Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Udlændinge

Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter repatrieringsloven

Udlændinge- og Integrationsministeriets bekendtgørelse nr. 1675 af 13/8 2021.

I medfør af § 9, stk. 2, i repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 2. oktober 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 1190 af 8. juni 2021, fastsættes:

Kapitel 1

Definitioner m.v.

§ 1. Kommunalbestyrelsen opkræver hjælp til repatriering, der som følge af fortrudt repatriering er tilbagebetalingspligtig i henhold til repatrieringsloven, efter reglerne i denne bekendtgørelse.

§ 2. Ved skyldneren forstås den person, til hvem den tilbagebetalingspligtige hjælp til repatriering er udbetalt.

§ 3. Den årlige nettoindkomst opgøres som fastsat i § 5, stk. 1, 1. pkt.

Kapitel 2

Opkrævning af tilbagebetalingspligtig hjælp til repatriering

§ 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter en ordning om afdragsvis betaling eller yder henstand med betalingen, jf. §§ 5-7.

§ 5. For alle andre skyldnere end dem, der er nævnt i § 6, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om fastsættelse af afdragsordningen på grundlag af en beregnet betalingsevne, svarende til en procentdel (afdragsprocent) af skyldnerens årlige nettoindkomst opgjort som den årlige indkomst inklusive indtægter omfattet af § 17 i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige, fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, pensionsindbetalinger foretaget af en arbejdsgiver, ATP-bidrag, bidrag til den obligatoriske pensionsordning og skat. Det beløb, som afdrages årligt, fastsættes med udgangspunkt i tabellen, som fremgår af bilag 1, der reguleres årligt efter § 12.

Stk. 2. Det månedlige beløb, som skal afdrages, svarer til den efter stk. 1 beregnede årlige betalingsevne delt med 12 og afrundet opad til nærmeste hele eller halve hundrede kroner.

Stk. 3. Foreligger der ikke aktuelle indkomstoplysninger for de i stk. 1 nævnte skyldnere, fastsættes det månedlige afdrag til 50 kr.

Stk. 4. Forældre til børn under 18 år betragtes som forsørgere.

§ 6. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om henstand til skyldnere, som ikke har en årlig nettoindkomst, der overstiger de minimumsgrænser for fastsættelse af afdragsordninger for henholdsvis personer med forsørgerpligt over for børn og personer uden forsørgerpligt over for børn, der er fastsat i § 5, stk. 1, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Hvis en af de i stk. 1 nævnte skyldnere har meget beskedne udgifter til f.eks. bolig eller særligt høje skattefradrag, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om opkrævning af et månedligt beløb, der fastsættes under hensyn til disse særlige omstændigheder.

§ 7. Er der fastsat en afdragsordning efter § 5 eller § 6, stk. 2, og kommer skyldneren senere i en situation som nævnt i § 6, stk. 1, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at afdragsordningen stilles i bero.

Kapitel 3

Bortfald af tilbagebetalingskrav

§ 8. Et tilbagebetalingskrav bortfalder, når der er gået 3 år fra det tidligste tidspunkt, til hvilket kommunalbestyrelsen kunne kræve at få fordringen opfyldt, uden at der efter reglerne i § 5 og § 6, stk. 2, har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Stk. 2. Har der i perioder været betalt af på gælden efter reglerne i § 5 eller § 6, stk. 2, men har kommunalbestyrelsen på et tidspunkt, hvor der er gået mindst 3 år fra det tidligste tidspunkt, til hvilket kommunalbestyrelsen kunne kræve at få fordringen opfyldt, ydet henstand efter reglen i § 7, jf. § 6, stk. 1, bortfalder restkravet.

Kapitel 4

Overdragelse til restanceinddrivelsesmyndigheden

§ 9. Overholder en skyldner trods påkrav ikke en afdragsordning, anses afdragsordningen for bortfaldet og hele gælden for forfalden. Kommunalbestyrelsen overdrager kravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, med henblik på inddrivelse.

Kapitel 5

Øvrige bestemmelser

§ 10. Klager over kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Ankestyrelsen. Klagen behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

§ 11. Hvis kommunalbestyrelsen har anmeldt et tilbagebetalingskrav fuldt ud til refusion, skal tilbagebetalinger fra skyldneren, når de indgår til kommunalbestyrelsen, føres til fradrag i den løbende opgørelse af de refusionsberettigende udgifter, jf. bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på bl.a. Beskæftigelsesministeriets område. Det samme gælder, når kommunalbestyrelsen modtager afdrag fra restanceinddrivelsesmyndigheden.

§ 12. Beløbene i § 5, stk. 1, reguleres hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes opad til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 10. Reguleringen sker på grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende beløb før afrunding. Den årlige regulering sker første gang med virkning fra den 1. januar 2022. De regulerede beløb offentliggøres af Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Kapitel 6

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. august 2021.

