Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Arbejdsmarked & uddannelse

Vejledning om kommunernes dokumentation af driftsudgifter ved aktivering m.v.

Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens vejledning nr. 9100 af 28/2 2018.

1. Indledning

Formålet med denne vejledning er at præcisere lovgivningens bestemmelser om statsrefusion til kommunernes drifts- og administrationsudgifter ved aktivering af de målgrupper, der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, lov om kontantydelse og integrationsloven. Vejledningen klarlægger, hvilke udgifter der ikke berettiger til statsrefusion, hvilke udgifter der gives statsrefusion til, og hvordan udgifterne afgrænses og dokumenteres. 

Vejledningen gælder for udgifter afholdt af såvel kommuner som af andre aktører, idet der fra 1. januar 2011 gælder samme regler for finansieringen af indsatsen – uanset om opgaven løses af kommunen eller af anden aktør, jf. kapitel 6 nedenfor.

Baggrunden for vejledningen er bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Børne- og Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets, og Transport-, Bygnings og Boligministeriets ressortområder (regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen, RRB). I § 47, stk. 3, står der bl.a., at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder en vejledning om dokumentationskrav vedr. opgørelse og refusion af driftsudgifter efter §§ 117-122 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder vejledning om afgrænsning af refusionsberettigende driftsudgifter fra de i § 4 i RRB nævnte administrationsudgifter m.v. samt vejledning om opgørelse af helårspersoner ved beregningen af rådighedsbeløb.

Vejledningen er opdateret i januar 2018, og den erstatter vejledning nr. 9414 af 27. april 2017 om kommunernes dokumentation af driftsudgifter ved aktivering m.v. Opdateringen skyldes, at bilag 1 og 2B er opdateret med driftslofter/rådighedsloftet for 2018. Derudover er der i følgende afsnit nogle præciseringer/tilføjelser:

 

  • Som led i reform af danskuddannelse for voksne, som vedtaget med lov nr. 705 af 8. juni 2017, er arbejdsmarkedsrettet dansk afskaffet som et særskilt tilbud pr. 1. juli 2017, og refusionen af kommunernes udgifter til dansk i introduktionsforløbet (vedr. udenlandske arbejdstagere, studerende mv.) er afskaffet fra 2018. Der er fortsat refusion af kommunernes udgifter til øvrige aktive tilbud i introduktionsforløbet, men udgifterne er ikke længere underlagt et rådighedsloft. Ændringerne er indarbejdet i afsnit 2A og bilag 2B vedrørende integration.
  • Der er indsat et nyt kapitel 9 om statsrefusion i forbindelse med mellemkommunal refusion af mentor- og driftsudgifter ved aktivering omfattet af driftslofterne på baggrund af spørgsmål fra kommuner.

Vejledningen er udarbejdet i samarbejde med Udlændinge- og Integrationsministeriet, således at vejledningen også inkluderer modtagere af integrationsydelse efter lov nr. 1000 af 30. august 2015 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love (Indførelse af en integrationsydelse, ændring af reglerne om ret til uddannelses- og kontanthjælp m.v.). Integrationsydelsesmodtagere er således omfattet af de respektive målgrupper i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats sammen med modtagere af ordinære ydelser som fx kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, såfremt de ikke er omfattet af integrationsprogrammet. Integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet, er beskrevet i afsnit 2A og bilag 2B. UIM står for afsnit 2A og bilag 2B.

Spørgsmål på integrationsområdet, især afsnit 2A og bilag 2B, kan rettes til UIM på revision@uim.dk. Øvrige spørgsmål til vejledningen kan rettes til STAR på star@star.dk.

Vejledningen handler om sondringen mellem refusionsberettigende udgifter og ikke-refusionsberettigende administrative udgifter. Der er dog mulighed for at registrere ikke-refusionsberettigende driftsudgifter ved aktivering i vejledning og opkvalificering på hovedkonto 5 i kommunernes budget- og regnskabssystem som en del af overførslerne. Der skal derfor sondres mellem:

1. ikke-refusionsberettigende administrative udgifter, der er indenfor servicerammen (registreres på hovedkonto 6)

2. ikke-refusionsberettigende mentor- og driftsudgifter ved aktivering i vejledning og opkvalificering, der er uden for servicerammen (registreres på hovedkonto 5 i kommunernes budget- og regnskabssystem)

3. refusionsberettigende mentor- og driftsudgifter ved aktivering i vejledning og opkvalificering, der er uden for servicerammen (registreres på hovedkonto 5 i kommunernes budget- og regnskabssystem).

Vejledningen skal læses således, at afgrænsningen af, hvad der kan betragtes som mentor- og driftsudgifter ved aktivering i vejledning og opkvalificering gælder for både de refusionsberettigende og ikke-refusionsberettige udgifter, og at afgrænsningen således omfatter både punkt 2 og 3 oven for. Det fremgår af afsnit 7, hvorvidt der er tale om refusionsberettigende udgifter eller ej.

Vejledningen er opbygget som følger:

  • I kapitel 2 er de lovgivningsmæssige rammer for den statslige refusion af kommunernes udgifter til beskæftigelsesindsatsen beskrevet.
  • I kapitel 3 gennemgås de generelle principper for opgørelsen af refusionsberettigende udgifter.
  • I kapitel 4 beskrives, hvilke udgifter der ikke kan refunderes.
  • I kapitel 5 gennemgås, hvilke udgifter der kan refunderes.
  • I kapitel 6 gennemgås refusionen af de udgifter, der afholdes af andre aktører, herunder opgørelsen af administrative udgifter.
  • I kapitel 7 gennemgås de ikke-refusionsberettigende driftsudgifter ved aktivering i vejledning og opkvalificering samt mentor.
  • I kapitel 8 skelnes mellem ordinær uddannelse samt øvrig vejledning og opkvalificering.
  • I kaptil 9 beskrives den effektive statsrefusionprocent i forbindelse med mellemkommunal refusion.

Vejledningen er endvidere vedlagt følgende bilag:

  • Bilag 1 vedr. opgørelse af helårspersoner i forbindelse med opgørelsen af kommunernes rådighedsbeløb under de to driftslofter.
  • Bilag 2A vedr. kontering i forbindelse med opgørelsen af kommunernes rådighedsbeløb for mentorudgifter og driftsudgifter ved aktivering i vejledning og opkvalificering.
  • Bilag 2B vedr. kontering i forbindelse med opgørelsen af kommunernes rådighedsbeløb på integrationsområdet under rådighedsloftet.
  • Bilag 3 vedr. paradigme for tidsregistrering til brug for afgrænsning af udgifter med og uden refusion.
  • Bilag 4 A, B og C vedr. oversigt over refusionssatser og udgiftstyper pr. målgruppe i § 2, nr. 1-14, i LAB.
  • Bilag 4 D vedr. oversigt over refusionssatser og udgiftstyper vedrørende personer, der ikke er omfattet af målgrupperne i § 2, nr. 1-14 (uden rådighedsbeløb).
  • Bilag 5 vedr. refusionsmuligheder ved mentorstøtte.

Til toppen

2. Lovgivningen

De refusionsmæssige bestemmelser vedrørende finansiering af udgifter i relation til kommunerne fremgår af finansieringsbestemmelserne i kapitel 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB), kapitel 13 d og kapitel 13 e i LAB, samt af regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen (RRB).

Afgrænsning af, hvilke administrative udgifter der ikke er refusionsberettigende og derfor ikke skal medtages i kommunernes refusionsopgørelse af driftsudgifter ved aktivering af forsikrede ledige, uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere m.fl. findes i LAB § 117, stk. 1, og i § 4 i RRB. Bestemmelserne beskriver altså, hvilke udgifter der endeligt afholdes af kommunerne.

LAB § 117, stk. 1, vedrører alle målgrupper undtagen sygedagpengemodtagere og § 4 i RRB vedrører alle målgrupper. Det følger af § 23 i lov om kontantydelse, at der heller ikke kan hjemtages refusion af administrative udgifter til denne målgruppe.

Fra 2014 er der ikke ét fælles rådighedsbeløb for driftsudgifter ved aktivering i vejledning og opkvalificering, men to rådighedsbeløb. Som led i udmøntningen af budgetloven er den statslige refusionsbevilling til kommunernes driftsudgifter ved aktivering blevet opdelt i to på finanslov for 2014, og er fortsat opdelt på efterfølgende års finanslove. Årsagen er, at budgetlovens udgiftsloft for indkomstoverførsler omfatter driftsudgifterne ved aktivering af revalidender (inkl. forrevalidender på kontanthjælp) og modtagere af sygedagpenge og ledighedsydelse (benævnes i denne vejledning som rådighedsbeløb for øvrige grupper), mens de tilsvarende udgifter ved aktivering af modtagere af dagpenge, uddannelseshjælp og kontanthjælp er undtaget udgiftsloftet (benævnes i denne vejledning som det ledighedsrelaterede rådighedsbeløb).

Reglerne for de to rådighedsbeløb fremgår af § 118 og § 118 a i LAB. Driftslofterne (dvs. et beløb pr. person i målgruppen) fremgår af finansloven for 2018 og bilag 1.

Fra 2016 er refusion af udgifter til mentorstøtte for alle målgrupper (bortset fra ressourceforløb og jobafklaringsforløb samt under rådighedsloftet for integrationsprogrammet) omfattet af et af de to rådighedsbeløb for driftsudgifter ved aktivering og ikke en separat ramme for refusion af udgifter til mentorstøtte (se afsnit 5.6 og bilag 5 for refusionsmuligheder indenfor og udenfor rådighedsbeløb for driftsudgifter ved aktivering).

Staten yder således 50 pct. refusion af mentorudgifter vedrørende personer i ressourceforløb og jobafklaringsforløb samt op til 50 pct. refusion under rådighedsloftet under integrationsprogrammet. Under de to driftslofter for ledighedsrelaterede og øvrige målgrupper yder staten inden for et rådighedsbeløb 50 pct. refusion af mentorudgifter, herunder afløbsudgifter, til:

  • Personer, der er omfattet af § 2, nr. 3, 8-10, 12 og 13, i LAB, samt personer der er omfattet af ret til mentorstøtte i forbindelse med udskrivelse fra psykiatrisk indlæggelse, jf. § 31 b, stk. 2, i LAB, i forbindelse med det ledighedsrelaterede rådighedsbeløb.
  • Personer, der er omfattet af § 2, nr. 4-7, i LAB, herunder til førtidspensionister og personer i fleksjob, i forbindelse med rådighedsbeløbet til øvrige målgrupper.

Afgrænsning af, hvilke udgifter der er refusionsberettigende og derfor skal medtages i kommunernes refusionsopgørelse af driftsudgifter ved aktivering af ledighedsrelaterede målgrupper i vejledning og opkvalificering findes i § 118 i LAB for følgende målgrupper i § 2 i LAB:

  • Forsikrede ledige, herunder deltagere i seks-ugers jobrettet uddannelse for forsikrede ledige, i § 2, nr. 1.
  • Kontanthjælpsmodtagere samt selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse, i § 2, nr. 2-3 og 10.
  • Uddannelseshjælpsmodtagere i § 2, nr. 12-13.
  • Integrationsydelsesmodtagere, der ikke er omfattet af integrationsprogrammet, jf. § 2, nr. 2-3 og 12-13.

Afgrænsning af, hvilke udgifter der er refusionsberettigende og derfor skal medtages i kommunernes refusionsopgørelse af driftsudgifter ved aktivering af øvrige målgrupper i vejledning og opkvalificering findes i § 118 a i LAB for følgende målgrupper i § 2 i LAB:

  • Revalidender (inkl. forrevalidender på kontant- og uddannelseshjælp) i § 2, nr. 4.
  • Sygedagpengemodtagere i § 2, nr. 5, der er visiteret til visitationsgruppe 2 eller 3, jf. § 12 i sygedagpengeloven.
  • Personer, som modtager ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv socialpolitik (LAS), i § 2, nr. 7, herunder deltagere i seks-ugers jobrettet uddannelse for personer visiteret til fleksjob efter § 73 b i LAB.

Udgifter, der er refusionsberettigende og derfor skal medtages i kommunernes refusionsopgørelse af driftsudgifter ved aktivering gælder derudover i LAB § 119 for følgende målgrupper i § 2 i LAB:

  • Førtidspensionister i § 2, nr. 6.
  • Unge under 18 år i § 2, nr. 9.
  • Modtagere af ressourceforløbsydelse i ressourceforløb i § 2, nr. 11.
  • Modtagere af ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb i § 2, nr. 14.

Endelig kan der være afløb af refusionsberettigende driftsudgifter ved aktivering af personer på midlertidig arbejdsmarkedsydelse i vejledning og opkvalificering, som i så fald skal medtages i kommunernes refusionsopgørelse. Der er 50 pct. refusion, og der er ikke driftsloft over refusionen, jf. § 75 x i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er ikke refusionsberettigende driftsudgifter ved aktivering af personer, der er omfattet af lov om kontantydelse, i vejledning og opkvalificering.

De refusionsberettigende udgifter, der kan være omfattet af et rådighedsbeløb (afhængig af hvilken målgruppe det vedrører), omfatter driftsudgifter (herunder deltagerbetaling) ved deltagelse i seks-ugers jobrettet uddannelse eller tilbud efter kapitel 10, undervisningsmateriale, udgifter ved partnerskabsaftaler, godtgørelse efter § 83 i LAB og opkvalificering ved ansættelse uden løntilskud.

Der er dog ikke refusion af alle driftsudgifter ved aktivering efter kapitel 10 vedrørende modtagere af kontant- og uddannelseshjælp, sygedagpenge eller dagpenge (hverken indenfor eller udenfor et rådighedsbeløb); se kapitel 7.

Udgifter til støtte til arbejdssøgende, der skifter bopæl i forbindelse med overtagelse af arbejde, kan ikke afholdes pr. 1. januar 2012.

Ovenfor er gennemgået lovgrundlaget for refusion af mentorudgifter og driftsudgifter ved aktivering i vejledning og opkvalificering for alle målgrupper. Hertil kommer refusion af følgende øvrige udgifter for alle målgrupper:

  • Udgifter til hjælpemidler (omfatter ikke undervisningsmateriale), jf. § 120, stk. 1, nr.1, i LAB.
  • Udgifter til befordring til de målgrupper, der kan få det, jf. § 120, stk. 1, nr. 2 (ved dagpengemodtagere er der tale om, at kommunen medfinansierer udgifterne til befordring efter § 82, stk. 1, i henhold til § 109 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats).

Refusionsberettigede udgifter til løntilskud er ikke medtaget i vejledningen; der henvises til bekendtgørelse nr. 879 af 28. juni 2017 om finansiering af visse offentlige ydelser, der udbetales af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne. Der medtages heller ikke yderligere her i vejledningen om løntilskud til førtidspensionister (målgruppe 6 i § 2 i LAB), end at der er 50 pct. refusion af kommunernes udgifter i henhold til § 121 i LAB.

For en udtømmende opgørelse over udgiftstyper med lovhenvisninger samt om refusion ydes indenfor eller udenfor et rådighedsbeløb henvises til vejledningens bilag 4 A - D.

2 A. Integrationsområdet

De refusionsmæssige bestemmelser vedrørende finansiering af driftsudgifter på integrationsområdet i relation til kommunerne fremgår af finansieringsbestemmelserne i lovbekendtgørelse om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) kapitel 9 samt i lov om integrationsgrunduddannelse (igu) § 10.

Driftsudgifter, der er refusionsberettigende

 

Ifølge kapitel 9 i integrationsloven refunderer staten en vis andel af kommunernes udgifter til integrationsprogrammer, der bl.a. omfatter danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud samt aktive tilbud i introduktionsforløbet.

Integrationsprogrammet

Driftsudgifterne til integrationsprogrammet er refusionsberettigede under et rådighedsloft, jf. § 45, stk. 4, i integrationsloven. Kommunen kan få refunderet 50 pct. af udgifterne til danskuddannelse, vejledning og opkvalificering samt virksomhedspraktik i integrationsprogrammer inden for rådighedsloftet, der opgøres som en sats gange antallet af integrationsprogramborgere i kommunen, der deltager i tilbud efter kapitel 4 i integrationsloven. Antallet af udlændinge i kommunen opgøres som helårspersoner.

Omfattet af integrationsprogrammet er flygtninge og familiesammenførte, jf. § 2, stk. 2 og 3, i integrationsloven. I driftsudgifterne til integrationsprogrammet indgår udgifter til følgende aktiviteter, jf. integrationsloven:

  • Danskuddannelse, jf. § 21
  • Beskæftigelsesrettede tilbud, herunder vejledning og opkvalificering og virksomhedspraktik, jf. §§ 23 a og 23 b.
  • Støtte til mentor, jf. § 23 d.

Ovenstående udgifter til integrationsprogrammet skal medtages i kommunernes refusionsopgørelse af driftsudgifter indenfor rådighedsloftet, jf. bilag 2B for opgørelse af rådighedsloft på integrationsområdet.

Udgifter til løntilskud i integrationsprogrammet efter integrationslovens § 23 c er med lov nr. 300 af 22. marts 2016 omfattet af refusionsomlægningen, jf. lov nr. 994 af 30. august 2015 om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne m.v. Det indebærer, at kommunerne får 80 pct. refusion af udgifter de første 4 uger, 40 pct. refusion frem til og med uge 26 og 30 pct. refusion frem til og med uge 52. Herefter refunderes kommunerne 20 pct. af udgifterne. Udgifterne indgår herefter ikke under kommunernes rådighedsloft.

Danskuddannelse kan som led i integrationsprogrammet have en varighed på op til 5 år, efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen, jf. § 16 i integrationsloven. Udgifterne til danskuddannelse i de 5 år er refusionsberettigede og omfattet af et rådighedsloft, jf. integrationsloven kapitel 9.

Det bemærkes, at integrationsprogrammet fra 2016 kan have en varighed på op til 5 år, jf. integrationslovens § 16, stk. 7, som ændret ved lov nr. 665 af 8. juni 2016 om ændring af integrationsloven (Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge mv.).

Introduktionsforløbet

Driftsudgifterne til aktive beskæftigelsesrettede tilbud i introduktionsforløbet er refusionsberettigende. Fra 2018 gælder der ikke et rådighedsloft for udgifterne. Omfattet af introduktionsforløbet er indvandrere (udenlandske arbejdstagere, medfølgende ægtefæller, internationale studerende og au pairs mv.), jf. § 2, stk. 4, i integrationsloven.

I driftsudgifter, der er omfattet af refusion indgår alene følgende aktiviteter:

  • Beskæftigelsesrettede tilbud, herunder vejledning og opkvalificering og virksomhedspraktik, hvis indvandreren er berettiget til og ønsker at modtage sådanne, jf. § 24 f i integrationsloven.
  • Etablering af en vejlederfunktion i en virksomhed, jf. § 24 g i integrationsloven.

Det bemærkes, at der fra og med 2018 ikke er refusion på udgifter til danskuddannelse for målgruppen. Det bemærkes, at kursister der ikke er omfattet af integrationsprogrammet og modtager ydelse, henvises efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. særskilt afsnit herom.

Resultattilskud

Staten yder resultattilskud, jf. § 45, stk. 8, i integrationsloven til den kommunalbestyrelse, der er eller ved introduktionsprogrammets udløb, jf. integrationsloven § 16, stk. 6, har været ansvarlig for integrationsindsatsen i følgende situationer:

  • Hvis en udlænding inden for de 3 første år af introduktionsprogrammet kommer i ordinær beskæftigelse og fortsætter i ordinær beskæftigelse i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder og beskæftigelsen har en varighed på mindst 20 timer om ugen.
  • Hvis en udlænding inden for det 4. eller 5. år af introduktionsprogrammet kommer i ordinær beskæftigelse og fortsætter i ordinær beskæftigelse i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder og beskæftigelsen har en varighed på mindst 20 timer om ugen. Dog ikke for udlændinge som blev omfattet af integrationsprogrammet før 1. juli 2013.
  • Hvis en udlænding inden for de 3 første år af introduktionsprogrammet påbegynder en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse og fortsætter uddannelsesforløbet i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder og under studieforløbet kan modtage SU, elevløn el. lign, der sikrer udlændingen et forsørgelsesgrundlag.
  • Hvis en udlænding inden for det 4. eller 5. år af introduktionsprogrammet påbegynder en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse og fortsætter uddannelsesforløbet i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder og under studieforløbet kan modtage SU, elevløn el. lign, der sikrer udlændingen et forsørgelsesgrundlag. Dog ikke for udlændinge som blev omfattet af integrationsprogrammet før 1. juli 2013.
  • Hvis en udlænding inden for det 5 årige integrationsprogram, jf. § 16, stk. 6, indstiller sig til prøve i dansk og senest ved første prøvetermin herefter består prøven.
  • Hvis en udlænding, der efter integrationsprogrammets udløb får forlænget uddannelsesretten efter § 2, stk. 5, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og indstiller sig til prøve i dansk inden uddannelsestilbuddets ophør, dog senest 1 år efter integrationsprogrammets udløb, og senest ved første prøvetermin herefter består prøven, jf. integrationslovens § 45, stk. 8, nr. 3 og 4.

Det er en betingelse for udbetaling af resultattilskuddene, at den beståede prøve i dansk er på det niveau, der er fastsat som mål i integrationskontrakten.

Refusion af godtgørelse under skoleundervisning ifm. IGU

I perioder af integrationsuddannelsesforløb, hvor en udlænding deltager i den aftalte skoleundervisning, modtager udlændingen en godtgørelse. Ansøgning om godtgørelse indgives af udlændingen til dennes bopælskommune og skal indeholde fornøden dokumentation for deltagelse i skoleundervisningen. Kommunen udbetaler godtgørelsen månedsvis bagud. Godtgørelsen er omfattet af 100 pct. statslig refusion, og udgifterne indgår ikke under det kommunale rådighedsloft. De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1010 af 29. juni 2016 om IGU, hvortil der henvises.

Driftsudgifter, der ikke er refusionsberettigende

Kommunerne skal selv afholde alle udgifter til rådgivning, tilsyn og administration mv., jf. § 4 i regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen (RRB). Dette gælder også på integrationsområdet.

Eksempelvis er udgifter til følgende ikke refusionsberettigende:

  • Vejledning. Det vil sige den vejledning, der hører under kommunernes lovmæssige vejledningsforpligtigelse og vejledning, der finder sted i forbindelse med sagsbehandling.
  • Sagsbehandling. Det vil sige den sagsbehandling, som kommunerne er forpligtet til at udføre i henhold til lovgivningen, herunder blandt andet integrationsloven. Dette betyder, at sagsbehandlingsudgifter til f. eks. journalisering, til udarbejdelse af integrationskontrakter og til opfølgning på integrationskontrakten ikke er refusionsberettigende.
  • Lægeerklæringer. Udgifter til indhentning af lægelige oplysninger er ikke refusionsberettigende.
  • Kompetenceudvikling af medarbejdere.
  • Administrative omkostninger i forbindelse med administration af et projekt. Det kan fx være udgifter til løn- og personaleadministration.
  • Regnskabsføring.
  • Revision.

Til toppen

3. Generelle principper

Alle driftsudgifter, der udtrykkeligt er undtaget fra refusion i medfør af lovgivning, herunder regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen (RRB), jf. denne vejlednings kapitel 4, kan aldrig medtages i refusionsopgørelsen.

Administrationsudgifter afholdes som udgangspunkt af kommunen selv.

Driftsudgifter til tilbud til ledige og andre målgrupper for beskæftigelsesindsatsen skal kunne dokumenteres, hvad enten de er refusionsberettigende eller ej.

3.1 Hvordan opgøres udgifter uden refusion i et projekt?

Ikke-refusionsberettigende udgifter, der afholdes i forbindelse med et tilbud eller et projekt, fx afholdelse af jobsamtaler, skal kunne udskilles fra de refusionsberettigende udgifter og dermed dokumenteres. Dette kan ske på to måder, enten ved at opgøre omkostningerne som en standardpris eller på baggrund af en konkret tidsregistrering.

