Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Vejledning om sygedagpenge

Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens vejledning nr. 9300 af 25/6 2008, ændret ved:

cirkulære nr. 9298 af 23/6 2009,

cirkulære nr. 9766 af 29/9 2009,

cirkulære nr. 9014 af 13/1 2010,

skrivelse nr. 9262 af 19/4 2010,

vejledning nr. 9455 af 30/6 2014,

vejledning nr. 10373 af 16/12 2014,

vejledning nr. 10374 af 16/12 2014.

Indledning

Denne vejledning erstatter Ankestyrelsens vejledning nr. 185 af 18. september 1998 for så vidt angår bestemmelserne om sygedagpenge. Vejledningen erstatter desuden Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning nr. 9627 af 24. september 2005 om visitation og opfølgning mv. i sygedagpengesager.

Lovgrundlaget for denne vejledning er lov nr. 563 af 9. juni 2006 om sygedagpenge, som senest ændret ved lov nr. 389 af 27. maj 2008. Der henvises endvidere til lovbekendtgørelse nr. 1407 af 27. august 2007 om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven).

Der henvises dog til overgangsreglerne som disse er fastsat i lov nr. 563 af 9. juni 2006 om sygedagpenge, for så vidt angår sygedagpengesager hvor den 1. sygefraværsdag ligger før 3. juli 2006.

I vejledningen er der ved henvisning til lov om sygedagpenge anvendt ”loven”. Ved henvisning til bekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2006 om sygedagpenge, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 414 af 28. maj 2008, er anvendt ”sygedagpengebekendtgørelsen”.

Sygedagpengeloven og bekendtgørelser udstedt i medfør af denne er medtaget som bilag (1-4) til vejledningen. I bilag 5 er en gennemgang af de relevante retssikkerheds- og forvaltningsregler, i bilag 6 reglerne om arbejdsskade, i bilag 7 de arbejdsretlige regler i forbindelse med sygdom, i bilag 8 reglerne om sygedagpenge indenfor EU/EØS og i bilag 9 udvalgte regler om arbejdsløshedsdagpenge.

Bilag 10 er et stikordsregister til vejledningen og i bilag 11 findes en oversigt over de domme og principafgørelser fra Ankestyrelsen, som er nævnt i vejledningen.

Det generelle indhold af Ankestyrelsens Principafgørelser er i videst muligt omfang indarbejdet i vejledningen. Principafgørelserne findes på Ankestyrelsens hjemmeside www.ast.dk.

Til toppen

Afsnit I – Formål og målgrupper

Kapitel 1 – Formål

1.1 Lovens formålsbestemmelse

Loven indledes med en formålsbestemmelse, der angiver de formål, der skal forfølges og varetages med reglerne om sygedagpenge.

Ved udformningen af målsætningerne er det fremhævet, at loven ikke blot omfatter regler om sygedagpengene i form af den passive økonomiske ydelse, men at der samtidig i langt højere grad end tidligere lægges vægt på regler, der kan sikre den aktive og opfølgende indsats over for den sygemeldte.

Det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær, dvs. at personer med tilknytning til arbejdsmarkedet i tilfælde af sygdom er sikret en ret til sygedagpenge. Det er dog ikke en betingelse, at der konkret kan påvises et indtægtstab på grund af sygdom.

Det er for det andet lovens formål at medvirke til, at den sygemeldte person får genoprettet sin arbejdsevne og hurtigst muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet. Sagsbehandlingen skal tilrettelægges, så den sygemeldte selv tager ansvar for sin situation, og så der hele tiden er fokus på arbejdsfastholdelse. Kommunernes visitation og opfølgningsindsats i samspil med andre aktører, bl.a. virksomhederne, er nøgleord i denne sammenhæng.

Det er for det tredje lovens formål at understøtte samarbejdet mellem kommuner, virksomheder og andre relevante aktører for at nedbringe og forebygge sygefravær. Dette kan bl.a. opnås ved at styrke virksomhedernes og kommunernes engagement i og incitamenter til tidligt at tage hånd om sygefraværet og dermed øge mulighederne for at fastholde sygemeldte på arbejdspladsen.

Til toppen

Kapitel 2 – Målgrupper

2.1 Generelt

Generelt gælder det om målgruppen i lovens § 2, stk. 1, at alle lønmodtagere er omfattet af den sygedagpengeberettigede personkreds, herunder lønmodtagere med ret til løn under sygdom som f.eks. funktionærer og tjenestemænd. Desuden er selvstændige erhvervsdrivende, herunder medarbejdende ægtefæller, omfattet.

Også personer, der er ansat i et fleksjob eller er i ansættelse med løntilskud efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er omfattet af lovens målgruppe.

Loven indeholder ikke en særskilt definition med afgrænsning af lønmodtagerbegrebet. Lønmodtagerbegrebet defineres af de arbejdsretlige regler.

Selvstændige erhvervsdrivende, der får støtte i form af tilskud (fleksjobtilskud) efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er ikke omfattet af lønmodtagerbegrebet i lovens § 2, stk. 1, men kan få sygedagpenge efter reglerne for selvstændige, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Sygedagpengene beregnes imidlertid i disse tilfælde udelukkende på grundlag af indtægten ved virksomheden, jf. pkt. 49.2.

Til lovens målgruppe hører endvidere personer, der er ledige med ret til arbejdsløshedsdagpenge, og personer, der bliver uarbejdsdygtige ved at pådrage sig en arbejdsskade, og som er omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

2.2 Afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende

Afgørelse af, om en indtægt i sygedagpengelovens forstand er lønindtægt eller indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, tager udgangspunkt i skattemyndighedernes sondring mellem indkomstarterne. Der kan imidlertid være tilfælde, hvor indtægtens karakter ikke kan afgøres efter dette kriterium, fordi det klart strider mod den arbejdsretlige vurdering, jf. sygedagpengebekendtgørelsens § 5. Se i øvrigt pkt. 46.3.

2.3 Søfart - indenrigsfart mv.

Søfarende, der er ansat på danske skibe, der udelukkende sejler i dansk indenrigsfart, har ret til sygedagpenge efter de almindelige regler for lønmodtagere.

Søfarende, der opholder sig i Danmark og som er afmønstret inden 1. fraværsdag her i landet eller bliver syg her i landet i forbindelse med afvikling af ferie eller fridage, omfattes ligeledes af lovens almindelige bestemmelser. Det er således også i det tilfælde kommunen, der har pligt til at udbetale sygedagpenge efter de almindelige regler.

2.4 Søfart - udenrigsfart mv. (søfartsbekendtgørelsen)

Andre søfarendes ret til sygedagpenge er reguleret i bekendtgørelse nr. 678 af 22. juni 2006, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 413 af 28. maj 2008, om sygedagpenge til søfarende (søfartsbekendtgørelsen).

Personkredsen, der er omfattet af søfartsbekendtgørelsen er efter § 2:

1) Søfarende, der er tjenestegørende på dansk skib, der ikke udelukkende sejler i indenrigsfart,

2) Andre søfarende, der opholder sig i udlandet, og som inden for de sidste 2 uger har været tjenestegørende på dansk skib, hvis de ikke efter tjenestens ophør har taget anden erhvervsmæssig beskæftigelse,

3) Søfarende, hvis tjenesteforhold ikke er tilknyttet et bestemt skib (rederiansatte) under tjenstligt ophold i udlandet, og

4) Søfarende, der hører under de grupper, der er nævnt under nr. 1 eller 3, under rejse til og fra skibet.

2.4.1 Søfolk omfattet af EF forordning nr. 1408/71

Søfolk, der er omfattet af EF forordning nr. 1408/71, er som hovedregel omfattet af dansk lovgivning, når de er beskæftiget om bord på et skib, der fører dansk flag. Der gælder efter forordningen nogle undtagelser fra denne hovedregel.

2.4.2 Udbetalingsperiode

Søfarende, der er omfattet af ovennævnte bestemmelser og ikke får udbetalt hyre under sygdom, har ret til sygedagpenge i 18 uger fra og med 1. fraværsdag. Sygedagpengene i denne periode udbetales af Søfartsstyrelsen, jf. søfartsbekendtgørelsens § 16, stk. 1.

Hvis den søfarende fortsat er syg efter udløbet af de 18 uger, har pågældende ret til at få udbetalt sygedagpenge fra kommunen efter sygedagpengelovens almindelige bestemmelser. Det er en forudsætning, at pågældende tager bopæl her i landet eller er omfattet af EF forordning nr. 1408/71.

Efter § 16, stk. 2, i søfartsbekendtgørelsen kan retten til sygedagpenge fra Søfartsstyrelsen forlænges udover de 18 uger, når særlige omstændigheder taler derfor.

Perioden forlænges, hvis den søfarende er sygemeldt efter en arbejdsskade og har bopæl og opholder sig i et land uden for EU. Sygedagpenge udbetales så længe den sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig, dog længst til det tidspunkt, hvor Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om erstatning for erhvervsevnetab.

Når Søfartsstyrelsen ophører med at udbetale sygedagpenge, giver styrelsen besked til den søfarendes opholdskommune og oplyser om, hvem der er eller var pågældendes arbejdsgiver samt om, på hvilket indtægtsgrundlag sygedagpengene er blevet udbetalt.

Perioden med udbetaling fra Søfartsstyrelsen tæller med ved opgørelse af varighedsbegrænsningen, og derfor skal kommunen indberette udbetalingsperioden i sygedagpengesystemet, for tiden som sagsart 91.

2.4.3 Indtægtsgrundlag - Dansk Internationalt Skibsregister

Det er i forbindelse med den fortsatte beregning af sygedagpenge vigtigt, at opholdskommunen er opmærksom på, om pågældende ved sygdommens indtræden var ansat på et skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS). Hyren til en sådan søfarende vil være fastsat under hensyn til, at denne ikke er skattepligtig og vil således være væsentlig lavere end den bruttoløn, der almindeligvis beregnes sygedagpenge på grundlag af.

Under hensyn til, at sygedagpenge er et A-skattepligtigt beløb, skal sygedagpenge til søfarende, der er ansat på DIS-skibe, beregnes på grundlag af en bruttohyre, der findes ved at benytte de retningslinier, der er fastsat i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1032 af 22. oktober 2004 om beregning af (arbejdsløsheds)dagpengesatsen for lønmodtagere. Bekendtgørelsen kan ses på Arbejdsdirektoratets hjemmeside www.adir.dk eller på www.retsinfo.dk.

2.4.4 Opfølgning

Så længe det er Søfartsstyrelsen, der udbetaler sygedagpenge, er det Søfartsstyrelsen, der sørger for opfølgning af sygedagpengesagen. Opfølgningen af sygedagpengesagen overgår til kommunen, hvis den søfarende fortsat er uarbejdsdygtig ved udløbet af Søfartsstyrelsens udbetalingsperiode på 18 uger.

Når kommunen modtager sagen fra Søfartsstyrelsen, anbefales det, at kommunen starter sagen op i ydelseskontoret. Sagen skal ind i den almindelige sygedagpengesagsbehandling og skal oplyses, f.eks. ved indhentelse af oplysningsskema fra den sygemeldte.

2.5 Arbejdsgiverens ret til refusion i søfartssager

En arbejdsgiver, der yder løn eller sygehyre under sygdom fra arbejdet til en søfarende, der er omfattet af søfartsbekendtgørelsen, er berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge, som den søfarende ellers ville have ret til fra Søfartsstyrelsen vedrørende samme arbejdsforhold, jf. § 17, stk. 1, i søfartsbekendtgørelsen.

Refusionen udbetales højst med et beløb, der svarer til den udbetalte løn eller sygehyre for samme tidsrum. Beløbet pr. uge kan ikke overstige det højeste sygedagpengebeløb, der er fastsat efter sygedagpengeloven.

2.6 Klageadgangen i sygedagpenge til søfarende

Søfartsstyrelsens afgørelser om retten til sygedagpenge kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs afgørelser træffes på et møde, hvori der deltager 2 ankechefer og 2 medlemmer udpeget af henholdsvis en rederiorganisation og en organisation for søfarende, jf. retssikkerhedslovens § 50 a, stk. 8. Endvidere deltager et medlem udpeget efter indstilling fra KL og et medlem udpeget efter indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer.

Til toppen

Kapitel 3 – Ophold og beskatning her i landet

3.1 Hovedregel - lovligt ophold i Danmark

Udgangspunktet er, at det er en betingelse for at få sygedagpenge, at man lovligt opholder sig i Danmark, jf. lovens § 3, stk. 1.

3.2 Undtagelse - ikke krav om ophold i Danmark

I det følgende er beskrevet tilfælde, hvor der ikke stilles krav om ophold i Danmark for at være berettiget til danske sygedagpenge.

3.2.1 Rekreationsophold i udlandet

Der kan udbetales sygedagpenge under rekreationsophold i udlandet, hvis opholdet er lægeanbefalet af helbredsmæssige grunde inden afrejsen, jf. lovens § 3, stk. 2, nr. 1. Udlandet omfatter her også Færøerne og Grønland.

Der skal som hovedregel være tale om et ophold, der enten har et klart behandlingsmæssigt formål eller betyder, at patienten ved afslutning af en sygdomsperiode kan genvinde sine kræfter. Det er en betingelse, at den syge under opholdet er under lægetilsyn og det vil normalt være en betingelse, at rekreationen foregår på et rekreationshjem, kuranstalt eller tilsvarende behandlingsinstitution. Der er f.eks. ikke ret til sygedagpenge, hvis lægen anbefaler, at den syge tager ophold hos familie.

I Principafgørelse D-19-05 afgjorde Ankestyrelsen, at der ikke var ret til sygedagpenge under ophold hos familie i Marokko, idet et sådant ophold ikke opfyldte betingelserne for at blive anset for rekreationsophold i sygedagpengelovens forstand, da der ikke var noget behandlingsformål eller et professionelt tilsyn, der kunne sikre, at der under opholdet var mulighed for at foretage den opfølgning, som kommunen var forpligtet til.

3.2.2 Behandling i udlandet

Der er ret til sygedagpenge under opholdet, hvis Sundhedsstyrelsen/sygehusmyndigheden har givet tilladelse til behandling i udlandet, jf. lovens § 3, stk. 2, nr. 2. Udlandet omfatter her også Færøerne og Grønland.

Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis behandlingen ikke kan foretages i Danmark, f.eks. på grund af klimatiske forhold. Som eksempel kan nævnes behandling for psoriasis i Israel.

I Principafgørelse D-20-03 afgjorde Ankestyrelsen, at en arbejdsgiver ikke var berettiget til sygedagpengerefusion til en ansat, der var under sygebehandling i Brasilien. Ankestyrelsen lagde vægt på, at hverken Sundhedsstyrelsen eller Rigshospitalet havde givet de nødvendige tilladelser til sygebehandlingen i udlandet.

3.2.3 Udsættelse af hjemrejse pga. sygdom

Der kan udbetales sygedagpenge, hvis en person på grund af sygdom må udsætte hjemrejsetransporten fra et ferieophold eller lignende (studieophold, deltagelse i kursus og lignende) i udlandet, jf. lovens § 3, stk. 2, nr. 3. Udlandet omfatter her også Færøerne og Grønland. Der er kun ret til sygedagpenge, så længe det af lægelige grunde skønnes at være nødvendigt at udsætte hjemrejsen.

Nødvendigheden af at udsætte hjemrejsen skal dokumenteres ved lægeerklæring eller indlæggelsesseddel fra hospital med angivelse af diagnose, og at der foreligger et sygdomstilfælde, der medfører fuld uarbejdsdygtighed. Det kan foreslås, at kommunen lader lægekonsulenten vurdere sagen.

For at bevare retten til sygedagpenge skal hjemrejsen til Danmark ske, når den syges tilstand muliggør rejsen, også selv om den sygemeldte er under lægebehandling i udlandet.

Det betyder f.eks. at en person, der er rejst på ferie i bil, ikke har ret til sygedagpenge, hvis han kunne tage hjem med fly eller tog, men venter med at tage hjem, indtil han er i stand til at køre tilbage i bil.

Af § 52 i den tidligere bekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 639 af 21. juni 2005 om dagpenge ved sygdom eller fødsel) fremgik, at dagpengene først udbetaltes efter hjemkomsten og løb fra det tidspunkt, hvor dagpengeretten efter almindelige regler ville indtræde her i landet. Denne bestemmelse er ikke gentaget i den nye lovgivning. Det fremgår dog af bemærkningerne, at der ikke er tilsigtet nogen ændring.

Det forudsættes derfor, at sygedagpengene først udbetales efter hjemkomsten, men løber fra det tidspunkt, hvor sygedagpengeretten efter almindelige regler ville indtræde her i landet.

3.2.4 Udsendte lønmodtagere

Der kan udbetales sygedagpenge til udsendte lønmodtagere, som af en arbejdsgiver med hjemsted her i landet udsendes til midlertidig beskæftigelse af højst 1 års varighed i udlandet, herunder Færøerne og Grønland, jf. lovens § 3, stk. 2, nr. 4.

Det er en betingelse for udbetaling af sygedagpenge, at lønmodtageren er skattepligtig her i landet. Denne betingelse er opfyldt, selv om den sygemeldte efter ligningslovens bestemmelser er fritaget for skat.

Hvis der er tale om en EU/EØS-borger, der er udsendt til et andet medlemsland, vil denne kunne være omfattet af dansk lovgivning i yderligere 2 år (dvs. i alt op til 3 år), hvis der foreligger en aftale herom efter forordningens art. 17. Dette dokumenteres ved en blanket E 101, der skal være attesteret af Sikringsstyrelsen.

3.2.5 Personer omfattet af EF forordning nr. 1408/71

Der kan udbetales sygedagpenge til personer, der efter EF forordning nr. 1408/71 er omfattet af dansk lovgivning, jf. lovens § 3, stk. 3.

Dette kan være tilfældet, hvis en person, der er tilkendt sygedagpenge i Danmark, flytter til eller tager midlertidigt ophold i et andet EU/EØS-land eller Schweiz. Vedrørende EU/EØS-land, se bilag 8, punkt 1. Det kan også være tilfældet, hvis f.eks. en grænsearbejder med beskæftigelse i Danmark bliver syg, eller hvis en medarbejder udsendt i kortere tid af en dansk arbejdsgiver til arbejde i et andet medlemsland bliver syg. (Man er grænsearbejder, hvis man som lønmodtager arbejder i ét EØS land, men bor i et andet, og vender tilbage til sin bopæl mindst 1 gang om ugen).

Det er meget vigtigt at være opmærksom på, at den relevante EU-lovgivning – EF forordning nr. 1408/71 og gennemførelsesforordning nr. 574/72 - har samme retsvirkning som sygedagpengeloven og således gælder direkte i Danmark.

Om disse regler og samspillet med sygedagpengeloven samt om de E-blanketter, der anvendes på sygedagpengeområdet, henvises til bilag 8.

3.2.6 Internationale aftaler mv.

Der kan - uanset at opholdskravet ikke er opfyldt - udbetales sygedagpenge til personer, der efter international aftale om social sikring er omfattet af dansk lovgivning, jf. lovens § 3, stk. 4, herunder:

3.2.6.1 Personer omfattet af Nordisk Konvention om Social Sikring

Konventionen betyder i sig selv, at den danske sygedagpengelov også finder anvendelse på ikke EØS-statsborgere, som er omfattet af lovgivningen i et nordisk land. EØS-statsborgere har denne ret via EF forordning nr. 1408/71.

3.2.6.2 Personer omfattet af bilaterale overenskomster om social sikring

Sådanne overenskomster er indgået med Tyrkiet, Jugoslavien, Pakistan, Schweiz, Marokko og Israel.

Dog er de gældende overenskomster formuleret således, at de pågældende skal opfylde de samme betingelser, som en dansk borger for at være berettiget til sygedagpenge, herunder den grundliggende betingelse om ophold i Danmark. Statsborgere fra de nævnte lande kan således kun modtage sygedagpenge under ophold i deres hjemlande, hvis en dansk statsborger ville være berettiget til sygedagpenge under ophold i det pågældende land.

Efter praksis anses personer, der er udsendt til et land, som Danmark har en bilateral overenskomst med, og som under udsendelsen er omfattet af dansk lovgivning efter overenskomstens regler, dog for berettiget til sygedagpenge, som om pågældende havde arbejde og bopæl i Danmark. Som dokumentation skal der foreligge en afgørelse fra Sikringsstyrelsen i form af attesteret blanket eller brev om, at den udsendte er omfattet af dansk lovgivning.

Det skal dog bemærkes, at der ved afgørelser om ret til sygedagpenge til personer, der kommer fra de nævnte lande skal tages hensyn til forsikrings- og beskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt efter hjemlandenes lovgivning. Det vil således kunne få betydning ved opgørelse af såvel beskæftigelseskravet som tidspunktet for varighedsbegrænsningens indtræden.

Desuden er der en bestemmelse om, at i de tilfælde hvor sygedagpenge skal beregnes på grundlag af gennemsnitsindtægten i en forudgående periode, skal der kun tages hensyn til indtægter, der er erhvervet i det land, der skal udbetale sygedagpengene. Det vil kunne få betydning, når sygedagpenge skal beregnes på grundlag af indtægten i de sidste 4 uger – eventuelt 13 uger før fraværet.

Endelig skal det bemærkes, at overenskomsterne og vejledninger hertil ligger på Sikringsstyrelsens hjemmeside www.sist.dk.

3.2.6.3 Personer, som af Udenrigsministeriet udsendes i diplomatisk eller konsulær tjeneste, herunder det tekniske administrative personale

Denne personkreds er efter Wien-konventionen om diplomatiske forbindelser omfattet af sygedagpengeloven uden nogen tidsbegrænsning. Indtægten i tjenestemands- eller funktionærstilling er principielt skattepligtig i Danmark.

Til toppen

4.1 Hovedregel - beskatning i Danmark

Udgangspunktet er, at retten til sygedagpenge fra Danmark er betinget af, at indtægten fra det arbejdsforhold, som den pågældende sygemeldes fra, beskattes i Danmark, jf. lovens § 4, stk. 1.

En person, som er ansat i en international organisation eller institution, f.eks. WHO og UNICEF, og som har ophold her i landet, har ret til danske sygedagpenge. I et sådant tilfælde er indtægten formelt skattepligtig her i landet, men reelt fritaget, da lønnen er fastsat under hensyn til, at der ikke skal svares skat til opholdslandet (reduceret løn). Sygedagpenge beregnes da på grundlag af bruttolønnen inkl. skattereduktion.

Personer, som af Udenrigsministeriet udsendes i diplomatisk eller konsulær tjeneste, herunder det teknisk administrative personale, er omfattet af den danske sygedagpengelov, idet deres indtægt i tjenestemands- eller funktionærstilling principielt er skattepligtig her i landet.

For ulandsfrivillige, som er udsendt af DANIDA, Mellemfolkeligt Samvirke eller anden tilsvarende organisation (i et år), gælder, at indtægten principielt er skattepligtig her i landet under udsendelsen, men indtægten er undtaget fra skattepligt ved særlig tekstanmærkning på finansloven.

I de tilfælde, hvor lønnen udbetales af en udenlandsk arbejdsgiver, har arbejdsgiveren krav på refusion efter lovens § 54, jf. lovens § 4, stk. 5.

KMD har oplyst, at ved udbetaling af refusion til en udenlandsk arbejdsgiver, der ikke har et SE nr., kan kommunen indberette sagen i KMD Dagpenge. Når der udbetales refusion, registreres udbetalingen som udbetalt på dagpengekontoen (5.57.71), hvorefter beløbet overføres til en mellemregningskonto. Det er fra denne mellemregningskonto, at kommunen udbetaler beløbet til arbejdsgiveren enten i bank eller pr. check. Der sker i denne forbindelse således ikke udbetaling til en Nemkonto.

4.2 Undtagelse – ikke krav om beskatning i Danmark

I det følgende er beskrevet tilfælde, hvor der ikke stilles krav om, at der betales skat i Danmark for at være berettiget til danske sygedagpenge.

4.2.1 Færøerne og Grønland

Personer, der

1) har ophold i Danmark, eller har ophold på Færøerne eller i Grønland men med en indtægt fra beskæftigelse her i landet eller på et dansk skib, og

2) ikke har ret til sygedagpenge eller lignede fra Færøerne eller Grønland, og

3) har en indtægt, der beskattes på Færøerne eller i Grønland

har trods hovedreglen i lovens § 4, stk. 1, ret til danske sygedagpenge. Det følger af lovens § 4, stk. 2.

4.2.2 Personer omfattet af EF forordning nr. 1408/71

Personer, der efter EF forordning nr. 1408/71 er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har trods hovedreglen ret til sygedagpenge, selvom deres indkomst ikke beskattes i Danmark.

Det er meget vigtigt at være opmærksom på, at den relevante EU-lovgivning – EF forordning nr. 1408/71 og gennemførelsesforordning nr. 574/72 - har samme retsvirkning som sygedagpengeloven og således gælder direkte i Danmark.

Om disse regler og samspillet med sygedagpengeloven samt om de E-blanketter, der anvendes på sygedagpengeområdet, henvises til bilag 8.

4.2.3 Internationale aftaler mv.

Der kan - uanset at kravet om beskatning i Danmark ikke er opfyldt - udbetales sygedagpenge til personer, der efter international aftale om social sikring er omfattet af dansk lovgivning, jf. lovens § 4, stk. 4, herunder:

4.2.3.1 Personer omfattet af Nordiske Konvention om Social Sikring

Konventionen betyder i sig selv, at den danske sygedagpengelov også finder anvendelse på ikke EØS-statsborgere, som er omfattet af lovgivningen i et nordisk land. EØS-statsborgere har denne ret via EF forordning nr. 1408/71.

4.2.3.2 Personer omfattet af bilaterale overenskomster om social sikring

Sådanne overenskomster er indgået med Tyrkiet, Jugoslavien, Pakistan, Schweiz, Marokko og Israel. Dog er de gældende overenskomster formuleret således, at de pågældende skal opfylde de samme betingelser, som en dansk borger for at være berettiget til sygedagpenge, herunder den grundliggende betingelse om skattepligt i Danmark. Der henvises i øvrigt til punkt 3.2.6.2.

Til toppen

5.1 Ydelse fra et andet land eller omfattet af anden medlemsstats lovgivning

Personer, der opfylder betingelserne om ophold og skattepligt her i landet, har dog ikke ret til sygedagpenge, hvis de har ret til sygedagpenge eller anden erstatning for tab af indtægt efter et andet lands lovgivning eller efter de bestemmelser, der gælder for Færøerne og Grønland. Tilsvarende gælder i de situationer, hvor personer efter EF-reglerne er omfattet af en anden medlemsstats lovgivning om social sikring.

Det er meget vigtigt at være opmærksom på, at den relevante EU-lovgivning – EF forordning nr. 1408/71 og gennemførelsesforordning nr. 574/72 - har samme retsvirkning som sygedagpengeloven og således gælder direkte i Danmark.

Om disse regler og samspillet med sygedagpengeloven samt om de E-blanketter, der anvendes på sygedagpengeområdet, henvises til bilag 8.

Bestemmelsens formål er at sikre, at en person ikke opnår dobbeltydelse for samme sygdomsperiode.

Til toppen

Kapitel 4 – Udbetaling af sygedagpenge

6.1 Generelt

Arbejdsgiveren udbetaler sygedagpenge til sine ansatte i de første 21 kalenderdage af hver sygdomsperiode, hvis lovens betingelser i øvrigt er opfyldt.

Kommunen udbetaler sygedagpenge i alle øvrige tilfælde, dvs. til lønmodtagere, som ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren, eller hvor denne ret er ophørt, samt til selvstændige erhvervsdrivende og øvrige personer inden for den sygedagpengeberettigede personkreds, jf. lovens § 2, hvis lovens betingelser i øvrigt er opfyldt.

Der er i visse situationer ingen arbejdsgiverperiode. Det gælder f.eks. ved personer ansat i fleksjob, når der er indgået en § 56-aftale og hvis der er tale om selvforskyldt sygdom. Se nærmere under punkterne 23 og 54.2.

Selvstændige erhvervsdrivende kan eventuelt tegne en sygedagpengeforsikring, jf. lovens kapitel 16. Private arbejdsgivere kan ligeledes tegne en sygedagpengeforsikring, jf. lovens kapitel 20.

6.2 Deltagelse i undervisning samtidig med modtagelse af sygedagpenge

Om en sygedagpengemodtager er berettiget til sygedagpenge hvis han modtager undervisning, afhænger af, om der er tale om erhvervsmæssig eller ikke erhvervsmæssig uddannelse.

6.2.1 Ikke erhvervsmæssig uddannelse

Ved ikke erhvervsmæssig uddannelse skal forstås undervisning, som svarer til uddannelse i folkeskolen mv. inkl. 10. klasse og undervisning på højskoler/ungdomsskoler, som alene opfylder et alment kundskabsbehov uden et erhvervssigte. Som eksempler på ikke erhvervsmæssig uddannelse kan nævnes kortvarige kurser i f.eks. bogføring, pc-kørekort og lignende på generelt niveau.

Der findes ingen regler i loven eller i sygedagpengebekendtgørelsen, der tager stilling til, i hvilket omfang en person, der er sygemeldt, kan modtage sygedagpenge og samtidig deltage i ikke erhvervsmæssig uddannelse.

Udgangspunktet er, at den sygemeldte fortsat kan modtage sygedagpenge ved deltagelse i ikke erhvervsmæssig uddannelse. Det er dog en betingelse, at deltagelsen i undervisningen kan forenes med sygebehandlingen og ikke forhaler helbredelsen eller udskyder iværksættelse af revalidering.

Der er intet timekrav for deltagelse i ikke erhvervsmæssig uddannelse, men kommunen skal være opmærksom på, om personen fortsat kan betragtes som helt eller delvist uarbejdsdygtig. Der er heller ikke et krav om, at den ikke erhvervsmæssige uddannelse skal være påbegyndt inden sygefraværet.

6.2.2 Erhvervsmæssig uddannelse

I sygedagpengebekendtgørelsens § 4 findes reglerne om en sygemeldts mulighed for at deltage i erhvervsmæssig uddannelse samtidig med modtagelse af sygedagpenge.

Erhvervsmæssig uddannelse er undervisning på gymnasier og HF-kurser, merkonomstudier samt anden undervisning med erhvervssigte.

Normalt vil deltagelse i en erhvervsmæssig uddannelse sidestilles med arbejde, men sygedagpengebekendtgørelsen giver mulighed for udbetaling af sygedagpenge samtidig med deltagelse i erhvervsmæssig uddannelse, når visse betingelser er opfyldt.

Er personen startet på uddannelsen før sygdommens indtræden, kan personen fortsætte uddannelsen i ubegrænset omfang, uden at dette går ud over retten til sygedagpenge. Det er dog en betingelse, at deltagelsen i uddannelsen er forenelig med sygebehandlingen og ikke forhaler helbredelsen eller udskyder en evt. iværksættelse af revalidering.

Starter personen på uddannelsen efter sygdommens indtræden, må deltagelsen i den erhvervsmæssige uddannelse kun foregå i begrænset omfang, hvis personen fortsat skal have udbetalt sygedagpenge. Begrænset omfang er maksimum 6 timers undervisning om ugen. Det er også her en betingelse, at deltagelsen i uddannelsen er forenelig med sygebehandlingen og ikke forhaler helbredelsen eller udskyder en iværksættelse af revalidering.

Hvis den påbegyndte erhvervsrettede uddannelse er at betragte som forrevalidering, vil der dog fortsat kunne udbetales sygedagpenge, uanset om uddannelsen er udover de 6 timer.

6.3 Personer som er genansat

For så vidt angår retten til sygedagpenge for personer som er genansat (typisk løsarbejdere) henvises til pkt. 30.4.

Til toppen

Afsnit II – Almindelige betingelser for ret til sygedagpenge

Kapitel 5 – Ophævet

Til toppen

Kapitel 5 a – Arbejdsløshedskassens opfølgning over for syge forsikrede ledige

Arbejdsgivers opfølgning

7 a.1Arbejdsgivers pligt til at indkalde den sygemeldte medarbejder til sygefraværssamtale

Når en medarbejder bliver syg, er det vigtigt, at kontakten med virksomheden fortsætter. Det kan være svært, når medarbejderen ikke længere dagligt er på arbejdspladsen. For at styrke dialogen mellem arbejdsgiver og en syg medarbejder skal arbejdsgiveren senest i fjerde sygeuge holde en samtale med en medarbejder, der er sygemeldt.

Pligten til at indkalde til samtale gælder alle medarbejdere. Der skal bl.a. også holdes samtale med lønmodtagere, der er ansat på deltid, og lønmodtagere, der har flere arbejdsgivere. I så fald skal hver enkelt arbejdsgiver indkalde til en samtale.

Dog skal arbejdsgiveren ikke indkalde til sygefraværssamtale, hvis lønmodtageren er i opsagt stilling, og fratræden sker inden otte uger efter 1. sygedag. Da samtalen drejer sig om lønmodtagerens tilbagevenden til arbejdet og fremtidige arbejdsmuligheder på arbejdspladsen, er der ikke grund til at holde samtale, hvis lønmodtagerens ansættelsesforhold ophører inden otte uger fra 1. sygedag.

Der findes yderligere vejledning om sygefraværssamtalen i guide til virksomhederne om sygefravær på www.ams.dk. Se endvidere guiden -Sygefravær på arbejdspladsen - hvad må man spørge om- samt Beskæftigelsesministeriets vejledning nr. 9327 af 29. juni 2009 om arbejdsgiveres indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom. Guiden og vejledningen findes på www.bm.dk.

7 a.2 Arbejdsgiverens sygefraværssamtale med lønmodtageren

7 a.2.1 Formålet med sygefraværssamtalen

Formålet med sygefraværssamtalen er at styrke dialogen mellem arbejdsgiveren og den syge lønmodtager. Sygefraværssamtalen skal handle om, hvordan og hvornår medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet. Sygefraværssamtalen kan f.eks. dreje sig om, hvornår lønmodtageren kan vende gradvist tilbage, hvornår der skal trappes op i arbejdstid, om der er specielle skånehensyn, der skal tages i en periode, f.eks. ændrede arbejdsopgaver, hvilemuligheder, hjemmearbejde mv.

På baggrund af lønmodtagerens tilkendegivelser under sygefraværssamtalen skal arbejdsgiveren svare på nogle få spørgsmål, herunder om sygefraværet forventes at vare mere end otte uger. Svarene skal videregives til kommunen og skal give kommunen en indikation af, om den syge medarbejder har brug for en særlig indsats, f.eks. fordi der er risiko for at miste arbejdsevnen.

7 a.2.2 Tidspunktet for sygefraværssamtalens afholdelse og krav til indkaldelsen

Sygefraværssamtalen skal holdes senest 4 uger efter den 1. sygedag. Det er således ikke tilstrækkeligt, at der er indkaldt til sygefraværssamtalen senest 4 uger efter den 1. sygedag. Formuleringen svarer til bestemmelsen i den gældende lovs § 40 om arbejdsgivers anmeldelse af sygefravær, og der anlægges derfor samme fortolkning for, om tidsfristen er overholdt. Fristen anses således for overholdt, hvis samtalen holdes samme ugedag som 1. sygedag, blot 4 uger senere.

Er den 1. fraværsdag eksempelvis en mandag, er fristen overholdt, hvis samtalen senest er holdt den efterfølgende 4. mandag.

Der stilles ingen formkrav til indkaldelsen til sygefraværssamtale. Den kan således ske på mest hensigtsmæssig måde, f.eks. pr. telefon, brev eller e-mail. Indkaldelsen skal ske med et rimeligt varsel over for lønmodtageren, f.eks. nogle få dage.

Hvis sygdommen eller praktiske omstændigheder ikke giver mulighed for en personlig samtale, holdes samtalen, jf. § 7 a, stk. 2, så vidt muligt telefonisk.

Der kan være tale om, at sygdommen ikke giver mulighed for en personlig samtale, hvis f.eks. lønmodtageren er indlagt på hospital, eller er så syg, at det ikke er muligt at møde op på arbejdspladsen. I så fald skal samtalen så vidt muligt holdes telefonisk. Hvis en telefonisk samtale ikke er mulig, holdes der ikke samtale.

Med praktiske omstændigheder tænkes f.eks. på virksomheder, der har en central personaleafdeling og lokale arbejdssteder rundt om i landet. Hvis virksomheden vælger, at samtalen skal holdes af personaleafdelingen, kan det være vanskeligt for den syge lønmodtager at møde op til samtalen et andet sted i landet end det daglige arbejdssted. I sådanne tilfælde forudsættes samtalen i stedet holdt pr. telefon.

7 a.3 Arbejdsgiverens pligt til at give kommunen oplysninger på baggrund af sygefraværssamtalen

7 a.3.1 Formålet med at give kommunen oplysninger

På baggrund af lønmodtagerens tilkendegivelser under sygefraværssamtalen skal arbejdsgiveren svare på nogle spørgsmål, som tager udgangspunkt i lønmodtagerens muligheder for at vende tilbage til ordinært arbejde, herunder om sygefraværet forventes at vare mere end otte uger. Arbejdsgiveren skal give oplysningerne til kommunen, så kommunen får mulighed for tidligt i sygeforløbet at vurdere, om der er behov for en særlig indsats og opfølgning over for lønmodtageren.

Besvarelsen af spørgsmålene kræver, at der har været afholdt sygefraværssamtale, enten personligt eller via telefon. Er dette ikke tilfældet, skal arbejdsgiveren ikke give oplysninger til kommunen.

7 a.3.2 Indhold og formkrav til afgivelsen af oplysningerne til kommunen

Når arbejdsgiveren har holdt sygefraværssamtalen med lønmodtageren, skal arbejdsgiveren inden 4 uger fra 1. sygedag give oplysninger til kommunen, jf. sygedagpengebekendtgørelsens 15 a, stk. 3.

Oplysningerne fra arbejdsgiveren skal sendes via den digitale sygedagpengeløsning på virk.dk eller på en papirblanket, som anvises af kommunen, jf. sygedagpengebekendtgørelsens § 15 b. Ønsker arbejdsgiveren at afgive oplysningerne til kommunen samtidig med anmeldelse af sygefraværet, kan dette ske via dp 201 eller dp 200A. Ønsker arbejdsgiveren at give oplysningerne til kommunen særskilt, skal det ske på dp 333.

Hvis arbejdsgiveren ikke indsender anmeldelsen af sygefraværet til tiden, mister arbejdsgiveren som i dag retten til sygedagpengerefusion, indtil anmeldelsen er indsendt. Det vil ikke få betydning for arbejdsgiverens ret til sygedagpengerefusion, at arbejdsgiveren ikke afholder sygefraværssamtalen eller besvarer spørgsmålene om sygefraværssamtalen.

Det er fastsat i sygedagpengebekendtgørelsens § 15 a, stk. 3, at arbejdsgiveren som følge af sygefraværssamtalen skal oplyse kommunen om følgende:

1) Datoen for den afholdte sygefraværssamtale.

2) Om sygefraværet på baggrund af lønmodtagerens tilkendegivelser forventes at vare mere end 8 uger fra 1. sygedag.

3) Hvis sygefraværet forventes at vare mere end 8 uger fra 1. sygedag, skal arbejdsgiveren oplyse, om det på det foreliggende grundlag vurderes, at der er mulighed for, at den sygemeldte kan genoptage arbejdet delvist på et tidspunkt i løbet af sygeforløbet.

7 a.4 Manglende deltagelse i sygesamtalen – betydning for medarbejderens ret til sygedagpenge

Lønmodtageren har ikke pligt efter sygedagpengeloven til at deltage i samtalen, og manglende medvirken har ikke konsekvenser for retten til sygedagpenge. Udeblivelse fra en samtale kan have ansættelsesretlige konsekvenser.

7 a.5 Fravigelse af retningslinjerne for afholdelse af sygefraværssamtalen

Det fremgår af lovens § 7 a, stk. 5, at arbejdsmarkedets parter ved kollektiv overenskomst eller aftale kan fastsætte nærmere retningslinjer for afholdelsen af samtalen efter lovens § 7 a, stk. 1, f.eks. om form og indhold. Endvidere kan § 7 a, stk. 2 og 3 fraviges, men det kan ikke fraviges, at arbejdsgiveren skal indkalde til og afholde samtalen senest 4 uger efter den første sygedag. Det kan derimod godt aftales, at samtalen skal holdes tidligere end 4 uger efter 1. sygedag.

7 a. 6 Forholdet til gældende ansættelsesretlig regulering

Med lovens § 7 a ændres der ikke ved gældende ansættelsesretlig regulering. Eksempelvis vil overenskomstbestemmelser om sygemelding, arbejdsgivers adgang til at kræve lægeerklæring mv. samt helbredsoplysningslovens bestemmelser om, hvad en arbejdsgiver kan anmode om af oplysninger om sygdom og symptomer herpå, således fortsat være gældende. Medarbejderen vil ligeledes under samtalen kunne lade sig bistå af tillidsrepræsentant eller anden bisidder.

Fastholdelsesplan

7 b.1 Lønmodtageren kan anmode om en fastholdelsesplan

Den sygemeldte lønmodtager kan anmode om at få udarbejdet en fastholdelsesplan, hvis lønmodtageren ikke forventes at vende tilbage til arbejdet inden otte uger regnet fra 1. sygedag. Arbejdsgiveren og lønmodtageren udarbejder fastholdelsesplanen sammen.

Lønmodtageren kan når som helst i sygeforløbet anmode om, at der udarbejdes en fastholdelsesplan, dvs. der er ingen frist for, hvornår lønmodtageren skal anmode om planen, og der er intet til hinder for, at planen udarbejdes, inden de 8 uger er gået. Arbejdsgiveren og lønmodtageren kan således udarbejde fastholdelsesplanen allerede ved samtalen, der skal holdes senest fire uger efter den 1. sygedag, jf. lovens § 7 a.

Hvis det fra begyndelsen af sygeforløbet forventes, at lønmodtageren vil vende tilbage inden for otte uger, men det viser sig, at sygeforløbet kommer til at vare over otte uger, kan lønmodtageren også bede om en fastholdelsesplan efter, at de otte uger eller længere tid er gået.

7 b. 2 Arbejdsgiveren kan afslå at udarbejde en fastholdelsesplan

Arbejdsgiveren kan afslå at udarbejde en fastholdelsesplan, hvis arbejdsgiveren vurderer, at der ikke er behov for det. Lønmodtageren kan således ikke forlange at få udarbejdet en fastholdelsesplan.

7 b. 3 Indholdet af fastholdelsesplanen

Fastholdelsesplanen kan f.eks. indeholde en beskrivelse af arbejdspladsindretning, ændrede arbejdsopgaver mv. Fastholdelsesplanen skal være skriftlig, men herudover er der ingen formkrav. Fordelene ved en fastholdelsesplan er bl.a., at både arbejdsgiver og lønmodtager tilkendegiver et ønske om, at lønmodtageren fastholdes på arbejdspladsen, og forventningerne til sygdomsforløbet afstemmes.

www.ams.dk findes vejledning til, hvordan fastholdelsesplanen udfyldes.

7 b. 4 Retningslinjer for udarbejdelse af fastholdelsesplanen som følge af kollektive overenskomster eller aftale

Arbejdsmarkedets parter kan ved kollektiv overenskomst eller aftale fastsætte retningslinjer for udarbejdelse af fastholdelsesplanen, jf. lovens § 7 b, stk. 4. Det kan bl.a. aftales, hvad der skal drøftes ved udarbejdelse af planen, og hvad planen som minimum skal indeholde. Det kan også aftales, at lønmodtageren har ret til at få en fastholdelsesplan udarbejdet, eller at arbejdsgiveren alene kan afslå at udarbejde en plan af nærmere aftalte årsager.

7 b. 5 Fastholdelsesplanen skal medbringes til opfølgningssamtalen i kommunen

Hvis den syge lønmodtager har fået udarbejdet en fastholdelsesplan, skal lønmodtageren tage planen med til første opfølgningssamtale hos kommunen, efter at planen er udarbejdet, jf. lovens § 7 b, stk. 3.

Medbringer den sygemeldte ikke en allerede udarbejdet fastholdelsesplan til samtale i kommunen, skal det indgå i kommunens samlede vurdering, om der er tale om manglende medvirken, jf. lovens § 21, stk. 1, nr. 1. Fastholdelsesplanen skal så vidt muligt indgå i kommunens opfølgning.

7 c.1 Arbejdsløshedskassens pligt til at indkalde til sygesamtale

Arbejdsdirektoratet har i bekendtgørelse nr. 891. af 21. september 2009 om a-kassernes afholdelse af sygefraværssamtaler samt i vejledningen til denne, fastsat nærmere regler om anvendelsen af lovens § 7 c.

Pligten for arbejdsløshedskassen til at indkalde medlemmer til sygesamtale gælder alene for medlemmer, hvor arbejdsløshedskassen har udfyldt en sygedagpengeblanket (dp200b) efter 5. oktober 2009.

7 c.2 Arbejdsløshedskassens sygesamtale med den ledige

7 c.2.1 Formålet med sygesamtalen

Formålet med lovens § 7 c er, at arbejdsløshedskasserne skal medvirke til at fastholde medlemmet på arbejdsmarkedet. Arbejdsløshedskasserne har derfor pligt til at holde en samtale med medlemmet senest i fjerde sygeuge, hvis sygdommen tillader det. Arbejdsløshedskasserne har fået denne opgave på grund af deres indgående kendskab til såvel medlemmet som det relevante arbejdsmarked. Det er derfor alene arbejdsløshedskassen, der kan holde samtalen med medlemmet.

Sygefraværssamtalen er ikke en rådighedsvurdering af medlemmet. Det betyder, at arbejdsløshedskassen ikke skal foretage vurderinger af medlemmets sygdom, herunder foretage sygdomsfaglige eller terapeutiske vurderinger. Det betyder også, at arbejdsløshedskassen ikke skal tage kontakt til praktiserende læger – heller ikke hvis medlemmet selv anmoder om det. Arbejdsløshedskassen skal alene konstatere, hvilken betydning sygefraværet har for medlemmets tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

7 c.2.2 Tidspunktet for samtalens afholdelse og krav til indkaldelsen til samtalen

Arbejdsløshedskassen skal holde samtalen senest 4 uger efter den første sygedag. Første sygedag fremgår af DP 200B. Fristen anses for overholdt, hvis samtalen holdes senest samme ugedag som første sygedag 4 uger senere.

Er den 1. fraværsdag eksempelvis en mandag, er fristen overholdt, hvis samtalen senest er holdt den efterfølgende 4. mandag.

Hvis sygdommen ikke giver mulighed for en personlig samtale, holdes samtalen så vidt muligt telefonisk, jf. lovens § 7 c, stk. 2.

Hvis medlemmets sygdom er til hinder for en telefonisk samtale, holdes der ikke en samtale.

Bliver medlemmet raskmeldt inden datoen for samtalen, holdes samtalen ikke.

Arbejdsløshedskassens indkaldelse af medlemmet til samtalen skal ske skriftligt og med et rimeligt varsel. Med et rimeligt varsel menes, at der skal tages hensyn til medlemmets sygdom. Medlemmet skal som minimum have nogle dages varsel. Indkaldelsen skal således ske i så god tid, at medlemmet kan indrette sig på at skulle til samtale, og at samtalen kan holdes inden for fristen på 4 uger.

Den skriftlige indkaldelse kan ske på baggrund af, at medlemmet selv har booket tid til en sygefraværssamtale i arbejdsløshedskassens bookingsystem.

Indkaldelsesmaterialet skal indeholde vejledning til medlemmet om, at arbejdsløshedskassen skal underrette kommunen om samtalens indhold samt arbejdsløshedskassens vurdering heraf. Det skal tillige fremgå af indkaldelsesmaterialet, at arbejdsløshedskassen på vegne af medlemmets kommune skal orientere om følgende:

  • At kommunen vil blive underrettet, hvis medlemmet ikke deltager i samtalen.
  • At udbetalingen af sygedagpenge bringes til ophør, hvis medlemmet ikke deltager i samtalen. Der henvises til sygedagpengelovens § 21, stk. 1, nr. 1, hvoraf det fremgår, at retten til sygedagpenge bortfalder, så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning, jf. kapitel 6, herunder indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller ved samtalen med arbejdsløshedskassen, jf. § 7 c.
  • At hvis medlemmet er ansat på nedsat tid, vil manglende deltagelse medføre, at dagpengerefusionen til arbejdsgiveren ophører.
  • At medlemmet ikke har pligt til at deltage i samtalen, hvis medlemmet er raskmeldt inden datoen for samtalen.

Arbejdsløshedskassen skal på kommunens anmodning indsende indkaldelsesmaterialet.

7 c.3 Arbejdsløshedskassens pligt til at underrette kommunen om resultatet af sygesamtalen

7 c.3.1 Formålet med underretning af kommunen

På baggrund af samtalen med medlemmet skal arbejdsløshedskassen svare på nogle spørgsmål, som tager udgangspunkt i medlemmets muligheder for at vende tilbage til ordinært arbejde, herunder om sygemeldingen forventes at vare mere end otte uger. Arbejdsløshedskassen skal underrette kommunen, så kommunen får mulighed for tidligt i sygeforløbet at vurdere, om der er behov for en særlig indsats og opfølgning over for medlemmet.

7 c.3.2 Indhold og formkrav til underretningen

Når arbejdsløshedskassen har holdt samtalen med medlemmet, skal arbejdsløshedskassen inden 1 uge sende en underretning til kommunen. Underretningen fra arbejdsløshedskassen til kommunen foregår elektronisk. Indtil den elektroniske løsning er på plads, vil den dog foregå på en blanket udarbejdet af Arbejdsdirektoratet (blanket AR 280).

Det er fastsat i bekendtgørelsens § 3, stk. 1, at arbejdsløshedskassen inden en uge efter samtalen skal underrette kommunen om følgende:

1) Om medlemmet har deltaget i samtalen. Hvis medlemmet ikke har deltaget i samtalen, skal arbejdsløshedskassen angive årsagen hertil.

2) Om sygdommen på baggrund af medlemmets tilkendegivelser forventes at vare mere end otte uger fra første sygedag.

3) Om medlemmet forventes at kunne vende tilbage til sit hidtidige faglige område, hvis sygdommen forventes at vare mere end otte uger fra første sygedag.

4) Eksempler på andre faglige områder, som medlemmet vil kunne vende tilbage til, hvis medlemmet ikke forventes at kunne vende tilbage til sit hidtidige faglige område.

Underretningen skal indeholde arbejdsløshedskassens vurdering på baggrund af samtalen med medlemmet.

Arbejdsløshedskassen skal ikke have eller bede om flere oplysninger, end der er angivet i bekendtgørelsens § 3, stk. 1, for at kunne vurdere den forventede varighed af sygdommen, og om medlemmet forventes at kunne vende tilbage til sit hidtidige faglige område eller hvilke faglige områder, som medlemmet vil kunne vende tilbage til.

For så vidt angår punkt 4 hvorefter arbejdsløshedskassen skal angive eksempler på andre faglige områder, som medlemmet vil kunne vende tilbage til, kan arbejdsløshedskassen f.eks. tænkes at angive, at en bager med allergi over for mel kan tage arbejde inden for andre jobområder end bagerfaget.

7 c.4 Manglende deltagelse i sygesamtalen – betydning for den lediges ret til sygedagpenge

Den sygemeldte har pligt til at deltage i sygefraværssamtalen i arbejdsløshedskassen, hvis sygdommen tillader det. Hvis medlemmet ikke deltager i samtalen, skal arbejdsløshedskassen underrette kommunen herom og angive årsagen, jf. lovens § 7 c, stk. 4.

Arbejdsløshedskassen skal ikke træffe afgørelse om, hvad der skal ske, hvis medlemmet ikke deltager i samtalen. Kommunen har myndighedsansvaret i forhold til medlemmet. Det er kommunen, der forestår det videre forløb i forhold til medlemmet, herunder træffer beslutning om opfølgning mv. samt f.eks. træffer afgørelse om, at retten til sygedagpenge bortfalder, så længe medlemmet uden rimelig grund undlader at deltage i en opfølgning efter sygedagpengeloven.

Det betyder, at kommunen ud fra en samlet vurdering skal tage stilling til, om medlemmet uden rimelig grund har undladt at medvirke i arbejdsløshedskassens opfølgning efter sygedagpengeloven.

