Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Beskæftigelsesministeriets lov nr. 293 af 14/5 1998, jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af 3/2 2020 med følgende ændringslove indarbejdet:

lov nr. 2201 af 29/12 2020 (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, udvidelse af mindre intensiv indsats, varslingspuljens anvendelsesområde og fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) m.v.) § 4 [LF 79 2020-21],

lov nr. 1160 af 8/6 2021 (Bedre ressourceforløb m.v.) § 5 [LF 209 2020-21],

lov nr. 754 af 13/6 2023 (Handlekommune for børn, der hjælpes tilbage til Danmark af danske myndigheder, og for børn, hvis forældre er i udlandet, ensretning af begrebsbrug, nødvendige ændringer i handlekommunereglerne som følge af barnets lov m.v.) § 15 [LF 95 2022-23, 2. samling] - ikrafttræden 1/1 2024 og indarbejdet som kommende lovændring.

 

Der er kun henvist til ændringslove med ikrafttræden fra og med 1/1 2021.

Kapitel 1 – Formål og personkreds

§ 1. Loven har til formål at styrke og stimulere handicappede personers muligheder for beskæftigelse med det formål at give disse de samme muligheder for erhvervsudøvelse som personer uden handicap.

§ 2. Loven omfatter personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved af få og bevare beskæftigelse uden kompensation efter denne lov.

Til toppen

Kapitel 2 – Fortrinsadgang

§ 3. En person, der på grund af et handicap har vanskeligt ved at få beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked, har fortrinsadgang til ledige stillinger hos offentlige arbejdsgivere, bevilling til stadepladser m.v. og tilladelse til taxikørsel, hvis vedkommende er lige så kvalificeret som de øvrige ansøgere.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om fortrinsadgangen, herunder om den handicappede persons ret til en ansættelsessamtale og arbejdsgiverens pligt til at forhandle med jobcenteret, hvis den handicappede ansøger ikke ansættes.

Bekendtgørelser

Kompensation til handicappede i erhverv m.v. (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. bek. nr. 1174 af 25/11 2019, ændret ved bek. nr. 1317 af 8/9 2020).

Vejledninger mv.

Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. vejl. nr. 9615 af 9/9 2020).

Til toppen

Kapitel 3 – Personlig assistance

Vejledninger mv.

Tilskud til feriegodtgørelse, ferietillæg m.v. i relation til bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. skr. nr. 10205 af 7/12 2017).

§ 4. Der kan ydes personlig assistance til ledige, lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand.

§ 4 a. Der kan ydes personlig assistance i forbindelse med deltagelse i tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til personer, der er omfattet af § 6, nr. 7, 8 og 10 i samme lov, hvis assistancen er en nødvendig følge af et tilbud om vejledning og opkvalificering eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

§ 5. Personlig assistance kan ydes under beskæftigelse i

1) stillinger på ordinære løn- og ansættelsesvilkår,

2) beskæftigelse i job med løntilskud efter kapitel 5 eller efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

3) beskæftigelse i fleksjob efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

4) deltagelse i tilbud om virksomhedspraktik efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

5) beskæftigelse i seniorjob efter lov om seniorjob.

Stk. 2. Ledige personer med en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan få tilskud til personlig assistance under efteruddannelse forud for påbegyndelse af et konkret ansættelsesforhold.

Tilskud og ansættelse

§ 6. Tilskud ydes til en virksomhed til aflønning m.v. af en personlig assistent for en ansat eller for en person, der skal ansættes i virksomheden, eller for virksomhedens indehaver.

Stk. 2. Den personlige assistent skal bistå personen med funktioner, der følger af beskæftigelsen, og som den pågældende på grund af funktionsnedsættelsen har behov for særlig personlig assistance til.

Stk. 3. Der kan ikke ydes tilskud til personlig assistance, hvis erhvervet er uforeneligt med funktionsnedsættelsen.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om tilskuddets størrelse.

Bekendtgørelser

Kompensation til handicappede i erhverv m.v. (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. bek. nr. 1174 af 25/11 2019, ændret ved bek. nr. 1317 af 8/9 2020).

Vejledninger mv.

Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. vejl. nr. 9615 af 9/9 2020).

§ 7. Den personlige assistent ansættes i virksomheden på normale vilkår, eller den personlige assistance rekvireres som tegnsprogstolkning efter nærmere fastsatte regler herfor. Den personlige assistent kan endvidere rekvireres hos et vikarbureau. Den handicappede person skal forud for ansættelse af en assistent godkende denne.

