Vejledning om fleksydelse

Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens vejledning nr. 9549 af 5/8 2020, ændret ved:

skrivelse nr. 9823 af 12/10 2021.

Den kommune, som visiterer en person til fleksjob, skal underrette Udbetaling Danmark om visitationen, herunder hvornår visitationen er sket. Underretningen fungerer dermed som en automatisk tilmelding af personen til fleksydelsesordningen. Tilmeldingen får virkning fra den første i måneden efter den dato, hvor kommunen har truffet afgørelse om visitation til fleksjob.

Begrundelsen for den automatiske tilmelding er, at følgerne for den enkelte kan være betydelige, hvis tilmelding undlades eller forsinkes.

På grundlag af kommunens underretning skal Udbetaling Danmark registrere personen som tilmeldt til fleksydelsesordningen og sørge for, at personen er bekendt med de generelle betingelser for at deltage i ordningen og muligheden for at melde sig ud. For at den pågældende person kan tage stilling til, om han eller hun ønsker at være med i fleksydelsesordningen, er det vigtigt, at den generelle information gives hurtigt. Derved får Udbetaling Danmark bedre mulighed for at få en hurtig afklaring af, om personen har anciennitet fra efterlønsordningen, der skal medregnes ved Udbetaling Danmarks opgørelse af anciennitet efter § 3. Personer, der ikke ønsker at være tilmeldt, bliver udmeldt fra tilmeldingsdatoen, se vejledningens bemærkninger til § 6. Udmeldelsen skal være skriftlig.

Anke af visitationsafgørelsen

En anke af kommunens afgørelse om visitation har ikke opsættende virkning for tilmeldingen til fleksydelsesordningen.

Tilfælde, hvor personen selv skal tilmelde sig

Hvis personen er blevet udmeldt af ordningen, men igen ønsker at være tilmeldt, skal personen selv tilmelde sig. Hvis fx en person har meldt sig ud af ordningen for at holde en pause med bidragsbetalingen, skal personen selv tilmelde sig, når denne igen ønsker at indbetale fleksydelsesbidrag.

Tilmeldingen skal være skriftlig. Tilmeldingen kan også ske elektronisk.

Tilmeldingen får virkning fra den første i måneden efter den dato, Udbetaling Danmark har modtaget tilmeldingen.

Udbetaling Danmark skal kunne opgøre ancienniteten for de personer, der gerne vil være med i fleksydelsesordningen.

Den a-kasse, som den pågældende senest har været medlem af, ligger inde med de nødvendige oplysninger om perioder med a-kassemedlemskab og perioder med indbetaling af efterlønsbidrag.

Udbetaling Danmark skal sende anciennitetsopgørelsen til personen og oplyse, om den pågældende har mulighed for at opnå ret til fleksydelse. Der er ikke i øvrigt fastsat særlige regler for sagsbehandlingen. Her gælder de almindelige regler i forvaltningsloven og i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Hovedreglen i lovens § 2, stk. 1, nr. 4

Der kræves en sammenlagt optjeningstid på mindst 30 år.

Ved opgørelsen af anciennitet indgår:

• Perioder med indbetalt fleksydelsesbidrag.
• Perioder med indbetalt efterlønsbidrag.

Medregning af anciennitet fra efterlønsordningen forudsætter, at indbetalte efterlønsbidrag ikke er tilbagebetalt.

Efter lovens § 2, stk. 2, kan perioder efter ophør med indbetaling af bidrag til efterlønsordningen regnes med i ancienniteten, hvis perioden uden betaling af efterlønsbidrag ligger umiddelbart før den første tilmelding til fleksydelsesordningen. Der kan højst medregnes 12 måneder sammenlagt.

En person, der kan opfylde kravet om indbetaling af bidrag efter lovens § 2, stk. 1, nr. 4, kan vælge at holde pause i sine indbetalinger af fleksydelsesbidrag.

Personer, der er omfattet af lovens § 2 a, stk. 1-3, kan ikke holde pause i indbetalingen af fleksydelsesbidrag uden at miste retten til fleksydelse. Personer, der er omfattet af lovens § 2 a, stk. 3, kan dog under visse betingelser holde bidragsfri perioder, jf. vejledningen til § 9.

Overgangsbestemmelser for krav om optjeningstid for personer født før den 1. januar 1978, jf. lovens § 2 a.

Efter lovens § 2 a, stk. 1, kan en person, der er født før den 1. marts 1952, opfylde kravet til optjeningstid, hvis personen:

• indtil tilmeldingen til fleksydelsesordningen har været medlem af en a-kasse uafbrudt fra den 31. marts 1992 og har betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra 1. april 1999, og
• har betalt fleksydelsesbidrag uafbrudt fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen til mindst det tidspunkt, hvor personen har nået fleksydelsesalderen, der er 60 år for denne aldersgruppe.

Den uafbrudte optjeningstid skal mindst udgøre 10 år inden for de seneste 15 år.

Efter lovens § 2 a, stk. 2, kan en person, der er født før den 1. januar 1959, opfylde kravet til optjeningstiden, hvis personen:

• har været medlem af en a-kasse,
• har indbetalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. juli 1999 til tilmeldingen til fleksydelsesordningen, og
• har betalt bidrag til fleksydelsesordningen uafbrudt fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen til mindst det tidspunkt, hvor personen når fleksydelsesalderen.

Optjeningstiden skal mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år.

Eksempel:

M er født den 3. september 1956. M har været medlem af en a-kasse fra den 1. oktober 1991 til den 30. september 1992 og uafbrudt fra den 1. maj 1997. M har betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. april 1999 og frem til tilmeldingen til fleksydelsesordningen den 1. februar 2007. Hvis M betaler fleksydelsesbidrag uafbrudt fra den 1. februar 2007, vil M opfylde kravet om 20 års anciennitet indenfor de sidste 25 år, og vil kunne overgå til fleksydelse, når han når fleksydelsesalderen, som er 63 år.

Ancienniteten består af følgende perioder:

En person, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til og med den 31. december 1975, kan opfylde kravet til optjeningstid ved uafbrudt medlemskab af en a-kasse og indbetaling af efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag fra den 1. januar 2008, og mindst til det tidspunkt, hvor personen når fleksydelsesalderen.

Optjeningstiden skal mindst udgøre 25 år. For personer født før den 1. juli 1964 er det dog tilstrækkeligt, at perioden udgør mindst 20 år inden for de sidste 25 år.

Bestemmelsen i lovens § 2 a, stk. 7, er en undtagelse fra reglen om uafbrudte optjeningsperioder.

Det forudsættes, at der foreligger særligt undskyldelige omstændigheder i sagen, og at afbrydelsen har været af kortere varighed.

Hvis en person ikke kan opnå ret til fleksydelse ved fleksydelsesalderen, skal det overvejes, om der er grundlag for dispensation. Personen skal være født før den 1. juli 1966, og der kan kun dispenseres, hvis personen på grund af nedsat arbejdsevne ikke har mulighed for at opfylde det aldersafhængige anciennitetskrav, der følger af lovens § 2 a ved fleksydelsesalderen.

Målgruppen er personer, der på grund af en varigt nedsat arbejdsevne ikke har haft muligheden for at stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet, og dermed heller ikke har haft mulighed for at opnå medlemskab af en arbejdsløshedskasse. Samtidig er det en forudsætning, at personen har haft en form for tilknytning til det ordinære arbejdsmarked.

Til brug for vurderingen af, om personen kan opnå dispensation, skal der være dokumentation (fra fx a-kasse, kommune mv.) for:

a) perioder med tilknytning til det ordinære arbejdsmarked, hvor personen kunne have været/var medlem af en a-kasse,

b) perioder med tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor personen på grund af nedsat arbejdsevne ikke har haft eller har kunnet få et ordinært job, og dermed heller ikke har kunnet opnå medlemskab af en a-kasse,

c) andre perioder, herunder perioder helt uden for arbejdsmarkedet.

Dispensationsmuligheden sigter alene på at kompensere for perioderne under b). Perioder med førtidspension kan tælles med efter en konkret vurdering.

Perioder, hvor en person har været hjemmearbejdende, tjenestemand el.lign. og af denne grund ikke har været medlem af en a-kasse, kan der ikke dispenseres for.

Når en person opfylder betingelserne for at få dispensation fra optjeningskravet, er det yderligere et krav for at overgå til fleksydelse, at personen har betalt fleksydelsesbidrag uafbrudt i mindst 5 år fra tilmeldingen.

Efter lovens § 3 a kan en person ved tilmeldingen til fleksydelsesordningen under visse betingelser fortryde et tidligere fravalg af efterlønsordningen. Det er altså en forudsætning, at personen tidligere har haft mulighed for at opnå ret til efterløn ved at indtræde i eller blive i efterlønsordningen.

En person, der i perioden fra den 2. april til og med den 1. oktober 2012 eller fra den 1. januar til og med den 30. juni 2018 har fravalgt efterlønsordningen og fået sine efterlønsbidrag kontant og skattefrit udbetalt, kan ikke fortryde fravalget og kan ikke blive tilmeldt fleksydelsesordningen, heller ikke via fortrydelsesordningen.

Fleksydelse efter fortrydelsesordningen er sekundær i forhold til ordinær fleksydelse. Det betyder, at man kun kan benytte fortrydelsesordningen, hvis man ikke kan opfylde kravet om betaling af bidrag i den ordinære fleksydelsesordning inden folkepensionsalderen.

Der vil være nogen, som har tilmeldt sig via fortrydelsesordningen, fordi de ikke kunne opnå ret til fleksydelse efter de ordinære regler, men som på grund af fremrykningen af forhøjelsen af fleksydelsesalderen alligevel kan nå at betale bidrag, så de opfylder betingelserne for ret til ordinær fleksydelse. Disse personer hører under fortrydelsesordningen, fordi de er tilmeldt via denne og på tidspunktet for tilmelding ikke havde andre muligheder.

For at opnå ret til fleksydelse efter fortrydelsesordningen skal en person, der er født den 1. januar 1973 eller senere, have været uafbrudt medlem af en a-kasse fra det 24. år. En person, der er født før den 1. januar 1973, skal have været uafbrudt medlem af en a-kasse senest fra den 1. januar 1997.

Retten til fleksydelse efter fortrydelsesordningen er derudover betinget af, at personen bliver tilmeldt fleksydelsesordningen senest 15 år før, personen når fleksydelsesalderen, og at der indbetales fleksydelsesbidrag uafbrudt fra tilmeldingen indtil fleksydelsesalderen. Personen skal altså betale fleksydelsesbidrag i mindst 15 år.

Hvis en person ved tilmeldingen til fleksydelsesordningen indbetaler efterlønsbidrag efter fortrydelsesordningen i arbejdsløshedsforsikringsloven, kan personen efter lovens § 3 a, stk. 3, medregne efterlønsbidrag, der ikke senere er tilbagebetalt, til opfyldelsen af kravene om indbetaling af fleksydelsesbidrag. Det betyder, at personer kan blive omfattet af fortrydelsesordningen i fleksydelsesordningen, selv om tilmeldingen sker senere end 15 år før fleksydelsesalderen, når blot personen har benyttet sig af fortrydelsesordningen i arbejdsløshedsforsikringsloven senest 15 år før fleksydelsesalderen.

Personer, som opnår ret til fleksydelse via fortrydelsesordningen, får fleksydelse efter de almindelige regler, dog således, at fleksydelsen nedsættes i forhold til det antal år, personen ved fleksydelsesalderen, jf. lovens § 1 a, ikke har indbetalt bidrag efter anciennitetsreglerne.

Personens fleksydelsessats beregnes efter de almindelige regler. Den beregnede sats, før fradrag for pensioner eller andet, nedsættes herefter med 2 pct. af højeste sygedagpengesats for hvert hele år, som personen mangler at betale bidrag for. For perioder under et år sker nedsættelsen i forhold til manglende antal hele måneder.

De manglende bidrag kan ikke efterbetales, så personen får beregnet en højere fleksydelse.

Eksempel:

En person, der er født den 15. juni 1962, har uafbrudt været medlem af en arbejdsløshedskasse siden 1. juli 1996 og har fra den 1. juli 1999 betalt efterlønsbidrag i 2 år, hvorefter efterlønsordningen blev fravalgt. Personen tilmeldes fleksydelsesordningen pr. den 1. juli 2009 og benytter sig af fortrydelsesordningen. Personen betaler herefter uafbrudt fleksydelsesbidrag indtil overgangen til fleksydelse den 1. juli 2026.

Efter de almindelige regler skulle personen have indbetalt efterlønsbidrag/fleksydelsesbidrag i mindst 25 år, jf. lovens § 2 a, stk. 3. Der er imidlertid kun betalt i 19 år, og personen mangler således at have betalt bidrag i 6 år i forhold til de almindelige anciennitetsregler. Personens beregnede fleksydelsessats før fradrag for pension mv. nedsættes derfor med 2 pct. x 6 = 12 pct. af højeste sygedagpengesats.

Viser anciennitetsopgørelsen, som Udbetaling Danmark foretager efter § 3, at personen ikke har mulighed for at optjene ret til fleksydelse inden overgang til folkepension, skal Udbetaling Danmark træffe afgørelse om, at personen er udmeldt af ordningen. Udmeldelsen får virkning fra tilmeldingsdatoen.

Udmeldelsen bliver ophævet, hvis Udbetaling Danmark efterfølgende får oplysninger, som viser, at personen alligevel har mulighed for at optjene ret til fleksydelse. Det kan fx være tilfældet, hvis en person først dokumenterer anciennitet fra efterlønsordningen, efter at Udbetaling Danmark har foretaget anciennitetsopgørelsen. Efterfølgende dispensation for anciennitetskravet, jf. § 4, vil også indebære, at udmeldelsen bliver ophævet.

Når udmeldelsen bliver ophævet, er personen igen tilmeldt med virkning fra tilmeldingsdatoen, jf. § 1 og lovens § 4, og skal betale bidrag fra den dato.

Andre situationer med tvungen udmeldelse

Udbetaling Danmark træffer afgørelse om udmeldelse:

• Ved manglende bidragsbetaling, jf. § 11, stk. 1. Udmeldelse ved manglende indbetaling af fleksydelsesbidrag får virkning fra den dato, hvortil personen har betalt. Se § 11, stk. 2, for så vidt angår muligheden for at ophæve udmeldelsen.
• Ved dødsfald. Ved dødsfald får udmeldelsen virkning fra dagen for dødsfaldet.
• Når personen ikke længere er visiteret til fleksjob, herunder
  
  • hvis personen får ordinær beskæftigelse. Ved overgang til ordinær beskæftigelse får udmeldelsen virkning fra den første i måneden efter datoen for overgangen til ordinær beskæftigelse. Hvis personen i forbindelse med overgang til ordinær beskæftigelse melder sig ind i en a-kasse og tilmelder sig til efterlønsordningen, kan perioder med fleksydelsesbidrag medregnes i efterlønsancienniteten, jf. bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v..
  • hvis personen får tilkendt ydelser efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. Ved tilkendelse af ydelser efter pensionslovene eller tilsvarende udenlandsk pension, får udmeldelsen virkning fra den dag, pensionen tilkendes.

En person, der tager ophold i udlandet og som følge heraf ikke længere kan anses for visiteret til fleksjob, skal også udmeldes af fleksydelsesordningen.

Sammen med afgørelsen om udmeldelse orienterer Udbetaling Danmark om muligheden for tilbagebetaling af bidrag.

En person, der ikke længere er visiteret til fleksjob fordi personen ophører med en selvstændig virksomhed, som personen har fået tilskud til at fortsætte med nedsat arbejdsevne efter reglerne i § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan dog fortsætte med at være tilmeldt fleksydelsesordningen i op til 3 år efter ophøret. Der henvises til § 4 a i lov om fleksydelse.

På samme måde kan en person, som ikke længere er visiteret til fleksjob, fordi personen visiteres til ressourceforløb fra ledighedsydelse, fortsætte med at være tilmeldt fleksydelsesordningen. Der er ikke nogen specifik tidsbegrænsning i forhold til, hvor længe personen kan fortsætte med at være tilmeldt fleksydelsesordningen under ressourceforløbet. Personen vil således kunne fortsætte med at være tilmeldt fleksydelsesordningen under hele ressourceforløbet. Der henvises til § 4 b i lov om fleksydelse.

En person, der opholder uden for riget, EØS-området og Schweiz i mere end 3 måneder, og derfor får standset udbetalingen af fleksydelse, skal ikke udmeldes af ordningen. Personen skal heller ikke udmeldes, selv om personen tager fast ophold uden for riget, EØS-området og Schweiz og i den forbindelse får standset udbetalingen af fleksydelse.

Personen kan til enhver tid melde sig ud af ordningen. Udmeldelsen skal være skriftlig og får virkning fra den 1. i måneden efter modtagelsen af udmeldelsen.

