Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Vejledning om regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats m.fl. som følge af Aftale om et tryggere dagpengesystem

Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens vejledning nr. 10074 af 25/11 2019.

1. Indledning

 

Den daværende regering (Venstre), Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti indgik den 22. oktober 2015 en aftale om et tryggere dagpengesystem med efterfølgende aftale om supplerende dagpenge. Aftalen blev udmøntet i lov nr. 624 af 8. juni 2016 - om et fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem, månedsudbetaling af dagpenge m.v.

 

Denne vejledning omhandler de ændringer, der sket i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats som følge af aftalen og denne lov.

 

Der er tale om følgende ændringer:

Regulering af en række forhold, som afskaffes som gyldige grunde for dagpengemodtagere i forbindelse med afslag på henvist arbejde/tilbud eller ophør med tilbud. Disse forhold skal fremover reguleres i forbindelse med henvisning til arbejde og tilbud, udarbejdelse/revision af »Min Plan« og ophør med tilbud for dagpengemodtagere.

 

Jobcentrene/anden aktør/a-kasserne vil således allerede ved tilrettelæggelsen af indsatsen skulle tage højde for disse forhold og sørge for, at reglerne herom overholdes.

 

Ny lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats træder i kraft 1. januar 2020. Derfor er vejledningen opdateret og konsekvensrettet, således at man kan se, hvor reglerne fremgår.

 

I denne vejledning beskrives de ændrede regler nærmere.

 

Når der fremover i denne vejledning henvises til loven og bekendtgørelsen, menes der lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

 

Når der i vejledningen skrives om regler for jobcentrene, gælder disse tilsvarende for anden aktør, jf. lovens § 5 og § 17 a, stk. 5, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsats m.v.

 

2. Henvisning til arbejde

 

 

 

 

Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats

 

 

 

§ 11. En henvisning skal som udgangspunkt være skriftlig og ske med mindst en dags varsel.

 

Stk. 2. Henvisningen kan i særlige situationer ske telefonisk. Den ledige gøres bekendt med, at samtalen er en henvisning til et konkret job.

 

Stk. 3. Der kan ske henvisning til et job, der skal påbegyndes tidligere end med en dags varsel, hvis den jobsøgende på forhånd er orienteret herom.

 

 

 

§ 12. For en person, der er omfattet af § 1, nr. 1, skal henvisning til konkret job være i overensstemmelse med

 

1) § 8 om rimeligt arbejde og arbejdstid m.v. i bekendtgørelse om rådighed,

 

2) § 9 om transporttid i bekendtgørelse om rådighed, og

 

3) oplysninger om manglende pasningsmulighed for børn eller andre familiemedlemmer af husstanden, der kræver pleje, uden for institutionens åbningstid, som personen har oplyst om forud for henvisningen, jf. § 49, stk. 2.

 

 

 

§ 49. Personer omfattet af § 1, nr. 1-5, 7, 8, og personer omfattet af § 1, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, har pligt til straks at give jobcenteret besked, hvis de ikke står til rådighed for henvist job, deltagelse i tilbud eller samtale på grund af arbejde, sygdom, deltagelse i kurser eller af anden grund.

 

Stk. 2. Personer omfattet af § 1, nr. 1, har pligt til straks at give jobcenteret besked, hvis de ikke har pasningsmulighed uden for institutionens åbningstid for børn eller andre familiemedlemmer af husstanden, der kræver pleje.

 

 

 

 

Bekendtgørelse om rådighed

 

§ 7. Et medlem skal kunne overtage arbejde ved arbejdstids begyndelse dagen efter, at medlemmet er henvist til arbejde af jobcenteret, a-kassen eller anden aktør.

 

Stk. 2. Kravet om varslet kan fraviges for et medlem, hvis jobcenteret eller a-kassen på forhånd har orienteret medlemmet herom.

 

 

 

§ 8. Et medlem skal kunne overtage rimeligt arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid på de vilkår, som er almindelige inden for det pågældende faglige område. For deltidsforsikrede er fuld sædvanlig arbejdstid 30 timer om ugen.

 

Stk. 2. Rimeligt arbejde omfatter alt arbejde, som medlemmet kan varetage. Arbejdet er også rimeligt, hvis medlemmet kan varetage det efter et kortere uddannelsesforløb, og medlemmet får tilbudt den fornødne oplæring i forbindelse med henvisningen.

 

 

 

§ 9. Et medlem skal som udgangspunkt kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på op til 3 timer med offentlige transportmidler. Efter 3 måneders sammenlagt ledighed skal medlemmet kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på mere end 3 timer med offentlige transportmidler.

