Vejledning om regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats m.fl. som følge af Aftale om et tryggere dagpengesystem

Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens vejledning nr. 10074 af 25/11 2019.

2.1. Henvisning skal ske med en dags varsel

Efter § 7 i rådighedsbekendtgørelsen skal en dagpengemodtager som udgangspunkt have et varsel på en dag, når vedkommende henvises til arbejde.

Efter bekendtgørelsens § 11 skal henvisning til arbejde som udgangspunkt ske med mindst en dags varsel, så den arbejdssøgende tidligst skal overtage arbejdet ved arbejdstids begyndelse dagen efter, at vedkommende er henvist til arbejde af jobcenteret eller a-kassen (henvisning af egne medlemmer). Reglen gælder i forhold til alle arbejdssøgende.

Formået med 1-dags-fristen er, at give den arbejdssøgende tid til at indrette sig på at skulle i arbejde.

Der kan dog ske henvisning til et arbejde, der skal påbegyndes tidligere, hvis den arbejdssøgende på forhånd er orienteret herom.

Det bemærkes, at reglerne om henvisning til arbejde ikke omfatter dagpengemodtagere der henvises til arbejde som vikar i forbindelse med jobrotation, da en person ikke har pligt til at indgå som vikar i en jobrotationsordning.

2.2. Henvisning skal ske i overensstemmelse med rådighedsreglerne om arbejde, som dagpengemodtagere har pligt til at overtage og om transporttid

Henvisning af dagpengemodtagere til arbejde skal ske i overensstemmelse med §§ 8 og 9 i rådighedsbekendtgørelsen om, hvilket arbejde dagpengemodtagere har pligt til at overtage og om hvilken transporttid, de skal acceptere.

Ved henvisningen skal jobcenteret – og a-kassen ved henvisning af egne medlemmer - således sørge for, at der alene henvises til et arbejde, som dagpengemodtageren efter rådighedsreglerne har pligt til at overtage.

Det bemærkes, at reglerne om henvisning til arbejde ikke omfatter dagpengemodtagere, der henvises til arbejde som vikar i forbindelse med jobrotation, da en person ikke har pligt til at indgå som vikar i en jobrotationsordning.

Det henviste arbejde

Efter § 8 i bekendtgørelse om rådighed skal en dagpengemodtager kunne overtage rimeligt arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid på de vilkår, som er almindelige inden for det pågældende faglige område.

Der skal være tale om arbejde i Danmark. En dagpengemodtager har således ikke pligt til at overtage et arbejde i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

For fuldtidsforsikrede er fuld sædvanlig arbejdstid 37 timer om ugen, og for deltidsforsikrede er fuld sædvanlig arbejdstid 30 timer om ugen.

Rimeligt arbejde omfatter alt arbejde, som dagpengemodtageren kan varetage. Arbejdet er også rimeligt, hvis dagpengemodtageren kan varetage det efter et kortere uddannelsesforløb og får tilbudt den fornødne oplæring i forbindelse med henvisningen.

Der skal være tale om arbejde på vilkår, som er almindelige inden for det pågældende faglige område. Det betyder bl.a., at løn- og arbejdsvilkår skal svare til, hvad der gælder efter overenskomsten mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, eller hvad der gælder for samme slags arbejde på ikke overenskomstdækkede områder.

Der kan konkret henvises til et arbejde med en længere arbejdstid, hvis det er aftalt med dagpengemodtageren. Det kan fx være tilfældet, hvis en deltidsforsikret dagpengemodtager ønsker arbejde på fuld tid.

Transporttid

Efter § 9 i bekendtgørelsen om rådighed skal en dagpengemodtager som udgangspunkt kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på op til 3 timer med offentlige transportmidler.

Efter 3 måneders sammenlagt ledighed skal dagpengemodtageren kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på mere end 3 timer med offentlige transportmidler.

Der må kun være tale om en mindre overskridelse af de 3 timer.