Til toppen

Kapitel 6 – Visitation og opfølgning

8. Formål med visitation og opfølgning

Formålet med reglerne om visitation og opfølgning er:

  • At indsatsen skal målrettes de sygemeldte, der har størst behov for tæt og individuel opfølgning. Ressourcerne skal anvendes på de komplicerede sager.
  • At der skal være mere fokus på mulighederne for, at sygemeldte kan bevare tilknytningen til arbejdspladsen under et sygeforløb, f.eks. ved gradvist at vende tilbage til arbejdet. Ingen skal dog presses tilbage i funktioner, de ikke kan klare. Arbejdet skal afpasses efter sygdommen og den sygemeldtes situation og ressourcer.
  • At lægeerklæringer – dels til virksomheden og dels til kommunen – skal bidrage til at styrke indsatsen for fastholdelse og gradvis tilbagevenden.
  • At kommunen skal koordinere indsatsen i forhold til blandt andet virksomheden, lægen og det øvrige sundhedssystem, så indsatsen bliver så helhedsorienteret og sammenhængende som muligt.
  • At andre aktører f.eks. med indsigt i sygdomme og behandling samt i de enkelte branchers særlige arbejdsforhold kan inddrages i opfølgningen.

8.1 Elementer i visitation og opfølgning

Der er med lovgivningen fastsat en systematisk visitation og opfølgning, som skal sikre, at indsatsen målrettes sygemeldte med størst behov. Der indgår følgende elementer i visitationen og opfølgningen:

  • Oplysningsskema (lovens § 11)
  • Visitation/revisitation (lovens § 12 - § 14)
  • 1. opfølgning (lovens § 15)
  • Løbende opfølgning (lovens § 15)
  • Opfølgningsplan (lovens § 16)
  • Fokus på gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen (lovens § 17).

Med lovgivningen fastsættes minimumskravene til kommunernes opfølgning. Kommunerne kan således altid foretage en mere intensiv opfølgning.

8.2 Visitationsguide

Arbejdsmarkedsstyrelsen har i samarbejde med KL fået udarbejdet en visitationsguide, der kan vejlede og inspirere ved de faglige vurderinger i alle sygedagpengesagens faser. Visitationsguiden er et redskab til sagsbehandlere i jobcentre.

Guiden er et elektronisk redskab med mulighed for at gemme eller printe materialet til sagsmappen eller til yderligere inspiration. Guiden findes på adressen sdpguide.ams.dk eller på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside www.ams.dk.

8.3 Organisering af kommunens opgaver på sygedagpengeområdet

Opgavefordelingen mellem kommunens ydelseskontor og jobcenteret fremgår af § 9 i bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Hovedprincippet for opdelingen er, at den beskæftigelsesrettede indsats ligger i jobcenteret, og forhold, der vedrører ydelse, ligger i ydelsescenteret.

Efter § 9 (se neden for) ligger opgaverne om visitation og opfølgning efter lovens §§ 8-10 og 12-20 i jobcenteret. Opgaven med indgåelse af aftaler mellem arbejdsgivere og lønmodtagere efter lovens §§ 56-58 ligger ligeledes i jobcenteret. Øvrige opgaver ligger i ydelseskontoret.

Det betyder, at opgaver som anmeldelse af sygefravær, indhentning af oplysningsskema og partshøring, hvis oplysningsskema ikke indsendes, ligger i ydelsescenteret. Når ydelsescenteret har modtaget oplysningsskemaet retur fra sygemeldte, og der fortsat er tale om en sygemelding, overgår sagen fra ydelsescenteret til jobcenteret, der foretager den videre opfølgning i sagen. Det er således jobcenteret, der foretager den første visitation til en af de tre kategorier, og sagen behandles fremover i jobcenteret, indtil sagen er afsluttet. Sagen forbliver i alle tilfælde i jobcenteret, også hvor det beskæftigelsesrettede perspektiv nedtones, som f.eks. ved overgang til førtidspension eller i terminalsager.

Der står mere om opgavefordelingen i afsnittet om oplysningsskemaet neden for under lovens § 11.

8.4 Individuel og fleksibel opfølgning

Kommunen skal efter lovens § 8, stk. 1, foretage opfølgning i løbende sager, dvs. sager, hvor der ikke er en raskmelding. Der skal følges op såvel i sager, hvor sygemeldte er fuld uarbejdsdygtig, som i sager, hvor sygemeldte er delvis uarbejdsdygtig.

Kommunen skal inddrage den sygemeldte i indsatsen, og opfølgningen skal tilrettelægges under hensyn til sygdommens karakter og den sygemeldtes behov og forudsætninger.

Kommunen kan, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, foretage opfølgning i afsluttede sager. Det kan f.eks. være i sager med gentagne korterevarende sygeforløb. Er der tvivl om retten til ydelsen i en afsluttet kortvarig sag, kan kommunen som led i belysningen af sagen indkalde den syge til en samtale.

Efter § 20, stk. 2, i barselloven skal kommunen også følge op i sager, hvor uarbejdsdygtigheden skyldes graviditetsbetinget sygdom. Opfølgningen følger reglerne i kapitel 6 i sygedagpengeloven. Opfølgningen sker frem til 4 uger før forventet fødsel. Kommunen skal ikke følge sager, hvor fraværet er begrundet i arbejdets karakter. Ved graviditetsbetinget sygdom og ved fravær som følge af arbejdets karakter udbetales barseldagpenge og ikke sygedagpenge. Udgiften til barseldagpenge afholdes af staten. Der er ikke i barselloven en bestemmelse om, at statsrefusionen bortfalder ved manglende opfølgning.

Kommunen foretager også opfølgning over for syge selvstændige, der er medlem af sygedagpengeforsikringen. Det betyder, at lovens § 8 og de efterfølgende bestemmelser i kapitlet tillige omfatter opfølgning overfor selvstændige, der er medlem af sygedagpengeforsikringen. Der henvises til lovens kapitel 16 om sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende.

8.5 Sammenhængende og helhedsorienteret indsats

Efter lovens § 8, stk. 2, skal den kommunale opfølgningsindsats være sammenhængende og helhedsorienteret, og kommunen skal søge den kommunale indsats koordineret med indsatsen fra andre, herunder arbejdsplads, læge, arbejdsløshedskasse, faglig organisation, jobcenter, revalideringsinstitutioner, sygehuse og sygehusafdelinger. Kommunen kan godt påbegynde indsatsen inden udgangen af den 8. sygeuge, som er det seneste tidspunkt for den første opfølgningssamtale.

Sygemeldte vil ofte opleve at skulle i kontakt med forskellige instanser under et sygeforløb.

Hertil kommer undersøgelser og behandling hos egen læge og i det øvrige sundhedsvæsen, kontakt til fagforening og arbejdsløshedskasse. Er der tale om sygdom i forbindelse med en arbejdsskade, vil der også være kontakt med Arbejdsskadestyrelsen.

Der er behov for et godt samspil mellem kommunen og virksomhederne samt mellem kommunen og lægerne som led i at fremme en koordineret og sammenhængende indsats, som kan arbejdsfastholde den sygemeldte og sikre kortest muligt sygefravær.

Når den sygemeldte er forsikret ledig, er der behov for kontakt og samarbejde mellem jobcenteret og den sygemeldtes arbejdsløshedskasse.

Til toppen

9. Inddragelse af relevante aktører i opfølgningen

9.1 Relevante aktører skal inddrages

Kommunen skal inddrage relevante aktører i indsatsen, herunder lægen og arbejdspladsen. Kommunen skal herudover i særlig grad have fokus på at udvikle samarbejdet med arbejdspladserne og med lægerne.

Et styrket samarbejde med lægerne vil blandt andet kunne give kommunerne større generel viden om sygdomme og deres konsekvenser i forhold til arbejdsfastholdelse mv. Videre vil der i den enkelte sag kunne ske en bedre koordination af den socialfaglige indsats og den lægelige indsats, således at indsatsen bliver mere helhedsorienteret for den enkelte sygemeldte.

Samarbejdet med lægerne kan blandt andet udvikles ved, at der etableres kontaktudvalg og ved, at der i disse udvalg fastsættes retningslinier for samarbejde mellem kommunen og lægerne. Endvidere kan kommunen løbende holde temamøder med lægerne – her kan f.eks. også udveksles erfaringer med brugen af lægeerklæringer.

Samarbejdet med virksomhederne kan bl.a. udvikles ved, at kommunen etablerer en udvidet virksomhedsservice med én indgang, hvor virksomheder i kommunen kan henvende sig, uanset om den sygemeldte medarbejder bor i kommunen eller i en anden kommune. Kommunens service, når der er tale om en sygemeldt medarbejder bosat i en anden kommune, kan bestå i

  • generel vejledning og rådgivning til virksomhederne og
  • etablering af kontakt mellem hjemkommunens sagsbehandler og virksomheden, f.eks. når der skal iværksættes arbejdstræning eller delvis raskmelding.

9.2 Information til arbejdsgiveren

Hvis den sygemeldte giver samtykke, skal kommunen efter lovens § 9, stk. 2, informere arbejdspladsen, hvis der iværksættes f.eks. arbejdsprøvning eller anden revalidering, fleksjob eller førtidspension, der har betydning for virksomheden. Samtykkeblanket DP 240 kan anvendes. Den sygemeldte har ikke pligt til at give samtykke.

Den sygemeldte har dog selv pligt til efter lovens § 71, stk. 1, at underrette arbejdsgiveren om forandringer, omstændigheder og lignende, der kan medføre ændring/bortfald af sygedagpenge, herunder arbejdsgiverens mulighed for at kunne modtage refusion.

Til toppen

10. Løbende vurdering af ret til ydelse

10.1 Løbende vurdering

Kommunen skal ved hver opfølgning tage stilling til, om betingelserne for sygedagpenge er til stede, samt om der er tale om hel eller delvis uarbejdsdygtighed. Kommunen skal således vurdere, om den sygemeldte har mulighed for at genoptage arbejdet helt eller delvist.

Kommunen skal standse udbetalingen af sygedagpenge, hvis den vurderer, at betingelserne for udbetaling ikke er opfyldt, herunder f.eks. at betingelserne om uarbejdsdygtighed efter lovens § 7 ikke er opfyldt.

10.2 Nærmere regler

Det fremgår af § 15 i sygedagpengebekendtgørelsen, at kommunen ud fra en konkret vurdering tager stilling til, om der er behov for at indhente lægeerklæring. Der skal ikke indhentes en lægeerklæring, såfremt der allerede foreligger en egnet erklæring eller andre lægelige oplysninger i form af journaludskrift fra sygehus eller klinik, erklæring fra skadestue mv. Endvidere afgør kommunen hvilke erklæringer og hvor mange, der skal indhentes i en sag.

Kommunen fastsætter en frist for modtagelse af lægeerklæringen. Hvis lægeerklæringen afleveres efter den frist, som kommunen har angivet, bortfalder retten til sygedagpenge fra kommunen fra og med den dag, hvor kommunen skulle have haft erklæringen i hænde, til og med dagen før den dag, hvor kommunen har modtaget erklæringen. Efter sygedagpengebekendtgørelsens § 17 kan kommunen se bort fra en forsinkelse/udeblivelse af dokumentationen, når der foreligger fyldestgørende begrundelse for forsinkelsen/udeblivelsen.

Til toppen

11. Oplysningsskema

11.1 Oplysning af sagen og oplysningsskema

Kommunen er ansvarlig for, at en sag er tilstrækkelig oplyst, inden der træffes afgørelse i sagen.

Formålet med oplysningsskemaet er at skaffe et tilstrækkeligt informationsgrundlag til, at kommunen kan foretage en tidlig, målrettet indsats med fokus på udsatte sygemeldte i de mellemlange og lange sygedagpengesager.

Skemaet skal således bidrage til et tilstrækkeligt grundlag til at foretage den første visitation og den efterfølgende opfølgning, herunder blandt andet til at forberede den første samtale samt til at vurdere retten til fulde eller nedsatte sygedagpenge.

Kommunen har pligt til at indhente yderligere oplysninger om forhold, der ikke er tilstrækkeligt belyst, og som har betydning for sagens afgørelse. Det beror på en konkret vurdering, om kommunen skønner det nødvendigt at indhente f.eks. en lægeerklæring eller andre oplysninger.

Er der modstridende oplysninger i en sag, vil kommunen kunne indhente yderligere informationer, hvis det skønnes nødvendigt. Det kan f.eks. være i form af en dialog med den sygemeldte, en supplerende lægeerklæring eller en rundbordssamtale med virksomheden eller lægen.

Oplysningsskemaet kan ikke erstatte sygemeldtes oplysninger på bagsiden af blanketten om anmeldelse af sygdom. Ved elektronisk anmeldelse skal bagsiden ikke anvendes, idet der i systemet udskrives et underretningsbrev til den sygemeldte.

I løbende sager - sager, hvor kommunen ikke har modtaget en raskmelding - skal kommunen (ydelsescenteret), når sygefraværet anmeldes, sende et oplysningsskema til sygemeldte med spørgsmål om sygdommen, om arbejdet og om forventet hel eller gradvis genoptagelse af arbejdet. Skemaet skal udfyldes og returneres til kommunen (ydelsescenteret).

Der henvises til KL’s oplysningsskemaer for lønmodtagere, forsikrede ledige og selvstændige på hjemmesiden www.kl.dk under vejledning og værktøjer/blanketter/dagpenge - sygdom (DP 300 A-D).

Lønmodtagere

Forsikrede ledige sygemeldte

Selvstændige

Navn

Navn

Navn

CPR

CPR

CPR

Stilling og uddannelse

Uddannelse

Stilling og uddannelse

Adresse

Adresse

Adresse

Tlf.nr.

Tlf.nr.

Tlf.nr.

Arbejdets art

Arbejdsløshedskasse

Arbejdets art

Arbejdstid og antal ugentlige timer

Ret til dagpenge ved ledighed

Arbejdstid og antal ugentlige timer

Ansat på nuværende arbejdsplads siden

 

 

1. fraværsdag

1. fraværsdag

1. fraværsdag

Forventet raskmelding, hvis arbejdet er genoptaget anføres dato for genoptagelse, herunder om hel/delvis genoptagelse

Forventet raskmelding

Forventet raskmelding, hvis arbejdet er genoptaget anføres dato for genoptagelse, herunder om hel/delvis genoptagelse

Årsag til fravær

Årsag til fravær

Årsag til fravær

Tidligere fraværende af samme årsag

Tidligere fraværende af samme årsag

Tidligere fraværende af samme årsag

Ulykke: ja/nej

Ulykke: ja/nej

Ulykke: ja/nej

Navn på egen læge

Navn på egen læge

Navn på egen læge

Behandling, herunder hvilken, hvor og hvornår

Behandling, herunder hvilken, hvor og hvornår

Behandling, herunder hvilken, hvor og hvornår

Forventes sygdommen at få betydning for varetagelse af hidtidigt arbejde

Forventes sygdommen at medføre problemer i forhold til at være til rådighed for arbejdsmarkedet

Forventes sygdommen at få betydning for varetagelse af hidtidigt arbejde

Kan arbejdet genoptages delvist

 

 

Er ansættelsen varig, midlertidig, eller er der sket opsigelse

Hvor længe har sygemeldte været arbejdsløs

 

Øvrige oplysninger

Øvrige oplysninger

Øvrige oplysninger

Tilsagn om at indhente oplysninger

Tilsagn om at indhente oplysninger

Tilsagn om at indhente oplysninger

Tro-og-love erklæring dato og underskrift

Tro-og-love erklæring, dato og underskrift

Tro-og-love erklæring, dato og underskrift

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

11.2 Pligt til at udfylde og indsende oplysningsskema

Det fremgår af lovens § 11, stk. 2, at sygemeldte er forpligtet til at udfylde et oplysningsskema med relevante oplysninger til brug for kommunens behandling af sagen. Oplysningsskemaet indgår som et element i den kommunale opfølgning.

11.3 Kommunens udsendelse af oplysningsskema

Det fremgår af lovens § 11, stk. 3, at kommunen skal sende oplysningsskemaet til den sygemeldte med et følgebrev, hvor der bl.a. skal vejledes om udfyldelsen. Det skal endvidere oplyses, at det er en forudsætning for retten til sygedagpenge – herunder for en arbejdsgivers ret til refusion af sygedagpenge - at skemaet indsendes til tiden, jf. lovens § 21, stk. 1, nr. 1. Brevet skal indeholde henvisning til en medarbejder eller afdeling, som kan vejlede f.eks. om udfyldelsen af skemaet.

Herudover vedlægges følgebrevet information om den kommunale opfølgning med henblik på, at den sygemeldte dels kan forstå formålet med opfølgningen dels får viden om, hvad opfølgningen indebærer.

Følgebrev med orientering til den sygemeldte kan ses på KL´s hjemmeside www.kl.dk under vejledning og værktøjer/blanketter/dagpenge - sygdom (DP 301 A-D).

Den sygemeldte skal udfylde og returnere skemaet senest 8 dage efter afsendelsen fra kommunen, medmindre andet aftales med kommunen. Se eksemplerne i pkt. 11.4.

I sager med fortsat sygemelding, sender ydelsescenteret skema og sag til behandling i jobcenteret, der overtager sagsbehandlingen, herunder visitation og opfølgning. Sager, hvor det fremgår af oplysningsskemaet, at borgeren er raskmeldt, afsluttes i ydelsescenteret.

Der udsendes ny bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, hvori der som opfølgning på afbureaukratisering vil blive fastsat, at kommunen selv kan beslutte, om oplysningsskemaet skal tilbagesendes til ydelseskontoret eller jobcenteret.

Det er et grundlæggende princip i sygedagpengeloven, at retten til sygedagpenge bortfalder, hvis den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning. Dette princip gælder også, hvis den sygemeldte uden rimelig grund undlader at udfylde og indsende oplysningsskemaet.

Det betyder, at ydelsescenteret, hvis den sygemeldte ikke indsender oplysningsskemaet eller ikke indsender det rettidigt, ud fra en konkret vurdering tager stilling til, om sygedagpengene skal bortfalde, jf. lovens § 21, stk. 1, nr. 1. Evt. bortfald skal ske fra dag 9 efter, at kommunen har udsendt skemaet.

Er den sygemeldte ude af stand til at besvare skemaet f.eks. under en indlæggelse, eller er der tale om, at sygdom umuliggør udfyldelse af skemaet, vil sygedagpengene ikke bortfalde. Kommunen skal eksempelvis være opmærksom på, om der er en psykisk lidelse, og om den psykiske lidelse er årsag til, at skemaet ikke indsendes. Der henvises til pkt. 21.2.

Det er en forudsætning for bortfald af sygedagpengene, at kommunen forinden har orienteret den sygemeldte om, at sygedagpengene bortfalder efter det tidspunkt, hvor sygemeldte uden rimelig grund har undladt at returnere oplysningsskemaet. Denne information skal gives til den sygemeldte i følgebrevet.

Kommunen skal for at opfylde reglerne om partshøring sende et brev til en sygemeldt, der ikke sender det udfyldte oplysningsskema retur til kommunen inden for den fastsatte frist. Det skal af brevet fremgå, at kommunen ikke har modtaget oplysningsskemaet retur indenfor den fastsatte frist, der skal spørges om årsagen hertil, og det skal oplyses, at sygedagpengene er bortfaldet fra den 9. dag, hvis den sygemeldte ikke har en rimelig grund til, at skemaet ikke er returneret. Der henvises til bilag 5, afsnittet om partshøring.

Hvis sygedagpengene er ophørt på grund af undladelse af at deltage i opfølgningen og det ved kommunens partshøring viser sig, at der er tale om en undladelse med rimelig grund, genoptages udbetalingen af sygedagpengene fra det tidspunkt, hvor ydelsen ophørte. Se eksemplerne i pkt. 11.4.

Hvis kommunen vurderer, at der ikke er tale om en undladelse med rimelig grund, genoptages sygedagpengeudbetalingen ikke. Den sygemeldte har dog mulighed for at generhverve sygedagpengeretten efter lovens § 21, stk. 4, hvis den sygemeldte igen medvirker i opfølgningen. Se pkt. 21.6.

Aftales det mellem kommunen og den sygemeldte, at oplysningsskemaet indsendes senere end de 8 dage, kan dette som hovedregel ikke begrunde, at opfølgningen udskydes til efter udgangen af 8. uge, uden at kommunen mister retten til statsrefusion, jf. lovens § 62, stk. 4. Er anmeldelsen af sygefravær f.eks. sket for sent, kan det ud fra en konkret vurdering begrunde, at opfølgningen sker senere end udgangen af 8. uge uden, at det har konsekvenser for kommunens hjemtagelse af statsrefusion.

11.4 Eksempler og Principafgørelser

Eksempel 1:

Ydelsescenteret modtager anmeldelse om sygefravær fra sygemeldtes virksomhed mandag den 8. Ydelsescenteret sender onsdag den 10. oplysningsskema og følgebrev til den sygemeldte med oplysning om konsekvenser ved, at skemaet ikke indsendes/indsendes for sent.

Sygemeldte modtager skemaet torsdag den 11. Sygemeldte skal herefter udfylde og afsender skemaet, således at kommunen modtager skemaet senest den 18. for at skemaet er kommunen i hænde inden for fristen.

Eksempel 2:

Ydelsescenteret modtager anmeldelse om sygefravær fra sygemeldtes virksomhed fredag den 16. Ydelsescenteret sender mandag den 19. oplysningsskema og følgebrev til den sygemeldte med oplysning om konsekvenser ved, at skemaet ikke indsendes/indsendes for sent. Kommunen skal således modtage skemaet senest den 27. for at fristen er overholdt.

Skemaet modtages ikke retur i kommunen den 27., og sygedagpengene stilles i bero fra og med den 28., og der iværksættes en partshøring af sygemeldte. Sidste dag med udbetaling er således den 27.

Sygemeldte indsender skemaet inden for den frist, der er givet ved partshøringen. Samtidigt oplyser sygemeldte, at han slet ikke har modtaget det første skema.

Det bekræftes af postvæsenet, at der har været uregelmæssigheder i postleveringen. På den baggrund har kommunen vurderet, at der ikke er tale om manglende medvirken, og udbetalingen af sygedagpengene genoptages.

Principafgørelse D-11-06 handler om kommunens manglende orientering om konsekvenser af for sent returneret oplysningsskema. En kommune kunne ikke standse udbetalingen af sygedagpenge, selvom lønmodtageren havde returneret oplysningsskemaet for sent. Kommunen havde ikke på en utvetydig måde orienteret lønmodtageren om konsekvenserne af ikke at sende oplysningsskemaet tilbage inden for den frist, som kommunen havde fastsat. Det var ikke tilstrækkeligt, at kommunen i sit brev havde skrevet, at sygedagpengene kunne bortfalde.

I Principafgørelse D-26-06 har Ankestyrelsen truffet følgende afgørelse om uregelmæssigheder i postleveringen. Kommunen havde pligt til ved borgerens henvendelse at undersøge, om der havde været uregelmæssigheder omkring postgangen ved afsendelsen af kommunens breve.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at borgeren havde oplyst, at han ikke havde modtaget kommunens breve, og at kommunen ikke havde kontaktet postvæsenet med henblik på afklaring af uregelmæssigheder i postleveringen omkring tidspunkterne for afsendelsen af kommunens breve.

I Principafgørelse D-7-07 har Ankestyrelsen taget stilling til en sag, hvor sygemeldte oplyser, at skema ikke var vedlagt følgebrevet. En borger var ikke berettiget til sygedagpenge fra kommunen, idet borgeren uden rimelig grund havde undladt at medvirke til kommunens opfølgning ved ikke at returnere udfyldt oplysningsskema. Det forhold, at borgeren efterfølgende anførte, at oplysningsskemaet ikke havde været vedlagt kommunens brev, hvori borgeren var blevet anmodet om at udfylde skemaet, ændrede ikke herpå.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at borgeren burde have reageret over for kommunen ved modtagelse af kommunens brev med hensyn til manglende oplysningsskema, når det klart og tydeligt fremgik af kommunens brev, at der var vedlagt et oplysningsskema, som skulle udfyldes og returneres inden for en bestemt frist.

I Principafgørelse D-15-08 anførte lønmodtageren som grund til udeblivelse fra en opfølgningssamtale, at hun ikke havde modtaget indkaldelsen fra kommunen. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at det normalt måtte antages, at breve, der blev befordret med Post Danmark, kom frem til adressaten. Beskæftigelsesudvalget fandt derfor, at der måtte foreligge særlige forhold, som kunne afkræfte denne formodning, hvis det skulle antages, at et brev ikke var kommet frem. Post Danmark havde oplyst, at der ikke var rapporteret om uregelmæssigheder i postgangen i den pågældende periode, brevet ikke var kommet retur til kommunen og der var heller ikke andre konkrete forhold, der talte for, at kommunens brev ikke skulle være kommet frem til lønmodtageren.

Til toppen

12. Formål med visitation

Helt overordnet skal visitationen af sygemeldte bidrage til at styrke fokus på arbejdsfastholdelse og hurtig tilbagevenden til arbejde. Visitationen skal understøtte, at indsatsen -på en måde der er afpasset den sygemeldtes situation -har retning mod arbejdsmarkedet.

12.1 Grundlaget for visitation

Kommunen skal efter § 12, i tilknytning til den første opfølgningssamtale inden udgangen af 8. sygeuge, foretage en visitation af sygemeldte til en af tre kategorier. Ved de efterfølgende opfølgninger skal kommunen efter § 13, stk. 5, foretage en vurdering af, om sygemeldte fortsat er placeret i den rette kategori og, om nødvendigt, ændre kategorien.

Der er i bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse af sygedagpenge, som træder i kraft den 26. april 2010, fastsat nærmere regler om visitationen. Overordnet visiterer kommunen efter § 14 b i denne bekendtgørelse til en kategori ved hjælp af to spørgsmål:

  • Vurderes der at være udsigt til raskmelding inden for de næste 3 måneder? (Hvis ja, visitation til kategori 1. Hvis nej stilles det næste spørgsmål)
  • Vurderes sygemeldte aktuelt i stand til at genoptage arbejdet gradvist eller modtage et aktivt tilbud? (Hvis ja, visitation til kategori 2)
  • Øvrige visiteres til kategori 3.

Ved at lade disse spørgsmål være styrende for visitationen til de tre kategorier bliver sygemeldte visiteret efter de samme grundprincipper som alle andre modtagere af midlertidige forsørgelsesydelser, jf. bekendtgørelse om matchvurdering.

Grundlaget for første visitation af sygemeldte, hvor jobcentret skal tage stilling til de to spørgsmål, er opfølgningssamtalen, oplysningsskemaet og andre oplysninger i sagen, herunder eventuelt lægelige oplysninger. Hvis der foreligger en mulighedserklæring eller en fastholdelsesplan, vil informationerne også kunne indgå i opfølgningen. Endelig kan jobcentrets samtale med arbejdsgiveren i tilknytning til første opfølgningssamtale give input til opfølgningen. Kommunen kan herudover anvende forsørgelseshistorikken fra Arbejdsmarkedsportalen til at danne sig et overblik over, om en sygemeldt tidligere har modtaget offentlig forsørgelse.

Det bemærkes, at også personer, som er sygemeldt med problemer i forbindelse med graviditet, skal visiteres til en af de tre kategorier.

12.2 Nærmere beskrivelse af de tre visitationskategorier

De tre visitationskategorier er:

1) Sager, hvor tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående, dvs.:

  • Kortvarige sygeforløb, der ikke forventes at vare mere end 3 måneder. Raskmeldes den sygemeldte ikke til forventet tid, skal sagen tages op til vurdering, herunder om der skal visiteres til anden kategori.
  • Langvarige forløb, som har været visiteret til kategori 2 eller 3, men hvor sygemeldte vurderes at være klar til at komme tilbage til arbejdsmarkedet og være ude af systemet inden for de næste 3 måneder.

Kategori 1 er således for sygemeldte, der vurderes at blive raskmeldt og være ude af sygedagpengesystemet inden for de næste 3 mdr. De kan være fuldtidssygemeldte, være vendt gradvist tilbage i job eller være i aktive tilbud.

Eksempel: En borger har fået ny hofte og deltager i genoptræning efter et fastlagt program fra sundhedsvæsenet. Borgeren er delvist raskmeldt og arbejder 5 timer om ugen. Jobcentret forventer, at vedkommende er fuldt raskmeldt og ude af sygedagpengesystemet inden for de næste 3 måneder.

Eksempel: En borger, der er sygemeldt fra ledighed, har et kompliceret benbrud. Ved første opfølgningssamtale i jobcentret er borgeren netop startet med genoptræning. Jobcentret bistår med at få aftalt med hospitalet, at genoptræningen kan ligge i morgentimerne, så borgeren kan deltage i et jobsøgningskursus. Jobcentret forventer, at borgeren kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet inden for ca. 2 måneder.

2) Sager med risiko for langvarigt sygdomsforløb eller risiko, hvad angår arbejdsevnen, dvs.:

  • Sygeforløb, hvor der ikke er udsigt til raskmelding inden for de næste 3 måneder, men hvor der er mulighed for at imødegå risikoen for langvarigt sygeforløb og tab af arbejdsevne ved at understøtte og iværksætte gradvis tilbagevenden til arbejde eller aktive tilbud.

Kategori 2 er således for sygemeldte, der aktuelt vurderes at være i stand til at vende gradvist tilbage i arbejde eller modtage et aktivt tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats kap 10-12. Det er dog ikke en forudsætning, at de faktisk vender gradvist tilbage eller deltager i tilbud.

Eksempel: En sygemeldt med en kræftdiagnose. Der er indgået en aftale med arbejdsgiveren om, at borgeren - i de perioder, hvor det er muligt - arbejder 5 timer. Der er løbende kontakt mellem arbejdsgiveren, borgeren og jobcentret om tilpasning af timetallet og andre hjælpeforanstaltninger.

Eksempel: En sygemeldt, som ved første opfølgningssamtale netop er udskrevet efter en længere indlæggelse på en psykiatrisk afdeling. Borgeren er fyret fra sit job. Jobcentret arbejder på at få en aftale i stand med den tidligere arbejdsgiver om, at borgeren kan starte i et forløb i virksomhedspraktik og - sideløbende med det - fortsætte behandlingen.

3) Sager, hvor lidelsen eller sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb, dvs.:

  • Sygemeldte med en længerevarende sygdom eller en alvorlig lidelse, hvor den sygemeldte ikke forventes raskmeldt inden for de næste tre måneder, og hvor kommunen vurderer, at den sygemeldte aktuelt ikke er i stand til at modtage et aktivt tilbud eller blive delvist raskmeldt.

Kategori 3 er således for sygemeldte, der ikke på tidspunktet for visitationen er i stand til at vende gradvist tilbage i arbejde eller deltage i et beskæftigelsesrettet tilbud, uanset at der kan være tale om nogle få timer om ugen.

Eksempel: En sygemeldt er indlagt efter et alvorligt trafikuheld. I forbindelse med den første opfølgning, som sker på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagen, vurderer jobcentret, at der er lang tid til, at vedkommende kan deltage i en beskæftigelsesrettet indsats, herunder gradvis tilbagevenden til arbejdet.

Eksempel: En sygemeldt er indlagt efter en stor kræftoperation. I forbindelse med den første opfølgning, som foregår telefonisk og ud fra de lægelige oplysninger, vurderer jobcentret, at der på kortere sigt ikke er udsigter til, at vedkommende kan deltage i en beskæftigelsesrettet indsats, herunder gradvis tilbagevenden til arbejdet.

Til toppen

13. Opfølgningsform og -kadence

Sygedagpenge er en midlertidig forsørgelsesydelse, og det er helt afgørende, at sygemeldte så hurtigt som muligt bliver sporet ind på at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Opfølgning i forhold til sygemeldte er en kerne i indsatsen for at sikre dette. Det skal understreges, at opfølgningen altid skal ske under hensyntagen til den sygemeldtes situation.

Med visitationen til en af de tre visitationskategorier fastlægges proceduren for den løbende opfølgning, herunder for hvor ofte der skal følges op. Den første opfølgning er ens for alle, og skal foregå inden udgangen af ottende uges sygdom, jf. sygedagpengeloven § 13. For borgere i kategori 1 og 3 skal der anden gang senest følges op inden 3 måneder regnet fra første sygedag. Herefter skal der følges op senest hver tredje måned. For borgere i kategori 2 skal de efterfølgende opfølgninger ske mindst hver fjerde uge.

Den tætte opfølgning hver fjerde uge er således knyttet til kategori 2 sager. Disse sygemeldte er kendetegnet ved, at der - efter jobcentrets vurdering - går mere end tre måneder, før de kan være ude af systemet. Men de skønnes på tidspunktet for visitationen at være i stand til at vende gradvist tilbage i arbejde eller deltage i et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det er dog ikke et krav, at den sygemeldte får et tilbud eller vender gradvist tilbage i arbejde.

Den hyppige opfølgning skal sikre, at de eksisterende muligheder for et aktivt sygdomsforløb bliver udnyttet, så de sygemeldte hurtigst muligt kommer tilbage på arbejdsmarkedet. Men den hyppige opfølgning skal også sikre, at indsatsen hurtigt kan tilpasses den sygemeldtes situation alt efter, om arbejdsevnen øges eller mindskes.

Som udgangspunkt skal samtalerne foregå ved, at den sygemeldte møder op i jobcentret til en individuel samtale. Der er dog en række mulige undtagelser fra denne hovedregel, jf. nedenfor under punkt 13.4.

Fælles informationsmøder eller lignende for flere sygemeldte ad gangen kan være et supplement til den almindelige opfølgning, men sådanne møder kan ikke træde i stedet for den individuelle opfølgning. Ankestyrelsen har i Principafgørelse 136-09 truffet afgørelse om, at manglende medvirken i kommunens informationsmøde medfører bortfald af ydelsen, fordi borgeren ikke medvirker i kommunens opfølgning.

13.1 Kategori 1 - sager, hvor tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående

I kategori 1 sager skal der efter § 13, stk. 2, senest følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. sygedag. Anden samtale skal holdes inden 3 måneder regnet fra første sygedag, mens samtalerne derefter skal afholdes senest hver 3. måned.

Der henvises til sygedagpengevejledningens pkt. 15.1, hvor der er et eksempel på beregning af -inden udgangen af 8. uge-.

Jobcentrets perspektiv for borgere i kategori 1 er, at de er raskmeldt inden for en periode på tre måneder. Opfølgningen skal medvirke til at understøtte, at det sker. I forhold til nogle borgere vil der ikke være behov for at tilrettelægge aktive tilbud, da de er på vej til at vende tilbage til deres tidligere job og arbejdsfunktion – eller fordi de kan påbegynde jobbet på nedsat tid. Her skal opfølgningen bruges til at overvåge, at tingene rent faktisk udvikler sig som planlagt, og følge op, hvis det ikke sker. I forhold til andre borgere, typisk sygemeldte der kommer fra ledighed, kan et aktivt tilbud, fx et jobsøgningskursus eller virksomhedspraktik, være den hurtigste vej til job. Her skal opfølgningen bidrage til at afklare, hvilken form for tilbud der skal være tale om.

13.2 Kategori 2 sager - sager med risiko for langvarigt sygeforløb eller risiko, hvad angår arbejdsevnen

I kategori 2 sager skal der efter § 13, stk. 3, senest følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. sygedag. Herefter skal der følges op mindst hver 4. uge.

Der henvises til pkt. 15.1, hvor der er et eksempel på beregning af henholdsvis -mindst hver 4. uge- og -inden udgangen af 8. uge-.

For borgere i kategori 2 er opfølgning hyppigere end for borgere i andre kategorier. Den tætte opfølgning er således knyttet til de sager, hvor der både er særligt behov for og mulighed for, at den sygemeldte kan deltage i beskæftigelsesrettede aktiviteter. At tilrettelægge en indsats, der løbende passer til borgeren, kræver en hyppig kontakt. Med visitationen får jobcentret et overblik over de borgere, der har behov for en beskæftigelsesrettet indsats.

Den hyppige opfølgning er ikke kun væsentlig i forhold til sygemeldte, der skal vende gradvist tilbage i arbejde eller deltage i et aktivt tilbud. Den er også væsentlig i forhold til sygemeldte, der er i gang. Deres helbredstilstand og arbejdsevne kan hurtigt ændre sig både i den ene og den anden retning, og det kan kræve tilpasninger af den aktive indsats. Nogle sygemeldte får det bedre, og timetallet kan øge. Andre får det dårligere, hvilket kan gøre det nødvendigt at afbryde forløbet, nedsætte timetallet eller yde andre former for hjælp fra jobcentrets side.

13.3 Kategori 3) sager - sager, hvor lidelsen eller sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb

I kategori 3 sager skal der efter § 13, stk. 2, senest følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. sygedag. Den næste opfølgning skal ske inden 3 måneder regnet fra første sygedag, og herefter skal der følges op senest hver 3. måned.

For borgere i kategori 3 består jobcentrets opgave i at medvirke til at gøre borgerne klar til at vende gradvist tilbage til arbejdsmarkedet eller deltage i en aktiv indsats. I nogle tilfælde er det ikke muligt at have personlig kontakt med den sygemeldte, fordi vedkommende er for syg. I andre tilfælde kan indsatsen bestå i at støtte den sygemeldte i forhold til sundhedssystemet, herunder gøre vedkommende opmærksom på behandlingsrettigheder. Jobcentret kan hjælpe den sygemeldte med at finde de korteste ventetider hos speciallæger og på offentlige hospitaler. Og jobcentret kan, hvis sociale hensyn taler for det, fremskynde diagnosticering, behandling og helbredelse ved at betale for sundhedsfremmende tiltag. Det kan være med til at sikre, at det tidligere end ellers bliver muligt med en beskæftigelsesrettet indsats.

Ved hver opfølgning skal der tages stilling til, om den sygemeldte fortsat er ude af stand til aktuelt at genoptage arbejdet eller modtage et aktivt tilbud -

13.4 Opfølgningsform - hovedregel og undtagelser

Som udgangspunkt foregår opfølgningen efter § 13, stk. 4, ved, at den sygemeldte møder frem til en samtale i jobcentret. Der er dog undtagelser fra denne hovedregel. For det første fordi fremmøde kan være uforeneligt med den sygemeldtes situation. For det andet fordi fremmøde kan være overflødigt givet den sygemeldtes jobsituation og aktiviteter i øvrigt.

Opfølgning pr. telefon eller digitalt

Samtalen kan foregå telefonisk eller digitalt, hvis helbredssituationen er uproblematisk og tilbagevenden på fuld tid sker inden for 14 dage regnet fra det tidspunkt, hvor samtalen skal finde sted. Det forudsætter dog, at jobcentret, givet sygdommens karakter, finder det realistisk, at borgeren kan vende tilbage til arbejdet på fuld tid til det meddelte tidspunkt. Hvis det viser sig, at den sygemeldte alligevel ikke vender tilbage på fuld tid inden for den planlagte tidshorisont, indkalder kommunen snarest muligt den sygemeldte til en individuel samtale. Samtalen kan foregå via telefon eller digitalt, når en sygemeldt er vendt gradvist tilbage i arbejde eller er i aktive tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Endvidere kan opfølgningen foregå telefonisk, digitalt eller på anden måde, når sygdommen forhindrer en personlig samtale. Anden måde kan fx være ved brev eller uden kontakt til den sygemeldte (stand by-ordning). Opfølgning uden kontakt er beskrevet nedenfor.

Opfølgning når sygdommen gør kontakt umulig eller uhensigtsmæssig(stand by - ordning)

I sager, hvor kontakt med den sygemeldte slet ikke er mulig, eller hvor den er uhensigtsmæssig, kan opfølgning ske på grundlag af de oplysninger, der foreligger i sagen. Kommunens generelle pligt til at oplyse sagen fraviges alene i forhold til, at der ikke er kontakt med den sygemeldte. Opfølgningen med den sygemeldte sættes i disse sager på stand by.

At opfølgningen er sat på stand by betyder, at den foregår uden kontakt til sygemeldte. Stand by ordningen er beregnet til de situationer, hvor sygdomsbilledet indebærer, at det ikke er hensigtsmæssigt eller muligt med kontakt mellem den sygemeldte og jobcentret. Det vil typisk være i situationer med alvorlig sygdom som fx kræft, hvor sygemeldte er indlagt, i gang med et omfattende behandlingsforløb, eller netop har gennemgået en stor operation.

Hvis jobcentrets information om en sag giver anledning til tvivl om, hvorvidt sygeopfølgning med personlig kontakt er mulig og hensigtsmæssig, skal jobcentret kontakte den syges egen læge eller sygehusets læge, før der eventuelt indkaldes til sygeopfølgning. Jobcentret vurderer på baggrund af lægens input, om sygdommen forhindrer kontakt til den sygemeldte, og om opfølgningen derfor bør sættes på stand by.

Der skal være tungvejende grunde, hvis jobcentret ikke træffer beslutning om at sætte opfølgningen på stand by, når der foreligger oplysninger fra lægen om, at kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af sygemeldtes helbredssituation.

Når en sag er sat på stand by, foretager jobcentret opfølgningen uden kontakt til sygemeldte. Jobcentret kan eksempelvis indhente oplysninger fra sygemeldtes læge eller sygehuslægen og ad den vej indhente informationer om udviklingen.

Sager, hvor opfølgningen er sat på stand by, vil i praksis altid tilhøre kategori 3, hvor der efter 2. opfølgning er opfølgning mindst hver 3. måned. Hver gang der er gået 3 måneder, skal jobcentret kontakte den sygemeldtes egen læge eller sygehuslægen for at indhente informationer om udviklingen og på baggrund deraf vurdere, om sagen fortsat skal være på stand by.

Der er ikke fastsat en grænse for, hvor længe en sygedagpengesag kan være på stand by.

Det skal fremgå af de breve, som jobcentrene sender ud til sygemeldte med indkaldelse til møde i jobcenteret, hvad formålet med opfølgningen er. Fokus i brevene skal være på hjælp til arbejdsfastholdelse. Det skal fremgå klart, at opfølgningen kan ske på anden måde end ved personligt møde, hvis sygdommen forhindrer fremmøde.

Kommunens registreringer om, hvornår opfølgningssamtalen er afholdt, og hvilken kategori den sygemeldte er visiteret til, videregives til Arbejdsmarkedsstyrelsen.

13.5 Revisitation

Kommunen skal efter lovens § 13, stk. 5, og efter sygedagpengebekendtgørelsens § 14 a, ved hver opfølgning foretage revisitation. Her tages der stilling til, om den sygemeldte skal visiteres til samme kategori, eller om der er sket ændringer, som begrunder, at der skal ske visitation til en anden kategori. "

Ændringerne sker samtidig med, at bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om sygedagpenge træder i kraft den 26. april 2010.

Til toppen

14. Nærmere regler om visitation

Der er ikke udstedt nærmere regler efter lovens § 14.

Til toppen

15. Vurdering af den sygemeldtes behov for indsats

15.1 Opfølgningssamtaler – form og formål

Kommunen skal i alle løbende sager – som også beskrevet i pkt. 13 - følge op første gang inden udgangen af 8. uge regnet fra første sygedag. Herefter skal der følges op mindst hver 4. uge i kategori 2 sager (risikosager). I de to øvrige kategorier, 1 (glatte) og 3 (langvarige) sager skal der anden gang senest følges op inden 3 måneder regnet fra den første sygedag, og herefter skal der følges op senest hver 3. måned. Ved hver opfølgning skal der holdes individuel samtale.

Eksempel:

En person har første sygedag tirsdag den 5. maj 2009 (uge 19).

Første opfølgning skal finde sted inden udgangen af uge 27, dvs. senest fredag den 3. juli 2009, som er den sidste arbejdsdag i uge 27. Den første opfølgning skal således finde sted senest inden udgangen af den 8. kalenderuge efter første sygedag.

Efterfølgende opfølgninger i kategori 2 sager skal finde sted mindst hver 4. uge, dvs. der maksimalt må gå 4 uger fra første opfølgning. Er sagen en kategori 2 sag, og har første samtale fundet sted torsdag den 25. juni, skal anden opfølgning således ske senest torsdag den 23. juli 2009.

Er sagen en kategori 1 eller 3 sag, skal anden opfølgning ske senest inden 3 måneder regnet fra 1. sygedag. Dvs. senest 3 måneder regnet fra den 5. maj 2009. Opfølgningen skal derfor ske senest den 5. august 2009. Efterfølgende opfølgninger skal ske senest hver 3. måned. Dvs. er 2. opfølgning sket onsdag den 29. juli 2009, skal 3. opfølgning ske senest den 29. oktober 2009.

Udgangspunktet er, at der ved alle opfølgninger skal holdes en individuel samtale. Ved en individuel samtale forstås en samtale med fremmøde. Samtalen vil typisk finde sted i kommunen.

Der er ikke noget krav om individuel samtale

  • når den sygemeldte har meddelt kommunen, at arbejdet vil blive genoptaget inden for 14 dage fra det tidspunkt, hvor samtalen skal finde sted. Samtalen kan i disse tilfælde ske som en telefonsamtale.
  • når den sygemeldte er i tilbud eller kun er delvis uarbejdsdygtig og har genoptaget arbejdet delvis. Samtalen kan i disse tilfælde ske som en telefonsamtale.
  • hvis sygdommen forhindrer, at der holdes individuel samtale. I så fald kan opfølgningen ske telefonisk. Er det heller ikke muligt, kan opfølgningen ske digitalt eller på anden måde. Opfølgningen kan således foregå på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagen, og uden kontakt til den syge, hvis der er tale om sygdom, der kun gør dette muligt.

Opfølgningen skal altid ske, så der tages nødvendigt hensyn til den syges helbredstilstand. I sager hvor jobcentret er i tvivl om, hvorvidt sygeopfølgning med personligt fremmøde er muligt og hensigtsmæssigt, eksempelvis i forbindelse med alvorlig kræftsygdom eller anden alvorlig sygdom skal jobcentret kontakte den syges egen læge eller sygehusets læge, før der evt. indkaldes til sygeopfølgning. Jobcenteret vurderer på baggrund af lægens input, om opfølgningen bør sættes på ”stand by”, fordi sygdommen forhindrer opfølgning ved kontakt med den sygemeldte. Ved ”stand by” forstås at opfølgning sker på baggrund af sagens oplysninger, herunder lægelige oplysninger.

Der henvises til pkt. 13.

Formålet med den første og efterfølgende samtaler er at:

  • få yderligere oplysninger, der kan afdække den sygemeldtes muligheder, ressourcer og eget perspektiv samt behov for indsats,
  • inddrage den sygemeldte i opfølgningsindsatsen samt at få aftalt konkrete opfølgningsskridt med den sygemeldte,
  • understøtte den sygemeldtes egen indsats for hurtig tilbagevenden til beskæftigelse,
  • få afdækket, om der er behov for at indhente oplysninger fra eller inddrage andre (lægen, arbejdsgiveren m.fl.),
  • tidspunkt for raskmelding så vidt muligt fastlægges, herunder mulighederne for gradvis tilbagevenden til arbejdet,
  • sikre ud fra en samlet vurdering, at den sygemeldte får tilbud om den nødvendige indsats,
  • informere den sygemeldte om lovgivningens rammer mv., herunder om muligheder for indsats og om sygemeldtes pligt til at medvirke samt om, at sygedagpenge er en korttidsydelse.

15.2 Opfølgningen - samlet vurdering af den sygemeldtes behov for indsats mv.

På baggrund af samtalen med den sygemeldte og sagsoplysningerne i øvrigt skal kommunen

  • vurdere sygemeldtes uarbejdsdygtighed og muligheder for, at den sygemeldte kan vende helt eller gradvist tilbage til arbejdspladsen. Hvis kommunen vurderer, at sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig, skal det begrundes i sagen. Der henvises til pkt. 15.5.
  • foretage en samlet vurdering af sygemeldtes konkrete behov for indsats for at fremme arbejdsfastholdelse og hurtigst mulig raskmelding. Ved vurderingen skal der bl.a. tages stilling til behov for behandling, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (f.eks. op­træning eller afklaring), revalidering, fleksjob og evt. førtidspension, og det skal indgå i vurderingen, om den sygemeldte kan genoptage arbejdet helt eller delvist.
  • i forbindelse med den første opfølgningssamtale senest i den 8. sygeuge tage kontakt til arbejdspladsen og indgå i en dialog om arbejdspladsens mulighed for at tage den sygemeldte helt eller gradvist tilbage. Der henvises til pkt. 15.7.
  • tage stilling til, om der er behov for at inddrage andre end arbejdspladsen, f.eks. den praktiserende læge, arbejdsløshedskassen eller andre relevante aktører.
  • vurdere behov for samarbejde med arbejdsløshedskassen i forhold til ledige sygemeldte.

På baggrund af vurderingen iværksætter kommunen den nødvendige indsats, herunder justerer/supplerer en allerede iværksat indsats.

Samtidig med den første opfølgning er det hensigtsmæssigt at foretage en helhedsvurdering efter retssikkerhedslovens § 6, jf. neden for under pkt. 15.2.6.

Kommunen giver kun tilbud, hvis det er i overensstemmelser med behandlingen og sygdommen. Indsatsen skal efter § 15, stk. 6, tilpasses den sygemeldtes forudsætninger og behov og den enkeltes helbredstilstand og ressourcer. Tilbud må ikke modvirke helbredelsen. Det er således ikke alle sygemeldte, der skal have tilbud. Det beror altid på en konkret vurdering, om der skal iværksættes en beskæftigelsesrettet indsats. Hvis kommunen er i tvivl om indsatsen er forenelig med sygdommen, skal sagsbehandleren kontakte den syges egen læge eller sygehuslægen, for at drøfte indsatsen. Kommunen skal endvidere kontakte sygemeldtes læge, hvis den sygemeldte mener, at et foreslået tilbud er uforeneligt med sygemeldtes helbredstilstand og et evt. behandlingsforløb i sundhedssystemet.

Den samlede vurdering på grundlag af den første samtale og de efterfølgende samtaler/opfølgninger vil som udgangspunkt være mere omfattende i kategori 2 (risikosager) og kategori 3 (længere­varende forløb), hvor der skal være fokus på, om arbejdsevnen er truet. I nogle tilfælde vil sygdom­men være så alvorlig, at en arbejdsmarkedsrettet indsats ikke umiddelbart vil være relevant. Kommunens kontakt til den sygemeldte skal i disse tilfælde i stedet fokuseres på den sygemeldtes behov for anden hjælp, f.eks. hjemmehjælp. Kommunen skal dog løbende vurdere mulighederne for at yde støtte til tilbagevenden til arbejdsmarkedet, herunder mulighederne for fleksjob.

I tilfælde med en alvorlig langvarig sygdom, f.eks. en kræftsygdom, hvor behandlingen kan være meget langvarig og med usikkerhed om helbredelse og evt. følgevirkninger af behandlingen, vil behovet for hjælpens omfang og indhold variere ud fra de helt konkrete omstændigheder, og det er afgørende, at indsatsen tilpasses den enkelte sygemeldtes situation. Kommunen skal derfor løbende vurdere, om fokus i opfølgningen skal være på anden hjælp end den arbejdsmarkedsrettede indsats, herunder om der er grundlag for at rejse sag om førtidspension.

I tilfælde, hvor den sygemeldte på trods af en alvorlig sygdom, f.eks. en kræftsygdom, kan arbejde på nedsat tid under syge-/behandlingsforløbet, er det tilsvarende vigtigt, at kommunen støtter den syge heri.

Ved den samlede vurdering skal der bl.a. ses på arbejdsevnen. Hvorvidt arbejdsevnen er truet, afhænger af en individuel vurdering, hvor sygdommens karakter og den sygemeldtes sociale og arbejdsmæssige situation mv. er afgørende parametre. Således behøver to sygemeldte med samme lidelse ikke at være lige truet, hvad angår arbejdsevnen. Ved ikke at se isoleret på diagnosen vil kompleksiteten i mange sygeforløb i højere grad blive opfanget.

15.2.1 Vurdering af arbejdsevne

Når kommunen under sygedagpengeopfølgningen skal undersøge arbejdsevnen hos en person i forbindelse med vurdering af behov for revalidering (forrevalidering) eller fleksjob, finder reglerne i bekendtgørelse nr. 1402 af 13. december 2006 om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevnen (arbejdsevnebekendtgørelsen) anvendelse.

Efter bestemmelsen i § 8 i arbejdsevnebekendtgørelsen vurderer kommunen borgerens arbejdsevne på grundlag af den samlede beskrivelse og vurdering af elementerne i ressourceprofilen, jf. §§ 6-7. Ved vurderingen af arbejdsevnen skal ressourceprofilens elementer omsættes til konkrete job­funktioner, der skal findes i et rimeligt omfang på arbejdsmarkedet. Ved bedømmelsen af arbejds­evnen må kommunen ikke tage hensyn til eventuelle strukturproblemer på arbejdsmarkedet.

Udarbejdelsen og anvendelsen af ressourceprofilen skal tage udgangspunkt i en samtale med borgeren.

Ressourceprofilen skal altid udarbejdes, inden der kan træffes afgørelse om revalidering, herunder tilbud om forrevalidering, fleksjob eller førtidspension. Det er et krav efter lovens § 28, at der skal udarbejdes en ressourceprofil, før udbetalingen af sygedagpenge kan ophøre pga. varigheds­begrænsningen.

