Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Arbejdsmarked & uddannelse

Vejledning om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge

Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens vejledning nr. 10228 af 16/12 2019, ændret ved:

skrivelse nr. 9042 af 28/1 2020.

Indledning

I bekendtgørelse nr. 1751 af 27. december 2018 er der fastsat regler om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.

Bekendtgørelsen fastsætter regler om optjening af ret til dagpenge på baggrund af indkomstkravet, genoptjening af ret til dagpenge på baggrund af beskæftigelseskravet, optjeningsperioden og forlængelse af denne samt beskæftigelseskonto med fleksibel genoptjening af dagpengeretten. Der henvises til §§ 53, 54, 55 a og 56 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (loven).

I denne vejledning beskrives og uddybes bekendtgørelsens regler.

Denne vejledning erstatter vejledning nr. 10120 af 27. december 2018 om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.

For at have ret til dagpenge skal et medlem have været medlem af en a-kasse i minimum ét år og skal derudover have optjent dagpengeret:

– Optjening sker på baggrund af indkomst (indkomstkravet), jf. § 4.

I optjeningsperioden skal der være indberettet et mindstebeløb, som opfyldes på baggrund af medlemmets indkomst, jf. § 3. For den enkelte måned kan der kun medregnes et vist maksimalt beløb.

– Genoptjening sker på baggrund af løntimer (beskæftigelseskravet), jf. § 12.

I optjeningsperioden skal der være indberettet mindst 1.924 løntimer for et fuldtidsforsikret medlem (deltidsforsikret 1.258 løntimer) til indkomstregisteret.

Indkomst- eller beskæftigelseskravet skal som hovedregel være opfyldt inden for en optjeningsperiode på de seneste 3 år forud for indplaceringstidspunktet.

Hvilket af de to krav, der gælder for det enkelte medlem, afhænger af medlemmets forudgående ledighedshistorik. Når et medlem anmoder om dagpenge, skal a-kassen derfor:

1) Afklare hvilket regelsæt medlemmet skal have dagpengeret efter – skal medlemmet have optjent ret til dagpenge på baggrund af et indkomstkrav eller et beskæftigelseskrav.

2) Placere den 3-årige optjeningsperiode og undersøge, om der inden for optjeningsperioden er indkomst/løntimer nok til at opfylde kravet for ret til dagpenge.

3) Undersøge om den 3-årige optjeningsperiode kan forlænges, hvis indkomst- eller beskæftigelseskravet ikke opfyldt inden for den ordinære optjeningsperiode.

4) Indplacere medlemmet i en dagpengeperiode, hvis betingelserne for ret til dagpenge er opfyldt.

 

Til § 1

Område og begreber

Til stk. 2

Det er et helt centralt element i loven, at administrationen i videst muligt omfang skal ske på grundlag af oplysninger i indkomstregisteret og andre offentlige registre, herunder CVR-registeret og skatteregistre (herunder oplysninger fra medlemmets årsopgørelse og momsregisteret), jf. lovens § 90 b.

Det betyder, at oplysningerne i de offentlige registre skal lægges til grund ved administrationen, hvis indberetningen af oplysningerne til registrene er sket i overensstemmelse med den lovgivning, som regulerer de relevante registre.

Anvendelse af de pågældende oplysninger sker imidlertid under hensyntagen til den generelle administrationsregel. Det betyder, at hvis det ikke er muligt at indhente relevante oplysninger i offentlige registre, eller der mangler oplysninger i registeret, eller oplysningerne er fejlbehæftet eller oplysningerne ikke er indberettet i overensstemmelse med den lovgivning, som regulerer de relevante registre eller lignende, kan der dog lægges andre oplysninger til grund. Tilsvarende gælder, hvis der er fejl i oplysningerne i de offentlige registre, og a-kassen bliver opmærksom herpå, f.eks. ved at medlemmet forud for kassens afgørelse gør opmærksom herpå.

Det er ikke muligt at give en udtømmende beskrivelse af mulige fejl, mangler m.v., men de kan fx være:

At det er åbenlyst, at arbejdsgiveren mangler at indberette til indkomstregisteret, da tidsfristen er overskredet, jf. § 4, stk. 1, i lov om et indkomstregister.

At der ikke er oplyst løntimer i forbindelse med indberetning af en A- og B-indkomst, hvoraf der betales arbejdsmarkedsbidrag.

At der konsekvent indberettes 160,33 løntimer på trods af, at der i perioden også er indberettet sygedagpenge eller medlemmet på dagpengekortet har oplyst, at der er afholdt ferie med feriegodtgørelse.

At der indberettes 160,33 løntimer for medlemmer på fast nedsat tid.

At der for medlemmer, som er omfattet af en timenorm (fuld tid) indberettes et andet løntimetal end 160,33. Dette gælder også for medlemmer, hvor normtiden er mindre eller mere end 160,33 løntimer pr. måned.

At det indberettede løntimetal eller indtægtens størrelse langt fra modsvarer lignende indberetninger fra tidligere perioder.

At der er et åbenlyst misforhold mellem indtægtens størrelse og antallet af løntimer sammenlignet med lignende indberetninger fra tidligere perioder.

At der er indberettet G-dage uden indberetning af fratrædelsesdato.

Åbenlyst forkerte periodeangivelser, fx perioder i fremtiden eller perioder langt bagud i tid (før 1. januar 2008, som er tidspunktet for oprettelsen af indkomstregisteret).

Det anses således ikke som en fejl i indkomstregisteret, hvis der ikke foreligger oplysninger som følge af, at indberetningsfristen til indkomstregisteret endnu ikke er overskredet. Er der fx tale om en arbejdsgiver, som efter reglerne om frist for indberetning til indkomstregisteret, jf. § 4, stk. 1, i lov om et indkomstregister, senest skal indberette den 10. i måneden efter udløbet af den kalendermåned, oplysningerne vedrører, betragtes det ikke som en mangelfuld indberetning, hvis a-kassen den 5. i samme måned ikke kan tilgå oplysninger vedrørende den forudgående kalendermåned. Hvis der derimod i eksemplet (fortsat) mangler oplysninger efter den 10. i måneden efter udløbet af den kalendermåned, oplysningerne vedrører, kan det betragtes som en fejl.

Adgangen til at lægge andre oplysninger end oplysninger fra indkomstregisteret til grund for en afgørelse er ikke begrænset til kun at vedrøre fejl, mangler m.v., som skyldes arbejdsgiverne. Det kan også omfatte situationer, hvor Skatteforvaltningens udstilling af data beror på forsinkelser fx som følge af datanedbrud i Skatteforvaltningen eller ”kø” i Skatteforvaltningens validering/behandling af data m.v. Andre situationer kan også forekomme.

A-kassen skal i denne situation ikke afvente, at oplysningerne i indkomstregisteret er korrigeret i overensstemmelse med gældende regler herom.

Det er en forudsætning, at disse andre oplysninger kan dokumenteres på anden vis. Dette kan fx ske via arbejdskontrakt, lønsedler, arbejdsgivererklæringer, udbetalingsoplysninger fra kommuner mv. Der henvises til bekendtgørelse om krav til a-kassernes kontrol og administration, hvor der er fastsat nærmere regler om anden dokumentation end indkomstregisteroplysninger.

Udenlandsk indkomst, der ikke indberettes til indkomstregisteret, kan også indgå i opgørelsen, jf. § 30. A-kassen skal sikre sig, at der foreligger fornøden dokumentation for, at betingelserne for at kunne medregne den udenlandske indkomst, er opfyldt. Der henvises til bekendtgørelse om krav til a-kassernes kontrol og administration, hvor der er fastsat nærmere regler om anden dokumentation end indkomstregisteroplysninger.

I forhold til oplysninger om B-indkomst i indkomstregisteret bemærkes, at det følger af skattelovgivningen, at ikke al B-indkomst er omfattet af en indberetningspligt til indkomstregisteret (det drejer sig typisk om indtægt for arbejde for privatpersoner – fx musikeren, som har spillet ved et bryllup). I disse tilfælde er der ikke tale om, at der er fejl eller mangler ved indberetningen til indkomstregisteret, da der netop ikke består en indberetningspligt. Denne form for B-indkomst skal derfor i stedet tages fra medlemmets årsopgørelse. For indkomstår, hvor der endnu ikke foreligger en årsopgørelse, kan ikke-indberetningspligtig B-indkomst medregnes, hvis medlemmet kan dokumenterer indkomsten over for a-kassen og samtidig erklærer, at indkomsten ikke senere vil indgå i regnskabet i en selvstændig virksomhed.

 

Til § 2

Til nr. 1

 

”Indkomstkravet” er det krav til omfanget af indkomst, der skal være opfyldt for at få ret til dagpenge, jf. lovens § 53, stk. 2 og 3, og bekendtgørelsens §§ 4- 6.

 

Til nr. 2

 

Ved ”indkomstloftet” forstås det højeste beløb, et medlem kan medregne til indkomstkravet pr. måned, jf. lovens § 53, stk. 2. Indkomstloftet fremgår af § 4 og udgøres dels af et samlet beløb for optjeningsperioden, dels af et maksimalt beløb pr. måned.

 

Til nr. 3

 

”Beskæftigelseskravet” er det krav til antallet af timer, der skal være opfyldt for at genoptjene retten til dagpenge, jf. lovens § 53, stk. 8. Beskæftigelseskravet fremgår af §§ 12-20.

 

Til nr. 4

 

”Optjeningsperioden” er de kalendermåneder, inden for hvilke indkomst- og beskæftigelseskravet skal være opfyldt, jf. lovens § 53, stk. 2 og 8. Optjeningsperioden fremgår af § 21.

 

Til nr. 5

 

Det fremgår af § 4 i lov om et indkomstregister, at indberetning af oplysninger efter § 3 skal foretages senest den 10. i måneden efter udløbet af den kalendermåned, oplysningerne vedrører. I januar måned skal indberetning dog foretages senest den 17. januar. Hvis fristen efter 1. eller 2. pkt. udløber en lørdag, søndag eller helligdag, skal indberetning ske senest den følgende hverdag. For arbejdsgivere, der er omfattet af reglerne om fremrykket afregning af kildeskat og arbejdsmarkedsbidrag (ministerier, regioner og kommuner og anden offentlig virksomhed mv.), skal der for bagudlønnede ske indberetning senest den sidste hverdag (bankdag) i den måned, hvor indkomsten udbetales. For forudlønnede er fristen senest den første hverdag (bankdag) i den måned, som indkomsten vedrører. Der henvises til bekendtgørelse om et indkomstregister.

 

Ved den nærmere fastlæggelse af indberetningstidspunktet skal a-kassen lægge de oplysninger til grund, som er indberettet til indkomstregisteret senest kl. 23.59.59 dagen forud for den dag, pågældende melder sig ledig. Afgørende herfor er Skatteforvaltningens ”modtagerstempel”, der indeholder oplysninger om tidspunktet for den modtagene indberetning.

 

Skatteforvaltningens ”udstillingsstempel” – det tidspunkt, hvor indberettede data er tilgængelig for a-kassen i indkomstregisteret - vil tidsmæssigt altid være senere end ”modtagerstempel” og kassernes mulighed for at få adgang til data er således beroende på udstillingstidspunktet.

 

Hvis ”udstillingsstempel” ligger senere end kl. 23.59.59 dagen før ledighedsmeldelsen, men ”modtagerstemplet” er før kl. 23.59.59, kan a-kassen medtage dette i sin sagsbehandling, hvis oplysningerne er tilgængelige på det tidspunkt, hvor kassen indhenter data (”indkomstkald”).

 

Hvis data i indkomstregisteret ikke er udstillet (”udstillingsstempel”), men indberetningen (”modtagerstempel”) er før kl. 23.59.59 dagen før ledighedsmeldelsen på det tidspunkt, hvor a-kassen indhenter data (”indkomstkald”), kan kassen dog lægge andre oplysninger til grund for opgørelsen af indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere og beregningen af dagpengesatsen for lønmodtagere, jf. ovenfor til § 1, stk. 2.

 

Til nr. 6

 

”Indberetningsperioden” svarer til det lønperiodebegreb som benyttes ved indberetninger til indkomstregisteret i forhold til Skatteforvaltningens indberetningsvejledning til indkomstregisteret.

 

Til nr. 8

 

Indkomståret er det kalenderår, der går forud for årsopgørelsen. I de tilfælde hvor virksomhedens regnskabsår ikke er sammenfaldende med kalenderåret, er indkomståret den periode, som den skattemæssige opgørelse af indkomst og fradrag vedrører, det vil sige virksomhedens regnskabsår.

 

Til § 3

Til stk. 1

Ved opgørelsen af om indkomstkravet er opfyldt skal a-kassen lægge oplysningerne i indkomstregisteret og oplysninger fra årsopgørelsen til grund. Der henvises til vejledningsteksten ovenfor til § 1, stk. 2. A-kassen skal desuden lægge medlemmets oplysninger om B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, men som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, til grund, når denne endnu ikke fremgår af årsopgørelsen.

Både skattemæssigt overskud fra selvstændig hoved- og bibeskæftigelse kan indgå til opfyldelse af indkomstkravet.

Indtægt fra formueforvaltning og fritidsbeskæftigelse kan derimod ikke indgå i opgørelsen af indkomstkravet.

Til stk. 2

Støttet arbejde

Løntilskudsordninger med opkvalificering som primært formål

I beskæftigelsesministeriets lovgivning herunder til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats findes en række muligheder for at etablere job med løntilskud. Fælles for disse ordninger er blandt andet, at løntilskuddet er betinget af, at der ansættes en person med en vis forudgående ledighed. Muligheden for at give løntilskud i disse tilfælde skal ses på baggrund af et ønske om at sikre, at ledige med manglende tilknytning til arbejdsmarkedet kan opnå ansættelse på ordinære arbejdspladser med det formål at opkvalificere dem.

Der kan ikke optjenes ret til dagpenge ved disse former for ansættelse med løntilskud.

Det betyder, at fx ansættelse med løntilskud, voksenlærlinge og vikaransættelser i forbindelse med jobrotation ikke kan medregnes til opgørelse af beskæftigelseskravet.

 

Fleksjob og seniorjob

Fleksjob etableret i henhold til kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og seniorjob efter lov om seniorjob betragtes som støttet arbejde og kan ikke bruges til at optjene ret til dagpenge.

Andre løntilskudsordninger uden for beskæftigelsesministeriets område

Fælles for disse ordninger er, at de ikke har opkvalificering af ledige med manglende tilknytning til arbejdsmarkedet som primært formål. Derimod har ordningerne forskellige erhvervspolitiske formål. Disse ordninger kan sidestilles med ordinært arbejde i den udstrækning, der er indberettet løntimer i forbindelse med deltagelse i ordningerne.