I opgørelsen af den daglige transporttid indgår al den transporttid, som dagpengemodtageren sammenlagt bruger fra hjemmet forlades, til dagpengemodtageren igen er hjemme, herunder også ventetid ved fx togskifte.

I særlige situationer skal en dagpengemodtager kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på op til 4 timer med offentlige transportmidler. Og en dagpengemodtager, der er mellem- eller højtuddannet (MVU/LVU), skal uanset daglig transporttid kunne overtage arbejde, hvis det er nødvendigt for at få ledige stillinger besat med kvalificeret arbejdskraft. Der skal være tale om situationer, hvor der i en region opstår mangel på arbejdskraft med bestemte kvalifikationer, og arbejdet ikke i nær fremtid vil kunne dækkes af lokal arbejdskraft, dvs. hvor jobcenteret har vurderet, at ledige, der bor tættere på arbejdspladsen, ikke i nær fremtid kan henvises til at tage arbejde på arbejdspladsen.

For mellem- og højtuddannede, som i disse tilfælde skal acceptere en længere daglig transporttid end 4 timer, skal der tages særligt hensyn til familiemæssige forhold, herunder til børnefamilier, enlige forældre og familier med syge eller handicappede familiemedlemmer mv.

Endelig følger det af rådighedsbekendtgørelsens § 9, stk. 4, at hvis en dagpengemodtager bor i et område, hvor det er nødvendigt med længere transporttid end sædvanligt, må dagpengemodtageren acceptere denne transporttid. Overskridelsens længde afhænger konkret af, hvor vedkommende har bosat sig. Der kan fx være tale om dagpengemodtagere, som har bosat sig i et område, hvor transportmulighederne er begrænsede, og hvor transporttiden derfor bliver længere end sædvanligt.

Der kan konkret henvises til et arbejde med en længere transporttid, end hvad vedkommende skal acceptere efter rådighedsreglerne, hvis det er aftalt med dagpengemodtageren. Det kan fx være, hvis dagpengemodtageren ønsker arbejdet uanset den længere transporttid.

2.3. Henvisning skal ske i overensstemmelse med oplysning om manglende pasningsmulighed af børn og familie, som dagpengemodtageren har oplyst om til jobcenteret på forhånd

Efter rådighedsreglerne er udgangspunktet, at en dagpengemodtager skal stå til rådighed på fuld tid og ikke må begrænse sin rådighed til visse tider på døgnet.

En dagpengemodtager vil dog kunne stå til rådighed, selvom dagpengemodtageren ikke kan arbejde på visse tider i døgnet, hvis dette skyldes, at dagpengemodtageren ikke kan få passet sine børn/familiemedlemmer af husstanden, der kræver pleje uden for institutionens åbningstid. Der skal dermed være tale om, at der er institutionsplads og dermed pasningsmulighed i dagtimerne. Det er en betingelse, at der i øvrigt er stillinger nok, som dagpengemodtageren kan overtage.

Derimod kan en dagpengemodtager, som ikke kan stå til rådighed på grund af manglende pasningsmulighed inden for institutionens åbningstid ikke modtage dagpenge i perioden med manglende pasningsmulighed.

Oplysning om manglende pasningsmulighed inden for institutionens åbningstid

Dagpengemodtagere har efter reglerne pligt til straks at give jobcenteret besked, hvis de ikke står til rådighed for henvist arbejde på grund af arbejde, sygdom, deltagelse i kurser eller af anden grund, jf. bekendtgørelsens § 49, stk. 1. Dette vil fx være tilfældet, hvis en dagpengemodtager ikke står til rådighed på grund af manglende pasningsmulighed inden for institutionens åbningstid, dvs. i dagtimerne.

Efter bekendtgørelsen § 49 er det et krav, at en dagpengemodtager har oplyst om manglende pasningsmulighed forud for en henvisning til arbejde.

