Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

Undervisningsministeriets lov nr. 508 af 30/6 1993, jf. lovbekendtgørelse nr. 609 af 28/5 2019 med følgende ændringslov indarbejdet:

lov nr. 1701 af 27/12 2018 (Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse og flytning af administrationen af VEU-godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) § 5 [LF 72 2018-19], ændret ved lov nr. 2593 af 28/12 2021 § 2 og lov nr. 1591 af 28/12 2022 § 4.

 

Der er kun henvist til ændringslove med ikrafttræden fra og med 1/1 2022.

Formål

§ 1. Lovens formål er at fremme et bredt udbud af erhvervsrettet uddannelse til den voksne befolkning.

Stk. 2. Der skal ved tilrettelæggelsen tages hensyn til voksnes praktiske muligheder for at kombinere uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet enten ved

1) tilrettelæggelse på deltid for beskæftigede, herunder beskæftigede, der modtager statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) eller godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, eller ved

2) tilrettelæggelse på heltid for beskæftigede, herunder beskæftigede, der modtager statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) eller godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Stk. 3. Uddannelsesaktiviteterne skal ligge inden for Undervisningsministeriets eller Uddannelses- og Forskningsministeriets områder.

Område og tilrettelæggelse

§ 2. Åben uddannelse er erhvervsrettede

1) deltidsuddannelser,

2) heltidsuddannelser tilrettelagt på deltid,

3) enkeltfag,

4) fagspecifikke kurser,

5) korte kurser,

6) særligt tilrettelagte uddannelsesforløb og

7) særskilte moduler.

Stk. 2. Supplerende uddannelsesaktiviteter med henblik på at opfylde adgangskrav til uddannelser, hvor der er fastsat adgangskrav, og individuel kompetencevurdering kan udbydes efter reglerne i denne lov. Undervisningsminsteren eller uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom.

Stk. 3. Uddannelserne efter stk. 1, nr. 1 og 2, skal tilrettelægges på deltid sådan, at uddannelserne kan følges af personer med fuldtidsarbejde, jf. dog stk. 8. Deltagerne har krav på at kunne gennemføre uddannelserne som enkeltfag. Der skal ved tilrettelæggelsen tages hensyn til voksnes forudsætninger. Hvis der er ledige pladser på en heltidsuddannelse, kan uddannelsesinstitutionen dog indskrive deltagere på afgrænsede dele af uddannelsen efter reglerne om åben uddannelse.

Stk. 4. Et enkeltfag er en fagligt afgrænset del af en uddannelse, hvortil der er knyttet en prøve, eksamen eller selvstændig bedømmelse i øvrigt. Udbudet af enkeltfag skal tilrettelægges efter reglerne i stk. 3, jf. dog stk. 8.

Stk. 5. Fagspecifikke kurser efter stk. 1, nr. 4, er undervisningsforløb af 1-4 ugers varighed omregnet til heltid, som uddannelsesinstitutionen fastlægger på basis af de videregående kompetencegivende heltids- eller deltidsuddannelser, som institutionen er godkendt til at udbyde, og som den modtager tilskud til. Kurserne skal bygge på elementer, som indgår i disse uddannelser.

Stk. 6. Korte kurser efter stk. 1, nr. 5, er koncentrerede undervisningsforløb af 1-8 ugers varighed omregnet til heltid, som uddannelsesinstitutionen fastlægger frit efter lokalt behov inden for rammer fastlagt af undervisningsminsteren eller uddannelses- og forskningsministeren, jf. stk. 10. I særlige tilfælde kan undervisningsminsteren eller uddannelses- og forskningsministeren bestemme, at korte kurser kan have en varighed på 3-5 dage omregnet til heltid.

Stk. 7. Særskilte moduler efter stk. 1, nr. 7, er moduler på videregående niveau, som ikke er en del af en eksisterende videregående deltidsuddannelse, jf. stk. 1, nr. 1, og hvortil der er knyttet en prøve, eksamen eller selvstændig bedømmelse i øvrigt.

Stk. 8. Uddannelsesinstitutionerne kan sammensætte uddannelsesaktiviteter efter stk. 1, herunder i kombinationer, der udbydes på heltid eller deltid i særligt tilrettelagte uddannelsesforløb af op til et års varighed omregnet til heltid. Deltidsuddannelserne efter stk. 1, nr. 1, kan ligeledes udbydes på heltid inden for denne tidsramme. I de særligt tilrettelagte uddannelsesforløb kan korte kurser efter stk. 1, nr. 5, almen voksenuddannelse og anden undervisning indgå med op til 1/3 af det samlede uddannelsesforløb.

Stk. 9. Åben uddannelse kan tilrettelægges som fjernundervisning. Dette gælder dog ikke korte kurser efter stk. 1, nr. 5, medmindre undervisningsminsteren eller uddannelses- og forskningsministeren bestemmer andet.

Stk. 10. Undervisningsminsteren eller uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om de enkelte deltidsuddannelser efter stk. 1, nr. 1, om de fagspecifikke kurser efter stk. 1, nr. 4, og om de korte kurser efter stk. 1, nr. 5, herunder om adgangskrav og udbud, jf. § 3, stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter desuden nærmere regler om særskilte moduler efter stk. 1, nr. 7, herunder om adgangskrav, udbud og godkendelse, jf. § 3, stk. 11.