Reglerne kan i øvrigt med fordel anvendes tidligt i sygedagpengesager, når der er et kvalificeret grundlag for at antage, at borgerens arbejdsevne og arbejdsmarkedstilknytning er eller kan være truet. Det er kommunen, der beslutter om arbejdsevnebekendtgørelsen skal anvendes tidligt i sager om sygedagpenge.

Når bekendtgørelsens bestemmelser anvendes, bør den afpasses i forhold til den konkrete situation. Anvendelsen af ressourceprofilen i den indledende sagsbehandling vil således ofte være begrænset til få relevante elementer. Der er ikke krav om, at elementerne i ressourceprofilen skal beskrives i en bestemt rækkefølge, da det afhænger af forholdene i den konkrete sag. Der er heller ikke krav om, at samtlige elementer skal være beskrevet og vurderet, men det bør fremgå af dokumentationen i sagen, hvorfor det ikke er fundet relevant at beskrive et eller flere elementer i en konkret sag.

Det er ikke et mål i sig selv, at udarbejdelsen af ressourceprofilen skal omfatte en grundig beskrivelse af alle elementer. Sagsbehandlingen må ikke foregå mekanisk, sådan at alle elementer automatisk inddrages, eller ved at alle elementer undersøges lige meget. En automatisk og intensiv afdækning af alle elementerne kan medføre, at der ske en overoplysning af sagen, hvilket er i strid med forvaltningslovens § 32. Samtidig kan det medføre et uhensigtsmæssigt tidsforbrug.

15.2.2 Tilbud om forrevalidering til sygedagpengemodtagere efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Tilbud til sygedagpengemodtagere gives efter kap. 10 om vejledning og opkvalificering og kap. 11 om virksomhedspraktik i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilbuddet gives som forrevalidering som led i afklaringen af den enkeltes arbejdsevne.

Det er en forudsætning for at give tilbud om forrevalidering, at revalideringsbetingelserne er opfyldt. Tilbud kan således ikke gives af hensyn til arbejdsløshedskassernes behov for rådighedsvurdering.

Kommunen kan som led i sygedagpengeopfølgningen iværksætte tilbud om virksomhedspraktik (arbejdsprøvning) efter kap. 11 om virksomhedspraktik i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis der er behov for at afklare den sygemeldtes beskæftigelsesmål, herunder hvilke opgaver den sygemeldte kan klare i forbindelse med en tilbagevenden enten helt eller delvist. Virksomhedspraktikken sker som led i et forrevalideringsforløb. Forrevalidering forudsætter, at revaliderings­betingelserne i §§ 46-47 i lov om aktiv socialpolitik er opfyldt. De betingelser, der fremgår af kap. 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal ligeledes være opfyldt.

Arbejdsprøvningen vil som udgangspunkt foregå på den virksomhed, hvor den sygemeldte er ansat, og være tilrettelagt i samarbejde med virksomheden. I nogle tilfælde er det dog nødvendigt at arbejdsprøve borgeren uden for den nuværende virksomhed, hvis der ikke er andre funktioner, hvori borgeren kan arbejdsprøves i den nuværende virksomhed. Det betyder, at hvis den sygemeldte i den nuværende virksomhed kun kan arbejdsprøves i funktioner, der belaster vedkommendes aktuelle sygdom, må arbejdsprøvning foregå på en anden virksomhed. Det er kommunen, der træffer afgørelse om arbejdsprøvning, herunder hvor og hvordan den skal foregå.

For personer, der er deltidssygemeldte og varetager et arbejde på deltid, skal arbejdsprøvningen så vidt muligt tilrettelægges, så der tages hensyn til deltidsarbejdet og den nuværende arbejdsgiver.

Der henvises til Principafgørelse D-21-04, hvoraf det fremgår, at der ikke i sygedagpengeloven eller i beskæftigelsesloven er hjemmel til at stille krav om fuldtidssygemelding for at kunne deltage i opfølgning eller virksomhedspraktik.

Den virksomhed, sygemeldte er ansat på, vil fortsat få refusion under arbejdsprøvning på anden virksomhed.

Sygemeldte, der modtager løn under sygdom, vil under et forrevalideringsforløb som led i sygedag­pengeopfølgningen fortsat modtage løn, og virksomheden vil modtage refusion. Sygemeldte, der ikke modtager løn under sygdom, vil modtage sygedagpenge under arbejdsprøvningen.

Et forrevalideringsforløb indebærer ikke automatisk, at der skal iværksættes yderligere revalidering. Der henvises til Principafgørelse D-28-04.

Tilbud som led i revalidering (såvel forrevalidering som revalidering med jobplan) iværksættes kun, hvis andre erhvervsrettede aktiviteter ikke er tilstrækkelige til at bringe den sygemeldte tilbage til jobbet. Eksempelvis iværksættes der ikke forrevalidering, hvis der er mulighed for at bringe den sygemeldte tilbage ved en gradvis tilbagevenden efter lovens § 7 og § 17.

Træffer kommunen ved den samlede vurdering i tilknytning til opfølgningen beslutning om, at der skal iværksættes en egentlig revalidering med jobplan, bortfalder sygedagpengene, og den sygemeldte får status som revalidend og modtager revalideringsydelse eller omfattes af en løntilskudsordning.

15.2.3 Aktive tilbud til sygedagpengemodtagere, der ikke er revalideringsberettiget

Som led i at styrke en tidlig og målrettet indsats over for sygedagpengemodtagere kan kommunen med virkning fra 6. juli 2009 give tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til sygemeldte, når det kan fremme, at den sygemeldte hurtigt kan vende tilbage til arbejdspladsen eller bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Det betyder, at sygedagpengemodtagere kan få aktive tilbud som led i kommunens indsats for arbejdsfastholdelse, også selv om de ikke er berettiget til revalidering.

Den sygemeldte får pligt til at tage imod et rimeligt tilbud, der kan være med til at bringe vedkommende tilbage til arbejdsmarkedet.

Tilbud kan bestå i vejledning og opkvalificering efter kapitel 10, virksomhedspraktik efter kapitel 11 og ansættelse med løntilskud efter kapitel 12. Syge, der er i beskæftigelse, vil ikke kunne få tilbud om ansættelse med løntilskud. De har i stedet mulighed for at vende tilbage til arbejdspladsen med en delvis raskmelding.

Forebyggende og afklarende tilbud som f.eks. psykologhjælp, kostvejledning og fysisk træning kan ikke gives som et enkeltstående tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Sigtet i beskæftigelsesindsatsen er altid arbejdsmarkedsrettet. Forebyggende og afklarende tilbud kan indgå som en del af et tilbud efter kapitel 10 og 11 efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Under tilbud om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik bevarer den sygemeldte sygedagpengene.

Når kommunen giver tilbud til sygemeldte beskæftigede, skal kommunen have fokus på tilbud, der kan hjælpe den sygemeldte til at blive fastholdt på sin hidtidige arbejdsplads. Kommunen kan f.eks. give tilbud om at komme i virksomhedspraktik på arbejdspladsen. Det kan være et middel til at fastholde den syge på arbejdspladsen i tilfælde, hvor den syge ikke har arbejdsevne nok til at kunne vende gradvist tilbage med nedsatte sygedagpenge, men den syge godt kan være på arbejdet og medvirke til at løse mindre opgaver og deltage i det kollegiale fællesskab.

Kommunen skal have særlig fokus på den sygemeldtes behov for indsats, hvis arbejdsgiveren ikke kan tage den sygemeldte gradvist tilbage. Formålet er at sikre, at sygemeldte vedligeholder mest mulig arbejdsevne med henblik på en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Efter § 15, stk. 6, skal indsatsen tilpasses den sygemeldtes forudsætninger og behov og den enkeltes helbredstilstand og ressourcer. Bestemmelsen svarer til udgangspunktet for tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, idet det dog præciseres, at tilbuddet, idet det er tale om tilbud til en sygemeldt, skal tilpasses den enkeltes helbredstilstand og ressourcer.

Kommunen giver kun tilbud, hvis det er i overensstemmelser med behandlingen og sygdommen. Tilbud må ikke modvirke helbredelsen. Det er således ikke alle sygemeldte, der skal have tilbud. Det beror altid på en konkret vurdering, om der skal iværksættes en beskæftigelsesrettet indsats.

Hvis kommunen er i tvivl, om indsatsen er forenelig med sygdommen, skal sagsbehandleren kontakte den syges egen læge eller sygehuslægen, for at drøfte indsatsen. Kommunen skal endvidere kontakte sygemeldtes læge, hvis den sygemeldte mener, at et foreslået tilbud er uforeneligt med sygemeldtes helbredstilstand og et evt. behandlingsforløb i sundhedssystemet.

Kommunen skal i sin helhedsvurdering som udgangspunkt følge lægens udtalelse. Hvis kommunen ikke følger lægens udtalelse, skal der være tungtvejende grunde hertil. Disse skal fremgå af sagen.

Der kan gives følgende eksempler på tilbud:

  • En 49-årig sosu-medarbejder i kommunens hjemmepleje sygemeldtes med rygproblemer. Sygemeldte har til kommunen oplyst, at den praktiserende læge ikke vurderer, at der er tale om en discusprolaps. Lægen har henvist til rygbehandling hos fysioterapeut. Under samtalen udtrykker sygemeldte tvivl, om hun vil kunne klare at komme tilbage til et arbejde i hjemmeplejen. Kommunen tilbyder sygemeldte tilbud på 6 timer om ugen. Tilbuddet består af et særligt tilrettelagt forløb med rygtræning og information om hensigtsmæssige arbejdsstillinger og løfteteknikker samt samtaler med jobkonsulenten om arbejdsfastholdelse og fokus på tilbagevenden til jobbet ved lang tids sygefravær. Der er tale om et gruppeforløb. Da sygemeldte skal kunne følge den behandling, som lægen har sat i gang, vurderes det, at sygemeldte kun har ressourcer til at deltage i 6 timer. Sigtet er delvis raskmelding inden for en 2-3 måneders tidshorisont.
  • En 35-årig ledig pædagog sygemeldes på grund af psykiske problemer. Jobcentret tilbyder et særligt tilrettelagt forløb som består af et jobsøgningskursus og samtaler med psykolog med henblik på at få hjælp til at håndtere problemerne og samtidig fastholde et fokus på at komme i arbejde. Der er tale om både gruppeforløb og enkelt samtaler. Ud fra sygemeldte situation fastsættes omfanget af tilbuddet til 10 timers varighed om ugen. Sigtet er fuld raskmelding inden for en tidshorisont på 1-2 måneder.
  • En 45-årig fængselsbetjent sygemeldes med stress og angst efter et overfald. Kommunen tilbyder sygemeldte at deltage i et særligt tilrettelagt forløb på baggrund af samtalen, hvor sygemeldte udtrykker ønske om at få hjælp til at komme tilbage. Tilbuddet starter med samtale med psykolog 1 time om ugen i 3 uger. Ved samtalerne gives information om stresshåndtering og om at bevare fokus på job under sygdom. Efter 3 uger suppleres psykologsamtalerne med virksomhedspraktik på op til 9 timer med særligt tilrettelagte opgaver på arbejdspladsen. Sigtet er at afklare, om den sygemeldte kan vende tilbage evt. i en anden funktion og på nedsat tid og dermed delvis raskmelding.

Arbejdstilsynet har til støtte for virksomhederne etableret en help-desk, hvor virksomheden kan få en telefonisk dialog om, hvordan en virksomhed kan arbejde med at forebygge sygefravær, fastholde medarbejdere med begyndende helbredsproblemer samt fremme hurtig tilbagevenden til arbejde. Virksomheden kan ligeledes få information om den nyeste viden om sygefravær og arbejdsfastholdelse samt oplysninger om, hvilke andre aktører der kan bidrage med råd og vejledning. Virksomheder kan kontakte help desken på tlf. 7012 1288.

15.2.4 Revisitation

Kommunen skal efter lovens § 13, stk. 6, ved hver opfølgning foretage revisitation, hvor det vurderes, om den sygemeldte skal visiteres til samme kategori, eller der er sket ændringer, som begrunder, at der skal ske visitation til en anden kategori.

15.2.5 Andre forhold

Beslutningen om opfølgningsindsatsen skal indgå i opfølgningsplanen, jf. lovens § 16.

Sygemeldte inddrages i kommunens vurdering af indsats mv., jf. lovens § 8, stk. 1, og det skal sikres, at reglerne om samtykke fra sygemeldte overholdes, jf. lovens § 9, stk. 2.

15.2.6. Helhedsvurdering efter retssikkerhedsloven

Efter retssikkerhedslovens § 6 skal kommunen, hvis en borger har brug for hjælp, tidligt i forløbet tilstræbe at tilrettelægge hjælpen ud fra en samlet vurdering af pågældendes situation og behov på længere sigt.

Kommunerne kan beslutte at foretage helhedsvurdering efter retssikkerhedslovens § 6 samtidigt med den 1. vurdering i et sygedagpengeforløb. Det skal i så fald fremgå af sagen, hvis der er tale om en vurdering både efter sygedagpengeloven og retssikkerhedsloven.

15.3 Virksomhedens fastholdelsesplan indgår så vidt muligt i opfølgningen

Hvis den sygemeldte har fået udarbejdet en fastholdelsesplan på virksomheden, jf. lovens § 7 b, skal den sygemeldte tage planen med til første opfølgningssamtale hos kommunen efter, at planen er udarbejdet.

Fastholdelsesplanen skal så vidt muligt indgå i kommunens opfølgning således, at det, der er aftalt i fastholdelsesplanen, også indgår i kommunens opfølgning, f.eks. vedrørende gradvis tilbagevenden, tilpasninger på arbejdspladsen osv.

Medbringer den sygemeldte ikke en allerede udarbejdet fastholdelsesplan til samtale i kommunen, skal det indgå i kommunens samlede vurdering, om der er tale om manglende medvirken, jf. lovens § 21, stk. 1, nr. 1.

15.4 Syge lediges jobplan indgår så vidt muligt i opfølgningen

I de situationer, hvor en forsikret ledig, der har fået udarbejdet en jobplan efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, bliver sygemeldt op til eller under et tilbud om en aktiv indsats skal kommunen vurdere, om jobplanen kan videreføres i en sygeopfølgningsplan. Kommunen skal vurdere, om den sygemeldtes lidelse gør det muligt for den sygemeldte fortsat at deltage i tilbuddet, eventuelt med en justering af timetallet eller arbejdsopgaverne.

15.5 Vurdering af muligheder for hel eller gradvis tilbagevenden – fuld uarbejdsdygtighed begrundes i sagen

Kommunen skal ved hver samtale med den sygemeldte vurdere sygemeldtes uarbejdsdygtighed og muligheder for, at den sygemeldte kan vende helt eller gradvist tilbage til arbejdspladsen. Hvis kommunen vurderer, at sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig, skal det begrundes i sagen.

Kommunen skal lige som i dag foretage en helhedsvurdering af uarbejdsdygtigheden bl.a. med udgangspunkt i lægelige oplysninger og oplysninger fra virksomheden. Kommunen afgør, om der er behov for at indhente oplysninger til brug for vurderingen, herunder lægelige oplysninger. Efter gældende lovgivning er en lønmodtager delvis uarbejdsdygtig på grund af sygdom, når det skønnes, at den pågældende kun kan udføre arbejdet delvist, eller når to eller flere behandlinger, der er foreskrevet af en læge eller tandlæge, medfører delvist fravær fra arbejdet. Vurderingen af en persons uarbejdsdygtighed skal som udgangspunkt foretages i forhold til beskæftigelsen før sygemeldingen. Efter 3 måneders sygefravær skal vurderingen ske på grundlag af den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde, medmindre der er særlige grunde, der taler for, at vurderingen sker på et andet tidspunkt. Ved bedømmelsen heraf kan der bl.a. lægges vægt på, om den sygemeldte fortsat er ansat på den arbejdsplads, hvorfra sygemeldingen skete, og om den pågældende kan forventes at kunne vende tilbage til sit hidtidige arbejdsområde.

15.6 Indsatsen skal tilpasses den enkelte sygemeldte

Indsatsen skal tilpasses den sygemeldtes forudsætninger og behov og den enkeltes helbredstilstand og ressourcer. Bestemmelsen svarer til udgangspunktet for tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, idet det dog præciseres, at tilbuddet, idet der er tale om tilbud til en sygemeldt, skal tilpasses den enkeltes helbredstilstand og ressourcer.

15.7 Kontakt til arbejdspladsen

Kommunen skal i forbindelse med den første opfølgningssamtale senest i den 8. sygeuge tage kontakt til arbejdspladsen og indgå i en dialog om arbejdspladsens mulighed for at tage den sygemeldte helt eller gradvist tilbage. Kommunen skal have særlig fokus på den sygemeldtes behov for indsats, hvis arbejdsgiveren ikke kan tage den sygemeldte gradvist tilbage.

Kommunen skal vejlede virksomheden og den sygemeldte om mulighederne for støtte til arbejdsfastholdelse efter beskæftigelseslovgivningen. Kommunen kan endvidere henvise til muligheden for, at arbejdspladsen kan inddrage arbejdsmiljørådgivere eller andre, der kan bistå arbejdspladsen i indsatsen for at fastholde en sygemeldt medarbejder, herunder med tilpasning mv. af arbejdspladsen.

Arbejdstilsynet har etableret en help-desk, hvor virksomheden kan få en telefonisk dialog om, hvordan en virksomhed kan arbejde med at forebygge sygefravær, fastholde medarbejdere med begyndende helbredsproblemer samt fremme hurtig tilbagevenden til arbejde. Virksomheden kan ligeledes få information om den nyeste viden om sygefravær og arbejdsfastholdelse samt oplysninger om, hvilke andre aktører der kan bidrage med råd og vejledning. Virksomheder kan kontakte help desken på tlf. 7012 1288.

Kommunen skal have særlig fokus på den sygemeldtes behov for indsats, hvis arbejdsgiveren ikke kan tage den sygemeldte gradvist tilbage. Formålet er at sikre, at sygemeldte vedligeholder mest mulig arbejdsevne med henblik på en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Der ændres ikke ved arbejdsgiverens ret til ikke at tage medarbejdere gradvist tilbage.

Med sygedagpengelovens § 15, stk. 7, har kommunen adgang til at kontakte virksomheden om mulighederne for arbejdsfastholdelse uden samtykke fra den sygemeldte. Kommunen skal imidlertid i henhold til bl.a. § 8, stk. 1, i sygedagpengeloven inddrage den sygemeldte i opfølgningen. Det betyder, at kommunen i samtalen som minimum skal orientere den sygemeldte om, at kommunen tager kontakt til virksomheden.

Den sygemeldte får hermed mulighed for at meddele, at pågældende ikke ønsker, at der tages kontakt til virksomheden. I så fald vil det bero på en konkret vurdering om den sygemeldte uden rimelig grund har undladt at medvirke i opfølgningen og dermed mister retten til sygedagpenge.

15.8 Behov for anden indsats

Ved hver opfølgning skal kommunen tage stilling til, om den sygemeldte har behov for anden indsats. Det kan f.eks. være et kommunalt behandlingstilbud, personlig og praktisk hjælp (hjemme­hjælp), fleksjob eller førtidspension. Kommunen skal også ved opfølgningen tage stilling til behovet for hjælp til sygemeldtes familie, jf. lovens § 15, stk. 8.

Til toppen

16. Opfølgningsplan

16.1 Opfølgningsplan – form og indhold

Kommunen skal ved første samtale tage stilling til, om der er behov for at udarbejde en opfølgningsplan. Besluttes det at lave en plan, er det en konkret vurdering, hvor meget, der skal skrives ind i planen ved første samtale – der kan være situationer, hvor sagsbehandleren vurderer, at der ikke skal skrives ret meget, f.eks. hvis der er udsigt til en snarlig raskmelding, eller det vurderes, at lidelsen er så langsigtet, at der ikke er brug for opfølgningsskridt inden 2. opfølgning. Der kan f.eks. være tale om en knæoperation med et fastlagt 3-måneders rekreationsforløb. Planen skal senest udarbejdes i umiddelbar forlængelse af 2. opfølgning. Der henvises til sygedagpengeguiden, http://sdpguide.ams.dk, hvor der kan ses eksempler på en opfølgningsplan.

Planen skal indeholde mål for opfølgningen såvel på kort som på længere sigt, opfølgningsskridt her og nu samt evt. mere langsigtede skridt, oplysninger om sygemeldtes egen indsats, behandlingsindsats, indsats på arbejdsplads mv.

Planen skal sikre overblik over og koordination af indsatsen i den enkelte sag. Der skal i planen være særlig fokus på arbejdsfastholdelse, herunder kontakt med arbejdspladsen under sygeforløb og gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen, hvis en fuldtidsraskmelding ikke er mulig. Tidspunkt for forventet raskmelding skal så vidt muligt fremgå.

Kommunen skal i umiddelbar forlængelse af de efterfølgende opfølgninger justere og udbygge opfølgningsplanen.

Den sygemeldte skal have planen udleveret. Ved de efterfølgende opfølgninger udleveres den reviderede plan, hvis der er sket væsentlige ændringer. Det er en konkret vurdering, om der er tale om væsentlige ændringer. Det kan f.eks. være, hvis der skal iværksættes andre initiativer, end dem, der står i planen, eller hvis der er større tidsmæssige ændringer.

Planen skal understøtte indsatsen bl.a. frem til næste opfølgning og danne grundlag for den kommende samtale. Planen er et vigtigt redskab til at sikre fremdrift og koordination i det enkelte sagsforløb.

Planen skal indeholde de konkrete opfølgningsskridt.

For lønmodtagere skal planen eksempelvis indeholde oplysninger om indsats i forhold til arbejdspladsen, f.eks. at kommunen tager kontakt med henblik på at etablere arbejdsprøvning eller afholde rundbordssamtale. Sygemeldtes egne initiativer for at fastholde arbejdet beskrives også, f.eks. at sygemeldte løbende er i kontakt med arbejdsgiver og kollegaer.

For forsikrede ledige skal planen eksempelvis indeholde oplysninger om samspillet med arbejdsløshedskasse/jobcenter samt initiativer, som kan bidrage til, at den sygemeldte fastholder sin arbejdsmarkedstilknytning, herunder sygemeldtes egen indsats.

For selvstændige skal planen eksempelvis indeholde oplysninger om initiativer, som fremmer genoptagelse af arbejdet, herunder sygemeldtes egen indsats.

Planen skal ud over fastholdelsesindsatsen også indeholde oplysninger om, at der indhentes lægelige oplysninger/lægeerklæringer om sundhedsvæsenets behandlingsindsats samt evt. anden indsats, som kan have betydning for sygeforløbet, f.eks. et kommunalt optræningstilbud. Prognose og forventet tidspunkt for hel eller delvis raskmelding skal fremgå.

Det skal fremgå af planen, hvilken kategori personen er visiteret til, hvornår der har været afholdt samtale, samt hvornår næste samtale skal holdes – f.eks. en konkret dato eller ”om 8 uger” - og det skal fremgå, om næste samtale er en telefonsamtale eller en individuel samtale.

Planen skal løbende give et overblik over den samlede indsats og dermed bidrage til en effektiv koordinering af den samlede indsats. I den ukomplicerede sag vil planen kunne være ganske kort med angivelse af, hvornår der sker tilbagevenden til arbejde. Det bør altid fremgå, at der har været taget stilling til gradvis tilbagevenden for personer i ansættelse.

De initiativer, som planen indeholder, skal have været drøftet med den sygemeldte.

Til toppen

17. Fastholdelse af den sygemeldte på arbejdsmarkedet

17.1 Gradvis tilbagevenden af sygemeldte, der er i arbejde

For sygemeldte i et ansættelsesforhold skal kommunen fremme gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen og understøtte, at sygemeldte har kontakt med arbejdspladsen under et sygeforløb.

Formålet med dette er at støtte sygemeldte i at bevare deres arbejde og tilknytning til arbejdsmarkedet - ikke at presse syge tilbage i funktioner, som de ikke kan klare.

Kommunen skal derfor løbende under opfølgningen have særligt fokus på mulighederne for at støtte den sygemeldte i en så stor tilknytning til arbejdspladsen, som sygdommen og den sygemeldtes ressourcer giver mulighed for. I vurdering af disse muligheder indgår sygdommens karakter og betydning for arbejdsevnen, sygemeldtes ressourcer og muligheder i øvrigt samt arbejdets karakter.

Er gradvis tilbagevenden ikke muligt på grund af sygdommen, skal kommunen i opfølgningen understøtte, at den sygemeldte har kontakt med arbejdspladsen under sygeforløbet. Kommunen skal endvidere ved hver samtale afklare, om der er behov for, at kommunen kontakter virksomheden for at sikre arbejdsfastholdelse. Kommunen kan kun kontakte arbejdsgiver efter aftale med den sygemeldte.

Ved gradvis tilbagevenden er der flere muligheder:

  • I de fleste tilfælde sker gradvis tilbagevenden ved, at sygemeldte genoptager arbejdet delvist i takt med, at arbejdsevnen vender tilbage (lovens § 7, stk. 2 – situationen).
  • I de tilfælde, hvor den sygemeldte har begrænsninger i arbejdsevnen, som berettiger til en revalideringsindsats (dette forudsætter en arbejdsevnevurdering, herunder anvendelse af ressourceprofilen), kan gradvis tilbagevenden ske som led i optræning eller arbejdsprøvning i et forrevalideringsforløb på fulde sygedagpenge. (Forrevalidering forudsætter, at betingelserne i §§ 46-47 i lov om aktiv socialpolitik er opfyldt.).

Ved en gradvis tilbagevenden er det vigtigt, at der sammen med virksomheden og den sygemeldte fastlægges en plan for, hvordan fuld tilbagevenden skal nås. Der kan f.eks. være tale om en plan med flere trin fastlagt ud fra sygdommens prognose mv. Planen skal løbende følges og justeres efter behov. Denne plan kan indgå som en del af kommunens opfølgningsplan.

Som led i at fremme gradvis tilbagevenden er det vigtigt, at kommunen kan vejlede virksomheder om mulighederne for at inddrage f.eks. arbejdsmedicinsk klinik, arbejdsmiljørådgivere og andre, som bistår arbejdspladser med en evt. tilpasning af arbejdsfunktioner og anden arbejdstilrettelæggelse.

17.2 Genoptagelse af arbejdet hurtigst muligt

Kommunen skal i alle sager med gradvis tilbagevenden sikre, at sygedagpengemodtageren genoptager arbejdet i fuldt omfang så hurtigt som muligt.

17.3 Beslutning om gradvis tilbagevenden træffes i enighed

Som udgangspunkt besluttes gradvis tilbagevenden i enighed mellem kommunen, virksomheden og den sygemeldte.

Kommunen kan fremme en gradvis tilbagevenden ved efter aftale med den sygemeldte at drøfte mulighederne med virksomheden. Kommunen kan endvidere i mere komplicerede sager medvirke til, at der afholdes rundbordssamtale med sygemeldte, virksomheden (leder og evt. tillidsmand eller anden faglig repræsentant), kommunen og evt. den praktiserende læge.

Hvis der er uenighed mellem den sygemeldte og virksomheden om mulighederne for en gradvis tilbagevenden, kan kommunen efter aftale med den sygemeldte forsøge at bidrage til enighed, f.eks. ved at kommunen tager initiativ til en drøftelse med virksomheden og den sygemeldte.

Kommunen skal træffe afgørelse om nedsatte sygedagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed, selvom der ikke kan opnås enighed, hvis det vurderes, at der ud fra den syges helbred burde være mulighed for en gradvis tilbagevenden, jf. lovens § 7 og § 17.

Til toppen

18. Opfølgning af sager om sygedagpenge til personer, der bor i udlandet

18.1 Den kommunale opfølgning ved ophold i udlandet

Kommunen skal også foretage opfølgning i sygedagpengesager for personer, der modtager sygedagpenge under ophold i udlandet. Efter lovens § 18, stk. 1, gælder ved opfølgning af sager om sygedagpenge til personer, der bor i udlandet, samme forpligtelser som for personer, der bor i Danmark, med de indskrænkninger, der følger af særlige bestemmelser om administration efter EF forordning nr. 574/72 om regler til gennemførelse af EF forordning nr. 1408/71 (gennemførelsesforordningen) og administrative aftaler til konventioner og internationale overenskomster om social sikring.

Det fremgår af bilag 8 hvilke lande der er omfattet af EF forordningerne samt med hvilke lande, der er indgået administrative aftaler til konventioner og internationale overenskomster om social sikring.

18.2 Ophold inden for EU

EU-reglerne om anmeldelse af sygefravær, lægelige dokumentation, opfølgning (kontrol) og udbetaling findes i gennemførelsesforordningens artikel 18.

Det er således opholdslandets myndigheder, der skal stå for alle undersøgelser mv. i forhold til den sygemeldte. Der er dog en undtagelse i art. 18, stk. 5, hvorefter den kompetente institution (den danske kommune) kan udpege en læge i den sygemeldtes opholdsland eller sende en læge til dette land med henblik på de nødvendige undersøgelser.

Efter EU-lovgivningen er det hovedreglen, at opfølgningen sker i det EU-land, hvor den sygemeldte opholder sig, og der kan ikke generelt stilles krav om, at den sygemeldte kommer til Danmark i forbindelse med opfølgning, eller at den sygemeldte bliver her i landet i hele sygeperioden.

Efter den danske sygedagpengelovs § 18, stk. 2, kan kommunen dog efter en konkret vurdering af oplysningerne om sygeforløbet indkalde en sygemeldt, der opholder sig eller har bopæl i udlandet, til drøftelse af forløbet og mulige hensigtsmæssige initiativer, der kan medvirke til en hurtigere raskmelding og fortsat beskæftigelse. Det forudsættes, at deres sygdom ikke forværres. Kommunen afholder udgifterne ved rejsen, jf. lovens § 18, stk. 2.

18.3 Hvordan foretager kommunen opfølgning?

Kommunen skal i hver enkelt sag tage konkret stilling til, om det er hensigtsmæssigt at overdrage den konkrete opfølgning til bopælslandet, eller om det er mere hensigtsmæssigt, at kommunen selv foretager en opfølgning under hensyntagen til, at den sygemeldte kun i særlige situationer kan deltage i en opfølgning i kommunen.

Det anbefales, at kommunen i vurderingen lægger vægt på den viden, der er om den konkrete sag, herunder om sygdommen og om bopælslandet. Det kan bemærkes, at de fleste EU-lande ikke har en så arbejdsmarkedsrettet opfølgning som Danmark. I hovedparten af landene består opfølgningen i en administrativ og lægelig kontrol af sygdommen.

18.4 Når opfølgningen overdrages til bopælslandet

Ønskes opfølgningen overdraget til bopælslandet, retter kommunen henvendelse til bopælslandets kompetente myndighed eller evt. direkte til den kompetente institution. Den kompetente myndighed i hvert enkelt EU-land fremgår af bilaget til gennemførelsesforordningen. Er det muligt at rette henvendelse direkte til den kompetente institution, vil der i de fleste tilfælde kunne spares en del tid. Det bemærkes, at den sygemeldte ofte vil kunne give oplysninger, som kan afklare, hvortil en sag skal sendes. Herudover har kommunen typisk også oplysninger om den sygemeldte i forbindelse med oplysninger i folkeregister og udstedelse af sygesikringsdokumentation (typisk blanket E 106 og/eller europæisk sygesikringsbevis) til pågældende.

Selv om opfølgningen overdrages til bopælslandet, skal den danske kommune på baggrund af opfølgningen i bopælslandet foretage opfølgningen efter sygedagpengeloven. Det kan indebære, at opfølgningen sker som en kategori 3 sag – dvs. mindst hver 8. uge uden samtale, alene på baggrund af de informationer, der er modtaget fra bopælslandet. Kommunen skal i opfølgningen tage stilling til, om der er behov for at anmode om en lægeerklæring – E116 (se bilag 8). Kommunen skal også løbende vurdere, om der fortsat er ret til at få udbetalt sygedagpenge.

Når opfølgningen overdrages til andet land, sker opfølgningen efter dette lands nationale regler.

18.5 Når opfølgningen ikke overdrages til bopælslandet

I mange sager vil det under hensyntagen til den konkrete sag være mest hensigtsmæssigt, at kommunen selv foretager opfølgningen og ikke anmoder bopælslandet om hjælp hertil.

Kommunen vil i mange sager kunne være i dialog med den sygemeldte via telefon, brev og/eller mail. Opfølgningen må i disse sager tilrettelægges således, at den sygemeldte ikke indkaldes til samtale undtagen i ganske særlige tilfælde, jf. lovens § 18, stk. 3.

I mange sager vil kommunen have brug for at anvende en tolk. Udgiften hertil afholdes af kommunen som en administrationsudgift.

Opfølgningen sker så vidt muligt efter de gældende danske regler. Ved afvigelser anbefales det, at det noteres i sagen med begrundelse.

Hvis kommunen har brug for at indhente en lægeerklæring, anmodes den sygemeldte om, at en E116 erklæring udfyldes og returneres til kommunen.

18.6 Indkaldelse til samtale i Danmark

Kommunen kan efter en konkret vurdering af oplysningerne om sygdomsforløbet indkalde sygemeldte, der opholder sig eller har bopæl i udlandet, til en drøftelse af forløbet og mulige hensigtsmæssige initiativer, der kan medvirke til en hurtigere raskmelding og fortsat beskæftigelse. Kommunen afholder udgifterne ved at indkalde sygemeldte til samtale her i landet.

Eksempler på situationer med hjemkaldelse til opfølgning i Danmark:

  • Den syge er stadig ansat på en dansk virksomhed, men opholder sig i andet EU-land. Hvis kommunen ud fra de lægelige oplysninger, der modtages fra opholdslandet, skønner, at der er mulighed for at iværksætte arbejdsfastholdelsesinitiativer på den ansattes virksomhed, f.eks. i form af optræning, arbejdsprøvning eller en delvis raskmelding, hjemkalder kommunen den syge til opfølgning her i landet, herunder såvel afklaring som opfølgningsinitiativer. Der kan f.eks. være tale om grænsegængere.
  • Den syge er uden ansættelse. Kommunen vurderer ud fra de lægelige oplysninger fra opholdslandet, at en raskmelding kan fremskyndes ved en optræning på en revalideringsinstitution. Opholdslandet har ikke tilsvarende tilbud.
  • Den syge er uden ansættelse. Kommunen vurderer ud fra de lægelige oplysninger fra opholdslandet, at en raskmelding kan fremskyndes ved en aktiv arbejdsmarkedsrettet indsats evt. kombineret med indsats fra sundhedsvæsnet. Opholdslandets sygeopfølgning indebærer ikke en vurdering af behov for arbejdsmarkedsrettet indsats.

Kommunen afholder efter lovens § 18 udgifterne ved at indkalde sygemeldte til samtale i Danmark, dvs. udgifter til rejse m.v. Det er således kommunen, der beslutter udgiftens størrelse. Der skal tages hensyn til sygemeldtes helbred mv., når rejseform fastlægges. Den sygemeldte kan evt. klage over kommunens afgørelse. Klagen indgives til kommunen, der – hvis klageren ikke får fuldt medhold – sender klagen videre til Beskæftigelsesankenævnet.

18.7 Vejledning mv. fra Den Centrale Enhed

Det er i lovens § 18, stk. 3, fastsat, at Arbejdsmarkedsstyrelsen kan yde kommunen rådgivning og vejledning i forbindelse med gennemførelsen af opfølgningen overfor en sygemeldt, der modtager sygedagpenge under ophold eller ved bopæl i et andet EU-land.

Vejledningen består i vejledning om lovgivningen, herunder om samspil mellem national lovgivning og EU-lovgivning. Endvidere vejledes om, hvordan der skabes kontakt til bopælslandet.

Det fremgår endvidere af lovens § 18, stk. 4, at hvis den sygemeldte har mistet sin opholds- og arbejdstilladelse i Danmark og opholder sig eller har bopæl i et af de lande, der den 1. maj 2004 blev medlem af EU, kan Arbejdsmarkedsstyrelsen yde kommunen bistand til initiativer i forbindelse med opfølgningen. Rumænien og Bulgarien er blevet optaget senere og er derfor ikke omfattet af disse regler.

Der er i Arbejdsmarkedsstyrelsen oprettet en enhed – Den Centrale Enhed - der kan bistå kommunerne med rådgivning og vejledning om kontakten med især de nye EU-landes kompetente myndigheder med henblik på at få etableret et samarbejde om opfølgningen i de sager, hvor en sygemeldt opholder sig eller har bopæl i et EU/EØS-land. Spørgsmål til den centrale enhed kan rettes til Arbejdsmarkedsstyrelsen via hjemmesiden www.ams.dk under Redskaber i Beskæftigelsesindsatsen.

Er den sygemeldte fra et af de nye EU-lande (jf. pkt. 18.8), og er pågældende blevet afskediget og har dermed mistet opholds- og arbejdstilladelsen, vil kommunen endvidere kunne anmode enheden i Arbejdsmarkedsstyrelsen om at varetage konkrete initiativer i forbindelse med gennemførelsen af opfølgningen. Enheden vil f.eks. kunne hjælpe kommunen med at indhente en lægeerklæring eller finde læger i de nye EU-lande, der kan anmodes om at udarbejde lægeerklæringer til brug i opfølgningen, ligesom enheden vil kunne hjælpe kommunen med at få etableret kontakt til den kompetente myndighed i opholdslandet og skaffe viden om rehabiliteringsinstitutioner i den sygemeldtes hjemland.

18.8 Oversigt over EU-lande, EØS-lande mv.

Der henvises til bilag 8, punkt 1.

18.9 Aftalen mellem EU og Schweiz

Der henvises til bilag 8, punkt 1.3.

18.10 Opfølgning over for borger med ophold eller bopæl i Danmark og sygedagpenge fra andet EU-land

Efter gennemførelsesforordningens artikel 18 kan en dansk kommune blive anmodet om at foretage opfølgning over for en sygemeldt, som modtager sygedagpenge fra andet EU-land.

Opfølgningen sker da efter danske regler og under hensyntagen til det kompetente lands/institutions anmodninger om oplysninger mv.

Til toppen

19. Andre aktører i opfølgningsindsatsen

19.1 Anvendelse af andre aktører

Efter lovens § 19, stk. 1, kan kommunen som led i at styrke opfølgningsindsatsen og bringe den syge hurtigere tilbage til arbejdet overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter denne lov, jf. dog stk. 2. Kommunen får således hjemmel til, at give andre aktører kompetence til at udføre myndighedsopgaver. Kommunen har fortsat det overordnede ansvar for indsatsen og for, at lovgivningen overholdes, og det kan ikke overlades til andre aktører at træffe afgørelse om ydelsen.

Andre aktører kan f.eks. være private konsulentfirmaer, faglige organisationer og arbejdsmedicinske afdelinger.

Kommunen kan inddrage andre aktører, når den indsats, den enkelte sygemeldte har behov for, ikke kan stilles til rådighed af kommunen, eller mere effektivt kan stilles til rådighed af en anden aktør.

Kommunen vælger selv, hvor stor en del af opfølgningsindsatsen for sygedagpengemodtagere, det vil overlade til andre aktører. Kommunen kan f.eks. anvende andre aktører såvel i afklaringsfasen som i fasen, hvor den sygemeldte skal tilbage i beskæftigelse enten på hidtidig eller på ny arbejdsplads. Kommunen kan f.eks. inddrage andre aktører i opfølgningsopgaverne med at indhente oplysninger fra læger, vurdere de sygemeldtes arbejdsevne, udarbejde ressourceprofil eller give aktive tilbud.

Efter lovens § 19, stk. 1, kan kommunerne ikke ved at indgå aftaler med en anden aktør fralægge sig ansvaret for, at lovgivningens krav til opgavens varetagelse opfyldes. Kommunen har efter retssikkerhedslovens § 16 derfor pligt til at føre tilsyn med, hvordan opgaven løses.

Andre aktører forpligter på samme måde som kommunen den sygemeldte til at møde til samtale og deltage i indsats. Andre aktører skal underrette kommunen, hvis sygedagpengemodtageren undlader at medvirke ved opfølgningen mv., som andre aktører varetager. Kommunen træffer afgørelse om ydelsen.

Andre aktører, der varetager opgaver for kommunen, skal overholde samme regler som kommunen, og er omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven i forhold til den opgave, der udføres for kommunen. Der henvises til § 43, stk. 2 i retssikkerhedsloven.

Andre aktører kan inddrages i sammenhængende forløb eller i enkeltstående initiativer

De opgaver, som andre aktører varetager, vil fremgå af den kontrakt, der indgås med jobcenteret om opgavevaretagelsen.

19.2 Andre aktører kan ikke træffe afgørelse om retten til sygedagpenge

Andre aktører kan ikke træffe afgørelser, der kan få konsekvenser for den sygemeldtes sygedagpenge. Afgørelse om evt. standsning af sygedagpenge skal træffes af kommunen.

19.3 Andre aktører kan træffe afgørelse om uarbejdsdygtighed

Andre aktører kan træffe afgørelse om hel eller delvis uarbejdsdygtighed, forudsat at andre aktører og den sygemeldte er enige om vurderingen af hel eller delvis uarbejdsdygtighed. Andre aktører skal underrette kommunen ved delvis raskmelding.

Hvis andre aktører og sygemeldte ikke er enige om hel eller delvis raskmelding, skal kommunen inddrages og træffe afgørelse i sagen. Den sygemeldte skal oplyses om, at den syge og anden aktør skal være enige, og at kommunen i modsat fald skal inddrages og træffe afgørelse i sagen.

19.4 Sygemeldte skal kunne vælge mellem lige effektive aktører

Den sygemeldte har mulighed for at vælge mellem flere aktører, forudsat at kommunen skønner, at to eller flere aktører er næsten lige effektive i forhold til at kunne bringe personen i beskæftigelse igen.

På baggrund af information fra kommunerne og aktørerne får borgerne mulighed for at vælge mellem aktørerne. De anvendte informationskanaler kan være:

  • fællesmøder eller jobmesser for kommunens borgere
  • individuelle jobsamtaler
  • breve
  • foldere med oplysninger om de tilbudte andre aktører

19.5 Fastsættelse af regler om andre aktører

Beskæftigelsesministeren er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler. Bemyndigelsen udmøntes i bekendtgørelse om andre aktører, der forventes at træde i kraft den 1. august 2009. Det vil heri blive fastsat, at henvisningen til anden aktør skal være skriftlig.

Der vil blive udarbejdet en vejledning til bekendtgørelsen.

Til toppen

20. Behandling af personoplysninger i forbindelse med andre aktører

20.1 Anden aktørs modtagelse af oplysninger

Med lovens § 20 fastsættes, at andre aktører, der udfører opfølgningsindsatsen for kommunen, modtager de oplysninger om den sygemeldte, der er nødvendige for at varetage indsatsen.

Andre aktører må ikke benytte de modtagne oplysninger eller registrere nye oplysninger til andre formål end de formål, som er aftalt ved opgaveoverdragelsen.

Det fremgår endvidere af retssikkerhedslovens § 43, at forvaltningsloven og offentlighedsloven finder anvendelse, når private varetager opgaver som led i sygedagpengeopfølgningen for kommunen.

Den sygemeldte har altid, uanset en kommunes overdragelse af opgaven til en anden aktør, ret til aktindsigt i oplysningerne i sagen, hvad enten det drejer sig om journaloplysninger, e-mails eller anden form for udveksling af oplysninger.

Den private aktør har pligt til at skrive væsentlige oplysninger ned, således at kommunen og staten har mulighed for at vurdere hvilken afgørelse, der skal træffes som led i opfølgningsindsatsen over for den enkelte.

20.2 Tavshedspligt

Kommunen har tavshedspligt, og personfølsomme oplysninger kan derfor kun videregives til andre aktører, når videregivelsen er berettiget.

Personer inden for den offentlige forvaltning har pligt til over for andre at hemmeligholde oplysninger af rent privat karakter eller fortrolige oplysninger, der vedrører bl.a. enkeltpersoner. Brud på tavshedspligten sker, når en person eller myndighed uberettiget giver sådanne oplysninger videre. Reglerne om tavshedspligt fremgår af forvaltningsloven og straffeloven.

Tavshedspligten gælder også for personer ansat hos private, der udfører opgaver for kommunen. Efter retssikkerhedslovens § 43, stk. 2, er private, der udfører opgaver for det offentlige, omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven. Endvidere er private omfattet af persondataloven.

Kommunens videregivelse af oplysninger til andre aktører skal ske i overensstemmelse med reglerne i forvaltningsloven og persondataloven. Reglerne i forvaltningsloven finder anvendelse på manuel videregivelse af oplysninger. Elektronisk videregivelse af oplysninger skal ske efter reglerne i persondataloven.

Der henvises til Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område, pkt. 457 og frem (forvaltningsloven) samt pkt. 511 og frem (persondataloven).

Til toppen

Kapitel 7 – Bortfald af ret til sygedagpenge

21.1 Situationer med bortfald af sygedagpenge fra både arbejdsgiveren og kommunen

Lovens § 21 handler om de situationer, hvor den sygemeldtes ret til sygedagpenge fra såvel arbejdsgiveren som kommunen kan falde bort. Det drejer sig om følgende tre situationer, hvor den sygemeldte:

1) undlader at medvirke i opfølgningsindsatsen,

2) afviser lægebehandling mv. eller

3) forhaler helbredelsen.

I lovens § 23 er der beskrevet en række situationer, hvor det kun er lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren, der falder bort. Der henvises til pkt. 23.

21.2 Undladelse af medvirken ved opfølgningen

Retten til sygedagpengene falder bort så længe, hvis den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgningsindsats efter lovens kapitel 6, jf. lovens § 21, stk. 1, nr. 1.

Er udbetalingen af sygedagpenge bortfaldet som følge af den sygemeldtes manglende medvirken i opfølgningen, vil udbetalingen af sygedagpenge kunne genoptages efter lovens § 21, stk. 4, hvis betingelserne for udbetaling af sygedagpenge på ny er opfyldt senest 4 uger efter, at den sygemeldte er blevet underrettet om bortfaldet. Se nærmere under pkt. 21.6.

Der er 2 betingelser, der begge skal være opfyldt, for at retten til sygedagpenge falder bort, nemlig

  • at den sygemeldte undlader at medvirke, og
  • at det sker uden rimelig grund.

Den sygemeldte skal have mulighed for at medvirke, f.eks. skal indkaldelse til samtale ske med et tilstrækkeligt varsel. I Principafgørelse D-25-04 fastslog Ankestyrelsen, at der ikke var adgang til at stoppe sygedagpengene med henvisning til manglende medvirken/manglende fremmøde ved opfølgningssamtale, som en kvinde var indkaldt til med meget kort varsel. Opfølgningssamtalen var fastsat med 1 dags varsel, og kvinden, der ikke var på sin bopæl, reagerede straks da hun kom hjem.

Det beror på en konkret vurdering, om manglende medvirken sker uden rimelig grund, jf. nedenstående principafgørelser.

Principafgørelse D-5-02 handler om standsning af dagpenge som følge af udeblivelse fra opfølgningssamtale. Mødeindkaldelsen var ikke modtaget på grund af fravær fra hjemmet. Ankestyrelsen lagde til grund, at udgangspunktet er, at kommunen må forvente umiddelbart at kunne komme i kontakt med den sygemeldte på bopælsadressen. Den sikrede er derfor som udgangspunkt nærmest til at bære risikoen, hvis fravær fra hjemmet f.eks. medfører udeblivelse fra en opfølgningssamtale.

Ankestyrelsen fandt ud fra en konkret vurdering, at lønmodtageren ikke uden rimelig grund havde undladt at medvirke ved opfølgningen. Dagpengeretten kunne derfor ikke bringes til ophør.

Principafgørelse D-22-05 handler om udeblivelse fra undersøgelse i forbindelse med opfølgning. Ankestyrelsen fandt det godtgjort efter en konkret vurdering, at sygemeldte ved at udeblive fra undersøgelse hos speciallæge uden rimelig grund havde undladt at medvirke ved kommunens opfølgning. Der blev lagt vægt på, at sygemeldte ved indkaldelsen til speciallægeundersøgelsen var orienteret om konsekvenserne af manglende fremmøde.

Principafgørelse D-2-06 handler om nægtelse af samtykke til undersøgelse hos bestemt speciallæge. Ankestyrelsen fastslog, at kommunen kunne kræve, at borgeren medvirkede i kommunens opfølgning, som kunne være en undersøgelse hos en konkret speciallæge.

I den konkrete sag ønskede borgeren ikke at underskrive en samtykkeerklæring til speciallægeundersøgelse, idet han ønskede undersøgelse hos en speciallæge, han selv havde valgt. Ankestyrelsen fandt, at en undladelse af at underskrive samtykkeerklæring til den af kommunen krævede undersøgelse måtte anses som manglende medvirken. Borgeren var bekendt med konsekvenserne af ikke at underskrive samtykkeerklæringen.

Se endvidere Principafgørelse D-1-08 om standsning af sygedagpengene da den sygemeldte uden rimelig grund havde undladt at medvirke ved kommunens opfølgningsindsats, da hun efter råd fra sin behandlende psykiater nægtede at lade sig undersøge hos en psykiater, som kommunen havde udvalgt til at udfærdige en speciallægeerklæring.

Principafgørelse D-7-06 handler om udeblivelse fra opfølgningsmøde og misforståelse af mødedato. Ankestyrelsen fastslog, at det ikke var en rimelig grund til udeblivelse fra informationsmøde, at den sygemeldte havde misforstået datoen for mødet. Han havde ikke udvist tilstrækkelig omhyggelighed, når han ikke havde sørget for at notere sig datoen for, hvornår han skulle møde i kommunen. Retten til dagpenge bortfaldt derfor. Ved indkaldelsen til mødet var han informeret om, at udeblivelse fra informationsmødet medførte bortfald af dagpenge.

Vestre Landsret har den 21. juni 2007 afsagt dom i en sag, hvor den sygemeldtes udeblivelse fra opfølgningsmøde skyldtes en misforståelse af mødedatoen. Den sygemeldte rettede allerede den følgende morgen henvendelse til kommunen og forklarede om misforståelsen. Samme dag skrev hun til kommunen for at bede om et nyt mødetidspunkt. Ifølge dommen kunne det ikke anses for undskyldeligt at forveksle mødedatoerne, men ud fra en konkret vurdering af hændelsesforløbet var der ikke grundlag for at statuere, at udeblivelsen var udtryk for, at den sygemeldte uden rimelig grund undlod at medvirke ved kommunens opfølgning.

Ankestyrelsen har i en kommentar til dommen anført, at dommen må anses som udtryk for, at der kan være ganske særlige forhold, der bevirker, at der ikke er grundlag for at statuere, at udeblivelser er udtryk for, at den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning.

Se endvidere Principafgørelse D-5-08, hvor Ankestyrelsen fandt, at manglende opmærksomhed på fristen for at indsende oplysningsskemaet til kommunen ikke var en rimelig grund til at indsende oplysningsskemaet for sent. Retten til sygedagpengene bortfald derfor – også selv om den sygemeldte anførte, at det ikke havde haft betydning for kommunens opfølgning, at skemaet var kommet for sent. Hertil anførte Ankestyrelsen, at det ifølge forarbejderne ikke er forudsat, at kommunen skal foretage en individuel vurdering af, om det konkret har haft betydning for opfølgningen i sagen, at skemaet ikke var blevet indsendt rettidigt.

I Principafgørelse D-3-08 fandt Ankestyrelsen ikke, at der var ganske særlige forhold i sagen. Det var ikke godtgjort, at borgerens stresstilstand havde været af en sådan alvorligere karakter, at det kunne anses som en rimelig grund til udeblivelse fra informationsmøde.

Principafgørelse D-11-06 handler om kommunens manglende orientering om konsekvenser af for sent returneret oplysningsskema. En kommune kunne ikke standse udbetalingen af sygedagpenge, selvom lønmodtageren havde returneret oplysningsskemaet for sent. Kommunen havde ikke på en utvetydig måde orienteret lønmodtageren om konsekvenserne af ikke at sende oplysningsskemaet tilbage inden for den frist, som kommunen havde fastsat. Det var ikke tilstrækkeligt, at kommunen i sit brev havde skrevet, at dagpengene kunne bortfalde.

Principafgørelse D-27-06 handler om udeblivelse fra opfølgningssamtale og skriftlig bekræftelse af mundtligt aftalt mødedato. Ankestyrelsen fastslog, at kommunen ikke efter lovgivningen havde pligt til skriftligt at bekræfte en mundtlig aftale om mødedato for en opfølgningssamtale. Ankestyrelsen fandt dog, at det ville være god forvaltningsskik at bekræfte en mundtlig aftale om en mødedato for en opfølgningssamtale skriftligt på grund af aftalens indgribende karakter for retten til sygedagpenge.

Kommunen kunne i øvrigt ikke standse udbetalingen af sygedagpenge på grund af udeblivelse fra opfølgningssamtale, idet lønmodtager ikke var tilstrækkeligt orienteret om, at sygedagpengene bortfaldt, hvis han udeblev uden rimelig grund.

