Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Bekendtgørelse om den pædagogiske assistentuddannelse

Undervisnings- og Kvalitetsstyrelsens bekendtgørelse nr. 504 af 22/4 2022.

I medfør af § 4, stk. 2, og § 38, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1868 af 28. september 2021, og § 4, stk. 1 og 2, og § 7, stk. 3, i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1900 af 4. oktober 2021, og efter bestemmelse fra, samråd med og inddragelse af Fællesudvalget for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser (FEVU), fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, nr. 12 og 13, i bekendtgørelse nr. 81 af 20. januar 2022 om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser:

Formål og opdeling

§ 1. Den pædagogiske assistentuddannelse har som erhvervsuddannelse som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og oplæring opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:

1) Praktiske pædagogiske opgaver, indsatser og aktiviteter.

2) Pædagogisk omsorgs- og relationsarbejde, der understøtter og styrker målgruppens trivsel og udvikling.

3) Praktisk pædagogisk arbejde, der styrker målgruppens livskvalitet og motivation til et sundt og aktivt liv, gennem sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter.

4) Praktisk pædagogisk arbejde med velfærdsteknologi, sociale og digitale medier, der understøtter teknologisk forståelse samt digital kultur.

5) Evaluering, dokumentation, samarbejde og kommunikation i forhold til områdets organisering og med henblik på udvikling af den pædagogiske praksis.

Stk. 2. Uddannelsen afsluttes med specialet pædagogisk assistent, niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.

Stk. 3. Uddannelsen kan gennemføres som eux-forløb. Uddannelsen tilrettelagt som eux-forløb omfatter alle uddannelsens kompetencemål.

Varighed

§ 2. Uddannelsen varer fra 3 år og 1,5 måned til 4 år, jf. dog stk. 3. Uddannelsens varighed består af grundforløbets 1. og 2. del, der hver er på 20 uger, og hovedforløbet.

Stk. 2. For elever, der gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge, varer uddannelsens hovedforløb 2 år og 1,5 måned. Heraf udgør skoleundervisningen 47 uger fordelt på minimum 3 skoleperioder.

Stk. 3. For elever, der gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv-forløb), varer uddannelsens hovedforløb 2 år. Heraf udgør skoleundervisningen 42 uger.

Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte skoleundervisning opdeles i minimum 3 skoleperioder for euv-forløb efter § 66 y, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 2 og 3 varer uddannelsens hovedforløb for elever i eux-forløb 3 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 82,2 uger fordelt på mindst 4 skoleperioder. Alle skole- og oplæringsperioder, der ikke er afsluttende, skal have et omfang af ca. et halvt års varighed. To skoleperioder kan placeres i forlængelse af hinanden.

Kompetencer forud for optagelse til skoleundervisning i hovedforløbet

§ 3. For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleven opfylde betingelserne i stk. 2-5.

Stk. 2. Eleven skal have følgende kompetencer på begynderniveau:

1) Eleven kan i kendte situationer medvirke ved planlægning, gennemførelse og evaluering af enkle fysiske, musiske, æstetiske, kulturelle, praktiske og rehabiliterende pædagogiske aktiviteter med brug af pædagogiske metoder målrettet målgruppen.

2) Eleven kan i kendte situationer medvirke til at afbryde smitteveje og reflektere over enkle måder at overholde hygiejniske retningslinjer.

3) Eleven kan medvirke til at igangsætte enkle sundhedsfremmende aktiviteter, samt reflektere over kost, motions og udelivs betydning for livskvalitet, fysisk, psykisk og social sundhed for en udvalgt målgruppe.

4) Eleven kan i kendte situationer redegøre for enkle ergonomiske principper, regler om sikkerhed og arbejdsmiljø, brug af relevant velfærdsteknologi, samt reflektere over egenomsorg i enkle situationer i jobudøvelsen.

5) Eleven kan i kendte situationer medvirke i samarbejdet med tværprofessionelle samarbejdspartnere og anvende udvalgte metoder til kommunikation med målgruppen, pårørende og professionelle for at forebygge vold og konflikter.

6) Eleven kan deltage i enkel faglig kommunikation om målgruppens udvikling og på baggrund af observationer i kendte situationer medvirke ved faglig dokumentation i digitale kommunikations- og dokumentationssystemer.

7) Eleven kan redegøre for den pædagogiske sektors opbygning og den pædagogiske assistents rolle, samt de mest almindelige rettigheder og pligter som fagperson.

8) Eleven kan i enkle situationer inddrage digitale medier i gennemførelse af pædagogiske aktiviteter med målgruppen, samt til dialog og formidling med fokus på beskyttelse af målgruppens digitale data.

