Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Markant fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere

Beskæftigelsesministeriets pressemeddelelse af 14/1 2018

Faldet i antallet af personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse fortsætter. De seneste tal viser, at antallet er nedbragt med 16.700 fuldtidspersoner fra april 2016 til september 2017.

14. januar 2018

Antallet af personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse bliver ved med at falde. Nye tal viser, at der i september 2017 var 16.700 færre fuldtidspersoner end i april 2016, når der tages højde for sæsonudsving. Faldet udgør 10,7 procent. I september 2017 var der 139.900 kontanthjælpsmodtagere.

”Det er glædeligt at se, at antallet af kontanthjælpsmodtagere fortsætter med at falde. Det skyldes selvfølgelig, at det går godt på arbejdsmarkedet som følge af de gode konjunkturer, men jeg er også overbevist om, at regeringens tiltag som kontanthjælpsloftet, 225 timers-reglen og integrationsydelsen har en betydning for den positive udvikling. Folk indretter sig efter reglerne og tager de småjob, de kan få. Nogle kan blot arbejde få timer om ugen, men det kan være vejen tilbage på arbejdsmarkedet,” siger Troels Lund Poulsen.

Kigger man på perioden fra september 2016 til september 2017 er antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet med 9,0 pct. Det er det største årlige procentvise fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere siden højkonjunkturen i 2005-2008.

I april 2016 trådte både kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen i kraft. Med kontanthjælpsloftet er der sat en grænse for, hvor meget man kan modtage i offentlige ydelser, så det bedre kan betale sig at arbejde. 225-timersreglen betyder, at personer, der er vurderet i stand til at arbejde, skal have mindst 225 timers beskæftigelse i løbet af et år for ikke at blive trukket i ydelsen.

Antallet af fuldtidspersoner på offentlige ydelser fra juni 2015 – juni 2017 er gået fra 728.100 til 686.300 personer, svarende til et fald på 41.800. Den største del af faldet kan henføres til efterløn og personer på dagpenge og midlertidige ydelser. Derudover er antallet af fuldtidspersoner på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse bragt ned, mens der ses en stigning for dem på førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse, ressourceforløb, revalidering eller forrevalidering.

Til toppen