Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Cirkulæreskrivelse om togrejser med DSB samt om tilskud til klienters rejseudgifter

Justitsministeriets, Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulæreskrivelse nr. 9299 af 4/5 2015.

Direktoratet fastsætter herved følgende om togrejser med DSB og om tilskud til klienters rejseudgifter med offentlige transportmidler.

1. Beskrivelse af rejseaftalen med DSB

Kriminalforsorgen er tilknyttet DSB’s WorkPlus-ordning, hvor kriminalforsorgsområderne kan bestille rejser til medarbejdere og klienter. WorkPlus erstatter rejsebonsordningen.

Der henvises i øvrigt til regnskabshåndbogens procesvejledning på direktoratets intranet.

2. Personkredsen, som kan benytte Workplus.dk i forbindelse med DSB-togrejser

Billetkøb kan ske via Workplus.dk i forbindelse med kriminalforsorgens personales tjenesterejser. Personalet kan som udgangspunkt kun anvende Standard, medmindre den pågældende har tilladelse til dyrere rejseform.

Billetter og rejseaftale ID indkøbt via Workplus.dk kan endvidere anvendes i forbindelse med togrejser, som foretages af personer, som er anbragt i institution under kriminalforsorgen eller er under tilsyn. Denne persongruppe kan alene rejse på Standard.

Klienters pårørende, der skal besøge klienter, kan kun tilbydes billet, hvis kriminalforsorgen helt eller delvist skal afholde udgiften efter reglerne i skrivelse nr. 11435 af 17. juli 1980 om tilskud til rejseudgifter ved pårørendes besøg.

3. Rejseudgiften afholdes af kriminalforsorgen

Hvis rejseudgiften afholdes af kriminalforsorgen, skal køb af billet ske via Workplus.dk.

4. Rejseudgifter afholdes af klienter

Hvis rejseudgifter afholdes af klienter, skal det tilbydes, at billetkøb sker via Workplus.dk.

Klienter i fængsler og arresthuse, der benytter sig af ordningen, skal højst betale 51 kr. af udgiften til togbillet på Standard. Den øvrige del af billetprisen afholdes af kriminalforsorgen. Udgifter til evt. pladsbillet m.v. afholdes af den indsatte. Det beløb, som den pågældende herefter selv skal betale, bør være indbetalt, forinden billet samt rejseaftale ID udleveres.

I de tilfælde, hvor rejseudgiften skal afholdes af klienten, og rejsen – eller en del af rejsen – ikke kan foregå med DSB-tog, skal den pågældende ligeledes højst afholde 51 kr. af de samlede rejseudgifter (bortset fra eventuelle pladsbilletter). Tilsvarende gælder i tilfælde, hvor rejsen ikke uden betydelig forsinkelse kan foregå med DSB-tog. Afgørelse af, hvilken rejserute der skal benyttes, træffes af kriminalforsorgsområdet.

5. Ikrafttræden m.v.

Cirkulæreskrivelsen træder i kraft den 12. maj 2015.

Cirkulæreskrivelse nr. 9629 af 12. november 2010 om togrejser med DSB samt om tilskud til de indsattes rejseudgifter ophæves.

Til toppen