Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
Social- og Ældreministeriets lov nr. 453 af 10/6 1997, jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 25/2 2022 med følgende ændringslov indarbejdet:
lov nr. 912 af 21/6 2022 (Skærpede krav til kommunalbestyrelsens opfølgning på danmarkskortet m.v.) [LF 151 2021-22] – ophæves delvis 1/1 2026 og indarbejdet som kommende lovændring.
Der er kun henvist til ændringslove med ikrafttræden fra og med 1/1 2020.
Loven indgår i følgende udgivelse(r) fra Forlaget Jurainformation§ og kan købes via nedenstående link(s):
Kapitel 1 – Lovens formål og område
§ 1. Formålet med denne lov er at
1) sikre borgernes rettigheder og indflydelse, når de sociale myndigheder behandler sager,
2) fremhæve kommunalbestyrelsens ansvar for kommunens opgavevaretagelse på det sociale område,
3) fremhæve, at de sociale myndigheder har pligt til at tilrettelægge en tidlig helhedsorienteret hjælp,
4) forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til forsørgelse, og
5) fastlægge struktur og grundlæggende principper for administration af sociale sager.
Vejledninger mv.
God adfærd i det offentlige (Finansmin. vejl. nr. 10285 af 15/12 2017).
Andre regler
Mål for hurtig sagsbehanlding m.v. (Justitsmin. cirk.skr. nr. 73 af 4/6 1997).
At skrive en afgørelse (Ankestyrelsen juni 2016: https://ast.dk/publikationer/at-skrive-en-afgorelse/@@download/publication
Principmeddelelser
§ 2. Loven indeholder regler for, hvordan kommunen (kommunalbestyrelsen) og statslige myndigheder på det sociale område (Familieretshuset og Ankestyrelsen) skal behandle sager efter lovgivningen.
Stk. 2. Der kan i anden lovgivning være fastsat regler, der fraviger denne lov.
Stk. 3. Social- og ældreministeren bestemmer, på beskæftigelsesområdet efter forhandling med beskæftigelsesministeren, hvilke sager denne lov helt eller delvis skal gælde for.
Bekendtgørelser
Retssikkerhed og administration på det sociale område (Social-, Bolig- og Ældremin. bek. nr. 307 af 20/3 2023).
Andre regler
Offentligt ansattes ytringsfrihed (Justitsmin. vejl. nr. 10062 af 28/10 2016).
Principmeddelelser
Lovændringer
1/1 2022 ved lov nr. 2394 af 14/12 2021 (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.) § 1 [LF 27 2021-22].
Kapitel 2 – Borgeren
Andre regler
Forvaltningsvejledning (Justitsmin. vejl. nr. 11740 af 4/12 1986).
§ 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.
Vejledninger mv.
Retssikkerhedsvejledning - Kapitel 4. Frister for afgørelser (Børne- og Socialmin. vejl. nr. 9330 af 21/3 2019).
Principmeddelelser
2016
2015
2004
2003
2001
9369 af 1/8 2001: Ankestyrelsens principafgørelse R-12-01 om frist - sagsbehandling - kompetence.
§ 3 a. Fristerne efter § 3, stk. 2, skal for afgørelser efter lov om social service offentliggøres på og fremgå tydeligt af kommunens hjemmeside. Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.
§ 4. Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed.
Vejledninger mv.
Retssikkerhedsvejledning - Kapitel 5. Borgeren skal medvirke (Børne- og Socialmin. vejl. nr. 9330 af 21/3 2019).
Principmeddelelser
2007
2003
2002
9334 af 31/7 2002: Ankestyrelsens principafgørelse D-11-02 om forlængelse - medvirken - dagpenge.
2001
2000
§ 5. Kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.
Vejledninger mv.
Retssikkerhedsvejledning - Kapitel 6. Helhedsvurdering (Børne- og Socialmin. vejl. nr. 9330 af 21/3 2019).
Principmeddelelser
2022
2019
2018
2017
2016
2015
2014
2012
2009
2006
2004
2003
2002
2001
§ 5 a. Kommunalbestyrelsen skal straks behandle spørgsmål om hjælp, jf. § 5, når kommunen modtager fogedrettens underretning om, at en borger udsættes af et beboelseslejemål, og der er børn eller unge under 18 år i husstanden, eller kommunen er i besiddelse af oplysninger om borgeren, som sandsynliggør, at borgeren har behov for hjælp. Tilsvarende gælder, når kommunen modtager en boligorganisations underretning om, at en anmodning om en borgers udsættelse af et lejemål på grund af betalingsmisligholdelse indgives til fogedretten, jf. reglerne om udlejerens underretning til kommunen i lov om leje af almene boliger.
Stk. 2. Vurderer kommunalbestyrelsen, at der ikke er grundlag for at yde hjælp i forbindelse med udsættelsen af lejemålet, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse herom senest 14 dage efter fogedrettens underretning om gennemførelsen af fogedforretningen henholdsvis senest 14 dage efter boligorganisationens underretning om, at en anmodning om en borgers udsættelse af et lejemål på grund af betalingsmisligholdelse indgives til fogedretten.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan efter forudgående samtykke fra borgeren orientere fogedretten henholdsvis boligorganisationen om kommunalbestyrelsens afgørelse.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 2 kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10.
Stk. 5. Når kommunen modtager underretning som nævnt i stk. 1, uden at kommunen efter stk. 1 skal behandle spørgsmål om hjælp, skal kommunalbestyrelsen straks rette henvendelse til den pågældende og underrette om muligheden for at kontakte kommunen med henblik på behandling af spørgsmål om hjælp, jf. § 5.
Vejledninger mv.
Retssikkerhedsvejledning - Kapitel 7. Kommunernes handlepligt i forhold til udsættelsestruede lejere (Børne- og Socialmin. vejl. nr. 9330 af 21/3 2019).
Orientering om ændring af lov om leje af almene boliger, lov om leje og forskellige andre love (Initiativer for at forhindre udsættelser af lejere som følge af manglende betaling af husleje m.v.) (Indenrigs- og Socialmin. skr. nr. 9225 af 30/4 2009).
§ 6. Hvis en borger har brug for at få hjælp i en længere tid, skal kommunalbestyrelsen tidligt i forløbet tilstræbe at tilrettelægge hjælpen ud fra en samlet vurdering af pågældendes situation og behov på længere sigt.
Vejledninger mv.
Retssikkerhedsvejledning - Kapitel 8. Tidlig samlet vurdering (Børne- og Socialmin. vejl. nr. 9330 af 21/3 2019).
Principmeddelelser
2005
2002
2001
§ 7. Senest 8 uger efter første henvendelse om løbende hjælp til forsørgelse skal kommunalbestyrelsen foretage en vurdering efter § 6. Dette gælder dog ikke for personer, der er omfattet af et kontaktforløb efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, samt personer, der er omfattet af et opfølgningsforløb efter kapitel 6 i lov om sygedagpenge.
Stk. 2. Ansøgeren skal skriftligt have besked om kommunalbestyrelsens vurdering efter stk. 1.
Vejledninger mv.
Retssikkerhedsvejledning - Kapitel 9. 8-ugers-vurdering ved hjælp til forsørgelse (Børne- og Socialmin. vejl. nr. 9330 af 21/3 2019).
Principmeddelelser
2005
2003
2001
2000
Erhvervsrettede foranstaltninger
§ 7 a. Senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning hører op, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Ved vurderingen skal borgeren, egen læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl. inddrages.
Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om yderligere foranstaltninger, skal disse sættes i værk i umiddelbar tilknytning til ophøret af den nuværende foranstaltning.
Vejledninger mv.
Vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager og sager om jobafklaringsforløb (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. vejl. nr. 10005 af 20/9 2022).
Retssikkerhedsvejledning - Kapitel 10. Opfølgning på erhvervsrettede foranstaltninger (Børne- og Socialmin. vejl. nr. 9330 af 21/3 2019).
Principmeddelelser
2015
2014
2008
2007
2006
2003
9385 af 26/9 2003: Ankestyrelsens principafgørelse D-22-03 om dagpenge - standsning.
§ 8. Social- og ældreministeren kan fastsætte regler for behandling og opfølgning af sagerne, herunder særlige tidsfrister for visse typer sager, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Social- og ældreministeren kan fastsætte regler for behandling og opfølgning af sager efter §§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122, 151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192 a i lov om social service, herunder særlige tidsfrister for visse typer af sager.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for behandling og opfølgning af sager på beskæftigelsesområdet, herunder særlige tidsfrister for visse typer af sager.
Bekendtgørelser
Social pension (Førtidspension, seniorpension og folkepension) (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. bek. nr. 379 af 11/4 2023).
Højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. bek. nr. 1472 af 17/12 2019).
Kommunernes bistand til børn og unge i forbindelse med uden- og indenretlig afhøring (Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. bek. nr. 572 af 30/4 2015).
Vurdering af nedsat funktionsevne som grundlag for tildeling af handicapkompenserende ydelser (Socialmin. bek. nr. 39 af 20/1 2012).
Kommunernes pligt til at koordinere handleplaner med kriminalforsorgen for visse persongrupper - fra 2007 (Socialmin. bek. nr. 642 af 15/6 2006).
Vejledninger mv.
Skrivelse om orientering om lov om ændring af lov om social pension, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, pensionsbeskatningsloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Skærpede krav til optjening af folkepension og førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.) (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. skr. nr. 9497 af 25/6 2018).
Kapitel 3 – Opholdskommune og mellemkommunal refusion
Vejledninger mv.
Retssikkerhedsvejledning
- Kapitel 33. Opholdskommune og handlepligtVejl. 9330 af 21/3 2019
- Kapitel 34. Sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar på det specialiserede socialområde – den oprindelige opholdskommune er handlekommune for hjælp efter servicelovenVejl. 9330 af 21/3 2019
(Børne- og Socialmin. vejl. nr. 9330 af 21/3 2019).
Ledsageordning, kontaktperson til døvblinde, funktionsevnemetoden, beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud - Afsnit III. Funktionsevnemetoden (Børne- og Socialmin. vejl. nr. 9286 af 26/4 2018).
Servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven - Kapitel 12. Handle- og opholdskommune, refusion m.v. (Børne- og Socialmin. vejl. nr. 9347 af 28/3 2017).
Almindelige bestemmelser
§ 9. Opholdskommunen har pligt til at yde hjælp, jf. dog stk. 7, 9 og 12 og § 9 a, stk. 4 og 7.
Stk. 2. En person har opholdskommune, hvor personen har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig, jf. dog § 9 b, stk. 2.
Stk. 3. Ægtefæller har opholdskommune, hvor den fælles bopæl er.
Stk. 4. Social- og ældreministeren fastsætter regler om opholdskommune for personer, som opholder sig eller har fast bopæl i udlandet.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilken kommune der har handleforpligtelsen i sager efter lov om sygedagpenge.
Stk. 6. Opholdskommunen kan, når der er særlige grunde til det, indgå aftale med en tidligere opholdskommune om, at denne fortsat har forpligtelsen til at yde hjælp. En sådan aftale er betinget af samtykke fra den, som modtager hjælpen.
Stk. 7. Den oprindelige opholdskommune har uanset stk. 1 pligt til at yde hjælp efter lov om social service, når denne kommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at personen i en anden kommune har fået ophold i
1) boformer efter §§ 107-110 og 192 i lov om social service,
2) boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v.,
3) institutioner under sygehusvæsenet,
4) institutioner under Kriminalforsorgen eller
5) boliger, boformer m.v., der træder i stedet for og kan sidestilles med boformer m.v. under nr. 1-4.
Stk. 8. Pligten efter stk. 7 består, så længe personen har ophold i det pågældende botilbud eller et tilsvarende botilbud eller et tilbud omfattet af stk. 9. Pligten til at yde hjælp i anledning af en persons ophold i en boform efter § 110 i lov om social service består dog, indtil den pågældende har erhvervet ny opholdskommune.
Stk. 9. Den oprindelige opholdskommune har uanset stk. 1 pligt til at yde hjælp efter lov om social service, når en person har fået ophold i en anden kommune i
1) en af KFUM's soldaterrekreationer drevet af KFUMs Soldatermission,
2) et veteranhjem drevet af Fonden Danske Veteranhjem eller
3) Veteranbo drevet af KFUMs Soldatermission.
Stk. 10. Pligten efter stk. 9 består, så længe personen har ophold i det pågældende tilbud, et andet tilbud omfattet af stk. 9 eller et botilbud omfattet af stk. 7. Pligten til at yde hjælp består dog, indtil den pågældende har erhvervet ny opholdskommune.
Stk. 11. Kommunalbestyrelsen i en kommune, der efter stk. 7 eller 9 har pligt til at yde hjælp til en person efter lov om social service, kan efter aftale med opholdskommunen, jf. stk. 2, bemyndige denne til helt eller delvis at varetage udøvelsen af sine opgaver i forhold til den pågældende.
