravær til

1) lønmodtagere, der er berettiget til sygedagpenge på grund af delvis uarbejdsdygtighed, som bliver ledige og ikke har ret til løn,

2) arbejdsløshedsdagpengemodtagere eller modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, der bliver berettiget til sygedagpenge på grund af delvis uarbejdsdygtighed, og

3) lønmodtagere, der er berettiget til sygedagpenge på grund af delvis uarbejdsdygtighed, og hvor arbejdsgiveren ikke tilbyder deltidsbeskæftigelse.

Stk. 3. Til selvstændige erhvervsdrivende, der er delvis uarbejdsdygtige på grund af sygdom, udbetales nedsatte sygedagpenge med et beløb pr. uge svarende til

1) tre fjerdedele af sygedagpengebeløbet pr. uge ved fuldt fravær i de tilfælde, hvor den selvstændige højst kan udføre en fjerdedel af sit normale arbejde, eller

2) halvdelen af sygedagpengebeløbet pr. uge ved fuldt fravær i de tilfælde, hvor den selvstændige højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde.

Vejledninger mv.

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 53).

§ 53 a. En person har ikke ret til sygedagpenge på søgnehelligdage.

Stk. 2. En person har ikke ret til sygedagpenge for de dage, for hvilke der er ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra arbejdsløshedskassen under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, jf. § 52 h i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Til toppen

Afsnit VI – REFUSION OG FINANSIERING M.V.

Kapitel 19 – Arbejdsgivers ret til refusion af sygedagpenge

§ 54. En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær fra arbejdet, er berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum.

Stk. 2. Får lønmodtageren udbetalt løn under fravær fra flere arbejdsgivere, deles sygedagpengene mellem arbejdsgiverne i forhold til de dagpengebeløb, som de enkelte arbejdsforhold berettiger til.

Vejledninger mv.

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 54).

Principafgørelser

2016

9746 af 21/7 2016: Ankestyrelsens principafgørelse 39-16 om sygedagpenge - raskmelding - passivitet - ferie - arbejdsgivers partsstatus - partshøring - refusion.

2015

9223 af 13/4 2015: Ankestyrelsens principafgørelse 17-15 om sygedagpenge - arbejdsgiverperiode - fleksjob - tidsbegrænsning.

9220 af 13/4 2015: Ankestyrelsens principafgørelse 15-15 om sygedagpenge - tidsbegrænsning - ny sygemelding.

2012

9970 af 3/1 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 28-12 om sygedagpengerefusion - førtidspension - tilkendelsestidspunkt - løn - opsigelsesperiode.

2011

10166 af 31/8 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 129-11 om sygedagpengerefusion - orientering - standsning - meddelelse - lønmodtager - rimelig grund.

10165 af 31/8 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 128-11 om refusion - rimelig grund - oplysningsskema - inden for fristen - kontaktede arbejdsgiver.

10160 af 31/8 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 122-11 om klageberettiget - kompetence - kompetence til at klage - kommune.

10054 af 31/1 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 15-11 om sygedagpenge - kommunens opfølgning - postforsendelse - e-mail - refusion.

2008

10966 af 19/12 2008: Ankestyrelsens principafgørelse D-28-08 om sygedagpenge - konkret vurdering - refusion - uarbejdsdygtighed - bredere vurdering - professionelle sportsudøvere.

2006

10939 af 20/6 2006: Ankestyrelsens principafgørelse D-20-06 om turnus - offshore - dagpenge - refusion.

10932 af 3/5 2006: Ankestyrelsens principafgørelse D-12-06 om refusion af barseldagpenge - anmeldelse af refusionskrav - anmeldelse af fraværet.

10928 af 2/3 2006: Ankestyrelsens principafgørelse D-8-06 om dagpengerefusion - standsning - midlertidigt ophold - andet EU-land.

2005

10734 af 1/6 2005: Ankestyrelsens principafgørelse D-18-05 om beskæftigelseskrav - orlov - tilskud efter serviceloven - dagpenge.

10728 af 29/4 2005: Ankestyrelsens principafgørelse D-11-05 om dispensation - særlige forhold - tekniske problemer - risikoafvejning - dagpenge - refusion.

10721 af 8/3 2005: Ankestyrelsens principafgørelse D-4-05 om uarbejdsdygtighed - en vis sygemeldingsperiode - bredere vurdering - dagpenge.

2004

9337 af 13/10 2004: Ankestyrelsens principafgørelse D-18-04 om barseldagpenge - arbejdsgivers oplysningspligt - refusion.

9331 af 29/7 2004: Ankestyrelsens principafgørelse D-12-04 om uarbejdsdygtighed - bredere vurdering - arbejdspladsproblemer - Højesteret - dagpenge - refusion.

2003

9386 af 5/12 2003: Ankestyrelsens principafgørelse D-23-03 om anmeldelse - overskridelse af frist - dagpenge - refusion.

9383 af 26/9 2003: Ankestyrelsens principafgørelse D-20-03 om tilladelse til sygebehandling i udlandet - dagpenge.

9380 af 25/7 2003: Ankestyrelsens principafgørelse D-17-03 om delvist sygemeldt - dagpenge - refusion - nedsatte dagpenge.

2001

9318 af 15/4 2001: Ankestyrelsens principafgørelse D-4-01 om uarbejdsdygtighed - bredere vurdering - arbejdspladsproblemer - dagpenge - konkret vurdering - refusion.

9316 af 15/4 2001: Ankestyrelsens principafgørelse D-2-01 om barseldagpenge - graviditet - arbejdets særlige karakter - butiksansat - refusion.

2000

9298 af 15/6 2000: Ankestyrelsens principafgørelse D-8-00 om uarbejdsdygtighed - bredere vurdering - arbejdspladsproblemer - landsretsdom - dagpenge - konkret vurdering - refusion.

1999

9227 af 15/6 1999: Ankestyrelsens principafgørelse D-13-99 om forskellige arbejdsgivere - sygehus - dagpenge - refusion.

1998

9214 af 15/11 1998: Ankestyrelsens principafgørelse D-27-98 om renter - inkassosalær - dagpenge - refusion.

9200 af 15/3 1998: Ankestyrelsens principafgørelse D-5-98 om beregning - borgerligt ombud - dagpenge - refusion - selvstændig virksomhed.

9198 af 15/1 1998: Ankestyrelsens principafgørelse D-2-98 om beregning - overgangsydelse - dagpenge - refusion.

1996

9273 af 15/11 1996: Ankestyrelsens principafgørelse D-33-96 om forsikrede arbejdsgivere - dokumentation - refusion.

9272 af 15/9 1996: Ankestyrelsens principafgørelse D-28-96 om beregning - Social Meddelelse - retsvirkninger - barseldagpenge.