Udbetaling Danmark skal bekræfte modtagelsen af udmeldelsen og orientere om betingelserne for tilbagebetaling af indbetalte bidrag. Udbetaling Danmark orienterer ligeledes personen om, at udmeldelse og eventuel tilbagebetaling af bidrag kan have betydning for retten til fleksydelse ved en senere gentilmelding til ordningen.

Fremsætter en person krav om tilbagebetaling af bidrag, anses det for en anmodning om udmeldelse.

Bortset fra skriftlighedskravet er der ikke særlige formkrav til frivillige udmeldelser.

Efter lovens § 7 skal der opkræves bidrag af alle personer, der er tilmeldt fleksydelsesordningen. Hvis personen ikke bliver udmeldt tidligere, fortsætter bidragspligten således frem til overgangen til folkepension.

Udbetaling Danmark skal opkræve bidrag fra den dato, hvor tilmeldingen til fleksydelsesordningen får virkning. Tilmeldingen sker altid med virkning fra den 1. i en måned. Se vejledningens bemærkninger til § 1.

Fleksydelsesbidraget skal betales kvartalsvis forud med ¼ af det årlige beløb, der følger af lovens § 8. I 2020 er det kvartalsvise bidrag 1.542 kr.

Bidraget er fradragsberettiget ved opgørelsen af personens skattemæssige indkomst, jf. pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 1.

Udbetaling Danmark bør sende opkrævningen ud senest 8 bankdage før, bidraget skal indbetales. Det skal fremgå af opkrævningen, hvilken periode fleksydelsesbidraget dækker, og hvornår der er sidste betalingsfrist.

Den første bidragsopkrævning

Udbetaling Danmark må efter lovens § 7 først begynde at opkræve bidrag, når det er konstateret, at personen har mulighed for at optjene ret til fleksydelse. Der skal altså foreligge en anciennitetsopgørelse efter § 3 eller en afgørelse om dispensation for anciennitetskravet, jf. § 4, før Udbetaling Danmark begynder at opkræve bidrag.

Den første bidragsbetaling skal ske for tilmeldingsperioden, som er den 1. i måneden efter visitationen til fleksjob.

Eksempel 1:

En person, der visiteres til fleksjob den 1. marts, skal tilmeldes fleksydelsesordningen per 1. april og opkræves bidrag fra 1. april.

Den første bidragsbetaling kan i nogle tilfælde både omfatte en forudbetalt og en bagudbetalt periode.

Eksempel 2:

En kommune visiterer P til fleksjob den 29. juni, og P bliver derfor tilmeldt fra den 1. juli. P bekræfter over for Udbetaling Danmark, at P ønsker at være tilmeldt fleksydelsesordningen og indsender dokumentation for, at P har betalt til efterlønsordningen. Men da Udbetaling Danmark har udsendt øvrige bidragsopkrævninger for juli kvartal før den 29. juni, kan Udbetaling Danmark opkræve P´s bidrag for juli kvartal sammen med bidraget for oktober kvartal.

Betaling via tredjemand

Hvis personen overlader betalingen af bidrag til tredjemand, fx en ægtefælle, samlevende, pårørende eller andre, har personen selv ansvaret for, at betalingen sker til tiden. Det samme gælder, hvis man overlader betalingen til kommunen, sin revisor eller til banken.

Betaling via et pengeinstitut mv.

Man kan altid betale bidrag gennem et pengeinstitut eller gennem postvæsenet. Man har selv ansvaret for, at betalingen sker til tiden. Vælger man at betale via netbank, er det således ens eget ansvar, at betalingsordren gennemføres. Det afhænger af betalingsmåden, hvornår betaling anses for at være sket:

Betalingsmåde:

1) Betaling via netbank, indbetalingskort eller Nets Betalingsservice.

2) Betaling på posthus eller i et pengeinstitut.

Betaling anses for sket:

1) Når beløbet er debiteret ens konto.

2) Den dato, der fremgår af datostemplingen på kvitteringen.

Betaling via træk i fleksydelse

En fleksydelsesmodtager kan aftale med Udbetaling Danmark, at betaling af fleksydelsesbidraget sker ved, at Udbetaling Danmark trækker det skyldige bidrag i fleksydelsen.

Bidraget trækkes i den fleksydelsesudbetaling, der finder sted umiddelbart før betalingsfristen for bidraget. Det vil fx sige, at bidraget for 2. kvartal, som udsendes i marts til betaling den 1. april, fratrækkes i fleksydelsen for marts måned, som udbetales den sidste bankdag i marts.

Udbetaling Danmark oplyser ved betalingen af bidraget, hvilken periode, som bidraget vedrører.

Man kan få bidragsfri periode, hvis man pr. den 1. januar 2008 har indbetalt efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag før det fyldte 35. år, som man ikke har fået betalt tilbage.

Man kan også få bidragsfri periode, hvis man

• er født den 2. juli 1960 eller senere,
• og efter det fyldte 35. år har indbetalt efterlønsbidrag i perioden den 1. januar til og med den 31. december 2007, der ikke er betalt tilbage.

Det er dog et krav, at den samlede periode, som man faktisk har betalt efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag i, i alt er på mindst 25 år ved fleksydelsesalderen. En bidragsfri periode kan være på mindre end et år, og kan deles i mindre perioder, som dog hver skal være på mindst en måneds varighed.

En bidragsfri periode løber altid fra den 1. i en måned til den sidste dag i en måned.

Den bidragsfri periode afbryder ikke perioden med indbetaling af fleksydelsesbidrag i lovens § 2 a, stk. 3, 1. og 2. pkt., efter den 1. januar 2008.

Den bidragsfri periode svarer til den periode, som personen har indbetalt efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag før det fyldte 35. år, som ikke er betalt tilbage.

Hvis en person har haft en bidragsfri periode, kan personen ikke efterbetale efterlønsbidraget eller fleksydelsesbidraget for den bidragsfri periode og »flytte« den bidragsfri periode til et andet tidspunkt.

Udbetaling Danmark skal sende en skriftlig rykkermeddelse til de personer, der ikke har betalt bidrag til tiden.

Det skal fremgå af rykkermeddelelsen, at personen bliver udmeldt af fleksydelsesordningen, hvis bidraget ikke bliver betalt senest 3 uger efter, at rykkermeddelelsen er sendt. Det skal også fremgå, at en udmeldelse vil kunne betyde, at personen mister sin ret til fleksydelse.

Hvis personen modtager fleksydelse, og der ikke er indgået aftale med Udbetaling Danmark om betaling af fleksydelsesbidrag via træk i fleksydelsen, skal det oplyses i rykkermeddelelsen, at det forfaldne bidrag vil blive modregnet i den førstkommende udbetaling af fleksydelse, hvis bidraget ikke betales senest 3 uger efter rykkermeddelelsen er sendt. Se vejledningens bemærkninger til § 12.

Betaling af et mindre beløb end det, bidragsopkrævningen lyder på

Hvis personen ikke indbetaler det fulde beløb, skal Udbetaling Danmark igangsætte rykkerprocedure.

Dokumentation for afsendelse af rykkermeddelelse

Dokumentation for afsendelse af rykkermeddelelsen anses for at være opfyldt, hvis Udbetaling Danmark sender udmeldelsen via Digital Post og udmeldelsen anses for at være kommet frem, jf. lov om Offentlig Digital Post. Kravet om dokumentation anses tillige for at være opfyldt, når Udbetaling Danmark kan dokumentere på sagen, at et brev er afsendt på papir.

Opkrævning af restancegebyr

Hvis Udbetaling Danmark opkræver restancegebyr, skal det tydeligt fremgå af rykkermeddelelsen, hvilken andel af det forfaldne beløb, der er restancegebyr.

Restancegebyret er ikke en del af bidraget. Undlader personen at betale gebyret, kan personen ikke udmeldes af fleksydelsesordningen. Det betyder, at Udbetaling Danmark må inddrive restancegebyr efter de samme regler, som gælder ved inddrivelse af almindelige fordringer.

Udbetaling Danmark skal umiddelbart efter, at betalingsfristen på rykkermeddelelsen er overskredet, skriftligt meddele personen, at der er foretaget udmeldelse. Udmeldelsen har virkning fra udløbet af den seneste periode med indbetalt bidrag. Datoen for udmeldelse skal fremgå af meddelelsen.

Det skal også fremgå af meddelelsen, at udmeldelsen bliver ophævet, hvis de bidrag, der er forfaldne på det tidspunkt, hvor meddelelsen sendes, betales inden for en frist på 4 uger efter, at Udbetaling Danmark har sendt udmeldelsen. Det skal tydeligt fremgå, at det kan have konsekvenser for den senere ret til fleksydelse, hvis personen bliver udmeldt.

Dokumentation for afsendelsen af udmeldelsesbrev

Når Udbetaling Danmark har sendt en meddelelse om udmeldelse, skal Udbetaling Danmark kunne dokumentere afsendelsen af udmeldelsen.

Dokumentationskravet anses for at være opfyldt, hvis Udbetaling Danmark sender udmeldelsen via Digital Post og udmeldelsen anses for at være kommet frem, jf. lov om Offentlig Digital Post. Kravet om dokumentation anses tillige for at være opfyldt, når Udbetaling Danmark kan dokumentere på sagen, at et brev er afsendt på papir.

Udsendelse af brev om ophævelse af udmeldelse

Der skal altid sendes meddelelse om genoprettelse af tilmelding, hvis personen betaler hele det skyldige bidrag inden for 4-ugers fristen. Betaler personen det opkrævede beløb samme dag, som Udbetaling Danmark sender udmeldelsesbrevet (indbetalingen og udmeldelsen krydser hinanden), eller bliver det opkrævede beløb betalt efter udmeldelsens modtagelse, men inden for 4-ugers fristen, skal Udbetaling Danmark sende en genoprettelsesmeddelelse.

Genoprettelse af tilmelding sker fra det tidspunkt, hvor personen har betalt hele det skyldige bidrag. Virkningen af genoprettelse af tilmeldingen er, at optjeningsperioden ikke anses for afbrudt.

I de tilfælde, hvor personen indbetaler det forfaldne bidrag efter 4-ugers fristens udløb, anses indbetalingen som en ny tilmelding til fleksydelsesordningen. Virkningen er, at optjeningsperioden for personen anses for afbrudt, og Udbetaling Danmark skal derfor vurdere, om afbrydelsen har konsekvenser i forhold til personens mulighed for at optjene ret til fleksydelse.

Hvis afbrydelsen i optjeningstiden medfører, at personen ikke vil kunne opnå ret til fleksydelse, skal Udbetaling Danmark træffe afgørelse om udmeldelse, jf. § 6.

Hvis rykkermeddelelsens betalingsfrist på 3 uger overskrides, skal Udbetaling Danmark modregne for det forfaldne bidrag og restancegebyr i den først kommende udbetaling af fleksydelse.

Udbetaling Danmark skal senest samtidig med, at modregningen foretages, give personen en skriftlig meddelelse om modregningen i fleksydelsen. Det kan fx ske på den opgørelse, som sendes til personen i forbindelse med fleksydelsens udbetaling. Det skal fremgå, hvilken bidragsperiode bidraget dækker.

Hovedbetingelsen for en afdragsordning er, at personen hvert kvartal som minimum skal afdrage med et beløb, der svarer til 3 måneders bidragsopkrævning i henholdsvis efterlønsordningen eller fleksydelsesordningen. Beregningen af beløbet sker på grundlag af størrelsen af efterløns- eller fleksydelsesbidraget for den optjeningsperiode, som efterbetalingen knytter sig til.

Endvidere skal afdragsordningen tilrettelægges, så efterbetalingen sker hurtigst muligt og senest er afsluttet ved overgangen til fleksydelse.

En afdragsordning skal aftales skriftligt. Aftalen skal indeholde en indbetalingsoversigt over bidragsperioden. Det skal fremgå klart, at aftalen kan opsiges ved manglende betaling.

Udbetaling Danmark kan efter skriftlig anmodning fra personen ændre den indgåede skriftlige aftale om en afdragsordning under hensyn til de ovennævnte betingelser.

I forbindelse med en afdragsordning af beløb til efterbetaling skal der ikke betales renter.

Opkrævning af afdrag

Afdraget betales sammen med det ordinære bidrag. På opkrævningen skal afdraget angives særskilt med angivelse af, hvilken bidragsperiode efterbetalingen dækker.

Ved misligholdelse af afdragsordningen kan Udbetaling Danmark opsige aftalen og kræve det resterende efterbetalingsbeløb indbetalt. Opkrævningen vil følge de ordinære betingelser for indbetaling af bidrag.

Det følger af lovens § 15, at man tidligst kan overgå til fleksydelse 3 måneder efter visitationen til fleksjob, og at der skal være indgivet skriftlig ansøgning.

Udbetaling Danmark orienterer skriftligt senest 3 måneder før fleksydelsesalderen om muligheden for at overgå til fleksydelse.

Man skal indsende ansøgningen til Udbetaling Danmark, der undersøger, om betingelserne for overgang til fleksydelse er opfyldt.

Ansøgningen anses for indgivet den dato, Udbetaling Danmark modtager ansøgningen. Denne dato har betydning for, fra hvilket tidspunkt overgangen til fleksydelse regnes, og hvornår der tidligst kan udbetales fleksydelse.

Overgangen til fleksydelse kan tidligst ske fra den 1. i måneden efter, at Udbetaling Danmark har modtaget ansøgningen og betingelserne for fleksydelse er opfyldt. Overgang til fleksydelse kan kun ske fra den 1. i en måned.

Eksempel:

En person, der når fleksydelsesalderen den 11. november, ønsker at overgå til fleksydelse fra 1. december samme år. Personen skal indsende ansøgningen, så Udbetaling Danmark har modtaget den senest den sidste hverdag i november måned.

Arbejdsmarkedets Tillægspension

I forbindelse med ansøgningen om fleksydelse skal det oplyses, om ansøgeren ønsker at indbetale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP). Indbetaling sker med virkning fra den første måned, der udbetales fleksydelse.

En fleksydelsesmodtager, der har valgt at betale ATP-bidrag af fleksydelsen, betaler selv hele ATP-bidraget.

Hvis fleksydelsesmodtageren ikke længere ønsker at betale ATP-bidrag af fleksydelsen, skal personen give Udbetaling Danmark skriftlig meddelelse om dette. Ophør med indbetaling sker med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 6 måneder fra Udbetaling Danmark modtog meddelelsen.

Der kan i øvrigt henvises til bekendtgørelse om betaling og indberetning af ATP-bidrag for modtagere af fleksydelse.

Social pension

Hvis en person modtager førtidspension efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. eller efter tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan personen ikke samtidig modtage fleksydelse.

Personen kan derimod modtage invaliditetsydelse samtidig med fleksydelsen. Invaliditetsydelsen medfører ikke fradrag i fleksydelsen.

Det er efter §§ 126 og 136 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats muligt at få tilskud efter reglerne om fleksjob til at fortsætte med driften af en selvstændig virksomhed, der er personens hovedbeskæftigelse.

§ 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vedrører personer, der 1. januar 2013 eller senere får tilbud om tilskud til at fortsætte med driften af selvstændig erhvervsvirksomhed. Tilskuddet efter § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udgør et grundbeløb på 143.889 kr. (2020 niveau) pr. år. Grundbeløbet nedsættes med 30 procent dels af en beregnet årsindtægt i virksomheden, dels af anden arbejdsindkomst i beregningsperioden. Årsindtægten i virksomheden beregnes en gang årligt som gennemsnittet af indtægten i de to bedste hele regnskabsår, der er afsluttet før 1. november det pågældende år og inden for de seneste tre år.

§ 136 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vedrører personer, der før 1. januar 2013 har fået tilbud om tilskud til at fortsætte med driften af selvstændig erhvervsvirksomhed. Tilskuddet efter § 136 ydes med enten halvdelen eller to tredjedele af lønnen på det pågældende ansættelsesområde for nyansatte uden faglige kvalifikationer.

En person, der får tilskud efter disse bestemmelser, vil anses for fortsat at drive virksomheden som hovedbeskæftigelse. Hvis personen ønsker at ophøre med virksomheden for at overgå til fleksydelse, skal ophøret ske efter reglerne i kapitel 5 i bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet.

Dette indebærer som hovedregel, at personen anses for ophørt med en virksomhed, når virksomheden er registreret som ophørt i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR-registeret) hos Erhvervsstyrelsen. I den forbindelse skal de skattemæssige forpligtelser være overdraget eller afsluttet. Personen skal fremlægge dokumentation i form af en bekræftelse af ophøret fra Erhvervsstyrelsen vedrørende afmeldingen på virk.dk og en bekræftelse fra Skatteforvaltningen. Det er en betingelse, at personen ikke har driftsmidler og varelager eller at driftsmidler og varelager er afskrevet, solgt, overdraget eller hjemtaget. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet med tilhørende vejledning.

Erklærer en person virksomheden for ophørt på tro og love og er virksomheden ikke registreret som ophørt hos Erhvervsstyrelsen inden for 6 måneder efter det angivne ophørstidspunkt, kan personen ikke få udbetalt fleksydelse, indtil virksomheden er registreret som ophørt hos Erhvervsstyrelsen.