Pligten til straks at give jobcentret besked gælder både i tilfælde, hvor dagpengemodtageren kender perioden med manglende pasningsmulighed på forhånd og i tilfælde, hvor dagpengemodtagerens børn er blevet syge og derfor ikke kan komme i institution en eller flere dage, og hvor der ikke er anden pasningsmulighed fx pasning hos familie.

Jobcenteret skal registrere dagpengemodtagerens oplysning om manglende pasningsmulighed. I perioden, hvor dagpengemodtageren på grund af den manglende pasningsmulighed ikke kan stå til rådighed, har pågældende ikke ret eller pligt til indsats som dagpengemodtager, herunder ikke pligt til at tage/påbegynde et henvist arbejde/tilbud.

Der er etableret en it-løsning, hvor både jobcenteret og a-kassen kan registrere og indberette medlemmets oplysning om manglende pasningsmulighed inden for institutionens åbningstid til DFDG. Oplysningen vil være tilgængelig for såvel jobcenteret og a-kassen, og dagpengemodtageren kan se registreringen på Jobnet.dk.

Jobcenteret skal sende en underretning til dagpengemodtagerens a-kasse, hvis dagpengemodtagerens oplysninger mv. giver anledning til tvivl om pågældendes generelle rådighed for arbejdsmarkedet, jf. bekendtgørelsens § 151. Dette kan fx være i tilfælde, hvor dagpengemodtagere oplyser om en længere periode med manglende pasningsmulighed eller flere gange inden for en kortere periode har oplyst om dage/perioder med manglende pasningsmulighed i forbindelse med afholdelse af samtaler og start på tilbud.

Hvis a-kassen træffer afgørelse om, at dagpengemodtageren ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet og derfor ikke har ret til dagpenge, får jobcenteret besked herom.

Oplysning om manglende pasningsmulighed uden for institutionens åbningstid

En dagpengemodtager skal også oplyse om manglende pasningsmulighed af børn/familiemedlemmer uden for institutionens åbningstid forud for en henvisning til arbejde, så der ved henvisningen kan tages hensyn hertil.

Det er således en betingelse, at dagpengemodtageren har oplyst om forholdet forud for henvisningen. Og hvis dagpengemodtageren har oplyst herom, skal henvisning ske i overensstemmelse med oplysningen.

I sådanne tilfælde skal jobcenteret som udgangspunkt ikke sende en underretning til a-kassen, medmindre jobcenteret på grund af dagpengemodtagerens samlede oplysninger mener, at der i øvrigt er tvivl om personens rådighed, jf. § 151 i bekendtgørelsen.

Derimod skal der ske en registrering af forholdet, så der ved henvisning til arbejde kan tages hensyn til oplysningen.

Der er etableret en it-løsning, hvor både jobcenteret og a-kassen kan registrere og indberette medlemmets oplysning om manglende pasningsmulighed uden for institutionens åbningstid til DFDG. Oplysningen vil være tilgængelig for såvel jobcenteret og a-kassen. Dagpengemodtageren kan se registreringen på Jobnet.dk.

3.1. Tilbud skal gives i overensstemmelse med rådighedsreglerne om arbejdstiden for deltidsforsikrede og om transporttid

Efter § 57 i bekendtgørelse skal alle tilbud til dagpengemodtagere gives i overensstemmelse med rådighedsreglerne om arbejdstiden for deltidsforsikrede, og om hvilken transporttid, dagpengemodtagere skal acceptere.

Når jobcenteret giver et tilbud, skal jobcenteret således sørge for, at der alene gives tilbud, som dagpengemodtageren efter rådighedsreglerne har pligt til at deltage i.

Deltidsforsikredes arbejdstid

Efter § 8, stk. 1, 2. pkt., i bekendtgørelse om rådighed, skal en deltidsforsikret dagpengemodtager alene stå til rådighed for arbejdsmarkedet i op til 30 timer om ugen.

