Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Vejledning om visitation og opfølgning m.v. i sygedagpengesager

Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens vejledning nr. 10239 af 27/12 2019.

1. Indledning

Formålet med denne vejledning er at give en beskrivelse af reglerne i sygedagpengelovens kapitel 6 om visitation og opfølgning i sygedagpengesager.

Dvs. de regler om visitation og opfølgning, der trådte i kraft den 5. januar 2015 som følge af reformen af sygedagpengesystemet og med de ændringer pr. den 1. januar 2020, som følger af:

Lov nr. 551 af 7. maj 2019 (Konsekvenser af aftale om en forenkling af beskæftigelsesindsatsen m.v.)

Lov nr. 1555 af 27. december 2019 (En enklere tilrettelæggelse af første sygedagpengeopfølgning m.v.).

Med lov nr. 551 af 7. maj 2019, (konsekvenser af aftale om en forenkling af beskæftigelsesindsatsen m.v.) er der sket ændring i, hvor hyppigt kommunen skal følge op i sygedagpengesager, idet formålet har været at indføre en så fleksibelt tilrettelagt opfølgning som muligt. Herudover er der indført regler om selvbooking af samtaler og om, at visse sygemeldte skal udarbejde cv. Endvidere er det præciseret, at opfølgningsaftalen for sygemeldte visiteret til kategori 2 skal indgå i Min Plan. Endelig er reglerne om anvendelse af andre aktører overflyttet fra sygedagpengeloven til § 17 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Der er ikke forudsat indholdsmæssige ændringer i reglerne om anden aktør.

Med lov nr. 1555 af 27. december 2019 (En enklere tilrettelæggelse af første sygedagpengeopfølgning m.v.) gives der mulighed for, at kommunen kun skal indhente en lægeattest til brug for første opfølgningssamtale i de tilfælde, hvor kommunen vurderer, at der er behov for det, eller den sygemeldte anmoder om det.

Vejledningen erstatter vejledningen nr. 9261 af 30. april 2015 om visitation og opfølgning m.v. i sygedagpengesager samt kapitel 6 og visse punkter i kapitel 12 i vejledning nr. 9300 af 25. juni 2008 om sygedagpenge.

I vejledningen vil der ved henvisninger til lov om sygedagpenge blive henvist til ”loven”. Endvidere vil der ved henvisninger til bekendtgørelse om opfølgning i sygedagpengesager blive henvist til ”bekendtgørelsen”.

Til toppen

2. Individuel og fleksibel sygedagpengeopfølgning

2.1. Formål med og principper for sygedagpengeopfølgning

Efter lovens § 1 er formålet med sygedagpengeopfølgningen at medvirke til, at den sygemeldte får genoprettet sin arbejdsevne og hurtigst muligt vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det er endvidere et formål at understøtte samarbejdet mellem kommuner, virksomheder og andre relevante aktører for at nedbringe og forebygge sygefraværet og dermed øge mulighederne for, at sygemeldte fastholdes på arbejdspladsen/arbejdsmarkedet.

Med sygedagpengereformen fra 2014 blev der endvidere fastsat følgende principper for opfølgningen:

  • Indsats og opfølgning skal ske tidligt i forløbet. Den relevante indsats, der skal hjælpe den sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet, skal igangsættes så tidligt i sygeforløbet som muligt. Derfor sikres det, at kommunen så tidligt, som dette er muligt får de relevante oplysninger til at iværksætte en sådan indsats.
  • Indsatsen for sygemeldte skal i højere grad afspejle den sygemeldtes behov for støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. De sygemeldte, der har intakt tilknytning til arbejdsmarkedet, skal have en minimal indsats. I stedet skal ressourcerne fokuseres på de sygemeldte, der er i risiko for længerevarende sygemelding. Disse skal have støtte, der tager højde for alle aspekter af deres situation.
  • Den virksomhedsrettede indsats styrkes. Arbejdspladsen skal efter ønske inddrages i størst mulig grad, herunder igennem gradvis tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

2.2. Opfølgning i løbende sager i samarbejde med den sygemeldte

Kommunen skal efter lovens § 8, stk. 1, foretage opfølgning i løbende sager, dvs. sager, hvor der ikke er en raskmelding. Der skal følges op såvel i sager, hvor sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig, som i sager, hvor sygemeldte er delvis uarbejdsdygtig.

Kommunen skal inddrage den sygemeldte i opfølgningen, og opfølgningen skal tilrettelægges under hensyn til sygdommens karakter og den sygemeldtes behov og forudsætninger.

Kommunen kan, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, beslutte at foretage opfølgning i afsluttede sager. Det kan f.eks. være i sager med gentagne korterevarende sygeforløb. Er der tvivl om retten til ydelsen i en afsluttet kortvarig sag, kan kommunen som led i belysningen af sagen indkalde den sygemeldte til en samtale.

Kommunen foretager også opfølgning over for sygemeldte selvstændige erhvervsdrivende, der er medlem af sygedagpengeforsikringen. Det betyder, at lovens § 8 og de efterfølgende bestemmelser i kapitlet tillige omfatter opfølgning overfor selvstændige erhvervsdrivende, der er medlem af sygedagpengeforsikringen.

Med lovgivningen fastsættes minimumskravene til kommunernes opfølgning. Kommunerne kan således altid foretage en mere intensiv opfølgning. Kommunen kan eksempelvis påbegynde opfølgning og evt. indsats inden udgangen af den 8. fraværsuge regnet fra første fraværsdag, som er det seneste tidspunkt for den første opfølgningssamtale.

Ankestyrelsen har i principafgørelse D-8-07 bl.a. fundet, at det kunne lægges til grund, at kommunen ud fra planlægningshensyn kunne planlægge og indkalde den sygemeldte til et opfølgningsmøde, inden der var truffet afgørelse om berettigelsen til sygedagpenge, således at 8 ugers fristen kunne overholdes. Udeblivelse fra opfølgningsmødet kunne imidlertid først få retsvirkning, når kommunen havde truffet afgørelse om, at ansøger var berettiget til sygedagpenge.

2.3. Sammenhængende og helhedsorienteret opfølgningsindsats

Efter lovens § 8, stk. 2, skal den kommunale opfølgningsindsats være sammenhængende og helhedsorienteret.

Sygemeldte vil ofte opleve at skulle være i kontakt med forskellige instanser under et sygeforløb.

Kommunen skal derfor koordinere den kommunale indsats med indsatsen fra andre, herunder arbejdsplads, læge, arbejdsløshedskasse, faglig organisation, revalideringsinstitutioner, sygehuse og sygehusafdelinger, se endvidere pkt. 3 om inddragelse af relevante aktører.

2.4. Elementer i opfølgningen

Kommunen skal som led i opfølgningsforløbet, uanset om der er tale om en hel eller delvis sygemelding

  • indhente oplysningsskema (lovens § 11) visitere/revisitere til en af 3 kategorier (lovens § 12)
  • holde samtale og foretage en samlet vurdering af behov for indsats m.v. og iværksætte den relevante indsats
  • opfølgning ved kortvarigt fravær (lovens § 13 a)
  • opfølgning ved langvarigt fravær (lovens § 13 b)
  • indsats til langvarigt sygemeldte (lovens § 13 c og § 13 d)
  • første opfølgningssamtale og efterfølgende opfølgningssamtaler (lovens § 15), herunder dialog med arbejdsgiver (lovens § 15, stk. 7)
  • fokus på gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen (lovens § 17).

Herudover indhenter kommunen lægeattest til brug for den første samtale ud fra en konkret vurdering af behovet herfor, eller hvis den sygemeldte anmoder om dette (lovens § 11 a og § 11 b).

Desuden skal kommunen løbende vurdere, om der er behov for at indhente yderligere helbredsoplysninger for at sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst.

Til toppen

3. Relevante aktører skal inddrages i opfølgningen

Kommunen skal efter lovens § 9, stk. 1, efter behov inddrage relevante aktører i opfølgningen, herunder bl.a. arbejdspladsen, den praktiserende læge, arbejdsløshedskasse og faglig organisation. Kommunen skal i særlig grad have fokus på at samarbejde med arbejdspladserne og med de praktiserende læger. 

3.1. Samarbejde med de praktiserende læger

Et godt samarbejde med de praktiserende læger vil blandt andet kunne give kommunerne større generel viden om sygdomme og disses konsekvenser i forhold til arbejdsfastholdelse m.v. Videre vil der i den enkelte sag kunne ske en bedre koordination af den beskæftigelsesrettede indsats og den lægelige indsats, således at indsatsen bliver mere helhedsorienteret for den enkelte sygemeldte.

Samarbejdet med de praktiserende læger kan blandt andet udvikles ved, at der etableres kontaktudvalg og ved, at der i disse udvalg fastsættes retningslinjer for samarbejde mellem kommunen og de praktiserende læger. Endvidere kan kommunen løbende holde temamøder med de praktiserende læger – her kan f.eks. også udveksles erfaringer med brugen af lægeattester.

3.2. Samarbejde med virksomheder og information til arbejdsgiver

Målet med opfølgningen i sygedagpengesager vil altid være at understøtte en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Opfølgningen skal således ikke kun have fokus på, hvordan den sygemeldte kan blive raskmeldt, men også på, hvordan man kan hjælpe den sygemeldte tilbage til arbejdsmarkedet. For at dette kan ske, er det vigtigt at have et tidligt og godt samarbejde med virksomheder, og at inddrage en eventuel arbejdsgiver i opfølgningen i det omfang, det giver mening i forhold til den sygemeldte.

Samarbejdet med virksomhederne kan bl.a. udvikles ved, at kommunen etablerer en udvidet virksomhedsservice med én indgang, hvor virksomheder i kommunen kan henvende sig, uanset om den sygemeldte medarbejder bor i kommunen eller i en anden kommune.

Kommunens service, når der er tale om en sygemeldt medarbejder bosat i en anden kommune, kan bestå i

  • generel vejledning og rådgivning til virksomhederne og
  • etablering af kontakt mellem hjemkommunens sagsbehandler og virksomheden, f.eks. når der skal iværksættes virksomhedspraktik eller gradvis tilbagevenden til jobbet.

Hvis den sygemeldte giver samtykke, skal kommunen efter lovens § 9, stk. 2, informere arbejdspladsen, hvis der iværksættes f.eks. virksomhedspraktik, revalidering, fleksjob eller førtidspension, der har betydning for virksomheden. Samtykkeblanket DP 240 kan anvendes. Den sygemeldte har ikke pligt til at give samtykke.

Den sygemeldte har dog selv pligt til efter lovens § 71, stk. 1, at underrette arbejdsgiveren om forandringer, omstændigheder og lignende, der kan medføre ændring/bortfald af sygedagpenge, herunder arbejdsgiverens mulighed for at kunne modtage refusion.

3.3. Samarbejde med andre

Er den sygemeldte ikke i et ansættelsesforhold og forsikret ledig, er det vigtigt med kontakt og samarbejde mellem kommunen og den sygemeldtes arbejdsløshedskasse.

Er der tale om sygdom i forbindelse med en arbejdsskade er det vigtigt at samarbejde med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), hvis det er relevant i den konkrete sag.

Til toppen

4. Løbende vurdering af retten til sygedagpenge samt nærmere regler om opfølgningen

Kommunen skal løbende og ved hver opfølgning tage stilling til, om betingelserne for sygedagpenge er til stede, herunder om den sygemeldte er hel eller delvis uarbejdsdygtighed. I forbindelse med delvis uarbejdsdygtighed skal kommunen vurdere, om den sygemeldte har mulighed for at genoptage arbejdet helt eller delvist.

Kommunen skal standse udbetalingen af sygedagpenge, hvis den vurderer, at betingelserne for udbetaling ikke er opfyldt, herunder f.eks. at betingelserne om uarbejdsdygtighed efter lovens § 7 ikke er opfyldt.

Kommunen skal træffe afgørelse om nedsatte sygedagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed, hvis det vurderes, at der ud fra den sygemeldtes helbred burde være mulighed for en gradvis tilbagevenden til jobbet, jf. lovens § 7. Kommunen skal gøre dette uagtet, om der kan opnås enighed mellem kommunen og den sygemeldte om, om det er muligt med en gradvis tilbagevenden til jobbet.

Det er muligt at læse mere om vurdering af uarbejdsdygtighed i vejledning nr. 9761 af 10. september 2019 om vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager og sager om jobafklaringsforløb.