§ 14. Bekendtgørelsen har virkning for krav om tilbagebetalingspligtig hjælp til repatriering, som er under opkrævning eller inddrivelse den 15. august 2021 eller senere.

Stk. 2. Afdragsordninger, som kommunalbestyrelsen har fastsat forud for den 15. august 2021, videreføres, indtil gælden er betalt, eller indtil skyldneren ikke længere overholder ordningen. I sidstnævnte tilfælde skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der er grundlag for at yde henstand eller tillade en anden afdragsordning efter reglerne i bekendtgørelsens §§ 5-7. Er dette ikke tilfældet, overdrages kravet til restanceinddrivelsesmyndigheden efter reglerne i bekendtgørelsens kapitel 4.

Stk. 3. Er skyldneren ydet henstand forud for den 15. august 2021 efter reglerne i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, § 125 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats, lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v., lov om en skattefri seniorpræmie og lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, og bliver kommunalbestyrelsen bekendt med væsentligt forbedrede forhold hos skyldneren, der medfører, at opkrævningen kan genoptages i medfør af nærværende bekendtgørelse, finder denne tilsvarende anvendelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet, den 13. august 2021

Mattias Tesfaye

/ Louise Ersbøll Leimand


Bilag 1

Tabel til fastsættelse af afdragsbeløb

 

 

 

Ikke forsørgerpligt

 

 

Nettoindkomstinterval i kr. pr. år

 

 

Forsørgerpligt

 

 

Procent

 

 

Procent

 

 

0

 

 

46.000

 

 

51.999

 

 

0

 

 

2

 

 

52.000

 

 

57.999

 

 

1

 

 

2

 

 

58.000

 

 

63.999

 

 

1

 

 

2

 

 

64.000

 

 

69.999

 

 

1

 

 

3

 

 

70.000

 

 

75.999

 

 

2

 

 

4

 

 

76.000

 

 

81.999

 

 

2

 

 

5

 

 

82.000

 

 

87.999

 

 

3

 

 

5

 

 

88.000

 

 

93.999

 

 

3

 

 

5

 

 

94.000

 

 

99.999

 

 

3

 

 

5

 

 

100.000

 

 

105.999

 

 

4

 

 

6

 

 

106.000

 

 

111.999

 

 

4

 

 

7

 

 

112.000

 

 

117.999

 

 

4

 

 

8

 

 

118.000

 

 

123.999

 

 

4

 

 

9

 

 

124.000

 

 

129.999

 

 

4

 

 

10

 

 

130.000

 

 

135.999

 

 

5

 

 

11

 

 

136.000

 

 

141.999

 

 

6

 

 

12

 

 

142.000

 

 

147.999

 

 

7

 

 

13

 

 

148.000

 

 

153.999

 

 

8

 

 

14

 

 

154.000

 

 

159.999

 

 

9

 

 

15

 

 

160.000

 

 

165.999

 

 

10

 

 

16

 

 

166.000

 

 

171.999

 

 

11

 

 

17

 

 

172.000

 

 

177.999

 

 

12

 

 

18

 

 

178.000

 

 

183.999

 

 

13

 

 

19

 

 

184.000

 

 

189.999

 

 

14

 

 

20

 

 

190.000

 

 

195.999

 

 

15

 

 

21

 

 

196.000

 

 

201.999

 

 

16

 

 

22

 

 

202.000

 

 

207.999

 

 

17

 

 

23

 

 

208.000

 

 

213.999

 

 

18

 

 

24

 

 

214.000

 

 

219.999

 

 

19

 

 

25

 

 

220.000

 

 

225.999

 

 

20

 

 

26

 

 

226.000

 

 

231.999

 

 

21

 

 

27

 

 

232.000

 

 

237.999

 

 

22

 

 

28

 

 

238.000

 

 

243.999

 

 

23

 

 

29

 

 

244.000

 

 

249.999

 

 

24

 

 

30

 

 

250.000

 

 

255.999

 

 

25

 

 

31

 

 

256.000

 

 

261.999

 

 

26

 

 

32

 

 

262.000

 

 

267.999

 

 

28

 

 

33

 

 

268.000

 

 

273.999

 

 

29

 

 

34

 

 

274.000

 

 

279.999

 

 

30

 

 

35

 

 

280.000

 

 

285.999

 

 

31

 

 

36

 

 

286.000

 

 

291.999

 

 

32

 

 

37

 

 

292.000

 

 

297.999

 

 

33

 

 

38

 

 

298.000

 

 

303.999

 

 

34

 

 

39

 

 

304.000

 

 

309.999

 

 

35

 

 

40

 

 

310.000

 

 

315.999

 

 

36

 

 

40

 

 

316.000

 

 

321.999

 

 

37

 

 

40

 

 

322.000

 

 

327.999

 

 

38

 

 

40

 

 

328.000

 

 

333.999

 

 

39

 

 

40

 

 

334.000

 

 

+ ∞

 

 

40

Til toppen