 

Stk. 2. Et medlem skal i særlige situationer kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på op til 4 timer med offentlige transportmidler.

 

Stk. 3. Et medlem, der er mellem- eller højtuddannet, skal uanset daglig transporttid kunne overtage arbejde, hvis det er nødvendigt for at få ledige stillinger besat med kvalificeret arbejdskraft.

 

Stk. 4. Hvis et medlem bor i et område, hvor det er nødvendigt med længere transporttid end sædvanligt, må medlemmet acceptere denne transporttid.

 

 

 

2.1. Henvisning skal ske med en dags varsel

 

Efter § 7 i rådighedsbekendtgørelsen skal en dagpengemodtager som udgangspunkt have et varsel på en dag, når vedkommende henvises til arbejde.

 

Efter bekendtgørelsens § 11 skal henvisning til arbejde som udgangspunkt ske med mindst en dags varsel, så den arbejdssøgende tidligst skal overtage arbejdet ved arbejdstids begyndelse dagen efter, at vedkommende er henvist til arbejde af jobcenteret eller a-kassen (henvisning af egne medlemmer). Reglen gælder i forhold til alle arbejdssøgende.

 

Formået med 1-dags-fristen er, at give den arbejdssøgende tid til at indrette sig på at skulle i arbejde.

 

Der kan dog ske henvisning til et arbejde, der skal påbegyndes tidligere, hvis den arbejdssøgende på forhånd er orienteret herom.

 

Det bemærkes, at reglerne om henvisning til arbejde ikke omfatter dagpengemodtagere der henvises til arbejde som vikar i forbindelse med jobrotation, da en person ikke har pligt til at indgå som vikar i en jobrotationsordning.

 

2.2. Henvisning skal ske i overensstemmelse med rådighedsreglerne om arbejde, som dagpengemodtagere har pligt til at overtage og om transporttid

 

Henvisning af dagpengemodtagere til arbejde skal ske i overensstemmelse med §§ 8 og 9 i rådighedsbekendtgørelsen om, hvilket arbejde dagpengemodtagere har pligt til at overtage og om hvilken transporttid, de skal acceptere.

 

Ved henvisningen skal jobcenteret – og a-kassen ved henvisning af egne medlemmer - således sørge for, at der alene henvises til et arbejde, som dagpengemodtageren efter rådighedsreglerne har pligt til at overtage.

 

Det bemærkes, at reglerne om henvisning til arbejde ikke omfatter dagpengemodtagere, der henvises til arbejde som vikar i forbindelse med jobrotation, da en person ikke har pligt til at indgå som vikar i en jobrotationsordning.

 

Det henviste arbejde

 

Efter § 8 i bekendtgørelse om rådighed skal en dagpengemodtager kunne overtage rimeligt arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid på de vilkår, som er almindelige inden for det pågældende faglige område.

 

Der skal være tale om arbejde i Danmark. En dagpengemodtager har således ikke pligt til at overtage et arbejde i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

 

For fuldtidsforsikrede er fuld sædvanlig arbejdstid 37 timer om ugen, og for deltidsforsikrede er fuld sædvanlig arbejdstid 30 timer om ugen.

 

Rimeligt arbejde omfatter alt arbejde, som dagpengemodtageren kan varetage. Arbejdet er også rimeligt, hvis dagpengemodtageren kan varetage det efter et kortere uddannelsesforløb og får tilbudt den fornødne oplæring i forbindelse med henvisningen.

 

Der skal være tale om arbejde på vilkår, som er almindelige inden for det pågældende faglige område. Det betyder bl.a., at løn- og arbejdsvilkår skal svare til, hvad der gælder efter overenskomsten mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, eller hvad der gælder for samme slags arbejde på ikke overenskomstdækkede områder.

 

Der kan konkret henvises til et arbejde med en længere arbejdstid, hvis det er aftalt med dagpengemodtageren. Det kan fx være tilfældet, hvis en deltidsforsikret dagpengemodtager ønsker arbejde på fuld tid.

 

Transporttid

 

Efter § 9 i bekendtgørelsen om rådighed skal en dagpengemodtager som udgangspunkt kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på op til 3 timer med offentlige transportmidler.

 

Efter 3 måneders sammenlagt ledighed skal dagpengemodtageren kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på mere end 3 timer med offentlige transportmidler.

 

Der må kun være tale om en mindre overskridelse af de 3 timer.