Efter lovens § 10, stk. 2, kan beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om opfølgningen, herunder om frister og sagsgange for tilvejebringelse af lægeattester til brug for første opfølgning og om udsendelse af oplysningsskema. Disse regler er fastsat i bekendtgørelse om opfølgning i sygedagpengesager.

Til toppen

5. Opfølgning uden oplysningsskema i sager med livstruende, alvorlig sygdom

I sager, hvor sygemeldte med livstruende, alvorlig sygdom har ret til sygedagpenge efter lovens § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, tilrettelægger kommunen opfølgningen således, at kommunen ikke skal indhente et oplysningsskema efter lovens § 11, hvis sagen allerede er tilstrækkeligt belyst i forhold til kommunens visitation og opfølgning.

Det er den enkelte kommune, der ud fra den enkelte sag vurderer, om der skal indhentes oplysningsskema. I vurderingen indgår behovet for oplysning af sagen.

Kommunen følger i øvrigt op i sygedagpengesagen efter de gældende regler i kapitel 6 i lov om sygedagpenge. Opfølgningen tilrettelægges også i disse sager under hensyntagen til den enkelte sygemeldtes forudsætninger, behov og helbredsforhold samt under hensyntagen til, om den sygemeldte evt. er omfattet af ordningen med opfølgning uden kontakt (standby), jf. pkt. 10.5.

Til toppen

6. Oplysningsskema

Kommunen er ansvarlig for, at en sag er tilstrækkelig oplyst, inden der træffes afgørelse i sagen.

Oplysningsskemaet skal bidrage til et tilstrækkeligt grundlag til at foretage visitationen til kategori 1 (sager med fravær under 8 uger) og evt. opfølgning i disse sager samt til at vurdere retten til fulde eller nedsatte sygedagpenge. Herudover skal oplysningsskemaet i de sager, hvor der forventes et sygefravær ud over 8 uger, bidrage til et tilstrækkeligt informationsgrundlag til at vurdere, om der skal indhentes lægeattest, jf. lovens § 11 a, til at forberede den første opfølgningssamtale samt til at vurdere, om der er ret til fulde eller nedsatte sygedagpenge.

Den sygemeldte modtager som hidtil oplysningsskemaet i forbindelse med arbejdsgiverens/arbejds-løshedskassens anmeldelse af sygefraværet. Udfyldelse af oplysningsskemaet skal ske ved digital selvbetjening, jf. § 69 a. Hvis kommunen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at den sygemeldte ikke findes at kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunen tilbyde, at oplysningsskemaet kan indgives på anden måde.

Den sygemeldte har 8 dage regnet fra datoen for afsendelsen af oplysningsskemaet til at udfylde og returnere oplysningsskemaet til kommunen, som herefter skal vurdere, om den sygemeldte har ret til sygedagpenge. Hvis dette er tilfældet, oprettes der en opfølgningssag i kommunen.

Oplysningsskemaet skal indeholde oplysninger om følgende:

  • Navn, stilling og uddannelse.
  • Oplysninger om sygdommen, herunder om der er tale om en livstruende sygdom og i så fald, om der ønskes en standby-ordning, samt oplysninger om behandling og undersøgelse.
  • Om fraværet forventes at vare over eller under 8 uger. Hvornår arbejdet forventes genoptaget, herunder helt eller eventuelt delvist, om det forventes at ske til nuværende arbejdsplads, og om der foreligger en fastholdelsesplan eller en mulighedserklæring.
  • Ved delvis genoptagelse oplyses om antal timer og om progression i genoptagelsen.
  • Ansættelsens varighed og tre spørgsmål om sygdommens betydning for den sygemeldtes muligheder for at arbejde, herunder

1) hvilke arbejdsfunktioner er påvirket af sygdommen?

2) hvor længe har sygdommen påvirket arbejdet?

3) er arbejdet forsøgt tilpasset den sygemeldtes tilstand?

  • Om sygefraværet skyldes en arbejdsskade eller personskade.
  • Kontaktperson, kontaktoplysninger på denne og eventuel fuldmagt.

Kommunen skal sikre, at den sygemeldtes oplysninger om sygdommens betydning for den sygemeldtes muligheder for at arbejde, og tilsvarende oplysninger, som en eventuel arbejdsgiver måtte have afgivet i forbindelse med anmeldelsen af sygefraværet, videregives i anmodningen til den praktiserende læge i de sager, hvor der indhentes lægeattest til brug for den første samtale.

Det bemærkes, at i sager om tidlig opfølgning (fast track-sager) har den sygemeldte besvaret de tre spørgsmål om sygdommens betydning for mulighederne for at arbejde, som indgår i oplysningsskemaet, tidligere i forløbet, jf. vejledningens pkt. 14 om tidlig opfølgning. Oplysningsskemaet kan i disse sager udfyldes i tilknytning til første opfølgningssamtale, hvis opfølgningen sker, før den sygemeldte har skullet indsende et oplysningsskema til kommunen.

I de sager, hvor det fremgår af oplysningsskemaet, at sygefraværet forventes at vare ud over 8 uger, skal kommunen vurdere, om der er behov for at indhente lægeattest til brug for den første samtale jf. lovens § 11 a. Hvis dette er tilfældet, skal kommunen straks anmode den praktiserende læge om at udfyldelægeattesten til brug for den første opfølgningssamtale, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 1, pkt. 7, om lægeattesten.

Fristen på 8 dage for returnering af oplysningsskemaet gælder, medmindre den sygemeldte aftaler en anden frist med kommunen.

Det er et grundlæggende princip i sygedagpengeloven, at retten til sygedagpenge bortfalder, hvis den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning. Dette princip gælder også, hvis den sygemeldte uden rimelig grund undlader at udfylde og indsende oplysningsskemaet til kommunen inden for fristen.

Der henvises i denne forbindelse til Ankestyrelsens principafgørelser 100-16, hvoraf det fremgår, at anvendelsen af Mit Sygefravær er obligatorisk, når sygefraværet er anmeldt via NemRefusion. Fritagelse for modtagelse af digital post undtager ikke borgeren fra at anvende Mit Sygefravær. At borgeren ikke kan anvende Mit Sygefravær eller har misforstået vejledningen til Mit Sygefravær er ikke en rimelig grund til at undlade at indsende oplysningsskemaet, hvis borgeren ikke kontakter kommunen inden for den fastsatte frist.

Der henvises i øvrigt til pkt.16, hvor flere af Ankestyrelsens principafgørelser er omtalt.

Til toppen

7. Lægeattest til brug for første opfølgningssamtale

7.1. Lægeattest indhentes efter en konkret vurdering af, om sagen er tilstrækkeligt oplyst 

Kommunen skal til brug for den første opfølgning inden udgangen af 8. fraværsuge, regnet fra første fraværsdag, i den enkelte sag vurdere, om der er behov for at indhente en lægeattest med den praktiserende læges vurdering af den sygemeldtes muligheder for at arbejde og eventuelle skånehensyn (LÆ 285). Det betyder, at hvis kommunen ud fra oplysningsskemaet og sagens andre oplysninger vurderer, at det ikke er nødvendigt at indhente denne lægeattest, skal kommunen ikke indhente den.

Det er den enkelte kommunes ansvar at sikre, at sagen er tilstrækkelig belyst. Om der i den konkrete sag foreligger tilstrækkelige helbredsoplysninger, vil bero på en konkret vurdering af de foreliggende oplysninger, herunder de oplysninger den sygemeldte har afgivet i oplysningsskemaet.

Hvis kommunen efter at have modtaget oplysningsskemaet vurderer, at der for at oplyse sagen tilstrækkeligt skal indhentes en lægeattest, anmoder kommunen straks den praktiserende læge om en lægeattest til brug for den første opfølgningssamtale, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 1.

Det følger endvidere af lovens § 11 a, stk. 2, og bekendtgørelsens § 11, stk. 2, at kommunen skal sikre, at den sygemeldtes oplysninger fra oplysningsskemaet om sygdommens betydning for den sygemeldtes muligheder for at arbejde og tilsvarende oplysninger, som en eventuel arbejdsgiver måtte have afgivet ved anmeldelsen af sygefraværet, videregives i anmodningen til den praktiserende læge.

Efter bekendtgørelsens § 11, stk. 3, skal kommunen i anmodningen om lægeattesten fastsætte en frist for den praktiserende læges udstedelse og levering af lægeattesten, som senest skal foreligge samtidig med opfølgningssamtalen. Fristen skal så vidt muligt være på 14 dage fra afsendelsen af anmodningen. Fristen kan dog fastsættes til minimum 8 dage fra afsendelsen af anmodningen, hvis kommunen ellers ikke kan nå at få lægeattesten til den første opfølgningssamtale.

Samtidig med, at kommunen anmoder den praktiserende læge om en lægeattest, skal kommunen anmode den sygemeldte om straks at bestille tid til konsultation hos lægen og om at medvirke i den konsultation, hvor lægeattesten udfærdiges, jf. lovens § 11 b, og bekendtgørelsens § 12. Det fremgår endvidere af bekendtgørelsens § 12, stk. 2, at kommunen fastsætter en frist for, hvornår konsultationen senest skal finde sted.

Lægeattesten skal udfyldes under en konsultation sammen med den sygemeldte, og den praktiserende læge sender herefter straks lægeattesten til kommunen, jf. bekendtgørelsens § 13. I sager, hvor den sygemeldte benytter standby-ordningen, jf. § 13, stk. 5, indhenter kommunen så vidt muligt de lægelige oplysninger i form af journaloplysninger eller en lægeattest uden konsultation, jf. bekendtgørelsens § 14.

Det er kommunen, der afholder udgiften til lægeattesten.

I henhold til lovens § 11 a, stk. 3 er der i samarbejde mellem KL, Lægeforeningens Attestudvalg og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejdet følgende landsdækkende blanketter til brug for indhentelse af lægeattesten:

  • LÆ 285 Attest til sygedagpengeopfølgning.
  • LÆ 281 Anmodning om attest til sygedagpengeopfølgning, som kommunen sender til den praktiserende læge.
  • LÆ 282 Anmodning om at bestille tid hos den sygemeldtes egen læge, som kommunen sender til den sygemeldte.

Der henvises til §§ 15 og 16 i bekendtgørelsen vedrørende regler for indhold og anvendelse af lægeattesten.

Modtager kommunen ikke lægeattesten inden opfølgningssamtalen, skal kommunen stadig gennemføre opfølgningssamtalen med den sygemeldte.

7.2. Den sygemeldtes pligt til at medvirke til udfærdigelse af lægeattesten

Den sygemeldte har efter lovens § 11 b pligt til at medvirke til, at lægen kan udarbejde lægeattesten til brug for den første opfølgning i kommunen. Dette sker på baggrund af en anmodning fra kommunen til den sygemeldte, som dels bliver bedt om at bestille tid til konsultation hos sin praktiserende læge og dels om at medvirke til udfærdigelse af lægeattesten.

Samtidig med, at kommunen anmoder den praktiserende læge om en lægeattest, skal kommunen anmode den sygemeldte om straks at bestille tid til konsultation hos lægen og om at medvirke i den konsultation, hvor lægeattesten udfærdiges, jf. lovens § 11 b, og bekendtgørelsens § 12. Det fremgår endvidere af bekendtgørelsens § 12, stk. 2, at kommunen fastsætter en frist for, hvornår konsultationen senest skal finde sted.

Den sygemeldte kan ikke sanktioneres i medfør af lovens § 21 ved forsinkelser med lægeattesten til brug for den første opfølgningssamtale (LÆ 285). Det samme gør sig gældende, hvis den sygemeldte undlader at medvirke ved udarbejdelsen af denne lægeattest. Der henvises også til principafgørelse 25-16, hvoraf det fremgår, at der ikke er hjemmel i loven til at træffe afgørelse om bortfald af sygedagpenge ved forsinkelser med attest til sygedagpengeopfølgning (LÆ 285) i forhold til den fastsatte frist, eller hvis den sygemeldte undlader at medvirke ved udarbejdelsen af attesten.

7.3. Den sygemeldtes ret til at få indhentet lægeattesten

En sygemeldt kan anmode om, at der indhentes en lægeattest fra den sygemeldtes praktiserende læge i tilknytning til den første opfølgningssamtale.