 

Skånejob

Skånejob, der etableres i henhold til kollektive overenskomster, anses for arbejde, der er udbudt på almindelige løn- og arbejdsvilkår, og kan således medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, medmindre der er ydet offentligt løntilskud til beskæftigelsen.

Udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag eller efter § 120 i lov om social service, er A-indkomst for modtageren, og der betales arbejdsmarkedsbidrag heraf.

Disse ydelser indgår ikke ved opgørelsen af indkomstkravet. Det bemærkes, at optjeningsperioden kan forlænges som følge af periode med udbetaling af visse ydelser, jf. § 21, stk. 2.

 

Til stk. 3

Der skal være tale om indtægt, der ifølge de skatteretlige regler er en arbejdsindkomstrelateret indtægt. Det betyder, at kun indtægt, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, kan indgå i opgørelsen. Dagpenge og andre overførselsindkomster, hvoraf der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag, kan ikke medregnes til indkomstkravet.

I forhold til indkomst, der er opnået ved lønarbejde, kan denne kun medregnes, hvis den er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster, eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår.

Det betyder, at indtægt fra beskæftigelse, hvortil der er ydet offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller efter lov om seniorjob, ikke kan medregnes ved opgørelsen af indkomst- og beskæftigelseskravet. Selv om indkomst fra f.eks. ansættelse med løntilskud eller seniorjob er A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig, kan støttet arbejde dog ikke medregnes til indkomstkravet, da der ikke er tale om sædvanlig løn- og arbejdsvilkår. Oplysninger herom i forhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår af det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG).

Som følge af, at indkomstkravet opgøres på baggrund af blandt andet al A-indkomst, der er indberetningspligtig til indkomstregisteret, vil optjent feriegodtgørelse i et ansættelsesforhold blive medregnet til indkomstkravet på det tidspunkt, hvor de bliver beskattet. Skat af indbetalt feriegodtgørelse til feriekonto eller en anden arbejdsgiveradministreret ferieordning afregnes og indberettes til indkomstregisteret hver måned (sammen med den ordinære løn), og ikke på tidspunktet for ferieafholdelsen. For fratrædende funktionærer, der under ansættelsen har ret til ferie med løn, beskattes tilgodehavende feriegodtgørelse ved fratrædelsen. Feriegodtgørelse overføres herefter til feriekonto.

Det betyder, at afholdt ferie med feriegodtgørelse medregnes til opgørelsen af indkomstkravet på det tidspunkt, hvor ferien optjenes, og ikke på det tidspunkt, hvor ferien holdes.

Indkomstbegrebet svarer til indkomstbegrebet for beregning af dagpengesatsen, jf. bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen.

Eget pensions- og ATP-bidrag fremgår af indkomstregisteret.

 

Til stk. 4

Ved ”løntimer” forstås de timer, for hvilke en arbejdsgiver har udbetalt løn, eller som dækkes af en udbetalt løn, jf. § 3 i lov om et indkomstregister. Der henvises til vejledningsteksten ovenfor til § 3, stk. 3. Der skal være tale om løn eller løntimer for et personligt arbejde i et tjenesteforhold, hvor lønnen er arbejdsmarkedsbidragspligtig A-indkomst for den ansatte.

Ved fuld tid forstås altid 160,33 timer pr. måned. Timetallet fremkommer ved, at 37 timer pr. uge ganges med 52 uger divideret med 12 måneder. Der er derfor tale om en matematisk afrunding, når en måned er fastsat til 160,33, idet det bemærkes, at det reelle timetal matematisk er 160 1/3 timer.

Det betyder, at når beskæftigelseskravet på 1.924 timer skal opfyldes på 12 måneder er opgørelsen således: 12 måneder gange 160,33 timer= 1.923,96. Hvis der var benyttet et brøktal, ville resultatet have været 1.924 timer. Administrativt modsvarer resultatet 1.923.96 timer altså 1.924 timer (fuld tid).

 

Til stk. 5

Ved ”ukontrollabel arbejdstid” forstås et medlems arbejdstid, hvis der ikke efter reglerne om indberetning af løntimeoplysninger til indkomstregisteret, skal foreligge løntimer som beskrevet i stk. 1, eller vederlaget ydes som B-indkomst.

Det er således oplysningerne i indkomstregisteret om løntimer henholdsvis Ingen forhold mellem løn og timer (felt 0200 og 0220), der er afgørende for denne vurdering.

A-kassen skal lægge oplysningerne om løntimer i indkomstregisteret til grund for den videre sagsbehandling.

For en nærmere vejledning om disse forhold henvises til Skatteforvaltningens ”Indberetningsvejledning, 8.1. Detailoplysninger om løntimer”.

Der henvises til § 14, stk. 2, vedrørende omregning af ukontrollabel arbejdstid og B-indkomst til (løn)timer.

 

Til stk. 6.

Kun indberettede løntimer, indberettet indkomst og drift af selvstændig virksomhed i medlemsperioder kan medregnes ved opgørelsen af indkomst- og beskæftigelseskravet, jf. lovens § 53, stk. 15.

Løntimer, indkomst og overskud af selvstændig virksomhed, som ligger delvis inden for en medlemsperiode, kan medregnes forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i medlemsperioden.

Særligt om A-indkomst

Hvis det på grundlag af oplysninger i indkomstregisteret om ansættelses- og fratrædelsesdato klart kan konstateres, at hele ansættelsesforholdet(ene) ligger inden for en medlemsperiode, vil al indkomst eller alle løntimer i indberetningsperioden kunne medregnes.

Hvis en del af indkomsten eller løntimerne i en indberetningsperiode ligger uden for en medlemsperiode, og medlemmet har været beskæftiget i hele indberetningsperioden, kan indkomsten eller løntimerne medregnes forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage.

Eksempel:

Et medlem har tidligere været indplaceret i en dagpengeperiode og har opbrugt sin dagpengeret. Medlemmet har efterfølgende været i beskæftigelse og melder sig ledig den 1. juli 2018. Optjeningsperioden går 3 år tilbage. Det vil sige, at optjeningsperioden begynder den 1. juli 2015. Imidlertid har medlemmet ikke været medlem i hele optjeningsperioden. Pågældende var kun medlem i halvdelen af august 2015. Indberetningsperioden august måned 2015 dækker tiden 1. august til 31. august 2015.

I denne periode er der udbetalt løn for 120 timer. Der vil kunne medregnes 17/31 x 120 timer for denne indberetningsperiode til opfyldelse af beskæftigelseskravet, da kun beskæftigelse i medlemsperioder kan medregnes.

 

Særligt om selvstændig virksomhed

Kun overskud af selvstændig virksomhed, der kan periodiseres til en medlemsperiode, kan medregnes til indkomst- og beskæftigelseskravet. Det betyder, at et medlem, der ikke har været medlem i hele regnskabsåret, kun vil kunne medtage den del af overskuddet, der kan periodiseres til medlemsperioden ved opgørelsen af indkomst- eller beskæftigelseskravet. Overskuddet deles med det antal måneder, regnskabet dækker. I de tilfælde, hvor der ikke har været medlemskab i en hel måned, fordeles det beregnede månedlige overskud i forhold til antallet af kalenderdage.

 

Til § 4

Opfyldelse af indkomstkravet

Reglerne om opfyldelse af indkomstkravet og beskæftigelseskravet skal ses i tæt sammenhæng med reglerne om fastlæggelsen af optjeningsperioden, jf. § 21, reglerne om indplacering og forbrug af dagpenge, jf. bekendtgørelse om dagpengeperioden, og reglerne om opgørelse af beskæftigelseskontoen, jf. § 23.

Hvis der ikke er timer på beskæftigelseskontoen, hvis timerne er forældet, eller hvis medlemmet ikke har en gældende indplacering, skal medlemmet opfylde et indkomstkrav.

Timerne på beskæftigelseskontoen er forældede, hvis de er indberettet forud for optjeningsperioden.

Disse principper gør sig også gældende i forhold til medlemmer, der ikke har en beskæftigelseskonto den dag, de melder sig ledige.

 

Til stk. 1

Retten til dagpenge er betinget af,

1) at et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 228.348 kr. (2018) i henhold til lov om et indkomstregister (indkomstkrav). Der vil dog højest kunne medregnes 19.029 kr. (2018) pr. måned (indkomstloft). Begge beløb er før skat og arbejdsmarkedsbidrag, altså bruttobeløb.

2) Et deltidsforsikret medlem skal som lønmodtager inden for de seneste 3 år have fået indberettet mindst 152.232 kr. (2018) i henhold til lov om et indkomstregister (indkomstkrav). Der vil dog højest kunne medregnes 12.686 kr. (2018) pr. måned (indkomstloft).

Deltidsforsikrede skal således også bruge et år til at optjene retten til dagpenge. Indkomstloftet for deltidsforsikrede betyder, at arbejde på fuld tid kun medregnes op til indkomstloftet for deltidsforsikrede.

Der henvises til § 3, stk. 1 for så vidt angår selve indtægtsgrundlaget.

 

Til stk. 2

Det indkomstkrav og indkomstloft, der gælder i den konkrete sag, er det indkomstkrav/indkomstloft, som gælder for det år, hvor medlemmet bliver indplaceret i en dagpengeperiode, jf. bekendtgørelse om dagpengeperioden. Dette gælder selv om hele eller dele af indkomsten er optjent i et tidligere år.

Det betyder, at indkomstkravet kan optjenes i løbet af 12 måneder. Et medlem, som indplaceres i dagpengeperioden den 1. august 2019, skal dermed opfylde det regulerede indkomstkrav for 2019, og kan medregne al indkomst i optjeningsperioden i forhold til indkomstloftet for 2019, uanset om indkomsten er optjent i f.eks. 2018 og 2017.

 

Til stk. 3

Indkomstkravet for fuldtidsforsikrede lønmodtagere reguleres én gang om året pr. 1. januar med tilpasningsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent tillagt 2 procentpoint. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 12. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års regulering af indkomstkravet.

Tilpasningsprocenten fastsættes hvert år i bekendtgørelse om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebeløbet. Tilpasningsprocenten for et finansår er den procentvise ændring i årslønnen i lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2 procentpoint, jf. § 3 i lov om en satsreguleringsprocent.

Det betyder, at tilpasningsprocenten tillagt 2 procentpoint afspejler den lønudvikling, der ligger til grund for satsreguleringsprocenten.

Indkomstkravet for deltidsforsikrede fastsættes hvert år som 2/3 af det regulerede og afrundede beløb for fuldtidsforsikrede. Det beregnede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 12.

Indkomstloftet pr. måned for både fuldtids- og deltidsforsikrede fastsættes ved at dele det regulerede indkomstkrav med 12.

Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 12. På den måde kan det månedlige indkomstloft fastsættes som et helt kronebeløb.

 

Til stk. 4

Ved opgørelsen af indkomstkravet kan der ikke medregnes indkomst, hvis de tilknyttede løntimer har dannet grundlag for en forlængelse af en tidligere dagpengeperiode, jf. lovens § 55, stk. 2. Det er en betingelse, at medlemmet faktisk har gjort brug af forlængelsen af dagpengeperioden. Baggrunden for dette er princippet om, at beskæftigelse, som én gang har dannet grundlag for en dagpengeret, ikke kan danne grundlag for en ny dagpengeret.

 

Til stk. 5

Medlemmer, som har gennemført en uddannelse af den i lovens § 54 nævnte art uden at pågældende opnår dagpengeret på grundlag heraf efter § 54, kan sammenlægge indkomst, jf. stk. 1, med den del af en uddannelse, der ligger forud for lønarbejdet. En måneds uddannelse sidestilles med opfyldelse af indkomstloftet i stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, i en måned.

Det er kun uddannelse, der ligger i en medlemsperiode, der kan medregnes, jf. § 6, stk. 2. Det er videre en betingelse, at medlemmet har afsluttet sin uddannelse (dimitteret) af den i lovens § 54 nævnte art, men altså ikke opnået dagpengeret på grundlag heraf.

Det er kun muligt at medregne perioder med uddannelse, hvor der ikke har været et medlemskab, hvis dagpengeretten udelukkende tildeles på grundlag af lovens § 54 (dimittendoptagelse).

I den situation, hvor dagpengeretten udelukkende er tildelt på grundlag af lovens § 54 (dimittendoptagelse), at der er mulighed for at medregne perioder med uddannelse uden krav om medlemskab.

 

Til stk. 6

Indkomsten, der kan medregnes til indkomstkravet efter § 4, skal tillægges værdien af eget pensionsbidrag med bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19 og § 56, stk. 3 og 5, og eget ATP-bidrag i et lønmodtagerforhold og et pensionsselskabs indbetaling til en gruppelivsforsikring.

 

Til § 5

Til stk. 1-2

Oplysninger om indkomst, der indgår i indkomstkravet i § 4, indhentes fra følgende registre:

A-indkomst indhentes fra indkomstregisteret i optjeningsperioden, jf. § 21.

B-indkomst fra afsluttede indkomstår indhentes fra medlemmets afsluttede årsopgørelse i optjeningsperioden.

B-indkomst i et eller flere indkomstår, der ikke indgår i de afsluttede årsopgørelser i optjeningsperioden, indhentes fra indkomstregisteret. B-indkomst, der ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, dokumenteres via lønoplysninger eller lignende fra medlemmet. Det er en betingelse, at indkomsten ikke indgår i regnskabet i en selvstændig virksomhed.

Overskud fra selvstændig virksomhed indhentes fra medlemmets afsluttede årsopgørelse i optjeningsperioden evt. efter fradrag for overførsel af beløb til medarbejdende ægtefælle.

A-indkomst udbetalt til en ejer af et selskab, hvor pågældende har afgørende indflydelse, indhentes fra medlemmets afsluttede årsopgørelse i optjeningsperioden.

Den selvstændiges ejerandel af overskud i et selskab, hvor personen har afgørende indflydelse, indhentes fra selskabets afsluttede årsopgørelse i optjeningsperioden, hvoraf selskabsskattegrundlaget fremgår.

Afgørende indflydelse vurderes efter lovens § 57 a, stk. 1, nr. 3.

 

Det bemærkes, at det er det beløb, der fremgår af medlemmets afsluttede årsopgørelser vedr. overskud fra selvstændig virksomhed, der kan medregnes til optjeningen af ret til dagpenge. Det gælder uanset om virksomhedens skattepligtige indkomst er takseret eller på anden måde skønsmæssigt ansat af skatteforvaltningen.

