Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Skrivelse om tilskud til arbejdsgivere med ansatte i fleksjob, der opfylder betingelserne for fleksjob påbegyndt før den 1. januar 2013

Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens skrivelse nr. 9309 af 23/3 2022.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering opdaterer afsnittet om refusion af feriepenge indbetalt til fonden Lønmodtagernes Feriemidler med en præcisering om tilskud til indekseringen af feriepengene.

Denne skrivelse erstatter den tidligere udsendte skrivelse nr. 9341 af 18. maj 2021 om tilskud til arbejdsgivere med ansatte i fleksjob, der opfylder betingelserne for fleksjob påbegyndt før den 1. januar 2013, der samtidigt ophæves.

Tilskud til arbejdsgivere for løn til ansatte i fleksjob påbegyndt før den 1. januar 2013

Oversigten er rettet mod beregningen af tilskud til arbejdsgiveren for fleksjob påbegyndt før den 1. januar 2013, jf. § 133, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Tilskuddet for denne gruppe beregnes af lønnen til den fleksjobansatte med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet kan ikke overstige halvdelen eller to tredjedele af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde eller af den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde, med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag.

Det er den mindste overenskomstmæssige timeløn i den generelle overenskomst, der skal lægges til grund for beregningen af tilskuddet. Hvis der inden for et overenskomstområde er indgået lokale overenskomster, er det mindstelønnen efter lokaloverenskomsten, der skal lægges til grund for beregningen. Har den lokallønsaftale, der er indgået med en virksomhed, karakter af en lokaloverenskomst, er det denne overenskomst, der finder anvendelse. Hvis der ikke efter overenskomsten er fastsat en mindsteløn, skal man anvende den løn, som personer uden forudgående kvalifikationer ansættes til inden for området. Hvis der inden for et overenskomstområde er indgået lokale overenskomster, er det mindstelønnen efter lokaloverenskomsten, der skal lægges til grund for beregningen.

Om der er en mindsteløn inden for et overenskomstområde, og om der er en lokal overenskomst inden for området, må afgøres af overenskomstens parter.

De tillæg, der kan lægges til grund for beregningen af tilskuddet, er de obligatoriske tillæg, der relaterer sig til selve lønnen, og som følger af lov eller overenskomst. Det betyder, at der fx ikke ydes tilskud til arbejdsgiverens udgifter til lovpligtige ordninger, som ikke kommer den enkelte ansatte til gode, fx udgifter til barselsfond eller lønsumsafgift. Hvis det derimod følger af overenskomsten eller aftalen, at den ansatte fx får en bonus eller et funktionstillæg som en del af den mindste overenskomstmæssige timeløn på området, fordi der er tale om en særlig funktion/stilling, som den pågældende udøver, vil tillægget kunne lægges til grund for beregningen af tilskuddet. Hvad der gælder i det enkelte tilfælde, afhænger derfor af en nærmere fortolkning af overenskomsten på det aktuelle ansættelsesområde.

Skemaet nedenfor vejleder om, hvad der kan indgå/ikke kan indgå i beregningen af tilskud til arbejdsgiver. Skemaet er ikke udtømmende. Det skyldes, at overenskomsterne kan indeholde varierende obligatoriske ydelser. Dette kan fx gælde for løn for feriefridage, pension og gruppelivsforsikring. For pension gælder, at hvis pensionsbidraget er fastsat på grundlag af lønnens størrelse, indgår alene det bidrag, der relaterer sig direkte til den tilskudsberettigede løn, i beregningsgrundlaget.

Særligt om refusion af feriepenge indbetalt til fonden Lønmodtagernes Feriemidler

Ferieordningen med samtidighed trådte i kraft den 1. september 2020. Ferie, der er optjent efter dagældende regler i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020, er blevet ”indefrosset” i fonden Lønmodtagernes Feriemidler. Fonden har til opgave at forvalte og administrere tilgodehavende feriemidler, som er de midler, der er ”indefrosne”. Fonden har ved overgangen til samtidighedsferie modtaget arbejdsgivernes indberetninger af tilgodehavende feriemidler.

Arbejdsgiveren kan, medmindre feriepengene skal indbetales til FerieKonto eller en ”feriekasse”, mod en årlig tilskrivning af beløbet vælge at beholde de tilgodehavende feriemidler, indtil lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet. Arbejdsgiveren kan dog på et hvilket som helst tidspunkt indbetale de tilgodehavende feriemidler til fonden.

Feriepenge, som arbejdsgiveren indbetaler til fonden Lønmodtagernes Feriemidler for fleksjobansatte, er et arbejdsgiverbidrag, der kan medtages ved beregning af løntilskud til fleksjob, jf. § 133, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Tilgodehavende feriemidler, som arbejdsgiveren vælger at vente med at indbetale til fonden, indtil lønmodtageren fx forlader arbejdsmarkedet, vil først kunne indgå i beregningen af tilskud til fleksjob, når arbejdsgiveren indbetaler beløbet til fonden. Den indeksering af feriemidlerne, som tillægges lønmodtagernes tilgodehavende, indtil disse er indbetalt til fonden i medfør af bekendtgørelsen om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, kan indgå i beregningen af tilskud til fleksjob, jf. § 133, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det betyder, at den årlige tilskrivning (indeksering) til det oprindelige beløb vil indgå i beregningen af det beløb, som vil kunne udbetales i tilskud til arbejdsgiveren.

Det bemærkes, at den førtidige udbetaling af feriemidler til lønmodtagerne, som skete i efteråret 2020 og foråret 2021, ikke har betydning for, hvornår arbejdsgiveren skal indbetale feriemidlerne til fonden.

Særligt om støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar 2013

Personer, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, og som inden den 1. januar 2013 har fået tilkendt tilskud, fordi de på grund af varige begrænsninger i arbejdsevnen har vanskeligt ved at opretholde beskæftigelse i den selvstændige virksomhed, modtager tilskud efter § 136, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Beregningen af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende i egen virksomhed sker således efter samme principper som for lønmodtagere, og skemaet kan derfor også være vejledende for denne gruppe.

Oversigt over lønbestanddele og tillæg, der kan have betydning for løntilskud i fleksjob

 

Ydelser (fleksjob - fuldtid)

 

 

Indgår ved beregning af tilskuddet

 

 

Løn

 

 

 

Grundløn

 

 

Ja

 

 

Anciennitetstillæg

 

 

Nej

 

 

Funktionsløn

 

 

Ja

 

Et funktionstillæg indgår i beregningen, hvis der er tale om en særlig funktion/stilling, som den pågældende udøver, og funktionstillægget efter overenskomsten er en del af den mindste overenskomstmæssige timeløn på området. Har tillægget karakter af anciennitetstillæg, kan der ikke ydes tilskud.

 

 

Provisionsløn ved en lav grundløn

 

 

Ja/nej

 

Hvis det er en del af den mindste overenskomstmæssige timeløn, og alle andre ansatte også får det, kan det indgå, ellers ikke.

 

 

Kvalifikationsløn

 

 

Nej

 

 

Fast påregnelige tillæg, fx arbejdstids- og ulempetillæg

 

 

Ja

 

 

Søgnehelligdagsbetaling

 

 

Ja

 

Hvis det er en del af den mindste overenskomstmæssige timeløn, og alle andre ansatte også får det, kan det indgå, ellers ikke.

 

 

Arbejdstøjstillæg

 

 

Ja

 

 

Løn under ferie

 

 

Ja

 

 

Løn under sygdom og barsel

 

 

Ja

 

 

Feriepenge

 

(12½ % af tilskudsgrundlag + 1½ pct. i særlig feriegodtgørelse)

 

 

Ja

 

Hvis der ikke ydes løn under ferie. Såfremt det følger af overenskomsten, at der skal ydes et højere beløb i feriepenge og feriegodtgørelse, er det det beløb, der skal lægges til grund for beregningen af tilskud.

 

 

ATP og andre arbejdsgiverbidrag

 

 

 

ATP-bidrag

 

 

Ja

 

Fsva de 2/3 af bidraget, som udgør arbejdsgiverandelen.

 

 

Arbejdsgiverbetaling til pension

 

 

Ja

 

 

 

For pension gælder, at hvis pensionsbidraget er fastsat på grundlag af lønnens størrelse, indgår alene det bidrag, der relaterer sig direkte til den tilskudsberettigede løn, i beregningsgrundlaget.

 

 

Gruppelivsforsikring

 

 

Ja

 

Hvis det er en obligatorisk del af en overenskomst.

 

 

AER + AES

 

 

Nej

 

Ankestyrelsens principafgørelse 147-11. AST fandt, at en arbejdsgivers udgifter til AER, AES og arbejdsskadeforsikring ikke er udgifter, der relaterer sig direkte til løn, hverken for ham selv, eller for en eventuel ansat.

 

 

DA/LO uddannelsesfond

 

 

Nej

 

 

Indbetaling til AKUT fond

 

 

Nej

 

Der har tidligere været vejledt om, at dette beløb kunne indgå i beregningen, men ændres, da beløbet ikke er en direkte lønbestanddel

 

 

Ansvarsforsikring

 

 

Nej

 

 

Lovpligtig arbejdsmiljøafgift og arbejdsmiljøomkostninger i øvrigt

 

 

Nej

 

 

Lønsumsafgift

 

 

Nej

 

 

Barselsfond

 

 

Nej

 

 

Finansieringsbidrag (FIB)

 

 

Nej

 

 

LG

 

 

Nej

 

 

Udgifter til fx bil, der er nødvendige i forbindelse med arbejdets udførelse

 

 

Nej

 

 

Skurvognstillæg

 

 

Nej

 

 

Genetillæg

 

 

Ja

 

 

Smudstillæg

 

 

Ja

Til toppen