Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Sygdom & barsel

Vejledning om kommunernes dokumentation af driftsudgifter ved aktivering m.v.

Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens vejledning nr. 9399 af 6/5 2019.

1. Indledning

Formålet med denne vejledning er dels at præcisere afgræsningen af udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats (hovedsageligt driftsudgifter ved aktivering i vejledning og opkvalificering samt udgifter til mentorstøtte), der registreres på hovedkonto 5, og administrative udgifter, der registreres på hovedkonto 6 jf. i øvrigt Økonomi- og Indenrigsministeriets budget og regnskabssystem for kommuner), herunder eventuel fordeling af udgifterne på disse hovedkonti. Dels skal vejledningen præcisere lovgivningens bestemmelser om statsrefusion til kommunernes drifts- og administrationsudgifter ved aktivering af de målgrupper, der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og integrationsloven. Vejledningen klarlægger således, hvilke udgifter der ikke berettiger til statsrefusion, hvilke udgifter der gives statsrefusion til, og hvordan udgifterne afgrænses og dokumenteres.

Vejledningen gælder for udgifter afholdt af såvel kommuner som af andre aktører, idet der fra 1. januar 2011 gælder samme regler for finansieringen af indsatsen – uanset om opgaven løses af kommunen eller af anden aktør, jf. kapitel 6 nedenfor.

Baggrunden for vejledningen er bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Børne- og Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets og Transport-, Bygnings- og Boligministeriets ressortområder (regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen, RRB). I § 47, stk. 3, står der bl.a., at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder en vejledning om dokumentationskrav vedr. opgørelse og refusion af driftsudgifter efter §§ 117-122 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder vejledning om afgrænsning af refusionsberettigende driftsudgifter fra de i § 4 i RRB nævnte administrationsudgifter m.v. samt vejledning om opgørelse af helårspersoner ved beregningen af rådighedsbeløb.

Vejledningen er opdateret i maj 2019, og den erstatter vejledning nr. 9923 af 7. november 2018 om kommunernes dokumentation af driftsudgifter ved aktivering m.v. Opdateringen skyldes følgende:

  • Refusion inden for et rådighedsbeløb af driftsudgifter ved aktivering og udgifter til mentorstøtte er afskaffet for de fleste målgrupper pr. 1. januar 2019. Det skyldes vedtagelsen af lov nr. 1527 af 18. december 2018 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen og bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler, som supplerer EURES-forordningen). For 1. halvår 2019 er der således kun refusion inden for et rådighedsbeløb for dagpengemodtagere og et rådighedsbeløb for sygedagpengemodtagere.
  • Endelig er den midlertidige arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse skrevet ud af vejledningen: de sidste personer på midlertidig arbejdsmarkedsydelse eller kontantydelse forlod ordningerne hhv. den 1. juli 2018 og udgangen af 2017 (inkl. den maksimale forlængelse af rettidighedsperioden).

Vejledningen er udarbejdet i samarbejde med Udlændinge- og Integrationsministeriet (UIM), således at vejledningen også inkluderer modtagere af integrationsydelse, jf. § 22 i lov om aktiv socialpolitik. Integrationsydelsesmodtagere er således omfattet af de respektive målgrupper i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats sammen med modtagere af andre ydelser som fx kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, såfremt de ikke er omfattet af integrationsprogrammet. Integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet, er beskrevet i afsnit 2A og bilag 2B. UIM står for afsnit 2A og bilag 2B.

Spørgsmål på integrationsområdet, især afsnit 2A og bilag 2B, kan rettes til UIM på revision(at)uim.dk.  Øvrige spørgsmål til vejledningen kan rettes til STAR på star(at)star.dk. 

Vejledningen handler om sondringen mellem udgifter, der skal registreres på hovedkonto 5, og administrationsudgifter, der skal registreres på hovedkonto 6. Derudover skal der for driftsudgifter ved aktivering i vejledning og opkvalificering samt mentorstøtte på hovedkonto 5 i kommunernes budget- og regnskabssystem tages stilling til, om det er refusionsberettigende udgifter eller ikke-refusionsberettigende udgifter. Der skal derfor sondres mellem:

1) ikke-refusionsberettigende administrationsudgifter, der er inden for servicerammen (registreres på hovedkonto 6)

2) ikke-refusionsberettigende mentor- og driftsudgifter ved aktivering i vejledning og opkvalificering, der er uden for servicerammen (registreres på hovedkonto 5 i kommunernes budget- og regnskabssystem)

3) refusionsberettigende mentor- og driftsudgifter ved aktivering i vejledning og opkvalificering, der er uden for servicerammen (registreres på hovedkonto 5 i kommunernes budget- og regnskabssystem).

Vejledningen skal læses således, at afgrænsningen af, hvad der kan betragtes som mentor- og driftsudgifter ved aktivering i vejledning og opkvalificering gælder for både de refusionsberettigende og ikke-refusionsberettigende udgifter, og at afgrænsningen således omfatter både punkt 2 og 3 oven for. Det fremgår af kapitel 2 og 7 samt bilag 4A-C, hvorvidt der for modtagere af dagpenge eller sygedagpenge m.v. er tale om refusionsberettigende udgifter eller ej for 1. halvår 2019.

Vejledningen er opbygget som følger:

  • I kapitel 2 er de lovgivningsmæssige bestemmelser for den statslige refusion af kommunernes udgifter til beskæftigelsesindsatsen i 1. halvår 2019 beskrevet. Heri er indarbejdet beskrivelsen af de ikke-refusionsberettigende driftsudgifter ved aktivering i vejledning og opkvalificering samt mentor for dagpenge- og sygedagpengemodtagere for 1. halvår 2019.
  • I kapitel 3 gennemgås de generelle principper for fordelingen af udgifter på hovedkonto 5 og 6.
  • I kapitel 4 beskrives, hvilke udgifter der skal registreres på hovedkonto 5 eller 6.
  • I kapitel 5 gennemgås, hvilke udgifter der kan registreres på hovedkonto 5.
  • I kapitel 6 gennemgås de udgifter, der afholdes af andre aktører, der skal registreres på hovedkonto 5 eller 6 (herunder opgørelsen af administrationsudgifter).
  • I kapitel 7 skelnes mellem ordinær uddannelse samt øvrig vejledning og opkvalificering.
  • I kapitel 8 beskrives den effektive statsrefusionsprocent i forbindelse med mellemkommunal refusion vedrørende dagpenge- og sygedagpengemodtagere.

Vejledningen er endvidere vedlagt følgende bilag:

  • Bilag 1 vedr. opgørelse af helårspersoner i forbindelse med opgørelsen af kommunernes rådighedsbeløb under de to driftslofter for hhv. dagpenge- og sygedagpengemodtagere for 1. halvår 2019.
  • Bilag 2A vedr. kontering i forbindelse med opgørelsen af kommunernes rådighedsbeløb for mentorudgifter og driftsudgifter ved aktivering i vejledning og opkvalificering af hhv. dagpenge- og sygedagpengemodtagere for 1. halvår 2019.
  • Bilag 2B vedr. kontering i forbindelse med opgørelsen af kommunernes rådighedsbeløb på integrationsområdet under rådighedsloftet.
  • Bilag 3 vedr. paradigme for tidsregistrering til brug for afgrænsning af udgifter der skal registreres på hovedkonto 5 eller hovedkonto 6.
  • Bilag 4 A, B og C vedr. oversigt over refusionssatser og udgiftstyper pr. målgruppe i § 2, nr. 1-14, i LAB.
  • Bilag 5 vedr. refusionsmuligheder ved mentorstøtte i 1. halvår 2019.

Til toppen

2. Lovgivningen om refusion

De refusionsmæssige bestemmelser vedrørende finansiering af udgifter i relation til kommunerne fremgår af finansieringsbestemmelserne i kapitel 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) samt af regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen (RRB). Se kapitel 2A om integrationsområdet.

Administrationsudgifter er ikke refusionsberettigende

Administrationsudgifter afholdes som udgangspunkt af kommunen selv. Alle driftsudgifter, der udtrykkeligt er undtaget fra refusion i medfør af lovgivning, jf. denne vejlednings kapitel 4, kan aldrig medtages i refusionsopgørelsen. Afgrænsning af, hvilke administrationsudgifter der ikke er refusionsberettigende og derfor ikke skal medtages i kommunernes refusionsopgørelse af driftsudgifter ved aktivering af forsikrede ledige, uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere m.fl. findes i LAB § 117, stk. 1, og i § 4 i RRB. Bestemmelserne beskriver altså, hvilke udgifter der endeligt afholdes af kommunerne. LAB § 117, stk. 1, vedrører alle målgrupper undtagen sygedagpengemodtagere og § 4 i RRB vedrører alle målgrupper.

Refusion af udgifter til mentorstøtte

Reglerne om statens refusion af kommunernes udgifter til mentorfunktion efter kapitel 9 b i LAB, fremgår af finansieringsbestemmelserne i § 118, stk. 1, nr. 4, § 118 a, stk. 2, og § 120, stk. 2:

  • Der ydes 50 pct. refusion inden for rådighedsbeløbet for dagpengemodtagere af kommunernes udgifter for 1. halvår 2019 til mentorstøtte til personer omfattet af § 31 b, stk. 2 (personer, som udskrives fra psykiatrisk indlæggelse), jf. § 118, stk. 1, nr. 4.
  • Der ydes 50 pct. refusion inden for rådighedsbeløbet for sygedagpengemodtagere af kommunernes udgifter for 1. halvår 2019 til mentorstøtte til personer omfattet af § 2, nr. 5 (sygedagpengemodtagere), § 118 a, stk. 2.
  • Der ydes 50 pct. refusion af kommunernes udgifter til mentorstøtte til personer omfattet af § 2, nr. 11 og 14 (personer med ressourceforløbsydelse i ressourceforløb og jobafklaringsforløb), jf. § 120, stk. 2, i LAB.

Hvis kommunen lader en mentor følge en person, der deltager i ressource- eller jobafklaringsforløb, videre i overgangen til beskæftigelse eller uddannelse, kan kommunen fortsat få refusion af udgiften til mentorstøtte, men når mentoraftalen udløber efter senest 6 måneder, vil kommunen ikke kunne modtage yderligere refusion for udgiften, selv om kommunen fortsat kan give tilbud om mentorstøtte efter kapitel 9 b i LAB. Der gælder samme 6 måneders refusionsregel for mentorstøtte for sygedagpengemodtagere i overgangen til beskæftigelse eller uddannelse, men her bortfalder retten til refusion pr. 1. juli 2019.

Bortset fra ovenstående ydes der ikke refusion af kommunernes udgifter til mentorstøtte til personer omfattet af § 2, nr. 1-4, 6-10, 12 og 13 (dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere, der ikke er omfattet af integrationsprogrammet, revalidender inkl. forrevalidender på kontanthjælp, førtidspensionister, modtagere af ledighedsydelse og personer i fleksjob, personer med handicap ansat i løntilskud, unge under 18 år med behov for uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, selvforsørgende og uddannelseshjælpsmodtagere).

Der ydes ikke refusion for mentorudgifter til personer i ordinær beskæftigelse/uddannelse.

Der henvises til afsnit 5.5 om, hvilke udgifter der kan medregnes som udgifter til mentorstøtte på hovedkonto 5, og til bilag 5 for en tabel over refusionsmuligheder ved mentorstøtte i 1. halvår 2019.

Driftsudgifter ved aktivering

Driftsudgifter ved aktivering (afhængig af hvilken målgruppe det vedrører) omfatter driftsudgifter (herunder deltagerbetaling) ved deltagelse i 6 ugers jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a eller tilbud efter kapitel 10, undervisningsmateriale efter §§ 76-77, udgifter ved partnerskabsaftaler efter § 81 a, godtgørelse efter § 83 i LAB og opkvalificering ved ansættelse uden løntilskud efter § 99 i LAB.

Der henvises til især afsnit 5.1-5.4 om, hvilke driftsudgifter der kan registreres på hovedkonto 5. For en udtømmende opgørelse over udgiftstyper med lovhenvisninger samt om refusion ydes inden for eller uden for et rådighedsbeløb henvises til vejledningens bilag 4 A - C.

Refusion af driftsudgifter ved aktivering af dagpenge- og sygedagpengemodtagere i 1. halvår 2019

Reglerne for refusion inden for et rådighedsbeløb fremgår af § 118 og § 118 a i LAB. Driftslofterne (dvs. et beløb pr. person i målgruppen af dagpenge- og sygedagpengemodtagere) fremgår af finansloven for 2019 og bilag 1. Afgrænsning af, hvilke udgifter der er refusionsberettigende under et rådighedsbeløb for 1. halvår 2019, og derfor skal medtages i kommunernes refusionsopgørelse af driftsudgifter ved aktivering i vejledning og opkvalificering, findes i §§ 118 og 118 a i LAB for følgende målgrupper i § 2 i LAB:

  • Forsikrede ledige, herunder deltagere i 6 ugers jobrettet uddannelse for forsikrede ledige, i § 2, nr. 1.
  • Sygedagpengemodtagere i § 2, nr. 5, der er visiteret til visitationsgruppe 2 eller 3, jf. § 12 i sygedagpengeloven.

Der er dog ikke refusion af alle driftsudgifter ved aktivering efter kapitel 10 vedrørende modtagere af sygedagpenge eller dagpenge (hverken inden for eller uden for et rådighedsbeløb).

Hvilke driftsudgifter ved aktivering af dagpengemodtagere ydes der ikke statsrefusion til i 1. halvår 2019?

I forbindelse med beskæftigelsesreformen er det ikke alle driftsudgifter efter kapitel 10, der kan ydes refusion til vedrørende modtagere af dagpenge (hverken inden for eller uden for et rådighedsbeløb). Regelændringen trådte i kraft 1. januar 2015. Det vedrører driftsudgifter ved aktivering af dagpengemodtagere i øvrig vejledning og opkvalificering efter § 32, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 118, stk. 2.

Der er autoriseret en gruppering til disse ikke-refusionsberettigende udgifter i den kommunale kontoplan på hovedkonto 5 i kommunernes budget- og regnskabssystemer (5.68.90.016), som skal anvendes i 1. halvår 2019. Selv om der ikke ydes refusion af kommunernes driftsudgifter ved aktivering, så er disse udgifter budgetgaranterede. Udgifterne på den nævnte autoriserede gruppering er til udgifter, der ellers skulle have været på gruppering 002 på funktion 5.68.90, hvis de havde været refusionsberettigende for dagpengemodtagere (øvrige ikke-refusionsberettigende udgifter som fx udgifter til VLV-test kan således ikke registreres på 5.68.90.016 men skal ske på fx ikke-autoriserede grupperinger).

Hvilke driftsudgifter ved aktivering af sygedagpengemodtagere ydes der ikke statsrefusion til i 1. halvår 2019?

I forbindelse med sygedagpengereformen er det ikke alle driftsudgifter efter kapitel 10, der kan ydes refusion til vedrørende modtagere af sygedagpenge (hverken inden for eller uden for et rådighedsbeløb). Regelændringen trådte i kraft 1. januar 2015. Det vedrører driftsudgifter ved aktivering af sygedagpengemodtagere i visitationsgruppe 1, dvs. sager hvori en dato for forventet fuld raskmelding ligger inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag.

Der forventes ikke afholdelse af udgifter hertil (i væsentligt omfang), hvorfor der ikke er autoriseret en gruppering hertil på konto 5 i den kommunale kontoplan i kommunernes budget- og regnskabssystemer. Bemærk at der kan anvendes en uautoriseret gruppering på konto 5 til eventuelle ikke-refusionsberettigende udgifter. Disse udgifter er ikke budgetgaranterede.

Refusion af driftsudgifter ved aktivering af øvrige målgrupper

For øvrige driftsudgifter ved aktivering, der er refusionsberettigende og derfor skal medtages i kommunernes refusionsopgørelse af driftsudgifter ved aktivering gælder LAB § 119 for følgende målgrupper i § 2 i LAB:

  • Førtidspensionister i § 2, nr. 6.
  • Unge under 18 år i § 2, nr. 9.
  • Modtagere af ressourceforløbsydelse i ressourceforløb i § 2, nr. 11.
  • Modtagere af ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb i § 2, nr. 14.

Driftsudgifter ved aktivering af øvrige målgrupper, hvor der ikke er refusion

Fra 1. januar 2019 er der ikke refusion af driftsudgifter ved aktivering i vejledning og opkvalificering af følgende målgrupper i § 2 i LAB:

  • Kontanthjælpsmodtagere samt selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse, i § 2, nr. 2-3 og 10.
  • Uddannelseshjælpsmodtagere i § 2, nr. 12-13.
  • Integrationsydelsesmodtagere, der ikke er omfattet af integrationsprogrammet, jf. § 2, nr. 2-3 og 12-13.
  • Revalidender (inkl. forrevalidender på kontant- og uddannelseshjælp) i § 2, nr. 4.
  • Personer, som modtager ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv socialpolitik (LAS), i § 2, nr. 7, herunder deltagere i 6 ugers jobrettet uddannelse for personer visiteret til fleksjob efter § 73 b i LAB.

Refusionshjemtagelse af udgifter, hvor der ikke er gældende refusionsbestemmelse i 2019, men var det, da aktiviteten blev afholdt

Da kommunerne i regnskabet for 2019 vil kunne få forholdsvist mange udgifter, hvor der ikke er gældende refusionsbestemmelser, men hvor udgiften vedrører refusionsberettigende aktivitet/tilbud, som er foregået i 2018 eller tidligere, beskrives her kort de overordnede principper for refusionshjemtagelsen af forskellige typer udgifter:

  • Afløbsudgifter, hvor der ikke er gældende refusionsbestemmelser i 2019 fx udgifter til mentorstøtte eller driftsudgifter ved aktivering af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, og som der ikke er hjemtaget refusion for i 2018 eller tidligere, men som i året for aktiviteten/tilbuddet var refusionsberettigende: refusion hjemtages på relevante afløbsgrupperinger (se bilag 2 A for refusion under tidligere års rådighedsbeløb der skal lægges til grund for beregningen af refusion og se i vejledningen for det år, hvor aktiviteten/tilbuddet foregik med hensyn til, om udgiften var refusionsberettigende).
  • Afløbsudgifter, hvor der er refusionsbestemmelser i 1. halvår 2019 fx driftsudgifter ved aktivering af dagpenge- og sygedagpengemodtagere, og som der ikke er hjemtaget refusion for i 2018 eller tidligere, men som i året for aktiviteten/tilbuddet var refusionsberettigende: refusion hjemtages på relevante grupperinger (se bilag 2 A for refusion under rådighedsbeløb i denne vejledning).
  • Afløbsudgifter i 2019 til ophørte ordninger som fx driftsudgifter ved aktivering af personer på midlertidige arbejdsmarkedsydelse, og som der ikke er hjemtaget refusion for i 2018 eller tidligere, men som i året for aktiviteten/tilbuddet var refusionsberettigende: refusion hjemtages på relevante afløbsgrupperinger for ordningen.
  • Afløbsudgifter, hvor der er refusionsbestemmelser i 2019 fx driftsudgifter ved aktivering af personer, der deltager i ressourceforløb, og som der ikke er hjemtaget refusion for i 2018 eller tidligere, men som i året for aktiviteten/tilbuddet var refusionsberettigende: refusion hjemtages på relevante grupperinger for ordningen.

