Vejledning om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse

Indledning

I bekendtgørelse nr. 987 af 29. juni 2016 er der fastsat regler om brug af sanktion efter § 65 a, stk. 7, § 85 e, stk. 5, § 87, stk. 7, og § 87 a, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler, og nogle af reglerne uddybes med nærmere retningslinjer.

Til § 1

Anvendelsesområde

Formålet med bekendtgørelsen er at regulere de situationer, hvor et medlem eller et tidligere medlem af en a-kasse skal have en sanktion, fordi medlemmet har givet urigtige oplysninger eller ikke har oplyst a-kassen om forhold, der har betydning for udbetaling af ydelser, eller har undladt at oplyse a-kassen om, at ydelser er modtaget med urette.

Bekendtgørelsen skal bruges på alle ydelser, der udbetales fra a-kasserne, bortset fra VEU-godtgørelse. Reglerne herom findes i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om godtgørelse ved deltagelse i voksen- og efteruddannelse.

Bekendtgørelsen skal dog ikke bruges på ydelser der udbetales med forbehold i henhold til lovens § 65 a, stk. 5.

Bekendtgørelsen gælder både, hvor et medlem har begået svig over for a-kassen, og hvor der er tale om et uagtsomt forhold.

Bekendtgørelsen skal også bruges på et tidligere medlem af en a-kasse, som i medlemsperioden ved svig eller uagtsomhed har fået en ydelse med urette.

Endelig skal bekendtgørelsen også bruges, når a-kassen bliver bekendt med, at et medlem på tidspunktet for afgivelse af månedsoplysninger har arbejdet flere timer, end medlemmet oplyste.

Svig

Ved svig forstås, at et medlem forsætligt fortier forhold eller afgiver urigtige oplysninger over for sin a-kasse for derved at få eller beholde en ydelse med urette. Hvis et medlem forsætligt har forsøgt at få en ydelse fra a-kassen med urette, er det også svig.

For at der kan være tale om svig, skal det være en forsætlig handling.

Der er tale om en forsætlig handling, når et medlem ved eller anser det for overvejende sandsynligt, at de urigtige oplysninger, medlemmet har givet til a-kassen, eller de oplysninger, som medlemmet har undladt at give til a-kassen, kan medføre, at medlemmet får en ydelse fra a-kassen med urette.

Når man skal vurdere, om et medlem har handlet med forsæt, betyder størrelsen af det beløb, medlemmet har unddraget eller forsøgt at unddrage a-kassen, ikke noget. Når man skal vurdere, om medlemmet havde forsæt, skal man vurdere, hvilke tanker og overvejelser medlemmet havde, da han gav de forkerte oplysninger til a-kassen eller undlod at give oplysninger til a-kassen. Beløbets størrelse betyder kun noget for sanktionens størrelse.

Svigsbegrebet dækker også tilfælde, hvor et medlem sammen med en eller flere andre personer ved svig har forsøgt at få eller har fået ydelser med urette (komplot).

Er der tale om, at et medlem efterfølgende får forsæt til at beholde en ydelse med urette, er dette også svig. Det kan f.eks. være feriedagpenge eller dagpenge for en periode, som et medlem efterfølgende får udbetalt løn for som følge af en faglig sag.

Et medlem kan få udbetalt feriedagpenge en uge før ferien. Efter at medlemmet har fået feriedagpenge, kan der dog indtræde en begivenhed, som gør, at betingelserne for at få udbetalt feriedagpenge alligevel ikke er til stede. Hvis medlemmet er klar over dette og bevidst undlader at oplyse a-kassen herom for at beholde feriedagpengene, er der tale om svig.

Eksempel:

Et medlem har fået feriedagpenge en uge før ferien. Dagen efter at medlemmet havde fået feriedagpenge, fik han en uforudset udgift, og han syntes derfor ikke, at der var råd til at holde ferie. Medlemmet gik derfor på arbejde i ferien. Han oplyste ikke a-kassen om, at han ikke havde holdt ferie som oplyst på ansøgningen om feriedagpenge.

