Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v.
Social- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 70 af 26/1 2018 ændret ved:
bekendtgørelse nr. 1368 af 28/11 2018,
bekendtgørelse nr. 1089 af 28/6 2022,
bekendtgørelse nr. 359 af 29/3 2023.
I medfør af § 25, stk. 1 og 4, § 32, § 44, § 50, § 75, § 169, stk. 2, § 177 og § 184 i lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1116 af 2. oktober 2017, som ændret ved lov nr. 1322 af 27. november 2018, og § 13, § 31, § 42 og § 51 i lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 228 af 9. marts 2016, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4 og § 8 i bekendtgørelse nr. 982 af 28. juni 2018 om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens opgaver og beføjelser samt klageadgang på boligområdet:
Kapitel 1 – Reglernes anvendelsesområde
§ 1. Bekendtgørelsen anvendes på følgende:
1) Almene boligorganisationer, der er berettiget til at udøve almen boligvirksomhed efter § 1 i lov om almene boliger m.v.
2) Selvejende almene ældreboliginstitutioner.
3) Kommunale og regionale almene ældreboliger.
4) Selvejende almene ungdomsboliginstitutioner.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen godkender oprettelse af nye boligorganisationer og af selvejende institutioner, der agter at etablere almene ældreboliger eller almene ungdomsboliger. Det er en forudsætning for godkendelse af en ny boligorganisation,
1) at der skønnes at være behov for boligorganisationen for at få gennemført det fornødne almene boligbyggeri i området eller for at sikre en rimelig konkurrence imellem boligorganisationerne,
2) at boligorganisationen skønnes at kunne sikre en effektiv administration såvel af afdelinger under opførelse som af afdelinger i drift, og
3) at almindelige hensyn til forenkling og strukturrationalisering af den almene boligvirksomhed i området ikke taler imod oprettelse af flere boligorganisationer.
Stk. 3. Almene boligorganisationer, der oprettes i henhold til § 17, § 18, stk. 4, i lov om byfornyelse, § 14, § 15, stk. 4, eller § 90, stk. 7, i lov om byfornyelse og boligforbedring, skal godkendes, medmindre særlige hensyn taler herimod. Boligorganisationer, som godkendes efter 1. pkt., skal overlade anvisningen af boliger enten til kommunalbestyrelsen eller til en allerede godkendt almen boligorganisation i kommunen.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen indberetter godkendelse af almene boligorganisationer og selvejende institutioner til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Udbetaling Danmark og Landsbyggefonden.
Stk. 5. I boligorganisationer og selvejende institutioner, der godkendes efter stk. 2, afholdes der afdelingsmøde med henblik på valg af øverste myndighed senest 6 måneder efter, at en boligafdeling er ibrugtaget. Indtil dette tidspunkt er initiativtagerne øverste myndighed og bestyrelse.
§ 2. Boligorganisationens virksomhed skal udøves i overensstemmelse med reglerne i lov om almene boliger m.v. samt lov om leje af almene boliger og de bestemmelser, der er udfærdiget i medfør af disse love, uanset om boligorganisationens vedtægter indeholder afvigende bestemmelser.
Stk. 2. De love og administrative forskrifter, der er nævnt i stk. 1, indeholder bestemmelser om overdragelse af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse til virksomheder, jf. Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse 2012/21/EU (EUT L 7 af 11.1. 2012, s. 3).
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at en godkendelse i henhold til § 1, stk. 2 eller 3, af en ny boligorganisation eller af en selvejende institution, der agter at etablere almene ungdomsboliger, indeholder oplysning om bestemmelserne i stk. 1 og 2.
§ 3. Bestemmelsen i § 2, stk. 1, anvendes tilsvarende på almene ældreboliger og almene ungdomsboliger, som ejes af selvejende institutioner.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 2, stk. 2 og 3, anvendes tilsvarende på almene ungdomsboliger, som ejes af selvejende institutioner.
Kapitel 2 – Beboerdemokrati
§ 4. Beboerne har ret til medindflydelse på boligorganisationens og den enkelte afdelings drift efter reglerne herom i lov om almene boliger m.v. og i de normalvedtægter, der til enhver tid foreligger udarbejdet for en almen boligorganisation som den pågældende. Beboerne kan i boligorganisationens vedtægter tillægges en videregående medbestemmelse.
Stk. 2. Vedtægtsbestemmelser, der tillægger beboerne mindre ret til medindflydelse end anført i stk. 1, 1. pkt., er uden gyldighed.
§ 5. Bestemmelsen i § 4 anvendes tilsvarende på følgende:
1) Almene ældreboliger, som ejes af kommuner, regioner eller selvejende institutioner, idet der dog ikke udarbejdes vedtægter for kommunale eller regionale ældreboliger.
2) Almene ungdomsboliger, som ejes af selvejende institutioner.
Kapitel 3 – Boligorganisationens øverste myndighed
§ 6. Boligorganisationens øverste myndighed, jf. § 10 i lov om almene boliger m.v., varetager boligorganisationens anliggender, jf. dog kapitel 2.
Stk. 2. Boligorganisationens øverste myndighed træffer beslutning om følgende forhold:
1) Valg af revisor.
2) Hvorvidt boligorganisationen helt eller delvist skal administreres af en forretningsfører, herunder af en almen administrationsorganisation.
3) Boligorganisationens administrations- og byggepolitik.
4) Erhvervelse eller salg af boligorganisationens ejendomme.
5) Væsentlig forandring af boligorganisationens ejendomme.
6) Boligorganisationens grundkøb.
7) Boligorganisationens iværksættelse af nyt byggeri.
8) Nedlæggelse af en afdeling.
9) Ændring af vedtægterne.
10) Opløsning af boligorganisationen.
11) Frikøb af en tinglyst tilbagekøbsklausul, der påhviler en afdeling, der er oprettet før den 1. juli 2000.
12) Pantsætning af boligorganisationens ejendomme.
Stk. 3. Boligorganisationens øverste myndighed godkender boligorganisationens vedtægter, årsregnskab og beretning.
Stk. 4. Boligorganisationens øverste myndighed godkender endvidere afdelingernes regnskaber og træffer beslutning om følgende forhold vedrørende almene boligafdelinger og servicearealafdelinger:
1) Erhvervelse eller salg af afdelingernes ejendomme.
2) Overgang af en afdeling fra en boligorganisation til en anden.
3) Opdeling eller sammenlægning af afdelinger.
4) Væsentlig forandring af afdelingernes ejendomme.
5) Grundkøb.
6) Iværksættelse af nyt byggeri.
7) Pantsætning af afdelingernes ejendomme.
8) Fælles afdelingsmøde og fælles afdelingsbestyrelse for flere afdelinger.
Stk. 5. Boligorganisationens øverste myndighed kan træffe beslutning om modernisering af køkkener og badeværelser i en afdeling uden afdelingens samtykke, jf. § 37, stk. 5, i lov om almene boliger m.v., hvis
1) arbejderne er nødvendige for, at det samlede projekt kan gennemføres på en hensigtsmæssig måde,
2) arbejderne indgår i en godkendt helhedsplan og
3) der ydes støtte af Landsbyggefondens investeringsramme, jf. § 91 i den nævnte lov.
§ 7. Boligorganisationens øverste myndighed kan beslutte at delegere kompetencen på et eller flere af de områder, der er nævnt i § 6, stk. 4, til boligorganisationens bestyrelse.
Stk. 2. Boligorganisationens øverste myndighed kan til enhver tid beslutte, at en kompetence, som udøves af boligorganisationens bestyrelse, skal udøves af den øverste myndighed.
§ 8. I en garantiorganisation træffer garantforsamlingen beslutning om udbetaling af udbytte til garanterne. Udbytte kan dog kun udbetales, hvis arbejdskapitalen er positiv efter udbetaling.
Stk. 2. Et års udbytte til garanterne må ikke uden kommunalbestyrelsens godkendelse overstige 5 pct. af garantikapitalen. Hertil kan dog lægges, hvad der i tidligere år måtte være udbetalt mindre end 5 pct.
Stk. 3. Et garantibevis må ikke overdrages eller pantsættes uden kommunalbestyrelsens samtykke.
§ 9. Ekstraordinært repræsentantskabsmøde eller ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder anledning til det, eller når et tidligere repræsentantskabsmøde eller en tidligere generalforsamling har besluttet det. Ekstraordinært repræsentantskabsmøde eller ekstraordinær generalforsamling afholdes endvidere, når det antal medlemmer af repræsentantskabet eller medlemmer af boligorganisationen, som ifølge vedtægterne er nødvendigt, fremsætter krav herom. Antallet kan i vedtægterne højst fastsættes til at udgøre 25 pct. af medlemmerne af repræsentantskabet eller af boligorganisationen.
Stk. 2. Når ekstraordinært repræsentantskabsmøde eller ekstraordinær generalforsamling har været afholdt, kan nyt ekstraordinært repræsentantskabsmøde eller ekstraordinær generalforsamling om samme emne først finde sted efter afholdelse af ordinært repræsentantskabsmøde eller ordinær generalforsamling.
§ 10. Bestemmelsen i § 6 anvendes tilsvarende på almene ældreboliger og almene ungdomsboliger, som ejes af selvejende institutioner.
Kapitel 4 – Boligorganisationens bestyrelse
§ 11. Boligorganisationens bestyrelse skal bestå af et ulige antal medlemmer.
Stk. 2. Boligorganisationens øverste myndighed træffer på et ordinært møde beslutning om, hvorvidt den øverste myndighed eller bestyrelsen vælger formand for bestyrelsen. Det samme gælder for valg af næstformand for bestyrelsen. Formand eller næstformand skal være beboer i boligorganisationen.
§ 12. Boligorganisationens bestyrelse har den overordnede ledelse af boligorganisationen og dens afdelinger. Bestyrelsen er ansvarlig for driften, herunder for at den organiseres og tilrettelægges effektivt, samt for at udlejning, budgetlægning, regnskabsaflæggelse, lejefastsættelse og den daglige administration sker i overensstemmelse med de regler, der gælder herfor.
Stk. 2. Er ikke andet bestemt i vedtægterne, forpligtes boligorganisationen og dens enkelte afdelinger ved underskrift af den samlede bestyrelse eller af 2 bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal være bestyrelsens formand eller næstformand, i forening med forretningsføreren eller direktøren, hvis en sådan er ansat.
Stk. 3. Aftaler om forretningsførelse skal indgås skriftligt med fastsættelse af klare opsigelsesregler, herunder at de skal kunne opsiges med 1 års varsel til førstkommende månedsskifte. De indgåede aftaler skal være offentligt tilgængelige.
§ 13. Boligorganisationens bestyrelse skal påse, at boligorganisationen udøver god økonomistyring og egenkontrol samt løbende fremmer kvalitet og effektivitet under hensyn til almenboliglovens formål og målsætninger.
Stk. 2. Boligorganisationens økonomistyring skal baseres på den fornødne ledelsesinformation, herunder om finansiering, kapacitet og aktiviteter.
Stk. 3. Boligorganisationens bestyrelse skal sikre, at boligorganisationen gennemfører løbende egenkontrol med henblik på at øge sparsommelighed, produktivitet og effektivitet, herunder ved tilbagevendende gennemgang af alle forretningsområder samt dokumentation heraf, jf. § 73. Der skal herunder gennemføres de fornødne tiltag, hvis der på grundlag af effektivitetstal og øvrige analyser er fundet forbedringsområder.
Stk. 4. Det skal ved egenkontrollen af et forretningsområde vurderes, om konkurrenceudsættelse af nogle eller alle delopgaver vil være hensigtsmæssigt og omkostningsreducerende.
Stk. 5. Boligorganisationens bestyrelse skal påse, at der foreligger skriftlige forretningsgange på alle væsentlige driftsområder i boligorganisationen.
Stk. 6. Boligorganisationens bestyrelse skal fastsætte mål for udviklingen i hver afdelings samlede driftsudgifter for den kommende 4 års periode, jf. § 73, stk. 1.
§ 14. Det samlede årlige vederlag til boligorganisationens bestyrelse i et regnskabsår må ikke overstige 69,86 kr. pr. lejemålsenhed, jf. § 32, stk. 4, for de første 100 lejemålsenheder i boligorganisationen og 41,91 kr. pr. lejemålsenhed for boligorganisationens øvrige lejemålsenheder, jf. dog stk. 2. Bestyrelsen kan dog hvert år træffe beslutning om, at disse beløb reguleres i overensstemmelse med Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede lønindeks for den private sektor med indekset for 2. kvartal 2009 som basis.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan, når ganske særlige grunde taler derfor, godkende et større bestyrelsesvederlag, der dog ikke må overstige det dobbelte af det vederlag, der kan udbetales i medfør af stk. 1.
Stk. 3. Vederlag til bestyrelsen for en almen administrationsorganisation skal holdes på et rimeligt niveau. Vederlaget fastsættes af bestyrelsen. Ved fastsættelsen af vederlagets størrelse kan lægges vægt på antallet af medlemmer og administrerede boligorganisationer m.v., antallet og størrelsen af disses afdelinger samt det arbejde, som er forbundet med bestyrelseshvervet. Endvidere skal det sikres, at det samlede bestyrelsesvederlag for medlemmer, der er boligorganisationer eller selvejende institutioner, jf. stk. 1 og 2, ikke overstiger, hvad der kan anses for rimeligt.
§ 15. Bestemmelserne i §§ 11-14 anvendes tilsvarende på selvejende almene ældreboliginstitutioner.
§ 16. I selvejende almene ungdomsboliginstitutioner skal bestyrelsen bestå af 3 eller 6 medlemmer.
Stk. 2. Bestyrelsen vælger en formand blandt sine medlemmer.
Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 12-14 finder tilsvarende anvendelse på selvejende almene ungdomsboliginstitutioner.
Kapitel 5 – Afdelingsbestyrelse og afdelingsmøde
§ 17. Afdelingsbestyrelsen skal bestå af et ulige antal medlemmer, dog mindst 3. Afdelingsbestyrelsens størrelse fastsættes på et ordinært afdelingsmøde (valgmødet).