9263 af 15/1 1996: Ankestyrelsens principafgørelse D-1-96 om beregning - halv løn - refusion - barseldagpenge.

1995

9220 af 15/12 1995: Ankestyrelsens principafgørelse D-30-95 om fuld uarbejdsdygtighed - lønmodtagerens oplysningspligt - dokumentation - refusion.

9214 af 15/7 1995: Ankestyrelsens principafgørelse D-17-95 om uarbejdsdygtighed - afgørelse - dagpenge - pension - standsning.

1994

9228 af 15/3 1994: Ankestyrelsens principafgørelse D-5-94 om delvis genoptagelse af arbejdet - refusion - nedsatte dagpenge.

1992

9087 af 15/2 1992: Ankestyrelsens principafgørelse D-5-92 om refusion og 2 arbejdsforhold.

Kommende lovændring

1/1 2020 ved lov nr. 339 af 2/4 2019 (Indførelse af obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere og tillæg til refusion til arbejdsgivere samt ændring af satsregulering af forskellige overførselsindkomster) § 4 [LF 143 2018-19] indsættes efter § 54:

»Arbejdsgivers ret til tillæg til refusion

§ 54 a. En arbejdsgiver, som modtager refusion efter denne lov, er berettiget til at modtage et tillæg til refusion.

Stk. 2. Tillægget til refusion beregnes med den procentsats, der er nævnt i § 54 b, på grundlag af refusionen til arbejdsgiveren. Tillægget til refusion for 1 uge afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 3. Kommunen opgør og udbetaler tillægget til refusion. Kommunens udgifter til tillæg til refusion afholdes af staten.

§ 54 b. Tillægget til refusion til arbejdsgiveren beregnes med følgende procentsatser:

1) Fra den 6. januar 2020 med 0,3 pct.

2) Fra den 4. januar 2021 med 0,6 pct.

3) Fra den 3. januar 2022 med 0,9 pct.

4) Fra den 2. januar 2023 med 1,2 pct.

5) Fra den 1. januar 2024 med 1,5 pct.

6) Fra den 6. januar 2025 med 1,8 pct.

7) Fra den 5. januar 2026 med 2,1 pct.

8) Fra den 4. januar 2027 med 2,4 pct.

9) Fra den 3. januar 2028 med 2,7 pct.

10) Fra den 1. januar 2029 med 3,0 pct.

11) Fra den 7. januar 2030 med 3,3 pct.

§ 54 c. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om en arbejdsgivers tillæg til refusion, herunder regler om beregning og udbetaling af tillæg til refusion og tilbagebetaling af tillæg til refusion.«.

Til toppen

Kapitel 20 – Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere

§ 55. En privat arbejdsgiver kan tegne en forsikring, som giver arbejdsgiveren ret til fra lønmodtagerens anden fraværsdag at få refunderet et beløb fra kommunen, hvis lønmodtageren opfylder beskæftigelseskravet i § 30. Refusionen beregnes efter reglerne om sygedagpenge fra kommunen til lønmodtagere, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. Refusionsbeløbet kan dog ikke overstige det beløb, som lønmodtageren efter § 50, stk. 2, har ret til fra kommunen.

Stk. 2. Private arbejdsgivere er

1) alle arbejdsgivere, bortset fra offentlige myndigheder og private institutioner, hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige midler, og

2) forældre, der har valgt at få et økonomisk tilskud til privat pasning, jf. dagtilbudslovens § 80.

Stk. 3. De samlede præmier til sygedagpengeforsikringen fastsættes således, at de skønnes at dække 80 pct. af udgifterne til ordningen. Det er en betingelse for optagelse i sygedagpengeforsikringen, at virksomhedens samlede årlige lønsum ikke overstiger et beløb, hvis størrelse fastsættes af beskæftigelsesministeren, jf. stk. 5.

Stk. 4. Udbetaling Danmark varetager administrationen af sygedagpengeforsikringen for private arbejdsgivere.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om sygedagpengeforsikringen for private arbejdsgivere, herunder grænser for virksomhedens årlige lønsum, beregning af lønsum og præmie, gebyr ved manglende rettidig betaling af præmie, optagelse, udtræden, udelukkelse m.v. Beskæftigelsesministeren kan også fastsætte nærmere regler om, at kommunikation mellem Udbetaling Danmark og private arbejdsgivere skal ske i elektronisk form.

Beløb 2019

Årlig kr.

Lønsum, optagelse 

7.621.250 

Lønsum, udelukkelse 

9.406.800 

Præmiesats

0,74 % 

Bekendtgørelser

Regulering af grænser og præmier i forsikringsordningerne for private arbejdsgivere og de selvstændige erhvervsdrivende (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. bek. nr. 1456 af 10/12 2018).

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. bek. nr. 302 af 30/3 2017).

Vejledninger mv.

Sygedagpengeforsikringerne i sygedagpengelovens §§ 45 og 55 (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. vejl. nr. 9367 af 25/4 2017).

Lovændringer

1/10 2016 ved lov nr. 628 af 8/6 2016 (Overførsel af opgaver fra Statens Administrations Finansservicecenter m.fl. til Udbetaling Danmark m.v.) § 5 [LF 151 2015-16].

Til toppen

Kapitel 21 – Aftale om refusion af sygedagpenge ved langvarig eller kronisk sygdom m.v.

§ 56. En arbejdsgiver kan ved aftale med en lønmodtager opnå ret til fra kommunen at få refusion i de første 30 kalenderdage af sygefraværet, hvis lønmodtageren opfylder beskæftigelseskravet i § 30. Refusionen beregnes efter reg­ler­ne om sygedagpenge fra kommunen til lønmodtagere, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. Refusionen kan dog højst ske med det beløb, som lønmodtageren har ret til efter § 50, stk. 2.

Stk. 2. En aftale efter stk. 1 kan indgås,

1) når lønmodtagerens sygdomsrisiko er væsentligt forøget på grund af en langvarig eller kronisk lidelse og fraværet på grund af lidelsen skønnes at medføre mindst 10 fraværsdage inden for 1 år,

2) når lønmodtageren skal indlægges eller behandles ambulant på sygehus eller tilsvarende behandlingsinstitution og indlæggelsen eller behandlingen var besluttet på ansættelsestidspunktet, eller

3) når arbejdsgiveren under det bestående arbejdsforhold allerede har udbetalt sygedagpenge eller løn i 21 kalenderdage for samme lidelse inden for de seneste 12 måneder før indlæggelsen eller behandlingen.

Stk. 3. Aftalen skal være skriftlig og indeholde oplysning om arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse samt sygdommens art. Aftalen skal godkendes af lønmodtagerens opholdskommune.