9) Eleven kan gengive fysiske, mikrobiologiske og kemiske faktorer, der påvirker hygiejnen, herunder temperatur og eksponentiel vækst.

10) Eleven kan medvirke til sammensætning af kost til målgruppen ud fra statistik og udregning af energibehov og -forbrug, under hensynstage til målgruppens behov for vitaminer og næringsstoffer.

11) Eleven kan gengive enkle psykologiske og sociologiske processer i pædagogisk arbejde, der omhandler målgruppens samspil med omgivelserne.

Stk. 3. Eleven skal have følgende kompetencer på rutineret niveau:

1) Eleven kan i kendte situationer indgå i pædagogisk arbejde med at skabe relationer og understøtte motivation, inklusion, trivsel og udvikling af målgruppen ud fra basal viden om udviklingspsykologi og med brug af enkle faglige begreber.

2) Eleven kan udvise empati for målgruppen og reflektere over enkle etiske dilemmaer i jobudøvelsen.

Stk. 4. Eleven skal have gennemført følgende grundfag på følgende niveau og med følgende karakter:

1) Dansk på D-niveau, bestået.

2) Samfundsfag på E-niveau, bestået.

3) Idræt på F-niveau, bestået.

4) Psykologi på F-niveau, bestået.

Stk. 5. Eleven skal have opnået følgende certifikater eller lignende:

1) Kompetencer svarende til ”Førstehjælp på erhvervsuddannelserne” efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. oktober 2020.

2) Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september 2014.

Stk. 6. For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i eux-hovedforløbet skal eleven ud over kravene i stk. 2-5 have gennemført følgende grundfag:

1) Dansk på C-niveau.

2) Engelsk på C-niveau.

3) Samfundsfag på C-niveau.

4) Matematik på C-niveau.

5) Idræt på C-niveau.

6) Psykologi på C-niveau.

Stk. 7. For elever, der opnår de i stk. 6 nævnte kompetencer i et grundforløb, skal fagene nævnt i stk. 6, nr. 1-3, være gennemført i grundforløbets 1. del med varigheder på henholdsvis 2,5 uger, 3 uger og 2,5 uger, og fagene nævnt i stk. 6, nr. 4-6, være gennemført i grundforløbets 2. del med varigheder på henholdsvis 4 uger, 2 uger og 2 uger.

Stk. 8. De i stk. 4 fastsatte karakterkrav gælder tilsvarende for eux-elever på det niveau af grundfaget, som eleven skal have for at kunne påbegynde skoleundervisningen i hovedforløbet, jf. stk. 8, uanset en eventuel forskel mellem de pågældende niveauer.

Kompetencer i hovedforløbet

§ 4. Kompetencemålene for hovedforløbet er følgende:

1) Eleven kan selvstændigt og i samarbejde med andre planlægge, gennemføre og evaluere begrundede pædagogiske forløb.

2) Eleven kan selvstændigt og i samarbejde med andre identificere pædagogiske mål samt anvende mål fra handle- og læreplaner i den daglige pædagogiske praksis.

3) Eleven kan selvstændigt varetage pædagogisk arbejde inden for rammerne af den gældende lovgivning.

4) Eleven kan arbejde selvstændigt med pædagogiske metoder, der understøtter nysgerrighed, trivsel, inklusion og udvikling.

5) Eleven kan selvstændigt igangsætte pædagogiske aktiviteter, der tilsigter deltagelse, involvering og medskabende processer for den pædagogiske målgruppe.

6) Eleven kan selvstændigt skabe rammer for leg og kreative aktiviteter samt observere og reflektere over legens betydning for målgruppens udvikling.

7) Eleven kan i samarbejde med andre selvstændigt understøtte den pædagogiske målgruppes evne til at kommunikere og indgå i sociale fællesskaber.

8) Eleven kan på en anerkendende, etisk og respektfuld måde udvise initiativ, selvstændighed, ansvarlighed og empati i det professionelle møde med andre.

9) Eleven kan selvstændigt varetage pædagogiske omsorgsopgaver, herunder etablere og indgå i professionelle relationer med den pædagogiske målgruppe.

10) Eleven kan selvstændigt understøtte den pædagogiske målgruppes mestring af opgaver og udfordringer i dagligdagen.

11) Eleven kan anvende viden om kognitiv og motorisk udvikling, bevægelse, krop og udeliv til at igangsætte fysisk udviklende aktiviteter.

12) Eleven kan anvende viden om nationale og lokale anbefalinger i det sundhedsfremmende arbejde.