Ved behandlingen af medlemmets ledighedserklæring opdagede a-kassen, at han ikke havde holdt sin ferie. Forholdet er svig, selv om medlemmet først efter, at udbetalingen var sket, fik forsæt til at beholde feriedagpengene med urette.

Forsøg på svig

Bliver svigen opdaget, inden ydelsen er udbetalt, er der tale om forsøg på svig.

Uagtsomt forhold

Der er tale om et uagtsomt forhold, når et medlems handling eller undladelse ikke er sket bevidst, men forholdet kun kan bebrejdes pågældende, fordi han eller hun burde have indset, at handlingen eller undladelsen kunne føre til, at der blev udbetalt ydelser med urette.

Der vil typisk være tale om, at forseelsen skyldes unøjagtighed, skødesløshed eller lignende fra medlemmets side.

Et medlem skal have en sanktion for uagtsomhed, hvis medlemmet

1) bør vide, at han eller hun skal oplyse a-kassen om et forhold, der har betydning for retten til ydelser,

2) klart sløser eller sjusker med at udfylde ledighedserklæring m.v., eller

3) bør vide, at en ydelse er udbetalt helt eller delvist med urette, men ikke oplyser det til a-kassen.

Et medlem skal ikke have en sanktion for uagtsomhed, hvis det beløb, medlemmet skal betale tilbage, er af ringe omfang. Ifølge § 7, stk. 3, er grænsen sat ved 2 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede.

Der kan herudover blive tale om at fritage et medlem for sanktion, hvis der i det konkrete tilfælde skønnes at foreligge formildende omstændigheder.

Der skal være tale om objektivt konstaterbare forhold. Der kan derfor normalt ikke tages hensyn til personlige og sociale forhold.

En fritagelse for sanktion kan komme på tale, når medlemmet aktivt har medvirket til forholdets afklaring og vedkendt sig tilbagebetalingen.

Der vil typisk være tale om tilfælde, hvor beløbet er af mindre omfang, og hvor medlemmet af egen drift har reageret, så snart fejludbetalingen har kunnet konstateres.

Afgrænsning mellem svig og uagtsomhed

Afgrænsningen mellem svig og uagtsomhed er en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. I bedømmelsen af svig eller uagtsomhed indgår følgende momenter:

1) A-kassens vejledning af medlemmet ved ledighedens start og senere vejledning af medlemmet, f.eks. fordi medlemmet har henvendt sig til a-kassen.

2) Vejledningsteksten på blanketmaterialet.

3) Medlemmets oplysninger på ledighedserklæringen, ved indsendelse af månedsoplysninger m.v.

4) Medlemmets forklaring eller manglende forklaring til sagen.

5) Klarheden af den dokumentation, der kan skaffes fra f.eks. arbejdsgivere, hvoraf det fremgår, hvornår medlemmet har arbejdet.

Høringstidspunktet

Høringstidspunktet er den dato, hvor a-kassen sender en høring til medlemmet.

Eksempel:

A-kassen bliver den 3. juli 2017 bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at et medlem har gjort sig skyldig i en forseelse over for a-kassen. A-kassen sender den 4. juli 2017 en høring til medlemmet, med svarfrist på 7 dage efter at høringen er blevet tilgængelig for medlemmet.

Høringstidspunktet er den 4. juli 2017.

Udbetalinger med forbehold

Fejludbetalte ydelser, der er udbetalt med forbehold for, om medlemmet har ret til ydelsen, indgår ikke i beregningen af sanktionen.

A-kassen udbetaler ydelser med forbehold på baggrund af en konkret mistanke om, at medlemmet ikke har helt eller delvist ret til ydelser. Medlemmet friholdes for sanktion for det tilbagebetalingsbeløb, der skyldes det konkrete forhold, og som udbetales med forbehold. Dette betyder, at hvis medlemmet i perioden, hvor der sker udbetaling med forbehold, begår en forseelse, der ikke er omfattet af det høringsbrev, der har udløst udbetalingen med forbehold, regnes forseelsen for en ny forseelse. Den nye forseelse behandles efter gældende regler.