Refusion af udgifter til hjælpemidler, befordring og løntilskud

Ovenfor er gennemgået lovgrundlaget for refusion af mentorudgifter og driftsudgifter ved aktivering i vejledning og opkvalificering for alle målgrupper. Hertil kommer refusion af følgende øvrige udgifter for alle målgrupper:

  • Udgifter til hjælpemidler (omfatter ikke undervisningsmateriale), jf. § 120, stk. 1, nr.1, i LAB.
  • Udgifter til befordring til de målgrupper, der kan få det, jf. § 120, stk. 1, nr. 2 (ved dagpengemodtagere er der tale om, at kommunen medfinansierer udgifterne til befordring efter § 82, stk. 1, i henhold til § 109 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats).

Refusionsberettigende udgifter til løntilskud er ikke medtaget i vejledningen; der henvises til bekendtgørelse nr. 1479 af 11. december 2018 om finansiering af visse offentlige ydelser, der udbetales af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne. Der medtages heller ikke yderligere her i vejledningen om løntilskud til førtidspensionister (målgruppe 6 i § 2 i LAB), end at der er 50 pct. refusion af kommunernes udgifter i henhold til § 121 i LAB.

2 A. Integrationsområdet

De refusionsmæssige bestemmelser vedrørende finansiering af driftsudgifter på integrationsområdet i relation til kommunerne fremgår af finansieringsbestemmelserne i lovbekendtgørelse om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) kapitel 9 samt i lov om integrationsgrunduddannelse (igu) § 10.

Driftsudgifter, der er refusionsberettigende

Ifølge kapitel 9 i integrationsloven refunderer staten en vis andel af kommunernes udgifter til integrationsprogrammer, der bl.a. omfatter danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud samt aktive tilbud i introduktionsforløbet.

Integrationsprogrammet

Driftsudgifterne til integrationsprogrammet er refusionsberettigede under et rådighedsloft, jf. § 45, stk. 4, i integrationsloven. Kommunen kan få refunderet 50 pct. af udgifterne til danskuddannelse, vejledning og opkvalificering samt virksomhedspraktik i integrationsprogrammer inden for rådighedsloftet, der opgøres som en sats gange antallet af integrationsprogramborgere i kommunen, der deltager i tilbud efter kapitel 4 i integrationsloven. Antallet af udlændinge i kommunen opgøres som helårspersoner.

Omfattet af integrationsprogrammet er flygtninge og familiesammenførte, jf. § 2, stk. 2 og 3, i integrationsloven. I driftsudgifterne til integrationsprogrammet indgår udgifter til følgende aktiviteter, jf. integrationsloven:

  • Danskuddannelse, jf. § 21
  • Beskæftigelsesrettede tilbud, herunder vejledning og opkvalificering og virksomhedspraktik, jf. §§ 23 a og 23 b.
  • Støtte til mentor, jf. § 23 d.

Ovenstående udgifter til integrationsprogrammet skal medtages i kommunernes refusionsopgørelse af driftsudgifter inden for rådighedsloftet, jf. bilag 2B for opgørelse af rådighedsloft på integrationsområdet.

Udgifter til løntilskud i integrationsprogrammet efter integrationslovens § 23 c er med lov nr. 300 af 22. marts 2016 omfattet af refusionsomlægningen, jf. lov nr. 994 af 30. august 2015 om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne m.v. Det indebærer, at kommunerne får 80 pct. refusion af udgifter de første 4 uger, 40 pct. refusion frem til og med uge 26 og 30 pct. refusion frem til og med uge 52. Herefter refunderes kommunerne 20 pct. af udgifterne. Udgifterne indgår herefter ikke under kommunernes rådighedsloft.

Danskuddannelse kan som led i integrationsprogrammet have en varighed på op til 5 år, efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen, jf. § 16 i integrationsloven. Udgifterne til danskuddannelse i de 5 år er refusionsberettigede og omfattet af et rådighedsloft, jf. integrationsloven kapitel 9.

Introduktionsforløbet

Driftsudgifterne til aktive beskæftigelsesrettede tilbud i introduktionsforløbet er refusionsberettigende. Fra 2018 gælder der ikke et rådighedsloft for udgifterne. Omfattet af introduktionsforløbet er indvandrere (udenlandske arbejdstagere, medfølgende ægtefæller, internationale studerende og au pairs mv.), jf. § 2, stk. 4, i integrationsloven.

I driftsudgifter, der er omfattet af refusion indgår alene følgende aktiviteter:

  • Beskæftigelsesrettede tilbud, herunder vejledning og opkvalificering og virksomhedspraktik, hvis indvandreren er berettiget til og ønsker at modtage sådanne, jf. § 24 f i integrationsloven.
  • Etablering af en vejlederfunktion i en virksomhed, jf. § 24 g i integrationsloven.

Det bemærkes, at der fra og med 2018 ikke er refusion på udgifter til danskuddannelse for målgruppen. Det bemærkes, at kursister der ikke er omfattet af integrationsprogrammet og modtager ydelse, henvises efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. særskilt afsnit herom.

Resultattilskud

Staten yder resultattilskud, jf. § 45, stk. 8, i integrationsloven til den kommunalbestyrelse, der er eller ved introduktionsprogrammets udløb, jf. integrationsloven § 16, stk. 6, har været ansvarlig for integrationsindsatsen i følgende situationer:

  • Hvis en udlænding inden for de 3 første år af introduktionsprogrammet kommer i ordinær beskæftigelse og fortsætter i ordinær beskæftigelse i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder og beskæftigelsen har en varighed på mindst 20 timer om ugen.
  • Hvis en udlænding inden for det 4. eller 5. år af introduktionsprogrammet kommer i ordinær beskæftigelse og fortsætter i ordinær beskæftigelse i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder og beskæftigelsen har en varighed på mindst 20 timer om ugen. Dog ikke for udlændinge som blev omfattet af integrationsprogrammet før 1. juli 2013.
  • Hvis en udlænding inden for de 3 første år af introduktionsprogrammet påbegynder en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse og fortsætter uddannelsesforløbet i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder og under studieforløbet kan modtage SU, elevløn el. lign, der sikrer udlændingen et forsørgelsesgrundlag.
  • Hvis en udlænding inden for det 4. eller 5. år af introduktionsprogrammet påbegynder en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse og fortsætter uddannelsesforløbet i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder og under studieforløbet kan modtage SU, elevløn el. lign, der sikrer udlændingen et forsørgelsesgrundlag. Dog ikke for udlændinge som blev omfattet af integrationsprogrammet før 1. juli 2013.
  • Hvis en udlænding inden for det 5 årige integrationsprogram, jf. § 16, stk. 6, indstiller sig til prøve i dansk og senest ved første prøvetermin herefter består prøven.
  • Hvis en udlænding, der efter integrationsprogrammets udløb får forlænget uddannelsesretten efter § 2, stk. 5, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og indstiller sig til prøve i dansk inden uddannelsestilbuddets ophør, dog senest 1 år efter integrationsprogrammets udløb, og senest ved første prøvetermin herefter består prøven, jf. integrationslovens § 45, stk. 8, nr. 3 og 4.

Det er en betingelse for udbetaling af resultattilskuddene, at den beståede prøve i dansk er på det niveau, der er fastsat som mål i integrationskontrakten.

Refusion af godtgørelse under skoleundervisning samt befordring ifm. IGU

I perioder af integrationsuddannelsesforløb, hvor en udlænding deltager i den aftalte skoleundervisning, modtager udlændingen en godtgørelse. Ansøgning om godtgørelse indgives af udlændingen til dennes bopælskommune og skal indeholde fornøden dokumentation for deltagelse i skoleundervisningen. Kommunen udbetaler godtgørelsen månedsvis bagud.

Kommunen yder endvidere godtgørelse for befordring til udlændinge, der deltager i skoleundervisning som led i en integrationsgrunduddannelse. Godtgørelsen ydes for befordring mellem bopæl og uddannelsessted. Såfremt udlændingen som led i integrationsgrunduddannelsen har behov for befordring direkte mellem praktiksted og uddannelsessted, ydes godtgørelse for befordring mellem praktiksted og uddannelsessted.

Godtgørelsen til skoleundervisning og befordring er omfattet af 100 pct. statslig refusion, og udgifterne indgår ikke under det kommunale rådighedsloft. De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1623 af 15. december 2016 om IGU, hvortil der henvises.

Driftsudgifter, der ikke er refusionsberettigende

Kommunerne skal selv afholde alle udgifter til rådgivning, tilsyn og administration mv., jf. § 4 i regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen (RRB). Dette gælder også på integrationsområdet.

Eksempelvis er udgifter til følgende ikke refusionsberettigende:

  • Vejledning. Det vil sige den vejledning, der hører under kommunernes lovmæssige vejledningsforpligtigelse og vejledning, der finder sted i forbindelse med sagsbehandling.
  • Sagsbehandling. Det vil sige den sagsbehandling, som kommunerne er forpligtet til at udføre i henhold til lovgivningen, herunder blandt andet integrationsloven. Dette betyder, at sagsbehandlingsudgifter til f. eks. journalisering, til udarbejdelse af integrationskontrakter og til opfølgning på integrationskontrakten ikke er refusionsberettigende.
  • Lægeerklæringer. Udgifter til indhentning af lægelige oplysninger er ikke refusionsberettigende.
  • Kompetenceudvikling af medarbejdere.
  • Administrative omkostninger i forbindelse med administration af et projekt. Det kan fx være udgifter til løn- og personaleadministration.
  • Regnskabsføring.
  • Revision.

Til toppen

3. Generelle principper for fordeling af udgifter på hovedkonto 5 og 6

Kapitlet har tidligere haft fokus på refusionsberettigende mentor- og driftsudgifter ved aktivering versus ikke-refusionsberettigende administrationsudgifter. Da mentor- og driftsudgifter ved aktivering fortsat skal registreres på hovedkonto 5, selv om det ikke er refusionsberettigende udgifter, vendes fokus til sondringen mellem mentor- og driftsudgifter ved aktivering, der skal registreres på hovedkonto 5 (med eller uden refusion) og administrationsudgifter m.v., der skal registreres på hovedkonto 6.

Det skal bemærkes, at når der i denne vejledning omtales hovedkonto 6, betyder det alle steder hovedkonto 6 eller en anden relevant hovedkonto uden for hovedkonto 5, fx hovedkonto 0, jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets budget- og regnskabssystem for kommuner.

Det skal bemærkes, at når der i denne vejledning omtales udgifter, der ikke kan registreres på hovedkonto 5, omfatter det ikke enkelte konkret nævnte undtagelser som driftsudgifter ved aktivering af sygedagpengemodtagere, der er visiteret til kategori 1, jf. § 12 i sygedagpengeloven, og udgifter til VLV-testen, som må registreres på uautoriserede grupperinger på hovedkonto 5 men ikke på autoriserede grupperinger på hovedkonto 5. Sådanne udgifter skal ikke omfattes af servicerammen, men er heller ikke omfattet af budgetgarantien.

I forlængelse af denne fordeling skal udgifterne, der registreres på hovedkonto 5, fordeles på refusions- og ikke-refusionsberettigende udgifter, jf. kapitlerne 2 og 7 om, hvorvidt udgifterne er refusionsberettigende eller ej.

Driftsudgifter til tilbud til ledige og andre målgrupper for beskæftigelsesindsatsen skal kunne dokumenteres, hvad enten de skal registreres på hovedkonto 6 eller 5 (og er refusionsberettigende eller ej).

3.1 Hvordan opgøres udgifter på hovedkonto 6 og 5 (med eller uden refusion) i et projekt?

Administrationsudgifter, der afholdes i forbindelse med et tilbud eller et projekt, fx afholdelse af jobsamtaler, skal kunne udskilles fra de udgifter, der skal registreres på hovedkonto 5, og dermed dokumenteres. Dette kan ske på to måder, enten ved at opgøre omkostningerne som en standardpris eller på baggrund af en konkret tidsregistrering.

Opgørelse af mentor- og driftsudgifter ved aktivering via en standardpris

1) På baggrund af en konkret opgørelse af fx antal jobsamtaler og en på forhånd fastlagt enhedspris for denne opgavetype beregnes et nettobeløb, som skal trækkes fra de samlede udgifter forud for refusionsanmeldelse. Dvs. antal jobsamtaler * enhedspris = ikke-refusionsberettigende administrationsudgift. Opgørelsen efter metode 1) skal ske ved at anvende én af følgende opgørelsesmetoder:

a) allerede etablerede og anerkendte standarder som fx enhedsomkostninger i forbindelse med beregning af administrationsomkostninger i forbindelse med DUT-sager,

b) realistiske gennemsnitsbetragtninger om aktivitetens varighed, eller

c) viden om ressourcetræk i forbindelse med bestemte opgavetyper fra tilgængelige og repræsentative tidsstudier.

Det gælder dog, at kommunens valg af metode skal være velbegrundet og skriftlig og kunne fremlægges for de kommunale revisorer ved en gennemgang af kommunernes registrering og administration af området. Det anbefales, at standarden tages op til genovervejelse og fornyet begrundelse hvert andet eller tredje år.

Som eksempel kan der vedrørende metode 1a tages udgangspunkt i, at en jobsamtale har en varighed på mellem ½ og 1 time, og en antagelse om, at prisen for en kommunal sagsbehandlertime er 382 kr. (den aftalte DUT-standard, 2019 pl, dvs. i 2019-pris og lønniveau) svarende til en ikke-refusionsberettigende administrationsudgift på mellem 191 og 382 kr. pr. jobsamtale.

Kommunen skal begrunde den konkrete fastsættelse af den gennemsnitlige varighed, fx på baggrund af samtale-hyppighed, målgruppe, arbejdsmarkedsparathed og antal førstegangssamtaler (typisk længere) i forhold til et antal opfølgende samtaler.

Nedenfor i kapitel 4 er der givet eksempler på beregninger efter metode 1a.

Opgørelse af mentor- og driftsudgifter ved aktivering via en konkret tidsregistrering

2) En anden mulighed er, at kommunen foretager en konkret tidsregistrering i forbindelse med varetagelsen af de ikke-refusionsberettigende administrationsaktiviteter i projektet. Også her gælder, at den kommunale revision skal påse, at den anvendte metode er retvisende. I bilag 3 er der et eksempel på et paradigme for en tidsregistrering i et tilbud/projekt.

3.2 Hvilke udgiftsarter refunderes?

Det er kun nettodriftsudgifterne ved mentorstøtte og aktivering i vejledning og opkvalificering, der kan refunderes, dvs. kommunens driftsudgifter efter fradrag af eventuelle driftsindtægter, men før fradrag af statsrefusion.

Driftsindtægterne omfatter fx tilskud efter andre ministeriers lovgivning, tilskud fra EU, tilskud fra puljer og fonde, indtægter fra salg af produktion og indtægter fra serviceordninger.

3.3 Fordelingsnøgler

Kommunerne har mulighed for – efter aftale med deres revisor og på baggrund af metoderne med standardpris eller tidsregistrering - at fastlægge en eller flere fordelingsnøgler for opgaveporteføljer tilknyttet forskellige stillingsbetegnelser som fx en jobformidler, en virksomhedskonsulent, en sagsbehandler der afholder jobsamtaler med de ledige osv.

Forudsætningen er, at stillingsbetegnelserne er forholdsvist godt beskrevet med sammensætning af opgaver, så der meningsfuldt kan fastsættes en fordelingsnøgle. Der kan særligt fastlægges en fordelingsnøgle for medarbejdere i specifikke indsatser, projekter m.v. som fx jobformidlere. Der skal bemærkes, at det er opgavens karakter og ikke stillingsbetegnelsen, der lægges til grund ved fordelingen ud fra standardpris eller tidsregistrering.

Se eventuelt afsnit 4.11 og 4.12 for eksempler på forskellige opgavetyper.

Til toppen

4. Hvilke aktiviteter og udgifter skal registreres på hovedkonto 5 eller 6, jf. § 117 i LAB?

LAB § 117, stk. 1, oplister aktiviteter, som kommunerne endeligt afholder udgifterne til, og som der altså ikke ydes statsrefusion til. I LAB § 117, stk. 1, står følgende:

»Kommunen afholder endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling og det individuelle kontaktforløb, til udarbejdelse af "Min Plan" og rehabiliteringsplaner og til administration i øvrigt m.v. Kommunen afholder desuden endeligt udgifterne til godtgørelse efter § 75 c, til særlige aktiviteter efter § 7 og til lægeerklæringer.«

I det følgende redegøres for, hvilke konsekvenser det har for fordelingen på hovedkonto 5 og 6, hvis en række af de i LAB § 117, stk. 1, nævnte opgaver udføres i særligt tilrettelagte projekter (tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering efter LAB § 32, stk. 1, nr. 2).

4.1. Vejledning

Udgifter til vejledning i LAB § 117, stk. 1, omfatter jobcentrets pligt til efter LAB kapitel 4 generelt at give arbejds- og uddannelsessøgende information og vejledning om beskæftigelse og uddannelse.

Udgifter til denne generelle vejledning efter LAB kapitel 4 er ikke-refusionsberettigende administrationsudgifter, og det gælder også for generel vejledning, der udføres i et særligt tilrettelagt projekt (i det følgende betegnet som projekt).