Medlemmets eller selskabets årsopgørelse kan først lægges til grund for optjeningen, når årsopgørelsen anses for afsluttet. Årsopgørelsen vil som udgangspunkt anses for afsluttet på følgende tidspunkter:

Er der tale om overskud fra selvstændig virksomhed, der drives som enkeltmandsvirksomhed, anses årsopgørelsen for afsluttet den 2. juli i året efter indkomståret, da oplysningerne fremgår af medlemmets udvidede årsopgørelse/oplysningsskema med indberetningsfrist den 1. juli.

Er der tale om ejerandel af overskud i et selskab, hvor medlemmet har afgørende indflydelse, anses selskabets årsopgørelse for afsluttet dagen efter selskabets indberetningsfrist. For selskaber med afsluttet regnskabsår i perioden 1. april til 31. december er indberetningsfristen 30. juni det følgende år, mens fristen for selskaber, der afslutter regnskabsår i perioden 1. januar til 31. marts, er den 1. september samme kalenderår

Er der tale om A-indkomst udbetalt til en ejer af et selskab, hvor pågældende har afgørende indflydelse, anses årsopgørelsen for afsluttet den 2. maj i året efter indkomståret, da oplysningerne fremgår af medlemmets personlige årsopgørelse med indberetningsfrist den 1. maj, medmindre medlemmet har pligt til at aflevere en udvidet selvangivelse, hvor der er indberetningsfrist for det udvidede årsopgørelse/oplysningsskema med indberetningsfrist den 1. juli.

Hvis medlemmet først indsender selvangivelsen på et senere tidspunkt, vil årsopgørelsen først anses for afsluttet, når den er dannet på baggrund af medlemmets oplysninger. Tilsvarende gælder i forhold til de tilfælde, hvor skatteforvaltningen eller medlemmet selv genoptager skattesagen og derfor får en ny årsopgørelse.

 

Til § 6

Til stk. 1

A-indkomst medregnes til opgørelsen af indkomstkravet på det tidspunkt, hvor indkomsten er indberettet efter § 3 i lov om et indkomstregister. A-indkomst, der er udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, kan først medregnes til opgørelsen af indkomstkravet på det tidspunkt, hvor indkomsten fremgår af årsopgørelsen, jf. § 7, stk. 2.

 

Til stk. 2

Det er muligt, at henføre indberetningstidspunktet efter stk. 1, til den måned, for hvilken indkomsten er optjent, hvis dette har betydning for opfyldelse af indkomstkravet i § 4, stk. 1. Dette er betinget af, at arbejdsgiverens eller en kombination af flere arbejdsgiveres indberetning(er),

1) er omfattet af indberetningsfristen i § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om et indkomstregister, og

2) at arbejdsgiveren indberetter indkomst for en forhenværende og en indeværende måned i samme indberetningsperiode.

Muligheden for at ændre indberetningstidspunktet omfatter de situationer, hvor en arbejdsgiver efter reglerne kan indberette indkomsten den sidste bankdag i den måned, hvor den er optjent i, men også kan vente med at indberette indtil den 10. i den efterfølgende måned. Endvidere vil det omfatte situationer, hvor en arbejdsgiver efter reglerne kan indberette indkomsten senest den 10. i den efterfølgende måned, men også kan indberette allerede i den måned, hvor den er optjent i.

Muligheden omfatter også de situationer, hvor en kombination af to eller flere arbejdsgiveres indberetninger i en og samme måned.

Ændringen af indberetningstidspunktet kan kun finde sted i de tilfælde, hvor dobbeltindberetningen har betydning for retten til dagpenge.

Er der således tale om, at pågældende inden for optjeningsperioden har andre indberetninger i indkomstregisteret, som kan benyttes til at optjene indkomstkravet, så kan der ikke foretages en ændring af periodiseringen af en dobbeltindberetning i samme måned. Der bliver således ikke tale om, at a-kasserne generelt skal ”flytte” indberetningstidspunktet, men kun i de få tilfælde, hvor dette har betydning for dagpengeretten.

Reglen sikre, at medlemmet ikke ”taber” en måneds indkomst i de situationer, hvor arbejdsgiveren indberetter indkomst for forhenværende og indeværende måned i samme indberetningsperiode. En sådan indberetning vil være i overensstemmelse med reglerne i lov om et indkomstregister, og kan derfor ikke betragtes som en fejl, jf. § 1, stk.2.

Eksempel:

En person er fuldtidsansat hos en mindre arbejdsgiver og tjener 30.000 kr. om måneden. Ansættelsesforholdet er påbegyndt den 1. juni 2017 og afsluttes den 31. maj 2018. Pågældende har således været ansat i 12 måneder. Pågældende melder sig ledig den 1. juni 2018 og anmoder om dagpenge i a-kassen.

Arbejdsgiveren indberetter normalt indkomstoplysningerne til indkomstregisteret den 10. i den måned, der følger efter

optjeningsmåneden, således at indkomsten for juni måned 2017 indberettes den 10. juli 2017 og så fremdeles. I maj måned 2018 indberettede arbejdsgiveren imidlertid både indkomsten for april måned den 10. maj, og indkomsten for maj måned indberettes den sidste hverdag i maj.

I denne situation opfylder pågældende som udgangspunkt indkomstkravet på 228.348 kr. (2018). Men dobbeltindberetningen i maj måned betyder, at der alene forefindes 11 måneders lønindkomst under indkomstloftet på 19.029 kr. (2018) på tidspunktet for vurderingen af dagpengeretten. Hvis arbejdsgiveren i stedet havde indberettet indkomsten for maj den 10. juni, ville der foreligge 12 måneder med indkomst. Det skyldes, at det er muligt at udskyde tidspunktet for vurderingen af dagpengeretten til efter tidspunktet for arbejdsgiverens indberetning til indkomstregisteret. I så fald gives der dagpengeret med virkning fra den første i måneden.

Problemstillingen med dobbeltindberetning fra den samme arbejdsgiver i en måned kan opstå i andre situationer. Det kan f.eks. være, hvis den i eksemplet nævnte dobbeltindberetning sker i løbet af 12 måneders-perioden, eller ved flere ansættelsesmåneder, hvor dobbeltindberetningen sker flere gange i ansættelsesperioden, eller som en kombination af andre månedslønninger og længden af ansættelsesperioden (antallet af ansættelsesmåneder). 14-dageslønnede vil kunne opleve samme problem og ved situationer, hvor lønperioden ligger henover et månedsskifte. Problemstillingen kan yderligere opstå i en kombination mellem to eller flere arbejdsgiveres indberetninger til indkomstregisteret.

 

Til stk. 3

Hvis medlemmet ikke på det tidspunkt, hvor a-kassen skal opgøre omfanget af indkomsten, har fået indberettet en tilstrækkeligt indkomst til at opfylde indkomstkravet, vil indkomst, der ligger i den indberetningsperiode, hvor ledigheden indtræder, også kunne medregnes til indkomstkravet.

A-kassen må i disse tilfælde afvente indberetningen for den indberetningsperiode, i hvilken ledigheden indtræder. Hvis medlemmet herefter opfylder indkomstkravet, vil der kunne efterbetales dagpenge fra ledighedens indtræden, hvis de øvrige betingelser for udbetaling er opfyldt.

For så vidt angår spørgsmålet om indplaceringstidspunkt henvises til bekendtgørelse om dagpengeperioden.

Hvis medlemmet i hele indberetningsperioden er i delvis beskæftigelse eller går ned i tid hos samme arbejdsgiver, og ledigheden dermed indtræffer, uden at der foreligger et egentligt arbejdsophør i indberetningsperioden, vil der skulle foretages en forholdsmæssig opgørelse af indkomsten i den periode, indkomstindberetningen dækker.

Medlemmet vil tidligst kunne modtage dagpenge fra det tidspunkt, hvor indkomstkravet er opfyldt.

Der henvises i øvrigt til § 14, stk. 4, om opgørelse af beskæftigelseskravet.

 

Til stk. 4

Ved opgørelsen af indkomstkravet kan medregnes udbetalt sikring i henhold til lov om Lønmodtagernes Garantifond. Udbetalingen medregnes i den periode, indberetningen efter lov om et indkomstregister vedrører.

Det er en betingelse, at sikringen er udbetalt i stedet for løn, herunder løn i en opsigelsesperiode, og at medlemmet ikke har modtaget dagpenge for den samme periode.

Der henvises i øvrigt til § 16, stk. 1, nr. 2.

 

Til § 7

Til stk. 1-3

Indkomsten nævnt nedenfor medregnes til opgørelsen af indkomstkravet på det tidspunkt, hvor indkomsten fremgår af årsopgørelsen:

Indkomst fra en virksomheds skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster med fradrag for evt. overførsel af beløb til medarbejdende ægtefælle.

B-indkomst, der ikke indgår i virksomhedens overskud eller underskud.

A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse.

B-indkomst i afsluttede indkomstår.

Til stk. 4

Indkomst efter stk. 1 og 2 medregnes til indkomstkravet med 1/12 pr. måned, jf. § 4, stk. 1. Dækker en virksomheds regnskab ikke 12 måneder, skal indkomsten dog omregnes til måneder ved at overskuddet divideres med det antal måneder, regnskabet dækker. Der henvises til § 2, nr. 8.

Eksempel:

En virksomhed har været drevet fra den 12. januar 2019 til den 17. juli 2019. Da alle måneder, hvor medlemmet har drevet virksomheden, skal indgå i opgørelsen, anses virksomheden for at have været drevet i 7 måneder. Virksomheden har haft et samlet overskud på 98.000 kr. Ved opgørelsen af den månedlige indtægt kan der medregnes 14.000 kr. pr. måned (98.000 kr./7)

 

Optjeningsperioden efter § 21 er på 3 år, der som udgangspunkt regnes fra ledigmeldelsen. Indtægter skal være indberettet til indkomstregisteret eller fremgå af en årsopgørelse i optjeningsperioden efter § 21.

Som følge af, at overskud af selvstændig virksomhed og B-indkomst først kan indgå i opgørelsen af indkomstkravet, når overskuddet og B-indkomsten fremgår af årsopgørelsen, periodiseres disse indtægter fra det seneste indkomstår, hvor der foreligger en afsluttet årsopgørelse.

I tilfælde, hvor en virksomheds regnskabsår ikke er sammenfaldende med kalenderåret, tages der ved periodiseringen af optjeningsperioden udgangspunkt i den seneste måned i virksomhedens indkomstår (regnskabsåret).

B-indkomst, der ikke indgår i en selvstændig virksomhed, fordeles som et simpelt gennemsnit over hele indkomståret, uanset hvornår arbejdet er udført.

Eksempel:

Medlemmet melder sig ledig den 1. august 2019. Medlemmet har i de seneste 3 år forud for ledighedmeldelsen haft B-indkomst og overskud af selvstændig virksomhed. Virksomhedens indkomstår er sammenfaldende med kalenderåret og på ledighedstidspunktet foreligger der en årsopgørelse for indkomståret 2018. Medlemmet har ikke haft B-indkomst i 2019.

I optjeningsperioden foreligger der årsopgørelser for årene 2016-2018

Ved opgørelsen af om indkomstkravet er opfyldt medtages B-indkomst og overskud fra selvstændig virksomhed, som det fremgår af årsopgørelserne for 2016 – 2018. Indtægten periodiseres ligeligt i perioden 1. januar 2016 – 31. december 2018, det vil sige de indkomstår årsopgørelserne dækker.

 

Til § 8

B-indkomst medregnes som udgangspunkt ved opgørelsen af indkomstkravet, når det fremgår af årsopgørelsen, jf. § 5, stk. 1, nr. 2.

Ifølge § 5, stk. 2, kan B-indkomst, der ikke indgår i en selvstændig virksomhed, for ikke afsluttede indkomstår medregnes til opgørelsen af indkomstkravet for ikke afsluttede indkomstår. Medlemmet skal på tro og love oplyse, at indtægten ikke kommer til at indgå i resultatet af en selvstændig virksomhed.

Tilsvarende kan B-indkomst, der skal indberettes til indkomstregisteret, medregnes til opgørelsen af indkomstkravet på det tidspunkt, hvor indkomsten er indberettet til indkomstregisteret, og B-indkomst, der ikke skal indberettes til indkomstregisteret, medregnes til opgørelsen af indkomstkravet på det tidspunkt, hvor medlemmet på tro og love oplyser, at arbejdet er udført.

Eksempel:

Medlemmet bliver ledigt den 1. august 2019. Medlemmet har forud for ledigheden haft en indberetningspligtig B-indkomst på 50.000 kr. i 2019. Der foreligger ikke en årsopgørelse for 2019 på ledighedstidspunktet. Udbetalt B-indkomst for 2019 dokumenteres gennem indberetninger til indkomstregisteret og medregnes i de måneder, hvor B-indkomsten er indberettet til indkomstregisteret.

 

Når B-indkomsten skattemæssigt fremgår af årsopgørelsen, skal den registrerede B-indkomst omregnes efter § 7, stk. 3. . Dette kan have betydning for opgørelsen af det enkelte medlems rettigheder, hvis medlemmet forud for årsopgørelsen måtte have fået foretaget en opgørelse af sine rettigheder.

Et medlem, som allerede har erhvervet dagpengeret og er indplaceret i en dagpengeperiode på grundlag af oplysninger om B-indkomst, som indhentet for indkomstregisteret, mister ikke sin dagpengeret/indplacering, selv om B-indkomsten efterfølgende indhentes fra årsopgørelsen.

Eksempel 1:

Et medlem indplaceres på baggrund af indkomst den 1.11.2018. Indkomsten er hentet i indkomstregisteret og består af månedlig A-indkomst i perioden 1.1.2016 til 31.12.2017 på 30.000 kr. pr. måned og månedlig B-indkomst fra 1.1.2018 til 31.10.2018 på 40.000 kr. Ved indplacering konstateres det, at indkomstkravet er opfyldt. Der placeres ingen timer på beskæftigelseskontoen, da alle indkomster/timer er indberettet før ledigmeldelsen.

Pr. 2.7.2019 hentes årsopgørelsen for 2018. B-indkomst fremgår af rubrik 12, og er samlet opgjort til 400.000 kr. for 2018. De 400.000 kr. har allerede dannet grundlag for en dagpengeret, og kan derfor ikke benyttes en gang til.