Eksempel 1:

A-kassen får oplysninger om, at et medlem på fulde dagpenge arbejder på en virksomhed. Oplysningerne er dokumenteret i form af ansættelseskontrakt og fremgår ikke af indkomstregisteret. A-kassen kan umiddelbart konstatere, at medlemmet har fået og fortsat får dagpenge.

A-kassen skal høre medlemmet og samtidigt oplyse medlemmet om, at ydelser fremover udbetales med forbehold. A-kassen skal fortsætte med at udbetale ydelser, indtil afgørelsen er truffet og meddelt medlemmet.

Ydelser udbetalt fra forbeholdstidspunktet, og indtil afgørelsen er truffet og meddelt medlemmet, skal ikke indgå i beregningen af karantænen.

Eksempel 2:

Et medlem modtager fulde dagpenge fra 1. juli 2017. A-kassen får den 4. august 2017 oplysninger om, at medlemmet driver selvstændig virksomhed. A-kassen sender den 7. august 2017 et høringsbrev til medlemmet vedrørende drift af selvstændig virksomhed og oplyser medlemmet om, at dagpenge fra den 1. august 2017 og frem (endnu ikke udbetalte dagpengeperioder) udbetales med forbehold. A-kassen udbetaler ultimo august 2017 fulde dagpenge for perioden fra 1. august til 31. august 2017. A-kassen bliver den 11. september 2017 via oplysninger fra indkomstregisteret opmærksom på, at medlemmet har haft lønarbejde i 40 timer i alt, der ikke fremgår af medlemmets månedsoplysninger for august måned 2017. A-kassen sender den 15. september 2017 en meddelelse til medlemmet om en forventet efterregulering vedrørende lønarbejdet.

Den 18. september 2017 træffer a-kassen afgørelse om, at medlemmet har drevet selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse med ret til dagpenge fra den 1. juli 2017, og at medlemmet har begået svig ved ikke at oplyse om den selvstændige virksomhed og arbejdstimer i den selvstændige virksomhed.

Sanktionen beregnes på grundlag af tilbagebetalingsbeløbet i perioden fra 1. juli til 31. juli 2017, dvs. ydelser udbetalt uden forbehold for, om medlemmet har ret til ydelser grundet selvstændig virksomhed.

Herudover træffer a-kassen afgørelse om, at medlemmet pålægges 74 timers karantæne for forsøg på svig i forbindelse med efterregulering af udbetaling af dagpenge.

Den samlede sanktion for de 2 forhold kan højst udgøre 962 timers effektiv karantæne.

Til § 2

Effektiv karantæne

En effektiv karantæne betyder, at et medlems ret til ydelser falder bort for et antal timer, hvor han eller hun ellers havde ret til ydelser. Karantænen kan ikke afvikles i perioder med udbetaling af VEU-godtgørelse eller feriedagpenge.

En karantæne træder i kraft fra det tidspunkt, hvor a-kassen har truffet afgørelse, som er meddelt medlemmet. En karantæne falder bort, hvis den ikke er udstået senest 2 år efter, at karantænen er trådt i kraft.

En karantæne falder ikke bort, hvis et medlem bliver overflyttet til en anden a-kasse, eller hvis et medlem melder sig ud af a-kassen. Bliver et medlem på ny optaget i en a-kasse, kan karantænen derfor stadig have virkning.

En effektiv karantæne efter reglerne om selvforskyldt ledighed og genoprettelse af et medlemsskab efter manglende indbetaling af medlemsbidrag går forud for en karantæne efter denne bekendtgørelse.

Til § 3

Procedure ved mistanke om svig

Reglen gælder i situationer, hvor en a-kasse bliver bekendt med oplysninger, der giver en bestyrket mistanke om, at et medlem har fået en ydelse med urette.

A-kassen skal høre medlemmet efter reglerne i bekendtgørelse om kravene til arbejdsløshedskassernes sagsbehandling og afgørelser.

