Vejledning om midlertidig ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19

Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens vejledning nr. 9522 af 1/7 2021.

Lønmodtagere, der fritages fra deres arbejdsforpligtelse, fordi de selv eller deres pårørende er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, og hvor det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaverne i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer, og der heller ikke er mulighed for hjemmearbejde, har i en midlertidig periode ret til sygedagpenge.

Hvis arbejdsgiver udbetaler løn under fraværet til lønmodtageren, er arbejdsgiveren berettiget til refusion fra første fraværsdag, hvis lønmodtageren opfylder betingelserne for ret til sygedagpenge, dog tidligst fra den 20. maj 2020.

Den midlertidige ret til sygedagpenge omfatter:

– lønmodtagere, som er i ansættelse, og som har en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19 efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer, og

– lønmodtagere, som er i ansættelse, og som er pårørende til personer, som har en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19 efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Det betyder, at ledige og selvstændige ikke er omfattet af ordningen.

Betingelser, der skal være opfyldt:

– Lønmodtageren skal opfylde betingelserne i sygedagpengeloven for ret til sygedagpenge, dog ikke kravet om uarbejdsdygtighed i § 7.

– Lønmodtageren skal over for kommunen fremlægge lægelig dokumentation for, at lønmodtageren eller den, som lønmodtageren er pårørende til, med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer efter en konkret og individuel lægelig vurdering, er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.

– Lønmodtageren skal over for kommunen fremlægge erklæring fra arbejdsgiveren om, at lønmodtageren og arbejdsgiveren er enige om, at det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller at ændre lønmodtagers arbejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. I vurderingen indgår f.eks. muligheder for omplacering og hjemmearbejde. Arbejdsgiveren skal desuden erklære, at lønmodtageren helt er fritaget for sin arbejdsforpligtelse.

Ved både den lægelige dokumentation og arbejdsgiverens erklæring tages udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer, som tidligere fandtes i ”Håndtering af COVID-19: Anbefalinger til personer i øget risiko” (version af den 25. maj 2020) og nu i ”Sundhedsstyrelsens gode råd: Gode råd til dig, der er i øget risiko” (version af 4. juni 2021). Heraf fremgår Sundhedsstyrelsens anbefalinger til personer i øget risiko og deres pårørende samt anbefalinger i forbindelse med arbejdspladser.

Personer, der pr. den 31. juni 2021 modtog sygedagpenge (herunder som refusion til arbejdsgiver) efter ordningen, kan frem til og med den 31. august 2021 modtage sygedagpenge efter ordningen uden at skulle afgive ny arbejdsgivererklæring eller lægeerklæring, og uden at der er krav om, at de stadig er i ansættelse.

Periode med ret til sygedagpenge:

Der er tale om en midlertidig ordning, der gælder fra den 20. maj 2020 til og med den 31. august 2021. Det betyder, at der kan udbetales sygedagpenge for fraværsdage fra den 20. maj 2020 til og med den 31. august 2021.

Procedure i forbindelse med ansøgning og behandling af sagen i kommunen:

Sagen kan f.eks. starte med, at en lønmodtager, der måske selv er vidende om, at pågældende befinder sig i øget risiko, går i dialog med sin arbejdsgiver om mulighederne for f.eks. at blive omplaceret til andre opgaver eller til hjemmearbejde. Sagen kan også starte med, at lønmodtageren tager direkte kontakt til sin læge.

Hvis det ikke er muligt at finde en løsning på arbejdspladsen for f.eks. omplacering, kontakter lønmodtager egen/behandlende læge i forhold til at få en konkret lægelig vurdering med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer i øget risiko. Lægen kan her vejlede om de generelle smittereducerende hensyn, som gælder på alle arbejdspladser efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Lønmodtageren skal herefter, i dialog med arbejdsgiveren, foretage en konkret vurdering af sine arbejdsforhold, herunder inddrage hvilke muligheder der er for f.eks. at sikre afstand til kollegaer/klienter/kunder/borgere eller tilsvarende, eventuelt ved at skabe afstand ved anvendelse af barrierer, samt sikre muligheden for håndhygiejne m.v.