Principafgørelse D-7-07 handler om manglende returnering af oplysningsskema. En borger var ikke berettiget til sygedagpenge fra kommunen, idet borgeren uden rimelig grund havde undladt at medvirke til kommunens opfølgning ved ikke at returnere udfyldt oplysningsskema. Det forhold, at borgeren efterfølgende anførte, at oplysningsskemaet ikke havde været vedlagt kommunens brev, hvori borgeren var blevet anmodet om at udfylde skemaet, ændrede ikke herpå.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at borgeren burde have reageret over for kommunen ved modtagelse af kommunens brev med hensyn til manglende oplysningsskema, når det klart og tydeligt fremgik af kommunens brev, at der var vedlagt et oplysningsskema, som skulle udfyldes og returneres inden for en bestemt frist.

I Principafgørelse D-15-08 anførte lønmodtageren som grund til udeblivelse fra en opfølgningssamtale, at hun ikke havde modtaget indkaldelsen fra kommunen. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at det normalt måtte antages, at breve, der blev befordret med Post Danmark, kom frem til adressaten. Beskæftigelsesudvalget fandt derfor, at der måtte foreligge særlige forhold, som kunne afkræfte denne formodning, hvis det skulle antages, at et brev ikke var kommet frem. Post Danmark havde oplyst, at der ikke var rapporteret om uregelmæssigheder i postgangen i den pågældende periode, brevet ikke var kommet retur til kommunen og der var heller ikke andre konkrete forhold, der talte for, at kommunens brev ikke skulle være kommet frem til lønmodtageren.

Se endvidere Principafgørelse 111-09 vedr. samme problemstilling og proportionalitetsprincippet.

Principafgørelse D-11-07 handler om kommunens pligt til at oplyse en sag. Ankestyrelsen fastslog, at en kommune ikke kunne standse sygedagpengeudbetalingen til en psykisk syg lønmodtager eller refusionen til dennes arbejdsgiver med den begrundelse, at lønmodtageren ikke havde medvirket ved kommunens opfølgning. Begrundelsen var, at kommunen ikke havde påvist en sammenhæng mellem den manglende medvirken og sygdommen. Sagen var således utilstrækkeligt oplyst og blev hjemvist til fornyet behandling i kommunen.

Se endvidere Principafgørelse D-12-05.

Det er en forudsætning for at lade sygedagpengene falde bort, at kommunen forinden har orienteret om, at sygedagpengene falder bort efter det tidspunkt, hvor den sygemeldte uden rimelig grund har undladt at medvirke, f.eks. ikke har indsendt oplysningsskemaet til tiden.

Den sygemeldte har mulighed for ved igen at medvirke i opfølgningen at generhverve sygedagpengeretten efter lovens § 21, stk. 1, nr. 4, se under pkt. 21.6.

Kommunens afgørelse i en sygedagpengesag træffes ud fra en samlet vurdering af oplysningerne i sagen. Kommunen er ansvarlig for at oplyse sagen, inden der træffes afgørelse. Er der modstridende oplysninger i en sag, eller er der tvivl om den sygemeldtes evne eller vilje til at medvirke, vil kommunen kunne indhente yderligere informationer, hvis det vurderes, at sagen på denne måde kan oplyses yderligere. Det er kommunen, der med udgangspunkt i den konkrete sag afgør, hvilke oplysninger der skal indhentes. Det kan f.eks. ske i form af en dialog med den sygemeldte, en supplerende lægeerklæring eller en rundbordssamtale med lægen.

21.3 Afvisning af lægebehandling mv.

Den sygemeldtes ret til sygedagpenge falder bort, så længe den sygemeldte – en lønmodtager eller en selvstændig – på trods af lægens opfordring afviser at lade sig indlægge på sygehus eller at modtage nødvendig lægebehandling. Sygedagpengeretten falder endvidere bort, så længe den sygemeldte mod lægens eller kommunens opfordring afviser at deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen, jf. lovens § 21, stk. 1, nr. 2.

Bestemmelsen har efter praksis omfattet situationer, hvor den sygemeldte uden rimelig grund afviser at deltage i arbejdsprøvning eller revalidering. Fra 6. juli 2009 vil manglende medvirken i tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedsindsats skulle sanktioneres efter § 21, stk. 1, nr. 1.

Sygedagpengene falder endvidere bort, så længe den sygemeldte – f.eks. på grund af en forestående ferie eller rund fødselsdag – modsætter sig gennemførelsen af en operation eller anden behandling, der klart har betydning for arbejdsevnen, og som ikke er forbundet med en risiko for liv eller førlighed.

Bestemmelsen omfatter også situationer, hvor den ordinerede behandling ikke er lægebehandling i snæver forstand, f.eks. behandling ved fysioterapeut.

Hvis behandlingen indebærer hel eller delvis egenbetaling, må denne udgift som udgangspunkt bæres af den sygemeldte, der selv i kommunen må søge tilskud til behandling, hvis pågældende ikke selv har mulighed for at afholde udgiften.

Det må altid bero på en konkret vurdering, om der er grundlag for at standse udbetalingen af sygedagpengene. Hvis det – f.eks. i forbindelse med psykisk sygdom – ikke kan lægges den sygemeldte til last, at den pågældende er udeblevet fra behandling, skal sygedagpengene ikke falde bort. Se Principafgørelse D-17-98.

Hvis den sygemeldte har undladt at følge en behandling – f.eks. fysiurgisk behandling – af økonomiske grunde, medfører dette ikke, at retten til sygedagpengene bevares. Ved vurderingen heraf lægges der bl.a. vægt på, om den sygemeldte havde underrettet kommunen om sine manglende økonomiske muligheder for at følge behandlingen, og om den pågældende havde modtaget vejledning om muligheden for at få dækket udgifterne efter lov om aktiv socialpolitik. Retten til sygedagpenge bevares ikke, hvis den sygemeldte ikke er berettiget til hjælp til betaling af behandlingerne, og den pågældende af den grund undlader at følge behandlingerne.

Det er efter lovens § 21, stk. 2, en betingelse for, at kommunen kan lade sygedagpengene falde bort, at den sygemeldte forinden skriftligt er blevet orienteret om de sygedagpengemæssige konsekvenser af at afvise at medvirke aktivt.

Er udbetalingen af sygedagpenge bortfaldet som følge af den sygemeldtes afvisning af lægebehandling mv., vil udbetalingen af sygedagpenge kunne genoptages efter lovens § 21, stk. 4, hvis betingelserne for udbetaling af sygedagpenge på ny er opfyldt senest 4 uger efter, at den sygemeldte er blevet underrettet om bortfaldet. Se nærmere under pkt. 21.6.

Når den sygemeldte fortryder sin afvisning, skal udbetaling af sygedagpengene genoptages fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte tilkendegiver igen at ville medvirke, jf. Principafgørelse D-15-03. Retten til sygedagpengene generhverves dermed fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte skifter mening, og ikke først fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte rent faktisk genoptager en behandling mv.

Kommunen skal orientere den sygemeldte om fortrydelsesretten samtidig med orienteringen om de sygedagpengemæssige konsekvenser af, at den pågældende afviser at medvirke.

I gentagne tilfælde med afvisning af lægebehandling mv. vil der være grundlag for at anvende bortfaldsreglen i lovens § 21, stk. 1, nr. 3 (forhalelse af helbredelsen).

21.4 Forhalelse af helbredelsen

Retten til sygedagpenge falder bort, hvis den sygemeldte – en lønmodtager eller en selvstændig – ved sin adfærd forhaler helbredelsen, jf. lovens § 21, stk.1, nr. 3.

Som eksempler på forhalelse af helbredelsen kan nævnes fodboldspil, når den pågældende er sygemeldt på grund af en knæ- eller fodlidelse, og rygbelastende fritidsarbejde, når den pågældende er sygemeldt fra sit hovederhverv på grund af en ryglidelse. Det kan ligeledes betragtes som en forhaling af helbredelsen, hvis den sygemeldte undlader at følge lægens anvisninger om rekreation, eller hvis den sygemeldte udskyder en operation, der har betydning for arbejdsdygtigheden og ikke er forbundet med risiko for liv eller førlighed. Dog skal kommunen være opmærksom på, at der også kan være situationer, hvor den sygemeldte langsomt forsøger at genoptage aktiviteter, som f.eks. deltagelse i gymnastik, der både kan have en helbredende effekt, men som også i nogle tilfælde kan forværre lidelsen. Det kan i den enkelte sag være hensigtsmæssigt, hvis kommunens lægekonsulent foretager en vurdering af den sygemeldtes adfærd.

Der kan være tilfælde, hvor det er vanskeligt at bedømme, om situationen – f.eks. udeblivelse fra en planlagt fysiurgisk behandling – skal henføres under lovens § 21, stk. 1, nr. 2, eller nr. 3. Det må i disse tilfælde afhænge af en konkret vurdering, om forholdet skal betragtes som afvisning af behandling eller forhalelse af helbredelsen, jf. Principafgørelse D-17-06.

Den sygemeldte har ikke mulighed for at fortryde sin adfærd og generhverve retten til sygedagpenge. Udbetalingen af sygedagpengene kan således ikke genoptages i den igangværende sygefraværsperiode.

21.5 Tidspunkt for bortfald

Om standsningstidspunktet fremgår det af lovens § 21, stk. 3, at retten til sygedagpengene ophører fra dagen efter det tidspunkt, hvor betingelserne for udbetaling ikke længere er opfyldt.

21.6 Genoptagelse af udbetaling af sygedagpenge

Udbetaling af sygedagpenge, der er bortfaldet efter stk. 1, nr. 1 (manglende medvirken) eller nr. 2 (afvisning af lægebehandling), genoptages dagen efter det tidspunkt, hvor betingelserne for udbetaling af sygedagpenge på ny er opfyldt, hvis dette sker senest 4 uger efter, at den sygemeldte er blevet underrettet om bortfaldet.

Eksempel:

Ydelsescenteret modtager anmeldelse om sygefravær fra sygemeldtes virksomhed fredag den 16. oktober. Ydelsescenteret sender mandag den 19. oktober oplysningsskema og følgebrev til den sygemeldte med oplysning om konsekvenser ved, at skemaet ikke indsendes/indsendes for sent. Kommunen skal således have modtaget skemaet senest den 27. oktober.

Skemaet modtages ikke retur i kommunen den 27. oktober, og sygedagpengene stilles i bero fra og med den 28. oktober, og der iværksættes en partshøring af sygemeldte. Sidste dag med udbetaling er således den 27. oktober.

Kommunen sender i dette eksempel efterfølgende partshøringsbrevet den 29. oktober. Den sygemeldte modtager brevet den 30. oktober. Det fremgår af brevet, at den sygemeldte inden 4 uger, dvs. senest den 27. november, har mulighed for at fremsende skemaet og således fortryde den manglende medvirken, og på ny får udbetalt sygedagpenge.

Den sygemeldte sender skemaet til kommunen den 10. november. Kommunen modtager skemaet den 11. november. Udbetaling af sygedagpenge kan ske igen fra den 12. november.

Udbetaling af sygedagpenge kan således genoptages, hvis den sygemeldte inden for tidsfristen efterfølgende medvirker ved kommunens opfølgning, og begrundelsen for at standse udbetalingen af sygedagpengene ikke længere er til stede.

Sygedagpenge udbetales fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte igen medvirker. Det kan f.eks. være ved at deltage i et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller ved at aflevere oplysningsskemaet. Bestemmelsen vil også gælde manglende medvirken i tilfælde, hvor kommunen har overladt hele eller dele af indsatsen til andre aktører.

Formålet med bestemmelsen er dels, at den sygemeldte herved får et økonomisk incitament til igen at medvirke i opfølgningen, dels at fastsætte en sanktion, der er rimelig i forhold til den manglende medvirken.

Der er en frist på 4 uger, både for så vidt angår bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, hvor den sygemeldte kan fortryde sin manglende medvirken i opfølgningen, og bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, hvor den sygemeldte kan fortryde manglende deltagelse i et aktivt tilbud eller afvisning af at modtage lægebehandling.

Kommunen skal ved meddelelse om bortfald af sygedagpengene orientere den sygemeldte om, at udbetalingen af sygedagpenge kan genoptages, hvis betingelsen på ny er til stede senest 4 uger efter underretningen om bortfaldet. Også i forhold til overholdelse af denne frist gælder Ankestyrelsens praksis med hensyn til, hvem der har bevisbyrden for at et brev er afsendt/modtaget. Det må herefter normalt antages, at breve, der bliver befordret med Post Danmark, kommer frem til adressaten. Der må være særlige forhold, som kan afkræfte denne formodning, hvis det skal antages, at et brev ikke er kommet frem. Se Principafgørelserne D-15-08 og 111-09.

Tidsfristerne for opfølgning påvirkes som udgangspunkt ikke af en eventuel periode med manglende medvirken eller afvisning af at modtage lægebehandling, forudsat at perioden i øvrigt kan anses for en sammenhængende periode set i forhold til sygedagpengeloven, herunder at der ikke påbegyndes en ny arbejdsgiverperiode.

Opfølgning, der skulle have fundet sted under perioden med manglende medvirken, iværksættes så hurtigt som muligt efter, at den sygemeldte igen medvirker.

21.7 Underretning af arbejdsgiveren

Kommunen skal informere arbejdsgiveren, når kommunen tager skridt til at standse udbetalingen af sygedagpenge. Information til arbejdsgiveren skal f.eks. gives, hvis en sygemeldt ikke returnerer oplysningsskemaet, udebliver fra et aftalt møde eller, hvis kommunen i øvrigt får oplysninger, der kan give anledning til bortfald af sygedagpenge efter § 21, stk. 1, nr. 1 eller 2.

Til toppen

22.1 Sygemeldtes manglende overholdelse af pligt til at anmelde og dokumentere fravær

Den sygemeldte har pligt til at anmelde og dokumentere sygefraværet. Retten til sygedagpenge falder bort, så længe pligten hertil ikke er opfyldt. Der henvises til pkt. 35-39 og pkt. 43-44 om det nærmere indhold af reglerne om anmeldelse og dokumentation for henholdsvis lønmodtagere og selvstændige.

Til toppen

23.1 Situationer med bortfald af sygedagpenge alene fra arbejdsgiveren

Lovens § 23 handler om de situationer, hvor det kun er lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren, der falder bort. Det drejer sig om følgende situationer, hvor lønmodtageren:

1) har pådraget sig sygdommen med forsæt eller grov uagtsomhed,

2) har fortiet væsentlige helbredsoplysninger,

3) er omfattet af en arbejdskonflikt eller

4) har pådraget sig sygdommen under aftjening af værnepligt eller under tjeneste i hjemmeværn, civilforsvar mv.

I disse situationer vil den sygemeldte i stedet have ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

23.2 Situationer, hvor sygdommen er pådraget ved forsæt eller grov uagtsomhed

Efter lovens § 23, nr. 1, falder retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren bort, hvis lønmodtageren har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed. I så fald vil lønmodtageren i stedet kunne få udbetalt sygedagpenge fra kommunen, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Det er en forudsætning for bortfaldet af arbejdsgiverens pligt til at udbetale sygedagpenge, at der er en forbindelse, herunder en tidsmæssig forbindelse, mellem lønmodtagerens forsætlige eller groft uagtsomme handling og det efterfølgende sygefravær.

Hvis lønmodtageren sygemeldes på grund af en gammel skade, vil der normalt være ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren ved senere fravær på grund af samme skade, selvom skaden oprindelig er pådraget forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

I det følgende omtales eksempler på tilfælde, hvor en sygdom kan være pådraget ved forsæt eller grov uagtsomhed:

Sport

Hvis sygefraværet skyldes en skade, der er sket under udøvelse af sport eller lignende aktiviteter, som må anses for at være led i en normal livsudfoldelse, vil arbejdsgiveren normalt være forpligtet til at udbetale sygedagpenge.

Det er ikke tilstrækkeligt til at fritage arbejdsgiveren, at der er tale om udøvelse af en sport, der kan karakteriseres som særlig risikobetonet, f.eks. faldskærmsudspring, karate eller boksning. Der skal ved vurderingen lægges vægt på, om den sportsudøvende i det væsentlige har fulgt givne regler og anvisninger, herunder sædvanlige sikkerhedsforanstaltninger, om han/hun er gået ret meget videre end træningstilstanden gjorde det muligt, og om sportsudøvelsen i øvrigt er sket inden for organiserede rammer.

Er der tale om en sportsgren, hvor en vis uddannelse er nødvendig, vil det være en forudsætning for arbejdsgiverens pligt til at udbetale sygedagpenge, at de uddannelsesmæssige krav er opfyldt og tilgodeset af lønmodtageren.

Slagsmål

Når en person har pådraget sig en skade under et slagsmål, må den pågældende selv dokumentere, at han ikke har udvist grov uagtsomhed. Dette kan f.eks. ske ved dokumentation for, at han selv blev overfaldet eller ved, at han måtte gribe ind for at hjælpe eller beskytte en anden person, der blev overfaldet.

Beruselse

Der er tale om grov uagtsomhed, hvis der foreligger en klar årsagssammenhæng mellem beruselse og en skade. Årsagssammenhængen afhænger af omstændighederne. Hvis skaden er opstået under normal livsudfoldelse, kan beruselse som udgangspunkt ikke angives som årsag til skaden.

Alkoholisme betragtes ikke som en selvforskyldt sygdom, jf. Principafgørelse D-3-95, hvor Ankestyrelsen udtalte, at en arbejdsgiver var forpligtet til at udbetale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden til en medarbejder, der var fuldt uarbejdsdygtig og under behandling for alkoholisme. Sygdommen kunne ikke anses for at være selvforskyldt. Ankestyrelsen udtalte, at alkoholisme efter omstændighederne kan betragtes som en sygdom, der kan give ret til sygedagpenge, hvis sygedagpengelovens betingelser i øvrigt er opfyldt. Se herom under pkt. 7.1.

Overtrædelser af færdselsloven

Sygefravær som følge af egen alvorlig overtrædelse af færdselsloven anses som pådraget ved grov uagtsomhed. Som eksempler på grov uagtsomhed kan nævnes:

1) Skade pådraget ved at køre bil i spirituspåvirket tilstand, uden at have kørekort eller efter at have fået frakendt kørekortet.

2) Skade pådraget ved at køre med en spirituspåvirket fører eller fører uden kørekort, hvor passageren havde kendskab til disse forhold.

3) Skade pådraget i forbindelse med tilsidesættelse af den ubetingede vigepligt.

4) Skade pådraget ved kørsel med ulovligt eller defekt køretøj eller ved kørsel uden anvendelse af påbudt sikkerhedsudstyr.

Hvis lønmodtageren kommer til skade ved en færdselsulykke, hvor modparten bærer hele skylden for ulykken, vil arbejdsgiveren ikke være fritaget for pligten til at udbetale sygedagpenge. Arbejdsgiveren kan dog i så fald efter erstatningsansvarsloven eventuelt rejse regreskrav mod skadevolderen.

Bibeskæftigelse

Hvis en lønmodtager med flere arbejdsforhold pådrager sig en skade under udøvelsen af sin bibeskæftigelse, har lønmodtageren normalt ret til sygedagpenge fra såvel hovedarbejdsgiveren som arbejdsgiveren i bibeskæftigelsen. Dette gælder dog ikke, hvis den sygemeldte har udvist grov uagtsomhed i det konkrete tilfælde. Det anses ikke for ikke grov uagtsomhed, blot fordi bibeskæftigelsen er særlig risikobetonet.

Overtrædelser af sikkerhedsforskrifter

Sygdom, der opstår som følge af overtrædelse af sikkerhedsforskrifter påbudt af Arbejdstilsynet eller af virksomhedens sikkerhedsudvalg, anses som pådraget ved grov uagtsomhed. Det er dog en forudsætning, at lønmodtageren er blevet orienteret om sikkerhedsforskriften.

Kosmetiske operationer

En lønmodtagers sygefravær på grund af en kosmetisk operation eller eftervirkningerne heraf anses for pådraget ved forsæt, hvis operationen udelukkende er foretaget af kosmetiske hensyn. Arbejdsgiveren er derfor i sådanne tilfælde fritaget for pligten til at udbetale sygedagpenge.

Frivillig sterilisation

Hvis en lønmodtager har sygefravær på grund af frivillig sterilisation, dvs. sterilisation som ikke er lægeligt indiceret, betragtes det som sygdom pådraget ved forsæt. Arbejdsgiveren er derfor i sådanne tilfælde fritaget for pligten til at udbetale sygedagpenge.

Organdonation

Er der tale om sygefravær som følge af organdonation, eksempelvis fordi en lønmodtager afgiver sin ene nyre til en anden person, er arbejdsgiveren fritaget for at udbetale sygedagpenge. Lønmodtageren har i denne situation pådraget sig uarbejdsdygtigheden ved forsæt.

Selvmordsforsøg

Sygefravær som følge af selvmordsforsøg anses som udgangspunkt ikke for pådraget ved forsæt eller grov uagtsomhed.

23.3 Fortielse af væsentlige helbredsoplysninger

Efter lovens § 23, nr. 2, falder arbejdsgiverens pligt til at udbetale sygedagpenge bort, hvis lønmodtageren har fortiet helbredsoplysninger, der har væsentlig betydning for ansættelsesforholdet, herunder arbejdsgiverens mulighed for at kunne opnå ret til refusion ved indgåelse af en aftale efter lovens § 56 om kronisk sygdom mv.

Hvis arbejdsgiveren fritages for sin sygedagpengeforpligtelse, udbetaler kommunen i stedet sygedagpengene. Det er dog en forudsætning, at de almindelige betingelser for udbetaling af sygedagpenge fra kommunen er opfyldt, dvs. beskæftigelseskrav, anmeldelsesfrist, dokumentationskrav mv.

Retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren falder kun bort, hvis lønmodtagerens sygefravær skyldes den lidelse, som lønmodtageren har undladt at oplyse om.

Bestemmelsen betyder, at lønmodtageren har pligt til på eget initiativ at oplyse arbejdsgiveren om, at han har en langvarig eller kronisk lidelse, der har givet anledning til fravær udover det normale, eller at han forventer f.eks. en hospitalsbehandling. Lønmodtageren har endvidere en pligt til at give sådanne oplysninger, hvis arbejdsgiveren f.eks. i forbindelse med en ansættelse spørger herom.

Hvis der inden sygefraværet kunne have været indgået en § 56-aftale i tilfælde af, at lønmodtageren havde oplyst om sin lidelse, er arbejdsgiveren fritaget for pligten til at udbetale sygedagpenge. Opstår sygdommen først efter ansættelsen, har lønmodtageren også pligt til at oplyse herom, hvis sygdommen betyder, at der kan indgås en § 56-aftale.

Ved bedømmelsen af, om der foreligger fortielse af helbredsoplysninger, som har væsentlig betydning for ansættelsesforholdet, lægges der især vægt på:

  • om lønmodtageren har været sygemeldt i lang tid eller i gentagne tilfælde på grund af samme sygdom før ansættelsen hos den nuværende arbejdsgiver. Hvis sidste sygemelding ligger mere end 1 år tilbage, kan arbejdsgiveren formentlig ikke påberåbe sig, at der foreligger fortielse
  • om lønmodtageren har været klar over, at der var en reel risiko for, at samme sygdom ville medføre en ny sygemelding og
  • om lønmodtageren har fået besked om, at der senere skal ske indlæggelse eller ambulant behandling på sygehus eller tilsvarende behandlingsinstitution.

Arbejdsgiveren kan ikke ved senere sygemelding fritages for sygedagpengepligten i arbejdsgiverperioden med henvisning til fortielse, hvis han ikke – når han får oplysning om sygdommen – tager initiativ til at indgå en § 56-aftale.

23.4 Sygdom i forbindelse med arbejdskonflikt

Efter lovens § 23, nr. 3, falder lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren bort under arbejdskonflikter i form af strejke og lockout.

Ved afgørelsen af, om der foreligger en ret til sygedagpenge, skal der skelnes mellem overenskomstmæssige konflikter og overenskomststridige konflikter.

Overenskomstmæssig konflikt

Arbejdsgiverens pligt til at udbetale sygedagpenge falder bort under en overenskomstmæssig konflikt, som lønmodtageren ville være omfattet af, hvis han ikke var sygemeldt. Det betyder, at arbejdsgiveren i disse tilfælde skal udbetale sygedagpenge, indtil konflikten indtræder. Se Principafgørelserne D-10-99 og D-11-99 angående betydningen af, om lønmodtageren har indledt sygefraværet, inden konflikten træder i kraft.

Ved en overenskomstmæssig konflikt overtager kommunen som hovedregel udbetalingen af sygedagpenge, hvis lønmodtageren var sygemeldt hos arbejdsgiveren inden konflikten.

Lønmodtagere, der er delvis sygemeldte på det tidspunkt, hvor den overenskomstmæssige konflikt starter, er kun berettiget til sygedagpenge for de timer, hvor de er uarbejdsdygtige.

Ophører konflikten, inden lønmodtageren har været sygemeldt i 21 kalenderdage, vil arbejdsgiveren normalt være forpligtet til at genoptage udbetalingen af sygedagpengene i den resterende del af arbejdsgiverperioden. Det er dog en forudsætning, at lønmodtageren er genantaget efter konfliktens ophør og har sygemeldt sig igen.

Opstår sygdommen under konflikten, har lønmodtageren ikke ret til sygedagpenge, hverken fra arbejdsgiveren eller kommunen. Når konflikten er afsluttet, vil lønmodtageren have ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra 1. fraværsdag efter konflikten, hvis lønmodtageren er genantaget og anmelder sygdommen hurtigst muligt til arbejdsgiveren.

Overenskomststridig konflikt

Når der er tale om en overenskomststridig lockout, har arbejdsgiveren pligt til at udbetale sygedagpenge, hvis lønmodtageren er sygemeldt før – eller bliver sygemeldt under – lockouten. Hvis arbejdsgiveren ikke opfylder sin forpligtelse hertil, udbetaler kommunen forskud på sygedagpengene og afkræver herefter arbejdsgiveren det udbetalte beløb.

Er der tale om en overenskomststridig strejke – og lønmodtageren er sygemeldt før strejken – falder arbejdsgiverens pligt til at udbetale sygedagpenge bort fra det tidspunkt, hvor konflikten indtræder.

Hvis arbejdsgiverperioden ikke er udløbet ved strejkens begyndelse, er der ikke ret til sygedagpenge fra kommunen under strejken.

Hvis lønmodtageren har været sygemeldt i mere end 21 kalenderdage ved konfliktens indtræden, fortsætter kommunen udbetalingen af sygedagpenge under konflikten.

Er arbejdsgiverperioden ikke udløbet på det tidspunkt, hvor konflikten ophører, udbetaler arbejdsgiveren sygedagpenge for de resterende dage, regnet fra 1. fraværsdag. Det er dog en forudsætning for, at arbejdsgiveren skal genoptage udbetalingen af sygedagpenge, at lønmodtageren er genantaget og har sygemeldt sig på ny til arbejdsgiveren efter konflikten.

Opstår sygdommen under strejken, er der hverken ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren eller kommunen, så længe konflikten varer.

Efter strejkens ophør har arbejdsgiveren den almindelige forpligtelse til at udbetale sygedagpenge under forudsætning af, at lønmodtageren er genantaget efter konfliktens ophør, og at sygefraværet anmeldes hurtigst muligt til arbejdsgiveren.

Sygemeldte lønmodtagere, der ikke direkte er omfattet af en arbejdskonflikt, har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren. Er en lønmodtager således blevet sygemeldt forud for en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, og det ikke findes godtgjort, at lønmodtageren har deltaget i denne konflikt, vil arbejdsgiveren have pligt til at fortsætte udbetalingen af sygedagpengene også efter starten af konflikten.

For en lønmodtager, der ikke direkte er omfattet af konflikten, men som bliver hjemsendt fra arbejdet i anledning af arbejdsstandsningen, er der ret til sygedagpenge fra kommunen i sygdomstilfælde, hvis den pågældende opfylder beskæftigelseskravet over for kommunen.

Ved afgørelse af, om beskæftigelseskravet er opfyldt, når sygdommen først indtræder efter konfliktens ophør, skal der ses bort fra konfliktperioder. 13-ugers perioden skal i stedet suppleres med det antal nærmest forudgående arbejdsdage, som svarer til antallet af arbejdsdage i konfliktperioden, jf. pkt. 32.1.3.

23.5 Sygdom under tjeneste i hjemmeværn, civilforsvar mv.

Retten til sygedagpenge falder bort, hvis lønmodtageren har pådraget sig sygdommen under tjeneste i hjemmeværn og civilforsvar, der er omfattet af lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., jf. lovens § 23, nr. 4. Sygedagpengene udbetales i stedet af kommunen.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at risikoen i disse situationer ikke påhviler arbejdsgiveren af hensyn til rekrutteringen til frivillig tjeneste i civilforsvar og hjemmeværn mv.

Hvis en lønmodtager bliver syg under udøvelse af hvervet som frivillig eller honorarlønnet brandmand, har KL henstillet, at kommunen som driftsudgift for brandvæsenet refunderer hovedarbejdsgiverens udgift til sygedagpenge til den tilskadekomne medarbejder.

Til toppen

Kapitel 8-9 (Ophævet

Pkt. 24-29 (Ophævet).

Til toppen

Afsnit III – Sygedagpenge til lønmodtagere

Kapitel 10 – Beskæftigelseskrav i forhold til arbejdsgiver

30.1 Ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren

En lønmodtager, der ikke modtager løn under sygdom, kan have ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i de første 21 kalenderdage af sygefraværet. Det kræver dog, at lønmodtageren opfylder et beskæftigelseskrav overfor arbejdsgiveren, jf. lovens § 30, stk. 2.

Går en lønmodtager i løbet af arbejdsdagen hjem fra arbejde på grund af sygdom, vil der normalt først være ret til sygedagpenge fra den efterfølgende dag, jf. principafgørelse D-12-95.

Ret til nedsatte sygedagpenge efter sygedagpengelovens § 7, stk. 2, når en lønmodtager går hjem før arbejdstids ophør, kræver (i arbejdsgiverperioden), at der foreligger et skøn fra lønmodtagerens læge om delvis uarbejdsdygtighed. Se bemærkningerne til § 7, stk. 2 i lovforslag L 154 fremsat 2. februar 2006.

Hvorvidt en lønmodtager har ret til løn under sygdom afgøres ikke efter sygedagpengelovens bestemmelser men efter funktionærloven, overenskomst eller ansættelsesaftalen. Det er ikke kommunens opgave at vejlede om, hvorvidt lønmodtageren har ret til løn under sygdom.

Det er en forudsætning for arbejdsgiverens pligt til at udbetale sygedagpenge, at lønmodtageren er i beskæftigelse den dag, han sygemeldes.

30.2 Ny arbejdsgiverperiode

Foreligger der 2 adskilte sygeperioder, begynder der en ny arbejdsgiverperiode på 21 kalenderdage, når arbejdet har været genoptaget efter første sygeperiode. Det er uden betydning, om der er tale om et tilbagefald på grund af samme sygdom. Det er derimod en betingelse, at lønmodtageren har haft genoptaget arbejdet.

En lønmodtager, der efter 3 måneders sygdom begynder sit arbejde kl. 6.00, men må gå hjem kl. 6.30 på grund af sygdom, vil blive anset for at have genoptaget arbejdet. Lønmodtageren har derfor ret til på ny at få udbetalt sygedagpenge fra arbejdsgiveren i 21 kalenderdage fra og med den følgende dag.

Arbejdsgiveren har derimod ikke pligt til at udbetale sygedagpenge i en ny arbejdsgiverperiode, hvis lønmodtageren før raskmelding fra én sygdom bliver syg af en anden sygdom. I dette tilfælde regnes de 21 kalenderdage fortsat fra 1. fraværsdag på grund af den første sygdom.

I det tilfælde, hvor en medarbejder er sygemeldt og ønsker at holde ferie, opstår en særlig situation. Da sygdom er en feriehindring, kan ferie ikke holdes, medmindre den pågældende raskmelder sig. Dog vil der, hvis der udbetales nedsatte sygedagpenge på hele dage, hvis f.eks. den sygemeldte arbejder tre hele dage og er sygemeldt to dage, være mulighed for at holde ferie på de dage hvor der arbejdes hele dagen. Hovedferie kan imidlertid som regel ikke holdes på denne måde, da mindst 10 dage skal holdes i sammenhæng, og lønmodtageren i øvrigt har krav på at holde 3 uger i sammenhæng.

Når ferien er afholdt, og medarbejderen på ny kommer på arbejde, er det med en fornyet delvis sygemelding. Der er ikke tale om en raskmelding i normal forstand, men om en situation, hvor sygemeldingen for samme sygdomstilfælde genoptages, når den pågældende vender tilbage fra ferien. Dette gælder dog kun i de situationer, hvor lønmodtageren er i stand til at holde ferie med rekreativt formål uden at forhale helbredelsen. Se Principafgørelse D-3-01. I denne situation begynder der ikke en ny arbejdsgiverperiode.

Det er den sygemeldte selv, der skal informere kommunen om, at han ønsker at holde ferie, idet han har pligt til at oplyse om relevante ændringer i sine forhold.

Den arbejdsgiver, der udbetaler løn, har ikke ret til refusion, når den ansatte under en ferie ikke har ret til sygedagpenge. Dette skyldes, at arbejdsgiverens ret til refusion er et afledt krav.

30.3 Beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren

For at opnå ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren må lønmodtageren opfylde beskæftigelseskravet, som fremgår af lovens § 30, stk. 2. Lønmodtageren skal således på 1. fraværsdag have været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger før fraværet hos den pågældende arbejdsgiver og i denne periode have været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 74 timer.

Lønmodtageren har kun ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren, når begge betingelser er opfyldt.

30.3.1 Opgørelse af 8-ugers perioden

Lønmodtageren skal som hovedregel (undtagelsen for løsarbejder/vikar se nedenfor under pkt. 30.4) have været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger før fraværet hos den pågældende arbejdsgiver.

8-ugers kravet er opfyldt på ugedagen for ansættelse – 8 uger efter ansættelsen.

Eksempel:

En lønmodtager ansættes onsdag den 5. september og opfylder derfor beskæftigelseskravet onsdag den 31. oktober. Det betyder, at bliver han sygemeldt den 31. oktober, er 8-ugers kravet opfyldt. Bliver han derimod sygemeldt tirsdag den 30. oktober, er 8-ugers kravet ikke opfyldt.

 

 

 

 

 

Arbejdsfri perioder

Forekommer der dage i 8-ugers perioden, hvor lønmodtageren ikke har arbejdet, f.eks. afholdelse af ferie, søgnehelligdage, fravær på grund af egen sygdom eller fravær på grund af graviditet, fødsel, adoption eller børns alvorlige sygdom, eller hvis lønmodtageren efter aftale med arbejdsgiveren deltager i et kursus eller holder fri for egen regning, vil 8-ugers kravet være opfyldt, hvis lønmodtageren har været ansat i hele perioden.

Lønmodtagere, som af en offentlig arbejdsgiver har fået bevilget sygeorlov, betragtes fortsat som ansat hos den offentlige arbejdsgiver i relation til sygedagpengeloven, se Principafgørelse D-22-96.

Produktionsstandsning

Hvis en lønmodtager hjemsendes på grund af produktionsstandsning, anses ansættelsesforholdet for afbrudt. Hvis lønmodtageren bliver syg under hjemsendelsen, er arbejdsgiveren således ikke forpligtet til at udbetale sygedagpenge.

Arbejdsgiveren har derimod pligt til at udbetale sygedagpenge, også under en produktionsstandsning, hvis lønmodtageren er blevet sygemeldt inden dennes iværksættelse.

Samme ansættelsesforhold

Har lønmodtageren i 8-ugers perioden været ansat forskellige steder, men hos samme arbejdsgiver, anses kravet om 8 ugers ansættelse hos arbejdsgiveren for opfyldt. Se Principafgørelserne D-13-99 og D-19-00.

Ansættelse som svend hos læremesteren i umiddelbar forlængelse af læretidens udløb anses for samme ansættelsesforhold.

Virksomhedsoverdragelse

En lønmodtager, der har været ansat i 8 uger eller mere og er omfattet af reglerne i virksomhedsoverdragelsesloven, vil opfylde 8-ugers kravet overfor en ny arbejdsgiver ved sygdom indenfor de første 8 uger efter overdragelsen.

30.3.2 Opgørelse af 74 timers beskæftigelse

Lønmodtageren skal i 8-ugers perioden have været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 74 timer.

Det betyder, at en lønmodtager, der har en gennemsnitlig arbejdstid på mindre end 9 timer og 15 minutter pr. uge, ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren.

Ved opgørelse af de 74 timer medregnes samtlige arbejdstimer hos arbejdsgiveren, dvs. også ordinært og ekstraordinært overarbejde.

Fremgår det af overenskomsten, at spisepauser og andre pauser holdes uden for arbejdstiden, medregnes pauserne ikke ved opgørelsen af 74-timers kravet.

Undervisning

Ved undervisningstimer fastsættes beskæftigelsens varighed under hensyn til den forberedelsestid, der betales løn for i det enkelte tilfælde. Der anvendes således den omregningsfaktor, der er gældende for det pågældende område.

Eksempel:

En aftenskolelærer underviser 10 timer om ugen. Omregningsfaktoren oplyses til 1,5. Omregnet er arbejdstiden herefter 15 timer om ugen.

 

 

 

 

Ukendt arbejdstid

I særlige tilfælde er det ikke muligt at opgøre, hvor mange timer der arbejdes. I denne situation anvendes ved opgørelsen af, om 74-timers kravet er opfyldt, den samme beregningsmåde som efter ATP-loven.

Lønmodtagerens bruttoløn i de sidste 8 uger divideres med en fastsat arbejdsfortjeneste, der i 2008 er 159,35 kr. for mandlige lønmodtagere og 143,92 kr. for kvindelige lønmodtagere. Hvis resultatet er over 74 eller større, opfylder pågældende beskæftigelseskravet over for arbejdsgiveren.

Som eksempel på en sag om ukendt arbejdstid, se Principafgørelse D-06-94, som handler om beregning af sygedagpenge til en musiker, hvis arbejdstid og indtægt omfattede et nærmere fastsat antal scenetimer samt et ukendt antal øvetimer. Ifølge arbejdsgiverens oplysninger havde lønmodtageren en arbejdstid på ca. 27 timer ugentlig med en løn på 185 kr. pr. time. Det fremgik af en skriftlig aftale, at orkesteret optrådte minimum 120 timer pr. måned. Der var ikke fastlagt noget bestemt timetal pr. dag.

Det fremgik endvidere, at musikere normalt arbejder uden daglig øvetid defineret i kontrakterne, da det er kutyme inden for faget, at man har forberedt sit repertoire inden den angivne scenetid i kontrakterne. Lønmodtageren har i månederne april, maj og juni haft et varierende scenetimetal på mellem 118 til 130 timer, i alt gennemsnitlig 29 timer pr. uge. Udover scenetiden har der været egen ukontrollerbar øvetid og tilrettelæggelse af musikken.

Holddrift og weekend-arbejde

I forbindelse med holddrift eller weekend-arbejde kan der som kompensation blive udbetalt løn for flere timer end det, der er arbejdet. Ved opgørelse af 74-timers kravet medregnes kun de faktiske timer, der er arbejdet.

Eksempel:

Arbejdstiden på aften- og natarbejde for en sygeplejerske er 32 timer ugentlig. Som kompensation for aften- og natarbejdet udbetales løn for 37 timer ugentlig. Det er alene de 32 timer, som kan medregnes ved opgørelsen af 74-timers kravet.

 

 

 

 

Dage uden arbejdstimer

Hvis lønmodtageren i 8-ugers perioden ikke har arbejdet i 74 timer af grunde, der ikke kan tilregnes lønmodtageren som pligtforsømmelse, ses der bort fra sådanne dage uden beskæftigelse. 8-ugers perioden forlænges i dette tilfælde bag ud med lige så mange dage, som dage uden arbejdstimer har varet.

Beskæftigelseskravet anses for opfyldt, hvis arbejdstimerne før og efter afbrydelsen er på mindst 74 timer i en således sammenlagt 8-ugers periode.

Eksempler på fravær, der ikke kan tilregnes lønmodtageren som pligtforsømmelse:

  • fravær på grund af ferie eller fridage,
  • søgnehelligdage,
  • sygdom, barsel og adoption,
  • dage, for hvilke der på grund af arbejdsløshedslovgivningens regler ikke udbetales dagpenge til et i øvrigt dagpengeberettiget, ledigt medlem,
  • hvis lønmodtageren har modtaget godtgørelse fra Lønmodtagernes Garantifond, f.eks. på grund af arbejdsgivers konkurs, eller
  • suspensions- og fritstillingsperioder, hvor arbejdsgiveren har udbetalt løn efter funktionærloven.

Eksempel:

Lønmodtageren har været sygemeldt i 7 uger og er derefter på arbejde i en uge. Lønmodtageren bliver syg og han opfylder således ikke 74 timers kravet inden 8-ugers perioden. Ved det nye sygefravær skal 74-timers kravet opgøres på baggrund af en periode på 8+7 uger, dvs. i alt 15 uger umiddelbart forud for 1. fraværsdag.

 

 

 

 

 

 

30.4 Løsarbejder/vikar

Lovens § 30, stk. 4, er en undtagelsesbestemmelse til lovens § 30, stk. 2.

Det følger således af lovens § 30, stk. 4, at en arbejdsgiver er forpligtet til at udbetale sygedagpenge, hvis lønmodtageren tidligere har været ansat ved den samme arbejdsgiver, og arbejdstimerne inden for de sidste 8 uger er på mindst 74 timer.

Bestemmelsen i lovens § 30, stk. 4, er rettet mod de såkaldte løsarbejderansættelser. En løsarbejderansættelse adskiller sig typisk fra fastansættelse eller løbende ansættelse ved, at der er tale om kortvarige eller tilfældige arbejdsforhold, hvor ansættelsens ophør som hovedregel er bestemt på forhånd.

For at opnå ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren skal løsarbejderen ved sygdommens indtræden være i aktuel beskæftigelse hos arbejdsgiveren. Er løsarbejderen ikke på arbejde den dag, hvor han bliver syg, er det en forudsætning for, at arbejdsgiveren skal betale sygedagpenge, at løsarbejderen var på arbejde dagen før sygdommens indtræden og skulle have været på arbejde igen den dag, hvor han sygemelder sig.

Eksempel 1:

En kvinde er tilknyttet arbejdsgiveren på løsarbejdervilkår. Hun er i beskæftigelse i perioden 5. november – 4. december, hvorefter hun ophører. Det aftales, at hun skal arbejde i perioden 12. – 20. december.

Kvinden bliver sygemeldt den 11. december.

Kvinden har ikke ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren, da hun ikke er i ansættelse hos arbejdsgiveren den 11. december.

Eksempel 2:

En kvinde er tilknyttet arbejdsgiveren på løsarbejdervilkår. Hun er i beskæftigelse i perioden 5. november – 4. december, hvorefter hun ophører. Det aftales, at hun skal arbejde i perioden 12. – 20. december.

Kvinden bliver sygemeldt den 12. december.

Kvinden har da ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren.

Til belysning af, hvorvidt der er tale om en løsarbejderansættelse eller en fastansættelse/løbende ansættelse, skal der ses på lønmodtagerens konkrete ansættelse.

I Principafgørelse D-22-06 blev en kvinde, efter en konkret vurdering, anset for at være ansat i et løbende ansættelsesforhold.

Kvinden var førtidspensionist og havde siden 2001 haft arbejde som freelancekonsulent. Hun arbejdede 10 faste dage om måneden og havde derudover nogle gange ekstra arbejde. Arbejdet blev aftalt flere måneder i forvejen. Den oprindelige kontrakt, som hun indgik med firmaet i 2001, var stadig gældende, og hun var aldrig blevet orienteret om, at hun efter arbejdsgivers opfattelse ikke længere blev betragtet som fastansat.

Arbejdsgiveren anså kvinden for at være ansat som løsarbejder, hvorfor der ikke blev udbetalt sygedagpenge i arbejdsgiverperioden.

Ankestyrelsen anså kvinden for at være ansat i et løbende ansættelsesforhold. Det betød, at beskæftigelseskravet i forhold til kommunen skulle vurderes i forhold til dette.

Sagen blev i øvrigt hjemvist til kommunen til fornyet afgørelse og vurdering af, om kvindens arbejdsgiver var forpligtet til at udbetale sygedagpenge for de første 2 uger af sygefraværet, herunder om kvinden var fuld uarbejdsdygtig.

Begrundelsen for afgørelsen var, at kvindens freelanceaftale af 10. august 2001 fortsat ansås for gældende i arbejdsforholdet den 18. april 2005. Ankestyrelsen lagde vægt på, at det ikke fremgik, at der var sket ændringer i kvindens arbejdsform siden kontraktens indgåelse. Ankestyrelsen lagde også vægt på, at arbejdsgiveren i brev af 30. april 2004 henviste til den tidligere indgåede kontrakt, som skulle fortsætte som hidtil.

Ankestyrelsen lagde uanset den manglende indbetaling af ATP i denne forbindelse vægt på, at kvinden var månedslønnet. Hun havde forud for sin sygemelding arbejdet 10 faste dage om måneden og havde derudover indimellem ekstra arbejde. Arbejdet blev aftalt flere måneder i forvejen i forbindelse med planlægning af arbejdsopgaver.

Ankestyrelsen lagde tillige vægt på, at arbejdsgiveren på skema dp 201 om anmodning om dagpenge samt anmeldelse af fravær og evt. anmodning om dagpengerefusion havde oplyst, at kvinden havde været ansat i mere end 13 uger.

Ankestyrelsen bemærkede, at det ikke var afgørende for vurderingen af kvindens arbejdsforhold, at arbejdsgiveren betragtede hende som løsarbejder og derfor ikke havde udbetalt dagpenge i arbejdsgiverperioden.

I Principafgørelse D-13-07 var spørgsmålet, om en kvinde tilknyttet Vikarkorpset skulle anses for at være løsarbejder eller ansat i et løbende ansættelsesforhold.

Det fremgik af kvindens ansættelsesbrev, at hun blev ansat i A kommune fra den 15. oktober 2003 som social- og sundhedsassistent. Tjenestestedet ville indtil videre være Sundhedsforvaltningen, Vikarkorpset. Hun blev ansat som timelønnet freelancer, og der aftaltes derfor ikke en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid. Ansættelsen fandt sted efter den til enhver tid gældende overenskomst for social- og sundhedspersonale, indgået mellem A kommune og F forbund.

Tilrettelæggelsen af arbejdet foregik typisk sådan, at Vikarkorpset ringede til pågældende og oplyste, hvor og hvornår der var arbejde, og at det i princippet var muligt for freelanceansatte at sige nej tak til det konkrete job. Konkret var der tale om arbejde på plejehjem eller i plejeordninger i A kommune. Der var ikke noget opsigelsesvarsel. Vikarkorpset opfattede aftalen således, at hun ikke var ansat mellem de forskellige vikarjobs. Vikararbejdet aftaltes fra gang til gang.

Kvinden oplyste, at der blev lavet et 3 måneders rådighedsskema, hvor vikarerne udfyldte, om de ville have dag-, aften- eller nattevagter, samt hvilke dage de kunne arbejde.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at hun måtte betragtes som løsarbejder og ikke i et løbende ansættelsesforhold. Udvalget lagde vægt på, at kvinden var timelønnet freelancer, at der ikke var aftalt nogen gennemsnitlig ugentlig arbejdstid, og at der ikke var opsigelsesvarsel. Hun udfyldte et 3 måneders rådighedsskema, som angav, hvornår hun kunne stå til rådighed for et arbejde, og hun havde mulighed for at sige nej til et arbejde. Vikarkorpset, som kvinden var tilknyttet, anså hende ikke som ansat mellem de forskellige jobs.

Det er – for denne gruppe – som hovedregel en betingelse for opfyldelse af beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge fra kommunen, at de er dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse.

Til toppen

31.1 Ansættelsesforholdet ophører inden udløbet af arbejdsgiverperioden

Arbejdsgiveren er således som udgangspunkt kun forpligtet til at udbetale sygedagpenge indtil ansættelsen ophører.

Hvis ansættelsen ophører i løbet af en arbejdsdag, ophører arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale sygedagpenge først fra dagen efter.

Bestemmelsen får bl.a. betydning i de tilfælde, hvor lønmodtagere måtte melde sig syge i forbindelse med en afskedigelse.

31.2 Vikarer

Bestemmelsen om, at sygedagpengene ophører ved ansættelsens ophør, gælder dog ikke for de beskæftigelsesforhold, hvor den sygemeldte er løsarbejder og opfylder beskæftigelseskravet i sygedagpengelovens § 30, stk. 4.

En vikar, der opfylder denne betingelse, er således berettiget til sygedagpenge fra arbejdsgiveren de dage, hvor pågældende skulle have været på arbejde i arbejdsgiverperioden, jf. lovens § 30, stk. 1.

Eksempel:

Scandia Vikar ansætter en sygeplejerske til vikarbeskæftigelse på Hvidovre Hospital. Sygeplejersken bliver syg om tirsdagen i en uge, hvor hun skulle arbejde mandag, tirsdag og søndag. Dette ugeskema var aftalt for de følgende 4 uger. Den sygemeldte har, da hun bliver syg, samlet set haft beskæftigelse for Scandia Vikar i over 74 timer indenfor de seneste 8 uger og er berettiget til sygedagpenge fra arbejdsgiveren de fraværsdage, hvor hun skulle have været i beskæftigelse i de første 21 dage.

Baggrunden for denne begrænsning af bestemmelsens personkreds er, at en arbejdsgiver ellers ved brug af løsarbejdere helt kunne undgå arbejdsgiverforpligtelsen ved deres ansattes sygdom, og på denne måde dels overføre en økonomisk forpligtelse på det offentlige, dels være betydelig bedre stillet rent økonomisk end arbejdsgivere, der beskæftiger fastansatte.

31.3 Beskæftigelsesforhold hvor det er aftalt at ansættelsesforholdet ophører ved sygdom

Ud fra samme hensyn som ovenfor fremgår det af bestemmelsen, at arbejdsgivere fortsat er forpligtet til - inden for arbejdsgiverperioden - at udbetale sygedagpenge i de tilfælde, hvor det er aftalt, at ansættelsesforholdet ophører ved sygdom.

Forpligtelsen gælder dog i disse tilfælde kun indtil det tidspunkt, hvor ansættelsesforholdet af andre grunde skulle ophøre. Det betyder, at arbejdsgiveren trods vilkåret om ansættelsesophør ved sygdom, er forpligtet til at udbetale sygedagpenge indtil den sygemeldtes ansættelse f.eks. i et barselvikariat på ½ år skulle være ophørt i den almindelige arbejdsgiverperiode på 21 dage.

31.4 Kommunen overtager arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale sygedagpenge i resten af arbejdsgiverperioden

Den sygemeldte, som ved ansættelsens ophør i arbejdsgiverperioden ikke er berettiget til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i den resterende del af perioden på 21 dage regnet fra første fraværsdag, er berettiget til sygedagpenge fra kommunen.

Der er efter denne bestemmelse kun ret til sygedagpenge i den resterende del af arbejdsgiverperioden. For derudover at være berettiget til sygedagpenge efter arbejdsgiverperioden, skal den sygemeldte opfylde en af betingelserne i lovens § 32, stk. 1.

Beregningen af sygedagpengene vil i disse tilfælde ske efter reglerne om udbetaling af sygedagpenge fra kommunen. Sygedagpenge fra kommunen beregnes på grundlag af et timetal på maksimalt 37 timer. Der er således et lille antal personer, der får beregnet sygedagpengene på grundlag af et lavere timetal, end hvis de havde været berettiget til sygedagpenge fra arbejdsgiveren. Det gælder for personer, der arbejder mere end 37 timer om ugen, og hvis ansættelse på grund af opsigelse eller afskedigelse ophører i arbejdsgiverperioden. Se pkt. 50.2.

Til toppen

Kapitel 11 – Ophævet

32-34. (Ophævet).

Til toppen

Kapitel 12 – Anmeldelse af sygefravær og dokumentation

Lønmodtagerens anmeldelse over for arbejdsgiver

35.1 Anmeldelsesfristen

Lønmodtageren skal anmelde sit sygefravær til arbejdsgiveren hurtigst muligt og senest 2 timer efter, at lønmodtageren skulle have været mødt på arbejde.

Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt for arbejdsgiveren at fastsætte en kortere tidsfrist end 2 timer efter sædvanlig mødetid for anmeldelse af sygefravær. Det kan være tilfældet, hvis der gør sig særlige produktionsforhold gældende på virksomheden. Det kan også være tilfældet inden for brancher – f.eks. rengøringssektoren – hvor det er forbundet med vanskeligheder at skaffe den nødvendige vikarhjælp på grund af den ofte korte arbejdstid.