Hvis a-kassen på det tidspunkt, hvor a-kassen bliver opmærksom på forholdet, udbetaler ydelser til medlemmet, skal a-kassen fortsætte med at udbetale ydelser til medlemmet, indtil a-kassen har truffet afgørelse, som er meddelt medlemmet. A-kassen skal oplyse medlemmet om, at alle ydelser, der er udbetalt, udbetales med forbehold for, om medlemmet har ret til dem. Det skal også fremgå, at ydelserne skal betales tilbage, hvis a-kassen træffer afgørelse om, at medlemmet ikke har haft ret til ydelserne.

Eksempler på bestyrket mistanke:

Eksempel 1:

A-kassen får skriftlige oplysninger om, at et medlem har »arbejdet sort« i en restaurant og samtidig fået dagpenge. A-kassen har i den anledning konstateret, at der er blevet udbetalt fulde dagpenge for den pågældende periode.

På baggrund heraf skal a-kassen fortsætte udbetalingen af dagpenge, indtil sagen er undersøgt, og der er truffet afgørelse, som er meddelt medlemmet.

Eksempel 2:

A-kassen har fra SKAT fået oplysninger om, at et medlem har selvangivet overskud af selvstændig virksomhed og samtidig fået dagpenge. Styrelsen sender på den baggrund en indberetning til a-kassen.

A-kassen skal fortsætte udbetalingen af dagpenge til medlemmet, indtil sagen er undersøgt, og der er truffet afgørelse, som er meddelt medlemmet.

A-kassen kan træffe en selvstændig afgørelse om, at medlemmet ikke fremadrettet har ret til ydelser, fx fordi medlemmet fortsat driver selvstændig virksomhed. Afgørelsen er en selvstændig afgørelse, og er derfor omfattet af gældende regler, herunder partshøringsreglerne i lovens § 65 a.

Til § 4

Udbetalinger omfattet af lovens § 85 e, stk. 3

Bestemmelsen fastsætter, at hvis a-kassen bliver bekendt med, at et medlem har arbejdet flere timer på tidspunktet for afgivelse af månedsoplysninger, end medlemmet oplyste om, skal a-kassen vurdere, om medlemmet har fortiet omstændigheder for at forsøge at få en ydelse med urette.

Forholdet betragtes som forsøg på svig, fordi a-kassens udbetalinger af acontobeløb og reguleringer er udbetalinger med rette. Da der således ikke er udbetalt beløb med urette, er der kun tale om forsøg på svig fra medlemmets side.

A-kassen skal i medfør af stk. 2 altid vurdere, om medlemmet har fortiet omstændigheder for at forsøge at få en ydelse med urette, når medlemmet skal efterreguleres for mere end 37 timer. A-kassen skal i denne situation undersøge, om medlemmet på tidspunktet for afgivelse af månedsoplysninger har arbejdet flere timer, end medlemmet oplyste og skal vurdere, om medlemmet har haft forsæt til forsøg på svig.

A-kassen kan, på baggrund af medlemmets forklaringer mv., nå frem til, at medlemmets forkerte indberetning ikke skal anses for forsøg på svig. Det kan f. eks være tilfældet, hvis medlemmet har misforstået a-kassens vejledning om indberetning om løntimer, eller hvis medlemmets ansættelsesvilkår er komplicerede, fx fordi der i undervisningstimer indgår forberedelsestid.

Vurderer a-kassen, at medlemmet med forsæt har begået forsøg på svig ved afgivelsen af månedsoplysninger, skal medlemmet have en effektiv karantæne på 74 timer.

Til § 5

Sanktionens størrelse ved svig

Størrelsen af en sanktion for svig afhænger af det beløb, som skal betales tilbage. Et medlem kan dog blive slettet af a-kassen for svig, hvis han eller hun gentagne gange begår svig. Der henvises her til § 6.

En karantæne beregnes på bruttobeløbet, det vil sige fejludbetalingen før fradrag for skat, eventuelt ATP- eller særligt pensionsbidrag m.v.