Eksempel 2:

Eksemplet er det samme som nævnt ovenfor, men sidste B-indkomstindberetning indberettes 10.11.2018 og dermed efter indplaceringstidspunktet. Denne indberetning er ikke anvendt til indplaceringen. Medlemmet har derfor 160,33 timer stående på beskæftigelseskontoen frem til 2.7.2019 – svarende til den månedlige B-indkomst fra 11. november 2018 omregnet til timer – hvor yderligere timer på baggrund af B-indkomst i 2018, der fremgår af årsopgørelsen, kan medregnes. Timerne opgøres som den månedlige B-indkomst fra november 2018 omregnet til timer (40.000: 118,68 kr. (2018) = 337,04 timer, dog højst 160,33 timer.

De 360.000 kr. har allerede dannet grundlag for en dagpengeret, og kan derfor ikke benyttes en gang til.

For at vurdere om B-indkomsten udbetalt i november 2018 kan holdes inden for årsloftet skal B-indkomsten fra den 11. november 2018 deles med 12 måneder (40.000 kr.: 12 måneder = 3.333 kr. pr. måned).

De 3.333. kr. omregnes til time med omregningsfaktor 118,68 kr. (2018) = 28,08 timer. Dette timetal er således det beregnede timetal pr. måned i 2018.

De 160,33 timer, som fremgår af beskæftigelseskontoen indtil årsopgørelsen foreligger, kan opskrives med 176,71 timer (337,04-160,33 i alt 337,04 timer, som herefter indsættes på beskæftigelsekontoen.

 

Til § 9

Forskudt beregningsperiode

Som en konsekvens af, at B-indkomst både indhentes fra medlemmets afsluttede årsopgørelser og fra indkomstregisteret, er der behov for at tage højde for den længere (forskudte) optjeningsperiode, og dermed den del af B-indkomsten, der ligger forud for optjeningsperioden, der opgøres på baggrund af indberetninger til indkomstregisteret. Dette gøres ved, at der foretages et fradrag i indkomstopgørelsen med en værdi svarende til den indberettede B-indkomst i de måneder, der ligger uden for optjeningsperioden.

Eksempel:

Et medlem bliver ledig den 1. oktober 2019. Optjeningsperioden løber fra den 1. oktober 2016 – 30. september 2019.

I indkomståret 2016 er der oplyst B-indkomst på 60.000 kr. på årsopgørelsen. B-indkomsten er indberettet til indkomstregisteret i månederne november og december. Denne indkomst omregnes til måneder med divisor 12, svarende til 5.000 kr. pr. måned. Herudover fremgår det i indkomstregisteret, at der er indberettet B-indkomst for indkomståret 2019 i 6 måneder med 2.000 kr. pr. måned.

Ved opgørelsen af indkomstkravet kan al B-indkomst fra årsopgørelsen for indkomståret 2016 medregnes. På grund af den forskudte optjeningsperiode skal der fratrækkes B-indkomst indberettet til indkomstregisteret i perioden 1. januar – 30. september i dette år (denne del ligger uden for optjeningsperioden).

Der vil således kunne medtages 12 gange (5.000 kr.) for dette indkomstår (2016), da der ikke skal reguleres for B-indkomst indberettet til indkomstregisteret i 2016. Endvidere vil der kunne medtages B-indkomst i 2019 med i alt 12.000 kr. (6 måneder af 2.000 kr.)

 

Til § 10

Dansk Internationalt Skibsregister (DIS)

Indkomst optjent på skibe, der er indregistreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) efter lov om Dansk Internationalt Skibsregister, kan medregnes til indkomstkravet efter § 4. Indkomsten omregnes efter gældende skalatrin og omregningsfaktorer, der offentliggøres i vejledning om satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område.

 

Til § 11

Validering af indkomst

Til stk. 1-3

Indkomst, der kan medregnes til indkomstkravet, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 3, skal valideres digitalt. Dette sikrer, at indkomstkravet svarer til reglerne om opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af løntimer.

Valideringen sker ved, at oplysningerne i indkomstregisteret om den indkomst, der er indberettet for et beskæftigelsesforhold, sammenholdes med antallet af løntimer, der er indberettet for den samme indberetningsperiode vedrørende det samme beskæftigelsesforhold.

A-kassen skal vurdere, om indkomsten er udbetalt i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster, eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår efter § 3, stk. 3, hvis den gennemsnitlige timeløn er mindre end indkomstkravet pr. time.

Indkomstkravet pr. time fastsættes ved at dividere indkomstkravet for fuldtidsforsikrede efter § 4, stk. 1, nr. 1, der var gældende det år, beskæftigelsen var udført, med 1.924 timer.

Hvis den gennemsnitlige løn er mindre end den årligt fastsatte sats til opfyldelse af indkomstkravet, skal a-kassen foretage en vurdering af, om arbejdet er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Da grænsen fastsættes på baggrund af indkomstkravet, vil den blive opreguleret én gang om året.

Det bemærkes, at arbejde til overenskomstmæssig løn kan være mindre end den årligt fastsatte sats, hvorfor en lavere løn i nogle tilfælde kan medregnes til indkomstkravet. Der kan også være arbejde med en højere løn end grænsen, men som ikke er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår, idet lønniveauet for det pågældende arbejde er væsentligt højere end mindstesatsen. A-kassen kan derfor fastsætte en højere grænse for, hvornår der skal foretages en manuel vurdering af beskæftigelsesforholdet.

Det bemærkes, at satserne for periode forud for 2017 ikke er opgjort af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. A-kasserne må selv foretage denne opgørelse.

 

Til § 12

Opfyldelse af beskæftigelseskravet

Til stk. 4

A-kassen opgør et medlems dagpengeret, på det tidspunkt, hvor medlemmet melder sig ledigt, tilmelder sig jobcenteret, og anmoder om dagpenge. Hvis der er løntimer på beskæftigelseskontoen, jf. §§ 23 ff., der ikke er forældede på tidspunktet for ledigmeldelsen, eller hvis medlemmet stadig har en gældende indplacering (aktuel dagpengeret), skal medlemmet opfylde beskæftigelseskravet.

Hvis der ikke er timer på beskæftigelseskontoen, eller hvis medlemmet ikke har en gældende indplacering, skal medlemmet opfylde indkomstkravet. Hvis et medlem bliver overflyttet fra en anden a-kasse – og medlemmet ikke har en gældende indplacering i a-kassens eget interne system – og både opfylder indkomst- og beskæftigelseskravet, kan medlemmet optjene dagpengeret på baggrund af indkomst. Dette princip finder kun anvendelse i overflytningssituationen.

Hvis det overflyttede medlem ikke både opfylder indkomst- og beskæftigelseskravet, hentes ledighedsoplysninger fra den tidligere a-kasse, og herefter afklares det, hvilket grundlag medlemmet skal optjene ret til dagpenge på. Hvis den tidligere a-kasse ikke ligger inde med de oplysninger, der er behov for, hentes ledighedsoplysninger fra den kasse, medlemmet var medlem af forud for den tidligere kasse ved henvendelse til denne.

Medlemmer, der har opbrugt dagpengeretten efter de før den 1. juli 2017 gældende regler i lovens § 55, stk. 1 og 2, skal altid opfylde indkomstkravet for at være dagpengeberettiget. Det skyldes, at disse personer ikke den 1. juli 2017 har en aktuel dagpengeret - herunder en eventuel forlænget dagpengeret, ikke har en beskæftigelseskonto og derfor heller ikke vil have timer på beskæftigelseskontoen.

Hvis der er løntimer på beskæftigelseskontoen, jf. §§ 23 ff, på tidspunktet for ledigmeldelse, eller hvis medlemmet stadig har en gældende indplacering, skal medlemmet opfylde et timekrav inden for en – som hovedregel – 3-årig optjeningsperiode, jf. § 21.

Hvis der ikke er timer på beskæftigelseskontoen eller hvis medlemmet ikke har en gældende indplacering, skal medlemmet opfylde indkomstkravet. Der henvises til § 4 ff.

Timer på beskæftigelseskontoen, der er forældede jf. § 23, stk. 4, fordi de er indberettet forud for optjeningsperioden skal ikke fremgå af beskæftigelseskontoen.

Ved afbrudte medlemsperioder i optjeningsperioden gælder følgende:

Retten til dagpenge er betinget af ét års medlemskab, jf. lovens § 53, stk. 1.

Medlemmet skal opfylde et nyt krav om indkomst/timer, jf. ovenstående principper.

Indtægt/timer kan medtages 3 år tilbage, men kun indtægt/arbejde i en medlemsperiode kan medregnes.

Løntimerne kan indgå i opgørelsen af beskæftigelseskravet, hvis timerne er indberettet til indkomstregisteret i optjeningsperioden. Det er således uden betydning, hvornår beskæftigelsen rent faktisk er udført. Det betyder, at også beskæftigede timer, der ligger uden for optjeningsperioden, vil kunne indgå i opgørelsen, hvis indberetningen af timerne ligger i optjeningsperioden.

Medlemmet optjener ret til en ny dagpengeperiode, når medlemmet inden for de sidste 3 år har haft mindst 1.924 løntimer (deltidsforsikret 1.258 løntimer) på beskæftigelseskontoen.

Opgørelsen af, om medlemmet opfylder kravet sker løbende i forbindelse med, at medlemmet anmoder om dagpenge eller modtager andre ydelser, der forbruger af dagpengeperioden (ydelsesperioden).

Løntimer, der er indberettet forud for en tidligere indplacering, jf. § 5 i bekendtgørelse om dagpengeperioden, eller den A- eller B-indkomst, som efter § 6, stk. 3, og § 8, stk. 5, helt eller delvist har været brugt til en tidligere indplacering, kan ikke indgå i en opgørelse efter stk. 1. Der henvises til § 5, stk. 1, i bekendtgørelse om dagpengeperioden.

 

Til stk. 5

Medlemmer, som har gennemført en uddannelse af den i lovens § 54 nævnte art, uden at pågældende opnår dagpengeret på grundlag heraf, kan sammenlægge løntimer, jf. stk. 1 med den del af en uddannelse, der ligger forud for lønarbejdet. En måneds uddannelse svarer til 160,33 løntimer. Det er kun uddannelse, der ligger i en medlemsperiode, der kan medregnes, jf. § 5, stk. 6. Muligheden for dagpenge uden krav om medlemskab gælder kun de situationer, hvor dagpengeretten alene tildeles på grundlag af en uddannelse efter § 54. Det er videre en betingelse, at medlemmet har afsluttet sin uddannelse (dimitteret) af den i lovens § 54 nævnte art.

 

Til § 13

I bestemmelsen er der fastsat regler for, hvor oplysninger om beskæftigelse, der indgår i beskæftigelseskravet i § 12, indhentes:

1) Løntimer, indberettet til indkomstregisteret,

2) B-indkomst indhentes fra medlemmets afsluttede årsopgørelse.

3) For et medlem, der har B-indkomst, jf. stk. 1, nr. 2, i et eller flere indkomstår, der ikke indgår i de afsluttede årsopgørelser i optjeningsperioden, skal B-indkomsten indhentes fra indkomstregisteret. B-indkomst i 1. pkt., der ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, dokumenters via lønoplysninger eller lignende fra medlemmet.

4) Overskud fra selvstændig virksomhed indhentes fra medlemmets afsluttede årsopgørelser og den selvstændiges ejerandel af overskud i et selskab indhentes fra selskabets afsluttede årsopgørelse, og

5) A-indkomst udbetalt til en ejer af et selskab, hvor pågældende har afgørende indflydelse, indhentes fra medlemmets afsluttede årsopgørelser.

Det bemærkes, at det er det beløb, der fremgår af medlemmets afsluttede årsopgørelser vedr. overskud fra selvstændig virksomhed, der kan medregnes til optjeningen af ret til dagpenge. Det gælder uanset om virksomhedens skattepligtige indkomst er takseret eller på anden måde skønsmæssigt ansat af skatteforvaltningen.

 

Den selvstændiges ejerandel af overskud i et selskab indhentes fra selskabets afsluttede årsopgørelse i optjeningsperioden, hvoraf selskabsskattegrundlaget fremgår.

Det er en betingelse for at kunne medregne ejerandelen af overskuddet i selskabet, at medlemmet har afgørende indflydelse i selskabet. Afgørende indflydelse vurderes efter lovens § 57 a, stk. 1, nr. 3.

Medlemmets eller selskabets årsopgørelse kan først lægges til grund for optjeningen, når årsopgørelsen anses for afsluttet.

Årsopgørelsen vil som udgangspunkt anses for afsluttet på følgende tidspunkter:

Er der tale om overskud fra selvstændig virksomhed, der drives som enkeltmandsvirksomhed, anses årsopgørelsen for afsluttet den 2. juli i året efter indkomståret, da oplysningerne fremgår af medlemmets udvidede årsopgørelse/oplysningsskema med indberetningsfrist den 1. juli.

Er der tale om ejerandel af overskud i et selskab, hvor medlemmet har afgørende indflydelse, anses selskabets årsopgørelse for afsluttet dagen efter selskabets indberetningsfrist. For selskaber med afsluttet regnskabsår i perioden 1. april til 31. december er indberetningsfristen 30. juni, mens fristen for selskaber, der afslutter regnskabsår i perioden 1. januar til 31. marts, er den 1. september samme kalenderår

Er der tale om A-indkomst udbetalt til en ejer af et selskab, hvor pågældende har afgørende indflydelse, anses årsopgørelsen for afsluttet den 2. maj i året efter indkomståret, da oplysningerne fremgår af medlemmets personlige årsopgørelse med indberetningsfrist den 1. maj, medmindre medlemmet har pligt til at aflevere en udvidet selvangivelse, hvor der er indberetningsfrist for det udvidede årsopgørelse/oplysningsskema med indberetningsfrist den 1. juli.

 

Hvis medlemmet først indsender selvangivelsen på et senere tidspunkt, vil årsopgørelsen først anses for afsluttet, når den er dannet på baggrund af medlemmets oplysninger. Tilsvarende gælder i forhold til de tilfælde, hvor skatteforvaltningen eller medlemmet selv genoptager skattesagen og derfor får en ny årsopgørelse.

 

Det svarer til hvad der gælder for opgørelsen af indkomstkravet.

 

Til § 14

Opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af indberettede løntimer

Til stk. 1

For at løntimer kan medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet er det en betingelse, at timerne er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Ved opgørelsen medregnes desuden B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. I a-kassernes administrative systemer sondres der mellem en ”Beskæftigelseskonto”, som dækker opgørelsen af løntimer for muligheden for forlængelse af dagpengeperioden, og en ”Genoptjeningskonto”, som dækker opgørelsen af timer for opgørelsen af en ny (gen)optjent dagpengeret.