Hvis der er fastsat anmeldelsesfrister, der afviger fra de normale 2 timer, bør dette fremgå af personalecirkulære, ansættelsesbrev eller lignende.

Hvis lønmodtageren anmelder sygefraværet ved personlig henvendelse – f.eks. ved at meddele arbejdsgiveren, at han må gå hjem på grund af sygdom og af samme grund ikke vil kunne komme på arbejde den følgende dag – er anmeldelse af sygdommen dog sket rettidigt og i overensstemmelse med reglerne herfor.

Der er ikke i loven angivet formkrav med hensyn til anmeldelsen over for arbejdsgiveren. Det må afhænge af indholdet af virksomhedens personalecirkulære mv. eller af en forudgående individuel aftale med arbejdsgiveren, om en sygemelding pr. e-mail eller sms kan ligestilles med en telefonisk sygemelding.

Det er ikke et krav, at lønmodtageren anmelder sit sygefravær personligt. Men lønmodtageren bærer ansvaret for, at den, der anmelder på hans vegne, foretager anmeldelsen rettidigt og korrekt.

Hvis lønmodtageren udebliver fra arbejdet uden at melde sig syg, vil arbejdsgiveren ikke være forpligtet til at udbetale sygedagpenge, selv om arbejdsgiveren senere bliver bekendt med, at fraværet skyldes sygdom.

35.2 Forlængelse af sygefravær

Hvis lønmodtageren under en sygeperiode raskmelder sig over for arbejdsgiveren fra en bestemt dato, må han anmelde over for arbejdsgiveren, hvis han alligevel ikke kan møde på arbejde den forudbestemte dato på grund af tilbagefald eller ny sygdom.

Hvis lønmodtageren derimod under sygefraværet informerer arbejdsgiveren om, at han formentlig vil kunne genoptage arbejdet fra en bestemt dato, er han ikke forpligtet til at anmelde på ny, hvis han alligevel ikke kan komme. I sådanne tilfælde foreligger der ikke en egentlig raskmelding.

35.3 Overskridelse af anmeldelsesfristen

Hvis anmeldelsen af sygefraværet sker for sent, falder lønmodtagerens ret til sygedagpenge bort til og med anmeldelsesdagen.

Arbejdsgiveren har herefter pligt til at udbetale sygedagpenge fra og med 1. fraværsdag efter, at anmeldelsen er sket og i den resterende del af arbejdsgiverperioden, der fortsat regnes fra 1. sygefraværsdag.

I de tilfælde, hvor retten til sygedagpenge mistes som følge af for sen anmeldelse, kan lønmodtageren ikke i stedet få udbetalt de mistede sygedagpenge fra kommunen.

Arbejdsgiverens fritagelse for pligten til at udbetale sygedagpenge forudsætter, at arbejdsgiveren hurtigst muligt gør indsigelse mod den for sene anmeldelse. I tvivlstilfælde påhviler det arbejdsgiveren at sandsynliggøre, at der er gjort indsigelse.

Hvis der foreligger en fyldestgørende begrundelse for den sene anmeldelse, er arbejdsgiveren alligevel forpligtet til at udbetale sygedagpenge fra 1. fraværsdag. En fyldestgørende begrundelse kan f.eks. være, at lønmodtageren af helbredsmæssige årsager, herunder ved hospitalsindlæggelse, ikke er i stand til at overholde tidsfristen.

Det er kommunen, der ud fra en konkret vurdering træffer afgørelse om arbejdsgiverens pligt til at udbetale sygedagpengene, men afgørelsen kan indbringes for beskæftigelsesankenævnet.

Til toppen

Lønmodtagerens dokumentation over for arbejdsgiver

36.1 Generelt

Lønmodtageren skal inden for en rimelig frist dokumentere, at fraværet skyldes sygdom, hvis arbejdsgiveren stiller krav om at få en sådan dokumentation.

Arbejdsgiveren kan have et generelt krav om dokumentation formuleret i et personalecirkulære eller lignende eller fremsætte sit dokumentationskrav konkret i hvert enkelt sygdomstilfælde.

Lønmodtageren kan fremlægge dokumentation i form af en skriftlig sygemelding eller på anden måde.

36.2 Skriftlig sygemelding

Arbejdsgiveren kan forlange at få en skriftlig erklæring fra lønmodtageren om, at fraværet skyldes sygdom, jf. lovens § 36, stk. 2.

En sådan erklæring kan arbejdsgiveren tidligst kræve at få i hænde på den 2. fraværsdag. Søn- og helligdage regnes ikke med, heller ikke selv om lønmodtageren sædvanligvis arbejder f.eks. om søndagen.

Ved at få erklæringen ”i hænde” forstås, at den skriftlige sygemelding skal være kommet frem til arbejdspladsens adresse senest ved arbejdstids ophør den dag, der er fastsat som fristen for af­leveringen.

36.3 Overskridelse af fristen for dokumentation

Hvis dokumentationen fra lønmodtageren kommer for sent frem, falder retten til sygedagpenge bort fra og med den dag, hvor dokumentationen skulle have været arbejdsgiveren i hænde og til og med den dag, hvor den modtages.

Arbejdsgiveren er igen forpligtet til at udbetale sygedagpenge fra og med den følgende fraværsdag efter, at han har modtaget dokumentationen.

Arbejdsgiverens fritagelse for at udbetale sygedagpenge forudsætter dog, at arbejdsgiveren hurtigst muligt, dvs. senest 2. arbejdsdag efter den dag, hvor dokumentationen skulle have været modtaget, gør indsigelse mod den sene fremsendelse af dokumentationen eller dens form. Ved arbejdsdag forstås mandag-fredag i en 5-dages-uge. Dog tæller lørdage og søndage med, hvis arbejdsgiverens administrationspersonale arbejder disse dage.

I de tilfælde hvor retten til sygedagpenge mistes som følge af for sen aflevering af dokumentation, kan lønmodtageren ikke i stedet få udbetalt sygedagpenge fra kommunen.

Hvis lønmodtageren ikke overholder dokumentationsreglerne, må kommunen foretage en konkret vurdering af, om der foreligger en rimelig grund til, at dokumentationsreglerne ikke er overholdt.

Foreligger der en rimelig grund til den sene aflevering af dokumentationen, er arbejdsgiveren forpligtet til at udbetale sygedagpenge. Det er kommunen, der træffer afgørelse herom, men afgørelsen kan indbringes for beskæftigelsesankenævnet.

Til toppen

36 a.1 Mulighedserklæring – en lægeerklæring til virksomheden – formål mv.

Mulighedserklæringen er en ny lægeerklæring med fokus på de muligheder, som lønmodtageren har for at udføre arbejdsopgaver på trods af sygdommen. Mulighedserklæringen består af to dele. Den første del indeholder arbejdsgivers og lønmodtagers vurdering af sygdommens betydning for lønmodtagerens arbejde, og den anden del indeholder lægens vurdering.

Formålet med mulighedserklæringen er at forbedre muligheden for at arbejdsfastholde sygemeldte, herunder give mulighed for gradvis tilbagevenden.

Mulighedserklæringen anvendes, hvis der i dialogen mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren er usikkerhed om, hvilke arbejdsfunktioner lønmodtageren kan varetage.

Med ikrafttræden af mulighedserklæringen den 5. oktober 2009 ophører ”Lægeerklæring om uarbejdsdygtighed” med at eksistere.

36 a.2 Indhold i mulighedserklæringens første del

Den første del af lægeerklæringen udfyldes af arbejdsgiver og lønmodtager i fællesskab på baggrund af en samtale. I erklæringen beskrives arbejdsgivers og lønmodtagers vurdering af lønmodtagerens funktionsnedsættelser og hvilke begrænsninger sygdommen medfører i de arbejdsfunktioner, som lønmodtageren normalt udfører. Hvis arbejdsgiver og lønmodtager har aftalt skåneinitiativer, beskrives disse også. Det kan f.eks. være, at arbejdsgiver og lønmodtager har aftalt, at arbejdet tilpasses, omplacering, ændrede arbejdsopgaver, hjemmearbejde, kollegahjælp, ledelsesstøtte, fysisk træning mv. Udfyldelse af den første del af erklæringen er en forudsætning for, at lægen kan udfylde anden del af erklæringen.

Samtalen mellem arbejdsgiver og lønmodtager om udfyldelse af den første del af lægeerklæringen kan eventuelt finde sted samtidig med den samtale, som arbejdsgiveren skal holde med den sygemeldte inden udgangen af 4. sygeuge, jf. § 7 a. Lønmodtageren kan lade sig bistå af tillidsrepræsentanten eller anden bisidder.

36 a.3 Indhold i mulighedserklæringens anden del

Den anden del af lægeerklæringen udfyldes af lægen på baggrund af en samtale med lønmodtageren og de oplysninger, som arbejdergiveren og lønmodtageren allerede har udfyldt i den første del. Lægen giver i den anden del sin vurdering af arbejdsgiverens og lønmodtagerens beskrivelse af funktionsnedsættelse og arbejdsmuligheder, og giver evt. forslag til skåneinitiativer, samt anslår forventet varighed af den periode, hvor arbejdet skal tilpasses eller fravær fra arbejdet anses for påkrævet.

Lægens vurdering er således en konkret vurdering af den pågældende lønmodtager, lønmodtagerens sygdom og sygdommens betydning for lønmodtagerens arbejde.

Lægen tager stilling til, om de arbejdsforhold, som arbejdsgiveren og lønmodtageren har beskrevet i den første del, er forsvarlige i forhold til helbredet, og om fravær på grund af sygdom fra arbejdet kan tilrådes. Lægen kan anføre sine forslag til skåneinitiativer og kan også anføre, om der efter lægens vurdering er behov for, at arbejdet bliver tilpasset yderligere, eller at de skåneinitiativer, som arbejdsgiver og lønmodtager har aftalt, ikke er nødvendige. Endelig giver lægen et skøn over den periode, hvor arbejdet skal tilpasses, eller hvor helt eller delvist fravær fra arbejdet anses for påkrævet.

36 a.4 Tidspunkt for anvendelse af mulighedserklæringen

Arbejdsgiveren kan forlange mulighedserklæringen udarbejdet ved såvel kortvarigt, gentaget som langvarigt sygefravær.

Mulighedserklæringen kan udarbejdes på et hvilket som helst tidspunkt i sygeforløbet, hvor arbejdsgiveren finder det relevant at få en lægeerklæring. Der er altså ikke noget krav om, at lønmodtageren skal have været syg et vist tidsrum, før lægeerklæringen kan udarbejdes.

Erklæringen kan også forlanges udarbejdet i tilknytning til et forløb med gentagne sygemeldinger – dvs. erklæringen kan forlanges udarbejdet på et tidspunkt, hvor lønmodtageren ikke er sygemeldt, men har gentagne sygemeldinger bag sig. For at sikre kontinuitet i indsatsen i et sygeforløb kan den sygemeldte medbringe en kopi af mulighedserklæringen til den førstkommende opfølgningssamtale i jobcentret. Kommunen kan evt. ved opfølgningen anmode om at se mulighedserklæringen.

Lægeerklæringen, som udstedes på en blanket godkendt af Arbejdsmarkedsstyrelsen, betales af arbejdsgiveren.

36 a.5 Frist mv. for indkaldelse til samtale

Arbejdsgiveren skal indkalde lønmodtageren til samtalen om mulighedserklæringen med et rimeligt varsel, f.eks. en uge. Lønmodtageren har pligt til at møde op til samtalen inden for normal arbejdstid, hvis sygdommen tillader det. Det forudsættes, at samtalen holdes på lønmodtagerens normale arbejdssted. Hvis lønmodtageren ikke kan møde op på grund af sygdommen, holdes samtalen telefonisk.

Hvis lønmodtageren ikke deltager i samtalen, falder lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren bort fra og med den dag, hvor lønmodtageren skulle være mødt til samtale, og til og med den dag, hvor samtalen gennemføres. Dette gælder dog ikke, hvis der er en rimelig grund til, at lønmodtageren ikke deltager i samtalen. En fyldestgørende grund kan være, at lønmodtageren ikke kan møde op på grund af sygdommen.

Da det er sygedagpengene fra arbejdsgiver, der kan bortfalde ved udeblivelse, får bestemmelsen om bortfald af sygedagpenge kun betydning for samtaler, der finder sted i arbejdsgiverperioden. Hvis samtalen finder sted efter arbejdsgiverperiodens udløb, kan sygedagpengene ikke bortfalde, hvis lønmodtageren udebliver fra samtalen, uden at sygdommen er årsag til udeblivelsen. I disse situationer kan arbejdsgiveren benytte de almindelige arbejdsretlige sanktioner, som f.eks. en advarsel, hvis lønmodtageren ikke møde op til samtalen.

36 a.6 Frist mv. for aflevering af mulighedserklæringen

Arbejdsgiveren kan fastsætte en frist for, hvornår lægeerklæringen skal være arbejdsgiveren i hænde. Fristen skal være rimelig – det kan fx være 14 dage, da der også skal indregnes tid til, at lønmodtageren kan få en aftale hos lægen.

Afleveres erklæringen ikke inden for fristen, falder lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren bort fra og med den dag, hvor arbejdsgiveren skulle have haft erklæringen i hænde til og med den dag, hvor arbejdsgiveren modtager erklæringen. Dette gælder dog ikke, hvis der er en rimelig grund til, at lægeerklæringen ikke er arbejdsgiveren i hænde inden for fristen.

36 a.7 Funktionærlovens regler om lægeerklæring

Efter funktionærlovens § 5, stk. 4, har arbejdsgiveren desuden ret til under sygdom af mere end 14 dages varighed - uden udgift for funktionæren - at kræve nærmere oplysninger om varigheden af funktionærens sygdom gennem funktionærens læge eller en af funktionæren valgt specialist. Op­fylder funktionæren ikke denne pligt, uden at der foreligger fyldestgørende begrundelse herfor, er arbejdsgiveren berettiget til at hæve tjenesteforholdet uden varsel.

Til toppen

Lønmodtagerens anmeldelse over for kommunen

38.1 Anmeldelsesfristen

Ved anmodning om udbetaling af sygedagpenge fra kommunen skal lønmodtageren som hovedregel anmelde sygefraværet senest 1 uge efter 1. fraværsdag.

Hvis arbejdsgiveren har udbetalt løn eller sygedagpenge i arbejdsgiverperioden, skal lønmodtageren anmelde sygefraværet til kommunen senest 1 uge efter, at udbetalingen fra arbejdsgiveren er ophørt.

Opfylder lønmodtageren alene lovens beskæftigelseskrav over for kommunen, således at sygedagpengene skal udbetales fra kommunen, skal sygefraværet anmeldes inden 1 uge efter 1. fraværsdag, dvs. senest på den 8. sygedag. Opfylder lønmodtageren derimod beskæftigelseskravet over for såvel arbejdsgiveren som kommunen, skal anmeldelsen ske senest 1 uge efter den dag, hvor arbejdsgiveren har afsluttet udbetalingen af sygedagpenge.

I særlige tilfælde kan kommunen kræve, at lønmodtageren anmelder sit sygefravær med en kortere frist, jf. lovens § 38, stk. 2. Det kan være tilfældet i sager, hvor kommunen f.eks. på grund af mange hyppige eller kortvarige sygemeldinger kan have behov for hurtigt at få kontrolleret sygefraværets rigtighed i form af en lægeerklæring. Bestemmelsen åbner mulighed for at stille krav om, at anmeldelsen af sygefraværet sker allerede på 1. fraværsdag, jf. Principafgørelse D-27-96.

Når kommunen stiller krav om, at lønmodtageren ved fremtidige sygemeldinger skal anmelde fraværet med en kortere frist end den normale, skal lønmodtageren skriftligt have oplyst, hvilke konkrete sygdomstilfælde, der ligger til grund for kravet.

38.2 Anmeldelsens form

Lønmodtageren skal anmode om sygedagpenge på en papirblanket (dp 200A), der anvises af kommunen.

Blanketten skal være kommunen i hænde inden udløbet af afleveringsfristen, dvs. senest på ugedagen efter 1. fraværsdag. Ved ”i hænde” forstås, at blanketten skal være modtagelses-stemplet eller afleveret personligt til kommunen inden arbejdstids ophør, f.eks. i kommunens postkasse, uanset hvornår postkassen rent faktisk tømmes. Se Principafgørelse D-18-95.

38.3 Oplysninger fra arbejdsgiveren

En arbejdsgiver, der skal afgive oplysninger til brug for kommunens behandling af lønmodtagerens sag – f.eks. oplysninger om omfanget af lønmodtagerens beskæftigelse – skal gøre dette via den landsdækkende digitale løsning på www.virk.dk. eller på en papirblanket, der anvises af kommunen.

38.4 Overskridelse af anmeldelsesfristen

Hvis lønmodtageren anmelder sygefraværet for sent, mister den pågældende som hovedregel retten til sygedagpenge for tiden indtil anmeldelsesdagen, dvs. at sygedagpengene først udbetales fra og med den dag, hvor kommunen har modtaget anmeldelsen.

Kommunen kan dog dispensere fra anmeldelsesfristen, hvis der foreligger særlige undskyldende forhold. Kommunens vurdering heraf foretages i hvert enkelt tilfælde på baggrund af et skøn over, om der ligger sådanne forhold bag overskridelsen af fristen.

Hvis den manglende overholdelse af fristen skyldes, at lønmodtageren på grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret i at anmelde sygefraværet til tiden, kan kommunen dispensere og udbetale sygedagpenge for tiden før anmeldelsesdagen.

Særlige undskyldende forhold kan også foreligge, når lønmodtageren ikke har overholdt fristen på grund af forkert vejledning fra myndigheder eller andre, der må antages at have særlig kendskab til forholdene.

Ved afgørelsen af spørgsmålet om en dispensation vil der også kunne lægges vægt på, om lønmodtageren må antages at være bekendt med anmeldelsesfristerne. Dispensation vil således efter omstændighederne kunne gives, hvis lønmodtageren ikke tidligere har modtaget sygedagpenge fra kommunen. Er der forløbet flere år uden sygeperioder siden en tidligere dispensation, vil dette forhold også kunne tillægges betydning.

Hvis anmodningen om sygedagpenge fremsættes mere end 6 måneder efter sygdommens indtræden, kan der – bortset fra en enkelt undtagelse – ikke dispenseres fra anmeldelsesfristen.

Undtagelsen gælder den situation, hvor en lønmodtager har været ansat hos en arbejdsgiver, der har udbetalt sygedagpenge eller løn i 6 måneder eller længere tid uden at have anmeldt sygefraværet til kommunen. I denne situation er der mulighed for at dispensere fra anmeldelsesreglen, selv om anmeldelsen sker mere end 6 måneder efter sygdommens opståen. Det er dog en betingelse, at anmodningen om sygedagpenge er indgivet senest 4 uger efter, at arbejdsgiveren er ophørt med at udbetale sygedagpenge eller løn, og at lønmodtageren ikke længere er ansat.

Til toppen

Lønmodtagerens dokumentation over for kommunen

39.1 Lægeerklæring eller anden dokumentation

Med henblik på at få dokumentation for at lønmodtagerens fravær skyldes sygdom, kan kommunen efter lovens § 39, stk. 1, jf. sygedagpengebekendtgørelsens § 15, anmode lønmodtageren om en lægeerklæring, når det skønnes nødvendigt.

Det beror på en konkret vurdering, om kommunen skønner, at det er nødvendigt at indhente en lægeerklæring. Der skal ikke indhentes en lægeerklæring, hvis der allerede foreligger en egnet erklæring eller andre lægelige oplysninger i form af journaludskrift fra sygehus eller klinik, erklæring fra skadestue mv.

Det er kommunen, der afgør, om der skal indhentes en erklæring, eller om der allerede foreligger en egnet erklæring eller andre oplysninger. Endvidere tager kommunen stilling til, hvilke erklæringer og hvor mange, der skal indhentes i en sag samt eventuelt hvilken læge, kommunen ønsker skal udstede erklæringen. Kommunen kan med hjemmel i retssikkerhedslovens § 11 og § 11a indhente andre lægeerklæringer og speciallægeerklæringer, hvis det er nødvendigt som led i kommunens opfølgningsindsats. Se Principafgørelse D-2-06, hvor kommunen som led i opfølgningen kunne kræve, at den sygemeldte lod sig undersøge hos en konkret speciallæge, som kommunen ønskede benyttet.

Lægeerklæringen skal dels dokumentere sygdommen, dels understøtte kommunens indsats for at styrke arbejdsfastholdelse med delvis tilbagevenden til arbejdspladsen, optræning mv.

Kommunen skal ved anmodningen om en erklæring give lægen relevante oplysninger samt stille relevante spørgsmål i forhold til den konkrete sag. Det vil bl.a. være relevant, at kommunen oplyser om baggrunden for, at der ønskes en lægeerklæring, relevante sociale oplysninger samt hvilke relevante sociale oplysninger kommunen allerede har. Herudover skal kommunen stille relevante spørgsmål, f.eks. om sygdommens betydning og varighed i forhold til indsatsen for arbejdsfastholdelse med henblik på, at lægen kan målrette oplysningerne i erklæringen.

Lægeerklæringen LÆ 255 er todelt. Kommunen kan ud fra behovet i den enkelte sag bestille del 1 eller både del 1 og 2. Del 1 giver dokumentation og oplysninger om sygdommen. Del 2 giver en række yderligere oplysninger, som kan understøtte kommunens indsats for, at den syge fastholdes på arbejdsmarkedet.

Eksempel:

Kommunen anmoder den 10. maj om en lægeerklæring og gør samtidig opmærksom på, at lægeerklæringen skal være returneret senest den 24. maj. Kommunen modtager imidlertid først lægeerklæringen den 28. maj. Lægen oplyser på lægeerklæringen bl.a., at den pågældende har været i behandling for lidelsen gennem længere tid, og at lægen skønner, at uarbejdsdygtigheden vil vare i endnu 4 uger. Retten til sygedagpenge bortfalder for perioden 24. - 27. maj, medmindre den sene fremkomst skyldes f.eks. lægen.

 

 

 

 

 

 

 

Hvis lønmodtageren indgiver lægeerklæringen eller anden form for dokumentation for sent, eller hvis dokumentationen helt udebliver, kan kommunen efter lovens § 39, stk. 3, se bort fra forsinkelsen eller udeblivelsen. Det er en betingelse, at der foreligger særligt undskyldende forhold, jf. nærmere herom under pkt. 38.3.

Til toppen

Arbejdsgiverens anmeldelse af sygefravær

40.1 Arbejdsgiverens anmeldelse af sygefravær

En arbejdsgiver, der udbetaler hel eller delvis løn under en lønmodtagers sygefravær, har pligt til at anmelde sygefraværet til lønmodtagerens opholdskommune, hvis fraværet strækker sig ud over den periode, hvori arbejdsgiveren har pligt til at udbetale sygedagpenge (arbejdsgiverperioden). Anmeldelsen skal ske senest 4 uger efter 1. fraværsdag.

Arbejdsgiveren kan anmelde sygefraværet direkte til kommunen uden lønmodtagerens underskrift.

Arbejdsgiverens anmeldelse har sammenhæng med, at kommunen har pligt til at foretage opfølgning af sygedagpengesagen.

Anmeldelsen kan enten ske via den digitale indberetningsløsning på www.virk.dk eller på en papirblanket (dp 201).

Sker anmeldelsen digitalt via www.virk.dk, anses anmeldelsestidspunktet for at være det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren signerer anmeldelsen på www.virk.dk. Tidspunktet for signeringen fremgår dels af den digitale anmeldelse, som kommunen modtager, dels af anmelderens kvittering.

Fristen anses for overholdt, hvis anmeldelsen er signeret på www.virk.dk samme ugedag som 1. fraværsdag, blot 4 uger senere, jf. ovenfor. Er den 1. fraværsdag eksempelvis en mandag, er anmeldelsesfristen overholdt, hvis anmeldelsen er signeret på www.virk.dk den efterfølgende 4. mandag, senest kl. 23.59.

Vælger arbejdsgiveren at anmelde sygefraværet på papirblanketten (dp 201 eller dp 203), anses anmeldelsestidspunktet for at være det tidspunkt, hvor kommunen modtager blanketten. Er den 1. fraværsdag eksempelvis en mandag, er anmeldelsesfristen overholdt, hvis blanketten er kommunen i hænde den efterfølgende 4. mandag. Anmeldelse til kommunen anses for at være sket rettidigt, hvis blanketten er lagt i kommunens postkasse inden kommunens lukketid, uanset hvornår postkassen rent faktisk tømmes. Se Principafgørelse D-18-95.

Til toppen

Afsnit IV – Sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende

Kapitel 13 – Tidspunktet for retten til sygedagpenge

41. Tidspunktet for retten til sygedagpenge

Kommunen har pligt til at udbetale sygedagpenge under fravær på grund af sygdom til selvstændige erhvervsdrivende, herunder medarbejdende ægtefæller, fra 3. fraværsdag, hvis der er tegnet sygedagpengeforsikring (type 1-forsikring) efter lovens § 45. Hvis der er tegnet forsikring fra 1. fraværsdag (type 2-forsikring), udbetaler kommunen sygedagpenge fra denne dag. Hvis der ikke er tegnet forsikring, udbetaler kommunen sygedagpenge efter 2 ugers sygdom. Det er i alle tilfælde en forudsætning, at beskæftigelseskravet er opfyldt, se pkt. 42. Om sygedagpengeforsikring henvises til kapitel 16.

Til toppen

Kapitel 14 – Beskæftigelseskrav

42.1 Beskæftigelseskravet

Det er en betingelse for retten til sygedagpenge for selvstændige erhvervsdrivende, herunder medarbejdende ægtefæller, at der inden for de sidste 12 måneder har været udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for fraværsperioden.

Arbejdet i virksomheden skal gennemsnitligt være udøvet i mindst halvdelen af den fulde overenskomstmæssige arbejdstid på DA/LO-området, der p.t. er på 37 timer. Det betyder, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ved virksomheden skal være på mindst 18 ½ time.

42.1.1 Den seneste måned forud for fraværsperioden

I Principafgørelse D-9-92 blev der givet afslag på sygedagpenge i perioden 1. december 1990 til og med 3. marts 1991 til en selvstændig erhvervsdrivende, da pågældende ikke havde udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i den seneste måned forud for fraværsperioden. Pågældende havde en grillbar, der kun var åben fra medio marts til medio oktober. Hun oplyste, at hun uden for sæsonen arbejdede ca. 4 timer dagligt med bl.a. regnskab, rengøring mv. Der forelå ikke nærmere dokumentation for beskæftigelsens omfang.

I Principafgørelse D-12-02 [Nu: 107-13] kom Ankestyrelsen frem til, at en selvstændig erhvervsdrivende ikke opfyldte beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge. Ankestyrelsen lagde vægt på, at den selvstændige opfyldte betingelsen om at have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 6 måneder indenfor de sidste 12 måneder, idet betingelsen var opfyldt ved, at hun havde modtaget dagpenge, men at hun derimod ikke opfyldte betingelsen om i den seneste måned forud for fraværsperioden at have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang.

42.1.2 Omfang af beskæftigelse

I Principafgørelse D-25-96 er 2 sager om sygedagpenge til medarbejdende ægtefæller, der ikke var registreret som sådan hos skattemyndighederne. Kommunen havde i begge sager givet afslag på sygedagpenge blandt andet med den begrundelse, at de ikke var registreret som medarbejdende ægtefælle i skattevæsenet.

Sag 1: Kommunen gav afslag på sygedagpenge under henvisning til, at man ikke i skattevæsenet havde nogen dokumentation for, at pågældende var medarbejdende ægtefælle, hvilket var et krav, hvorfor pågældende ikke kunne anses for medarbejdende ægtefælle. Revisoren oplyste, at pågældende i de forløbne år havde deltaget i betydeligt omfang i driften af vedkommendes og ægtefællens virksomhed, idet pågældende dels havde stået for virksomhedens bogholderi og dels havde fungeret som sekretær i virksomheden. Revisoren forklarede endvidere, at når der ikke af selvangivelserne for de foregående indkomstår havde fremgået noget beløb som værende overført til medarbejdende ægtefælle, skyldtes dette alene, at de realiserede resultater i virksomheden havde været overordentlig beskedne. Det havde således ikke noget formål i relation til beskatning at anvende kildeskattelovens § 25 A ved opgørelsen af begges skattepligtige indkomst.

Det forhold, at resultatet af virksomheden havde været af så beskeden en størrelse, at reglerne om medarbejdende ægtefælle ikke havde været anvendt ved indkomstopgørelsen, var efter revisorens opfattelse ikke dokumentation for, at pågældende rent faktisk ikke havde fungeret som medarbejdende ægtefælle. Dagpengeudvalget fandt, at beskæftigelseskravet var opfyldt, idet det på anden måde ansås for tilstrækkeligt dokumenteret, at pågældende havde arbejdet i nødvendigt omfang. Pågældende havde herefter ret til sygedagpenge på grundlag af sygedagpengeforsikringen.

Sag 2: Kommunen gav afslag på dagpenge til en medarbejdende ægtefælle i et rengøringsfirma fra den 1. januar 1996 med den begrundelse, at pågældende ikke var registreret med et overskud af virksomhed og ikke havde tegnet en sygedagpengeforsikring.

Pågældende var ikke hos skatteforvaltningen registreret som selvstændig erhvervsdrivende siden 31. december 1993, og det fremgik af sagen, at vedkommende med iværksætterydelse havde drevet firmaet, indtil hun pr. 1. april 1994 overdrog det til sin ægtefælle.

Pågældendes revisor oplyste til kommunen, at der af skattetekniske årsager ikke var overført indtægt fra den selvstændige erhvervsdrivende til den medarbejdende ægtefælle. Revisoren oplyste yderligere, at man ifølge skattelovene skal overføre alt til den i firmaet, der har præsteret hovedparten af det udførte arbejde. I det foreliggende tilfælde havde vedkommende ikke deltaget nok i firmaet til, at hun kunne registreres som medarbejdende ægtefælle, jf. skattelovene.

Pågældende oplyste selv, at hun i 1995 var på forældreorlov det meste af året. Sidst på året gik hun i gang med rengøring i firmaet. Det viste sig hurtigt, at ryggen på grund af arbejdet voldte store problemer. I klagen anførtes, at det af kildeskattelovens § 25 A dels fremgår, at virksomhedens indtægt beskattes hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden, dels at en eventuel valgfri overførsel til medarbejdende ægtefælle kræver en arbejdsindsats efter sædvanlig praksis på minimum 50 timer om måneden. Da hun ikke opfyldte sidstnævnte på grund af sygdom, var der ikke overført indkomst til hende.

Dagpengeudvalget traf afgørelse om, at beskæftigelseskravet ikke var opfyldt, da den medarbejdende ægtefælle efter det oplyste ikke havde deltaget i arbejdet i virksomheden i tilstrækkeligt omfang.

42.2 Perioder, der ses bort fra

Ved vurderingen af om beskæftigelseskravet er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 1 år, hvor der er udbetalt orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov. Der ses endvidere bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 og plejevederlag efter § 120 i lov om social service eller dagpenge til forældre med alvorligt syge børn efter barsellovens § 26.

42.3 Kommunes kontrol af beskæftigelseskravet

Det kan være vanskeligt for kommunen at opgøre nøjagtigt, hvor mange timer, der er udøvet beskæftigelse i virksomheden.

Kommunerne skal ikke føre nogen dyberegående kontrol med, om beskæftigelseskravet er opfyldt, men blot stikprøvevis, og hvor man finder særlig anledning hertil, undersøge, om betingelserne er opfyldt.

Kommunerne kan i den forbindelse forlange, at den selvstændige erhvervsdrivende afgiver oplysninger, som sandsynliggør, at beskæftigelseskravet er opfyldt. Som dokumentation kan f.eks. fremlægges udskrifter fra toldmyndighederne, der viser momsbevægelserne i det seneste år, eller eventuelt driftsregnskaber, hvoraf fremgår, at der har været en væsentlig økonomisk aktivitet i virksomheden. Har der kun været en ringe omsætning i virksomheden, kan den selvstændige ved fremlæggelse af anden dokumentation godtgøre, at beskæftigelseskravet er opfyldt. Endvidere kan der til vurdering af virksomheden indhentes oplysninger om f.eks. åbningstider og udgifterne ved virksomheden.

42.4 Udøvet virksomhed i under 6 måneder

Hvis den selvstændige erhvervsdrivende har udøvet virksomhed i under 6 måneder, medregnes forudgående beskæftigelse som lønmodtager ved opgørelsen af, om beskæftigelseskravet som selvstændig erhvervsdrivende er opfyldt.

Til toppen

Kapitel 15 – Anmeldelse af sygefravær og dokumentation

Den selvstændiges anmeldelse over for kommunen

43.1 Den selvstændiges anmeldelse over for kommunen

En selvstændig erhvervsdrivende skal anmelde sygefraværet til kommunen senest 3 uger efter 1. fraværsdag.

Har den selvstændige ret til sygedagpenge fra 1. eller 3. fraværsdag, fordi vedkommende har tegnet forsikring, jf. lovens § 45, skal anmeldelse af sygefraværet ske til kommunen senest 1 uge efter sygedagpengerettens indtræden.

Kommunen kan i særlige tilfælde forlange tidligere anmeldelse. Dette kan f.eks. være, hvis den selvstændige har haft mange sygeperioder.

Se Principafgørelse D-27-96, hvor Ankestyrelsen tiltrådte, at sygemeldte ved fremtidige sygeperioder havde pligt til at anmelde sygefravær til kommunen på 1. fraværsdag. Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at de mange korte sygeperioder pågældende havde i perioden 13. juli 1994 – 14. juli 1995 (40 dage fordelt på 13 perioder) måtte betragtes som særlige omstændigheder, der kunne begrunde kravet om tidligere anmeldelse.

Ankestyrelsen bemærkede dog samtidig, at kommunen ikke havde hjemmel til at forlange, at den sygemeldte skulle anmelde sygefraværet til egen læge på 1. sygedag.

43.2 Formkrav til anmeldelsen

Anmeldelsen kan enten ske via den digitale indberetningsløsning på www.virk.dk eller på papirblanketten dp 200C.

Sker anmeldelsen via www.virk.dk, anses anmeldelsestidspunktet for at være det tidspunkt, hvor den selvstændige signerer anmeldelsen på www.virk.dk. Tidspunktet for signeringen fremgår af den digitale anmeldelse, som kommunen modtager, samt af anmelderens kvittering.

Vælger den selvstændige at anmelde sygefraværet på en papirblanket, dp 200C, anses anmeldelsestidspunktet for at være det tidspunkt, hvor kommunen modtager blanketten. Det vil sige hvis første fraværsdag er en mandag, er anmeldelsesfristen overholdt, hvis blanketten modtages i kommunen den efterfølgende mandag. Anmeldelse til kommunen anses for at være sket rettidigt, hvis blanketten er lagt i kommunens postkasse inden kommunens lukketid, uanset hvornår kommunens postkasse rent faktisk tømmes. Se Principafgørelse D-18-95.

43.3 Overskridelse af fristen

Overholder den selvstændige ikke fristen for anmeldelse, kan den selvstændige først modtage sygedagpenge fra den dag, hvor anmeldelsen er modtaget.

Hvis den manglende overholdelse af fristen skyldes, at den selvstændige på grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret i at anmelde til tiden, kan kommunen udbetale sygedagpenge for tiden før anmeldelsesdagen. Tilsvarende gælder, hvis den selvstændige på grund af andre særlige undskyldende forhold ikke har anmeldt rettidigt.

Særlige omstændigheder kan foreligge, når den selvstændige ikke har overholdt fristen på grund af forkert vejledning fra myndigheder eller andre, der må antages at have særligt kendskab til forholdene.

Kommunen skal foretage en konkret vurdering af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde dispensation.

Ved afgørelsen om dispensation må der lægges vægt på, om den selvstændige må antages at være bekendt med anmeldelsesfristerne. Dispensation vil således efter omstændighederne kunne gives, hvis den selvstændige ikke tidligere har modtaget sygedagpenge fra kommunen. Er der forløbet flere år uden sygeperioder siden tidligere dispensation, vil dette forhold efter omstændighederne også kunne tillægges afgørende vægt. Har den selvstændige imidlertid haft dp 200C med fortrykte anmeldelsesfrister i hænde i god tid før udløbet af anmeldelsesfristen, vil der ikke kunne lægges vægt på, at en tidligere dispensation ligger langt tilbage.

Ved vurderingen af, om der kan gives dispensation, må der endvidere lægges vægt på, om den selvstændige har indgivet anmodning om sygedagpenge til kommunen uden unødigt ophold.

43.4 Ingen dispensation, hvis over 6 måneder

Der kan ikke gives dispensation, når anmodningen er indgivet mere end 6 måneder efter sygdommens indtræden.

Hvis den selvstændige stadig er sygemeldt og først henvender sig til kommunen efter 6 måneders sygdom, ydes der sygedagpenge fra anmeldelsesdatoen, hvis de øvrige betingelser for udbetaling er opfyldt, herunder at beskæftigelseskravet er opfyldt ved sygdommens indtræden.

Har en selvstændig inden udløbet af 6 måneders-fristen henvendt sig til kommunen med oplysninger eller ønsker, som burde have givet kommunen anledning til at vejlede om sygedagpenge, vil anmodning om sygedagpenge ikke kunne afslås med begrundelsen, at den er indgivet mere end 6 måneder efter sygdommens indtræden. Se Principafgørelse D-2-94. Til orientering kan oplyses, at en henvendelse til kommunens serviceafdeling med henblik på ændring af forskudsopgørelse ikke automatisk giver kommunen anledning til at vejlede om sygedagpenge. Se Principafgørelse D-23-97.

Til toppen

Den selvstændiges dokumentation over for kommunen

44. Den selvstændiges dokumentation over for kommunen

Se vejledningen til lovens § 39 i pkt. 39.1 vedrørende lønmodtagerens dokumentation over for kommunen, da bestemmelserne er enslydende.

Til toppen

Kapitel 16 – Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende

45.1 Forhold af betydning ved optagelse i forsikringen

Sygedagpengeforsikringen administreres af Beskæftigelsesministeriets AdministrationsCenter (BAC).

Efter lovens § 45 kan personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, sikre sig sygedagpenge fra 3. fraværsdag efter sygdommens indtræden (type 1-forsikring). Hvis den sikrede betaler en højere præmie, indtræder retten fra 1. fraværsdag (type 2-forsikring). De nærmere regler er fastsat i sygedagpengebekendtgørelsens §§ 18-27.

Som nævnt er det en forudsætning, at der er indtægt i virksomheden. Det forhold, at der f.eks. er indskudt kapital i virksomheden i opstartsfasen, er ikke i sig selv nok til, at man kan optages i forsikringsordningen.

Personer, der er sygemeldt på optagelsestidspunktet, har ikke ret til sygedagpenge efter forsikringsordningen for den pågældende sygeperiode, jf. sygedagpengebekendtgørelsens § 18, stk. 2.

En person, der har indgået en lønaftale med sin ægtefælle efter kildeskattelovens § 25A, stk. 7, og som derfor i kraft af en sådan aftale er ansat som lønmodtager i virksomheden, kan ikke optages i sygedagpengeforsikringen for selvstændige erhvervsdrivende. Ejeren af virksomheden kan derimod eventuelt tegne forsikring i ordningen for private arbejdsgivere.

En selvstændig, som f.eks. har et ApS eller A/S, kan ikke optages i sygedagpengeforsikringen for selvstændige erhvervsdrivende. Virksomheden vil derimod eventuelt kunne tilmeldes sygedagpengeforsikringen for private arbejdsgivere.

Hvis en person ændrer virksomhedsform fra enkeltmandsvirksomhed til f.eks. ApS eller A/S efter optagelse i ordningen for selvstændige erhvervsdrivende, vil vedkommende ikke længere være dækket af forsikringen. Virksomheden vil i så fald eventuelt kunne tilmeldes forsikringen for private arbejdsgivere.

Det påhviler den forsikrede at informere Beskæftigelsesministeriets AdministrationsCenter (BAC) om væsentlige forhold, der kan have betydning for forsikringen, herunder en eventuel ændring af virksomhedsform.

Selvstændige, der har en langvarig eller kronisk lidelse, der væsentligt forøger sygdomsrisikoen, kan sikre sig sygedagpenge mod en præmieforhøjelse på 25 pct. af den gældende præmie, jf. § 18, stk. 3, i sygedagpengebekendtgørelsen. Afgørelsen af, om der er tale om et forøget sygefravær, følger de retningslinier, der er fastsat for indgåelse af aftaler efter lovens § 56, se pkt. 56.2. Til brug for denne afgørelse kan Beskæftigelsesministeriets AdministrationsCenter (BAC) forlange en lægeerklæring, der betales af ansøgeren.

Endelig kan personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed uden for dansk område, blive optaget i ordningen. Dette gælder, hvis de pågældende efter EØS eller EF forordning nr. 1408/71 eller overenskomster med andre stater er omfattet af den danske lovgivning om sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, for så vidt angår beskæftigelsen som selvstændig, jf. § 18, stk. 4, i sygedagpengebekendtgørelsen. Det er Sikringsstyrelsen, der træffer afgørelse om, hvorvidt pågældende er omfattet af (eller kan omfattes af) danske regler om social sikring.

45.2 Ventetid

Anmodning om optagelse i forsikringsordningen skal indsendes til Beskæftigelsesministeriets AdministrationsCenter (BAC), jf. § 18, stk. 1, i sygedagpengebekendtgørelsen. Der skal anvendes en særlig blanket, der anvises af kommunen, eller som kan findes på www.bac.bm.dk.

Selvstændige, der tilmelder sig ordningen, har først ret til sygedagpenge 6 måneder efter, at Beskæftigelsesministeriets AdministrationsCenter (BAC) har modtaget tilmeldingsblanketten, jf. § 19, stk. 1, i sygedagpengebekendtgørelsen.

Dog gælder der ingen ventetid, når den selvstændige erhvervsdrivende kommer til skade ved et ulykkestilfælde enten under arbejdet i virksomheden eller i fritiden, jf. § 19, stk. 2, i sygedagpengebekendtgørelsen.

Endvidere kan selvstændige erhvervsdrivende optages uden ventetid, hvis de tilmelder sig forsikringsordningen inden 3 måneder efter ophør af lønindtægt, og hvis de ville have været berettiget til sygedagpenge på grundlag af den tidligere beskæftigelse som lønmodtager, jf. lovens § 32, stk. 1, og § 19, stk. 3, i sygedagpengebekendtgørelsen.

45.3 Forsikringssatser

Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, som tilmelder sig forsikringsordningen, kan sikre sig til fuld sats, svarende til sygedagpengenes højeste beløb (maksimumsydelsen) eller med 2/3 heraf (minimumsydelsen), jf. § 20, stk. 1, i sygedagpengebekendtgørelsen.

45.4 Sygedagpengenes størrelse

For selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, der er tilmeldt forsikringsordningen, udgør sygedagpengene mindst 2/3 af sygedagpengenes højeste beløb, jf. lovens § 45, stk. 2.

Retten til minimumsydelsen omfatter ikke alene de første 2 uger, som forsikringen dækker, men også de efterfølgende sygeuger. Retten til minimumsydelsen indtræder først fra 3. dag, hvis der er tegnet en type 1-forsikring.

Minimumsydelsen kan således altid udbetales, selv om der ikke kan dokumenteres en arbejdsfortjeneste. Ydelsen udbetales ved sygdom og ved fravær som følge af barsel og adoption.

Selvstændige, der har sikret sig maksimumsydelsen, har ret til et højere beløb end minimumsydelsen, hvis den selvstændige dokumenterer, at arbejdsfortjenesten berettiger til det, jf. lovens § 45, stk. 3.

Sygedagpenge beregnes på grundlag af arbejdsfortjenesten ved den selvstændige erhvervsvirksomhed, og som dokumentation for fortjenesten anvendes skattevæsenets årsopgørelse for det seneste regnskabsår, se pkt. 46.2.1.1.

Da den selvstændige kun har ret til en højere ydelse end minimumsydelsen, hvis arbejdsfortjenesten berettiger til det, og der er tegnet forsikring til fuld sats, bør den selvstændige lægge arbejdsfortjenestens størrelse til grund ved overvejelsen om, hvilken sats der skal vælges for at undgå overforsikring. Hvis det viser sig, at den fulde sats ikke stemmer overens med de faktiske indtægtsforhold, er der mulighed for at vælge satsen på 2/3.

Den selvstændige bør være opmærksom på, at en eventuel ændring i omfanget af beskæftigelsen i den selvstændige erhvervsvirksomhed kan indebære, at den selvstændige ikke opfylder beskæftigelseskravet og derfor ikke har ret til sygedagpenge. Der henvises til pkt. 42, hvor beskæftigelseskravet er nærmere omtalt.

Om beregning og udbetaling af sygedagpenge fra kommunen til en selvstændig erhvervsdrivende, der har tegnet sygedagpengeforsikring og samtidig modtager sygedagpenge eller løn fra et ansættelsesforhold som lønmodtager, henvises til pkt. 46.

45.5 Ændring fra type 1- til type 2-forsikring og forhøjelse af forsikringssats

Ved anmodning om ændring af forsikringstype (fra type 1- til type 2-forsikring) og ved anmodning om ændring af sats (forhøjelse af sygedagpengesatsen fra 2/3 til fuld sats) indtræder henholdsvis retten til at få udbetalt sygedagpenge fra 1. fraværsdag og retten til et højere beløb end minimumsydelsen 6 måneder efter, at anmodningen er indgivet, jf. § 20, stk. 2 og 3, i sygedagpengebekendtgørelsen. Det er dog en betingelse, at den selvstændige opfylder betingelserne for optagelse i ordningen, jf. §§ 18 og 19 i sygedagpengebekendtgørelsen.

Selvstændige, der efter optagelse i ordningen har fået en langvarig eller kronisk lidelse, der væsentligt forøger sygdomsrisikoen, vil derfor kun kunne sikre sig den højere sats mod en forhøjet præmie på 25 pct.

45.6 Ændring af type 2- til type 1-forsikring og nedsættelse af forsikringssats

Anmodning om ændring af forsikringstype (fra type 2- til type 1-forsikring) og anmodning om ændring af forsikringssats (nedsættelse af den sikrede sats fra fuld sats til 2/3 sats), og en tilsvarende nedsættelse af præmien til følge, har virkning fra den dato, hvor anmodningen er modtaget i Beskæftigelsesministeriets AdministrationsCenter (BAC), jf. § 21, stk. 1, i sygedagpengebekendtgørelsen.

Tilsvarende kan selvstændige, der på grund af en langvarig eller kronisk lidelse er optaget i forsikringsordningen mod en forhøjet præmie, ved indsendelse af en lægeerklæring få nedsat præmien til normalpræmien med virkning fra den dato, hvor anmodningen er modtaget i Beskæftigelsesministeriets AdministrationsCenter (BAC), jf. § 21, stk. 2, i sygedagpengebekendtgørelsen.

45.7 Udmeldelse og udelukkelse

Udmeldelse kan ske med virkning fra den dato, hvor anmodningen er modtaget i Beskæftigelsesministeriets AdministrationsCenter (BAC), jf. § 21, stk. 1, i sygedagpengebekendtgørelsen.

En selvstændig erhvervsdrivende udelukkes af forsikringsordningen, hvis indbetaling af præmie og eventuelt gebyr ikke er sket senest 15. maj. Udelukkelsen har virkning fra den 31. maj, jf. § 22, stk. 3, i sygedagpengebekendtgørelsen. Forsikrede, der udelukkes den 31. maj på grund af restance, kan genoptages med 3 måneders ventetid, hvis restancen er betalt, og genindmeldelsen finder sted inden den 30. juni, jf. § 24, stk. 3, i sygedagpengebekendtgørelsen.

Hvis der er konstateret et sygefravær hos den forsikrede på mindst 20 dage fordelt over mindst 3 sygeperioder inden for de sidste 12 måneder, underretter Beskæftigelsesministeriets AdministrationsCenter (BAC) den forsikredes opholdskommune herom, jf. § 25, stk. 1, i sygedagpengebekendtgørelsen.

Når Beskæftigelsesministeriets AdministrationsCenter (BAC) underretter kommunerne efter § 25, stk. 1, i sygedagpengebekendtgørelsen, skal kommunerne vurdere, om der er grundlag for at foretage en opfølgning på sygdomsforløbet. Opfølgningen skal kommunerne varetage efter vejledningen til reglerne om opfølgning i lovens § 8 med flere, jf. kapitel 6.

I tilfælde, hvor en forsikret har modtaget et tilbagebetalingskrav fra kommunen for uberettiget modtagelse af sygedagpenge, kan kommunen indstille til Arbejdsdirektoratet, at den forsikrede udelukkes af ordningen, jf. § 25, stk. 2, i sygedagpengebekendtgørelsen. Kommunen kan f.eks. indstille til udelukkelse, hvis der er en begrundet formodning om, at den forsikrede har misbrugt forsikringsordningen.

Genindtræden efter udelukkelse kan tidligst finde sted 12 måneder efter udelukkelsen, jf. § 25, stk. 3, i sygedagpengebekendtgørelsen.

45.8 Forsikringens ophør

Hvis den selvstændige erhvervsdrivende er omfattet af forsikringen ved sygefraværets begyndelse, men udtræder enten på grund af frivillig udmeldelse eller udelukkelse ved for sen betaling af præmie indenfor de første 2 uger af sygeperioden, er der ret til sygedagpenge efter forsikringssatsen i hele 2-ugers perioden. Hvis den frivilligt sikrede udtræder af forsikringsordningen senere i perioden, dvs. efter 2 ugers sygdom, og der fortsat udbetales sygedagpenge, ophører retten til minimumsydelsen samtidig med, at der udtrædes af ordningen. Sygedagpengene skal derefter beregnes efter de normale regler, se pkt. 46.2.1.

45.9 Præmie til forsikringen

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter præmierne til forsikringsordningen. Præmierne fastsættes således, at de dækker 55 pct. af udgifterne, hvis der er sikret sygedagpenge fra 3. fraværsdag og 85 pct., hvis der er sikret sygedagpenge fra 1. fraværsdag. Resten af udgifterne dækkes af staten, jf. lovens § 45, stk. 4.

Præmier til forsikringen fastsættes hvert år 1. januar og har virkning fra 1. april. Præmierne fremgår af bekendtgørelse om regulering af grænser og præmier i forsikringsordningerne for private arbejdsgivere og selvstændige erhvervsdrivende samt Beskæftigelsesministeriets AdministrationsCenters (BAC´s) hjemmeside www.bac.bm.dk og Arbejdsdirektoratets hjemmeside www.adir.dk.

Præmien opkræves for et helt år ad gangen forud i marts måned, jf. § 22, stk. 1, i sygedagpengebekendtgørelsen. Hvis indbetaling ikke sker rettidigt, skal der betales et gebyr på 50 kr., jf. § 22, stk. 2, i sygedagpengebekendtgørelsen.

45.10 Tilbagebetaling af præmie

Der kan i særlige tilfælde ved anmodning til Beskæftigelsesministeriets AdministrationsCenter (BAC) ske tilbagebetaling af præmie ved ophør af selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. § 21, stk. 3, i sygedagpengebekendtgørelsen. Der kan dog ikke ske tilbagebetaling til et tidspunkt, der ligger forud for det pågældende forsikringsår, som løber fra 1. april til 31. marts.

Til toppen

Afsnit V – Beregning af sygedagpenge

Kapitel 17 – Ophævet

46.1-49.2 (Ophævet)

Til toppen

Kapitel 18 – Sygedagpengenes størrelse

50.1 Timemaksimum

Sygedagpengelovens timemaksimum er det højeste beløb, der kan udbetales i sygedagpenge pr. time. Beløbet gælder ved udbetaling af sygedagpenge fra såvel arbejdsgiveren som kommunen. Beløbet reguleres én gang årligt pr. den første mandag i januar med satsreguleringsprocenten, jf. pkt. 64.

Timemaksimum findes ved at dividere sygedagpengelovens ugemaksimum (pr. 7. januar 2008 3.515 kr.) med normalarbejdstiden på DA/LO-området, dvs. 3.515 kr.: 37 = 95,00 kr.

I forbindelse med beregning af sygedagpenge til lønmodtagere, der arbejder i holddrift mv., kan timemaksimum dog overstige 95,00 kr. Se i øvrigt under pkt. 47 om beregningen af sygedagpenge.

50.2 Ugemaksimum

Ved udbetaling fra kommunen

Sygedagpengelovens ugemaksimum er det beløb, der – bortset fra udbetaling af sygedagpenge ved arbejdsturnus – maksimalt kan udbetales pr. uge i sygedagpenge fra kommunen. Beløbet reguleres én gang årligt pr. den første mandag i januar med satsreguleringsprocenten, jf. pkt. 64.