Stk. 2. Tilskud kan kun ydes til en bestemt arbejdsfunktion i en bestemt virksomhed.

Stk. 3. Tilskud kan ydes for assistance i gennemsnitligt indtil 20 timer pr. uge for en bestemt periode eller indtil videre. I forbindelse med efteruddannelse forud for et konkret ansættelsesforhold, jf. § 5, stk. 2, kan der ydes tilskud op til fuld tid. En person, der har mere end én funktionsnedsættelse eller har en meget betydelig funktionsnedsættelse, kan efter en konkret vurdering få tilskud op til fuld tid.

Stk. 4. Der kan ydes refusion af udgifter til den personlige assistent ved arbejdsbetingede rejser og til vikardækning ved assistentens længerevarende sygdom og lignende.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilket omfang der kan ydes tilskud til den personlige assistent under den handicappede persons sygdom, og i hvilket omfang der kan ydes tilskud, hvis den personlig assistent er syg.

Bekendtgørelser

Kompensation til handicappede i erhverv m.v. (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. bek. nr. 1174 af 25/11 2019, ændret ved bek. nr. 1317 af 8/9 2020).

Vejledninger mv.

Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. vejl. nr. 9615 af 9/9 2020).

§§ 8-10. (Ophævet).

§ 11. Jobcenteret refunderer virksomheden de lønandele, som tilskuddet omfatter. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af tilskuddet.

Bekendtgørelser

Kompensation til handicappede i erhverv m.v. (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. bek. nr. 1174 af 25/11 2019, ændret ved bek. nr. 1317 af 8/9 2020).

Vejledninger mv.

Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. vejl. nr. 9615 af 9/9 2020).

§§ 12-13. (Ophævet).

Til toppen

Kapitel 4 – Personlig assistance til handicappede under efter- og videreuddannelse

§ 14. Til de i § 4 nævnte personer kan jobcenteret yde støtte til personlig assistance, medmindre den pågældende er berettiget til specialpædagogisk støtte i form af personlig assistance i henhold til lovgivningen om den pågældende uddannelse eller om specialpædagogisk støtte til deltagelse i den pågældende uddannelse. Der kan ydes støtte til

1) beskæftigede, der uden for normal arbejdstid deltager i almindelig efter- og videreuddannelse inden for det pågældende erhverv, og

2) ledige

a) der deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 14 i samme lov, eller

b) på dagpenge efter § 62 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

3) personer, der i forbindelse med ansættelse uden løntilskud får tilskud til opkvalificering efter § 15 d og personer, der er omfattet af § 6, nr. 6, 10 og 11, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når arbejdsgiveren får tilskud til udgifter til korte erhvervsrettede kurser efter § 97, stk. 3, i samme lov.

Lovændringer

1/7 2021 ved lov nr. 1160 af 8/6 2021 (Bedre ressourceforløb m.v.) § 5 [LF 209 2020-21].

1/1 2020 ved lov nr. 551 af 7/5 2019 (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) § 6 [LF 210 2018-19].

Tilskud og ansættelse m.v.

§ 14 a. Reglerne i kapitel 3 finder anvendelse.

Stk. 2. Den personlige assistent ansættes af jobcenteret eller efter reglerne i § 7, stk. 1, når der ydes assistance til en ledig.

Stk. 3. Tilskud kan ydes op til 20 timer pr. uge i gennemsnit pr. kvartal. Tilskud kan gives til undervisningstimer samt til forberedelse, hvis personen med handicap har behov for assistance til forberedelsen. Der kan i særlige tilfælde ydes tilskud op til fuld tid.

Stk. 4. Bevilling skal gives for en bestemt periode og til en bestemt uddannelse.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for ordningen.

Bekendtgørelser

Kompensation til handicappede i erhverv m.v. (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. bek. nr. 1174 af 25/11 2019, ændret ved bek. nr. 1317 af 8/9 2020).

Vejledninger mv.

Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. vejl. nr. 9615 af 9/9 2020).

Til toppen

Kapitel 5 – Løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med handicap

§ 15. Jobcenteret kan give tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere til personer, der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som ikke har opnået ansættelse op til 2 år efter uddannelsens afslutning og mangler erhvervserfaring inden for det område, som uddannelsen kvalificerer til.

Stk. 2. Tilbud om ansættelse med løntilskud gives med henblik på indslusning på arbejdsmarkedet.

§ 15 a. §§ 77-79 om drøftelse af ansættelsen, merbeskæftigelse og forholdstalskrav i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler udstedt i medfør af §§ 81 og 182 i samme lov finder tilsvarende anvendelse ved tilbud efter §15.