Sanktionen beregnes på grundlag af det samlede fejludbetalte bruttobeløb, som medlemmet har fået på grund af svig. Det vil sige, at et tilbagebetalingsbeløb skal modregnes i et eventuelt efterbetalingsbeløb, med mindre der er en klar adskillelse mellem de forhold, der førte til, at der var en efterbetaling og en tilbagebetaling.

Karantænen kan højst være på 962 timer. Karantænen kan mindst være på 74 timer. Har et medlem begået både svig og uagtsomhed, kan den samlede karantæne stadig højst være på 962 timer.

Bekendtgørelsens § 5, stk. 2, fastsætter, hvordan størrelsen af den effektive karantæne for svig beregnes.

Eksempel:

Et medlem fik forsætligt for en måned i 2016 udbetalt dagpenge med urette. Medlemmet fik udbetalt dagpenge med den maksimale dagpengesats, og medlemmet skal derfor betale i alt brutto 18.113 kr. tilbage.

Omregningssatsen på høringstidspunktet udgør 225,13 kr./time.

Karantænen vil herefter være på:

(18.113/225,13) x 3,5 = 281,59 timer.

Karantænen skal nu rundes op til nærmeste hele tal. Karantænen er derfor 282 timer.

Ved forsøg på svig skal medlemmet have en effektiv karantæne på 74 timer. Sanktionen gives for det forhold, at medlemmet har forsøgt at begå svig. Der er tale om forsøg, når medlemmet bevidst f.eks. har undladt at oplyse om arbejdstimer i en selvstændig bibeskæftigelse, og hvor a-kassen opdager forholdet og udbetaler ydelser med forbehold, eller hvor a-kassen endnu ikke har nået at udbetale ydelser.

Komplot og dokumentfalsk

Størrelsen af det beløb, som et medlem skal betale tilbage, betyder ikke noget for sanktionens størrelse i sager om komplot og dokumentfalsk. Medlemmet skal altid have en effektiv karantæne på 962 timer, hvis der er tale om komplot eller dokumentfalsk.

Der er tale om komplot, når svig over for en a-kasse er begået af flere medlemmer i forening eller af et eller flere medlemmer i forening med andre personer.

Ved dokumentfalsk forstås, at et medlem har gjort brug af et falsk dokument til at opnå eller forsøge at opnå en ydelse fra a-kassen. Et dokument er en skriftlig tilkendegivelse fra udstederen, der konkret bliver brugt som bevis for at opnå en ydelse fra a-kassen.

Dokumentet er falsk, når det ikke stammer fra den angivne udsteder, eller det har et indhold, som ikke stammer fra udstederen. Der henvises i øvrigt til straffelovens definition af dokumentfalsk.

Eksempel:

For at undgå en karantæne for selvforskyldt ledighed skriver et medlem selv et brev om, at han er blevet afskediget. Brevet er skrevet på arbejdsgiverens brevpapir, og medlemmet underskriver selv brevet i arbejdsgiverens navn.

Medlemmet angiver urigtigt årsagen til arbejdsophøret til at være »mangel på arbejde«, mens den korrekte årsag til ophøret er »fyret på grund af spiritusmisbrug i arbejdstiden«.

Medlemmet oplyser a-kassen om forfalskningen, da a-kassen oplyser, at den vil kontakte arbejdsgiveren om opsigelsen. Medlemmet har endnu ikke fået udbetalt ydelser.

Medlemmet har begået dokumentfalsk og pålægges derfor en effektiv karantæne på 962 timer for dokumentfalsk, jf. § 5, stk. 4.

Formildende omstændigheder

Hvis der er formildende omstændigheder ved det begåede forhold, kan der i særlige tilfælde gives »rabat« med 1/3 på den sanktion, der skal gives efter § 5, stk. 2-4. Der skal være tale om objektivt konstaterbare forhold. Der kan derfor normalt ikke tages hensyn til personlige og sociale forhold.

En nedsættelse af sanktionen kan blive aktuel, når et medlem aktivt medvirker til at opklare forholdet.