Stk. 11. Undervisningsminsteren eller uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, herunder om særskilt godkendelse af uddannelsesforløb efter stk. 1, nr. 6.

Stk. 12. Undervisningsminsteren eller uddannelses- og forskningsministeren kan fravige reglerne for heltidsuddannelserne, herunder reglerne om adgangskrav, når de udbydes som åben uddannelse, jf. stk. 1, nr. 2 og 3.

Stk. 13. Undervisningsminsteren eller uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om, hvordan uddannelsesaktiviteter efter stk. 1, nr. 1-3, måles i overensstemmelse med et meritoverførselssystem.

Kommende lovændring

1/1 2024 ved lov nr. 1701 af 27/12 2018 (Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse og flytning af administrationen af VEU-godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) § 5 [LF 72 2018-19], ændret ved lov nr. 2593 af 28/12 2021 § 2 og lov nr. 1591 af 28/12 2022 § 4, affattes § 2 således:

»§ 2. Åben uddannelse er erhvervsrettede

1) deltidsuddannelser,

2) heltidsuddannelser tilrettelagt på deltid,

3) enkeltfag,

4) fagspecifikke kurser,

5) korte kurser og

6) særligt tilrettelagte uddannelsesforløb.

Stk. 2. Supplerende uddannelsesaktiviteter med henblik på at opfylde adgangskrav til uddannelser, hvor der er fastsat adgangskrav, og individuel kompetencevurdering kan udbydes efter reglerne i denne lov. Undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom.

Stk. 3. Uddannelserne efter stk. 1, nr. 1 og 2, skal tilrettelægges på deltid således, at uddannelserne kan følges af personer med fuldtidsarbejde, jf. dog stk. 7. Deltagerne har krav på at kunne gennemføre uddannelserne som enkeltfag. Der skal ved tilrettelæggelsen tages hensyn til voksnes forudsætninger. Hvis der er ledige pladser på en heltidsuddannelse, kan uddannelsesinstitutionen dog indskrive deltagere på afgrænsede dele af uddannelsen efter reglerne om åben uddannelse.

Stk. 4. Et enkeltfag er en fagligt afgrænset del af en uddannelse, hvortil der er knyttet en prøve, eksamen eller selvstændig bedømmelse i øvrigt. Udbuddet af enkeltfag skal tilrettelægges efter reglerne i stk. 3, jf. dog stk. 7.

Stk. 5. Fagspecifikke kurser efter stk. 1, nr. 4, er undervisningsforløb af 1-4 ugers varighed omregnet til heltid, som uddannelsesinstitutionen fastlægger på basis af de videregående kompetencegivende heltids- eller deltidsuddannelser, som institutionen er godkendt til at udbyde, og som den modtager tilskud til. Kurserne skal bygge på elementer, som indgår i disse uddannelser.

Stk. 6. Korte kurser efter stk. 1, nr. 5, er koncentrerede undervisningsforløb af 1-8 ugers varighed omregnet til heltid, som uddannelsesinstitutionen fastlægger frit efter lokalt behov inden for rammer fastlagt af undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren, jf. stk. 9. I særlige tilfælde kan undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren bestemme, at korte kurser kan have en varighed på 3-5 dage omregnet til heltid.

Stk. 7. Uddannelsesinstitutionerne kan sammensætte uddannelsesaktiviteter efter stk. 1, herunder i kombinationer, der udbydes på heltid eller deltid i særligt tilrettelagte uddannelsesforløb af op til 1 års varighed omregnet til heltid. Deltidsuddannelserne efter stk. 1, nr. 1, kan ligeledes udbydes på heltid inden for denne tidsramme. I de særligt tilrettelagte uddannelsesforløb kan korte kurser efter stk. 1, nr. 5, almen voksenuddannelse og anden undervisning indgå med op til 1/3 af det samlede uddannelsesforløb.

Stk. 8. Åben uddannelse kan tilrettelægges som fjernundervisning. Dette gælder dog ikke korte kurser efter stk. 1, nr. 5, medmindre undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren bestemmer andet.

Stk. 9. Undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om de enkelte deltidsuddannelser efter stk. 1, nr. 1, om de fagspecifikke kurser efter stk. 1, nr. 4, og om de korte kurser efter stk. 1, nr. 5, herunder om adgangskrav og udbud, jf. § 3, stk. 4.

Stk. 10. Undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, herunder om særskilt godkendelse af uddannelsesforløb efter stk. 1, nr. 6.

Stk. 11. Undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan fravige reglerne for heltidsuddannelserne, herunder reglerne om adgangskrav, når de udbydes som åben uddannelse, jf. stk. 1, nr. 2 og 3.

Stk. 12. Undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om, hvordan uddannelsesaktiviteter efter stk. 1, nr. 1-3, måles i overensstemmelse med et meritoverførselssystem.«.

Bekendtgørelser

Uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (Uddannelses- og Forskningsst. bek. nr. 374 af 29/3 2023, ændret ved bek. nr. 1030 af 30/6 2023).

Karakterskala ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (Uddannelses- og Forskningsst. bek. nr. 1125 af 4/7 2022).