En sygemeldt har dermed, jf. § 11 c, krav på at få indhentet en lægeattest fra den sygemeldtes praktiserende læge med vurdering af den sygemeldtes muligheder for at arbejde og behov for skånehensyn (LÆ 285), når kommunen ikke tidligere har indhentet en. Det kan fx være i tilfælde som nævnt i vejledningens afsnit 7.1., hvor kommunen har vurderet, at indhentelse af lægeattesten ikke er nødvendigt for, at opfølgningen kunne finde sted på et tilstrækkeligt oplyst grundlag.

7.4. Lægens pligt til at medvirke til udfærdigelse af lægeattesten

Den praktiserende læges vurdering af den sygemeldtes muligheder for at arbejde sker på baggrund af en konsultation med den sygemeldte, jf. lovens § 11 a, stk. 2.

Lægens vurdering skal, jf. bekendtgørelsens § 15, indeholde følgende:

1) Diagnose eller årsag til sygefraværet.

2) Vurdering af den sygemeldtes muligheder for at arbejde, herunder om sygdomsbilledet vurderes at være klart eller uklart, og om der er en behandlingsplan, behov for yderligere behandling, eller om der ikke er yderligere behandlingsmuligheder.

3) Vurdering af skånebehov, der kan fremme, at den sygemeldte kan genoptage arbejdet eller påtage sig et nyt arbejde.

4) Vurdering af den sygemeldtes muligheder for at genoptage arbejdet eller påbegynde et nyt arbejde, herunder hvornår dette kan være, og om det kan ske helt eller delvist.

5) Lægens eventuelle øvrige oplysninger om den sygemeldtes muligheder for at arbejde.

Når lægeattesten er udfyldt under konsultationen sammen med den sygemeldte, sender den praktiserende læge straks herefter lægeattesten til kommunen. Det er kommunen, der afholder udgiften til lægeattesten.

Det forudsættes, at den praktiserende læge i ferieperioder har en stedfortræder, som vil kunne udarbejde lægeattesten, medmindre der lokalt eller i den enkelte sag laves andre aftaler.

7.5. Anvendelsen af lægeattesten senere i forløbet

Lægeattesten til brug for den første opfølgningssamtale kan anvendes i det senere opfølgningsforløb, herunder ved revurderingen ved 22. fraværsuge, jf. § 16 i bekendtgørelsen. Der skal dog indhentes en ny lægeattest, hvis der er tale om væsentlige ændringer i de helbredsmæssige forhold, herunder ændringer af betydning for arbejdsevnen.

Herudover er det i § 4, stk. 2, i bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. fastsat, at sygedagpengesager visiteret til kategori 3, kan behandles i rehabiliteringsteamet på grundlag af lægeattesten til brug for den første opfølgningssamtale. Det er en betingelse, at lægeattesten til brug for første opfølgningssamtale og de eventuelle øvrige relevante helbredsoplysninger, der foreligger hos kommunen, efter kommunens vurdering kan danne grundlag for rehabiliteringsteamets vurdering af, hvilken tværfaglig indsats personen skal have.

Til toppen

8. Tre visitationskategorier

Efter lovens § 12, stk. 1, visiterer kommunen til en af tre kategorier, hvor visitationen foretages på baggrund af den konkrete udsigt til raskmelding, samt den sygemeldtes behov for indsats for at kunne vende tilbage i arbejde, herunder behov for tværfaglig indsats.

Visitationen skal bidrage til, at den sygemeldte får en indsats, som bedst fremmer arbejdsfastholdelse og hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Der henvises til beskrivelsen af indsatsen for kategori 1 i afsnit 9 og for kategori 2 og 3 i afsnit 10-12.

8.1. Visitation til en af de tre kategorier

Helt overordnet sker visitationen på baggrund af følgende forhold:

1) Forventes den sygemeldte at være fuldt raskmeldt inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag? Hvis ja, visiteres til kategori 1 og hvis nej, overvejes trin 2)

2) Har den sygemeldte behov for en tværfaglig indsats med en social indsats? Hvis nej, visiteres til kategori 2 og hvis ja visiteres til kategori 3.

Visitationen til de 3 kategorier er uddybet nedenfor.

Visitation til kategori 1

Der visiteres til kategori 1, når det forventes, at den sygemeldte vil være fuldt raskmeldt inden 8 uger regnet fra første fraværsdag. Visitationen sker, når kommunen har modtaget den sygemeldtes oplysningsskema, jf. lovens § 12, stk. 2, 1. pkt., og den sygemeldte har oplyst, at sygefraværet forventes at ophøre inden for de første 8 ugers sygefravær, og der ikke er omstændigheder, der peger i anden retning.

Hvis sygefraværet alligevel viser sig at overstige 8 uger, iværksætter kommunen sygedagpengeopfølgning ved så hurtigt som muligt at indkalde den sygemeldte til første opfølgningssamtale.

Visitation til kategori 2

Visitation til kategori 2 sker i forbindelse med den første opfølgningssamtale, som afholdes senest inden udgangen af 8. fraværsuge regnet fra første fraværsdag, jf. lovens § 12, stk. 2, 2. pkt.

Der visiteres til kategori 2, når sygefraværet forventes at overstige 8 uger. Kategori 2 sager er sager, hvor udfordringerne er af helbredsmæssig og beskæftigelsesmæssig karakter, og hvor der som udgangspunkt kun er behov for en sundhedsmæssig og beskæftigelsesmæssig indsats. Der kan være tale om forudsigelige forløb, hvor sygdommen er udredt, og der er igangsat behandling. Der kan også være tale om forløb, hvor der er usikkerhed om forløbet og sygdommen, og hvor der måske ikke har kunnet iværksættes en behandling, men hvor der ikke vurderes at være behov for en tværfaglig indsats og forelæggelse for rehabiliteringsteamet.

I langt de fleste tilfælde med fravær over 8 uger vil der skulle visiteres til kategori 2. Det beror dog altid på en konkret vurdering, hvilken kategori der skal visiteres til. Hvis der er sociale udfordringer og behov for en tværfaglig indsats med en social indsats for at bringe den sygemeldte hurtigere tilbage i arbejde, skal der ikke visiteres til kategori 2, men til kategori 3, så rehabiliteringsteamet kan give indstilling om den konkrete indsats, som den sygemeldte skal have.

Hvis der allerede er iværksat en indsats fra socialområdet, som vurderes at skulle fortsætte uændret uden, at der fremadrettet er et særligt koordineringsbehov, visiteres der til kategori 2:

  • Det kan være en sag, hvor der fra socialområdet allerede gives hjælp til et barn med handicap, og hvor familien løbende har modtaget hjælpen som følge af handicappet.
  • Det kan også være en sag, hvor den sygemeldte allerede inden sygefraværet har påbegyndt misbrugsbehandling fra socialområdet, men hvor behandlingen fortsættes, og hvor der i øvrigt ikke er noget, der tyder på, at der er behov for en justering eller en ny indsats fra socialområdet, og hvor der derfor ikke vurderes at være behov for en tværfaglig indsats efter indstilling fra rehabiliteringsteamet.

Hvis retten til sygedagpenge f.eks. forlænges, fordi sagen skal forelægges rehabiliteringsteamet med henblik på indstilling om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, visiteres sagen til kategori 2, hvis der ikke allerede gives en tværfaglig indsats som led i sygedagpengeopfølgningen. Det er alene sager, hvor der som led i sygedagpengeforløbet skal gives eller fortsat gives en tværfaglig indsats, der skal visiteres til kategori 3.

En sygemeldt, som det på grund af helbredstilstanden ikke er muligt og relevant at give en beskæftigelsesrettet indsats, vil som udgangspunkt være en kategori 2 sag og ikke en kategori 3 sag.

Visitation til kategori 3

Visitation til kategori 3 sker i forbindelse med den første opfølgningssamtale, som afholdes senest inden udgangen af 8. fraværsuge regnet fra første fraværsdag, jf. lovens § 12, stk. 2, 2. pkt.

Der visiteres til kategori 3, når sygefraværet forventes at overstige 8 uger, og den sygemeldte vurderes at have udfordringer af helbredsmæssig, beskæftigelsesmæssig og social karakter samt have behov for en tværfaglig indsats.

Det beror på en konkret vurdering, om der er tale om en kategori 3 sag. Der er alene tale om en kategori 3 sag, hvis der vurderes at være behov for en tværfaglig indsats, hvori der også indgår en indsats fra det sociale område:

  • En kategori 3 sag kan være en sag, hvor den sygemeldte som følge af en psykisk lidelse på skift er i eget hjem og indlagt på psykiatrisk sygehus, hvor der er behov for støtte i hjemmet, hvor der tillige er børn, som den sygemeldte har samvær med, og hvor der er en arbejdsgiver.
  • En kategori 3 sag kan også være en sag, hvor den sygemeldte har pådraget sig alvorlige fysiske skader som følge af en ulykke og derfor skal gennemgå et langvarigt behandlings- og genoptræningsforløb, hvor der blandt andet er behov for støtte og hjælp i hjemmet i forhold til mindre børn, personlig pleje, m.v., og hvor det er uafklaret, om der vil være varige skader, som kan påvirke arbejdsevnen.
  • Herudover kan en kategori 3 sag være en sag, hvor de helbredsmæssige forhold er uafklarede, hvor der er sociale problemer i familien blandt andet med børn med problemer i skole og institution, og hvor den sygemeldte er afskediget fra sit job i forbindelse med en længere periode med flere sygefraværsperioder.

8.2. Revisitation

Efter lovens 12, stk. 3, skal kommunen ved hver opfølgning revisitere. Kommunen skal således vurdere, om den sygemeldte skal revisiteres til samme kategori, eller om der er sket ændringer, som begrunder, at der skal ske visitation til anden kategori. Der kan ved revisitation ikke ske visitation til kategori 1.

8.3. Visitation er et led i sagsbehandlingen

Visitationen er et led i kommunens sagsbehandling, og den enkelte sygemeldte kan derfor ikke klage over kommunens visitation til henholdsvis kategori 1, 2 eller 3 eller revisitationen. Den sygemeldte kan derimod klage over den konkrete indsats, som kommunen træffer afgørelse om. Der henvises til principafgørelse 181-09, hvoraf det fremgår, at indplacering i visitationskategori var en processuel beslutning, som ikke kunne ankes særskilt.

Til toppen

9. Minimal opfølgning og indsats for ”de snart raskmeldte” (kategori 1 sager)

Sygemeldte visiteres til kategori 1, når der ud fra oplysningerne i oplysningsskemaet er en forventning om, at den sygemeldte vil være fuldt raskmeldt inden for 8 uger efter den første fraværsdag, jf. lovens § 12, stk. 1, nr. 1. 

Opfølgningen til sygemeldte i kategori 1 skal afspejle, at raskmeldingen forventes at være nært forestående, og at den sygemeldte som udgangspunkt forventes at have brug for ingen eller minimal støtte til at vende tilbage i arbejde. Efter lovens § 13 a, stk. 2, er det op til kommunen at tilrettelægge opfølgningen. Der er derfor ikke centrale lovkrav til

  • hvornår der følges op
  • hvordan der følges op
  • indholdet af opfølgningen - dog skal kommunen sikre sig, at der bliver fulgt op, hvis sygefraværsperioden varer længere end forudsat, og dermed ud over 8 uger.

Kommunen kan efter en konkret vurdering beslutte, at en snart raskmeldt fortsat har pligt til at møde personligt op til opfølgningssamtaler i kommunen.

Efter § 13 a, stk. 1, skal kommunen altid følge op på, om raskmelding sker som forventet inden 8 uger, og i modsat fald skal kommunen indkalde til opfølgningssamtale, hvor der visiteres til kategori 2 eller 3 og relevant indsats iværksættes.

Kommunen kan tilbyde den sygemeldte aktive tilbud efter kapitel 11 og 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som led i opfølgningen, jf. lovens § 13 a, stk. 3, med henblik på at fremme tilbagevenden i arbejde, hvis det er foreneligt med den sygemeldtes helbredstilstand. Det er frivilligt for den sygemeldte at deltage i kommunens tilbud.

Til toppen

10. Opfølgning for langvarigt sygemeldte (kategori 2 og 3 sager)

10.1. Opfølgningens hyppighed og form 

I sager, der er visiteret til kategori 2 og 3 efter lovens § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, skal kommunen følge op mindst 4 gange inden for det første halve år regnet fra første fraværsdag. Der følges op første gang senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag, medmindre der er tale om en sag, hvor arbejdsgiver eller den sygemeldte har anmodet om tidlig opfølgning, jf. lovens § 7 c eller § 7 e. Se mere om tidlig opfølgning i vejledningens pkt. 14.