Stk. 12. Søger en person om hjælp til flytning til en anden kommune efter § 85, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, er det den nye kommune, hvori boligen, der flyttes til, ligger, der har pligt til at træffe afgørelse om denne hjælp uanset stk. 1.
Stk. 13. Opstår der uenighed mellem to eller flere kommuner om, hvilken kommune der er en persons opholdskommune, må den af de uenige kommuner, som personen har eller senest har haft folkeregisteradresse i, fungere som opholdskommune, indtil det er afklaret, hvilken kommune der er rette opholdskommune. Når rette opholdskommune er blevet bestemt, og den fungerende opholdskommune ikke er personens opholdskommune, yder opholdskommunen refusion for den fungerende opholdskommunes udgifter i den periode, hvor uenigheden har bestået. Refusionen beregnes som refusion efter § 9 c, stk. 1, dog således at opholdskommunen også yder refusion for udgifter efter lov om social service.
Stk. 14. Stk. 13 finder tilsvarende anvendelse, hvis der opstår uenighed mellem to kommuner om, hvilken kommune der har pligt til at yde hjælp, jf. stk. 7 og 9 og § 9 a, stk. 7.
Bekendtgørelser
Retssikkerhed og administration på det sociale område (Social-, Bolig- og Ældremin. bek. nr. 307 af 20/3 2023).
Andre regler
Folkeregistrering m.v. (Indenrigs- og Boligmin. bek. nr. 466 af 21/4 2022).
Folkeregistrering (Økonomi- og Indenrigsmin. vejl. nr. 9273 af 14/6 2013).
Principmeddelelser
2022
2021
2019
2017
2016
2015
2013
2012
2011
2010
2009
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
1998
Lovændringer
1/1 2022 ved lov nr. 2394 af 14/12 2021 (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.) § 1 [LF 27 2021-22].
1/5 2020 ved lov nr. 525 af 27/4 2020 (Justering af retten til ferie med ledighedsydelse, justering af mulighederne for befordringsgodtgørelse og af overgangsbestemmelsen for voksenlærlingeordningen m.v.) § 5 [LF 136 2019-20].
1/1 2020 ved lov nr. 1558 af 27/12 2019 (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.) § 4 [LF 66 2019-20].
Personer under 18 år
§ 9 a. Opholdskommunen for et barn eller en ung under 18 år har pligt til at yde hjælp, jf. dog § 9 b.
Stk. 2. Et barn eller en ung under 18 år har samme opholdskommune som forældrene, jf. dog stk. 3-5. Et barn eller en ung under 18 år, der bor mest hos den ene af forældrene, har opholdskommune hos denne. Hvis barnet eller den unge bor lige meget hos begge forældre, har barnet eller den unge opholdskommune, hvor det er tilmeldt folkeregistret.
Stk. 3. Et barn eller en ung under 18 år, der ikke bor sammen med nogen af forældrene, og som har klaret sig selv, har selvstændig opholdskommune.
Stk. 4. Forældremyndighedsindehaverens opholdskommune har pligt til at yde hjælp efter kapitel 11 i lov om social service og til at iagttage de forpligtelser, der påhviler kommunalbestyrelsen efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Er et barn eller en ung under 18 år anbragt uden for hjemmet, får barnet eller den unge dog selvstændig opholdskommune i den kommune, som har truffet afgørelse om anbringelsen efter kapitel 11 i lov om social service, eller den kommune, som har afgivet indstilling til Ungdomskriminalitetsnævnet efter § 33 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Bliver et barn eller en ung, der har selvstændig opholdskommune efter 2. pkt., eller bliver et barn eller en ung, der er anbragt efter udlændingelovens § 62 l, stk. 1, eller § 62 x, stk. 1, visiteret til en kommune efter integrationslovens § 10, får barnet eller den unge selvstændig opholdskommune i denne kommune fra det tidspunkt, hvor ansvaret for den pågældende overgår til kommunalbestyrelsen, jf. integrationslovens § 4. Barnets eller den unges selvstændige opholdskommune samarbejder med forældremyndighedens indehavers opholdskommune om at løse familiens problemer og hører forældremyndighedsindehaveren samt barnet eller den unge, inden der træffes afgørelse efter kapitel 11 i lov om social service. Barnets eller den unges selvstændige opholdskommune træffer afgørelser vedrørende barnets eller den unges forhold. Afgørelser, der er målrettet forældremyndighedsindehaveren, træffes af forældremyndighedsindehaverens opholdskommune.
Stk. 5. En ung under 18 år, der selv har ansvar for at forsørge en ægtefælle eller et barn, har selvstændig opholdskommune.
Stk. 6. Forældremyndighedens indehavers opholdskommune kan, når der er særlige grunde til det, uanset bestemmelsen i stk. 4, 2.-4. pkt., indgå aftale med barnets eller den unges opholdskommune om, at den er handlekommune i forhold til barnet eller den unge. En sådan aftale er betinget af, at forældremyndighedens indehaver og den unge over 15 år giver samtykke.
Stk. 7. Har en ung under 18 år selvstændig opholdskommune efter stk. 4, 2. eller 3. pkt., bevarer denne kommune uanset § 9, stk. 1, pligten til at yde hjælp efter lov om social service, når den unge fylder 18 år, hvis kommunen eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at den pågældende i umiddelbar forlængelse af anbringelsen får ophold i en boform omfattet af § 9, stk. 7, eller hvis den pågældende ved det fyldte 18. år får opretholdt sin anbringelse i plejefamilie efter § 76 a i lov om social service. § 9, stk. 8, 11 og 14, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 8. Får en ung i umiddelbar forlængelse af sin opretholdte anbringelse i plejefamilie efter § 76 a i lov om social service ophold i en boform omfattet af § 9, stk. 7, bevarer den kommune, der efter stk. 7 har pligten til at yde hjælp efter lov om social service, denne pligt. § 9, stk. 8, 11 og 14, finder tilsvarende anvendelse.
Vejledninger mv.
Orientering om ændringer i servicelovens og retssikkerhedslovens regler om mulighed for opretholdt anbringelse samt ændring i reglerne om supervision og efteruddannelse til plejefamilier (Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. skr. nr. 9977 af 18/12 2013).
Principmeddelelser
2019
2017
2015
2013
2012
2009
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
9354 af 15/6 2000: Ankestyrelsens principafgørelse R-11-00 om efterskoleophold - refusion.
1994
Lovændringer
15/6 2020 ved lov nr. 821 af 9/6 2020 (Forenkling af regler, herunder om klageadgangen til Udlændingenævnet og indrejseforbud, indførelse af en bagatelgrænse for tilbagebetaling af gebyr, præcisering af adgangen og ændring af kompetencen til at forlænge en udrejsefrist, opfølgning på evaluering af Danmarks anvendelse af Schengenreglerne om bl.a. tilbagesendelse og præcisering af rækkevidden af indrejseforbud omfattet af udsendelsesdirektivet m.v.) § 9 [LF 189 A 2019-20].
1/1 2020 ved lov nr. 1558 af 27/12 2019 (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.) § 4 [LF 66 2019-20].
Ophold uden for opholdskommunen
§ 9 b. En person, som opholder sig midlertidigt uden for opholdskommunen, har ret til personlig og praktisk hjælp efter § 83 i lov om social service i den kommune, hvor personen midlertidigt opholder sig, når personen forud for det midlertidige ophold er blevet bevilget personlig og praktisk hjælp i opholdskommunen. Døende, for hvem der efter § 119 i lov om social service udbetales plejevederlag i en anden kommune end opholdskommunen, har efter § 83 i lov om social service ret til personlig og praktisk hjælp i den kommune, hvor plejeforholdet finder sted, uanset om hjælp forud herfor er blevet bevilget af opholdskommunen.
Stk. 2. Plejevederlag og hjælp til sygeplejeartikler og lign., jf. §§ 120 og 122 i lov om social service, udbetales af den kommune, hvori plejeforholdet finder sted.
Stk. 3. En ægtefælle eller et barn, som opholder sig uden for opholdskommunen, jf. § 9, stk. 3, og § 9 a, stk. 2, har ret til nødvendig hjælp, uanset at opholdet ikke er midlertidigt. Hjælpen gives af den kommune, hvor familiemedlemmet aktuelt har ophold.
Vejledninger mv.
Retssikkerhedsvejledning - Kapitel 35. Mellemkommunal refusion (Børne- og Socialmin. vejl. nr. 9330 af 21/3 2019).
Principmeddelelser
2016
2006
Mellemkommunal refusion
§ 9 c. Opholdskommunen har ret til at få dækket sin andel af udgifterne til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., lov om individuel boligstøtte, § 52, stk. 1, i lov om social pension, § 50, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og § 3, stk. 1, nr. 11 og 16, jf. §§ 2 og 5, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne af den tidligere opholdskommune efter stk. 2-6.
Stk. 2. Opholdskommunen har ret til refusion for udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1, når den tidligere kommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at en person får ophold i
1) boformer efter §§ 107-110 og 192 i lov om social service,
2) boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v.,
3) institutioner under sygehusvæsenet,
4) institutioner under Kriminalforsorgen,
5) boliger, boformer m.v., der træder i stedet for og kan sidestilles med boformer m.v. under nr. 1-4
6) anbringelsessteder for børn og unge efter § 66 i lov om social service eller
7) døgnophold efter § 76 a i lov om social service.
Stk. 3. Opholdskommunen har ret til refusion for udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1, når en person har fået ophold i en anden kommune i
1) en af KFUM's soldaterrekreationer drevet af KFUMs Soldatermission,
2) et veteranhjem drevet af Fonden Danske Veteranhjem eller
3) Veteranbo drevet af KFUMs Soldatermission.
Stk. 4. Opholdskommunen har ret til refusion for udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1, og efter lov om social service fra den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet, når der iværksættes foranstaltninger for den unge efter § 76, stk. 3, i lov om social service. Når den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelsen, selv har ret til refusion efter stk. 6, ydes refusionen dog af den kommune, der var refusionspligtig efter stk. 6. Bliver en ung, for hvem der er iværksat foranstaltninger efter § 76, stk. 3, i lov om social service, visiteret til en kommune efter integrationslovens § 10, ydes refusion efter 1. pkt. dog af denne kommune.
Stk. 5. Opholdskommunen har ret til refusion for udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1, og efter lov om social service, når en person er flyttet til et tilsvarende tilbud i en anden kommune efter
1) § 108, stk. 2, og § 192 i lov om social service,
2) § 58 a i lov om almene boliger m.v. eller
3) lov om friplejeboliger.
Stk. 6. Opholdskommunen har ret til refusion for udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1, og efter lov om social service, når en person får ophold i et tilbud som nævnt i stk. 2, 4 og 5 og den tidligere opholdskommune var bekendt med de forhold, der begrunder tilbuddet, og det var åbenbart, at der måtte gribes ind. En opholdskommune har ret til refusion for udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1, og efter lov om social service, når et barn eller en ung får ophold i et anbringelsessted, jf. § 66 i lov om social service, som følge af en tidligere opholdskommunes beslutning om hjemgivelse, når det er åbenbart, at beslutningen om hjemgivelse var ubegrundet.
Stk. 7. Opholdskommunen refunderer udgifter til personlig og praktisk hjælp efter § 83 i lov om social service under en persons midlertidige ophold i en anden kommune, jf. § 9 b, stk. 1. Endvidere refunderer opholdskommunen udgifter til plejevederlag og hjælp til sygeplejeartikler og lign., jf. §§ 120 og 122 i lov om social service, under en persons ophold i en anden kommune, jf. § 9 b, stk. 2. I tilfælde omfattet af § 9, stk. 7, og § 9 a, stk. 7 og 9, ydes refusion efter 1. og 2. pkt. dog af den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter lov om social service.
Stk. 8. Opholdskommunens udgifter til førtidspension efter kapitel 3 og § 52, stk. 1, i lov om social pension og § 5 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, refunderes af den kommune, der var pensionistens opholdskommune på tilkendelsestidspunktet, i op til 6 år fra det tidspunkt, hvor pensionisten er fraflyttet tilkendelseskommunen. Opholdskommunens udgifter til seniorpension efter kapitel 3 a i lov om social pension og § 5 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne refunderes af den kommune, der var pensionistens opholdskommune på tilkendelsestidspunktet, i op til 6 år fra det tidspunkt, hvor pensionisten er fraflyttet den kommune, som var opholdskommune på tidspunktet for tilkendelsen af seniorpension. Refusion efter efter stk. 2, 3, 5 og 6 udskyder retten til refusion efter 1. og 2. pkt.