Prøvesprog ved prøver på børne- og undervisningsområdet for fordrevne fra Ukraine (Undervisnings- og Kvalitetsst. bek. nr. 1100 af 28/6 2022).

Akademiuddannelser (Uddannelses- og Forskningsst. bek. nr. 1006 af 23/6 2022).

Eksamener og prøver ved professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser (Uddannelses- og Forskningsst. bek. nr. 863 af 14/6 2022).

Diplomuddannelser (Forsknings- og Uddannelsesst. bek. nr. 933 af 13/6 2022).

Åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Undervisnings- og Kvalitetsst. bek. nr. 957 af 19/8 2015, ændret ved bek. nr. 1617 af 13/11 2020).

Åben uddannelse på videregående niveau (Uddannelses- og Forskningsst. bek. nr. 837 af 6/7 2015, senest ændret ved bek. nr. 477 af 24/4 2022).

Prøver og eksamen i i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser (Undervisnings- og Kvalitetsst. bek. 41 af 16/1 2014, ændret ved bek. nr. 1538 af 30/6 2021).

Karakterskala og anden bedømmelse (Undevisningsmin. bek. nr. 262 af 20/3 2007).

§ 2 a. Undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om digital tilmelding til og framelding fra erhvervsrettede uddannelser omfattet af § 2, stk. 1, herunder om,

1) at uddannelsesinstitutionerne skal informere om digital tilmelding og framelding og yde vejledning og bistand i forbindelse hermed,

2) indhold og udformning af ansøgningsskemaer,

3) frister for ansøgning,

4) frister for framelding og

5) betaling ved udeblivelse eller framelding.

Stk. 2. Undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om, i hvilke tilfælde tilmelding til og framelding fra erhvervsrettede uddannelser omfattet af § 2, stk. 1, kan ske på anden måde end i digital form.

Stk. 3. Undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger om deltageren, herunder dennes cpr-nummer, der skal oplyses ved digital tilmelding til og framelding fra erhvervsrettede uddannelser omfattet af § 2, stk. 1.

Bekendtgørelser

Arbejdsmarkedsuddannelser mv. for indsatte i fængsler og arresthuse (Undervisnings- og Kvalitetsst. bek. nr. 826 af 21/6 2018).

Åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Undervisnings- og Kvalitetsst. bek. nr. 957 af 19/8 2015, ændret ved bek. nr. 1617 af 13/11 2020).

Åben uddannelse på videregående niveau (Uddannelses- og Forskningsst. bek. nr. 837 af 6/7 2015, senest ændret ved bek. nr. 477 af 24/4 2022).

Prøver og eksamen i i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser (Undervisnings- og Kvalitetsst. bek. 41 af 16/1 2014, ændret ved bek. nr. 1538 af 30/6 2021).

§ 2 b. En uddannelsesinstitution, der udbyder arbejdsmarkedsuddannelser, er ikke forpligtet til at opkræve vederlag for at bistå virksomheder og enkeltpersoner med tilmelding og ansøgning om godtgørelse m.v. i forbindelse med tilmeldingen.

Udbud m.v.

§ 3. En uddannelsesinstitutions udbud af åben uddannelse kan omfatte alle de uddannelser, som den er godkendt til at udbyde som heltidsuddannelse og enkeltfag fra disse uddannelser. Undervisningsminsteren eller uddannelses- og forskningsministeren kan dog fastsætte begrænsninger i en uddannelsesinstitutions udbud efter 1. pkt. Undervisningsminsteren eller uddannelses- og forskningsministeren kan godkende, at en uddannelsesinstitution inden for vedkommende ministers område kan udbyde andre uddannelser som åben uddannelse end dem, der er nævnt i 1. pkt. Vedrører en sådan godkendelse en videregående uddannelse, finder bestemmelserne i kapitel 4 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, kapitel 2 i lov om maritime uddannelser, kapitel 3 i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner og kapitel 3 a i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Undervisningsminsteren eller uddannelses- og forskningsministeren godkender, hvilke uddannelsesinstitutioner inden for Undervisningsminsteriets område der kan udbyde deltidsuddannelser og enkeltfag herfra.

Stk. 3. En uddannelsesinstitution inden for Undervisningsminsteriets eller Uddannelses- og Forskningsministeriets område kan udbyde fagspecifikke kurser efter § 2, stk. 1, nr. 4, jf. § 2, stk. 5, hvis den er godkendt til at udbyde en eller flere uddannelser efter lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner eller lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. Undervisningsminsteren eller uddannelses- og forskningsministeren kan dog fastsætte begrænsninger i institutionens adgang til udbud efter 1. pkt.

Stk. 4. Uddannelsesinstitutioner under Undervisningsminsteriet eller Uddannelses- og Forskningsministeriet, der er godkendt til at udbyde erhvervsrettet uddannelse, kan udbyde korte kurser efter § 2, stk. 1, nr. 5, medmindre undervisningsminsteren eller uddannelses- og forskningsministeren bestemmer andet. Undervisningsminsteren kan bestemme, at andre uddannelsesinstitutioner kan udbyde korte kurser.