 

I opgørelsen af den daglige transporttid indgår al den transporttid, som dagpengemodtageren sammenlagt bruger fra hjemmet forlades, til dagpengemodtageren igen er hjemme, herunder også ventetid ved fx togskifte.

 

I særlige situationer skal en dagpengemodtager kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på op til 4 timer med offentlige transportmidler. Og en dagpengemodtager, der er mellem- eller højtuddannet (MVU/LVU), skal uanset daglig transporttid kunne overtage arbejde, hvis det er nødvendigt for at få ledige stillinger besat med kvalificeret arbejdskraft. Der skal være tale om situationer, hvor der i en region opstår mangel på arbejdskraft med bestemte kvalifikationer, og arbejdet ikke i nær fremtid vil kunne dækkes af lokal arbejdskraft, dvs. hvor jobcenteret har vurderet, at ledige, der bor tættere på arbejdspladsen, ikke i nær fremtid kan henvises til at tage arbejde på arbejdspladsen.

 

For mellem- og højtuddannede, som i disse tilfælde skal acceptere en længere daglig transporttid end 4 timer, skal der tages særligt hensyn til familiemæssige forhold, herunder til børnefamilier, enlige forældre og familier med syge eller handicappede familiemedlemmer mv.

 

Endelig følger det af rådighedsbekendtgørelsens § 9, stk. 4, at hvis en dagpengemodtager bor i et område, hvor det er nødvendigt med længere transporttid end sædvanligt, må dagpengemodtageren acceptere denne transporttid. Overskridelsens længde afhænger konkret af, hvor vedkommende har bosat sig. Der kan fx være tale om dagpengemodtagere, som har bosat sig i et område, hvor transportmulighederne er begrænsede, og hvor transporttiden derfor bliver længere end sædvanligt.

 

Der kan konkret henvises til et arbejde med en længere transporttid, end hvad vedkommende skal acceptere efter rådighedsreglerne, hvis det er aftalt med dagpengemodtageren. Det kan fx være, hvis dagpengemodtageren ønsker arbejdet uanset den længere transporttid.

 

2.3. Henvisning skal ske i overensstemmelse med oplysning om manglende pasningsmulighed af børn og familie, som dagpengemodtageren har oplyst om til jobcenteret på forhånd

 

Efter rådighedsreglerne er udgangspunktet, at en dagpengemodtager skal stå til rådighed på fuld tid og ikke må begrænse sin rådighed til visse tider på døgnet.

 

En dagpengemodtager vil dog kunne stå til rådighed, selvom dagpengemodtageren ikke kan arbejde på visse tider i døgnet, hvis dette skyldes, at dagpengemodtageren ikke kan få passet sine børn/familiemedlemmer af husstanden, der kræver pleje uden for institutionens åbningstid. Der skal dermed være tale om, at der er institutionsplads og dermed pasningsmulighed i dagtimerne. Det er en betingelse, at der i øvrigt er stillinger nok, som dagpengemodtageren kan overtage.

 

Derimod kan en dagpengemodtager, som ikke kan stå til rådighed på grund af manglende pasningsmulighed inden for institutionens åbningstid ikke modtage dagpenge i perioden med manglende pasningsmulighed.

 

Oplysning om manglende pasningsmulighed inden for institutionens åbningstid

 

Dagpengemodtagere har efter reglerne pligt til straks at give jobcenteret besked, hvis de ikke står til rådighed for henvist arbejde på grund af arbejde, sygdom, deltagelse i kurser eller af anden grund, jf. bekendtgørelsens § 49, stk. 1. Dette vil fx være tilfældet, hvis en dagpengemodtager ikke står til rådighed på grund af manglende pasningsmulighed inden for institutionens åbningstid, dvs. i dagtimerne.

 

Efter bekendtgørelsen § 49 er det et krav, at en dagpengemodtager har oplyst om manglende pasningsmulighed forud for en henvisning til arbejde.

 

Pligten til straks at give jobcentret besked gælder både i tilfælde, hvor dagpengemodtageren kender perioden med manglende pasningsmulighed på forhånd og i tilfælde, hvor dagpengemodtagerens børn er blevet syge og derfor ikke kan komme i institution en eller flere dage, og hvor der ikke er anden pasningsmulighed fx pasning hos familie.

 

Jobcenteret skal registrere dagpengemodtagerens oplysning om manglende pasningsmulighed. I perioden, hvor dagpengemodtageren på grund af den manglende pasningsmulighed ikke kan stå til rådighed, har pågældende ikke ret eller pligt til indsats som dagpengemodtager, herunder ikke pligt til at tage/påbegynde et henvist arbejde/tilbud.