Der kan konkret gives et tilbud på flere timer om ugen, hvis det er aftalt med dagpengemodtageren. Det kan fx være fordi en deltidsforsikret dagpengemodtager ønsker et tilbud om uddannelse eller om ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver på fuld tid.

Der kan dog ikke gives tilbud om virksomhedspraktik ud over normal fuld arbejdstid eller tilbud om offentligt løntilskudsjob, der for en deltidsforsikret overstiger 30 timer pr. uge.

Transporttid

Efter § 9 i bekendtgørelsen om rådighed skal en dagpengemodtager som udgangspunkt stå til rådighed for arbejde med en samlet daglig transporttid på op til 3 timer med offentlige transportmidler dog mere end 3 timer efter 3 måneders sammenlagt ledighed.

Hvis en dagpengemodtager bor i et område, hvor det er nødvendigt med længere transporttid end sædvanligt, må dagpengemodtageren acceptere denne transporttid.

Der kan konkret gives et tilbud med længere transporttid end, hvad dagpengemodtageren skal acceptere efter rådighedsreglerne, hvis det er aftalt med dagpengemodtageren.

For en nærmere beskrivelse af rådighedsreglerne om transporttid henvises til afsnit 2.2. ovenfor. Reglerne om, at transporttiden i særlige tilfælde udvides til 4 timer eller mere, finder dog ikke anvendelse i forbindelse med henvisning til tilbud, da reglerne om udvidet transporttid omhandler situationer, hvor der i en region opstår mangel på ordinær arbejdskraft med bestemte kvalifikationer, hvor arbejdet ikke i nær fremtid vil kunne dækkes af lokal arbejdskraft.

3.2. Tilbud skal gives i overensstemmelse med oplysning om manglende pasningsmulighed af børn og familie, som dagpengemodtageren har oplyst om til jobcenteret på forhånd

Dagpengemodtagere har pligt til straks at give jobcenteret besked, hvis de ikke står til rådighed for henvist arbejde på grund af arbejde, sygdom, deltagelse i kurser eller af anden grund, jf. bekendtgørelsens § 49, stk. 1.

Jobcenteret skal, når der gives tilbud – på samme måde som beskrevet i afsnit 2.3. ovenfor om henvisning til arbejde – tage hensyn til dagpengemodtagerens oplysninger om pasningsproblemer af børn/familiemedlemmer af husstanden, der kræver pleje, såvel inden for som uden for institutionens åbningstid.

Ligesom ved henvisning til arbejde er det også i forhold til tilbud en betingelse, at dagpengemodtageren har oplyst jobcenteret om pasningsproblemerne forud for tilbuddets afgivelse. Og jobcenteret skal sende en underretning til a-kassen om tvivl om rådighed i de tilfælde, som beskrevet ovenfor i afsnit 2.3.

For en nærmere beskrivelse henvises i det hele til afsnit 2.3. ovenfor.

Jobcenteret skal sørge for, at et tilbud ophører i tilfælde, hvor en dagpengemodtagers pligt til at fortsætte med at deltage i et tilbud bortfalder, og dagpengemodtageren ikke ønsker at fortsætte i tilbuddet. Det gælder fx tilfælde, hvor en dagpengemodtager skal overtage henvist arbejde, når visse betingelser er opfyldt, jf. nedenfor.

4.1. Bortfald af pligt til at fortsætte i tilbud ved overtagelse af henvist arbejde

Hvis en dagpengemodtager skal overtage et arbejde, som jobcenteret eller a-kassen har henvist til, bortfalder pligten til at fortsætte i et tilbud fra det tidspunkt, hvor det henviste arbejde skal påbegyndes.

Der skal være årsagssammenhæng mellem ophør med tilbuddet og påbegyndelsen af det arbejde, som dagpengemodtageren er henvist til. Dagpengemodtageren skal derfor ved henvendelse til jobcenteret om ophør med tilbuddet kunne dokumentere, at pågældende har indgået en aftale om ansættelse på baggrund af henvisningen.