Stk. 9. De udgifter, som opholdskommunen kan få dækket efter stk. 2-7, er opholdskommunens faktiske udgifter. De faktiske udgifter omfatter en forholdsmæssig andel af fællesudgifter og udgifter til ledelse og administration, der er en følge af driften af et tilbud. Hvis der for ydelsen er fastsat en takst eller beregnet et priskrav efter lov om social service, har opholdskommunen ret til refusion svarende til taksten eller priskravet.
Stk. 10. Retten til refusion efter stk. 2, 5 og 6 består, så længe borgeren har bopæl i det pågældende botilbud eller et tilsvarende botilbud eller et tilbud omfattet af stk. 3. En tidligere opholdskommunes pligt til at yde refusion i anledning af en borgers ophold i en institution efter § 110 i lov om social service består dog, indtil borgeren har erhvervet ny opholdskommune.
Stk. 11. Retten til refusion efter stk. 3 består, så længe personen har ophold i det pågældende botilbud, et andet botilbud omfattet af stk. 3 eller et tilbud omfattet af stk. 2. Retten til refusion efter stk. 3 består dog, indtil den pågældende har erhvervet ny opholdskommune.
Stk. 12. Kommuner kan uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 2-6, indbyrdes aftale, at en tidligere opholdskommune fortsat afholder udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1, og efter lov om social service. Det fastsættes i aftalen, hvor længe den skal gælde.
Stk. 13. Krav mod en tidligere opholdskommune efter stk. 2-8 skal rejses senest 3 år efter, at hjælpen er ydet. Krav efter lov om social service skal dog rejses, senest 12 måneder efter at hjælpen er ydet.
Vejledninger mv.
Orientering vedrørende lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Overførsel af myndighedsansvar for seniorpension til Seniorpensionsenheden m.v.) (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. skr. nr. 10025 af 21/12 2020).
Retssikkerhedsvejledning - Kapitel 35. Mellemkommunal refusion (Børne- og Socialmin. vejl. nr. 9330 af 21/3 2019).
Principmeddelelser
2021
2017
2016
10242 af 8/12 2016: Ankestyrelsens principafgørelse 87-16 om efterværn - mellemkommunal refusion.
2015
2014
9904 af 14/11 2014: Ankestyrelsens principafgørelse 64-14 om mellemkommunal refusion - efterværn.
2013
9747 af 28/6 2013: Ankestyrelsens principafgørelse 87-13 om mellemkommunal refusion - efterværn.
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
11013 af 20/7 2006: Ankestyrelsens principafgørelse R-8-06 om støtteforanstaltninger - tidligere anbringelse - sammenhængende forløb - mellemkommunal refusion - barn født efter anbringelsens ophør.
2005
2003
2002
2001
2000
9354 af 15/6 2000: Ankestyrelsens principafgørelse R-11-00 om efterskoleophold - refusion.
1998
1997
1994
Lovændringer
1/1 2022 ved lov nr. 2394 af 14/12 2021 (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.) § 1 [LF 27 2021-22].
1/1 2021 ved lov nr. 2190 af 29/12 2020 (Overførsel af myndighedsansvar for seniorpension til Seniorpensionsenheden m.v.) § 3 [LF 21 2020-21].
1/1 2020 ved lov nr. 1559 af 27/12 2019 (Indførelse af seniorpension) § 13 [LF 67 2019-20].
Kommunalt samarbejde
§ 9 d. Social- og ældreministeren kan efter ansøgning tillade, at forpligtelsen til at yde hjælp efter §§ 9 og 9 a overlades til en anden kommune, når overladelsen sker som led i en fælles social vagtordning.
Kapitel 3 a – Oplysningspligt m.v.
Sagens oplysning m.v.
Vejledninger mv.
Retssikkerhedsvejledning – Kapitel 11. Reglerne om sagsbehandlingen m.v. (Børne- og Socialmin. vejl. nr. 9330 af 21/3 2019).
§ 10. Myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse.
Vejledninger mv.
Vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager og sager om jobafklaringsforløb (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. vejl. nr. 10005 af 20/9 2022).
Principmeddelelser
2022
2021
2019
2018
2017
2016
2015
2014
2008
2007
2006
§ 11. Myndigheden kan anmode personer, der søger om eller får hjælp, om
1) at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp de er berettiget til, og
2) at lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til observation og behandling som led i sagsbehandlingen.
Stk. 2. Personer, der får hjælp, har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen.
Vejledninger mv.
Retssikkerhedsvejledning - Kapitel 13. Borgerens medvirken - oplysninger fra borgeren selv (Børne- og Socialmin. vejl. nr. 9330 af 21/3 2019).
Offentliggørelse af pjecer vedr. reglerne for enlige/samlevende og orientering om Ombudsmandens retningslinjer for god sagsbehandling i sager om socialt bedrageri af 14. marts 2013 (Social- og Integrationsmin. skr. nr. 9382 af 8/7 2013).
Principmeddelelser
2023
2019
2017
2016
2014
2013
2012
2011
2008
2007
2006
2004
2002
2001
1999
1997
1992
§ 11 a. Myndigheden kan efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, forlange, at andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige, giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen. Dette gælder også oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Myndigheden kan forlange, at der optages retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018, hvis oplysningerne ikke videregives.
Stk. 2. Myndigheden kan uden samtykke til brug for behandlingen af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol kræve oplysninger om økonomiske forhold og ferieforhold om den, der ansøger om eller får hjælp, og dennes ægtefælle eller samlever, fra andre offentlige myndigheder samt fra arbejdsløshedskasser. Tilsvarende oplysninger kan indhentes om andre husstandsmedlemmer. Oplysninger kan samkøres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløshedskassers it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at yde hjælp er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med ydelse af hjælp. Oplysningerne kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra borgeren forlange at få nødvendige oplysninger om økonomiske forhold fra pengeinstitutter og arbejdsgivere til brug for stikprøvekontrol i sager efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. med henblik på at kontrollere pensionistens indkomst- og formueforhold. Oplysningerne kan sammenstilles med øvrige oplysninger om økonomiske forhold, som kommunen er i besiddelse af med henblik på kontrol af, om der er sket misbrug i forbindelse med udbetaling af social pension.
Stk. 4. Adgang til oplysninger efter stk. 2, som vedrører optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelse af ferie og udbetalinger af feriepenge, og som er registreret i Feriekonto, skal ske via den elektroniske adgang, som Feriekonto stiller til rådighed.
Stk. 5. Myndigheden kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2 i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. I det omfang oplysningerne som nævnt i stk. 1 eller 2 findes i indkomstregisteret, skal myndigheden indhente oplysningerne herfra, jf. dog stk. 4.
Stk. 6. Ved klage til Ankestyrelsen kan samtykke til at indhente oplysninger efter § 11 a, stk. 1, indhentes ved, at borgeren i den skriftlige bekræftelse af, at en klage er modtaget, bliver gjort opmærksom på, hvilke typer af oplysninger det kan blive nødvendigt at indhente, og får en frist til eventuelt at gøre indsigelse imod dette. Tilsvarende gælder ved Udbetaling Danmarks behandling af sager efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. for personer med bopæl i udlandet.
Vejledninger mv.
Retssikkerhedsvejledning - Kapitel 14. Myndigheden kan forlange få oplysninger fra andre (Børne- og Socialmin. vejl. nr. 9330 af 21/3 2019).
Principper for anvendelse af indkomstregistret på det sociale område (Velfærdsmin. vejl. nr. 53 af 2/10 2008).
Principmeddelelser
2016
2014
2011
1995
§ 11 b. HvisProcessuel skadevirkning borgeren ikke medvirker, jf. § 11, stk. 1, nr. 1 og 2, eller ikke giver samtykke til, at myndigheden kan indhente oplysninger, jf. § 11 a, stk. 1, skal myndigheden behandle sagen om hjælp på det foreliggende grundlag, medmindre oplysninger kan indhentes uden samtykke, jf. § 11 a, stk. 2, og § 11 c.
Vejledninger mv.
Retssikkerhedsvejledning - Kapitel 15. Konsekvenser, når borgeren ikke medvirker - processuel skadevirkning (Børne- og Socialmin. vejl. nr. 9330 af 21/3 2019).
Principmeddelelser
2019
2018
2016
§ 11 c. Hvis det er nødvendigt for sagens behandling, kan kravet om samtykke efter § 11 a, stk. 1 og 6, fraviges i sager om
1) særlig støtte til børn og unge efter kapitel 11 i lov om social service, hvor myndighederne kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse uden forældrenes samtykke, samt i forbindelse med undersøgelser efter § 50 i lov om social service,
2) førtidspension, hvor myndigheden kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse i en sag, uden af den pågældende person selv har rettet henvendelse herom, jf. § 17 i lov om social pension,
3) frakendelse af førtidspension, jf. § 44, stk. 1, i lov om social pension, og frakendelse eller overflytning til anden pension, jf. § 44, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.,
4) tilbagebetaling af sociale ydelser
5) indstilling til Familieretshuset om at træffe afgørelse om optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke efter § 129 a i lov om social service og
6) mellemkommunal refusion, jf. § 9 c, for så vidt angår følgende oplysninger om den borger, der ydes refusion for:
a) Cpr-nummer.
b) Hjemmel til udgiften.
c) Udgiftens elementer.
d) Antal af enheder.
Stk. 2. Hvis det er nødvendigt for behandlingen af en sag efter stk. 1, nr. 1, kan myndigheden desuden uden samtykke anmode private, der har kendskab til forholdene, om at give oplysninger, der er nødvendige for at behandle sagen. Myndigheden skal ved anmodningen gøre opmærksom på, at den adspurgte ikke er forpligtet til at svare.
Stk. 3. I sager efter stk. 1, nr. 1, kan myndigheden uden samtykke forlange oplysninger efter § 11 a, stk. 1, og indhente oplysninger efter § 11 c, stk. 2, om person er, der er part i sagen, samt om forældremyndighedsindehaverens samlever eller ægtefælle.
Stk. 4. Myndigheden skal uanset adgangen til at indhente oplysninger uden samtykke, jf. stk. 1-3, forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.
Vejledninger mv.
Retssikkerhedsvejledning - Kapitel 16. Sager, der kan oplyses uden borgerens medvirken (Børne- og Socialmin. vejl. nr. 9330 af 21/3 2019).
Principmeddelelser
Myndighedens oplysningspligt
§ 12. Myndigheden skal give borgeren skriftlig besked om
1) myndighedens adgang til at indhente oplysninger efter §§ 11 a og 11 c og til at foretage kontrol efter § 12 a,
2) adgangen til at udveksle oplysninger og foretage kontrol efter kapitel 3 og 3 a i lov om Udbetaling Danmark,
3) konsekvenserne, hvis borgeren ikke medvirker, jf. § 11 b,
4) hvilke typer af ændringer der kan have betydning for hjælpen og
5) muligheden for, at borgeren kan blive mødt med et tilbagebetalingskrav og eventuelt blive tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 289 a og efter § 12 b i denne lov eller § 14 i lov om Udbetaling Danmark, hvis borgeren ikke oplyser om ændringer, der kan have betydning for hjælpen.
Vejledninger mv.
Retssikkerhedsvejledning - Kapitel 17. Myndighedens oplysningspligt (Børne- og Socialmin. vejl. nr. 9330 af 21/3 2019).
Andre regler
Obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v. (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. bek. nr. 1584 af 7/7 2021).
Obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v. (Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialmin. vejl. nr. 9926 af 20/11 2014).
Principmeddelelser
2019
2018
2016
2012
2002
1999
Kontrol
§ 12 a. Kommunen har til enhver tid uden retskendelse adgang til en virksomheds lokaler m.v. samt på arbejdssteder uden for virksomhedens lokaler med henblik på at kontrollere de oplysninger om borgernes løn- og arbejdsforhold, som ligger til grund for udbetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud fra Udbetaling Danmark samt kontante ydelser og økonomiske tilskud fra kommunen i sager, der er omfattet af denne lov. Kontrollen kan foregå som generel kontrol eller til brug for en enkelt sag. Kommunen kan foretage kontrolbesøg på virksomheder, som er beliggende i kommunen. Kommunen kan endvidere gennemføre kontrolbesøg på virksomheder i andre kommuner efter aftale med den kommune, hvor virksomheden er beliggende. Kommunen har ikke uden retskendelse adgang til at foretage kontrollen i private hjem.
Stk. 2. Kommunen kan efterse virksomhedens registreringer om borgerens løn- og arbejdsforhold, uanset om oplysningerne findes i et manuelt eller elektronisk register. Materiale, der skønnes at være af betydning for videre kontrol, skal efter anmodning udleveres eller indsendes til kommunen.
Stk. 3. Kommunen skal forevise legitimation, inden eftersynet begynder.
Stk. 4. Virksomhedens indehavere og ansatte skal være kommunen behjælpelige ved eftersynet.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan pålægge en arbejdsgiver at foretage daglig digital registrering af oplysninger (logbog) om de personer, der er beskæftiget hos den pågældende arbejdsgiver. Registreringen skal ske senest ved arbejdsdagens påbegyndelse.