 

Der er etableret en it-løsning, hvor både jobcenteret og a-kassen kan registrere og indberette medlemmets oplysning om manglende pasningsmulighed inden for institutionens åbningstid til DFDG. Oplysningen vil være tilgængelig for såvel jobcenteret og a-kassen, og dagpengemodtageren kan se registreringen på Jobnet.dk.

 

Jobcenteret skal sende en underretning til dagpengemodtagerens a-kasse, hvis dagpengemodtagerens oplysninger mv. giver anledning til tvivl om pågældendes generelle rådighed for arbejdsmarkedet, jf. bekendtgørelsens § 151. Dette kan fx være i tilfælde, hvor dagpengemodtagere oplyser om en længere periode med manglende pasningsmulighed eller flere gange inden for en kortere periode har oplyst om dage/perioder med manglende pasningsmulighed i forbindelse med afholdelse af samtaler og start på tilbud.

 

Hvis a-kassen træffer afgørelse om, at dagpengemodtageren ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet og derfor ikke har ret til dagpenge, får jobcenteret besked herom.

 

Oplysning om manglende pasningsmulighed uden for institutionens åbningstid

 

En dagpengemodtager skal også oplyse om manglende pasningsmulighed af børn/familiemedlemmer uden for institutionens åbningstid forud for en henvisning til arbejde, så der ved henvisningen kan tages hensyn hertil.

 

Det er således en betingelse, at dagpengemodtageren har oplyst om forholdet forud for henvisningen. Og hvis dagpengemodtageren har oplyst herom, skal henvisning ske i overensstemmelse med oplysningen.

 

I sådanne tilfælde skal jobcenteret som udgangspunkt ikke sende en underretning til a-kassen, medmindre jobcenteret på grund af dagpengemodtagerens samlede oplysninger mener, at der i øvrigt er tvivl om personens rådighed, jf. § 151 i bekendtgørelsen.

 

Derimod skal der ske en registrering af forholdet, så der ved henvisning til arbejde kan tages hensyn til oplysningen.

 

Der er etableret en it-løsning, hvor både jobcenteret og a-kassen kan registrere og indberette medlemmets oplysning om manglende pasningsmulighed uden for institutionens åbningstid til DFDG. Oplysningen vil være tilgængelig for såvel jobcenteret og a-kassen. Dagpengemodtageren kan se registreringen på Jobnet.dk.

 

3. Afgivelse af tilbud

 

 

 

 

Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats

 

§ 57. Tilbud til personer, der er omfattet af § 1, nr. 1, skal være i overensstemmelse med

 

1) § 8, stk. 1, 2. pkt., om deltidsforsikredes arbejdstid i bekendtgørelse om rådighed, når personen er deltidsforsikret,

 

2) § 9 om transporttid i bekendtgørelse om rådighed, og

 

3) oplysninger om manglende pasningsmulighed for børn eller andre familiemedlemmer af husstanden, der kræver pleje, uden for institutionens åbningstid, som personen har oplyst om forud for afgivelsen af tilbud, jf. § 49, stk. 2.

 

 

 

§ 49

 

Stk. 2. Personer omfattet af § 1, nr. 1, har pligt til straks at give jobcenteret besked, hvis de ikke har pasningsmulighed uden for institutionens åbningstid for børn eller andre familiemedlemmer af husstanden, der kræver pleje.

 

 

 

Bekendtgørelse om rådighed

 

§ 8, stk. 1, 2. pkt. For deltidsforsikrede er fuld sædvanlig arbejdstid 30 timer om ugen.

 

 

 

 

§ 9. Et medlem skal som udgangspunkt kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på op til 3 timer med offentlige transportmidler. Efter 3 måneders sammenlagt ledighed skal medlemmet kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på mere end 3 timer med offentlige transportmidler.

 

Stk. 2-3. . . .

 

Stk. 4. Hvis et medlem bor i et område, hvor det er nødvendigt med længere transporttid end sædvanligt, må medlemmet acceptere denne transporttid.

 

 

 

3.1. Tilbud skal gives i overensstemmelse med rådighedsreglerne om arbejdstiden for deltidsforsikrede og om transporttid

 

Efter § 57 i bekendtgørelse skal alle tilbud til dagpengemodtagere gives i overensstemmelse med rådighedsreglerne om arbejdstiden for deltidsforsikrede, og om hvilken transporttid, dagpengemodtagere skal acceptere.

 

Når jobcenteret giver et tilbud, skal jobcenteret således sørge for, at der alene gives tilbud, som dagpengemodtageren efter rådighedsreglerne har pligt til at deltage i.

