Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

VIVE leverer viden om politisk og økonomisk styring på KØF

VIVEs pressemeddelelse af 10/1 2018

Hvilke styringsmæssige udfordringer står kommunerne over for efter kommunalvalget? Hvordan styrker man samarbejdet mellem sektorer og mellem kommuner, regioner og erhvervsliv? Og hvad er kommunernes rolle i fremtidens sundhedsvæsen? På dette års Kommunaløkonomiske Forum præsenterer VIVE ny viden og perspektiv på en række centrale temaer for fremtidens styring i kommunerne.

 

Kommunalvalget er overstået, og kommunalpolitikere og embedsmænd tager hul på den nye valgperiode med et Kommunaløkonomisk Forum 2018 under overskriften ”Politisk lederskab i en opgangstid”. Konferencens debatter og workshops sætter spot på nogle af de mange udfordringer, kommunerne står overfor. På podierne i Aalborg kan du møde en række af VIVEs forskningsfaglige eksperter:

VIVEs direktør Mickael Bech er med i en plenumdebat torsdag eftermiddag om ”De samarbejdende kommuner” sammen med en række borgmestre og kommunale direktører. Debatten sætter både fokus på samarbejdet inden for kommunen – på tværs af sektorer – og udenfor kommunen – med regioner og erhvervsliv.

Du kan også møde professor i kommunaløkonomi Kurt Houlberg i en plenumdebat torsdag formiddag  med overskriften ”Når retningen skal sættes: politisk og økonomisk styring i kommunerne”. Sammen med en række andre fageksperter og borgmestre indkredser han, hvad der skal være de grundlæggende politiske pejlemærker i den økonomiske styring og på de store velfærdsområder – og hvordan de udmøntes bedst muligt.

Fredag formiddag vil professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg være på podiet i en debat med overskriften ”Slut med sektorsundhed”. Her vil han præsentere, hvor udviklingen i sundhedsvæsnet bærer os hen med fokus på konsekvenser for kommunerne, idet et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen skal løse langt flere opgaver i fremtiden.

Og endelig vil forskningsleder Jørgen Søndergaard, tidligere direktør for SFI, være med til at runde KØF af fredag med en plenumdebat om ”kommunerne i en global tid”. Sammen med Karsten Dybvad, DI, Claus Jensen, Dansk Metal, og Jacob Bundsgaard, KL, vil han diskutere, hvilke krav globaliseringen stiller til kommunernes erhvervs-, uddannelses- og arbejdsmarkedsindsatser.

I pauserne kan du også møde en række af VIVEs medarbejdere på en stand i Hal G og høre om VIVEs nyeste viden inden for økonomistyring, kommunale nøgletal, politisk styring og selvpåført bureaukrati.  Det fulde program for KØF 2018 finder du her.

Til toppen