Stk. 6. Et pålæg om at føre logbog skal iværksættes, senest 3 hele hverdage efter at arbejdsgiveren har modtaget et skriftligt pålæg.
Stk. 7. Et pålæg om at føre logbog gives for en periode på 12 måneder ad gangen.
Stk. 8. Registrering af oplysningerne skal ske i indkomstregisteret, jf. § 3 i lov om et indkomstregister. Følgende oplysninger skal registreres for hver enkelt beskæftiget:
1) Dato.
2) Navn og cpr-nummer.
3) Det beløb, der udbetales til eller godskrives den beskæftigede.
4) Starttidspunkt og forventet sluttidspunkt for beskæftigelsen den pågældende dag.
Stk. 9. Personer, der er beskæftiget i virksomheden ved eftersynet, kan anmodes om at oplyse navn, adresse og fødselsdato, ansættelsesperiode og løn- og ansættelsesvilkår, samt om de aktuelt modtager sociale eller beskæftigelsesmæssige ydelser.
Stk. 10. Politiet yder bistand til kommunen. Social- og ældreministeren kan efter forhandling med justitsministeren og beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler herom.
Vejledninger mv.
Retssikkerhedsvejledning - Kapitel 18. Kontrolbesøg i virksomheder - “sort arbejde” (Børne- og Socialmin. vejl. nr. 9330 af 21/3 2019).
Lovændringer
1/7 2020 ved lov nr. 1430 af 5/12 2018 (Initiativer mod sort arbejde m.v.) § 8 [LF 25 2018-19].
Straf
§ 12 b. Medmindre højere straf kan idømmes efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der ved grov uagtsomhed fremkalder, bestyrker eller udnytter en vildfarelse hos myndigheden ved at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller ved at undlade at give oplysninger om forhold, der har betydning for hjælpen, jf. § 11, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, og derved påfører myndigheden et formuetab.
Stk. 2. Forsømmer en arbejdsgiver at opfylde de pligter, som påhviler arbejdsgiveren efter § 12 a, stk. 5, straffes denne med bøde.
Stk. 3. For overtrædelse efter stk. 2 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Vejledninger mv.
Retssikkerhedsvejledning - Kapitel 20. Socialbedrageri - straffebestemmelser (Børne- og Socialmin. vejl. nr. 9330 af 21/3 2019).
Lovændringer
1/7 2020 ved lov nr. 1430 af 5/12 2018 (Initiativer mod sort arbejde m.v.) § 8 [LF 25 2018-19].
Anden udveksling af oplysninger
§ 12 c. Til brug for tilrettelæggelsen af omsorgsopgaver m.v. efter § 79 a, kapitel 16 og §§ 107 og 108 i lov om social service og sundhedsloven samt til brug for opfølgning af sager efter §§ 8-10 i lov om sygedagpenge kan kommunalbestyrelser og sygehuse udveksle oplysninger om indlæggelse på og udskrivning fra sygehuse af borgere i kommunen og om borgernes akutte sygehusophold, hvor borgeren opholder sig på sygehuset til vurdering og behandling uden at være indlagt. Udvekslingen kan ske automatisk og uden borgerens samtykke.
Vejledninger mv.
Retssikkerhedsvejledning - Kapitel 19. Anden udveksling af oplysninger (Børne- og Socialmin. vejl. nr. 9330 af 21/3 2019).
Lovændringer
1/1 2022 ved lov nr. 2619 af 28/12 2021 (Udveksling af visse oplysninger mellem kommuner og sundhedssektoren for at sikre bedre sammenhængende behandling og omsorg for borgerne) § 1 [LF 63 2021-22].
§ 12 d. Til brug for behandling af sager efter lov om arbejdsskadesikring og opfølgning af sager efter §§ 8-10 i lov om sygedagpenge kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og kommunalbestyrelser udveksle oplysninger om oprettelse af arbejdsskadesager og sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob, førtidspension og seniorpension. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og kommunalbestyrelserne kan i arbejdsskadesager og i sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob, førtidspension og seniorpension tillige udveksle oplysninger om indhentelse af sagsoplysninger, som dokumenterer arbejdsevnen, og udveksle oplysninger om, at der er truffet afgørelse om arbejdsevnen. Udvekslingen kan ske automatisk og uden borgerens samtykke.
Lovændringer
1/1 2020 ved lov nr. 1559 af 27/12 2019 (Indførelse af seniorpension) § 13 [LF 67 2019-20].
§ 12 e. Modtager Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering underretning fra Politiets Efterretningstjeneste om, at tjenesten har formodning om, at en person under ophold i udlandet uberettiget modtager eller har modtaget ydelser fra en kommune eller Udbetaling Danmark efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., barselsloven, lov om sygedagpenge, lov om fleksydelse, lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller lov om individuel boligstøtte, videregiver Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering oplysningerne til den myndighed, der har kompetence til at tage stilling til, om personen uberettiget har fået udbetalt en ydelse under ophold i udlandet. Den kompetente myndighed efter 1. pkt. har efter anmodning fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering pligt til at redegøre for den foretagne sagsbehandling på baggrund af underretningen om den pågældendes ophold i udlandet.
Vejledninger mv.
Stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. skr. nr. 9585 af 29/6 2017).
§ 12 f. Den myndighed, der har modtaget resultatet af en sammenstilling eller samkøring af oplysninger efter § 12 i, stk. 6, i lov om Udbetaling Danmark, skal efter anmodning fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering redegøre for den foretagne sagsbehandling på baggrund af resultatet af sammenstillingen eller samkøringen.
§ 13. Til brug for planlægningen af aftaler kan kommunalbestyrelser videregive oplysninger til Sundhedsdatastyrelsen om, hvornår en borger modtager forebyggende hjemmebesøg efter § 79 a i lov om social service og omsorg m.v. efter §§ 83-84 og 86 i lov om social service, med henblik på behandling, herunder opbevaring, i den fælles digitale infrastruktur, jf. § 193 b i sundhedsloven. Videregivelsen kan ske automatisk og uden borgerens samtykke.
Stk. 2. En borger kan ved tilkendegivelse frabede sig, at der indhentes oplysninger i den fælles digitale infrastruktur, som er videregivet til Sundhedsdatastyrelsen i medfør af stk. 1, jf. sundhedslovens § 42 a, stk. 5, og § 42 b, stk. 2.
Lovændringer
Indsat 1/3 2022 ved lov nr. 2619 af 28/12 2021 (Udveksling af visse oplysninger mellem kommuner og sundhedssektoren for at sikre bedre sammenhængende behandling og omsorg for borgerne) § 1 [LF 63 2021-22].
§ 14. Kommunalbestyrelsen kan udlevere oplysninger til apotekerne om navn, personnummer og den personlige tillægsprocent vedrørende personer, der modtager helbredstillæg eller personligt tillæg til medicinudgifter. Oplysningerne kan også gives i elektronisk form og udleveres uden samtykke fra den enkelte.
Vejledninger mv.
Retssikkerhedsvejledning - Kapitel 19. Anden udveksling af oplysninger (Børne- og Socialmin. vejl. nr. 9330 af 21/3 2019).
Lovændringer
1/7 2020 ved lov nr. 961 af 26/6 2020 (Ankestyrelsens sammensætning og behandling af sager om uenighed mellem kommuner m.v.) [LF 106 2019-20].
Kapitel 4 – Kommunen
Kommunalbestyrelsens opgaver
§ 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal planlægge og udføre sin virksomhed på det sociale og sundhedsmæssige område efter den sociale lovgivning.
Vejledninger mv.
Retssikkerhedsvejledning – Kapitel 39. Tilsynsforpligtelsen (Børne- og Socialmin. vejl. nr. 9330 af 21/3 2019).
Principmeddelelser
2012
2003
§ 16. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. § 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbudene og den måde, opgaverne udføres på.
Stk. 2. Driftsorienteret tilsyn med visse sociale tilbud, jf. § 4 i lov om socialtilsyn, udføres dog af socialtilsynet.
Vejledninger mv.
Retssikkerhedsvejledning – Kapitel 39. Tilsynsforpligtelsen (Børne- og Socialmin. vejl. nr. 9330 af 21/3 2019).
Andre regler
Principmeddelelser
§ 16 a. Kommunalbestyrelsen fører et kriminalpræventivt tilsyn med personer, som i henhold til dom eller kendelse eller som vilkår for tiltalefrafald eller prøveløsladelse skal undergives tilsyn af de sociale myndigheder. Dette tilsyn føres af den kommune, der har pligt til at yde hjælp, jf. §§ 9 og 9 a. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om ophold i en boform efter § 108 i lov om social service.
Stk. 2. Social- og ældreministeren kan fastsætte regler om de sociale myndigheders tilsyn.
Vejledninger mv.
Retssikkerhedsvejledning – Kapitel 41. Tilsyn med dømte m.v. (Børne- og Socialmin. vejl. nr. 9330 af 21/3 2019).
Behandling af personsager på et møde i kommunalbestyrelsen
§ 17. Behandles en sag om hjælp til enkeltpersoner af kommunalbestyrelsen på et møde, skal sagen behandles for lukkede døre.
Vejledninger mv.
Retssikkerhedsvejledning – Kapitel 36. Udvalg under kommunerne (Børne- og Socialmin. vejl. nr. 9330 af 21/3 2019).
Børn og unge-udvalget
§ 18. Kommunalbestyrelsen nedsætter et børn og unge-udvalg, der afgiver indstillinger om adoption uden samtykke til Ankestyrelsen, jf. § 68 f i lov om social service, og træffer afgørelse i sager vedrørende børn og unge, jf. § 74 i lov om social service.
Vejledninger mv.
Retssikkerhedsvejledning - Pkt. 421. Børn og unge-udvalget (Børne- og Socialmin. vejl. nr. 9330 af 21/3 2019).
§ 19. Børn og unge-udvalget består af
1) 2 medlemmer, der vælges af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer,
2) 1 byretsdommer, der udpeges af retspræsidenten i retskredsen, og
3) 2 pædagogisk-psykologisk sagkyndige, der udpeges af Familieretshuset for en periode, som svarer til den kommunale valgperiode.
Stk. 2. Efter samme regler vælges og udpeges tillige for hvert medlem en stedfortræder, der indkaldes til at møde, når medlemmet er forhindret i at deltage.
Stk. 3. De pædagogisk-psykologisk sagkyndige, som udpeges efter stk. 1, nr. 3, kan ikke deltage i behandling af andre sager vedrørende samme person eller samme familie inden for den offentlige forvaltning, herunder behandlingen af sager i Familieretshuset og klagesager.
Vejledninger mv.
Orientering om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forældreansvarsloven (Barnets reform) (Socialmin. skr. nr. 9710 af 18/6 2010).
§ 20. Børn og unge-udvalget vælger selv sin formand og næstformand blandt de medlemmer, der er valgt af kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Dommeren leder møderne i udvalget og påser, at der er foretaget de nødvendige undersøgelser, og beslutter, om der skal indhentes flere oplysninger, og kan forlange, at der optages et retsligt forhør efter retsplejelovens § 1018. Dommeren vejleder også om, hvordan reglerne skal forstås og anvendes, samt giver en vurdering af de oplysninger, der foreligger.
Principmeddelelser
§ 21. Social- og ældreministeren fastsætter forretningsordenen for børn og unge-udvalget. Social- og ældreministeren kan i forretningsordenen bemyndiges til at dispensere fra kravet i § 19, stk. 2, om, at der for hvert medlem udpeges en stedfortræder.
Stk. 2. Social- og ældreministeren fastsætter regler om vederlag til formanden og de øvrige medlemmer, der er valgt af kommunalbestyrelsen.
Bekendtgørelser
Vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv (Indenrigs- og Boligmin. bek. nr. 2001 af 28/10 2021).
Forretningsorden for børn og unge-udvalgene (Social- og Indenrigsmin. bek. nr. 727 af 10/7 2019).
Vejledninger mv.
Vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv (Indenrigs- og Boligmin. vejl. nr. 9631 af 15/6 2022).
Principmeddelelser
2017
2000
§§ 22-29. (Ophævet).
Ældreråd
Vejledninger mv.
Ældreråd (Socialmin. vejl. nr. 40 af 11/5 2011).
§ 30. I hver kommune etableres mindst ét ældreråd. Ældrerådets medlemmer vælges ved direkte valg. Ældrerådet rådgiver kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører de ældre.
Stk. 2. Ældrerådet består af mindst 5 medlemmer, og for hvert medlem kan vælges en stedfortræder. Der kan ikke anvendes listeopstillinger eller indgås valgforbund i forbindelse med valg til ældreråd.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal i samarbejde med ældrerådet fastlægge de nærmere rammer for rådets virke, herunder aftale nærmere om, hvordan og i hvilket omfang ældrerådet skal høres. Såfremt der ikke kan opnås enighed om, hvordan og i hvilket omfang ældrerådet skal høres, skal kommunalbestyrelsen høre ældrerådet om alle forslag, der vedrører de ældre.
