Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Ændring af bekendtgørelse om indhentelse af børneattester

Socialstyrelsens pressemeddelelse af 22/1 2018

Fra den 1. januar 2018 skal frivillige sociale organisationer og foreninger, der modtager støtte fra ansøgningspuljer og/eller driftsstøtte på Børne- og Socialministeriets område, indhente en børneattest.

 

Fra den 1. januar 2018 skal frivillige sociale organisationer og foreninger, der modtager støtte fra ansøgningspuljer og/eller driftsstøtte på Børne- og Socialministeriets område, indhente en børneattest, inden de ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år, samt for personer, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.

Bestemmelsen gælder for såvel lønnet arbejde som frivillig, ulønnet arbejde/beskæftigelse. Hidtil har reglerne kun omfattet kommunerne, socialtilsynet, regionsrådene samt frivillige sociale organisationer, der modtager økonomisk støtte efter servicelovens § 18, stk. 2.

Det er vigtigt, at frivillige sociale organisationer og foreninger, der modtager midler fra ansøgningspuljer og/eller driftsstøtte på Børne- og Socialministeriets område, er opmærksomme på, at der skal indhentes børneattester i det omfang, reglerne i bekendtgørelsen kræver det.
 
De nye regler gælder fra d. 1. januar 2018 og omfatter modtagere af tilskud fra ansøgningspuljer og modtagere af driftstilskud på Børne- og Socialministeriets område, når de ansætter eller beskæftiger personer fx i projekter.
 
Både nuværende og fremtidige tilskudsmodtagere er omfattet af reglerne.

Se bekendtgørelsen på Retsinformation her

 


 

Kontakt

 

 

 

 

Center for Økonomi og Tilskudsforvaltning

Telefon: 91 37 02 00

 

 

 

Til toppen