Stk. 2. Det ordinære afdelingsmøde (valgmødet) træffer beslutning om, hvorvidt afdelingsmødet eller afdelingsbestyrelsen vælger formand for afdelingsbestyrelsen, og om hvorvidt afdelingsmødet eller afdelingsbestyrelsen vælger repræsentanter til repræsentantskabet.
§ 18. Afdelingsbestyrelsens forretningsorden skal indeholde bestemmelser om følgende forhold:
1) Indkaldelse af suppleanter.
2) Suppleanters adgang til at deltage i bestyrelsesmøder.
3) Lejeres og andres adgang til at overvære bestyrelsesmøder.
§ 19. Hvert år afholdes inden 3 måneder før næste regnskabsårs begyndelse ordinært, obligatorisk afdelingsmøde i hver afdeling. I en ny afdeling afholdes afdelingsmøde første gang inden 6 måneder efter indflytning har fundet sted. Dagsordenen for afdelingsmødet skal omfatte følgende punkter:
1) Valg af dirigent.
2) Fremlæggelse af beretning for perioden siden sidste møde samt godkendelse af afdelingens driftsbudget for det kommende år.
3) Behandling af eventuelle indkomne forslag.
4) Valg af medlemmer af afdelingsbestyrelsen og suppleanter.
5) Eventuelt valg af repræsentantskabsmedlem(mer).
6) Eventuelt.
Stk. 2. Budget samt eventuel beretning udsendes til beboerne mindst 1 uge før afholdelse af afdelingsmødet. Afholdes der ikke regnskabsmøde, jf. § 20, stk. 1, udsendes endvidere det sidst godkendte årsregnskab.
§ 20. Afdelingsmødet kan beslutte, at årsregnskab skal forelægges afdelingsmødet til godkendelse. Er dette tilfældet, skal der inden 5 måneder efter regnskabsårets slutning afholdes yderligere et ordinært afdelingsmøde i den pågældende afdeling (regnskabsmødet). Afdelingsmødet træffer i sådanne tilfælde tillige beslutning om på hvilket af de to ordinære afdelingsmøder, valg af afdelingsbestyrelse og repræsentantskabsmedlem(mer) skal finde sted (valgmødet). Fremlæggelse af årsberetning sker på regnskabsmødet.
Stk. 2. Årsregnskab og eventuel beretning udsendes til beboerne mindst 1 uge før afholdelse af regnskabsmødet.
§ 21. Ekstraordinært afdelingsmøde afholdes, når
1) afdelingsbestyrelsen finder anledning hertil,
2) der på et tidligere afdelingsmøde er truffet beslutning herom,
3) boligorganisationens bestyrelse anmoder afdelingsbestyrelsen herom, eller
4) det antal lejere, som ifølge vedtægterne er nødvendigt, fremsætter krav herom.
Stk. 2. Antallet af lejere, jf. stk. 1, nr. 4, kan i vedtægterne højst fastsættes til at udgøre 25 pct. af lejerne. For almene kommunale eller regionale ældreboliger fastsættes reglerne herom i en forretningsorden eller lignende.
Stk. 3. Ekstraordinært afdelingsmøde indkaldes med mindst 2 ugers varsel. Har afdelingsbestyrelsen ikke inden 2 uger efter en anmodning herom sørget for indkaldelse, påhviler indkaldelsen boligorganisationens bestyrelse.
§ 22. Boligorganisationen skal ved præsentationen af forslag til driftsbudget og årsregnskab tilstræbe en forståelig og overskuelig fremstilling. Det skal herunder sikres, at væsentlige konti og ydelser er beskrevet, og at de stemmeberettigede er gjort bekendt med relevante udgiftssammenligninger.
Stk. 2. Udgiftskrævende forslag, der behandles på møder som nævnt i §§ 19-21, skal indeholde oplysning om konsekvenser for huslejen.
§ 23. Bestemmelserne i §§ 17-21 anvendes tilsvarende på almene ældreboliger, som ejes af kommuner, regioner eller selvejende institutioner, og på almene ungdomsboliger, som ejes af selvejende institutioner.
Kapitel 6 – Boligorganisationens afdelinger
§ 24. Almene boligafdelinger kan foruden boliger indeholde fællesfaciliteter, garager og carporte.
Stk. 2. Almene boligafdelinger må ikke indeholde institutioner, erhvervslokaler eller enkeltværelser, der er mærkede som familieboliger. Boligafdelinger, der har fået tilsagn om offentlig støtte til opførelse før den 1. januar 1992, eller som havde almennyttig status før denne dato, kan dog bibeholde eksisterende enkeltværelser, institutioner eller erhvervslokaler. Ejendomme med erhvervslokaler kan dog erhverves med henblik på omdannelse til almene afdelinger efter reglerne i bekendtgørelse om sideaktiviteter i almene boligorganisationer m.v.
Stk. 3. Servicearealer, jf. § 5, stk. 6, i lov om almene boliger m.v., er en særlig, almen afdeling. Kommunalbestyrelsen kan, når de almene ældreboliger, som servicearealer indrettes i umiddelbar tilknytning til, indrettes som bofællesskaber for senil demente, efter en konkret vurdering og under forudsætning af, at den nødvendige sikkerhed i brandmæssig henseende kan anses for opfyldt, dispensere fra Bygningsreglementets brandmæssige krav til byggeri i skel. Bestemmelsen i 2. pkt. tinglyses i henhold til byggelovens § 27.
Stk. 4. Boligorganisationen skal herudover oprette særlige, almene afdelinger for hver af følgende sideaktiviteter:
1) Administration af boliger og institutioner m.v., som ikke ejes af boligorganisationen eller af en afdeling (ekstern ejendomsadministration).
2) Udførelse af intern teknisk rådgivning og intern håndværksvirksomhed.
3) Indskud m.v. i andre virksomheder.
4) Ferieboliger for beboere og ansatte.
Stk. 5. Afdelinger, som udelukkende indeholder erhvervslejemål, har status som almene afdelinger, jf. dog stk. 6, 2. pkt.
Stk. 6. Boligorganisationen skal oprette ikke-almene afdelinger ved etablering af ustøttede private andelsboliger, jf. kapitel 11 b i lov om almene boliger m.v. Afdelinger med erhvervsarealer i henhold til § 3, stk. 1, i bekendtgørelse om sideaktiviteter i almene boligorganisationer m.v., har status som ikke-almene afdelinger.
§ 25. En almen administrationsorganisation kan ikke have boligafdelinger, bortset fra de boliger, som er nævnt i § 24, stk. 4, nr. 4, og stk. 6.
§ 26. En afdeling hæfter ikke for andre afdelingers eller for boligorganisationens forpligtelser.
Stk. 2. Boligorganisationen hæfter ikke for en afdelings forpligtelser, medmindre den har påtaget sig en sådan forpligtelse.
§ 27. Boligorganisationens øverste myndighed kan bestemme, at flere boligafdelinger, der ligger i samme kommune, skal sammenlægges til én afdeling.
Stk. 2. Sammenlægning af afdelinger skal godkendes på et afdelingsmøde i hver af de berørte afdelinger. Har boligorganisationen i forbindelse med opførelse af nybyggeri truffet beslutning om, at to eller flere byggeafsnit tilsammen skal udgøre én afdeling, kan denne beslutning dog ikke omgøres på et afdelingsmøde i en eller flere af de berørte nye afdelinger. Har boligorganisationen truffet beslutning om, at en nyetableret afdeling skal sammenlægges med en anden afdeling, kan denne beslutning ikke omgøres på et afdelingsmøde i de berørte afdelinger, hvis den nyetablerede afdeling består af mindre end 15 boliger.
Stk. 3. Bebyggelser, der består af få boliger, kan indgå i samme afdeling, uanset at de ligger i to eller flere kommuner.
Stk. 4. Boligorganisationen underretter kommunalbestyrelsen og Landsbyggefonden om sammenlægningen. Tilsvarende underrettes Udbetaling Danmark, hvis der i afdelingerne indestår statslån, statsgaranterede lån, eller hvis der ydes statslig ydelsesstøtte til afdelingerne.
§ 28. Boligorganisationens øverste myndighed kan beslutte, at en boligafdeling skal opdeles i to eller flere afdelinger. Beslutningen skal godkendes på et afdelingsmøde. § 27, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.
§ 29. Selvejende institutioner, der indeholder almene ældreboliger eller almene ungdomsboliger, kan kun have én boligafdeling.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 24, stk. 1-4, anvendes tilsvarende på almene ældreboliger, som ejes af selvejende institutioner.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 24, stk. 1, 2 og 4, anvendes tilsvarende på almene ungdomsboliger, som ejes af selvejende institutioner.
Kapitel 7 – Afdelingernes administration
§ 30. Boligorganisationens øverste myndighed beslutter, om afdelingerne helt eller delvist skal administreres af en forretningsfører, herunder af en almen administrationsorganisation.
Stk. 2. Boligorganisationen afholder udgifterne til afdelingernes administration. Antages en forretningsfører, betales denne af boligorganisationen.
Stk. 3. For administrationsaftaler med en ikke-almen administrator indgået den 1. januar 1999 og senere er det et krav, at der i aftalen sikres adgang for boligorganisationen til de oplysninger, som revisor finder nødvendige for udførelsen af sit hverv, jf. § 98, stk. 3.
§ 31. Afdelinger i drift betaler et administrationsbidrag til boligorganisationen for administrationen. Administrationsbidragets størrelse fastsættes af boligorganisationens bestyrelse, således at de samlede administrationsbidrag dækker boligorganisationens udgifter til driftsadministration, bortset fra eventuelle udgifter til byggesager, jf. § 33. Der kan ikke opkræves administrationsbidrag for administration, der dækkes af særskilte lovmæssige gebyrer.
Stk. 2. Ved beregningen af boligorganisationens udgifter til administration skal medtages udgifter til administrationslokaler, herunder et beløb til intern forrentning af den egenkapital, der er bundet i boligorganisationens administrationslokaler. Den interne rentesats skal på tidspunktet for budgettering svare til Danmarks Nationalbanks diskonto.
Stk. 3. Til dækning af den enkelte kommunes eller regions udgifter til administration af almene ældreboliger, der ikke administreres af en forretningsfører, kan kommunen eller regionen opkræve et administrationsbidrag, der svarer til de dokumenterede udgifter til driftsadministrationen.
§ 32. Administrationsbidraget kan enten fastsættes til et beløb, der er lige stort pr. lejemålsenhed i drift, eller det kan fastsættes efter reglerne i stk. 2 og 3.
Stk. 2. Administrationsbidraget kan fastsættes delt, således at der fastsættes et grundbidrag for en grundydelse og et tillægsbidrag for tillægsydelser. Grundydelsen skal omfatte en grundlæggende, forsvarlig administration. Tillægsydelser kan tilbydes til og vælges af afdelingerne. Grundbidraget skal fastsættes til et beløb, der er lige stort pr. lejemålsenhed.
Stk. 3. Grundbidraget kan dog uanset stk. 2 deles op i et fast bidrag, der fastsættes pr. afdeling, og et bidrag, der fastsættes pr. lejemålsenhed. Det faste bidrag pr. afdeling må ikke overstige udgifterne til budgettering og regnskabsaflæggelse.
Stk. 4. Ved beregning af administrationsbidrag skal anvendes følgende fordelingsnorm:
1) Pr. beboelseslejemål, herunder ungdomsboliger, enkeltværelser og bofællesskaber, beregnes 1 lejemålsenhed.
2) Pr. påbegyndt 60 m2 bruttoetageareal erhvervs- og institutionslejemål samt serviceareal beregnes 1 lejemålsenhed.
3) Pr. garage- eller carportlejemål beregnes 1/5 lejemålsenhed.
Stk. 5. Fælleslokaler, herunder fællesvaskerier, medregnes ikke ved beregning efter stk. 4.
§ 33. Afdelinger under opførelse betaler byggesagshonorar og bestyrelsesudgifter til boligorganisationen for byggesagsadministrationen.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for afdelinger i drift, hvori der gennemføres arbejder og aktiviteter efter reglerne i §§ 37 og 37 b i lov om almene boliger m.v., som medfører en huslejeforhøjelse.
Stk. 3. Der kan ikke opkræves byggesagshonorar og bestyrelsesudgifter i forbindelse med gennemførelse af andre arbejder end dem, der er nævnt i stk. 1 og 2. Er der tale om særligt omfattende og komplicerede vedligeholdelses- og fornyelsesarbejder, kan boligorganisationen dog med kommunalbestyrelsens godkendelse opkræve byggesagshonorar og bestyrelsesudgifter, jf. stk. 1.
§ 34. Reglerne i § 30, stk. 3, og §§ 31-33 anvendes tilsvarende i almene administrationsorganisationer. Uanset § 32, stk. 3, 1. pkt., kan der fastsættes forskellige grundbidrag for lejemålsenheder i de enkelte administrerede almene boligorganisationer.
§ 35. Bestemmelserne i § 30, § 31, stk. 1 og 2, § 32, stk. 1, 2, 4 og 5, og § 33 anvendes tilsvarende på almene ældreboliger, som ejes af kommuner, regioner og selvejende institutioner, og på almene ungdomsboliger, som ejes af selvejende institutioner.
Kapitel 8 – Egenkapital
§ 36. Almene boligorganisationers egenkapital udgøres af:
1) Midler i dispositionsfonden, jf. kapitel 10.
2) Eventuel arbejdskapital.
3) Garantikapital i almene garantiorganisationer og eventuelle medlemsindskud i almene boligorganisationer, som ikke er organiseret som garantiorganisationer.
Stk. 2. Administrationsorganisationers egenkapital udgøres af de midler, der er nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3. Herudover udgøres egenkapitalen af midler i en dispositionsfond, hvis administrationsorganisationen har besluttet at etablere en sådan, jf. § 40, stk. 2.