Indgår det i et projekt, at deltagerne modtager individuel vejledning som led i, at de pågældende hurtigst muligt skal ud på arbejdsmarkedet eller i ordinær uddannelse, er udgiften til denne vejledning en integreret del af indsatsen og kan derfor registreres på hovedkonto 5.

Afgørende for, om samtaleaktiviteter er aktivitet, hvortil udgifterne skal registreres på hovedkonto 5, er, at de skal være (en del af) et aktivt tilbud (=projekt) efter kapitel 10 i LAB. »Nulstillende« jobsamtaler er ikke-refusionsberettigende administrationsaktivitet, jf. afsnit 4.2.

Tilbud kan efter LAB gives som:

  • Virksomhedspraktik og nytteindsats
  • Ansættelse med løntilskud
  • Vejledning og opkvalificering, der bl.a. kan bestå af særligt tilrettelagte projekter
  • Mentorstøtte.

Et forløb, der alene består af en række samtaler, udgør ikke et aktivt tilbud, og udgifterne hertil kan derfor ikke registreres på hovedkonto 5. Vedrørende udgifter til andre aktører henvises også til kapitel 6.

4.2 Det individuelle kontaktforløb (jobsamtaler, visitation mv.)

Dagpenge- samt uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, personer i revalidering eller forrevalidering samt førtidspensionister, modtagere af ressourceforløbsydelse i ressourceforløb og modtagere af ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb er omfattet af det individuelle kontaktforløb i LAB kapitel 7. Personer, der er visiteret til fleksjob, og som modtager ledighedsydelse, er omfattet af det individuelle kontaktforløb i LAB § 73 a.

I kontaktforløbet afholdes individuelle jobsamtaler med fokus på konkrete job og jobsøgning. Under jobsamtalen tilrettelægges kontaktforløbet, og indholdet i beskæftigelsesindsatsen fastlægges, ligesom der følges op på indgåede aftaler. For uddannelseshjælpsmodtagere er formålet at sikre uddannelsesfokus og fremdrift i forhold til arbejdet med uddannelsespålæg. Der er fastsat regler om, hvornår den første samtale og de følgende samtaler i kontaktforløbet senest skal holdes. Kontaktforløbet gennemføres i hele perioden, hvor borgeren får udbetalt offentlig forsørgelse.

Senest en uge efter at en borger har henvendt sig om kontanthjælp eller uddannelseshjælp, skal jobcentret gennemføre en visitation af borgeren. For kontanthjælpsmodtagere, der har en kompetencegivende uddannelse, skal det ved visitationen vurderes, om personen er jobparat eller aktivitetsparat. For uddannelseshjælpsmodtagere skal kommunen vurdere, om den unge er åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat.

Samtaler med førtidspensionister har til formål at afklare, hvilke muligheder personen har for at vende tilbage i ordinær eller støttet beskæftigelse.

For modtagere af ressourceforløbsydelse (ressourceforløb og jobafklaringsforløb) afholdes individuelle samtaler med henblik på at følge op på personens deltagelse i tilbud eller andre indsatser efter rehabiliteringsplanen.

For personer, der er visiteret til fleksjob, og som modtager ledighedsydelse, afholdes kontaktforløbet som individuelle jobsamtaler. Kontaktforløbet skal tilrettelægges og gennemføres med henblik på, at personen hurtigst muligt kommer i fleksjob.

Det fremgår af LAB § 117, stk. 1, at kommunen endeligt afholder udgifter til det individuelle kontaktforløb, dvs. jobsamtaler mv.

Det indebærer, at udgifter til afholdelse af jobsamtaler, visitationssamtaler, uddannelsespålæg mv. ikke kan registreres på hovedkonto 5.

Øvrige udgifter i tilknytning til forberedelse af samtaler og opfølgning efter en samtale kan heller ikke registreres på hovedkonto 5.

Når en ledig er i tilbud, kan jobsamtalerne afholdes på anden måde end ved personligt fremmøde. I det omfang dette sker ved, at borgeren udfylder et skriftligt materiale, som borgeren får hjælp til at udfylde i tilbuddet, er dette en del af tilbuddet, og udgifterne hertil kan registreres på hovedkonto 5.

Når en samtale afholdes i et projekt og registreres som en jobsamtale, vil udgiften til samtalen være ikke-refusionsberettigende administrationsudgifter.

Når jobsamtalen afholdes og registreres som led i et projekt, skal kommunen finde en metode til at udskille de ikke-refusionsberettigende administrationsudgifter til afholdelse af jobsamtaler. Følgende metoder kan anvendes:

Som eksempel kan der vedrørende metode 1a (se ovenfor i afsnit 3.1) tages udgangspunkt i, at en jobsamtale har en varighed på mellem ½ og 1 time, og en antagelse om, at prisen for en kommunal sagsbehandlertime er 382 kr. (2019 pl) svarende til en ikke-refusionsberettiget administrationsudgift på mellem 191 og 382 kr. pr. jobsamtale. Kommunen skal begrunde den konkrete fastsættelse af den gennemsnitlige varighed, fx på baggrund af samtale-hyppighed, målgruppe, arbejdsmarkedsparathed og antal førstegangssamtaler (typisk længere) i forhold til antal efterfølgende samtaler.

4.3 CV-samtaler

Det fremgår af LAB § 117, stk. 1, at kommunen endeligt afholder udgifter til administration i øvrigt mv. I det omfang jobcentret yder bistand i forbindelse med indlæggelse af CV, jf. § 13, stk. 4, i LAB, er aktiviteten omfattet af begrebet »administration« i øvrigt.

Jobcentret holder CV-samtaler med personer, der er visiteret til fleksjob, jf. § 73 e, i LAB. Denne aktivitet er også omfattet af begrebet »administration« i øvrigt. Udgifter til afholdelse af CV-samtaler kan ikke registreres på hovedkonto 5. Øvrige udgifter i tilknytning til forberedelse af samtaler og opfølgning efter en samtale kan heller ikke registreres på hovedkonto 5.

Når en samtale afholdes i et projekt, vil udgiften til samtalen ikke kunne registreres på hovedkonto 5, hvis kommunen registrerer samtalen som en CV-samtale.

Som eksempel kan der vedrørende metode 1a (se ovenfor i afsnit 3.1) tages udgangspunkt i, at en CV-samtale har en varighed på mellem ½ og 1 time, og en antagelse om, at prisen for en kommunal sagsbehandlertime er 382 kr. (2019 pl) svarende til en ikke-refusionsberettigende administrationsudgift på mellem 191 og 382 kr. pr. jobsamtale. Kommunen skal begrunde den konkrete fastsættelse af den gennemsnitlige varighed, fx på baggrund af den/de lediges forudsætninger, eller hvorvidt der er tale om oprettelse eller ajourføring af eksisterende CV.

4.4 Udarbejdelse af Min Plan

Reglerne om udarbejdelse af Min Plan gælder for alle målgrupper i LAB, der kan få en indsats, og står i LAB kapitel 9. Min Plan, som er på Jobnet, beskriver, hvordan mulighederne for varig beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked kan forbedres eller personens uddannelsesmål.

For dagpengemodtagere, job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, samt revalidender, skal Min Plan beskrive personens beskæftigelsesmål, der så vidt muligt skal være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. Eksempelvis vil jobparate kontanthjælpsmodtagere have en relativt enkel plan, der består af få elementer, fx jobmål, jobsøgning og beskæftigelsesrettede aktiviteter. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere vil have en mere omfattende plan med fx delmål, beskrivelser af vejen til målet mv. På sigt vil den ud over beskæftigelsesindsatsen også indeholde en oversigt over sociale og sundhedsmæssige indsatser.

For øvrige målgrupper skal Min Plan beskrive personens beskæftigelsesmål eller uddannelsesmål ud fra en vurdering af hvilken helhedsorienteret og tværgående indsats, den enkelte borger har brug for.

Min Plan (uddannelsespålægget) for uddannelseshjælpsmodtagere indeholder et uddannelsesmål, uddannelsesrettede aktiviteter m.v.

For personer, der skal have en rehabiliteringsplan, fremstår indsatsdelen af rehabiliteringsplanen som en del af Min Plan på Jobnet. De øvrige dele af rehabiliteringsplanen kan tilgås fra Min Plan på Jobnet.

For sygedagpengemodtagere, som skal have en aftale om opfølgningsindsatsen, fremgår aftalen om beskæftigelsesmål og beskæftigelsesindsats, der følger af sygedagpengeloven, som en del af Min Plan på Jobnet.

For unge modtagere af uddannelseshjælp og, dagpengemodtagere, der skal have et uddannelsespålæg, fremgår deres uddannelsespålæg som en del af Min Plan på Jobnet.

Det fremgår af LAB § 117, stk. 1, at kommunen endeligt afholder udgifter til udarbejdelse af Min Plan.

Det indebærer, at udgifter til udarbejdelse af Min Plan ikke kan registreres på hovedkonto 5Hvis hele eller en del af Min Plan er udarbejdet i et projekt og efterfølgende godkendt på jobcentret, kan udgifterne til udarbejdelse af Min Plan ikke registreres på hovedkonto 5.

Som eksempel kan der vedrørende metode 1a (se ovenfor i afsnit 3.1) tages udgangspunkt i, at en jobplan tager mellem 1 og 1½ time at udarbejde, og en antagelse om, at prisen for en kommunal sagsbehandlertime er 382 kr. (2019 pl) svarende til en ikke-refusionsberettigende administrationsudgift på mellem 382 kr. – 573 kr. pr. jobplan. Kommunen skal begrunde den konkrete fastsættelse af den gennemsnitlige varighed, fx på baggrund af den/de lediges forudsætninger og arbejdsmarkedsparathed (er der fx tale om, at der er et oplagt beskæftigelsesmål, eller om der skal en større indsats til for at fastlægge beskæftigelsesmålet), antal revurderinger etc.

Det samme gør sig gældende, hvis der udarbejdes en helhedsorienteret plan i stedet for Min Plan.

4.5 Udarbejdelse af rehabiliteringsplaner

Reglerne om udarbejdelse af rehabiliteringsplaner gælder, når en sag skal forelægges rehabiliteringsteamet, nemlig sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension, sager om jobafklaringsforløb samt sygedagpengesager, der er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge.

Rehabiliteringsplanen indeholder en forberedende del, der udarbejdes for alle, der skal have deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet, og en indsatsplan, der udarbejdes for personer, der visiteres til ressourceforløb, eller personer, der får et jobafklaringsforløb eller en tværfaglig indsats som følge af, at en sygedagpengesag er visiteret til kategori 3.

Reglerne om rehabiliteringsteams står i kapitel 2 i lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og reglerne om rehabiliteringsplaner står i LAB § 30 a samt i bekendtgørelse nr. 996 af 29. juni 2016 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension mv.

Det fremgår af LAB § 117, stk. 1, at kommunen endeligt afholder udgifter til udarbejdelse af rehabiliteringsplaner.

Det indebærer, at udgifter til udarbejdelse af rehabiliteringsplaner ikke kan registreres på hovedkonto 5.

Det samme gør sig gældende, hvis der udarbejdes en helhedsorienteret plan i stedet for rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Der er pt. ikke offentliggjorte opgørelser af tidsforbruget anvendt til udarbejdelse af rehabiliteringsplaner.

4.6 Virksomhedspraktik og nytteindsats

Tilbud om nytteindsats gives med det formål, at den enkelte ledige skal arbejde for sin ydelse. Nytteindsats består overordnet af udførelse af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere.

Åbenlyst uddannelsesparate unge, som får uddannelseshjælp, skal i videst mulige omfang forsørge sig selv, indtil de skal påbegynde uddannelse. Hvis de ikke selv finder et job i denne periode, skal de senest efter en måned have en indsats, fx nytteindsats, indtil de overgår til ordinær uddannelse, jobparate kontanthjælpsmodtagere skal senest efter 3 måneder arbejde for kontanthjælpen, fx i virksomhedspraktik og nytteindsats, og endelig kan aktivitetsparate - på uddannelseshjælp eller på kontanthjælp – komme i nytteindsats efter en konkret vurdering. Dagpengemodtagere kan få tilbud om nytteindsats som rådighedsafprøvende tilbud, hvis jobcentret vurderer, at der er tvivl om, hvorvidt personen har den fornødne vilje til at medvirke aktivt i indsatsen. Tilbuddet gives med henblik på at afprøve personens vilje til medvirken i og rådighed for den aktive indsats.

Modtagere af dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse, revalidender, førtidspensionister, personer på jobafklaringsforløb og ressourceforløb kan få tilbud om virksomhedspraktik. Uddannelseshjælpsmodtagere kan få tilbud om virksomhedspraktik som led i en uddannelsesrettet indsats.

Udgifter i tilknytning til koordinering af og etablering af virksomhedspraktik og nytteindsats efter kapitel 11 er ikke refusionsberettigende, og der kan ikke registreres driftsomkostninger på hovedkonto 5 i forbindelse med virksomhedspraktik og nytteindsats. Hvis der er udgifter til løn til en arbejdsleder i forbindelse med nytteindsatsen, skal lønnen enten registreres på hovedkonto 6 (eller på en anden relevant hovedkonto uden for hovedkonto 5). Hvis medarbejderen primært er tilknyttet en enhed i kommunen, der eksempelvis tager sig af vedligehold af naturområder og så samtidig fungerer som arbejdsleder for dem, der kommer ud i nytteindsats i enheden, skal lønnen registreres på de relevante konti under hovedkonto 0. Hvis medarbejderen derimod primært er tilknyttet jobcentret til varetagelse af nytteindsatsen, skal lønnen registreres på hovedkonto 6 (6.45.53. Jobcentre).

4.7 Opfølgningssamtaler og opfølgningsindsatsen efter sygedagpengeloven

Kommunen skal efter sygedagpengelovens § 8 tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes behov og forudsætninger. Indsatsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret, og kommunen skal koordinere den kommunale indsats med indsatsen fra andre, herunder arbejdsgivere, læger og a-kasser. Kommunen skal efter kapitel 6 i sygedagpengeloven som led i opfølgningsforløbet indhente oplysningsskema og lægeattest, visitere til en af 3 kategorier, holde samtaler og iværksætte en relevant indsats, udarbejde aftale eller rehabiliteringsplanens indsatsdel. Sygemeldte visiteret til kategori 3 får deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet og får udarbejdet rehabiliteringsplanens forberedende del til brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen.

Udgifter til afholdelse af opfølgningssamtaler efter sygedagpengelovens § 13 b kan ikke registreres på hovedkonto 5. Øvrige udgifter i tilknytning til forberedelse af samtaler og opfølgning efter en samtale kan heller ikke registreres på hovedkonto 5.

Når en opfølgningssamtale afholdes i et projekt, og den registreres som en opfølgningssamtale, vil udgiften til samtalen ikke kunne registreres på hovedkonto 5.

Afholdes og registreres en opfølgningssamtale som led i et projekt skal kommunen finde en metode til at udskille de ikke-refusionsberettigende administrationsudgifter til afholdelse af opfølgningssamtaler.

Som eksempel kan der vedrørende metode 1a (se ovenfor i afsnit 3.1) tages udgangspunkt i, at en opfølgningssamtale, har en varighed på mellem ¼ og ½ time, og en antagelse om, at prisen for en kommunal sagsbehandlertime er 382 kr. (2019 pl) svarende til en ikke-refusionsberettigende administrationsudgift på mellem 95,50 kr. – 191 kr. pr. samtale. Kommunen skal begrunde den konkrete fastsættelse af den gennemsnitlige varighed, fx på baggrund af sagskategori (kategori 1-, 2- eller 3-sager), den/de sygemeldtes situation eller forudsætninger, telefonisk eller personligt fremmøde etc.

4.8 Udarbejdelse af aftale (kategori 2) eller rehabiliteringsplanens indsatsdel (kategori 3)

Kommunen skal efter sygedagpengelovens § 13 c, stk. 2, ved første opfølgning indgå en aftale med den sygemeldte, der er visiteret til kategori 2, om beskæftigelsesmål og beskæftigelsesindsats. Aftalen justeres løbende.

Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler skal efter sygedagpengelovens § 13 d, stk. 5, udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel for sygemeldte, der er visiteret til kategori 3.

Der kan ikke registreres udgifterne til udarbejdelse af aftalen eller af rehabiliteringsplanens indsatsdel på hovedkonto 5.

Hvis hele eller en del af opfølgningsplanen er udarbejdet i et projekt og efterfølgende godkendes på jobcentret, kan udgifterne til opfølgningsplanen ikke registreres på hovedkonto 5, og kommunen skal derfor finde en metode til at udskille de ikke-refusionsberettigende administrationsudgifter til udarbejdelsen af opfølgningsplanen.

Som eksempel kan der vedrørende metode 1a (se ovenfor i afsnit 3.1) tages udgangspunkt i, at en opfølgningsplan tager mellem 15 og 45 minutter at udarbejde og en antagelse om, at prisen for en kommunal sagsbehandlertime er 382 kr. (2019 pl) svarende til en ikke-refusionsberettigende administrationsudgift på mellem 95,50 kr. – 286,50 kr. pr. opfølgningsplan. Kommunen skal begrunde den konkrete fastsættelse af den gennemsnitlige varighed, fx på baggrund af den/de sygemeldtes tilstand, behov for at iværksætte relevante tilbud eller sagskategori (kategori 1-, 2- eller 3-sager) etc.

Det samme gør sig gældende, hvis der udarbejdes en helhedsorienteret plan i stedet for aftalen efter § 13 c, stk. 2 eller i stedet for rehabiliteringsdelens indsatsdel for sygemeldte, der er visiteret til kategori 3.

4.9 Oplysningsskema og lægeattest til første opfølgning efter sygedagpengeloven

Kommunen skal efter sygedagpengelovens § 11 indhente oplysningsskema og efter § 11 a indhente en lægeattest til brug for den videre opfølgning i sagen.

Udgifter til administration vedrørende oplysningsskemaet og lægeattest kan ikke registreres på hovedkonto 5.

4.10 Administration mv.

Det fremgår af LAB § 117, stk. 1, at kommunen endeligt afholder udgifter til administration i øvrigt mv.

Alle de udgifter, som kommunen bruger på at administrere et projekt, fx i form af udarbejdelse af og kontrol med overholdelse af budgetter samt udarbejdelse af regnskab, er ikke-refusionsberettigende administrationsudgifter.

Men den administration, der sker i et projekt fx af, om deltagerne er mødt, og der herefter foretages indberetning om det manglende fremmøde til jobcentret, er en integreret del af projektet. Det vil sige, at der ikke er tale om administration men om driftsudgifter ved aktivering i vejledning og opkvalificering, der kan registreres på hovedkonto 5.

Administrationsudgifter registreres på hovedkonto 6 på funktion 6.45.53. Bemærk at der fra 2011 IKKE anvendes særlige grupperinger vedrørende administrationsudgifter hos andre aktører (se også afsnit 6.1).

4.11 Udgifter til virksomhedskonsulenter

Udgifter til virksomhedskonsulenter er som udgangspunkt administrationsudgifter, men der kan være kvalificerende omstændigheder som gør, at (dele af) udgifterne i forbindelse med tilbud efter kapitel 10 eller 9 b kan registreres som driftsudgifter ved aktivering eller mentorstøtte.

Stillingsbetegnelsen på medarbejderen er ikke afgørende for registreringen på hovedkonto 5 (mentorudgifter eller driftsudgifter ved aktivering) eller hovedkonto 6 (administrationsudgifter): det er hvilke opgaver de udfører, der bestemmer registreringen. Dele af den virksomhedsrettede indsats varetages også af jobkonsulenter og mentorer; og omvendt.

Myndighedsopgaver, hvor udgifter skal registreres på hovedkonto 6, er eksempelvis:

  • Bevilling af løntilskudspladser, virksomhedspraktik eller nytteindsats.
  • Sagsbehandling i forbindelse med ovennævnte bevilling, herunder sikring af relevante underskrifter fx i forbindelse med rimelighedskrav.
  • Visitering i visitationskategorier, jf. afsnit 4.2.
  • Afholdelse af CV-samtaler, jf. afsnit 4.3.
  • Udarbejdelse af jobplaner, jf. afsnit 4.4.
  • Beslutning om visitation til tilbud.

Opgaver for virksomhedskonsulenter, hvor udgifter kan registreres på hovedkonto 5, har typisk ikke karakter af myndighedsopgaver, men indgår i tilbud om ”øvrig vejledning og opkvalificering” eller mentorstøtte (hvis der er en mentorkontrakt mellem jobcentret og borgeren, hvor virksomhedskonsulenten er mentor for borgeren). Der vil som udgangspunkt være tale om en mere intensiv dialog med borgeren, som typisk vil indebære elementer af rådgivning eller coaching for at understøtte borgeren i at påbegynde/fastholde en virksomhedsrettet indsats. Der kan fx være tale om:

  • Motiverende opsøgende kontakter med virksomheder sammen med borgeren (som i snusepraktikker).
  • Møder og besøg på virksomheder sammen med borgeren som led i afklaring af muligheder for virksomhedsrettede tilbud.
  • Dialog med borgeren i forbindelse med udredning og afklaring af jobmål, cv og progression.
  • Rådgivning med henblik på fastholdelse af borgeren i et virksomhedsrettet tilbud.

I tvivlstilfælde er udgifter til virksomhedskonsulenter administrationsudgifter.

Den klassiske virksomhedskontakt, hvor virksomhedskonsulenter opsøger virksomheder ”uden borgere” medfører uændret administrationsudgifter, der skal på hovedkonto 6. Det kan være virksomhedskontakt med fokus på fx virksomhedernes behov for at finde ledig, kvalificeret arbejdskraft, at sikre at arbejdskraften har efterspurgte kompetencer via uddannelse og opkvalificering samt at håndtere mangel- og paradoksproblemer. Det kan også være virksomhedskontaktens fokus på at finde praktik- og løntilskudspladser.

4.12 Udgifter til jobformidlere

Jobformidleren (som det fx kendes fra projektet ”Flere skal med”) kan varetage flere funktioner samtidig, fx myndighedsansvar samtidig med jobformidleropgaven. I dette afsnit gennemgås mulighederne for at registrere udgifter til jobformidleren via både hovedkonto 5 (udgifter til indsatsen) og hovedkonto 6 (administrationsudgifter under servicerammen). Det er ikke stillingsbetegnelsen på medarbejderen, men de opgaver jobformidleren udfører, som bestemmer registreringen.

Udgifter, der kan registreres på hovedkonto 5

Når jobformidlere udfører opgaver, der ikke har karakter af myndighedsopgaver, kan de registreres på hovedkonto 5, hvis de indgår i tilbud om ”øvrig vejledning og opkvalificering” eller mentorstøtte (hvis der er en mentorkontrakt mellem jobcentret og borgeren, hvor jobformidleren er mentor for borgeren). Det vil typisk være de opgaver, hvor jobformidleren har en intensiv dialog med borgeren om indsatsen, der skal understøtte, at borgeren kommer i ordinære timer eller alternativt virksomhedsforløb mv. og opnår progression og fastholdelse på arbejdspladsen.

Opgaverne kan fx være:

  • Dialog med borgeren om at afklare borgerens egne ressourcer og ønsker til job.
  • Dialog med borgeren om at udarbejde CV.
  • Dialog med borgeren om borgerens egne oplevede barrierer for job.
  • Støtte til at mestre eventuelle barrierer, som borgeren oplever, står i vejen for job fx tale med borgeren om hjælpe til transport, økonomisk rådgivning mv.
  • At motivere og hjælpe borgeren med at opstille relevante jobområder, som borgeren kan prøve kræfter med på arbejdsmarkedet.
  • Når jobformidleren sammen med borgeren opsøger og tager kontakt til relevante arbejdspladser med henblik på at finde det rette jobmatch.
  • Møder og besøg på virksomheder sammen med borgeren i forbindelse med det individuelle match mv.
  • Dialog med borgeren på virksomheden i tilfælde af akut opståede behov
  • Når jobformidleren rådgiver borgeren ude på virksomheden om progression og fastholdelse på virksomheden.

Når jobrådgiveren udfører ovenstående opgaver, kan udgifterne registreres under hovedkonto 5, som “øvrig vejledning og opkvalificering” eller “mentor” afhængig af, hvilket tilbud efter kapitel 10 og 9 b borgeren er i.

Udgifter, der skal registreres på hovedkonto 6

Når jobformidleren udfører myndighedsopgaver, skal udgifterne altid registreres på hovedkonto 6.

Sådanne opgaver er fx:

  • Udarbejdelse af jobplaner
  • Kontakt til virksomheder, når jobformidleren opsøger virksomheder uden borgeren.
  • Virksomhedskontakt med fokus på fx virksomhedernes behov for at finde en ledig, kvalificeret arbejdskraft eller praktikpladser.
  • Bevilling af virksomhedspraktik og sagsbehandling i den forbindelse herunder sikring af relevante underskrifter fx i forbindelse med rimelighedskrav.
  • Beslutning om visitation til tilbud.

Til toppen

5. Udgifter til tilbud, der kan registreres på hovedkonto 5

Det er en forudsætning for at kunne registrere udgifter på hovedkonto 5 (og eventuelt hjemtage refusion i henhold til bestemmelserne herom i LAB), at der er tale om en udgift, der er afholdt i forbindelse med et tilbud efter LAB eller i forbindelse med deltagelse i seks ugers jobrettet uddannelse (LAB kapitel 8 a eller § 73 b). Afsnit 5.1-5.3 præciserer, hvordan tilbud efter LAB skal forstås. Driftsudgifter i forbindelse med deltagelse i seks ugers jobrettet uddannelse (LAB kapitel 8 a eller § 73 b) omtales i slutningen af afsnit 5.4. Udgifter til mentor omtales i afsnit 5.5.

5.1 Definition af tilbud

LAB definerer i § 22, stk. 1, fire typer af tilbud:

  • Mentor (LAB kapitel 9 b)
  • Virksomhedspraktik og nytteindsats (LAB kapitel 11)
  • Ansættelse med løntilskud (LAB kapitel 12)
  • Vejledning og opkvalificering (LAB kapitel 10), der kan bestå af følgende:

1. Uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet, og

2. uddannelser og kurser, der ikke er omfattet af nr. 1, samt særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet og danskundervisning og korte vejlednings- og afklaringsforløb.

Med hensyn til definition af mentor som tilbud henvises til afsnit 5.5.

Om lovens tilbud fremgår det af LAB § 22, stk. 3, at de så vidt muligt skal være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

For dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere samt personer på ressourceforløbsydelse kan tilbud uanset ovenstående fastsættes af jobcentret under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet, jf. LAB § 22, stk. 5.

For uddannelseshjælpsmodtagere skal tilbud gives med henblik på, at personen hurtigst muligt påbegynder og gennemfører en relevant studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår, jf. LAB § 22, stk. 8. Tilbuddene skal understøtte den unges vej til en sådan uddannelse.

Tilbud skal generelt gives ud fra den enkeltes forudsætninger. For sygedagpengemodtagere er det præciseret i sygedagpengelovens § 13 c, stk. 1, og § 13 d, stk. 1, at indsatsen skal tilpasses den sygemeldtes forudsætninger, behov og helbredstilstand.

For at kunne være et tilbud efter LAB er det et krav, at dette skal være beskæftigelsesrettet med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

For dagpengemodtagere kan tilbud om erhvervsuddannelse efter § 32 a, jf. § 22, stk. 4, gives for at styrke personens muligheder for en varig og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, uanset at tilbuddet ikke er den hurtigste vej til at opnå varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Et tilbud til dagpengemodtagere kan efter § 23 i LAB også gives alene med henblik på rådighedsafprøvning, dvs. for at afprøve personens vilje til medvirken i og rådighed for den aktive indsats.

For sygedagpengemodtagere og personer, der som led i jobafklaringsforløb modtager ressourceforløbsydelse, kan tilbud efter kapitel 9 b-12 efter § 22, stk. 7, også gives med henblik på fastholdelse af tilknytningen af arbejdsmarkedet.

I praksis har der især i særligt tilrettelagte projekter været behov for at tage stilling til, om de opfylder kravene til beskæftigelsesrettede tilbud.

5.2 Krav, der skal være opfyldt, for at der er tale om et tilbud

Hvorvidt et tilbud kan betragtes som beskæftigelsesrettet (eller uddannelsesrettet for så vidt angår uddannelseshjælpsmodtagere) beror på en konkret og individuel vurdering i forhold til borgeren, jf. afsnit 5.1.

Efter LAB § 32, stk. 3, gives et tilbud om vejledning og opkvalificering, for at udvikle eller afdække den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet, og for uddannelseshjælpsmodtagere med henblik på at kunne påbegynde og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er en afgørende forudsætning for at kunne give aktiviteter som LAB-tilbud efter reglerne om vejledning og opkvalificering, at aktiviteterne lever op til dette i forhold til lige præcist den pågældende deltager. Jobcentret skal ud fra en faglig vurdering tage stilling til dette, og den faglige vurdering skal være dokumenteret i sagen.

Er der tale om en sygedagpengemodtager, kan kommunen give tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i LAB i særlige tilfælde, hvor det kan fremme arbejdsfastholdelse og hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og hvor det ikke er muligt at iværksætte en arbejdspladsbaseret indsats som beskrevet i sygedagpengeloven § 13 c, stk. 3 og 4. Der kan også være tale om vejledningsforløb til sygedagpengemodtagere i form af kursus i mestring af følgerne af sygdom med henblik på fastholdelse på arbejdsmarkedet.

Der kan opstå tvivl om, hvorvidt aktiviteter der i almindelighed ikke betragtes som beskæftigelsesrettede, i visse situationer vil kunne gives som LAB-tilbud, nærmere bestemt som særligt tilrettelagt forløb efter reglerne om vejledning og opkvalificering. Det kan fx være aktiviteter som at gå i svømmehal, fitnesscenter, fysioterapi, misbrugsbehandling eller samtaler hos en psykolog, Fx vil tilbud om psykologhjælp, misbrugsbehandling o.l. typisk høre under social- eller sundhedslovgivningen og ikke under beskæftigelseslovgivningen.

Aktiviteter, som de ovennævnte, der i almindelighed ikke betragtes som beskæftigelsesrettede, kan - men behøver ikke nødvendigvis - indgå i sammenhæng med andre former for LAB-tilbud, fx et forløb med virksomhedspraktik, gradvis tilbagevenden i job i få timer om ugen, coachingsamtaler mv. Også sådanne sammensatte forløb skal samlet set have et beskæftigelsesrettet sigte for at være LAB-tilbud.

Tilbud om samtaler hos psykolog og misbrugsbehandling af et begrænset omfang vil kunne gives som LAB-tilbud i kombination med andre former for LAB-tilbud, hvor den samlede indsats vurderes at bringe borgeren tættere på job. Et egentligt misbrugsbehandlingsforløb, hvor borgeren fx deltager i behandlingen flere dage om ugen eller i døgnbehandling, kan ikke være et tilbud efter LAB.

Herudover vil samtaler hos psykolog og misbrugsbehandling af et begrænset omfang også efter en konkret vurdering kunne gives som et enkeltstående tilbud under forudsætning af, at det vurderes at være netop det, der skal til, for at bringe borgeren tættere på job.

Eksempel på tilbud efter LAB, kapitel 10, § 32, stk. 1, nr. 2:

 

 

46-årig kvinde er sygemeldt pga. stress og en depression, er i medicinsk behandling, og har tidligere haft depressionsperioder. Hun er uddannet social- og sundhedshjælper og opsagt fra sit job. Sygemeldte føler, at omsorgsarbejdet er psykisk belastende.

 

 

 

Jobcentret giver et tilbud efter kapitel 10 i LAB. Sygemeldte starter et særligt tilrettelagt forløb med:

 

A) 6 timers gruppeforløb med jobcoach om ugen samt 1 ugentligt individuel samtale med jobcoach med henblik på:

 

- Afdækning af faglige og personlige kompetencer.

 

- Tro på egne muligheder for at komme i arbejde og klare et arbejde.

 

- Motivation i forhold til at fastholde samt at komme i arbejde.

 

- Proaktiv adfærd, der sikrer fremdrift mod tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

 

B) 1 times afspænding pr. uge mhp. at tilegne sig afstressende færdigheder.

 

C) 2 timers motion pr. uge, i et gruppeforløb styret af en fysioterapeut, for at opnå energi, større velvære og mere overskud (fysisk aktivitet som anbefalet af Sundhedsstyrelsen som tilbud til personer med psykiske lidelser).

 

D) Samtale med psykolog hver 14. dag til at bryde med negative tanker.

 

 

 

Efter 8 uger justeres planen. Sygemeldte er parat til at forsøge sig som butiksassistent. Jobcoachen kontakter en skobutik, som indvilliger i at stille sig til rådighed.

 

 

 

Der aftales en virksomhedspraktik på en måned som butiksassistent mhp, at sygemeldte kommer tættere på arbejdsmarkedet og afprøves inden for butiksfaget. Hvis praktikken går godt, er der mulighed for efterfølgende fastansættelse.

 

 

Nedenfor vises et andet eksempel på, at tilbud om samtaler hos psykolog kan være et tilbud om vejledning og opkvalificering efter LAB:

 

 

38-årig mand er blevet bevilget et ressourceforløb. I ressourceforløbet indgår der blandt andet forskellige tilbud, der kan hjælpe borgeren med at håndtere udfordringer med økonomi, kost og motion. Herudover skal borgeren i løbet af tre måneder starte i virksomhedspraktik et par timer om ugen. Borgeren lider blandt andet af angst, der ofte gør det svært for ham at færdes på gaden og køre med offentlige transportmidler, og dermed svært at deltage i aktiviteter uden for hjemmet.

 

 

 

Rehabiliteringsteamet/kommunen vurderer derfor, at det er nødvendigt, at borgeren som led i ressourceforløbet også får et tilbud om samtaler hos en psykolog for at lære at håndtere sin angst med henblik på at understøtte, at han kan deltage i de øvrige tilbud i ressourceforløbet.

 

 

Der kan også i jobafklaringsforløb m.v. gives psykologsamtaler som led i vejledning og opkvalificering. Det er en forudsætning, at tilbuddet har et klart beskæftigelsesformål for den enkelte, og at den faglige vurdering er dokumenteret i sagen.

Som nævnt vil tilbud om misbrugsbehandling, psykologsamtaler m.v. typisk høre under sundheds- og servicelovgivningen i stedet for beskæftigelseslovgivningen.

Nedenfor vises et eksempel fra en ankestyrelsesafgørelse (Afg. nr. 16-12) på, at et tilbud om højskoleophold med det formål at kunne tabe sig kan være et tilbud om vejledning og opkvalificering efter LAB, selv om borgeren i den konkrete sag fik et andet og tilsvarende tilbud fra jobcentret:

 

 

Resume af Ankestyrelsens afgørelse:

 

En person, der var sygemeldt på grund af overvægt og svær slidgigt, søgte jobcentret om et ophold på en højskole for at kunne tabe sig.

 

Et højskoleophold kan efter en konkret vurdering være en erhvervsrettet aktivitet, der kan gives som et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

 

Et tilbud med henblik på vægttab kan være beskæftigelsesfremmende efter en konkret vurdering af den enkelte persons behov for hjælp til at få tilknytning til arbejdsmarkedet.

 

I den konkrete sag var der dog ikke grundlag for at tilsidesætte jobcentrets vurdering af, at det ville være beskæftigelsesfremmende for ansøger med et forløb hos kommunens leverandør, som kunne tilgodese ansøgers behov.

 

Det fremgår således af sagen, at jobcentret i stedet for højskoleopholdet havde tilbudt et forløb, der kunne tilpasses, så det passede bedst til borgerens behov. I forløbet indgik samtaler med diætist, psykolog og fysioterapeut. Endvidere fik borgeren mulighed for at deltage i spiseklub og træne.

 

 

5.3 Aktiviteter, der ikke opfylder kravene til et tilbud efter kapitel 10-12

Det vil ikke være beskæftigelsesrettet, hvis der fx er tale om aktiviteter, der alene har til formål at strukturere hverdagens praktiske gøremål i form af fx personlig hygiejne, komme op om morgenen, oprydning og rengøring i hjemmet, følge egne børn i skole, tøjvask, motivation til behandling for sygdom og/eller misbrug, læge- og speciallægebesøg, komme ud af hjemmet, tage offentlig transport mm.

Hvis jobcentret pr. automatik giver den ledige fx et adgangskort til fitnesscenter eller svømmehal, vil dette heller ikke være et LAB-tilbud.

Med hensyn til krav til mentor som tilbud henvises til afsnit 5.5.

5.4 Driftsudgifter ved aktivering m.v., der kan registreres på hovedkonto 5 – positivlisten (omfatter ikke mentorudgifter)

Følgende typer af driftsudgifter i forbindelse med aktivering efter LAB kapitel 10 og tillægsydelser efter kapitel 14 m.v. kan registreres på hovedkonto 5:

A: Alle udgifter, der udtrykkeligt fremgår af lovgivningen som refusionsberettigende driftsudgifter ved aktivering.

B: Lønudgifter, herunder resultatløn og bonus i forbindelse med udførelse af følgende opgaver:

1. Direkte projektrelaterede aktiviteter som fx undervisning, værkstedsaktiviteter mv.

2. Afrapportering fra projekt til myndighed i form af skriftlige og mundtlige tilbagemeldinger. Dette gælder dog aldrig journalføring, der altid er ikke-refusionsberettigende administrationsudgift.

3. Udarbejdelse af specifikke og generelle statistikker, der er relateret til det konkrete tilbud fx fremmødelister og udslusningsstatistikker.

4. Ledelse af »Konto 5-tilbud« i det omfang, der er tale om direkte ledelse i forhold til at drive tilbuddet. Retten til at registrere udgifterne til ledelse er uafhængig af, hvor den pågældende leder fysisk er placeret.

Udgifter til personalegoder, som er skattepligtige for medarbejderne, kan registreres på hovedkonto 5.

Såfremt lønudgifterne afholdes til medarbejdere, der varetager flere funktioner samtidig, fx myndighedsansvar samtidig med den øvrige beskæftigelsesfremmende indsats, skal disse udgifter fordeles på baggrund af en tidsregistrering eller en standardpris, jf. kapitel 3, og kun de lønudgifter, der henholder sig til udførelsen af den øvrige beskæftigelsesfremmende indsats, kan registreres på hovedkonto 5. Afgørende er ikke, hvilken stillingsbetegnelse de pågældende medarbejdere har, men hvilke opgaver de udfører.

C: Hertil kommer følgende udgifter:

1. Udgifter til korte vejlednings- og afklaringsforløb efter LAB kapitel 10, der har til formål at vejlede og afklare borgere i forhold til erhvervs- og uddannelsesmæssige ressourcer og muligheder.

2. Udgifter til læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, som en test viser, at en person, som er omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 eller 13, har behov for, jf. § 32 a i LAB (udgifterne til selve testen kan ikke registreres på hovedkonto 5).

3. Udgifter til realkompetencevurdering, hvis personer omfattet af § 2, nr. 1, der er fyldt 30 år, og personer omfattet af § 2, nr. 2 og 3, hvis de ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der skal være tale om tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1 eller regler udstedt i medfør af § 32, stk. 5, jf. § 32 a i LAB.

4. Udgifter til sygedagpengemodtagere visiteret til gruppe 2, der deltager i kursus i mestring af følger af sygdom med henblik på at fastholde et arbejde, jf. § 13 c, stk. 6, i lov om sygedagpenge, hvis mestringsforløb gives som tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i LAB.

5. Udgifter til lovpligtige ansvars- og arbejdsskadeforsikringer i forbindelse med tilbud efter LAB kapitel 10 (men ikke efter LAB kapitel 11).

6. Huslejeudgifter forbundet med aktiveringstilbud. Såfremt aktiveringstilbuddet har til huse i kommunens egne bygninger, kan der i registreringen på hovedkonto 5 medtages en fiktiv lejeudgift, såfremt denne er baseret på markedsprisen, jf. afsnit 5.8.

7. Udgifter forbundet med selvforsikring. Såfremt kommunen vælger at være selvforsikrende, kan kommunen medtage en anslået forsikringsudgift i registreringen på hovedkonto 5. Faktiske udgifter i forbindelse med skade i selvforsikrende kommuner kan ikke registreres på hovedkonto 5.

8. Udgifter til inventar, materialer mv. når disse er direkte relateret til driften af et aktiveringstilbud, jf. afsnit 5.9. Det vedrører som udgangspunkt udgifter til inventar, materiale m.v. til de ledige, der deltager i de særligt tilrettelagte projekter, men kan også vedrøre tilsvarende inventar, materialer m.v. til de ansatte, der deltager i projekterne. Eksempler kan være borde, stole, pc og licens. Hvis der er fri adgang til fx kaffe, te og frugtordning for disse ledige, kan også udgifterne dertil for de ansatte medtages. Øvrige driftsudgifter til medarbejdere, der deltager i de særligt tilrettelagte projekter, som fx udgifter til medarbejdernes efteruddannelse, fremgår ikke af denne positivliste, og kan ikke medtages i registreringen på hovedkonto 5.

9. Betaling af uddannelsespladser. Der kan alene betales for pladser, der faktisk er forbrugt, jf. brev til kommunerne vedrørende fælleskommunale kursuskøb af 8. februar 2018. Dog kan udgifter til betaling for uforbrugte pladser, der afholdes i henhold til de regler, herunder tælleregler, der følger af lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med LAB, registreres på hovedkonto 5.

10. Betaling af ordinære uddannelsesforløb til sygedagpengemodtagere, revalidender, der under revalideringen modtager revalideringsydelse, og forrevalidender, der modtager sygedagpenge, samt til aktiverede og personer, som under forrevalidering modtager kontanthjælp. Revalidender, som får dækket deres leveomkostninger på anden vis fx SU, og som får særlig støtte til udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, er ikke omfattet, da de ikke betales af kommunen.

11. Deltagerbetaling for korte vejlednings- og opklaringsforløb, særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb samt ordinære uddannelsesforløb efter lovens § 32.

12. Deltagerbetaling i forbindelse med uddannelse efter § 12 i LAS, hvor kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere med kommunalbestyrelsens samtykke deltager i fx folkeskolens 8.-10. klassetrin og Hf-enkeltfagsundervisning i under 23 timer om ugen.

13. Udgifter til kost og logi, samt attester og beviser dækkes ikke med mindre udgiften er en del af kursusprisen.

14. Tillægsudgifter til hjælpemidler i form af undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger til dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere m.fl. til tilbud efter kapitel 10-12 samt til beskæftigede. Det er en betingelse for tilskuddet til hjælpemidler, at udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiveren henholdsvis uddannelsesinstitutionen forudsættes at afholde, og at hjælpemidlet ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen henholdsvis uddannelsesinstitutionen. Tilskud til hjælpemidler ydes på baggrund af dokumenterede udgifter, jf. § 121 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Jobcentret kan dog beregne tilskud til undervisningsmateriale på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved uddannelsen på den enkelte uddannelsesinstitution.

15. Tilskud til virksomheders udgifter til vejledning og opkvalificering samt administrationsudgifter ved partnerskabsaftaler om rekrutteringsforløb for ledige i form af virksomhedspraktik, jf. § 81 a i LAB. Udbetaling af tilskud sker på baggrund af virksomhedens dokumentation af de faktiske udgifter til uddannelse og til administration, jf. § 122 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

16. Tilskud til virksomheders udgifter ved opkvalificering af personer der ansættes uden løntilskud, jf. § 99 i LAB. Det er en betingelse for tilskuddet, at opkvalificeringen ligger ud over den opkvalificering, som arbejdsgiveren forudsættes at give, fx i form af oplæring i arbejdsfunktioner eller arbejdsredskaber, der er særlige for den enkelte arbejdsgiver. Tilskud til udgifter ved opkvalificering bevilges på baggrund af arbejdsgiverens ansøgning herom til jobcentret og udbetales på baggrund af dokumenterede udgifter, jf. § 135 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. I de tilfælde, hvor virksomhedens jobcenter og borgerens jobcenter ikke er samme jobcenter/kommune foreslås:

  • at virksomhedens jobcenter tager imod arbejdsgivers ansøgning og har kontakten med virksomheden,
  • at virksomhedens jobcenter aftaler med borgerens jobcenter, hvem der træffer beslutningen om tilskud (og aftaler hvem der betaler i første omgang),
  • men i sidste ombæring skal borgerens jobcenter registrere aktiviteten (og betale regningen/godtgøre virksomhedens jobcenter og hente statsrefusion).

Følgende driftsudgifter i forbindelse med forsikrede lediges deltagelse i 6 ugers jobrettet uddannelse kan registreres på hovedkonto 5:

  • Betaling af uddannelsespladser. Der kan alene betales for pladser, der faktisk er forbrugt, jf. brev til kommunerne vedrørende fælleskommunale kursuskøb af 8. februar 2018. Dog kan udgifter til betaling for uforbrugte pladser, der afholdes i henhold til de regler, herunder tælleregler, der følger af lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med LAB, registreres på hovedkonto 5.
  • Deltagerbetaling for kursus/uddannelsesforløb som led i 6 ugers jobrettet uddannelse.
  • Udgifter til kost og logi i forbindelse med forsikrede lediges deltagelse i 6 ugers jobrettet uddannelse.

Det fremgår af § 10, stk. 1, i bekendtgørelse om 6 ugers jobrettet uddannelse til forsikrede ledige, at »Deltagerbetaling i henhold til lovgivningen om den pågældende uddannelse afholdes af jobcenteret.« Det betyder, at evt. deltagerbetaling betales af jobcentret efter de regler, som gælder for ordinære elever eller studerende, jf. gældende regler i Undervisningsministeriets regi. Det vil sige, at jobcentret kan betale eller refundere den deltagerbetaling, som uddannelsesstedet opkræver som en del af selve kursusprisen, men ikke eventuelle følgeudgifter i form af gebyr ved udarbejdelse af lægeattest, eksamensgebyr, herunder ved erhvervelse af kørekort, udgifter til bøger, andet undervisningsmateriale, sikkerhedssko eller lignende. Det fremgår endvidere af stk. 2, at hvis uddannelsen er påbegyndt i en opsigelsesperiode afholder jobcentret deltagerbetaling i henhold til lovgivningen for den del af uddannelsen, som bevilges som 6 ugers jobrettet uddannelse.

5.5 Tilbud om mentor og om udgifter til mentorstøtte efter kapitel 9 b i LAB

Tilbud om mentorstøtte gives med det formål at opnå eller fastholde deltagelse i virksomhedsrettede aktiviteter og tilbud, fleksjob eller ordinær ansættelse (virksomhedsmentor) eller med det formål at opnå deltagelse i uddannelse og mindske risikoen for frafald på uddannelser (uddannelsesmentor).

Tilbud om en mentor kan også gives med det formål at hjælpe borgeren til at få bragt stabilitet, struktur eller støtte ind i hverdagen for at skabe et grundlag for tilknytning til arbejdsmarkedet eller for at kunne starte op på en uddannelse (social mentor). Konkret kan det fx dreje sig om

  • Hjælp til at komme op om morgenen
  • Motivation til behandling for sygdom og/eller misbrug
  • Hjælp til at komme til læge- og speciallægebesøg
  • Hjælp til at komme ud af hjemmet
  • Hjælp til at tage offentlig transport

Personer, der er omfattet af § 2, og som udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, har ret til et tilbud om mentorstøtte i op til 3 måneder forud for udskrivelsen og for en periode på mindst 6 måneder i alt, jf. § 31 b, stk. 2, i LAB.

Kommunen kan efter behov lade en mentor følge borgeren videre i overgangen til beskæftigelse eller uddannelse, men mentoraftalen udløber efter senest 6 måneder.

Mentorer kan være medarbejdere i virksomheder, på uddannelsesinstitutionen, eksterne konsulenter eller ansatte i kommunen, der varetager mentorfunktionen med et aftalt timetal for de personer/pladser, denne støtte bevilges til. Indsatsen skal dog ligge ud over, hvad arbejdsgiveren eller uddannelsesinstitutionen sædvanligvis forventes at varetage, og mentorfunktionen skal være afgørende for aktiviteten, tilbuddet eller ansættelsen. Tilsvarende kan kommunen yde en mentorfunktion i tilknytning til et særligt tilrettelagt projekt, hvis mentorens indsats ligger ud over, hvad der sædvanligvis forventes i projektet. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, som pga. personlige forhold ikke kan deltage i et aktivt tilbud efter hhv. §§ 92 og 96 b i LAB, herunder kapitel 10-12, har ret og pligt til et tilbud, der består af mentorstøtte, jf. §§ 93 og 96 c.

Støtte til en mentorfunktion i en virksomhed eller på en uddannelsesinstitution bevilges til dækning af lønomkostninger ved frikøb af medarbejderen, der varetager mentorfunktionen, eller honorar til en ekstern konsulent. Kommunernes beregning af udgifterne til mentor, når mentoren er kommunalt ansat, skal således også baseres på lønudgiften alene. Lønudgiften er inklusiv feriepenge, pensionsbidrag og andre arbejdsgiverbidrag. Der kan ikke medregnes mentorens tid til forberedelse. Det betyder, at hverken direkte eller indirekte omkostninger forbundet med at levere mentorydelsen kan indgå som udgifter til mentorstøtte. Der er heller ikke dækning for sygdom, transport m.v. uanset om der er tale om frikøb af medarbejder (i virksomhed, uddannelsessted eller kommunalt) eller honorar. Som grundlag for udbetaling af støtte skal arbejdsgiveren henholdsvis uddannelsesinstitutionen redegøre for det faktiske timeforbrug, der er anvendt på mentorfunktionen.

Med henblik på at forbedre en medarbejders mulighed for at varetage mentorfunktionen, kan der bevilges tilskud til køb af uddannelse for medarbejderen (kun virksomhedsmentor og uddannelsesmentor). Løn til mentor under sådanne uddannelsesforløb dækkes ikke. Som grundlag for udbetaling af støtte til uddannelsen skal arbejdsgiveren henholdsvis uddannelsesinstitutionen fremlægge dokumentation for eventuelt køb af uddannelse for medarbejderen.

Ovennævnte udgifter, der må medregnes som udgifter til mentorstøtte, kan registreres på hovedkonto 5 (refusionsberettigende eller ej). Fra 1. januar 2019 skal alle sådanne mentorudgifter for alle målgrupper efter LAB på funktion 5.68.90.

Øvrige udgifter forbundet med at levere mentorydelsen som fx sygdom, transport m.v. af kommunalt ansatte, der er mentor, skal registreres på funktion 6.45.53, dog således at der skal tages udgangspunkt i kommunens praksis/retningslinjer for registrering af udgifterne, der vedrører kommunalt ansatte, der er mentor. Et eksempel: Kørselsudgifter for en mentor, der er pædagog i en kommunal institution kan registreres på børnehavens konto, fordi det vedrører pædagogen, eller på 6.45.53 fordi det er som følge af udførelsen af en mentoropgave, der hører til jobcentret. Her vil den kommunale praksis/retningslinjer være afgørende for hvordan udgiften registreres.

Der henvises i øvrigt til bilag 5.

5.6 Om betydningen for finansieringen af forsørgelsesudgifterne

Fra 2016 refunderes/medfinansieres udgifter til forsørgelsesydelser og løntilskud på baggrund af borgerens ledighedsanciennitet, og denne refusion/medfinansiering er ikke afhængig af borgerens eventuelle aktiveringstilbud.

Det gælder dog fortsat, at når modtagere af ledighedsydelse, som er visiteret til et fleksjob før 1. juli 2014, deltager i nytteindsats/virksomhedspraktik som tilbud efter LAB, så er refusionen af udgifterne til ledighedsydelse 50 pct., og ellers 30 pct., jf. bekendtgørelse nr. 1770 af 16. december 2015 om kommunernes ret til refusion af udgifterne til ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik til personer, der er visiteret til fleksjob før den 1. juli 2014 (og som ikke efterfølgende er blevet omfattet af lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf. den nævnte lovs § 30, stk. 3) og som deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

5.7 Afgræsning af anlægsudgifter versus driftsudgifter

Reglerne omkring sondring mellem drifts- og anlægsudgifter er beskrevet i Budget- og regnskabssystemer for kommuner. Som det fremgår heraf, er der ikke en udtømmende beskrivelse af sondringen mellem drift og anlæg, hvorfor denne sondring vil bero på en konkret vurdering af situationen.

Der er nævnt følgende generelle forhold, der kan indgå i overvejelserne omkring sondring mellem drift og anlæg:

  • En vurdering af udgiftens størrelse og karakter (type) i forhold til den pågældende institutions eller aktivitets sædvanlige udgiftsniveau.
  • En vurdering af om der som følge af udgiften sker en væsentlig ændring i den pågældende institutions eller aktivitets sædvanlige udgiftsniveau.
  • Styringsmæssige overvejelser, jf. det ovenfor anførte.
  • Nybyggeri af større omfang bør altid henføres til anlægssiden.
  • Udgifter til ombygning, renovering mv. vedrørende lejede lokaler bør som hovedregel henføres til driftssiden. Der kan dog forekomme situationer, hvor lejemålets længde og udgiftens størrelse kan begrunde en henføring til anlægssiden.

Vejledende for, om en udgift til vedligeholdelses- og ombygningsarbejder bør henføres under drift eller under anlæg, er dels om arbejdet indebærer væsentlige ændringer i bestående bygninger eller anlæg, dels om formålet med eller brugen af bygningen mv. ændres væsentligt. Er dette tilfældet, bør udgiften konteres under anlæg.

Udgifter til anskaffelser af materiel, inventar mv. bør som hovedregel henføres under drift. Anskaffelser, der medfører en væsentlig forskydning af institutionens driftsudgiftsniveau, bør dog henføres under anlæg. Vægten lægges således ikke på, om den konkrete anskaffelse er ordinær eller ekstraordinær. Anskaffelser af materiel og inventar i forbindelse med kommunalt nybyggeri afholdes i alle tilfælde som en del af byggeudgiften.

I denne vejledning præciseres det, at ombygning af kommunens egne bygninger som led i etablering af et projekt skal kunne henføres under drift. Det er dog en forudsætning, at ombygningen er sket i projektøjemed, og at ombygningen er nødvendig for etablering af projektet.

Ved ombygninger, der er et led i projektets indhold, medtages udgifter til autoriserede håndværkere ikke, idet kommuner ikke skal kunne opnå en gevinst ved at foretage ombygninger som en del af aktivering af kontanthjælpsmodtagere. Endvidere er håndværkerne som udgangspunkt ikke ansat i projektet og varetager derfor typisk ikke opgaver i relation til projektdeltagerne.

For så vidt angår større indkøb som led i etableringen af et projekt, skal udgifter forbundet hermed kunne henføres som driftsudgift, såfremt der er tale om indkøb, der er foretaget i projektøjemed, og som anvendes i projektet. Det gælder dog kun, såfremt udgiften kan behandles som en driftsudgift, jf. de generelle overvejelser ovenfor.

Det er også et krav for at kunne medtage ovenstående udgifter under driftsudgifter, at kommunen anvender de samme principper ved ombygning og indkøb, som der i øvrigt anvendes i kommunen ved sondringer mellem anlæg og drift, og at de generelle overvejelser om sondringen mellem anlæg og drift peger i retning af, at der er tale om en driftsudgift.

Ovenstående udgifter skal medtages som driftsudgifter, uanset om nytteværdien af det anskaffede/ombyggede må antages at kunne være længere end projektets levetid.

 

 

Eksempel på afgrænsning af anlægsudgifter i forhold til driftsudgifter: et eksempel på denne sondring var et projekt, som bestod i ombygning af en gammel mølle. De udgifter, der kunne medtages som driftsudgift, var udgifterne til materialer mv., mens udgifter til autoriserede håndværkere ikke kunne medregnes til driftsudgifterne. Baggrunden for denne sondring er, at ombygningen her ikke var en forudsætning for at kunne etablere projektet, men i stedet for selve formålet med projektet, hvorved kommunen ville kunne opnå en gevinst ved at foretage ombygningen som et led i et aktiveringsprojekt. Endvidere var de autoriserede håndværkere ikke ansat i projektet og deltog ikke i opgaver angående projektdeltagerne, hvorfor betaling til disse ikke kunne medtages som en udgift på hovedkonto 5.

 

 

5.8 Præcisering vedrørende huslejeudgifter

Der er ingen lovgivningsmæssige retningslinjer omkring huslejeudgifter i forhold til driftsudgifter. I vejledning nr. 39 af 5. marts 1998 om lov om aktiv socialpolitik fremgår det dog af pkt. 467, at driftsudgifter eksempelvis omfatter huslejeudgifter.

I denne vejledning præciseres det, at alle huslejeudgifter relateret til projekttilbud i forbindelse med aktivering af kontanthjælpsmodtagere kan medtages som en driftsudgift, der registreres på hovedkonto 5. Det gælder i følgende situationer:

  • Huslejeudgifter afholdt til en ekstern udlejer.
  • Huslejeudgifter, som fastsættes på baggrund af markedsprisen på tilsvarende lejemål, når kommunen selv ejer den bygning, som aktiveringstilbuddet anvender.
  • Huslejeudgiften til kommunen selv, uanset om der faktisk betales husleje eller ej. Hvis der på et projekt/aktiveringstilbud både udføres aktiviteter med udgifter, der fordeler sig på hhv. hovedkonto 5 og hovedkonto 6, så skal udgifterne til projektets husleje fordeles forholdsmæssigt efter arealets størrelse.

Ydermere præciseres i denne vejledning, at ovenstående om huslejeudgifter ikke alene gælder for kontanthjælpsmodtagere, men også gælder for de øvrige målgrupper efter § 2 i LAB, som får et tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i LAB.

5.9 Præcisering vedrørende inventar mv. med en levetid ud over et regnskabsår

Der foreligger ingen lovgivningsmæssige rammer for registrering af inventar med levetid ud over et år i forbindelse med driftsudgifter.

Hovedreglen for anskaffelser af materiel og inventar er, at dette bør henføres til driften, medmindre anskaffelsen medfører en væsentlig forskydning af institutionens driftsudgiftsniveau. I et udgiftsregnskab vil det betyde, at udgiften afholdes fuldt ud i det år, anskaffelsen sker.

I denne vejledning præciseres det hermed, at udgifter til inventar med en levetid ud over et år, kan medtages fuldt ud som en driftsudgift, der registreres på hovedkonto 5, i det år, hvor det er indkøbt og udgiften afholdt. Dette gælder dog under forudsætning af, at kommunen anvender sit sædvanlige regnskabsprincip, og at inventaret er indkøbt i projektøjemed og anvendes af projektet, jf. de generelle bemærkninger under afsnit 5.7.

Til toppen

6. Hvilke aktiviteter og udgifter til andre aktører skal registreres på hovedkonto 5 eller 6?

Der gælder samme regler for udgifterne til aktiveringsindsatsen – uanset om den gennemføres af kommunen selv eller af en anden aktør med hensyn til registrering på hovedkonto 5 og 6. Det vil sige, at udgifter til administrationsopgaver ikke er refusionsberettigende, uanset om det er kommunen selv eller en anden aktør, der udfører opgaverne, jf. § 117, stk. 1, 1. pkt. i LAB:

»Kommunen afholder endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling og det individuelle kontaktforløb, til udarbejdelse af "Min Plan" og rehabiliteringsplaner og til administration i øvrigt m.v.«

Når kommunen bruger andre aktører til forløb, der består både af vejledning/opkvalificering og varetagelse af administrationsopgaver, skal kommunen udskille udgifterne til de administrative opgaver, aktøren varetager med hensyn til fx vejledning, CV-samtaler, jobsamtaler, jobplaner og den forberedende del af rehabiliteringsplanen efter LAB, idet disse udgifter skal registreres på hovedkonto 6, medregnes under servicerammen og er ikke refusionsberettigende. De administrative udgifter hos andre aktører skal i lighed med kommunens egne administrationsudgifter bogføres på funktion 6.45.53. Driftsudgifterne i forbindelse med, at aktive tilbud bogføres på funktion 5.68.90 på de relevante grupperinger for de enkelte målgrupper og tilsvarende på andre funktioner for øvrige målgrupper.

6.1.1 Opgørelse af kommunens udgifter til andre aktører, der også varetager administrationsopgaver

Ved den konkrete opgørelse og registrering af udgifterne til andre aktører kan kommunen som udgangspunkt anvende de samme principper, som gælder, når udgifterne til administrationsopgaver skal udskilles fra refusionsberettigende udgifter og ikke-refusionsberettigende udgifter, der registreres på hovedkonto 5, som beskrevet under kapitel 3 og 4. Det vil sige, at kommunen i samspil med aktøren på baggrund af enten aftalte standardpriser og opgørelser over aktivitet i form af jobsamtaler etc. eller en konkret tidsregistrering hos anden aktør kan foretage en opgørelse af de ikke-refusionsberettigende administrationsudgifter med henblik på at foretage en korrekt udgiftsregistrering. Hvorvidt den anden aktør foretager opgørelsen og fremsender en opdelt faktura til kommunen, eller kommunen selv foretager opdelingen af udgifterne efter modtagelsen af fakturaen, er ikke afgørende. Det skal understreges, at aktøren ikke kan pålægges at fremsende en opdelt faktura til kommunen med mindre dette på forhånd er aftalt, og det vil under alle omstændigheder være kommunens ansvar, at opdelingen finder sted og foregår korrekt.

Det gælder også her, at kommunens valg af metode skal være velbegrundet og skriftlig og kunne fremlægges for de kommunale revisorer ved en gennemgang af kommunernes registrering og administration af området. Det anbefales også her, at metoden hvert andet eller tredje år tages op til genovervejelse og fornyet begrundelse.

6.1.2 Særligt vedr. bonusbetaling til andre aktører, der også varetager administrative opgaver

Hvis kommunen aflønner anden aktør efter en betalingsmodel, hvor der indgår bonus, vil det dog være meget vanskeligt, at foretage en helt objektiv udskillelse af de administrative udgifter efter ovenstående metoder. Kommunen kan derfor vælge at foretage et konkret skøn over »vægtningen« af de administrative udgifter i den konkrete delaftale/kontrakt og på den baggrund fastlægge en standard (fx procentsats), der kan lægges til grund, når kommunen skal udskille de administrative udgifter under den pågældende aftale.

Der bør i den forbindelse tages udgangspunkt i en skønsmæssig vurdering af, hvordan vægtningen ville have været, hvis kommunen selv havde gennemført disse forløb. Det kan fx være, at det er aftalt med aktøren, at denne hovedsagligt skal gennemføre jobsamtaler, udarbejde jobplaner og udarbejde den forberedende del af rehabiliteringsplanen for de henviste ledige. Disse opgaver er, jf. ovenstående, at betragte som administrative opgaver, og det vil derfor skulle lægges til grund, at hovedparten af de samlede udgifter – det vil sige både driftstilskuddet og bonusbetalingerne – under denne delaftale/kontrakt skal registreres som administrative udgifter under hovedkonto 6.

Hvis den aftalte indsats i højere grad indebærer, at aktøren både skal afgive og finansiere aktive tilbud til de ledige, vil vægtningen mellem administration/ikke-administration selvsagt være en anden. Her vil der fx kunne skønnes over de ikke-administrative udgifter på baggrund af, hvad det ville koste, hvis kommunen selv skulle gennemføre den forudsatte aktiveringsindsats. Skønnet kunne fx foretages på baggrund af kommunens egne gennemsnitspriser pr. forløb, pr. uge eller måned.

6.2 Udgifter til andre aktører efter sygedagpengeloven

Kommunen skal udskille udgifterne til andre aktører, der varetager administrative opgaver efter sygedagpengeloven, da kommunen ikke kan registrere disse udgifter på hovedkonto 5, hverken når kommunen selv eller når anden aktør varetager opgaven.

Når kommunerne bruger andre aktører til at varetage opgaver efter sygedagpengeloven, skal kommunen således udskille udgifterne til opfølgning, herunder til samtaler, indhentning af oplysningsskema og lægeattest efter sygedagpengeloven. Kommunen kan anvende de samme principper, som gælder, når disse administrative opgaver skal udskilles fra refusionsberettigende udgifter og ikke-refusionsberettigende udgifter, der registreres på hovedkonto 5, til et projekt, som beskrevet under kapitel 3 og 4.

Til toppen

7. Ordinær uddannelse samt øvrig vejledning og opkvalificering

Der er i kapitel 10 i LAB en skelnen mellem det, der her i vejledningen kaldes ordinær uddannelse, samt øvrig vejledning og opkvalificering:

  • Vejledning og opkvalificering i form af ordinær uddannelse, som har hjemmel i lov, og som udbydes generelt og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet, jf. LAB § 32, stk. 1, nr. 1. I § 60 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats og den tilhørende vejledning er det udmøntet, hvilke uddannelser der er omfattet af lovens § 32, stk. 1, nr. 1,
  • Øvrig vejledning og opkvalificering (uddannelser og kurser, der ikke er omfattet af § 32, stk. 1, nr. 1, samt særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet, og korte vejlednings- og afklaringsforløb), jf. LAB § 32, stk. 1, nr. 2.

Her til kommer at driftsudgifter ved aktivering også omfatter øvrige driftsudgifter som udgifter til undervisningsmateriale efter §§ 76-77, i forbindelse med partnerskabsaftaler efter § 81 a, godtgørelse efter § 83, deltagelse i seks-ugers jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a eller § 73 b i LAB, og opkvalificering efter § 99 til personer, der ansættes uden løntilskud.

Der henvises endvidere til styrelsens skrivelse nr. 9030 af 18. januar 2011, der uddyber forskellen på ordinær uddannelse samt øvrig vejledning og opkvalificering.

7.1 Særligt vedrørende danskundervisning

Sondringen mellem på den ene side vejledning og opkvalificering i form af ordinær uddannelse, jf. LAB § 32, stk. 1, nr. 1, og på den anden side øvrig vejledning og opkvalificering, jf. LAB § 32, stk. 1, nr. 2, anvendes også ved danskundervisning.

Det er således ordinær uddannelse med driftsudgifter til danskuddannelse efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., når det gives som tilbud efter kapitel 10 i LAB, jf. § 60, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Danskuddannelse efter lov om danskuddannelse kan gives som aktiveringstilbud efter LAB for personer, der har afsluttet det 5-årige integrationsprogram. Jobcentret kan for disse beslutte, hvis de har behov for det, at de skal have danskuddannelse.

Det er også ordinær uddannelse med driftsudgifter, hvis danskuddannelse gives som tilbud efter en af de uddannelser, der i øvrigt er omtalt i § 60 i bekendtgørelsen (det kunne være efter de forberedende uddannelser, der er omtalt i § 60, stk. 2). Eller jobcentret kan give tilbud om danskuddannelse som et hf-kursus, så det også er omfattet af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 60, stk. 2, om forberedende uddannelser.

Der er tale om øvrig vejledning og opkvalificering med driftsudgifter til danskuddannelse, hvis der er tale om et særligt tilrettelagt forløb for ledige i dansk, som ikke falder ind under § 60 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til toppen

8. Statsrefusion ved mellemkommunal refusion af mentor- og driftsudgifter ved aktivering omfattet af driftslofterne for dagpenge- og sygedagpengemodtagere i 1. halvår 2019

Det fremgår af § 9 c, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at opholdskommunen har ret til at få dækket sin andel af udgifterne til hjælp efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats af den tidligere opholdskommune. Det fremgår endvidere af stk. 8, at de udgifter, som opholdskommunen kan få dækket, er opholdskommunens faktiske udgifter.

Når det vedrører mentor- og driftsudgifter ved aktivering omfattet af driftslofterne foreslår styrelsen vejledende, at opholdskommunen kan hjemtage statsrefusion af udgifterne. Hvis driftsudgifterne overstiger rådighedsbeløbet (rådighedsbeløb = driftsloftet * antallet i målgruppen), er det op til 50 pct. refusion. Det er ikke sådan, at man i den situation kan udpege præcist, hvilke udgifter der overstiger rådighedsbeløbet, men det kan konstateres at den effektive refusionsprocent for alle driftsudgifter bliver lavere end 50 pct. refusion. Opholdskommunens faktiske udgifter er således ikke bruttoregningen, idet der skal fratrækkes statsrefusionen.

Hertil kommer, at borgeren, som den mellemkommunale refusion vedrører, tæller med i målgruppen til beregning af rådighedsbeløbet i opholdskommunen, når opholdskommunen udbetaler forsørgelsesudgiften. Dvs. at opholdskommunens rådighedsbeløb alt andet lige bliver større, og dermed bliver også den effektive refusionsprocent større.

Ved mentor- og driftsudgifter ved aktivering, som er omfattet af rådighedsbeløbet, er der som nævnt ikke en given statsrefusionsprocent, idet det afhænger af den effektive refusionsprocent for den pågældende kommune. Den præcise effektive refusionsprocent for et givet år kendes først primo det efterfølgende år, når målgruppens størrelse endeligt opgøres til beregning af rådighedsbeløbet.

Det giver en problemstilling relateret til den effektive statsrefusionsprocent i opholdskommunen (kommune B), idet kommune B har ret til at kunne få dækket de faktiske udgifter af den tidligere opholdskommune (kommune A). Hvis kommune B i løbet af året har en budgetteret effektiv refusionsprocent på 48 pct., vil kommune B hjemtage 48 pct. af udgifterne på fx 20.000 kr. i statsrefusion, og kommune A vil således skulle dække faktiske udgifter for 52 pct. af 20.000 kr. Det kunne hænde, at kommune B primo efterfølgende år kunne konstatere, at den endelige effektive refusionsprocent blev 49 pct., således at kommune A egentlig kun skulle have dækket faktiske udgifter for 51 pct. af udgifterne på 20.000 kr. Det er irrelevant, hvilken effektiv refusionsprocent kommune A har.

Derfor foreslår styrelsen vejledende, at der anvendes opholdskommunens budgetterede effektive statsrefusionsprocent (op til eller lig 50 pct.) til beregning af de faktiske udgifter, som den tidligere opholdskommune A skal yde i mellemkommunal refusion til opholdskommune B. I tilfælde af afvigelser kan der foretages korrektion i forbindelse med den endelige restafregning, hvis opholdskommunens endelige effektive statsrefusionsprocent (op til eller lig 50 pct.) afviger fra den budgetterede.

Til toppen

Bilag 1 – Driftslofter og opgørelse af antal dagpenge- og sygedagpengemodtagere (helårspersoner), som ligger til grund for beregningen af rådighedsbeløb for 1. halvår 2019, jf. §§ 118 og 118 a i LAB

Rådighedsbeløbet for dagpengemodtagere, jf. § 118 i LAB

Inden for rådighedsbeløbet for dagpengemodtagere refunderer staten 50 pct. af en kommunes driftsudgifter ved aktivering i vejledning og opkvalificering af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, men heri skal ikke indgå udgifterne, der refunderes efter §§ 122 a og 122 b, dvs. tilbud der finansieres af puljen til uddannelsesløft efter § 33 a og den regionale uddannelsespulje efter § 33 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

I følge stk. 3 opgøres rådighedsbeløbet som driftsloftet (i form af et beløb i hele kroner) ganget med antallet af personer, som er omfattet af § 2, nr. 1, herunder personer der deltager i tilbud efter kapitel 12 eller 6 ugers jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a, dog ikke personer der deltager i tilbud efter §§ 33 a og 33 b. Antallet opgøres som antal helårspersoner i 1. halvår 2019 (år-til-dato).

Driftsloftet udgør 4.459 kr. (2019-niveau).

Rådighedsbeløbet for sygedagpengemodtagere, jf. § 118 a i LAB

Inden for rådighedsbeløbet for sygedagpengemodtagere refunderer staten 50 pct. af en kommunes driftsudgifter ved aktivering i vejledning og opkvalificering af personer, der er omfattet af § 2, nr. 5, hvis personen er visiteret til kategori 2 eller 3, jf. § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om sygedagpenge.

I følge stk. 3 opgøres rådighedsbeløbet som driftsloftet (i form af et beløb i hele kroner) ganget med antallet af personer, som er omfattet af § 2, nr. 5, herunder personer der deltager i tilbud efter kapitel 12. Antallet opgøres som antal helårspersoner i 1. halvår 2019.

Driftsloftet udgør 3.192 kr. (2019-niveau).

Fælles for begge rådighedsbeløb for 2019

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering lægger månedligt en aktuel opgørelse af antallet af personer, der indgår i rådighedsbeløbene, på den digitale budget- og konteringsvejledning, som findes på styrelsens hjemmeside: https://star.dk/Ydelser-og-ferie/budget-og-konteringsvejledning/Opgoerelse-af-raadighedsbeloebet/

Det fremgår af stk. 4 i § 118 og stk. 4 i § 118 a, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering offentliggør antallet i målgrupperne, der skal lægges til grund for beregningen af rådighedsbeløbene.

Der kan ikke overføres personer mellem årene. Hvis der, jf. bilag 2A, optages udgifter i et efterfølgende regnskabsår, kan der ikke medtages ”tilhørende” personer fra det foregående regnskabsår. Rådighedsbeløbet beregnes med udgangspunkt i såvel aktive som passive i regnskabsåret, og personerne vil således allerede indgå i beregningen af kommunens samlede rådighedsbeløb. De samme personer kan ikke samtidig anvendes til at øge rådighedsbeløbet i det efterfølgende år, selvom udgifterne konteres i det efterfølgende regnskabsår.

Til brug for kommunernes beregning af de kommunale rådighedsbeløb ved den foreløbige og den endelige restafregning for 2019 offentliggør Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering en opgørelse primo august 2019 på den digitale budget- og konteringsvejledning.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering offentliggør således en opgørelse over antal bruttoledige modtagere af dagpenge (korrigeret for antal dagpengemodtagere hvis uddannelsesindsats finansieres af den regionale uddannelsespulje og puljen til uddannelsesløft), og en opgørelse over et antal sygedagpengemodtagere på baggrund af jobindsats.dk. Der anvendes officielle år-til-dato opgørelser for 1. halvår 2019, som de offentliggøres primo august 2019. Der er ved fastsættelsen af driftslofterne taget højde for, at der kun er refusion i 1. halvår 2019, og der skal ikke foretages reduktioner (som fx en halvering) i antallet år-til-dato primo august 2019.

Definition på bruttoledige/ydelsesmodtagere og oplysninger om datagrundlag, opdateringsfrekvens mv. findes på www.jobindsats.dk. Kun aldersgrupper, der indgår i jobindsats, er med.

Målgruppe § 2, nr. 1: Forsikrede ledige

Antallet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, herunder personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12, opgøres som antal helårspersoner/fuldtidspersoner. Målgruppen svarer til den opgørelse af »Bruttoledighed« (forsikrede ledige og aktiverede), der findes på www.jobindsats.dk, som er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings officielle og tilgængelige statistikbank på nettet. Deltagere i 6 ugers jobrettet uddannelse er implicit med som følge af at være dagpengemodtagere.

Antallet af forsikrede ledige på jobindsats.dk fratrækkes et antal fuldtidsaktiverede personer, hvor udgifterne refunderes efter §§ 122 a og 122 b, dvs. tilbud der finansieres af puljen til uddannelsesløft efter § 33 a og den regionale uddannelsespulje efter § 33 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Målgruppe § 2, nr. 5: Sygedagpengemodtagere

Målgruppen af sygedagpengemodtagere opgøres efter den opgørelse af »Fuldtidspersoner i sygedagpenge«, der findes i www.jobindsats.dk

Til toppen

Bilag 2A –Autoriserede grupperinger på den kommunale kontoplan for mentorudgifter og driftsudgifter ved aktivering af dagpenge- og sygedagpengemodtagere i vejledning og opkvalificering, der er omfattet af rådighedsbeløb i 1. halvår 2019

Rådighedsbeløbet for dagpengemodtagere, jf. § 118 i LAB

Ved opgørelse af rådighedsbeløbet for dagpengemodtagere skal nettodriftsudgifter på følgende autoriserede grupperinger i den kommunale kontoplan medtages:

 

 

Funktion

 

 

Gruppering

 

 

Betegnelse

 

 

5.68.90

 

 

Dranst 1

 

 

Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats

 

 

 

001

 

 

Driftsudgifter til ordinær uddannelse for dagpengemodtagere 1)

 

 

 

002

 

 

Øvrige driftsudgifter for dagpengemodtagere

 

 

 

010

 

 

Driftsudgifter for deltagere i 6 ugers jobrettet uddannelse 2)

 

 

 

Dranst 2

 

 

 

 

020

 

 

Tilskud fra EU (vedrørende dagpengemodtagere)

 

 

1) Heri skal ikke indgå udgifter, der refunderes efter § 122 a til tilbud efter § 33 a finansieret af puljen til uddannelsesløft eller efter § 122 b til tilbud efter § 33 b finansieret af den regionale uddannelsespulje.

 

2) Hvis kommunen modtager tilskud fra puljen til 6 ugers jobrettet uddannelse ud over de 6 uger som et tilbud efter kapitel 10, skal både udgifterne og tilskuddet registreres her.

 

 

 

 

Rådighedsbeløbet for sygedagpengemodtagere, jf. § 118 a i LAB

Ved opgørelse af rådighedsbeløbet for sygedagpengemodtagere skal nettodriftsudgifter på følgende autoriserede grupperinger i den kommunale kontoplan medtages:

 

 

Funktion

 

 

Gruppering

 

 

Betegnelse

 

 

5.68.90

 

 

Dranst 1

 

 

Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats

 

 

 

007

 

 

Driftsudgifter til ordinær uddannelse for sygedagpengemodtagere

 

 

 

008

 

 

Øvrige driftsudgifter for sygedagpengemodtagere

 

 

 

019

 

 

Mentorudgifter til revalidender, sygedagpengemodtagere m.v.

 

 

 

Dranst 2

 

 

 

 

020

 

 

Tilskud fra EU (vedrørende sygedagpengemodtagere)

 

 

Fælles for begge rådighedsbeløb for 1. halvår 2019: kun for dagpenge- og sygedagpengemodtagere

Det er nettodriftsudgifter ved aktivering i vejledning og opkvalificering, der kan refunderes, dvs. kommunens driftsudgifter efter fradrag af eventuelle driftsindtægter men før fradrag af statsrefusion.

Driftsindtægterne omfatter fx tilskud efter Beskæftigelsesministeriets og andre ministeriers lovgivning, tilskud fra EU, tilskud fra puljer og fonde, indtægter fra salg af produktion og indtægter fra serviceordninger.

Gældende praksis er, at kommunernes hjemtagelse af refusion under rådighedsbeløbene opgøres endeligt på baggrund af kommunernes indberetninger i forbindelse med den endelige restafregning af statsrefusion for et regnskabsår, som finder sted senest i det efterfølgende år. Det betyder, at kommunens rådighedsbeløb for 2018 vil blive opgjort på baggrund af kommunens revisionspåtegnede indberetninger ved den endelige restafregning senest i maj 2019, og der vil ikke være mulighed for at »berigtige« refusion under 2018-rådighedsbeløbet efterfølgende. Eventuelle afløbsudgifter vedrørende 2018-aktivitet, som ikke er indgået i 2018-regnskabet og medregnet under 2018-rådighedsbeløbet (ved den endelige restafregning i sommeren 2019), vil derfor skulle indgå i 2019-regnskabet og medregnes under de nye rådighedsbeløb for 1. halvår 2019 i forbindelse med den endelige restafregning for dette år i sommeren 2020. Ligeledes skal evt. berigtigelser vedrørende tidligere år (såfremt udgifterne opfylder betingelsen om at være refusionsberettigende) medregnes under de nye rådighedsbeløb for 1. halvår 2019 i forbindelse med den endelige restafregning for dette år i sommeren 2020.

Der kan ikke overføres personer mellem regnskabsår, jf. bilag 1. Der kan ikke overføres udgifter eller personer mellem de to rådighedsbeløb.

Opsummerende er der to forskellige problemstillinger at forholde sig til, når der efter aktivitetsåret kommer en regning, eller tilsvarende at man i senere år opdager fejl vedrørende refusion af en tidligere afholdt udgift:

  • Dels om udgifter er refusionsberettigende eller ej, dvs. at man skal henholde sig til refusionsreglen på tidspunktet for aktiveringen/i aktivitetsåret: kommer der efter aktivitetsåret en regning, eller tilsvarende at man i senere år opdager fejl vedrørende refusion af en tidligere afholdt udgift, skal man tage stilling til, om udgiften var refusionsberettigende i aktivitetsåret.
  • Dels om der kan hjemtages refusion, når udgiften indgår i og refusionen beregnes ud fra aktuelt rådighedsbeløb: kommer der efter aktivitetsåret en regning, eller tilsvarende at man i senere år opdager fejl vedrørende refusion af en tidligere afholdt udgift, skal man tage stilling til, om der kan hjemtages refusion under aktuelt års rådighedsbeløb uanset aktivitetsår; man kan således ikke hjemtage refusion under tidligere års rådighedsbeløb.

Det gør således ikke en forskel, om det er en regning, der kommer senere, eller man retter fejl fx ved at man ved en gennemgang af sager opdager en gammel udgift, hvor der skulle have været hjemtaget (et andet beløb i) refusion under rådighedsbeløb, eller det vedrører fejl mellem de to forskellige rådighedsbeløb.

Fælles for begge rådighedsbeløb for 2019 med hensyn til indberetning i refusionssystemet

Der henvises til Excel-værktøjet til beregning af refusion, udgifter og ikke refusionsberettigende udgifter på styrelsens digitale budget- og konteringsvejledning (til beregning af rådighedsbeløb for 1. halvår 2019) og på indberetningssiden til Refusionssystemet.

Kommunernes hidtidige og meget forskellige indberetningspraksis nødvendiggør en mere præcis beskrivelse af, hvorledes indberetningen skal foregå, så der dels er fuld overblik over de samlede nettodriftsudgifter, jf. ovenstående, der ligger til grund for anmodningen om refusion (dvs. inkl. ikke-refusionsberettigende udgifterne men ekskl. evt. indtægter) og dels refusionen, så der alt i alt hjemtages korrekt refusion.

Der skal i 1. halvår 2019 i kolonne B skrives kvartalets forventede samlede nettodriftsudgifter (den udgift, som kommunen anmoder om 50 pct. af). Dvs. det er de samlede nettodriftsudgifter (hhv. registreret under konto 5 og ikke registreret under konto 5) minus de ikke-refusionsberettigende udgifter, som fx udgifter som kommunerne afholder endeligt, som ikke kan refunderes, fordi der er tale om udgifter på gruppering 013, 014 og 016 på funktion 5.68.90, eller som ikke kan refunderes inden for det pågældende rådighedsbeløb. Herfra beregnes 50 pct. i refusion i kolonne D på baggrund af refusionsbrøken ½ i kolonne C.

Ved den løbende restafregning for 1. kvartal 2019 skal der i kolonne A skrives 0 kr. som vanligt ved årets første løbende restafregning. I kolonne B skrives skønnet for den udgift, som kommunen alt i alt anmoder om 50 pct. af for 1. kvartal. Dermed bliver beløbet i kolonne C lig beløbet i kolonne B. Herfra beregnes 50 pct. i refusion i kolonne E på baggrund af refusionsbrøken ½ i kolonne D.

Ved de løbende restafregninger for 2.-4. kvartal 2019 skal der i kolonne A og B skrives de faktiske udgifter i de foregående kvartaler og skønnet for pågældende kvartal. I kolonne C beregnes de samlede udgifter, der er skønnet for den udgift, som kommunen alt i alt anmoder om 50 pct. af for det pågældende kvartal. Herfra beregnes 50 pct. i refusion i kolonne E på baggrund af refusionsbrøken ½ i kolonne D.

Ved den foreløbige og endelige restafregning for 2019 skal der i kolonne A og C skrives de samlede nettodriftsudgifter (hhv. registreret under konto 5 og ikke registreret under konto 5). I kolonne B skrives de ikke-refusionsberettigende udgifter, som fx udgifter som kommunerne afholder endeligt, som ikke kan refunderes fordi der er tale om udgifter på gruppering 013, 014, 016 og 018 på funktion 5.68.90 eller som ikke kan refunderes inden for det pågældende rådighedsbeløb. De samlede nettodriftsudgifter i kolonne D skal således være den udgift, som kommunen anmoder om 50 pct. af. Herfra beregnes 50 pct. i refusion i kolonne F på baggrund af refusionsbrøken ½ i kolonne E.

Ovenstående metode skal sikre, at der dels kendes udgiftsgrundlaget for refusionen (flere kommuner har ved den endelige restafregning for 2013 som de samlede refusionsberettigende udgifter i kolonne D indberettet et beløb svarende til refusionen i kolonne F, fordi der ikke var automatisk beregning ved hjælp af refusionsbrøk i kolonne E). Dels at refusionsbeløbet i kolonne F max udgør 50 pct. af udgifterne ved endelig restafregning (enkelte kommuner har måttet foretage berigtigelser, da beløbet i kolonne F svarede til udgifterne og ikke kun udgjorde refusionsbeløbet).

Særligt om refusion, hvis der er råderum under 2018-rådighedsbeløb: kun for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, revalidender/forrevalidender og ledighedsydelsesmodtagere

Der er ikke er et rådighedsbeløb i 2019 for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, revalidender/forrevalidender og ledighedsydelsesmodtagere, men der kan komme udgifter der vedrører aktivering før 1. januar 2019, som var refusionsberettigende, da aktiveringen foregik. Derfor skal refusion af sådanne udgifter medføre, at kommunerne i 2019 kan hjemtage refusion, hvis der er råderum under 2018-rådighedsbeløbet.

Opsummerende er der to forskellige problemstillinger at forholde sig til, når der efter aktivitetsåret kommer en regning, eller tilsvarende at man i senere år opdager fejl vedrørende refusion af en tidligere afholdt udgift:

  • Dels om udgifter er refusionsberettigende eller ej, dvs. at man skal henholde sig til refusionsreglen på tidspunktet for aktiveringen/i aktivitetsåret: kommer der efter aktivitetsåret en regning, eller tilsvarende at man i senere år opdager fejl vedrørende refusion af en tidligere afholdt udgift, skal man tage stilling til, om udgiften var refusionsberettigende i aktivitetsåret.
  • Dels om der kan hjemtages refusion, når udgiften indgår i og refusionen beregnes ud fra seneste rådighedsbeløb: kommer der efter aktivitetsåret en regning, eller tilsvarende at man i senere år opdager fejl vedrørende refusion af en tidligere afholdt udgift, skal man tage stilling til, om der kan hjemtages refusion under seneste års rådighedsbeløb uanset aktivitetsår.

Det gør således ikke en forskel, om det er en regning, der kommer senere, eller man retter fejl fx ved at man ved en gennemgang af sager opdager en gammel udgift, hvor der skulle have været hjemtaget (et andet beløb i) refusion under rådighedsbeløb, eller det vedrører fejl mellem de to forskellige rådighedsbeløb.

Til toppen

Bilag 2B – Integrationsområdet: Autoriserede grupperinger på den kommunale kontoplan, der ligger til grund for og er omfattet af rådighedsloftet på integrationsområdet 2019

Rådighedsloftet for integrationsprogrammer

Staten yder 50 pct. refusion af kommunernes udgifter i integrationsprogrammet inden for et rådighedsbeløb pr. år gange antallet af integrationsprogramborgere i kommunen, der modtager tilbud efter integrationslovens kapitel 4. Antallet af udlændinge i kommunen opgøres som helårspersoner. I 2019 udgør rådighedsloftet 37.510 kr. pr. helårsperson (2019-pl).

Fra 1. januar 2014 kan danskuddannelse have en varighed på op til 5 år. Udgifter til danskuddannelse i op til 5 år hører under rådighedsloftet for integrationsprogrammet.

Udgifter til aktive beskæftigelsesrettede tilbud efter integrationsprogrammets 5-årige varighed hører ikke under rådighedsloftet for integrationsprogrammet.

Ved opgørelse af udgifter under loftet for rådighedsloftet for integrationsprogrammer skal nettodriftsudgifter på følgende autoriserede grupperinger i den kommunale kontoplan medtages:

 

 

Funktion

 

 

Gruppering

 

 

Betegnelse

 

 

5.46.60

 

 

Dranst 1

 

 

Drift

 

 

 

001

 

 

Udgifter til tilbud til ydelsesmodtagere ifølge integrationslovens § 23 a

 

 

 

002

 

 

Udgifter til tilbud til ydelsesmodtagere ifølge integrationslovens § 23 b

 

 

 

003

 

 

Afløb af udgifter til løntilskud til ydelsesmodtagere ifølge integrationslovens § 23 c fra før 2016

 

 

 

004

 

 

Udgifter til mentor for ydelsesmodtagere ifølge integrationslovens § 23 d

 

 

 

005

 

 

Udgifter til tilbud til selvforsørgende ifølge integrationslovens § 23 a

 

 

 

006

 

 

Udgifter til tilbud til selvforsørgende ifølge integrationslovens § 23 b

 

 

 

007

 

 

Afløb af udgifter til løntilskud til selvforsørgende ifølge integrationslovens § 23 c fra før 2016

 

 

 

008

 

 

Udgifter til mentor for selvforsørgende ifølge integrationslovens § 23 d

 

 

 

009

 

 

Udgifter til opkvalificering og introduktion ifølge integrationslovens § 24 a

 

 

 

010

 

 

Udgifter til danskuddannelse som en del af et integrationsprogram til ydelsesmodtagere ifølge integrationslovens § 45, stk. 4

 

 

 

011

 

 

Udgifter til danskuddannelse som en del af et integrationsprogram til selvforsørgede ifølge integrationslovens § 45, stk. 4

 

 

Udlændinge- og Integrationsministeriet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering lægger opgørelser over antallet af personer, der indgår i rådighedsloftet på hjemmesiden: https://star.dk/Ydelser-og-ferie/budget-og-konteringsvejledning/Integration-raadighedsloft/

Det vil ske op til den foreløbige restafregning og den endelige restafregning for 2019 i 2020. De forventede datoer for opgørelserne vil blive offentliggjort på samme hjemmeside. Der er ingen krav om at bruge disse opgørelser, hvorfor kommunerne kan vælge at anvende egne opgørelser/skøn over antal helårspersoner i tilbud under integrationsprogrammet til den foreløbige og til den endelige restafregning for 2019.

De driftsudgifter, der kan refunderes, er nettodriftsudgifter, dvs. kommunens driftsudgifter efter fradrag af eventuelle driftsindtægter men før fradrag af statsrefusion. Indtægter fra resultattilskud efter integrationslovens § 45 skal ikke modregnes.

Kommunernes hjemtagelse af refusion under rådighedsloftet opgøres endeligt på baggrund af kommunernes indberetninger i forbindelse med den endelige restafregning af statsrefusion for et regnskabsår, som finder sted senest i det efterfølgende år.

Det betyder på denne ene side, at kommunens rådighedsloft for 2018 vil blive opgjort på baggrund af kommunens revisionspåtegnede indberetninger ved den endelige restafregning i sommeren 2019, og der vil ikke være mulighed for at »berigtige« refusion under 2018-rådighedsloftet efterfølgende.

Eventuelle afløbsudgifter vedrørende 2018-aktivitet, som ikke er indgået i 2018-regnskabet og medregnet under 2018-rådighedsloftet (ved den endelige restafregning i sommeren 2019), vil derfor skulle indgå i 2019-regnskabet og medregnes under det nye rådighedsloft for integrationsprogrammet i 2019 i forbindelse med den endelige restafregning for dette år i sommeren 2020. Ligeledes skal evt. berigtigelser vedrørende tidligere år (såfremt udgifterne opfylder betingelsen om at være refusionsberettigende) medregnes under de nye rådighedsbeløb for 2019 i forbindelse med den endelige restafregning for dette år i sommeren 2020.

Til toppen

Bilag 3 – Forslag til timeseddel vedrørende fordeling af driftsudgifter ved aktivering i vejledning og opkvalificering

(der skal tages hensyn til om der er fast refusion eller refusion inden for forskellige rådighedsbeløb ved refusionsberettigende timer)

 

 

1. E-mail-adresse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2. Navn

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

3. Medarbejderkategori

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4. Kontor

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

5. Team

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

6. Uge nr.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Uge 1

 

 

Mandag

 

 

Tirsdag

 

 

Onsdag

 

 

Torsdag

 

 

Fredag

 

 

Lørdag

 

 

Søndag

 

 

Ugen i alt

 

 

Refusions-berettigende timer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ikke refusions-berettigende timer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ikke refusions-berettigende timer, administration

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I alt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Uge 2

 

 

Mandag

 

 

Tirsdag

 

 

Onsdag

 

 

Torsdag

 

 

Fredag

 

 

Lørdag

 

 

Søndag

 

 

Ugen i alt

 

 

Refusions-berettigende timer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ikke refusions-berettigende timer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ikke refusions-berettigende timer, administration

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I alt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Afrapporteringsskema

 

 

Tidsregistrering

 

 

2019

 

 

Pct. fordeling

 

 

Refusionsberettigende timer

 

 

 

 

Ikke refusionsberettigende timer

 

 

 

 

Ikke refusionsberettigende timer, administration

 

 

 

 

I alt

 

 

 

 

 

Hermed godkendes ovennævnte tidsopgørelse

 

 

 

 

/

 

 

 

 

Medarbejder/Daglig leder

 

 

 

 

Paradigme til Vejledning til medarbejderne i udfyldelse af timeseddel

Tidsregistrering 2019

  • Tidsopgørelsen bygger på medarbejdernes registreringer af deres tidsanvendelse på en række aktiviteter i forbindelse med aktiveringsindsatsen.
  • Formålet er at få en præcis opgørelse af refusionsberettigende, ikke refusionsberettigende udgifter til beskæftigelsesindsatsen og ikke refusionsberettigende administrationsudgifter.

Aktivitetsområder

Tidsforbruget fordeles således:

1) Refusionsberettigende udgifter

2) Ikke - refusionsberettigende udgifter

3) Ikke-refusionsberettigende administrationsudgifter

 

 

Arbejdsopgaver

 

 

Timetal

 

 

Refusionsberettigende opgaver

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ikke-refusionsberettigende opgaver

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ikke-refusionsberettigende administrationsopgaver

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvordan og hvornår skal tidsregistreringsskemaet udfyldes?

Øverst på timesedlen er der 6 kategorier:

1) E-mail adresse

2) Navn

3) Medarbejderkategori

4) Kontor

5) Team

6) Ugenummer

Til hver af disse kategorier er der tilknyttet en tilhørende svarboks, som er udfyldt på forhånd/skal udfyldes. Timesedlen udfyldes hver dag ved arbejdstidens slutning.

Du får udleveret/tilsendt timesedlen pr. mail. Detaljeringsgraden i registreringen er på 15 minutter. Hvis du i løbet af 15 minutter udfører flere småopgaver af kortere varighed, er det den længstvarende opgave, du skal registrere tiden for.

Da der i løbet af en arbejdsdag kan være flere typer af arbejdsopgaver, kan du med fordel printe en kopi af skemaet ovenfor ud og løbende påføre tidsforbruget på de enkelte arbejdsopgaver. På den måde vil du lette udfyldelsen af timesedlen ved arbejdsdagens afslutning samt minimere risikoen for fejlagtige tidsregistreringer på de enkelte opgaver.

Følgende aktiviteter er ikke er nævnt som opgaver:

  • Pauser i form af frokostpauser, kaffepauser med videre
  • ikke-aktivitetsrettede opgaver som oprydning på arbejdspladsen, udfyldelse af timesedler med videre

Tidsforbruget til disse aktiviteter registreres således:

  • tidsforbruget registreres sammen med den aktivitet, der ligger umiddelbart før, du startede på pausen eller arbejdsopgaven, men
  • hvis den arbejdsopgave, der ligger umiddelbart før er meget kortvarig, skal pausen registreres under dagens længstvarende aktivitet.

Summen af timer i tidsregistreringsskemaet skal svare til det antal timer, du har været på arbejde den pågældende dag. Det betyder:

  • at flextimer ud over normal arbejdstid/overarbejde registreres ligesom resten af arbejdstiden
  • at afspadsering af overarbejde og flexfri timer/dage registreres ikke.

Kommer du i den situation, at summen af timerne er mindre end eller overstiger din arbejdstid den pågældende dag, skal du op- eller nedrunde timetallet under de enkelte aktiviteter, således at summen svarer til dagens timetal.

Vær ærlig i din tidsregistrering. Udfyld det faktiske tidsforbrug og ikke det »ønskede« tidsforbrug. Kun herved sikres, at resultaterne er så retvisende som muligt.

Rigtig god fornøjelse med udfyldelsen!

Til toppen

Bilag 4A – Refusionstabel med dagpenge- og sygedagpengemodtagere for 1. halvår 2019, hvor refusion hovedsageligt er inden for et rådighedsbeløb

Udgifter til løntilskud, jobrotation, voksenlærlingeordning og til hjælpemidler efter § 100 samt puljen til uddannelsesløft og den regionale uddannelsespulje er uden for tabellen

 

 

Målgrupper/udgifter, jf. LAB

 

 

Dagpenge

 

(nr. 1)

 

 

Sygedagpenge

 

(nr. 5)

 

 

Ordinær uddannelse efter § 32, stk. 1, nr. 1, herunder deltagerbetaling (§§ 118 og 118 a) ***

 

 

* 50 %

 

 

** 50 %

 

 

Øvrig vejledning og opkvalificering efter § 32, stk. 1, nr. 2, herunder deltagerbetaling (§§ 118 og 118 a) ***

 

 

0 %

 

 

**50 %

 

 

Ret til ordblindekurser samt læse-, skrive- og regnekurser efter § 32 a (§ 118) ****

 

 

* 50 %

 

 

-

 

 

Ret til realkompetenceudvikling (§ 118) ****

 

 

* 50 %

 

 

-

 

 

Undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77 (§§ 118 og 118 a) ***

 

 

* 50 %

 

 

** 50 %

 

 

Hjælpemidler efter §§ 76 og 77 (§ 120, stk. 1, nr. 2)

 

 

50 %

 

 

50 %

 

 

Udgifter ifm. partnerskabsaftaler efter § 81 a (§§ 118 og 118 a) ***

 

 

* 50 %

 

 

** 50 %

 

 

Befordringsgodtgørelse efter § 82 (§ 120, stk. 1, nr. 2)

 

 

-

 

 

50 %

 

 

Opkvalificering til personer der ansættes uden løntilskud efter § 99 (§§ 118 og 118 a) ***

 

 

* 50 %

 

 

** 50 %

 

 

6 ugers jobrettet uddannelse efter kap. 8 a (§ 118)

 

 

* 50 %

 

 

-

 

 

Mentor efter kap. 9 b (§ 118 a, stk. 2), se dog bilag 5 vedr. mentorstøtte efter § 31 b, stk. 2

 

 

0 %

 

 

** 50 %

 

 

* Rådighedsbeløb for dagpengemodtagere, jf. § 118 i LAB

**Rådighedsbeløb for sygedagpengemodtagere, jf. § 118 a i LAB

*** Omfatter ikke driftsudgifter ved aktivering af sygedagpengemodtagere, som er visiteret til kategori 1, jf. afsnit 7.2.

**** Dagpengemodtagere har ret til realkompetencevurdering under visse betingelser efter § 32 a i LAB. Jobcentret kan give alle målgrupper tilbud om ordblindekurser samt læse-, skrive- og regnekurser samt realkompetencevurdering efter § 32 i LAB.

Til toppen

Bilag 4B – Refusionstabel med målgrupper, hvor der tidligere var refusion hovedsageligt inden for et rådighedsbeløb

Udgifter til løntilskud, jobrotation, voksenlærlingeordning og til hjælpemidler efter § 100 er uden for tabellen 

 

 

Målgrupper/udgifter, jf. LAB

 

 

Målgruppe § 2, nr. 2-3, 10, 12 og 13*

 

 

Revalidender

 

(nr. 4)**

 

 

Ledighedsydelse (nr. 7)

 

 

Vejledning og opkvalificering efter § 32, stk. 1, nr. 1, (ordinær uddannelse), herunder deltagerbetaling

 

 

0 %

 

 

0 %

 

 

-

 

 

Vejledning og opkvalificering efter § 32, stk. 1, nr. 2, (øvrig vejledning og opkvalificering), herunder deltagerbetaling

 

 

0 %

 

 

0 %

 

 

0 %

 

 

Ret til ordblindekurser samt læse-, skrive- og regnekurser efter § 32 a

 

 

0 %

 

 

-

 

 

-

 

 

Ret til realkompetenceudvikling ***

 

 

0 %

 

 

-

 

 

-

 

 

Tilskud til fleksløntilskud og tilskud til arbejdsgiverens udgifter til løn (i fleksjob etableret før den 1. januar 2013) efter §§ 70 f og 71 samt tilskud til selvstændig virksomhed efter §§ 70 g og 75 (§ 122, stk. 1): gælder kun hvis visitationen er sket før den 1. juli 2014, og som ikke senere er blevet omfattet af lov nr. 994 af 30. august 2015.

 

 

-

 

 

-

 

 

65 %

 

 

6 ugers jobrettet uddannelse efter § 73 b

 

 

-

 

 

-

 

 

0 %

 

 

Tilskud til arbejdsredskaber til fleksjob efter § 74 (§ 122, stk. 2)

 

 

-

 

 

-

 

 

50 %

 

 

Undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77

 

 

0 %

 

 

0 %

 

 

0 %

 

 

Hjælpemidler efter §§ 76 og 77 (§ 120, stk. 1, nr. 1)

 

 

50 %

 

 

50 %

 

 

50 %

 

 

Udgifter ifm. partnerskabsaftaler efter § 81 a

 

 

0 %

 

 

0 %

 

 

0 %

 

 

Befordringsgodtgørelse efter § 82 (§ 120, stk. 1, nr. 2)

 

 

50 %

 

 

50 %

 

 

50 %

 

 

Godtgørelse efter § 83

 

 

0 %

 

 

-

 

 

-

 

 

Opkvalificering til personer der ansættes uden løntilskud efter § 99

 

 

0 %

 

 

0 %

 

 

-

 

 

Mentor efter kap. 9 b

 

 

0 %

 

 

0 %

 

 

0 %

 

 

* Omfatter kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt selvforsørgende. Der gælder samme regler for integrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af integrationsprogrammet, som ved målgruppe 2-3 eller 12-13.

 

** Omfatter revalidender inkl. forrevalidender på kontanthjælp

 

*** Kontanthjælpsmodtagere og selvforsørgende har ret til realkompetencevurdering under visse betingelser efter § 32 a i LAB, det gælder ikke uddannelseshjælpsmodtagere. Jobcentret kan give alle målgrupper tilbud om ordblindekurser samt læse-, skrive- og regnekurser samt realkompetencevurdering efter § 32 i LAB.

 

 

 

 

Til toppen

Bilag 4C – Refusionstabel med de resterende målgrupper omfattet af § 2 i LAB

Udgifter til løntilskud, jobrotation, voksenlærlingeordning og hjælpemidler efter § 100 er uden for tabellen 

 

 

Målgrupper/udgifter, jf. LAB

 

 

Førtidspen-sionister

 

(nr. 6)

 

 

Handicappede i løntilskud

 

(nr. 8)

 

 

Unge under 18 år (nr. 9)

 

 

Ressourceforløbs-ydelse (nr. 11 og 14)

 

 

Vejledning og opkvalificering efter § 32, stk. 1, nr. 1, (ordinær uddannelse), herunder deltagerbetaling (§ 119, nr. 1)

 

 

-

 

 

-

 

 

50 %

 

 

50 %

 

 

Vejledning og opkvalificering efter § 32, stk. 1, nr. 2, (øvrig vejledning og opkvalificering), herunder deltagerbetaling (§ 119, nr. 1)

 

 

50 %

 

 

-

 

 

50 %

 

 

50 %

 

 

Undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77 (§ 119, nr. 2)

 

 

50 %

 

 

50 %

 

 

50 %

 

 

50 %

 

 

Hjælpemidler efter §§ 76 og 77 (§ 120, stk. 1, nr. 1)

 

 

50 %

 

 

50 %

 

 

50 %

 

 

50 %

 

 

Udgifter ifm. partnerskabsaftaler efter § 81 a (§ 119, nr. 3)

 

 

50 %

 

 

-

 

 

50 %

 

 

50 %

 

 

Befordringsgodtgørelse efter § 82 (§ 120, stk. 1, nr. 2)

 

 

-

 

 

-

 

 

-

 

 

50 %

 

 

Godtgørelse efter § 83 (§ 119, nr. 4)

 

 

-

 

 

-

 

 

50 %

 

 

50 %

 

 

Opkvalificering til personer der ansættes uden løntilskud efter § 99 (§ 119, nr. 5)

 

 

50 %

 

 

50 %

 

 

-

 

 

-

 

 

Mentor efter kap. 9 b i LAB (uden for rådighedsbeløb) (§ 120, stk. 2)

 

 

-

 

 

-

 

 

-

 

 

50 %

 

 

Mentor efter kap. 9 b i LAB

 

 

0 %

 

 

0 %

 

 

0 %

 

 

-

 

 

Til toppen

Bilag 5 – Refusionsmuligheder ved mentorstøtte i 1. halvår 2019

 

 

 

Ydelse/aktivitet

 

 

Refusion

 

Nej

 

 

Refusion

 

Ja

 

 

Bemærkninger

 

 

A-dagpenge

 

 

X

 

 

 

 

Kontantydelse

 

 

X

 

 

 

 

Kontanthjælp eller integrationsydelse, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, der er omfattet af integrationsprogrammet – jobparate over 30 år

 

 

X

 

 

 

 

Kontanthjælp eller integrationsydelse, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, der er omfattet af integrationsprogrammet – aktivitetsparate over 30 år

 

 

X

 

 

 

 

Aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager eller integrationsydelse, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, der er omfattet af integrationsprogrammet, der har ret og pligt til mentorstøtte, fordi kommunen vurderer, at personen aktuelt ikke kan deltage i andre tilbud

 

 

X

 

 

 

 

Kontanthjælp eller integrationsydelse, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, der er omfattet af integrationsprogrammet – unge med en uddannelse – jobparate

 

 

X

 

 

 

 

Kontanthjælp eller integrationsydelse, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, der er omfattet af integrationsprogrammet – unge med en uddannelse – aktivitetsparate

 

 

X

 

 

 

 

Uddannelseshjælp eller integrationsydelse, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, der er omfattet af integrationsprogrammet – unge uddannelsesparate

 

 

X

 

 

 

 

Uddannelseshjælp eller integrationsydelse, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, der er omfattet af integrationsprogrammet – unge aktivitetsparate

 

 

X

 

 

 

 

Unge, som påbegynder en uddannelse, og som ikke tidligere har været i kontakt med jobcentret

 

 

X

 

 

 

 

Personer der udskrives efter psykiatrisk indlæggelse, jf. § 31 b, stk. 2

 

 

 

X

 

 

Der er refusion af mentorstøtte til og med 30. juni 2019.

 

 

Personer der udskrives efter fra Kriminalforsorgen

 

 

X

 

 

 

 

Sygedagpenge

 

 

 

X

 

 

Der er refusion af mentorstøtte til og med 30. juni 2019.

 

 

Ledighedsydelse

 

 

X

 

 

 

 

Flexjob

 

 

X

 

 

 

 

Revalideringsydelse

 

 

X

 

 

 

 

Forrevalidering på kontanthjælp

 

 

X

 

 

 

 

Ressourceforløbsydelse (såvel i ressourceforløb som i jobafklaringsforløb)

 

 

 

X

 

 

For mentorstøtte til personer i ressource- eller jobafklaringsforløb vil der fortsat være 50 pct. refusion uden en øvre ramme.

 

 

Førtidspension

 

 

X

 

 

 

 

Ordinær beskæftigelse eller uddannelse

 

 

X

 

 

(X)

 

 

Hvis mentorstøtte til modtagere af sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse er bevilliget før overgangen til ordinær beskæftigelse eller uddannelse, kan den indgåede aftale om mentorstøtte fortsætte for den resterende aftaleperiode på max 6 måneder med refusion (dog senest til og med 30. juni 2019 for modtagere af sygedagpenge). Når mentoraftalen udløber efter senest 6 måneder (eller senest til og med 30. juni 2019 for sygedagpengemodtagere), kan kommunen fortsat give tilbud om mentorstøtte men uden refusion

 

 

Ingen indkomst/ægtefælleforsørget

 

 

X

 

 

 

 

Statsrefusionen er 50 pct. inden for et rådighedsbeløb for sygedagpengemodtagere. For statsrefusion ved mentor i forbindelse med et ressourceforløb eller jobafklaringsforløb er der ikke nogen øvre grænse for refusionen på 50 pct.

Der skal fortsat altid være en kontrakt mellem borger og jobcenter.

Mentor på integrationsområdet er ikke omfattet af ovenstående tabel, bortset fra mentor til integrationsydelsesmodtagere, der ikke er omfattet af integrationsprogrammet, og som derfor får en indsats efter LAB.

Til toppen