L 114 om ændring af lov om social service (Skærpelse af reglerne om forældrepålæg og indførelse af ungepålæg) blev vedtaget af et flertal i Folketinget den 21. april 2009. Loven træder i kraft den 1. juli 2009.

Formålet med lovforslaget er at sikre en virkningsfuld indsats over for udsatte børn og unge og deres familier. Det skal ske både ved at understøtte forældre til udsatte børn og unge i at varetage deres forældreansvar og ved at tilvejebringe de nødvendige redskaber til, at de kommunale myndigheder gennem en mere insisterende indsats kan håndtere gruppen af utilpassede unge, som ikke kan nås med de eksisterende tilbud og ikke vil samarbejde om løsningen af deres problemer.

Lovforslaget er en udmøntning af regeringens aftale med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om finansloven for 2009.

Lovforslaget som vedtaget ved 3. behandlingen den 21. april 2009 vedlægges til orientering. Lovforslaget med dertil hørende bemærkninger kan desuden ses på Folketingets hjemmeside under ’dokumenter’/’lovforslag fordelt på ministerområde/’Velfærdsministeriet’/’vedtagne forslag’/’L 114’.

Lovforslaget indeholder to elementer:

1. Skærpelse af reglerne om forældrepålæg, hvorefter kommunalbestyrelsen forpligtes til at træffe afgørelse om forældrepålæg, hvis forudsætningerne for dette er til stede.

2. Indførelse af ungepålæg, hvorefter kommunalbestyrelsen forpligtes til at træffe afgørelse om ungepålæg over for unge i alderen 12-17 år, når den unge har adfærdsproblemer eller udviser negativ adfærd af en sådan karakter, at der er risiko for, at den unges udvikling er i fare, og hvor det vurderes, at et frivilligt samarbejde med den unge og forældremyndighedsindehaveren ikke er tilstrækkeligt.

1. Skærpelse af reglerne om forældrepålæg

Reglerne om forældrepålæg skærpes ved at ændre bestemmelsen fra en kan til en skal-bestemmelse, således at kommunalbestyrelsen fremover skal træffe afgørelse om forældrepålæg, hvis forudsætningerne for dette er til stede. Formålet er at sikre, at forældrepålægget anvendes i de situationer, hvor det er et relevant redskab.

Den foreslåede ændring berører ikke forudsætningerne for at træffe afgørelse om forældrepålæg og ændrer ikke målgruppen. Det er således fortsat en grundlæggende betingelse, at forældremyndighedsindehaveren vurderes at være i stand til at løfte forældreansvaret, ligesom målgruppen fortsat er familier, hvor en undersøgelse af barnets forhold (efter servicelovens § 50) har vist, at der er behov for at iværksætte en foranstaltning.

Anvendelse af forældrepålægget forudsætter ligeledes fortsat, at der er risiko for, at barnets eller den unges udvikling er i fare, og at dette vurderes at bero på, at forældremyndighedsindehaveren ikke lever op til forældreansvaret. Det forudsættes også, at der foreligger oplysninger om enten:

1) ulovligt skolefravær eller manglende opfyldelse af undervisningspligten,

2) kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed,

3) alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge eller

4) manglende samarbejdsvilje hos forældremyndighedsindehaveren om løsningen af barnets eller den unges problemer.

Lovforslaget ændrer heller ikke på reglerne om den tidsmæssige begrænsning for afgørelser om forældrepålæg eller reglerne om bortfald.

Endelig gælder samme regler ved manglende efterlevelse af forældrepålægget, dvs. at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om manglende efterlevelse, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at den, der er meddelt et forældrepålæg, ikke efterlever pålægget, og at den manglende efterlevelse ikke beror på undskyldelige omstændigheder. Afgørelsen medfører et stop for udbetalingen af børnefamilieydelsen og er gældende for ét kvartal. Der skal ligge klare informationer til grund for en konstatering af, at et forældrepålæg ikke er efterlevet.

Lovforslaget indebærer en tydeliggørelse af, at afgørelse om forældrepålæg giver adgang til iværksætte en række foranstaltninger efter § 52, selvom forældremyndighedsindehaveren ikke ønsker foranstaltningen iværksat. Det er i forvejen nævnt som eksempel på forældrepålæggets indhold i bestemmelsens stk. 3, nr. 5, at forældre kan blive pålagt at deltage i et af kommunen tilbudt forældreprogram.