Stk. 5. Undervisningsminsteren eller uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at den enkelte uddannelsesinstitution ikke kan udbyde en uddannelsesaktivitet efter denne lov, hvis der ikke er behov for, at uddannelsesaktiviteten gennemføres af institutionen, eller hvis institutionen ikke overholder regler om uddannelsesaktiviteten eller påbud om at gennemføre konkrete foranstaltninger til oprettelse af forsvarlige uddannelses- eller undervisningsmæssige forhold. Godkendelser efter stk. 2, kan tilbagekaldes i de samme tilfælde.

Stk. 6. Åben uddannelse kan ikke forbeholdes bestemte virksomheder eller lignende, jf. dog § 4 om indtægtsdækket virksomhed. I tilfælde, hvor undervisningsminsteren eller uddannelses- og forskningsministeren har bestemt, at korte kurser kan have en varighed på 3-5 dage, jf. § 2, stk. 6, 2. pkt., kan vedkommende minister bestemme, at korte kurser efter § 2, stk. 1, nr. 5, kan forbeholdes kursusdeltagere fra enkelte institutioner m.v.

Stk. 7. Uddannelsesinstitutionerne fastsætter antallet af uddannelsespladser ved åben uddannelse, jf. dog stk. 9. Undervisningsminsteren kan fastsætte optagelsestal for enkelte deltidsuddannelser efter § 2, stk. 1, nr. 1 eller for enkelte uddannelser og uddannelsesaktiviteter nævnt i § 6, stk. 2.

Stk. 8. Udbud af åben uddannelse skal annonceres offentligt. Undervisningsminsteren eller uddannelses- og forskningsministeren kan pålægge uddannelsesinstitutionerne at anvende et fælles informationssystem ved annoncering af udbud af åben uddannelse.

Stk. 9. Undervisningsminsteren eller uddannelses- og forskningsministeren kan pålægge uddannelsesinstitutioner under vedkommende minister at udbyde åben uddannelse.

Stk. 10. Udbud af individuel kompetencevurdering følger udbuddet af uddannelserne. Undervisningsminsteren eller uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om udbuddet.

Bekendtgørelser

Åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Undervisnings- og Kvalitetsst. bek. nr. 957 af 19/8 2015, ændret ved bek. nr. 1617 af 13/11 2020).

Åben uddannelse på videregående niveau (Uddannelses- og Forskningsst. bek. nr. 837 af 6/7 2015, senest ændret ved bek. nr. 477 af 24/4 2022).

Indberetning til Uddannelsesguiden (UG.dk) (Undervisningsmin. bek. nr. 551 af 19/6 2009).

Lovændringer

1/1 2022 ved lov nr. 1701 af 27/12 2018 (Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse og flytning af administrationen af VEU-godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) § 5 [LF 72 2018-19].

§ 3 a. Undervisningsminsteren eller uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at markedsføring af uddannelse efter denne lov skal ske i overensstemmelse med lovens formål.

Bekendtgørelser

Åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Undervisnings- og Kvalitetsst. bek. nr. 957 af 19/8 2015, ændret ved bek. nr. 1617 af 13/11 2020).

Åben uddannelse på videregående niveau (Uddannelses- og Forskningsst. bek. nr. 837 af 6/7 2015, senest ændret ved bek. nr. 477 af 24/4 2022).

§ 4. Uddannelsesinstitutionerne kan udbyde åben uddannelse som indtægtsdækket virksomhed uden tilskud efter denne lov til virksomheder eller lignende. Uddannelsesaktiviteten kan tilrettelægges efter aftale med den eller de pågældende virksomheder.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionerne kan efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed frit udbyde efter- og videreuddannelse, der ikke er omfattet af denne lov eller anden lovgivning.

Selvstuderende

§ 5. Enhver kan som selvstuderende aflægge prøver og deltage i anden bedømmelse, der indgår i udbudt åben uddannelse, uden at have deltaget i undervisningen, jf. dog stk. 3, medmindre undervisningsminsteren eller uddannelses- og forskningsministeren bestemmer andet. Uddannelsesinstitutionerne kan godkende, at selvstuderende aflægger prøver og deltager i anden bedømmelse, der indgår i andre uddannelser under Undervisningsminsteriet eller Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Stk. 2. Prøver og anden bedømmelse kan tilrettelægges særskilt for selvstuderende. Prøverne m.v. aflægges ved de uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelserne.

Stk. 3. Selvstuderende kan ikke ved at benytte adgangen til at aflægge prøver efter stk. 1 opnå flere eksamensforsøg end det antal, der følger af reglerne for den enkelte uddannelse.

Tilskud m.v.

§ 6. Staten yder tilskud til delvis dækning af undervisningsudgifter inkl. prøver og anden bedømmelse og udgifter til administration, ledelse og bygningsdrift ved åben uddannelse og ved supplerende uddannelsesaktiviteter efter § 2, stk. 2, jf. dog stk. 2, stk. 5, 2. pkt., stk. 8 og 9 samt § 4 om indtægtsdækket virksomhed. Staten yder tilskud efter 1. pkt. til delvis dækning af udgifter til individuel kompetencevurdering i forbindelse med videregående uddannelser og ved udstedelse af eksamensbevis.