Vejledninger mv.
Retssikkerhedsvejledning - Pkt. 422. Ældreråd (Børne- og Socialmin. vejl. nr. 9330 af 21/3 2019).
Servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven - Kapitel 9. Brugerinddragelse og rådgivende samarbejdsorganer (Børne- og Socialmin. vejl. nr. 9347 af 28/3 2017).
§ 31. Kommunalbestyrelsen fastsætter i samarbejde med ældrerådet vedtægter for ældrerådet. Ældrerådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen betaler udgifterne ved ældrerådets virksomhed og stiller sekretariatsbistand til rådighed, hvis rådet ønsker dette.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen yder diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse til ældrerådets medlemmer.
Stk. 4. Et medlem af rådet er ikke forpligtet til at modtage diæter eller udgiftsgodtgørelse, der tilkommer den pågældende efter stk. 3.
§ 32. Kommunalbestyrelsen sørger for, at der afholdes valg til ældrerådet mindst hvert fjerde år, og fastsætter i samarbejde med ældrerådet regler for, hvordan valget skal afholdes.
Stk. 2. Personer, der har fast bopæl i kommunen, og som er fyldt 60 år, har valgret og er valgbare til ældrerådet.
Stk. 3. Er der ikke 4 uger før valgdagen opstillet det nødvendige antal kandidater, kan kommunalbestyrelsen i samråd med det siddende ældreråd beslutte at aflyse afstemningen. Alle de opstillede kandidater er i så fald valgt.
§ 33. Social- og ældreministeren kan efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen give dispensation fra reglerne i §§ 30-32.
§§ 34-37. (Ophævet).
Handicapråd
§ 37 a. Kommunalbestyrelsen nedsætter et handicapråd. Handicaprådet rådgiver kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører mennesker med handicap.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen hører handicaprådet over alle initiativer, som har betydning for mennesker med handicap.
Stk. 3. Handicaprådet sammensættes af 3-7 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen og 3-7 medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen, heraf et antal af dens medlemmer. Handicaprådet vælger selv sin formand. Medlemmerne fra handicaporganisationerne udpeges efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer, idet kommunalbestyrelsen dog kan vælge at udpege et antal medlemmer, der ikke må overstige antallet af medlemmer, der udpeges efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer, fra lokale handicaporganisationer i kommunen.
Stk. 4. Social- og ældreministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om handicaprådets virksomhed, sammensætning, afholdelse af udgifter og honorering.
Bekendtgørelser
Råd på det sociale området (Social- og Ældremin. bek. nr. 580 af 9/5 2022).
Vejledninger mv.
Retssikkerhedsvejledning - Pkt. 423-432. Handicapråd (Børne- og Socialmin. vejl. nr. 9330 af 21/3 2019).
Servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven - Kapitel 9. Brugerinddragelse og rådgivende samarbejdsorganer (Børne- og Socialmin. vejl. nr. 9347 af 28/3 2017).
Lovændringer
1/1 2022 ved lov nr. 2394 af 14/12 2021 (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.) § 1 [LF 27 2021-22].
Kapitel 5 – (Ophævet)
§§ 38-41. (Ophævet).
Kapitel 6 – Opgaver, der overlades til private
§ 42. (Ophævet).
§ 43. Når en myndighed overlader opgaver efter lov om aktiv socialpolitik, dagtilbudsloven, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og lov om social service til andre end offentlige myndigheder, er disse omfattet af reglerne i forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen bortset fra bestemmelserne i §§ 11-12 og 15-17 i forhold til den opgave, der udføres. Dette gælder også for privatinstitutioner, jf. § 19, stk. 5, og § 51, stk. 4, i dagtilbudsloven og for friplejeboliger.
Stk. 2. Ved opgavevaretagelsen, jf. stk. 1, er videregivelse og indhentelse af oplysninger vedrørende enkeltpersoner omfattet af forvaltningslovens §§ 27, 29, 31 og 32. Dette gælder også for selvejende institutioner, der efter aftale udfører en opgave for en kommunalbestyrelse eller et regionsråd.
Vejledninger mv.
Retssikkerhedsvejledning - Afsnit VIII. Samarbejde med kommuner og med private (Børne- og Socialmin. vejl. nr. 9330 af 21/3 2019).
Lovændringer
1/7 2020 ved lov nr. 961 af 26/6 2020 (Ankestyrelsens sammensætning og behandling af sager om uenighed mellem kommuner m.v.) [LF 106 2019-20].
§ 43 a. (Ophævet).
Kapitel 7 (Ophævet)
§§ 44-47. (Ophævet).
Kapitel 8 – Udbetaling Danmark
§ 48. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at Udbetaling Danmark er kompetent institution i forhold til, hvilket lands lovgivning om social sikring der skal anvendes efter EU-reglerne og aftaler om social sikring..
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan Udbetaling Danmark skal yde faglig bistand til varetagelse af opgaver vedrørende international social sikring.
Bekendtgørelser
Udbetaling Danmarks opgaver vedrørende international social sikring (Beskæftigelsesmin. bek. nr. 590 af 25/5 2023).
Principmeddelelser
§ 49. (Ophævet).
Kapitel 9 – Ankestyrelsen
Vejledninger mv.
Retssikkerhedsvejledning
- Kapitel 28. AnkestyrelsenVejl. 9330 af 21/3 2019
- Kapitel 42. Det kommunale tilsynVejl. 9330 af 21/3 2019
(Børne- og Socialmin. vejl. nr. 9330 af 21/3 2019).
§ 50. Ankestyrelsen er klageinstans for administrative afgørelser, i det omfang det fastsættes ved lov. Derudover træffer Ankestyrelsen afgørelse i sager, i det omfang det fastsættes ved lov.
Stk. 2. Ankestyrelsen træffer afgørelser og pålægger kommunalbestyrelsen at træffe og gennemføre afgørelser efter § 65 i lov om social service.
Stk. 3. Ankestyrelsen yder sekretariatsbistand til råd og nævn, i det omfang det følger af lov eller af regler fastsat i medfør heraf eller bestemmes af social- og ældreministeren.
Stk. 4. Ankestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Principmeddelelser
§ 50 a. (Ophævet).
Sammensætning
§ 51. Ankestyrelsens afgørelser træffes
1) af direktøren eller den, direktøren overlader sine beføjelser til, eller
2) med medvirken af beskikkede medlemmer.
Stk. 2. Når Ankestyrelsen træffer afgørelse med medvirken af beskikkede medlemmer, træffes afgørelsen af
1) direktøren, vicedirektøren eller vicedirektørerne, et antal ankechefer eller andre ansatte, som opfylder uddannelseskravet i stk. 3, og
2) medlemmer, der udpeges efter § 52.
Stk. 3. Direktøren, vicedirektøren eller vicedirektørerne og ankecheferne skal have bestået juridisk, statsvidenskabelig eller økonomisk eksamen eller anden dermed ligestillet eksamen. Deres ansættelsesområde er alene Ankestyrelsen.
§ 52. Social- og ældreministeren fastsætter antallet af beskikkede medlemmer og stedfortrædere, der udpeges af social- og ældreministeren efter indstilling fra
1) Dansk Arbejdsgiverforening,
2) Fagbevægelsens Hovedorganisation,
3) KL (Kommunernes Landsforening) og
4) Danske Handicaporganisationer.
Stk. 2. Medlemmerne udpeges for 4 år ad gangen. Udpegning sker med virkning fra den 1. juni i året efter det kommunale valgår. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.
Stk. 3. Som medlemmer kan ikke udpeges personer, der tidligere i to fulde perioder har været beskikket som medlem af Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Lovændringer
1/7 2020 ved lov nr. 961 af 26/6 2020 (Ankestyrelsens sammensætning og behandling af sager om uenighed mellem kommuner m.v.) [LF 106 2019-20].
Ankestyrelsens afgørelser
§ 52 a. Ankestyrelsen træffer afgørelse uden medvirken af beskikkede medlemmer i sager om klage over kommunalbestyrelsens afgørelser, når det er fastsat ved lov, at sagerne kan påklages til Ankestyrelsen, jf. dog § 52 c.
Stk. 2. Ankestyrelsen træffer afgørelse uden medvirken af beskikkede medlemmer i sager om klage over afgørelser, der er behandlet af Udbetaling Danmark, og hvor der ikke er tvivl om afgørelsen. Tilsvarende gælder for afgørelser, der er truffet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, når der ikke er tvivl om afgørelsen.
Stk. 3. Ankestyrelsen træffer afgørelse uden medvirken af beskikkede medlemmer i sager omfattet af § 61 om uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser, jf. dog § 52 c.
Stk. 4. Ankestyrelsen træffer afgørelse uden medvirken af beskikkede medlemmer i sager efter adoptionsloven, jf. dog § 52 c, stk. 1.
Stk. 5. I sager omfattet af stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 4 kan Ankestyrelsen i tilfælde, hvor der er tale om en øjeblikkelig opstået trangssituation, eller hvor der i øvrigt er særligt behov herfor, træffe en foreløbig afgørelse. Ankestyrelsen skal snarest muligt træffe en endelig afgørelse i sagen.
Lovændringer
1/7 2020 ved lov nr. 961 af 26/6 2020 (Ankestyrelsens sammensætning og behandling af sager om uenighed mellem kommuner m.v.) [LF 106 2019-20].
1/1 2020 ved lov nr. 550 af 7/5 2019 (En lempeligere vurdering af anerkendelsesspørgsmålet ved arbejdsulykker, opdatering og forenkling af arbejdsskadesystemet m.v.) § 3 [LF 211 2018-19].
Afgørelser på møder
§ 52 b. I sager, der ikke er omfattet af § 52 a, træffer Ankestyrelsen afgørelse på et møde, jf. dog § 53, stk. 2.
§ 52 c. Når Ankestyrelsen skønner, at en sag, der er omfattet af § 52 a, stk. 1, 3 eller 4, har principiel eller generel betydning, træffes afgørelse i sagen på et møde efter reglerne om udvidet votering, jf. § 55, stk. 2, nr. 1.
Stk. 2. Ankestyrelsen kan i sager, som er omfattet af § 52 a, stk. 1 eller 3, beslutte, at afgørelse skal træffes på et møde eller ved skriftlig indstilling til medlemmerne, jf. § 53, stk. 1-3.
Principmeddelelser
Lovændringer
1/7 2020 ved lov nr. 961 af 26/6 2020 (Ankestyrelsens sammensætning og behandling af sager om uenighed mellem kommuner m.v.) [LF 106 2019-20].
Afgørelser i de enkelte sager
§ 53. Når Ankestyrelsen træffer afgørelse i de enkelte sager på et møde, deltager 2 medlemmer og 1 ankechef, der er formand. Afgørelserne træffes ved almindeligt flertal.
Stk. 2. Skønner Ankestyrelsen, at en sag er egnet til at blive afgjort, uden at der afholdes et møde, sender styrelsen indstilling til medlemmerne om, hvad afgørelsen bør gå ud på. Hvis et medlem ikke ønsker at afgøre sagen på dette grundlag, skal sagen behandles på et møde.
Stk. 3. Formanden kan beslutte, at en afgørelse ikke skal have virkning, hvis formanden skønner, at der er tvivl om, at afgørelsen er lovlig. Sagen skal herefter behandles i et møde med udvidet votering, jf. § 55.
§ 54. Et medlem af Ankestyrelsen kan ikke deltage ved behandling af sager vedrørende en kommune, hvor den pågældende er ansat eller er medlem af kommunalbestyrelsen.
Afgørelser med udvidet votering
§ 55. I afgørelser med udvidet votering deltager i mødet 2 medlemmer og 2 ankechefer, hvoraf den ene er formand.
Stk. 2. Udvidet votering skal benyttes i sager om følgende:
1) Sager, hvor Ankestyrelsen har besluttet, at sagen har principiel eller generel betydning, jf. § 52 c, stk. 1.
2) Afgørelser truffet af børn og unge-udvalget, jf. § 74 i lov om social service.
3) Afgørelser truffet af Ungdomskriminalitetsnævnet i medfør af § 14, stk. 2-4, og §§ 15-18, 23, 24 og 32 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
4) Sager om adoption uden samtykke efter § 9 i adoptionsloven.
5) Sager om tilbageholdelse i boligen efter § 127 og om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter §§ 129 og 129 a i lov om social service.
6) Afgørelser, der er udsat med henblik på udvidet votering, jf. § 53, stk. 3.
7) Sager, som Ankestyrelsen beslutter at tage op af egen drift efter § 65 i lov om social service.
8) Andre sager, som direktøren beslutter har principiel eller generel betydning.