Stk. 4. Aftalen kan indgås for 2 år ad gangen og vedrører kun fravær på grund af den lidelse, der er omfattet af aftalen. Aftalen kan ikke fornyes, når lønmodtagerens fravær på grund af lidelsen i det seneste år ikke har medført mindst 10 fraværsdage, medmindre der ved aftalens udløb er sket væsentlige ændringer i lønmodtagerens arbejdsmæssige eller helbredsmæssige forhold.

Vejledninger mv.

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 56).

§ 57. Arbejdsgiverens ret til refusion har virkning fra aftalens indgåelse og omfatter kun det bestående ansættelsesforhold.

Stk. 2. Refusionsretten omfatter sygedagpenge udbetalt i forbindelse med fravær ved indlæggelser, behandlinger, efterbehandlinger, kontrolundersøgelser og nødvendig rekreation i forbindelse hermed.

Stk. 3. Ved arbejdsbetingede lidelser gælder arbejdsgiverens ret til refusion dog ikke, hvis den aktuelle sygeperiode skyldes arbejdsgiverens tilsidesættelse af bestemmelser i arbejdsmiljøloven.

§ 58. Kommunen kan forud for godkendelse af aftalen indhente lægeerklæring som dokumentation for, at lønmodtagerens langvarige eller kroniske lidelse i væsentligt omfang forøger den normale fraværsrisiko, og for, hvornår indlæggelse eller behandling er besluttet og har fundet sted. Erklæringen betales af kommunen.

Stk. 2. Kommunen kan endvidere i det enkelte fraværstilfælde indhente lægeerklæring til belysning af, om fraværet skyldes den pågældende lidelse. Erklæringen betales af kommunen.

Vejledninger mv.

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 58).

Aftale om ret til sygedagpenge i de første 2 uger af sygeperioden for selvstændige erhvervsdrivende ved langvarig eller kronisk sygdom

§ 58 a. En selvstændig erhvervsdrivende, der ikke har tegnet forsikring efter § 45, kan ved aftale med kommunen opnå ret til sygedagpenge fra kommunen i de første 2 uger af sygeperioden, jf. § 41, 1. pkt.

Stk. 2. En aftale efter stk. 1 kan indgås, når den selvstændige erhvervsdrivendes sygdomsrisiko er væsentlig forøget på grund af en langvarig eller kronisk lidelse og fraværet på grund af lidelsen skønnes at medføre mindst 10 fraværsdage inden for 1 år.

Stk. 3. Aftalen skal være skriftlig og indeholde oplysning om den selvstændige erhvervsdrivendes navn og adresse og sygdommens art.

Stk. 4. Kommunen skal forud for indgåelse af aftalen sikre, at der foreligger lægefaglig dokumentation for, at den selvstændige erhvervsdrivendes langvarige eller kroniske lidelse i væsentligt omfang forøger den normale fraværsrisiko. Kommunen kan i det enkelte fraværstilfælde indhente lægeerklæring til belysning af, om fraværet skyldes den pågældende lidelse. Erklæringen betales af kommunen.

Stk. 5. Aftalen kan indgås for 2 år ad gangen og vedrører kun fravær på grund af den lidelse, der er omfattet af aftalen. Aftalen kan ikke fornyes, når den selvstændige erhvervsdrivendes fravær på grund af lidelsen i det seneste år ikke har medført mindst 10 fraværsdage, medmindre der ved aftalens udløb er sket væsentlige ændringer i den selvstændige erhvervsdrivendes arbejdsmæssige eller helbredsmæssige forhold.

Stk. 6. Den selvstændige erhvervsdrivendes ret til sygedagpenge i de første 2 uger af sygeperioden, jf. § 41, 1. pkt., har virkning fra aftalens indgåelse.

Til toppen

Kapitel 22 – Anmeldelse af refusionskrav

§ 59. En arbejdsgiver, der efter §§ 54-57 er berettiget til refusion af sygedagpenge, skal anmelde refusionskravet til lønmodtagerens opholdskommune.

Stk. 2. Har arbejdsgiveren anmeldt sygefraværet senest 5 uger efter første fraværsdag, jf. § 40, stk. 1, kan der ydes refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet.

Stk. 3. Har arbejdsgiveren ikke anmeldt sygefraværet senest 5 uger efter første fraværsdag, kan der alene ydes refusion fra det tidspunkt, hvor sygefraværet er anmeldt, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Har arbejdsgiveren ikke anmeldt sygefraværet senest 5 uger efter første fraværsdag, fordi fraværet er afsluttet inden for 30 kalenderdage fra første fraværsdag, kan der ydes refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet.

Stk. 5. Ved en lønmodtagers fortsatte sygefravær kan der alene ydes refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet.

Stk. 6. Kommunen kan dog udbetale refusion, når overskridelsen af fristen skyldes driftsforstyrrelser hos Nemrefusion af et omfang og en varighed, der har afskåret arbejdsgiveren fra at anmelde rettidigt, eller skyldes forhold, som i det væsentlige må tilskrives lønmodtageren, eller skyldes forkert vejledning fra offentlige myndigheder eller andre, der må antages at have særligt kendskab til forholdene, eller når særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor. Dette gælder dog ikke, når anmodningen om refusion indgives senere end 6 måneder efter første fraværsdag.

Stk. 7. Anmeldelse af refusionskrav til kommunen skal ske via Nemrefusion.

Stk. 8. Lønmodtageren skal ved et underretningsbrev fra Nemrefusion orienteres om de oplysninger, som arbejdsgiveren har givet til Nemrefusion ved anmodningen om refusion. Er lønmodtageren ikke enig i de af arbejdsgiveren afgivne oplysninger, skal lønmodtageren senest 8 dage efter afsendelsen af underretningsbrevet fra Nemrefusion gøre kommunen opmærksom herpå ved digital selvbetjening, jf. § 69 a.

Vejledninger mv.

Obligatorisk digital selvbetjening i sygedagpengesager (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. vejl. nr. 10943 af 30/10 2015).

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 59).

Principafgørelser

2013

9739 af 28/6 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 79-13 om sygedagpenge - for sen anmeldelse af sygefravær - selvstændig - arbejdsgiverrefusion - dispensation - SDPI - NemRefusion.

9686 af 28/2 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 26-13 om sygedagpenge - refusion - SDPI - anmeldelsesfrist - helligdag.

2012

10096 af 2/10 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 155-12 om sygedagpenge - arbejdsgiver - for sen anmeldelse - dispensation - NemRefusion.

2011

10162 af 31/8 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 124-11 om arbejdsgiver - anmeldelse - sygefravær - blanket - sygefraværssamtale - sygedagpengerefusion.