Stk. 2. Staten yder tilskud til dækning af de udgifter, der er nævnt i stk. 1, jf. dog stk. 5, 2. pkt., og § 8, stk. 3, ved følgende uddannelser og uddannelsesaktiviteter:

1) Arbejdsmarkedsuddannelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).

2) Enkeltfag på erhvervsuddannelserne efter denne lov.

3) Deltidsuddannelser efter denne lov på niveau med erhvervsuddannelser og enkeltfag herfra.

4) Enkeltfag på fodterapeutuddannelsen efter denne lov.

5) Deltidsuddannelser ved social- og sundhedsuddannelserne efter denne lov og enkeltfag herfra.

Stk. 3. Staten yder tilskud til dækning af individuel kompetencevurdering i forbindelse med uddannelser og uddannelsesaktiviteter efter stk. 2, og i forbindelse med grunduddannelse for voksne efter lov om  videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.

Stk. 4. Undervisningsminsteren kan fastsætte særlige regler om tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., med lille elevtilgang.

Stk. 5. Tilskuddet bestemmes på grundlag af antallet af årselever eller årsstuderende og af en takst pr. årselev eller årsstuderende, der fastlægges i de årlige finanslove for grupper af uddannelser og uddannelsesaktiviteter. Kursister med en videregående uddannelse indgår ikke i beregningen af tilskud til de uddannelser, der er nævnt i stk. 2. Kursister omfattet af § 13 a i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. indgår ikke i beregningen af tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse. Undervisningsminsteren eller uddannelses- og forskningsministeren træffer beslutning om placering af de enkelte uddannelser og uddannelsesaktiviteter i grupper.

Stk. 6. Det kan i de årlige finanslove bestemmes, at deltidsuddannelser og enkeltfag herfra efter § 2, stk. 1, nr. 1 og 3, udbydes uden tilskud efter denne lov eller som indtægtsdækket virksomhed. Korte kurser efter § 2, stk. 1, nr. 5, udbydes som indtægtsdækket virksomhed medmindre andet bestemmes i de årlige finanslove.

Stk. 7. Undervisningsminsteren eller uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskuddet og om opgørelse af antallet af årselever eller årsstuderende, herunder kriterierne for opgørelsen.

Stk. 8. Undervisningsminsteren eller uddannelses- og forskningsministeren kan for de enkelte uddannelsesinstitutioner fastsætte et loft for, hvor stort et tilskud der kan ydes til alle eller grupper af uddannelser og uddannelsesaktiviteter nævnt i stk. 2

Stk. 9. Undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere for de enkelte uddannelsesinstitutioner fastsætte et loft for, hvor stort et tilskud der kan ydes til konkrete uddannelser eller uddannelsesaktiviteter nævnt i stk. 2 eller i øvrigt omfattet af § 2, stk. 1 og 2.

Stk. 10. Undervisningsminsteren eller uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om tilskud til delvis dækning af udgifter til afgangsprojekter ved fleksible forløb samt vejledning og udarbejdelse af uddannelsesplaner efter § 17, jf. § 25, stk. 2, i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.

Stk. 11. Undervisningsminsteren kan betinge tilskud til konkrete arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., af, at uddannelsesinstitutionerne bringer udførelse af nærmere bestemte dele af uddannelsen eller uddannelsesaktiviteten i offentligt udbud. Ministeren kan efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse fastsætte nærmere regler om den i 1. pkt. nævnte ordning, herunder om udbud og udfordring. Reglerne kan give nævnet efter § 12 beføjelser i forhold til konflikter mellem uddannelsesinstitutioner og private initiativtagere om udbud og udfordring og kan bestemme, at der ud over de i § 12, stk. 2, nævnte medlemmer deltager et eller flere sagkyndige medlemmer ved afgørelsen af disse sager.

Stk. 12. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om tilskud til enkeltfag, der indgår i erhvervsrettede videregående heltidsuddannelser, og som gennemføres af talentfulde elever i ungdomsuddannelser.

Stk. 13. Uanset stk. 1, 2 og 5 kan der på de årlige finanslove fastsættes særskilte takster for fjernundervisning ved uddannelser og uddannelsesaktiviteter, der udbydes efter denne lov, herunder at der ved fjernundervisning ikke ydes tilskud til dækning af institutionernes udgifter til bygningsdrift.

Bekendtgørelser

Tilskudsudbetaling m.v. til institutioner for erhvervsrettet uddannelse m.v. (Undervisnings- og Kvalitetsst. bek. nr. 506 af 15/5 2023).

Tilskud m.v. til videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler og maritime uddannelsesinstitutioner m.fl. (Uddannelses- og Forskningsst. bek. nr. 1958 af 15/10 2021, senest ændret ved bek. nr. 475 af 24/4 2022).

Arbejdsmarkedsuddannelser mv. for indsatte i fængsler og arresthuse (Undervisnings- og Kvalitetsst. bek. nr. 826 af 21/6 2018).

Åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Undervisnings- og Kvalitetsst. bek. nr. 957 af 19/8 2015, ændret ved bek. nr. 1617 af 13/11 2020).

Åben uddannelse på videregående niveau (Uddannelses- og Forskningsst. bek. nr. 837 af 6/7 2015, senest ændret ved bek. nr. 477 af 24/4 2022).