Det er vigtigt, at a-kasserne benytter den ”rigtige” konto (Genoptjeningskontoen), da der er forskel på, hvorledes de to konti opgøres. Således indgår omregnede timer fra en selvstændig virksomheds overskud og ferie med feriegodtgørelse ikke ved opgørelsen af ”Beskæftigelseskontoen. Derimod indgår det ved opgørelsen af ”Genoptjeningskontoen” sådan, som den administrativt er udmøntet i a-kassernes administrative system.

Hvis løntimerne på ”Beskæftigelseskontoen” er benyttet til at forlænge dagpengeperioden, jf. § 24, kan disse timer ikke efterfølgende benyttes til genoptjening af en ny dagpengeret. De timer, som Beskæftigelseskontoen nedskrives med som følge af forbrug i den forlængede dagpengeperioden, skal derfor også nedskrives på ”Genoptjeningskontoen” sådan, som den administrativt er udmøntet i a-kassernes administrative system.

Der henvises nedenfor til vejledningen til § 23.

Det bemærkes, at timer på beskæftigelseskontoen ikke bortfalder som følge af udmeldelse af a-kassen. Det betyder, at ved en senere genindmeldelse i samme eller en anden a-kasse, kan medlemmet benytte de således opsparede løntimer til brug for et nyt beskæftigelseskrav. Dette skyldes, at løntimerne er optjent i en (tidligere) medlemsperiode.

 

Til stk. 2

Hvis arbejdstiden er ukontrollabel, jf. § 3, stk. 5, omregnes den indberettede indkomst til timer ved at dividere med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. lovens § 53, stk. 12. Der henvises til § 3, stk. 5, om hvornår, der er tale om ukontrollabel arbejdstid.

 

Til stk. 3

Hvis medlemmet ikke på det tidspunkt, hvor a-kassen skal opgøre omfanget af beskæftigelsen, har fået indberettet et tilstrækkeligt antal løntimer til at opfylde beskæftigelseskravet, vil løntimer, der ligger i den indberetningsperiode, hvor ledigheden indtræder, også kunne medregnes til beskæftigelseskravet.

A-kassen må i disse tilfælde afvente indberetningen for den indberetningsperiode, i hvilken ledigheden indtræder. Hvis medlemmet herefter opfylder beskæftigelseskravet, vil der kunne efterbetales dagpenge fra ledighedens indtræden, hvis de øvrige betingelser for udbetaling er opfyldt.

Løntimerne kan medregnes forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden. Det gælder også, hvis et medlem arbejder på nedsat tid eller går ned i tid, og dagpengeretten indtræder i en indberetningsperiode.

For så vidt angår spørgsmålet om indplaceringstidspunkt henvises til bekendtgørelse om dagpengeperioden.

Hvis medlemmet i hele indberetningsperioden er i delvis beskæftigelse eller går ned i tid hos samme arbejdsgiver, og ledigheden dermed indtræffer, uden at der foreligger et egentligt arbejdsophør i indberetningsperioden, vil der skulle foretages en gennemsnitlig opgørelse af arbejdstiden i den periode, lønindberetningen dækker.

Medlemmet vil tidligst kunne modtage dagpenge fra det tidspunkt, hvor beskæftigelseskravet er opfyldt.

Der henvises i øvrigt til § 6, stk. 3.

 

Til § 15

Beskæftigelse, der i henhold til aftale anses som fuldtidsbeskæftigelse, selv om det udføres på kortere eller længere end normal arbejdstid, kan medregnes med 37 timer ugentligt/160,33 timer månedligt. Det er det timetal, der er indberettet til indkomstregisteret, der kan medregnes.

Hvis der er indberettet et forkert timetal, skal a-kassen benytte den fremgangsmåde, der er beskrevet i § 1, stk. 2.

 

Til § 16

Forhold der sidestilles med løntimer

Til stk. 1, nr. 1, og stk. 4

Bestemmelsen omfatter afholdt ferie inden for ferielovens rammer, hvor der er udbetalt feriegodtgørelse.

Til beskæftigelseskravet kan der maksimalt medregnes 25 dage (5 uger) med ferie pr. ferieår. Hvor der i overensstemmelse med reglerne i ferieloven er overført optjent ferie fra et ferieår til et andet, kan afholdelse af sådan overført ferie dog medregnes til beskæftigelseskravet, selv om der herved bliver afholdt ferie i mere end 25 dage (5 uger).

A-kassen skal sikre sig, at der ikke medregnes flere feriedage end tilladt, herunder at der fradrages de feriedage, hvor der i samme ferieår er udbetalt dagpenge eller feriedagpenge.

Optjente feriedage, der ikke holdes, og hvor medlemmet eventuelt får udbetalt feriegodtgørelse, kan ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Feriefridage og børnefamiliefridage (omsorgsdage), hvor der ikke udbetales løn, kan ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Opgørelsen sker med 7,4 timer pr. dag for fuldtidsforsikrede og 6 timer pr. dag for deltidsforsikrede.

 

Til stk. 1, nr. 4

Perioder, hvor en afskediget tjenestemand modtager rådighedsløn, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet.

 

Til stk. 1, nr. 5

Bestemmelsen omfatter alene aftjening af almindelig og civil dansk værnepligt, værnepligt ved redningsberedskabet, ansættelse på værnepligtslignende vilkår, frivillig tjeneste ifølge kontrakt med det danske forsvar og FN-tjeneste.

 

Til stk. 1, nr. 6

Ved opgørelsen af beskæftigelseskravet kan medregnes udøvelse af kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand. Der kan tillige medregnes perioder som medlem af Folketinget, regeringen og Europa-Parlamentet. Det bemærkes, at vederlaget for disse hverv (oftest) vil være indberettet til indkomstregisteret med løntimer.

Opremsningen er udtømmende. Andre hverv end de nævnte kan derfor ikke medregnes til optjening af beskæftigelseskravet.

 

Til stk. 2

På det private arbejdsmarked forekommer fratrædelsesordninger, der kan sidestilles med ordningen med rådighedsløn for tjenestemænd, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 8.

Sådanne ordninger, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, hvis ordningen kan sidestilles med ordningen på tjenestemandsområdet. A-kassen træffer afgørelse herom.

Følgende momenter i aftalen mellem medarbejderen og arbejdsgiveren taler for, at ordningen kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet:

1) Medlemmet har en potentiel arbejdsforpligtelse over for arbejdsgiveren.

2) Medlemmet skal underrette arbejdsgiveren om alt andet arbejde i perioden, uanset arbejdets art og omfang.

3) Arbejdsgiveren har ret til modregning.

4) Den arbejdsgiverbetalte ydelse svarer til mindst 60 % af den hidtidige løn.

5) Den arbejdsgiverbetalte ydelse udbetales efter samme terminer som den hidtidige løn.

6) Der indbetales arbejdsmarkedsbidrag af ydelsen.

7) Der indbetales bidrag til pensionsordning.

8) Der udbetales ferietillæg.

9) Der indbetales til ATP.

Til stk. 3

Der henvises til bekendtgørelse om krav til a-kassernes kontrol og administration, hvor der er fastsat nærmere regler om anden dokumentation end indkomstregisteroplysninger.

 

Til § 17

Opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af B-indkomst og overskud af selvstændig virksomhed

Til stk. 1-3.

En virksomheds skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster kan medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet på det tidspunkt, hvor indkomsten fremgår af årsopgørelsen. Det gælder også B-indkomst, som indgår i virksomhedens overskud eller underskud. Resultatet fremgår af medlemmets årsopgørelse og kan umiddelbart lægges til grund ved opgørelsen. Det samme gælder for A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse.

Hvis medlemmets endelige afsluttede årsopgørelse ikke foreligger på opgørelsesstidspunktet, kan medlemmet ikke medregne indtægterne herfra.

B-indkomst, der fremgår af årsopgørelsen, skal altid tages fra denne. Det skyldes, at der ved skatteligningen allerede er taget højde for, at evt. indberettet B-indkomst er overflyttet til resultatet af en selvstændige virksomhed, og indgår i regnskabet af denne.

Det bemærkes, at B-indkomst, der ikke indgår i en selvstændig virksomhed, og som ikke fremgår af en afsluttet årsopgørelse, kan medregnes på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret, og ikke indberetningspligtig B-indkomst kan medregnes på baggrund af medlemmet tro- og loveoplysninger om tidspunktet for arbejdets udførelse, jf. § 18, stk. 1 og 2.

Både skattemæssigt overskud fra selvstændig hoved- og bibeskæftigelse kan indgå til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Indtægt fra formueforvaltning og fritidsbeskæftigelse kan derimod ikke indgå i opgørelsen af beskæftigelseskravet.

 

Til § 18

B-indkomst medregnes som udgangspunkt ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, når det fremgår af årsopgørelsen, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, og § 13, stk. 1, nr. 2.

Ifølge § 13, stk. 2, kan oplysninger fra indkomstregisteret om B-indkomst i ikke afsluttede indkomstår medregnes på det tidspunkt, de er indberettede, og ikke indberetningspligtig B-indkomst kan medregnes på det tidspunkt, hvor medlemmet på tro og love oplyser, at arbejdet er udført. Indkomsten skal dog dokumenteres. Det er en betingelse, at medlemmet på tro og love oplyser, at B-indkomsten, ikke vil indgå i en virksomheds overskud eller underskud.

I de ovennævnte situationer skal B-indkomsten registreres på beskæftigelseskontoen, jf. § 23.

Der kan i indberetningsmåneden højst omregnes en indkomst, der svarer til indkomstloftet for det pågældende år, jf. § 53, stk. 12, i loven.

Beskæftigelseskontoen danner i denne situation helt eller delvist grundlag for opfyldelse af beskæftigelseskravet. Tilsvarende kan registreringen danne grundlag for vurderingen i forhold til reglerne om karens hver 4 måned og reglerne om genoptjening af retten til supplerende dagpenge, jf. bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge, genoptjening af dagpengeretten, jf. § 12 ff, og forlængelse af dagpengeperioden, jf. bekendtgørelse om dagpengeperioden.

Når B-indkomsten skattemæssigt efterfølgende fremgår af årsopgørelsen, skal den registrerede B-indkomst omregnes efter § 20, hvorefter yderligere timer evt. kan medregnes til genoptjeningen, og der evt. kan registreres yderligere timer på beskæftigelseskontoen.

Dette kan have betydning for opgørelsen af det enkelte medlems rettigheder.

Rettigheder, der allerede er opnået på baggrund af indberetningstidspunktet, fx til at undgå karens eller til en beregnet sats efter afsluttet dimission, skal ikke genberegnes efter § 20.

I nogle situationer, er det ikke hele B-indkomsten, som skal omregnes efter § 20. Hvis en del af B-indkomsten allerede har dannet grundlag for fx forlængelse af dagpengeretten, skal denne andel fratrækkes den B-indkomst, som skal omregnes efter § 20.

 

Til § 19

I det tilfælde, hvor opgørelsesperioden er forskudt, som følge af at der både indgår lønmodtageraktiviteter og aktiviteter med selvstændig virksomhed, og der medregnes B-indkomst til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, skal der ske et fradrag i den indkomst, der fremgår af årsopgørelsen for det eller de tidligst anvendte indkomstår i optjeningsperioden. Fradraget sker på baggrund af indberettet B-indkomst pr. måned i den periode, der ligger forud for optjeningsperioden, og som svarer til den periode, medlemmet har medregnet B-indkomst, umiddelbart forud for ledigmeldelsen. Se eksempel i vejledningen til § 8 om opgørelse af indkomstkravet. Dette princip finder tilsvarende anvendelse for opgørelse af beskæftigelseskravet.

 

Til § 20

Indkomst, der skal omregnes til timer for at kunne medregnes til beskæftigelseskravet, fordeles pr. måned ved at dele med 12. Dækker en virksomheds regnskab ikke 12 måneder, skal indkomsten dog fordeles på måneder ved at overskuddet divideres med det antal måneder, regnskabet dækker. Timetallet beregnes ved at omregne indkomsten med den omregningssats i lovens § 53, stk. 12, der er gældende for det indkomstår, som indkomsten er indberettet til indkomstregisteret eller som årsopgørelsen dækker. Ved omregningen til timer kan der højest omregnes en månedlig indkomst, der svarer til det indkomstloft pr. måned, jf. lovens § 53, stk. 2, i det indkomstår, som indkomsten er indberettet til indkomstregisteret eller som årsopgørelsen dækker.

 

Eksempel:

Ukontrollabel A-indkomst, der er indberettet til indkomstregisteret i 2018, skal omregnes til timer med den lave omregningssats for 2018. Der vil alene kunne medregnes A-indkomst, der svarer til 12 x indkomstloftet for 2018, ved omregningen efter § 20. B-indkomst og overskud af selvstændig virksomhed, der fremgår af årsopgørelsen for 2018, der anses for afsluttet den 2. juli 2019, skal omregnes med den lave omregningssats for 2018, og er omfattet af 12 x indkomstloftet for 2018.

 

Omregning af ukontrollabel A-indkomst skal ske, når indkomståret er afsluttet den 1. januar. På dette tidspunkt kan timer, der stammer fra ukontrollabel A-indkomst ud over det månedlige loft, medregnes. Ved omregningen til timer kan der højest omregnes en månedlig indkomst, der svarer til indkomstloftet pr. måned i det indkomstår, som indkomsten er indberettet til indkomstregisteret. Ved omregningen i januar kan der således medregnes en samlet årlig indkomst, der svarer til 12 x indkomstloftet pr. måned.

Omregningen af B-indkomst og overskud af selvstændig virksomhed mv. på baggrund af årsopgørelsen skal ske, når årsopgørelsen foreligger den 2. juli det efterfølgende år. Der kan ved omregningen medregnes en årlig indkomst, der svarer til 12 x indkomstloftet pr. måned i indkomståret, medmindre virksomhedens regnskab dækker en anden periode.

Det bemærkes, at det er den samlede indkomst fra ukontrollabel A-indkomst, B-indkomst og overskud af selvstændig virksomhed, der er omfattet af månedsloftet, og dermed også årsloftet.

Ved omregningen den 2. juli skal der ikke ske en overskrivelse af modtaget-dato/indberetningsdatoen for den B-indkomst, der løbende er blevet registreret på beskæftigelses- og genoptjeningskontoen på baggrund af indberetninger i indkomstregisteret. Hvis der kan medregnes yderligere timer som følge af omregningen, skal disse tilføjes de oprindelige indberetninger.

Overskud fra selvstændig virksomhed er ikke tidligere blevet indberettet og skal derfor fordeles pr. måned ved at dele med 12.