13) Eleven kan selvstændigt motivere målgruppen til bevægelse samt igangsætte målrettede fysiske aktiviteter.

14) Eleven kan selvstændigt tage initiativ til samtaler om sundhed, der kan understøtte målgruppens kompetencer til at træffe sunde valg.

15) Eleven kan anvende hygiejniske retningslinjer til forebyggelse af smitsomme sygdomme i institutioner samt til at kunne afbryde smitteveje.

16) Eleven kan anvende it og digitale løsninger til informationssøgning, samarbejde, arbejdstilrettelæggelse, faglig formidling og dokumentation af det pædagogiske arbejde.

17) Eleven kan anvende digitale medier samt teknologiske løsninger som redskab i pædagogiske aktiviteter.

18) Eleven kan selvstændigt varetage målrettet kommunikation samt reflektere over kommunikationens betydning for dialog og samarbejde med den pædagogiske målgruppe, forældre, pårørende, andre faggrupper og kolleger.

19) Eleven kan anvende viden om gældende regler og lovgivning for arbejdsmiljøområdet og selvstændigt indgå i samarbejdet om at udvikle et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

20) Eleven kan anvende viden om konfliktnedtrappende og voldforebyggende pædagogiske metoder til forebyggelse af fysisk og psykisk vold på arbejdspladsen.

21) Eleven kan selvstændigt reflektere over egen fagprofessionelle rolle samt etiske dilemmaer i det pædagogiske arbejde.

Stk. 2. I eux-forløb skal følgende fag m.v. gennemføres ud over de i stk. 1 fastsatte mål:

1) Dansk på A-niveau fra uddannelsen til teknisk studentereksamen, dog med undervisningstiden 170 timer svarende til 6,8 uger.

2) Engelsk på B-niveau fra uddannelsen til teknisk studentereksamen, dog med undervisningstiden 130 timer svarende til 5,2 uger.

3) Matematik på B-niveau fra uddannelsen til teknisk studentereksamen, dog med undervisningstiden 155 timer svarende til 6,2 uger.

4) Samfundsfag på B-niveau fra uddannelsen til teknisk studentereksamen eller fra uddannelsen til almen studentereksamen, dog med undervisningstiden 115 timer svarende til 4,6 uger.

5) Kommunikation og it på C-niveau fra uddannelsen til teknisk studentereksamen, dog med undervisningstiden 45 timer svarende til 1,8 uger.

6) Biologi på C-niveau fra uddannelsen til teknisk studentereksamen eller bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprog i erhvervsuddannelserne (grund- og erhvervsfagsbekendtgørelsen), dog med undervisningstiden 60 timer svarende til 2,4 uger.

7) Idéhistorie på B-niveau fra uddannelsen til teknisk studentereksamen, dog med undervisningstiden 130 timer svarende til 5,2 uger.

8) Erhvervsområdeprojekt, jf. læreplan om erhvervsområdet udviklet til brug for tekniske eux-forløb, med undervisningstiden 20 timer og fordybelsestiden 30 timer svarende til 2 uger.

9) Valgfag i form af et fag på C-niveau med undervisningstiden 75 timer svarende til 3 uger og løft af niveau i et fag, med undervisningstiden 125 timer svarende til 5 uger.

Stk. 3. Skolen skal som minimum udbyde følgende valgfag: et andet fremmedsprog på C-niveau og B-niveau.

Stk. 4. Fordybelsestiden fordeles af skolen med passende inddragelse af de principper for fordeling af fordybelsestid, som fremgår af reglerne om de gymnasiale uddannelser. Dele af fordybelsestiden kan afvikles i forbindelse med fag i grundforløbet.

Stk. 5. Samspillet mellem skole og oplæringsvirksomhed kan beskrives i uddannelsesordningen, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

Godskrivning

§ 5. Kriterier for skolens vurdering af, om der er grundlag for obligatorisk godskrivning på baggrund af elevens erhvervserfaring og tidligere uddannelse, er fastsat i bilag 1. Godskrivning skal i øvrigt ske efter reglerne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

Afsluttende prøve

§ 6. Uddannelsens afsluttende prøve afholdes af skolen som en del af sidste skoleperiode. Prøven skal afdække elevens opnåede kompetencer inden for uddannelsen. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen.