Beregningsgrundlaget for lønmodtagere

Udbetaling Danmark beregner på baggrund af de indhentede oplysninger den fleksydelse, som ansøgeren har ret til at få udbetalt.

Fleksydelsens størrelse opgøres i et årligt beløb. Beløbet svarer til sygedagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis. Det årlige beløb udgør 229.056 kr. (2020-niveau).

Fleksydelsen svarer til 91 pct. af sygedagpengenes højeste beløb for personer, der er født før den 1. januar 1956. For disse personer udgør det årlige fleksydelsesbeløb 208.440 kr. (2020-niveau).

For personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1959, svarer fleksydelsen som udgangspunkt til 91 pct. af sygedagpengenes højeste beløb. Disse personer kan dog få fleksydelse udbetalt med sygedagpengenes højeste beløb ved at udskyde overgangen til fleksydelse til højst 3 år før folkepensionsalderen.

Personen kan ikke få udbetalt fleksydelse, der er højere end den indtægt, som personen har haft i beregningsperioden. Beløbet opgøres på grundlag af skattepligtig indtægt, der er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Udbetalinger fra pensionsordninger medregnes ikke i beregningsgrundlaget.

Beregningsperioden

Efter reglerne i lov om et indkomstregister skal indberetning af lønoplysninger m.v. ske senest den 10. i måneden efter udløbet af den kalendermåned, oplysningerne vedrører. For større virksomheder er fristen den sidste hverdag (bankdag) i den måned, oplysningerne vedrører. For arbejdsgivere, der er omfattet af reglerne om fremrykket afregning af kildeskat og arbejdsmarkedsbidrag (ministerier, regioner, kommuner og anden offentlig virksomhed mv.), skal der for bagudlønnede ske indberetning senest den sidste hverdag (bankdag) i den måned, hvor indkomsten udbetales.

Fleksydelsen beregnes på grundlag af de seneste hele indberetningsperioder, der er indberettet til indkomstregistret, der dækker et sammenhængende år.

Beregningsperioden opgøres bagud fra den 1. i måneden inden overgangen til fleksydelse for at sikre, at alle indtægtsoplysninger foreligger, når Udbetaling Danmark skal beregne størrelsen af fleksydelsen.

Det betyder, at indtægten for den eller de indberetningsperioder, der ligger i måneden op til overgangen til fleksydelse, og som ofte først vil være indberettet efter overgangen til fleksydelse, ikke medregnes i beregningsgrundlaget. Ved at regne beregningsperioden et år bagud før den 1. i måneden inden overgangen til fleksydelse er beregningsperioden den samme for alle, uanset hvornår arbejdsgiveren efter reglerne skal indberette til indkomstregistret. Derudover sikres, at oplysningerne afspejler det aktuelle lønniveau, uden at beregningsgrundlaget påvirkes af særlige lønudbetalinger, der kan være forbundet med et arbejdsophør, fx. fratrædelsesgodtgørelse, udbetaling af særlige feriedage m.v.

Eksempel 1:

P blev visiteret til fleksjob i august 2015. P, som er månedslønnet, ansøger om overgang til fleksydelse med virkning fra 1. juli 2020. Da den 1. i måneden inden P's overgang til fleksydelse er den 1. juni 2020 omfatter beregningsgrundlaget de hele indberetningsperioder, der dækker et år bagud fra og med den 31. maj 2020.

I P's tilfælde er den seneste hele indberetningsperiode den, der vedrører maj måned 2020. Det vil sige, at beregningsperioden for P's fleksydelse er fra og med den 1. juni 2019 til og med den 31. maj 2020.

Eksempel 2:

P blev visiteret til fleksjob i marts 2015. P, som er ugelønnet, ansøger om overgang til fleksydelse med virkning fra 1. oktober 2020. Da den 1. i måneden inden P's overgang til fleksydelse er den 1. september 2020 omfatter beregningsgrundlaget for P's fleksydelse de hele indberetningsperioder, der dækker et år regnet bagud fra og med den 31. august 2019.

I P's tilfælde er den seneste hele indberetningsperiode den, der vedrører perioden 24-28. august 2020. Det vil sige, at beregningsperioden for P's fleksydelse er fra den 2. september 2019 til og med den 28. august 2020.

Hvis personen visiteres til fleksjob mindre end et år før overgangen til fleksydelse, og der således ikke er indberetningsperioder med indtægtsoplysninger, som dækker et år, omfatter beregningsgrundlaget de hele indberetningsperioder, som ligger efter visitationen til fleksjob og indtil den 1. i måneden inden overgangen til fleksydelse. Indtægten i beregningsperioden ganges op til et årligt beløb.

Eksempel 3:

Person P er født den 15. juni 1957. P, som er månedslønnet, visiteres til fleksjob den 1. februar 2020. P ansøger om overgang til fleksydelse med virkning fra 1. juli 2020. Da den 1. i måneden inden P's overgang til fleksydelse er den 1. juni 2020 omfatter beregningsgrundlaget de hele indberetningsperioder, der ligger fra og med visitationen den 1. februar 2020 til og med den 31. maj 2020.

Indtægten i denne periode ganges op til et årligt beløb ved, at indtægten i indberetningsperioden divideres med 4 måneder og ganges med 12 måneder. I det omfang den beregnede årlige indtægt er mindre end 91 pct. af sygedagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, udgør fleksydelsen et beløb, der svarer til den beregnede årlige indtægt.

Beregningsgrundlaget

Fleksydelsen beregnes på grundlag af alle skattepligtige indtægter, der indberettes til indkomstregistret, herunder også personens eget bidrag til en pensionsopsparing, der er oprettet som led i ansættelsesforholdet.

Det er ikke en betingelse for at indgå i beregningsgrundlaget, at indtægten har tilknytning til visitationen til fleksjob. Hvis personen i beregningsperioden fx har indtægt fra kortvarig ordinær beskæftigelse ved siden af fleksjobbet, indgår indtægten fra denne også i beregningsgrundlaget.

Udbetalinger fra pensionsordninger kan dog ikke medregnes i beregningsgrundlaget. Det vil fx være udbetaling af invalidepension fra en pensionsordning, svagelighedspension, alderspensioner m.v.

Hvis en person overgår til fleksydelse efter fortrydelsesordningen, skal fleksydelsessatsen reduceres med 2 pct. for hvert hele år, personen ikke har betalt bidrag. Perioder under et år medregnes med antallet af hele måneder. Reduktionen sker før fradrag for pension.

Når fleksydelsens størrelse er beregnet efter lovens § 17, stk. 2, foretages der fradrag for pension og derefter for arbejde.

En person, der overgår til fleksydelse efter ophør af selvstændig virksomhed, skal have beregnet størrelsen af fleksydelsen. Beregningen skal ske på grundlag af den periode, personen har været visiteret til fleksjob.

Beregningen skal ske efter reglerne i § 3, stk. 1, nr. 3, og § 4 i bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen. Det vil sige, at beregningen foregår på grundlag af virksomhedens skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster, herunder A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse efter bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet. Der kan kun bruges regnskabsår, der er afsluttet i en periode, hvor personen har været visiteret til fleksjob.

Det tilskud, personen modtager efter §§ 126 eller 136 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, indgår i beregningsgrundlaget.

Ved beregningen finder § 7, stk. 3 og 4, og § 9, stk. 2-4, i bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen tilsvarende anvendelse. Det vil sige, at beregningsperioden opgøres som et gennemsnit af de 2 år med den højeste indtægt inden for de seneste 5 afsluttede indkomstår forud for overgangen til fleksydelse. Beregningsperioden kan forlænges efter reglerne i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, hvis der forekommer følgende forhold i en måned, og forlængelsen giver ret til en højere ydelse:

1) perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,

2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, eller

3) perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Den månedsvise indtægt udgør 1/12 af den indtægt, der indgår i beregningsperioden. Den beregnede månedssats afrundes efter almindelige afrundingsregler til nærmeste hele kronebeløb. En beregnet timesats angives altid med 2 decimaler.

Der er ikke hjemmel til at udbetale fleksydelse med en mindstesats.

Oplysninger om pensioner mv.

§§ 22-25 giver regler om Udbetaling Danmarks opgørelse af en persons pensioner mv. Selve beregningen af fradrag i fleksydelsen for pensioner mv. står i §§ 26-30.

Efter lovens § 18 skal en person, der søger om fleksydelse, have indberettet og opgjort værdien af pensioner mv. Opgørelsen skal foretages af Udbetaling Danmark ved overgangen til fleksydelse.

Skatteministeriet, Skatteforvaltningen og beskæftigelsesministeriet har fastsat regler for, hvilke pensionsinstitutter mv., der har pligt til at afgive pensionsoplysninger, samt hvilke pensioner mv. det drejer sig om. Der er også fastsat regler for, hvordan pensioner mv. skal opgøres og i hvilken form, oplysningerne skal afgives. Elektronisk afgivelse af oplysninger om pension mv. skal ske til Skatteforvaltningen, der i elektronisk form stiller dem til rådighed for Udbetaling Danmark.

Der henvises derfor også til det nærmere indhold af følgende regler og vejledninger:

1) Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 1205 af 13. december 2012 om indberetning af værdien af pensionsordninger mv. til brug for opgørelse af fradrag i efterløn, delpension og fleksydelse. Bekendtgørelsen fastsætter, hvem der har pligt til at foretage edb-indberetning af pensioner, hvilke pensionsordninger, samt i hvilken form, tidspunktet og med hvilken værdi pensionsordningen skal afleveres.

2) Skattestyrelsens vejledning om indberetning af pensionsrettigheder (PERE). Seneste vejledning gælder fra 11. marts 2015. Vejledningen behandler regler om indberetningspligt og retter sig til de oplysningspligtige og indeholder blandt andet en beskrivelse af de otte særlige metoder for at opgøre pensioner.

Hvilke pensionsinstitutter mv. skal afgive oplysninger

Alle danske pensionsinstitutter mv. skal efter lovens § 18 afgive oplysninger om pensioner mv.

Eksempler på pensionsinstitutter mv., der elektronisk indberetter oplysninger til brug for Beskæftigelsesministeriet:

1) Livsforsikringsselskaber, der driver virksomhed i Danmark.

2) Tværgående pensionskasser under dansk tilsyn.

3) Statstjenestemænd (Statens Administration).

4) Kommunale tjenestemandspensioner i Danmark.

5) Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

6) Pengeinstitutter og godkendte institutter vedrørende rateopsparing og opsparing i pensionsøjemed i Danmark.

7) Firmapensionskasser under dansk tilsyn.

Eksempler på ordninger, hvor personen selv skal oplyse om pensioner mv.:

1) Ordninger i udenlandske livsforsikringsselskaber.

2) Pension fra udenlandske arbejdsgivere.

3) EU-pensioner, FN-pensioner og lign.

4) Uafdækkede pensioner til direktører.

5) Særskilte lovregulerede pensionsordninger, fx for lodser.

6) Folketings-, minister- og borgmesterpensioner.

Alle indberettede oplysninger skal altid suppleres af personens egne oplysninger om ordninger, fx i udlandet, der ikke kan indberettes automatisk, samt om eventuelle ændringer i det indberettede.

Hvilke ordninger er omfattet af opgørelsespligten

Der skal ske opgørelse af alle pensioner, der er omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven. Dvs., at man som udgangspunkt skal opgøre alle pensionsordninger mv., hvor bidrag eller præmier enten er fradragsberettigede eller er omfattet af ret til at se bort fra indkomsten.

Efter lovens § 18, stk. 1, er visse pensioner undtaget. Det drejer sig fx om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), invalidepension og visse pensioner til efterlevende ægtefælle, samlever eller børn.

Alle pensionsordninger skal indgå i opgørelsen, uanset om det er aftalt, at ordningen skal komme til udbetaling i perioden med fleksydelse eller ej. Det gælder, uanset om pensionerne kan hæves i perioden med fleksydelse eller ej. Der skal således også ske opgørelse af pensioner, der er led i et ansættelsesforhold, selv om disse ikke kommer til udbetaling i perioden med fleksydelse. I opgørelsen indgår også udbetalinger fra pensionsordninger i overensstemmelse med aldersvilkårene i ordningen mellem det 60. år og fleksydelsesalderen.

Følgende pensionsordninger (privattegnede såvel som ordninger i ansættelsesforhold), vil herefter skulle indgå i opgørelsen:

1) Alderspensionsordninger med løbende udbetalinger.

2) Rateforsikringer i pensionsøjemed.

3) Kapitalforsikringer i pensionsøjemed.

4) Rateopsparing i pensionsøjemed.

5) Opsparing i pensionsøjemed.

6) Indeksordninger og indekskontrakter.

7) Opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, herunder LD-opsparing.

8) Aldersforsikring.

9) Aldersopsparing.

10) Supplerende engangssum.

11) Tilsvarende udenlandske pensionsordninger.

Udbetaling Danmark skal foretage en samlet opgørelse af pensioner mv. til brug for at beregne fradrag i fleksydelsen, når personen skal overgå til fleksydelse.

Personen skal skriftligt bekræfte Udbetaling Danmarks samlede endelige opgørelse af pensioner mv., inden Udbetaling Danmark kan træffe afgørelse om overgang til fleksydelse. Det gælder, uanset om der er tale om edb-indberettede oplysninger eller oplysninger, som er indhentet eller afgivet af personen.

Der vil normalt være en periode på ca. 3 måneder fra, at en person modtager den foreløbige opgørelse over de edb-indberettede pensioner fra Udbetaling Danmark, indtil personen når fleksydelsesalderen. I den periode kan personen evt. i samarbejde med Udbetaling Danmark skaffe nærmere oplysninger om de øvrige pensioner, som ikke er indberettet elektronisk, eller som skal justeres i opgørelsen.

Når det drejer sig om pensioner, som enten er oplyst elektronisk eller manuelt via personen, skal Udbetaling Danmark ikke vurdere, om pensionen er livsvarig eller ikke. Udbetaling Danmark skal heller ikke vurdere, hvordan de enkelte pensioner, der skal medføre fradrag, nærmere skal opgøres i forbindelse med pensionsindberetningen. Den opgave varetages af pensionsselskaberne mv. Oplysningerne vil være af en sådan karakter, at Udbetaling Danmark umiddelbart kan lægge dem til grund.

Generelt om at oplyse alle pensioner, som ikke indberettes elektronisk

En person skal altid afgive oplysning om eventuelle udenlandske pensionsforhold eller andre pensioner, som ikke er indberettet via edb til Udbetaling Danmark. Pensionen skal oplyses med værdien ved fleksydelsesalderen.

En persons oplysninger om pensioner, der ikke indberettes elektronisk, skal suppleres med alle nødvendige oplysninger. Om fornødent skal personen selv sørge for en dansk oversættelse af oplysninger om pensionen.

En person skal desuden oplyse om alle pensionsudbetalinger, der er sket i overensstemmelse med ordningens aldersvilkår efter personen er fyldt 60 år, men inden fleksydelsesalderen i overensstemmelse med aldersvilkårene i pensionsordningen i det omfang sådanne udbetalinger ikke er indberettet, jf. § 23, stk. 2. Det gælder også udbetalinger fra udenlandske pensionsinstitutter.

Pensionsordninger mv., som en person typisk selv skal oplyse om:

1) Ordninger i udenlandske livsforsikringsselskaber.

2) Pension fra udenlandske arbejdsgivere.

3) EU-pensioner, FN-pensioner og lign.

4) Uafdækkede pensioner til direktører.

5) Særskilte lovregulerede pensionsordninger, fx for lodser.

6) Folketings-, minister- og borgmesterpensioner.

En person kan fra indberetningstidspunktet til fleksydelsesalderen få overført en allerede bestående pension fra en ægtefælle i forbindelse med en bodeling eller lignende. Da denne pension ikke er indberettet elektronisk på personen, skal pensionen altid oplyses af personen selv. Oplysningen ved fleksydelsesalderen fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), kan anses for at opfylde oplysningskravet.

Hvis personen har oprettet en ordning, som er omfattet af § 10 A, § 12 A eller § 29 A i pensionsbeskatningsloven, skal personen oplyse den bruttoficerede værdi til Udbetaling Danmark. Det sker ved, at personen indhenter oplysning om pensionsordningen ved pensionsinstituttet, som oplyser den bruttoficerede værdi til personen.

Først når der er en samlet endelig opgørelse af pensioner mv., og den er skriftligt bekræftet af personen, kan Udbetaling Danmark træffe afgørelse om personens overgang til fleksydelse, jf. dog bekendtgørelsens § 51, stk. 3 og 4.

Pensionsinstitutter mv. skal automatisk foretage edb-indberetning af pensioner. Det skal ske månedligt til Skatteforvaltningen ved udgangen af den kalendermåned, der følger efter den kalendermåned, hvor der er ½ år til ejeren af pensionsordningen når fleksydelsesalderen. Fx skal der ske indberetning ultimo maj måned for en person, der når fleksydelsesalderen den 25. oktober. Se nærmere herom i Skatteforvaltningens vejledning.

De nævnte pensionsinstitutter mv. skal indberette pensionsværdier ud fra tre opgørelsesmetoder. Det drejer sig om følgende:

Metode 1:

Den beregnede årlige, livsvarige ydelse ved udbetaling fra fleksydelsesalderen. Det vil sige, at der ½ år før fleksydelsesalderen sker en fremskrivning til fleksydelsesalderen ud fra kendte forhold i henhold til pensionsaftalen mv.

Metode 2:

Depotet ½ år før fleksydelsesalderen inklusiv forrentning og aftalte bidrag frem til fleksydelsesalderen. Der sker således en fremskrivning til fleksydelsesalderen ud fra kendte forhold i henhold til pensionsaftalen mv.

Metode 3:

Depotet ½ år før fleksydelsesalderen. Der sker ikke som ved Metode 1 og 2 fremskrivning, men opgørelse ud fra aktuel værdi ½ år før fleksydelsesalderen. Metode 1 gælder for ordninger, hvor der er aftalt en løbende livsvarig ydelse, mens Metode 2 og 3 gælder øvrige ordninger. Forsikrings- og pensionsselskaber mv. vil anvende Metode 1 eller 2, mens Metode 3 anvendes af pengeinstitutter.

Pensionsinstitutter mv. skal kun foretage én indberetning om pension. Dette gælder dog ikke, hvis der er tale om en direkte fejl eller mangel i den indberettede oplysning. I så fald skal pensionsinstitutterne foretage rettelser i elektronisk form. Der henvises til STAR's edb-tekniske vejledning.

Oplysningerne vil umiddelbart kunne danne grundlaget for, at Udbetaling Danmark kan sende en foreløbig pensionsopgørelse over alle de elektronisk indberettede pensioner til personen.

Hvis en person er i tvivl om opgørelsen af pensioner mv., skal personen kontakte sit pensionsinstitut med henblik på at afklare, om alle pensioner er indberettet korrekt.

Hvis Udbetaling Danmark får oplysning via edb om en rettelse på grund af fejl eller mangler, efter at en person er overgået til fleksydelse, skal Udbetaling Danmark altid orientere personen herom og sikre sig, at rettelsen ikke medfører fejludbetaling af fleksydelse. Hvis der allerede er sket fejludbetaling, skal Udbetaling Danmark træffe afgørelse over for personen efter de gældende regler.

Er der i øvrigt brug for, at Udbetaling Danmark skal foretage ændring i forhold til de elektronisk indberettede værdier af pensionsordninger, skal det ske på baggrund af oplysninger fra personen, der – eventuelt i samarbejde med Udbetaling Danmark – i konkrete tilfælde kan indhente nye supplerende oplysninger fra et pensionsinstitut.

Opgørelsen af værdien af pensioner ½ år før fleksydelsesalderen bygger på, at en person i perioden op til fleksydelsesalderen fortsætter sine ordinære faste aftalte indbetalinger. Det gælder ordninger, hvor arbejdsgiveren indbetaler enten en fast sum eller en fast procentdel som led i et ansættelsesforhold, og hvor personen har en normal forventelig lønudvikling. Det gælder også private ordninger i forsikringsselskaber eller pensionskasser, hvor der fx er aftalt indbetaling af en fast sum, der fremsendes via en betalingsservice.

Indberetning af pensionsordninger, hvor udbetaling af begyndt

Ud over indberetning af pensionsoplysninger efter metode 1-3 et halvt år før fleksydelsesalderen, jf. ovenfor, indberetter pensionsinstitutter m.v. også oplysninger om udbetalinger, der er foretaget i overensstemmelse med pensionsordningers aldersvilkår, mellem det 60. år og fleksydelsesalderen. Disse skal medregnes ved opgørelsen af nedsættelse af fleksydelse efter lovens § 18, stk. 9.

Pligten gælder kun for pensionsordninger, hvor udbetalingen er påbegyndt, eller hvor udbetalingen er foretaget fuldt ud mellem det 60. år og et halvt år før fleksydelsesalderen. Hvis udbetaling fra en pensionsopsparing foretages/begynder senere end et halvt år før fleksydelsesalderen, men inden fleksydelsesalderen, skal personen oplyse Udbetaling Danmark om dette.

Ved indberetning af disse udbetalinger skal opgørelsesmetoderne 6, 7 eller 8 anvendes.

Metode 6

Metoden anvendes, når der er påbegyndt udbetaling fra en pension med opgørelsesmetode 1 et halvt år, før personen har nået fleksydelsesalderen.

Indberetningsbeløbet er den samlede forventede bruttoudbetaling inden fleksydelsesalderen, dvs. med fremskrivning fra indberetningstidspunktet frem til fleksydelsesalderen.

Uagtet udbetaling er påbegyndt skal den forventede årlige livsvarige ydelse ved fleksydelsesalderen indberettes med opgørelsesmetode 1. Dvs., at indberetningen efter metode 6 kommer til at vedrøre perioden fra begyndelsen af udbetalingen indtil fleksydelsesalderen, og indberetningen efter metode 1 vedrører perioden fra fleksydelsesalderen og frem.

Metode 7

Metoden anvendes, når der er begyndt udbetaling fra en pension med opgørelsesmetode 2 et halvt år, før personen har nået fleksydelsesalderen.

Ratepension: Indberetningsbeløbet er den samlede forventede bruttoudbetaling inden fleksydelsesalderen, dvs. med fremskrivning fra indberetningstidspunktet frem til fleksydelsesalderen.

Uagtet udbetaling er på begyndt skal den forventede resterende depotværdi ved fleksydelsesalderen indberettes med opgørelsesmetode 2. Dvs., at indberetningen efter metode 6 kommer til at vedrøre perioden fra begyndelsen af udbetalingen, indtil fleksydelsesalderen, og indberetningen efter metode 1 vedrører perioden fra fleksydelsesalderen og frem.

Kapitalpension: Indberettes med opgørelsesmetode 8.

Metode 8

Metoden anvendes, når der er påbegyndt udbetaling af en ratepension med opgørelsesmetode 3 et halvt år, før personen har nået fleksydelsesalderen.

Ratepension: Indberetningsbeløbet er det, der reelt er udbetalt brutto ved opgørelsestidspunktet et halvt år før fleksydelsesalderen.

Den resterende depotværdi et halvt år før fleksydelsesalderen indberettes med opgørelsesmetode 3 (opgjort ud fra den aktuelle værdi).

Opgørelsesmetoden benyttes ligeledes, når en kapitalpension/aldersordning er blevet udbetalt et halvt år måneder før, personen har nået fleksydelsesalderen.

Kapitalpension/aldersordning: Engangsbeløb udbetalt før fleksydelsesalderen.

Indberetningsbeløbet er det udbetalte bruttobeløb. Opgørelsestidspunktet angives som tidspunktet for udbetalingen.

Indberetningstidspunktet er umiddelbart efter udbetaling har fundet sted og senest et halvt år før fleksydelsesalderen.

Hvis der kun har været tale om delvis udbetaling af pensionen, skal den resterende værdi indberettes et halvt år før fleksydelsesalderen med opgørelsesmetode 3.

Ligeledes benyttes opgørelsesmetoden, når en ratepension eller livrente er blevet kapitaliseret og udbetalt som et engangsbeløb, jf. pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 3-4, mellem pensionsindberetningsalderen og et halvt år før fleksydelsesalderen.

Indberetningsbeløbet er det udbetalte bruttobeløb. Opgørelsestidspunktet angives som tidspunktet for kapitaliseringen af pensionen. Indberetningstidspunktet er umiddelbart efter kapitaliseringen har fundet sted og senest et halvt år før fleksydelsesalderen.

Ekstraordinære indbetalinger – § 23, stk. 3-8

En person skal altid oplyse over for Udbetaling Danmark, om der i perioden fra den elektroniske indberetning af pensioner og indtil datoen, hvor personen når fleksydelsesalderen, er sket ekstraordinære indbetalinger til pension mv., jf. nedenfor.

Hvis en person i tiden fra opgørelsen af det elektronisk indberettede beløb ½ år før fleksydelsesalderen og indtil datoen, hvor personen når fleksydelsesalderen, foretager ekstraordinære indbetalinger til allerede bestående eller nye ordninger, og som tilsammen er højere end grundbeløbet efter § 18, stk. 5, i pensionsbeskatningsloven (på 52.600 kr. i 2020), skal depotet for den eller de berørte pensioner forhøjes med den fulde indbetaling til ordningen. Indbetalinger til pensionsordninger omfattet af § 10 A (aldersforsikring), § 12 A (aldersopsparing) og § 29 A (supplerende engangssum) er beskattede indbetalinger. Sådanne indbetalinger skal omregnes til bruttobeløb for at opgøre størrelsen af indbetalingen til ordningen. Bruttoficering af indbetalingen sker ved at dividere beløbet med 0,627. Det svarer til en beskatning på 37,3 pct. Hvis der er tale om en pension med en årlig livsvarig ydelse, skal pensionen gøres op på ny med beløbet ved fleksydelsesalderen.

Grundbeløbet reguleres årligt med virkning fra den 1. januar. Grundbeløbet er det beløb, der gælder ved fleksydelsesalderen.

Hvis en person ikke har foretaget ekstraordinære indbetalinger, skal personen skriftligt erklære dette over for Udbetaling Danmark.

Hvis en person erklærer at have indbetalt, hvad der svarer til ekstraordinære indbetalinger, skal Udbetaling Danmark have oplysninger om beløbet. Hvis summen af de indbetalte ekstraordinære beløb tilsammen ikke er over grænsebeløbet, skal der dog ikke ske nogen regulering af den eller de elektronisk indberettede pensioner.

Det afhænger normalt af den konkrete pension, hvordan en person skal give oplysning til Udbetaling Danmark om en ekstraordinær indbetaling. Det kan fx være i form af et kontoudtog fra et pengeinstitut, en erklæring fra en pensionskasse eller en ny opgørelse fra pensionsinstituttet ved fleksydelsesalderen.

Hvis en person er i tvivl om, hvorvidt der er foretaget en ekstraordinær indbetaling eller størrelsen af indbetalinger i perioden indtil datoen, hvor personen når fleksydelsesalderen, må personen henvende sig til det eller de pågældende pensionsinstitutter for at få de nødvendige oplysninger.

Udbetaling Danmark skal herefter ud fra personens oplysninger ændre opgørelsen af den eller de elektronisk indberettede pensioner mv. og skal lægge den ny justerede værdiopgørelse til grund for beregningen af fradrag for pension i fleksydelse.

Følgende anses for ekstraordinære indbetalinger

1. Indbetalinger til ordninger med særlige, livsvarige ydelser, som i øvrigt indberettes med årlig livsvarig ydelse ved fleksydelsesalderen (Metode 1).

Der sker ved indberetningen en fremskrivning af pensionstilsagnet frem til fleksydelsesalderen i henhold til kendte forhold, fx aftalte bidrag mv. En ekstraordinær indbetaling er derfor en indbetaling, som går ud over det aftalte, og som ikke var pensionsinstituttet bekendt på indberetningstidspunktet. Det kan bl.a. være en indbetaling på baggrund af lønforhøjelse, som fx ikke følger af overenskomsten på området; forhåndsindbetaling i forbindelse med fratrædelse af pensionsbidrag, som går flere år frem i tiden; indbetaling af fx skattepligtig del af fratrædelsesgodtgørelse, hvor den skattefri del vælges udbetalt straks.

2. Indbetalinger til andre ordninger, som i øvrigt indberettes med størrelse af depot ½ år før fleksydelsesalderen inkl.forrentning og aftalte bidrag frem til fleksydelsesalderen (Metode 2).

Der foretages som ved Metode 1 fremskrivning ud fra kendte forhold. Ekstraordinære indbetalinger er derfor indbetalinger, som går ud over det aftalte, og som ikke var pensionsinstituttet bekendt på indberetningstidspunktet. Der henvises til pkt. 1.

3. Indbetalinger til ordninger, som i øvrigt indberettes som størrelsen af depot ½ år før fleksydelsesalderen, men uden fremskrivning (Metode 3).

Der sker ikke fremskrivning til fleksydelsesalderen som ved Metode 1 og 2 ved indberetningen, men alene indberetning på baggrund af opgørelse efter aktuel værdi ½ år før fleksydelsesalderen. Ekstraordinære indbetalinger er derfor indbetalinger efter det tidspunkt, hvor pengeinstituttet opgjorde værdien af ordningen (½ år før fleksydelsesalderen). Det gælder fx for kapitalpension i en bank. Det gælder også, uanset om personen eller arbejdsgiveren fortsætter med den samme indbetaling som hidtil.

4. Indbetalinger til ordninger, der er nyoprettede efter indberetningstidspunktet.

Ekstraordinære indbetalinger er indbetalinger til ordninger, der er nyoprettede efter indberetningstidspunktet, og som derfor ikke har kunnet indberettes automatisk.

Det er dog ikke en ekstraordinær pensionsindbetaling, hvis en person ved en bodeling får overført en allerede bestående pension fra en ægtefælle i tiden fra indberetningen indtil fleksydelsesalderen. Pensionen skal dog oplyses til Udbetaling Danmark i henhold til reglerne i § 22.

Med virkning fra 1. januar 2013 er pensionsbeskatningsloven ændret således, at fradragsret for indbetaling til kapitalpensioner bliver afskaffet. Samtidig bliver det muligt at afgiftsberigtige en eksisterende kapitalpension og overføre den til en ny ordning (aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A eller supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A).

Som led i pensionspakken fra oktober 2014, som er udmøntet ved lov nr. 1531 af 27. december 2014, er der givet mulighed for, at indestående i Lønmodtagernes Dyrtidsfond under visse betingelser kan afgiftsberigtiges efter pensionsbeskatningslovens § 14 A og overføres til en LD-aldersopsparing efter § 2 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Det står i § 23, stk. 8, at en sådan overførsel af en afgiftsberigtiget pension ikke kan anses som ophør af pensionsordningen. Pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 10 A, § 12 A eller § 29 A eller § 2 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond er beskattede ordninger.

Pensionsinstitutter mv. skal derfor forud for indberetningen af værdien af sådanne ordninger foretage en bruttoficering af depotet, jf. lovens § 18, stk. 3. Det betyder, at det fortsat er den værdi, der blev indberettet elektronisk, der indgår i opgørelsen af pensioner til brug for beregning af fradrag i fleksydelsen.

Der henvises i øvrigt til principperne i Skatteforvaltningens vejledning om indberetning af pensionsrettigheder (PERE).

Pensionsinstitutter mv. skal indberette oplysninger til Skatteforvaltningens system (PERE) om indbetaling på en pensionsordning som nævnt i lovens § 18, stk. 7, jf. lovens § 18, stk. 8. Indberetning foretages efter de gældende regler om automatisk indberetning via edb. Pensionsinstitutter mv. skal indberette indbetalinger til de nævnte ordninger medfølgende særskilte koder for opgørelser.

Metode 4:

Ordninger med løbende livsvarige ydelser. Pensionsinstitutter mv. indberetter den beregnede livsvarige årlige ydelse fra indbetalingsdatoen. Har personen indbetalt til en eksisterende pensionsordning med løbende livsvarig ydelse, vil pensionsinstitutter mv. alene indberette det tillæg, som skal lægges til den eksisterende ordnings beregnede livsvarige årlige ydelse.

Metode 5:

Ordninger, som kan opgøres med en depotværdi. Pensionsinstitutter mv. indberetter alene værdien af den pågældende indbetaling.

Beskæftigelsesministeriet henviser i øvrigt til principperne i Skatteforvaltningens vejledning om indberetning af pensionsrettigheder (PERE).

Eksempel 1:

En tidligere selvstændig erhvervsdrivende er overgået til fleksydelse ved fleksydelsesalderen uden nedsættelse af fleksydelsen for pension. Et år efter opretter og indbetaler personen 1.000.000 kr. på en pensionsordning med løbende livsvarige udbetalinger, svarende til en beregnet livsvarig årlig ydelse på 50.000 kr.

Udbetaling Danmark modtager efter indbetalingen af de 1.000.000 kr. en elektronisk indberetning på 50.000 kr. med metode 4 som opgørelsesmetode, der indikerer, at der er tale om en indbetaling efter lovens § 18, stk. 7. Tidspunktet for indbetalingen af de 1.000.000 kr. vil fremgå i feltet »opgørelsesdato«, som vil være lig »indbetalingsdatoen«. Personens pensionsformue skal opgøres til 50.000 kr.

Eksempel 2:

En selvstændig erhvervsdrivende har ved fleksydelsesalderen fået opgjort sin pensionsordning med løbende livsvarige udbetalinger til en beregnet årlig livsvarig ydelse på 40.000 kr. Personen har i perioden fra pensionsindberetningen til fleksydelsesalderen ekstraordinært indbetalt 30.000 kr. til ordningen – et beløb, der er under mindstegrænsen for regulering af pensionsopgørelsen, jf. bekendtgørelsens § 23, stk. 5. Personen overgår til fleksydelse ved fleksydelsesalderen og indbetaler et år efter 500.000 kr. til pensionsordningen, svarende til en beregnet årlig ekstra livsvarig ydelse på 25.000 kr.

Udbetaling Danmark modtager efter indbetalingen af de 500.000 kr. en elektronisk indberetning på 25.000 kr. med metode 4 som opgørelsesmetode, der indikerer, at der er tale om en indbetaling efter lovens § 18, stk. 7. Tidspunktet for indbetalingen af de 500.000 kr. vil fremgå i feltet »opgørelsesdato«, som vil være lig »indbetalingsdatoen«. Personens pensionsopgørelse vil udgøre 65.000 kr. (40.000 kr. + 25.000 kr.).

Eksempel 3:

En tidligere selvstændig erhvervsdrivende har ved fleksydelsesalderen fået opgjort sin pensionsordning til en depotværdi på 500.000 kr. Personen har i perioden fra pensionsindberetningen til fleksydelsesalderen ekstraordinært indbetalt 30.000 kr. til ordningen – et beløb, der er under mindstegrænsen for regulering af pensionsopgørelsen, jf. bekendtgørelsens § 23, stk. 5. Personen overgår til fleksydelse ved fleksydelsesalderen og indbetaler et år efter 50.000 kr. til ordningen.

Udbetaling Danmark modtager efter indbetalingen af de 50.000 kr. en elektronisk indberetning på 50.000 kr. med metode 5 som opgørelsesmetode, der indikerer, at der er tale om en indbetaling efter lovens § 18, stk. 7. Tidspunktet for indbetalingen af de 50.000 kr. vil fremgå i feltet »opgørelsesdato«, som vil være lig »indbetalingsdatoen«. Personens pensionsformue skal opgøres til 550.000 kr. (500.000 kr. + 50.000 kr.).

Alle eksempler er baseret på abstrakte tal.

Pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 10 A, § 12 A og § 29 A, samt LD-aldersopsparing efter § 2 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, skal bruttoficeres inden indberetning af depotet efter § 18, stk. 3, i loven.

Når en pension enten er oplyst elektronisk, jf. § 22, stk. 1, eller manuelt via personen, jf. § 22, stk. 2, skal Udbetaling Danmark ikke gå ind i at vurdere, om pensionen kan anses for livsvarig eller ikke. Udbetaling Danmark skal heller ikke vurdere, hvordan værdien af de enkelte pensioner, der skal medføre fradrag, nærmere er opgjort i forbindelse med pensionsindberetningen. Den opgave varetages af pensionsselskaberne mv.

Selv om Udbetaling Danmark ikke kan vurdere, om opgørelsen er foretaget korrekt i pensionsinstituttet, kan der være forhold, som Udbetaling Danmark bør være behjælpelig med at undersøge, inden personen indgiver klage til pensionsinstituttet. Det kan være fejl, som ligger uden for pensionsinstituttets regi.

Hvis en person fortsat ønsker at klage over de nævnte forhold, som Udbetaling Danmark ikke kan tage stilling til, skal personen rette henvendelse til det pågældende pensionsinstitut.

Der kan dog opstå tvivl eller uenighed mellem personen og Udbetaling Danmark, om en pension skal anses for at være et led i et ansættelsesforhold, og dermed eventuelt medføre fradrag i fleksydelsen efter stk. 3-5 i §§ 26 eller 27. I den anledning kan der være grund til, at personen kontakter sit pensionsinstitut eller sin tidligere arbejdsgiver for bedst muligt at kunne fremlægge nærmere dokumentation herom. Det kan være forsikringspolicen, personens ansættelsesaftale eller overenskomsten. Udbetaling Danmark skal på det grundlag træffe afgørelse ud fra reglerne om fradrag i fleksydelse.

Princippet i lovens § 18 er, at værdien af alle de pensionsordninger, som en person har ved fleksydelsesalderen, skal gøres op.

Når en person overgår på fleksydelse, skal personens samlede pensionsformue, som er opgjort efter § 26 eller § 27, påvirke størrelsen af personens fleksydelse. Opdelingen i § 26 og § 27 skyldes, at beregningen af fradragets størrelse er forskellig afhængig af, om personen er født før eller efter den 1. januar 1956.

Der gælder særlige regler for fradrag for pensionsordninger, som er led i et ansættelsesforhold, og som kommer til løbende udbetaling i fleksydelsesperioden. Disse er beskrevet i stk. 3-5 i henholdsvis § 26 og § 27.

Derudover bygger lovens § 18, stk. 5, på en sondring mellem livsvarige og ikke-livsvarige pensioner.

Beregning af fradrag for livsvarige pensioner sker med udgangspunkt i en årlig beregnet livsvarig ydelse.

Beregning af fradrag for ikke-livsvarige pensioner sker med udgangspunkt i en beregnet depotværdi.

De ikke-livsvarige pensioner kan både omfatte engangsudbetalinger samt pensioner, der kommer løbende til udbetaling i en begrænset periode.

Pensioner, der er aftalt til at komme til udbetaling med et engangsbeløb, vil normalt altid være omfattet af § 26, stk. 1, eller § 27, stk. 1. Pensioner, der kommer løbende til udbetaling, er også omfattet af § 26, stk. 1, eller § 27, stk. 1, hvis de ikke er led i et ansættelsesforhold. Videre er en pension også omfattet af en af disse bestemmelser, hvis den er et led i et ansættelsesforhold, men ikke kommer til løbende udbetaling, dvs. en opsat pension.

Fradrag for en beregnet årlig livsvarig ydelse

For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger oplyser pensionsinstitutterne mv. en beregnet årlig ydelse ved udbetaling.

Udbetaling Danmark skal foretage opgørelsen af den livsvarige årlige ydelse, hvori indgår den enkelte persons egne oplysninger om pensioner, der ikke er indberettede, herunder pensioner i udlandet. Se nærmere herom i vejledningens bemærkninger til §§ 22-25.

Som grundlag for fradrag i fleksydelse for pensioner med løbende livsvarige ydelser benyttes 80 pct. af værdien af den livsvarige årlige ydelse, man kan få ved fleksydelsesalderen.

Kapital- og ratepensioner m.v.

For alle pensionsordninger, der ikke er livsvarige, skal depotet oplyses. Som et depot forstås i denne forbindelse pensionshensættelserne, hvis der er tale om en pensionskasse, livsforsikringshensættelserne, hvis der er tale om et livsforsikringsselskab, og indestående, hvis der er tale om et pengeinstitut.

For alle disse ordninger beregner Udbetaling Danmark den årlige ydelse ud fra depotet ved fleksydelsesalderen. Den årlige ydelse opgøres som 5 pct. af depotet.

Løbende udbetaling af pension som er led i et ansættelsesforhold

Når en person går på fleksydelse, skal der som udgangspunkt ske fradrag for alle pensioner opgjort ved fleksydelsesalderen. Som en undtagelse hertil gælder, at for pensioner, der er led i et ansættelsesforhold, og som kommer til løbende udbetaling i fleksydelsesperioden, skal der i stedet fradrages for den faktisk løbende ydelse, jf. § 26, stk. 3-5 og § 27, stk. 3-5. En løbende udbetaling af pension, der er led i et tidligere ansættelsesforhold, kan være såvel livsvarig som tidsbegrænset, fx en ratepension på 10 år. En pension, der skal medføre løbende fradrag i fleksydelsen, tages derfor ud af pensionsopgørelsen.

Hvis denne person på fleksydelse derefter på et tidspunkt vælger ikke længere at få sin løbende pension udbetalt, kan der ikke mere fradrages løbende i fleksydelsen. Det skyldes, at der ikke længere sker en løbende udbetaling. Årsagen kan fx være, at pensionen er valgt opsat til et senere tidspunkt, eller at pensionen bliver opgjort og udbetalt som et engangsbeløb. I det tilfælde falder man tilbage på hovedreglen om at foretage fradraget for pensionen ud fra det oprindeligt indberettede og opgjorte pensionsbeløb ved fleksydelsesalderen.

Kommer en pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs- eller arbejdsevne (§ 43, nr. 13) til løbende udbetaling, skal pensionen ikke medføre fradrag i fleksydelsen, og pensionen skal tages ud af opgørelsen på indberetningstidspunktet. Tjenestemandspension, som udbetales efter § 2 i tjenestemandspensionsloven på baggrund af helbredsmæssige forhold, skal således ikke medregnes i opgørelsen. Tilsvarende gælder for udbetaling af tilskadekomstpension (§ 43, nr. 14), hvor den løbende udbetaling dog skal fradrages delvist.

Det afhænger af en konkret vurdering, om en pension kan anses for at være led i et ansættelsesforhold. Der kan være tvivl eller uenighed mellem en person og Udbetaling Danmark, om en pensionsordning skal anses for at være oprettet i et ansættelsesforhold eller ej. I det tilfælde skal personen medvirke til at give Udbetaling Danmark nærmere dokumentation.

Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om fradrag for pensionen på grundlag af oplysninger om ordningen fra personen og eventuelt fra det pågældende pensionsinstitut eller pensionskasse. Afgørelsen af, om en pension er et led i et ansættelsesforhold, følger de samme regler, som gælder for arbejdsløshedsdagpengeområdet. Se derfor i øvrigt reglerne om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.

Reglen om beregning af fradrag anvendes på den samlede pension, dvs. grundbeløb med eventuelle tillæg. Gruppelivstillæg skal dog ikke indgå i fradragsberegningen. Reglen gælder også, selv om personen i en kortere periode har indbetalt hele pensionsbeløbet. Det kan fx være, fordi personen har været selvstændig erhvervsdrivende eller har haft et arbejdsforhold, der ikke indeholdt en pensionsordning. Er perioden af længere varighed, sker der kun fradrag for den del af pensionen, der vedrører perioden, hvor ordningen var led i et ansættelsesforhold. Efter praksis skal en pensionsudbetaling, der vedrører en periode på mere end 2 år, hvor kun personen har indbetalt bidrag, ikke medføre fradrag som en løbende udbetaling.

Hvis en person vælger at overføre en eksisterende privat pensionsordning til en nyoprettet helt eller delvis arbejdsgiverfinansieret pension, vil personens indbetaling være at sidestille med en ekstraordinær indbetaling til en arbejdsgiverordning. Ordningen og udbetalingerne vil i det hele anses for en pensionsordning oprettet i et ansættelsesforhold.

Pensionsudbetalinger mellem det 60. år og fleksydelsesalderen

Udbetalinger fra pensionsordninger mellem 60-års-dagen og fleksydelsesalderen indgår i beregningen af fradrag i fleksydelsen. Hvordan sådanne udbetalinger indgår i beregningen afhænger af, hvilken type pensionsordning udbetalingen stammer fra.

Hvis udbetalingerne allerede har medført fradrag i dagpenge, ledighedsydelse eller kontanthjælp, indgår de ikke i opgørelsen af fradrag for pensioner, da udbetalinger fra pensionsordninger ikke skal medføre dobbelt fradrag. Ud fra en formålsbetragtning finder dette også anvendelse, hvis pensionsordningen har medført fradrag i midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Udbetaling fra en løbende pensionsordning:

Hvis en person har fået udbetalinger fra løbende pensionsordninger udbetalt efter personens 60. år i overensstemmelse med aldersvilkårene i pensionsordningen, skal disse udbetalinger indgå i beregningen af fradraget i fleksydelsen for pensionsordninger.

Beregningen sker på den måde, at udbetalte beløb divideres med det maksimale antal år i fleksydelsesperioden og indgår i det beløb, der indgår i beregningen af det samlede fradrag i fleksydelsen.

Eksempel 1:

En person er født den 1. juli 1957 og overgår til fleksydelse som 63-årig (fleksydelsesalder for denne person) med mulighed for fleksydelse i 4 år. Der er udbetalt 100.000 kr. pr. år i personens 60., 61. og 62. år fra en privat løbende pensionsordning. I alt 300.000 kr. Personen får fortsat udbetalt 100.000 kr. pr. år i løbende pension. Fradragsbeløbet er herefter:

Uden den supplerende indberetning ville fradraget være 48.000 kr. lavere og fleksydelsen tilsvarende højere.

Er der tale om en løbende arbejdsmarkedspensionsordning, er princippet det samme. Fradraget i fleksydelsen er 64 pct., jf. gældende regler og dermed et tilsvarende fradrag i fleksydelsen (64.000 kr.), når der ses bort fra supplerende indberetning.

Udbetaling fra en kapital- eller ratepension

For kapitalpensioner, aldersopsparing og private ratepensioner m.v. er der ikke behov for at fordele den supplerende indberetning på tilsvarende måde. Det skyldes, at værdien af disse ordninger sættes til depotværdien, der efter de gældende regler i forvejen fordeles over en årrække (5 pct. af depotværdien). For en privat ratepensionsordning, der kommer til udbetaling før fleksydelsesalderen, opgøres depotværdien som depotet ved fleksydelsesalder tillagt udbetalinger mellem 60-års-dagen og fleksydelsesalderen. Oplysninger om udbetalte depotordninger kan således umiddelbart indgå i det almindelige fradrag i fleksydelsen.

Eksempel 2:

En person, der er født den 1. juli 1957 overgår til fleksydelse som 63-årig (fleksydelsesalder for denne person) og har på det tidspunkt en privat kapitalpension på 1.000.000 kr. Der er udbetalt 400.000 kr. fra den private kapitalpensionsordning mellem 60-års-dagen og fleksydelsesalderen:

En ratepension, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, kan ikke umiddelbart behandles på samme måde. Det skyldes, at en ratepension oprettet som led i et ansættelsesforhold som udgangspunkt er en depotordning, men ved udbetaling skifter karakter til en løbende (arbejdsmarkeds)pensionsordning og omfattes af andre pensionsfradragsregler, jf. ovenfor.

Disse ordninger behandles efter de gældende regler som løbende arbejdsmarkedspensionsordninger.

Tilsvarende principper for opgørelse af udbetalinger af pensioner efter 60-års-dagen gælder for personer født før den 1. januar 1956, jf. § 27, stk. 2.

Hvis udbetaling fra en pensionsordning efter det fyldte 60. år har medført fradrag i udbetalte dagpenge, ledighedsydelse eller kontanthjælp, skal disse ikke tillægges opgørelsen af beregningsgrundlaget for fradrag i fleksydelsen.

Øvrige pensioner

Løbende udbetaling af pension og pensionslignende ydelser til tidligere borgmestre, udvalgsformænd, rådmænd m.fl., samt medlemmer af Folketinget eller Europaparlamentet, herunder eftervederlag til tidligere folketingsmedlemmer medfører også løbende fradrag i fleksydelsen efter henholdsvis § 26, stk. 4, og § 27, stk. 4. Løbende udbetaling af beløb fra en tidligere arbejdsgiver, der kan sidestilles med pension er også omfattet, jf. § 26, stk. 5, og § 27, stk. 5.

Der henvises også her til reglerne om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge.

Fradrag for pensioner for personer født før den 1. januar 1956, jf. § 27

For personer, der er født før den 1. januar 1956, gælder særlige regler om fradrag for pensioner. Disse personer skal således ikke have fradrag for mindre pensioner. Udbetaling Danmark skal i den årlige (beregnede) samlede pensionsydelse før skat fratrække et bundfradrag på 16.300 kr. (2020-niveau) om året. Nedsættelse med bundfradrag skal ske, inden man beregner fradrag i fleksydelse.

Bundfradraget satsreguleres. Regulering skal også ske i en fleksydelsesperiode.

Eksempel på fradrag i fleksydelsen for kapitalpension

En person har en kapitalpension. Indeståendet på kapitalpensionen er brutto 800.000 kr. umiddelbart før personen når fleksydelsesalderen. Personen ønsker at overgå til fleksydelse ved fleksydelsesalderen den 1. september 2020. Personens bundfradrag udgør 16.300 kr.

Kapitalpensionen skal medføre fradrag i fleksydelsen på følgende måde:

Fradrag i fleksydelse på årsbasis udgør herefter 60 pct. af 23.700 kr., svarende til 14.220 kr. Fradragsbeløbet udgør 14.200 kr. på årsbasis i hele fleksydelsesperioden (der ses i eksemplet bort fra, at der løbende skal ske satsregulering af bundfradraget i fleksydelsesperioden).

Hvis en person ved overgang til fleksydelse eller på et tidspunkt senere i perioden med fleksydelse får løbende udbetaling af en pension, som er oprettet som led i et ansættelsesforhold, skal pensionen altid medføre fradrag.

En sådan pension vil normalt allerede være medtaget i den pensionsopgørelse, som Udbetaling Danmark har lavet ved personens fleksydelsesalder. Da pensionen imidlertid kun skal medføre fradrag én gang, skal ordningen trækkes ud af den oprindelige opgørelse af alle personens pensioner ved fleksydelsesalderen, og der skal ske en ny opgørelse af resten af de pensioner, der skal medføre fradrag.

Eksempel:

En person er født den 1. august 1957 og overgår til fleksydelse den 1. august 2020 (fleksydelsesalderen for personen). Der er indberettet en ratepension, som er optjent som led i et ansættelsesforhold med en depotværdi på 240.000 kr.

Fleksydelsen bliver nedsat med 9.600 kr. om året (240.000 kr. x 5 pct. x 80 pct.).

Personen begynder den 1. august 2021 at få ratepensionen løbende udbetalt med 24.000 kr. om året. Fra den 1. august 2021 skal der derfor ikke længere fradrages 9.600 kr. om året, da pensionen nu skal fradrages i fleksydelsen som en løbende pension med 15.360 kr. om året (24.000 kr. x 64 pct.).

Personen vælger at opsætte pensionen med virkning fra den 1. august 2022. Fra dette tidspunkt medfører pensionen igen fradrag med 9.600 kr. om året (240.000 kr. x 5 pct. x 80 pct.).

Bestemmelsen skal sammenholdes med § 15, stk. 4, i loven. Formålet med bestemmelsen er blandt andet at undgå dobbeltforsørgelse.

Ved begrebet »tilsvarende udenlandsk lovgivning« i lovens § 15, stk. 4, menes det pågældende lands almindelige eller særlige sociale sikringsordninger, herunder bidragspligtige ordninger. Pensioner omfattet af reglerne i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger eller omfattet af en bilateral konvention om social sikring kan ligeledes henføres under begrebet tilsvarende udenlandsk lovgivning.

En person kan ikke overgå til fleksydelse, hvis en udenlandsk social pension direkte kan sidestilles med dansk social pension. Hvis en person på fleksydelse begynder at få udbetalt en sådan udenlandsk social pension, kan personen ikke samtidig modtage fleksydelse.

Hvis en udenlandsk pension, herunder alderspension, ikke kan sidestilles med en dansk social pension, kan pensionen modtages sammen med fleksydelse mod, at fleksydelsen nedsættes med et beløb, der svarer til pensionen. Tilsvarende gælder, hvis den udenlandske pension er så lille, at pensionen ikke kan udgøre et forsørgelsesgrundlag.

En person kan blive berettiget til en forhøjelse af en udenlandsk pension, hvorved pensionen bliver højere end grænsen. I så fald må personen frasige sig forhøjelsen eller udtræde af fleksydelsesordningen. Skyldes en forhøjelse alene en ændring af valutakursen, kan en person dog forblive i fleksydelsesordningen.

Retten til at have lønarbejde i perioden med fleksydelse er fastsat i lovens § 20.

Bestemmelsen omfatter såvel lønnet som ulønnet arbejde. Der kan ikke være tale om støttet arbejde, men i øvrigt er løn- og ansættelsesvilkår uden betydning. Det er også uden betydning, om arbejdet udføres for en erhvervsdrivende arbejdsgiver eller for en privat person. Bestemmelsen omfatter også personer, der får udbetalt fleksydelse under ophold i et andet EØS-land, i Schweiz, i Grønland eller på Færøerne.

Den nærmere afgrænsning følger reglerne for arbejdsløshedsdagpenge. Ved beregning af fradrag i arbejdsløshedsdagpengene anvender man i et vist omfang belægning på grund af manglende rådighed. Den form for rådighedsbelægning gælder ikke for personer, der modtager fleksydelse.

Beregningen af fradrag for arbejde mv.

Fradrag for arbejde skal ske efter reglerne for fradrag i arbejdsløshedsdagpenge, det vil sige time for time. Fradraget foretages, efter at der er foretaget fradrag for pension.

En person, der er selvbygger eller medbygger i perioden med fleksydelse, ved såvel mindre som større byggearbejder, skal have fradrag for antallet af arbejdstimer, som personen har anvendt på byggearbejdet. Der henvises til reglerne i bekendtgørelse om fradrag i efterløn.

Vurderingen af, om en person, der modtager fleksydelse, har ukontrollabel arbejdstid og omregningen heraf, foretages efter reglerne i bekendtgørelse om supplerende dagpenge.

Til stk. 2 og 3

Der sker fradrag i fleksydelsen for:

• Selvstændig virksomhed, jf. §§ 44-50.
• Afvikling af en virksomhed, der er ophørt på tro og love.
• Fritidsbeskæftigelse medfører fradrag i fleksydelsen.

Ved definition af selvstændig virksomhed og fritidsbeskæftigelse finder kapitel 2 i bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet tilsvarende anvendelse.

Fradrag for fritidsbeskæftigelse og for afvikling af en virksomhed, der er ophørt på tro og love, sker efter reglerne i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge. Det vil sige, at fradraget sker for de faktiske timer, som personen har brugt på alt arbejde, der vedrører driften af virksomheden, herunder administration og transport. Hvis vederlaget for et enkeltstående tilfælde af selvstændig virksomhed ydes pr. time eller på grundlag af et beregnet timeforbrug, kan dette timeforbrug lægges til grund. Timeforbruget må dog ikke stå i åbenbar modstrid med arbejdsopgavens art og omfang.

Fradrag for afvikling af en virksomhed, der er ophørt på tro og love, sker for de faktiske timer, som medlemmet har brugt på alt arbejde med afviklingen. Fradrag for fritidsbeskæftigelse sker for de faktiske timer, som medlemmet har brugt på beskæftigelsen.

Til stk. 4

Ved beregning af fradraget for støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn skal der ske fradrag for antallet af timer, den pågældende får udbetalt støtte for.

Plejevederlag for pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, kan ikke udbetales sammen med en anden offentlig forsørgelsesydelse som fx fleksydelse. Modtagelse af plejevederlag afskærer dog ikke personen fra at overgå til fleksydelse.

Lempet fradrag for kontrollabelt arbejde

Reglen om lempet fradrag for arbejde op til 39.878 kr. (2020-niveau) i et kalenderår gælder for alle fleksydelsesmodtagere med kontrollabel arbejdstid.

Hvis personen har en timeløn, der er højere end omregningssatsen (247,53 kr. pr. time i 2020), skal fradraget ske efter de almindelige regler, dvs. time for time.

Hvis timelønnen er mindre end omregningssatsen, men større end den højeste sygedagpengesats pr. time (881 kr. pr. dag, svarende til 119,05 kr. pr. time i 2020), skal fradraget ske ved at omregne indtægten med omregningssatsen.

Eksempel:

P har på en måned haft 20 timers lønarbejde med en timeløn på 150 kr.

Fradraget regnes således ud:

20 x 150 = 3.000 kr.

3.000 : 247,53 = 12,12 timer. P skal have fradrag i fleksydelsen for disse 12,12 timer.

Hvis timelønnen er mindre end højeste sygedagpengesats pr. time, ansættes timelønnen dog til dette beløb. Højeste sygedagpenge i 2020 er på 881 kr. om dagen, svarende til 119,05 kr. pr. time.

Eksempel:

P har i en måned haft 20 timers lønarbejde med en timeløn på 100 kr. Fradraget regnes således ud:

20 x 119,05 = 2.381 kr.

2.381: 247,53 = 9,62 timer. P skal have fradrag i fleksydelsen for disse 9,62 timer.

I de 39.878 kr. – eller det nedsatte beløb i overgangsåret – indgår alle lønindtægter, herunder også lønindtægter, hvor timelønnen er højere end omregningssatsen, løn for arbejde med ukontrollabel arbejdstid, udbetalt akkord eller bonus, der ikke udbetales i forbindelse med arbejdets udførelse.

Hvis timelønnen er under et beløb svarende til højeste sygedagpenge på timebasis, og fradraget derfor beregnes på grundlag af den ansatte timeløn, jf. § 32, stk. 1, nr. 3, er det også denne ansatte timeløn, der skal medgå til opgørelsen af de 39.878 kr. eller det nedsatte beløb i overgangsåret, jf. § 32, stk. 6.

I den måned, hvor indtægtsgrænsen på de 39.878 kr. nås, skal fradraget i fleksydelsen for arbejde foretages efter reglen om lempet fradrag for den del af indtægten, der ligger under de 39.878 kr. For resten af indtægten skal fradraget foretages efter de almindelige regler.

Eksempel:

P har indtil starten af oktober tjent 35.000 kr. i kalenderåret. P har i oktober måned haft 30 timers arbejde med en timeløn på 200 kr. For de første 4.878 kroners lønindtægt skal P have lempet fradrag 4.878: 247,53 = 19,71 timer.

For resten af indtægten (1.122 kr.) foretages fradraget efter de almindelige regler. Da P har haft en timeløn på 200 kr., svarer de 1.122 kr. til 5,61 timer (1.122:200 = 5,61).

P skal i oktober måned have fradrag for 25,32 timer (19,71+5,61 = 25,32).

I resten af året skal P have fradrag en times fradrag i fleksydelsen for hver times arbejde.

Aktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde

Et fleksydelsesmodtager har ret til at udføre frivillige aktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde her i riget. Det samme gælder for personer, der modtager fleksydelse i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz, også kan udføre frivillige aktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde i det pågældende land.

Der er ingen tidsmæssige begrænsninger for udførelsen af frivilligt, ulønnet arbejde samtidig med fleksydelse.

Reglerne i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge finder i øvrigt tilsvarende anvendelse. Det er fastsat i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge, hvad der forstås ved frivillige aktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde, samt hvilke vilkår og begrænsninger, der gælder for frivilligt, ulønnet arbejde.

Om den nærmere beregning af fradrag for borgerlige ombud og hverv, herunder også private hverv, henvises til reglerne i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.

Den 1. september 2020 træder en ny ferielov i kraft, hvor der kan afholdes ferie samtidig med, at den optjenes. Samtidig ændres ferieåret således, at der optjenes ferie i perioden fra den 1. september til og med den 31. august, og ferien kan holdes i perioden fra den 1. september til og med december i det følgende år.

Ferie optjent i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. august 2019, ferie overført fra tidligere ferieår og ferie for lønmodtagere omfattet af § 2 a i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober 2019, som en lønmodtager ikke har afholdt eller fået udbetalt senest den 31. august 2020, og som ikke er varslet til afholdelse i september 2020, overføres til afholdelse efter den nye ferielov.

En person, der overgår til fleksydelse, følger ferielovens almindelige regler med hensyn til udbetaling af feriegodtgørelse.

De nye ferieregler medfører som udgangspunkt ikke ændringer i reglerne om fradrag i efter for afholdt ferie og udbetaling af feriepenge.

Hvis personen holder ferie og får feriegodtgørelse, skal der for hver hel feriedag, personen holder, fradrages med 7,4 timer. Der afrundes til hele eller halve feriedage efter de almindelige afrundingsregler.

Efter § 7 i ferieloven kan en arbejdsgiver og en lønmodtager aftale, at lønmodtageren afholder betalt ferie på et tidspunkt, hvor den endnu ikke er optjent. Den afholdte ferie fradrages i den ret til betalt ferie, som derefter optjenes i det pågældende ferieår. Ferie, der afholdes på forskud, behandles på samme måde som afholdelse af optjent ferie.

Hvis fleksydelsesmodtageren fratræder, inden den afholdte ferie er optjent, sker der modregning i lønnen for den ikke-udlignede ferie i fleksydelsesmodtagerens udestående krav på løn og feriebetaling, jf. efter § 7, stk. 1, 2. pkt., i lov om ferie. I dette tilfælde efterbetales der fleksydelse for den ferie, der ikke er optjent og som der er foretaget fradrag i lønnen for. Efterbetalingen, som foretages for den måned, hvor modregningen i lønnen udføres, sker for det antal timer, der er sket fradrag i fleksydelsen for.

Er feriegodtgørelsens bruttobeløb pr. dag mindre end fradraget i fleksydelsen, kan der suppleres med fleksydelse for de pågældende dage. Det betyder, at personen sammenlagt kan få udbetalt et beløb, som svarer til personens fleksydelse.

Feriepenge anvendes som en samlebetegnelse for feriegodtgørelse, sygeferiegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg. Der henvises til bekendtgørelse om ferie.

Til stk. 1

Der er efter ferieloven en række muligheder for at få feriepengene udbetalt, uden at ferien holdes. Bestemmelserne findes i ferielovens § 23, stk. 1 og 2, § 24, stk. 1 og 2, § 25 og § 26, stk. 1, 3 og 4.

Alle udbetalinger af feriepenge medfører fradrag i fleksydelsen på det tidspunkt, hvor udbetalingen sker. Dette gælder også, hvis feriepengene udbetales, selv om alle betingelser for udbetaling ikke er opfyldt. Hvis udbetalingen sker inden for 3 måneder før overgangen til fleksydelse, skal der også ske fradrag i fleksydelsen.

Til stk. 2

Som udgangspunkt skal fradraget ske fra og med den uge, hvor udbetalingen af feriepengene sker.

Eksempel 1:

En lønmodtager stopper med sit fleksjob og går på fleksydelse den 1. januar 2022. For ferieåret 2020-2021 får han udstedt et feriekort på 8 dage. Han anmoder den 5. januar 2022 om at få udbetalt feriepengene fra ferieåret 2020-2021 efter ferielovens § 26. Han får pengene udbetalt den 25. januar 2022. Han skal have fradrag for 8 dage fra og med udbetalingsperioden for januar 2022.

Hvis fradraget ikke kan ske fra og med den måned, hvor udbetalingen af feriepengene sker, skal fradraget ske i de førstkommende udbetalinger af fleksydelse inden for 12 måneder, indtil der er sket fradrag for alle feriedagene/ferietimerne.

Eksempel 2:

En lønmodtager stopper med sit fleksjob og går på fleksydelse den 1. februar 2022. For ferieåret 2020-2021 har han 12 uafholdte feriedage (den 5. ferieuge + overført ferie fra tidligere ferieår). Han når folkepensionsalderen den 15. juli 2022. Han anmoder den 4. august 2022 om at få udbetalt feriepengene fra optjeningsåret 2022 i henhold til ferielovens § 24. Han får feriepengene udbetalt den 18. august 2022. Da han først får feriepengene udbetalt, efter at han er trådt ud af fleksydelsesordningen, er der ikke nogen fleksydelse at foretage fradrag i. Udbetalingen af feriepenge får derfor ingen betydning for fleksydelsen.

Til stk. 5

I fleksjob, som oprettes efter den 1. januar 2013, får personen løn for et nedsat antal timer, som aftales nærmere, og får derudover udbetalt et fleksløntilskud som supplement til lønnen. Når personen ophører i fleksjobbet, indbetales der kun feriepenge på grundlag af ansættelsen i fleksjob, og der indbetales ikke feriepenge på grundlag af fleksløntilskuddet. Da personen således alene får udbetalt feriepenge på grundlag af en del af indtægten fra fleksjobbet, kan dette sidestilles med deltidsbeskæftigelse.

Der skal ske fradrag i fleksydelsen for en person, der ophører med at arbejde, fordi personen bliver omfattet af konflikt. Vurderingen af, om en person er omfattet af konflikt, følger reglerne for arbejdsløshedsdagpenge.

I perioden med fleksydelse skal personen, så længe konflikten varer, have fradrag i fleksydelsen på baggrund af det gennemsnitlige antal arbejdstimer inden for de seneste 4 uger i det arbejdsforhold eller hos den arbejdsgiver, som er omfattet af konflikt.

Opgørelsen af timer til fradrag sker på ugebasis ud fra personens tidligere arbejdstimer i det berørte arbejdsforhold.

Eksempler:

1) En fastansat person med et fast timetal på 20 timer om ugen i de sidste 4 uger skal have fradrag for 80 timer/4 uger = 20 timer om ugen.

2) En person med et varierende ugentligt timetal på i alt 100 timer i de sidste 4 uger skal have fradrag for 100 timer/4 uger = 25 timer om ugen.

3) En person med kun 2 ugers ansættelse og med 20 timer om ugen skal have fradrag for 40 timer/4 uger = 10 timer om ugen.

4) En person med kun 1 dags arbejde på 8 timer inden konflikten skal have fradrag for 8 timer/4 uger = 2 timer om ugen.

5) En person, der modtager fleksydelse, er ikke omfattet af 65-procent-reglen i § 61, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Reglerne finder anvendelse på såvel modtagere af fleksydelse med bopæl og arbejde i Danmark som modtagere af fleksydelse med bopæl og arbejde i de øvrige EØS-lande, i Schweiz, i Grønland eller på Færøerne.

I det omfang indtægter fra et andet EØS-land eller fra Schweiz skal medføre fradrag, skal indtægterne først omregnes til danske kroner og øre med den gældende kronekurs.

I denne bestemmelse er opregnet en række indtægter, som ikke medfører fradrag. Bestemmelsen er ikke udtømmende. Har en person en indtægt, der kan sidestilles med de nævnte indtægter, og som ikke er omfattet af andre bestemmelser i denne bekendtgørelse, medfører indtægten ikke fradrag i fleksydelsen.

Til nr. 13

Foruden invalidepension, som er tegnet privat eller som led i et ansættelsesforhold, finder bestemmelsen anvendelse på fx pension ved helbredsbetinget utjenstdygtighed (tjenestemænd) og svagelighedspension (tjenestemænd).

Til nr. 14

Får en tjenestemand tilkendt tilskadekomstpension, fordi han som led i tjenesten er kommet til skade, skal der ikke ske fradrag for den del af pensionen, hvormed pensionen er forhøjet som følge af arbejdsskaden. Fradraget sker således kun for den del af pensionen, der er optjent ret til på fratrædelsestidspunktet, jf. stk. 3 i §§ 26 og 27. Den øvrige del af tilskadekomstpensionen betragtes som erstatning som følge af arbejdsskaden.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den tilsvarende bestemmelse i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.

Til nr. 15

Da vederlaget modtages som kompensation for overholdelse af en konkurrence- eller kundeklausul, efter at personen er fratrådt sin stilling, betragtes vederlaget ikke som løn.

Til nr. 17

Indtægter i form af rådighedsvederlag, personlige tillæg mv. til deltidsansatte brandmænd medfører ikke fradrag. Det samme gælder for indtægter, som et medlem modtager fra hverv i hjemmeværn, lokalt beredskab, frivilligt brandværn, kystredningsberedskabet, digeberedskabet og lignende, jf. § 17 i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge.

For deltidsansatte brandmænd skal der ske fradrag på følgende måde:

• Der skal ske fradrag for arbejde i forbindelse med brandslukning, øvelser mv.
• Der skal ikke ske fradrag for vederlag udbetalt for afholdelse af vagter. Dette gælder også løn udbetalt for vagter i hjemmet.
• Der skal ikke ske fradrag for løbende udbetaling af rådighedsbeløb.

Til nr. 18

I § 3 i bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet er der fastsat regler om, hvornår en erhvervsmæssig aktivitet anses for formueforvaltning. Formueforvaltning kan ikke give rettigheder efter loven og timer, et medlem har brugt på formueforvaltning, og indtægter herfra, medfører ikke fradrag i dagpengene.

En person, der ønsker at påbegynde eller videreføre en selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i perioden med fleksydelse, har mulighed herfor, hvis arbejdstiden i virksomheden højst udgør 400 timer pr. kalenderår, og hvis indtægten ikke overstiger 82.242 kr. (2020-niveau). Dette gælder således også for personer, der fx driver et mindre landbrug eller har selvstændig virksomhed i form af udlejningsejendom.

Ved vurderingen af, om der er tale om selvstændig virksomhed (modsat fx formueforvaltning eller fritidsbeskæftigelse), finder kapitel 2 i bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet tilsvarende anvendelse, jf. bekendtgørelsens § 31, stk. 2. Er der tale om formueforvaltning, og personen ikke på nogen måde deltager i virksomhedens drift, er virksomheden uden betydning for retten til fleksydelse. Der henvises også til vejledning til bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i dagpengeperioden.

En person, der overgår til fleksydelse, skal oplyse om eventuel drift af selvstændig virksomhed til brug for vurderingen af, om arbejdstiden i virksomheden kan holdes inden for 400 timer. Personen skal oplyse om arbejdets art og omfang, virksomhedens omsætning mv.

Det er en forudsætning for at drive selvstændig virksomhed samtidig med fleksydelse, at der er tale om begrænset drift af en virksomhed, som kan karakteriseres som bibeskæftigelse. Den samlede arbejdstid i virksomheden må ikke overstige 400 timer pr. kalenderår. Det er tilladt, at personen bruger fremmed hjælp eller har ansatte i virksomheden. Som eksempler kan nævnes vikar ved sygdom, en medhjælper ved høst, eller en vicevært. Selv om personen bruger fremmed hjælp eller har en ansat, er det et krav, at den samlede arbejdstid i virksomheden højst udgør 400 timer. Har personen fået hjælp til arbejdet i virksomheden, skal personen oplyse, hvor mange timer personen har fået hjælp i virksomheden. Det gælder uanset, om det er personens ægtefælle, samlever, børn, en ansat eller en anden selvstændig erhvervsdrivende, der har udført arbejde i virksomheden.

Virksomhedens indtægt må ikke i noget regnskabsår i perioden med fleksydelse overstige 82.242 kr. (2020-niveau) eller den tilladte indtægt i overgangsåret, jf. § 45, stk. 2. Ved virksomhedens indtægt forstås nettoomsætning fratrukket vareforbrug, svarende til det regnskabstekniske begreb »dækningsbidrag 1.

Begrebet »nettoomsætning« er defineret i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab mv. (årsregnskabsloven). Hvad der forstås som virksomhedens vareforbrug afhænger af, hvilken type af virksomhed, der er tale om. Vareforbruget betegnes som de direkte variable omkostninger, som er afledt af varesalget eller tjenesteydelsen. Øvrige variable omkostninger som fx salgs- og administrationsomkostninger eller kapacitetsomkostninger (fx omkostninger til kontorhold, husleje og kontingent) kan ikke medtages som en del af vareforbruget. Salgsfremmende omkostninger som fx udgifter til reklame, annoncering, udstillinger og messer indgår heller ikke som en del af vareforbruget. Hvis lønudgifter er afledt direkte af produktionen eller fremstillingen i en produktions-, håndværks-, entreprenør- eller landbrugsvirksomhed, fx udgifter til maskinstation, kan disse tillige opgøres som en del af vareforbruget. Lønomkostninger som vedrører fx administrative funktioner kan derimod ikke medregnes.

I en landbrugsvirksomhed kan vareforbruget fx bestå af køb af såsæd, gødning, foder og dyr samt periodens ændring i varelagre og besætninger. I en handelsvirksomhed kan vareforbruget fx bestå af køb af varer til videresalg, emballage og fragt samt periodens ændring i varelagre. I en fremstillings- eller håndværksvirksomhed kan vareforbruget fx bestå af køb af materialer, emballage og fragt samt periodens ændring i igangværende produktion eller arbejde og varelagre. I en arkitektvirksomhed kan vareforbruget fx bestå af udgifter til tryk af tegninger. I en udlejningsvirksomhed kan vareforbruget fx bestå af udgifter til vedligeholdelse.

Har virksomheden før været drevet som hovedbeskæftigelse eller som bibeskæftigelse i større omfang end 400 timer, skal personen give oplysninger til brug for vurderingen af, om arbejdstiden og dækningsbidrag 1 fremover kan holdes inden for grænserne, fx ved at fremlægge oplysninger om, at der er sket en varig indskrænkning. Personen kan fx fremlægge oplysninger om, at der er sket salg eller bortforpagtning af en del af virksomheden, indskrænkning i åbningstider eller driftsomlægning (fx salg af dyr).

Har personen bortforpagtet en del af virksomheden for at reducere virksomheden, så den opfylder kravene i § 40, stk. 1, skal denne del forblive bortforpagtet i hele perioden med fleksydelse. Ophører bortforpagtningen, tillades dog en afbrydelse på op til 3 måneder, således at personen inden for de 3 måneder skal finde en ny forpagter. Udbetaling Danmark skal påse, at personen opfylder betingelsen om bortforpagtning i hele perioden med fleksydelse.

Eksempel 1:

Specifikation af dækningsbidrag 1 i en handelsvirksomhed:

Udgifter til fx husleje, forsikringer, revisor og renter samt afskrivninger kan ikke opgøres som en del af vareforbruget.

Eksempel 2:

Specifikation af dækningsbidrag 1 i en landbrugsvirksomhed:

Udgifter til fx vedligeholdelse af bygninger og afskrivninger kan ikke opgøres som en del af vareforbruget.

Eksempel 3:

Specifikation af dækningsbidrag 1 i en virksomhed med udlejningsejendomme:

Terminsrenter og afskrivninger kan ikke opgøres som en del af vareforbruget.

Særligt vedrørende interessentskaber

Ejerskab af ideelle andele i et interessentskab er uden betydning for retten til fleksydelse, hvis der alene er tale om passiv formueanbringelse, det vil sige, at personen ikke på nogen måde deltager i driften af interessentskabet, herunder i bestyrelsesarbejde eller ledelsesopgaver. De nærmere regler herom fremgår af bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.

En person, der driver selvstændig virksomhed i interessentskabsform, har på trods af reglerne i § 40, stk. 1, adgang til fleksydelse, hvis det personlige arbejde i virksomheden ikke overstiger 400 timer pr. kalenderår. Vurderingen foretages konkret på grundlag af oplysninger om personens samtlige arbejdsopgaver i virksomheden.

Indtægten ved interessentskabet opgøres i forhold til personens ideelle andel af virksomheden.

Personer, der ønsker at overgå til fleksydelse fra drift af et interessentskab, hvor personen samlet set har drevet virksomheden i større omfang end 400 timers årligt arbejde, og med en indtægt på mere end 82.242 kr. (2020-niveau) pr. regnskabsår eller mere end den tilladte indtægt, skal både sandsynliggøre, at det personlige arbejde i virksomheden er reduceret, og at personens andel af virksomhedens indtægt beregnet i forhold til personens ideelle andel af virksomheden kan holdes under indtægtsgrænsen efter overgang til fleksydelse.

Det tilladte timetal skal nedsættes forholdsmæssigt afhængigt af, på hvilket tidspunkt i kalenderåret personen går på fleksydelse.

Dækningsbidrag 1 kan forhøjes i overgangsåret for virksomheder, som indtil personens overgang til fleksydelse har været drevet som personens hoved- eller bibeskæftigelse i mindst 1 regnskabsår. Har personen ikke valgt at forhøje dækningsbidrag 1, kan personen ikke efter overgang til fleksydelse anmode om, at dækningsbidrag 1 bliver forhøjet i overgangsåret. Overstiger dækningsbidrag 1 således beløbsgrænsen i § 44, stk. 1, gælder de almindelige regler om tilbagebetaling mv. efter § 64.

Vælger personen at forhøje dækningsbidrag 1, er opgørelsen af dækningsbidrag 1 i overgangsåret afhængig af personens individuelle forhold i virksomheden, idet opgørelsen skal ske i forhold til virksomhedens gennemsnitlige dækningsbidrag 1 inden for de 3 seneste, hele regnskabsår. Jo senere i regnskabsåret personen overgår til fleksydelse, desto større indflydelse har personens individuelle forhold på opgørelsen af dækningsbidrag 1 i overgangsåret.

Definitionen af et »helt regnskabsår« svarer til definitionen af regnskabsår i bekendtgørelse om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende.

Eksempel 1:

En person har ved sin selvstændige virksomhed som hovedbeskæftigelse haft et gennemsnitligt dækningsbidrag 1 på 240.000 kr. pr. regnskabsår inden for de seneste, hele 3 regnskabsår. Virksomhedens regnskabsår følger kalenderåret. Dækningsbidrag 1 forhøjes med 20.000 kr. pr. afsluttet måned inden overgangen til fleksydelse (240.000 kr.: 12 måneder) og dækningsbidrag 1 udgør 6.853,50 kr. pr. påbegyndt måned efter overgangen til fleksydelse i overgangsåret (82.242 kr.: 12 måneder).

• Overgår personen i januar måned, vil dækningsbidrag 1 udgøre 82.242 kr. (0 x 20.000 kr. + 12 x 6.853,50 kr.).
• Overgår personen i februar måned, vil dækningsbidrag 1 udgøre 95.388,50 kr. (1 x 20.000 kr. + 11 x 6.853,50 kr.).
• Overgår personen i maj måned, vil dækningsbidrag 1 udgøre 134.828 kr. (4 x 20.000 kr. + 8 x 6.853,50 kr.).
• Overgår personen i august måned, vil dækningsbidrag 1 udgøre 174.267,50 kr. (7 x 20.000 kr. + 5 x 6.853,50 kr.).
• Overgår personen i oktober måned, vil dækningsbidrag 1 udgøre 200.560,50 kr. (9 x 20.000 kr. + 3 x 6.853,50 kr.).
• Overgår personen i december måned, vil dækningsbidrag 1 udgøre 226.853,50 kr. (11 x 20.000 kr. + 1 x 6.853,50 kr.).

Eksempel 2:

En person har ved sin selvstændige virksomhed som bibeskæftigelse haft et gennemsnitligt dækningsbidrag 1 på 75.000 kr. pr. regnskabsår inden for de seneste, hele 3 regnskabsår. Virksomhedens regnskabsår går fra den 1. april til den 31. marts. Dækningsbidrag 1 forhøjes med 6.250 kr. pr. afsluttet måned inden overgangen til fleksydelse (75.000 kr.: 12 måneder) og dækningsbidrag 1 udgør 6.853,50kr. pr. påbegyndt måned efter overgangen til fleksydelse i overgangsåret (82.242 kr.: 12 måneder).

• Overgår personen i april måned, vil dækningsbidrag 1 udgøre 82.242 kr. (0 x 6.250 kr. + 12 x 6.853,50 kr.).
• Overgår personen i juli måned, vil dækningsbidrag 1 udgøre 80.431,50 kr. (3 x 6.250 kr. + 9 x 6.853,50 kr.).
• Overgår personen i oktober måned, vil dækningsbidrag 1 udgøre 78.621 kr. (6 x 6.250 kr. + 6 x 6.853,50 kr.).

Til stk. 1-3

Personen skal oplyse til Udbetaling Danmark om virksomhedens dækningsbidrag 1, omsætning og vareforbrug. Har virksomheden haft en nettoomsætning på mindre end 82.242 kr. (2020-niveau), kan dækningsbidraget ikke blive på mere end 82.242 kr. (2020-niveau). Personen kan derfor nøjes med at oplyse omsætningens størrelse.

Oplysningerne skal altid være attesteret af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Til stk. 4

Afleverer personen ikke årsskemaet rettidigt, indstilles udbetalingen af fleksydelse. Udbetalingen kan genoptages, når personen har afleveret oplysningerne. Ville personen have været berettiget til fleksydelse i den mellemliggende periode, kan personen få fleksydelse med tilbagevirkende kraft for perioden.

Konstaterer Udbetaling Danmark inden kalenderårets udgang, at timetallet ved virksomheden overstiger 400 timer, skal Udbetaling Danmark indstille udbetalingen af fleksydelse. Udbetaling af fleksydelse kan ikke genoptages før den 1. januar i det følgende år.

Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af den fleksydelse, der er udbetalt efter tidspunktet for overskridelse af de 400 timer.

Eksempel:

Personen har i november måned haft så mange arbejdstimer i sin virksomhed, at det samlede timetal for kalenderåret bliver på 405 timer. Udbetaling Danmark skal indstille udbetalingen og træffe afgørelse. Al fleksydelse udbetalt efter den dag, hvor timegrænsen på 400 timer blev overskredet, er fejludbetalt. Udbetalingen kan først genoptages i det følgende kalenderår. Det gælder, uanset hvornår i kalenderåret personen har overskredet timegrænsen.

Konstaterer Udbetaling Danmark, at indtægten i virksomheden, i regnskabsåret har oversteget 82.242 kr. (2020-niveau) eller det tilladte dækningsbidrag 1, jf. § 44, stk. 2, indstiller Udbetaling Danmark udbetalingen af fleksydelse.

Vurderer Udbetaling Danmark, at personen har været i god tro om overskridelsen, kan udbetalingen genoptages på det vilkår, at personen betaler fleksydelse tilbage svarende til overskridelsen.

Eksempel 1:

Personen afleverer årsskema til Udbetaling Danmark 3 måneder efter regnskabsårets afslutning. Udbetaling Danmark konstaterer, at virksomheden har haft et dækningsbidrag 1 på 85.194 kr. i regnskabsåret. Virksomheden har tidligere været drevet som en mindre bibeskæftigelse med et dækningsbidrag 1 på under 82.242 kr. Udbetaling Danmark standser udbetalingen af fleksydelse og undersøger sagen nærmere. Det viser sig, at overskridelsen var undskyldelig. Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om, at genoptagelse af udbetalingen kan ske på vilkår af, at personen betaler fleksydelse tilbage med 2.952 kr., hvilket svarer til overskridelsen. Accepterer personen ikke dette vilkår, kan udbetalingen af fleksydelse ikke genoptages.

Eksempel 2:

Personen er gået på fleksydelse og har oplyst at påbegynde selvstændig virksomhed den 1. juli 2021. Regnskabsåret går fra den 1. juli til den 30. juni. Helt fra starten står det klart for personen, at virksomhedens dækningsbidrag 1 bliver langt over 82.242 kr. Personen oplyser imidlertid ikke herom til Udbetaling Danmark. Først ved oplysning til Udbetaling Danmark på årsskema 3 måneder efter regnskabsårets afslutning (oktober 2022) får Udbetaling Danmark kendskab til overskridelsen. Personen skal betale al fleksydelse fra 1. juli 2021 tilbage, da personen har været vidende om, at betingelserne i § 44 om virksomhedens omfang ikke har været opfyldt.

En person, der ikke selv er skyld i, at der mangler oplysninger om pensioner mv., kan få udbetalt fleksydelse i op til 6 måneder. I så fald skal Udbetaling Danmark tydeligt informere om, at opgørelsen af pensioner ikke er endelig. Et eksempel på, at en person ikke selv er skyld i den manglende indberetning af pensioner, er problemer med at få oplyst udenlandske ordninger eller andre ordninger, hvor der ikke efter loven er en pligt til, at der skal ske automatisk indberetning.

Fleksydelsen standses fra den 1. i måneden, hvor personen ikke har opfyldt sin oplysningspligt.

Udbetaling af fleksydelse indstilles ved udgangen af den måned, hvor personen har opholdt sig mere end 3 måneder i lande uden for EØS-området, Schweiz, Grønland, Færøerne og Storbritannien eller udgangen af den måned, hvor personen er frihedsberøvet efter domstols- eller administrativ afgørelse, hvis der er tale om frihedsberøvelse på mere end 30 dages varighed.

Udbetaling Danmark kan i særlige tilfælde straks ophøre med at udbetale fleksydelse, hvis det er åbenbart, at den udbetales med urette. Ophør af udbetalingen skal begrundes skriftligt. Se også vejledningen til § 60.

Udbetaling af tilgodehavende fleksydelse sker på tidspunktet for den først kommende udbetaling af fleksydelse. Størrelsen af det tilgodehavende beløb skal fremgå af udbetalingen.

Udbetaling Danmark kan efter en konkret vurdering, og under hensyn til beløbets størrelse, fremskynde udbetaling af et tilgodehavende fleksydelsesbeløb, hvis der er et ønske om det, jf. § 55, stk. 1. Det kan fx være i en situation, hvor personen ikke har anden indtægt i den måned.

Der udbetales ikke renter af tilgodehavende beløb.

Retten til fleksydelse ophører ved udgangen af den måned, hvor personen når folkepensionsalderen, jf. lovens § 22, stk. 2.

Af hensyn til overgangen til folkepension skal Udbetaling Danmark senest 3 måneder før en person, der modtager fleksydelse, når folkepensionsalderen informere denne om, at udbetalingen ophører.

Retten til fleksydelse ophører fra dagen for dødsfaldets indtræden.

Fleksydelsen udbetales sidste gang for den måned, hvori dødsfaldet fandt sted. Ægtefællen får udbetalt et beløb, der svarer til afdødes fleksydelse fra den 1. i måneden til og med dagen før dødsfaldstidspunktet.

For samlevende eller enlige personer, der modtager fleksydelse, udbetales afdødes fleksydelse indtil dødsfaldstidspunktet til dødsboet - dvs. fra den 1. i måneden for dødsfaldstidspunktet og indtil dagen før dødsfaldstidspunktet.

Beløbet, som udbetales til ægtefælle for den måned, hvor dødsfaldet fandt sted, skal indeholdes A-skat på grundlag af afdødes skattekort.

Reglerne i § 60 og § 61 gælder for såvel personer med bopæl her i riget som i de øvrige lande inden for EØS-området, Schweiz eller Storbritannien. Det skal bemærkes, at riget udgør Danmark, Færøerne og Grønland.

En person, der modtager fleksydelse, der fx har bopæl i Tyskland, er omfattet af disse regler ved ophold i fx USA.

EØS omfatter følgende lande og områder:

Udbetaling af fleksydelse ved bopæl i Schweiz

Schweiz indgik den 1. juni 2002 en aftale med EU om fri bevægelighed for personer. Schweiz skal med hensyn til fleksydelse anses for et EU-land. Det er derfor muligt at få sin fleksydelse udbetalt ved bopæl eller ophold i Schweiz.

Udbetaling af fleksydelse ved bopæl i Storbritannien

Udtrædelsesaftalen mellem EU og Storbritannien og Protokol om koordinering af sociale sikringsordninger, som er indgået mellem EU-landene og Storbritannien giver ret til eksport af fleksydelse i hele fleksydelsesperioden. Det er derfor muligt at få sin fleksydelse udbetalt ved bopæl eller ophold i Storbritannien. Det gælder selvom personen er flyttet til Storbritannien efter den 1. januar 2021.

En person, der modtager fleksydelse, skal bevare sin faste bopæl her i riget, i et andet EØS-land, i Schweiz eller i Storbritannien. Personen kan således ikke bevare retten til fleksydelse i en 3-måneders periode, hvis personen tager fast ophold i lande uden for riget, EØS-området, Schweiz og Storbritannien.

Kun i de tilfælde, hvor det tilladte 3 måneders ophold i lande uden for riget, EØS-området, Schweiz og Storbritannien, ikke er brugt inden udgangen af et kalenderår, kan en ny 3 måneders periode påbegyndes i direkte forlængelse heraf, uden at personen forinden tager ophold i riget, i et andet EØS-land, i Schweiz eller i Storbritannien.

Endagsrejser, der ikke er forbundet med overnatning i udlandet, betragtes ikke som udlandsophold.

På grundlag af personens oplysninger om udlandsophold standser Udbetaling Danmark udbetalingen af fleksydelse, hvis personen ikke længere opfylder betingelserne i §§ 54 og 60.

Når en person igen tager fast ophold her i riget, i et andet EØS-land, i Schweiz eller i Storbritannien efter længere tids ophold i lande uden for riget, EØS-området og Schweiz, kan udbetaling af fleksydelse genoptages. Det forudsætter dog, at personen opfylder de almindelige betingelser for at få udbetalt fleksydelse.

For meget udbetalt fleksydelse skal tilbagebetales, hvis personen har tilsidesat sin oplysningspligt, jf. § 4 i lov om Udbetaling Danmark, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget fleksydelse. Tilbagebetalingskravet kan rettes mod personens dødsbo.

Der er alene tilbagebetalingspligt, hvis personen vidste eller burde vide, at de manglende oplysninger ville få betydning for retten til eller størrelsen af fleksydelsen. Ved vurderingen af, om der har været tale om god eller ond tro, indgår den vejledning, som Udbetaling Danmark har ydet. Bestemmelsen omfatter også tilfælde, hvor personen har udvist svig, dvs. har udvist forsæt eller har udnyttet, at udbetaling beroede på en misforståelse hos Udbetaling Danmark.

Tilbagebetaling fra personen eller dennes dødsbo kan også kræves ud fra de almindelige retsprincipper og forudsætningssynspunkter.

Udbetaling Danmark skal inddrive tilbagebetalingskrav snarest muligt efter, at der er truffet afgørelse om for meget udbetalt fleksydelse.

Udbetaling Danmark skal skriftligt underrette personen eller dennes dødsbo om kravet, og om at restancen ved fortsat manglende indbetaling overgives til restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse.

Udbetaling Danmark fastsætter en frist for indbetaling af kravet. Fristen skal fastsættes ud fra en vurdering af beløbets størrelse og de øvrige omstændigheder ved kravets opståen.

Hvis personen eller dennes dødsbo ikke har betalt det skyldige beløb efter påkrav, og Udbetaling Danmark ikke kan opnå en frivillig afdragsordning, skal Udbetaling Danmark anmode restanceinddrivelsesmyndigheden om at inddrive tilbagebetalingskravet.

Hvis der er klaget over Udbetaling Danmarks afgørelse, kan Udbetaling Danmark undlade at overgive kravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, indtil ankesagen er afgjort. Det gælder dog ikke, hvis kravet derved forældes.

Overgivelse af kravet til restanceinddrivelsesmyndigheden skal ske på en af restanceinddrivelsesmyndigheden udarbejdet blanket. Udbetaling Danmark orienterer personen om overgivelsen.

Afdragsordningen skal være baseret på månedlige afdrag, der modregnes i fleksydelsen. Det er en betingelse, at tilbagebetalingskravet skal være afsluttet ved fleksydelsens ophør. Udbetaling Danmark og personen skal indgå en skriftlig aftale om afdragsordningen. Af aftalen skal fremgå det månedlige afdrag, tidspunktet for fuldbyrdelse, samt fleksydelsens størrelse efter modregning af afdrag.

Det følger af lovens § 31, at alle, der har indbetalt bidrag, og som skriftligt fravælger muligheden for at modtage fleksydelse, kan få bidragene tilbage.

Anmodningen om tilbagebetaling skal ske, inden retten til fleksydelse ophører.

Hvis man ikke har nået fleksydelsesalderen, når man vælger fleksydelsesordningen fra og anmoder om at få fleksydelsesbidraget tilbagebetalt, er hovedreglen, at fleksydelsesbidraget skal overføres til en dansk eller udenlandsk pensionsordning. Se vejledningen til § 69, stk. 2.

I de situationer, der er nævnt i lovens § 31, stk. 2, tilbagebetales bidraget kontant efter skriftlig anmodning. Dvs. når

• Personen er tilkendt førtidspension af kommunen eller efter en tilsvarende udenlandsk lovgivning.
• Personen har nået fleksydelsesalderen.
• Personen emigrerer. Se vejledningen til § 69, stk. 3.
• Tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange højeste sygedagpengesats. Det svarer til et års betaling af fleksydelsesbidrag. I 2020 udgør denne bagatelgrænse 6.168 kr.

I nogle situationer kan det være uklart, om en person fravælger fleksydelsesordningen og ønsker bidraget tilbagebetalt, eller om personen blot vil holde pause med bidragsbetalingen. Det kan fx være tilfældet, hvis personen meddeler Udbetaling Danmark, at personen »ikke længere vil betale fleksydelsesbidrag«.

Lovens § 31, stk. 3 og 4, er undtagelser fra hovedreglen om, at tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag forudsætter en forudgående skriftlig anmodning. Udbetaling Danmark skal af egen drift betale bidraget tilbage, og tilbagebetalingen sker ved, at beløbet udbetales kontant. Se vejledningen til § 70.

Til stk. 1

Tilbagebetaling efter lovens § 31, stk. 1 og 2, forudsætter, at personen forinden skriftligt har fravalgt fleksydelsesordningen og anmodet Udbetaling Danmark om tilbagebetaling.

Det er tidspunktet for Udbetaling Danmarks faktiske tilbagebetaling, der er afgørende for, om personen er omfattet af lovens § 31, stk. 1, og skal have beløbet overført til en pensionsordning, eller om personen er omfattet af lovens § 31, stk. 2, og skal have det kontant tilbage.

Til stk. 2 – Overførsel til en pensionsordning

Ønsker personen bidraget overført til en dansk pensionsordning, er det en betingelse, at pensionsordningen er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, og personen skal dokumentere, at denne betingelse er opfyldt. Personen kan opfylde sin dokumentationspligt gennem en erklæring fra sit pensionsinstitut, der bekræfter, at den pensionsordning, personen ønsker overført til, er omfattet af kapitel 1 i pensionsbeskatningsloven.

Der betales som hovedregel først skat af en pension, når den udbetales, så overførsel af bidraget til en dansk pensionsordning beskattes derfor ikke ved overførslen. Undtaget herfra er overførsel af bidraget til en aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum, jf. §§ 10 A, 12 A og 29 A i pensionsbeskatningsloven, hvor der skal svares en afgift på 30 pct. af det overførte beløb.

Man kan få overført fleksydelsesbidraget til en hvilken som helst udenlandsk pensionsordning. Der skal betales skat af beløbet, jf. pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 5.

Hvis personen på tilbagebetalingstidspunktet opfylder betingelserne for at få betalt fleksydelsesbidraget kontant tilbage, skal det betales kontant tilbage. Personen kan ikke i stedet vælge at få det overført til en pensionsordning.

Til stk. 3 – Emigration

Personen skal dokumentere over for Udbetaling Danmark, at personen er emigreret eller skal emigrere. Det er ikke et krav, at anmodningen om tilbagebetaling er fremsat, før personen emigrerer.

Det ligger i ordet emigration, at man udvandrer fra Danmark. Man er ikke udvandret, hvis man midlertidigt er udrejst af Danmark, fx på grund af udstationering i udlandet i en årrække.

Dokumentation kan bestå i en udskrift fra cpr-registret, hvoraf det fremgår, at personen er udrejst af Danmark sammenholdt med, at personen fx har opsagt eller solgt sin bolig i Danmark og købt/lejet bolig i udlandet.

Hvis man på et senere tidspunkt på ny bosætter sig i Danmark, skal man ikke betale det beløb tilbage til Udbetaling Danmark, som man fik udbetalt. Man kan heller ikke betale beløbet tilbage til Udbetaling Danmark med den følge, at man igen får fleksydelsesanciennitet for den periode, som man i sin tid fik fleksydelsesbidraget tilbage for på grund af emigrationen.

Hvis en person når pensionsalderen, uden at have fået fleksydelse, skal Udbetaling Danmark af egen drift betale fleksydelsesbidraget tilbage. Det betyder, at Udbetaling Danmark skal opgøre og udbetale fleksydelsesbidraget, selv om der ikke ligger en skriftlig anmodning. Beløbet er skattepligtig indkomst, jf. pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 3. Se vejledningen til § 72.

Afgår en person ved døden før pensionsalderen, skal Udbetaling Danmark udbetale fleksydelsesbidraget til dødsboet. Der svares en afgift på 30 pct. af tilbagebetalingsbeløbet, jf. pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 2.

Inden Udbetaling Danmark foretager udbetalingen til dødsboet, skal den sikre sig den fornødne dokumentation for, at beløbet kan udbetales. Beløbet kan udbetales enten til skifteretten eller til en advokat eller arving, der i henhold til en skifteretsattest er bemyndiget til at handle på boets vegne. Er der givet skiftefuldmagt til en medarving eller en advokat, skal kopi af fuldmagten også vedlægges som dokumentation.

Beløbet findes ved at gange antallet af sygedagpengesatser, der er indbetalt som bidrag (herunder evt. bidrag, der er indbetalt som efterbetaling, se § 13), med den sygedagpengesats, der er gældende på tilbagebetalingstidspunktet.

Eksempel:

P har betalt fleksydelsesbidrag fra 1. april 2008. Med virkning fra 1. november 2020 fravælger P fleksydelsesordningen og anmoder skriftligt om at få bidraget tilbagebetalt.

Hvis personen er overgået til fleksydelse, skal tilbagebetalingsbeløbet fratrækkes 20 dagpengesatser for hver måned, der er udbetalt fleksydelse til personen, jf. lovens § 32, stk. 2. Et eventuelt fradrag for en del af en måned sker ved at gange antallet af kalenderdage i den pågældende måned med 2/3.

Det er fastsat i pensionsbeskatningslovens § 49 B, om der skal betales skat eller afgift af tilbagebetalingsbeløbet.

Ved overførsel af fleksydelsesbidrag til en dansk pensionsordning, skal der hverken betales skat eller afgift af beløbet. Se pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 4.

Ved kontant tilbagebetaling af bidrag efter tilkendelse af førtidspension eller efter dødsfald svares en afgift på 30 pct. af tilbagebetalingsbeløbet, jf. pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 2. Det afgiftspligtige beløb skal rundes nedad til det nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Er beløbet mindre end 100 kr., svares der ingen afgift. Der svares afgift, selv om personen ikke har været skattepligtig her i landet i den periode, hvor indbetaling af bidragene til fleksydelsesordningen fandt sted.

I de øvrige situationer med kontant tilbagebetaling af bidrag, jf. lovens § 31, stk. 2, nr. 2-4, og stk. 3, samt ved overførsel af bidrag til en udenlandsk pensionsordning, jf. lovens § 31, stk. 1, 2. pkt., betales der skat, jf. pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 3 og 5. Udbetaling Danmark skal i disse situationer rette henvendelse til told- og skatteforvaltningen for at få opgjort, hvor stort et beløb, der skal betales i skat. Beløbet kan først udbetales, når Udbetaling Danmark har fået meddelelse fra told- og skatteforvaltningen om skattebeløbet. Se skatteministeriets bekendtgørelse om fremgangsmåden ved kontant udbetaling mv. af efterlønsbidrag og kontant tilbagebetaling mv. af fleksydelsesbidrag.

Ved tilbagebetaling af forudbetalte bidrag ved udmeldelse eller fravalg af fleksydelsesordningen, skal bidraget ikke opgøres efter lovens § 32, og beløbet beskattes ikke.

Eksempel:

Den 20. august 2020 bliver P tilkendt førtidspension med virkning fra den 1. juni 2020. P har været tilmeldt fleksydelsesordningen fra den 1. juli 2005 og har betalt bidrag fra tilmeldingen til og med den 30. september 2020.

Opgørelsen efter lovens § 32 omfatter alene bidraget, der er indbetalt for perioden den 1. juli 2005 til den 31. maj 2020. Betalingen for perioden den 1. juni til og med den 30. september 2020 tilbagebetales til P med det faktisk indbetalte beløb, og der skal ikke betales afgift af beløbet.

Til § 54 og Til §§ 60-63 ændret ved skr. nr. 9823 af 12/10 2021.