Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Samtaler i jobcentre udfordrer tavshedspligt

Dansk Socialrådgiverforenings pressemeddelelse af 21/12 2017

Samtaler med borgere i åbne kontorer, gennemgangslokaler og rum uden den rette isolering. Sådan er hverdagen flere steder på landets jobcentre. Ifølge lektor i forvaltningsret udfordrer de manglende fortrolige rum både tavshedspligt, persondatalov og almindelige diskretionshensyn.

Samtaler i jobcentre udfordrer tavshedspligt

København, Odense, Ærø, Assens og Svendborg. Fem kommuner, der alle er blevet mødt med kritik – også fra Dansk Socialrådgiverforening – for at holde samtaler i deres jobcentre i lokaler, hvor andre borgere og sagsbehandlere kan lytte med.

I København har Jobcenter Lærkevej fået kritik for at holde samtaler i gennemgangslokaler – en socialrådgiver skriver om problemet i avisen.dk. I Odense

DS: Brud på tavshedspligt

Brud på tavshedspligt og brud på kravene om at beskytte personfølsomme oplysninger, mener Dansk Socialrådgiverforening. Nej, vi overholder loven, for vi taler ikke om personfølsomme oplysninger, der er kun tale om jobrettede samtaler, lyder svaret fra flere af kommunerne.

Andre kommuner forsøger at rette op på forholdene, som for eksempel på Ærø, hvor byrådet i december besluttede at betale de 350.000 kroner, som det koster at isolere rummene i den tidligere Rise Skole, hvor Ærø Job- og Voksencenter holder til.

Presser helhedsorienteret indsats

Anne Jørgensen, formand for Dansk Socialrådgiverforenings Region Syd, der tæller både Odense, Ærø, Assens og Svendborg, ser problemstillingerne som et udtryk for, at reformerne på Beskæftigelsesområdet kræver mange flere samtaler med borgerne, og det fører til mangel på brugbare lokaler.

– Der er skruet gevaldigt op for samtalerne i jobcentrene, som derfor også har ansat flere folk. Det resulterer i pladsmangel, så det bliver svært at sikre, at samtaler kan foregå i et samtalerum. Men for eksempel jobparate kan altså også være syge, i skilsmisse eller have problemstillinger omkring samkvem med børn eller misbrug.

– Samtidig har det nogle konsekvenser for den helhedsorienterede indsats, når en samtale ikke foregår i et fortroligt rum, hvor borgerne åbent kan fortælle om komplekse problemstillinger, der kan have indflydelse på jobsøgningen, siger Anne Jørgensen.

I Assens, hvor Jobcenter Glamsbjerg har mødt kritik for samtaler i storrum, har ledelsen erkendt, at jobrelaterede samtaler også kan bevæge sig ind på personfølsomme oplysninger, men sker det, skal socialrådgiverne stoppe samtalen.

– Det er helt fundamentalt forkert, at borgeren ikke selv kan bestemme, hvad de mener, der er vigtigt at tale om. Ansatte på jobcentre skal selvfølgelig høre om alle vigtige problemstillinger, for ellers kan man komme til at handle på et forkert grundlag, mener Anne Jørgensen.

Hvad siger loven

Ifølge Sten Bønsing, lektor i forvaltningsret på Aalborg Universitet har kommuner helt overordnet pligt til at sikre, at uvedkommende ikke kan høre fortrolige samtaler eller få adgang til fortroligt materiale. Sker det, er det brud på tavshedspligten, som såvel medarbejder som ledelse kan straffes for.

– Der er to ting i spil her; tavshedspligten jævnfør paragraf 27 i forvaltningsloven og paragraf 152 i straffeloven og så persondataloven. Taler man udelukkende om ikke-fortrolige oplysninger så som job, så overholder man loven. Men CPR-numre, forhold om sygdom, misbrug, kriminelle forhold med videre er personfølsomme oplysninger og derfor underlagt reglerne om tavshedspligt, og dem må andre ikke få adgang til, siger Sten Bønsing.

– Så ud fra en rent juridisk betragtning kan man godt overholde loven, hvis man som i Assens stopper borgerne, hvis de bevæger sig ud i feltet om personfølsomme oplysninger, men spørgsmålet er, om det er realistisk.

– Samtidig kan man komme i strid med almindelige diskretionshensyn. For selvom oplysninger ikke i sig selv er ulovlige at tale om i et åbent forum, kan det stadig være ubehageligt for en borger at sidde til møde med kommunen, og andre kan se og høre det, mener Sten Bønsing.

Sker der overtrædelse af tavshedspligt/persondataloven, kan ledelsen enten blive disciplinært straffet ved advarsel, forflyttelse eller fyring – eller strafferetligt via domstolene typisk med en bøde. For medarbejderne kan der ske det samme, men handler man på ordre, vil medarbejderne typisk være straffri.

– Med mindre noget er det, vi i juridisk forstand kalder klart ulovligt, så skal man selvfølgelig nægte at gøre det. For ellers kan man som medarbejder også blive straffet, siger Sten Bønsing.

Til toppen