Se eksempel i vejledningen til § 9 vedrørende opgørelse af indkomstkravet. Dette princip finder tilsvarende anvendelse for opgørelse af beskæftigelseskravet.

Til § 21

Optjeningsperioden

Til stk. 1

Optjeningsperioden er de seneste 3 år forud for det tidspunkt, hvor medlemmet skal indplaceres i en dagpengeperiode efter bekendtgørelse om dagpengeperioden.

Optjeningsperioden går dog ikke længere tilbage end til seneste indplacering, hvis der er tale om optjening på baggrund af løntimer (beskæftigelseskravet). Indplacering i en dagpengeperiode sker fra den 1. i den måned, hvor medlemmet første gang får udbetalt dagpenge. Optjeningsperioden er derfor de 3 år/36 kalendermåneder, der ligger forud for den måned, hvor medlemmet melder sig ledigt. Hvis medlemmet melder sig ledigt den 1. i måneden, regnes optjeningsperioden således fra den sidste dag i måneden forud. Melder medlemmet sig fx ledigt den 18. i måneden, regnes optjeningsperioden stadig fra den sidste dag i måneden forud for ledigmeldelsen.

Som undtagelse kan der dog medregnes indkomst hhv. timer, der ligger i den indberetningsperiode, hvor ledigheden indtræder, hvis indkomsten/timerne har betydning for opfyldelse af indkomst- eller beskæftigelseskravet. Der kan tidligst ske udbetaling af dagpenge fra første ledighedsdag, efter at indkomstkravet hhv. beskæftigelseskravet er opfyldt.

Indplaceringen er dog fortsat den 1. i den måned, hvor medlemmet får udbetalt dagpenge. I disse tilfælde vil optjeningsperioden dermed være lidt længere, da en del af den sidste måned også kan medregnes.

Ved anvendelse af undtagelsesreglen, er det indkomst/timer indberettet frem til dagen før medlemmet kan få dagpenge, der kan medregnes.

Som følge af at det alene er indtægt henholdsvis timer, der er indberettet eller dokumenteret på en årsopgørelse på ledighedstidspunktet, vil overskud af selvstændig virksomhed kun kunne medregnes, hvis det fremgår af medlemmets årsopgørelse.

Eksempel:

Et medlem melder sig ledigt den 1. marts 2020. På opgørelsestidspunktet foreligger der ikke en årsopgørelse for 2019. Medlemmet har forud for ledigheden fået indberettet B-indkomst til indkomstregisteret i perioden 1. januar 2019-29. februar 2020. Medlemmet har endvidere drevet selvstændig virksomhed i perioden 1. januar 2017-29. februar 2020, hvorefter han har ophørt med virksomheden. Sideløbende med den selvstændige virksomhed har medlemmet haft lønarbejde, der er indberettet til indkomstregisteret.

Ved opgørelsen af indkomstkravet kan der medregnes:

A-indkomst indberettet til indkomstregisteret i perioden 1. marts 2017-29. februar 2020,

B-indkomst indberettet til indkomstregisteret (og ikke indberetningspligtig B-indkomst dokumenteret på anden vis) i perioden 1. januar 2019 - 29. februar 2020

Overskud af selvstændig virksomhed i årene 2017 og 2018, som det fremgår af årsopgørelserne, der foreligger medio 2018 og 2019,

B-indkomst i årene 2016-2018, som det fremgår af årsopgørelserne, fratrukket B-indkomst, der er indberettet til indkomstregisteret i perioden 1. januar 2016-28. februar 2017.

Derimod vil der ikke kunne medregnes overskud af selvstændig virksomhed for 2019, da overskuddet på opgørelsestidspunktet endnu ikke fremgår af en årsopgørelse.

Optjeningsperiodens længde vil som følge af periodiseringen af henholdsvis indkomst eller timer fra indkomstregisteret og indkomst, der dokumenteres fra årsopgørelsen samlet set blive længere end 3 år. Det vil derfor være nødvendigt at forskyde optjeningsperioden, således at perioderne samlet set er 3 år.

Eksempel på opfyldelse af indkomstkravet ved lønmodtagerarbejde og selvstændig virksomhed:

Et medlem melder sig ledigt den 1. november 2018 og har ikke tidligere været ledigt. Medlemmet skal derfor opfylde et indkomstkrav, og vil som følge af indkomstloftet højst kunne medtage 19.029 kr. pr. måned.

Medlemmet har forud for ledigheden både haft lønmodtagerbeskæftigelse i form af A-indkomst og aktiviteter ved selvstændig virksomhed. Indkomstkravet opgøres ved at se på den indtægt, medlemmet har haft i de seneste 3 år (optjeningsperioden) forud for ledigheden. Medlemmet har haft følgende indtægter i de seneste 3 år (optjeningsperioden) forud for ledigheden:

Månedlig indkomst på 15.000 kr. i perioden 1. september 2015-31. oktober 2018.

Medlemmet har i maj 2016, maj 2017 og maj 2018 fået udbetalt ekstra ferietillæg på 1,5 pct. sammen med lønnen – dvs. 17.700 kr.

Medlemmet arbejder fast 20 timer ugentligt.

Medlemmet har siden 2016 drevet selvstændig virksomhed og haft overskud.

I 2016 var overskuddet 78.000 kr. (6.500 kr. pr. måned)

I 2017 var overskuddet 48.000 kr. (4.000 kr. pr. måned).

Der foreligger ikke på ledighedstidspunktet oplysninger om overskuddet af den selvstændige virksomhed for 2018. Virksomhedens regnskabsår er kalenderåret.

Ved opgørelsen af indkomstkravet indgår medlemmets lønmodtagerindkomst i de måneder, hvor indtægten er indberettet. Overskuddet af den selvstændige virksomhed deles lige ud på alle måneder i året.

Medlemmets indtægter i optjeningsperioden (1. november 2015-31. oktober 2018) kan opgøres således:

billede

 

Medlemmets indtægter i optjeningsperioden kan opgøres således:

1. januar 2018 - 31.oktober 2018: 152.700 kr.

1. januar 2017 - 31. december 2017: 230.700 kr.

1. januar 2016 - 31. december 2016: 260.700 kr.

1. november 2015 - 31. december 2015: 30.000 kr.

I alt: 674.100 kr.

For så vidt angår indkomsten i 2016 er det ikke muligt at tage den fulde indtægt med. Medlemmet har haft en samlet indtægt på 21.500 kr. i alle måneder (15.000 kr. fra lønindkomst og 6.500 kr. fra overskud af selvstændig virksomhed) undtagen maj måned hvor medlemmet havde en indtægt på 24.200 kr. (17.700 kr. fra lønindkomst og 6.500 kr. fra overskud af selvstændig virksomhed). Medlemmet rammer det månedlige indkomstloft og kan derfor kun medtage 19.029 kr. i alle måneder i 2016 – dvs. i alt 228.348 kr.

Det er heller ikke muligt at tage den fulde indtægt med i 2017. I maj 2017 har medlemmet haft en samlet indtægt på 21.700 kr. (17.700 kr. fra lønindkomst og 4.000 kr. fra overskud af selvstændig virksomhed). Medlemmet rammer det månedlige indkomstloft og kan derfor kun medtage 19.029 kr. i maj, dvs. i alt 228.029 kr. i 2017.

Medlemmet opfylder indkomstkravet ved ledighedens indtræden.

 

Til stk. 2

Reglerne om forlængelse af optjeningsperioden er harmoniseret med reglerne om forlængelse af referenceperioden, og med forlængelse af beregningsperioden ved beregning af en individuel dagpengesats. Dog kan optjeningsperioden og beregningsperioden herudover forlænges med den periode, hvor medlemmet har modtaget dagpenge i en forlænget dagpengeperiode, og referenceperioden kan alene forlænges med perioder med sygedagpenge, der overstiger 6 uger.

Et medlem, som har flere forhold, der kan forlænge optjeningsperioden, kan maksimalt forlænge optjeningsperioden med 2 år, selv om de forskellige forhold sammenlagt har en varighed på mere end 2 år.

Det er ikke en betingelse, at de forhold, der skal forlænge perioden, forekommer inden for de seneste 3 år. De skal dog ligge inden for den forlængede optjeningsperiode.

Eksempel:

Et fuldtidsforsikret medlem bliver ledigt og anmoder for første gang om dagpenge fra den 1. marts 2018. Medlemmets optjeningsperiode er som udgangspunkt de seneste 3 år forud for ledigmeldelsen, dvs. fra den 1. marts 2015 til den 28. februar 2018. Da medlemmet i denne periode ikke opfylder indkomstkravet, men i perioden har haft barsel i et år, forlænges optjeningsperioden med et år, så den nu er fra den 1. marts 2014 til den 28. februar 2018.

Hvis medlemmet heller ikke opfylder indkomstkravet i denne periode, og da medlemmet i den forlængede optjeningsperiode i 4 måneder har passet en nærtstående, der ønskede at dø i eget hjem, kan optjeningsperioden forlænges med yderligere 4 måneder, så den nu er fra den 1. november 2013 til den 28. februar 2018. Hvis medlemmet heller ikke opfylder indkomstkravet i denne periode, kan medlemmet ikke få dagpenge.

 

Hvis et medlem har modtaget sygedagpenge samtidig med, at medlemmet har haft beskæftigelse, omregnes de timer, der er udbetalt sygedagpenge for, til måneder, jf. vejledningen nedenfor til stk. 4 og 5. Der kan kun ske forlængelse, hvis der er udbetalt sygedagpenge på sammenlagt over 160,33 timer.

Perioder med sygdom eller uarbejdsdygtighed, hvor der ikke er udbetalt sygedagpenge, kan ikke forlænge optjeningsperioden.

 

Til stk. 3

Bestemmelsen har betydning for medlemmer, som i mere end to år har passet handicappet eller alvorligt sygt barn og får hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service.

For disse medlemmer kan optjeningsperioden forlænges ud over 2-års-grænsen i § 21, stk. 2.

Optjeningsperioden kan forlænges med den periode, hvor et medlem passer sit handicappede eller alvorligt syge barn med tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service, herunder perioden med tabt arbejdsfortjeneste på op til 3 måneder efter udgangen af den måned, hvor betingelserne for at modtage hjælp er bortfaldet.

Det er kun den del af perioden, der ligger ud over 2 år, der kan forlænge optjeningsperioden ud over 2-års-grænsen, da de første 2 år af perioden anses for at være dækket af den gældende mulighed for at forlænge optjeningsperioden.

Det betyder, at hvis et medlem har fået tabt arbejdsfortjeneste i 5 år, forlænges optjeningsperioden først med 2 år efter § 21, stk. 2, og herefter med yderligere 3 år efter § 21, stk. 3. Optjeningsperioden er herefter på i alt 8 år.

Det betyder videre, at optjeningsperioden ikke kan forlænges med mere end de 5 år med tabt arbejdsfortjeneste, selv om der også er andre forhold, fx sygdom eller fravær på grund af barsel, som kan forlænge optjeningsperioden.

Hvis et medlem fx har en periode på 1 år med egen sygdom og en periode på 1 år med fravær på grund af barsel efterfulgt af en periode på 5 år med tabt arbejdsfortjeneste til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn, vil optjeningsperioden blive forlænget med de 5 år med tabt arbejdsfortjeneste. Optjeningsperioden er herefter på i alt 8 år. Derimod kan optjeningsperioden ikke yderligere forlænges med de 2 års fravær på grund af henholdsvis sygdom og barsel (til i alt 10 år).

 

Til stk. 4-6

Forlængelsen af optjeningsperioden opgøres i hele måneder.

Opgørelsen af forlængelsen efter § 21, stk. 2, nr. 1, 2 og 5, sker ved, at det sammenlagte antal timer med ret til forlængelse divideres med 160,33 for fuldtidsforsikrede og 130 for deltidsforsikrede. Forlængelsen rundes af til nærmeste antal hele måneder.

Forlængelsen efter bekendtgørelsens § 21, stk. 2, nr. 3 og 4, sker på baggrund af den faktiske periode, hvori et medlem har fået støtte. Forlængelsen rundes op til nærmeste antal hele måneder.

 

Til stk. 7

Optjeningsperioden forlænges også, hvis medlemmet fx afholder barsel i et andet EØS-land eller Schweiz. Der skal være tale om ordninger, der kan sidestilles med de danske ordninger. Der vil højest kunne ske forlængelse i samme omfang som efter de danske regler. Fx kan perioder med sygedagpenge i et andet EØS-land eller Schweiz højest forlænge optjeningsperioden med det antal uger, som medlemmet ville have kunnet modtage sygedagpenge i henhold til den danske lovgivning, hvis perioden med sygedagpenge var afholdt i Danmark.

 

Til § 22

Til stk. 1 og 2

For et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed, og som ikke kan optjene ret til dagpenge inden for optjeningsperioden i § 21, er optjeningsperioden 5 år. Det er en betingelse, at medlemmet opfylder indkomst- eller beskæftigelseskravet udelukkende på baggrund af en virksomheds skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster, herunder A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, som fremgår af årsopgørelsen.

Optjeningsperioden kan dog forlænges efter § 21, stk. 2-5.

 

Til § 23

Beskæftigelseskonto med fleksibel genoptjening af dagpengeretten

Til stk. 1-5

A-kassen skal oprette en beskæftigelseskonto til et medlem, der indplaceres i en dagpengeperiode.

Løntimer, der indberettes efter den seneste indplacering i dagpengeperioden, skal registreres på beskæftigelseskontoen. Det samme skal dokumenterede løntimer fra udlandet samt visse forhold, som kan sidestilles med løntimer, dog ikke timer med afholdt ferie med feriegodtgørelse.

Der kan registreres timer som følge af omregning af ikke-indberetningspligtig B-indkomst efter § 18, stk. 2.

Løntimer, som tidligere har været brugt til en indplacering, skal dog ikke registreres på beskæftigelseskontoen, jf. § 12, stk. 3.

Det er løntimer, som kan medregnes til genoptjening af dagpengeretten, jf. bekendtgørelsens § 14-16 og § 30, som skal registreres på beskæftigelseskontoen. Der kan desuden registreres timer som følge af omregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, efter § 18, stk. 1 og 2. Det bemærkes, at afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med løntimer, og som kan medregnes ved den timebaserede genoptjening af retten til dagpenge, ikke kan medregnes til den fleksible genoptjening af dagpengeretten. Der henvises til ovenfor vedrørende vejledningen til disse bestemmelser.

Der kan ikke registreres timer på beskæftigelseskontoen, der stammer fra omregning af overskuddet af en selvstændig virksomhed.