Typisk vil der være tale om tilfælde, hvor et medlem selv har gjort a-kassen opmærksom på svigen, før a-kassen eller Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har opdaget den eller har taget kontakt til medlemmet.

Det er medlemmet selv, der skal gøre opmærksom på svigen. Oplysningen om svigen kan dog komme i forbindelse med anden kontakt til a-kassen. Der vil derfor også kunne gives »rabat« i situationer, hvor medlemmet er forpligtet til at give a-kassen oplysninger, der burde føre til, at a-kassen opdagede svigen.

For at medlemmet kan få »rabat«, er det en betingelse, at gælden er betalt tilbage, eller at der er indgået et frivilligt forlig om at betale gælden tilbage.

Misligholder medlemmet et indgået forlig om at betale gælden tilbage, medfører det ikke, at »rabatten« falder bort, men kan føre til, at medlemmet bliver slettet som medlem af a-kassen i medfør af lovens § 86, stk. 9.

Til § 6

Gentagelsesvirkning

Reglen slår fast, at et medlem, der tidligere har fået en sanktion for svig, herunder sanktion for forsøg på svig ved afgivelsen af månedsoplysninger, og som på ny gør sig skyldig i svig, skal slettes som medlem af a-kassen. Det gælder dog kun, hvis der ikke er gået mere end 5 år fra ikrafttræden af den tidligere afgørelse i 1. instans om svig, til forseelsestidspunktet for det senere forhold.

Eksempel 1:

Et medlem fik ved a-kassens afgørelse af 16. november 2012 en karantæne for svig. Afgørelsen er meddelt medlemmet den 19. november 2012.

Medlemmet gør sig herefter den 24. juli 2017 skyldig i et nyt tilfælde af svig.

Da der er gået under 5 år fra den tidligere 1. instansafgørelse af 16. november 2012 og til den 24. juli 2017, hvor medlemmet på ny begår svig, skærpes sanktionen.

Medlemmet skal derfor slettes for svig i medfør af § 6.

Eksempel 2:

Et medlem fik ved a-kassens afgørelse af 16. november 2012 en karantæne for svig. Afgørelsen er meddelt medlemmet den 19. november 2012.

Medlemmet gør sig herefter den 21. december 2017 skyldig i et nyt tilfælde af svig.

Da der er gået over 5 år fra den tidligere 1. instansafgørelse af 16. november 2012 er blevet meddelt medlemmet den 19. november 2012 og til den 21. december 2017, hvor medlemmet på ny begår svig, skærpes sanktionen ikke.

Medlemmet skal derfor ikke slettes for svig i medfør af § 6.

Til § 7

Sanktionens størrelse ved uagtsomhed

Sanktion for uagtsomhed afhænger af størrelsen af det beløb, som et medlem skal betale tilbage. Høringstidspunktet er afgørende for, hvilken dagpengesats der skal bruges.

Karantænen kan højst være på 37 timer.

Hvis medlemmet skal betale et beløb tilbage, som ikke er større end 25 gange dagpengenes højeste beløb for en dag for fuldtidsforsikrede, skal medlemmet kun have en karantæne på 20 timer.

Er beløbet ikke større end 2 gange dagpengenes højeste beløb for en dag for fuldtidsforsikrede, skal medlemmet ikke have nogen karantæne.

Det er det fejludbetalte bruttobeløb, der skyldes uagtsomhed, der lægges til grund ved udmålingen af en sanktion for uagtsomhed. Det vil sige, at et tilbagebetalingsbeløb skal modregnes i et efterbetalingsbeløb, med mindre der er en klar adskillelse mellem de forhold, der førte til, at der var en efterbetaling og en tilbagebetaling.

Skyldes tilbagebetalingsbeløbet i en sag både svig og uagtsomhed, skal beløbet, der skyldes svig, modregnes i efterbetalingsbeløbet før beløbet, der skyldes uagtsomhed.