Fristen for første opfølgning regnes fra den sygemeldtes første fraværsdag. For sygemeldte, der kommer fra ledighed, betyder det at uanset, om der er udbetalt sygedagpenge fra kommunen eller arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom fra arbejdsløshedskassen, så regnes fristen fra første fraværsdag.

Efter de første 6 måneder aftales opfølgningen individuelt mellem kommunen og den sygemeldte. Kommunen skal dog holde samtale med den sygemeldte, hvis kommunen vurderer, at der er behov for en samtale med den sygemeldte.

Opfølgningen sker i samarbejde med den sygemeldte og under hensyntagen til den sygemeldtes helbredstilstand. Den sygemeldte har ret til at få en samtale, hvis den sygemeldte ønsker det.

10.2. Opfølgningens form

Samtalen skal som udgangspunkt foregå som individuel samtale med personligt fremmøde. Efter lovens § 13 b, stk. 4, kan samtalen dog foregå telefonisk, digitalt eller skriftligt, når

1) den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvis,

2) den sygemeldte forventes at være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i arbejde inden for 4 uger,

3) den sygemeldte forventes at gå på barsel inden for 4 uger,

4) den sygemeldte deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

5) sygdommen er til hinder for en individuel samtale.

Herudover kan opfølgningen efter lovens § 13 b, stk. 5, ske uden kontakt til den sygemeldte, hvis den sygemeldte har en alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby-ordningen). Ved vurdering af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende. Se vejledningens pkt. 10.5.

10.3. Registrering af cv-oplysninger

Det er alene sygemeldte, der ikke er i et ansættelsesforhold eller driver selvstændig virksomhed, der skal registrere cv-oplysninger, mens sygemeldte, der er i et ansættelsesforhold eller driver selvstændig virksomhed, ikke skal registrere cv-oplysninger.

Registrering af cv-oplysninger skal ske som et led i at understøtte jobcenterets hjælp til sygemeldte med at finde et job i takt med, at de bliver i stand til igen at arbejde. Efter lovens § 13 b, stk. 6, er disse sygemeldte omfattet af reglerne i kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

I følge lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 23, stk. 3, begynder arbejdet med cv-oplysninger i forbindelse med sygedagpengeopfølgningen, og registrering af oplysninger sker så hurtigt som muligt. Det betyder, at jobcenteret foretager en konkret vurdering af, hvornår i opfølgningsforløbet, der i den enkelte sag skal registreres cv-oplysninger. Sygemeldte skal løbende opdatere cv-oplysningerne. Hvis den sygemeldte anmoder om det, skal jobcenteret yde bistand med registreringen af cv-oplysninger. Der er ikke ydelsesmæssige konsekvenser forbundet med ikke at registrere cv-oplysninger.

Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 37, hvoraf det fremgår at for sygedagpengemodtagere, der ikke er i ansættelsesforhold eller driver selvstændig virksomhed, aftaler jobcentret med den sygemeldte, hvilke cv-oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold, den sygemeldte skal registrere. Herudover henvises til bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 38, hvoraf det fremgår, at en person, der registrerer cv-oplysninger, skal følge anvisningen på Jobnet. Disse bestemmelser gælder, jf. lovens § 13 b, stk. 6, også for sygemeldte.

10.4. Selvbooking af opfølgningssamtaler

Efter lovens § 13 b, stk. 7 skal sygemeldte, der er visiteret til kategori 2 og 3, efter den første opfølgningssamtale selv digitalt booke opfølgningssamtaler.

Sygemeldtes pligt til at selvbooke omfatter ikke den første opfølgningssamtale i sygedagpengeforløbet ud fra hensynet til at sikre kommunerne tilstrækkelig tid til at indhente helbredsoplysninger m.v. Det er dermed alene samtaler efter den første opfølgningssamtale, den sygemeldte har pligt til at booke selv.

Efter bekendtgørelsens § 17, stk. 1, skal den sygemeldte selv booke samtaler inden for en frist fastsat af jobcenteret. For andre end sygedagpengemodtagere gælder, at fristen mindst skal være 8 dage. Der er ikke fastsat minimumsfrister for kommunernes fastsættelse af frister i forhold til sygedagpengemodtagere. Den af jobcenteret fastsatte frist vises på Jobnet.

Sygemeldte har, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 2, mulighed for at ombooke en samtale inden for den af kommunen fastsatte frist, hvis der er ledige tider. Jobcentret kan af hensyn til planlægningen af samtaler beslutte, at ombooking af en samtale senest skal ske i rimelig tid forud for, at samtalen skal holdes. Kommunen vurderer, hvad der må anses for at være rimeligt i den konkrete situation.

Kommunen yder inden for rammerne af den almindelige vejledningsforpligtelse hjælp til sygemeldte, der kan have svært ved at finde ud af at selvbooke.

I tilfælde af, at den sygemeldte undlader at selvbooke en samtale, indkalder jobcentret den sygemeldte til samtale. Undladelsen af selv at booke har ingen ydelsesmæssige konsekvenser for den sygemeldte. Det kan derimod få ydelsesmæssige konsekvenser i form af bortfald af sygedagpengene, jf. lovens § 21, stk. 1, nr. 3, hvis den sygemeldte, efter at være indkaldt til samtale af jobcentret, ikke møder til samtalen, eller hvis den sygemeldte selv har booket en samtale, og ikke møder til denne. Det beror altid på en konkret vurdering, om den sygemeldte uden rimelig grund har undladt at deltage i samtalen.

Kommunen kan fravige kravet om, at selvbooking skal ske digitalt, hvis kommunen vurderer, at der konkret foreligger særlige forhold, herunder helbredsforhold, som bevirker, at den sygemeldte ikke forventes at kunne booke samtalen, jf. lovens § 13 b, stk. 8. Kommunen kan endvidere i særlige tilfælde fratage den sygemeldte muligheden for selv at booke samtaler, eksempelvis hvis personens adfærd i forhold til selv at booke samtaler er uhensigtsmæssig, eller hvis kommunen vurderer, at retten til selv at booke samtaler vil medføre, at samtalen ikke kan gennemføres efter hensigten, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 3.

Herudover kan jobcenteret efter anmodning fritage en sygemeldt fra pligten til selv at booke samtaler, jf. bekendtgørelsens § 18, hvis det vurderes at være uforholdsmæssigt svært eller umuligt for den sygemeldte selv at booke samtaler eksempelvis på grund af den sygemeldtes helbredsforhold.

Det betyder, at kommunen ud fra en konkret vurdering vil have mulighed for at fravige eller fritage for kravet om, at den sygemeldte selv skal booke samtaler digitalt for eksempel, hvis helbredsforholdene bevirker, at den sygemeldte ikke selv vil være i stand til at booke samtaler, eller hvis den sygemeldte booker mange samtaler ud over det aftalte. Det er endvidere muligt at blive fritaget for selvbooking, hvis sygemeldte fx har meget ringe it-kundskaber, betydelige sprogbarrierer eller en funktionsnedsættelse, eller hvis afholdelsen af samtalen er betinget af særlige lokaliteter fx på en eventuel arbejdsplads eller kræver deltagelse af en tolk.

Jobcenteret indkalder via digital post sygemeldte, som ikke selv skal booke opfølgningssamtaler, jf. bekendtgørelsens § 19.

10.5. Standby-ordning

Kommunens opfølgning kan i visse tilfælde ske uden kontakt til den sygemeldte, jf. lovens § 13 b, stk. 5. Denne ordning kaldes standby-ordningen. Ordningen er beregnet til situationer med alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation. Ved vurdering af om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.

Sygemeldte med en alvorlig, livstruende sygdom fra diagnoselisten, jf. vejledningens pkt. 10.5.1., har ret til at vælge, om de vil deltage i kommunens opfølgning eller være omfattet af standby-ordningen. Sygemeldte med en diagnose, der fremgår af diagnoselisten, kan meddele kommunen, at de ønsker at blive omfattet af standby-ordningen. Kommunen sætter herefter sagen på standby. I særlige tilfælde kan en sygemeldt på baggrund af kommunens konkrete vurdering blive omfattet af standby-ordningen, selvom den pågældendes diagnose ikke er på listen.

Når opfølgningen sættes på standby sker opfølgningen uden samtaler og kontakt i øvrigt til den sygemeldte. Den sygemeldte skal heller ikke have en beskæftigelsesrettet indsats.

En standby-ordning kan vare så længe, den sygemeldtes sygdom berettiger til det.

10.5.1. Livstruende, og alvorlig sygdom (diagnoselisten)

Der er blandt andet i samarbejde med Lægeforeningen og større patientforeninger udarbejdet en diagnoseliste, der kan anvendes til standby-ordningen, og som omfatter livstruende, alvorlige sygdomme, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation.

Følgende sygdomme er omfattet af diagnoselisten:

  • Kræft - eksklusiv hudkræft og forstadier til kræft
  • Blodprop i hjertet med efterfølgende nedsat hjertefunktion
  • Hjertestop med efterfølgende hjerneskade
  • Sværere hjertesvigt
  • Ventetid i forbindelse med invasiv behandling, f.eks. hjerteindgreb
  • Hjerneblødning eller blodprop i hjernen
  • Amyotrofisk lateralsklerose
  • AIDS i udbrud
  • Større organtransplantationer
  • Svære psykoser
  • Komplicerede ulykkestilfælde med behov for genoptræning

Formålet med listen er at sikre, at patientgrupper på diagnoselisten får ret til at bestemme, om de ønsker, at deres sag sættes på standby, eller de ønsker den hjælp og vejledning, som de kan få som led i kommunens opfølgning.

Diagnoselisten er ikke udtømmende for de diagnoser, der kan føre til standby. Det beror på en konkret vurdering i den enkelte sag, om kontakt er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredstilstand. Det er kommunen, som tager stilling hertil, og det er den sygemeldtes samlede situation, der skal lægges til grund ved vurderingen af, om opfølgningen skal sættes på standby. Den sygemeldtes psykiske tilstand skal således også indgå i vurderingen.

10.5.2. Opfølgningen i standby-sager

Den sygemeldte kan på oplysningsskemaet anmode om en standby-ordning. Kommunen beslutter, om ordningen kan iværksættes. Det kan blandt andet ske ud fra lægelige oplysninger, som indhentes uden, at den sygemeldte deltager i en konsultation.

Hvis den sygemeldte ikke har anmodet om en standby-ordning på oplysningsskemaet, og det fremgår af oplysningsskemaet, at den sygemeldte har en diagnose, som er medtaget på diagnoselisten, informerer kommunen om ordningen ved indkaldelsen til den første opfølgningssamtale. Kommunen informerer endvidere om ordningen under samtalen. Endvidere informerer kommunen den sygemeldte om ordningen, hvis den sygemeldte senere i et sygeforløb bliver berettiget til en standby-ordning.

Sygemeldte, der vælger at benytte ordningen, skal informeres om, at de altid kan anmode kommunen om hjælp og vejledning eller om, at ordningen skal ophøre.

Når opfølgningen sættes på standby, sker opfølgningen uden samtaler og kontakt i øvrigt til den sygemeldte. Den sygemeldte skal heller ikke have en beskæftigelsesrettet indsats.

Arbejdsfastholdelse skal altid understøttes. Standby-ordningen er derfor ikke til hinder for, at den sygemeldte kan varetage sit arbejde på nedsat tid i det omfang, det er muligt på grund af sygdommen.

Sager, hvor den sygemeldte benytter standby-ordningen, visiteres ved opfølgningen som udgangspunkt til kategori 2. Opfølgningen sker uden kontakt til den sygemeldte på baggrund af sagens oplysninger, herunder eventuelt nye lægelige oplysninger, som indhentes efter behov og ikke ved hver opfølgning. Kommunen indhenter så vidt muligt de lægelige oplysninger i form af journaloplysninger eller en lægeattest uden konsultation.

Revurderingen kan ske på baggrund af en konkret vurdering ud fra sagen oplysninger, herunder de lægelige oplysninger. Standby-ordningen må ikke stå i vejen for den sygemeldtes fortsatte forsørgelse. Hvis der er tvivl om, hvorvidt den sygemeldte kan få forlænget sygedagpengene, anbefales en dialog med den sygemeldte for at sikre tilstrækkelig oplysning af sagen.

En standby-ordning kan vare så længe, den sygemeldtes sygdom er berettiget til det. Der er ikke fastsat en grænse for længden af en standby-ordning.