 

Deltidsforsikredes arbejdstid

 

Efter § 8, stk. 1, 2. pkt., i bekendtgørelse om rådighed, skal en deltidsforsikret dagpengemodtager alene stå til rådighed for arbejdsmarkedet i op til 30 timer om ugen.

 

Der kan konkret gives et tilbud på flere timer om ugen, hvis det er aftalt med dagpengemodtageren. Det kan fx være fordi en deltidsforsikret dagpengemodtager ønsker et tilbud om uddannelse eller om ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver på fuld tid.

 

Der kan dog ikke gives tilbud om virksomhedspraktik ud over normal fuld arbejdstid eller tilbud om offentligt løntilskudsjob, der for en deltidsforsikret overstiger 30 timer pr. uge.

 

Transporttid

 

Efter § 9 i bekendtgørelsen om rådighed skal en dagpengemodtager som udgangspunkt stå til rådighed for arbejde med en samlet daglig transporttid på op til 3 timer med offentlige transportmidler dog mere end 3 timer efter 3 måneders sammenlagt ledighed.

 

Hvis en dagpengemodtager bor i et område, hvor det er nødvendigt med længere transporttid end sædvanligt, må dagpengemodtageren acceptere denne transporttid.

 

Der kan konkret gives et tilbud med længere transporttid end, hvad dagpengemodtageren skal acceptere efter rådighedsreglerne, hvis det er aftalt med dagpengemodtageren.

 

For en nærmere beskrivelse af rådighedsreglerne om transporttid henvises til afsnit 2.2. ovenfor. Reglerne om, at transporttiden i særlige tilfælde udvides til 4 timer eller mere, finder dog ikke anvendelse i forbindelse med henvisning til tilbud, da reglerne om udvidet transporttid omhandler situationer, hvor der i en region opstår mangel på ordinær arbejdskraft med bestemte kvalifikationer, hvor arbejdet ikke i nær fremtid vil kunne dækkes af lokal arbejdskraft.

 

3.2. Tilbud skal gives i overensstemmelse med oplysning om manglende pasningsmulighed af børn og familie, som dagpengemodtageren har oplyst om til jobcenteret på forhånd

 

Dagpengemodtagere har pligt til straks at give jobcenteret besked, hvis de ikke står til rådighed for henvist arbejde på grund af arbejde, sygdom, deltagelse i kurser eller af anden grund, jf. bekendtgørelsens § 49, stk. 1.

 

Jobcenteret skal, når der gives tilbud – på samme måde som beskrevet i afsnit 2.3. ovenfor om henvisning til arbejde – tage hensyn til dagpengemodtagerens oplysninger om pasningsproblemer af børn/familiemedlemmer af husstanden, der kræver pleje, såvel inden for som uden for institutionens åbningstid.

 

Ligesom ved henvisning til arbejde er det også i forhold til tilbud en betingelse, at dagpengemodtageren har oplyst jobcenteret om pasningsproblemerne forud for tilbuddets afgivelse. Og jobcenteret skal sende en underretning til a-kassen om tvivl om rådighed i de tilfælde, som beskrevet ovenfor i afsnit 2.3.

 

For en nærmere beskrivelse henvises i det hele til afsnit 2.3. ovenfor.

 

4. Bortfald af pligt til at fortsætte i et tilbud

 

 

 

 

Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats

 

§ 59. For en person, der er omfattet af § 1, nr. 1, bortfalder pligten til at fortsætte i et tilbud, hvis personen skal overtage et job, som jobcenteret eller arbejdsløshedskassen har henvist til.

 

 

 

Jobcenteret skal sørge for, at et tilbud ophører i tilfælde, hvor en dagpengemodtagers pligt til at fortsætte med at deltage i et tilbud bortfalder, og dagpengemodtageren ikke ønsker at fortsætte i tilbuddet. Det gælder fx tilfælde, hvor en dagpengemodtager skal overtage henvist arbejde, når visse betingelser er opfyldt, jf. nedenfor.

 

4.1. Bortfald af pligt til at fortsætte i tilbud ved overtagelse af henvist arbejde

 

Hvis en dagpengemodtager skal overtage et arbejde, som jobcenteret eller a-kassen har henvist til, bortfalder pligten til at fortsætte i et tilbud fra det tidspunkt, hvor det henviste arbejde skal påbegyndes.

 

Der skal være årsagssammenhæng mellem ophør med tilbuddet og påbegyndelsen af det arbejde, som dagpengemodtageren er henvist til. Dagpengemodtageren skal derfor ved henvendelse til jobcenteret om ophør med tilbuddet kunne dokumentere, at pågældende har indgået en aftale om ansættelse på baggrund af henvisningen.

 

Det er jobcenteret, der afgør, om dagpengemodtageren skal deltage i tilbuddet, indtil dagpengemodtageren skal begynde på det henviste arbejde.

 

4.2. Bortfald af pligt til at fortsætte i et tilbud på baggrund af en afgørelse fra Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg

 

Jobcenteret skal give tilbud, der opfylder de krav, der er i lov og bekendtgørelse herunder kravene i bekendtgørelsens § 57 og kravet om, at tilbuddet er givet ud fra personens forudsætninger og ønsker samt arbejdsmarkedets behov, jf. lovens § 53, stk. 1.

 

Hvis en dagpengemodtager klager over et tilbud, og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg træffer afgørelse om, at dagpengemodtageren ikke havde pligt til at påbegynde/deltage i tilbuddet, bortfalder pligten til at påbegynde eller fortsætte i tilbuddet.

 

Ud over at sørge for, at tilbuddet ophører, skal jobcenteret sende en underretning om afgørelsen til dagpengemodtagerens a-kasse. Der henvises i øvrigt til beskrivelsen i afsnit 5 nedenfor om klagesagsbehandling mv.

 

4.3. Bortfald af pligt til at fortsætte i tilbud, hvis dagpengemodtageren er omfattet af mindre intensiv indsats

 

Efter § 106 i loven, er en dagpengemodtager ikke omfattet af bl.a. pligten til tilbud, hvis personen kan dokumentere, at personen er omfattet af en mindre intensiv indsats, fx fordi jobcentret vurderer, at det fortsat vil være til fordel for personen at være omfattet af pligterne.

 

Jobcenteret kan dog konkret beslutte, at personen fortsat skal være omfattet af pligten til bl.a. tilbud, fx fordi der er gode muligheder for beskæftigelse inden for personens fagområde.

 

Hvis en dagpengemodtager er omfattet af mindre intensiv indsats, og jobcenteret ikke har besluttet, at personen fortsat skal deltage i tilbud, bortfalder personens pligt til at fortsætte i et tilbud.

 

5. Sagsbehandlingen og underretning af a-kassen i klagersager

 

 

 

 

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

 

§ 204, stk. 1 Kommunen, herunder jobcenterets afgørelser efter denne lov kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. …

 

 

 

§ 205. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg træffer afgørelse i sagen, inden 4 uger efter at klagen er modtaget i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, hvis klagen over jobcenterets afgørelse vedrører personer omfattet af § 6, nr. 1, og der er tale om klage over jobcenterets afgørelser vedrørende følgende:

 

1) Tilbud efter kapitel 11-14, hvor afgørelsen er begrundet i personens ønsker og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov.

 

2) Rådighedsafprøvende tilbud, jf. § 54.

 

3) Henvisninger til arbejde, jf. § 11, stk. 2, nr. 3.

 

4) At beskæftigelsesindsatsen skal varetages af en anden aktør, jf. § 5.

 

 

 

§ 207. Arbejdsløshedskassens afgørelser om henvisning af egne ledige medlemmer til et konkret job efter § 11, stk. 4, om jobrettet uddannelse efter kapitel 9 og om befordringsgodtgørelse efter § 175, stk. 5, kan, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt, indbringes for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering af den, som afgørelsen vedrører. §§ 98 og 99 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder tilsvarende anvendelse.

 

 

 

Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats

 

§ 152. Jobcenteret underretter via det fælles it-baserede datagrundlag pågældendes arbejdsløshedskasse, når jobcenteret eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg i en klagesag har truffet afgørelse om, at en person, der er omfattet af § 1, nr. 1, ikke havde pligt til at overtage et henvist arbejde eller til at påbegynde et tilbud fra jobcenteret.

 

 

 

5.1. Jobcentrenes henvisninger m.v.

 

Efter gældende regler kan en dagpengemodtager klage over jobcenterets afgørelser til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

 

I klagesager vedrørende tilbud skal Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg træffer afgørelse i sagen, inden 4 uger efter at klagen er modtaget i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, og jobcenteret skal videresende klagen og ankeskemaet, så Ankestyrelsen har modtaget dette fra jobcenteret senest 5 arbejdsdage efter, at klagen er modtaget i jobcenteret, medmindre jobcenteret ved genvurderingen fuldt ud har givet klageren medhold. Det følger af bekendtgørelsen til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at sagen behandles efter en hurtig procedure.

