Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Sundhed

Bekendtgørelse om gebyr for autorisation m.v. af visse sundhedspersoner

Sundheds- og Ældreministeriets bekendtgørelse nr. 241 af 11/3 2010 ændret ved:

bekendtgørelse nr. 953 af 26/6 2018,

bekendtgørelse nr. 1621 af 18/12 2018,

bekendtgørelse nr. 873 af 26/8 2019.

I medfør af § 4 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1141 af 13. september 2018, som ændret ved lov nr. 1555 af 18. december, fastsættes:

§ 1. Sundhedsstyrelsen opkræver et gebyr på kr. 4.165 for meddelelse af tilladelse til at betegne sig som speciallæge henholdsvis specialtandlæge, jf. §§ 30 og 47, stk. 4, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen opkræver et gebyr på kr. 1.206 for meddelelse af tilladelse til selvstændigt virke som læge, tandlæge eller kiropraktor, jf. §§ 29, stk. 1, 48, stk. 1 og 53, stk. 1, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

Stk. 3. Sundhedsstyrelsen opkræver i henhold til lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed et gebyr på kr. 313 for meddelelse af autorisation som:

1) sygeplejerske, jf. lovens § 54, stk. 1,

2) jordemoder, jf. lovens § 55, stk.1,

3) ergoterapeut, jf. lovens § 58, stk. 1,

4) fysioterapeut, jf. lovens § 59, stk. 1,

5) bioanalytiker, jf. lovens § 60, stk. 1,

6) klinisk diætist, jf. lovens § 61, stk. 1,

7) radiograf, jf. lovens § 62, stk. 1,

8) bandagist, jf. lovens § 63, stk. 1,

9) klinisk tandtekniker, jf. lovens § 64, stk. 1,

10) tandplejer, jf. lovens § 65, stk. 1,

11) optiker, jf. § lovens 67, stk. 1,

12) kontaktlinseoptiker, jf. lovens § 68, stk. 1,

13) optometrist, jf. lovens § 68, stk. 2,

14) fodterapeut, jf. lovens § 70, stk. 1,

15) social- og sundhedsassistent, jf. lovens § 70 a, stk. 1, og

16) behandlerfarmaceuter, jf. lovens § 70 e, stk. 1.

Stk. 4. Styrelsen for Patientsikkerhed opkræver i henhold til lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed et gebyr på kr. 5.691,00 for meddelelse af autorisation som osteopat, jf. lovens § 70 b, stk. 1.

Stk. 5. Styrelsen for Patientsikkerhed opkræver et gebyr på kr. 1.155,00 for meddelelse af autorisation som ambulancebehandler, jf. § 70 c, stk. 1, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

Stk. 6. Styrelsen for Patientsikkerhed opkræver et gebyr på kr. 1.380,00 for meddelelse af tilladelse til at betegne sig som ambulancebehandler med særlig kompetence eller paramediciner, jf. § 70 d, stk. 1 og 2, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

 

§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2010 og har virkning for autorisationer, der udstedes efter denne dato.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 365 af 29. april 2009 om gebyr for autorisation m.v. af visse sundhedspersoner.

Til toppen

Noter

§ 1 ændret 28/8 2019 ved bek. nr. 873 af 26/8 2019.

Indledningen og § 1 ændret 1/1 2019 ved bek. nr. 1621 af 18/12 2018.

§ 1 ændret 1/7 2018 ved bek. nr. 953 af 26/6 2018.

Til toppen