2010

10320 af 30/6 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 140-10 om sygedagpenge - arbejdsgiverrefusion - anmeldelse - refusionskrav.

10237 af 31/3 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 54-10 om fleksjob - løntilskud - sygedagpengerefusion - for sen anmeldelse.

2007

11164 af 1/6 2007: Ankestyrelsens principafgørelse D-9-07 om for sen anmeldelse - tidligere fejlagtigt udbetalt refusion - ikke berettiget forventning om dispensation - refusion.

2003

9386 af 5/12 2003: Ankestyrelsens principafgørelse D-23-03 om anmeldelse - overskridelse af frist - dagpenge - refusion.

2002

9333 af 31/7 2002: Ankestyrelsens principafgørelse D-10-02 om anmeldelse af sygefravær - dagpenge - refusion.

2000

9293 af 15/2 2000: Ankestyrelsens principafgørelse D-3-00 om forsikret arbejdsgiver - fristoverskridelse - afslag på refusion - kommune - dagpenge.

1999

9231 af 15/7 1999: Ankestyrelsens principafgørelse D-17-99 om særlige omstændigheder - forsikret arbejdsgiver - dispensation - fristoverskridelse - dagpenge - refusion.

Til toppen

Kapitel 23 – Bortfald af arbejdsgivers refusionsret

§ 60. En arbejdsgivers ret til refusion af sygedagpenge fra kommunen efter § 54, § 55, stk. 1, og § 56 bortfalder i det pågældende arbejdsforhold fra den dag, hvor lønmodtageren i forbindelse med et kontrolbesøg træffes i arbejde hos arbejdsgiveren, og indtil det tidspunkt, hvor der foreligger dokumentation for, at lønmodtageren fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Stk. 2. Hvis arbejdsgiveren mod bedre vidende uberettiget har modtaget refusion af sygedagpenge i et arbejdsforhold, udelukkes arbejdsgiveren ved lønmodtagerens efterfølgende sygemeldinger i det pågældende arbejdsforhold fra retten til refusion af sygedagpenge fra kommunen i en periode på 6 måneder.

Stk. 3. En udelukkelse fra retten til refusion af sygedagpenge fra kommunen efter stk. 2 sker med virkning fra den dag, hvor arbejdsgiveren i det pågældende arbejdsforhold mod bedre vidende uberettiget har modtaget refusion af sygedagpenge.

Vejledninger mv.

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 60).

Til toppen

Kapitel 24 – Arbejdsgiverens finansiering

Lovændringer

Ny overskrift indsat 4/1 2016 ved lov nr. 994 af 30/8 2015 om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne § 34 [LF 4 2014-15 2. samling].

§ 61. Arbejdsgiveren afholder udgifterne til sygedagpenge efter kapitel 10. Det gælder dog ikke, i det omfang arbejdsgiveren har ret til refusion fra kommunen.

Vejledninger mv.

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 62).

Lovændringer

Ny § 61 indsat 4/1 2016 ved lov nr. 994 af 30/8 2015 om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne § 34 [LF 4 2014-15 2. samling].

§§ 62-63. (Ophævet).

Lovændringer

§§ 62-63 ophævet 4/1 2016 ved lov nr. 994 af 30/8 2015 om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne § 34 [LF 4 2014-15 2. samling].

Til toppen

Kapitel 25 – Regulering af sygedagpengebeløb

§ 64. Det sygedagpengebeløb, der er nævnt i § 50, stk. 1, reguleres en gang om året pr. den første mandag i januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og efter § 64 a. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års satsregulering.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren offentliggør de regulerede beløb.

Kommende lovændring

1/1 2020 ved lov nr. 339 af 2/4 2019 (Indførelse af obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere og tillæg til refusion til arbejdsgivere samt ændring af satsregulering af forskellige overførselsindkomster) § 4 [LF 143 2018-19] foretages følgende ændringer:

I § 64, stk. 1, 1. pkt., ændres »satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og efter § 64 a« til: »1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent«.

I § 64 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. I satsreguleringen efter stk. 1 fradrages for finansårene 2020-2023 en procentsats på 0,75.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

Vejledniner mv.

Vejledning om satser m.v. for 2019. Sygedagpenge, barselsdagpenge, delpension, fleksydelse, kontanthjælp, uddannelseshjælp, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, bidrag til arbejdsmarkedets tillægspension, løntilskud, jobrotationsydelse, prisloft på 6 ugers jobrettet uddannelse, rådighedsbeløb, seniorjob, samt befordringsgodtgørelse (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. vejl. nr. 9166 af 1/3 2019).

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 64).

§ 64 a. Ved den årlige regulering, jf. § 64, stk. 1, anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 2.

Stk. 2. For finansåret 2016 udgør procentsatsen 0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.

Kommende lovændring

Ophæves 1/1 2020 ved lov nr. 339 af 2/4 2019 (Indførelse af obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere og tillæg til refusion til arbejdsgivere samt ændring af satsregulering af forskellige overførselsindkomster) § 4 [LF 143 2018-19].

Til toppen

Kapitel 26 – Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension

Kommende lovændring

1/1 2020 ved lov nr. 339 af 2/4 2019 (Indførelse af obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere og tillæg til refusion til arbejdsgivere samt ændring af satsregulering af forskellige overførselsindkomster) § 4 [LF 143 2018-19] affattes overskriften såleds:

»Kapitel 26

Indbetaling m.v. til Arbejdsmarkedets Tillægspension og den obligatoriske pensionsordning«.

Kommende lovændring

1/1 2020 ved lov nr. 339 af 2/4 2019 (Indførelse af obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere og tillæg til refusion til arbejdsgivere samt ændring af satsregulering af forskellige overførselsindkomster) § 4 [LF 143 2018-19] indsættes før § 65:

»Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension«.

§ 65. Ved udbetaling af sygedagpenge til lønmodtagere, der er fyldt 16 år, indbetales det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15 sammenholdt med § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Arbejdsgivere, der udbetaler sygedagpenge efter § 6, indbetaler dog kun det bidrag, der er fastsat efter § 15 sammenholdt med § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2. De nærmere regler for beregningen af bidraget fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension efter principperne i § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. Lønmodtageren betaler 1/3 af bidraget, mens 2/3 betales af arbejdsgiveren eller, når der udbetales sygedagpenge efter § 32 eller § 34, af kommunen.

Stk. 4. Det lønmodtagerbidrag, der beregnes af kommunen, afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Kommunens andel af bidraget udgør det dobbelte heraf.

Stk. 5. Lønmodtagerens del af bidraget tilbageholdes ved sygedagpengeudbetalingen.

§ 66. Kommunens indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension dækkes af et bidrag fra arbejdsgiveren. Kommunens udgifter til indbetaling efter § 65, stk. 3, afholdes af staten.

Stk. 2. Arbejdsgiverbidraget beregnes i forhold til antallet af lønmodtagere fra arbejdsgivere, der modtager sygedagpenge fra kommunen.

Stk. 3. Til dækning af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget, jf. stk. 1, skal private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lov om afgift af lønsum m.v., betale finansieringsbidrag. Kravet om registrering gælder ikke for udenlandske virksomheder og virksomheder på Færøerne og i Grønland.

Stk. 4. Private arbejdsgivere, som ikke er registreret efter lov om afgift af lønsum m.v., og som alene er registreret efter momsloven som følge af køb af varer, som er nævnt i § 46, stk. 1, nr. 8-10, i momsloven, i Danmark eller inden for det øvrige EU, kan efter ansøgning til Arbejdsmarkedets Tillægspension fritages for pligt til at betale finansieringsbidrag efter stk. 3.

Stk. 5. Finansieringsbidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som forestår opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne.

Stk. 6. Finansieringsbidrag efter stk. 5 kan opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne.

Stk. 7. Finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 5, og som er under 100 kr. i en betalingsperiode, falder bort. Opkræves finansieringsbidrag sammen med andre finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 6, udgør bidraget i 1. pkt. summen af de samlede finansieringsbidrag.

Stk. 8. Finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne efter stk. 1 og 3 fastsættes af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, herunder administrationsomkostninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om finansieringsbidragets størrelse.

Stk. 9. Finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidrag vedrører. Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 10. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyrer, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Til brug ved beregning, opkrævning og behandling af finansieringsbidrag er der i nødvendigt omfang adgang til oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre.

Stk. 11. Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen betale renter af finansieringsbidraget med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i renteloven.

Stk. 12. Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr.

Stk. 13. Afgørelser om finansieringsbidragspligt og finansieringsbidrag, herunder beregning og opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 14. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om beregningsperioder, modregning og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.

Stk. 15. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ansøgning om fritagelse efter stk. 4, herunder om dokumentation og tilbagebetaling af bidrag.

Kommende lovændring 

1/1 2020 ved lov nr. 701 af 8/6 2018 (Konsekvensændringer af ydelseslovgivningen som følge af indførelse af samtidighedsferie i ferieloven, kompensation af private arbejdsgivere ved indførelse af samtidighedsferie m.v.) § 3 [LF 192 2017-18] indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:

»Stk. 9. De private arbejdsgiveres finansieringsbidrag efter stk. 8 nedsættes med et beløb, der årligt fastsættes af beskæftigelsesministeren. Staten dækker udgiften til den årlige nedsættelse af finansieringsbidraget.«

Stk. 9-15 bliver herefter stk. 10-16.

Bekendtgørelser

Beregning af finansieringsbidrag (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. bek. nr. 1790 afd 27/12 2018).

Fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv. (Beskæftigelsesmin. bek. nr. 1752 af 27/12 2018).

Fastsættelse af bidrag for 2019 fra private arbejdsgivere til finansiering af kommunernes og Udbetaling Danmarks indbetaling af ATP-bidrag ved udbetaling af sygedagpenge, ressourceforløbsydelse under jobafklaring og barselsdagpenge (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. bek. 1362 af 29/11 2018).

Indbetaling af ATP-bidrag ved udbetaling af dagpenge efter lov om sygedagpenge og efter barselsloven (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. bek. nr. 1348 af 30/11 2015).

Lovændringer

1/1 2018 ved lov nr. 1669 af 26/12 2017 (Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag, indførelse af modregningsadgang, ændring af klageproces m.v.) § 11 [LF 84 2017-18].

1/7 2016 ved lov nr. 1569 af 15/12 2015 (Ændring af investeringsregler som følge af solvens II, undtagelse af investeringsdel fra lov om offentlighed i forvaltningen, fritagelse for betaling af finansieringsbidrag m.v.) § 5 [LF 26 2015-16]. Loven indeholder i § 10 følgende bestemmelser:

"Stk. 1. §§ 4-8 har virkning for pligt til betaling af finansieringsbidrag, der er indtrådt den 1. juli 2014 eller senere.

Stk. 2. Det er en betingelse for, at der kan gives fritagelse for pligt til at betale finansieringsbidrag, jf. §§ 4-8, for perioden fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016, at der er indgivet ansøgning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension inden den 30. september 2016. Indbetalte bidrag tilbagebetales med det indbetalte beløb.

§ 67. (Ophævet).

Kommende lovændring

1/1 2020 ved lov nr. 339 af 2/4 2019 (Indførelse af obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere og tillæg til refusion til arbejdsgivere samt ændring af satsregulering af forskellige overførselsindkomster) § 4 [LF 143 2018-19] indsættes efter § 66:

»Bidrag til den obligatoriske pensionsordning

§ 67. For personer, som modtager sygedagpenge fra kommunen, indbetaler kommunen et bidrag til den obligatoriske pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2. Bidraget beregnes med den procentsats, der er nævnt i § 67 a, på grundlag af sygedagpengene til personen efter fradrag for personens ATP-bidrag efter § 65, stk. 3. Bidraget for 1 uge afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 3. Bidraget til den obligatoriske pensionsordning fradrages ikke i sygedagpengene. Bidraget til den obligatoriske pensionsordning betales af staten.

§ 67 a. Bidraget til den obligatoriske pensionsordning beregnes med følgende procentsatser:

1) Fra den 6. januar 2020 med 0,3 pct.

2) Fra den 4. januar 2021 med 0,6 pct.

3) Fra den 3. januar 2022 med 0,9 pct.

4) Fra den 2. januar 2023 med 1,2 pct.

5) Fra den 1. januar 2024 med 1,5 pct.

6) Fra den 6. januar 2025 med 1,8 pct.

7) Fra den 5. januar 2026 med 2,1 pct.

8) Fra den 4. januar 2027 med 2,4 pct.

9) Fra den 3. januar 2028 med 2,7 pct.

10) Fra den 1. januar 2029 med 3,0 pct.

11) Fra den 7. januar 2030 med 3,3 pct.

§ 67 b. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregning af bidrag til den obligatoriske pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og om tilbagebetaling af bidrag.«.

Til toppen

Afsnit VII – ØVRIGE BESTEMMELSER

Kapitel 27 – Administration m.v.

§ 68. Kommunen træffer afgørelse om retten til sygedagpenge, jf. reglerne om opholds- og handlekommune i kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilken kommune der har handleforpligtelsen i sager om sygedagpenge til personer med ophold eller bopæl i udlandet.

Bekendtgørelser

Opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. bek. nr. 1791 af 27/12 2018).

Vejledninger mv.

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 68, senest ændret ved cirk. nr. 9014 af 13/1 2010).

Principafgørelser

2012

10006 af 1/3 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 64-12 om opholdskommune - flytning - stedlig kompetence - væsentlige retlige mangler - afgørelseskompetence.

9969 af 3/1 2012: Ankestyrelsens principafgørelse 27-12 om sygedagpenge - ophør - afgørelse - anden aktør.

2011

10261 af 1/12 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 228-11 om sygedagpenge - anden aktør - afgørelse - genvurdering.

10220 af 1/11 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 186-11 om sygedagpenge - afgørelse - anden aktør - kompetence.

10219 af 1/11 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 185-11 om sygedagpenge - afgørelse - anden aktør - samarbejdsaftale.

10199 af 4/10 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 162-11 om sygedagpenge - afgørelse - anden aktør - kompetence - partnerskabsaftale.

2010

10400 af 30/11 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 226-10 om sygedagpenge - afgørelse - anden aktør - kompetence.

10386 af 30/10 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 211-10 om opholdskommune - kompetence - flytning.

10303 af 31/5 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 122-10 om sygedagpenge - afgørelse - anden aktør - kompetence.

10289 af 30/4 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 108-10 om sygedagpenge - afgørelse - anden aktør - kompetence.

10288 af 30/4 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 107-10 om sygedagpenge - afgørelse - anden aktør - kompetence.

10286 af 30/4 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 105-10 om sygedagpenge - afgørelse - anden aktør - kompetence.

2002

9332 af 31/5 2002: Ankestyrelsens principafgørelse D-8-02 om bortfald - forsæt eller grov uagtsomhed - bevisbedømmelse - kommunens oplysningspligt - dagpenge.

§ 68 a. En arbejdsgiver har ikke ret til efter forvaltningslovens §§ 9, 19 og 24 at blive gjort bekendt med helbredsmæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren, der indgår i en sag om refusion af sygedagpenge efter § 54 i kommunen eller i Ankestyrelsen, selv om arbejdsgiveren er part i sagen, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Ved helbredsmæssige oplysninger efter stk. 1 forstås personoplysninger, der vedrører en persons fysiske eller mentale helbred, herunder levering af sundhedsydelser, og som giver information om vedkommendes helbredstilstand.

Stk. 3. Ved lægelige oplysninger efter stk. 1 forstås øvrige oplysninger end helbredsmæssige, jf. stk. 2, der er udvekslet mellem læge, psykolog eller andet sundhedspersonale og lønmodtageren.

Stk. 4. Arbejdsgiveren har dog ret til at blive gjort bekendt med oplysninger efter stk. 1, hvis de pågældende oplysninger er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refusion af sygedagpenge efter § 54, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagerens interesse i hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.

Vejledninger mv.

Arbejdsgivers ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. vejl. nr. 10077 af 19/12 2018).

Lovændringer

Indsat 1/1 2019 ved lov nr. 1522 af 18/12 2018 (Arbejdsgivers ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i sager om sygedagpenge og jobafklaringsforløb) § 1 [LF 69 2018-19], og har virkning for anmodninger om aktindsigt, som modtages i kommunerne og Ankestyrelsen fra 1/1 2019.

§ 68 b. Til brug for kommunens afgørelse om en persons ret til sygedagpenge, herunder sats, kan kommunen anmode den arbejdsløshedskasse, som personen er medlem af, om at opgøre, om personen ville have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge og med hvilken sats, hvis personen ikke havde været uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan kommunens anmodning skal ske, og hvordan oplysningerne videregives fra arbejdsløshedskassen til kommunen m.v.

Bekendtgørelser

Opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. bek. nr. 1791 af 27/12 2018).

Vejledninger mv.

Fremgangsmåde m.v., når en kommune anmoder en arbejdsløshedskasse om at opgøre, om et medlem ville have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge og med hvilken sats, hvis personen ikke var uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. sygedagpengelovens § 68 b (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. skr. nr. 9004 af 3/1 2019).

Lovændringer

Indsat 1/1 2019 ved lov nr. 1710 af 27/12 2018 (Opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge m.v.) § 2 [LF 13 2018-19].

§ 69. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om muligheden for at anvende digital kommunikation inden for området for denne lov og barselloven og om de nærmere vilkår herfor.

Bekendtgørelser

Opfølgning i sygedagpengesager (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. bek. nr. 790 af 14/6 2018).

Digital kommunikation via Nemrefusion (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. bek. nr. 514 af 23/5 2018).

Vejledninger mv.

Sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager på beskæftigelsesområdet (Beskæftigelsesmin. vejl. nr. 9059 af 16/1 2019).

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 69).

Andre regler

Nemrefusion-lov

Nemrefusion (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. bek. nr. 1457 af 16/12 2014).

§ 69 a. Udfyldt oplysningsskema efter § 11, stk. 2, hvis sygefraværet er anmeldt via Nemrefusion, anmodning om sygedagpenge fra kommunen efter § 38, stk. 2, og meddelelser efter § 40, stk. 5, § 40 a, stk. 4, og § 59, stk. 8, skal indgives til kommunen ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Oplysningsskemaer, anmodninger og meddelelser, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunen, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Hvis kommunen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunen tilbyde, at oplysningsskemaet, anmodningen om sygedagpenge eller meddelelsen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Kommunen bestemmer, hvordan et oplysningsskema, en anmodning eller en meddelelse omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.

Stk. 3. Kommunen kan ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise et oplysningsskema, en anmodning eller en meddelelse, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage disse på anden måde end digitalt. Kommunen kan endvidere undlade at afvise en meddelelse efter § 40, stk. 5, § 40 a, stk. 4, eller § 59, stk. 8, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis det efter sagens karakter er hensigtsmæssigt at modtage meddelelsen på anden måde end digitalt.

Stk. 4. Et digitalt udfyldt oplysningsskema, en digital anmodning om sygedagpenge og en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunen.

Vejledninger mv.

Obligatorisk digital selvbetjening i sygedagpengesager (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. vejl. nr. 10943 af 30/10 2015).

Kommende lovændring

1/1 2020 ved lov nr. 551 af 7/5 2019 (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) § 3 [LF 210 2018-19] indsættes efter § 69 a:

»§ 69 b. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om anvendelse af bestemte digitale løsninger ved selvbooking af opfølgningssamtaler efter § 13 b, stk. 7.«.

§ 70. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan til brug for kommunernes administration af denne lov indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder, private firmaer og arbejdsløshedskasser, herunder oplysninger om enkeltpersoners indkomstforhold i elektronisk form, med henblik på registersamkøring i kontroløjemed. Resultatet af sammenkøringen kan videregives til den kommune, der behandler sagen om retten til dagpenge.