Hvis det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og det ikke er muligt at ændre lønmodtagerens arbejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, herunder ved omplacering eller arbejde hjemmefra, foretager arbejdsgiver en anmeldelse af fraværet til kommunen via Nemrefusion med henblik på, at kommunen træffer afgørelse om ret til sygedagpenge.

Det vil sige, at for at blive omfattet af ordningen om midlertidig ret til sygedagpenge for personer i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, er det en forudsætning, at arbejdsgiver og lønmodtager er enige om, at der ikke kan foretages de nødvendige indretninger eller omplacering på arbejdspladsen, og at arbejdsgiver erklærer, at lønmodtageren helt er fritaget for sin arbejdsforpligtelse og heller ikke kan arbejde hjemmefra.

Kommunen anmoder lønmodtageren om lægeattesten og erklæringen fra arbejdsgiveren, og i forhold til pårørende påser kommunen desuden, at der er samme folkeregisteradresse. Kommunen anmoder om tro og love-erklæring om familiemæssig tilknytning, hvis denne ikke fremgår af folkeregisteret.

Kommunen træffer herefter afgørelse om, hvorvidt betingelserne i sygedagpengeloven er opfyldt, dog med undtagelse af betingelsen om uarbejdsdygtighed.

3.1. Hvem er omfattet

Det er risikoen for at blive smittet med covid-19 samt den øgede risiko for et alvorligt sygdomsforløb enten for lønmodtageren selv eller for den person, som lønmodtageren er pårørende til, der er grunden til, at lønmodtageren kan få ret til sygedagpenge.

Ordningen omfatter lønmodtagere, som er i et ansættelsesforhold på første fraværsdag. Ledige og selvstændige er ikke omfattede. Bliver lønmodtageren efterfølgende ledig, kan lønmodtageren få sygedagpenge til og med ordningens ophør den 31. august 2021.

Det er en betingelse, at lønmodtageren opfylder sygedagpengelovens øvrige betingelser, herunder beskæftigelseskravet over for kommunen efter lovens § 32. Lønmodtageren er dog ikke omfattet af lovens regler om opfølgning.

Lovens § 58 b omfatter lønmodtagere, der er i ansættelse, og som er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.

Lovens § 58 c omfatter lønmodtagere, der er i ansættelse, og som er pårørende til en person, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.

Som pårørende anses en lønmodtager, der deler husstand med en person, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, og som har en familiemæssig tilknytning til lønmodtageren, jf. § 58 c, stk. 2.

Samme husstand skal forstås som den personkreds, som lønmodtageren ifølge folkeregisteret deler adresse med.

Kravet om familiemæssig tilknytning betyder, at samlevende par er omfattet, uanset hvor lang tid samlivet har bestået. Desuden omfatter det enhver, der er i familie og bor sammen i samme husstand. Derimod omfatter det ikke udlejere og lejere, bofællesskaber/kollektiver eller bofæller uden familiemæssig tilknytning. Hvis den familiemæssige tilknytning ikke fremgår af folkeregisteret, hvilket er tilfældet f.eks. ved samlevende, skal lønmodtageren på tro og love give kommunen oplysninger herom.

3.2. Lægelig dokumentation for at lønmodtageren eller den, som lønmodtageren er pårørende til, er i øget risiko

Det fremgår af § 58 b, stk. 2, og § 58 c, stk. 3, at før kommunen kan udbetale sygedagpenge, skal lønmodtageren fremskaffe lægelig dokumentation for, at lønmodtageren, eller for pårørende den person, som lønmodtageren er pårørende til, er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Det er i den forbindelse f.eks. ikke tilstrækkeligt, at lønmodtageren eller den, som lønmodtageren er pårørende til, er nået en vis alder, men i øvrigt er rask, eller har en i øvrigt velbehandlet diabetes.