Hvis den sygemeldte og kommunen ikke er enige om, at betingelserne for at stoppe standby-ordningen er til stede, kontakter kommunen den sygemeldtes egen læge eller sygehuslægen for at drøfte dette.

Til toppen

11. Indsats med fokus på arbejdsfastholdelse (kategori 2 sager)

I sager, hvor en fuld raskmelding forventes at ske senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag, og hvor den sygemeldte ikke vurderes at have behov for en tværfaglig indsats (kategori 2 sager), skal den sygemeldte efter § 13 b, stk. 1, have en arbejdspladsbaseret indsats med gradvis tilbagevenden, tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11 eller tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Udgangspunktet er således at der skal være et klart fokus på tilbagevenden til arbejde. Der henvises til vejledningens pkt. 13.

Derudover kan der efter lovens § 13 b, stk. 5, som supplement til den arbejdspladsbaserede indsats, gives tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Kommunen kan også give tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i særlige tilfælde, hvor det kan fremme arbejdsfastholdelse og hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og hvor det ikke er muligt at iværksætte en arbejdspladsbaseret indsats efter lovens § 13 c, stk. 3 og 4.

Sygemeldte i kategori 2 har, jf. lovens § 13 b, stk. 6, ret til et kursus i mestring af følger af sygdom, hvor der undervises i at tackle sygdommen med sigte på at fastholde et arbejde. Kurset kan f.eks. være et ”lær at tackle-kursus”. Den sygemeldte skal oplyses om sin ret til kurset. Mestringsforløb kan gives som tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

11.1 Aftale om beskæftigelsesmål og -indsats

I sager visiteret til kategori 2 indgår kommunen allerede ved første opfølgningssamtale en aftale med den sygemeldte om den konkrete indsats, der skal iværksættes. Desuden skal aftalen indeholde den sygemeldtes konkrete beskæftigelsesmål.

Aftalen skal løbende justeres i tilknytning til den løbende opfølgning.

Aftalen skal indgå i den sygemeldtes »Min Plan« efter kapitel 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Planen skal være så nem og overskuelig for den sygemeldte, at denne umiddelbart i oversigtsform kan danne sig et samlet overblik over egen situation, herunder de planer, aktiviteter og tilbud, som den sygemeldte har aftalt sammen med sagsbehandleren.

Dette betyder at den sygemeldte kan se sine aftaler, beskæftigelsesmål og indsats i »Min Plan« ligesom andre personer, der får en indsats i jobcenteret.

Der henvises endvidere til § 51 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvoraf det fremgår, at »Min Plan« skal indeholde oplysninger om, hvor, hvornår og hvorfor sygemeldte skal deltage i de aftalte beskæftigelsesrettede indsatser. Jobcentret skal løbende indsætte status på igangværende indsatser og afsluttede indsatser i »Min Plan« eksempelvis i forbindelse med opfølgningsforløbet. Den sygemeldte, der får en indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal løbende holdes orienteret i »Min Plan« på Jobnet.

Der henvises endvidere til “Guide til Min Plan på Jobnet”.

11.2. Indsats til sygemeldte i ansættelsesforhold

Sygemeldte i kategori 2 skal som udgangspunkt tilbydes en indsats med et klart, arbejdspladsbaseret fokus, der kan støtte dem i at fastholde deres job.

Forskningen peger på, at involvering af arbejdspladsen kan medvirke til at bringe sygemeldte hurtigere tilbage på arbejdspladsen. Gradvis tilbagevenden er et eksempel på en indsats, der virker. Med en delvis raskmelding kan en sygemeldt vende gradvist tilbage i arbejde og på den måde fortsætte med at arbejde sideløbende med eventuel behandling.

Kommunens indsats skal tage udgangspunkt i en model, som sikrer systematisk brug af relevante redskaber til at understøtte den enkelte sygemeldte i at bevare kontakten til sin arbejdsplads og fastholde sit job. I modellen er der fokus på, at der iværksættes gradvis tilbagevenden som det højest prioriterede redskab for sygemeldte i ansættelse, eventuelt efter en opstartsperiode med virksomhedspraktik.

Indsatsen i modellen består i gradvis tilbagevenden til arbejde efter loven og tilbud og indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 11, 14 og 26.

Kommunen og den sygemeldte skal ved opfølgningen indgå den højest mulig rangerende aftale i modellen:

1) Aftale om gradvis tilbagevenden til arbejdet.

2) Aftale om gradvis tilbagevenden til arbejdet efter opstartsperiode, hvor den sygemeldte forud for en aftale om gradvis tilbagevenden til arbejdet starter med en periode med virksomhedspraktik på egen arbejdsplads.

3) Aftale om virksomhedspraktik på egen arbejdsplads, som kan understøtte, at den sygemeldte bevarer tilknytningen til sin arbejdsplads, selv når det kun kan være få timer.

4) Aftale om, at en af ovenstående indsatser iværksættes med mentorstøtte, hjælpemidler eller anden form for støtte.

Aftalen mellem kommunen og den sygemeldte skal løbende justeres i forbindelse med opfølgningen, og aftalen skal indgå i den sygemeldtes »Min Plan«, jf. kapitel 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

11.3. Indsats til sygemeldte uden ansættelsesforhold

For sygemeldte fra ledighed er målet at fastholde et jobrettet fokus i indsatsen, og det højest prioriterede redskab er påbegyndelse af arbejde på nedsat tid eller i løntilskud. Herudover kan der som udgangspunkt som supplement til den arbejdspladsbaserede indsats gives tilbud om vejledning og opkvalificering. Indsatsen i modellen skal have fokus på tilbagevenden til arbejde gennem en virksomhedsrettet indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 11, 12, 14 og 26.

Kommunen og den sygemeldte skal derfor ved opfølgningen indgå den højest mulig rangerede aftale blandt følgende:

1) Aftale om påbegyndelse af arbejde eller ansættelse med løntilskud, eventuelt, hvor den sygemeldte forud for påbegyndelsen af et arbejde/løntilskud starter med en periode med virksomhedspraktik.

2) Aftale om virksomhedspraktik.

3) Aftale om, at en af ovenstående indsatser iværksættes med mentorstøtte, hjælpemidler eller anden form for støtte.

Til toppen

12. Tværfaglig indsats til sygemeldte med komplekse problemer (kategori 3 sager)

Efter lovens § 13 d, stk. 1 skal sygemeldte i kategori 3, have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der er individuelt tilrettelagt med udgangspunkt i den sygemeldtes forudsætninger, behov og helbredstilstand med fokus på at fastholde og vedligeholde den sygemeldtes arbejdsevne og tilknytning til arbejdsmarkedet.

Sygemeldte skal derfor efter lovens § 13 d, stk. 3, have deres sag behandlet i kommunens rehabiliteringsteam senest 4 uger efter visitation til kategori 3, med henblik på, at teamet afgiver indstilling om en tværfaglig indsats, der tager hånd om den sygemeldtes samlede situation.

Kommunen skal til brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen, og inden sagen forelægges rehabiliteringsteamet, udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del med fokus på den sygemeldtes beskæftigelsesmål, ressourcer m.v., jf. § 43 og § 44, stk. 1 og 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og kapitel 2 i bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Den forberedende del indeholder bl.a. en lægeattest. Efter § 4 i bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v., kan sygedagpengesager behandles i rehabiliteringsteamet på grundlag af lægeattesten til brug for den første opfølgningssamtale (LÆ 285) efter lovens § 11 a. Det er dog en betingelse, at lægeattesten til brug for første opfølgningssamtale og de eventuelle øvrige relevante helbredsoplysninger, der foreligger hos kommunen, efter kommunens vurdering kan danne grundlag for rehabiliteringsteamets vurdering af, hvilken tværfaglig indsats, borgeren skal have. Hvis der ikke foreligger tilstrækkelige helbredsoplysninger indhentes lægeattest LÆ 265.

Rehabiliteringsteamet skal afgive indstilling om en helhedsorienteret indsats i tre spor – et beskæftigelsesmæssigt, et sundhedsmæssigt og et socialt spor - med fokus på, at den sygemeldte bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet. Indstillingen skal desuden angive, hvordan disse indsatser koordineres, samt hvordan opfølgningen i sagen tilrettelægges, så den sygemeldte støttes i at fastholde beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres. Der henvises til § 8 i bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Kommunen træffer beslutning om indsatsen på baggrund af teamets indstilling om en tværfaglig indsats. Den tværfaglige indsats kan, jf. lovens § 13 d, stk. 2, bestå af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og mentor efter kapitel 11, 12, 14 og 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, samt indsats efter anden lovgivning, herunder efter sundhedsloven og serviceloven. Indsatsen skal være individuelt tilrettelagt med udgangspunkt i den sygemeldtes forudsætninger, behov og helbredstilstand.

12.1. Rehabiliteringsplanens indsatsdel

Efter lovens § 13 d stk. 5, udarbejder den koordinerende sagsbehandler i samarbejde med den sygemeldte rehabiliteringsplanens indsatsdel, og indsatsen iværksættes. Indsatsdelen skal, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 45, stk. 1, indgå i »Min Plan«. Der henvises til § 5 i bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Der henvises endvidere til “Guide til Min Plan på Jobnet”.

12.2. Gennemgående og koordinerende sagsbehandler

Kommunen skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler, når den sygemeldte er visiteret til kategori 3, jf. lovens § 13 d, stk. 4.

Efter lovens § 13 d, stk. 5, skal den koordinerende sagsbehandler sammen med den sygemeldte udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel, varetage den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med den sygemeldte, sørge for, at indsatsdelen justeres efter personens aktuelle situation og behov, samt bistå personen med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål.

Den koordinerende sagsbehandler sikrer dermed en koordineret indsats på tværs af beskæftigelses-, uddannelses-, sundheds- og socialområdet.

Efter lovens § 13 d, stk. 6, kan funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler på samme måde som i ressourceforløb og i jobafklaringsforløb overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret, jf. § 6, stk. 5, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. En sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret kan dog ikke træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen.

12.3. Yderligere oplysninger om behandling af sager i rehabiliteringsteamet

For yderligere oplysninger om behandling af sager i rehabiliteringsteamet kan der henvises til:

  • Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.,
  • Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.
  • Vejledning om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager på beskæftigelsesområdet.

Til toppen

13. Den første og efterfølgende opfølgningssamtaler

13.1. Samlet vurdering af behov for indsats m.v. 

Efter lovens § 15, stk. 1 og 3, skal kommunen ved første og efterfølgende samtaler med den sygemeldte foretage en samlet vurdering af den sygemeldtes situation og behov for indsats. Kommunen skal således ved opfølgningen vurdere, om den sygemeldte fortsat er uarbejdsdygtig og opfylder betingelserne for at modtage sygedagpenge, om den sygemeldte er helt eller delvist uarbejdsdygtig på grund af sygdom, og om der er behov for en anden indsats end den indsats, der kan gives som led i sygedagpengeopfølgningen, herunder revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Vurderingen sker på baggrund af den sygemeldtes egne oplysninger om muligheder for at arbejde, de lægelige oplysninger og øvrige oplysninger i sagen.

Efter lovens § 15, stk. 6, skal kommunen desuden ved hver samtale vurdere, om den sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig, eller om den sygemeldte kan vende gradvis tilbage til arbejdet. Vurderer kommunen, at sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig, begrundes det i den konkrete sag.

13.2. Visitation og indsats

På baggrund af første opfølgningssamtale visiterer kommunen sygedagpengesagen til kategori 2 eller 3 og ved efterfølgende samtaler sker der revisitation til en af de 2 kategorier.

For de sygemeldte, der visiteres til kategori 2, træffer kommunen beslutning om, at der skal iværksættes en beskæftigelsesrettet indsats efter lovens § 13 c. For sygemeldte visiteret til kategori 3 forberedes sagen til forelæggelse for rehabiliteringsteamet, jf. lovens § 13 d. Der henvises til lovens § 15, stk. 2.

Kommunen skal, jf. lovens § 15, stk. 5, inden der træffes afgørelse om at iværksætte en indsats, vurdere, om en allerede forud for sygedagpengeforløbet planlagt eller iværksat indsats efter kapitel 11, 12, 14 og 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan videreføres som led i sygedagpengeopfølgningen, herunder i et omfang, der er tilpasset den sygemeldte.

Indsatsen skal altid være tilpasset den sygemeldtes forudsætninger og behov samt den sygemeldtes helbredstilstand og ressourcer.