2. Indførelse af ungepålæg

Der indføres et ungepålæg, som forpligter kommunalbestyrelsen til at pålægge unge i alderen 12 – 17 år at tage imod et relevant tilbud eller at udføre konkrete handlepligter, når visse nærmere angivne forudsætninger er til stede. Formålet er at udvide kommunalbestyrelsens handlemuligheder, sikre at der sættes ind til fordel for den unges udvikling og tydeliggøre over for den unge, at der stilles krav til pågældende.

Ungepålægget skal indgå i en fremadrettet bestræbelse på at den unges adfærd og ikke som en straf med bagudrettet perspektiv.

Målgruppen er unge, der har adfærdsmæssige problemer eller udviser negativ adfærd af en sådan karakter, at barnets eller den unges udvikling i fare, og hvor det vurderes, at et frivilligt samarbejde med den unge og forældremyndighedsindehaveren ikke er tilstrækkeligt til at afhjælpe den unges problemer. Man kan i denne sammenhæng tale om børn og unge i gråzonen, dvs. børn og unge som befinder sig mellem gruppen af børn og unge, der allerede kan nås og motiveres under de nuværende lovgivningsmæssige rammer på den ene side, og gruppen af børn og unge, som er kommet så langt i deres negative udvikling, at et ungepålæg vil være en utilstrækkelig indsats, på den anden side. I forhold til sidstnævnte gruppe vil der skulle iværksættes andre og mere passende tiltag, fx anbringelse uden samtykke.

Pålægget vil typisk anvendes, hvor samarbejdet er ”kørt fast”, men det er ikke påkrævet, at der er gået et længere forløb forud med sociale foranstaltninger eller forsøg på iværksættelse af sådanne. Det skal dog altid vurderes, om en frivillig løsning er mulig, inden der træffes afgørelse om ungepålæg, jf. et almindeligt proportionalitetsprincip.

Det er en forudsætning for at træffe afgørelse om ungepålæg, at barnet eller den unge grundlæggende vurderes at være i stand til at bidrage til og tage ansvar for sin egen udvikling. Børn eller unge, der fx er udviklingshæmmede eller psykisk syge, vil som udgangspunkt ikke være omfattet af målgruppen, idet de netop på grund af deres særlige forhold ikke kan forventes at kunne tage ansvar for deres egen udvikling.

For at sikre, at ungepålægget anvendes målrettet, knyttes anvendelsen til nogle af de centrale problemstillinger hos målgruppen. Tilstedeværelsen af en eller flere af disse problemstillinger hos barnet eller den unge skal forstås som indikatorer på, at barnets eller den unges udvikling er i fare. Der skal således foreligge mindst en af fire nedenfor angivne situationer for, at kommunen har grundlag for at træffe afgørelse om ungepålæg:

1) ulovligt skolefravær eller manglende opfyldelse af undervisningspligten i øvrigt,

2) kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed,

3) alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer eller

4) nægtelse af samarbejde med relevante myndigheder om løsningen af barnets eller den unges problemer.

Tilstedeværelsen af en eller flere af disse problemstillinger fører ikke per automatik til et ungepålæg. Afgørelse om ungepålæg skal træffes på baggrund af en konkret vurdering af, om de samlede betingelser for at anvende pålægget er opfyldt. Vurderingen foretages på baggrund af en undersøgelse af barnets eller den unges forhold, jf. servicelovens § 50. Samtidig forudsætter afgørelse om ungepålæg som udgangspunkt, at der forinden er afholdt en samtale med den unge efter servicelovens § 48.

Ungepålægget skal fungere som et fleksibelt redskab, der kan tilpasses den enkelte unges situation og behov. Ungepålæggets indhold kan således variere meget. Kommunen har mulighed for at fastlægge de konkrete pålæg inden for visse rammer, som afgrænses af,

	at pålæggene skal være klart formulerede, så det er tydeligt for barnet eller den unge, hvad pågældende skal gøre for at efterleve pålægget,
	at pålæggene skal være egnede til at bidrage til en løsning af problemerne i den konkrete sag. Det vil sige, at der skal være en direkte eller indirekte sammenhæng mellem pålæggets indhold og den adfærd eller ændring i adfærd, som man ønsker hos barnet eller den unge. Handlepligterne skal i forlængelse heraf hjælpe barnet eller den unge til at handle anderledes,
	at de konkrete handlepligter, barnet eller den unge pålægges, er realistiske at efterleve,
	at pålæggets indhold skal stå i rimeligt forhold til formålet med pålægget og de problemer, der søges løst og
	at pålæggets indhold skal være sagligt velbegrundet og i øvrigt ligge inden for formålet i lov om social service.