Dokumentationen indhentes fra lønmodtagerens egen læge eller behandlende læge. Hvis det er personen, som lønmodtageren er pårørende til, der er i øget risiko, indhentes erklæringen fra dennes læge eller behandlende læge. Udgiften refunderes af kommunen, hvis betingelserne for ret til sygedagpenge er opfyldt. Det betyder, at lønmodtageren eller evt. arbejdsgiveren i første omgang skal betale for den lægelige dokumentation. Opfylder lønmodtageren herefter de øvrige betingelser for ret til sygedagpenge, refunderer kommunen den afholdte udgift. Hvis lønmodtageren allerede i anden sammenhæng har anvendt lægeerklæringen, skal kommunen ikke dække udgiften. Hvis der f.eks. er tale om, at den person, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, evt. er omfattet af § 58 b, og en anden person i husstanden er omfattet af § 58 c, kan den lægelige dokumentation genbruges, men udgiften til den kan ikke blive refunderet to gange.

Lægen skal ud fra lønmodtagerens helbredsmæssige tilstand konkret vurdere, om personen har eller kan have en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, hvis lønmodtageren bliver smittet med covid-19.

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet retningslinjer for, hvilke personer der kan betragtes som værende i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19 samt anbefalinger til personer i øget risiko, jf. afsnit 6.

Lægeerklæringen skal kun indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om personen er i øget risiko. Erklæringen skal derfor ikke indeholde oplysninger om f.eks. diagnoser.

Personer, der pr. den 30. juni 2021 modtog sygedagpenge (herunder som refusion til arbejdsgiver) efter ordningen, kan frem til og med den 31. august 2021 modtage sygedagpenge efter ordningen uden at skulle afgive ny lægeerklæring.

3.3. Arbejdsgiverens erklæring om, at lønmodtageren ikke kan arbejde og er helt fritaget for arbejde

Arbejdsgiveren skal på baggrund af attesten fra lægen vurdere, om det er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaver, så arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens gældende anbefalinger for personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, eller Sundhedsstyrelsens gældende anbefalinger for pårørende til personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.

Det fremgår af § 58 b, stk. 2, og § 58 c, stk. 3, at for at lønmodtageren kan have ret til sygedagpenge, skal arbejdsgiveren på baggrund heraf erklære, at dette ikke er muligt. Det er tilfældet, hvis det ikke umiddelbart er muligt at indrette arbejdspladsen i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til f.eks. afstand og hygiejne, og det i øvrigt ikke er muligt at arbejde hjemmefra.

Hvis arbejdsgiveren derimod vurderer, at det er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaver i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, jf. ovenfor, er der ikke ret til sygedagpenge. Det gælder også, hvis lønmodtageren ikke er enig heri. Sådanne uenigheder skal ikke afklares af kommunen. Se afsnit 5.

Det er en betingelse, at lønmodtageren fritages helt fra sin arbejdsforpligtelse, jf. § 58 b, stk. 2, 4. pkt., og § 58 c, stk. 3, 4. pkt. Ordningen omfatter derved udelukkende lønmodtagere, som ikke arbejder for arbejdsgiveren, heller ikke hjemmefra.

Det gælder, uanset om arbejdsgiver evt. kan tilbyde opgaver, som lønmodtager kan varetage delvist.

Personer, der pr. den 30. juni 2021 modtog sygedagpenge (herunder som refusion til arbejdsgiver) efter ordningen, kan frem til og med den 31. august 2021 modtage sygedagpenge efter ordningen uden at skulle afgive ny arbejdsgivererklæring.

3.4. Lovens almindelige betingelser

For at have ret til midlertidige sygedagpenge efter kapitel 21 a skal lønmodtageren på første fraværsdag opfylde lovens almindelige betingelser for ret til sygedagpenge, dog ikke § 7 om uarbejdsdygtighed, jf. § 58 b, stk. 1, og § 58 c, stk. 1.

Hvis lønmodtageren opfylder sygedagpengelovens betingelser, vil lønmodtageren have ret til sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag. Udbetaler arbejdsgiveren løn under fraværet, har arbejdsgiveren ret til refusion.

Der gælder ikke en arbejdsgiverperiode for lønmodtagere, der modtager sygedagpenge efter reglerne i kapitel 21 a.

Reglerne om opfølgning i kapitel 5 a, 5 b og 6 gælder ikke for personer, der modtager midlertidige sygedagpenge efter kapitel 21 a.

3.5. Beskæftigelseskrav

Lønmodtageren skal opfylde beskæftigelseskravet over for kommunen, jf. lovens § 32, stk. 1. Beskæftigelseskravet i forhold til kommunen kan bl.a. opfyldes ved, at lønmodtageren er i aktuel beskæftigelse og har været i beskæftigelse i mindst 240 timer inden for de seneste 6 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag og i mindst 5 af disse måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned samt ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren for samme periode og beskæftigelsesforhold. Lønmodtageren kan desuden opfylde beskæftigelseskravet ved bl.a. at være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller ved ansættelse i fleksjob, jf. lovens § 32, stk. 1, nr. 2 og nr. 5. Lønmodtageren skal dog under alle omstændigheder være i ansættelse.

Personer, der pr. den 30. juni 2021 modtog sygedagpenge (herunder som refusion til arbejdsgiver) efter ordningen, kan frem til og med den 31. august 2021 modtage sygedagpenge efter ordningen uden, at der er krav om, at de skal opfylde beskæftigelseskravet pr. 1. juli 2021 og uden krav om, at de fortsat er i ansættelse.

3.6. Lønmodtager har nået revurderingstidspunktet på tidspunktet for fraværets start

Retten til sygedagpenge i den midlertidige ordning gælder også for lønmodtagere, der har fået udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, jf. § 24, stk. 1. Tilsvarende gælder, hvis der er udbetalt sygedagpenge m.v. for mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder til personer, der 1) modtager seniorpension eller førtidspension bortset fra invaliditetsydelse, 2) opfylder de helbredsmæssige betingelser for at kunne få førtidspension bortset fra invaliditetsydelse eller 3) har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, jf. sygedagpengelovens § 25, stk. 1.

Det betyder, at en person, der på sin egen første fraværsdag allerede har brugt sin ret til sygedagpenge i et (eller flere) sygeforløb, og som derfor efter § 24, stk. 1, ville få ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, hvis personen var uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, får ret til sygedagpenge efter lovens kapitel 21 a i den midlertidige periode. En person, der på sin første fraværsdag allerede har brugt sin ret til sygedagpenge i et (eller flere) sygeforløb, jf. § 25, stk. 1, får også ret til sygedagpenge efter lovens kapitel 21 a.

3.7. Beregning af sygedagpenge og refusion

Det fremgår af § 58 d, stk. 1, at sygedagpenge efter kapitel 21 a til lønmodtagere ansøges, beregnes og udbetales efter lovens almindelige regler.

Beregning og udbetaling af sygedagpenge foretages derfor efter de almindelige regler i lovens §§ 46, 47, 49 og 50.

Beregningen af sygedagpenge fra kommunen til lønmodtagere, efter kapitel 21 a, beregnes således på grundlag af det ugentlige timetal under sygefraværet og den timefortjeneste, som lønmodtageren i gennemsnit har opnået i det aktuelle ansættelsesforhold i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag, efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Opgørelse af timefortjenesten sker på baggrund af indberetninger i henhold til lov om et indkomstregister, jf. § 47, stk. 1.

I henhold til lovens § 49 er der fastsat bestemmelser om beregning af sygedagpenge til personer ansat i fleksjob. Der henvises til bekendtgørelse nr. 1091 af 1. juni 2021 om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v.

Det højeste sygedagpengebeløb pr. uge fremgår af lovens § 50, stk. 1. Beløbet udgør fra den 4. januar 2021 4.460 kr. Ved udbetaling af sygedagpenge fra kommunen, kan den samlede sygedagpengeudbetaling pr. uge ikke overstige dette beløb, jf. § 50, stk. 2.

Det fremgår af § 58 e, at en arbejdsgiver, der udbetaler løn til en lønmodtager, der har ret til sygedagpenge efter kapitel 21 a, er berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum. Refusionen beregnes efter lovens almindelige regler.

3.8. Anmeldelse og frister

Det fremgår af § 58 d, stk. 1, at sygedagpenge til lønmodtagere ansøges, beregnes og udbetales efter lovens almindelige regler. Det fremgår endvidere af § 58 e, at arbejdsgiveren skal anmelde fraværet og anmode om refusion efter lovens almindelige regler.

Anmeldelse af fraværet og anmodning om sygedagpenge/refusion følger således de almindelige regler i sygedagpengeloven.

3.8.1. Arbejdsgiverens anmeldelse i Nemrefusion

Arbejdsgiveren skal anmelde fraværet til kommunen via Nemrefusion, jf. reglerne i § 40, stk. 4.

En arbejdsgiver, der udbetaler løn under en lønmodtagers fravær, skal anmelde fraværet til lønmodtagerens opholdskommune senest 5 uger efter første fraværsdag, jf. reglerne i § 40, stk. 1.

En arbejdsgiver, der ikke udbetaler løn under lønmodtagers fravær, skal anmelde fraværet til lønmodtagerens opholdskommune senest 14 dage efter første fraværsdag, jf. reglerne i § 40, stk. 3.

Arbejdsgiver skal ved anmeldelsen af fraværet i Nemrefusion oprette en sygefraværssag. Det er vigtigt, at arbejdsgiveren ved anmeldelsen søger om tidlig refusion med årsagen ”Andre årsager” og i fritekstfeltet skriver ”Covid-19 – særlig målgruppe”, hvis det er lønmodtageren selv, som er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Hvis lønmodtageren er pårørende til en person i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, skal arbejdsgiveren i fritekstfeltet skrive ”Covid-19 – pårørende til særlig målgruppe”.

Som første fraværsdag skal arbejdsgiveren angive den første dag, hvor lønmodtageren ikke har arbejdet som følge af, at lønmodtageren eller den, som lønmodtageren er pårørende til, er i øget risiko. Dog kan første fraværsdag tidligst være 20. maj 2020, uanset om lønmodtageren f.eks. allerede har været fraværende fra arbejdspladsen forud for dette tidspunkt.

Eksempler:

– Den 29. maj 2020 bliver arbejdsgiver og lønmodtager enige om, at det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaver, så arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Lønmodtageren var på arbejde den 28. maj 2020, men arbejder ikke fra og med den 29. maj 2020. Her skal arbejdsgiveren angive første fraværsdag som den 29. maj 2020 (lægelig dokumentation indhentes efterfølgende).

– Hvis lønmodtageren allerede inden den 20. maj 2020 ikke har arbejdet som følge af øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, skal arbejdsgiveren angive første fraværsdag som den 20. maj 2020 (lægelig dokumentation indhentes efterfølgende).

– Den 29. maj 2020 bliver arbejdsgiver og lønmodtager enige om, at det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaver, så arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Lønmodtageren var på arbejde den 28. maj 2020, men arbejder ikke fra og med den 29. maj 2020. Den lægelige dokumentation er fra den 3. juni 2020, og arbejdsgiverens erklæring er fra den 4. juni 2020. Her skal arbejdsgiver angive første fraværsdag som den 29. maj 2020.

– Hvis lønmodtageren f.eks. fortsætter med at arbejde frem til og med den 3. juni 2020, hvor lønmodtageren var til læge, er første fraværsdag den 4. juni 2020.

3.8.2. Lønmodtagerens anmodning om sygedagpenge

Udbetaler arbejdsgiveren ikke løn under fraværet, skal lønmodtageren anmode om sygedagpenge fra kommunen senest 8 dage efter afsendelsen af underretningsbrevet fra Nemrefusion på baggrund af arbejdsgiverens anmeldelse af fraværet, jf. reglerne i § 38, stk. 1.

Er der ikke sendt et underretningsbrev fra Nemrefusion trods lønmodtagerens anmeldelse af fraværet til arbejdsgiveren, skal lønmodtageren anmode om sygedagpenge fra kommunen senest 3 uger efter første fraværsdag, når lønmodtageren skal modtage sygedagpenge fra første fraværsdag, jf. reglerne i § 38, stk. 3. Anmodningen sker i dette tilfælde ved at udfylde en blanket, som udleveres af kommunen.

Hvis anmodningen om sygedagpenge indgives senere end fristen i § 38, stk. 1 eller 3, har lønmodtageren først ret til sygedagpenge fra den dag, hvor anmodningen modtages, jf. reglerne i § 38, stk. 6.

Kommunen kan udbetale sygedagpenge for tiden før anmodningsdagen, når lønmodtageren på grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret i at anmode rettidigt, eller når andre særlige undskyldende forhold har bevirket, at anmodning ikke er sket rettidigt, jf. reglerne i § 38, stk. 7.

3.9. Særlige forhold i relation til den midlertidige ordning

3.9.1. Hvis revurderingstidspunktet nås på et tidspunkt under ordningen

For lønmodtagere, der opfylder betingelserne for ret til sygedagpenge i den midlertidige periode, og som inden den 31. august 2021 når det tidspunkt, hvor der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, jf. § 24, stk. 1, træffer kommunen efter lovens § 58 d, stk. 2, afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden frem til og med den 31. august 2021. Det samme gælder personer omfattet af § 25, stk. 1, hvor der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder.

Det betyder, at såfremt lønmodtageren i forløbet når revurderingstidspunktet efter § 24, stk. 1, eller § 25, stk. 1, skal kommunen automatisk træffe afgørelse om forlængelse frem til ordningens udløb den 31. august 2021, uden at betingelserne i forlængelsesreglerne i § 27, stk. 1, eller § 29, stk. 1, er opfyldt.

3.9.2. Hvis personen under ordningen bliver uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom

Hvis en lønmodtager undervejs bliver uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, skal lønmodtageren give kommunen besked herom, idet den sygemeldte da overgår til at modtage sygedagpenge efter lovens almindelige regler. Hvis lønmodtager overgår fra sygedagpenge efter kapitel 21 a til sygedagpenge efter de almindelige regler, er der ikke en arbejdsgiverperiode for arbejdsgiveren.

Efter § 58 f, stk. 1, har en person, der modtager sygedagpenge efter §§ 58 b-58 d, og som bliver uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, ret til udbetaling af sygedagpenge til og med den 31. august 2021, uanset om personen inden den 31. august 2021 når revurderingstidspunktet. Det betyder, at en person, der f.eks. har fået sygedagpenge efter § 58 c, fordi ægtefællen er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, og som efterfølgende bliver uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, hurtigere vil nå revurderingstidspunktet i § 24, stk. 1, og derved hurtigere nå det tidspunkt, hvor personen evt. skal have et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse i stedet for sygedagpenge.

Hvis personen inden den 31. august 2021 ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, vil personen til og med den 31. august 2021 have ret til udbetaling af sygedagpenge efter §§ 58 b-58 d.

Efter § 58 f, stk. 3, skal kommunen, hvis personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, når den midlertidige ordning for personer i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19 er ved at udløbe, inden den 31. august 2021 tage stilling til, om personens udbetaling af sygedagpenge kan forlænges efter lovens almindelige forlængelsesregler. Det gælder også, selvom personen evt. allerede på det tidspunkt, hvor kommunen skal tage stilling til, om en af forlængelsesreglerne kan anvendes har nået tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, eller § 25, stk. 1, og modtaget sygedagpenge i f.eks. 30 uger. Kommunen må behandle sagen, som om revurderingstidspunktet blev nået i august 2021, og tage stilling til en eventuel forlængelse.

3.9.3. Deltagelse i uddannelse under ordningen

Det fremgår af § 28 i bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v., at til personer, der ikke er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, og som modtager sygedagpenge efter sygedagpengelovens §§ 58 b-58 e, kan der til og med den 31. august 2021 ydes sygedagpenge under deltagelse i uddannelse som er aftalt med arbejdsgiveren. Hvis personen er omfattet af § 58 b, er det en betingelse, at uddannelsen kan gennemføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Hvis personen er omfattet af § 58 c, er det en betingelse, at uddannelsen kan gennemføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for pårørende til personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.

3.9.4. Øvrige særlige forhold

Reglerne om opfølgning i kapitel 5 a, 5 b og 6, herunder samtaler, tilbud m.v. gælder ikke for personer, der modtager midlertidige sygedagpenge efter kapitel 21 a. Men en omfattet lønmodtager, der f.eks. genoptager arbejdet, skal selvfølgelig give kommunen besked herom for at undgå fejludbetaling. Tilsvarende skal en lønmodtager, der er omfattet som pårørende, give kommunen besked, hvis lønmodtageren f.eks. ikke længere deler husstand med personen i øget risiko.

Lønmodtageren kan derfor f.eks. holde ferie med feriebetaling i stedet for at modtage sygedagpenge efter den midlertidige ordning uden først at aftale det med kommunen. Modtager lønmodtageren sygedagpenge, skal lønmodtageren give kommunen besked om ferien, da en lønmodtager ikke kan holde ferie og samtidig modtage sygedagpenge. Tilsvarende må arbejdsgiveren ikke søge refusion for en periode, hvor lønmodtageren holder ferie.

Det skal bemærkes, at det ikke er en forudsætning for at modtage sygedagpenge efter § 58 c som pårørende, at den person, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, selv modtager sygedagpenge efter § 58 b. Som pårørende kan man f.eks. godt være berettiget til sygedagpenge efter kapitel 21 a på grund af en pårørende i samme husstand, der ikke selv er på arbejdsmarkedet, eller af andre grunde ikke selv f.eks. opfylder beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge.

Kommunen skal ikke løbende foretage særlig kontrol i forhold til, om lønmodtageren stadig er omfattet af personkredsen, ligesom der ikke løbende skal indhentes lægeerklæring. Det er heller ikke forudsat, at kommunen løbende følger op i sagerne, hvis eller når Sundhedsstyrelsens retningslinjer og/eller anbefalinger ændres.

Det er forudsat, at kommunerne ved starten af ordningen orienterer modtagerne af sygedagpenge efter kapitel 21 a om, at der ikke er hjemmel til at udbetale sygedagpenge efter ordningen for perioder efter den 31. august 2021. Der er således som udgangspunkt ikke behov for f.eks. at partshøre de omfattede personer om, at udbetalingen af sygedagpenge ophører den 31. august 2021.

Opgørelser over anvendelsen af ordningen skal bruges som grundlag for både at vurdere, om ordningen har fundet relevans på arbejdspladserne, og om omkostningerne ved ordningen vurderes at kunne afholdes inden for den afsatte ramme på 200 mio. kr. Derfor vil der være behov for, at kommunerne oplyser om antallet af sager, der bliver omfattet af ordningen. Der vil blive udsendt nærmere vejledning fra STAR herom.

Retten til midlertidige sygedagpenge efter kapitel 21 a gælder for perioden fra lovens ikrafttræden den 20. maj 2020 til og med den 31. august 2021. Der vil således ikke være hjemmel til at udbetale sygedagpenge for fraværsdage efter den 31. august 2021.

I forhold til den midlertidige ret til sygedagpenge efter kapitel 21 a skal det bemærkes, at lønmodtageren ikke efter disse regler har ret til fravær fra arbejdet. Hvis retten til fravær i denne situation ikke følger af overenskomstmæssige aftaler, vil retten til fravær bero på en aftale og arbejdsgiverens erklæring om, at lønmodtageren fritages for sin arbejdsforpligtelse.

I relation til fravær fra arbejde er det et almindeligt ansættelsesretligt princip, at fravær på grund af egen sygdom er lovligt forfald. Det følger også af f.eks. funktionærlovens § 5, stk. 1, og tillige af overenskomstbestemmelser, at lønmodtagere, som på grund af sygdom er ude af stand til at udføre deres arbejde, har ret til fuld løn i perioden, hvor de er uarbejdsdygtige på grund af sygdom. Det kan ikke udelukkes, at der i individuelle ansættelsesaftaler eller kollektiv overenskomst findes bestemmelser, som giver lønmodtagere ret til fravær og eventuelt løn under dette fravær, hvis fraværet skyldes lønmodtagers særlige risiko for at pådrage sig sygdom, men f.eks. funktionærlovens § 5, stk. 1, dækker ikke personer, der ikke er syge, men som er i særlig risiko for at blive syge i forbindelse med arbejdet, eller hvis pårørende tilhører en særlig risikogruppe.

Generelt er fravær af sådanne årsager således ikke lovligt forfald, og hvis der ikke er indgået eller indgås en aftale med arbejdsgiver om, at et sådant fravær ikke betragtes som en misligholdelse af ansættelsesforholdet, vil arbejdsgiver kunne reagere over for et eventuelt sådant fravær, der ikke skyldes sygdom, med ansættelsesretlige sanktioner.

Efter § 17 a, stk. 1, i arbejdsmiljøloven har en ansat ret til at forlade sin arbejdsplads eller et farligt område i tilfælde af en alvorlig og umiddelbar fare, som ikke kan undgås. Efter stk. 2 må den ansatte ikke udsættes for forringelse af sine forhold, fordi den ansatte forlader sin arbejdsplads eller et farligt område, jf. stk. 1. Efter stk. 3 kan den ansatte, hvis rettigheder er krænket efter stk. 1, tilkendes en godtgørelse.

Det følger af § 17 c, at bestemmelserne i § 17 a ikke finder anvendelse, i det omfang en kollektiv overenskomst giver en ansat rettigheder, der som minimum svarer til artikel 8, stk. 4 og 5, i direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet.

§ 17 a i arbejdsmiljøloven er ifølge lovbemærkningerne udtryk for en almindelig retsgrundsætning, der følger af retspraksis og almindelige arbejdsretlige principper. Der er således – i de omtalte situationer – en almindelig ret for de ansatte til at forlade arbejdspladsen uden derved at have misligholdt ansættelsesforholdet.

Bedømmelsen af, hvorvidt der er sket krænkelser af de ansattes rettigheder (afskedigelse eller bortvisning som følge af arbejdsnedlæggelse) foretages ved de almindelige domstole. Hvis der er en kollektiv overenskomst, behandles spørgsmålet i det fagretlige system.

6.1. Anbefalinger til personer i øget risiko

Sundhedsstyrelsens anbefalinger til personer og pårørende til personer, som er i øget risiko ved smitte med covid-19, fremgik tidligere af retningslinjen ”Håndtering af COVID-19: Anbefalinger til personer i øget risiko” (version af den 25. maj 2020), og nu i ”Gode råd til dig, der er i øget risiko” (version af den 4. juni 2021). Anbefalingerne bliver løbende opdateret og de nyeste kan findes på Sundhedsstyrelsen hjemmeside.