Hvis den sygemeldte har fået udarbejdet en fastholdelsesplan, jf. lovens § 7 b, skal planen så vidt muligt indgå i opfølgningen, jf. lovens § 15, stk. 4. Fastholdelsesplanen vil eksempelvis kunne indgå i dialogen med arbejdspladsen om fastholdelse af den sygemeldte.

13.3. Dialog med arbejdspladsen

Kommunen skal i forbindelse med første opfølgningssamtale tage kontakt til arbejdspladsen og indgå i en dialog med arbejdspladsen om mulighederne for, at den sygemeldte kan vende tilbage i arbejde, jf. lovens § 15, stk. 7.

Sigtet med dialogen med den sygemeldtes arbejdsgiver er, at kommunen får afklaret, hvornår og hvordan den sygemeldte kan vende tilbage, herunder om det kan ske som fuld tilbagevenden, som gradvis tilbagevenden eller i virksomhedspraktik i en opstartsperiode. Hvis tilbagevenden ikke kan ske på fuld tid, afklares det, hvornår der kan ske en fuld tilbagevenden til arbejdet.

Kommunen kan dog undlade at tage kontakt til arbejdspladsen, hvis den sygemeldtes helbredssituation skønnes uproblematisk, og den sygemeldte forventes at kunne vende tilbage på fuld tid inden for 13 uger regnet fra første samtale, eller sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb, og den sygemeldte ikke aktuelt kan vende gradvist tilbage eller deltage i indsats efter kapitel 11, 14 og 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med lovgivningen fastsættes minimumskravene til kommunernes opfølgning. Kommunerne kan således altid foretage en mere intensiv opfølgning.

Kommunerne kan desuden i den enkelte sag vælge at overdrage opfølgningen til den kommune, hvor sygemeldtes arbejdsplads er beliggende, for at drage fordel af det eksisterende kendskab til virksomheden. Det kan ske som led i en aftale mellem kommunerne om, at virksomhedskommunen varetager opfølgningen som anden aktør.

13.4. Behov for anden indsats, herunder hjælp til familien

Kommunen skal efter lovens § 15, stk. 8, ved hver samtale tage stilling til, om der er behov for anden indsats, herunder om der er behov for hjælp til den sygemeldtes familie.

13.5. Kommunens særlige pligt til at til fremme arbejdspladsfastholdelse

For sygemeldte i et ansættelsesforhold har kommunen en særlig pligt i lovens § 17 til at fremme gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen og understøtte, at sygemeldte har kontakt med arbejdspladsen under et sygeforløb.

Formålet er at støtte sygemeldte i at bevare deres arbejde og tilknytning til arbejdsmarkedet - ikke at presse sygemeldte tilbage i funktioner, som de ikke kan klare.

Kommunen skal derfor løbende under opfølgningen have særligt fokus på mulighederne for at støtte den sygemeldte i en så stor tilknytning til arbejdspladsen, som sygdommen og den sygemeldtes ressourcer giver mulighed for. I vurdering af disse muligheder indgår sygdommens karakter og betydning for arbejdsevnen, sygemeldtes ressourcer og muligheder i øvrigt samt arbejdets karakter.

Som udgangspunkt besluttes gradvis tilbagevenden i enighed mellem kommunen, virksomheden og den sygemeldte.

Kommunen kan fremme en gradvis tilbagevenden ved efter aftale med den sygemeldte at drøfte mulighederne med virksomheden. Det kan ske i tilknytning til første eller en af efterfølgende opfølgningssamtaler. Kommunen kan endvidere i mere komplicerede sager medvirke til, at der afholdes rundbordssamtale med sygemeldte, virksomheden (leder og evt. tillidsmand eller anden faglig repræsentant), kommunen og evt. den praktiserende læge.

13.6. Pligt til vejledning om hjælp til repatriering ved hver opfølgning

Det er fastsat i § 20 i bekendtgørelsen, at kommunen som led i sygedagpengeopfølgningen under alle opfølgningssamtaler med sygemeldte udlændinge, som er omfattet af repatrieringsloven, skal vejlede om mulighederne for repatriering efter repatrieringsloven.

Der henvises til vejledning nr. 9695 af 4. juli 2019 om repatrieringsloven. Den kommunale vejledningsforpligtigelse er bl.a. nævnt i pkt. 5.1.1.

Til toppen

14. Tidlig opfølgning (fast track-sager)

I sammenhæng med ovenstående regelgrundlag for den tidlige opfølgning, er følgende bestemmelser også relevante at fremhæve:

Både arbejdsgivere og sygemeldte medarbejdere kan have interesse i, at der er mulighed for at få kommunen til at iværksætte en tidlig indsats, der kan understøtte, at medarbejderen kan beholde sit arbejde.

I sager, hvor sygefraværet forventes at overstige 8 uger, har både arbejdsgivere og sygemeldte derfor mulighed for at anmode kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning kaldet ”fast track”. I tilfælde hvor arbejdsgiver anmoder om tidlig opfølgning, skal kommunen alene imødekomme anmodningen, hvis den sygemeldte også ønsker, at der iværksættes en tidlig opfølgning.

Arbejdsgivere eller sygemeldte, der ønsker at benytte muligheden for tidlig opfølgning, skal anmode kommunen om at igangsætte en tidlig opfølgning inden udgangen af 5. sygefraværsuge. I den tidlige opfølgning gøres brug af både ”dage”1) og ”bankdage”2), som defineret i § 2 i bekendtgørelsen, for at tidsfrister kan nås. Kommunen har herefter 14 dage til at afholde den første opfølgningssamtale med den sygemeldte, jf. lovens § 13 b, stk. 2.

Muligheden for at anmode kommunen om tidlig opfølgning gælder også sygemeldte, der er ledige eller selvstændige erhvervsdrivende. Kommunen kan opfordre sygemeldte til at benytte sig af fast track-ordningen for sygemeldte og kan vejlede om denne mulighed.

14.1. Når en arbejdsgiver anmoder om tidlig opfølgning

I lovens § 7 c og kapitel 3 i bekendtgørelsen findes reglerne om sager, hvor en arbejdsgiver anmoder om tidlig opfølgning.

14.1.1. Hvad skal arbejdsgiver gøre?

Når en arbejdsgiver anmoder om tidlig opfølgning sker det via Nemrefusion. Arbejdsgiveren har en frist på 5 uger fra første fraværsdag til at foretage anmodningen.

Arbejdsgiveren kan vælge at anmelde sygefraværet samtidig eller senere inden for fristen for anmeldelse af sygefravær.

I forbindelse med anmodningen kan arbejdsgiveren i Nemrefusion vælge at oplyse kommunen om sygdommens betydning for lønmodtagerens mulighed for at arbejde.

Dette sker ud fra tre spørgsmål:

1. Hvilke arbejdsfunktioner er påvirket af sygdommen?

2. Hvor længe har sygdommen påvirket arbejdet?

3. Er arbejdet forsøgt tilpasset den sygemeldtes tilstand?

Arbejdsgiverens anmodning om tidlig opfølgning bliver herefter sendt direkte til kommunens jobcenter fra Nemrefusion, og der bliver samtidig hermed automatisk afsendt et underretningsbrev til lønmodtageren, som blandt andet orienterer lønmodtageren om, at arbejdsgiveren har anmodet om tidlig opfølgning.

14.1.2. Hvad skal lønmodtageren gøre?

Lønmodtageren modtager underretningsbrevet om tidlig opfølgning i sin digitale postkasse med et vedlagt skema, der indeholder de svar, som arbejdsgiveren har afgivet ud fra de tre ovenstående spørgsmål.

I underretningsbrevet bliver lønmodtageren bedt om at udfylde det vedlagte skema, hvis lønmodtageren er indforstået med arbejdsgiverens anmodning om, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning. Lønmodtageren vil endvidere blive bedt om at bestille tid hos lægen, hvis kommunen har vurderet, at der er behov for en lægeattest med helbredsoplysninger for at kunne oplyse sagen tilstrækkeligt.

Ønsker lønmodtageren ikke, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning, f.eks. fordi lønmodtageren ikke forventer at være syg i mere end 8 uger, kan lønmodtageren afvise arbejdsgiverens anmodning ved at undlade at udfylde og returnere det vedlagte skema til underretningsbrevet. Den sygemeldte skal i så fald deltage i kommunens almindelige opfølgning blandt andet med opfølgningssamtale senest inden udgangen af 8. fraværsuge.

Hvis lønmodtageren ønsker at deltage i den tidlige opfølgning, kan lønmodtageren enten printe skemaet, udfylde og sende med papirpost til kommunen, eller skrive en mail til kommunen med de nødvendige oplysninger (accept af tidlig opfølgning og svar på de 3 spørgsmål).

Lønmodtageren har en frist på 2 bankdage efter afsendelsen af underretningsbrevet til at udfylde og returnere skemaet med oplysninger til brug for den tidlige opfølgning til kommunen.

Hvis lønmodtageren skal bestille tid til konsultation hos sin praktiserende læge, skal konsultationen finde sted tidligst 6 bankdage og senest 8 bankdage efter afsendelsen af underretningsbrevet for at få en lægeattest til brug for den første opfølgningssamtale.

Baggrunden for den fastsatte periode på 6-8 bankdage skyldes, at kommunen først kan anmode den praktiserende læge om en lægeattest, når kommunen har modtaget lønmodtagerens accept af arbejdsgiverens anmodning om tidlig opfølgning.

Når kommunen har modtaget skemaet retur i udfyldt stand, får lønmodtageren en indkaldelse til første opfølgningssamtale.

Det bemærkes, at skemaet med oplysninger til brug for den tidlige opfølgning ikke er det samme som oplysningsskemaet, der følger af lovens § 11. Oplysningsskemaet udsendes derfor som hidtil i disse sager, se vejledningens pkt. 6.

Når den tidlige opfølgning iværksættes på baggrund af arbejdsgiverens anmodning (og med lønmodtagerens accept), omfattes lønmodtageren af de almindelige regler, der gælder for kommunens opfølgning. Det betyder, at hvis lønmodtageren uden rimelig grund udebliver fra samtalen, vil det have konsekvenser for lønmodtagerens ret til sygedagpenge.

14.1.3. Hvad skal kommunen gøre?

Når arbejdsgiveren har anmodet om tidlig opfølgning, bliver kommunens jobcenter samtidig orienteret om anmodningen i en besked fra Nemrefusion.

Kommunen skal herefter registrere i deres system, at der er tale om en sag om tidlig opfølgning.

Oplysningsskemaet udsendes som hidtil i forbindelse med arbejdsgiverens anmeldelse af sygefravær.

Er lønmodtageren indforstået med, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning, modtager kommunen et udfyldt skema med lønmodtagerens oplysninger til brug for den tidlige opfølgning. Skemaet modtages senest 2 bankdage efter, at underretningsbrevet er afsendt til lønmodtagerens digitale postkasse. Herefter skal kommunen indkalde lønmodtageren til første opfølgningssamtale. Den skal afholdes med lønmodtageren senest 14 dage efter, at arbejdsgiveren har anmodet om tidlig opfølgning.

Hvis kommunen vurderer, at der er behov for oplysning af sagen i form af en lægeattest, skal kommunen anmode lønmodtagerens praktiserende læge om en lægeattest til brug for den første opfølgningssamtale, jf. vejledningens pkt. 7.1.

I anmodning om lægeattesten skal kommunen videregive lønmodtagerens oplysninger samt de eventuelle oplysninger, som arbejdsgiveren måtte have afgivet ud fra de tre spørgsmål jf. vejledningens pkt. 14.1.1., om sygdommens betydning for lønmodtagerens mulighed for at arbejde.

Når lønmodtageren har været til konsultation hos sin praktiserende læge, modtager kommunen herefter lægeattesten i udfyldt stand fra lægen.

Modtager kommunen ikke en eventuel lægeattesten inden opfølgningssamtalen, skal kommunen stadig gennemføre opfølgningssamtalen med lønmodtageren.

Oplysningsskemaet udsendes som hidtil. Derfor kan lønmodtageren - hvis arbejdsgiverens anmeldelse af lønmodtagerens sygefravær kommer forskudt i forhold til arbejdsgiverens anmodning om tidlig opfølgning - risikere at modtage oplysningsskemaet så sent i forløbet, at ydelsescenteret ikke når at få det udfyldte oplysningsskema fra lønmodtageren, inden jobcenteret skal afholde den første opfølgningssamtale med lønmodtageren.