Den unge kan fx pålægges at:

	tage i mod en foranstaltning efter § 52, stk. 1, 3, nr. 3, 6, 7, 9 og 10
	være hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt, fx hvis den unge flere gange har begået småkriminalitet eller udvist negativ adfærd i bestemte tidsrum, fx fredag og lørdag aften, eller
	bidrage til at genoprette forrettet skade, fx ved deltage i oprydning i lokalområdet efter hærværk eller lignende, så det bliver tydeligt, at barnets eller den unges handlinger har negative konsekvenser for lokalområdet.

Der kan således både anvendes allerede eksisterende foranstaltninger efter serviceloven, ligesom barnet eller den unge kan pålægges relevante handlepligter, som vurderes at kunne bidrage til en positiv udvikling hos barnet eller den unge. Der er ikke tale om en udtømmende liste.

Der er mulighed for at lade ungepålægget indeholde flere handlepligter, hvis det konkret vurderes at være hensigtsmæssigt i forhold til formålet.

For så vidt angår muligheden for at pålægge børn og unge konkrete arbejdspligter, fx i forbindelse med oprydning i lokalområdet, skal det bemærkes, at der skal tages højde for arbejdsmiljølovgivningens regler om, hvilke former for arbejde unge under 18 år må udføre.

Grundlæggende giver ungepålægget mulighed for at tilrettelægge en mere insisterende indsats. Fx styrkes mulighederne for at tilknytte en kontaktperson til barnet eller den unge, som ved en opsøgende og vedholdende indsats kan arbejde med den unges motivation til beskæftigelse, uddannelse og lignende, herunder f.eks. hente og bringe barnet eller den unge til den pålagte handlepligt.

Ungepålægget vil derudover kunne ledsages af et tilsvarende forældrepålæg, hvor forældrene pålægges konkrete handlepligter, som bidrager til eller supplerer barnet eller den unges efterlevelse af ungepålægget. Et sådant ledsagende forældrepålæg vil skulle håndhæves på samme måde som andre forældrepålæg, herunder stop for udbetaling af børnefamilieydelse ved manglende efterlevelse.

I tilknytning til de foreslåede regler om ungepålæg iværksættes der en lokal forsøgsordning, hvorefter der i nogle udvalgte særligt udsatte kommuner kan træffes nærmere aftale mellem kommunen og den pågældende politikreds om at bistå med at hente og bringe børn og unge, der ved et ungepålæg er pålagt en handlepligt, til stedet, hvor ungepålægget skal opfyldes. Politiets bistand vil primært være relevant i forbindelse med opfyldelse af enkeltstående handlepligter og vil således som udgangspunkt bestå i enkeltstående afhentning og aflevering på det sted, hvor ungepålægget skal opfyldes. Politiets bistand er underlagt en proportionalitetsvurdering. Muligheden for at rekvirere politiets bistand til gennemførelse af ungepålæg er primært tiltænkt en præventiv funktion. Det skal bemærkes, at politiets bistand ikke kan rekvireres ved gennemførelse af pålæg om at være hjemme på et nærmere bestemt tidspunkt.

Der vil blive udarbejdet en bekendtgørelse om forsøgsordningen inden lovforslagets ikrafttrædelse.

Det bemærkes, at der gælder samme regler for varigheden af afgørelser for ungepålæg samt afgørelse om bortfald af ungepålægget som for forældrepålægget.

Opmærksomheden skal samtidig henledes på vigtigheden af, at sagsbehandlingen i forbindelse med afgørelse om ungepålæg er smidig. For det første fordi den pædagogiske effekt af pålægget mindskes, jo længere tid der går, inden den unge mærker konsekvensen af sin negative adfærd. Men også fordi den negative adfærd hos unge mennesker kan eskalere ganske hurtigt, hvis der ikke sættes ind. I løbet af bare nogle ugers fravær fra skolen kan et evt. misbrug tiltage, og barnet eller den unge kan hurtigt vænne sig til en hverdag uden forpligtelser eller faste rammer.

Afgørelsen om ungepålæg kan træffes uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Afgørelsen kan påklages til det sociale nævn af barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, og forældremyndighedsindehaveren.

Endelig indebærer lovforslaget, at der i forbindelse med udarbejdelse af en foreløbig handleplan for unge under 18 år, der har begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, jf. § 140, stk. 3, skal overvejes, om det vil være relevant at træffe afgørelse om ungepålæg som et led i indsatsen for at modvirke yderligere kriminalitet.

Dato for ikrafttræden

Loven om skærpelse af reglerne om forældrepålæg og indførelse af ungepålæg træder i kraft 1. juli 2009.

Til toppen af siden

| Pressemeddelelser mv.

Seneste ændring: 29/4-2009