Ved udbetaling fra arbejdsgiveren

Ved udbetaling af sygedagpenge fra en arbejdsgiver i de første 21 kalenderdage af en medarbejders sygefravær vil der være mulighed for, at sygedagpengene pr. uge kan overstige lovens ugemaksimum. Det er tilfældet, når timetallet er højere end 37 timer pr. uge.

50.3 Sygedagpenge efter 5-dages-uge

For lønmodtagere med 5-dages-uge udbetales sygedagpengene efter en 5-dages-uge med lige store andele pr. dag.

Dette udgangspunkt om anvendelse af en 5 dages-arbejdsuge fraviges kun, hvis arbejdsgiveren giver oplysning om en anden form for arbejdsuge.

Til toppen

51.1 Personer med arbejdsløshedsdagpenge

Til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse skal der som hovedregel udbetales det samme i sygedagpenge, som den pågældende kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis han ikke havde været syg.

Tilsvarende gælder for personer, der ved deltagelse i aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats modtager ydelser, som træder i stedet for arbejdsløshedsdagpenge. For de sidstnævnte grupper betyder bestemmelsen, at de i tilfælde af sygdom skal have sygedagpenge beregnet efter satsen for arbejdsløshedsdagpenge, selv om de f.eks. kun arbejder 32 timer om ugen.

Sygedagpenge, der træder i stedet for arbejdsløshedsdagpenge mv., udbetales normalt efter en 5-dages-uge.

For at sikre, at personer, der sygemeldes fra en arbejdsløshedskasse får reguleret sygedagpengesatsen i overensstemmelse med arbejdsløshedsdagpengesatsen, skriver kommunen hvert år i forbindelse med årsskiftet til personer, der er sygemeldt fra en arbejdsløshedskasse. I brevet anmodes de om at rette henvendelse til arbejdsløshedskassen for at få oplyst, hvad de ville være berettiget til i arbejdsløshedsdagpenge fra reguleringstidspunktet. Samtidig får kommunen en bekræftelse på, at den sygemeldte fortsat er medlem af arbejdsløshedskassen. Den sidstnævnte oplysning har betydning, da en sygemeldt ikke har ret til at få sygedagpengene reguleret som følge af en regulering af arbejdsløshedsdagpengene, hvis den sygemeldte var udmeldt af arbejdsløshedskassen på reguleringstidspunktet.

Hvis en arbejdsløshedskasse i forbindelse med et medlems ledighed har afgjort, om medlemmet er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller til størrelsen af satsen for arbejdsløshedsdagpengene, skal arbejdsløshedskassen give oplysningen herom til kommunen. Hvis arbejdsløshedskassen ikke umiddelbart er i besiddelse af disse oplysninger, må kommunen søge at skaffe dem andetsteds fra. Det kan f.eks. være fra den berørte person selv eller eventuelt fra den pågældendes arbejdsgiver. Kommunen har også mulighed for at rette henvendelse til Arbejdsdirektoratet, jf. Principafgørelse D-2-05 [Nu: 107-13], med henblik på at få vejledning om regler og fremgangsmåde i forbindelse med afgørelse af, om en person er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge. Se bilag 9.

Et medlem af en arbejdsløshedskasse, der bliver ledig under en sygeperiode, har ret til de maksimale sygedagpenge fra ledighedstidspunktet, selv om den pågældende forud for sygemeldingen kun har været beskæftiget i f.eks. 35 timer pr. uge. Forudsætningen er, at personen fra ledighedstidspunktet ville have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge med maksimumsatsen, hvis den pågældende ikke var blevet sygemeldt.

Hvis et medlem af en arbejdsløshedskasse bliver sygemeldt på 1. ledighedsdag, skal der udbetales det samme i sygedagpenge, som den pågældende ville være berettiget til i arbejdsløshedsdagpenge, selv om det udbetalte beløb er mindre end det beløb, der ville kunne beregnes på grundlag af arbejdsindtægten forud for sygemeldingen.

51.2 Personer med supplerende arbejdsløshedsdagpenge

En sygemeldt person, der forud for sygemeldingen har modtaget supplerende arbejdsløshedsdagpenge, har både ret til sygedagpenge på grundlag af indtægten og ret til sygedagpenge fra kommunen for bortfaldet af de supplerende arbejdsløshedsdagpenge.

Sygedagpenge på grundlag af arbejdsløshedsdagpenge udbetales for det antal timer og med det samme beløb, som lønmodtageren kunne have fået udbetalt i supplerende arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg. Sygedagpengene udbetales efter samme princip, hvis lønmodtageren har et varierende, men kendt antal arbejdstimer pr. uge, således at de supplerende arbejdsløshedsdagpenge varierer fra uge til uge.

I de tilfælde, hvor arbejdstiden varierer f.eks. efter virksomhedens produktionsforhold, udbetales sygedagpengene på grundlag af de supplerende arbejdsløshedsdagpenge, som den sygemeldte har modtaget i gennemsnit i de sidste 4 uger før sygemeldingen. Dette gælder, selv om sygedagpengene på grundlag af selve arbejdsforholdet evt. beregnes på grundlag af de sidste 13 ugers indtægt.

Har den sygemeldte modtaget supplerende arbejdsløshedsdagpenge i mindre end 4 uger før sygemeldingen, beregnes sygedagpengene på grundlag af de supplerende sygedagpenge, som den pågældende har modtaget i dette kortere tidsrum.

Til toppen

52.1 Maksimumsbeløb for selvstændige

Sygedagpengelovens ugemaksimum er det beløb, der maksimalt kan udbetales pr. uge i sygedagpenge fra kommunen til en selvstændig erhvervsdrivende. Beløbet reguleres én gang årligt pr. den første mandag i januar med satsreguleringsprocenten, jf. pkt. 64.

Har den selvstændige tegnet en sygedagpengeforsikring efter lovens § 45, er den selvstændige altid berettiget til at få udbetalt sygedagpenge med mindst 2/3 af ugemaksimum (minimumsydelsen).

52.2 Sygedagpenge efter 5-dages-uge

Sygedagpengene til en selvstændig udbetales efter en 5 dages-uge, der går fra mandag til fredag, dvs. at lørdage og søndage ikke betragtes som fraværsdage. Som grundlag anvendes den selvstændiges arbejdsfortjeneste, der divideres med 52 uger, dog højst ugemaksimum.

Hvis den selvstændiges sygefraværsperiode begynder eller ophører midt i en uge – f.eks. ved sygemelding mandag, tirsdag og onsdag – opgøres sygedagpengene for den brudte uge som det beregnede ugebeløb ved at dividere med 5 og gange med 3.

Til toppen

53.1 Nedsatte sygedagpenge til lønmodtagere

Lønmodtagere kan få udbetalt nedsatte sygedagpenge, hvis de på grund af sygdom er delvist uarbejdsdygtige, og det vurderes, at de kun kan udføre arbejdet delvist, jf. pkt. 7.9. om uarbejdsdygtighedsbegrebet.

Ved beregningen af sygedagpengene tages der udgangspunkt i den beregning, der foretages i tilfælde af fuld uarbejdsdygtighed. Det betyder, at en lønmodtager kan få udbetalt det samme sygedagpengebeløb pr. time for de timer, hvor han er delvist fraværende, som han ville kunne få pr. time i tilfælde af fuld uarbejdsdygtighed.

Eksempel 1:

En lønmodtager, der normalt arbejder 35 timer pr. uge med en timeløn (efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag) på 95 kr., har ved fuld uarbejdsdygtighed ret til sygedagpenge med 3.325 kr. (35 x 95 kr.) pr. uge.

Når han genoptager arbejdet delvist med 10 timer pr. uge, udbetales nedsatte sygedagpenge for de resterende 25 timer med 2.385 kr. (25 x 95 kr.) pr. uge.

 

 

 

 

 

 

Lønmodtagere, der arbejder mere end 37 timer pr. uge, får de nedsatte sygedagpenge reduceret i forhold til deres normale arbejdstid, når de genoptager arbejdet delvist efter arbejdsgiverperioden.

Eksempel 2:

En lønmodtager, der normalt arbejder 45 timer pr. uge med en timeløn på 120 kr. har ved fuld uarbejdsdygtighed i arbejdsgiverperioden ret til sygedagpenge med 4.275 kr. pr. uge (45 x timemaksimum på 95 kr. pr. 7. januar 2008).

Når han genoptager arbejdet delvist med 5 timer pr. uge i arbejdsgiverperioden, udbetales nedsatte sygedagpenge for de resterende 40 timer med 3.800 kr. pr. uge (40 x timemaksimum).

Efter arbejdsgiverperioden har en lønmodtager, der normalt arbejder 45 timer pr. uge med en timeløn på 120 kr., ved fuld uarbejdsdygtighed ret til sygedagpenge med 3.515 kr. pr. uge (45 x timemaksimum, dog højst ugemaksimum på 3.515 kr. pr. 7. januar 2008).

Når han genoptager arbejdet delvist med 5 timer pr. uge, udbetales nedsatte sygedagpenge for de resterende 40 timer med 3.124 kr. pr. uge (40 : 45 = ugemaksimum).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

For personer ansat i fleksjob efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats antages det, at beregningen af nedsatte sygedagpenge sker forholdsmæssigt i forhold til det timetal, der er lagt til grund for kommunens beregning af løntilskuddet til arbejdsgiveren. Hvis personen i fleksjob arbejder f.eks. normalt 20 timer om ugen, men får udbetalt løn for 37 timer, vil den pågældende ved f.eks. 10 timers fravær kunne få udbetalt nedsatte sygedagpenge med halvdelen af beløbet for de 37 timer.

53.2 Sygedagpenge til særlige grupper af delvist sygemeldte lønmodtagere

Efter lovens § 53, stk. 2 skal der til særlige grupper af sygemeldte ledige udbetales sygedagpenge, der beregnes på grundlag af det antal timer, hvormed de ville have haft ret til sygedagpenge ved en fuld sygemelding, selv om de kun er delvist uarbejdsdygtige og dermed kun delvist sygemeldte.

Bestemmelsen omfatter følgende persongrupper:

1) Lønmodtagere, der har ret til sygedagpenge som følge af en delvis sygemelding, men som under forløbet bliver arbejdsledige.

2) Forsikrede ledige personer, der får ret til sygedagpenge som følge af en delvis sygemelding.

3) Lønmodtagere, der har ret til sygedagpenge som følge af en delvis sygemelding, men hvor arbejdsgiveren ikke tilbyder en beskæftigelse på nedsat tid.

Baggrunden for bestemmelsen er, at der i tilfælde af udbetaling alene af nedsatte sygedagpenge ville blive tale om en nedgang i den sygemeldtes forsørgelsesgrundlag, idet f.eks. en forsikret ledig, som bliver delvist sygemeldt, ikke kan få suppleret op med arbejdsløshedsdagpenge for de timer, som den pågældende vurderes fortsat at kunne arbejde i.

Før 5. oktober 2009 var det en forudsætning for retten til at få beregnet sygedagpenge på samme måde som ved fuldt sygefravær, at den sygemeldte ikke var berettiget til løn under sygdommen. Efter den 5. oktober er dette ikke længere tilfældet. En arbejdsgiver, der på grund af f.eks. arbejdspladsens indretning eller arbejdets karakter oplyser, at han ikke kan tage den sygemeldte tilbage på nedsat tid, har ret til refusion af fulde sygedagpenge.

Kommunen skal som i alle andre løbende sager, og som hidtil, foretage opfølgning i disse sager.

53.3 Nedsatte sygedagpenge til selvstændige

Selvstændige kan få udbetalt nedsatte sygedagpenge, hvis de på grund af sygdom er delvist uarbejdsdygtige, og det vurderes, at de højst er i stand til at udføre halvdelen af deres normale arbejde, jf. pkt. 7.9. om uarbejdsdygtighedsbegrebet.

Til toppen

Afsnit VI – Refusion og finansiering mv.

Kapitel 19 – Arbejdsgivers ret til refusion af sygedagpenge

54.1 Almindelige bestemmelser om arbejdsgiverrefusion

Arbejdsgiveres ret til refusion er en afledet ret og er derfor:

  • betinget af, at lønmodtageren opfylder betingelserne for at få sygedagpenge fra kommunen, og
  • begrænset til det sygedagpengebeløb, som lønmodtageren ville have haft ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, hvis der ikke var udbetalt løn.

Arbejdsgiveren har således f.eks. ikke ret til refusion efter det tidspunkt, hvor lønmodtageren efter den bredere vurdering, jf. pkt. 7, ikke længere anses for fuldt uarbejdsdygtig, eller fordi en sygedagpengemodtager tager til udlandet (uden for EU) for at modtage lægebehandling uden at have de nødvendige tilladelser hertil (se Principafgørelse D-20-03), eller fordi en dagplejemor alene havde nedsat arbejdsmængden og ikke arbejdstiden (se Principafgørelse D-17-03).

En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygdom, vil normalt have ret til refusion fra 1. fraværsdag efter 21 dages fravær.

En udenlandsk arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygdom ud over arbejdsgiverperioden, har ret til refusion, når lønmodtageren er omfattet af dansk lovgivning, f.eks. efter EF-reglerne.

54.2 Refusion i arbejdsgiverperioden

En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygdom, kan være berettiget til refusion af sygedagpenge i arbejdsgiverperioden i følgende situationer:

  • En arbejdsgiver, der har tegnet sygedagpengeforsikring efter lovens § 55, se pkt. 55. En forsikret arbejdsgiver har ret til refusion fra 2. dag i 21 dages-perioden. Dette er tilfældet, selv om der ikke er dokumentation for lønmodtagerens uarbejdsdygtighed, hvis blot arbejdsgiverens regler om dokumentation er overholdt. Se Principafgørelse D-33-96. Det er ligeledes tilfældet, selvom den sygemeldte kun opfylder beskæftigelseskravet i forhold til arbejdsgiveren (og ikke i forhold til kommunen). Se Principafgørelse D-06-01.
  • En arbejdsgiver, der har indgået en § 56-aftale. Retten til refusion forudsætter, at der foreligger en godkendt aftale efter lovens § 56, og lønmodtageren er sygemeldt på grund af den lidelse, som aftalen er indgået for.
  • En arbejdsgiver, der har ansat en lønmodtager i fleksjob efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
  • En arbejdsgiver, der udbetaler løn til en ansat, der ikke opfylder beskæftigelseskravet i forhold til arbejdsgiveren, jf. lovens § 30, men opfylder beskæftigelseskravet over for kommunen, jf. lovens § 32.
  • En arbejdsgiver, der udbetaler sygedagpenge i perioder, hvor arbejdsgiveren er fritaget for sygedagpengepligten efter lovens § 23. Se pkt. 23.

Der er ret til refusion i arbejdsgiverperioden, selv om den sygemeldte kun opfylder arbejdsgiverens beskæftigelseskrav.

54.3 Ved flere arbejdsforhold

Hvis der under fraværet udbetales løn fra flere arbejdsgivere, deles refusionen mellem arbejdsgiverne i forhold til de sygedagpengebeløb, som de enkelte arbejdsforhold berettiger til, jf. lovens § 54, stk. 2.

Se i øvrigt under pkt. 50 om sygedagpengenes størrelse.

54.4 Ved fritstilling

En arbejdsgiver, der har suspenderet eller fritstillet en lønmodtager (funktionær), har ret til refusion for udbetalt løn efter arbejdsgiverperioden, hvis lønmodtageren opfylder betingelserne for udbetaling af sygedagpenge, herunder beskæftigelseskravet. Se Principafgørelse D-14-95.

Hvis lønmodtageren i fritstillingsperioden får arbejde hos en anden arbejdsgiver, der også opfylder betingelserne for at få refusion, og kommunen højst kan udbetale et beløb i refusion svarende til ugemaksimum, må refusionen fordeles forholdsmæssigt, jf. lovens § 54, stk. 2.

54.5 Arbejdsgiverrefusionens størrelse

Arbejdsgiverens ret til refusion er en afledet ret, og refusionen kan derfor højst udgøre et beløb svarende til højeste sygedagpengebeløb (ugemaksimum), bortset fra arbejdsturnus og holddrift. Se pkt. 46 – 53 om beregning af sygedagpengene.

I det omfang lønnen er mindre end ugemaksimum, er arbejdsgiveren kun berettiget til refusion af den udbetalte løn efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. Se Principafgørelse D-1-96.

Feriegodtgørelse indgår ikke i det beløb, der ydes refusion af.

54.6 Bortfald af refusion

Hvis en sygemeldt lønmodtager i forbindelse med kontrolbesøg træffes i arbejde hos arbejdsgiveren, mistes retten til sygedagpengerefusion, indtil der foreligger dokumentation for, at lønmodtageren fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, jf. lovens § 60. Se pkt. 60.

54.7 Formkrav til anmeldelsen

For så vidt angår formkrav til anmeldelse af arbejdsgiverrefusion, se pkt. 59.

Til toppen

Kapitel 20 – Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere

Opmærksomheden henledes på, at henvisningen i lovens § 55, stk. 2, nr. 2, til § 37 i lov om social service ikke længere er korrekt. Den korrekte henvisning er til § 80 i lov nr. 501 af 6. juni 2007 om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven).

55.1 Betingelser for tilmeldelse

Forsikrede arbejdsgivere

Reglerne for forsikrede arbejdsgivere er indført for at give mulighed for at udjævne de økonomiske virkninger af tilfældige udsving i sygdom i virksomheder med forholdsvis få ansatte. De nærmere regler er fastsat i sygedagpengebekendtgørelsens §§ 28–46.

For at en arbejdsgiver kan blive optaget i forsikringen, skal 2 betingelser være opfyldt:

1) Lønudgiften i det foregående kalenderår må ikke overstige 1.750 x det højeste sygedagpengebeløb pr. uge, og

2) Arbejdsgiveren skal have et CVR/SE-nummer, som er aktivt for indeholdelse af A-skat m.m., jf. § 28, stk. 1, i sygedagpengebekendtgørelsen.

En forsikret arbejdsgiver har ret til refusion i de første 21 dage, dog ikke for 1. fraværsdag, selv om der ikke er dokumentation for lønmodtagerens uarbejdsdygtighed, hvis arbejdsgiverens regler om dokumentation er overholdt.

Udenlandske arbejdsgivere har også adgang til at tegne forsikring med henblik på at få refusion ved fravær på grund af sygdom hos lønmodtagere, der er omfattet af dansk lovgivning.

Definition af private arbejdsgivere

Private arbejdsgivere er defineret i lovens § 55, stk. 2. Det fremgår heraf, at sygedagpengeforsikringen for private arbejdsgivere ikke kan tegnes af offentlige myndigheder og private institutioner, hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige midler.

Ved opgørelsen af de 50 pct. er det uden betydning, om den offentlige ydelse bliver udbetalt direkte til arbejdsgiveren eller til en bruger som støtte til betaling for en ydelse hos arbejdsgiveren.

Som eksempel på private institutioner, hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige midler, kan der fra direktoratets praksis nævnes opholdssteder og børneinstitutioner.

55.2 Lønudgift og præmie

Den samlede årlige lønudgift er afgørende for:

1) Tilmeldelse.

2) Beregning af acontopræmie i løbet af et forsikringsår.

3) Beregning af den endelige præmie.

4) Retten til fortsat at være med i ordningen.

Lønudgiften er summen af lønnen til alle ansatte lønmodtagere hos arbejdsgiveren. Både lønudbetalinger, der skattemæssigt er A-indkomst, og lønudbetalinger, der er B-indkomst hos modtagerne, skal medregnes, jf. sygedagpengebekendtgørelsens § 29, stk. 1.

Dog kan udbetalinger fra arbejdsgiveren, der er A-indkomst, men som ikke er indtjent i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand, udgå, hvis arbejdsgiveren senest den 1. september efter forsikringsårets udløb dokumenterer arten og størrelsen af sådanne udbetalinger over for Beskæftigelsesministeriets AdministrationsCenter (BAC), jf. sygedagpengebekendtgørelsens § 29, stk. 2. Tilsvarende kan arbejdsgiveren mod dokumentation få udeladt sin lønudgift til personer ansat i fleksjob, til personer ansat i jobtræning med løntilskud, samt til personer, som arbejdsgiveren har indgået en aftale med efter lovens §§ 56-58, jf. sygedagpengebekendtgørelsens § 29, stk. 1.

Præmien til forsikringen beregnes på grundlag af den samlede lønudgift, jf. § 31 i sygedagpengebekendtgørelsen. Præmierne fastsættes således, at de dækker 70 pct. af udgifterne til ordningen. Resten af udgifterne dækkes af staten. Præmiesatsen fremgår af bekendtgørelse om regulering af grænser og præmier i forsikringsordningerne for private arbejdsgivere og selvstændige erhvervsdrivende samt Beskæftigelsesministeriets AdministrationsCenters (BAC´s) hjemmeside www.bac.bm.dk og Arbejdsdirektoratets hjemmeside www.adir.dk.

55.3 Forsikringens omfang og ikrafttræden

Sygedagpengeforsikringen dækker kun, hvis sygedagpengelovens øvrige betingelser for ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren er opfyldt, herunder beskæftigelseskrav, uarbejdsdygtighed mv.

Anmodning om optagelse i forsikringsordningen skal indsendes til Beskæftigelsesministeriets AdministrationsCenter (BAC), jf. § 28, stk. 1, i sygedagpengebekendtgørelsen. Der skal anvendes en særlig blanket, der anvises af kommunen eller kan findes på www.bac.bm.dk.

Ved optagelse i forsikringsordningen er der en ventetid på 7 dage, regnet fra modtagelsen af anmodningen i Beskæftigelsesministeriets AdministrationsCenter (BAC).

Forsikringen dækker ikke sygdomstilfælde, der er opstået før ikrafttrædelsesdagen, selv om de varer ud over denne, jf. § 45, stk. 1, i sygedagpengebekendtgørelsen.

55.4 Udmeldelse

Udmeldelse kan ske med virkning fra den dato skriftlig anmodning herom er modtaget i Beskæftigelsesministeriets AdministrationsCenter (BAC), jf. § 30, stk. 1, i sygedagpengebekendtgørelsen.

Hvis CVR/SE-nummeret ikke er aktivt for indeholdelse af A-skat m.m., udmeldes arbejdsgiveren ved udgangen af den måned, hvor Beskæftigelsesministeriets AdministrationsCenter (BAC) får kendskab hertil. Hvis virksomheden fortsætter under nyt CVR/SE-nummer som følge af ejerskifte, ændring af driftsform, konkurs eller dødsfald, kan den ny arbejdsgiver tilmeldes med virkning fra begyndelsen af den følgende måned, jf. § 30, stk. 3, i sygedagpengebekendtgørelsen. Anmodning om optagelse på det nye CVR/SE-nummer skal da ske på sædvanlig tilmeldingsblanket.

Ved udmeldelse dækker forsikringen for sygdomstilfælde, der er opstået før udmeldelsens ikrafttræden, selv om de varer ud over denne, jf. § 45, stk. 2, i sygedagpengebekendtgørelsen.

Der kan i særlige tilfælde ved anmodning til Beskæftigelsesministeriets AdministrationsCenter (BAC) ske tilbagebetaling af præmie ved ophør som selvstændig arbejdsgiver, jf. sygedagpengebekendtgørelsens § 30, stk. 5.

Der kan dog ikke ske tilbagebetaling til et tidspunkt, der ligger forud for indeværende kalenderår.

55.5 Udelukkelse

For høj lønudgift

En arbejdsgiver udelukkes af ordningen, hvis lønudgiften i det foregående kalenderår overstiger 2.160 x det højeste sygedagpengebeløb pr. uge eller i 3 på hinanden følgende kalenderår overstiger det beløb, der er fastsat i sygedagpengebekendtgørelsens § 28, stk. 1, nr. 1, jf. § 40, stk. 1 og stk. 2.

Præmierestance

Arbejdsgiveren udelukkes også, hvis der pr. 15. februar eller 15. august er præmierestance på 500 kr. eller mere, jf. sygedagpengebekendtgørelsens § 32, stk. 4.

Tilbagebetalingskrav/indstilling

I tilfælde, hvor en forsikret arbejdsgiver har modtaget et tilbagebetalingskrav fra kommunen for uberettiget modtagelse af refusion, kan kommunen indstille til Arbejdsdirektoratet, at arbejdsgiveren udelukkes af ordningen med virkning fra udgangen af en måned, jf. § 41, stk. 3, i sygedagpengebekendtgørelsen. Kommunen kan eksempelvis indstille til udelukkelse, hvis der er en begrundet formodning om, at arbejdsgiveren har misbrugt forsikringsordningen.

Undladelse af udbetaling af sygedagpenge

Hvis arbejdsgiveren i et forsikringsår undlader at udbetale sygedagpenge, selv om kommunen har truffet afgørelse om, at arbejdsgiveren har pligt dertil, kan der også ske udelukkelse, jf. § 42 i sygedagpengebekendtgørelsen.

Genindtræden kan tidligst finde sted 12 måneder efter udelukkelsen, jf. sygedagpengebekendtgørelsens § 43.

55.6 Refusion

Arbejdsgiveren anmoder lønmodtagerens bopælskommune om refusion via den digitale løsning på www.virk.dk eller via en blanket (dp 201 eller dp 202), der anvises af kommunen. Se pkt. 59 om anmeldelse af refusionskrav ved sygdom.

En forsikret arbejdsgiver har ret til refusion i sygedagpenge for udbetalt løn. Der gives refusion i de 21 første dage, dog ikke for 1. fraværsdag, selv om arbejdsgiveren ikke har fremsat særligt krav om dokumentation af lønmodtagerens sygdom. Det er dog en betingelse, at arbejdsgiveren har sikret sig den dokumentation, der er sædvanlig hos arbejdsgiveren, se Principafgørelse D-33-96.

Hvis en ansat i et forsikringsår har været syg i mindst 20 dage fordelt over mindst 3 sygeperioder, kan kommunen forlange, at arbejdsgiveren dokumenterer lønmodtagerens sygefravær ved en lægeerklæring, som betales af arbejdsgiveren, jf. § 41, stk. 2, i sygedagpengebekendtgørelsen.

Beskæftigelsesministeriets AdministrationsCenter (BAC) underretter lønmodtagerens opholdskommune om sygefravær af ovennævnte omfang hos en ansat hos den forsikrede arbejdsgiver, jf. § 41, stk. 1, i sygedagpengebekendtgørelsen. På baggrund af oplysningerne kan kommunen tage stilling til, om der er grundlag for at udsende et tilbagebetalingskrav for uberettiget modtagelse af refusion. Se pkt. 45.7 vedrørende opfølgning og pkt. 59 vedrørende refusion.

Genindtræden kan tidligst finde sted 12 måneder efter udelukkelsen, jf. sygedagpengebekendtgørelsens § 43.

Om refusion i øvrigt, se pkt. 59.1 – 59.7.

Til toppen

Kapitel 21 – Aftale om refusion af sygedagpenge ved langvarig eller kronisk sygdom mv.

56.1 Aftalens omfang

Der er efter lovens § 56 mulighed for, at en arbejdsgiver, der beskæftiger en lønmodtager, hvis fraværsrisiko på grund af langvarig eller kronisk sygdom er væsentligt forøget, kan få refunderet udgiften til sygedagpenge for de 21 første kalenderdage af hvert sygefravær som følge af lidelsen.

Alle lønmodtagere har mulighed for at indgå en § 56-aftale, hvad enten de har ret til løn under sygdom eller sygedagpenge, og uanset om de er privat eller offentligt ansatte. Dette gælder også personer, der får social pension.

Der vil også ofte være mulighed for at indgå en § 56-aftale i revalideringstilfælde, hvor den pågældende under oplæringen eller optræningen modtager løn. I mange tilfælde vil en § 56-aftale være en betingelse for, at et sådant arbejdsforhold kan etableres.

Det er derfor vigtigt, at kommunerne vejleder arbejdsgiverne om denne mulighed.

Personer, der er ansat i fleksjob, kan der ikke indgås § 56-aftaler for. Det skyldes, at de har ret til sygedagpenge fra kommunen fra 1. fraværsdag. De er undtaget fra beskæftigelseskravet og er derfor altid sikret ret til sygedagpenge.

56.2 Betingelser for indgåelse og fornyelse af en § 56-aftale

Af lovens § 56, stk. 2, nr. 1, fremgår, at en § 56-aftale kan indgås, når lønmodtagerens egen sygdomsrisiko er væsentligt forøget på grund af en langvarig og/eller kronisk lidelse, således at lidelsen skønnes at medføre mindst 10 fraværsdage på et år.

Der kan således f.eks. ikke godkendes en § 56-aftale for en mand, som skal være til stede ved hustruens behandlinger for barnløshed, hvis barnløsheden alene skyldes kronisk sygdom hos hustruen.

Ved vurderingen af, om der foreligger en sådan sygdomsrisiko, må der lægges vægt på et lægeligt skøn over den fremtidige fraværsrisiko. I tvivlstilfælde kan det hidtidige fravær på grund af lidelsen tillægges betydning.

Ved vurderingen af fraværsrisikoen må der desuden tages hensyn til arbejdets karakter. Derfor kan det forekomme, at en aftale kan godkendes i relation til et arbejdsforhold, men må afvises i et andet.

Se endvidere Principafgørelse D-12-98, hvorefter et forventet fravær på ca. 3 måneder ikke var langvarigt nok til at give grundlag for en § 56-aftale.

En § 56-aftale kan desuden indgås, hvis lønmodtageren skal indlægges eller gå til ambulant behandling, og dette var besluttet på ansættelsestidspunktet, jf. lovens § 56, stk. 2, nr. 2. En arbejdsgiver skal derfor ikke afholde sig fra at ansætte en lønmodtager på grund af en forestående operation. Der kan også indgås en § 56-aftale, hvis arbejdsgiveren i et bestående arbejdsforhold allerede har udbetalt sygedagpenge i 21 kalenderdage inden for de sidste 12 måneder for samme lidelse i tidligere, afsluttede sygeperioder, før indlæggelsen eller behandlingernes påbegyndelse, jf. lovens § 56, stk. 2, nr. 3.

Der er ikke noget krav om, at de 21 kalenderdage skal være én sammenhængende periode. Dage med delvist sygefravær med nedsatte sygedagpenge tæller som hele dage.

Aftalen kan indgås, selv om indlæggelsen/behandlingerne finder sted på andre behandlingsinstitutioner end sygehuse.

En godkendt § 56-aftale omfatter også refusion af sygedagpenge udbetalt i forbindelse med efterbehandlinger, kontrolundersøgelser og nødvendig rekreation.

Når aftalen indsendes til kommunen, skal det oplyses, hvornår indlæggelsen eller den ambulante behandling blev besluttet og det omtrentlige tidspunkt for indlæggelsen eller behandlingen. Lægens udtalelse skal ledsages af sygehusets eller behandlingsinstitutionens attestation enten i form af journaludskrift eller genpart af sygehusets eller institutionens indkaldelse. En eventuel rekreationsperiodes nødvendighed skal være særskilt attesteret af læge eller sygehus.

Arbejdsgiveren har kun pligt til at udbetale sygedagpenge i forbindelse med ambulante behandlinger, efterbehandlinger og kontrolundersøgelser, når disse enten medfører hele fraværsdage eller giver ret til nedsatte sygedagpenge.

§ 56-aftaler, der er indgået på grund af forestående indlæggelse eller ambulante behandlinger, omfatter ikke senere egentlige sygeperioder efter arbejdets genoptagelse, selv om den nye sygemelding står i forbindelse med den lidelse, der er blevet behandlet under indlæggelsen eller de eventuelle efterbehandlinger.

56.3 Fornyelse

Aftalen kan godkendes for op til 2 år ad gangen. Aftalen kan herefter kun fornyes, hvis lidelsen har medført mindst 10 fraværsdage i det seneste år. Dage med delvist fravær tæller som hele dage. Kun hvis der er indtrådt væsentlige ændringer i lønmodtagerens erhvervs- eller helbredsmæssige forhold, kan denne 10-dages regel fraviges. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis der hen imod udløbet af det år, hvor § 56-aftalen er gældende, er et tiltagende antal fraværsdage på grund af en forværring af helbredstilstanden.

Endvidere henvises til Principafgørelse D-7-02. Her kunne aftalen fornyes, da lønmodtageren havde 3 langvarige eller kroniske lidelser, som tilsammen medførte over 10 fraværsdage i det forløbne år.

56.4 Aftalens gyldighed

Aftalen indgås skriftligt (blanket dp 211) og skal godkendes af lønmodtagerens bopælskommune.

En § 56-aftale gælder for op til 2 år ad gangen og omfatter kun fravær på grund af den lidelse, der er anført på blanket dp 211.

§ 56-aftaler kan ikke bruges ved en varig nedsættelse af arbejdsevnen, f.eks. ved at lønmodtageren har en eller flere faste ”sygedage” om ugen. I disse situationer må der ses på muligheden for støtte efter de sociale kapitler.

Før en aftale udløber, bør kommunen give aftalens parter besked om, at der i givet fald må indgives ansøgning om fornyelse af § 56-aftalen. Efter den dato, hvor den oprindelige aftale udløber, bærer arbejdsgiveren risikoen, medmindre der allerede er indsendt ansøgning om forlængelse af aftalen, og denne bliver godkendt af kommunen.

Til toppen

57.1 Tidspunktet for ret til refusion

Retten til refusion har virkning fra og med datoen for aftalens indgåelse, jf. lovens § 57, stk. 1. Det gælder også, hvis aftalen indgås under en fraværsperiode. Aftalen får først virkning, når arbejdsgiveren næste gang skal udbetale sygedagpenge i de første 21 dage af en fraværsperiode, se Principafgørelse D-10-98 [nu: 71-15].

57.2 Krav for refusion

Tilbagedatering af § 56-aftaler, f.eks. fra en sygeperiodes begyndelse, kan ikke godkendes. Er der forløbet længere tid mellem aftaledatoen, dvs. den dag, hvor lønmodtageren og arbejdsgiveren har underskrevet anmodningen om § 56-aftale og den dag, hvor anmodningen modtages i kommunen til godkendelse, kan kommunen vælge at godkende aftalen med virkning fra modtagelsesdatoen.

Hvis lønmodtageren er fraværende på grund af en anden sygdom, har arbejdsgiveren ikke ret til refusion. Det er kommunen, der træffer afgørelse om, hvorvidt en fraværsperiode er omfattet af § 56-aftalen.

Det er ikke nødvendigt at forny en § 56-aftale, hvis lønmodtageren flytter til en anden kommune, mens aftalen er i kraft.

Aftalen forudsættes efter loven indgået mellem lønmodtageren og en bestemt arbejdsgiver. Der skal derfor indgås en ny aftale, hvis lønmodtageren skifter arbejdsplads.

Aftalen med den nye arbejdsgiver vil dog normalt kunne godkendes uden fornyet lægeerklæring, hvis det drejer sig om arbejde inden for samme branche eller arbejdsområde. Kommunen vil i sådanne tilfælde kunne give den nye arbejdsgiver et telefonisk forhåndstilsagn om godkendelse.

Til toppen

Kapitel 22 – Anmeldelse af refusionskrav

59.1 Anmeldelse af sygefraværet

En arbejdsgiver, der udbetaler løn under en lønmodtagers sygefravær, skal anmelde fraværet senest 4 uger efter 1. fraværsdag, hvis fraværet strækker sig ud over den periode, hvor arbejdsgiveren har pligt til at udbetale sygedagpenge, jf. pkt. 40.

Eksempel:

Lønmodtageren er sygemeldt i perioden 1. marts til 30. april. Arbejdsgiveren har anmeldt sygefraværet til kommunen den 24. marts. Arbejdsgivers krav om refusion for perioden 22. marts til 20. april skal således være anmeldt senest den 22. juni.

 

 

 

 

 

 

 

59.3 Arbejdsgiver har ikke anmeldt sygefraværet inden 4 uger

Hvis arbejdsgiveren ikke har anmeldt sygefraværet senest 4 uger efter 1. fraværsdag, kan der alene ydes refusion fra det tidspunkt, hvor sygefraværet er anmeldt, jf. lovens § 59, stk. 3.

Eksempel:

Lønmodtageren er syg i perioden 1. marts til 30. april. Arbejdsgiveren anmelder sygefraværet den 5. april, og har således først ret til refusion fra denne dato.

 

 

 

 

59.4 Arbejdsgiveren skal ikke anmelde sygefravær under 21 kalenderdage

Hvis arbejdsgiveren ikke har pligt til at anmelde sygefraværet, fordi det er under 21 kalenderdage, og han har ret til refusion for sygefraværet, skal han anmelde refusionskravet senest 3 måneder fra 1. fraværsdag.

Eksempel:

Lønmodtageren er syg i perioden 1. - 12. marts. Da sygefraværet er under 21 kalenderdage, har arbejdsgiveren ikke pligt til at anmelde sygefraværet til kommunen.

Lønmodtagerens sygefravær er omfattet af en § 56-aftale. Arbejdsgiveren skal anmode om refusion senest den 1. juni for at kunne opnå refusion for perioden 1. – 12. marts.

 

 

 

 

 

59.5 Frister ved lønmodtagerens fortsatte fravær

Ved en lønmodtagers fortsatte sygefravær kan der alene ydes refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet. Krav om refusion kan ikke fremsættes med mindre end 1 måneds mellemrum.

59.6 Dispensation

Der er mulighed for at dispensere fra fristen, når der foreligger særlige omstændigheder, jf. lovens § 59, stk. 6, hvorefter kommunen kan udbetale refusion, når overskridelse af fristen skyldes:

  • forhold som i det væsentlige må tilskrives lønmodtageren,
  • forkert vejledning fra offentlige myndigheder eller andre, der må antages at have særligt kendskab til forholdene, eller
  • når særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor.

Når anmodning om refusion indgives senere end 6 måneder fra 1. fraværsdag, er dispensation udelukket, jf. lovens § 59, stk. 6. Se pkt. 43.3.

Se Principafgørelse D-23-03 vedrørende dispensation pga. forhold, som i det væsentlige må tilskrives lønmodtageren.

Se Principafgørelse D-9-07 vedrørende dispensation på grund af forkert vejledning fra offentlig myndighed.

Se Principafgørelserne D-17-99, D-3-00, D-4-04 [nu: 79-13] og D-11-05 vedrørende dispensation på grund af særlige omstændigheder.

59.7 Formkrav til anmeldelsen

Anmeldelsen af refusionskrav kan enten ske via den digitale indberetningsløsning på www.virk.dk eller på papirblanket, der anvises af kommunen (dp 201 eller dp 202).

Sker anmeldelsen via www.virk.dk, anses anmeldelsestidspunktet for at være det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren signerer anmeldelsen på www.virk.dk. Tidspunktet for signeringen fremgår af den digitale anmeldelse, som kommunen modtager, samt af anmelderens kvittering.

Vælger arbejdsgiveren at anmelde sygefraværet på en papirblanket, anses anmeldelsestidspunktet for at være det tidspunkt, hvor kommunen modtager blanketten. Anmeldelse til kommunen anses for at være sket rettidigt, hvis blanketten er lagt i kommunens postkasse inden kommunens lukketid, uanset hvornår kommunens postkasse rent faktisk tømmes. Se Principafgørelse D-18-95.

Sker anmeldelse af refusionskravet via den digitale løsning på www.virk.dk, sker det uden lønmodtagerens underskrift. Denne er erstattet af et underretningsbrev, som lønmodtageren modtager direkte via den digitale løsning på www.virk.dk.

Anmelder arbejdsgiveren refusionskravet på en papirblanket (typisk dp 201), skal både arbejdsgiveren og lønmodtageren underskrive blanketten, inden den sendes til kommunen, jf. lovens § 59, stk. 9.

Der kan ses bort fra lønmodtagerens underskrift og bekræftelse af arbejdsgiverens oplysninger på papirblanketten, når ganske særlige grunde taler for det, og arbejdsgiveren på anden fyldestgørende måde dokumenterer fravær og krav på refusion.

Til toppen

Kapitel 23 – Bortfald af arbejdsgivers refusionsret

60.1 Bekæmpelse af misbrug af sociale ydelser mv.

Lovens § 60 indeholder sanktioner for arbejdsgivere, der får sygedagpengerefusion samtidig med, at den sygemeldte er i arbejde hos arbejdsgiveren.

Sanktionerne er fastsat som et led i bekæmpelse af misbrug af sociale ydelser mv.

Sanktionerne omfatter en arbejdsgivers ret til refusion efter lovens § 54. Sanktionerne omfatter også arbejdsgivere, som har tegnet en sygedagpengeforsikring efter lovens § 55, stk. 1, eller som har indgået en aftale efter lovens § 56 for en medarbejder med en forøget sygdomsrisiko som følge af en langvarig og kronisk lidelse.

Arbejdsgiverens ret til refusion bortfalder i det pågældende arbejdsforhold fra den dag, hvor lønmodtageren i forbindelse med et kontrolbesøg træffes i arbejde hos arbejdsgiveren og indtil det tidspunkt, hvor der foreligger dokumentation for, at lønmodtageren fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Arbejdsgiveren kan fra dokumentationstidspunktet få udbetalt refusion af sygedagpenge, forudsat betingelserne for at yde sygedagpenge i øvrigt er opfyldt. Dokumentationen kan f.eks. ske ved indlæggelsespapirer fra hospital, skadestueattest eller konsultationsbesøg hos læge.

60.2 Udelukkelse fra refusion i 6 måneder

Sanktionsreglerne betyder desuden, at hvis arbejdsgiveren mod bedre vidende uberettiget har fået refunderet sygedagpenge, skal arbejdsgiveren ved lønmodtagerens efterfølgende sygemeldinger udelukkes fra retten til refusion i 6 måneder i det pågældende arbejdsforhold.

Karantænen finder alene anvendelse, hvis arbejdsgiveren mod bedre vidende uberettiget har modtaget sygedagpengerefusion for lønmodtageren, f.eks. hvis arbejdsgiveren efterfølgende anmoder kommunen om refusion for den periode, hvor der ikke foreligger dokumentation for, at lønmodtageren var uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Kommunen kan – uafhængig af denne bestemmelse – politianmelde arbejdsgiveren for bedrageri efter straffelovens bestemmelser.

Til toppen

Kapitel 24 – Finansiering

62.1 Finansieringen mellem arbejdsgiver, kommune og stat

Arbejdsgiverne, kommunerne og staten finansierer udgifterne til sygedagpenge. Arbejdsgiveren afholder udgiften til sygedagpenge i de første 21 kalenderdage af et sygefravær.

Staten afholder kommunens udgifter til sygedagpenge i de første 4 uger af fraværsperioden og herefter 50 pct. af kommunens udgifter fra uge 5 til og med uge 8.

Fordelingen mellem stat og kommune fra uge 9 til uge 52 afhænger af, om den sygemeldte person er påbegyndt arbejde og/eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10-12. Er dette tilfældet, afholder staten 65 pct. af udgifterne til sygedagpenge, mens kommunen afholder 35 pct. Er den sygemeldte ikke i tilbud eller er påbegyndt arbejde, afholder kommunen 65 pct. af udgifterne til sygedagpenge, mens staten afholder 35 pct. af udgifterne.

Efter 52. sygeuge afholder kommunen de fulde udgifter til sygedagpenge.

De nærmere regler for, hvornår kommunerne opfylder betingelserne for at få 65 pct. refusion efter § 62, stk. 3, er fastsat i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1408 af 16. december 2009 om kommunernes ret til refusion af udgifter til kontant- og starthjælp, sygedagpenge samt ledigheds- og særlig ydelse til personer, der deltager i tilbud efter kap. 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller gradvist vender tilbage i arbejde.

I denne bekendtgørelse fastsættes det, at tilbud og/eller arbejde sammenlagt som udgangspunkt skal være på minimum 10 timer om ugen for, at kommunen kan få 65 pct. i refusion.

For lønmodtagere med flere ansættelsesforhold medregnes i de 10 timer det samlede antal timer, som den sygemeldte arbejder i forbindelse med en gradvis tilbagevenden til arbejdsforholdene. Arbejde i et arbejdsforhold, hvorfra personen ikke er sygemeldt, medregnes også i de 10 timer.

Kommunen får også 65 pct. statsrefusion, når en selvstændig genoptager arbejdet i virksomheden i minimum 10 timer om ugen. Den selvstændige oplyser antal arbejdstimer til kommunen, når arbejdet genoptages, og hvis der sker ændringer i antal timer. Dette kan f.eks. ske i forbindelse med opfølgningssamtalen.

Det ugentlige timetal kan dog være mindre end 10 timer, hvis kommunen redegør for, at det kun er muligt for den sygemeldte at deltage på et lavere timetal. Omfanget af gradvis tilbagevenden og/eller tilbud fastlægges ud fra en konkret vurdering af den enkelte sygemeldtes helbredstilstand og ressourcer. Tilbud eller gradvis tilbagevenden til arbejdet kan påbegyndes med en enkelt time om ugen, hvis den sygemeldtes arbejdsevne er meget nedsat.

Redegørelsen sker i den enkelte sag. Det vil være op til kommunen at sørge for, at der i den enkelte sag er en beskrivelse af baggrunden for, hvorfor den sygemeldte ikke ud fra helbredsmæssige og personlige forhold skønnes at kunne deltage i minimum 10 timer om ugen. Beskrivelse kan ske på baggrund af bl.a. samtalen med den syge, oplysningsskemaet og lægelige oplysninger.

Kommunen får 65 pct. refusion af udgifter til sygedagpenge under lovligt kortvarigt fravær fra tilbud eller arbejde f.eks. pga. influenza. I perioder med mere end 14 dages sammenhængende fravær fra tilbud eller arbejde får kommunen kun 35 pct. refusion af udgifterne til sygedagpenge.

Det er i § 62, stk. 6, fastsat, at hvis arbejdsgiveren ikke tager en delvis uarbejdsdygtig sygemeldt lønmodtager tilbage på deltid, afholder staten også 65 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge fra det tidspunkt, hvor kommunen som led i dialogen med virksomheden om en gradvis tilbagevenden får oplyst, at der ikke kan ske gradvis tilbagevenden til arbejdet. Staten afholder dog maksimalt 65 pct. af udgifterne i de første 13 uger regnet fra det tidspunkt, hvor kommunen får oplyst, at der ikke kan ske gradvis tilbagevenden til arbejdet.

Efter de 13 uger afholder staten 35 pct. af udgifterne til sygedagpenge. Hvis kommunen giver et aktivt tilbud mv. til den sygemeldte efter de 13 uger, afholder staten 65 pct. af udgifterne til sygedagpenge. Kommunen vil således fortsat kunne opnå statsrefusion på 65 pct., hvis den sygemeldte tilbydes en beskæftigelsesrettet indsats.

Kommunen kan give tilbud til sygemeldte, hvis det kan bidrage til at fremme arbejdsfastholdelse. Tilbud skal altid tilpasses den sygemeldtes forudsætninger og behov samt den enkeltes helbredstilstand og ressourcer. Kommunen giver således kun tilbud, hvis det er i overensstemmelse med behandlingen og sygdommen. Tilbud må ikke modvirke helbredelsen. Det er således ikke alle sygemeldte, der skal have tilbud. Hvis kommunen er i tvivl, om en aktiv indsats er forenelig med sygdommen, skal sagsbehandleren kontakte den syges egen læge eller sygehuslægen for at drøfte indsatsen.

I sager, hvor den sygemeldte allerede før den 4. januar 2010 er i tilbud eller er vendt gradvist tilbage i arbejde, afholder staten 65 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge fra 4. januar 2010.

62.2 Ingen statsrefusion ved manglende opfølgning i kommunen

Med det formål at sikre, at sygemeldte får den opfølgning, som de efter loven har krav på, er det i lovens § 62, stk. 5, fastsat, at der ikke kan ydes statsrefusion, så længe kommunen ikke opfylder sin pligt til at følge op efter reglerne i lovens kapitel 6.

Ved § 6 i lov nr. 480 af 12. juni 2009 om en styrket beskæftigelsesrettet indsats over for sygemeldte m.fl., blev det besluttet, at der i perioden 1. januar 2010 til 31. december 2011 ydes refusion til kommunen uanset bestemmelsen i § 62, stk. 5. Det skyldes, at kommunerne i forbindelse med afbureaukratiseringsrapporten pegede på, at bestemmelsen har medført, at fokus i opfølgningen var hæftet mere på rettidighed end på fastholdelse af sygemeldte.

Det betyder, at kommunen i en 2-årig periode regnet fra 4. januar 2010 får refusion efter de almindelige regler for statsrefusion til kommunerne. I de 2 år får man afprøvet kommunernes indsats uden reglen.

Kommunen skal herefter som hidtil følge de almindelige revisionsbestemmelser, og der vil blive ydet refusion efter de almindelige regler for statsrefusion til kommunerne. Den kommunale revision vil ved revisionen påse, om der sker opfølgning, og om refusionen er opgjort efter de materielle regler. Dette sker dels ved gennemgang af forretningsgange, og dels ved gennemgang af enkeltsager.

Suspensionen af bestemmelsen om manglende opfølgning betyder, at der ikke vil være hjemmel til at kræve statsrefusionen tilbage i de sager, hvor opfølgningen ikke er sket til tiden.

Arbejdsmarkedsstyrelsen vil følge op på kommunernes indsats i forhold til opfølgningssamtaler. Arbejdsmarkedsstyrelsen vil fremover modtage data om, hvornår samtalerne er afholdt og hvilke kategorier, de sygemeldte er visiteret til.

Til toppen

Kapitel 25 – Regulering af sygedagpengebeløb

De satsregulerede beløb bliver offentliggjort af direktøren for Arbejdsdirektoratet i en vejledning hvert år i november måned.

Sygedagpengesatsen gældende fra 7. januar 2008 fremgår af vejledning nr. 10239 af 14. november 2007. Vejledningen kan ses på www.adir.dk eller på www.retsinfo.dk.

Til toppen

Kapitel 26 – Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension

Sygedagpengeloven §§ 65-67.

Til toppen

Afsnit VII – Øvrige bestemmelser

Kapitel 27 – Administration mv.

68.1 Administration og udbetaling

Det er kommunen, der varetager administrationen af sygedagpengeloven. Ansvaret som opholds- og handlekommune i den enkelte sygedagpengesag skal placeres ved anvendelse af reglerne i kapitel 3 i retssikkerhedsloven.

Der er intet krav om, at kommunen meddeler sine afgørelser skriftligt. Hvis en afgørelse meddeles skriftlig, skal den være ledsaget af en skriftlig begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende medhold, jf. forvaltningslovens § 22.

Den der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kan forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende medhold, jf. forvaltningslovens § 23.

Ved behandling af en sag kan en persons egen læge ikke medvirke som kommunens lægekonsulent, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5.

Der er ikke i sygedagpengeloven fastsat regler om ekspeditionsformer ved udbetaling af sygedagpenge fra kommunen.

Sygedagpengeadministrationen, herunder udbetalingen, skal dog ske på en sådan måde, at der tages behørigt hensyn til den enkelte sygemeldte og de konkrete forhold, der måtte foreligge for denne.

68.2 Opholdskommune/handlekommune

Ved fastlæggelse af, hvem der er opholdskommune, kan der henvises til vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område, særligt til § 9 om handlekommunen/opholdskommune.

Opholdskommunen er som udgangspunkt den kommune, hvor borgere opholder sig. Normalt har opholdskommunen også pligt til at handle.

Den kommune, som borgeren befinder sig i og henvender sig til for at få hjælp, har handlepligten og kaldes handlekommunen. Borgerens opholdskommune vil i langt de fleste tilfælde også være handlekommune i forhold til borgeren. Opholdskommunen vil i de allerfleste tilfælde være den kommune, hvor den pågældende har sin bopæl.

68.3 Uenighed mellem 2 kommuner om, hvem der er handlekommune

I visse situationer er der mellem kommuner uenighed om, hvilken kommune der i en konkret sag er handlekommune. Hvis der mellem kommuner er uenighed om, hvilken kommune der i en sag er opholdskommune og dermed handlekommune, er det vigtigt, at uenigheden ikke får konsekvenser for den borger, som har brug for hjælp. I retssikkerhedslovens § 9, stk. 7, fastslås det, hvilken kommune der har handlepligten i forhold til en borger, når flere kommuner ikke anser sig som rette handlekommune.

Efter § 9, stk. 7, i retssikkerhedsloven, er det den af de involverede kommuner, hvor borgeren er folkeregistertilmeldt, der må påtage sig handleforpligtelsen, indtil der er opnået enighed mellem kommunerne – f.eks. når det sociale nævn har truffet afgørelse. Hvis borgeren ikke er tilmeldt nogen af kommunerne, vil en tidligere tilmelding i en af kommunerne være afgørende.