Stk. 2. Prøven er en mundtlig prøve med udgangspunkt i en projektopgave. Projektopgaven stilles af skolen og udarbejdes individuelt eller i et samarbejde mellem højst tre elever. Projektforløbet afsluttes med en mundtlig prøve med en varighed på i alt 30 minutter, der fordeler sig på et oplæg på 5-10 minutter, en dialog på 15-20 minutter og votering på 5 minutter. Den mundtlige prøve kan tilrettelægges som gruppeprøve mellem højst tre elever. Det er en forudsætning for deltagelse i gruppeprøven, at eleverne har udarbejdet projektopgaven sammen. Gruppeprøven bedømmes individuelt med individuel karaktergivning. Varigheden af gruppeprøven fastsættes efter antallet af elever. Ved to elever varer prøven 60 minutter, der fordeler sig på to oplæg af 5-10 minutter, en dialog på 30-40 minutter og votering på 10 minutter. Ved tre elever varer prøven 90 minutter, der fordeler sig på tre oplæg af 5-10 minutter, en dialog på 45-60 minutter og votering på 15 minutter. Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i en disposition for elevens mundtlige oplæg, som tager afsæt i elevens projektopgave.

Stk. 3. Prøvens fire grundelementer er følgende:

1) Mål og krav for prøven er, at eleven skal kunne begrunde valget af projektets problemstilling ud fra uddannelsens kompetencemål. Eleven skal kunne anvende relevant teori, samt reflektere over løsnings- og handlemuligheder i praksis til at belyse projektets problemstilling. Eleven skal reflektere over kommunikation og etiske dilemmaer inden for projektopgavens problemstilling.

2) Eksaminationsgrundlaget for prøven er projektopgaven.

3) Bedømmelsesgrundlaget for prøven er elevens mundtlige præstation ved prøven. Den skriftlige projektopgave indgår ikke i bedømmelsen.

4) Bedømmelseskriterierne danner baggrund for en helhedsvurdering af målopfyldelsen. Skolen fastlægger nærmere bedømmelseskriterier, som skal fremgå af skolens lokale undervisningsplan, inden for følgende ramme:

a) Elevens evne til fagligt at begrunde projektopgavens problemstilling.

b) Elevens evne til at anvende relevant teori til at belyse projektopgavens problemstilling.

c) Elevens evne til at reflektere over løsnings- og handlemuligheder i praksis ud fra projektopgavens problemstilling.

d) Elevens evne til at reflektere over kommunikation og etiske dilemmaer inden for projektopgavens problemstilling.

Stk. 4. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået karakteren 02 i de obligatoriske uddannelsesspecifikke fag, der ikke udtrækkes til prøve, ved den afsluttende standpunktskarakter. I de valgfri uddannelsesspecifikke fag skal eleven have opnået bedømmelsen ”Bestået”. Eleven skal tillige have bestået prøver i grundfagene Dansk og Samfundsfag, samt ét obligatorisk uddannelsesspecifikt fag, som udtrækkes af skolen. Det obligatoriske uddannelsesspecifikke fag ”Arbejdsmiljø og ergonomi” udtrækkes ikke til prøve. Elever, der har valgt grundfaget engelsk, skal afslutte faget med prøve uden beståkrav.

Stk. 5. Ved afslutningen af en oplæringsperiode afgiver oplæringsvirksomheden en erklæring om oplæring. Der anvendes bedømmelsen ”Godkendt/Ikke godkendt”.

Stk. 6. Elever, der ikke har opnået bedømmelsen ”Godkendt” i en oplæringsperiode, tilbydes et af den ansættende arbejdsgiver fastlagt oplæringsforløb og vurderes på ny.

Stk. 7. Ved uddannelsens afslutning udsteder skolen et uddannelsesbevis til eleven, hvis den afsluttende erklæring om oplæring er bedømt "Godkendt".

§ 7. Afsluttende standpunktskarakterer og prøver i fag på gymnasialt niveau indgår i eux-bevis efter reglerne herom i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. og bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2022.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 526 af 27. april 2020 om den pædagogiske assistentuddannelse ophæves.

Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for elever, som er påbegyndt eller overgået til uddannelsen før bekendtgørelsens ikrafttræden. For sådanne elever finder de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 526 af 27. april 2020 om den pædagogiske assistentuddannelse anvendelse.

Stk. 4. Elever, som nævnt i stk. 3, kan i overensstemmelse med overgangsordninger fastsat af skolen i den lokale undervisningsplan og efter aftale med den eventuelle oplæringsvirksomhed overgå til uddannelsen efter denne bekendtgørelse.

Til toppen

Bilag 1 – Kriterier for godskrivning

1. Kriterier for vurdering af om eleven har 2 års relevant erhvervserfaring, jf. § 66 y, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser 

 

 

For at opfylde kravet om 2 års relevant erhvervserfaring*) skal eleven inden for de sidste fire år have været beskæftiget inden for minimum et af de følgende arbejdsområder:

 

- Dagplejen

 

- Daginstitutioner

 

- Skoleområdet, inkl. SFO

 

- Ungdoms- og fritidsklubber

 

- Dag- og botilbud for mennesker med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse

 

 

 

Det er et krav, at ansøger har erfaring fra mindst en af følgende jobfunktioner:

 

- pædagogmedhjælper

 

- kommunal dagplejer

 

- omsorgsmedhjælper

 

- ikke-uddannet klubmedarbejder

 

- legepladsmedarbejder

 

 

 

og kan dokumentere

 

- selvstændigt at have tilrettelagt pædagogiske opgaver

 

- selvstændigt at have løst pædagogiske opgaver

 

- at have indgået i et pædagogisk team

 

 

 

*) Note:

 

Elever, der er fyldt 25 år, når uddannelsen påbegyndes, og som har mindst 2 års relevant erhvervserfaring, skal gennemføre et standardiseret uddannelsesforløb for voksne uden grundforløb og uden oplæring, men med mulighed for at modtage undervisning i og afslutte fag fra grundforløbet med sigte på at opnå certifikater, som er en forudsætning for overgang til uddannelsens hovedforløb, jf. lovens § 66 y, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af § 3, stk. 5, hvilke certifikater og lignende eleven skal have opnået.

 

 

2. Erhvervserfaring der giver grundlag for godskrivning for alle elever 

 

 

Relevant erhvervserfaring

 

 

Varighed

 

 

Afkortning for eud og euv

 

(skoleuger)

 

 

Afkortning for eud og euv

 

(oplæring

 

måneder)

 

 

Det er et krav, at ansøger kan dokumentere erhvervserfaring fra nedenstående arbejdsområder og kan dokumentere:

 

- selvstændigt at have tilrettelagt pædagogiske opgaver

 

- selvstændigt at have løst pædagogiske opgaver

 

- at have indgået i et pædagogisk team

 

 

 

 

 

Dagplejen

 

 

6-12 måneder

 

 

-

 

 

3

 

 

Dagplejen

 

 

13 måneder

 

 

-

 

 

6

 

 

Daginstitutioner

 

 

6-12 måneder

 

 

-

 

 

3

 

 

Daginstitutioner

 

 

13 måneder

 

 

-

 

 

6

 

 

Skoleområdet, inkl. SFO

 

 

6-12 måneder

 

 

-

 

 

3

 

 

Skoleområdet, inkl. SFO

 

 

13 måneder

 

 

-

 

 

6

 

 

Ungdoms- og fritidsklubber

 

 

6-12 måneder

 

 

-

 

 

3

 

 

Ungdoms- og fritidsklubber

 

 

13 måneder

 

 

-

 

 

6

 

 

Dag- og botilbud for mennesker med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse

 

 

6-12 måneder

 

 

-

 

 

3

 

 

Dag- og botilbud for mennesker med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse

 

 

13 måneder

 

 

-

 

 

6

 

 

Erhvervserfaringen medregnes, hvis erfaringen er erhvervet inden for de seneste fire år før uddannelsens start.

3. Uddannelse der giver grundlag for godskrivning for alle elever

 

 

Uddannelse

 

 

Titel

 

 

Udd.

 

kode

 

 

Afkortning for eud og euv

 

(skoleuger)

 

 

Afkortning for eud og euv

 

(oplæring

 

måneder)

 

 

Eud

 

 

Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1:

 

Social- og sundhedshjælper

 

 

2004

 

2007

 

 

-

 

 

2

 

 

Eud

 

 

Social- og sundhedsuddannelsen, trin 2:

 

Social- og sundhedsassistent

 

 

2004

 

2008

 

 

8

 

 

6

 

 

AMU

 

 

Den styrkede pædagogiske læreplan

 

 

48384

 

 

Samlet 1,6

 

 

-

 

 

Samspil og relationer i pædagogiske arbejde

 

 

42665

 

 

Børns motorik, sansning og bevægelse 1

 

 

48734

 

 

Evaluering og pædagogisk læringsmiljø i dagtilbud

 

 

49857

 

 

AMU

 

 

Magt og omsorg

 

 

44627

 

 

Samlet 1,6

 

 

-

 

 

Implementering af handleplaner ifølge serviceloven

 

 

40138

 

 

Medvirken ved medicinadministration

 

 

49489

 

 

Voldsforebyggelse, konfliktløsning og udvikling

 

 

44886

 

 

Dokumentation og evaluering af pæd. /sosu-arbejde

 

 

40142

 

 

Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) skal være erhvervet inden for de seneste fire år før uddannelsens start.

Til toppen