Vejledninger mv.

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 70).

§ 71. Personer, der modtager ydelser efter denne lov, skal underrette arbejdsgiveren om forandringer i deres forhold eller andre omstændigheder, der kan medføre ændring i eller bortfald af sygedagpengene, herunder arbejdsgiverens mulighed for at kunne modtage refusion.

Stk. 2. En person, herunder en juridisk person, der har tilsidesat sin oplysningspligt efter stk. 1 eller efter § 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov, skal tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.

Stk. 3. En person, hvis ret til sygedagpenge er ophørt efter § 21, stk. 1, skal tilbagebetale det beløb, der er udbetalt fra den dag, hvor retten til sygedagpenge er ophørt, og indtil udbetalingen af sygedagpenge er standset.

Stk. 4. Tilbagebetalingskrav opkræves af kommunen efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med skatteministeren.

Stk. 5. Krav på tilbagebetaling af for meget udbetalte ydelser efter denne lov kan modregnes i ydelser efter loven og i delpension.

Vejledninger mv.

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 71).

Principafgørelser

2018

10070 af 18/12 2018: Ankestyrelsens principafgørelse 61-18 om uarbejdsdygtighed - raskmelding - tilbagebetaling - tilbagevirkende kraft.

2015

11009 af 11/11 2015: Ankestyrelsens principafgørelse 75-15 om sygedagpenge - Højesteretsdom - gyldig afgørelse - tilbagevirkende kraft - genoptagelse - forældelse - modregning.

2010

10401 af 30/11 2010: Ankestyrelsens principafgørelse 227-10 om sygedagpenge - refusion - arbejdsgiver - uretmæssig udbetaling - domstolen.

2006

10940 af 20/7 2006: Ankestyrelsens principafgørelse D-21-06 om tilbagebetaling - administrativ fejl - erkendelse - dagpenge.

10926 af 2/3 2006: Ankestyrelsens principafgørelse D-6-06 om tilbagebetaling - oplysningspligt - flere erhverv - genoptagelse af arbejdet i det ene erhverv - dagpenge.

2002

9327 af 1/3 2002: Ankestyrelsens principafgørelse D-3-02 om forlængelse - mundtlig afgørelse - tilbagekaldelse af begunstigende forvaltningsakt - utilstrækkeligt oplysningsgrundlag - ugyldighed - god tro - rimeligt varsel - dagpenge - partshøring.

2001

9315 af 15/2 2001: Ankestyrelsens principafgørelse D-1-01 om barseldagpenge - lønmodtager - 2 arbejdsforhold - tilbagebetaling.

2000

9312 af 15/12 2000: Ankestyrelsens principafgørelse D-25-00 om inddrivelse - betalingsevne - børnetilskud - børnebidrag - børnefamilieydelse.

9305 af 15/9 2000: Ankestyrelsens principafgørelse D-15-00 om nedsatte dagpenge - selvstændig erhvervsdrivende - tilbagebetaling.

1999

9232 af 15/7 1999: Ankestyrelsens principafgørelse D-19-99 om tilbagebetaling - vejledningspligt - dagpenge modtaget med urette - erhvervsmæssig uddannelse.

1998

9212 af 15/11 1998: Ankestyrelsens principafgørelse D-25-98 om tilbagebetaling - beregning - ugemaksimum - arbejdstid - dagpenge.

1997

9255 af 15/2 1997: Ankestyrelsens principafgørelse D-8-97 om tilbagebetaling - dagpenge.

§ 71 a. En person har ikke ret til sygedagpenge fra kommunen for en periode, hvor personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for en periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.

Stk. 2. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af sygedagpenge udbetalt til personen for en periode, hvor personen er dømt for overtrædelse af de i stk. 1 nævnte bestemmelser. Det gælder, uanset om kommunen tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af sygedagpenge udbetalt til personen for samme periode.

Vejledninger mv.

Stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. skr. nr. 9585 af 29/6 2017).

Lovændringer

§§ 71 a-b indsat 10/6 2017 ved lov nr. 674 af 8/6 2017 (Blokering af hjemmesider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere) § 6 [LF 192 2016-17].

§ 71 b. En person har ikke ret til sygedagpenge fra kommunen i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af følgende ydelser:

1) Sygedagpenge fra kommunen efter denne lov.

2) Dagpenge efter barselsloven.

3) Pension efter lov om social pension.

4) Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

5) Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

6) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.

7) Integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

8) Fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

9) Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven.

10) Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Stk. 2. Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af en dom, jf. stk. 1. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. stk. 1, og afsoningen, medregnes denne periode i perioden efter stk. 1. Hvis personen alene idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, regnes perioden i stk. 1 fra tidspunktet for den endelige dom, jf. stk. 1.

Stk. 3. Kommunen skal træffe afgørelse om, at en person, der har modtaget sygedagpenge fra kommunen, som personen ikke var berettiget til efter stk. 1, skal betale sygedagpengene tilbage.

Kommende lovændring

1/1 2020 ved lov nr. 551 af 7/5 2019 (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) § 3 [LF 210 2018-19] foretages følgende ændringer:

I stk. 1, nr. 8, ændres »§ 70 g« til: »§ 126«.

I stk. 1, nr. 8, ændres »§ 70 f« til: »§§ 123 og 124«.

Lovændringer

§§ 71 a-b indsat 10/6 2017 ved lov nr. 674 af 8/6 2017 (Blokering af hjemmesider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere) § 6 [LF 192 2016-17].

§ 71 c. En person har ikke ret til sygedagpenge fra kommunen i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.

Stk. 2. Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, jf. stk. 1.

Stk. 3. Kommunen skal træffe afgørelse om, at en person, der har modtaget sygedagpenge fra kommunen, som personen ikke var berettiget til efter stk. 1, skal betale sygedagpengene tilbage.

Lovændringer

Indsat 1/1 2019 ved lov nr. 1526 af 18/12 2018 (Karantæneordning i ydelsessystemet for bandekriminelle m.v.) § 7 [LF 77 2018-19].

§ 72. Kommunen udbetaler forskud på sygedagpenge, herunder bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvis en arbejdsgiver helt eller delvis undlader at udbetale sygedagpenge og kommunen skønner, at dette er uberettiget. Kommunen underretter arbejdsgiveren om udbetalingen af forskud.

Stk. 2. Når kommunen har udbetalt forskud efter stk. 1, skal arbejdsgiveren refundere forskuddet inden 4 uger efter, at underretning herom er modtaget. Tilsvarende gælder, når Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg træffer afgørelse om, at arbejdsgiveren har pligt til at udbetale sygedagpenge, når kommunen har udbetalt forskud efter stk. 1.

Vejledninger mv.

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 72).