Af § 61 i retssikkerhedsloven fremgår, at uenighed mellem kommunerne om deres forpligtigelser, kan indbringes for det sociale nævn, som den kommune, som forpligtigelsen gøres gældende mod, hører under. Grunden til, at sagen afklares af det social nævn og ikke af beskæftigelsesankenævnet, er, at man har ønsket, at alle sager af denne type afklares i det sociale nævn. Derved sikres en ensartet praksis samt en høj ekspertise.

Når rette opholdskommune er blevet bestemt, og den fungerende opholdskommune ikke er personens opholdskommune, yder opholdskommunen refusion for den fungerende opholdskommunes udgifter i den periode, hvor uenigheden har bestået, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 7.

68.4 Ikke et krav om, at personen er tilmeldt folkeregisteret

Folkeregistertilmelding er ikke afgørende for retten til hjælp og udgør kun et moment i fastlæggelsen af, hvilken af flere kommuner, der er handlekommune.

Fra administrativ praksis vedrørende spørgsmålet om handlekommune fremgår, at det ikke er et krav i den sociale lovgivning, at pågældende skal være tilmeldt folkeregisteret, og at en myndighed ikke kan give afslag på hjælp alene med henvisning til, at en ansøger ikke er tilmeldt folkeregisteret. Det er dog sædvanlig praksis, at myndighederne – bortset fra særlige og navnlig akutte situationer – sikre sig, at ansøgeren er tilmeldt kommunens folkeregister. Dette sker af administrative grunde, bl.a. for at reducere mulighederne for, at personer uberettiget får hjælp.

68.5 Ændret opholdssted

Det følger af praksis, at hvis en person ikke har taget egentligt ophold i kommunen, og pågældendes tilstedeværelse kun er begrænset, f.eks. for at søge bolig eller nyt arbejde, er det forhold, at pågældende har tilmeldt sig folkeregistret, ikke i sig selv afgørende.

Hvis f.eks. en person har opgivet sin tidligere bolig, og er der ikke noget, der tyder på et rent midlertidigt ophold, vil pågældende få ny opholdskommune dér, hvor pågældende faktisk opholder sig. Se også pkt. 68.8 om sygedagpenge i forbindelse med flytning.

68.6 Midlertidigt ophold

Ved midlertidigt ophold uden for en persons opholdskommune, f.eks. i forbindelse med ferie, sommerhusophold, højskoleophold, ophold på hospital eller anden behandlingsinstitution og lignende, overgår administrationen og den økonomiske forpligtelse ikke til den midlertidige opholdskommune.

68.7 Ophold eller bopæl uden for Danmark

Efter § 9, stk. 5, i retssikkerhedsloven er beskæftigelsesministeren bemyndiget til at fastsætte regler om, hvilken kommune der har handleforpligtelsen i sygedagpengesager. I sygedagpengebekendt­gørelsen er der således i § 17 fastsat regler om, hvilken kommune der har handleforpligtelsen i udlandssager, dvs. de sager, hvor sygedagpengemodtageren ikke har nogen dansk opholds­kommune.

Det fremgår af sygedagpengebekendtgørelsens § 17, stk. 1, at sager om sygedagpenge til en person, som ved en fraværsperiodes start opholder sig i Danmark, og som inden fraværsperiodens ophør tager ophold i udlandet, behandles under opholdet i udlandet af den seneste opholdskommune i Danmark efter § 9, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det betyder, at hvis en lønmodtager der er bosat i København i første del af sygefraværet, vælger at flytte til Malmø under sygefraværsperioden, vil det fortsat være Københavns kommune, der har handlepligten.

Det fremgår af sygedagpengebekendtgørelsens § 17, stk. 2, at en person som ikke har opholdskommune i Danmark efter § 9, stk. 2, i retssikkerhedsloven, og som udfører beskæftigelse i Danmark, har opholdskommune i den kommune, hvor beskæftigelsen udføres.

Er der tale om en lønmodtager, fremgår det af sygedagpengebekendtgørelsens § 17, stk. 3, at beskæftigelsen anses for udført i den kommune, hvor lønmodtageren sædvanligvis udfører hele eller hovedparten af sit arbejde.

Det betyder, at for en lønmodtager der er bosat i f.eks. Sverige og arbejder i Helsingør, vil det være Helsingør kommune, der er rette handlekommune.

Er der tale om en selvstændig erhvervsdrivende, udbetales sygedagpengene af den kommune, hvor den selvstændige virksomhed eller virksomhedens repræsentant har hjemsted, subsidiært den kommune, hvor den selvstændige erhvervsdrivende udfører hovedparten af sit arbejde, jf. sygedag­pengebekendtgørelsens § 17, stk. 4.

Sager om sygedagpenge til personer, der under ophold i udlandet udfører arbejde i udlandet for en dansk virksomhed, behandles af den kommune i Danmark, hvor virksomheden har hjemsted, jf. sygedagpengebekendtgørelsens § 17, stk. 5.

Er det ud fra sygedagpengebekendtgørelsens § 17, stk. 1-5, ikke muligt at udpege en handle­kommune, behandles sagen af den kommune, som personen ud fra en samlet vurdering af de geografiske og økonomiske forhold har stærkest tilknytning til, jf. § 17, stk. 6.

Tvivlstilfælde med hensyn til, hvilken kommune der skal udbetale sygedagpenge til personer, der opholder sig i udlandet, afgøres endeligt af det sociale nævn som den kommune, som forpligtelsen gøres gældende mod, hører under.

68.8 Sygedagpenge i forbindelse med flytning

Hvis en sygedagpengemodtager flytter til en anden kommune, skal fraflytningskommunen betale og afholde sygedagpengebeløbet for hele den uge, hvor flytningen finder sted. Fraflytningskommunen har ikke ret til refusion fra tilflytningskommunen for udbetaling af sygedagpenge ud over flytteugen, f.eks. i tilfælde, hvor fraflytningskommunen først senere bliver bekendt med flyttedatoen.

Hvis en lønmodtager får udbetalt løn under sygdom på tidspunktet for flytningen, og arbejdsgiveren først fremsætter sit refusionskrav på et senere tidspunkt, deles pligten til at yde arbejdsgiveren refusion mellem de to kommuner med udløbet af flytteugen som skæringspunkt.

Den tidligere opholdskommune skal fortsat betale sygedagpengene efter flytningen under sygdom til et andet EØS-land, jf. EF forordning nr. 1408/71, artikel 22, stk. 1,b.

Til toppen

69.1 Digital kommunikation i sygedagpengesager

I bekendtgørelse nr. 677 af 22. juni 2006 om digital kommunikation mv. i sager om syge- og barseldagpenge er fastsat rammerne for den landsdækkende digitale løsning for indberetning af sygefravær samt anmodning om sygedagpengerefusion på www.virk.dk.

Information om den landsdækkende digitale løsning findes på www.kl.dk samt på www.virk.dk. Der henvises endvidere til direktoratets orienteringsbrev nr. 9/06 af 23. juni 2006 vedrørende bekendtgørelsen.

Se endvidere under pkt. 43.2 og pkt. 59.7 vedr. selvstændige erhvervsdrivendes og arbejdsgiveres anvendelse af løsningen.

Til toppen

70.1 Arbejdsdirektoratets adgang til registersamkøring i kontroløjemed i sygedagpengesager

Bestemmelsen skal anvendes i forbindelse med den digitale sygedagpengeløsning på www.virk.dk. De digitale sager vil blive ”Valideret for Atypisk Sygefravær” via den såkaldte VAS. Resultatet af VAS videregives til den kommunale sagsbehandler til brug for sagsbehandlingen.

Til toppen

71.1 Lønmodtagerens underretning af arbejdsgiveren

Sygedagpengemodtageren skal underrette arbejdsgiveren om forandringer i sine forhold eller andre omstændigheder, der kan medføre ændring i eller bortfald af sygedagpengene, herunder arbejdsgiverens mulighed for at modtage refusion.

Opfylder lønmodtager ikke forpligtigelsen i lovens § 71, får det ikke betydning for udbetaling af sygedagpenge. Det kan dog få arbejdsretlige konsekvenser for lønmodtageren.

71.2 Tilbagebetaling

Den, der har tilsidesat oplysningspligten efter lovens § 71, stk. 1, eller retssikkerhedslovens § 11 eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter sygedagpengeloven (dvs. enten sygedagpenge eller sygedagpengerefusion), skal tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.

71.2.1 Kun tilbagebetaling af ydelse udbetalt efter sygedagpengeloven

Der kan alene ske tilbagebetaling af ydelser udbetalt efter sygedagpengeloven. Se Principafgørelse D-8-97. En lønmodtager havde været sygemeldt med løn under sygdom fra arbejdsgiver 1. Det viste sig senere, at lønmodtageren havde været i arbejde hos arbejdsgiver 2 og således ikke kunne anses for at være uarbejdsdygtig.

Derfor krævede kommunen, at lønmodtageren skulle tilbagebetale den for meget udbetalte sygedagpengerefusion til arbejdsgiver 1.

Dagpengeudvalget traf afgørelse om, at der ikke var hjemmel i sygedagpengeloven til at kræve for meget udbetalt sygedagpengerefusion tilbagebetalt af lønmodtageren, da lønmodtageren jo ikke havde modtaget »ydelser efter sygedagpengeloven«, men løn fra sin arbejdsgiver.

Kommunen ville heller ikke have kunnet kræve tilbagebetaling fra arbejdsgiveren, med mindre han havde modtaget refusionen mod bedre vidende. Den eneste mulighed for kommunen i den konkrete sag var at søge kravet dækket ved et søgsmål ved domstolene.

71.2.2 Uberettiget modtaget ydelser

Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at sygedagpengene/refusionen er modtaget med urette.

Kommunen vil f.eks. ikke kunne kræve tilbagebetaling af sygedagpenge for en periode, hvor lønmodtageren har fået udbetalt feriepenge, hvis lønmodtageren i den planlagte ferieperiode rent faktisk ikke holdt ferie og efter kommunens vurdering var uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Der er således ikke en automatisk ret for kommunen til at kræve sygedagpenge tilbagebetalt. Kommunen må undersøge, om betingelserne i lovens § 71 for tilbagebetaling er opfyldt.

71.2.3 Tilsidesat oplysningspligt eller mod bedre vidende

Som eksempel på tilsidesættelse af oplysningspligten kan nævnes en lønmodtager, der modtager sygedagpenge fra kommunen på grundlag af indtægten fra et arbejdsforhold, uden at han har oplyst, at han tillige modtager løn under sygdom fra et andet arbejdsforhold.

Selv om en person har opfyldt oplysningspligten overfor kommunen, og kommunen ved en administrativ fejl udbetaler sygedagpenge, kan modtageren i visse tilfælde stadig anses for at have modtaget pengene mod bedre vidende. Se Principafgørelse D-21-06, hvor kommunen ved en fejl ikke fik stoppet udbetaling af sygedagpenge i en periode, hvor personen havde oplyst, han opholdt sig i udlandet. Lønmodtageren var orienteret om, at sygedagpengene ville blive stoppet i perioden, og han modtog derfor sygedagpengene mod bedre vidende.

Vejledning, som den sygemeldte modtager, kan være af afgørende betydning i forhold til, hvorvidt personen har tilsidesat oplysningspligten eller modtaget sygedagpengene mod bedre vidende. Vejledning findes både på blanketterne og på udbetalingsbilagets bagside. Af Østre Landsrets dom af 22. september 2000 fremgår, at landsretten fandt, at klagevejledningen på udbetalingsbilaget fra KMD var tilstrækkelig. Det må derfor antages, at tilsvarende vil være gældende i forhold til den vejledning, der findes på bagsiden af udbetalingsbilaget, f.eks. om delvis genoptagelse af arbejdet, ferierejse mv. må betyde, at sygedagpengemodtageren vil modtage sygedagpenge mod bedre vidende.

Som eksempel på Principafgørelser, hvor sygedagpengemodtageren har modtaget sygedagpenge mod bedre vidende, kan henvises til Principafgørelserne D-2-03 [nu 45-13] og D-6-06.

Principafgørelse D-2-03 [nu 45-13] var et spørgsmål om tilbagebetaling af sygedagpengerefusion fra et anpartsselskab. Ankestyrelsen vurderede på baggrund af oplysningerne i sagen, at anpartsselskabet havde tilsidesat sin oplysningspligt efter retssikkerhedslovens § 11 og mod bedre vidende havde modtaget dagpengerefusion for den omhandlede periode og derfor havde pligt til at tilbagebetale det beløb, der var modtaget med urette. Ankestyrelsen lagde vægt på, at anpartsselskabet havde været bekendt med, at oplysningen til kommunen om løn ikke svarede til de faktiske forhold.

I Principafgørelse D-6-06 blev afgørelsen, at en mand skulle tilbagebetale de sygedagpenge, som han havde fået udbetalt efter genoptagelse af arbejdet, idet oplysningspligten over for kommunen var tilsidesat, og idet sygedagpengene var modtaget uberettiget og mod bedre vidende. Ankestyrelsen lagde vægt på, at han ikke havde oplyst kommunen om, at han havde genoptaget sit administrative arbejde i den selvstændige virksomhed.

Som eksempel på Principafgørelser, hvor sygedagpengemodtageren ikke blev anset for at have modtaget sygedagpenge mod bedre vidende, kan henvises til Principafgørelse D-25-98, D-19-99 og D-23-04.

I Principafgørelse D-25-98 afgjorde Dagpengeudvalget, at en lønmodtager, der havde modtaget et aconto beløb i sygedagpenge, der senere viste sig at være højere end de beregnede sygedagpenge, ikke skulle tilbagebetale det for meget udbetalte (686 kr.). Dagpengeudvalget lagde vægt på, at det ikke fandtes godtgjort, at lønmodtageren havde tilsidesat sin oplysningspligt eller modtaget de for meget udbetalte dagpenge mod bedre vidende.

Ved Principafgørelse D-19-99 afgjorde Ankestyrelsen, at en kvinde, der havde undladt at fortælle kommunen om, at hun i en sygeperiode havde gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, ikke skulle tilbagebetale de sygedagpenge, som kommunen havde udbetalt hende. Kommunen havde ikke på noget tidspunkt fortalt pågældende, at hun ikke måtte påbegynde en erhvervsmæssig uddannelse i sygeperioden.

I Principafgørelse D-23-04 skulle sygedagpenge til et medlem af en arbejdsløshedskasse, der blev ledig under en sygeperiode, udgøre det samme beløb, som hun kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge. Ankestyrelsen lagde vægt på, at lønmodtageren som fuldtidsforsikret medlem af arbejdsløshedskassen ville have fået udbetalt i alt pr. uge 2.390 kr., hvis hun ikke havde været syg. Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen om tilbagebetaling vægt på, at kommunen var nærmest til at bære risikoen for, at ydelsen var udbetalt med et for stort beløb. Endvidere lagde Ankestyrelsen vægt på, at det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at lønmodtageren havde modtaget de for meget udbetalte sygedagpenge mod bedre vidende.

71.3 Bedrageri – politianmeldelse

Er der tale om bedrageri, skal kommunen overveje, om der udover tilbagebetalingskravet også skal indgives politianmeldelse. Beløbets størrelse, og hvorvidt der er tale om gentagelsestilfælde, kan være afgørende momenter i forbindelse med overvejelsen.

Bedrageri vil kunne være den situation, hvor en person modtager fulde sygedagpenge samtidig med, at personen arbejder på fuld tid.

Anmeldelse af bedrageri skal sendes til politiet i den politikreds, hvor bedrageriet er sket.

71.4 Inddrivelse og modregning

Kommunens krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt i sygedagpenge/refusion kan inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter, dvs. ved tilbageholdelse i løn.

Det tilbagebetalingspligtige beløb kan endvidere modregnes i ydelser, der tilkommer den pågældende efter sygedagpengeloven, i delpension og i førtidspension.

Modregningen kan kun finde sted, når kommunen har et retsligt krav på tilbagebetaling. Har kommunen udbetalt for meget i sygedagpenge eller sygedagpengerefusion, og er ydelsen modtaget i god tro, vil kommunen ikke kunne modregne. Kommunen kan således ikke automatisk regulere i udbetalingen af sygedagpenge for beløb, som fejlagtigt tidligere er udbetalt til pågældende, uden at kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt kommunen har et retsligt krav på tilbagebetaling.

Til toppen

72.1 Forskud på sygedagpenge fra arbejdsgiveren

Hvis en arbejdsgiver helt eller delvist undlader at udbetale sygedagpenge, og kommunen skønner, at dette er uberettiget, udbetaler kommunen forskud på sygedagpengene og underretter arbejdsgiveren herom.

Kommunen må ikke anlægge en trangsvurdering ved afgørelse af, om der i det enkelte tilfælde skal udbetales forskud. Hvis kommunen finder, at arbejdsgiveren efter reglerne om beskæftigelseskrav, uarbejdsdygtighed, anmeldelse mv. er forpligtet til at udbetale sygedagpenge, er kommunen forpligtet til at udbetale forskud.

Kommunen træffer afgørelse i alle sager om uenighed om arbejdsgiverens sygedagpengepligt og omfanget heraf. Kommunen kan til behandling af sagen bede lønmodtageren og arbejdsgiveren udfylde blanket dp 206A og dp 207A.

Hvis kommunen træffer afgørelse om, at arbejdsgiveren er forpligtet til at udbetale sygedagpenge, skal kommunen udbetale forskud svarende til de sygedagpenge, som arbejdsgiveren skulle have udbetalt. Kommunen skal meddele arbejdsgiveren, at der er ydet forskud.

72.2 Arbejdsgivers pligt til at refundere forskuddet til kommunen

Når kommunen har udbetalt forskud, skal arbejdsgiveren refundere forskuddet inden 4 uger efter, at underretning herom er modtaget. Beløbet kan ved indeholdelse i løn mv. inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

En klage fra arbejdsgiveren over kommunens afgørelse har ikke opsættende virkning på inddrivelsen af beløbet. I praksis vil de fleste kommuner dog nok vente med at sende sagen til inddrivelse, indtil ankeinstansen har truffet afgørelse, men kommunen er ikke forpligtet hertil.

Træffer beskæftigelsesankenævnet eller Ankestyrelsen afgørelse om, at arbejdsgiveren har pligt til at yde sygedagpenge, når kommunen har udbetalt forskud, skal arbejdsgiveren refundere forskuddet inden 4 uger efter, at underretning herom er modtaget. Beløbet kan ved indeholdelse i løn mv. inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Til toppen

73.1 Retsforfølgning mod krav på sygedagpenge

Krav på ydelser efter sygedagpengeloven kan ikke gøres til genstand for udlæg eller anden retsforfølgning, medmindre der er forløbet 3 måneder fra den dag, hvor ydelsen kunne kræves udbetalt. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.

Det er altså ligegyldigt, om sygedagpengene rent faktisk er udbetalt. Hvis de blot kunne kræves udbetalt, gælder retsbeskyttelsen i 3 måneder fra den dag, hvor arbejdsgiveren eller kommunen skulle have udbetalt sygedagpengeydelsen.

Til toppen

Sygedagpenge under frihedsberøvelse mv.

74.1 Sygedagpenge under frihedsberøvelse mv.

Der kan ikke ydes sygedagpenge til lønmodtagere, som på grund af frihedsberøvelse, varetægtsfængsling, fængsel eller anden foranstaltning, der træder i stedet for straf, f.eks. dom til indlæggelse til behandling på psykiatrisk hospital eller dertil svarende institution (behandlingsdom), ikke har arbejde på det almindelige arbejdsmarked.

Personer, der er omfattet af kriminalforsorgens arbejdstilbud, er ikke omfattet af sygedagpengeloven.

En lønmodtager eller en selvstændig erhvervsdrivende, der udfører arbejde på det almindelige arbejdsmarked med tilladelse fra kriminalforsorgen, kan dog opnå ret til sygedagpenge, forudsat at de almindelige betingelser for retten til sygedagpenge er opfyldt.

Når frihedsberøvelsen ophører, skal kommunen foretage en ny vurdering af, om betingelserne for udbetaling af sygedagpenge er opfyldt, se under punkt 7.8.

74.2 Kriminalforsorgens pligt til at underrette kommunen

Kriminalforsorgen skal underrette kommunen, når en sygedagpengemodtager undergives strafafsoning eller andre frihedsberøvende foranstaltninger, herunder varetægtsfængsling, jf. lovens § 74, stk. 2.

Til toppen

75.1 Unddragelse af strafforfølgning her i landet

Kommunen skal standse udbetalingen af sygedagpenge, hvis en person unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse her i landet. Det er både retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren og retten til sygedagpenge fra kommunen, der ophører.

Udbetalingen af sygedagpenge kan således ikke ske til en person, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse (behandling, anbringelse eller forvaring).

Omfattet af lovens § 75 er en person, som er idømt en ubetinget fængselsstraf, og som efter dommen unddrager sig straffuldbyrdelse ved ikke at møde op til afsoning efter indkaldelse fra kriminalforsorgen. Endvidere vil en person, som undviger fra fængslet eller arresthuset, enten ved at flygte eller ved at udeblive fra endt udgang, være omfattet.

I den situation, hvor en person ikke møder op til afsoning, underretter kriminalforsorgen politiet om udeblivelsen. Politiet foretager herefter en eftersøgning af den pågældende. Strafafsonere, der udebliver efter orlov (udgang) eller undviger strafafsoning, efterlyses af fængslet eller arresthuset til den politikreds, hvor institutionen er beliggende. Politiet registrerer herefter den pågældende i det centrale kriminalregister som eftersøgt.

Derudover vil en person, som har modtaget en anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, og som unddrager sig straffuldbyrdelse, være omfattet af bestemmelsen. Her er bl.a. tale om personer, som er idømt foranstaltninger efter straffelovens §§ 68-70 (behandling, anbringelse eller forvaring).

Hvis en person, der er anbragt uden for kriminalforsorgens institutioner, unddrager sig strafforfølgning, vil politiet blive underrettet herom. Får politiet formodning om, at den pågældende modtager en offentlig ydelse, f.eks. sygedagpenge, vil politiet skulle videregive disse oplysninger til rette myndighed.

Lovens § 75 omfatter ikke de situationer, hvor en person er idømt en betinget straf, eller hvor en person skal afsone en bødestraf.

75.2 Kriminalforsorgens pligt til at underrette kommunen

Kriminalforsorgen skal underrette kommunen, hvis en sygedagpengemodtager unddrager sig varetægtsfængsling mv. eller straffuldbyrdelse.

Til toppen

76.1 Ingen efterfølgende domfældelse

Sygedagpenge, der ikke er udbetalt i en periode, hvor personen var frihedsberøvet på grund af varetægtsfængsling eller unddrog sig strafforfølgning, kan efterbetales, hvis en strafforfølgning ikke efterfølges af domfældelse.

Hvis sygedagpengemodtageren dør, inden der er afsagt dom i straffesagen, kan der ikke ske efterbetaling til afdødes bo.

Til toppen

Kapitel 28 – Klageregler

77.1 Klage over afgørelser

Kommunens afgørelser efter sygedagpengeloven kan indbringes for beskæftigelsesankenævnet, jf. § 77 i loven. Reglerne om klage i kapitel 10 i retssikkerhedsloven finder anvendelse. Kommunens henvisning til anden aktør kan også indbringes for beskæftigelsesankenævnet.

En afgørelse fra en anden aktør kan indbringes for kommunen, der skal træffe afgørelse før sagen kan indbringes for beskæftigelsesankenævnet.

Beskæftigelsesankenævnet kan tiltræde kommunens afgørelse, ændre den helt eller delvist eller hjemvise sagen til kommunen, hvilket vil sige, at kommunen skal behandle sagen forfra. Det kan være tilfældet, hvis der er sket alvorlige fejl ved behandlingen af sagen, f.eks. manglende partshøring.

Hvis en sag hjemvises til fornyet behandling, har borgeren ret til at klage over den nye afgørelse, også selv om resultatet af den nye afgørelse måtte være det samme som den forrige afgørelse. Der skal derfor også gives klagevejledning i en ny afgørelse.

77.1.1 Klagevejledning

Kommunen skal give klagevejledning i forbindelse med, at den meddeler en afgørelse til sagens parter. Klagevejledningen skal indeholde oplysning om, at der kan klages over afgørelsen til beskæftigelsesankenævnet, fremgangsmåden ved klage og oplysning om, at fristen er 4 uger fra det tidspunkt, hvor klageren modtog afgørelsen.

Det skal fremgå af klagevejledningen, at kommunen har pligt til inden 4 uger at se på sagen på ny (genvurdere sagen) på baggrund af en rettidig klage.

Klagevejledning kan stå i selve afgørelsen eller kan gives i form af en henvisning i afgørelsen til en selvstændig klagevejledning, der vedlægges som bilag til afgørelsen. Kommunen skal i alle tilfælde kunne dokumentere den klagevejledning, der er givet.

Manglende klagevejledning kan medføre, at afgørelsen bliver ugyldig.

Anden aktør skal ligesom kommunen give klagevejledning i forbindelse med, at der træffes en afgørelse, og anden aktør skal overholde de samme regler for klagevejledning som gælder for kommunen.

Eksempel på klagevejledning

Hvis De er utilfreds med kommunens afgørelse, kan De klage til Beskæftigelsesankenævnet. Klagen skal De sende til kommunen, adresse… De kan vælge at klage mundtligt eller skriftligt, gerne med henvisning til sagens journalnummer. De kan i klagen oplyse, hvorfor De er utilfreds med afgørelsen. Vi skal have modtaget en eventuel klage senest den xx.xx.200x.

Når kommunen har modtaget Deres klage, vil vi se på Deres sag igen og tage stilling til, om vi kan give Dem helt eller delvist medhold i Deres klage. Hvis kommunen ændrer afgørelsen, vil De få besked om det inden 4 uger. Hvis vi ikke ændrer afgørelsen, sender vi Deres klage inden 4 uger til beskæftigelsesankenævnet sammen med papirerne i sagen. Hvis De har spørgsmål til afgørelsen eller er i tvivl om, hvordan De skal klage, er De velkommen til at kontakte os.

77.1.2 Klagefrister

Klage over kommunens afgørelse skal indgives til kommunen inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Det kan f.eks. være en klage over et tilbud eller over ikke at have modtaget et ønsket tilbud.

Klagefristen på 4 uger gælder også ved løbende udbetaling af sygedagpenge. Ved klage over løbende udbetaling betragtes hver udbetaling med tilhørende klagevejledning som en selvstændig afgørelse, der kan påklages indenfor 4 uger.

Hvis klagen er indsendt for sent, skal kommunen ikke foretage genvurdering, men i stedet sende sagen direkte til klageinstansen, der tager stilling til, om der kan ses bort fra overskridelse af klagefristen.

Formanden for beskæftigelsesankenævnet og chefen for Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelsen af klagefristen, når der er særlig grund hertil, jf. § 67, stk. 2, i retssikkerhedsloven

Klage over en anden aktørs afgørelse efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal indgives til en anden aktør inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Er klagen indgivet for sent, skal anden aktør ikke foretage genvurdering, men i stedet sende sagen direkte til kommunen, der tager stilling til, om der kan ses bort fra overskridelsen af klagefristen.

77.1.3 Fremgangsmåden ved klage

Klages der over en afgørelse som kommunen har truffet, skal klageren sende klagen til kommunen, som herefter skal genvurdere klagen, dvs. at kommunen skal vurdere, om den, som klager, kan få helt eller delvist medhold i sin klage. Kommunen kan fastholde sin tidligere afgørelse helt eller delvist eller træffe en helt ny afgørelse. Hvis kommunen ikke efter en genvurdering af sagen kan give klageren fuldt medhold, skal kommunen sende sagen videre til behandling i beskæftigelsesankenævnet, der så tager stilling til kommunens afgørelse.

Kommunen skal foretage sin genvurdering af sagen inden for en frist af 4 uger, jf. retssikkerhedsloven § 66.

Klages der over en afgørelse efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som er truffet af en anden aktør, skal klagen sendes til anden aktør, der skal genvurdere sagen. Anden aktør skal videresende klagen og anden aktørs genvurdering af sagen senest 5 arbejdsdage efter, at klagen er modtaget hos anden aktør, medmindre anden aktør ved genvurderingen har givet klageren fuldt ud medhold. Reglerne herom er fastsat i bekendtgørelse om andre aktører.

Reglerne om fremgangsmåden ved klage (genvurdering) fremgår af Socialministeriets bekendtgørelse nr. 768 af 27. juni 2007 om retssikkerhed og administration på det sociale område.

77.2 Klage over personalets optræden, ekspeditionsfejl og sagsbehandlingen

77.2.1 Klage til borgmesteren

Klage over personalets optræden, ekspeditionsfejl eller sagsbehandlingen – herunder sagsbehandlingstiden – i kommunen skal sendes til den ansvarlige for kommunens administration, dvs. borgmesteren.

77.2.2 Klage over anden aktør

Klage over personalets optræden, ekspeditionsfejl eller sagsbehandlingen hos anden aktør skal sendes til jobcenteret, der er ansvarlig for indsatsen.

77.2.3 Klage til tilsynsmyndigheden

Klage over borgmesterens beslutninger om kommunens sagsbehandling kan indgives til tilsynet med kommunerne, jf. punkt 377 i vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det er statsforvaltningerne, der er tilsynsmyndighed for kommunerne, og en klage over borgmesterens beslutning skal derfor indgives til den statsforvaltning, der fører tilsyn med den kommune, som borgeren mener overtræder loven.

Til toppen

Kapitel 29 – Regreskrav over for ansvarlig skadevolder

78.1 Generelt

Siden 1996 har kommunen kunnet gøre regreskrav gældende i de sager, hvor der udbetales sygedagpenge til en person, der er sygemeldt som følge af en skade/lidelse forvoldt af en ansvarlig skadevolder, forudsat at de almindelige erstatningsretlige betingelser er opfyldt. Adgangen til regres omfatter ligeledes den refusion, som er udbetalt til en arbejdsgiver, der har ydet (syge)løn under sygdom til den skadelidte.

Der er udarbejdet vejledning nr. 171 af 28. september 2001 om regres for sygedagpenge. Vejledningen, der kan findes på www.retsinfo.dk, står for at skulle opdateres.

78.2 Ingen regres mod arbejdsgiver i særlige tilfælde

Ved vedtagelsen af den nye sygedagpengelov i 2006 blev kommunernes regresadgang begrænset, således at der ikke længere kan gøres regres gældende over for en arbejdsgiver i en sag, hvor en ansat hos den pågældende arbejdsgiver er ramt af en arbejdsskade, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring, jf. lovens § 78, stk. 1, 2. pkt. Det gælder for alle sygedagpengesager med 1. fraværsdag den 3. juli 2006 eller derefter.

For så vidt angår sygedagpengesager med 1. fraværsdag før den 3. juli 2006, kan kommunen som hidtil kræve regres, også ud over den 3. juli 2006. Dette er fastslået i Vestre Landsrets dom af 14. marts 2008. I orienteringsbrev nr. 11/08 af 22. april 2008 er redegjort for dommen. Orienteringsbrevet kan ses på www.adir.dk.

78.3 Forsikringsselskabets pligt til at orientere kommunen

Forsikringsselskaberne har pligt til inden 4 uger at orientere skadelidtes opholdskommune, når der udbetales erstatning til den pågældende som følge af en personskade, jf. lovens § 78, stk. 2. Ved vedtagelsen af den nye sygedagpengelov blev tilføjet, at manglende overholdelse af fristen medfører, at forældelsesfristen for regreskravet suspenderes i tidsrummet fra orienteringen af kommunen skulle være sket, og frem til orienteringen rent faktisk sker.

Til toppen

Kapitel 30 – Beskæftigelsesrådet

Sygedagpengelov § 79.

Kapitel 31 – Forsøgsordninger

80.1 Oversigt over forsøgsordninger

Den seneste forsøgsordning var forsøgsordningen med digital kommunikation, således at arbejdsgivere kunne anmelde sygefravær og anmode om sygedagpengerefusion digitalt. Forsøgsordningen var forløberen for den digitale løsning, som nu findes på www.virk.dk.

Til toppen

Kapitel 32 – Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Sygedagpengelov §§ 81-83.

Til toppen

Noter

Kapitel 5 ophævet ved vejledning nr. 9661 af 28/6 2016.

Pkt. 12 og 13 ændret med virkning fra 26/4 2010 ved skr. nr. 9262 af 19/4 2010.

Pkt. 7 a og 7 b indsat, pkt. 15.3, pkt. 62 og pkt. 68.7 ændret ved cirk. nr. 9014 af 13/1 2010.

Kapitel 5 a og pkt. § 36 a indsat, pkt. § 12, pkt. § 13, pkt. § 15, pkt. § 36, pkt. 53.1 og pkt. 53.2 ændret, Pkt. 37.1 ophævet ved cirk. nr. 9766 af 29/9 2009.

Pkt. 11.3, 11.4, 25.1, 25.4, 26.2.2, 30.4 ændret og nye vejledninger til § 15, § 19, § 21 og pkt. 27.5-27.8, § 31 og § 77 indsat.

Til toppen

Bilag 2 – Bekendtgørelse om sygedagpenge

Bekendtgørelse nr. 665 af 20/6 2006 om sygedagpenge [Nu: bek. nr. 1096 af 4/11 2019]

Bilag 3 – Bekendtgørelse om sygedagpenge til søfarende

Bekendtgørelse nr. 678 af 22/6 2006 om sygedagpenge til søfarende [Nu: bek. nr. 728 af 29/6 2012]

Bilag 4 – Bekendtgørelse om digital kommunikation mv. i sager om syge- og barseldagpenge

Bekendtgørelse nr. 677 af 22/6 2006 om digital kommunikation mv. i sager om syge- og barseldagpenge, ændret ved bek. nr. 547 af 16/6 2009 [Nu: bek. 514 af 23/5 2018]

Til toppen

Bilag 5 – Relevante retssikkerheds- og forvaltningsregler

De forvaltningsretlige regler og grundlæggende principper

Den almindelige forvaltningsret indeholder både skrevne regler og uskrevne principper (retsgrundsætninger). De er fælles for den offentlige forvaltning, herunder kommunerne, og ankeinstanserne, når de behandler sager efter den sociale lovgivning. Der er tale om vigtige regler og principper for myndighedernes administration af lovgivningen.

De generelle forvaltningsretlige regler findes i forvaltningsloven, offentlighedsloven og persondataloven. På det sociale område supplerer reglerne i retssikkerhedsloven de generelle forvaltningsretlige regler. Det vil sige, at de sociale myndigheder altid også skal anvende de generelle forvaltningsretlige regler, når de administrerer den sociale lovgivning. Når en bestemt problemstilling samtidig er reguleret i retssikkerhedsloven, skal de sociale myndigheder her anvende reglerne i retssikkerhedsloven.

Der er fastsat særlige regler for behandlingen af sociale sager i retssikkerhedsloven, fordi de sociale sager ofte kræver, at der tages et særligt hensyn til borgeren og til dennes krav på dels at kunne beskytte sit privatliv og dels at kunne tilrettelægge sin tilværelse. De generelle forvaltningsretlige regler og principper giver ikke i tilstrækkelig grad mulighed for at tage disse særlige hensyn.

Retssikkerhedsloven giver derfor ofte borgeren en bedre beskyttelse end de generelle forvaltningsretlige regler. Eksempelvis kan nævnes, at borgeren som altovervejende hovedregel skal give samtykke til, at myndigheden kan indhente og videregive oplysninger, hvilket efter forvaltningsloven og persondataloven kun gælder for visse særlige følsomme oplysninger. Se nærmere om reglerne i §§ 11 a og 11 c i retssikkerhedsloven i kapitel 19.

Den almindelige forvaltningsret omfatter samtidig en række grundlæggende principper, som også kaldes de forvaltningsretlige retsgrundsætninger. Læs herom i afsnit XII i retssikkerhedsvejledningen (vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006).

Formelle mangler

Flere af sagsbehandlingsreglerne har karakter af garantiforskrifter. Disse regler har til formål at sikre, at afgørelsen får et materielt korrekt indhold. Dette indebærer, at der gælder en formodning for, at afgørelsen er påvirket af sådanne mangler. Konsekvensen heraf er, at afgørelsen er ugyldig, medmindre det konkret kan afkræftes, at manglerne har påvirket afgørelsens resultat. Det er myndigheden, der har bevisbyrden for, at manglen har været uden betydning for afgørelsens resultat.

Når en afgørelse erklæres ugyldig, og sagen derfor hjemvises, må ankeinstansen samtidig tage stilling til, om ydelsen skal genoprettes, hvilket vil være udgangspunktet.

Retlige mangler fører ikke altid til genoptagelse af udbetaling af en løbende ydelse. I Principafgørelse F-7-01 behandlede Ankestyrelsen 2 sager om betydningen af formelle mangler for afgørelser om standsning af sygedagpenge. I sagerne var der mangler i form af bl.a. utilstrækkeligt oplysningsgrundlag, manglende partshøring, utilstrækkelig opfølgning og manglende opfølgningsplan i henhold til dagpengeloven, manglende skriftlig helhedsvurdering og inddragelse af borgeren i henhold til retssikkerhedsloven.

I sag nr. 1 fandt Ankestyrelsen, at en afgørelse om standsning af sygedagpenge var ugyldig og hjemviste sagen til kommunen med henblik på at rette op på sagsbehandlingsmanglerne og træffe ny afgørelse, der indeholdt stillingtagen til, hvor længe efter standsningstidspunktet der var dagpengeret.

I sag nr. 2 kritiserede Ankestyrelsen kommunens sagsbehandling, men fandt at sagsbehandlingsfejlene konkret ikke havde påvirket afgørelsens resultat. Kommunens afgørelse var derfor ikke ugyldig.

I Principafgørelse D-16-05 kunne en manglende ressourceprofil ikke anses for at være åbenbart uden betydning ved vurderingen af, om dagpengeudbetalingen kunne forlænges. Der var tale om en væsentlig retlig mangel ved kommunens afgørelse, som bevirkede, at kommunens afgørelse ikke kunne opretholdes som gyldig.

Opfølgning på erhvervsrettede foranstaltninger – retssikkerhedslovens § 7a

Retssikkerhedsloven

§ 7 a. Senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning hører op, skal kommunen tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Ved vurderingen skal borgeren, egen læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl. inddrages.

Stk. 2. Hvis kommunen træffer afgørelse om yderligere foranstaltninger, skal disse sættes i værk i umiddelbar tilknytning til ophøret af den nuværende foranstaltning.

 

 

 

 

 

 

 

En erhvervsmæssig foranstaltning er blandt andet udbetaling af sygedagpenge. Principafgørelse D-14-03 viser, at standsning af en pengeydelse også betragtes som ophør af en foranstaltning. For at undgå afbrydelser i indsatsen over for borgere, som har behov for hjælp, skal kommunen sikre sig, at den senest 2 uger før ophøret af en foranstaltning tager stilling til, hvad der videre skal ske. Det skal fremgå af journalen eller anden registrering, at kommunen forud for ophøret har foretaget en vurdering af, hvad der videre skal ske. Der skal foretages en helhedsvurdering af borgerens situation. Det betyder, at kommunen skal inddrage borgerens egen læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl., hvis dette skønnes relevant. I de situationer, hvor kommunen træffer afgørelse om yderligere foranstaltninger, skal de nye foranstaltninger sættes i værk i umiddelbar tilknytning til den foranstaltning, som allerede er iværksat. Borgeren undgår således, at der bliver afbrydelser mellem foranstaltningerne. Se Principafgørelse R-1-06 om betydningen af manglende overholdelse af § 7 a.

Samtykke

Videregivelse af oplysninger - § 28 i forvaltningsloven

Forvaltningsloven

§ 28. Oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende, må ikke videregives til en anden forvaltningsmyndighed.

Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan dog ske, når

1) den oplysningen angår, har givet samtykke,

2) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives,

3) videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår, eller

4) videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver.

Stk. 3. Andre fortrolige oplysninger må ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde kun videregives til en anden forvaltningsmyndighed, når det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe.

Stk. 4. Samtykke efter stk. 2, nr. 1, skal meddeles skriftligt og indeholde oplysning om, hvilken type oplysninger der må videregives, til hvem oplysninger må videregives og til hvilket formål. Kravet om skriftlighed kan dog fraviges, når sagens karakter eller omstændighederne taler derfor.

Stk. 5. Samtykke efter stk. 2, nr. 1, bortfalder senest et år efter det er givet.

Stk. 6. Lokale administrative organer, som ved lov er tillagt en selvstændig kompetence, anses som en selvstændig myndighed efter stk. 1 og 3.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Oplysninger kan videregives eller indhentes, hvis den som oplysningerne angår har givet samtykke. Et samtykke til at give rent private oplysninger videre skal som hovedregel være skriftligt. Dette skriftlige samtykke skal efter forvaltningslovens § 28, stk. 4, indeholde oplysning om, hvilke oplysninger der er tale om, hvem de må videregives til og til hvilket formål. Samtykke bortfalder senest et år efter, at det er givet.

Når der skal opnås samtykke, må sagsbehandleren forsøge at informere pågældende om, hvilke oplysninger der er tale om, og hvorfra de skal skaffes.

Det er også vigtigt, at et samtykke til at indhente oplysninger ikke går videre, end det er nødvendigt. Det bør - også i de tilfælde, hvor et samtykke er fortrykt på en standardblanket - begrænses til de relevante typer af oplysninger sådan, at det ikke omfatter alle former for oplysninger.

I ansøgningssager efter forvaltningslovens § 29 er der ikke krav om, at samtykket skal være skriftligt, men det vil af bevismæssige grunde være hensigtsmæssigt at indhente samtykket skriftligt. Hvis der i en ansøgningssag er givet mundtligt samtykke til, at der indhentes rent private oplysninger fra en anden forvaltningsmyndighed, er det ikke nødvendigt, at denne anden myndighed derefter indhenter skriftligt samtykke efter § 28.

Samtykket efter forvaltningslovens § 29 bortfalder ikke efter 1 år, som det gør efter § 28.

Hvis myndigheden i ansøgningssagerne på forhånd kan se, at der i løbet af sagsbehandlingen skal indhentes flere oplysninger, bør myndigheden sammen med ansøgeren aftale, hvor mange gange der skal indhentes samtykke, og hvilken form samtykket skal have. Formålet med den fælles aftale er, at ansøgeren ikke unødigt skal underskrive diverse skemaer, og at myndigheden overholder sin pligt til ikke at indhente oplysninger, som borgeren ikke ønsker, bliver indhentet.

Videregivelse og indhentning af oplysninger fra andre dele af forvaltningen

Hvis socialforvaltningen vil indhente oplysninger fra andre dele af kommunen gælder § 28 ikke. Udveksling af oplysningerne inden for forvaltningen er således som udgangspunkt kun begrænset af § 32 i forvaltningsloven om, at man ikke må indhente irrelevante oplysninger. Udveksling af oplysninger kan derfor ske i vidt omfang inden for kommunen.

En sagsbehandler kan derfor indhente nødvendige oplysninger fra andre dele af den kommunale forvaltning, f.eks. fra skoleforvaltningen (men ikke den enkelte skole).

Parters aktindsigt

Forvaltningsloven

§ 9. Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Begæringen skal angive den sag, hvis dokumenter den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med.

Stk. 2. Bestemmelser om tavshedspligt for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv, begrænser ikke pligten til at give aktindsigt efter dette kapitel.

Stk. 3. …

 

 

 

 

 

 

 

 

Forvaltningslovens regler om aktindsigt betyder, at borgeren eller dennes repræsentant har ret til at få kopi af de dokumenter, der indgår i sagen, hvis de anmoder om det. Hvis der i sagen indgår akter, som alene findes i myndighedens elektroniske journaler, er myndigheden efter § 10 i forvaltningsloven forpligtet til at sende ansøgeren en udskrift heraf. Dette gælder også breve, som automatisk udsendes fra myndighedens elektroniske journaler eller fra andre systemer, f.eks. udbetalingssystemer i KMD.

Når der er anmodet om aktindsigt, og borgeren har ret til denne, skal myndigheden efter forvaltningslovens § 11, stk. 1, udsætte sagens afgørelse, indtil borgeren har fået adgang til at gøre sig bekendt med akterne.

Af den forvaltningsretlige litteratur og en udtalelse fra Folketingets Ombudsmand fremgår, at en part som hovedregel har ret til løbende aktindsigt.

Det er ikke alle dokumenter i sagen, der er omfattet af retten til aktindsigt. F.eks. omfatter retten normalt ikke myndighedens interne arbejdsdokumenter og brevveksling mellem forskellige enheder inden for samme myndighed. Dette fremgår af § 12 i forvaltningsloven. Interne arbejdsdokumenter er dog efter § 13 i forvaltningsloven omfattet af parternes ret til aktindsigt, hvis de foreligger i endelig form og enten alene gengiver indholdet af myndighedens endelige beslutning om sagens afgørelse eller alene indeholder en gengivelse af oplysninger, som myndigheden har haft pligt til at notere efter reglerne om notatpligt i § 6 i offentlighedsloven. Retten til aktindsigt omfatter også interne dokumenter, der er selvstændige dokumenter, der er udarbejdet af en myndighed for at tilvejebringe bevismæssig eller anden tilsvarende klarhed over sagens faktiske omstændigheder. Dette fremgår af § 13 i forvaltningsloven.

En anmodning om aktindsigt skal besvares inden 10 dage efter anmodningen. Besvarelsen skal normalt ske ved at give borgeren kopi af akterne. Hvis f.eks. dokumenternes antal, karakter eller form taler herimod, kan aktindsigten i stedet gennemføres ved at give adgang til gennemsyn på stedet. Hvis det ikke er muligt at sende kopi af akterne i den konkrete sag inden 10 dage, skal myndigheden indenfor denne frist give besked om årsagen til forsinkelsen og om, hvornår borgeren kan forvente at få kopi af sagens akter, eller hvornår gennemsyn af akterne kan finde sted.

Partshøring

Forvaltningsloven

§ 19. Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.

Stk. 2-3. …

 

 

 

 

 

 

 

 

Retten til aktindsigt efter § 9 i forvaltningsloven omfatter de personer, der har status som part i sagen. Det vil typisk være den person, der ansøger om en social ydelse. Efter almindelig praksis kan det forvaltningsretlige partsbegreb omfatte andre personer. Det er en betingelse, at de andre personer har en væsentlig, individuel og retlig interesse i sagen.

Pligten til partshøring i §§ 19-21 i forvaltningsloven sikrer, at borgeren og andre har mulighed for at kontrollere, at de oplysninger som myndigheden har indhentet, er rigtige. Partshøringen giver borgeren og andre mulighed for at komme med egne oplysninger.

Myndigheden har som udgangspunkt altid pligt til at partshøre over væsentlige nye oplysninger, som kan medføre, at borgeren får helt eller delvist afslag på hjælpen, og borgeren skal have lejlighed til at komme med en udtalelse. Der bør i sager, hvor helbredsmæssige forhold har betydning, altid partshøres over nye speciallægeerklæringer, også selv om konklusionen i erklæringen støtter borgerens sag. Dette skyldes, at en speciallægeerklæring normalt er af så væsentlig betydning for sagen, at borgeren bør gøres bekendt med erklæringen og have mulighed for at kommentere den. Reglerne om partshøring er minimumsregler og er derfor ikke til hinder for, at der partshøres i videre omfang. Der bør derfor også partshøres over andre oplysninger, som borgeren kan have en interesse i at se og kommentere.

Selv om borgeren i forvejen kender de oplysninger, der skal partshøres over, skal der foretages partshøring, hvis borgeren ikke er bekendt med, at de indgår i den sag, der er under behandling. Dette er f.eks. tilfældet, hvis kommunen indhenter lægelige oplysninger fra en arbejdsskadesag til brug for en førtidspensionssag. Dette vil også være tilfældet, selv om myndigheden som udgangspunkt skal have samtykke fra borgeren til at indhente oplysninger, da samtykket normalt vedrører typen af oplysninger og ikke de enkelte dokumenter. Myndigheden skal i den forbindelse være opmærksom på, at der kan være samtykkekrav i anden lovgivning, f.eks. i sundhedsloven.

Myndighedens pligt til at partshøre borgeren gælder ikke myndighedens interne materiale og egne vurderinger, f.eks. udtalelser fra myndighedens egen lægekonsulent.

Myndigheden kan sætte en frist for kommentarer til partshøringen. Fristens længde vil afhænge af arten og omfanget af de nye oplysninger. Borgeren skal have rimelig tid til at sætte sig ind i oplysningerne og kommentere disse.

Eksempel: I en sygedagpengesag modtager kommunen resultatet af en lægeundersøgelse, der viser, at der efter kommunens opfattelse ikke er helbredsmæssige forhold, der skulle kunne begrunde, at borgeren fortsat kan være sygemeldt. Kommunen kan ikke stoppe sygedagpengene med det samme, men skal partshøre borgeren over oplysningerne fra lægen, inden der kan træffes afgørelse. Kun hvis kommunen ved, at borgeren har fuldt kendskab til lægens oplysninger og borgeren ved, at de vil indgå i sygedagpengesagen, kan kommunen undlade at parthøre over oplysningerne fra lægeundersøgelsen. Kommunen skal sætte en frist for svar i forbindelse med partshøringen.

Partshøringen behøver ikke at være skriftlig, men kan f.eks. ske ved et møde med borgeren. Det bør i overensstemmelse med offentlighedslovens § 6 noteres i sagen, at der er foretaget partshøring, så det senere kan dokumenteres, at der rent faktisk er sket partshøring. For at partshøringen kan opfylde sit formål, kan det dog i mere komplicerede sager være nødvendigt at partshøre skriftligt, og borgeren har som udgangspunkt ret til at kræve at afgive en skriftlig udtalelse.

Reglerne om partshøring finder tilsvarende anvendelse på arbejdsgivere, der udbetaler løn under sygdom til en lønmodtager, der er berettiget til sygedagpenge, i det omfang arbejdsgiveren må betragtes som part i sygedagpengesagen. Folketingets Ombudsmand har i en udtalelse nr. 1993.241 tilkendegivet, at arbejdsgiveren har partsstatus. I sagen havde arbejdsgiveren anmodet om refusion. Det fremgår ikke klart af udtalelsen, om ombudsmanden alene tog stilling til, om arbejdsgiveren havde partsstatus eller ikke – eller om ombudsmanden ligeledes tog stilling til, fra hvilket tidspunkt arbejdsgiveren havde partsstatus. Imidlertid var det ikke i den konkrete sag aktuelt at overveje, om arbejdsgiveren kunne siges at have partsstatus fra et tidligere tidspunkt. Det kan på denne baggrund ikke anses for udelukket, at arbejdsgiveren i kraft af sit afledte krav har partsstatus allerede fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte får partsstatus. Selv om der er tale om et afledt krav har den arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygdom, krav på at få refunderet løn svarende til sygedagpenge. Arbejdsgiveren har dermed en væsentlig individuel interesse i sagen. I sidste ende beror afgrænsningen af arbejdsgiveres partsstatus på en eventuel Ankestyrelsesafgørelse. Det må i denne fortolkningssammenhæng være af ikke uvæsentlig betydning, at arbejdsgiveren inddrages i en tidlig fase af fraværet, hvilket udviklingen mere og mere går i retning af.

Der er tale om en alvorlig sagsbehandlingsfejl, hvis myndigheden undlader at partshøre, og fejlen vil oftest medføre, at afgørelsen bliver ugyldig. Se f.eks. Principafgørelse F-07-01.

Begrundelse

Forvaltningsloven

§ 22. En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

§ 23. Den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kan forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. En begæring herom skal fremsættes over for myndigheden inden 14 dage efter, at parten har modtaget underretning om afgørelsen.

Stk. 2. En begæring om skriftlig begrundelse efter stk. 1 skal besvares snarest muligt. Hvis begæringen ikke er besvaret inden 14 dage efter, at begæringen er modtaget af vedkommende myndighed, skal denne underrette parten om grunden hertil samt om, hvornår begæringen kan forventes besvaret.

§ 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Stk. 3. Begrundelsens indhold kan begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til denne til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser, jf. § 15.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En afgørelse, som giver helt eller delvist afslag på en ansøgning om hjælp, skal begrundes. Pligten til at begrunde afgørelserne gælder kun afgørelser, og ikke beslutninger om sagens behandling, f.eks. en beslutning om at indhente lægelige oplysninger. Begrundelsespligten antages at give en øget garanti for en afgørelses rigtighed, herunder for at grundlaget for afgørelsen og oplysningerne i sagen er rigtige og tilstrækkelige. En begrundelse skal hjælpe borgeren til bedre at forstå afgørelsen og kan få afgørende betydning for borgerens accept af en (rigtig) afgørelse, der går borgeren imod. Den giver typisk borgeren bedre mulighed for at overveje, om der er grundlag for at søge om genoptagelse eller for at klage over afgørelsen.

Pligten til at begrunde en afgørelse giver myndigheden pligt til at forklare, hvad afgørelsen går ud på, og hvad myndigheden har lagt vægt på, jf. Ankestyrelsens pjece ”At skrive en afgørelse”.