 

Hvis en dagpengemodtager mener, at vedkommende ikke har pligt til at overtage et henvist arbejde/tilbud, skal dagpengemodtageren henvende sig til jobcenteret herom. Det kan fx være i tilfælde, hvor dagpengemodtagere mener, at et henvist arbejde eller tilbud ikke er i overensstemmelse med §§ 8 og 9 i rådighedsbekendtgørelsen.

 

Hvis jobcenteret er enig med dagpengemodtageren, skal jobcenteret trække henvisningen til et arbejde/tilbud tilbage eller lade et tilbud ophøre og revidere ”Min Plan” i overensstemmelse hermed. I disse tilfælde sendes der ikke underretning til a-kassen om afvisning af arbejde eller afslag på eller ophør i tilbud.

 

Hvis jobcenteret derimod fastholder henvisningen til et arbejde eller et tilbud, må dagpengemodtagerens henvendelse betragtes som en klage over jobcenterets afgørelse, som herefter videresendes til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Hvis en dagpengemodtager afslår arbejdet/tilbuddet eller ophører i tilbuddet, skal jobcenteret på sædvanlig vis sende en underretning om afslag/ophør efter reglerne i bekendtgørelsens kapitel 23, hvorefter a-kassen skal træffe afgørelse om retten til dagpenge.

 

Hvis jobcenteret eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg i klagesagen efterfølgende træffer afgørelse om, at dagpengemodtageren ikke havde pligt til at overtage det henviste arbejde/tilbud, skal jobcenteret underrette dagpengemodtagerens a-kasse.

 

A-kassen vil på baggrund af underretningen skulle ændre en tidligere afgørelse om sanktion for selvforskyldt ledighed.

 

5.2. A-kassernes henvisning til arbejde

 

En dagpengemodtager kan klage over a-kassens henvisning af arbejde. Klagereglerne følger reglerne i §§ 98 og 99 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvorefter klage sker til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med videre klageadgang til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

 

En dagpengemodtager, der mener, at a-kassen ikke har henvist til arbejde efter reglerne i bekendtgørelsen, må således henvende sig til a-kassen herom, og henvendelsen anses som en klage over afgørelsen, hvis a-kassen fastholder henvisningen. Også i disse situationer skal a-kassen træffe afgørelse om retten til dagpenge, hvis dagpengemodtageren afslår/ophører med det henviste arbejde.

 

Hvis dagpengemodtageren efterfølgende får medhold i klagesagen, skal a-kassen på baggrund af afgørelsen ændre en tidligere afgørelse om sanktion for selvforskyldt ledighed.

 

6. Opgørelse af sammenlagt ledighed for dagpengemodtagere

 

 

 

 

Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats

 

 

 

§ 7. For personer omfattet af § 1, nr. 1, medregnes i opgørelsen af sammenlagt ledighed i forbindelse med kontaktforløbet, jobrettet uddannelse og ret og pligt til tilbud, jf. § 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, de timer, hvor personen har modtaget dagpenge eller har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12.

 

Stk. 2. For fultidsforsikrede omregnes perioder med sammenlagt ledighed, som i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er angivet i uger og måneder, jf. stk. 1, til timer ved at gange 1 uge med 37 timer og 1 måned med 160,33 timer. For deltidsforsikrede omregnes uger og måneder til timer ved at gange 1 uge med 30 timer og 1 måned med 130 timer.

 

Stk. 3. Hvis personen erhverver ret til en ny dagpengeperiode efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., medregnes timer efter stk. 1 forud herfor ikke i opgørelsen af sammenlagt ledighed

 

 

 

§ 9. Kravene om forudgående perioder med visse offentlige forsørgelsesydelser m.v. for personer i forbindelse med ansættelse med løntilskud efter kapitel 12, som jobrotationsvikar efter kapitel 22, som voksenlærling efter kapitel 23 og ved opkvalificering i forbindelse med ansættelse efter kapitel 24 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats opgøres for de enkelte målgrupper på følgende måde:

 

For personer omfattet af § 1, nr. 1, medregnes sammenlagt ledighed. § 7 finder tilsvarende anvendelse.

 

 

 

Sammenlagt ledighed for kontantforløb, jobrettet uddannelse og ret og pligt tilbud opgøres, således at opgørelsen af perioder med sammenlagt ledighed sker i timer.

 

Opgørelsen skal således ske på baggrund af timer, hvor dagpengemodtagere har modtaget dagpenge eller har været i ansættelse med løntilskud.

