Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Konference: Mestring af hverdagen i familier med ADHD

Socialstyrelsens pressemeddelelse af 24/11 2017

Socialstyrelsen inviterer til konference med fokus på indsatser, der kan øge mestringen i familier med ADHD. Vær med torsdag den 11. januar 2018 i Odense og få den nye nationale ADHD-handleplan med hjem.

Børn og unge med ADHD vil ofte have en adfærd, der stiller store krav til familien. Undersøgelser viser, at mange forældre oplever stress og mister tilliden til egne forælderevner. Det kan belaste relationen mellem forældre og barn og have store konsekvenser for, hvordan barnet klarer sig fremadrettet.

I 2016 etablerede Socialstyrelsen derfor en række projekter med særligt fokus på at styrke forældrenes kompetencer til at mestre hverdagen i en familie med ADHD.

Det kan du opleve til konferencen

Programmet byder indledningsvist på en præsentation af den reviderede nationale ADHD-handleplan, der rummer pejlemærker, anbefalinger og indsatser til mennesker med ADHD. Alle deltagere får et trykt eksemplar med hjem af handleplanen, der udgives elektronisk i begyndelsen af det nye år.

Herefter fortæller forældre til børn med ADHD om, hvad det har betydet at få redskaber til at håndtere hverdagens udfordringer, inden ordet bliver givet videre til Socialstyrelsens samarbejdspartnere, der vil gå tæt på de mange nye erfaringer fra projekterne. 

VIVE præsenterer evalueringsresultaterne, og som afslutning på dagen vil ph.d. Tobias Sonne stille skarpt på potentialet i nye velfærdsteknologiske løsninger til børn og familier med ADHD.

Praktiske oplysninger

Konferencen holdes 11. januar 2018 i kongres- og kulturhuset Odeon, Odense.

Det er gratis at deltage. Tilmeldingsfristen er den 31. december 2017.

Konferencen henvender sig til kommunale ledere og praktikere samt øvrige interesserede i ADHD-området.

Program, tilmelding og yderligere oplysninger

Tilføjelse pr. 1. dec.:

Konferencen er fuldt booket, men det er muligt at skrive sig på venteliste. Følg linket til tilmeldingen ovenfor.

Tilføjlese pr. 7. dec.:

Der nu lukket for ventelisten.

SIDST OPDATERET 07/12 2017

Kontakt

Merete Schneekloth Søberg

Fuldmægtig

Telefon: 41 73 08 94

Til toppen