I disse tilfælde skal sagsbehandleren sørge for, at lønmodtageren udfylder oplysningsskemaet under første opfølgningssamtale. Jobcenteret videreformidler efterfølgende til ydelsescenteret, at der allerede foreligger et udfyldt oplysningsskema.

Kommunen afholder den første opfølgningssamtale til den aftalte tid uanset, at der mangler oplysninger i sagen. Oplysningerne om den sygemeldte fra opfølgningssamtalen, oplysningsskemaet og en eventuel lægeattest, indgår i kommunens samlede vurdering af, hvilken beskæftigelsesrettet indsats kommunen skal iværksætte for lønmodtageren.

Ydelsescentret tager så hurtigt som muligt stilling til, om den sygemeldte er berettiget til sygedagpenge. Det sikres, at jobcentret informeres. Er lønmodtageren ikke berettiget til sygedagpenge, er kommunen ikke forpligtet til, men kan dog vælge at fortsætte opfølgningen.

Returnerer lønmodtageren fast track-skemaet efter fristen, kan kommunen vælge at fortsætte den tidlige opfølgning.

14.2. Når den sygemeldte anmoder om tidlig opfølgning

I lovens § 7 e og kapitel 4 i bekendtgørelsen findes reglerne om sager, hvor en sygemeldt anmoder om tidlig opfølgning.

14.2.1. Hvad skal den sygemeldte gøre?

Sygemeldte, både beskæftigede og ledige, kan anmode om tidlig opfølgning ved at kontakte kommunen. Dette kan ske pr. e-mail, telefonisk eller ved personlig henvendelse i kommunen.

I forbindelse med anmodningen skal den sygemeldte oplyse om sygdommens betydning for mulighederne for at arbejde. Dette sker ud fra tre spørgsmål:

1. Hvilke jobfunktioner påvirker sygdommen?

2. Hvor længe har sygdommen påvirket jobbet?

3. Har man forsøgt at tilpasse jobbet til din tilstand?

Den sygemeldte bliver herefter indkaldt til første opfølgningssamtale.

Hvis kommunen vurderer, at der er behov for yderligere helbredsoplysninger for at oplyse sagen tilstrækkeligt, anmodes den sygemeldte i forbindelse med indkaldelsen, om at bestille en tid hos sin praktiserende læge for at få en lægeattest til brug for den første opfølgningssamtale, jf. vejledningens pkt. 7.1.

Er ovenstående tilfældet, skal den sygemeldte have været hos lægen inden den første opfølgningssamtale i kommunen, og konsultationen hos lægen skal ske senest 8 bankdage efter, at den sygemeldte har anmodet om tidlig opfølgning.

Hvis den sygemeldte ikke modtager oplysningsskemaet inden første opfølgningssamtale, f.eks. fordi arbejdsgiveren endnu ikke har anmeldt sygefraværet, udfyldes den i fællesskab med sagsbehandleren under den første opfølgningssamtale. Når den tidlige opfølgning iværksættes på baggrund af den sygemeldtes anmodning, omfattes den sygemeldte af de almindelige regler, der gælder for kommunens opfølgning. Det betyder, at hvis den sygemeldte uden rimelig grund udebliver fra samtalen, kan det have konsekvenser for den sygemeldtes ret til sygedagpenge efter lovens § 21.

14.2.2. Hvad skal kommunen gøre?

På samme tidspunkt, som den sygemeldte anmoder om tidlig opfølgning, skal kommunen få den sygemeldtes oplysninger om sygdommens betydning for den sygemeldtes mulighed for at arbejde, der skal bruges i forbindelse med første opfølgningssamtale. Dette sker ud fra samme tre spørgsmål som nævnt ovenfor under vejledningens pkt. 14.1.1.

Når kommunen modtager anmodningen om tidlig opfølgning fra den sygemeldte, skal kommunen i deres system registrere, at der er tale om en sag om tidlig opfølgning.

Oplysningsskemaet udsendes som hidtil fra det kommunale sygedagpengesystem i forbindelse med arbejdsgiverens eller arbejdsløshedskassens anmeldelse af sygefravær.

Kommunen skal herefter indkalde den sygemeldte til første opfølgningssamtale, som holdes senest 14 dage efter, at den sygemeldte har anmodet om tidlig opfølgning.

Hvis kommunen vurderer, at der er behov for yderligere helbredsoplysninger for at oplyse sagen tilstrækkeligt, anmodes den sygemeldte i forbindelse med indkaldelsen om at bestille tid til konsultation hos lægen samt om at medvirke i den konsultation, hvor lægeattesten udfærdiges.

Er ovenstående tilfældet skal kommunen anmode den sygemeldtes praktiserende læge om en lægeattest til brug for den første opfølgningssamtale, jf. vejledningens pkt. 7.1.

I anmodning om lægeattesten skal kommunen videregive den sygemeldtes oplysninger samt de eventuelle oplysninger, som arbejdsgiveren har afgivet, ud fra de tre ovenstående spørgsmål om sygdommens betydning for den sygemeldtes mulighed for at arbejde.

Når den sygemeldte har været til konsultation hos sin praktiserende læge, modtager kommunen herefter lægeattesten i udfyldt stand fra lægen. Kommunen får dermed de relevante lægefaglige oplysninger til brug for første opfølgningssamtale med den sygemeldte.

Modtager kommunen ikke en eventuel lægeattest inden opfølgningssamtalen, skal kommunen stadig gennemføre opfølgningssamtalen med den sygemeldte.

Da oplysningsskemaet udsendes som hidtil, kan den sygemeldte - afhængig af, om arbejdsgiverens anmeldelse af den sygemeldtes sygefravær kommer samtidig eller forskudt i forhold til den sygemeldtes anmodning om tidlig opfølgning - risikere at modtage oplysningsskemaet så sent i forløbet, at ydelsescenteret ikke når at få det udfyldte oplysningsskema fra den sygemeldte, inden jobcenteret skal afholde den første opfølgningssamtale med den sygemeldte.

I disse tilfælde er det nødvendigt, at sagsbehandleren sikrer, at den sygemeldte udfylder oplysningsskemaet under første opfølgningssamtale. Jobcenteret videreformidler efterfølgende til ydelsescenteret, at der allerede foreligger et udfyldt oplysningsskema.

Selvom den sygemeldte ikke berettiget til sygedagpenge, kan kommunen vælge at fortsætte den tidlige opfølgning.

Kommunen afholder den første opfølgningssamtale uanset, at der eventuelt mangler oplysninger i sagen, herunder en eventuel lægeattest ikke er nået frem. Oplysningerne om den sygemeldte fra opfølgningssamtalen, oplysningsskemaet og en eventuel lægeattest indgår i kommunens samlede vurdering af, hvilken beskæftigelsesrettet indsats kommunen skal iværksætte for den sygemeldte.

Ydelsescentret tager så hurtigt som muligt stilling til, om den sygemeldte er berettiget til sygedagpenge. Det sikres, at jobcentret informeres. Selvom den sygemeldte ikke er berettiget til sygedagpenge, kan kommunen vælge at fortsætte opfølgningen.

Til toppen

15. Kan sygemeldte søge job uden at miste sygedagpengene

Sigtet med sygedagpengeopfølgningen er bl.a. at bidrag til, at sygemeldte så hurtigt som muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet.

Som led i opfølgningen kan den sygemeldte støttes i at søge et job med et starttidspunkt, der er afpasset efter, hvornår den sygemeldte forventer at kunne vende tilbage i arbejde. Der er heller ikke noget til hinder for, at en sygemeldt kan påbegynde et nyt job på færre timer end fuld tid som led i en gradvis tilbagevenden til arbejdet.

Det er dog en grundlæggende betingelse for retten til sygedagpenge, at personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. lovens § 7, stk. 1.

Hvis en sygemeldt er jobsøgende, betyder det ikke i sig selv, at vedkommende ikke er uarbejdsdygtig. F.eks. vil der fortsat kunne udbetales sygedagpenge, hvis den sygemeldte er jobsøgende med forventning om igen at være arbejdsdygtig efter udløbet af sygefraværsperioden.

Spørgsmålet om, hvorvidt den sygemeldte er uarbejdsdygtig, beror på en konkret og individuel vurdering. Se principafgørelse 161-10, hvor der ved vurderingen af uarbejdsdygtigheden blev lagt særlig vægt på borgerens egne oplysninger om, at pågældende oplevede positiv fremgang, var begyndt at søge nyt job og mente sig klar til at kunne varetage et job uden det samme ansvarsområde som hos den aktuelle arbejdsgiver.

Se også principafgørelse 106-10, hvor en oplysning fra borgerens egen læge om, at borgeren søgte arbejde med skånehensyn, og at han ikke var fuldt uarbejdsdygtig ikke i sig selv kunne medføre en standsning af sygedagpenge. Ved vurderingen lagde Ankestyrelsen vægt på de øvrige oplysninger.

Til toppen

16. Bortfald af sygedagpenge ved manglende medvirken i opfølgningen

Efter lovens § 21, stk. 1, er det et grundlæggende princip, at retten til sygedagpenge bortfalder, så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning, herunder eksempelvis undlader at indsende oplysningsskema, deltage i opfølgningssamtaler, medvirke til udarbejdelse af rehabiliteringsplanens forberedende del, deltage i møde i rehabiliteringsteamet, eller deltage i en beskæftigelsesrettet indsats.

Den sygemeldte kan dog ikke sanktioneres i medfør af lovens § 21, stk. 1, nr. 1, ved manglende medvirken i forhold til lægeattesten til brug for den første opfølgning. Se principafgørelse 25-16, hvoraf det fremgår, at der ikke er hjemmel i loven til at træffe afgørelse om bortfald af sygedagpenge ved forsinkelser med attest til sygedagpengeopfølgning (LÆ 285) i forhold til den fastsatte frist, eller hvis den sygemeldte undlader at medvirke ved udarbejdelsen af attesten.

Manglende medvirken til udarbejdelse af øvrige lægeattester kan sanktioneres i henhold til lovens § 21, stk. 1, nr. 1. Dette er også fastslået i principafgørelse D-1-08, hvoraf det fremgår, at kommunen var berettiget til at standse sygedagpengene i en sag, hvor en sygedagpengemodtager efter råd fra sin behandlende psykiater nægtede at lade sig undersøge hos en psykiater, som kommunen havde udvalgt til at udfærdige en speciallægeerklæring.

For så vist angår manglende medvirken vedr. oplysningsskemaet henvises til Ankestyrelsens principafgørelser 100-16, hvoraf det fremgår, at anvendelsen af Mit Sygefravær er obligatorisk, når sygefraværet er anmeldt via NemRefusion. Fritagelse for modtagelse af digital post undtager ikke borgeren fra at anvende Mit Sygefravær. At borgeren ikke kan anvende Mit Sygefravær eller har misforstået vejledningen til Mit Sygefravær, er ikke en rimelig grund til at undlade at indsende oplysningsskemaet, hvis borgeren ikke kontakter kommunen inden for den fastsatte frist. Der var først ret til genoptagelse af udbetalingen af sygedagpenge efter kommunens modtagelse af oplysningsskemaet.

Se endvidere Ankestyrelsens principafgørelse 13-11, hvoraf det fremgår, at en sygedagpengemodtager ikke havde indsendt oplysningsskema og derfor ikke havde medvirket ved kommunens opfølgning. Der var først ret til genoptagelse af udbetalingen af sygedagpenge ved kommunens modtagelse af oplysningsskemaet. Konkrete omstændigheder ved kommunens vejledning i forbindelse med partshøringen gjorde dog, at borgeren fik genoptaget udbetalingen af sygedagpenge fra et tidligere tidspunkt.

Se herudover Ankestyrelsens principafgørelse 187-09, hvoraf det fremgår, at sygedagpengene bortfaldt, da borgeren ikke havde afleveret oplysningsskemaet rettidigt til kommunen. Det forhold, at borgeren troede, at det ikke var nødvendigt at aflevere oplysningsskemaet rettidigt til kommunen, når arbejdet delvist var genoptaget, var ikke en rimelig grund til ikke at medvirke ved kommunens opfølgning. Borgeren var udførligt af kommunen blevet orienteret om de sygedagpengemæssige konsekvenser af ikke at aflevere oplysningsskemaet rettidigt til kommunen. Der var ved de daværende lovbemærkninger til bestemmelsen om manglende medvirken udtrykkeligt taget stilling til, at retsfølgen skulle være, at sygedagpengene bortfaldt.

Se yderligere Ankestyrelsens principafgørelse 111-09, hvoraf det fremgår, at der ikke var en rimelig grund til, at sygemeldte ikke havde medvirket ved kommunens opfølgning, hvorfor retten til sygedagpenge bortfaldt. Det kunne på baggrund af sygemeldtes svar på partshøring ikke med tilstrækkelig sikkerhed antages, at oplysningsskemaet ikke var kommet frem til sygemeldte. Der var heller ikke ved kommunens henvendelse til Post Danmark oplyst om uregelmæssigheder i postgangen. Brevet var heller ikke kommet retur til kommunen. Sygemeldte var endvidere i oplysningsskemaet orienteret om de sygedagpengemæssige konsekvenser af manglende medvirken ved kommunens opfølgning. Der var udførligt i lovbemærkningerne til bestemmelsen i lovens regel om standsning af sygedagpenge ved manglende medvirken til kommunens opfølgning uden rimelig grund udtrykkeligt taget stilling til, at retsfølgen skulle være, at sygedagpengene bortfaldt. Der skulle således foreligge ganske særlige grunde for at tilsidesætte retsfølgen, selv om retsfølgen var byrdefuld. Der forelå på baggrund af sygemeldtes svar på partshøring og oplysning fra Post Danmark ikke ganske særlige grunde.

Se også Ankestyrelsens principafgørelse 11-07, hvorefter en kommune ikke kunne standse sygedagpengeudbetalingen til en psykisk syg lønmodtager eller refusionen til dennes arbejdsgiver med den begrundelse, at lønmodtageren ikke havde medvirket ved kommunens opfølgning. Begrundelsen var, at kommunen ikke fra lønmodtagerens læge og psykolog havde indhentet oplysninger til brug for en vurdering af, hvorvidt lønmodtagerens manglende medvirken havde en utvivlsom sammenhæng med dennes psykiske lidelse. Hvis dette havde været tilfældet, ville det have været en rimelig grund til den manglende medvirken.

Se tillige Ankestyrelsens principafgørelse D-16-08, hvoraf det fremgår, at et udfyldt oplysningsskema blev anset for rettidig returneret ved aflevering inden for svarfristen til arbejdsgiver, som ikke var rette modtager, men som var en anden afdeling af kommunen end sygedagpengekontoret. Retten til sygedagpenge/refusion bortfaldt derfor ikke.

Se desuden Ankestyrelsens principafgørelse D-5-08, hvoraf det fremgår, at manglende opmærksomhed på fristen for at indsende oplysningsskemaet til kommunen ikke var en rimelig grund til at indsende oplysningsskemaet for sent. Retten til dagpenge bortfaldt derfor. Det er uden betydning for afgørelsen, om overskridelsen af fristen konkret havde haft betydning for kommunens opfølgning i sagen.

Se endelig Ankestyrelsens principafgørelse D-7-07, hvoraf det fremgår, at en borger ikke var berettiget til sygedagpenge fra kommunen, idet borgeren uden rimelig grund havde undladt at medvirke til kommunens opfølgning ved ikke at returnere udfyldt oplysningsskema. Det forhold, at borgeren efterfølgende anførte, at oplysningsskemaet ikke havde været vedlagt kommunens brev, hvori borgeren var blevet anmodet om at udfylde skemaet, ændrede ikke herpå. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at borgeren burde have reageret over for kommunen ved modtagelse af kommunens brev med hensyn til manglende oplysningsskema, når det klart og tydeligt fremgik af kommunens brev, at der var vedlagt et oplysningsskema, som skulle udfyldes og returneres inden for en bestemt frist.

Udeblivelse fra samtale se principafgørelse 50-10, hvoraf det fremgår, at en kvinde, der havde været sygemeldt gennem længere tid, ikke ved at udeblive fra et indkaldt møde havde undladt at medvirke til kommunens opfølgning i sagen. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at kvinden i det langvarige, forudgående forløb havde deltaget i opfølgningen. Hun mødte rettidigt til samtale det sted, hvor samtaler om opfølgning hidtil var foregået. Hun forsøgte i den forbindelse at få kontakt til sin sagsbehandler og hun ventede på denne, som angiveligt var til møde. Kvinden kontaktede telefonisk sagsbehandleren nogle timer senere, da hun var kommet hjem og havde fundet indkaldelsesbrevet, hvor det korrekte mødested var anført.

Se også Ankestyrelsens principafgørelse D-8-07, hvoraf det fremgår, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at en kommune ikke på forhånd kunne standse sygedagpengene efter udeblivelse fra et opfølgningsmøde, når der ikke var truffet en afgørelse om eventuel berettigelse til sygedagpenge. Det kunne lægges til grund, at kommunen ud fra planlægningshensyn kunne planlægge og indkalde den sygemeldte til et opfølgningsmøde, inden der var truffet afgørelse om berettigelsen til dagpenge, således at 8 ugers fristen kunne overholdes. Udeblivelse fra opfølgningsmødet kunne imidlertid først få retsvirkning, når kommunen havde truffet afgørelse om, at ansøger var berettiget til sygedagpenge.

Postforsendelse, se principafgørelse 67-11, hvoraf det fremgår, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ikke fandt det godtgjort, at en sygedagpengemodtager uden rimelig grund havde undladt at medvirke ved kommunens opfølgning i sygedagpengesagen.

Beskæftigelsesudvalget fandt det ikke tilstrækkelig sandsynliggjort, at sygedagpengemodtageren havde modtaget kommunens brev med anmodning om indsendelse af skema. Ifølge Beskæftigelsesudvalgets praksis antages et brev befordret med Post Danmark normalt for at være kommet frem til adressaten. Sygedagpengemodtageren og hendes arbejdsgiver havde imidlertid oplyst, at der var i alt fire brevet fra kommunen, som de ikke havde modtaget. På den baggrund fandt Beskæftigelsesudvalget, at kommunens procedure for afsendelse af brevet skulle undersøges nærmere. Udvalget hjemviste således sagen til Beskæftigelsesankenævnet.

Manglende medvirken vedr. oplysningsskema og opfølgningssamtale. Se Ankestyrelsens principafgørelse 83-1, der fastslår, at den sygemeldtes ret til sygedagpenge bortfalder, så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning m.v. Retten til sygedagpenge bortfalder desuden, så længe den sygemeldte afviser at lade sig indlægge på sygehus, afviser at modtage nødvendig lægebehandling, eller afviser at deltage i hensigtsmæssig optræning eller i indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Bortfald af sygedagpenge er betinget af, at kommunen har givet den sygemeldte en skriftlig orientering om konsekvenserne af, at den sygemeldte undlader at medvirke ved opfølgning eller afviser at modtage nødvendig lægebehandling eller deltage i hensigtsmæssig optræning eller i indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Orienteringen om konsekvenserne ved manglende medvirken skal være utvetydig. Det beror på en konkret vurdering af ordlyden, om orienteringen er utvetydig. Det er f.eks. ikke tilstrækkeligt, at kommunen har gengivet lovteksten, eksempelvis i indkaldelsen til en opfølgningssamtale. Det er heller ikke tilstrækkeligt, at kommunen har orienteret om, at retten til sygedagpenge kan bortfalde, eller at manglende medvirken kan få betydning for den sygemeldtes ret til sygedagpenge.

Kommunen skal derfor skriftligt orientere den sygemeldte om, at retten til sygedagpenge bortfalder ved manglende medvirken, medmindre den sygemeldte har en rimelig grund til ikke at medvirke.

Orienteringen om konsekvenserne skal som udgangspunkt gives hver gang inden en samtale eller en henvisning til et tilbud.

En orientering givet på et tidligere tidspunkt kan være tilstrækkelig. Det kan eksempelvis være i en situation, hvor tidspunktet for en opfølgningssamtale ændres. Det er en konkret vurdering, om det er tilstrækkeligt, at orienteringen er givet på et tidligere tidspunkt. Følgende momenter kan eksempelvis indgå i vurderingen og tale for, at en orientering givet på et tidligere tidspunkt er tilstrækkelig:

  • at det kun er tidspunktet for samtalen, der ændres
  • at det ændrede tidspunkt er aftalt inden den oprindelige samtale
  • at det nye tidspunkt ligger kort tid efter aftalen om at ændre tidspunktet
  • at det ændrede tidspunkt sker efter ønske fra den sygemeldte.

Til toppen

17. Opgavedeling mellem jobcenter og ydelsescenter

Opgavedelingen mellem kommunens ydelseskontor og jobcenteret fremgår af § 7 i bekendtgørelse om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Hovedprincippet for opdelingen er, at sygedagpengesagen oprettes i ydelsescentret. Når oplysningsskemaet er modtaget, og der er tale om en løbende sygedagpengesag, overgår sagen som udgangspunkt fra ydelsescentret til jobcentret. Det er herefter jobcentret, der behandler sagen og træffer afgørelse om opfølgning, indsats og ydelse i resten af forløbet. Ydelsescentret varetager alene administrationen af ydelsen.

Efter bekendtgørelsens § 7 ligger opgaverne om visitation og opfølgning efter lovens §§ 8-10, 11 a, 11 b, 12-18 og 24-29 i jobcenteret. Opgaven med indgåelse af aftaler mellem arbejdsgivere og lønmodtagere efter lovens §§ 56-58 samt aftaler med selvstændige erhvervsdrivende efter lovens § 58 a ligger ligeledes i jobcenteret. Desuden skal jobcentret løbende i de tilfælde, hvor en sag er under behandling i jobcenteret, tage stilling til, om betingelserne i lovens §§ 7, 21, 21 a, 22 og 44 i lov om sygedagpenge er opfyldt.

Øvrige opgaver ligger i ydelsescenteret. Det betyder, at opgaver som anmeldelse af sygefravær, indhentning af oplysningsskema og partshøring, hvis oplysningsskema ikke indsendes, ligger i ydelsescenteret. Når ydelsescenteret har modtaget oplysningsskemaet retur fra sygemeldte, og der fortsat er uarbejdsdygtig og ret til sygedagpenge, overgår sagen fra ydelsescenteret til jobcenteret, der foretager den videre opfølgning, herunder indhenter lægeattest, jf. lovens § 11 a, indkalder til første samtale m.v. Sagen forbliver i alle tilfælde i jobcenteret, også hvor det beskæftigelsesrettede perspektiv nedtones, som f.eks. ved sager om tilkendelse af førtidspension eller i terminalsager.

Kommunen kan dog beslutte, om opfølgningen i sager med forventet raskmelding inden for otteuger fra første fraværsdag skal varetages af ydelsescentret, jf. lovens § 7, stk. 2.

Kommunen kan endvidere beslutte, at sygemeldte skal sende det udfyldte oplysningsskema til jobcenteret, jf. lovens § 7, stk. 3.

 

Bekendtgørelse om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

 

Beskæftigelsesrettede opgaver efter lov om sygedagpenge

 

§ 8. For en person der modtager sygedagpenge, varetager jobcenteret de opgaver, der vedrører revurdering, forlængelse af dagpengeperiode, visitation og opfølgning, jf. §§ 8-10, 11 a, 11 b, 12-18 og 24-29 i lov om sygedagpenge, jf. dog stk. 2. Jobcenteret godkender endvidere aftaler mellem arbejdsgivere og lønmodtagere efter §§ 56-58 i lov om sygedagpenge og aftaler med selvstændige erhvervsdrivende efter § 58 a i lov om sygedagpenge.

 

Stk. 2. Kommunen kan beslutte, om opfølgningen i sager med forventet raskmelding inden for otte uger fra første fraværsdag skal varetages af ydelsescentret.

 

Stk. 3. Kommunen kan beslutte, at en sygemeldt skal sende det besvarede oplysningsskema efter § 11 i lov om sygedagpenge til jobcenteret.

 

Stk. 4. Kommunen kan indhente lægeerklæringer i de tilfælde, hvor en sag er under behandling i jobcenteret, jf. §§ 39 og 44 i lov om sygedagpenge.

 

Stk. 5. I de tilfælde, hvor en sag er under behandling i jobcenteret, skal jobcenteret løbende tage stilling til, om betingelserne i §§ 7, 21, 21 a, 22 og 44 i lov om sygedagpenge er opfyldt.

 

Til toppen

Noter

1) Kalenderdage

2) Alle dage, undtagen lørdage, søn- og helligdage, juleaftensdag, nytårsaftensdag, grundlovsdag og fredag efter Kristi himmelfartsdag.

Til toppen