 

For fuldtidsforsikrede dagpengemodtagere omregnes uger og måneder til timer ved at gange med henholdsvis 37 timer og 160,33 timer. Et krav om 6 måneders sammenlagt forudgående ledighed vil således betyde, at en fuldtidsforsikret dagpengemodtager skal være ledig i sammenlagt 962 timer.

 

For deltidsforsikrede dagpengemodtagere omregnes uger og måneder til timer ved at gange med henholdsvis 30 timer og 130 timer. Et krav om 6 måneders sammenlagt forudgående ledighed vil således betyde, at en deltidsforsikret dagpengemodtager skal være ledig i sammenlagt 780 timer.

 

 

7. Vejledningspligt

 

 

 

 

Forvaltningslov

 

§ 7. En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde.

 

 

 

 

Bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

 

 

 

§ 8. Når et medlem bliver ledigt, skal a-kassen vejlede om rådighedspligten og om, hvilke konsekvenser det har for retten til dagpenge ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. A-kassen skal herunder vejlede om, at et medlem for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet skal:

 

1) Være aktivt arbejdssøgende, jf. § 9.

 

2) Kunne henvises til rimeligt arbejde med dags varsel fra 1. ledige dag.

 

3) Opretholde kontakten med og møde til samtaler i a-kassen gennem hele ledighedsforløbet.

 

Stk. 2. A-kassen skal også vejlede om medlemmets pligt til at deltage i kontaktforløbet og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. A-kassen skal herunder vejlede om:

 

1) Pligten til at opretholde kontakten med og møde til samtaler i jobcenteret og hos anden aktør gennem hele ledighedsforløbet.

 

2) Pligten til at deltage i tilbud og aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats gennem hele ledighedsforløbet.

 

3) At der gælder de samme regler, hvis et medlem ikke vil medvirke til møder, aktiviteter og tilbud hos en anden aktør, som hos jobcenteret.

 

4) At jobcenteret skal underrette a-kassen, hvis medlemmet udebliver fra samtaler eller aktiviteter med jobcenteret eller anden aktør, eller hvis medlemmet afslår, udebliver fra eller ophører i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og at a-kassen skal træffe afgørelse om de dagpengemæssige konsekvenser af afslaget, udeblivelsen eller ophøret.

 

Stk. 3. A-kassen skal også vejlede om selvforskyldt ledighed og de sanktioner, der knytter sig hertil.

 

Stk. 4. A-kassen skal også vejlede om mulighederne for at deltage i jobrettet uddannelse.

 

Stk.5. A-kassen skal også vejlede om, at et medlem skal indsende en frigørelsesattest til a-kassen, herunder om den særlige frist for at indsende attesten, hvis medlemmet har eller får arbejde på nedsat tid med et opsigelsesvarsel og søger om supplerende dagpenge.

 

 

 

A-kassernes pligt til at vejlede deres medlemmer fremgår af bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv. Det fremgår af denne bekendtgørelse, at a-kasserne skal vejlede om medlemmernes ret og pligter i forhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Pligterne omfatter bl.a., at medlemmerne skal opretholde kontakten med og møde til samtaler hos jobcenteret, at de skal deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og at de skal give besked til jobcenteret om forhold, der har betydning for jobcenterets indsats over for medlemmet.

 

Jobcentrene har efter forvaltningsloven en generel vejledningspligt, som i forhold til reglerne i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats bl.a. betyder, at jobcenteret skal vejlede dagpengemodtagere om reglerne, herunder om pligten til at altid at oplyse jobcenteret om manglende pasningsmulighed af børn og familie. Vejledningen kan ske i forbindelse med den første jobsamtale.

 

A-kassen skal, når et medlem bliver ledigt, vejlede skriftligt om rådighedspligten.

 

Jobcentrene og a-kasserne kan tillige vejlede herom på deres hjemmesider og via informationsmateriale mv.

 

8. Frikommuner

 

Frikommunerne har mulighed til at gennemføre forsøg i forhold til tilrettelæggelsen af indsatsen for bl.a. dagpengemodtagere. Fx kan frikommunerne selv tilrettelægge rammerne for kontaktforløbet, og de er ikke omfattet af reglerne om, hvornår der senest skal gives ret- og pligt-tilbud og om varigheden af et tilbud.

 

Derimod stilles der de samme materielle krav til et arbejde eller et tilbud, som en frikommune henviser til/giver, og der gælder de samme klageregler over frikommunerens afgørelser. Reglerne om de materielle krav til henvist arbejde og tilbud, som er beskrevet i denne vejledning, vil dermed også gælde for frikommunerne.

Til toppen