For et ledigt medlem skal beskæftigelseskontoen løbende opdateres på baggrund af indberettede oplysninger i indkomstregistreret. For ikke-indberetningspligtig B-indkomst sker registrering efter anmodning fra medlemmet, og medlemmet skal på tro og love oplyse, at indtægten ikke senere vil indgå i regnskabet i en selvstændig virksomhed. Medlemmet skal endvidere dokumentere indtægten over for a-kassen.

For et ikke-ledigt medlem, der er indplaceret i en dagpengeperiode og hvis dagpengeret efter lovens § 55, stk. 1 og stk. 2, ikke er udløbet, skal beskæftigelseskontoen opdateres på baggrund af indberettede oplysninger i indkomstregisteret, hvis medlemmet anmoder a-kassen om det.

Når medlemmet ikke længere har dagpengeret – enten fordi ydelsesperioden eller referenceperioden er udløbet – skal der ikke længere registreres timer på beskæftigelseskontoen.

 

Til stk. 6

Timer på kontoen kan bruges til en fleksibel forlængelse af dagpengeretten eller til genoptjening af en ny dagpengeret.

Hvis medlemmet genindplaceres i en ny dagpengeperiode nulstilles beskæftigelseskontoen. Dette er en konsekvens af, at løntimer, der en gang har været brugt til en indplacering, ikke kan ”genbruges” til en ny indplacering, jf. princippet i § 4, stk. 4, og § 12, stk. 3.

Indberettede løntimer ud over 1.924 timer/1.258 timer bortfalder på indplaceringstidspunktet og vil ikke længere fremgå af beskæftigelseskontoen.

Efter nyindplaceringen/”nulstillingen” oprettes en ny beskæftigelseskonto til medlemmet.

Hvis medlemmet optjener ret til dagpenge på baggrund af indkomst, skal der også oprettes en ny beskæftigelseskonto.

 

Til stk. 7

Resultatet af en umiddelbar visning af beskæftigelsen på beskæftigelseskontoen, vil ikke kunne sidestilles med resultatet af en afgørelse, som er truffet af a-kassen. Det skyldes, at visningen til dels vil basere sig på ubehandlede oplysninger.

Et medlem kan derfor anmode a-kassen om, at der på baggrund af oplysningerne på beskæftigelseskontoen bliver truffet en egentlig afgørelse om den aktuelle ret til dagpenge.

 

Til § 24

Til stk. 1-4

Hver løntime registreret på beskæftigelseskontoen giver ret til at modtage dagpenge i 2 timer inden for en periode på 3 timer, når den forlængede dagpengeperiode opgøres. Det betyder, at beskæftigede timer kan konverteres til forlængelse af dagpengeperioden i forholdet 1:2, og at 1 times beskæftigelse giver ret til 2 timers dagpenge. Både fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede kan forlænge dagpengeperioden på baggrund af løntimer i forholdet 1:2.

Retten til forlængede dagpenge afvikles som det gælder for den ”ordinære dagpengeperiode” inden for en referenceperiode. Referenceperioden forlænges i forholdet 1:3, således at 1 løntime giver ret til 3 timers referenceperiode.

Referenceperioden i den forlængede dagpengeperiode opgøres i timer, som deles med 160,33 timer og rundes op til nærmeste hele antal måneder.

Antallet af løntimer på beskæftigelseskontoen nedskrives i samme forhold, som forlængelsen af dagpengeperioden. Det betyder, at hvis dagpengeperioden er forlænget med 2 måneder inden for 3 måneder, og medlemmet har modtaget fulde dagpenge i perioden, vil beskæftigelseskontoen blive nedskrevet med 160,33 timer (fuldtidsforsikrede). De timer, der tidligst er registreret på beskæftigelseskontoen, skal nedskrives først. Det betyder, at disse timer ikke ”forældes” som følge af udløb af optjeningsperioden for opgørelsen af løntimer på beskæftigelseskontoen, jf. § 12 og § 21.

Registrerede timer på beskæftigelseskontoen kan ikke benyttes til forlængelse af dagpengeperioden, hvis de ikke er brugt ved udløb af den samlede forlængede referenceperiode. Det betyder, at hvis en forlængelsesperiode ikke er udnyttet ved udløb af en forlængede referenceperiode og der er optjent yderligere ret til forlængelse, så kan den uudnyttede ret til dagpengeforlængelse overføres til den nye forlængelse. Det er kun selve ydelsesperiodeforlængelsen, der kan overføres. Det betyder, at den samlede ydelsesperiodeforlængelse skal kunne rummes inden for den nye og forlængede referenceperiode. Timer, der går udover denne periode, bortfalder.

Fastsættelsen af referenceperioden i hele måneder følger dels af fastsættelsen af referenceperioden i den ordinære dagpengeperiode og dels forlængelsen af optjeningsperioden og udbetalingsperioderne for dagpenge i det månedsbaserede system.

Samlet kan dagpengeperioden højst forlænges med 12 måneder på baggrund af 962 optjente løntime inden for en periode på 18 måneder regnet fra udløbet af den ordinære dagpengeperiode. Medlemmet bliver indplaceret i den forlængede dagpengeperiode fra den 1. i den måned, hvor medlemmets ret til dagpenge er udløbet, jf. bekendtgørelse om dagpengeperioden.

Hvis et medlem ikke ved udløb af den ordinære dagpengeret på 2 år fuldt ud har optjent ret til forlængelse med 1.924 timer, kan medlemmet i forlængelsen af dagpengeperioden optjene en ny ret til forlængelse af dagpengeperioden så længe pågældende samlet set ikke har optjent mere end 962 løntimer på beskæftigelseskontoen.

 

Løbende forlængelse af referenceperioden

Referenceperioden i den forlængede dagpengeperiode forlænges løbende på baggrund af summen af de løntimer, der er tilskrevet beskæftigelseskontoen siden indplaceringen i den forlængede dagpengeperiode. Forlængelsen af referenceperioden udregnes dermed på ny hver gang, og den udregnede forlængelse tillægges derfor altid den oprindelige referenceperiode som medlemmet blev tildelt ved indplacering i den forlængede dagpengeperiode.

 

Eksempel:

Medlemmet er indplaceret i den forlængede dagpengeperiode den 1. august 2017 med ret til 200 timers dagpenge inden den 31. oktober 2017. Ved 1. opdatering af medlemmets beskæftigelseskonto siden indplaceringen tilskrives der 30 løntimer til beskæftigelseskontoen. Forlængelsen af referenceperioden bliver derfor 30 løntimer x 3 / 160,33 = 0,56 der rundes op til 1 måneds forlængelse af referenceperioden. Forlængelsen tillægges den oprindelige referenceperiode, så referenceperioden nu er den 30. november 2017. Ved 2. opdatering af beskæftigelseskontoen tilskrives der yderligere 30 løntimer. Forlængelsen af referenceperioden bliver nu (30 løntimer + 30 løntimer) x 3 /160,33 = 1,12 som rundes op til 2 måneders forlængelse. Forlængelsen tillægges den oprindelige referenceperioden, så referenceperioden nu er den 31. december 2017. Ved 3. opdatering af beskæftigelseskontoen tilskrives der yderligere 30 løntimer. Forlængelse af referenceperioden bliver nu (30 løntimer + 30 løntimer + 30 løntimer) x 3 / 160,33 = 1,68 som rundet op til 2 måneders forlængelse. Forlængelsen tillægges den oprindelige referenceperiode, så referenceperioden stadig er den 31. december 2017.

 

Det bemærkes, at medlemmer, som ikke er ledige på tidspunktet for udløb af dagpengeretten også har mulighed for teknisk at blive indplaceres i en dagpengeperiode med henblik på en eventuel efterfølgende forlængelse af dagpengeperioden. De situationer, hvor dette kan være aktuelt, hvor dagpengeretten bortfalder som følge af udløb af referenceperioden samt situationer, hvor dagpengeretten udløber under de første 6 ugers sygdom. Forlængelsen af dagpengeperioden skal være afholdt inden udløbet af den nye og forlængede referenceperiode. Den tekniske indplacering kan bl.a. ske, når medlemmet melder sig ledigt.

 

Til § 25

Til stk. 1-2

Forlængelse af ret til dagpenge, herunder en eventuel yderligere forlængelse af dagpengeretten på baggrund af beskæftigede timer i forlængelsesperioden, jf. bekendtgørelsens § 25, opgøres ved udløbet af den ordinære henholdsvis forlængede dagpengeperiode.

Vurderingen af, hvornår opgørelsen skal ske, sker i overensstemmelse med de almindelige regler om, hvornår dagpengeperioden udløber, det vil sige ved udløbet af den ordinære ydelses- eller referenceperiode henholdsvis den forlængede ydelses- eller referenceperiode. Dette vil typisk ske i forbindelse med den månedlige dagpengeudbetaling.

A-kassen skal samtidig med opgørelsen træffe afgørelse om den samlede mulige forlængelse af dagpengeperioden. Det betyder, at a-kassen før udløbet af den ordinære/forlængede dagpengeret skal orientere medlemmet om, hvor meget beskæftigelse, som står på beskæftigelseskontoen, og som kan konverteres til forlænget dagpengeret. Dette gælder for ydelses- såvel som for referenceperioden. Dermed sikres, at medlemmet kan klage over afgørelsen.

A-kassen skal kun opgøre beskæftigelseskontoen for et medlem, der aktuelt får ydelser fra kassen eller er ansat med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og for et medlem, der melder sig ledigt på ny efter retten til dagpenge er udløbet og ikke har genoptjent ret til en ny periode med dagpenge.

 

Til stk. 3

A-kassens opgørelse af den samlede forlængelse er ikke ensbetydende med, at medlemmet har valgt at forlænge dagpengeretten med hele den periode, som pågældende har ret til. Det er valgfrit for medlemmet, om pågældende ønsker forlængelse eller ej. Medlemmet kan løbende fremsætte sit ønske om udbetaling af dagpenge, og dermed forlængelse af dagpengeperioden. Dette sker ved indsendelse af dagpengekortet, hvilket betyder, at forlængelsen sker for én måned af gangen.

 

Til § 26

Opfyldelse af indkomst- og beskæftigelseskravet på baggrund af uddannelse

Til stk. 1

Personer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed kan opnå ret til dagpenge efter lovens § 54.

Herudover kan personer, der har gennemført en

1) erhvervsgrunduddannelse i medfør af lov om erhvervsgrunduddannelse (EGU) eller en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov om forberedende grunduddannelse (FGU)

2) integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om integrationsgrunduddannelse (IGU), eller

3) akademisk overbygningsuddannelse, herunder en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse i henhold til lov om universiteter,

opnå dagpengeret, jf. lovens § 54.

 

Det bemærkes, at en akademisk overbygningsuddannelse, herunder en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, er normeret til 12 måneder som fuldtidsstudie.

Til stk. 2

Det er et krav, at ansøgeren skal have haft bopæl og ophold i Danmark umiddelbart før, uddannelsen bliver påbegyndt. Det er ikke nødvendigt at have bopæl og ophold i Danmark under selve uddannelsen, men det er et krav, at man senest 2 uger efter uddannelsens afslutning opfylder begge betingelser på ny.

 

Til stk. 3

Det følger af lovens § 54, at dagpengeret på baggrund af uddannelse er betinget af, at ansøgning om optagelse er modtaget i a-kassen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning. Det gælder også personer, der allerede er medlemmer af en a-kasse. Bliver uddannelsen afsluttet med hovedopgave eller speciale, kan uddannelsen blive anset for afsluttet, når der foreligger en forhåndsgodkendelse fra censor og vejleder. Det er et krav, at alle andre karakterer er givet, og al studieaktivitet er ophørt. Deltagelse i undervisning, eksamen, forsvar af opgave og lignende bliver betragtet som studieaktivitet.

 

Hvis eksamensbeviset bliver udstedt i forbindelse med studieaktivitetens ophør, kan datoen for udstedelsen af eksamensbeviset blive betragtet som uddannelsens afslutning.

 

Eksempel:

Eksamensbeviset er dateret mandag den 7. januar 2019. Ansøgning om optagelse skal være modtaget i a-kassen senest mandag den 21. januar 2019.

Hvis fristen udløber på en lørdag, en søndag eller en søgnehelligdag, er den førstkommende hverdag rettidig. Det samme gælder, hvis fristen udløber den 5. juni, 24. eller 31. december.

Hvis uddannelsesinstitutionen har sendt eksamensbeviset senere end udstedelsesdatoen, vil 2-ugers-fristen blive beregnet fra tidspunktet for afsendelsen af eksamensbeviset. Det er en forudsætning, at uddannelsesinstitutionen bekræfter dette. Det samme gælder, hvis forhåndsgodkendelsen bliver sendt senere end dateringen.

 

Den dag, uddannelsen bliver anset for afsluttet, indgår i uddannelsen. Karenstiden på en måned, jf. lovens § 54, begynder dagen efter.

 

Til stk. 4

Opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af en erhvervsmæssig uddannelse, er som udgangspunkt betinget af et samlet uddannelsesforløb, der er normeret til mindst 18 måneder, jf. lovens § 54. Uddannelsens længde som fuldtidsstudium skal lægges til grund ved bedømmelsen. Uddannelsen skal ligge inden for optjeningsperioden, jf. loven § 53.

En erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneder, kan give ret til dagpenge på baggrund af uddannelsen, også selvom uddannelsens faktiske varighed er under 18 måneder, jf. stk. 5 og 6.

Flere selvstændige uddannelser, hvor hver enkelt uddannelse er normeret til at vare mindre end 18 måneder, kan ikke blive sammenstykket og kan derfor ikke medføre dagpengeret.

En uddannelse betragtes som samlet, når

1) der er tidsmæssig sammenhæng mellem de forskellige dele af uddannelsen,

2) der er en fagmæssig sammenhæng, og

3) den første del af uddannelsen er en nødvendig forudsætning for den næste del af uddannelsen.

En mastergrad, der består af en bachelorgrad plus 1 år inden for samme fag, vil således kunne danne grundlag for dagpengeret, hvis der er en faglig og tidsmæssig sammenhæng.

En uddannelse af over 18 måneders, der afbrydes og senere genoptages og gennemføres, opfylder betingelserne.

En uddannelse, som er tilrettelagt på en sådan måde, at det forudsættes, at den studerende kan have fuldtidsarbejde sideløbende med gennemførelsen af uddannelsen (deltidsstudium), og som opfylder kravet om mindst 18 måneders semestres varighed bedømt som fuldtidsstudium, kan give ret til dagpenge.

