Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Udlændinge

Orientering om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven – fradrag for børnebidragsrestancer i kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse

Arbejdsdirektoratets orienteringsbrev nr. 9934 af 19/1 2009.

Folketinget har den 19. december 2008 vedtaget en ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven om fradrag for børnebidragsrestancer i kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse.

Ændringerne blev behandlet i Folketinget som en del af Skatteministeriets lov om "fair play III" (§ 31-33) L 72 folketingsåret 2008/09, lov nr. 1344 af 19. december 2008 og kan findes på Arbejdsdirektoratets hjemmeside www.adir.dk eller i Retsinformation www.retsinformation.dk. Lovforslaget med bemærkninger til de enkelte bestemmelser kan findes på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Ændringerne i lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven træder i kraft den 1. juli 2009.

Baggrund for ændringerne

Efter gældende regler kan forskudsvis udbetalte børnebidrag som udgangspunkt ikke inddrives, så længe den bidragspligtige modtager kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse. Det offentlige skal derfor i en række tilfælde både udbetale hjælp på forsørgersats til den bidragspligtige og forskudsvis udbetale børnebidrag. Samtidig oparbejder kontanthjælpsmodtageren en gæld, som bl.a. kan betyde, at det ikke kan betale sig at arbejde, fordi gælden så kan tvangsinddrives.

Folketinget har derfor besluttet, at kommunerne fremover fradrager forskudsvis udbetalte bidrag med op til normalbidrag ved udbetaling af kontanthjælp på forsørgersats til den bidragspligtige samt starthjælp og introduktionsydelse med forsørgertillæg, når tillægget ydes til det barn, som der forskudsvis er udbetalt børnebidrag for.

De nye regler medfører forandringer i de kommunale og statslige rutiner. I det omfang, der kan ske fradrag, skal de kommunale sagsbehandlere ikke længere opkræve de skyldige bidrag og oversende kravet til inddrivelse i SKAT. I stedet skal sagsbehandleren foretage fradraget direkte i kontanthjælpen, starthjælpen eller introduktionsydelsen.

De kommunale sagsbehandlere må forvente at modtage flere ansøgninger om hjælp efter aktivlovens § 83, om hjælp til udgifter i forbindelse med samvær med egne børn under 18 år, som følge af de nye regler.

De nye regler - § 96 a i lov om aktiv socialpolitik og § 41 a i integrationsloven

Stk. 1:

Når en kommune har foretaget forskudsvis udbetaling af børnebidrag efter børnetilskudslovens § 11 og kommunen udbetaler kontanthjælp til en person på voksen forsørgersats efter § 25, stk. 1, nr. 1, § 25, stk. 2, nr. 2, udbetaler starthjælp med forsørgertillæg efter § 25, stk. 13, i lov om aktiv socialpolitik, eller introduktionsydelse med forsørgertillæg efter § 25, jf. 27, stk. 2 i integrationsloven, jf. § 25, stk. 13 i lov om aktiv socialpolitik, foretager kommunen fradrag for forskudsvis udbetaling af børnebidrag efter børnetilskudslovens § 11 i hjælpen. For starthjælpsmodtagere og introduktionsydelsesmodtagere er det en betingelse for fradrag, at ydelsesmodtageren får udbetalt tillæg for det barn, der er forskudsvis udbetalt børnebidrag til.

Efter børnetilskudslovens § 14 kan der højst ske forskudsvis udbetaling af et beløb pr. barn, der svarer til normalbidraget. Normalbidraget udgør i 2009 1.128 kr. Den bidragspligtige kan trække betalte børnebidrag fra i skat efter nærmere angivne regler, jf. ligningslovens § 10, stk. 1. Det forskudsvis udbetalte børnebidrag fradrages i det beløb, som udbetales til ydelsesmodtageren efter skat, således at personen er stillet som om personen selv har betalt bidraget rettidigt. Reglen omfatter ikke private bidragskrav, herunder krav fra udlandet, der kan fuldbyrdes i Danmark.

Alle, der modtager hjælp på voksen forsørgersats, er omfattet af reglerne. Adgangen til fradrag vil således f.eks. også omfatte psykisk syge unge under 25 år med forsørgerpligt over for udeboende børn, da de modtager en sats, som svarer til en voksen-forsørgersats. Reglerne omfatter desuden personer, der får fratrukket egne eller ægtefællens indtægter i hjælpen, personer, der sanktioneres efter reglerne i lovens §§ 38 a-41 i lov om aktiv socialpolitik, og kontanthjælpsmodtagere, der modtager tilbagebetalingspligtig hjælp. Reglerne gælder tillige for ægtefæller, der får hjælpen nedsat med 500 kr. (600 kr. i 2009) efter 6 måneders hjælp, personer, der er omfattet af loftet over den samlede hjælp, samt personer hvis ægtefælle har mistet retten til hjælp på grund af 300 timers reglen.

Reglerne om fradrag omfatter ikke personer, der får hjælp efter § 27 eller § 27 a i lov om aktiv socialpolitik, dvs. hjælp til personer, der ikke kan få social pension eller fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af optjeningsreglerne.

Modtagere af introduktionsydelse, der ikke i øvrigt er berettiget til at få udbetalt det fulde beløb introduktionsydelsesbeløb, er også omfattet af adgangen til fradrag. Adgangen til fradrag omfatter således f.eks. også udlændige, der får fratrukket egne eller ægtefællens indtægter i hjælpen, og udlændige, der sanktioneres efter reglerne i integrationslovens §§ 30-32.

Adgangen til fradrag får også virkning for ydelsesmodtagere med udeboende børn som faktisk betaler, når kommunen opkræver et forskudsvis udlagt børnebidrag og som derfor ikke har gæld. Denne persongruppe vil fremover få fratrukket forskudsvis udlagt børnebidrag i hjælpen i stedet for at modtage en opkrævning fra kommunen.

Stk. 2:

Af hensyn til den bidragspligtiges eventuelle hjemmeboende børn eller øvrige udeboende børn kan der ikke ske fradrag ved udbetaling af hjælp til personer, der forsørger eget barn under 18 år i hjemmet, eller som har forsørgerpligt overfor flere end 2 udeboende børn under 18 år.

Der kan alene foretages fradrag for børnebidrag, som forfalder i samme kalendermåned, som hjælpen udbetales for. Børnebidrag, som forfalder til betaling på barnets fødselsdato, kan forfalde fra den 1. til den 31. i en kalendermåned. Forskudsvis udbetalte børnebidrag kan fradrages i hjælpen for den kalendermåned, børnebidraget forfalder, uanset hvilket dato i måneden, dette sker. Sker der forskudsvis udbetaling for mere end en måned ad gangen, kan der alene foretages fradrag for et beløb, der forholdsmæssigt svarer til den kalendermåned, som hjælpen udbetales for. Udbetales der f.eks. forskudsvis for 6 måneder, fradrages 1/6 af beløbet hver måned. Der kan i hjælpen for en kalendermåned højst fradrages et beløb pr. barn, der svarer til normalbidraget, og i alt højst to normalbidrag. Det følger af, at reglen kun omfatter ydelsesmodtagere med højst to børn, og at der højst kan ske forskudsvis udbetaling af et beløb, der svarer til normalbidraget, for hvert barn. Udbetales der forskudsvis børnebidrag for mere end en måned ad gangen, gælder adgangen til fradrag også i situationer, hvor personen ikke var kontanthjælpsmodtager på udbetalingstidspunktet. F.eks. hvor der i april udbetales forskudsvis for 6 måneder, og personen modtager kontanthjælp fra juni.

Et børnebidrag kan efter ansøgning fra den bidragsberettigede udbetales forskudsvis, når det ikke betales på forfaldsdagen. Der kræves ikke ansøgning forud for hver enkelt forskudsvis udbetaling af bidragsforskud. Der skal dog søges på ny, hvis den forskudsvise udbetaling har været standset i en periode, f.eks. fordi barnet har været anbragt uden for hjemmet. Kravet om, at der kun kan ske fradrag for den kalendermåned, hjælpen udbetales for, skal sikre, at der ikke foretages fradrag i personens hjælp for tidligere forskudsvis udlagte børnebidrag i en kalendermåned, hvor personen selv betaler børnebidraget.

Kravet om, at der kun kan ske fradrag for bidrag, som forfalder i den kalendermåned, eller forholdsmæssigt svarer til samme kalendermåned, som hjælpen udbetales for, kan dog betyde, at kommunen ikke kan nå at fradrage det forskudsvist udlagte beløb i den eller de første måneder. Dette skyldes bl.a., at kommunen skal undersøge, om betingelserne for fradrag er opfyldt, træffe en afgørelse om fradrag og partshøre efter reglerne i forvaltningsloven, før fradrag kan ske. Da de efterfølgende forskudsvise udbetalinger følger automatisk uden ansøgning, kan fradraget i kontanthjælpen ske automatisk i de efterfølgende måneder, så kravet om samtidighed kan opfyldes. Ophører den forskudsvise udbetaling, eller er betingelserne for fradrag ikke længere opfyldt, f.eks. fordi ydelsesmodtageren får flere børn, skal fradraget ophøre. Har kommunen ikke nået at standse fradraget i tide, skal det uberettigede fradrag udbetales til ydelsesmodtageren hurtigst muligt.

Er der foretaget fradrag for forskudsvis udlagt børnebidrag i hjælpen til ydelsesmodtagere som efterfølgende selv har betalt bidraget for samme måned, må fradraget udbetales til ydelsesmodtageren hurtigst muligt.

Stk. 3:

Kommunen kan ikke foretage fradrag i hjælpen, hvis kommunen får underretning om, at der er risiko for at den bidragspligtige person bliver udsat af sit beboelseslejemål på grund af en huslejerestance. Normalt vil kommunen modtage underretning fra fogedretten om, at en borger udsættes af sit boliglejemål. I de tilfælde, hvor underretningen kommer fra den udsættelsestruede person, kan kommunen forlange, at denne person dokumenterer, at der er indgivet en sag om huslejerestance ved fogedretten med henblik på udsættelse af lejemålet.

Når kommunen modtager fogedrettens underretning om, at en borger udsættes af et beboelseslejemål, skal kommunen efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, § 5 a, stk. 1, straks behandle spørgsmål om hjælp blandt andet, når kommunen er i besiddelse af oplysninger om borgeren, som sandsynliggør, at borgeren har behov for hjælp. Vurderer kommunen, at der ikke er grundlag for hjælp i forbindelse med udsættelse af lejemålet, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse herom senest 14 dage efter fogedrettens underretning om gennemførelsen af fogedforretningen. Så længe der verserer en sag om udsættelse ved fogedretten kan kommunen ikke fradrage i hjælpen. I de tilfælde, hvor fogedsagen afsluttes uden, at den fører til udsættelse fra lejemålet, fradrager kommunen i hjælpen, med virkning fra måneden efter den måned, i hvilken fogedsagen er afsluttet. Hvis fogedsagen derimod afsluttes ved, at personen bliver udsat af boliglejemålet, fradrager kommunen i hjælpen, med virkning fra 3 måneder efter måneden, i hvilken udsættelsen fandt sted. Kommunen har således ikke mulighed for at foretage fradrag for et skyldigt børnebidrag i situationer, hvor der er en konkret risiko for at modtageren af hjælp bliver udsat af sit boliglejemål. Bliver personen faktisk udsat af sin bolig af fogeden, ydes hjælpen uden fradrag efter stk. 1, i yderligere 3 måneder.

Øvrigt

Der er med de nye regler ikke tilsigtet en udvidelse af adgangen til videregivelse af oplysninger. I det omfang én kommune foretager forskudsvis udbetaling af børnebidrag, mens den bidragsskyldige bor i en anden kommune, skal den kommune, der udbetaler bidraget, allerede efter gældende regler sende anmodning om opkrævning af bidraget til den bidragsskyldiges opholdskommune. Indbetalte bidrag fra den bidragsskyldige indtægtsføres i den kommune, der opkræver bidraget, og fradrages i denne kommunes løbende opgørelse vedrørende statsrefusion. Dette følger af § 26 i Velfærdsministeriets bekendtgørelse nr. 1498 af 12. december 2007 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Velfærdsministeriets, Beskæftigelsesministeriets og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations ressortområder. Reglerne har ikke betydning i forhold til persondataloven.

De regler, der gælder for personer under 25 år på kontanthjælp eller revalideringsydelse uden hjemmeboende børn, men med bidragspligt overfor udeboende børn, jf. aktivlovens § 25, stk. 4, og § 52, stk. 4, omfattes ikke af de nye regler, men er fortsat gældende.

Ikrafttræden og orientering af borgerne

Loven træder i kraft den 1. juli 2009 således, at borgerne har mulighed for at indrette sig på de nye regler.

Kommunen bør derfor orientere ydelsesmodtagere med bidragspligt om de nye regler.

Spørgsmål til de nye regler

Eventuelle spørgsmål til ændringerne kan rettes til Arbejdsdirektoratet, tlf. 38 10 60 11 eller adir@adir.dk. Kontaktperson i Arbejdsdirektoratet er fuldmægtig Anne Louise Hennings.

Spørgsmål vedrørende § 96 a, stk. 3 i lov om aktiv socialpolitik og § 41 a, stk. 3 i integrationsloven om udsættelsessager kan rettes til Velfærdsministeriet tlf. 33 92 93 00, kontaktperson er fuldmægtig Lisbeth Hansen.

Spørgsmål særligt vedrørende de nye bestemmelse i integrationslovens § 41 a kan rettes til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration tlf. 33 92 33 80, kontaktperson er specialkonsulent Dorte Lohmann Kjærgaard.

Til toppen