Kapitel 9 – Arbejdskapital
§ 37. I arbejdskapitalen indgår overskud fra boligorganisationens årsregnskab, der ikke medgår til dækning af underskud fra tidligere år samt særlige bidrag fra boligorganisationens afdelinger og fra boligorganisationer, som er medlem af en administrationsorganisation, jf. § 38, stk. 2.
Stk. 2. Arbejdskapitalen udgøres såvel af midler, der er bundet i boligorganisationens anlægsaktiver, som af likvide midler.
§ 38. Almene boligorganisationer kan beslutte, at boligorganisationens afdelinger skal indbetale bidrag til arbejdskapitalen. Bidragene kan årligt højst udgøre 144 kr. pr. lejemålsenhed, indtil arbejdskapitalen i likvide midler for boligorganisationen som helhed udgør 2.786 kr. pr. lejemålsenhed, jf. § 32, stk. 4. Hvis arbejdskapitalen overstiger dette beløb, ophører bidraget. Hvis arbejdskapitalen nedbringes under dette beløb, kan der på ny indbetales årlige bidrag. De nævnte beløb reguleres i overensstemmelse med det nettoprisindeks for april måned 2009 som basis, som Danmarks Statistik beregner. Reguleringen foretages én gang årligt, første gang med virkning for det regnskabsår, der følger nærmest efter offentliggørelsen af pristallet for april måned 2010.
Stk. 2. Boligorganisationer, som er medlem af en administrationsorganisation, kan beslutte, at afdelingernes bidrag til arbejdskapitalen helt eller delvist overføres til administrationsorganisationens arbejdskapital. Summen af administrationsorganisationens arbejdskapital pr. lejemålsenhed og medlemmets arbejdskapital pr. lejemålsenhed må ikke overstige det minimum for arbejdskapitalen, der er nævnt i stk. 1, 2. pkt.
§ 39. Boligorganisationen kan beslutte at overføre midler fra arbejdskapitalen til boligorganisationens dispositionsfond, såfremt arbejdskapitalen ikke herved kommer under det minimum, der er nævnt i § 38, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 2. Boligorganisationen kan beslutte at overføre midler fra arbejdskapitalen som tilskud til boligorganisationens afdelinger. For administrationsorganisationers vedkommende kan midlerne overføres til medlemmer, som er almene boligorganisationer, til videre fordeling blandt disses afdelinger. Boligorganisationen træffer samtidig beslutning om tilskuddets fordeling blandt afdelingerne.
Stk. 3. Tilskud i henhold til stk. 2 kan ikke ydes til de afdelinger, som er nævnt i § 24, stk. 4 og 6. Tilskud kan dog ydes til indskud i almene administrationsorganisationer og i godkendte byfornyelsesselskaber, jf. § 21 i bekendtgørelsen om sideaktiviteter i almene boligorganisationer m.v.
Kapitel 10 – Dispositionsfond og særlig henlæggelseskonto
§ 40. En almen boligorganisation skal foretage henlæggelser til en dispositionsfond i boligorganisationen.
Stk. 2. En administrationsorganisation kan beslutte at etablere en dispositionsfond. Beslutningen er gældende fra det kommende regnskabsår.
§ 41. I almene boligorganisationers dispositionsfond indgår følgende:
1) Særlige bidrag fra boligorganisationens afdelinger, jf. § 42.
2) Beløb, som boligorganisationen beslutter at overføre fra arbejdskapitalen, jf. § 39, stk. 1.
3) Likvide midler fra afdelinger, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte før den 1. januar 1999, eller er opført uden offentlig støtte, som fremkommer i forbindelse med udamortiserede prioriteter i afdelingerne.
4) Likvide midler fra afdelinger, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte i perioden fra den 1. januar 1999 til og med den 30. juni 2009, som fremkommer i forbindelse med låntagers betaling fra og med det 36. år efter låneoptagelsen.
5) Likvide midler fra afdelinger, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte i perioden fra den 1. januar 1999 til og med den 30. juni 2009, som fremkommer i forbindelse med, at låntagers betaling overstiger ydelserne på lånet til og med det 35. år efter låneoptagelsen.
6) Likvide midler fra afdelinger, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte efter den 30. juni 2009, som fremkommer i forbindelse med låntagers betaling fra og med det 41. år efter låneoptagelsen.
7) Likvide midler fra afdelinger, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte efter den 30. juni 2009, som fremkommer i forbindelse med, at låntagers betaling overstiger ydelserne på lånet til og med det 40. år efter låneoptagelsen.
8) Friværdi af boligorganisationens administrationsejendom samt nettoprovenu, der fremkommer i forbindelse med belåning af friværdien eller ved salg af ejendommen.
9) Nettoprovenu ved boligorganisationens optagelse af nye lån efter § 24 i lov om almene boliger m.v.
10) Nettoprovenu, som efter betaling af gæld, tilbagebetaling af beboerindskud med eventuelt indekstillæg samt tilbagebetaling af depositum, fremkommer ved likvidation af en afdeling eller afståelse af en del af en afdeling, jf. § 102, stk. 1, og § 104, stk. 1.
11) Nettoprovenu ved likvidation efter salg af en ikke-almen afdeling, der er opført med salg for øje, jf. § 102, stk. 2.
12) Forrentning af dispositionsfondens midler, jf. § 52, stk. 2.
13) Bidrag efter §§ 78 og 79 i lov om almene boliger m.v. til indskud i Landsbyggefonden.
14) Tilskud fra Landsbyggefonden efter § 90 i lov om almene boliger m.v. til overførsel til afdelingerne.
Stk. 2. 2/3 af de midler, der er nævnt i stk. 1, nr. 3, indbetales kvartalsvis til Landsbyggefondens landsdispositionsfond.
Stk. 3. 1/3 af de likvide midler, der er nævnt i stk. 1, nr. 4 og 6, indbetales kvartalsvis til Landsbyggefondens landsdispositionsfond.
Stk. 4. 1/3 af de likvide midler, der er nævnt i stk. 1, nr. 4 og 6, samt de likvide midler, der er nævnt i stk. 1, nr. 5, indbetales kvartalsvis til Landsbyggefondens nybyggerifond.
Stk. 5. De likvide midler, der er nævnt i stk. 1, nr. 7, indbetales kvartalsvis til staten.
Stk. 6. Landsbyggefonden kan med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens godkendelse fastsætte nærmere regler om indbetalingsgrundlaget efter stk. 2-4.
Stk. 7. I administrationsorganisationers dispositionsfond indgår de midler, som er nævnt i stk. 1, nr. 2, 8 og 12.
§ 42. Afdelingernes henlæggelser til dispositionsfonden skal årligt udgøre 544 kr. pr. lejemålsenhed, indtil fonden i likvide midler for boligorganisationen som helhed udgør 5.434 kr. pr. lejemålsenhed, jf. § 32, stk. 4. Hvis fondens saldo overstiger dette beløb, ophører de årlige henlæggelser. Hvis fondens saldo nedbringes under dette beløb, foretages på ny årlige henlæggelser. De nævnte beløb reguleres i overensstemmelse med det nettoprisindeks, som Danmarks Statistik beregner. Reguleringen sker med pristallet for april måned 2012 som basis. Reguleringen foretages én gang årligt, første gang med virkning for det regnskabsår, der følger nærmest efter offentliggørelsen af pristallet for april måned 2013.
§ 43. Dispositionsfonden dækker tab, herunder forbrugsafhængige udgifter, ved en almen boligafdelings drift, som skyldes lejeledighed. Dispositionsfonden dækker også den del af en afdelings tab ved fraflyttede lejeres manglende huslejebetaling eller manglende opfyldelse af istandsættelsesforpligtelsen, der ligger over 313 kr. pr. lejemålsenhed. Boligorganisationen kan vælge, at lade dispositionsfonden dække en afdelings mindre tab på sådanne udgifter, hvis det findes hensigtsmæssigt i forhold til midlerne i dispositionsfonden og den enkelte afdelings økonomi. Beløbet i 2. pkt. reguleres i overensstemmelse med det nettoprisindeks, som Danmarks Statistik beregner. Reguleringen sker med pristallet for april måned 2012 som basis. Reguleringen foretages én gang årligt, første gang med virkning for det regnskabsår, der følger nærmest efter offentliggørelsen af pristallet for april måned 2013. Dispositionsfonden dækker ikke udgifter til tab ved lejeledighed og tab som følge af fraflyttede lejeres manglende opfyldelse af istandsættelsesforpligtelsen, hvis udgifterne dækkes af kommunen efter § 54, stk. 4, § 59, stk. 1-3, § 62 eller § 63, stk. 3, i lov om almene boliger m.v. Hvis dispositionsfondens saldo herved kommer under 2/3 af det minimum pr. lejemålsenhed, som er nævnt i § 42, eller særlige forhold i øvrigt taler derfor, kan kommunalbestyrelsen godkende, at tabet helt eller delvist dækkes af afdelingen.
Stk. 2. Dispositionsfonden betaler endvidere indskud til kommunen ved genudlejning af kapitaltilskudslejligheder samt betaler tilskud til indeksregulering af beboerindskud for lejere, hvis boligoverenskomst eller lejeaftale er indgået inden den 1. april 1975.
Stk. 3. Ud over stk. 1 og 2 anvendes dispositionsfondens midler til sikring af, at boligorganisationens afdelinger til stadighed fremstår som tidssvarende, veldrevne og velfungerende bebyggelser ved støtte til fysiske, økonomiske og sociale tiltag i afdelingerne. Medgår midlerne til at nedsætte lejen i afdelingerne, skal den efterfølgende leje stå i rimeligt forhold til lejen i sammenlignelige boliger.
Stk. 4. Dispositionsfonden kan endvidere anvendes til boligorganisationen selv, såfremt midlerne medgår til at sikre boligorganisationens fortsatte beståen, til etablering af nye afdelinger og til dækning af ekstraordinære tab.
Stk. 5. Dispositionsfonden kan endelig afholde udgifter til dækning af normalistandsættelse ved fraflytning med fradrag af den overtagne del af normalistandsættelsen efter § 26 i lov om leje af almene boliger, hvis udlejer har opsagt lejeren efter § 85, stk. 1, nr. 1, i denne lov. Dispositionsfonden kan endvidere afholde boligorganisationens udgifter til dækning af flytteudgifter efter § 86, stk. 1, i denne lov.
Stk. 6. Dispositionsfondens midler kan ikke anvendes til
1) indskud i afdelinger som nævnt i § 24, stk. 4 og 6,
2) tilskud til finansiering af boligorganisationens edb-udstyr,
3) tilskud til finansiering af boligorganisationens administrationsejendom,
4) fremme af almindelige bygge- og boligformål,
5) indskud i godkendte byfornyelsesselskaber, eller
6) indskud i en almen administrationsorganisation.
Stk. 7. Finansiering af nybyggeri efter stk. 4, skal ske som udlån, der skal afdrages over højst 50 år. Udlån af midler til modernisering og forbedring skal afdrages over højst 30 år.
Stk. 8. Et nettoprovenu, jf. § 41, stk. 1, nr. 10, som stammer fra afhændelse af boliger som led i gennemførelse af en udviklingsplan, kan med transport-, bygnings- og boligministerens godkendelse anvendes til at yde tilskud ved boligorganisationens køb af grunde til etablering af almene boliger, jf. § 119 b og § 168a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.
Stk. 9. Et nettoprovenu, jf. § 41, stk. 1, nr. 10, som stammer fra afhændelse af boliger i et ghettoområde, kan anvendes som ommærkningsbidrag til nedsættelse af lejen i almene familieboliger, der er ommærket til almene ungdomsboliger og beliggende i et ghettoområde, jf. § 4, stk. 1, nr. 9 og 11, § 20, stk. 6, og § 61 a, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. Det er en betingelse for boligorganisationens tilsagn om ommærkningsbidrag efter 1. punktum, at ommærkningsbidraget højst udgør et beløb pr. kvadratmeter bruttoetageareal, som svarer til et ungdomsboligbidrag, jf. § 60 i bekendtgørelse om støtte til almene boliger m.v., og at lejen på tilsagnstidspunktet er højere end den sædvanlige leje for støttede ungdomsboliger. Udbetaling af ommærkningsbidrag forudsætter, at boligerne bebos af unge under uddannelse eller andre unge med socialt betinget behov.
§ 44. Udover anvendelse til de formål, som er nævnt i § 43, stk. 1-5, kan dispositionsfondens midler i forsvarligt omfang udlånes midlertidigt, hvis boligorganisationens økonomi eller likviditet ikke bringes i fare, og hvis boligorganisationen ikke afskæres fra i fornøden udstrækning at kunne støtte dens øvrige afdelinger.
Stk. 2. Udover udlån til boligorganisationen selv kan udlån kun ske til boligorganisationens almene afdelinger. I en administrationsorganisation kan udlån ske til organisationen selv samt til medlemmer og til disses boligafdelinger.
§ 45. På en særlig henlæggelseskonto for almene ældreboliger, ejet af en selvejende institution, en kommune eller en region indgår følgende:
1) Likvide midler fra ældreboliger, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte før den 1. januar 1999, som fremkommer i forbindelse med udamortiserede prioriteter i ældreboligerne.
2) Likvide midler fra ældreboliger, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte i perioden fra den 1. januar 1999 til og med den 30. juni 2009, som fremkommer i forbindelse med låntagers betaling fra og med det 36. år efter låneoptagelsen.
3) Likvide midler fra ældreboliger, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte i perioden fra den 1. januar 1999 til og med den 30. juni 2009, som fremkommer i forbindelse med, at låntagers betaling overstiger ydelserne på lånet til og med det 35. år efter låneoptagelsen.
4) Likvide midler fra ældreboliger, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte efter den 30. juni 2009, som fremkommer i forbindelse med låntagers betaling fra og med det 41. år efter låneoptagelsen.
5) Likvide midler fra ældreboliger, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte efter den 30. juni 2009, som fremkommer i forbindelse med, at låntagers betaling overstiger ydelserne på lånet til og med det 40. år efter låneoptagelsen.
Stk. 2. 2/3 af de likvide midler, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, indbetales kvartalsvis til Landsbyggefondens landsdispositionsfond.
Stk. 3. 1/3 af de likvide midler, der er nævnt i stk. 1, nr. 2 og 4, indbetales kvartalsvis til Landsbyggefondens landsdispositionsfond.
Stk. 4. 1/3 af de likvide midler, der er nævnt i stk. 1, nr. 2 og 4, samt de likvide midler, der er nævnt i stk. 1, nr. 3, indbetales kvartalsvis til Landsbyggefondens nybyggerifond.
Stk. 5. De likvide midler, der er nævnt i stk. 1, nr. 5, indbetales kvartalsvis til staten.
Stk. 6. Hvis lejen overstiger den sædvanlige leje for tilsvarende lejemål, kan lejen med Landsbyggefondens forudgående godkendelse nedsættes, og overførsel af likvide midler efter stk. 1, til henlæggelseskontoen kan tilsvarende helt eller delvist undlades for den del af de likvide midler, der ikke indbetales til Landsbyggefondens landsdispositionsfond og nybyggerifond eller til staten, jf. stk. 2-5.
Stk. 7. Landsbyggefonden kan med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens godkendelse fastsætte nærmere regler om indbetalingsgrundlaget efter stk. 2-5.
Stk. 8. Med eventuelle midler på henlæggelseskontoen dækkes tab ved driften, som skyldes lejeledighed. Med midlerne dækkes også tab ved driften som skyldes fraflyttede lejeres manglende huslejebetaling eller manglende opfyldelse af istandsættelsesforpligtelsen. Henlæggelseskontoen dækker ikke tab, som skyldes lejeledighed eller fraflyttede lejeres manglende opfyldelse af istandsættelsesforpligtelsen, hvis tabet dækkes af kommunen efter § 57, stk. 1 eller 2, eller § 58 i lov om almene boliger m.v.
Stk. 9. Bestemmelserne i § 43, stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse på de midler, der indgår på den særlige henlæggelseskonto som nævnt i stk. 1.
§ 46. På en særlig henlæggelseskonto for almene ungdomsboliger, ejet af en selvejende institution, indgår følgende:
1) Likvide midler fra ungdomsboliger, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte før den 1. juli 2009, der fremkommer i forbindelse med låntagers betaling fra og med det 36. år efter optagelsen af prioritetslån.
2) Likvide midler fra ungdomsboliger, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte før den 1. juli 2009, der fremkommer i forbindelse med, at låntagers betaling til og med det 35. år efter optagelsen af prioritetslån overstiger ydelserne på lånet.
3) Likvide midler fra ungdomsboliger, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte efter den 30. juni 2009, som fremkommer i forbindelse med låntagers betaling fra og med det 41. år efter låneoptagelsen.
4) Likvide midler fra ungdomsboliger, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte efter den 30. juni 2009, som fremkommer i forbindelse med, at låntagers betaling overstiger ydelserne på lånet til og med det 40. år efter låneoptagelsen.
Stk. 2. 1/3 af de likvide midler, der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 3, indbetales kvartalsvis til Landsbyggefondens landsdispositionsfond.
Stk. 3. 1/3 af de likvide midler, der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 3, samt de likvide midler, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, indbetales kvartalsvis til Landsbyggefondens nybyggerifond.
Stk. 4. De likvide midler, der er nævnt i stk. 1, nr. 4, indbetales kvartalsvis til staten.
Stk. 5. Hvis lejen overstiger den sædvanlige leje for tilsvarende lejemål, kan lejen med Landsbyggefondens forudgående godkendelse nedsættes, og overførsel af likvide midler efter stk. 1 til henlæggelseskontoen kan tilsvarende helt eller delvist undlades for den del af de likvide midler, der ikke indbetales til Landsbyggefondens landsdispositionsfond og nybyggerifond eller til staten, jf. stk. 2 og 4.
Stk. 6. Landsbyggefonden kan med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens godkendelse fastsætte nærmere regler om indbetalingsgrundlaget efter stk. 2 og 5.
Stk. 7. Med eventuelle midler på henlæggelseskontoen dækkes tab ved driften, som skyldes lejeledighed. Med midlerne dækkes også tab ved driften som skyldes fraflyttede lejeres manglende huslejebetaling eller manglende opfyldelse af istandsættelsesforpligtelsen. Henlæggelseskontoen dækker ikke tab, som skyldes lejeledighed eller fraflyttede lejeres manglende opfyldelse af istandsættelsesforpligtelsen, hvis tabet dækkes af kommunen eller universitetet efter § 53 a i lov om almene boliger m.v.
Stk. 8. Bestemmelserne i § 43, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse på de midler, der indgår på den særlige henlæggelseskonto som nævnt i stk. 1.
Kapitel 11 – Udamortisering
§ 47. Ved udamortisering af prioritetslån eller andre lån, der har været optaget til finansiering af anskaffelsessummen i almene boliger, jf. § 48, nedsættes lejen ikke, jf. dog stk. 2, og likvide midler, der fremkommer som følge heraf, overføres for almene boligafdelinger kontant til dispositionsfonden og for almene ældreboliger, ejet af en selvejende institution, en kommune eller en region, og selvejende almene ungdomsboliger til henlæggelseskontoen.
Stk. 2. Hvis lejen overstiger den sædvanlige leje for tilsvarende lejemål, kan lejen med Landsbyggefondens godkendelse efter indstilling fra kommunalbestyrelsen nedsættes, og overførsel efter stk. 1 kan tilsvarende helt eller delvis undlades for den del af de likvide midler, der ikke indbetales til Landsbyggefondens landsdispositionsfond, nybyggerifond eller til staten.
§ 48. Ved anskaffelsessummen forstås den oprindelige, totale, faktiske anskaffelsessum, selv om denne overstiger den anskaffelsessum, der er endeligt godkendt af kommunalbestyrelsen efter byggeriets færdiggørelse, med tillæg af eventuelt indskud til kreditinstitutterne samt eventuelt kurstab.
Stk. 2. Udgiften til senere foretagne tilbygninger, moderniseringer og forbedringer opgjort som i stk. 1, skal tillægges anskaffelsessummen, hvis udgiften på tilbygnings-, moderniserings- eller forbedringstidspunktet er eller kunne have været belånt på samme vilkår i relation til lånegrænser og løbetid, som gælder for prioritering af nybyggeri efter realkreditlovens regler.
Kapitel 12 – Kapitalforvaltning
§ 49. Boligorganisationen skal forvalte boligorganisationens og dens afdelingers midler bedst muligt under hensyntagen til størst mulig sikkerhed og bedst mulig forrentning.
Stk. 2. Boligorganisationen skal fastlægge en investeringsstrategi, der indeholder retningslinjer for placering af boligorganisationens og dens afdelingers midler. Strategien skal godkendes af boligorganisationens bestyrelse.
Stk. 3. Strategien skal fremme en ansvarlig og hensigtsmæssig kapitalforvaltning, herunder opstille retningslinjer vedrørende investeringers afkast, risiko og bæredygtighed. Der skal som led i strategien udarbejdes prognoser for den forventede opsparing, herunder for afdelingsmidler i en mindst 20-årig periode.
Stk. 4. Strategien skal indsendes til den tilsynsførende kommunalbestyrelse og Landsbyggefonden på forlangende fra disse.
Stk. 5. Landsbyggefonden tilser, at strategien nævnt i stk. 2 og boligorganisationens forvaltning af strategien lever op til gældende regler, og indbringer tvister med boligorganisationen herom for tilsynskommunen.
§ 50. Der etableres fælles forvaltning af afdelingernes midler. Der etableres dog separat forvaltning af midler tilhørende afdelinger, der ikke er solvente, eller når særlige grunde taler derfor. Ved fælles forvaltning oprettes samlede bank- og depotbeholdninger for afdelingerne. Ved separat forvaltning oprettes bank- og depotbeholdninger for hver afdeling.
Stk. 2. Boligorganisationens midler kan ikke indgå i fælles forvaltning med dens afdelingers midler.
Stk. 3. Midler, der er anbragt i en ejendom uden almen status, kan ikke indgå i fælles forvaltning.
Stk. 4. Midler tilhørende en boligorganisation eller dens afdelinger kan ikke indgå i fælles forvaltning med andre midler, herunder midler, der tilhører andre almene boligorganisationer.
Stk. 5. Uanset stk. 4 kan der dog etableres fælles forvaltning i følgende tilfælde:
1) En almen administrationsorganisation og dens medlemmers midler kan indgå i en fælles forvaltning af organisationsmidler.
2) En almen administrationsorganisations medlemmers afdelingsmidler kan indgå i en fælles forvaltning af afdelingsmidler.
3) En boligorganisations afdelingsmidler kan indgå i en fælles forvaltning hos en advokat efter reglerne om klientkonti.
4) Flere boligorganisationers egne midler eller flere boligorganisationers afdelingsmidler kan indgå i en fælles forvaltning, hvis bankkontoen og depotkontoen lyder på samtlige deltagende boligorganisationers navne og kun på disse, og under opfyldelse af særlige revisionsmæssige krav stillet af Landsbyggefonden. Organisationsmidler og afdelingsmidler skal forvaltes separat. En fælles forvaltningsordning med flere boligorganisationer skal anmeldes til Landsbyggefonden inden dens iværksættelse og skal overholde fondens regler om garantiordning for afdelingsmidler, jf. § 88, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.
§ 51. Dispositionsfondens og afdelingernes midler skal være anbragt således, at de kan påregnes rettidigt at kunne gøres likvide til anvendelse efter deres formål. Kassebeholdningen må ikke overstige afdelingens behov for løbende at kunne afholde sine udgifter.
Stk. 2. Likvid arbejdskapital, som ikke indgår i kassebeholdningen, likvide midler i dispositionsfonden samt afdelingsmidler skal, jf. dog stk. 3 og 7-8, placeres i et eller flere af følgende aktiver udstedt i danske kroner eller euro:
1) I indlån i pengeinstitutter, som har vedtægtsmæssigt hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
2) I realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer og andre obligationer, som frembyder en tilsvarende sikkerhed, idet værdipapirerne skal være udstedt i og optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
3) I obligationer eller gældsbreve udstedt eller garanteret af stater eller regionale eller lokale myndigheder med skatteudskrivningsret inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
4) I afdelinger i UCITS med vedtægtsmæssigt hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område når disse afdelinger alene placerer midlerne som anført i nr.1-3. Hvis midlerne anbringes i afdelinger af en UCITS, der administreres af et foreningsejet investeringsforvaltningsselskab, kan disse afdelingers midler dog i fornødent omfang placeres som aktier i investeringsforvaltningsselskabet. Ved en UCITS forstås et investeringsinstitut, som omfattes af § 2, nr. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.
Stk. 3. Uanset stk. 2 kan afdelingernes midler placeres i UCITS eller forvaltningsordninger, som investerer en andel af midlerne i noterede aktier og virksomhedsobligationer samt i finansielle instrumenter til at afdække kursrisici. Den i 1. pkt. anførte andel må højst udgøre 30 pct. af afdelingsmidlerne i en boligorganisation. Ved opgørelse af andelen ses bort fra anvendelse efter stk. 7-8. Der foretages om nødvendigt korrektion af den faktiske andel i forbindelse med den årlige regnskabsafslutning med henblik på overholdelse af det i 2. pkt. nævnte maksimum.
Stk. 4. Placering af midler efter stk. 3 kan alene ske, når en af følgende betingelser er opfyldt:
1) Midlerne placeres i afdelinger i UCITS med vedtægtsmæssigt hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
2) Midlerne placeres i en forvaltningsordning, som varetages af et pengeinstitut, som er godkendt til at udøve virksomhed som værdipapirhandler og fondsmæglerselskab. Pengeinstituttet skal være godkendt af Landsbyggefonden til at varetage kapitalforvaltning af afdelingsmidler, og Landsbyggefonden skal have indgået en rammeaftale med pengeinstituttet om kapitalforvaltningen, idet Landsbyggefonden forhandler aftalevilkårene på vegne af boligorganisationerne. Hvis en boligorganisation ønsker at gøre brug af en forvaltningsordning skal boligorganisationen bemyndige Landsbyggefonden til at indgå en aftale herom på boligorganisationens vegne.
Stk. 5. Ved placering af midler efter stk. 3 skal boligorganisationen sikre en begrænsning af omkostningerne og en afbalanceret eksponering på forskellige kategorier og lande. Der kan anvendes anerkendte metoder og standarder til sikring af hensyn til investeringernes bæredygtighed.
Stk. 6. Placering af midler efter stk. 3 skal første gang anmeldes til Landsbyggefonden, og skal overholde fondens regler om garantiordning for afdelingsmidler, jf. § 88, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.
Stk. 7. En afdelings midler kan udlånes til boligorganisationens andre almene afdelinger. Boligorganisationen skal indestå for, at der er uomtvistelig god sikkerhed for midlerne, og at de kan frigøres med kort varsel. Udlån må ikke ske til afdelinger med opsamlede driftsunderskud, der skyldes udlejningsvanskeligheder, eller til afdelinger, hvor udlejningsvanskeligheder forventes. Det samme gælder for udlån fra en boligorganisation til en anden boligorganisation gennem en administrationsorganisation, hvor begge boligorganisationer er medlemmer.
Stk. 8. En afdelings midler kan lånes af afdelingen selv.
Stk. 9. Lån af afdelingsmidler skal afdrages over højst 10 år. Dog afdrages lån til forbedringer efter § 37 b, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. over højst 30 år.
§ 52. Afdelingsmidler i fælles forvaltning skal forrentes med en procentsats, der svarer til det faktisk opnåede afkast på de samlede fællesforvaltede midler.
Stk. 2. Dispositionsfondens midler skal mindst forrentes med en rentesats svarende til Danmarks Nationalbanks diskonto minus 2 pct.-point. Dette gælder dog ikke udlån til imødegåelse af tab i boligorganisationens afdelinger eller ekstraordinære tab i boligorganisationen. Udlån til boligorganisationen ud over § 43, stk. 4, forrentes med normal bankrente for tilsvarende type lån.
Stk. 3. Udlån fra boligorganisationen til en afdeling kan højst forrentes med en rentesats svarende til Danmarks Nationalbanks diskonto plus 1 pct.-point.
Stk. 4. Reglerne i stk. 2 og 3 gælder ikke for udlån til de afdelinger, som er nævnt i § 24, stk. 4 og 6. Udlån til disse afdelinger skal forrentes med normal bankrente for tilsvarende type lån.
Stk. 5. Ved lån af en afdelings egne midler, jf. § 51, stk. 8, skal afdelingen dække boligorganisationens omkostninger i forbindelse med lånetransaktionen.
Stk. 6. Renteberegning efter stk. 1-4 skal ske efter sædvanlige beregningsprincipper. Grundlaget for beregningen kan opgøres dag til dag og skal mindst opgøres måned til måned, primo, medio eller ultimo.
§ 53. Bestemmelserne i § 49, stk. 1, og § 51, stk. 1 og 2, anvendes tilsvarende på selvejende institutioner, som indeholder almene ældreboliger eller almene ungdomsboliger.
Kapitel 13 – Beboerindskud og depositum
§ 54. Til delvis finansiering af en afdeling betaler de lejere, der får bolig i afdelingen, et beboerindskud, jf. § 45 i lov om leje af almene boliger. Beboerindskuddet indgår i afdelingens formue som ansvarlig kapital.
Stk. 2. Ved den første udlejning af en afdeling kan beboerindskuddet fastsættes foreløbigt. Den endelige fastsættelse af beboerindskuddet sker, når byggeregnskabet for afdelingen er afsluttet og beregnes på grundlag af anskaffelsessummen og boligernes indbyrdes brugsværdi. Eventuelle forhøjelser af beboerindskuddet efter reglen i 2. pkt. sker med 3 måneders varsel.
Stk. 3. Boligorganisationens bestyrelse bestemmer, om afdelingens ejendomsfunktionærer skal betale indskud ved indflytning i afdelingen.
Stk. 4. Der betales ikke beboerindskud for enkeltværelser, der er mærket som almene familieboliger og for blandede lejemål, jf. § 2 i lov om leje af almene boliger.
§ 55. Ved indgåelse af lejemål, hvor der ikke opkræves beboerindskud efter reglerne i § 54, kan den almene boligorganisation i stedet kræve depositum svarende til indtil 3 måneders leje.
§ 56. Når en lejers rettigheder vedrørende en bolig ophører, tilbagebetaler den almene boligorganisation det indbetalte beboerindskud eller depositum.
Stk. 2. Boligorganisationen kan foretage modregning i det beløb, der er nævnt i stk. 1, for lejerens forpligtelser overfor den almene boligorganisation eller afdelingen, herunder for eventuelle udgifter til det lejedes kontraktmæssige istandsættelse ved fraflytningen.
Stk. 3. En lejer kan ikke modregne fordringer på afdelingen, andre afdelinger eller den almene boligorganisation i sin forpligtelse til at betale beboerindskud.
§ 57. Hvis det oprindelige beboerindskud med tillæg af eventuelle senere forhøjelser, herunder indeksbeløb efter § 112 i lov om leje af almene boliger, væsentligt overstiger indskuddet for boliger af tilsvarende kvalitet, udstyr m.v. i nyt byggeri, kan den almene boligorganisation ved genudlejning af boligen nedsætte indskuddet. Sådan nedsættelse kan ske i det omfang, det skønnes nødvendigt for at imødegå udlejningsvanskeligheder.
Stk. 2. De nødvendige midler til eventuel nedsættelse af beboerindskud efter stk. 1 tilvejebringes af de enkelte afdelinger ved årlige henlæggelser på driftsbudgettet. Hvis den almene boligorganisations dispositionsfond har en størrelse, der passer til boligorganisationens virksomhed, vil midler fra fonden i rimeligt omfang kunne stilles til rådighed for afdelingerne til dette formål.
§ 58. Må det antages, at indestående beboerindskud eller depositum ikke vil kunne dække lejernes forpligtelser overfor afdelingen, herunder udgifter i forbindelse med det lejedes fraflytning, kan den almene boligorganisation forhøje indskuddet eller depositummet med virkning for nye lejere. Forhøjelsen forudsætter kommunalbestyrelsens godkendelse, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Forhøjelsen af beboerindskuddet kan gennemføres uden kommunalbestyrelsens godkendelse, hvis indskuddet efter forhøjelsen ikke overstiger 200 kr. pr. m². Det nævnte beløb, som er opgjort i 2008-niveau, reguleres én gang årligt efter udviklingen i Danmark Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
§ 59. Kommunalbestyrelsen kan for at imødegå udlejningsvanskeligheder yde garanti for optagelse af lån, der anvendes til nedsættelse af beboerindskud i tidligere lette kollektivboliger, jf. § 73, stk. 2 og 3, i lov om almene boliger m.v.
Stk. 2. Lånet kan ydes med henblik på at nedbringe beboerindskuddet til minimalt 2 pct. af den endeligt godkendte anskaffelsessum ved byggeriets opførelse.
Stk. 3. Meddeler kommunalbestyrelsen garanti for optagelse af lån, jf. stk. 1, giver denne samtidig meddelelse herom til Udbetaling Danmark.
Stk. 4. Det beløb, hvormed beboerindskuddet nedsættes, udbetales til den pågældende lejer fra det tidspunkt, hvor det nye lån optages. Hvis lejeren har modtaget lån efter lov om individuel boligstøtte til betaling af beboerindskuddet, udbetales beløbet dog til långiver.
Stk. 5. Ydelsesstøtte efter § 73, stk. 3, i lov om almene boliger m.v., udbetales fra det tidspunkt, hvor lånet hjemtages.
§ 60. Uenighed om tilbagebetaling af beboerindskud eller depositum afgøres af beboerklagenævnet, jf. § 50 i lov om leje af almene boliger.
§ 61. Bestemmelserne i § 54, stk. 1 og 2, § 56, § 58, stk. 1, 1. pkt., og § 60 anvendes tilsvarende på almene ældreboliger, som ejes af kommuner eller regioner.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 54, §§ 56-58 og § 60 anvendes tilsvarende på almene ældreboliger og almene ungdomsboliger, som ejes af selvejende institutioner.
Kapitel 14 – Henlæggelser og vedligeholdelse
§ 62. I afdelinger, der ikke er omfattet af Byggeskadefonden, jf. § 151 i lov om almene boliger m.v., skal der én gang årligt foretages en gennemgang af ejendommens vedligeholdelsestilstand. Gennemgangen omfatter ikke de enkelte lejemål indvendigt. På baggrund af gennemgangen udarbejdes en rapport om ejendommens vedligeholdelsestilstand.
Stk. 2. I afdelinger, der er omfattet af Byggeskadefonden, jf. § 151 i lov om almene boliger m.v., gælder reglerne i bekendtgørelse om bygningsdrift.
§ 63. Boligorganisationens afdelinger skal årligt henlægge passende beløb til følgende:
1) Fornyelse af tekniske installationer.
2) Hovedistandsættelse af afdelingernes ejendomme.
Stk. 2. Boligorganisationens bestyrelse kan dog uanset stk. 1, beslutte, at en afdeling skal henlægge samlet til planlagt og periodisk vedligeholdelse af bygningsdele og installationer.
Stk. 3. Henlæggelsernes størrelse efter stk. 1 og 2 fastsættes på baggrund af en vedligeholdelses- og fornyelsesplan, der pr. 1. januar 2018 omfatter mindst de kommende 15 år, pr. 1. januar 2020 omfatter mindst de kommende 20 år, pr. 1. januar 2022 omfatter mindst de kommende 25 år og pr. 1. januar 2024 omfatter mindst de kommende 30 år. Beløbsstørrelsen fastsættes efter en vurdering af bygningsdelens og installationernes anskaffelsespris på tidspunktet for genanskaffelsen.
Stk. 4. Landsbyggefonden kan med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens godkendelse bestemme, at den vedligeholdelses- og fornyelsesplan, der er nævnt i stk. 3, skal udformes i overensstemmelse med et klassifikationssystem for forvaltning.
§ 64. Den rapport om ejendommens tilstand, der er nævnt i § 62, stk. 1, og den vedligeholdelses- og fornyelsesplan, der er nævnt i § 63, stk. 3, skal hvert 5. år granskes af en ekstern uvildig byggesagkyndig med henblik på at vurdere, om rapport og plan er retvisende og omfatter de nødvendige aktiviteter.
§ 65. Boligorganisationens afdelinger skal årligt henlægge passende beløb til følgende:
1) Istandsættelse af lejlighederne ved fraflytning eller betaling af et normalistandsættelsesbeløb, i det omfang udgifterne hertil ikke påhviler fraflyttende lejere i afdelinger med vedligeholdelsesordning efter § 26 i lov om leje af almene boliger.
2) Indvendig vedligeholdelse af lejlighederne i afdelinger med vedligeholdelsesordning efter § 27 i lov om leje af almene boliger.
3) Istandsættelse af lejlighederne ved fraflytning i afdelinger med vedligeholdelsesordning efter § 27 i lov om leje af almene boliger.
4) Tab ved lejeledighed og fraflytninger i det omfang, tabet skal dækkes af afdelingen, jf. § 43, stk. 1, 6. pkt.
Stk. 2. Herudover kan boligorganisationens afdelinger henlægge passende beløb til nedsættelse af beboerindskud, jf. § 57.
§ 66. De afdelinger, som er nævnt i § 24, stk. 4, foretager årligt passende henlæggelser til konsolidering af afdelingens økonomi.
§ 67. Henlagte midler kan ikke anvendes til andre formål end dem, de er henlagt til, medmindre formålet er bortfaldet. Midlerne kan dog udlånes efter reglerne i § 51.
Stk. 2. Der kan ikke henlægges til moderniserings- og forbedringsarbejder.
§ 68. Bestemmelserne i §§ 62-65 og 67 anvendes tilsvarende på almene ældreboliger og almene ungdomsboliger, som ejes af selvejende institutioner.
Kapitel 15 – Budgetlægning
§ 69. Driftsbudget for den almene boligorganisation og for hver enkelt afdeling skal udarbejdes så betids, at eventuelle lejeforhøjelser kan træde i kraft ved regnskabsårets begyndelse. Driftsbudget for almene ældreboliger, som ejes af kommuner, regioner eller selvejende institutioner, eller almene ungdomsboliger, som ejes af selvejende institutioner, skal udarbejdes så betids, at eventuelle lejeforhøjelser kan træde i kraft ved regnskabsårets begyndelse.
Stk. 2. I driftsbudgettet for en afdeling af en almen boligorganisation eller en selvejende institution skal lejen for afdelingens boliger og øvrige lokaler være fastsat således, at der er balance mellem samtlige udgifter og indtægter i afdelingen, jf. § 79, stk. 1. I driftsbudgettet for almene ældreboliger, som ejes af kommuner eller regioner, der udarbejdes efter de regler, der gælder for kommuner og regioner, skal lejen være fastsat således, at der er balance mellem samtlige udgifter og indtægter i afdelingen, jf. § 79, stk. 1.
Stk. 3. Eventuelle underfinansieringer skal budgetteres afviklet over højst 10 år. Eventuelle indeståender på afdelingernes resultatkonto, jf. § 77, skal budgetteres afviklet over højst 3 år. Skønnes det påkrævet for boligernes videreførelse, kan en negativ saldo dog afvikles over højst 10 år. Eventuelle underskud ved en afdelings drift, der skyldes, at udbetaling af den endelige belåning i forbindelse med nybyggeri eller renovering som følge af overgang til digital tinglysning væsentligt overskrider byggeriets skæringsdag, kan dog budgetteres afviklet over højst 20 år.
Stk. 4. Underskud på den almene boligorganisations drift skal budgetteres afviklet i det nærmest følgende regnskabsår.
§ 70. Der skal ikke udarbejdes særskilt budget, hvis en beboergruppe i en afdeling i medfør af § 34, stk. 6, i lov om almene boliger m.v. træffer beslutninger, som kun vedrører en del af afdelingen.
§ 71. Bestemmelserne i § 69, stk. 3 og 4, og § 70 anvendes tilsvarende på almene ældreboliger, som ejes af kommuner, regioner eller selvejende institutioner, og på almene ungdomsboliger, som ejes af selvejende institutioner.
Kapitel 16 – Regnskabsaflæggelse
§ 72. Særskilte årsregnskaber for den almene boligorganisation og dens enkelte afdelinger, herunder de afdelinger, der er nævnt i § 24, stk. 4, skal opstilles i overensstemmelse med de kontoplaner med spørgeskemaer for boligorganisationen og afdelinger, der er optaget som bilag til bekendtgørelsen. En almen administrationsorganisation skal opstille årsregnskabet i overensstemmelse med kontoplan for de almene boligorganisationer og spørgeskema for de almene administrationsorganisationer.
Stk. 2. For afdelinger under opførelse udarbejdes særskilt balance.
§ 73. I tilslutning til regnskabet afgiver den almene boligorganisations bestyrelse en årsberetning, hvori nærmere redegøres for den økonomiske udvikling samt den udøvede økonomistyring og egenkontrol i boligorganisationen og dens afdelinger i regnskabsåret. Herunder redegøres for:
1) Eventuelle særlige økonomiske problemer i boligorganisationen og dens afdelinger, og de foranstaltninger, der er eller påtænkes iværksat til imødegåelse heraf.
2) Den udøvede økonomistyring, herunder eventuelt ændret ledelsesinformation.
3) Den gennemførte egenkontrol, herunder de omfattede forretningsområder, undersøgelser og foranstaltninger.
4) De fastsatte 4-årige mål for hver afdelings samlede driftsudgifter, jf. § 13, stk. 6.
5) Forhold, som revisor måtte have påtalt.
§ 74. Regnskabet for den almene boligorganisation og samtlige afdelingsregnskaber bilagt bestyrelsens årsberetning og udskrift af revisionsprotokollen indsendes inden 6 måneder efter regnskabsårets afslutning til den tilsynsførende kommunalbestyrelse, jf. kapitel 21, samt til Landsbyggefonden, jf. stk. 4. Ligger en afdeling i en anden kommune end den tilsynsførende for boligorganisationen, indsendes regnskabet for den pågældende afdeling samt for boligorganisationen bilagt bestyrelsens årsberetning og udskrift af revisionsprotokollen tillige til denne kommunalbestyrelse.
Stk. 2. En almen administrationsorganisations regnskab indsendes til organisationens hjemstedskommune, jf. § 111, stk. 2.
Stk. 3. Regnskaberne for de afdelinger, som er nævnt i § 24, stk. 4 og 6, indsendes til boligorganisationens hjemstedskommune, jf. § 111, stk. 2.
Stk. 4. Regnskaber skal indsendes til Landsbyggefonden efter stk. 1, i en edb-baseret form efter retningslinjer, der fastlægges af Landsbyggefonden. Foreløbig indsendelse sker inden 5 måneder efter regnskabsårets afslutning med mulighed for rettelser inden for yderligere 1 måned. Retningslinjerne skal godkendes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Stk. 5. Den tilsynsførende kommunalbestyrelse kan stille krav om, at de edb-baserede regnskaber efter stk. 4 samtidig fremsendes til kommunalbestyrelsen.
Stk. 6. Regnskabsoplysningerne kan videregives til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til statistiske formål.
§ 75. Regnskabet for den almene boligorganisations og afdelingernes aktiver og passiver, den økonomiske stilling og resultat skal give et retvisende billede på grundlag af god regnskabsskik for almene boligorganisationer.
Stk. 2. Reglerne i årsregnskabsloven anvendes alene i det omfang, lov om almene boliger m.v. eller bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. med bilag ikke fastsætter regler. Værdiansættelsen af afdelingernes ejendomme sker efter § 48. Ved varig værdiforøgelse af boligorganisationens administrationsejendom skal ejendommen opskrives.
Stk. 3. Afdelingsmidler i fælles forvaltning og boligorganisationens øvrige kortfristede gæld skal i boligorganisationens balance til stadighed være fuldt ud modsvaret af likvide beholdninger, obligationer eller lignende og udlån til afdelinger.
Stk. 4. Lån inkl. låneomkostninger til frikøb af en tinglyst tilbagekøbsklausul, der påhviler en afdeling, der er oprettet før den 1. juli 2000, kan optages i afdelingsbalancen med anskaffelsessummen til afvikling over lånets løbetid.
§ 76. Udgifter til prioritetsydelser skal medtages i regnskabet for det år, som ydelserne vedrører.
Stk. 2. Hvis en afdeling i det regnskabsår, der er påbegyndt i 1993, ikke har medtaget prioritetsydelser som anført i stk. 1, kan ydelserne, indtil lånet er udamortiseret, fortsat konteres i det regnskabsår, hvori de forfalder. Anvendelse af reglen i 1. pkt. forudsætter, at konteringen ikke er sket efter stk. 1.
Stk. 3. Konverteres lån, der er omfattet af stk. 2, og forekommer der i den forbindelse i et regnskabsår 5 terminer, kan en eventuel ekstra termin overføres til det efterfølgende regnskabsår. Overførsel kan finde sted, indtil lånet er udamortiseret.
§ 77. Overskud ved en afdelings drift skal anvendes til dækning af underfinansiering eller til dækning af eventuelt underskud på resultatkontoen, jf. § 69.
Stk. 2. Overskud udover det overskud, der er nævnt i stk. 1, og underskud ved en afdelings drift overføres til en resultatkonto, jf. § 69. Tilsvarende gælder for almene ældreboliger, der tilhører en kommune eller en region.
Stk. 3. Overskud, som skyldes, at de faktiske udgifter til låneydelser (beboerbetalinger) på realkreditlån er mindre end de budgetterede udgifter, kan dog uanset stk. 1 og 2 overføres til en fælles reguleringskonto. Det samme gælder overskud, som følge af, at der ikke betales ydelse på realkreditlånet de første 3 måneder efter låneoptagelsen.
§ 78. Regnskabsaflæggelsen for kommunale og regionale almene ældreboliger skal ske efter regler, der fastsættes af henholdsvis kommunalbestyrelsen og regionsrådet.
Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 72 og 73, § 74, stk. 1, 1. pkt., og stk. 4-6, § 75, stk. 1 og stk. 2, 1. og 2. pkt., samt §§ 76 og 77 anvendes tilsvarende på almene ældreboliger eller almene ungdomsboliger, som ejes af selvejende institutioner.
Kapitel 17 – Lejefastsættelse m.v.
§ 79. Lejen for en afdelings boliger og øvrige lokaler skal være fastsat således, at den sammen med afdelingens eventuelle øvrige indtægter er tilstrækkelig til at dække alle afdelingens påregnelige driftsudgifter, herunder udgifter til foreskrevne bidrag og påkrævede henlæggelser.
Stk. 2. Ved en afdelings ibrugtagelse indsendes ansøgning om godkendelse af lejen og fordeling heraf på de enkelte boliglejemål til kommunalbestyrelsen senest samtidig med, at udlejningen påbegyndes.
Stk. 3. Ved den første udlejning af en afdeling kan lejen fastsættes foreløbigt. Den endelige fastsættelse af lejen sker, når byggeudgiften er opgjort, og den endelige finansiering er foretaget. Den foreløbige leje og forhøjelse af denne skal ligeledes godkendes af kommunalbestyrelsen. Eventuelle forhøjelser af lejen efter reglen i 2. pkt. sker med 3 måneders varsel.
Stk. 4. Ansøgning om godkendelse af lejeforhøjelser som følge af rimelige moderniseringsarbejder, kollektive anlæg, ekstraordinære renoveringsarbejder, udbedring af byggeskader og gennemførelse af bygningsændringer m.v. efter § 37 i lov om almene boliger m.v., indsendes til kommunalbestyrelsen, forinden arbejdet igangsættes. Overstiger lejeforhøjelsen inden for et regnskabsår ikke 5 pct. af lejen, kan forhøjelsen dog gennemføres uden kommunalbestyrelsens godkendelse.
§ 80. Boliglejen skal fordeles på afdelingens boliger under hensyn til disses indbyrdes brugsværdi. Lejen for en almen familiebolig, der har status som inklusionsbolig, skal nedsættes med et beløb svarende til det tilskud, der ydes i henhold til § 98 c, stk. 2, nr. 2, i lov om almene boliger m.v. Lejen for en almen familiebolig, som har fået tilskud til midlertidig nedsættelse af huslejen efter § 98 f, stk. 5, i lov om almene boliger m.v., skal nedsættes med et beløb svarende til tilskuddet. Lejen for hus eller husrum, der anvendes til andet end beboelse, fastsættes til den leje, der er sædvanlig for tilsvarende lejemål i kvarteret eller kommunen med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand.
Stk. 2. Ved sammenlægning af afdelinger, jf. § 27, tilpasses lejen under hensyntagen til boligernes indbyrdes værdi over en årrække på højst 10 år. Lejeforskelle, der skyldes forskellige kapitaludgifter i de tidligere afdelinger, kan dog opretholdes.
Stk. 3. Lejen for almene ungdomsboliger, almene ældreboliger, bofællesskaber og byfornyede ejendomme, der er integreret i en afdeling af en almen boligorganisation, fastsættes under hensyntagen til den finansiering, der gælder for disse boliger. Det samme gælder lejen for boliger etableret ved udvidelse af en eksisterende afdeling efter § 16, stk. 2, i lov om almene boliger m.v.
Stk. 4. Lejen for almene boliger, som er etableret med støtte efter §§ 98 e, stk. 1, 119 a, stk. 1, 2 og 7, og 119 d, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., fastsættes under hensyntagen til den finansiering, der gælder for disse boliger.
Stk. 5. Lejen for almene boliger, som er etableret med støtte efter § 98 d, stk. 1 og 4, i lov om almene boliger m.v., fastsættes under hensyntagen til den finansiering, der gælder for disse boliger. Omfatter et tilsagn efter § 115 både boliger nævnt i 1. pkt. og andre almene boliger, fordeles nedsættelsen af anskaffelsessummen på alle boligerne. Den i 2. pkt. nævnte regel gælder også ved tilsagn efter § 117.
§ 81. Lejeforhøjelser som følge af stigninger i en afdelings driftsudgifter skal fordeles på boligerne med den samme procentsats, således at fordelingen af den samlede leje efter indbyrdes brugsværdi opretholdes. Er der i en afdeling integreret almene ungdomsboliger eller almene ældreboliger, skal der dog først foretages en fordeling på hver boligkategori efter det samlede bruttoetageareal, og derefter en fordeling som nævnt i 1. pkt. inden for hver boligkategori. Det samme gælder, hvis der er etableret boliger ved udvidelse af en eksisterende afdeling efter § 16, stk. 2, i lov om almene boliger m.v.
Stk. 2. Lejeforhøjelser som følge af moderniserings- og forbedringsarbejder fordeles som nævnt i stk. 1, forudsat at arbejderne medfører den samme relative forøgelse af brugsværdien.
Stk. 3. Lejeforhøjelser som følge af en afdelings frikøb af kommunale tilbagekøbsklausuler skal fordeles efter boligens bruttoetageareal.
Stk. 4. Lejeforhøjelser som følge af en afdelings frikøb af kommunale tilbagekøbsklausuler skal fremgå særskilt af huslejeopkrævningen for den enkelte bolig.
§ 82. Hvis en beboergruppe i en afdeling i medfør af § 34, stk. 6, i lov om almene boliger m.v. træffer beslutninger, som kun vedrører en del af afdelingen, skal udgifterne hertil kun pålignes denne del af afdelingen.
§ 83. Bestemmelserne i § 79, § 80, stk. 1, 1., pkt., og stk. 2, § 81, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, samt § 82 anvendes tilsvarende på almene ældreboliger, som ejes af kommuner eller regioner.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 79, § 80, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 81, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 samt § 82 anvendes tilsvarende på almene ældreboliger eller almene ungdomsboliger, som ejes af selvejende institutioner.
Kapitel 18 – Råderet og godtgørelse for individuelle forbedringer i almene boliger
§ 84. Lejeren har ret til at udføre forbedringer af boligen og ved fraflytning få økonomisk godtgørelse for de afholdte udgifter. Retten omfatter ikke hårde hvidevarer. Ud over at udføre forbedringer har lejeren ret til uden godtgørelse at flytte og fjerne ikke-bærende skillevægge og at opsætte skillevægge i sædvanligt omfang, jf. dog § 90, stk. 1.
Stk. 2. For arbejder, som gennemføres efter stk. 1, anvendes vedligeholdelsesreglementer fastsat i medfør af § 25, stk. 2, i lov om leje af almene boliger tilsvarende.
§ 85. Afdelingsmødet kan ved almindelig stemmeflerhed beslutte, at der kan gennemføres andre arbejder end de arbejder, der er nævnt i § 84, stk. 1. Arbejderne skal vedrøre den del af det lejede, som ligger uden for selve boligen.
Stk. 2. De arbejder, der er omhandlet i stk. 1, kan være forbedringsarbejder og arbejder, som ikke er forbedringer. Afdelingsmødet kan, for så vidt angår arbejder, der ikke er forbedringsarbejder, beslutte, om lejeren skal foretage reetablering ved fraflytning. Hvis lejeren skal foretage reetablering, skal lejeren betale et rimeligt depositum til sikkerhed for betaling af reetableringsudgifterne.
Stk. 3. Afdelingsmødets beslutninger skal godkendes af boligorganisationens bestyrelse. § 84, stk. 2, anvendes tilsvarende.
Stk. 4. Boligorganisationen skal for hver afdeling udarbejde en fortegnelse over de arbejder, der kan udføres ifølge afdelingsmødets beslutninger efter stk. 1. Boligorganisationen foranlediger, at lejerne får udleveret denne fortegnelse, eller at denne gøres tilgængelig på boligorganisationens hjemmeside. Nye lejere skal have fortegnelsen udleveret i forbindelse med lejeaftalens indgåelse.
§ 86. Har afdelingsmødet ikke truffet beslutning efter § 85, stk. 1, kan boligorganisationen indgå aftale med den enkelte lejer om udførelse af arbejder, som vedrører den del af det lejede, der ligger uden for selve boligen.
Stk. 2. Boligorganisationen kan indgå aftale med den enkelte lejer om udførelse af andre arbejder i boligen end de arbejder, der er nævnt i § 84, stk. 1.
§ 87. De arbejder, der udføres efter reglerne i dette kapitel, skal være rimelige og hensigtsmæssige. Arbejderne må ikke fratage boligen dens karakter af almen bolig eller dens eventuelle karakter af bolig, der er velegnet for ældre og personer med handicap. Medfører arbejderne særlige vedligeholdelsesudgifter for afdelingen, forhøjes lejerens leje tilsvarende.
§ 88. Aftaler efter § 86 skal indgås skriftligt. Det skal fremgå af aftalen, hvilke arbejder lejeren kan udføre. Eventuelle vilkår, herunder om frister og reetablering ved fraflytning, skal ligeledes fremgå af aftalen. § 84, stk. 2, og § 85, stk. 2, 3. pkt., anvendes tilsvarende.
§ 89. Inden lejeren iværksætter arbejder omfattet af § 84, stk. 1, og § 85, stk. 1, skal lejeren skriftligt anmelde de pågældende arbejder til boligorganisationen, som påser, at lejeren har ret til at udføre arbejderne. Forudsætter arbejderne kommunalbestyrelsens godkendelse efter § 28 i lov om almene boliger m.v. eller byggesagsbehandling efter byggeloven, meddeler boligorganisationen lejeren, at iværksættelse må afvente kommunalbestyrelsens afgørelse. Nødvendig byggesagsbehandling forestås af boligorganisationen og betales af lejeren.
Stk. 2. Er et skriftligt begrundet afslag på en anmeldelse efter stk. 1, ikke meddelt lejeren inden 8 uger efter boligorganisationens modtagelse af anmeldelsen, kan lejeren påbegynde arbejdet. Ved beregningen af fristen ses bort fra juli måned.
§ 90. En lejer, der har gennemført forbedringer, jf. § 84, stk. 1, 1. pkt., har ret til økonomisk godtgørelse. Det samme gælder en lejer, som har gennemført skillevægsarbejder, jf. § 84, stk. 1, 3. pkt., i forbindelse med forbedringer. Det samme gælder endvidere en lejer, som har gennemført forbedringsarbejder omfattet af § 85, stk. 1, og § 86, stk. 1. Det er dog en forudsætning, at reglerne i § 89 er iagttaget.
Stk. 2. Der kan ikke ydes godtgørelse for særligt energiforbrugende installationer.
Stk. 3. Godtgørelsen udbetales af boligorganisationen ved lejerens fraflytning. Organisationen kan foretage modregning i godtgørelsen for lejerens forpligtelser over for organisationen.
Stk. 4. Godtgørelsen beregnes på grundlag af afholdte udgifter, som skal dokumenteres efter arbejdernes afslutning og påtegnes lejekontrakten. Boligorganisationen skal besigtige forbedringerne m.v. Boligorganisationen kan reducere beregningsgrundlaget for godtgørelsen med værdien af eksisterende installationer og bygningsdele m.v., som er omfattet af forbedringsarbejderne m.v. Boligorganisationen kan endvidere reducere beregningsgrundlaget for godtgørelsen, hvis udgifterne skønnes at være uforholdsmæssigt høje.
Stk. 5. Godtgørelsen beregnet efter stk. 4 reduceres med eventuel støtte efter anden lovgivning. Godtgørelsen kan højst udgøre 110.252 kr. Som afholdte udgifter kan alene medregnes udgifter til virksomheder, der er registreret efter lov om almindelig omsætningsafgift. Boligorganisationen kan indgå aftale med kommunalbestyrelsen om, at beløbsgrænsen forhøjes, dog således at godtgørelsen højst kan udgøre 160.252 kr.
Stk. 6. De beløb, der er nævnt i stk. 5, er opgjort i 2009-niveau og reguleres én gang årligt med udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders periode sluttende i juni måned året før det kalenderår, reguleringen vedrører.
§ 91. Der kan ydes godtgørelse for flere forbedringer m.v. i samme bolig, selv om arbejderne ikke udføres samtidig. Under hensyntagen til nedskrivningen efter § 92 kan den samlede godtgørelse til en lejer dog aldrig overstige beløbsgrænserne i § 90, stk. 5.
§ 92. Den oprindeligt beregnede godtgørelse nedskrives over mindst 10 og højst 20 år afhængig af arbejdernes forventede holdbarhed, medmindre der aftales en hurtigere nedskrivning mellem lejeren og boligorganisationen under hensyn til arbejdernes karakter.
§ 93. Ved ophør eller ændring af en ordning efter § 85, stk. 1, kan der ikke ske indskrænkninger i lejerens ret til godtgørelse for forbedringsarbejder, der er udført efter den hidtil gældende ordning.
§ 94. Den nye lejer, der flytter ind i en bolig, hvor den tidligere lejer har gennemført forbedringer m.v., skal betale afdelingens udgifter til godtgørelse. Ved indgåelse af lejeaftalen kan den nye lejer vælge mellem kontant betaling af udgiften eller en lejeforhøjelse, som modsvarer udgiften, og som ophører, når nedskrivningsperioden udløber, jf. § 92.
Stk. 2. Vælger den nye lejer en lejeforhøjelse, skal boligorganisationen sikre, at afdelingens udgift til godtgørelsen finansieres på den billigste måde. Ved finansiering med boligorganisationens eller afdelingens midler beregnes rente svarende til normal bankrente for tilsvarende lån. Forrentningen af udgiften skal indgå i lejeforhøjelsen.
§ 95. En lejer, der har betalt afdelingens udgift til godtgørelse med kontant betaling efter § 94 og fraflytter boligen, før der er sket nedskrivning af godtgørelsen efter § 92, har ret til økonomisk godtgørelse svarende til det nedskrevne godtgørelsesbeløb modregnet eventuelle forpligtelser over for boligorganisationen. Den nye lejer, der flytter ind i boligen, betaler afdelingens udgifter hertil efter reglerne i § 94.
§ 96. Uenighed om lejerens rettigheder og forpligtelser efter dette kapitel afgøres af beboerklagenævnet, jf. § 41 i lov om leje af almene boliger.
§ 97. Bestemmelserne i §§ 84-96 anvendes tilsvarende på almene ældreboliger, som ejes af kommuner, regioner og selvejende institutioner, og på almene ungdomsboliger, som ejes af selvejende institutioner.
Kapitel 19 – Revision
§ 98. Revisionen af boligorganisationens og dens afdelingers regnskaber foretages af en godkendt revisor.
Stk. 2. Revisionen skal foretages i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, således som dette begreb er fastsat i § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. og i overensstemmelse med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens revisionsinstruks for almene boligorganisationers regnskaber, jf. bilag 4.
Stk. 3. Revisor har adgang til at efterse alt regnskabsmateriale og alle beholdninger og har krav på at få alle de oplysninger og den bistand, som anses nødvendig for udførelsen af revisionen. Boligorganisationen skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, som denne finder nødvendige.
Stk. 4. Revisor skal straks foretage indberetning til boligorganisationens bestyrelse og kommunalbestyrelsen, hvis revisor konstaterer uregelmæssigheder af væsentlig betydning for boligorganisationens eller en afdelings økonomiske drift, eller hvis revisor bliver opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelser af forskrifter af væsentlig betydning. Revisor skal ligeledes foretage indberetning til boligorganisationens bestyrelse og kommunalbestyrelsen, hvis der opstår usikkerhed om, hvorvidt boligorganisationen eller en afdeling kan overholde sine økonomiske forpligtelser.
Stk. 5. Til brug for boligorganisationens bestyrelse skal revisor føre revisionsprotokol. I revisionsprotokollen indføres beretning om, hvilke revisionsarbejder der er udført, samt alle væsentlige forhold, der har givet anledning til bemærkninger, herunder forhold, hvor der er usikkerhed om, hvorvidt boligorganisationen har handlet i overensstemmelse med gældende regler. Specielt oplyses om revisors undersøgelse af samt vurdering og konklusioner vedrørende boligorganisationens interne kontrol og registreringssystemer, boligorganisationens formål (navnlig om dispositioner udenfor formålet), sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. Endvidere indføres oplysninger om særlige kontrolarbejder, afgivelse af særlige beretninger, rådgivning eller assistance.
Stk. 6. Boligorganisationens bestyrelse skal nøje gennemgå revisionsprotokollen, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde, og enhver protokoltilførsel skal underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.
§ 99. Hvis en almen boligorganisation administreres af en ikke-almen administrator, skal revisor vurdere, om administrationen sker under betryggende forhold.
§ 100. Revisionen for kommunalt ejede almene ældreboliger skal ske efter de regler for revision af kommunernes virksomhed, som er fastsat i lov om kommunernes styrelse. Revisionen for regionalt ejede almene ældreboliger skal ske efter de regler for revision af regionens virksomhed, som er fastsat i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab.
Stk. 2. Bestemmelsen i § 98 anvendes tilsvarende på almene ældreboliger og på almene ungdomsboliger, som ejes af selvejende institutioner.
Kapitel 20 – Likvidation, afståelse og sammenlægning m.v.
§ 101. Ved likvidation af en almen boligorganisation anvendes boligorganisationens midler til betaling af gæld og dernæst til bygge- og boligformål efter Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen nærmere bestemmelse.
Stk. 2. Likvidation af en almen boligorganisation medfører også likvidation af dens afdelinger, medmindre Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen godkender en anden ordning.
Stk. 3. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, boligorganisationens øverste myndighed og kommunalbestyrelsen i boligorganisationens hjemstedskommune vælger hver en likvidator.
§ 102. Ved likvidation af en almen afdeling anvendes afdelingens midler til betaling af gæld og dernæst til tilbagebetaling af beboerindskud med eventuelt indekstillæg og til tilbagebetaling af depositum. Overskydende beløb tilfalder dispositionsfonden.
Stk. 2. Ved likvidation efter salg af en ikke-almen afdeling, der er opført med salg for øje, overføres nettoprovenuet til dispositionsfonden.
§ 103. Ved likvidation af selvejende institutioner, som indeholder almene ældreboliger eller almene ungdomsboliger, og af ikke-almene afdelinger anvendes bestemmelsen i § 101, stk. 1, tilsvarende.
Stk. 2. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den selvejende institution er beliggende, vælger hver en likvidator.
§ 104. Ved afståelse af en del af en almen afdeling indbetales nettoprovenuet som ekstraordinært afdrag på indestående statslån, statsgaranterede lån eller foranstående lån. Overskydende beløb tilfalder dispositionsfonden.
Stk. 2. Ved afståelse af en del af en ejendom, som indeholder almene ældreboliger, der tilhører en selvejende institution, en kommune eller en region, eller indeholdende almene ungdomsboliger, der tilhører en selvejende institution, indbetales nettoprovenuet som ekstraordinært afdrag på garanterede lån eller foranstående lån.
§ 105. Ved opløsning af en almen boligorganisation med henblik på sammenlægning med en eller flere andre almene boligorganisationer indgår den opløste boligorganisations afdelinger og midler i den sammenlagte boligorganisation. Boligorganisationen underretter kommunalbestyrelsen og Landsbyggefonden om sammenlægningen. Tilsvarende underrettes Udbetaling Danmark, hvis der i afdelingerne indestår statslån, statsgaranterede lån, eller hvis der ydes statslig ydelsesstøtte til afdelingerne.
§ 106. Sammenlægges en almen afdeling med en anden almen afdeling, jf. § 27, eller overtages den almene afdeling af en anden almen boligorganisation, anvendes bestemmelsen i § 102, stk. 1, ikke.
§ 107. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor ejendommene ligger, kan meddele samtykke til
1) at flere ejendomme indeholdende almene ældreboliger, der tilhører selvejende institutioner, sammenlægges til én selvejende institution,
2) at en ejendom, som indeholder almene ældreboliger, der tilhører en selvejende institution og en kommunalt ejet ejendom indeholdende almene ældreboliger, sammenlægges til én ejendom, der tilhører enten en selvejende institution eller en kommune, og
3) at flere ejendomme indeholdende almene ungdomsboliger, der tilhører selvejende institutioner, sammenlægges til én selvejende institution.
Stk. 2. Det er en betingelse, at meddelte tilsagn om offentlig støtte overføres, samt at ejendommen overdrages til den nye sammenlagte selvejende institution eller kommunen. Efter sammenlægningen er de hidtidige selvejende institutioner ophørt som selvstændige institutioner.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor de almene ældreboliger ligger, kan endvidere meddele samtykke til, at kommunalt ejede almene ældreboliger overgår til at være en afdeling af en almen boligorganisation. Det er en betingelse, at meddelt tilsagn om offentlig støtte overføres, samt at ejendommen overdrages til en ny afdeling af den almene boligorganisation.
§ 108. Ansøgning om kommunalbestyrelsens samtykke til sammenlægning efter § 107 indsendes af bestyrelsen for den selvejende institution. Ansøgningen skal indeholde en redegørelse for udgifterne og den påtænkte finansiering herved, herunder omfanget af eventuelle nødvendige lejeforhøjelser.
Stk. 2. Skal de almene ældreboliger eller almene ungdomsboliger efter sammenlægningen tilhøre en selvejende institution, skal der ved indsendelsen af ansøgningen være vedlagt forslag til vedtægter for den sammenlagte institution.
§ 109. Meddeler kommunalbestyrelsen samtykke, jf. § 107, skal denne samtidig give meddelelse herom til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og Landsbyggefonden. Tilsvarende underrettes Udbetaling Danmark, hvis der indestår statslån, statsgaranterede lån, eller hvis der ydes statslig ydelsesstøtte til afdelingerne.
Kapitel 21 – Tilsyn og styringsdialog
§ 110. Tilsyn med boligorganisationen og den selvejende institution føres af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligorganisationen eller den selvejende institution har hjemsted, jf. § 111, stk. 2. Bestemmelser i vedtægterne, hvorefter tilsynet med boligorganisationen føres af en anden offentlig myndighed, bevarer dog deres gyldighed, jf. § 124. Tilsyn med boligorganisationens afdelinger føres af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor afdelingen ligger, jf. dog stk. 2. Udgør boliger, der ligger i flere kommuner én afdeling, jf. § 27, stk. 3, aftaler de implicerede kommunalbestyrelser, hvordan tilsynet udøves.
Stk. 2. Tilsyn med de afdelinger, der er nævnt i § 24, stk. 4, føres af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligorganisationen har hjemsted.
§ 111. Den kommunalbestyrelse, der fører tilsyn med henholdsvis boligorganisationen og afdelingerne, påser, at driften er i overensstemmelse med bestemmelserne herom i lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger, bestemmelser, der er udstedt i medfør af disse love, og boligorganisationens vedtægter.
Stk. 2. Boligorganisationens hjemsted skal fremgå af vedtægterne. Hjemstedet skal være i en kommune, som boligorganisationen har væsentlig tilknytning til enten i kraft af antal administrerede boliger eller i kraft af forretningssted, jf. dog stk. 3. Hvis boligorganisationen skifter hjemstedskommune, skal vedtægterne ændres. Den selvejende institutions hjemsted er den kommune, hvor institutionen ligger.
Stk. 3. Uanset stk. 2, 2. pkt., kan en boligorganisation vælge at have hjemsted i den hidtidige kommune.
§ 112. Den tilsynsførende kommunalbestyrelse og boligorganisationen skal føre en styringsdialog i form af regelmæssige møder om boligorganisationens virksomhed, herunder om udviklingen i de enkelte boligområder. Kommunalbestyrelsen sørger for, at der holdes et dialogmøde årligt. Indkaldelse til dialogmødet skal ske skriftligt og med passende varsel.
Stk. 2. Har en boligorganisation afdelinger, som er beliggende i flere kommuner, fører den kommunalbestyrelse, hvori boligorganisationen har hjemsted, styringsdialog med denne.
Stk. 3. Boligorganisationen skal årligt udarbejde en styringsrapport til kommunalbestyrelsen. Rapporten og boligorganisationens regnskaber for det seneste regnskabsår, jf. § 74, stk. 1, lægges til grund for det årlige dialogmøde. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist for, hvornår boligorganisationen skal indsende styringsrapporten til kommunalbestyrelsen. Har boligorganisationen en afdeling i en anden kommune end den tilsynsførende for boligorganisationen, indsendes styringsrapporten tillige til denne kommunalbestyrelse.
Stk. 4. Styringsrapporten tager udgangspunkt i perioden siden sidste dialogmøde eller en anden periode, som er fastsat af kommunalbestyrelsen.
Stk. 5. Styringsrapporten skal indeholde informationer om boligorganisationens virksomhed og boligorganisationens oplæg til drøftelser mellem boligorganisationen og kommunalbestyrelsen om den fremtidige indsats. Følgende forhold indgår i rapporten:
1) En evaluering af boligorganisationens og dens afdelingers virksomhed inden for nærmere angivne områder, herunder oplysninger om større udfordringer og initiativer.
2) En redegørelse for centrale regnskabstal og andre nøgletal, hvis de afviger væsentligt fra det normale niveau.
3) Angivelse af et eventuelt behov for at indgå aftaler med kommunalbestyrelsen.
4) En opgørelse af status for aftaler, der tidligere er indgået med kommunalbestyrelsen.
Stk. 6. Rapporten udformes og indsendes i elektronisk form til et centralt it-system, som anvises af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen offentliggør en redegørelse for den gennemførte dialog på kommunens hjemmeside. Redegørelsen skal indeholde:
1) Et referat af drøftelsen mellem boligorganisationen og kommunalbestyrelsen, hvoraf begge parters vurdering af boligorganisationens virksomhed og udfordringer fremgår.
2) En kort beskrivelse af eventuelle aftaler, som er indgået mellem parterne.
Stk. 8. Kommunalbestyrelsen indberetter den redegørelse, der er nævnt i stk. 7, til det centrale it-system, som er nævnt i stk. 6.
§ 113. Kommunalbestyrelsen påser, at almene ældreboliger eller almene ungdomsboliger, som tilhører selvejende institutioner, udgør en selvstændig økonomisk enhed, der udelukkende kan behæftes og forpligtes af forhold, der vedrører de boliger, som tilsagnet vedrører.
§ 114. Kommunalbestyrelsen påser, at nye eller ændrede vedtægter for boligorganisationen opfylder reglerne i lov om almene boliger m.v. og de krav, der er fastsat af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i henhold til loven.
§ 115. Kommunalbestyrelsen godkender den foreløbige leje ved en afdelings ibrugtagelse, forhøjelser af denne og den endelige leje. Kommunalbestyrelsen godkender endvidere lejeforhøjelser som følge af de arbejder i afdelingen, der er nævnt i § 79, stk. 4, jf. dog § 79, stk. 4, 2. pkt. Kommunalbestyrelsen træffer den endelige administrative afgørelse.
§ 116. Kommunalbestyrelsen påser, at regnskabsmaterialet indsendes i overensstemmelse med reglerne i § 74.
Stk. 2. Regnskabsmaterialet forelægges kommunalbestyrelsen til kritisk gennemgang med henblik på at påse, om boligorganisationens og dens afdelingers drift og økonomi er forsvarlig og i øvrigt opfylder de herom gældende regler.
Stk. 3. Regnskab for servicearealer forelægges kommunalbestyrelsen til kritisk gennemgang med henblik på at påse, at afdelingens driftsøkonomi sikrer, at servicearealet fortsat kan bestå.
§ 117. Kommunalbestyrelsen kan anmode boligorganisationens revisor om en særskilt erklæring om nærmere angivne forhold, herunder om det forelagte regnskabsmateriale overholder gældende bestemmelser.
§ 118. Giver det forelagte regnskabsmateriale den tilsynsførende kommunalbestyrelse anledning til kritik, kan kommunalbestyrelsen pålægge boligorganisationen at foretage de foranstaltninger, som skønnes nødvendige, herunder at forhøje eller nedsætte lejen. Hvis det skønnes nødvendigt, kan kommunalbestyrelsen foranledige, at en revisor, der er udpeget af kommunen, for boligorganisationens regning gennemgår boligorganisationens regnskab og økonomi og afgiver beretning herom til kommunalbestyrelsen. Hvis den tilsynsførende kommune ikke samtidig er boligorganisationens hjemstedskommune, skal hjemstedskommunen orienteres om eventuelle påbudte foranstaltninger.
Stk. 2. Undlader boligorganisationen at efterkomme kommunalbestyrelsens pålæg eller giver dens forhold i øvrigt kommunalbestyrelsen anledning til væsentlig kritik, foretager kommunalbestyrelsen indberetning herom til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen bilagt kommunalbestyrelsens indstilling og det fornødne regnskabsmateriale.
§ 119. Der kan ikke uden kommunalbestyrelsens godkendelse foretages nedennævnte dispositioner:
1) Afhændelse af ejendomme, hvor samtykke hertil i medfør af § 27 i lov om almene boliger m.v. er henlagt til kommunalbestyrelsen.
2) Erhvervelse af ejendomme, jf. § 26 i lov om almene boliger m.v.
3) Væsentlig forandring af ejendomme, herunder nedlæggelse af boliger, jf. § 28, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.
4) Udstedelse af pantebreve, jf. § 29, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.
5) Foreløbig og endelig fastsættelse af lejen samt fastsættelse af fordelingen af lejen på de enkelte boliglejemål efter § 79, stk. 2 og 3.
6) Forhøjelse af lejen efter § 79, stk. 4.
7) Forhøjet ydelse af samlet årligt vederlag til boligorganisationens bestyrelse efter § 14, stk. 2.
8) Opkrævning af byggesagshonorar og bestyrelsesudgifter i forbindelse med særligt omfattende og komplicerede vedligeholdelses- og fornyelsesarbejder, jf. § 33, stk. 3, 2. pkt.
9) Forhøjelse af beboerindskud og depositum, jf. § 58, stk.1, jf. dog § 58, stk. 2.
10) Overdragelse eller pantsætning af garantibeviser i garantiorganisationer, jf. § 8, stk. 3.
11) I garantiorganisationer udbetaling af udbytte til garanterne på mere end 5 pct. af garantikapitalen, jf. § 8, stk. 2.
12) Dækning af tab ved lejeledighed eller fraflytninger med en afdelings egne midler, jf. § 43, stk. 1.
Stk. 2. For ejendomme, hvori indestår statslån eller statsgaranterede lån, eller hvortil ydes statslig driftsstøtte, indberetter kommunalbestyrelsen godkendelse efter stk. 1, nr. 1 og 3, til Udbetaling Danmark. Ved delvis afhændelse af en ejendom, hvori indestår statslån eller stats- eller kommunegaranterede lån, vedstår kommunalbestyrelsen sin garanti eller regaranti.
Stk. 3. Nedlægges en bolig midlertidigt i maksimalt 10 år med henblik på anvendelse til forebyggende arbejder rettet mod boligområdet og de enkelte beboere med henblik på at styrke det sociale liv og netværk i boligområdet, jf. § 37, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., bortfalder offentlig støtte til boligen ikke. Den indberetning til Udbetaling Danmark, der er nævnt i stk. 2, skal ligeledes ske ved midlertidig nedlæggelse af en bolig.
Stk. 4. Delvis udlejning af fælleslokaler til andre formål end sociale aktiviteter og fritidsaktiviteter for beboerne anses ikke for en væsentlig forandring af ejendommen, jf. stk. 1, nr. 3, hvis udlejningen er forenelig med lokalernes anvendelse som fælleslokaler for beboerne i afdelingen.
§ 120. Kommunalbestyrelsen påser, at ejendommenes samt servicearealernes vedligeholdelsestilstand er forsvarlig. Kommunalbestyrelsen kan om fornødent påbyde udførelse af nødvendige vedligeholdelses- og fornyelsesarbejder, herunder arbejder, der sker af hensyn til effektiv bygningsdrift, og de arbejder, der er nævnt i § 41 i lov om almene boliger m.v.
§ 121. Kommunalbestyrelsen påser, at ungdomsboligbidrag udbetales i overensstemmelse med reglerne i §§ 136 og 137 i lov om almene boliger m.v.
§ 122. Kommunalbestyrelsen påser, at servicearealer anvendes til deres formål.
§ 123. Boligorganisationen og den selvejende institution skal på forlangende give kommunalbestyrelsen og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen enhver oplysning om boligorganisationens eller den selvejende institutions forhold til belysning af, om denne ledes og drives i overensstemmelse med gældende bestemmelser.
§ 124. Udøves tilsynet i henhold til en boligorganisations vedtægter af en anden offentlig myndighed end kommunalbestyrelsen, jf. § 110, kan tilsynet, hvis boligorganisationen eller tilsynsmyndigheden måtte ønske det, overføres til kommunalbestyrelsen efter forhandling med denne. I tilfælde af uenighed træffes afgørelsen af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
§ 125. Administreres en boligorganisation og dens afdelinger af en administrator, som ikke er en almen boligorganisation, fører kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligorganisationen har hjemsted, tilsyn med administrators virksomhed som administrator af alment byggeri. Til sikring af, at administrationen opfylder de almindelige regler for betryggende administration af almene boliger, omfatter tilsynet tillige de rammer, hvorunder administrator har opbygget eller tilrettelagt sin administration.
§ 126. Bestemmelserne i § 111 samt §§ 113-120, 122 og 125 anvendes tilsvarende på almene ældreboliger, som ejes af selvejende institutioner.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 111 samt §§ 114-120 og 125 anvendes tilsvarende på almene ungdomsboliger, som ejes af selvejende institutioner.
Kapitel 22 – Udbetaling Danmark
§ 127. Udbetaling Danmark kan afgive erklæringer om statsgaranti for realkreditlån til finansiering af ejendomme, som har opnået tilsagn om statsstøtte i henhold til tidligere love om boligbyggeri.
Stk. 2. Udbetaling Danmark kan meddele samtykke til, at lån til finansiering af forbedrings- og ombygningsarbejder får sikkerhed sideordnet med eller forud for statslån og statsgaranterede lån.
Stk. 3. Når ejendomme, hvori indestår statslån eller statsgaranterede lån, eller hvortil der ydes statslig driftsstøtte, afhændes eller forandres væsentligt, afgør Udbetaling Danmark, om forudsætningerne for støtten er ændret, således at den helt eller delvis skal bortfalde for fremtiden.
Stk. 4. Udbetaling Danmark afgør, hvorvidt og i hvilket omfang tilkendte eller aftalte ekspropriationserstatninger kan tillades udbetalt til en almen boligorganisation eller vil være at indbetale som ekstraordinære afdrag på statslån, statsgaranterede lån eller foranstående lån.
Stk. 5. Udbetaling Danmark træffer den endelige administrative afgørelse i henhold til dette kapitel.
Kapitel 23 – Forskellige bestemmelser
§ 128. Hvis der i vedtægterne for andelsboligorganisationer er bestemmelser om andel i byggefonden bevarer sådanne bestemmelser deres gyldighed for så vidt angår byggeri, der er opført før den 30. april 1946.
§ 129. Boligorganisationen skal indberette data om boligorganisationens boliger til den landsdækkende boligportal, DanmarkBolig.dk. Landsbyggefondens bestyrelse fastsætter nærmere regler om, hvilke data boligorganisationen skal indberette samt fremgangsmåden herfor. Reglerne godkendes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
§ 130. Uanset bestemmelserne i husordenen for almene boliger har personer med vedvarende fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller blinde og svagtseende personer, der er afhængige af et servicedyr, altid ret til at holde et sådant.
Stk. 2. Ved servicedyr forstås fører- og servicehunde, som er specielt trænet til at udføre en eller flere nytteopgaver for de personer, der er nævnt i stk. 1.
§ 131. Kommunalbestyrelsens eller regionrådets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 132. Låntagers løbende administrationsbidrag til lån og kommunekreditlån betales direkte som en del af låntagers betaling (beboerbetaling). Låntagers betaling af ydelser beregnes første gang 3 måneder fra låneoptagelsen, svarende til låntagers øvrige betaling på optagne realkreditlån efter § 129, stk.1, i lov om almene boliger m.v.
Kapitel 24 – Ikrafttræden
§ 133. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2018.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1540 af 16. december 2013 om drift af almene boliger m.v. ophæves.
Stk. 3. Udlån i medfør af § 39, stk. 1, nr. 6 og 8, i bekendtgørelse nr. 42 af 23. januar 2008 om drift af almene boliger m.v. kan opretholdes til udløb, dog højst indtil 1. januar 2030.
Stk. 4. Den granskning af vedligeholdelses- og fornyelsesplaner, der er nævnt i § 64, skal første gang være gennemført inden 1. januar 2022.
Stk. 5. Midler, der indgår i fælles forvaltning og er placeret efter reglerne i §§ 49-50 og § 51, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 70 om drift af almene boliger m.v. af 26. januar 2018, kan forvaltes og anbringes efter disse regler indtil den 31. marts 2028.
Noter
Kapitel 12 og § 133 ændret 1/4 2023 ved bek. nr. 359 af 29/3 2023.
Bilag 2 ændret 15/9 2022 ved bek. nr. 1247 af 5/9 2022.
§ 80 ændret 1/7 2022 ved bek. nr. 1089 af 28/6 2022.
Indledningen og § 43 ændret 1/12 2018 ved bek. nr. 1368 af 28/11 2018.
Bilag 1
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Bilag 2
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|