Begrundelsen skal indeholde en henvisning til de lovbestemmelser, afgørelsen er truffet efter. Det er ikke tilstrækkeligt alene at henvise til loven. Der skal herudover være en præcis henvisning til den eller de bestemmelser (paragraf, stykke og eventuelt nummer og litra), der er anvendt. Derved styrkes også, at myndigheden har sikret sig, at der er hjemmel i loven for afgørelsen. Hvis der er tale om en skønsmæssig afgørelse, skal begrundelsen desuden angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Hvis afgørelsen beror på en fortolkning af de anvendte bestemmelser, skal der redegøres for indholdet af den anlagte fortolkning. Det er således ikke tilstrækkeligt f.eks. at skrive »på baggrund af en samlet bedømmelse« eller »efter alt foreliggende«. Både med hensyn til hovedhensyn og fortolkningspraksis kan det være tilstrækkeligt at henvise til en foreliggende praksis, som er offentlig tilgængelig eller helt almindelig kendt. Begrundelsen bør i så fald indeholde oplysning om, hvor denne praksis kan findes. Er der f.eks. tale om, at praksis findes i en principafgørelse fra Ankestyrelsen, kan der henvises til den pågældende afgørelse.

Begrundelsen bør, hvis det er nødvendigt, også indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Dette vil især være relevant, hvor der ikke er enighed om de faktiske oplysninger i sagen, eller hvis der foreligger modstridende sagkyndige erklæringer, hvor myndigheden bør angive, hvilken erklæring der er lagt vægt på og hvorfor. Myndigheden bør desuden besvare borgerens kommentarer til sagen, også selv om disse ikke er relevante. Myndigheden kan besvare irrelevante synspunkter kort med, at disse ikke er af betydning for afgørelsen. Ved at besvare borgerens kommentarer til sagen, kan borgeren se, at myndigheden har været opmærksom på borgerens synspunkter ved afgørelsen.

Begrundelsen skal have en sådan karakter, at borgeren forstår afgørelsen.

Hvis afgørelsen er meddelt mundtligt, kan borgeren inden 14 dage bede om en skriftlig begrundelse for afgørelsen. En sådan anmodning skal myndigheden besvare inden 14 dage.

Hvis der slet ikke er givet en begrundelse, vil det normalt betyde, at afgørelsen bliver ugyldig. Hvis der er en begrundelse, men denne ikke er tilstrækkelig, bliver afgørelsen ikke af denne grund ugyldig, men det kan betyde, at klagefristen må forlænges, indtil der er givet en fyldestgørende begrundelse.

I Principafgørelse B-3-03 kunne det umiddelbart konstateres, at kommunens afgørelse om det bagvedliggende tilbagebetalingskrav led af en væsentlig retlig mangel, idet begrundelsen var utilstrækkelig. Dette medførte en forlængelse af klagefristen, som først begyndte at løbe fra det tidspunkt, hvor begrundelsen var tilstrækkelig. Nævnet kunne derfor påse, om det bagvedliggende tilbagebetalingskrav var korrekt, selv om sagen alene var indbragt for nævnet som en klage over kommunens afgørelse om en tilbagebetalingsordning.

Klagevejledning

Forvaltningsloven

§ 25. Afgørelser, som kan påklages til anden forvaltningsmyndighed, skal, når de meddeles skriftligt, være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

Stk. 2....

 

 

 

 

 

 

Pligten til klagevejledning i forbindelse med skriftlige afgørelser, som kan indbringes for en anden forvaltningsmyndighed, sikrer, at borgeren får viden om sin mulighed for at klage. Som følge af den almindelige vejledningspligt bør myndigheden også, hvor en afgørelse meddeles mundtligt, give klagevejledning, f.eks. hvis der er en klagefrist.

I Principafgørelse D-15-94 havde en arbejdsgiver, der havde fået afslag på refusion af dagpenge fra kommunen, som part ret til ubegrænset aktindsigt i sagens akter, herunder en af kommunen indhentet lægeerklæring, journalark og opfølgningsskema, der indeholdt udtalelser vedrørende lønmodtagerens uarbejdsdygtighed. Efter en konkret afvejning af de modstående hensyn, der er nævnt i forvaltningslovens § 15, fandtes der ikke herved at være godtgjort skadevirkninger overfor lønmodtageren, som ikke længere var ansat hos arbejdsgiveren.

Notatpligt

Offentlighedsloven

§ 6. I sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, skal en myndighed, der mundtligt modtager oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der er af betydning for sagens afgørelse, eller som på anden måde er bekendt med sådanne oplysninger, gøre notat om indholdet af oplysningerne. Det gælder dog ikke, såfremt oplysningerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter.

Stk. 2-3....

 

 

 

 

 

 

En vigtig regel i offentlighedsloven er, at forvaltningsmyndigheder har notatpligt. Det vil sige, at den offentligt ansatte skal skrive faktiske oplysninger ned, som modtages mundtligt eller på anden måde. Oplysningerne skal noteres ned, hvis de bidrager til at supplere sagens bevismæssige grundlag eller i øvrigt fremskaffes for at skabe klarhed med hensyn til sagens faktiske omstændigheder. Oplysningerne skal dog ikke noteres ned, hvis de allerede fremgår af sagens dokumenter.

Reglen om notatpligt har sammenhæng med reglerne om aktindsigt, da retten til aktindsigt gælder dokumenter. Reglen om notatpligt sikrer, at myndigheden ved at få mundtlige oplysninger ofte kan belyse sagen på en hurtigere og smidigere måde end ved at kræve skriftlige oplysninger.

I Principafgørelse D-07-01 var kommunen nærmest til at bære risikoen for, at der ikke var dokumentation for, hvilken vejledning, der var givet i kommunen, da lønmodtageren henvendte sig med sit feriekort. Dagpengene kunne derfor ikke standses under ferie. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke forelå skriftlig afgørelse herom, og kommunen ikke havde overholdt notatpligten i offentlighedsloven.

Reglen gælder efter loven kun i afgørelsessager, men efter god forvaltningsskik bør en myndighed også i anden kontakt med borgere, f.eks. vejledningssamtaler, lave et skriftligt notat om ekspeditioner af væsentlig betydning for behandlingen af sagen. Hvis en myndighed f.eks. mundtligt modtager oplysning fra en borger eller en myndighed om en anden borgers forhold, men henvendelsen ikke giver anledning til, at der skal træffes en afgørelse, skal myndigheden alligevel lave et notat om oplysningen. Dette gælder dog ikke, hvis oplysningen i forvejen fremgår af sagens dokumenter.

Det bør fremgå, hvem der har noteret oplysningerne ned. Det har f.eks. betydning for en bevisvurdering, hvis borgeren ikke selv mener, at oplysningen er korrekt, idet myndigheden selv og klageinstanserne kan være nødt til at se bort fra en mundtlig oplysning, der er noteret ifølge notatpligten, uden at det fremgår, hvem der har noteret den, hvis oplysningen imødegås af borgeren, og den ikke kan genfremskaffes eller bekræftes ad anden vej.

Til toppen

Bilag 6 – Arbejdsskader

Lov om arbejdsskadesikring jf. lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006

Anmeldelse af arbejdsskader

Arbejdsskadesikringsloven omfatter personer, der ansættes til at udføre arbejde her i landet for en arbejdsgiver og selvstændige, der har tegnet forsikring (asl. § 2).

Arbejdsskader kan være ulykker eller erhvervssygdomme (asl. § 5).

En ulykke er en personskade, der er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludselig eller inden for 5 dage (asl. § 6).

En erhvervssygdom er en sygdom, som er forårsaget af særlige påvirkninger på arbejdet – typisk over længere tid. Erhvervssygdomsbegrebet omfatter også fosterskader (asl. § 7).

Arbejdsgiveren har pligt til at anmelde ulykker til sit forsikringsselskab. Læger og tandlæger har pligt til at anmelde såvel klare som formodede erhvervssygdomme til Arbejdsskadestyrelsen. Tilskadekomne og efterladte har ret til at anmelde arbejdsskader (asl. §§ 31 – 35).

Arbejdsskader skal anmeldes inden for 1 år fra arbejdsskadens indtræden. Arbejdsskadestyrelsen kan dog se bort fra overskridelse af 1-årsfristen, når følgende 3 ting er opfyldt:

  • Der skal være en arbejdsskade
  • Der skal være årsagssammenhæng
  • Der skal være erstatningsberettigende følger

Ydelser efter loven

En person, der er omfattet af arbejdsskadesikringsloven, og som har været udsat for en ulykke eller har en erhvervssygdom, eller dennes efterladte kan være berettiget til:

  • dækning af behandlingsudgifter (asl. § 15)
  • godtgørelse for varigt mèn (asl. § 18)
  • erstatning for tab af erhvervsevne (asl. §§ 17 og 17a)
  • ydelser til efterladte (asl. §§ 19 – 23)

Særligt om behandlingsudgifter

Udgifter til behandling og optræning kan betales, hvis det er nødvendigt for at opnå bedst mulig helbredelse, og udgifterne ikke kan afholdes efter sygesikringsloven eller som led i behandlingen på et offentligt sygehus. Udgifter til hjælpemidler – proteser, briller og lignende samt kørestole – kan ligeledes betales.

Særligt om erstatning for tab af erhvervsevne

Hvis arbejdsskaden har nedsat den tilskadekomnes evne til at tjene penge ved at arbejde, har den pågældende ret til erstatning for tab af erhvervsevne.

Hvis den tilskadekomne har genoptaget arbejdet eller har fået et nyt job – herunder et fleksjob – fastsættes erhvervsevnetabet ud fra forskellen mellem indtægten før skaden og indtægten efter skaden.

Hvis den tilskadekomne ikke er kommet i arbejde efter skaden, men modtager f.eks. sygedagpenge, kontanthjælp, er under revalidering eller er kommet på førtidspension, fastsættes erhvervsevnetabet ud fra et skøn over, hvad den pågældende - med skaden - ville kunne tjene ved arbejde.

Hvis den erhvervsmæssige situation ikke er afklaret – typisk når den tilskadekomne er under revalidering – træffes en midlertidig afgørelse med en løbende månedlig ydelse.

Til brug for afgørelsen om erhvervsevnetab indhenter Arbejdsskadestyrelsen ofte oplysninger fra kommunen om den tilskadekomnes arbejdsmæssige og sociale situation – det vil sige, om den tilskadekomne f.eks. modtager sygedagpenge, er under revalidering eller modtager førtidspension.

Erhvervsevnetabet fastsættes som en procent mellem 15 og 100. Erstatningsbeløbet beregnes ud fra den tilskadekomnes samlede arbejdsindtægt i året før arbejdsskadens indtræden (årslønnen).

Erstatning på under 50 procent udbetales normalt som et kapitalbeløb, som er skattefrit. Erstatning på 50 procent og derover udbetales som en løbende månedlig ydelse, som er skattepligtig. Den tilskadekomne kan anmode om at få kapitaliseret op til 50 procent.

Refusion

En løbende ydelse tilkendes fra det tidspunkt, hvor erhvervsevnetabet er påvist.

Kommunen har krav på refusion, hvis den tilskadekomne eller de efterladte har fået udbetalt ydelser efter

  • lov om social pension (førtidspension, folkepension)
  • lov om aktiv socialpolitik (revalideringsydelse)

Der kan ikke kræves refusion ved følgende ydelser:

  • sygedagpenge
  • kontanthjælp
  • ledighedsydelse
  • hjælp modtaget under tilbud efter lov om aktiv socialpolitik
  • engangshjælp i op til en måned
  • boligstøtte

Afgørelser, genoptagelse og anke

Alle afgørelser træffes af Arbejdsskadestyrelsen. Godtgørelse og erstatning mv. for ulykker udbetales af arbejdsgiverens forsikringsselskab og for erhvervssygdomme af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

En sag kan genoptages inden for en frist på 5 år fra første afgørelse. For så vidt angår erstatnings- og godtgørelsesspørgsmålene kan der ses bort fra 5-årsfristen, hvis ganske særlige omstændigheder taler for det (asl. §§ 41 og 42).

Arbejdsskadestyrelsens afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at afgørelsen er modtaget.

Arbejdsskadestyrelsen

Sankt Kjelds Plads 11

Postboks 3000

2100 København Ø

Tlf. 72 20 60 00

Fax 72 20 60 20

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen

Bilag 7 – Arbejdsretlige regler i forbindelse med sygdom

Sygdom er en lovlig fraværsgrund fra arbejde. Det kræver dog, at arbejdstageren hurtigst muligt giver arbejdsgiveren besked om sit fravær. Funktionæren har pligt til at genoptage arbejdet delvist, hvis vedkommende er i stand til det.

Efter funktionærloven har funktionæren ret til fuld løn under sygdom, så længe funktionæren er ansat hos arbejdsgiveren. Det gælder dog ikke, hvis funktionæren har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed, eller hvis funktionæren ved ansættelsen har undladt at fortælle arbejdsgiveren, at han/hun lider af sygdommen.

I de fleste overenskomster på DA/LO-området er sygelønsordningerne blevet udbygget, så der på de fleste områder udbetales løn under sygdom i kortere eller længere tid. Der er ofte et anciennitetskrav, før en arbejdstager kan få fuld løn under sygdom. På nogle områder er der et loft over timebetalingen, men på de fleste områder betales der fuld løn.

På det regionale og på det statslige område har langt de fleste ansatte, der ikke er funktionærer, fået funktionærlignende vilkår og dermed fuld løn under sygdom.

Lønmodtageren har endvidere pligt til efter anmodning ved lægeerklæring at dokumentere, at fraværet skyldes uarbejdsdygtighed på grund af sygdom.

Arbejdsgiveren kan fastsætte de nærmere procedurer, som arbejdstageren skal følge i forbindelse med sygdom. Hvis en funktionær er syg længere end 14 dage, kan arbejdsgiveren efter funktionærloven kræve at få en lægeerklæring om sygdommens varighed. Arbejdsgiveren har ikke krav på at få oplyst sygdommens art, men kan f.eks. bede om oplysninger om fravær, funktioner og foranstaltninger.

Lønmodtageren har endvidere pligt til ved sin adfærd ikke at modvirke raskmelding.

Arbejdsretlige problemstillinger ved tilbagevenden til arbejdspladsen

Der findes ikke konkrete arbejds- eller ansættelsesretlige regler om tilbagevenden til arbejdspladsen efter sygdom, men det er klart, at tilbagevenden til arbejdspladsen skal ske indenfor de rammer, der er aftalt for det enkelte ansættelsesforhold.

Det er en konkret vurdering, om ændringer i ansættelsesvilkårene er så væsentlige, at vilkårsforandringerne skal varsles med f.eks. det efter funktionærloven gældende opsigelsesvarsel.

Er ændringerne af arbejdsvilkårene mindre væsentlige, og kan de holdes indenfor de for ansættelsesforholdet aftalte rammer, kan arbejdsgiver i kraft af ledelsesretten beslutte at ændre på f.eks. den pågældende lønmodtagers konkrete arbejdsopgaver. Dette vil arbejdsgiver imidlertid kunne gøre til hver en tid, og der gælder således ikke særlige regler vedrørende vilkårsforandringer i forbindelse med tilbagevenden efter sygdom.

Der er meget vide rammer for, hvad arbejdsgiver og lønmodtager kan aftale omkring ansættelsen, og f.eks. gradvis tilbagevenden er som udgangspunkt en beslutning, der efter § 24 e træffes i enighed mellem virksomheden, kommunen og den sygemeldte.

Arbejdsgiveren er ikke forpligtet til at beskæftige en medarbejder, som er delvis uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Medarbejderen kan derfor ikke vende gradvist tilbage, hvis arbejdsgiver fastholder sin ret til ikke at beskæftige en delvis uarbejdsdygtig medarbejder.

Spørgsmålet om genoptagelse af arbejdet ved delvis raskmelding

Det antages i teorien, at da funktionæren har krav på løn under sygdom, har funktionæren også pligt til at tilbyde at genoptage arbejdet delvist, hvis funktionæren bliver i stand til det - dette ud fra en betragtning om, at funktionæren så vidt muligt skal opfylde arbejdsforpligtelsen, når funktionæren også får løn.

Derimod antages det i teorien, at arbejdsgiveren ikke har pligt til at modtage funktionæren, der kun kan arbejde delvist, da den aftalte arbejdsforpligtelse går på fuld tid. Selv om arbejdsgiveren modtager funktionæren på deltidsbasis, har arbejdsgiveren pligt til at betale fuld løn, selv om der ikke opnås fuld dagpengerefusion.

Det antages, at det samme gælder, når en lønmodtager ifølge en kollektiv overenskomst eller en individuel aftale har ret til løn under sygdom. Spørgsmålet afhænger dog af en konkret fortolkning af den kollektive overenskomst eller den individuelle aftale og afgøres i henholdsvis det fagretlige system og ved domstolene.

Arbejdsgiverens ”ledelsesret” rækker ikke til at pålægge lønmodtageren arbejde af en anden art end det, hvortil den pågældende oprindeligt blev antaget. Lønmodtageren har således ikke pligt til at acceptere væsentlige ændringer i arbejdsvilkårene – herunder ændringer i arbejdets indhold.

Hvis lønmodtageren ikke får løn under sygdom, kan lønmodtageren og arbejdsgiveren aftale, at lønmodtageren genoptager arbejdet delvist. Lønmodtageren vil ved delvis raskmelding modtage nedsatte dagpenge.

Spørgsmålet om afskedigelse ved sygdom

Der findes i funktionærloven og i overenskomsterne generelle regler om forbud mod usaglig afskedigelse, men uden for lovens og overenskomsternes område er arbejdstagere ikke beskyttet mod usaglig afskedigelse.

Der er i henhold til funktionærloven mulighed for, at det skriftligt aftales, at en funktionær kan opsiges med en måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, hvis funktionæren inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har oppebåret løn under sygdom i i alt 120 dage.

Sygdom er i øvrigt en saglig afskedigelsesgrund, hvis afskedigelsen er rimelig begrundet i virksomhedens forhold, hvilket beror på en konkret vurdering, hvor der typisk lægges vægt på

  • hvor belastende lønmodtagerens sygdomsfravær har været for virksomhedens drift
  • varighed og/eller hyppigheden af fraværet
  • om fraværet skyldes en arbejdsbetinget sygdom
  • det konkrete fravær i forhold til det typiske sygefravær for virksomheden
  • lønmodtagerens anciennitet
  • mulighederne for genoptagelse af arbejdet og risiko for tilbagefald.

Hvis arbejdsgiveren har indgået en § 56-aftale efter sygedagpengeloven, vil arbejdsgiveren typisk skulle acceptere en betydelig udvidelse af omfanget af sygefraværet, før arbejdstageren kan afskediges.

Der findes eksempler på beskyttelse mod afskedigelser under sygdom i overenskomster på det private område. En arbejdstager, der er dækket af Industriens overenskomst, kan efter en kortere ansættelsesperiode ikke afskediges inden for de første 4 måneder af den periode, hvor arbejdstageren er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Arbejdstageren kan heller ikke afskediges inden for de første 6 måneder, hvis arbejdsudygtigheden skyldes en arbejdsskade.

Oplysninger om funktion og sygdom til virksomheden

Arbejdsgiveren kan efter § 7, stk. 2, forlange en lægeerklæring med oplysninger om uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, og om hvilke konkrete funktionsbegrænsninger sygdommen medfører til brug for indsatsen for at fastholde lønmodtageren og fremme hel eller delvis tilbagevenden til arbejdspladsen.

Arbejdsgiver kan i medfør af helbredsoplysningslovens § 2, stk. 1, alene anmode lønmodtageren om oplysninger om sygdom og symptomer på sygdom, for at få belyst, om lønmodtageren lider eller har lidt af en sygdom eller har eller har haft symptomer på en sygdom, når sygdommen vil have væsentlig betydning for lønmodtagerens arbejdsdygtighed ved det pågældende arbejde. Det fremgår af § 2, stk. 3, at hvis arbejdsgiveren anmoder om sådanne oplysninger, skal arbejdsgiver angive, hvilke sygdomme eller symptomer der ønskes oplysninger om, og det følger således af helbredsoplysningsloven, at en arbejdsgiver ikke bare kan spørge en lønmodtager om, hvad denne fejler.

Der er derfor grund til at være opmærksom på forskellen mellem funktionsoplysninger og helbredsoplysninger, idet oplysning om, hvilke funktioner en lønmodtager kan bestride eller ikke kan bestride, falder udenfor helbredsoplysningslovens område.

Oplysning om, hvilke funktioner en lønmodtager kan eller ikke kan udfylde, er oplysninger, arbejdsgiver i medfør af ledelsesretten kan indhente fra lønmodtager, hvilket også gælder oplysningen om, at lønmodtager er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Med § 7, stk. 2, får arbejdsgiver hjemmel til at kræve, at lønmodtager inddrager lægen i forbindelse med opfyldelsen af sin oplysningspligt, men der er ikke som sådan tale om en skærpelse af oplysningspligten.

Efter funktionærlovens § 5, stk. 4, har arbejdsgiveren ret til under sygdom af mere end 14 dages varighed - uden udgift for funktionæren - at kræve nærmere oplysninger om varigheden af funktionærens sygdom gennem funktionærens læge eller en af funktionæren valgt specialist. Opfylder funktionæren ikke denne pligt, uden at der foreligger fyldestgørende begrundelse herfor, er arbejdsgiveren berettiget til at hæve tjenesteforholdet uden varsel.

Til toppen

Bilag 8 – (Ophævet)

Erstattet af Vejledning nr. 9998 af 23/10 2017 om dagpenge ved sygdom til EF-Forordning 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og gennemførelsesforordning nr. 987/2009.

Til toppen

Bilag 9 – Udvalgte regler om arbejdsløshedsdagpenge

Dagpengeberettiget medlem

Medlemmet skal opfylde følgende betingelser for at være dagpengeberettiget medlem af en a-kasse:

  • Medlemskab af en a-kasse.
  • Rådighedskravet.
  • Beskæftigelseskravet.

Der kan tidligst udbetales dagpenge, når der har været medlemskab af en a-kasse i 1 år. Dette gælder dog ikke medlemmer, som optages på baggrund af en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed (dimittendoptagelse). Disse medlemmer får ret til dagpenge en måned efter uddannelsens afslutning. Der udbetales dimittendsats, som udgør 82 pct. af højeste dagpengesats.

Medlemmet skal være til rådighed for arbejdsmarkedet. Der må ikke være retlige eller faktiske hindringer for, at et medlem kan søge og overtage et arbejde. Et fuldtidsforsikret medlem skal kunne overtage et arbejde på 37 timer pr. uge. Et deltidsforsikret medlem skal kunne overtage et arbejde på 30 timer pr. uge.

Det vil typisk være af helbredsmæssige grunde, at et medlem ikke kan arbejde i det omfang som ovenfor beskrevet. Det kan f.eks. også skyldes, at medlemmet ikke har mulighed for at få passet sine børn.

Et sygemeldt medlem opfylder ikke rådighedsforpligtelsen under sygdommen. Det samme gælder også en delvist sygemeldt person.

Medlemmer, som ikke er optaget som dimittend i a-kassen, skal opfylde et beskæftigelseskrav. Et fuldtidsforsikret medlem skal have haft 1924 løntimer inden for de sidste 3 år. Et deltidsforsikret medlem skal have haft mindst 1258 løntimer inden for de sidste 3 år. Der kan kun tælles løntimer med, som ligger i medlemsperioden.

Løntimerne kan dokumenteres med lønsedler, når løntimerne eller beskæftigelsesgraden fremgår af disse. Kan lønsedlerne ikke anvendes som dokumentation, findes der på Arbejdsdirektoratets hjemmeside nogle arbejdsgivererklæringer, som kan anvendes til at dokumentere løntimerne.

Lønmodtagerberegning

Arbejdsløshedskassen skal beregne en dagpengesats, når medlemmet bliver ledigt efter et arbejdsophør. Der skal dog ikke beregnes en ny dagpengesats, hvis den seneste beregning er mindre end 1 år gammel.

Der skal være minimum 12 ugers arbejde for uge- eller 14-dages-lønnede, eller 3 måneders arbejde for månedslønnede (beregningsperioden).

Et fuldtidsforsikret medlem skal minimum have haft 24,67 timers arbejde i gennemsnit i beregningsperioden (2/3 af fuld overenskomstmæssig arbejdstid). Et deltidsforsikret medlem skal minimum have haft 15 timer i gennemsnit pr. uge.

Sådan beregnes satsen:

Beregningsgrundlaget er lønnen (før skat) i beregningsperioden. Man trækker arbejdsmarkedsbidraget på 8 pct. fra (det betyder, at indtægten skal ganges med 0,92). Man beregner indtægten pr. dag. Den udgør 1/60 for uge- og 14-dages-lønnede og 1/65 for månedslønnede. Den daglige indtægt nedsættes til 90 pct. (det vil sige, at den daglige indtægt ganges med 0,9). Har der i beregningsperioden f.eks. været sygdom eller afholdt ferie, vil der i beregningen blive kompenseret for den manglende indtægt. Den beregnede sats kan dog aldrig blive højere end den maksimale dagpengesats.

Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 1032 af 22. oktober 2004 om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere. På direktoratets hjemmeside kan også findes de gældende dagpengesatser. Der henvises til direktoratets hjemmeside www.adir.dk.

Direktoratet kan være behjælpelig med vejledning om de generelle regler, som har betydning for medlemmets ret til sygedagpenge.

Dimittendoptagelse – optagelse på baggrund af uddannelse

Som nævnt overfor gælder der særlige regler, når man har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders/3 semestres varighed. I disse tilfælde er man berettiget til dagpenge (82 pct. af den maksimale dagpengesats) én måned efter uddannelsens afslutning. I relation til optagelse i en a-kasse er det en betingelse, at a-kassen inden 2 uger efter uddannelsens afslutning har modtaget en skriftlig ansøgning om optagelse.

Erhvervsmæssig uddannelse

Det er ikke alle uddannelser, der giver ret til dimittendoptagelse. Kun uddannelser, der anses for erhvervsmæssige kan danne grundlag for optagelse. For at en uddannelse kan anses for erhvervsmæssig, skal den berettige til støtte inden for klippekortet efter lov om statens uddannelsesstøtte. Desuden skal uddannelsen give mulighed for at arbejde inden for et overenskomstdækket område, og uddannelsen skal give erhvervskompetence, dvs. at personen i kraft af uddannelsen sættes i stand til at varetage særlige funktioner og arbejdsopgaver på det danske arbejdsmarked.

De gymnasiale og erhvervsgymnasiale uddannelser kan ikke danne grundlag for dimittendoptagelse.

Ud over de uddannelser, der berettiger til støtte inden for SU-klippekortet, kan der ske dimittendoptagelse på baggrund af erhvervsuddannelser efter lov om erhvervsuddannelser, lov om landbrugsuddannelser og lov om social- og sundhedsuddannelser. Arbejdsdirektoratet kan have givet tilladelse til, at der også kan ske dimittendoptagelse på baggrund af andre uddannelser.

Uddannelsens varighed

Ud over at en uddannelse skal være erhvervsmæssig, stilles der som nævnt ovenfor også krav til uddannelsens varighed. Der er således en betingelse, at uddannelsen er normeret til og rent faktisk har varet mindst 18 måneder/3 semestre.

Hvis en uddannelse er gennemført på mindre end 18 måneder, fordi der er givet merit for en tidligere gennemført uddannelse, herunder praktik, gælder der særlige regler. Dels skal den uddannelse, der har givet merit også være en uddannelse, der opfylder betingelserne for dimittendoptagelse, dels skal den uddannelse, der er givet merit for være gennemført senest 3 år forud for påbegyndelsen af den uddannelse, der aktuelt er gennemført.

Har en uddannelse eller en del af en uddannelse tidligere dannet grundlag for dimittendoptagelse, kan uddannelsen ikke igen danne grundlag eller indgå i grundlaget for optagelse.

Reglerne findes på www.adir.dk (bekendtgørelse nr. 1469 af 21. december 2005 og vejledning nr. 119 af 21. december 2005)

Til toppen

Bilag 10 – Stikordsregister

Stikord

Punkthenvisninger

 

 

A

 

Abort

7.1

Administration af lovens forsikringsordninger

45.1 – 55.2

Afledet krav

54.1 – 54.5

Aftale § 56

56.1 – 57.2

Afvisning af at modtage behandling og genoptræning

21

Agenter

46.3

Aktindsigt

77.3 – 77.4

Aktionær

46.1

Alkoholisme

7.1 – 23.2

Alvorligt syge børn

32.1.2 – 42.2 – 46.2.1

Ambulante behandlinger

7.9.1 – 7.9.2 – 56.2

Andre aktører

9 – 19 – 20

Anke – se Klage

 

Ankestyrelsen

77.4

Anmeldelse - Lønmodtagere

35

Anmeldelse - Selvstændig erhvervsdrivende

43

Anmeldelse af refusionskrav ved sygdom

59

Anmeldelse af sygefravær

40

Anmeldelsesfrist

35.1 – 38.1 – 43.1 – 59.1 – 59.2 – 59.3 – 59.4 – 59.5

Anmodning om sygedagpenge

38 – 43

Anpartshaver

46.1

Ansættelses ophør

31.1

Ansøgning om pension

27.7

Arbejdsdygtig inden for 26 uger

27.3 – 29.1

Arbejdsevnemetode

27.1 – 28.1

Arbejdsfordeling mv.

47.2

Arbejdsfortjenesten ved virksomheden

45.4 – 46.2.1 – 46.2.1.1

Arbejdsgiverperiode

7.7 – 24.2 – 30.1 – 30.2 – 31.1 – 54.2

Arbejdskonflikter

23.4

Arbejdsledige/arbejdsløse

7.2.4 – 53.2

Arbejdsløshedsdagpenge og erstatning herfor

32.2

Arbejdsløshedskasse

51.1

Arbejdsmarkedsbidrag

47.1

Arbejdspladsproblemer

7.2.3

Arbejdsprøvning

7.3 – 15.4 – 21.2 – 27.3

Arbejdsskade

27.6 – 34.1 – 34.2 – 34.3 – 34.4 – 48.1 – 78.2

Arbejdsturnus – se Turnus

 

 

 

 

 

B

 

Barnløshed

7.1 – 56. 2

Barns alvorlige sygdom

32.1.2 – 42.2 – 46.2.1

Barsel

25.3 – 30.3.2 – 32.1.3

Bedrageritilfælde

60.2 – 71.3

Behandling på offentligt sygehus

27.4

Behandling på privat sygehus

27.4

Beregning af sygedagpenge – forsikrede ledige

47.9 – 47.11 – 51.1 – 51.2 – 53.2

Beregning af sygedagpenge - lønmodtagere

47.1 – 47.2 – 47.3 – 47.4 – 47.5 – 47.6 – 47.7 – 47.8 – 47.9 – 47.10 – 47.11 – 47.12 – 47.13 – 47.14 – 47.15 – 47.16

Beregning af sygedagpenge - selvstændige erhvervsdrivende.

46.2 – 46.2.1 – 49.2

Beruselse

23.2

Beskæftigelsesankenævn

77.1 – 77.3 – 77.4

Beskæftigelseskrav - sygdom

30.3 – 30.4 – 31 – 32 – 33 – 34 - 42

Beskæftigelseskrav - arbejdsgiveren

30.3 – 30.4 – 31

Beskæftigelseskrav - kommunen

32 – 33 – 34

Beskæftigelseskrav - løsarbejdere

30.4

Beskæftigelseskrav - selvstændige erhvervsdrivende

42

Blanket

38.2 – 38.3 – 40.1 – 43.2 – 55.6 – 59.7

Bopæl

3.2.5 – 18.2 – 18.3 – 18.4 – 18.5 – 18.6 – 18.7 – 68.2

Bopæl i et andet EØS-land

3.25 – 18.7

Borgerligt ombud

34.3

Bortfald af arbejdsgiverrefusion

60.1 – 60.2

Bortfald af statsrefusion

62.2

Bortfald af sygedagpenge

21 – 22 – 23

Bortvisning

31.1

Bredere vurdering af uarbejdsdygtighed

7.2.2 – 7.2.3

 

 

C

 

Civilforsvar

23.5 – 34.3 – 46.1

 

 

D

 

Dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse

32.2 – 33.1

Dansk Internationalt Skibsregister (DIS)

2.4.3 – 47.1

Delpensionister

71.4

Deltidsarbejde

47.2

Delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom

7.9 – 17.1

Delvise sygedagpenge

7.9 – 53.1 – 53.3

Den Nordiske Sikringskonvention

4.2.3.1

Det sociale nævn

68.3

Digitalisering

69.1

Diplomater

3.2.6.3 – 4.1

Dispensation fra anmeldelsesreglerne

38.4 – 43.3 – 43.4

Dispensation fra refusionsreglerne

59.6

Dokumentation - over for arbejdsgiveren

36 – 37.1

Dokumentation - over for kommunen

39.1

Dokumentation - selvstændige erhvervsdrivende

44

Dokumentation af arbejdsfortjeneste

46.2.1.1 – 46.2.1.2

 

 

E

 

EF forordningen nr. 1408/71

2.4.1 – 3.2.5 – 4.2.2 – 5.1 – 7.7 – 18.1 – 68.7

Efterlønsmodtagere

47.16

Eftersøgt

75.1

Ekstraordinært overarbejde

30.3.2 – 47.1

Elever i lønnet praktik

32.4

Entrepriseforhold

46.3

Erhvervsmæssig uddannelse

6.2.2 – 32.3

Erhvervsevnetabserstatning

27.6

Erhvervsmæssige foranstaltninger

7.3 – 7.5 – 27.2 – 27.3

EU/EØS

3.2.5. – 7.5 – 7.7 – 18.7 – 24.2 – 32.1

 

 

F

 

Farlige sportsgrene

23.2

Fastholdelse

17

Ferie

7.7 – 30.2 – 30.3.2 – 32.1.1.4 – 32.1.3 – 68.6

Ferie- og rekreationsophold samt sygebehandling i udlandet

3.2.1 – 3.2.2 – 3.2.3

Feriegodtgørelse

47.1 – 54.5

Feriepenge

7.7

Finansiering af sygedagpenge

62.1

Fleksjob

7.4 – 32.5 – 49.1 – 53.1 – 56.1

Flytning

68.8

Folkepension

25.2

Folkeregistret

68.3 – 68.4

For sen anmeldelse over for arbejdsgiver

35.3

For sen anmeldelse over for kommunen

38.4

Forhalelse af helbredelsen

21.3

Forlængelse af sygedagpengeperioden

27 – 28 – 29

Forrevalidering

7.3 – 15.3 – 15.4 – 27.2

Forsikrede arbejdsgivere

55.1

Forskud på sygedagpenge

72.1 – 72.2

Forsæt

23.2

Fortielse af helbredsoplysninger

23.3

Fortrydelsesret

21.2

Fraflytningskommune

68.8

Free-lancevirksomhed

30.4 – 46.3

Fridage

30.3.2 – 32.1.3 – 47.1

Frihedsberøvelse

7.8 – 74.1 – 75.1

Fritstilling

30.3.2 – 31.1 – 32.1.1.6 – 32.1.3 – 54.4

Fængsling

7.8 – 74.1 – 74.2

Færdselslovsovertrædelser

23.2

Færøerne

3.2.1 – 3.2.2 – 3.2.3 – 3.2.4 – 4.2.1

Førtidspension

7.5 – 25.2 – 27.7

 

 

G

 

Genansatte

6.3 – 32.1

Genoptagelse af arbejdet

17.2

Generhvervelse af sygedagpengeret

24.5 – 25.6 – 26.2 – 26.3

Genvurdering - klage

77.1.3

Godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste

32.1.2 – 42.2 – 46.2.1

Graviditetsbetinget sygdom

8.4 – 12.1

Graviditet uden for livmoderen

7.1

Grov uagtsomhed

23.2

Grønland

3.2.1 – 3.2.2 – 3.2.3 – 3.2.4 – 4.2.1

 

 

H

 

Handlekommune

68.1 – 68.2 – 68.3 – 68.4 – 68.7

Helbredsoplysninger

23.3

Hjemmeværn mv.

23.5 – 34.1 – 34.3 – 46.1

Hjemvisning - klage

77.1

Holddrift mv.

30.3.2 – 47.3 – 50.1 – 54.5

 

 

I

 

Indenrigsfart

2.3

Individuel samtale

13.2 – 13.6

Indtægt - lønmodtager

46.1 – 46.3

Indtægt - selvstændige erhvervsdrivende

46.2 – 46.3

Ingen anmeldelse

22.1

Internationale organisationer

46.1

Inddrivelse

71.4 – 72.2

Indlæggelse på sygehus

35.3

Information om frister

9.2

 

 

J

 

Jobcenter

8.3 – 8.5 – 11.3 – 16.1 – 19.1

 

 

K

 

Karantæne

32.1.1.3 – 32.2

Kategori 1

13.1

Kategori 2

13.2

Kategori 3

13.3

Kildeskattelovens § 25A

42.1.2 – 45.1 – 46.2

Klage – afslag på aktindsigt

77.3

Klage – formalitetsmangler

77.4

Klagefrist

77.1.2 – 77.4

Klageinstanserne

77.1 – 77.2 – 77.3 – 77.4

Klageregler

77.1

Klagevejledning

77.5

Kombinerede tilfælde, flere indtægtsgrundlag

47.13

Kommunalt samarbejde

9.1

Kontaktforløb

15.7

Kontrolbesøg i virksomheder

54.6 – 60.1

Konventioner om social sikring med andre lande

18.1

Kortvarige forløb

12.2 – 13.1

Kosmetiske operationer

7.1 – 23.2

Kroniske lidelser

23.3 – 45.1 – 56.1 – 56.2 – 56.3 – 56.4

 

 

L

 

Langvarige forløb

12.2 – 13.3

Livstruende sygdom

27.5

Lockout

23.4

Lovligt ophold

3.1

LÆ 255

39.1

Lægebehandling

21.2 – 27.4

Lægeerklæring til arbejdsgiveren

36.3

Lægeerklæring til kommunen

10.2 – 11.1 – 18.4 – 18.5 – 39.1 – 44 – 45.1 – 55.6 – 57.2

Lægekonsulent

3.2.3 – 7.1 – 21.3 – 27.4

Lægelige oplysninger – se helbredsoplysninger

 

Lønindeholdelse

72.2

Lønindtægt

46.1 – 46.3

Lønmodtager i arbejdsretlig forstand

2.1 – 32.1.1.1 – 32.4.1 – 46.3

Lønmodtagernes Garantifond

30.3.2 – 32.1.3

Løsarbejdere

30.4 – 47.7

 

 

M

 

Manglende kommunal opfølgning

62.2

Manglende medvirken

11.3 – 21.4

Medarbejdende ægtefælle

7.9.2 – 41 – 42.1.2 – 46.2 – 46.2.1

Medvirken – borgerens underretningspligt

71.1

Mellemkommunal refusion

68.8

Midlertidigt ophold

3.2.5 – 7.7 – 68.6

Modregning

71.4

 

 

N

 

Nedsatte sygedagpenge

7.9.1 – 7.9.2 – 17.3 – 24.2 – 53.1 – 53.3

Nordisk konvention

3.2.6.1 – 4.2.3.1

Notatpligt

77.5

Nyansatte

32.1

Nystartet, selvstændig

46.2.1 – 46.2.1.2

Nyuddannede

32.3

 

 

O

 

Offentligt sygehus

27.4

Omregningsfaktor

30.3.2 – 47.3 – 47.4

Ond tro

71.2.3

Operation

7.1 – 21.3 – 23.2

Opfølgning

2.4.4 – 8 – 9 – 10 – 13 – 15 – 16 – 21.4

Opfølgning under ophold i udlandet

18

Opfølgningsplan

16

Opfølgningssamtale

15.1

Opgørelse af 13 ugers kravet

32.1 – 32.1.1 – 32.1.2

Opgørelse af 120-timers kravet

32.1.3

Opgørelse af 8 ugers kravet

30.3 – 30.3.1

Opgørelse af 74-timers kravet

30.3.2

Opgørelsen af perioder med sygedagpenge/løn under sygdom

24.2 – 25.3

Ophold på sygehus

27.4

Ophold uden for Danmark

3 – 18 – 68.7

Opholdskommune – uenighed om forpligtelsen

68.3

Ophør af erhvervsrettet foranstaltning

24.4 – 27.1 – 28.1

Oplysningspligt – borgeren om senere ændringer

71.1 – 71.2 – 71.2.3

Oplysningspligt – myndighedens

11.1

Oplysningsskema

11.1 – 11.2 – 11.3 – 11.4

Opsigelsesperiode

47.2

Organdonation

7.1 – 23.2

Orlovsydelse

32.1.2 – 42.2 – 46.2.1

Overarbejde

30.3.2 – 47.1

Overskud af virksomhed

42.1.2 – 46.2.1

 

 

P

 

Partshøring

8.3 – 11.3 – 77.5

Periode som selvstændig

32.1.1.2

Personale ved diplomatiske missioner og konsulater i et EØS-land

3.2.6.3 – 4.1 – 46.1

Personale ved internationale organisationer i Danmark

46.1

Personalecirkulære

35.1 – 36.1

Pgf. 56-aftale

56 – 57 – 58

Plejevederlag

32.1.2 – 42.2 – 46.2.1

Praktikelever

32.1.1.1 – 32.4

Praktikkompenserende uddannelse

32.4.1

Privat arbejdsgiver – forsikring

55

Privat hospital

27.4

Produktionsstandsning

30.3.1 – 32.1.1.7

Provisionslønnede

46.3 – 47.6

Psykiske arbejdsmiljø

7.2.3

Påbegyndt sag om førtidspension

27.7

 

 

R

 

Raskmelding

8.4 – 15.2 – 16.1 – 30.2 – 35.2

Realistisk revalideringsmulighed

27.2

Refusion

2.5 – 54 – 56 – 57 – 58

Refusion - forsikrede arbejdsgivere

55.6

Refusion - pgf. 56-aftaler

57.2

Registersamkøring

70.1

Registreret partnerskab

46.2.1

Regres

78

Regulering af sygedagpengebeløb

64

Rekreationsophold

3.2.1

Renteindtægter

46.2.1

Renteudgifter

46.2.1

Ressourceprofil

15.3 – 28.1

Retssikkerhedslovens § 7 a

24.4 – 27.1

Revalidering

7.3 – 15.3 – 15.4 – 27.2

Revalidering overvejende sandsynlig

27.2

Revisorattesteret regnskab

46.2.1 – 46.2.1.2

 

 

S

 

Sagsbehandlingsklager

77.2.1 – 77.2.2

Samarbejde med arbejdsmarkedets parter

9.1 – 9.2

Samme ansættelsesforhold

30.3.1

Satsreguleringsprocenten

50.1 – 50.2 – 52.1 – 64

Selvangivelse

46.2.1.1 – 46.2.1.2

Selvmordsforsøg

23.2

Selvstændig erhvervsindtægt

46.2 – 46.3

Selvstændig erhvervsvirksomhed

42.1 – 45.1

Skattepligt

4.1 – 4.2

Skifteholdsarbejde efter holddriftsaftale

47.3

Skriftlig sygemelding

36.2

Sport

23.2

Stationær helbredstilstand

7.6

Statsrefusion

8.4 – 11.3 – 62.2

Sterilisation

7.1 – 23.2

Stofmisbrug

7.1

Strafafsoning

7.8 – 74.2 – 75.1

Strejke

23.4

Supplerende arbejdsløshedsdagpenge

47.11 – 51.2

Sygedagpengeforsikring for selvstændige

45

Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere

55

Søfarendes ret til sygedagpenge

2.3 – 2.4 – 2.5 – 2.6

Søgnehelligdage

30.3.1 – 30.3.2 – 32.1.3 – 47.15

 

 

T

 

Tabt arbejdsfortjeneste

32.1.2 – 42.2 – 46.2.1

Tavshedspligt

20.2

Tilbagebetaling

7.2.5 – 45.7 – 47.10 – 55.4 – 55.5 – 55.6 – 71.2 – 71.2.1 – 71.2.2 – 71.2.3 – 71.3 – 71.4

Tilbageholdelse i løn

71.4

Tilflytningskommune

68.8

Timefortjeneste

32.1.3 – 47.1 – 47.2 – 47.5 – 47.6 – 47.8 – 47.11

Timeindtægt

47.2 – 47.7 – 47.11

Timemaksimum

47.1 – 47.2 – 47.3 – 47.4 – 47.6 – 50.1 – 53.1

Timetal

30.3.2 – 47.1 – 47.4 – 47.6 – 47.7 – 47.11 – 49.1 – 50.2 – 53.1

To arbejdsforhold

7.2.5 – 7.9.1 – 47.8

Turnus

32.1 – 47.5 – 47.8 – 47.13

 

 

U

 

Uarbejdsdygtighed

3.2.3 – 7.1 – 7.2 – 7.2.5 – 79 – 8.4 – 10.1 – 17.3 – 27.4 – 27.6 – 36.3

Uarbejdsdygtighed - bredere vurdering

7.2.2 – 7.2.3

Uarbejdsdygtighed – smal vurdering

7.2.1

Udbetaling af sygedagpenge

4.1 – 7.8 – 38.1

Udland

3.2.1 – 3.2.2 – 3.2.3 – 3.2.4 – 68.7

Udland, bopæl i

38.4 – 43.3

Udland - sygeopfølgning

18.1 – 18.2 – 18.6 – 38.4 – 43.3

Udlejningsejendom

46.2.1

Udlæg

73.1

Udsendte lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende - EØS

3.2.4 – 3.2.5

Udsendte lønmodtagere til udlandet

3.2.4 – 3.2.6.2 – 4.1

Uenighed om forpligtelsen som opholdskommune

68.3

Ugemaksimum

50.1 – 50.2 – 52.1

Ugyldighed – formelle mangler

24.4 – 27.1

Ukendt arbejdstid

30.2.3 – 47.6 – 47.7

Ulandsfrivillige

4.1

Unddragelse fra strafforfølgning mv.

75.1

Undervisning

6.2 – 6.2.1 – 6.2.2 – 47.10

Undervisningstimer

30.3.2 – 32.1.3

Unicef

4.1

 

 

V

 

Varierende arbejdstid

47.2

Varig flytning til andet EØS-land

68.8

Varighedsbegrænsning - almindelig

24

Varighedsbegrænsning for førtidspensionister

25

Ventetid på behandling

27.4 – 29.1

Vikar

30.4 – 35.1

Virksomhedsoverdragelse

30.3.1

Virksomhedspraktik

7.9.1 – 15.4 – 27.2 – 27.3

Visitation - opfølgning

1.1 – 8.1 – 8.3 – 11.1 – 11.3 – 12 – 13 – 15.1 – 15.5 – 77.4

Visitation til fleksjob

7.4 – 7.6 – 27.1 – 28.1

Visitationsguide

8.2 – 12.2 – 15.1

Voksenuddannelsesstøtte (SVU)

47.10

Værnepligt

23.1 – 23.5 – 34.2

Værnepligtsløn

46.1

 

 

W

 

Weekend-arbejde

30.3.2 – 47.4

 

 

Y

 

Ydelse efter lov om børnepasningsorlov

32.1.2 – 42.2 – 42.2.1

Ydelsescenter

8.3 – 11.1 – 11.3 – 11.4

 

 

Æ

 

Ægtefælle – lønaftale

45.1 – 46.2

Ændret opholdssted

68.5

 

 

Å

 

Årsopgørelse

45.4 – 46.2.1 – 46.2.1.1 – 46.2.1.2

Til toppen

Bilag 11 – Oversigt over Principafgørelser og domme

Principafgørelse

Punkt

 

 

B-3-03

Bilag 5

 

 

D-8-90

32.2

 

 

D-19-91

7.9.2

 

 

D-9-92

42.1.1

D-15-92 [Nu: 107-13]

32.2

D-29-92

32.1

 

 

D-4-93

32.2

D-8-93

32.4.1

 

 

D-2-94

43.4

D-5-94

7.9.1

D-6-94

30.3.2

D-12-94

30.4

D-15-94

Bilag 5

 

 

D-3-95

7.1

23.2

D-7-95 [nu 44-13]

27.4

D-12-95

7.9.1

30.1

33.1

D-14-95

54.4

D-16-95

32.1.1.3

D-17-95

25.2

D-18-95

38.2

40.1

43.2

59.7

D-22-95

47.2

D-24-95

47.9

D-26-95

47.6

D-28-95 [nu 43-13]

27.6

 

 

D-1-96

54.5

D-2-96 [Nu: 107-13]

32.2

D-22-96

30.3.1

D-25-96

42.1.2

D-27-96

38.1

43.1

D-33-96

54.2

55.6

D-35-96

32.1.1.1

 

 

D-8-97

71.2.1

D-9-97 [Nu: 107-13]

32.2

D-14-97

32.1.1.1

D-20-97

7.1

D-23-97

43.4

D-28-97 [nu 43-13]

27.6

 

 

D-2-98

47.2

D-5-98

46.3

D-6-98

27.1

D-8-98

24.2

D-10-98 [nu: 71-15]

57.1

D-12-98

56.2

D-17-98

21.2

D-18-98

27.4

D-25-98

71.2.3

 

 

D-10-99

23.4

D-11-99

23.4

D-13-99

30.3.1

D-14-99

27.2

D-17-99

59.6

D-19-99

71.2.3

D-21-99

27.2

D-24-99

27.2

D-25-99

27.2

 

 

D-2-00

46.2.1.2

D-3-00

59.6

D-6-00

7.2.2

7.2.3

D-8-00

7.2.2

7.2.3

D-11-00

27.4

D-12-00 [nu 43-13]

27.6

D-14-00

27.2

D-15-00

7.9.2

D-16-00

7.1

D-19-00

30.3.1

D-20-00

46.2.1.2

D-24-00

46.3

 

 

D-3-01

30.2

D-4-01

7.2.3

D-6-01

54.2

D-7-01

Bilag 5

D-9-01

27.2

 

 

D-2-02

7.1

D-5-02

21.4

D-7-02

56.3

D-9-02  [nu: 153-12]

27.3

D-12-02 [Nu: 107-13]

42.1.1

D-14-02

27.6

D-16-02

46.2.1

D-17-02

27.2

Bilag 8

D-20-02 [nu: 175-12]

7.2.3

 

 

D-2-03 [nu 45-13]

71.2.3

D-3-03

27.3

D-8-03

27.3

D-11-03

21.2

D-12-03

27.1

D-14-03

24.4

Bilag 5

D-15-03

21.2

D-16-03

46.3

D-17-03

7.9.1

54.1

D-18-03 [nu 43-13]

27.6

D-20-03

3.2.2

54.1

D-21-03

32.4

D-22-03

24.4

27.1

D-23-03

59.6

 

 

D-2-04

7.1

D-4-04 [nu: 79-13]

59.6

D-5-04

27.7

Bilag 8

D-6-04 [Nu: 107-13]

7.1

D-12-04

7.2.3

D-14-04

24.4

D-16-04

7.1

D-21-04

7.9.1

15.4

D-23-04

71.2.3

D-25-04

21.4

D-28-04

15.4

D-29-04

27.7

 

 

D-2-05 [Nu: 107-13]

51.1

D-3-05

7.3

D-6-05

27.7

D-8-05

47.2

D-11-05

59.6

D-12-05

21.4

D-14-05

32.1.1.1

D-16-05

Bilag 5

D-19-05

3.2.1

D-20-05

7.2.2

D-22-05

21.4

D-23-05

7.3

D-24-05

7.8

D-28-05

7.1

D-35-05

46.2.1

 

 

D-1-06

27.3

D-2-06

21.4

39.1

D-5-06

7.1

7.4

D-6-06

7.2.5

71.2.3

D-7-06

21.4

D-8-06

7.7

D-9-06

46.2.1.2

D-10-06 [nu: 3-15]

7.2.2

7.2.3

D-11-06

11.4

21.4

D-17-06

21.3

D-19-06

27.4

D-21-06

71.2.3

D-22-06

30.4

D-26-06

11.4

D-27-06

21.4

 

 

D-2-07

7.2.3

D-6-07 [nu 43-13]

27.6

D-7-07

11.4

21.4

D-9-07

59.6

D-11-07

21.4

D-13-07

30.4

32.1

D-14-07

30.4

32.1

D-16-07 [nu 43-13]

27.6

 

 

D-1-08

21.4

D-3-08

21.4

D-5-08

21.4

D-8-08 [nu: 80-13]

34.1

D-9-08

7.2.1

7.2.2

7.2.3

 

 

F-7-01

27.2

Bilag 5

 

 

R-1-06

24.4

Bilag 5

Domme

 

Højesteretsdom af 27/5 – 2004

7.2.3

Landsretsdom af 22/9 – 2000

71.2.3

Landsretsdom af 21/6 – 2007

21.4

Landsretsdom af 14/3 – 2008

78.2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen