Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Beskæftigelsesminister Troels Lunds Poulsens kommentar til ledighedstallet for december 2017

Beskæftigelsesministeriets pressemeddelelse af 31/1 2018

Ledigheden er faldet i december 2017. Der var således 1.800 færre ledige end måneden før, og dermed er ledigheden faldet fra 4,3 til 4,2 procent af arbejdsstyrken. Det svarer til en ledighed på 113.000 personer. Det viser den månedlige opgørelse fra Danmarks Statistik.

Faldet i bruttoledigheden for december er forbundet med en øget usikkerhed, da kilderne til opgørelse af dagpengemodtagernes bruttoledighed blev ændret fra og med opgørelsen i juli. Ifølge Danmarks Statistik forventes der i en overgangsperiode øget usikkerhed i såvel ledighedsniveauet som i udviklingen fra måned til måned.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:

- Det danske arbejdsmarked er stadig i stærk fremgang. Samtidig med at vi igen i december ser et fald i ledigheden, bliver beskæftigelsen også ved med at stige. I november måned var beskæftigelsen kun 3.300 personer under det højeste niveau nogensinde.

- Når det går godt, skal vi også sikre, at vi har de rette kompetencer. Derfor præsenterede regeringen forleden teknologipagten, som netop skal løfte danskernes teknologiske kompetencer, mens vi tirsdag lancerede en strategi for digital vækst. Alt sammen for at sikre, at vi kan gribe mulighederne i den digitale omstilling for at skabe job og velstand i Danmark.

- Begge udspil baserer sig blandt andet på indspark fra møder i Disruptionrådet. Rådet har også haft møde i denne uge, hvor vi blandt andet havde behovet for udenlandsk arbejdskraft på dagsordenen, og hvordan vi kan rekruttere kvalificeret udenlandsk arbejdskraft og internationalt talent til Danmark, der kan give vækst og skabe arbejdspladser.

- Flere virksomheder siger, at de har svært ved at få hænder med de rette kvalifikationer. Dermed risikerer de at må sige nej til ordre. Derfor vil regeringen også i løbet af foråret komme med initiativer, som skal forebygge mangel på arbejdskraft. Her skal man huske på, at de cirka 6.000 udenlandske arbejdere, der opholder sig i Danmark på beløbsordningen bidrager med knap en milliard kroner til statskassen. De er med andre ord en rigtig god forretning for Danmark.

Læs mere

Find tallene på Danmarks Statistiks hjemmeside

 

Kontakt

Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 5123 2830

Til toppen