En uddannelse, som er tilrettelagt som både fuldtids- og deltidsstudium, kan danne grundlag for dagpengeret, såfremt uddannelsen som fuldtidsstudium opfylder kravet om mindst 18 måneders eller 3 halvårlige semestres varighed.

Privatundervisning/selvstudium kan alene blive medregnet til kravet om mindst 18 måneders varighed, hvis undervisningen er gennemført som en integreret del af en samlet uddannelse.

 

Udenlandske uddannelser, der kan sidestilles med en erhvervsmæssig uddannelse

Det er ikke et krav, at uddannelsen skal være gennemført i Danmark. Vurdering af opfyldelsen af beskæftigelseskravet på baggrund af en udenlandsk uddannelse vil blive afgjort efter samme kriterier som en dansk uddannelse, herunder krav om SU-berettigelse. Det er en forudsætning, at ansøgeren har haft bopæl og ophold i Danmark umiddelbart før, den udenlandske uddannelse blev påbegyndt, jf. stk. 2. Hvis ansøgeren ikke opfylder dette krav, er der mulighed for dagpengeret på baggrund af en dansk overbygning, jf. nedenfor.

 

Overbygning

Når et medlem én gang har opnået dagpengeret på baggrund af en uddannelse, kan medlemmet efterfølgende opnå en ny dagpengeret som dimittend på baggrund af en overbygning på denne uddannelse. Det er et krav, at

1) der bliver udstedt et selvstændigt eksamensbevis for overbygningen,

2) overbygningen er normeret til mindst 18 måneder, jf. stk. 5 og 6, og

3) overbygningen opfylder kravet om offentlig anerkendelse.

Det er i alle tilfælde et krav, at skriftlig ansøgning om optagelse er modtaget i a-kassen senest 2 uger efter overbygningens afslutning, jf. lovens § 54.

En dansk overbygning på en udenlandsk uddannelse kan give ret til dagpenge, hvis den danske overbygning er normeret til mindst 18 måneder, og hvis det er dokumenteret, at uddannelsen svarer til en tilsvarende dansk uddannelse.

Hvis der til en uddannelse bliver taget supplerende kurser, kan der opnås dagpengeret efter endt forløb, også selvom forløbet ikke i sig selv ville kunne danne grundlag for dagpengeret.

Det er en forudsætning, at der er en snæver tidsmæssig og faglig sammenhæng mellem grunduddannelse og overbygningsuddannelse, og at dimittenden opnår yderligere kvalifikationer fx i form af en ny grad eller titel ved overbygningen.

Har grunduddannelsen allerede givet ret til dagpenge, kan en ny dagpengeret på baggrund af en overbygningsuddannelse efter reglerne for nyuddannede kun opnås, hvis overbygningsuddannelsen i sig selv opfylder betingelserne for opnåelse af dagpengeret.

 

Til stk. 5

Hvis uddannelsen som fultidsstudium har haft en faktisk varighed på mindre end 18 måneder, er det en betingelse, at medlemmet har gennemført uddannelsen efter den almindelige studieplan for uddannelsen. En uddannelse, der er gennemført som fuldtidsstudium på mindst 3 halvårlige semestre, anses for at være gennemført efter den almindelige studieplan for uddannelsen.

 

Til stk. 6.

En uddannelse, der er gennemført på kortere tid end 18 måneder, jf. stk. 5, kan tidligst anses for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelse af uddannelsen.

Det betyder, at retten til dagpenge på baggrund af uddannelsen og påbegyndelse af en eventuel karensperiode, tidligst kan indtræde fra det tidspunkt, hvor det er gået 18 måneder fra påbegyndelsen af uddannelsen. I de tilfælde, hvor uddannelsen først anses for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelse af uddannelsen, vil medlemmet rettidigt kunne søge om optagelse senest 2 uger efter dette tidspunkt. Der henvises til vejledningen til § 28, stk. 1.

 

Til stk. 7.

En akademisk overbygningsuddannelse, herunder en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse i henhold til lov om universiteter, der er gennemført på kortere tid end 12 måneder kan tidligst anses for afsluttet 12 måneder efter påbegyndelse af uddannelsen.

Det betyder, at retten til dagpenge på baggrund af uddannelsen og påbegyndelse af en eventuel karensperiode, tidligst kan indtræde fra det tidspunkt, hvor det er gået 12 måneder fra påbegyndelsen af uddannelsen. I de tilfælde, hvor uddannelsen først anses for afsluttet 12 måneder efter påbegyndelse af uddannelsen, vil medlemmet rettidigt kunne søge om optagelse senest 2 uger efter dette tidspunkt. Der henvises til vejledningen til § 28, stk. 1.

Dette bemærkes, at hvis overbygningsuddannelsen indgår som en del af en samlet uddannelse, jf. stk. 4, og den samlede uddannelse opfylder betingelserne for ret til dagpenge på dimittendvilkår, kan uddannelsen anses for afsluttet, stk. 3.

 

Til § 27

Til stk. 1 og 2

En erhvervsmæssig uddannelse skal som fuldtidsstudium berettige til støtte efter lov om Statens Uddannelsesstøtte eller være omfattet af lov om erhvervsuddannelser. Heri ligger, at uddannelsen giver erhvervskompetence.

Da de gymnasiale og erhvervsgymnasiale uddannelser ikke giver erhvervskompetence, kan en studentereksamen, en hh-uddannelse samt ligestillede uddannelser ikke medføre dagpengeret på dimittendvilkår.

 

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan i ganske særlige tilfælde godkende andre erhvervsmæssige uddannelser, hvis uddannelsen kan sidestilles med uddannelserne nævnt i lovens § 54.

Til § 28

Til stk. 1

Hvis en ansøger gennemfører en uddannelse på mindre end 18 måneder eller 3 halvårlige semestre, fordi pågældende har fået meritoverført tidligere uddannelsesforløb, skal varigheden af den del, som meritoverføres, indgå i den aktuelle uddannelses varighed.

Bestemmelsen fraviger ikke bopælskravet i § 26, stk. 3. Det betyder, at ansøgeren også skal have bopæl og ophold i Danmark umiddelbart før den uddannelse, der meritoverføres.

Meritoverførsel medregnes endvidere til opgørelsen af uddannelsens faktiske varighed. Uddannelsen kan uanset § 26, stk. 6, tidligst anses for afsluttet, når den samlede uddannelse har haft en faktisk varighed på 18 måneder.

 

Til stk. 2, nr. 1

For at meritoverført uddannelse kan medregnes til opgørelsen af dagpengeretten, skal der være tale om en (del af en) egentlig uddannelse, jf. §§ 26 og 27. Enkeltstående kursusforløb, der ikke indgår i en uddannelse, kan ikke indgå i den aktuelle uddannelses varighed, uanset at der i uddannelsessystemet gives merit for sådanne forløb eller beskæftigelsesperioder.

Praktikperioder, der er gennemført under en tidligere uddannelse, og som der gives merit for, kan derimod indgå i den aktuelle uddannelses varighed.

 

Til stk. 2, nr. 2

De 3 år regnes fra tidspunktet for påbegyndelsen af den aktuelle uddannelse. Hele den meritoverførte del skal ligge inden for 3 års fristen.

 

Til stk. 3

Uanset at en uddannelse opfylder betingelserne i §§ 26 og 27, kan uddannelsen ikke danne grundlag for ret til dagpenge, hvis der i den aktuelle uddannelse indgår dele af en tidligere uddannelse, som tidligere har givet ret til dagpenge.

 

Eksempel:

En person søger om dagpenge på grundlag af uddannelsen til meritlærer. Der er givet merit for en uddannelse, som allerede har dannet grundlag for dagpengeret tidligere. På grund af meritoverførslen har uddannelsen til meritlærer kun varet 1 år, hvorfor der ikke kan opnås dagpengeret på ny.

 

Til § 29

Et medlem, der optages med dagpengeret efter lovens § 54 erhverver ret til en ny dagpengeperiode 1 måned efter uddannelsens afslutning (karensperiode).

Hvis pågældende i perioden fra uddannelsens afslutning til karensperiodens udløb uafbrudt har været medlem af a-kassen i ét år, opnås dagpengeret fra dette tidspunkt.

 

Til § 30

Beskæftigelse i udlandet

Til stk. 1-2

Vedrørende beskæftigelse i udlandet henvises til vejledning til a-kasserne om arbejdsløshedsydelser mv. til EF-forordning om koordinering af sociale sikringsordninger nr. 883/2004 og bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland.

Der henvises endvidere til bekendtgørelse om dagpengeperiode vedrørende fastlæggelse af ydelsesperioder for personer, der medregner forsikring- og beskæftigelsesperioder fra et andet EØS-land, Schweiz eller Færøerne.

Afgørende for, om indkomst og beskæftigelse fra udlandet kan medregnes ved opgørelsen af indkomst- og beskæftigelseskravet, herunder ret til forlængede dagpenge efter lovens § 55, stk. 2, er om indtægten og beskæftigelsens omfang er indberettet til indkomstregisteret og dermed er omfattet af bestemmelserne i bekendtgørelsens kapitel 2 og 3.

Bekendtgørelsens § 30 giver muligheden for, at indtægt og beskæftigelse, som ikke er indberettet til indkomstregisteret, kan indgå i opgørelsen af indkomst- og beskæftigelseskravet, herunder hvis arbejdet for en udenlandsk indregistreret arbejdsgiver er udført i Danmark.

Det er således de skatteretlige regler, herunder indberetningsregler og lovvalgsregler, som er afgørende for, om indberetningen skal ske til det danske skattesystem (indkomstregisteret og om der er skattepligt til Danmark).

Der må normalt stilles strenge krav til dokumentationens karakter ved beskæftigelse i det øvrige udland, blandt andet på grund af vanskelighederne ved kontrol af oplysningerne.

Det er en forudsætning for, at beskæftigelse i udlandet kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, at pågældende er ansat på sædvanlige løn- og arbejdsvilkår i ansættelseslandet.

Ved opgørelsen af indkomstkravet efter § 4 kan der tages de lønandele med, som ville have været indkomstskattepligtige, hvis de havde været optjent her i landet.

Medlemmer, der udsendes af danske firmaer på danske lønvilkår, er ikke omfattet af § 30.

Hvis der af lønsedler, kontrakt mv. fremgår et (løn)timetal, skal dette lægges til grund ved opgørelsen af beskæftigelseskravet.

I andre tilfælde anses beskæftigelsen som ukontrollabel og omregnes til timer.

Hvis arbejdet anses for ukontrollabelt, omregnes medlemmets indtægt. I stk. 3-4 er fastsat nærmere regler om omregning af den udenlandske indtægt til dansk indtægt.

Forskning ved højere læreanstalter i udlandet kan godkendes som lønarbejde, hvis der er ydet midler, der svarer til overenskomstmæssig løn i opholdslandet.

Flytning mellem en dansk a-kasse og en forsikringsordning i et andet EØS-land eller Schweiz sidestilles som udgangspunkt med en overflytning.

Et medlem, der før udrejse er indplaceret i en dagpengeperiode, kan ved hjemkomsten fortsætte i den tidligere indplacering under følgende betingelser:

Medlemmet er udmeldt af en dansk a-kasse som følge af overgang til en forsikringsordning i et andet EØS-land eller Schweiz, og

medlemmet ved genindmeldelse i en dansk a-kasse opfylder betingelserne for at medregne arbejds- og forsikringsperioder fra et andet EØS-land eller Schweiz.

Medlemmet forbruger af referenceperioden under udlandsopholdet.

 

Til stk. 3-4

Ved opgørelsen indkomstkravet efter § 4, skal indkomst fra et andet EØS-land eller Schweiz efter stk. 1 og 2, indekseres. Tilsvarende regler finder også anvendelse ved beregningen af dagpengesatsen for lønmodtagere, jf. bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen.

Til brug for a-kassernes indeksering af udenlandsk indkomst til brug for opfyldelse af indkomstkravet, fastsætter Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering hvert år de gældende indekseringstal på baggrund af data fra Eurostat.

Indeksering af udenlandsk indkomst sker på grundlag af regler, udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og offentliggjort som skrivelse om metode for fastsættelse af de gældende indekseringsfaktorer for indeksering af udenlandsk indkomst til brug for indkomstkravet.

Ved indekseringen anvendes den omregningskurs, der er fastsat af Den Europæiske Centralbank. Det er omregningskursen for den sidste dag i det beskæftigelsesforhold, som indgår i opgørelsen, som indgår i optjeningsperioden, der skal anvendes.

Omregningskurser offentliggøres i ”De Europæiske Unions Tidende”. Man kan finde omregningskursen for en given dato på følgende to måder/links:

1) https://sdw.ecb.europa.eu/curConverter.do og indtaste beløb, valuta og dato.

2) eur-lex.europa.eu/oj/direct-access.html og angive år, måned. Søg i serien C – Meddelelser og oplysninger.

Det anbefales at anvende nr. 1, da denne er nemt tilgængelig. Link nr. 2 viser det samme, men er mere kompliceret at anvende.

Der afrundes til to decimaler efter de almindelige afrundingsregler.

Indekseret udenlandsk indkomst omregnes til danske kroner efter følgende formel:

Udenlandsk løn x (valutakurs sidste arbejdsdag) x (Lønindekseringstal)= løn i danske kroner.

Eksempel:

En person fra Rumænien skal have medregnet en lønindkomst på 2.000 euro efter at have arbejdet i 4 måneder i Rumænien. Sidste arbejdsdag var 31. januar 2018. Følgende oplysninger indgår i opgørelsen af indkomstkravet:

Løn: 2.000 euro

Valutakurs (f.eks. ECB’s hjemmeside): 7,4419 (pr. 31/1-2018)

Lønindeksering (jf. vejledning om satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2018): Danmark/Rumænien = 7,94

Indekseret udenlandsk lønindkomst i danske kroner: 2.000 euro x (7,4419) x (7,94) = 118.177,37 kr.

 

Til stk. 5

Ved opgørelse af indkomstkravet, jf. § 4, på baggrund af indkomst, som er optjent i udlandet, bortset fra EØS-landene eller Schweiz, skal indtægten omregnes til danske kroner med den gældende valutakurs for den sidste dag i det beskæftigelsesforhold, som indgår i opgørelsen. Ved omregningen anvendes den valutakurs, der er fastsat af Nationalbanken.

 

Til § 31-33 (Ophævet)

Til toppen

Noter

Indledningen, Til § 2, Til § 4 og Til § 12 ændret og Til §§ 31-33 ophævet ved skr. nr. 9042 af 28/1 2020.

Til toppen