§ 6 a. Til institutioner, der er godkendt efter lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, ydes tilskud efter § 6, stk. 1 og 2, ikke til dækning af udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven. Fuld deltagerbetaling efter § 8, stk. 4, omfatter ikke dækning af de i 1. pkt. nævnte institutioners udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven.

Stk. 2. Undervisningsminsteren eller uddannelses- og forskningsministeren kompenserer institutionerne for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikkefradragsberettiget købsmoms), og som institutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter § 6, stk. 1 og 2, eller som bruges ved undervisningsaktiviteter, hvor der opkræves fuld deltagerbetaling efter § 8, stk. 4.

Stk. 3. Undervisningsminsteren eller uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om kompensationen efter stk. 2 og kan herunder beslutte, at der skal etableres en a conto-ordning for momskompensationen til institutionerne.

§ 7. Undervisningsminsteren eller uddannelses- og forskningsministeren kan yde tilskud samt på vilkår fastsat efter forhandling med finansministeren lån og statsgaranti for oprettelse af lån til gennemførelsen af forsøgs- og udviklingsarbejde og til køb af apparatur og undervisningsmateriel i forbindelse hermed.

Stk. 2. Undervisningsminsteren eller uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tildeling af tilskud efter stk. 1.

Deltagerbetaling

§ 8. Uddannelsesinstitutionen opkræver betaling for deltagelse i undervisningen inkl. prøver og anden bedømmelse, jf. dog stk. 3 og stk. 6. Betalingen omfatter det antal eksamensforsøg, der er mulighed for efter reglerne for den enkelte uddannelse, medmindre institutionen i vilkårene udtrykkeligt har fastsat, at betalingen kun omfatter et lavere antal, dog mindst to forsøg. Uddannelsesinstitutionerne opkræver betaling for individuel kompetencevurdering med undtagelse af vurderingerne efter § 6, stk. 3, og med undtagelse af vurderinger efter lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, for så vidt angår personer med uddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau, der deltager i individuel kompetencevurdering i forbindelse med videregående uddannelse.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen skal udarbejde et beregningsgrundlag til brug ved fastsættelse af deltagerbetalingen. Undervisningsminsteren eller uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler for udarbejdelse af beregningsgrundlag. Undervisningsminsteren kan indhente oplysninger om beregningsgrundlag.

Stk. 3. Undervisningsminsteren kan for enkelte, grupper af eller alle uddannelser og uddannelsesaktiviteter nævnt i § 6, stk. 2, bestemme, at der alene ydes tilskud til delvis dækning af udgifter til uddannelserne og uddannelsesaktiviteterne, samt at der opkræves betaling herfor.

Stk. 4. For de kursister, der er nævnt i § 6, stk. 5, 2. pkt., opkræves fuld deltagerbetaling. For kursister, der er nævnt i § 6, stk. 5, 3. pkt., opkræves fuld deltagerbetaling fra kriminalforsorgen. Ved fuld deltagerbetaling forstås en betaling, der svarer til taxametertilskuddene og den almindelige deltagerbetaling.

Stk. 5. Undervisningsminsteren eller uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om deltagerbetalingen, herunder om størrelsen, bortfald og tilbagebetaling af deltagerbetalingen, og om, hvilke oplysninger der skal gives i forbindelse med tilmelding.

Stk. 6. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at der ikke kan opkræves deltagerbetaling for enkeltfag, der indgår i erhvervsrettede videregående heltidsuddannelser, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 4, og som gennemføres af talentfulde elever i ungdomsuddannelser.

Stk. 7. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om, hvilke udenlandske studerende på videregående uddannelser udbudt efter denne lov institutionen skal opkræve deltagerbetaling for.

Bekendtgørelser

Tilskud m.v. til videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler og maritime uddannelsesinstitutioner m.fl. (Uddannelses- og Forskningsst. bek. nr. 1958 af 15/10 2021, senest ændret ved bek. nr. 475 af 24/4 2022).

Deltagerbetaling ved erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (Undervisnings- og Kvaltitetsst. bek. nr. 1372 af 12/12 2019).

Arbejdsmarkedsuddannelser mv. for indsatte i fængsler og arresthuse (Undervisnings- og Kvalitetsst. bek. nr. 826 af 21/6 2018).

Åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Undervisnings- og Kvalitetsst. bek. nr. 957 af 19/8 2015, ændret ved bek. nr. 1617 af 13/11 2020).

Åben uddannelse på videregående niveau (Uddannelses- og Forskningsst. bek. nr. 837 af 6/7 2015, senest ændret ved bek. nr. 477 af 24/4 2022).

§ 8 a. Undervisningsminsteren fastsætter efter høring af Rådet for Voksen- og Efteruddannelse regler om deltagerbetaling for deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser, herunder ved omprøve, og enkeltfag fra erhvervsrettet uddannelse optaget i en fælles kompetencebeskrivelse og fastlægger en normpris. Deltagerbetaling består af normprisen og kan yderligere tillægges et beløb efter stk. 2. Undervisningsminsteren kan fastsætte regler om, at enkelte eller grupper af uddannelser fritages for deltagerbetaling eller dele heraf.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan ved fastlæggelse af deltagerbetaling efter stk. 1 tillægge et beløb som betaling for en særlig tilrettelæggelses- og afholdelsesform ved deltagelse i en af de uddannelser eller et af de enkeltfag, der er nævnt i stk. 1. Det tillagte beløb kan ikke overstige et beløbsloft, som ministeren fastsætter. I annonceringen af udbuddet af en uddannelse eller et enkeltfag med deltagerbetaling, der indeholder et tillæg, skal institutionen specificere, hvad tillægget dækker.