Stk. 3. I sager om adoption uden samtykke efter § 9 i adoptionsloven deltager endvidere en adoptionskyndig medarbejder fra Ankestyrelsen i mødet.
Stk. 4. Afgørelsen træffes ved almindeligt flertal. Hvis stemmerne står lige, er formandens stemme afgørende.
Principmeddelelser
Lovændringer
1/1 2022 ved lov nr. 2394 af 14/12 2021 (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.) § 1 [LF 27 2021-22].
§ 56. Direktøren kan, når en sag har principiel eller generel betydning, beslutte, at en afgørelse skal træffes i et møde, hvor direktøren eller en vicedirektør er formand, og hvor der i øvrigt deltager 2 medlemmer og 2 ankechefer.
Stk. 2. § 55, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.
Beslutninger
§ 57. Direktøren for Ankestyrelsen kan beslutte følgende:
1) Om en tidligere afgjort sag skal genoptages.
2) Om klage over en afgørelse om botilbud efter kapitel 20 i lov om social service kan tillægges opsættende virkning, jf. § 72, stk. 4.
Forretningsorden m.v.
§ 58. Social- og ældreministeren fastsætter en forretningsorden for Ankestyrelsen.
Bekendtgørelser
Forretningsorden for Ankestyrelsen (Social-, Bolig- og Ældremin. bek. nr. 306 af 20/3 2023).
§ 59. Direktøren kan overlade sine beføjelser efter lovgivningen til vicedirektøren eller vicedirektørerne, ankecheferne eller andre ansatte. Direktøren kan fastsætte regler om vicedirektørens eller vicedirektørernes og ankechefernes adgang til at overlade deres beføjelser efter lovgivningen til andre ansatte.
Kapitel 9 a – Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg
§ 59 a. Ankestyrelsen træffer afgørelse uden medvirken af beskikkede medlemmer i sager om klage over kommunalbestyrelsens afgørelser, når det er fastsat ved lov, at sagerne kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Når Ankestyrelsen skønner, at en sag, som er omfattet af stk. 1, har principiel eller generel betydning, træffer Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg afgørelse på et møde, jf. stk. 4.
Stk. 3. Ankestyrelsen kan i sager, som er omfattet af stk. 1, beslutte, at afgørelse skal træffes på et møde i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. stk. 4, eller ved skriftlig indstilling til medlemmerne, jf. § 59 d, stk. 6.
Stk. 4. Ved behandlingen i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg deltager 2 ankechefer, hvoraf den ene er formand, jf. dog § 59 d, stk. 5, og 1 medlem udpeget af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra hver af følgende organisationer, jf. dog stk. 5:
1) KL (Kommunernes Landsforening).
2) Fagbevægelsens Hovedorganisation
3) Dansk Arbejdsgiverforening.
4) Danske Handicaporganisationer.
Stk. 5. Ved behandlingen af klager over afgørelser om ret til sygedagpenge eller ret til orlov og dagpenge ved barsel til søfarende deltager i stedet for de 2 medlemmer, der er udpeget efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening, 2 medlemmer udpeget af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra henholdsvis en rederiorganisation og en organisation for søfarende.
Stk. 6. § 50, stk. 4, § 51, stk. 3, § 52 a, stk. 5, §§ 57, 59, 60 og 66-70, § 72, stk. 1 og 7, og § 74 finder anvendelse på behandling af klager efter stk. 1-3.
Vejledninger mv.
Retssikkerhedsvejledning - Kapitel 29. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg (Børne- og Socialmin. vejl. nr. 9330 af 21/3 2019).
Principmeddelelser
Lovændringer
1/7 2020 ved lov nr. 961 af 26/6 2020 (Ankestyrelsens sammensætning og behandling af sager om uenighed mellem kommuner m.v.) [LF 106 2019-20].
§ 59 b. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg behandler klager over afgørelser truffet af andre end kommunalbestyrelsen, når det er fastsat ved lov, jf. dog stk. 9.
Stk. 2. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg behandler klager, jf. stk. 1, når klagerne er indbragt for udvalget inden for de klagefrister, der er fastsat i lovgivningen. Er der ikke fastsat særlige klagefrister, gælder klagefristen i § 67, stk. 1.
Stk. 3. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg behandler endvidere spørgsmål om en arbejdsgivers betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. samt spørgsmål, der er indbragt for udvalget om en arbejdsgivers overholdelse af oplysningspligten efter lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.
Stk. 4. Ved behandlingen af klager efter stk. 1, jf. dog stk. 5, deltager to ankechefer, hvoraf den ene er formand, jf. dog § 59 d, stk. 5, samt et medlem udpeget af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra hver af følgende organisationer:
1) KL (Kommunernes Landsforening).
2) Fagbevægelsens Hovedorganisation.
3) Dansk Arbejdsgiverforening.
Stk. 5. Ved behandlingen af spørgsmål om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. deltager to ankechefer, hvoraf den ene er formand, samt et medlem fra henholdsvis Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening. Ved behandlingen af klager over afgørelser efter ferieloven og spørgsmål om arbejdsgiverens overholdelse af oplysningspligten efter lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet deltager to ankechefer, hvoraf den ene er formand, samt et medlem fra henholdsvis Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening, jf. dog stk. 6 og 7. Medlemmerne udpeges af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra organisationerne.
Stk. 6. Hvis en lønmodtager eller en arbejdsgiver, der er part i en sag omfattet af stk. 5, 2. pkt., er medlem af en organisation, som ikke er tilknyttet Fagbevægelsens Hovedorganisation eller Dansk Arbejdsgiverforening, deltager foruden medlemmerne i stk. 5 en repræsentant fra hovedorganisationen for den pågældende lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation. Hvis der er tale om offentlige arbejdsgivere, deltager et medlem fra KL eller en repræsentant for Danske Regioner eller Finansministeriet.
Stk. 7. Hvis lønmodtageren eller arbejdsgiveren, der er part i en sag omfattet af stk. 5, 2. pkt., er tilsluttet en organisation, der ikke er medlem af en hovedorganisation, deltager foruden medlemmerne i stk. 6 en repræsentant for lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisationen.
Stk. 8. Repræsentanterne i stk. 6 og 7 udpeges af hovedorganisationerne, de pågældende lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer, KL, Danske Regioner eller Finansministeriet selv og deltager i Beskæftigelsesudvalgets behandling af klager og spørgsmål omfattet af stk. 5, 2. pkt., med stemmeret.
Stk. 9. Ankestyrelsen træffer afgørelse uden medvirken af beskikkede medlemmer i sager om klage over afgørelse efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. Når Ankestyrelsen skønner, at en sag omfattet af 1. pkt. har principiel eller generel betydning, træffer Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg afgørelse på et møde.
Stk. 10. § 50, stk. 4, § 51, stk. 3, § 57, nr. 1, § 59, § 67, stk. 2, §§ 68 og 70, § 72, stk. 1 og 7, og § 74 finder anvendelse på Beskæftigelsesudvalget og dets behandling af klager og spørgsmål efter stk. 1 og 3.
Lovændringer
22/3 2021 ved lov nr. 465 af 20/3 2021 (Førtidig udbetaling af resterende tilgodehavende feriemidler) § 4 [LF 164 2020-21].
1/7 2020 ved lov nr. 961 af 26/6 2020 (Ankestyrelsens sammensætning og behandling af sager om uenighed mellem kommuner m.v.) [LF 106 2019-20].
§ 59 c. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med social- og ældreministeren antallet af beskikkede medlemmer og stedfortrædere, der udpeges til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter indstilling fra organisationerne efter § 59 a, stk. 4 og 5, og § 59 b, stk. 4 og 5.
Stk. 2. Beskæftigelsesudvalgets medlemmer udpeges for 4 år ad gangen. Udpegning sker med virkning fra den 1. juni i året efter det kommunale valgår. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.
Stk. 3. Som medlemmer kan ikke udpeges personer,
1) der er ansat i en kommune eller valgt til kommunalbestyrelsen,
2) der er ansat eller valgt i en arbejdsløshedskasse,
3) der er arbejdsgiver, eller
4) der tidligere i to fulde perioder har været beskikket enten som medlem af Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg eller har været udpeget som medlem eller stedfortræder i Arbejdsmarkedets Ankenævn.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan uagtet stk. 3, nr. 4, beslutte, at udpegning ud over to fulde perioder kan finde sted, hvis der ellers ikke vil kunne udpeges de nødvendige medlemmer til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
§ 59 d. Beskæftigelsesudvalget udøver sin virksomhed i møder, jf. dog stk. 6 og § 59 a, stk. 1.
Stk. 2. Beskæftigelsesudvalget er beslutningsdygtigt, når de medlemmer og eventuelle repræsentanter, der skal deltage ved behandlingen af den enkelte sag, jf. § 59 a, stk. 4 og 5, og § 59 b, stk. 4-7, er til stede.
Stk. 3. Afgørelser træffes ved almindeligt flertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Stk. 4. Formanden kan, hvis denne skønner, at der er tvivl om, hvorvidt en afgørelse er lovlig, beslutte, at afgørelsen ikke skal have virkning. Sagen skal herefter behandles efter stk. 5.
Stk. 5. Direktøren kan beslutte, at en afgørelse skal træffes i et møde, hvor direktøren eller en vicedirektør er formand, og hvor der deltager tre ankechefer og de medlemmer og repræsentanter, der er udpeget til at deltage efter § 59 a, stk. 4 og 5, eller § 59 b, stk. 4-7.
Stk. 6. Skønner Ankestyrelsen, at en sag er egnet til at blive afgjort uden afholdelse af et møde, sender styrelsen en indstilling til medlemmerne om, hvad afgørelsen bør gå ud på. Hvis et medlem ikke ønsker at afgøre sagen på dette grundlag, skal sagen behandles på et møde.
§ 59 e. Beskæftigelsesministeren fastsætter en forretningsorden for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Bekendtgørelser
Forretningsorden for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. bek. nr. 486 af 22/3 2021).
Kapitel 10 – Almindelige klageregler m.v.
Vejledninger mv.
Retssikkerhedsvejledning
– Kapitel 21. Almindelige klageregler
– Kapitel 22. KlageberettigedeVejl. 9330 af 21/3 2019
(Børne- og Socialmin. vejl. nr. 9330 af 21/3 2019).
Servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven - Kapitel 30. Klage til Ankestyrelsen (Børne- og Socialmin. vejl. nr. 9347 af 28/3 2017).
Lovændringer
Ny overskrift indsat 1/7 2020 ved lov nr. 961 af 26/6 2020 (Ankestyrelsens sammensætning og behandling af sager om uenighed mellem kommuner m.v.) [LF 106 2019-20].
Klageadgang og behandling af sager om uenighed
Lovændringer
Ny overskrift indsat 1/7 2020 ved lov nr. 961 af 26/6 2020 (Ankestyrelsens sammensætning og behandling af sager om uenighed mellem kommuner m.v.) [LF 106 2019-20].
§ 60. Når det fremgår af lovgivningen, kan kommunalbestyrelsens, herunder jobcenterets, afgørelser og afgørelser efter § 109, stk. 3, og § 110, stk. 3, i lov om social service, der træffes af lederen af boformen, indbringes for Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Stk. 2. Det er kun den person, som afgørelsen vedrører, der kan klage over afgørelsen. Dog kan klager over afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter §§ 64, 80, 88 og 94 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 15 b i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. tillige indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af andre, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.
Stk. 3. Afgørelser om det generelle serviceniveau, herunder hvilke tilbud og pladser der skal være til rådighed i kommunen og takster for tilbuddene, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Vejledninger mv.
Samspillet mellem regler om partsrepræsentation og værgemål og sagsbehandlingsregler ved behandling af sager på socialområdet (Børne- og Socialmin. skr. nr. 10137 af 10/11 2017).
Principmeddelelser
2020
2019
2018
2017
2014
2013
2012
2011
10192 af 4/10 2011: Ankestyrelsens principafgørelse 155-11 om kompetence - forældelse.
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
Lovændringer
1/1 2020 ved lov nr. 551 af 7/5 2019 (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) § 14 [LF 210 2018-19].
§ 60 a. (Ophævet).
§ 61. Hvis der opstår uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser, kan sagen indbringes for Ankestyrelsen, der træffer afgørelse i sagen.
Stk. 2. Social- og ældreministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal benytte et særligt skema ved indsendelsen af sager til Ankestyrelsen efter stk. 1.
Bekendtgørelser
Retssikkerhed og administration på det sociale område (Social-, Bolig- og Ældremin. bek. nr. 307 af 20/3 2023).
Principmeddelelser
2021
2019
2018
2010
2009
2007
2004
2003
1997
Lovændringer
Ny § 61 indsat 1/7 2020 ved lov nr. 961 af 26/6 2020 (Ankestyrelsens sammensætning og behandling af sager om uenighed mellem kommuner m.v.) [LF 106 2019-20].
