Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Boligstøtte & boligforhold

Orientering om ændring af lov om leje af almene boliger, lov om leje og forskellige andre love (Initiativer for at forhindre udsættelser af lejere som følge af manglende betaling af husleje m.v.)

Indenrigs- og Socialministeriets skrivelse nr. 9225 af 30/4 2009.

Folketinget har den 2. april 2009 vedtaget et lovforslag, L 92, jf. lov nr. 286 af 15. april 2009 om ændring af lov om leje af almene boliger, lov om leje og forskellige andre love (Initiativer for at forhindre udsættelser af lejere som følge af manglende betaling af husleje m.v.).

Loven ændrer ud over de nævnte lejelove også lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension, lov om højeste mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte samt lov om integration af udlændinge i Danmark.

Loven træder i kraft den 1. juni 2009.

Lovændringen indeholder følgende elementer:

1. Indførelse af pligt for almene boligorganisationer til at underrette kommunen senest samtidig med at en sag om lejerestance oversendes til fogedretten

2. Forlængelse af lejelovgivningens påkravsfrister samt ændret fastsættelse af påkravsgebyr

3. Fremrykket vurderingspligt for kommuner ved udsættelsessager

4. Særlig forpligtelse for kommunen til at overveje administration af kontanthjælp og social pension, hvis en borger har misligholdt sin huslejebetaling

5. Udvidet mulighed for at få flyttehjælp

6. Mulighed for at få beboerindskudslån trods uafviklet tidligere lån

Til toppen

1. Indførelse af pligt for almene boligorganisationer til at underrette kommunen senest samtidig med at en sag om lejerestance oversendes til fogedretten

I § 92 i lov om leje af almene boliger m.v. er fastsat en pligt for almene boligorganisationer til at sende en skriftlig underretning til kommunen senest samtidig med, at en sag om en lejerestance oversendes til fogedretten.

Det skal fremgå af underretningen, at der er indgivet sag om lejerestance til fogedretten. Endvidere skal underretningen ske skriftligt, og lejerens navn og adresse skal oplyses.

Det er op til den enkelte almene udlejer selv at vurdere, hvordan det vil være mest hensigtsmæssigt at opfylde underretningspligten over for kommunen. Underretningen vil f.eks. kunne ske i form af en kopi af boligorganisationens brev til fogedretten eller ved at sende en orientering til kommunen, hvoraf lejerens navn og adresse klart fremgår. Det er en forudsætning for, at underretningspligten kan anses for opfyldt, at kommunen på baggrund af underretningen er i stand til at identificere borgeren med henblik på at opfylde kommunens vurderingspligt og pligt til at rette henvendelse til borgeren efter reglerne i retssikkerhedsloven, jf. punkt 3 nedenfor.

Til toppen

2. Forlængelse af lejelovgivningens påkravsfrister samt ændret fastsættelse af påkravsgebyr

Fristen for betaling af lejerestancer er forlænget fra 3 til 14 dage for såvel lejere i almene boligorganisationer som lejere i private udlejningsejendomme, jf. § 90 i lov om leje af almene boliger og § 93 i lov om leje.

Samtidig er det gældende påkravsgebyr ændret fra et beregnet gebyr til et fast beløb på 250 kr.

Til toppen

3. Fremrykket vurderingspligt for kommuner ved udsættelsessager

Efter de hidtil gældende regler i § 5a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område indtræder der en pligt for kommunalbestyrelsen til at vurdere en lejers behov for hjælp i en udsættelsessag, når kommunen modtager underretning fra fogedretten om, at en lejer udsættes af lejemålet, og der er børn eller unge under 18 år i husstanden, eller kommunen er i besiddelse af oplysninger om borgeren, som sandsynliggør, at borgeren har behov for hjælp.

Denne forpligtelse indebærer, at kommunalbestyrelsen skal foretage en vurdering af borgerens behov for hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder rådgivning og vejledning.

Lovændringen indebærer, at kommunalbestyrelsen i forhold til børnefamilier eller personer, som kommunen kender i forvejen, har pligt til at foretage ovennævnte helhedsvurdering, allerede når kommunen modtager underretning fra den almene udlejer, jf. ovenfor punkt 1.

Lovændringen indebærer også en pligt for kommunalbestyrelsen til at etablere en kontakt til husstande eller personer, som ikke er omfattet af den ovennævnte vurderingspligt:

Hvis der er tale om husstande eller personer, som ikke allerede er omfattet af kommunalbestyrelsens vurderingspligt, skal kommunen således straks, når den modtager underretning fra den almene udlejer/ fogedretten, rette henvendelse til den pågældende borger og oplyse, at borgeren har mulighed for at kontakte kommunen med henblik på at undersøge mulighederne for at få hjælp til at undgå en udsættelse af lejemålet. Kommunen skal herunder oplyse om muligheden for at få hjælp til at administrere økonomien, oprettelse af PBS-aftaler mv.

I forhold til almene lejere skal kommunalbestyrelsen, når den modtager underretning fra fogedretten undersøge, om der i forlængelse af boligorganisationens underretningspligt allerede er etableret kontakt mellem lejeren og kommunen, og hvis dette ikke er tilfældet, skal kommunalbestyrelsen på ny rette henvendelse til borgeren.

Hvis lejeren herefter kontakter kommunen og søger om hjælp, er kommunen efter de gældende regler forpligtet til at foretage en egentlig vurdering af behovet for hjælp.

Til toppen

4. Særlig forpligtelse for kommunen til at overveje administration af kontanthjælp og social pension, hvis en borger har misligholdt sin huslejebetaling

Det følger af lovændringen, at kommunen vil være særligt forpligtet til at overveje administration af social pension (førtidspension og folkepension) og kontanthjælp, herunder starthjælp, hvis en borger gentagne gange har misligholdt sin huslejebetaling, eller hvis udlejeren har indgivet anmodning til fogedretten om udsættelse pga. betalingsmisligholdelse. Der henvises til § 90 i lov om aktiv socialpolitik, § 36 i lov om social pension og § 35 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Da aktivlovens regler om administration af udbetalingen finder tilsvarende anvendelse på ydelser udbetalt i medfør af kapitel 5 og 6 i integrationsloven, indføres der en tilsvarende pligt for kommunen til at overveje administration af introduktionsydelse.

I forhold til kontanthjælp, herunder starthjælp og introduktionsydelse, indebærer lovændringen endvidere, at det i disse tilfælde ikke er en betingelse for at træffe afgørelse om administration, at kommunen først har forsøgt at vejlede ansøgeren eller modtageren om, hvordan den pågældende kan få styr på sin økonomi. Det betyder, at kommunen sideløbende med, at den vejleder ansøgeren eller modtageren om, hvordan den pågældende kan få styr på sin økonomi, kan iværksætte administration af kontanthjælpen.

Lovændringen ændrer ikke ved, at der er tale om en undtagelsesvis adgang til at træffe afgørelse om administration. Det bemærkes i den sammenhæng, at kommunen først skal forsøge at indgå en frivillig aftale med den pågældende om administration. Hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale, kan kommunen træffe afgørelse herom uden borgerens samtykke.

Til toppen

5. Udvidet mulighed for at få flyttehjælp

Kriterierne for tildeling af flyttehjælp, jf. § 85 i lov om aktiv socialpolitik, er justeret således, at der kan ydes flyttehjælp i situationer, hvor der flyttes fra en forholdsvis dyr bolig til en bolig med en husleje, der passer bedre til lejerens eller familiens økonomi.

En tilsvarende ændring er gennemført af integrationslovens § 39 om flyttehjælp.

Efter de hidtidige regler kunne en flytning til en billigere bolig således ikke i sig selv betegnes som en boligmæssig forbedring.

Til toppen

6. Mulighed for at få beboerindskudslån trods uafviklet tidligere lån

I lov om individuel boligstøtte § 55 er indført en kommunal pligt til som udgangspunkt at yde et nyt beboerindskudslån til ansøgere, der tidligere har modtaget et sådant lån, selv om ansøgeren har uindfriet gæld fra et tidligere beboerindskudslån.

For lejere, som allerede er blevet sat ud af boligen pga. betalingsmisligholdelse, gælder denne pligt, når ansøgningen om beboerindskudslån gælder den første varige bolig efter udsættelsen.

For udsættelsestruede lejere gælder pligten, hvis der er tale om en ansøger, hvor udlejeren har indgivet anmodning om udsættelse pga. betalingsmisligholdelse, og hvor ansøgningen om beboerindskudslån gælder den første varige bolig efter udlejerens anmodning til fogedretten om udsættelse. For udsættelsestruede lejere gælder som en yderligere betingelse for den kommunale pligt, at der skal være tale om flytning fra en bolig med en boligudgift, der ikke svarer til husstandens økonomiske formåen, til en almen bolig med en lavere boligudgift.

Kommunen kan i visse nærmere angivne situationer fortsat afslå at yde lån, f.eks. hvis ansøgeren efter kommunalbestyrelsens samlede vurdering af ansøgerens økonomiske og personlige forhold ikke har behov for lånet.

Lovændringen indebærer ikke en eftergivelse af det tidligere lån. Både det nye og det gamle lån skal tilbagebetales.

Lovændringen vedlægges som bilag [Ikke optrykt]. Ændringsloven kan også ses på Indenrigs- og Socialministeriets portal – www.vfm.dk – under lovstof, og på Folketingets hjemmeside – www.ft.dk – under dokumenter, lovforslag.

Til toppen