Stk. 3. Undervisningsminsteren kan begrænse en institutions udbud af uddannelser og enkeltfag med særlige tilrettelæggelses- og afholdelsesformer og med deltagerbetaling efter stk. 2 for at sikre, at behovet for udbud af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse uden særlige tilrettelæggelses- og afholdelsesformer kan dækkes.

Bekendtgørelser

Deltagerbetaling ved erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (Undervisnings- og Kvaltitetsst. bek. nr. 1372 af 12/12 2019).

§ 9. Uddannelsesinstitutionen opkræver betaling hos den selvstuderende til dækning af udgifterne til afholdelse af prøve eller anden bedømmelse efter § 5. Undervisningsminsteren eller uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningen af udgifterne.

§ 10. (Ophævet).

Betaling i øvrigt

§ 10 a. Bestyrelsen for en uddannelsesinstitution kan beslutte, at institutionen ved tilmeldinger til alle arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse skal stille som vilkår, at der skal ske betaling efter stk. 2-6 og regler fastsat i medfør af stk. 7. Vilkårene kan kun gælde for arbejdsgiveres og selvstændigt erhvervsdrivendes tilmelding af deltagere.

Stk. 2. Ved en tilmeldt deltagers udeblivelse fra uddannelsens første dag betaler arbejdsgiveren eller den selvstændige erhvervsdrivende 2.500 kr. for uddannelser med en vejledende varighed på til og med 37 lektioner og 3.500kr. for uddannelser med en vejledende varighed på mere end 37 lektioner.

Stk. 3. Ved en tilmeldt deltagers framelding senere end 1 uge før uddannelsens første dag betaler arbejdsgiveren eller den selvstændigt erhvervsdrivende 1.500 kr. for uddannelser med en vejledende varighed på til og med 37 lektioner og 2.500kr. for uddannelser med en vejledende varighed på mere end 37 lektioner.

Stk. 4. Dokumenterer arbejdsgiveren eller den selvstændigt erhvervsdrivende, at udeblivelse eller framelding skyldes lovligt forfald, fritages denne for betalingen.

Stk. 5. Såfremt en arbejdsgiver eller selvstændigt erhvervsdrivende erstatter en udeblevet eller frameldt deltager med en anden deltager, skal arbejdsgiveren eller den selvstændigt erhvervsdrivende ikke betale for udeblivelsen eller frameldingen. Det samme gælder, når uddannelsen eller enkeltfaget aflyses på institutionens foranledning, medmindre institutionen aflyser på grund af udeblivelse på første undervisningsdag.

Stk. 6. Såfremt en arbejdsgiver betaler tillægspris for afholdelse af et hold med færre deltagere end det annoncerede minimumsantal, jf. § 10 b, skal arbejdsgiveren ikke betale for udeblivelse eller framelding.

Stk. 7. Undervisningsminsteren kan fastsætte regler om vilkår for betaling ved udeblivelse eller framelding.

§ 10 b. Uddannelsesinstitutionen kan aftale med en arbejdsgiver, at denne betaler en tillægspris for, at institutionen gennemfører undervisningen på en arbejdsmarkedsuddannelse eller et enkeltfag inden for en fælles kompetencebeskrivelse med færre deltagere end det antal deltagere, der i annonceringen af udbuddet af uddannelsen eller enkeltfaget er angivet som minimum for gennemførelse. Der kan tidligst indgås en sådan aftale 5 dage før første undervisningsdag. Tillægsprisen kan helt eller delvis dække institutionens meromkostninger ved at gennemføre undervisningen med færre deltagere.

Forskellige bestemmelser

§ 11. Uddannelsesinstitutionerne skal ved udbud af uddannelsesaktiviteter efter denne lov og ved fastsættelsen af vilkår for deltagelse og betaling iagttage principperne for god markedsføringsskik og ikke over for deltagerne fastsætte urimelige aftalevilkår.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionernes udbud af uddannelsesaktiviteter efter denne lov som indtægtsdækket virksomhed må ikke påføre andre ubillig priskonkurrence.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionerne må ikke med tilskud efter denne lov udbyde en uddannelsesaktivitet, der påfører private initiativtagere ny konkurrence. Dette gælder, hvor den private initiativtagers udbud af uddannelsesaktiviteter hidtil har fundet sted uden konkurrence fra uddannelsesaktiviteter finansieret helt eller delvis med offentlige midler. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, der udbydes i medfør af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. § 6, stk. 2, nr. 1.

§ 12. Undervisningsminsteren nedsætter et nævn for udbud af uddannelser efter denne lov til at påse, at § 11 ikke overtrædes.

Stk. 2. Nævnet består af en formand, der skal være dommer, og 3 medlemmer. Formanden og et medlem, der skal repræsentere uddannelsesinstitutionerne, udpeges af undervisningsminsteren. De to øvrige medlemmer udpeges af henholdsvis Dansk Arbejdsgiverforening og Forbrugerstyrelsen.

Stk. 3. Formanden og medlemmerne beskikkes af undervisningsminsteren for 4 år ad gangen. Der kan beskikkes stedfortrædere for medlemmerne.

Stk. 4. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Stk. 5. Undervisningsminsteren sørger for, at nævnet får den nødvendige sekretariatsbistand og sagkyndige bistand.

Stk. 6. Nævnet fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 13. Spørgsmål om overtrædelse af § 11 kan indbringes for nævnet af undervisningsminsteren eller uddannelses- og forskningsministeren eller af private personer, virksomheder m.fl.

Stk. 2. Hvis nævnet finder, at § 11, stk. 1, er overtrådt, kan nævnet give uddannelsesinstitutionen en advarsel, pålægge uddannelsesinstitutionen at ændre markedsføring eller aftalevilkår eller tilsidesætte indgåede vilkår.

Stk. 3. Hvis nævnet finder, at § 11, stk. 2, er overtrådt, kan nævnet give uddannelsesinstitutionen pålæg om ændret prisberegning og regnskabsføring. Nævnet kan nedlægge forbud mod en uddannelsesaktivitet, hvis pålæg ikke overholdes.

Stk. 4. Hvis nævnet finder det sandsynliggjort, at § 11, stk. 3, er overtrådt, bortfalder det ydede tilskud. Undervisningsminsteren eller uddannelses- og forskningsministeren tager stilling til, om bortfald af tilskud har virkning fra tilskudsårets begyndelse.

Stk. 5. Uddannelsesinstitutionerne er forpligtede til at give nævnet de fornødne oplysninger efter nævnets bestemmelse.

Stk. 6. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 14. (Ophævet).

§ 15. Undervisningsminsteren eller uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte særlige regler for uddannelsesinstitutionernes styrelse af åben uddannelse og kan fravige styrelsesbestemmelser i anden lovgivning på vedkommende ministers område, når formålet med denne lov gør det nødvendigt.

§ 16. Undervisningsminsteren eller uddannelses- og forskningsministeren kan undlade at yde tilskud til åben uddannelse, hvis vedkommende minister finder det sandsynliggjort, at det ville være i strid med loven.

Stk. 2. Undervisningsminsteren eller uddannelses- og forskningsministeren kan for uddannelsesinstitutioner m.v., som ikke følger bestemmelserne i denne lov eller de regler, som vedkommende minister har fastsat, tilbageholde tilskud eller lade tilskud helt bortfalde, eventuelt kræve tilskud tilbagebetalt, jf. dog § 13, stk. 2 og 3.

Stk. 3. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for lån og for opsigelse af garantitilsagn, jf. § 7.

§ 17. Undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan fra private, kommunale og selvejende uddannelsesinstitutioner, der udbyder åben uddannelse, indhente regnskabsmæssige oplysninger, der er attesteret af institutionens revisor.

§ 17 a. Undervisningsministeren kan videregive oplysninger om uddannelsesdeltageres deltagelse i uddannelse efter denne lov til arbejdsløshedskasser til brug for rådgivning af deres medlemmer i forhold til kompetenceudvikling.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger der kan videregives efter stk. 1. Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om videregivelse til andre, som har tilsvarende rådgivningsopgaver, og om betingelserne for videregivelse af oplysninger, herunder personoplysninger.

§ 18. En institutions afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisningsminsteren eller uddannelses- og forskningsministeren, jf. dog § 13, stk. 1.

Stk. 2. Undervisningsminsteren eller uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage efter stk. 1 og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for vedkommende minister, samt at omprøve og ombedømmelse i forbindelse med klager over forhold ved prøver kan resultere i en lavere karakter.

Stk. 3. Har undervisningsminsteren eller uddannelses- og forskningsministeren bemyndiget en styrelse under Undervisningsminsteriet eller Uddannelses- og Forskningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan den pågældende minister fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørelser ikke kan indbringes for ministeren.

Bekendtgørelser

Karakterskala ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (Uddannelses- og Forskningsst. bek. nr. 1125 af 4/7 2022).

Eksamener og prøver ved professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser (Uddannelses- og Forskningsst. bek. nr. 863 af 14/6 2022).

Afskæring af klageadgang til ministeren for visse afgørelser truffet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Børne- og Undervisningsmin. bek. nr. 829 af 10/6 2022).

Særskilte moduler (Uddannelses- og Forskningsst. bek. nr. 1793 af 27/12 2018), ændret ved bek. nr. 107 af 24/1 2022.

Åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Undervisnings- og Kvalitetsst. bek. nr. 957 af 19/8 2015, ændret ved bek. nr. 1617 af 13/11 2020).

Åben uddannelse på videregående niveau (Uddannelses- og Forskningsst. bek. nr. 837 af 6/7 2015, senest ændret ved bek. nr. 477 af 24/4 2022).

Prøver og eksamen i i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser (Undervisnings- og Kvalitetsst. bek. 41 af 16/1 2014, ændret ved bek. nr. 1538 af 30/6 2021).

Ikrafttræden m.v.

§ 19. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 1994.

Stk. 2-4. [Udeladt].

§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Til toppen