§ 62. Uenighed om Udbetaling Danmarks kompetence kan indbringes for Ankestyrelsen. Den person, som afgørelsen vedrører, kommunalbestyrelsen og Udbetaling Danmark kan indbringe sagen.
Stk. 2. Uenighed om Seniorpensionsenhedens kompetence kan indbringes for Ankestyrelsen. Den person, som afgørelsen vedrører, Seniorpensionsenheden og Udbetaling Danmark kan indbringe sagen.
Vejledninger mv.
Orientering vedrørende lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Overførsel af myndighedsansvar for seniorpension til Seniorpensionsenheden m.v.) (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. skr. nr. 10025 af 21/12 2020).
Lovændringer
1/1 2021 ved lov nr. 2190 af 29/12 2020 (Overførsel af myndighedsansvar for seniorpension til Seniorpensionsenheden m.v.) § 3 [LF 21 2020-21].
§ 63. (Ophævet).
§ 64. Afgørelser, der træffes af Seniorpensionsenheden, kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a, af den person, som afgørelsen vedrører, i det omfang det er fastsat i lov om social pension.
Vejledninger mv.
Orientering vedrørende lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Overførsel af myndighedsansvar for seniorpension til Seniorpensionsenheden m.v.) (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. skr. nr. 10025 af 21/12 2020).
Lovændringer
Indsat 1/1 2021 ved lov nr. 2190 af 29/12 2020 (Overførsel af myndighedsansvar for seniorpension til Seniorpensionsenheden m.v.) § 3 [LF 21 2020-21].
§ 64 a. Afgørelser, der træffes af Udbetaling Danmark, kan indbringes for Ankestyrelsen af den person, som afgørelsen vedrører, i det omfang det er fastsat i de love, der er nævnt i § 1 i lov om Udbetaling Danmark. Ved Ankestyrelsens behandling af Udbetaling Danmarks sager finder § 10, § 11, stk. 1, § 11 a, stk. 1, 2 og 4-6, § 11 b, § 11 c, stk. 1, nr. 4, § 12, kapitel 9 og §§ 66-70 og 72 anvendelse.
Stk. 2. Afgørelser, der træffes af Udbetaling Danmark, kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a, af den person, som afgørelsen vedrører, i det omfang det er fastsat i de love, der er nævnt i § 1 i lov om Udbetaling Danmark.
Stk. 3. Stk. 1 gælder tilsvarende for afgørelser, som er truffet af Udbetaling Danmark i medfør af regler udstedt efter § 48, stk. 1.
Principmeddelelser
§ 65. De afgørelser, som kommunalbestyrelsen træffer efter reglerne i Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn (Haagerbørnebeskyttelseskonventionen), kan indbringes for Ankestyrelsen. Klagerne behandles efter reglerne i denne lov.
Stk. 2. Ankestyrelsen kan behandle afgørelser efter reglerne i Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn (Haagerbørnebeskyttelseskonventionen) i sager, hvor børn og unge-udvalgets afgørelse er indbragt for Ankestyrelsen.
Stk. 3. Personer og myndigheder, som har en retlig interesse i sagen, kan klage over afgørelsen.
Pligt til at genvurdere sagen
§ 66. Inden en klage behandles, skal den myndighed, som har truffet afgørelsen, vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Derfor skal en klage først afleveres til den myndighed, som har truffet afgørelsen. Er en afgørelse truffet efter bemyndigelse, jf. § 9, stk. 11, skal klagen sendes til og vurderes af den kommune, der efter § 9, stk. 7 eller 9, eller § 9 a, stk. 7, har pligt til at yde hjælp efter lov om social service.
Stk. 2. Kan myndigheden ikke give klageren medhold, sendes klagen med begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til klageinstansen. Social- og ældreministeren kan fastsætte regler om, at myndigheden skal benytte et særligt skema som led i genvurderingen. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Bekendtgørelser
Retssikkerhed og administration på det sociale område (Social-, Bolig- og Ældremin. bek. nr. 307 af 20/3 2023).
Vejledninger mv.
Retssikkerhedsvejledning – Kapitel 23. Pligt til at genvurdere sagen (Børne- og Socialmin. vejl. nr. 9330 af 21/3 2019).
Principmeddelelser
2018
2017
10211 af 12/12 2017: Ankestyrelsens principafgørelse 96-17 om genvurdering - flytning.
2016
2011
2000
Klagefrister
§ 67. Klage til Ankestyrelsen skal ske inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Stk. 2. Direktøren kan se bort fra, at fristerne ikke er overholdt, når der er særlig grund hertil. Afgørelser om at se bort fra klagefrister og afgørelser om klagefristernes beregning kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Vejledninger mv.
Retssikkerhedsvejledning – Kapitel 24. Klagefrister (Børne- og Socialmin. vejl. nr. 9330 af 21/3 2019).
Beregning af klagefrister (Justitsmin. vejl. nr. 9533 af 26/6 2018).
Principmeddelelser
2021
2020
2010
2008
2006
2004
2003
1998
1997
1994
9237 af 15/3 1994: Ankestyrelsens principafgørelse O-35-94 om ankefrist - begyndelsestidspunkt.
Sagsbehandlingen
§ 68. Ankestyrelsen er ikke bundet af parternes påstande og er uafhængig af instruktioner vedrørende afgørelsen af den enkelte sag.
Stk. 2. Ankestyrelsens afgørelse kan gå ud på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning, ophævelse eller ændring af den afgørelse, der er klaget over.
Vejledninger mv.
Retssikkerhedsvejledning - Kapitel 25. Ankestyrelsens sagsbehandling (Børne- og Socialmin. vejl. nr. 9330 af 21/3 2019).
Principmeddelelser
2019
2017
2010
2008
2005
2003
2001
§ 69. Ankestyrelsen kan efterprøve retlige spørgsmål.
Vejledninger mv.
Retssikkerhedsvejledning - Kapitel 25. Ankestyrelsens sagsbehandling (Børne- og Socialmin. vejl. nr. 9330 af 21/3 2019).
Principmeddelelser
2023
2022
2021
2017
2012
2010
2009
2008
2004
2003
2002
2001
2000
1999
9211 af 15/7 1999: Ankestyrelsens principafgørelse C-7-99 om begrundelse - kvalitetsstandarder - ulovlige kriterier - skriftlighed - nævnsafgørelser - praktisk bistand i hjemmet - skøn - konkret vurdering.
1998
1994
§ 70. Ankestyrelsens afgørelser skal være skriftlige og være begrundede. Afgørelserne offentliggøres efter regler, der fastsættes i Ankestyrelsens og Beskæftigelsesudvalgets forretningsordener.
Vejledninger mv.
Retssikkerhedsvejledning - Kapitel 25. Ankestyrelsens sagsbehandling (Børne- og Socialmin. vejl. nr. 9330 af 21/3 2019).
§ 71. (Ophævet).
Opsættende virkning
§ 72. Klage over en afgørelse har ikke opsættende virkning, jf. dog stk. 2-6.
Stk. 2. Klage efter §§ 166 eller 167 i lov om social service over afgørelser om hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 68, stk. 2, i lov om social service og afgørelser om valg af anbringelsessted efter § 68 b, stk. 1, i lov om social service har opsættende virkning. Hvis særlige forhold gør det påkrævet, træffer kommunalbestyrelsen samtidig med afgørelse om valg af anbringelsessted eller ændret anbringelsessted afgørelse om at iværksætte afgørelsen straks. Afgørelsen om, at en afgørelse iværksættes straks, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Klage over en afgørelse om, at anbringelse uden for hjemmet ikke skal opretholdes, jf. § 76, stk. 3, nr. 1, og § 76 a, stk. 2, i lov om social service, har opsættende virkning.
Stk. 4. Ankestyrelsen kan efter begæring tillægge en klage over en afgørelse om botilbud efter kapitel 20 i lov om social service opsættende virkning.
Stk. 5. Klage til Ankestyrelsen over optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter §§ 129 og 129 a i lov om social service har opsættende virkning. Hvis særlige forhold gør det påkrævet, eller hvis hensynet til den pågældende taler herfor og alle klageberettigede tiltræder kommunalbestyrelsens indstilling, træffer Familieretshuset samtidig med afgørelsen om optagelsen i et særligt botilbud afgørelse om at iværksætte optagelsen straks. Afgørelsen om at ophæve en opsættende virkning kan ikke indbringes for Ankestyrelsen.
Stk. 6. Klager over Udbetaling Danmarks krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte i medfør af § 47 i lov om individuel boligstøtte har opsættende virkning.
Stk. 7. Hvis Ankestyrelsen ændrer en afgørelse til skade for ansøgeren, træffer Ankestyrelsen samtidig beslutning om, fra hvilket tidspunkt ændringen skal ske.
Stk. 8. Ankestyrelsen kan ved afgørelser om støtte til køb af bil, jf. § 114, stk. 1 og 2, i lov om social service, samtidig træffe afgørelse om bortfald af bevilling, opsigelse af lån m.v.
Vejledninger mv.
Retssikkerhedsvejledning - Kapitel 26. Opsættende virkning (Børne- og Socialmin. vejl. nr. 9330 af 21/3 2019).
Principmeddelelser
2016
2012
2007
2004
2003
Domstolsprøvelse
§ 73. Der kan ske indbringelse for retten efter de særlige regler i kapitel 43 a i retsplejeloven af følgende:
1) Ankestyrelsens afgørelse om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter §§ 129 og 129 a i lov om social service.
2) Ankestyrelsens afgørelse i sager om børn og unge-udvalgets beslutninger, der er omfattet af § 169 i lov om social service.
3) Ankestyrelsens afgørelse efter § 65, stk. 3, i lov om social service.
4) Ankestyrelsens afgørelse i sager, hvor Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse er påklaget til Ankestyrelsen efter § 55, stk. 2, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Stk. 2. Ankestyrelsens afgørelse efter stk. 1, nr. 1, 2 og 4, skal foreligge inden 8 uger.
Stk. 3. Samtidig med Ankestyrelsens afgørelser i sager efter stk. 1 skal Ankestyrelsen oplyse om adgangen til at forlange, at sagen forelægges for domstolene, og om fristen herfor.
Vejledninger mv.
Retssikkerhedsvejledning - Kapitel 27. Domstolsprøvelse (Børne- og Socialmin. vejl. nr. 9330 af 21/3 2019).
Lovændringer
1/1 2022 ved lov nr. 2394 af 14/12 2021 (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.) § 1 [LF 27 2021-22].
1/1 2020 ved lov nr. 498 af 1/5 2019 (Ændrede regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne og indførelse af mulighed for målretning af botilbud til unge og kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger) § 2 [LF 156 2018-19].
Bemyndigelser
§ 74. Social- og ældreministeren efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætter regler for behandling af klagesager, herunder også regler om tidsfrister for indsendelse og videresendelse af klager m.v.
Bekendtgørelser
Retssikkerhed og administration på det sociale område (Social-, Bolig- og Ældremin. bek. nr. 307 af 20/3 2023).
Principmeddelelser
Lovændringer
1/1 2022 ved lov nr. 2394 af 14/12 2021 (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.) § 1 [LF 27 2021-22].
§ 75. (Ophævet).
Kapitel 11 – Koordinering af praksis
Vejledninger mv.
Retssikkerhedsvejledning - Kapitel 30. Koordinering af praksis (Børne- og Socialmin. vejl. nr. 9330 af 21/3 2019).
§ 76. Ankestyrelsen har pligt til på landsplan at koordinere, at afgørelser, som kan indbringes for Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, træffes i overensstemmelse med lovgivningen. Ankestyrelsen følger praksis i kommunerne og jobcentrene og vejleder om praksis.
Vejledninger mv.
Retssikkerhedsvejledning - Kapitel 32. Vejledning til kommunerne (Børne- og Socialmin. vejl. nr. 9330 af 21/3 2019).
§ 77. Social- og Ældreministeriet og Beskæftigelsesministeriet kan anmode Ankestyrelsen om at gennemgå kommunalbestyrelsernes afgørelser.
Lovændringer
1/1 2022 ved lov nr. 2394 af 14/12 2021 (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.) § 1 [LF 27 2021-22].
§ 78. (Ophævet).
§ 79. Ankestyrelsen kan som led i sine opgaver efter § 76 indhente sager til gennemsyn. Oplysninger om afgørelser kan indhentes i såvel skriftlig som elektronisk form.
§ 79 a. Kommunalbestyrelsen behandler Ankestyrelsens undersøgelser af kommunens praksis på et møde.
Stk. 2. Ankestyrelsen kan beslutte, at kommunalbestyrelsen skal behandle resultatet af andre af Ankestyrelsens undersøgelser og aktiviteter efter kapitel 11 og 12, der vedrører kommunen, på et møde.