Har et medlem ved grov uagtsomhed uretmæssig fået udbetalt dagpenge, skal medlemmet have en effektiv karantæne på 20 timer. Det beror på en konkret vurdering, om uagtsomheden kan anses for grov. I vurderingen skal medlemmets forklaring på forholdet eller eventuelt manglende forklaring tillægges betydning.

Har et medlem ved uagtsomhed givet anledning til regulering af dagpenge, skal medlemmet ikke pålægges sanktion.

Til § 8

Forældelse i forhold til at få en sanktion

Der gælder en forældelse på 5 år for ikendelse af sanktion ved svig og uagtsomhed.

Forældelsen gælder kun sanktionen. Forældelse af kravet om tilbagebetaling følger de almindelige regler om forældelse af fordringer (Lov nr. 522 af 6. juni 2007 om forældelse af fordringer (forældelsesloven)). Hvis kravet om tilbagebetaling ikke kan gøres gældende som følge af forældelse, kan der ikke pålægges en sanktion for forholdet. Fristen regnes fra forseelsens ophør. Det er det seneste tidspunkt, hvor medlemmet har begået forseelsen.

Forældelsen afbrydes fra det tidspunkt, hvor a-kassen har en bestyrket mistanke om, at et medlem eventuelt har fået ydelser med urette, og a-kassen har hørt medlemmet efter reglerne i bekendtgørelse om kravene til arbejdsløshedskassernes sagsbehandling og afgørelser.

Til § 9

Hvornår skal a-kassen melde et medlem til politiet?

A-kassen skal melde et medlem til politiet umiddelbart efter, at a-kassen har truffet afgørelse, også i de tilfælde hvor medlemmet klager over a-kassens afgørelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Hvordan skal a-kassen anmelde et medlem til politiet?

For at sikre en hurtig behandling hos politiet skal a-kassens anmodning om politimæssige undersøgelse for socialt bedrageri indeholde følgende oplysninger:

• Navn og personnummer på medlemmet.
• Ydelsestypen og beløbsstørrelse medlemmet har modtaget med urette.
• Lovgrundlaget.
• Henvisning til sagsfremstillingen i a-kassens afgørelse.
• Navn på sagsbehandler i a-kassen.
• Bilagsoversigt.

Bilagsoversigt skal bl.a. indeholde følgende:

• A-kassens afgørelse.
• Det udbetalingsmateriale, der vedrører svigen. Det vil typisk være ledighedserklæring, månedsoplysninger og udbetalingsspecifikationer.
• Materiale, der dokumenterer svigen. Der vil typisk være tale om oplysninger fra Indkomstregisteret, arbejdsgiveren, andre offentlige myndigheder mv.
• En opgørelse over det beløb, der skal betales tilbage. Opgørelsen skal vise hvordan beløbet er beregnet. Ydelser, der er udbetalt i perioden fra høringstidspunktet og frem til a-kassen har truffet afgørelse, som er meddelt medlemmet, medtages ikke i opgørelsen.
• Dokumentation for a-kassens vejledning af medlemmet, herunder eventuel dokumentation for, at a-kassen har stillet tolk til rådighed, jf. bekendtgørelsen om en a-kasses pligt til at vejlede.

A-kassen skal sende de originale dokumenter, hvis det er muligt. Hvis a-kassen sender kopier, skal den sikre sig, at også bagsiden af dokumenterne kopieres. På bagsiden er der ofte vejledningstekst eller andre oplysninger, der kan have betydning for sagen.

Hvornår kan en anmeldelse ledsages af en anbefaling om tiltalefrafald?

En anmeldelse til politiet kan ledsages af en anbefaling fra a-kassen om, at anklagemyndigheden bør overveje at meddele tiltalefrafald.

Det gælder, hvis

1) medlemmet har indrømmet forholdet over for a-kassen,

2) pågældende har betalt beløbet eller indgået en aftale om tilbagebetaling som overholdes,

3) beløbet er af ringe størrelse, og

4) der er undskyldende omstændigheder i form af særlige personlige forhold.