Det er jobcenteret, der afgør, om dagpengemodtageren skal deltage i tilbuddet, indtil dagpengemodtageren skal begynde på det henviste arbejde.

4.2. Bortfald af pligt til at fortsætte i et tilbud på baggrund af en afgørelse fra Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg

Jobcenteret skal give tilbud, der opfylder de krav, der er i lov og bekendtgørelse herunder kravene i bekendtgørelsens § 57 og kravet om, at tilbuddet er givet ud fra personens forudsætninger og ønsker samt arbejdsmarkedets behov, jf. lovens § 53, stk. 1.

Hvis en dagpengemodtager klager over et tilbud, og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg træffer afgørelse om, at dagpengemodtageren ikke havde pligt til at påbegynde/deltage i tilbuddet, bortfalder pligten til at påbegynde eller fortsætte i tilbuddet.

Ud over at sørge for, at tilbuddet ophører, skal jobcenteret sende en underretning om afgørelsen til dagpengemodtagerens a-kasse. Der henvises i øvrigt til beskrivelsen i afsnit 5 nedenfor om klagesagsbehandling mv.

4.3. Bortfald af pligt til at fortsætte i tilbud, hvis dagpengemodtageren er omfattet af mindre intensiv indsats

Efter § 106 i loven, er en dagpengemodtager ikke omfattet af bl.a. pligten til tilbud, hvis personen kan dokumentere, at personen er omfattet af en mindre intensiv indsats, fx fordi jobcentret vurderer, at det fortsat vil være til fordel for personen at være omfattet af pligterne.

Jobcenteret kan dog konkret beslutte, at personen fortsat skal være omfattet af pligten til bl.a. tilbud, fx fordi der er gode muligheder for beskæftigelse inden for personens fagområde.

Hvis en dagpengemodtager er omfattet af mindre intensiv indsats, og jobcenteret ikke har besluttet, at personen fortsat skal deltage i tilbud, bortfalder personens pligt til at fortsætte i et tilbud.

5.1. Jobcentrenes henvisninger m.v.

Efter gældende regler kan en dagpengemodtager klage over jobcenterets afgørelser til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

I klagesager vedrørende tilbud skal Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg træffer afgørelse i sagen, inden 4 uger efter at klagen er modtaget i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, og jobcenteret skal videresende klagen og ankeskemaet, så Ankestyrelsen har modtaget dette fra jobcenteret senest 5 arbejdsdage efter, at klagen er modtaget i jobcenteret, medmindre jobcenteret ved genvurderingen fuldt ud har givet klageren medhold. Det følger af bekendtgørelsen til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at sagen behandles efter en hurtig procedure.

Hvis en dagpengemodtager mener, at vedkommende ikke har pligt til at overtage et henvist arbejde/tilbud, skal dagpengemodtageren henvende sig til jobcenteret herom. Det kan fx være i tilfælde, hvor dagpengemodtagere mener, at et henvist arbejde eller tilbud ikke er i overensstemmelse med §§ 8 og 9 i rådighedsbekendtgørelsen.

Hvis jobcenteret er enig med dagpengemodtageren, skal jobcenteret trække henvisningen til et arbejde/tilbud tilbage eller lade et tilbud ophøre og revidere ”Min Plan” i overensstemmelse hermed. I disse tilfælde sendes der ikke underretning til a-kassen om afvisning af arbejde eller afslag på eller ophør i tilbud.

Hvis jobcenteret derimod fastholder henvisningen til et arbejde eller et tilbud, må dagpengemodtagerens henvendelse betragtes som en klage over jobcenterets afgørelse, som herefter videresendes til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Hvis en dagpengemodtager afslår arbejdet/tilbuddet eller ophører i tilbuddet, skal jobcenteret på sædvanlig vis sende en underretning om afslag/ophør efter reglerne i bekendtgørelsens kapitel 23, hvorefter a-kassen skal træffe afgørelse om retten til dagpenge.

Hvis jobcenteret eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg i klagesagen efterfølgende træffer afgørelse om, at dagpengemodtageren ikke havde pligt til at overtage det henviste arbejde/tilbud, skal jobcenteret underrette dagpengemodtagerens a-kasse.

A-kassen vil på baggrund af underretningen skulle ændre en tidligere afgørelse om sanktion for selvforskyldt ledighed.

5.2. A-kassernes henvisning til arbejde

En dagpengemodtager kan klage over a-kassens henvisning af arbejde. Klagereglerne følger reglerne i §§ 98 og 99 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvorefter klage sker til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med videre klageadgang til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

En dagpengemodtager, der mener, at a-kassen ikke har henvist til arbejde efter reglerne i bekendtgørelsen, må således henvende sig til a-kassen herom, og henvendelsen anses som en klage over afgørelsen, hvis a-kassen fastholder henvisningen. Også i disse situationer skal a-kassen træffe afgørelse om retten til dagpenge, hvis dagpengemodtageren afslår/ophører med det henviste arbejde.

Hvis dagpengemodtageren efterfølgende får medhold i klagesagen, skal a-kassen på baggrund af afgørelsen ændre en tidligere afgørelse om sanktion for selvforskyldt ledighed.

Sammenlagt ledighed for kontantforløb, jobrettet uddannelse og ret og pligt tilbud opgøres, således at opgørelsen af perioder med sammenlagt ledighed sker i timer.

Opgørelsen skal således ske på baggrund af timer, hvor dagpengemodtagere har modtaget dagpenge eller har været i ansættelse med løntilskud.

For fuldtidsforsikrede dagpengemodtagere omregnes uger og måneder til timer ved at gange med henholdsvis 37 timer og 160,33 timer. Et krav om 6 måneders sammenlagt forudgående ledighed vil således betyde, at en fuldtidsforsikret dagpengemodtager skal være ledig i sammenlagt 962 timer.

For deltidsforsikrede dagpengemodtagere omregnes uger og måneder til timer ved at gange med henholdsvis 30 timer og 130 timer. Et krav om 6 måneders sammenlagt forudgående ledighed vil således betyde, at en deltidsforsikret dagpengemodtager skal være ledig i sammenlagt 780 timer.

A-kassernes pligt til at vejlede deres medlemmer fremgår af bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv. Det fremgår af denne bekendtgørelse, at a-kasserne skal vejlede om medlemmernes ret og pligter i forhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Pligterne omfatter bl.a., at medlemmerne skal opretholde kontakten med og møde til samtaler hos jobcenteret, at de skal deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og at de skal give besked til jobcenteret om forhold, der har betydning for jobcenterets indsats over for medlemmet.

Jobcentrene har efter forvaltningsloven en generel vejledningspligt, som i forhold til reglerne i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats bl.a. betyder, at jobcenteret skal vejlede dagpengemodtagere om reglerne, herunder om pligten til at altid at oplyse jobcenteret om manglende pasningsmulighed af børn og familie. Vejledningen kan ske i forbindelse med den første jobsamtale.

A-kassen skal, når et medlem bliver ledigt, vejlede skriftligt om rådighedspligten.

Jobcentrene og a-kasserne kan tillige vejlede herom på deres hjemmesider og via informationsmateriale mv.

Frikommunerne har mulighed til at gennemføre forsøg i forhold til tilrettelæggelsen af indsatsen for bl.a. dagpengemodtagere. Fx kan frikommunerne selv tilrettelægge rammerne for kontaktforløbet, og de er ikke omfattet af reglerne om, hvornår der senest skal gives ret- og pligt-tilbud og om varigheden af et tilbud.

Derimod stilles der de samme materielle krav til et arbejde eller et tilbud, som en frikommune henviser til/giver, og der gælder de samme klageregler over frikommunerens afgørelser. Reglerne om de materielle krav til henvist arbejde og tilbud, som er beskrevet i denne vejledning, vil dermed også gælde for frikommunerne.