Stk. 3. Ankestyrelsen kan beslutte, at kommunalbestyrelsen skal orientere styrelsen om kommunalbestyrelsens behandling, herunder om, hvilke foranstaltninger kommunalbestyrelsen har besluttet at iværksætte. Styrelsen kan fastsætte en frist for denne orientering.
Kommende lovændring
1/1 2026 ved lov nr. 912 af 21/6 2022 (Skærpede krav til kommunalbestyrelsens opfølgning på danmarkskortet m.v.) [LF 151 2021-22] ophæves stk. 2. Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
Vejledninger mv.
Retssikkerhedsvejledning – Kapitel 31. Det Rådgivende Praksisudvalg (Børne- og Socialmin. vejl. nr. 9330 af 21/3 2019).
Lovændringer
1/7 2022 ved lov nr. 912 af 21/6 2022 (Skærpede krav til kommunalbestyrelsens opfølgning på danmarkskortet m.v.) [LF 151 2021-22].
§ 79 b. Inden udgangen af det år, hvor danmarkskortet over omgørelsesprocenter på socialområdet offentliggøres, jf. § 84 a, behandler kommunalbestyrelsen danmarkskortet på et møde.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med behandlingen efter stk. 1 tage stilling til, hvorvidt der er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. Beslutter kommunalbestyrelsen, at der ikke skal udarbejdes en handlingsplan, skal kommunalbestyrelsen orientere Ankestyrelsen herom.
Stk. 3. Ankestyrelsen kan pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen, hvis kommunalbestyrelsen ikke selv har truffet beslutning herom og omgørelsesprocenterne på socialområdet og Ankestyrelsens øvrige kendskab til sagsbehandlingen i kommunen tilsiger det. Ankestyrelsen fastsætter en frist for udarbejdelse af handlingsplanen.
Kommende lovændring
1/1 2026 ved lov nr. 912 af 21/6 2022 (Skærpede krav til kommunalbestyrelsens opfølgning på danmarkskortet m.v.) [LF 151 2021-22] ophæves stk. 2 og 3.
Lovændringer
1/7 2022 ved lov nr. 912 af 21/6 2022 (Skærpede krav til kommunalbestyrelsens opfølgning på danmarkskortet m.v.) [LF 151 2021-22].
Det Rådgivende Praksisudvalg
§ 80. Ankestyrelsen nedsætter et centralt rådgivende udvalg til støtte for sin indsats med at koordinere praksis, jf. § 76.
Stk. 2. Udvalget har til opgave at følge og rådgive Ankestyrelsen om den koordinering af praksis, som Ankestyrelsen har pligt til at foretage. Udvalget skal desuden rådgive Ankestyrelsen om kriterier for udvælgelse af de klagesager, der kan udtages til behandling med deltagelse af beskikkede medlemmer, jf. § 52 c, stk. 1, og § 59 a, stk. 2. Endelig skal udvalget rådgive Ankestyrelsen om behovet for opfølgning på Ankestyrelsens undersøgelser efter § 76 af kommunernes praksis og om generel formidling af og vejledning om Ankestyrelsens praksis.
Stk. 3. Ankestyrelsen skal en gang årligt udarbejde en redegørelse til udvalget om sagsbehandlingen i klagesager over kommunalbestyrelsens afgørelser, jf. § 52 a, stk. 1, og § 59 a, stk. 1.
Lovændringer
1/1 2022 ved lov nr. 2394 af 14/12 2021 (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.) § 1 [LF 27 2021-22].
§ 81. Direktøren for Ankestyrelsen er formand for udvalget. De øvrige medlemmer udpeges af Ankestyrelsen efter indstilling fra
1) KL (Kommunernes Landsforening),
2) Dansk Arbejdsgiverforening,
3) Fagbevægelsens Hovedorganisation og
4) Danske Handicaporganisationer.
Vejledninger mv.
Retssikkerhedsvejledning – Kapitel 31. Det Rådgivende Praksisudvalg (Børne- og Socialmin. vejl. nr. 9330 af 21/3 2019).
Lovændringer
1/7 2020 ved lov nr. 961 af 26/6 2020 (Ankestyrelsens sammensætning og behandling af sager om uenighed mellem kommuner m.v.) [LF 106 2019-20].
Kapitel 12 – Statistik, analyse, information m.v.
§ 82. Kommunalbestyrelserne og regionsrådene har pligt til inden for en af ministeren fastsat frist at tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger m.v., som social- og ældreministeren anmoder om.
Stk. 2. Social- og ældreministeren kan forlange, at kommunalbestyrelser og regionsråd, der gentagne gange ikke overholder forpligtelsen efter stk. 1, inden for en af ministeren fastsat frist iværksætter en handlingsplan for at sikre rettidige og retvisende dataindberetninger.
Stk. 3. Kommunalbestyrelserne og regionsrådene har pligt til inden for en af ministeren fastsat frist at tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger m.v., som social- og ældreministeren anmoder om, med hensyn til hjælpen efter §§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122, 151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192 a i lov om social service.
Stk. 4. Social- og ældreministeren kan fastsætte retningslinjer for udarbejdelsen af den handlingsplan, der er nævnt i stk. 2.
Bekendtgørelser
Dataindberetninger på socialområdet (Social-, Bolig- og Ældremin. bek. nr. 1542 af 19/12 2022).
§ 83. Kommunalbestyrelserne har pligt til inden for en af social- og ældreministeren fastsat frist at give Social- og Ældreministeriet oplysninger om beslutninger og forventninger vedrørende udviklingen på det sociale område, herunder om de mål, som de har sat for udviklingen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelserne har pligt til inden for en af social- og ældreministeren fastsat frist at give Social- og Ældreministeriet oplysninger om beslutninger og forventninger vedrørende udviklingen i hjælpen efter §§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122, 151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192 a i lov om social service, herunder om de mål, som de har sat for udviklingen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelserne har pligt til at medvirke til temaplanlægning, i kommunepaneler samt til inden for en frist, der fastsættes af social- og ældreministeren, at skaffe uddybende oplysninger om udviklingen på særlige områder.
Stk. 4. Kommunalbestyrelserne har pligt til at medvirke til temaplanlægning, i kommunepaneler samt til inden for en frist, der fastsættes af social- og ældreministeren, at skaffe uddybende oplysninger om udviklingen på særlige områder.
§ 84. Social- og ældreministeren kan fastsætte regler om omfanget af oplysninger, jf. § 82, stk. 1, og § 83, stk. 1 og 3, og om, hvordan de skal ajourføres og indsendes, herunder om leveranceform, leveranceformat og leverancefrist, og hvem der er datamodtager.
Stk. 2. Social- og ældreministeren kan fastsætte regler om omfanget af oplysninger for hjælpen efter §§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122, 151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192 a i lov om social service, jf. § 82, stk. 3, og § 83, stk. 2 og 4, og om, hvordan oplysningerne skal ajourføres og indsendes, herunder om leveranceform, leveranceformat og leverancefrist, og hvem der er datamodtager.
Bekendtgørelser
Retssikkerhed og administration på det sociale område (Social-, Bolig- og Ældremin. bek. nr. 307 af 20/3 2023).
Dataindberetninger af visse ydelser på ældreområdet (Social-, Bolig- og Ældremin. bek. nr. 298 af 17/3 2023).
Dataindberetninger på socialområdet (Social-, Bolig- og Ældremin. bek. nr. 1542 af 19/12 2022).
Børnehuse (Social-, Børne- og Integrationsmin. bek. nr. 1153 af 1/10 2013).
Vejledninger mv.
Retssikkerhedsvejledning – Kapitel 49. Indberetninger og undersøgelser (Børne- og Socialmin. vejl. nr. 9330 af 21/3 2019).
Lovændringer
1/7 2020 ved lov nr. 961 af 26/6 2020 (Ankestyrelsens sammensætning og behandling af sager om uenighed mellem kommuner m.v.) [LF 106 2019-20].
§ 84 a. Social- og ældreministeren offentliggør hvert år inden den 1. juli på et kommuneopdelt danmarkskort det forudgående års statistik over omgørelsesprocenten i Ankestyrelsens afgørelser i klagesager efter lov om social service.
Kapitel 13 – Regnskabsaflæggelse, revision m.v.
§ 85. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med social- og ældreministeren nærmere regler om anvisning af statsrefusion og statstilskud, regnskabsaflæggelse og revision.
Stk. 2. I reglerne udstedt i medfør af stk. 1 kan det fastsættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i højst 12 kommuner skal foretages efter særlige regler.
Bekendtgørelser
Statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Social- og Ældreministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og Undervisningsministeriets og Indenrigs- og Boligministeriets ressortområder (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. bek. nr. 1265 af 9/9 2022).
Vejledninger mv.
Retssikkerhedsvejledning
- Kapitel 47. StatsrefusionVejl. 9330 af 21/3 2019
- Kapitel 48. Revision af kommunens regnskaber vedr. ydelser og tilskud omfattet af statsrefusionVejl. 9330 af 21/3 2019
(Børne- og Socialmin. vejl. nr. 9330 af 21/3 2019).
Lovændringer
1/1 2021 ved lov nr. 2189 af 29/12 2020 (Ret til fravær i 26 uger for forældre, der mister et barn under 18 år, (sorgorlov) og bemyndigelse til at fastsætte særlige regler om revision af nogle kommuners regnskaber for regnskabsåret 2021 på områder med statsrefusion eller statstilskud) § 5 [LF 20 2020-21].
§ 86. Social- og ældreministeren fastsætter i en bekendtgørelse efter forhandling med beskæftigelsesministeren og social- og ældreministeren regler om, hvem der skal betale udgifter til lægeerklæringer og transport m.v., som en myndighed pålægger en ansøger, når disse udgifter ikke kan betales efter anden lovgivning.
Bekendtgørelser
Retssikkerhed og administration på det sociale område (Social-, Bolig- og Ældremin. bek. nr. 307 af 20/3 2023).
Kapitel 14 – Råd m.v.
Vejledninger mv.
Retssikkerhedsvejledning - Kapitel 37. Udvalg under Børne- og Socialministeriet (Børne- og Socialmin. vejl. nr. 9330 af 21/3 2019).
Det Centrale Handicapråd
§ 87. Social- og ældreministeren nedsætter et Centralt Handicapråd, der rådgiver i handicapspørgsmål. Staten betaler udgifterne ved rådets virksomhed.
Stk. 2. Social- og ældreministeren fastsætter regler om rådets sammensætning, opgaver og honorering.
Bekendtgørelser
Råd på det sociale området (Social- og Ældremin. bek. nr. 580 af 9/5 2022).
Lovændringer
1/1 2022 ved lov nr. 2394 af 14/12 2021 (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.) § 1 [LF 27 2021-22].
Rådet for den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked (Det Sociale Råd)
§ 87 a. (Ophævet).
Børnerådet
§ 88. Social- og ældreministeren nedsætter et børneråd, som skal virke som fortaler for børn. Rådet er uafhængigt og tværfagligt sammensat. Som led i sin fortalervirksomhed skal rådet informere og rådgive regering og Folketing om børns forhold i samfundet samt arbejde på at sikre børns rettigheder. Rådet har endvidere til opgave at vurdere og informere om børns vilkår i Danmark. Rådet skal inddrage børns synspunkter i sit arbejde og kan som led i sin fortalervirksomhed anmode institutioner, hvor børn opholder sig, om at måtte aflægge dem besøg.
Stk. 2. Staten betaler udgifterne ved rådets virksomhed. Social- og ældreministeren fastsætter regler om rådets sammensætning og opgaver.
Bekendtgørelser
Råd på det sociale området (Social- og Ældremin. bek. nr. 580 af 9/5 2022).
Kapitel 15 – Ikrafttræden m.v.
§ 89. Loven træder i kraft den 1. juli 1998.
Stk. 2-8. [Udeladt].
Principmeddelelser
§ 89 a. For personer, for hvem kommunalbestyrelsen i en tidligere opholdskommune efter § 3, stk. 4, eller § 4, stk. 5, i lov nr. 550 af 26. maj 2010 har truffet afgørelse om ikke at overtage pligten til at yde hjælp efter lov om social service, påhviler denne pligt personens aktuelle opholdskommune, jf. § 9, stk. 2.
§ 90. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Social- og ældreministeren kan efter aftale med Færøernes landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut fastsætte, at hjælp efter lov om social service til personer, der er visiteret til boformer eller boliger i Danmark efter regler fastsat i medfør af § 196, stk. 2, 1. pkt., i lov om social service, uanset denne lovs § 9, stk. 1, jf. stk. 2, ydes af den visiterende færøske eller grønlandske myndighed.
Bekendtgørelser
Døgnophold i tilbud i Danmark og Grønland (Social-, Bolig- og Ældremin. bek. nr. 471 af 8/5 2023).
Døgnophold i tilbud i Danmark eller på Færøerne (Børne- og Socialmin. bek. nr. 715 af 31/5 2017).