I sådanne sager kan anklagemyndigheden give tiltalefrafald på grundlag af en begrænset efterforskning, hvis der foreligger en bestyrket tilståelse fra pågældende.

Mener a-kassen, at der kan være grund til et tiltalefrafald, skal a-kassen nævne de konkrete, individuelle forhold, der efter a-kassens mening kan tale for, at medlemmet får et tiltalefrafald.

Hvis anklagemyndigheden frafalder tiltalen, meddeler den dette til medlemmet og a-kassen. Da der i disse tilfælde ikke er rejst tvivl om afgørelsen om svig, får tiltalefrafaldet ikke betydning for afgørelsen om svig.

Behandlingen af sager hvor påtale bliver opgivet

Hvis anklagemyndigheden opgiver at påtale et forhold, skal a-kassen genoptage sagen og tage stilling til, om påtaleopgivelsen betyder, at a-kassens oprindelige afgørelse om svig skal ændres.

Af praksis kan udledes følgende:

Påtaleopgivelse vil normalt betyde, at afgørelser om svig ændres til uagtsomhed. Det skyldes, at påtaleopgivelse som regel bliver givet, fordi politiet mener, at de faktiske oplysninger ikke kan løfte bevisbyrden for, at medlemmet har haft forsæt til svig.

Afgørelser om svig fastholdes dog, hvis

1) påtaleopgivelsen skyldes, at forholdet er strafferetligt forældet,

2) påtaleopgivelsen skyldes, at medlemmet er tiltalt for andre forhold, og forholdet over for a-kassen ikke skønnes at få nævneværdig betydning for medlemmets straf, eller

3) påtaleopgivelsen er begrundet i sagens alder og i processuelle - herunder procesøkonomiske - betragtninger.

Hvis medlemmet har klaget til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, og styrelsen har fastholdt afgørelse om svig, er det styrelsen, der træffer afgørelse. Hvis Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har tiltrådt afgørelsen om svig, orienterer styrelsen beskæftigelsesudvalget, der herefter skal træffe afgørelse.

En påtaleopgivelse vil som regel være udtryk for, at anklagemyndigheden ikke mener, at det er muligt at bevise, at der har været forsæt til bedrageri.

Det fremgår dog ikke altid tydeligt af påtaleopgivelsen, hvilke faktiske oplysninger fra sagen der er lagt til grund, eller hvordan de er blevet vægtet.

A-kassen skal derfor i hvert enkelt tilfælde tage stilling til, om der er grundlag for at bede om en nærmere begrundelse for påtaleopgivelsen. Samtidig skal a-kassen vurdere, om politiets afgørelse skal indbringes for statsadvokaten.

Hvis en klage over påtaleopgivelsen ikke fører til, at der rejses tiltale, skal a-kassen vurdere, hvilke konsekvenser det får for a-kassens afgørelse. Har styrelsen fastholdt a-kassens afgørelse om svig, orienteres styrelsen om, at anklagemyndigheden har opgivet at rejse tiltale. I disse tilfælde vurderer styrelsen, hvilken betydning det får for styrelsens afgørelse. Har Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg tiltrådt styrelsens afgørelse om svig, orienterer styrelsen udvalget om, at anklagemyndigheden har opgivet at rejse tiltale. I disse tilfælde vurderer udvalget, hvilken betydning det får for udvalgets afgørelse.

Retten frifinder medlemmet helt eller delvist for bedrageri

Hvis medlemmet frifindes helt eller delvist for bedrageri, skal a-kassen vurdere, om der er grund til at kontakte anklagemyndigheden om spørgsmålet om anke. Hvis a-kassen vurderer, at der ikke er grund til at anke, skal a-kassen træffe en ny afgørelse, som følger dommen.

Har styrelsen fastholdt a-kassens afgørelse om svig, orienterer a-kassen styrelsen om dommen.

Har Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg tiltrådt styrelsens afgørelse om svig, orienterer styrelsen udvalget om dommen.

Til § 10

Denne vejledning erstatter pr. 1. juli 2017 vejledning nr. 9248 af 23. juni 2011 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse.