Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Sygdom & barsel

Vejledning om midlertidig ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19

Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens vejledning nr. 9306 af 26/5 2020.

1. Indledning

Med lov nr. 657 af 20. maj 2020 om ændring af lov om sygedagpenge er fastsat regler om midlertidig periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19.

Formålet med loven er at sikre forsørgelse til lønmodtagere, der ikke kan møde på arbejde, fordi de selv eller deres pårørende er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, og hvor det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaverne i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer for personer i øget risiko, og der heller ikke er mulighed for hjemmearbejde.

Med ordningen indføres en midlertidig ret til sygedagpenge til lønmodtagere, der er omfattet af loven, og som i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Selvstændige erhvervsdrivende og ledige er ikke omfattet af ordningen.

Hvis arbejdsgiveren udbetaler løn til lønmodtageren under fraværet, har arbejdsgiveren ret til sygedagpengerefusion fra første fraværsdag, dog tidligst fra den 20. maj 2020, hvor ordningen trådte i kraft.

Ordningen er midlertidig, og gælder fra lovens ikrafttræden den 20. maj 2020 til og med den 31. august 2020. Reglerne ophæves den 1. januar 2021.

Reglerne er indsat i sygedagpengeloven i et nyt kapitel 21 a og omfatter bestemmelserne §§ 58 b – 58 e.

Vejledningen er opdelt i 6 hovedafsnit: i afsnit 2 gennemgås ordningen i hovedtræk med beskrivelse af proceduren i forbindelse med ansøgning og behandling af sagen, afsnit 3 indeholder betingelser for, hvornår lønmodtageren er omfattet af ordningen, i afsnit 4 gennemgås ikrafttrædelses- og overgangsreglerne, afsnit 5 indeholder beskrivelse af ansættelsesretlige forhold i relation til den midlertidige ordning og afsnit 6 indeholder Sundhedsstyrelsens anbefalinger til personer i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.

Der henvises endvidere til de gældende vejledninger til sygedagpengeloven.

2. Ordningen i hovedtræk

Lønmodtagere, der fritages fra deres arbejdsforpligtelse, fordi de selv eller deres pårørende er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, og hvor det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaverne i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer, og der heller ikke er mulighed for hjemmearbejde, har i en midlertidig periode ret til sygedagpenge.

Hvis arbejdsgiver udbetaler løn under fraværet til lønmodtageren, er arbejdsgiveren berettiget til refusion fra første fraværsdag, hvis lønmodtageren opfylder betingelserne for ret til sygedagpenge, dog tidligst fra den 20. maj 2020.

Den midlertidige ret til sygedagpenge omfatter:

lønmodtagere, som er i ansættelse, og som har en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19 efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer, og

lønmodtagere, som er i ansættelse, og som er pårørende til personer, som har en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19 efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Det betyder, at ledige og selvstændige ikke er omfattet af ordningen.

Betingelser, der skal være opfyldt:

Lønmodtageren skal opfylde betingelserne i sygedagpengeloven for ret til sygedagpenge, dog ikke kravet om uarbejdsdygtighed i § 7.

 

Lønmodtageren skal over for kommunen fremlægge lægelige dokumentation for, at lønmodtageren eller den, som lønmodtageren er pårørende til, med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer efter en konkret og individuel lægelig vurdering er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.

 

Lønmodtageren skal over for kommunen fremlægge erklæring fra arbejdsgiveren om, at lønmodtageren og arbejdsgiveren er enige om, at det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller at ændre lønmodtagers arbejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. I vurderingen indgår f.eks. muligheder for omplacering og hjemmearbejde. Arbejdsgiveren skal desuden erklære, at lønmodtageren helt er fritaget for sin arbejdsforpligtelse.

 

Ved både den lægelige dokumentation og arbejdsgiverens erklæring tages udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer ’Håndtering af COVID-19: Anbefalinger til personer i øget risiko’ (aktuel version er af 20. maj 2020). Heraf fremgår også Sundhedsstyrelsens anbefalinger til personer i øget risiko og deres pårørende samt anbefalinger i forbindelse med arbejdspladser.

Periode med ret til sygedagpenge:

Der er tale om en midlertidig ordning, der gælder fra lovens ikrafttræden den 20. maj 2020 til den 31. august 2020. Det betyder, at der kan udbetales sygedagpenge for fraværsdage fra den 20. maj 2020 til og med den 31. august 2020.

Procedure i forbindelse med ansøgning og behandling af sagen i kommunen:

Sagen kan f.eks. starte med, at en lønmodtager, der måske selv er vidende om, at pågældende befinder sig i øget risiko, går i dialog med sin arbejdsgiver om mulighederne for f.eks. at blive omplaceret til andre opgaver eller til hjemmearbejde. Sagen kan også starte med, at lønmodtageren tager direkte kontakt til sin læge.

Hvis det ikke er muligt at finde en løsning på arbejdspladsen for f.eks. omplacering, kontakter lønmodtager egen/behandlende læge i forhold til at få en konkret lægelig vurdering med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer i øget risiko. Lægen kan her vejlede om de generelle smittereducerende hensyn, som gælder på alle arbejdspladser efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

 

Lønmodtageren skal herefter i dialog med arbejdsgiveren foretage en konkret vurdering af sine arbejdsforhold, herunder inddrage hvilke muligheder, der er for f.eks. at sikre afstand til kollegaer/klienter/kunder/borgere eller tilsvarende, eventuelt ved at skabe afstand ved anvendelse af barrierer, samt sikre muligheden for håndhygiejne m.v.

 

Hvis det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og det ikke er muligt at ændre lønmodtagerens arbejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, herunder ved omplacering eller arbejde hjemmefra, foretager arbejdsgiver en anmeldelse af fraværet til kommunen via Nemrefusion med henblik på, at kommunen træffer afgørelse om ret til sygedagpenge.

 

Det vil sige, at for at blive omfattet af ordningen om midlertidig ret til sygedagpenge for personer i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, er det en forudsætning, at arbejdsgiver og lønmodtager er enige om, at der ikke kan foretages de nødvendige indretninger eller omplacering på arbejdspladsen, og at arbejdsgiver erklærer, at lønmodtageren helt er fritaget for sin arbejdsforpligtelse og heller ikke kan arbejde hjemmefra.

Kommunen anmoder lønmodtageren om lægeattesten og erklæringen fra arbejdsgiveren, og i forhold til pårørende påser kommunen desuden, at der er samme folkeregisteradresse. Kommunen anmoder om tro og love-erklæring om familiemæssig tilknytning, hvis denne ikke fremgår af folkeregisteret.

Kommunen træffer herefter afgørelse om, hvorvidt betingelserne i sygedagpengeloven er opfyldt, dog med undtagelse af betingelsen om uarbejdsdygtighed.

3. Betingelser for ret til sygedagpenge

3.1. Hvem er omfattet

Det er risikoen for at blive smittet med covid-19 samt den øgede risiko for et alvorligt sygdomsforløb enten for lønmodtageren selv eller for den person, som lønmodtageren er pårørende til, der er grunden til, at lønmodtageren kan få ret til sygedagpenge.

Ordningen omfatter lønmodtagere, som er i et ansættelsesforhold på første fraværsdag. Ledige og selvstændige er ikke omfattede. Bliver lønmodtageren efterfølgende ledig, kan lønmodtageren få sygedagpenge til og med ordningens ophør den 31. august 2020.

Det er en betingelse, at lønmodtageren opfylder sygedagpengelovens øvrige betingelser, herunder beskæftigelseskravet over for kommunen efter lovens § 32. Lønmodtageren er dog ikke omfattet af lovens regler om opfølgning.

Lovens § 58 b omfatter lønmodtagere, der er i ansættelse, og som er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.

§ 58 c omfatter lønmodtagere, der er i ansættelse, og som er pårørende til en person, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.

Som pårørende anses en lønmodtager, der deler husstand med en person, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, og som har en familiemæssig tilknytning til lønmodtageren, jf. § 58 c, stk. 2.

Samme husstand skal forstås som den personkreds, som lønmodtageren ifølge folkeregisteret deler adresse med.

Kravet om familiemæssig tilknytning betyder, at samlevende par er omfattet, uanset hvor lang tid samlivet har bestået. Desuden omfatter det enhver, der er i familie og bor sammen i samme husstand. Derimod omfatter det ikke udlejer og lejere, bofællesskaber/kollektiver eller bofæller uden familiemæssig tilknytning. Hvis den familiemæssige tilknytning ikke fremgår af folkeregisteret, hvilket er tilfældet f.eks. ved samlevende, skal lønmodtageren på tro og love give kommunen oplysninger herom.

3.2. Lægelig dokumentation for at lønmodtageren eller den, som lønmodtageren er pårørende til, er i øget risiko

Det fremgår af § 58 b, stk. 2, og § 58 c, stk. 3, at før kommunen kan udbetale sygedagpenge, skal lønmodtageren fremskaffe lægelig dokumentation for, at lønmodtageren, eller for pårørende den person, som lønmodtageren er pårørende til, er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Det er i den forbindelse f.eks. ikke tilstrækkeligt, at lønmodtageren eller den, som lønmodtageren er pårørende til, er nået en vis alder, men i øvrigt er rask, eller har en i øvrigt velbehandlet diabetes.

Dokumentationen indhentes fra lønmodtagerens egen læge eller behandlende læge. Hvis det er personen, som lønmodtageren er pårørende til, der er i øget risiko, indhentes erklæringen fra dennes læge eller behandlende læge. Udgiften refunderes af kommunen, hvis betingelserne for ret til sygedagpenge er opfyldt. Det betyder, at lønmodtageren eller evt. arbejdsgiveren i første omgang skal betale for den lægelige dokumentation. Opfylder lønmodtageren herefter de øvrige betingelser for ret til sygedagpenge, refunderer kommunen den afholdte udgift. Hvis lønmodtageren allerede i anden sammenhæng har anvendt lægeerklæringen, skal kommunen ikke dække udgiften. Hvis der f.eks. er tale om, at den person, der er øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, evt. er omfattet af § 58 b, og en anden person i husstanden er omfattet af § 58 c, kan den lægelige dokumentation genbruges, men udgiften til den kan ikke blive refunderet to gange.

Lægen skal ud fra lønmodtagerens helbredsmæssige tilstand konkret vurdere, om personen har eller kan have en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, hvis lønmodtageren bliver smittet med covid-19.

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en retningslinje for, hvilke personer der kan betragtes som værende i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19 samt anbefalinger til personer i øget risiko, jf. afsnit 6.

Lægeerklæringen skal kun indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om personen er i øget risiko. Erklæringen skal derfor ikke indeholde oplysninger om f.eks. diagnoser.

3.3. Arbejdsgiverens erklæring om, at lønmodtageren ikke kan arbejde og er helt fritaget for arbejde

Arbejdsgiveren skal på baggrund af attesten fra lægen vurdere, om det er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaver, så arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer for personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, eller Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer for pårørende til personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.

Det fremgår af § 58 b, stk. 2, og § 58 c, stk. 3, at for at lønmodtageren kan have ret til sygedagpenge, skal arbejdsgiveren på baggrund heraf erklære, at dette ikke er muligt. Det er tilfældet, hvis det ikke umiddelbart er muligt at indrette arbejdspladsen i forhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer/anbefalinger i forhold til f.eks. afstand og hygiejne, og det i øvrigt ikke er muligt at arbejde hjemmefra.

Hvis arbejdsgiveren derimod vurderer, at det er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaver i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, jf. ovenfor, er der ikke ret til sygedagpenge. Det gælder også, hvis lønmodtageren ikke er enig heri. Sådanne uenigheder skal ikke afklares af kommunen. Se afsnit 5.

Det er en betingelse, at lønmodtageren fritages helt fra sin arbejdsforpligtelse, jf. § 58 b, stk. 2, 4. pkt., og § 58 c, stk. 3, 4. pkt. Ordningen omfatter derved udelukkende lønmodtagere, som ikke arbejder for arbejdsgiveren, heller ikke hjemmefra.

Det gælder, uanset om arbejdsgiver evt. kan tilbyde opgaver, som lønmodtager kan varetage delvist.

3.4. Lovens almindelige betingelser

For at have ret til midlertidige sygedagpenge efter kapitel 21 a skal lønmodtageren på første fraværsdag opfylde lovens almindelige betingelser for ret til sygedagpenge, dog ikke § 7 om uarbejdsdygtighed, jf. § 58 b, stk. 1, og § 58 c, stk. 1.

Hvis lønmodtageren opfylder sygedagpengelovens betingelser, vil lønmodtageren have ret til sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag. Udbetaler arbejdsgiveren løn under fraværet, har arbejdsgiveren ret til refusion.

Der gælder ikke en arbejdsgiverperiode for lønmodtagere, der modtager sygedagpenge efter reglerne i kapitel 21 a.

Reglerne om opfølgning i kapitel 5 a, 5 b og 6 gælder ikke for personer, der modtager midlertidige sygedagpenge efter kapitel 21 a.

3.5. Beskæftigelseskrav

Lønmodtageren skal opfylde beskæftigelseskravet over for kommunen, jf. lovens § 32, stk. 1. Beskæftigelseskravet i forhold til kommunen kan bl.a. opfyldes ved, at lønmodtageren er i aktuel beskæftigelse og har været i beskæftigelse i mindst 240 timer inden for de seneste 6 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag og i mindst 5 af disse måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned samt ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren for samme periode og beskæftigelsesforhold. Lønmodtageren kan desuden opfylde beskæftigelseskravet ved bl.a. at være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller ved ansættelse i fleksjob, jf. lovens § 32, stk. 1, nr. 2 og nr. 5. Lønmodtageren skal dog under alle omstændigheder være i ansættelse.

3.6. Lønmodtager har nået revurderingstidspunktet på tidspunktet for fraværets start

Retten til sygedagpenge i den midlertidige ordning gælder også for lønmodtagere, der har fået udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, jf. § 24, stk. 1. Tilsvarende gælder, hvis der er udbetalt sygedagpenge m.v. for mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder til personer, der 1) modtager seniorpension eller førtidspension bortset fra invaliditetsydelse, 2) opfylder de helbredsmæssige betingelser for at kunne få førtidspension bortset fra invaliditetsydelse eller 3) har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, jf. lovens § 25, stk. 1.

Det betyder, at en person, der på sin egen første fraværsdag allerede har brugt sin ret til sygedagpenge i et (eller flere) sygeforløb, og som derfor efter § 24, stk. 1, ville få ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, hvis personen var uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, får ret til sygedagpenge efter lovens kapitel 21 a i den midlertidige periode. En person, der på sin første fraværsdag allerede har brugt sin ret til sygedagpenge i et (eller flere) sygeforløb, jf. § 25, stk. 1, får også ret til sygedagpenge efter lovens kapitel 21 a.

3.7. Beregning af sygedagpenge og refusion

Det fremgår af § 59 d, stk. 1, at sygedagpenge efter kapitel 21 a til lønmodtagere ansøges, beregnes og udbetales efter lovens almindelige regler.

Beregning og udbetaling af sygedagpenge foretages derfor efter de almindelige regler i lovens §§ 46, 47, 49 og 50.

Beregningen af sygedagpenge fra kommunen til lønmodtagere, efter kapitel 21 a, beregnes således på grundlag af det ugentlige timetal under sygefraværet og den timefortjeneste, som lønmodtageren i gennemsnit har opnået i det aktuelle ansættelsesforhold i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag, efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Opgørelse af timefortjenesten sker på baggrund af indberetninger i henhold til lov om et indkomstregister, jf. § 47, stk. 1.

I henhold til lovens § 49 er der fastsat bestemmelser om beregning af sygedagpenge til personer ansat i fleksjob. Der henvises til bekendtgørelse nr. 833 af 19. august 2019 om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v.

Det højeste sygedagpengebeløb pr. uge fremgår af lovens § 50, stk. 1. Beløbet udgør 4.405 kr. i 2020. Ved udbetaling af sygedagpenge fra kommunen, kan den samlede sygedagpengeudbetaling pr. uge ikke overstige dette beløb, jf. § 50, stk. 2.

Det fremgår af § 58 e, at en arbejdsgiver, der udbetaler løn til en lønmodtager, der har ret til sygedagpenge efter kapitel 21a, er berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum. Refusionen beregnes efter lovens almindelige regler.

3.8. Anmeldelse og frister

Det fremgår af § 59 d, stk. 1, at sygedagpenge til lønmodtagere ansøges, beregnes og udbetales efter lovens almindelige regler. Det fremgår endvidere af § 59 e, at arbejdsgiveren skal anmelde fraværet og anmode om refusion efter lovens almindelige regler.

Anmeldelse af fraværet og anmodning om sygedagpenge/refusion følger således de almindelige regler i sygedagpengeloven.

3.8.1. Arbejdsgiverens anmeldelse i Nemrefusion

Arbejdsgiveren skal anmelde fraværet til kommunen via Nemrefusion, jf. reglerne i § 40, stk. 4.

En arbejdsgiver, der udbetaler løn under en lønmodtagers fravær, skal anmelde fraværet til lønmodtagerens opholdskommune senest 5 uger efter første fraværsdag, jf. reglerne i § 40, stk. 1.

En arbejdsgiver, der ikke udbetaler løn under lønmodtagers fravær, skal anmelde fraværet til lønmodtagerens opholdskommune senest 14 dage efter første fraværsdag, jf. reglerne i § 40, stk. 3.

Arbejdsgiver skal ved anmeldelsen af fraværet i Nemrefusion oprette en sygefraværssag. Det er vigtigt, at arbejdsgiveren ved anmeldelsen søger om tidlig refusion med årsagen ”Andre årsager” og i fritekstfeltet skriver ”Covid-19 – særlig målgruppe”, hvis det er lønmodtageren selv, som er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Hvis lønmodtageren er pårørende til en person i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, skal arbejdsgiveren i fritekstfeltet skrive ”Covid-19 – pårørende til særlig målgruppe”.

Som første fraværsdag skal arbejdsgiveren angive den første dag, hvor lønmodtageren ikke har arbejdet som følge af, at lønmodtageren eller den, som lønmodtageren er pårørende til, er i øget risiko. Dog kan første fraværsdag tidligst være 20. maj 2020, uanset om lønmodtageren f.eks. allerede har været fraværende fra arbejdspladsen forud for dette tidspunkt.

Eksempler:

Den 29. maj 2020 bliver arbejdsgiver og lønmodtager enige om, at det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaver, så arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Lønmodtageren var på arbejde den 28. maj 2020, men arbejder ikke fra og med den 29. maj 2020. Her skal arbejdsgiveren angive første fraværsdag som den 29. maj 2020. (Lægelig dokumentation indhentes efterfølgende).

Hvis lønmodtageren allerede inden den 20. maj 2020 ikke har arbejdet som følge af øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, skal arbejdsgiveren angive første fraværsdag som den 20. maj 2020 (Lægelig dokumentation indhentes efterfølgende).

Den 29. maj 2020 bliver arbejdsgiver og lønmodtager enige om, at det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaver, så arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Lønmodtageren var på arbejde den 28. maj 2020, men arbejder ikke fra og med den 29. maj 2020. Den lægelige dokumentation er fra den 3. juni 2020, og arbejdsgiverens erklæring er fra den 4. juni 2020. Her skal arbejdsgiver angive første fraværsdag som den 29. maj 2020.

Hvis lønmodtageren f.eks. fortsætter med at arbejde frem til og med den 3. juni 2020, hvor lønmodtageren var til læge, er første fraværsdag den 4. juni 2020.

 

3.8.2. Lønmodtagerens anmodning om sygedagpenge

Udbetaler arbejdsgiveren ikke løn under fraværet, skal lønmodtageren anmode om sygedagpenge fra kommunen senest 8 dage efter afsendelsen af underretningsbrevet fra Nemrefusion på baggrund af arbejdsgiverens anmeldelse af fraværet, jf. reglerne i § 38, stk. 1.

Er der ikke sendt et underretningsbrev fra Nemrefusion trods lønmodtagerens anmeldelse af fraværet til arbejdsgiveren, skal lønmodtageren anmode om sygedagpenge fra kommunen senest 3 uger efter første fraværsdag, når lønmodtageren skal modtage sygedagpenge fra første fraværsdag, jf. reglerne i § 38, stk. 3. Anmodningen sker i dette tilfælde ved at udfylde en blanket, som udleveres af kommunen.

Hvis anmodningen om sygedagpenge indgives senere end fristen i § 38, stk. 1 eller 3, har lønmodtageren først ret til sygedagpenge fra den dag, hvor anmodningen modtages, jf. reglerne i § 38, stk. 6.

Kommunen kan udbetale sygedagpenge for tiden før anmodningsdagen, når lønmodtageren på grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret i at anmode rettidigt, eller når andre særlige undskyldende forhold har bevirket, at anmodning ikke er sket rettidigt, jf. reglerne i § 38, stk. 7.

3.9. Særlige forhold i relation til den midlertidige ordning

For lønmodtagere, der opfylder betingelserne for ret til sygedagpenge i den midlertidige periode, og som inden den 31. august 2020 når det tidspunkt, hvor der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, jf. § 24, stk. 1, træffer kommunen efter lovens § 58 d, stk. 2, afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden frem til og med den 31. august 2020. Det samme gælder personer omfattet af § 25, stk. 1, hvor der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder.

Det betyder, at såfremt lønmodtageren i forløbet når revurderingstidspunktet efter § 24, stk. 1, eller § 25, stk. 1, skal kommunen automatisk træffe afgørelse om forlængelse frem til ordningens udløb den 31. august 2020, uden at betingelserne i forlængelsesreglerne i § 27, stk. 1, eller § 29, stk. 1, er opfyldt.

Da lønmodtagere omfattet af ordningen er omfattet af lovens almindelige regler, forbruger de af deres sygedagpengeret i forløbet. De har dog efter § 58 d, stk. 2, ret til at modtage sygedagpenge frem til og med den 31. august 2020, uanset om de evt. når at bruge de 22 uger, lønmodtagere som udgangspunkt har ret til sygedagpenge i, eller de 26 uger, som er perioden for pensionister, der opfylder lovens betingelser. Det vil sige, at de lønmodtagere, som er omfattet af ordningen, er sikret en ydelse frem til og med den 31. august 2020.

Reglerne om opfølgning i kapitel 5 a, 5 b og 6, herunder samtaler, tilbud m.v. gælder ikke for personer, der modtager midlertidige sygedagpenge efter kapitel 21 a. Men en omfattet lønmodtager, der f.eks. genoptager arbejdet, skal selvfølgelig give kommunen besked herom for at undgå fejludbetaling. Tilsvarende skal en lønmodtager, der er omfattet som pårørende, give kommunen besked, hvis lønmodtageren f.eks. ikke længere deler husstand med personen i øget risiko.

Lønmodtageren kan derfor f.eks. holde ferie med feriebetaling i stedet for at modtage sygedagpenge efter den midlertidige ordning uden først at aftale det med kommunen. Modtager lønmodtageren sygedagpenge, skal lønmodtageren give kommunen besked om ferien, da en lønmodtager ikke kan holde ferie og samtidig modtage sygedagpenge. Tilsvarende må arbejdsgiveren ikke søge refusion for en periode, hvor lønmodtageren holder ferie.

Hvis en lønmodtager undervejs bliver uarbejdsdygtig på grund af sygdom, skal lønmodtageren give kommunen besked herom, så kommunen kan følge op efter lovens almindelige regler, og herunder f.eks. træffe afgørelse om at forlænge sygedagpengeudbetalingen efter lovens almindelige regler herom. Hvis lønmodtager overgår fra sygedagpenge efter kapitel 21 a til sygedagpenge efter de almindelige regler, er der ikke en arbejdsgiverperiode for arbejdsgiveren. Hvis lønmodtageren inden den 31. august 2020 ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, men fortsat er i personkredsen for kapitel 21 a, kan lønmodtageren igen overgå til sygedagpenge efter kapitel 21 a.

Det skal bemærkes, at det ikke er en forudsætning for at modtage sygedagpenge efter § 58 c som pårørende, at den person, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, selv modtager sygedagpenge efter § 58 b. Som pårørende kan man f.eks. godt være berettiget til sygedagpenge efter kapitel 21 a på grund af en pårørende i samme husstand, der ikke selv er på arbejdsmarkedet, eller af andre grunde ikke selv f.eks. opfylder beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge.

Kommunen skal ikke løbende foretage særlig kontrol i forhold til, om lønmodtageren stadig er omfattet af personkredsen, ligesom der ikke løbende skal indhentes lægeerklæring. Det er heller ikke forudsat, at kommunen løbende følger op i sagerne, hvis eller når Sundhedsstyrelsens vejledninger og/eller anbefalinger ændres.

Det er forudsat, at kommunerne ved starten af ordningen orienterer modtagerne af sygedagpenge efter kapitel 21 a om, at der ikke er hjemmel til at udbetale sygedagpenge efter ordningen for perioder efter den 31. august 2020. Der er således som udgangspunkt ikke behov for f.eks. at partshøre de omfattede personer om, at udbetalingen af sygedagpenge ophører den 31. august 2020.

Opgørelser over anvendelsen af ordningen skal bruges som grundlag for både at vurdere, om ordningen har fundet relevans på arbejdspladserne, og om omkostningerne ved ordningen vurderes at kunne afholdes inden for den afsatte ramme på 200 mio. kr. Derfor vil der være behov for, at kommunerne oplyser om antallet af sager, der bliver omfattet af ordningen. Der vil blive udsendt nærmere vejledning fra STAR herom.

4. Ikrafttrædelses- og overgangsregler

Retten til midlertidige sygedagpenge gælder for perioden fra lovens ikrafttræden den 20. maj 2020 til og med den 31. august 2020. Der vil således ikke være hjemmel til at udbetale sygedagpenge for fraværsdage efter den 31. august 2020.

Loven ophæves den 1. januar 2021.

Det fremgår af lovens overgangsbestemmelse, at reglerne også finder anvendelse, selv om ansøgning er indgivet efter lovens ophævelse, eller ikke er færdigbehandlet på tidspunktet for lovens ophævelse.

Det betyder f.eks., at hvis en lønmodtager har fravær omfattet af kapitel 21 a i perioden fra og med den 20. august 2020 til og med den 31. august 2020, vil lønmodtageren eller dennes arbejdsgiver også efter den 1. januar 2021 kunne få udbetalt sygedagpenge/refusion for perioden fra og med den 20. august til og med den 31. august 2020, også hvis sagen undtagelsesvis ikke er færdigbehandlet før den 1. januar 2021. Tilsvarende kan en anmodning om sygedagpenge/refusion behandles efter den 1. januar 2021 i forhold til, om der undtagelsesvis er grundlag for dispensation for en for sen anmeldelse efter lovens § 59, stk. 6.

5. Ansættelsesretlige forhold

I forhold til den midlertidige ret til sygedagpenge efter kapitel 21 a bemærkes, at lønmodtageren ikke efter disse regler har ret til fravær fra arbejdet. Hvis retten til fravær i denne situation ikke følger af overenskomstmæssige aftaler, vil retten til fravær bero på en aftale og arbejdsgiverens erklæring om, at lønmodtageren fritages for sin arbejdsforpligtelse.

I relation til fravær fra arbejde er det et almindeligt ansættelsesretligt princip, at fravær på grund af egen sygdom er lovligt forfald. Det følger også af f.eks. funktionærlovens § 5, stk. 1, og tillige af overenskomstbestemmelser, at lønmodtagere, som på grund af sygdom er ude af stand til at udføre deres arbejde, har ret til fuld løn i perioden, hvor de er uarbejdsdygtige på grund af sygdom. Det kan ikke udelukkes, at der i individuelle ansættelsesaftaler eller kollektiv overenskomst findes bestemmelser, som giver lønmodtagere ret til fravær og eventuelt løn under dette fravær, hvis fraværet skyldes lønmodtagers særlige risiko for at pådrage sig sygdom, men f.eks. funktionærlovens § 5, stk. 1, dækker ikke personer, der ikke er syge, men som er i særlig risiko for at blive syge i forbindelse med arbejdet, eller hvis pårørende tilhører en særlig risikogruppe.

Generelt er fravær af sådanne årsager således ikke lovligt forfald, og hvis der ikke er indgået eller indgås en aftale med arbejdsgiver om, at et sådant fravær ikke betragtes som en misligholdelse af ansættelsesforholdet, vil arbejdsgiver kunne reagere over for et eventuelt sådant fravær, der ikke skyldes sygdom, med ansættelsesretlige sanktioner.

Efter § 17 a, stk. 1, i arbejdsmiljøloven har en ansat ret til at forlade sin arbejdsplads eller et farligt område i tilfælde af en alvorlig og umiddelbar fare, som ikke kan undgås. Efter stk. 2 må den ansatte ikke udsættes for forringelse af sine forhold, fordi den ansatte forlader sin arbejdsplads eller et farligt område, jf. stk. 1. Efter stk. 3 kan den ansatte, hvis rettigheder er krænket efter stk. 1, tilkendes en godtgørelse.

Det følger af § 17 c, at bestemmelserne i § 17 a ikke finder anvendelse, i det omfang en kollektiv overenskomst giver en ansat rettigheder, der som minimum svarer til artikel 8, stk. 4 og 5, i direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet.

§ 17 a i arbejdsmiljøloven er ifølge lovbemærkningerne udtryk for en almindelig retsgrundsætning, der følger af retspraksis og almindelige arbejdsretlige principper. Der er således – i de omtalte situationer – en almindelig ret for de ansatte til at forlade arbejdspladsen uden derved at have misligholdt ansættelsesforholdet.

Bedømmelsen af, hvorvidt der er sket krænkelser af de ansattes rettigheder (afskedigelse eller bortvisning som følge af arbejdsnedlæggelse) foretages ved de almindelige domstole. Hvis der er en kollektiv overenskomst, behandles spørgsmålet i det fagretlige system.

6. Sundhedsstyrelsens anbefalinger

6.1. Anbefalinger til personer i øget risiko

Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, hvilke tilstande og sygdomme, der medfører øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19, fremgår af retningslinjen ’Håndtering af COVID-19: Anbefalinger til personer i øget risiko’ (aktuel version er af 20. maj 2020). Heraf fremgår også Sundhedsstyrelsens anbefalinger til personer i øget risiko og deres pårørende.

For nogle sygdomme og tilstande er det veldokumenteret, at der er en betydelig øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, det vil sige et forløb med behov for indlæggelse og evt. intensivbehandling og dødelig udgang, hvis man bliver syg med covid-19.

For andre sygdomme og tilstande er der mindre dokumentation for øget risiko ved covid-19, men der er det veldokumenteret, at der er en øget risiko ved andre typer infektioner. Derfor antages det, at disse sygdomme og tilstande også kan medføre en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19.

Endelig er der tilstande, hvor der ikke er dokumentation for en øget risiko ved covid-19, men hvor det alene ud fra et forsigtighedsprincip antages, at der kan være øget risiko. Det drejer sig om gravide, hvor forsigtighedsprincippet antages ud fra et hensyn til det ufødte barn.

Betegnelsen ’personer i øget risiko’ dækker alle sygdomme og tilstande. Betegnelsen ’øget risiko’ dækker over en betydelig øget risiko i forhold til baggrundsbefolkningen for et indlæggelseskrævende forløb, hvor behov for intensivbehandling kan komme på tale.

Anbefalingerne kan blive revideret i takt med, at der tilkommer ny viden om covid-19. Ligeledes vil anbefalingerne blive opdateret, hvis der er grundlag for det på baggrund af epidemiens udvikling. De følgende bemærkninger skal derfor forstås som sundhedsmyndighedernes anbefalinger pr. 20. maj 2020 .

Covid-19 er en ny, men ikke grundlæggende anderledes smitsom sygdom. Som person i øget risiko bør man derfor følge de normale forholdsregler for infektioner, som man plejer. Det betyder, at det man kunne før covid-19 epidemien, f.eks. tage på arbejde og passe børnebørn, kan man også i vidt omfang gøre nu, når man følger nogle særlige forholdsregler. Det drejer sig overordnet om ekstra god hygiejne for at forebygge kontaktsmitte, at holde afstand for at forebygge dråbesmitte og at begrænse situationer, hvor man kan blive udsat for smitte.

Nogle personer kender allerede deres sygdom eller tilstand i et omfang, så de selv kan vurdere om de på baggrund af Sundhedsstyrelsens faglige grundlag er i øget risiko. Andre kan få behov for at drøfte med deres egen læge eller behandlende læge på sygehus, om de er i øget risiko. Lægen bistår i så fald med at fastslå, om den enkelte har en sygdom eller tilstand, der er forbundet med en øget risiko. For en uddybende beskrivelse se Sundhedsstyrelsens ’Personer med øget risiko ved COVID-19 – Fagligt grundlag’.

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at langt de fleste personer i øget risiko kan deltage i sociale sammenhænge, herunder også arbejdssituationer, hvis der tages hensyn til de særlige forholdsregler, herunder skærpet hygiejne og afstand, samt at personer i øget risiko i udgangspunktet ikke behøver at blive omplaceret i deres arbejde eller at arbejde hjemmefra, selvom de dagligt har kontakt med mange mennesker.

Arbejdsgiver har ansvar for at arbejdsmiljøet er sikkert, herunder at medarbejdere er informeret om mulige smittekilder, f.eks. kontaktpunkter, og at det på arbejdspladsen er muligt at foretage væsentlige foranstaltninger i forhold til at mindske smitterisiko. I arbejdssituationer, hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler brug af værnemidler, skal arbejdsgiver stille disse til rådighed.

Personer i øget risiko, eventuelt fastslået af egen læge eller af behandlende læge på sygehus efter en konkret individuel vurdering, kan have behov for særlige foranstaltninger på deres arbejdsplads. Medarbejdere i øget risiko skal sikres mulighed for 2 meters afstand til kollegaer/klienter/kunder/borgere eller tilsvarende eller anvendelse af barrierer. Ligeledes skal længerevarende ansigt-til-ansigt kontakt i mere end 15 minutter eller mange hyppige kortevarende ansigt-til-ansigt kontakter undgås.

Medarbejderen i øget risiko skal i dialog med arbejdsgiveren foretage en konkret vurdering af den enkeltes arbejdsforhold, herunder inddrage hvilke muligheder, der er for at sikre afstand til kollegaer/klienter/kunder/borgere eller tilsvarende, eventuelt ved at skabe afstand ved anvendelse af barrierer, samt sikre muligheden for håndhygiejne m.v.

Hvis arbejdsgiver og medarbejder i øget risiko ikke vurderer, at det er muligt at foretage ovenstående foranstaltninger i forhold til at reducere smitterisiko, skal mulighed for omplacering til arbejdsforhold, hvor der kan sikres afstand og hygiejne, afsøges, herunder mulighederne for hjemmearbejdsplads. Såfremt arbejdsforholdene ikke lader sig indrette for medarbejderen i øget risiko, kan fraværsmelding komme på tale. I dialogen skal indgå den enkeltes egen trygheds- og risikovurdering ved den vanlige arbejdsopgave/-funktion.

Personer i øget risiko, der er ansat i sundheds-, social- eller ældresektoren, skal ikke varetage opgaver eller funktioner i deres arbejde, hvor de deltager i pleje, omsorg eller behandling af og har tæt kontakt med en borger eller patient, hvor der er mistanke om covid-19 baseret på typiske og karakteristiske symptomer, eller af personer, som er bekræftet med covid-19. I sådanne tilfælde skal personer i øget risiko flyttes til anden opgave eller funktion. Eventuelt begrænsede muligheder for at omplacere medarbejderen til anden opgave eller funktion skal løses lokalt, og må ikke være en hindring for, at medarbejderen omplaceres.

Ud fra et udvidet forsigtighedsprincip med fokus på det ufødte barn skal gravide medarbejdere i sundheds-, social- og ældresektor samt gravide medarbejdere i dagtilbud 0-6 år, der har arbejdsfunktioner med tæt kontakt til patienter, borgere eller børn, f.eks. ved behandlings- pleje eller omsorgsopgaver, fra graviditetsuge 28 have hjemmearbejdsplads uden udgående funktioner fra hjemmet. Såfremt det ikke er muligt at omplacere medarbejderen til andet ikke-borgernært arbejde, f.eks. telefonkonsultationer o.lign., og hjemmearbejde ikke er muligt i den funktion eller ift. de opgaver, som den gravide medarbejder varetager, skal den gravide medarbejder fraværsmeldes.

6.1.1. Visse børn med kronisk sygdom er i øget risiko

Visse børn med kronisk sygdom eller særlige tilstande kan have en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, typisk børn, der under omstændigheder uden epidemi med covid-19 også har særlige foranstaltninger, f.eks. særlige forhold i forbindelse med skolegang eller pasning i dagtilbud. Disse børn har sygdomme eller tilstande, der vanligt følges i specialambulatorier i sygehusregi, og får derigennem individuel vurdering og rådgivning.

For yderligere information henviser Sundhedsstyrelsen til oversigt fra Dansk Pædiatrisk Selskab: www.paediatri.dk/nyheder/skolestart-og-risikoborn

6.2. Anbefalinger til pårørende til personer i øget risiko

Sundhedsstyrelsens anbefalinger til pårørende til personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19, fremgår ligeledes af retningslinjen ’Håndtering af COVID-19: Anbefalinger til personer i øget risiko’ (aktuel version er af 20. maj 2020).

Anbefalingerne kan blive revideret i takt med, at der tilkommer ny viden om covid-19. Ligeledes vil anbefalingerne blive opdateret, hvis der er grundlag for det på baggrund af epidemiens udvikling. De følgende bemærkninger skal derfor forstås som sundhedsmyndighedernes anbefalinger pr. 20. maj 2020.

Bor man i husstand med en person, der er i øget risiko, kan man i udgangspunktet godt deltage i sociale sammenhænge, f.eks. gå på arbejde og komme i skole eller dagtilbud. Det gælder også, hvis man arbejder i sundheds-, social- eller ældresektoren, eller andre sektorer, hvor man kan være i tæt fysisk kontakt med andre mennesker.

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at personer, der er ansat i sundheds-, social- eller ældresektoren, og som bor sammen med en person i øget risiko, f.eks. en partner eller barn, ikke skal varetage opgaver eller funktioner, hvor de deltager i pleje, omsorg eller behandling af og har tæt kontakt med en borger eller patient, hvor der er mistanke om covid-19 baseret på typiske og karakteristiske symptomer, eller af personer, som er bekræftet med covid-19. Såfremt arbejdssituationen i denne sammenhæng ikke kan sikres på betryggende vis, f.eks. ved at undgå pleje-, omsorgs- eller behandlingsopgaver med tæt kontakt, skal medarbejderen flyttes til anden opgave eller funktion.

6.3. Eksempler på, hvad arbejdsgiver kan gøre for at mindske smitterisiko ved covid-19

1 Arbejdsgiver har ansvar for, at arbejdsmiljøet er sikkert, herunder at medarbejdere er informeret om mulige smittekilder, f.eks. kontaktpunkter, og at det på arbejdspladsen er muligt at foretage væsentlige foranstaltninger i forhold til at mindske smitterisiko. I arbejdssituationer, hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler brug af værnemidler, skal arbejdsgiver stille disse til rådighed.

Arbejdsgiver bør sikre, at det er muligt for personer i øget risiko for alvorligt sygdomsforløb ved covid-19 at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger til reduktion af smitterisiko:

Isolation af smittede:

- Vær opmærksom på og tilkendegiv tydeligt for medarbejderne, at man ved symptomer, der kunne være covid-19, ikke møder på arbejdspladsen.

Ekstra god hygiejne:

- Sørg for let adgang til håndvask med vand og flydende sæbe, evt. hånddesinfektion, samt adgang til engangshåndklæder.

- Sørg for opmærksomhed på daglig og regelmæssig rengøring og evt. desinfektion af overflader som borde og stole, samt kontaktpunkter f.eks. toiletter, dørhåndtag, elevatorknapper, dankortterminaler, hæveautomater og kontakter. Rengøring foretages med almindelige metoder og rengøringsmidler, men ekstra hyppigt og grundigt.

- Sørg for at medarbejdere bruger egne redskaber og remedier, f.eks. tastatur, telefon og tablet, og ikke deler med andre. Redskaber rengøres ofte.

- Ved buffetservering skal der være særligt fokus på kontaktflader, herunder minimering af smitterisiko ved anvendelse af engangsredskaber eller portionsskåle ved selvservering.

Forebyg dråbesmitte:

- Medarbejdere i øget risiko skal sikres mulighed for 2 meters afstand til kollegaer/kunder m.v. eller anvendelse af barrierer (se nedenfor).

- Længerevarende ansigt-til-ansigt kontakt i mere end 15 minutter eller mange hyppige kortevarende ansigt-til-ansigt kontakter skal undgås.

- Sørg for indretning af lokaler, så det er muligt at overholde anbefaling om afstand og reducér antallet af fælles kontaktpunkter.

Barrierer:

I situationer, hvor ansigt-til ansigt kontakt inden for 2 meters afstand ikke kan undgås, skal arbejdsgiver ud fra et forsigtighedsprincip sikre mulighed for, at medarbejdere i øget risiko kan benytte barrierer for dråbespredning. Dette gælder særligt ved ansigt-til-ansigt kontakt af over 15 minutters varighed, eller hvor opgavevaretagelsen indebærer korterevarende ansigt-til-ansigt kontakt med mange forskellige personer på en arbejdsdag.

På arbejdspladsen kan det f.eks. være ved at opsætte en fysisk barriere mellem personale og kunde/klient/borger/patient. Det kan, hvis muligt, være en skærm af plastic eller glas, f.eks. ved en betalingsdisk, eller hvor der skal gives tæt kunde- eller patientvejledning. Alternativt kan personer i øget risiko ud fra et forsigtighedsprincip anvende mundbind (type II) eller ansigtsvisir.

Hvis det ikke er muligt at foretage ovenstående foranstaltninger i forhold til at reducere smitterisiko for personer i øget risiko, skal mulighed for omplacering til arbejdsforhold, hvor der kan sikres afstand og hygiejne, afsøges, herunder mulighederne for hjemmearbejdsplads. Såfremt arbejdsforholdene ikke lader sig indrette for personen i øget risiko, kan fraværsmelding komme på tale.

Der kan læses mere i Sundhedsstyrelsens retningslinje ’Håndtering af COVID-19: Anbefalinger til personer i øget risiko’ (aktuel version er af 20. maj 2020).

Til toppen