Lovændringer

1/1 2021 ved lov nr. 2201 af 29/12 2020 (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, udvidelse af mindre intensiv indsats, varslingspuljens anvendelsesområde og fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) m.v.) § 4 [LF 79 2020-21].

Kapitel 5 (§§ 15-15 b) ophævet og Kapitel 5-6 (§§ 15-16) indsat 1/1 2020 ved lov nr. 1558 af 27/12 2019 (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.) § 14 [LF 66 2019-20].

Løn- og arbejdsvilkår samt tilskud

§ 15 b. Ved tilbud efter § 15 skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende vilkår.

Stk. 2. Personer, der ansættes med løntilskud, er i øvrigt omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere.

Stk. 3. Tilbud om ansættelse med løntilskud kan gives i op til 1 år.

Stk. 4. Løntilskuddet kan pr. time udgøre (2019-niveau):

1) 28,56 kr.,

2) 50,01 kr.,

3) 79,68 kr.,

4) 115,73 kr. eller

5) 154,02 kr.

Stk. 5. Ved ansættelse af nyuddannede personer med handicap hos arbejdsgivere fastsættes løntilskuddet ud fra en konkret vurdering af personens evner og forudsætninger for at deltage i arbejdet i samme omfang som de øvrige ansatte. Løntilskuddet udgør en af satserne i stk. 4.

Stk. 6. Udbetaling af tilskud må ikke være konkurrenceforvridende.

Stk. 7. Satserne efter stk. 4 reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

Lovændringer

1/1 2021 ved lov nr. 2201 af 29/12 2020 (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, udvidelse af mindre intensiv indsats, varslingspuljens anvendelsesområde og fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) m.v.) § 4 [LF 79 2020-21].

Kapitel 5 (§§ 15-15 b) ophævet og Kapitel 5-6 (§§ 15-16) indsat 1/1 2020 ved lov nr. 1558 af 27/12 2019 (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.) § 14 [LF 66 2019-20].

§ 15 c. Personer, der deltager i tilbud efter § 15, skal registrere cv-oplysninger på Jobnet, og oplysningerne skal gøres tilgængelige for søgning.

Stk. 2. Har personen en plan efter kapitel 8 om planer m.v. i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal tilbud efter § 15 indgå heri.

Stk. 3. Tilbuddet kan gøre det ud for et ret og pligt-tilbud efter kapitel 15 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om ret og pligt til tilbud for personer, der modtager dagpenge, kontanthjælp eller overgangsydelse.

Til toppen

Kapitel 5 a – Opkvalificering i forbindelse med ansættelse

§ 15 d. Jobcenteret kan yde tilskud til udgifter til opkvalificering i forbindelse med ansættelse uden løntilskud til samme personkreds, som kan få ansættelse med løntilskud efter § 15.

§ 15 e. Det er en betingelse for at give tilskud, at opkvalificeringen ligger ud over den opkvalificering, som arbejdsgiveren forudsættes at give.

Stk. 2. Tilskud til udgifter ved opkvalificering bevilges på baggrund af arbejdsgiverens ansøgning herom til jobcenteret og udbetales på baggrund af dokumenterede udgifter.

Til toppen

Kapitel 6 – Hjælpemidler i forbindelse med løntilskudsansættelse efter denne lov eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

§ 15 f. Til personer omfattet af § 2, der deltager i tilbud efter § 15 eller kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan der gives tilskud til hjælpemidler med henblik på at understøtte, at personen kan deltage i tilbuddet.

Stk. 2. Det er en betingelse for at give tilskud, at hjælpemidlet er af afgørende betydning for, at personen kan deltage i tilbuddet, eller kompenserer for personens begrænsninger i arbejdsevnen.

Stk. 3. Tilskud til hjælpemidler kan gives til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber og undervisningsmaterialer og til en virksomhed i form af mindre arbejdspladsindretninger.

§ 15 g. Til personer omfattet af § 2, der tillige er omfattet af § 6, nr. 7, 8 og 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som deltager i tilbud efter kapitel 11-14 i samme lov, kan der gives støtte til særlige udgifter, der er en nødvendig følge af deltagelse i uddannelse efter kapitel 14 i samme lov eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det samme gælder for personer, der er omfattet af § 6, nr. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som, jf. kapitel 21 i samme lov, deltager i tilbud som led i afklaringen af personens arbejdsevne.

§ 15 h. Det er en betingelse for at give tilskud efter §§ 15 f og 15 g, at udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiveren, den selvstændigt erhvervsdrivende eller uddannelsesinstitutionen forudsættes at afholde, og at hjælpemidlet ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen.

Stk. 2. Tilskud til hjælpemidler gives på baggrund af dokumenterede udgifter. Jobcenteret kan dog beregne tilskud til undervisningsmateriale på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved uddannelsen på den enkelte uddannelsesinstitution.

Stk. 3. Hjælpemidler kan gives som udlån, når det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet.

Stk. 4. Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.

Hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse m.v.

§ 15 i. Jobcenteret kan for at fremme, at personer omfattet af § 2 opnår eller fastholder ordinær ansættelse eller ansættelse efter lov om seniorjob, eller at personer kan drive selvstændig virksomhed, give tilskud til hjælpemidler, når hjælpemidlet

1) er af afgørende betydning for ansættelsen eller beskæftigelsen i egen virksomhed eller

2) kompenserer for personens begrænsning i arbejdsevnen.

Stk. 2. Det er en betingelse for at give tilskud til et hjælpemiddel, at udgiften til hjælpemidlet ligger ud over, hvad arbejdsgiveren eller den selvstændigt erhvervsdrivende forudsættes at afholde, og at hjælpemidlet ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen.

Stk. 3. Tilskud til hjælpemidler kan gives til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber og til en virksomhed i form af mindre arbejdspladsindretninger.

Stk. 4. Tilskud til hjælpemidler gives på baggrund af dokumenterede udgifter.

Stk. 5. Hjælpemidler kan i stedet for tilskud gives som udlån, når det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet.

Stk. 6. Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.

§ 15 j. Jobcenteret kan give en person, der er omfattet af § 2, og som er ansat, eller som skal ansættes i fleksjob, tilskud til hjælpemidler, når hjælpemidlet er af afgørende betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå ansættelse i fleksjob, og kompenserer for personens begrænsninger i arbejdsevnen.

Stk. 2. Det er en betingelse, at hjælp efter anden lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for personens begrænsninger i arbejdsevnen. Opfylder personen betingelserne for tilskud til hjælpemidler både efter stk. 1 og efter § 179 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, gives hjælpen efter stk. 1.

Stk. 3. Tilskud til hjælpemidler kan gives til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber og til en virksomhed i form af mindre arbejdspladsindretninger.

Stk. 4. Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.

Sagsbehandlingsfrist

§ 16. Jobcenteret skal træffe afgørelse om hjælpemidler senest 4 uger efter tidspunktet for jobcenterets modtagelse af ansøgning om hjælpemidler efter dette kapitel.

Til toppen

Kapitel 6 a – Administration, oplysningspligt, tilbagebetaling, digital kommunikation, andre aktører og underretning

Vejledninger mv.

Orientering om det enstrengede beskæftigelsessystem - ændringer som følge af L 185 (Arbejdsmarkedsst. skr. nr. 9403 af 25/6 2009).

§ 16 a. Jobcenteret administrerer ordningerne efter denne lov.

Stk. 2. Ansøgning om personlig assistance indgives af personen med funktionsnedsættelsen til jobcenteret i den kommune, hvor personen med funktionsnedsættelsen er bosat. Der kan ikke ydes tilskud for perioder, der ligger mere end 3 måneder før ansøgningstidspunktet.

Stk. 3. Regler udstedt i medfør af §§ 184-188 om digital kommunikation i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats finder tilsvarende anvendelse ved ansøgning om personlig assistance, jf. stk. 2, ved ansøgning om oprettelse af tilbud om ansættelse med løntilskud for nyuddannede med handicap, jf. § 15, ved ansøgning om tilskud til udgifter ved opkvalificering ved ansættelse uden løntilskud, jf. § 15 d, ved ansøgning om hjælpemidler efter kapitel 6, ved anmodning om udbetaling af tilskud til personlig assistance, udbetaling af tilskud ved ansættelse med løntilskud for nyuddannede med handicap, udbetaling af tilskud til hjælpemidler og ved udbetaling af tilskud til udgifter ved opkvalificering ved ansættelse uden løntilskud.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om administrationen, herunder om, hvilke oplysninger en ansøgning om støtte skal indeholde, udbetaling af tilskud, refusion til arbejdsgiveren, regnskab, revision og tilsyn m.v. for tilskud efter denne lov, og fastsætter herunder regler om frister for arbejdsgiverens og selvstændigt erhvervsdrivendes anmodning om udbetaling af tilskud.

Bekendtgørelser

Kompensation til handicappede i erhverv m.v. (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. bek. nr. 1174 af 25/11 2019, ændret ved bek. nr. 1317 af 8/9 2020).

Vejledninger mv.

Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. vejl. nr. 9615 af 9/9 2020).

§ 16 b. Det påhviler den handicappede person og arbejdsgiveren at give jobcenteret oplysninger om ændringer i arbejdsforholdet eller handicappets omfang, hvis det har betydning for udbetaling af tilskud.

Stk. 2. Der er pligt til at tilbagebetale tilskud m.v., som er udbetalt på et urigtigt grundlag, når den handicappede person, virksomheden eller et vikarbureau, der har ydet personlig assistance, mod bedre vidende har afgivet urigtige erklæringer eller fortiet omstændigheder af betydning for udbetaling af tilskud eller ikke har opfyldt betingelserne for at få tilskud til ordningerne efter denne lov.

§ 16 c. §§ 180 og 181 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler udstedt i medfør af § 182 i samme lov finder tilsvarende anvendelse vedrørende underretninger om personer, der deltager i tilbud efter § 15 eller opkvalificering i forbindelse med ansættelse efter kapitel 5 a, og som ved påbegyndelsen af tilbuddet eller opkvalificeringen modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Til toppen

Kapitel 7 – Andre bestemmelser

Vejledninger mv.

Orientering om det enstrengede beskæftigelsessystem - ændringer som følge af L 185 (Arbejdsmarkedsst. skr. nr. 9403 af 25/6 2009).

§ 17. Beskæftigelsesministeriet udarbejder årligt en analyse om den arbejdsmarkedspolitiske situation for personer med handicap.

Klageadgang

§ 17 a. Klage over afgørelser efter kapitel 3-6 kan af den, som afgørelsen vedrører, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2. Klager over afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter § 15 b kan tillige indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af andre, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.

Stk. 3. Efter anmodning fra en person med handicap, som af en offentlig arbejdsgiver er blevet meddelt afslag på ansættelse i en ledig stilling, eller som af en offentlig myndighed er blevet meddelt afslag på tildeling af en ledig bevilling til stadeplads m.v. eller tilladelse til taxikørsel, kan Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg udtale sig om, hvorvidt arbejdsgiveren eller myndigheden har overholdt de i medfør af § 3, stk. 2, fastsatte regler om samtale- og forhandlingspligt. Anmodningen skal fremsættes senest 4 uger efter, at ansøgeren med handicap har modtaget arbejdsgiverens eller myndighedens beslutning om afslag på ansættelse eller tildeling af bevilling.

Stk. 4. Finder Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, at samtale- og forhandlingspligten ikke er overholdt, sender udvalget en kopi af udtalelsen til den øverste administrative ansvarlige for den pågældende offentlige arbejdsgiver eller myndighed.

Finansiering m.v.

§ 17 b. Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter i forbindelse med tilskud efter kapitel 3, 4, 5 a og 6.

Andre regler

Statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Social-, Bolig- og Ældreministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og Undervisningsministeriets ressortområder (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsst. bek. nr. 1681 af 11/12 2023).

§ 17 c. Staten yder forskudsrefusion af en kommunes refusionsberettigende udgifter efter denne lov.

§ 17 d. Det er den kommune, som borgeren har som opholdskommune efter reglerne i kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, der skal hjemtage refusion efter stk. 2, medmindre andet er aftalt med en anden kommune.

Stk. 2. Opholdskommunen har adgang til refusion fra en tidligere opholdskommune efter § 9 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Kommende lovændring

1/1 2024 ved lov nr. 754 af 13/6 2023 (Handlekommune for børn, der hjælpes tilbage til Danmark af danske myndigheder, og for børn, hvis forældre er i udlandet, ensretning af begrebsbrug, nødvendige ændringer i handlekommunereglerne som følge af barnets lov m.v.) § 15 [LF 95 2022-23, 2. samling] foretages følgende ændringer:

I stk. 1 ændres »den kommune, som borgeren har som opholdskommune« til: »borgerens handlekommune«.

I stk. 2 ændres »Opholdskommunen« til: »Handlekommunen«, og »opholdskommune« ændres til: »handlekommune«.

Til toppen

Kapitel 8 – Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 18. Loven træder i kraft den 1. juni 1998, jf. dog stk. 2

Stk. 2. Lovens § 19, nr. 1, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 1998.

Stk. 3-4. (Udeladt).

§ 19. (Udeladt).

§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Til toppen