§ 73. Krav på ydelser efter denne lov kan ikke gøres til genstand for udlæg eller anden retsforfølgning, medmindre der er forløbet 3 måneder fra den dag, hvor ydelsen kunne kræves udbetalt. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.

Vejledninger mv.

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 73).

Sygedagpenge under frihedsberøvelse m.v.

§ 74. Udbetalingen af sygedagpenge ophører for en person, som efter domstolsafgørelse eller administrativ afgørelse er frihedsberøvet. Udføres der under frihedsberøvelsen arbejde på det almindelige arbejdsmarked med tilladelse fra kriminalforsorgen, er der dog ret til sygedagpenge efter de almindelige regler.

Stk. 2. Kriminalforsorgen skal underrette kommunen, hvis en sygedagpengemodtager undergives strafafsoning eller andre frihedsberøvende foranstaltninger, herunder varetægtsfængsling.

Vejledninger mv.

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 74).

§ 75. Udbetalingen af sygedagpenge ophører for en person, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet, i tilfælde, hvor

1) den pågældende er varetægtsfængslet,

2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller

3) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse.

Stk. 2. Udbetalingen af sygedagpenge ophører endvidere for en person, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.

Stk. 3. Når politiet eller kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 2, samtidig modtager sygedagpenge, skal kommunen underrettes herom.

Vejledninger mv.

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 75).

§ 76. Efterfølges en strafforfølgning, jf. § 75, stk. 1, ikke af en domfældelse, udbetaler kommunen sygedagpenge for den periode, hvor personen var frihedsberøvet eller unddrog sig strafforfølgning. Sygedagpengene efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis personen afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen.

Vejledninger mv.

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 76).

§ 76 a. Udbetaling af sygedagpenge ophører, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af den pågældendes pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., fordi der er grund til at antage, at den pågældende i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.

Stk. 2. Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., eller ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvelse, udbetaler kommunen sygedagpenge i den periode, hvor der ikke er udbetalt sygedagpenge, mens personens pas var inddraget, jf. stk. 1, såfremt de øvrige betingelser for udbetaling af sygedagpenge var opfyldt i perioden.

Lovændringer

§§ 76 a-b indsat 10/6 2017 ved lov nr. 674 af 8/6 2017 (Blokering af hjemmesider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere) § 6 [LF 192 2016-17].

§ 76 b. Politiet skal underrette kommunen, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. over for en person, som politiet får formodning om samtidig modtager sygedagpenge. Politiet skal endvidere underrette kommunen, hvis denne afgørelse senere omgøres eller ophæves.

Stk. 2. Anklagemyndigheden skal underrette kommunen, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., modtager eller har modtaget sygedagpenge.

Lovændringer

§§ 76 a-b indsat 10/6 2017 ved lov nr. 674 af 8/6 2017 (Blokering af hjemmesider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere) § 6 [LF 192 2016-17].

Til toppen

Kapitel 28 – Klageregler

§ 77. Kommunens afgørelser efter denne lov og kommunens henvisning til andre aktører efter § 19 kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2. Udbetaling Danmarks afgørelse om, hvorvidt en person har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter § 45, stk. 1, og Udbetaling Danmarks afgørelse om, hvorvidt en arbejdsgiver er privat arbejdsgiver efter § 55, stk. 2, kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 3. Hvis en borger klager over en afgørelse efter § 69 a, stk. 2, skal kommunen behandle oplysningsskemaet, anmodningen eller meddelelsen, selv om den ikke er indgivet digitalt.

Stk. 4. Andre aktørers afgørelse, jf. § 19, kan inden 4 uger indbringes for kommunen.

Vejledninger mv.

Obligatorisk digital selvbetjening i sygedagpengesager (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. vejl. nr. 10943 af 30/10 2015).

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 77, ændret ved cirk. nr. 9298 af 23/6 2009).

Lovændringer

1/4 2017 ved lov nr. 288 af 29/3 2017 (Digitalisering af barselslovens beskæftigelseskrav og beregning, mulighed for mere fleksibel afholdelse af fædreorlov, fastsættelse af klageadgang i sager om sygedagpengeforsikring, omregning af månedsbaserede arbejdsløshedsdagpenge til berørte uger m.v.) § 3 [LF 128 2016-17].

Til toppen

Kapitel 29 – Regreskrav over for ansvarlig skadevolder

§ 78. Hvis en person modtager sygedagpenge fra kommunen, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, og §§ 32, 41 og 54, som følge af en lidelse forvoldt af en ansvarlig skadevolder, kan kommunen gøre regreskrav gældende for de udbetalte sygedagpenge, i det omfang de erstatningsretlige betingelser herfor er opfyldt. Kommunen kan dog ikke gøre regres gældende over for arbejdsgiveren i sager, hvor en person ansat hos den pågældende arbejdsgiver har pådraget sig en arbejdsskade, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring.

Stk. 2. Forsikringsselskaber har pligt til inden 4 uger at orientere skadelidtes opholdskommune, når der udbetales erstatning til den pågældende som følge af en personskade. Manglende overholdelse af 4-ugers-fristen medfører, at forældelsen af regreskravet suspenderes i tidsrummet frem til, at orienteringen af kommunen sker.

Vejledninger mv.

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 78).

Regres for sygedagpenge (Socialmin. vejl. nr. 171 af 28/9 2001).

Til toppen

Kapitel 30 – Beskæftigelsesrådet

§ 79. Beskæftigelsesrådet, jf. § 23 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., er rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål om ydelser efter denne lov.

Til toppen

Kapitel 31 – Forsøgsordninger

§ 80. Beskæftigelsesministeren kan tillade, at der gennemføres forsøgs- og udviklingsaktiviteter, der fraviger reglerne i §§ 7 a-17, 36, 36 a og 39. Beskæftigelsesministeren bekendtgør tilladelsen.

Bekendtgørelser

Forsøg i henhold til udfordringsretten på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet mv. (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. bek. nr. 320 af 29/3 2019 ændret ved bek. nr. 652 af 28/6 2019).

Forsøg på beskæftigelsesområdet (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. bek. nr. 1597 af 14/12 2018 senest ændret ved bek. nr. 705 af 5/7 2019).

Frikommuneforsøg II på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. bek. nr. 529 af 23/5 2018).

Frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. bek. nr. 1002 af 30/8 2015 senest ændret ved bek. nr. 651 af 28/6 2019).

Vejledninger mv.

Vedrørende ændret frikommunebekendtgørelse (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. skr. nr. 9721 af 30/6 2015).

Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 80).

Kapitel 32 – Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 81. Loven træder i kraft den 3. juli 2006.

Stk. 2. [Udeladt].

§ 82. [Udeladt].

§ 83. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Til toppen