Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Sygdom & barsel

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven (Indførelse af et beskæftigelsestillæg, nedsættelse af dagpengeperioden for dimittender, nedsættelse af dimittendsatsen for ikkeforsørgere, indførelse af

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven

(Indførelse af et beskæftigelsestillæg, nedsættelse af dagpengeperioden for dimittender, nedsættelse af dimittendsatsen for ikkeforsørgere, indførelse af et sprogkrav til modtagere af dimittenddagpenge m.v.)

 

Beskæftigelsesministeriets lov nr. 878 af 21/6 2022.

§ 1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 234 af 10. februar 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 371 af 28. marts 2022 og § 7 i lov nr. 452 af 20. april 2022, foretages følgende ændringer:

1. I § 48 indsættes som stk. 8-12:

»Stk. 8. Uanset stk. 6 kan dagpenge til et medlem udgøre indtil 118,86 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70. Det er en betingelse, at medlemmet inden for de seneste mindst 4 år forud for indplaceringen i en dagpengeperiode har været uafbrudt medlem af en arbejdsløshedskasse.

Stk. 9. Satsen efter stk. 8 er endvidere betinget af, at et medlem inden for de seneste 3 år forud for indplaceringen, jf. § 55, stk. 1, opfylder et af følgende krav:

1) Medlemmet skal have fået indberettet en indkomst på mindst 493.848 kr. (2022) som fuldtidsforsikret medlem eller mindst 329.232 kr. (2022) som deltidsforsikret medlem, hvis medlemmet er blevet indplaceret i en dagpengeperiode på baggrund af et indkomstkrav efter § 53, stk. 2. Der kan pr. måned højst medregnes 20.577 kr. (2022) for et fuldtidsforsikret medlem eller højst 13.718 kr. (2022) pr. måned for et deltidsforsikret medlem. § 53, stk. 3, nr. 1-3, og stk. 4, 6, 7, 15, 17 og 18, finder tilsvarende anvendelse.

2) Medlemmet skal have fået indberettet mindst 3.848 løntimer til indkomstregisteret som fuldtidsforsikret medlem eller 3.120 løntimer som deltidsforsikret medlem eller have drevet selvstændig virksomhed i et tilsvarende omfang, hvis medlemmet er blevet indplaceret på baggrund af et beskæftigelseskrav efter § 53, stk. 8, jf. stk. 13. § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 10, 12, 14, 15, 17 og 18, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 10. Indkomst og løntimer forud for seneste indplacering i en dagpengeperiode, jf. § 55, stk. 1, kan indgå i opgørelsen efter stk. 9, nr. 1 og 2, medmindre beskæftigelsen tidligere har dannet grundlag for en beregning efter stk. 8.

Stk. 11. Beløbet efter stk. 8 afrundes til nærmeste hele kronebeløb og udbetales til et fuldtidsforsikret medlem i op til 481 timer efter indplaceringen i en dagpengeperiode og i op til 390 timer til et deltidsforsikret medlem, jf. § 55, stk. 1.

Stk. 12. Timer med dagpenge med satsen efter stk. 8 opgøres efter § 55, stk. 4, nr. 1-4 og 6-8, dog undtaget dagpenge udbetalt efter § 75 h. Timer med dagpenge med satsen efter stk. 8 kan inden for en periode på 3 år fra opgørelsen efter stk. 8 overføres til en efterfølgende periode med ret til dagpenge, hvis timerne med satsen efter stk. 8 ikke er blevet udbetalt i indeværende dagpengeperiode. Perioden på 3 år kan forlænges efter reglerne i § 55, stk. 5, nr. 2-4, og på grundlag af sammenhængende perioder ud over 4 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge. 2. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis medlemmet har optjent en ny ret til dagpenge med en sats efter stk. 9, nr. 2. Retten til at få overført ikkeudbetalte timer med satsen efter stk. 8 bortfalder, hvis medlemmet udtræder af arbejdsløshedskassen og ikke umiddelbart i forlængelse heraf bliver optaget i eller overflyttet til en ny arbejdsløshedskasse.«

2. § 49, stk. 5, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Efter udbetaling af dagpenge med satsen i 1. pkt. i 481 timer til et fuldtidsforsikret medlem og 390 timer til et deltidsforsikret medlem, jf. § 55, stk. 4, som er under 30 år, og som ikke har forsørgelsespligt, udbetales dagpengene med et beløb, der udgør 49,17 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70, og til et medlem, som er fyldt 30 år, med et beløb, der udgør 62,11 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70. Hvis medlemmet under ledighed har modtaget sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, træffer arbejdsløshedskassen afgørelse om, hvorvidt medlemmet er omfattet af 1. eller 2. pkt. Skift af ydelsessats efter 2. pkt. sker med virkning fra det tidspunkt, hvor et fuldtidsforsikret medlem har modtaget dagpenge med satsen i 1. pkt. i 481 timer eller et deltidsforsikret medlem har modtaget dagpenge med satsen i 1. pkt. i 390 timer. Skifter et medlem status som forsørger, eller fylder medlemmet 30 år, sker skiftet af ydelsessats fra den 1. i den efterfølgende måned.«

3. I § 52 a, stk. 4, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:

»Efter udbetaling af dagpenge med en sats efter 1. pkt. i 481 timer til et fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer til et deltidsforsikret medlem, som ikke har forsørgelsespligt, udbetales dagpengene med et beløb, der udgør 49,17 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70. Skift af ydelsessats efter 2. pkt. sker med virkning fra det tidspunkt, hvor et fuldtidsforsikret medlem har modtaget dagpenge med satsen i 1. pkt. i 481 timer eller et deltidsforsikret medlem har modtaget dagpenge med satsen i 1. pkt. i 390 timer. § 55, stk. 4, nr. 1-4 og 6-8, finder tilsvarende anvendelse.«

4. I § 54, stk. 1, ændres »stk. 2« til: »stk. 4«.

5. I § 54 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Det er en betingelse for ret til udbetaling af dagpenge efter stk. 1, at medlemmet har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. dog stk. 3. Hvis undervisningen afsluttes med en karaktergivning, skal karakteren være på mindst 02 efter 7-trinsskalaen.

Stk. 3. Medlemmer, der ikke opfylder sprogkravet i stk. 2, har dog ret til dagpenge efter stk. 1, hvis personen inden for 12 måneder i løbet af de seneste 24 måneder forud for ledigheden har fået indberettet mindst 600 løntimer til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, for et fuldtidsforsikret medlem og 400 timer for et deltidsforsikret medlem. Løntimer indberettet til indkomstregisteret forud for medlemskab af en arbejdsløshedskasse kan medregnes i opgørelsen efter 1. pkt. Opgørelsen efter 1. pkt. sker efter reglerne i § 53, stk. 9, nr. 1-3, stk. 10, 12 og 14, stk. 15, 2. pkt., og stk. 17 og 18.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

6. I § 54, stk. 2, der bliver stk. 4, indsættes som 3. og 4. pkt.:

»Beskæftigelsesministeren kan endvidere efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om uddannelser i dansk, som kan sidestilles med beståede prøver nævnt i stk. 2, herunder det nødvendige karakterniveau, og dokumentation herfor. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om opgørelsen af beskæftigelseskravet på 600 timer, herunder regler for betingelserne for at kunne sammenlægge udenlandske beskæftigelsesperioder med danske.«

7. I § 55, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 53 og 54« til: »§ 53«, og efter 1. pkt. indsættes som nyt punktum:

»Et medlem, der har ret til dagpenge efter § 54, kan modtage dagpenge med satsen efter § 49, stk. 5, i sammenlagt 1 år inden for en periode på 2 år, jf. dog stk. 2 og § 56 b.«

8. § 55, stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»Forbruget af perioderne på 2 år eller 1 år efter stk. 1, 1. og 2. pkt., og perioden på højst 1 år efter stk. 2 opgøres i timer.«

9. I § 55, stk. 5, ændres »Perioden på 3 år eller højst 1½ år efter henholdsvis stk. 1 og 2« til: »Perioderne på 3 år eller 2 år efter stk. 1, 1. og 2. pkt., og perioden på højst 1½ år efter stk. 2 opgøres i timer«.

§ 2

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1712 af 20. august 2021, som ændret ved § 4 i lov nr. 339 af 2. april 2019, § 1 i lov nr. 2380 af 14. december 2021, § 2 i lov nr. 2590 af 28. december 2021 og § 9 i lov nr. 452 af 20. april 2022, foretages følgende ændringer:

1. I § 51, stk. 2, 1. pkt., ændres »eller er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., beregnes dog efter stk. 1 på samme måde, som hvis den pågældende ikke deltog i tilbuddet eller arbejdsfordelingen, jf. dog § 53 a.« til: », er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller har ret til at modtage arbejdsløshedsdagpenge med satsen efter § 48, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., beregnes dog efter stk. 1 på samme måde, som hvis den pågældende ikke deltog i tilbuddet eller arbejdsfordelingen eller ikke havde ret til at modtage arbejdsløshedsdagpenge med satsen efter § 48, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

2. I § 51, stk. 3, indsættes efter »pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge«: », jf. dog stk. 2, 1. pkt«.

§ 3

I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 235 af 12. februar 2021, som ændret ved § 3 i lov nr. 527 af 27. marts 2021, § 3 i lov nr. 1438 af 29. juni 2021, § 2 i lov nr. 2380 af 14. december 2021, lov nr. 343 af 22. marts 2022 og § 8 i lov nr. 452 af 20. april 2022, foretages følgende ændringer:

1. I § 36, stk. 2, 1. pkt., ændres »eller er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., beregnes dog efter stk. 1 på samme måde, som hvis den pågældende ikke deltog i tilbuddet eller arbejdsfordelingen.« til: », er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller har ret til at modtage arbejdsløshedsdagpenge med satsen efter § 48, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., beregnes dog efter stk. 1 på samme måde, som hvis den pågældende ikke deltog i tilbuddet eller arbejdsfordelingen eller ikke havde ret til at modtage arbejdsløshedsdagpenge med satsen efter § 48, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

2. I § 36, stk. 3, indsættes efter »pr. dag kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge«: », jf. dog stk. 2, 1. pkt«.

§ 4

Stk. 1. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Regler udstedt i medfør af § 54, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 234 af 10. februar 2022, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 54, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. § 1, nr. 5 og 6, i denne lov.

Til toppen