Opgørelse af refusion via en standardpris

1) På baggrund af en konkret opgørelse af fx antal jobsamtaler og en på forhånd fastlagt enhedspris for denne opgavetype beregnes et nettobeløb, som skal trækkes fra de samlede udgifter forud for refusionsanmeldelse. Dvs. antal jobsamtaler * enhedspris = ikke-refusionsberettiget udgift. Opgørelsen efter metode 1) skal ske ved at anvende én af følgende opgørelsesmetoder:

a) allerede etablerede og anerkendte standarder som fx enhedsomkostninger i forbindelse med beregning af administrative omkostninger i forbindelse med DUT-sager,

b) realistiske gennemsnitsbetragtninger om aktivitetens varighed, eller

c) viden om ressourcetræk i forbindelse med bestemte opgavetyper fra tilgængelige og repræsentative tidsstudier.

Det gælder dog, at kommunens valg af metode skal være velbegrundet og skriftlig og kunne fremlægges for de kommunale revisorer ved en gennemgang af kommunernes registrering og administration af området. Det anbefales, at standarden tages op til genovervejelse og fornyet begrundelse hvert andet eller tredje år.

Som eksempel kan der vedrørende metode 1a tages udgangspunkt i, at en jobsamtale har en varighed på mellem ½ og 1 time, og en antagelse om, at prisen for en kommunal sagsbehandlertime er 380 kr. (den aftalte DUT-standard, 2018 pl, dvs. i 2018-pris og lønniveau) svarende til en ikke-refusionsberettiget udgift på mellem 190 og 380 kr. pr. jobsamtale.

Kommunen skal begrunde den konkrete fastsættelse af den gennemsnitlige varighed, fx på baggrund af samtale-hyppighed, målgruppe, arbejdsmarkedsparathed og antal førstegangssamtaler (typisk længere) i forhold til et antal opfølgende samtaler.

Nedenfor i kapitel 4 er der under de forskellige typer af udgifter, som der ikke gives refusion til, givet eksempler på beregninger efter metode 1a.

Opgørelse af refusion via en konkret tidsregistrering

2) En anden mulighed er, at kommunen foretager en konkret tidsregistrering i forbindelse med varetagelsen af de ikke-refusionsberettigende aktiviteter i projektet. Også her gælder, at den kommunale revision skal påse, at den anvendte metode er retvisende. I bilag 3 er der et eksempel på et paradigme for en tidsregistrering i et tilbud/projekt.

3.2 Hvilke udgiftsarter refunderes?

Det er kun nettodriftsudgifterne ved aktivering i vejledning og opkvalificering, der kan refunderes, dvs. kommunens driftsudgifter efter fradrag af eventuelle driftsindtægter, men før fradrag af statsrefusion.

Driftsindtægterne omfatter fx tilskud efter andre ministeriers lovgivning, tilskud fra EU, tilskud fra puljer og fonde, indtægter fra salg af produktion og indtægter fra serviceordninger.

Til toppen

4. Hvilke aktiviteter og udgifter ydes der ikke statsrefusion til, jf. § 117 i LAB?

LAB § 117, stk. 1, oplister aktiviteter, som kommunerne endeligt afholder udgifterne til, og som der altså ikke ydes statsrefusion til. I LAB § 117, stk. 1, står følgende:

»Kommunen afholder endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling og det individuelle kontaktforløb, til udarbejdelse af "Min Plan" og rehabiliteringsplaner (indgår i "Min Plan") og til administration i øvrigt m.v. Kommunen afholder desuden endeligt udgifterne til godtgørelse efter § 75 c, til særlige aktiviteter efter § 7 og til lægeerklæringer.«

I det følgende redegøres for, hvilke konsekvenser det har for refusionen, hvis en række af de i LAB § 117, stk. 1, nævnte opgaver udføres i særligt tilrettelagte projekter (tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering efter LAB § 32, stk. 1, nr. 2).

4.1. Vejledning

Udgifter til vejledning i LAB § 117, stk. 1, omfatter jobcentrets pligt til efter LAB kapitel 4 generelt at give arbejds- og uddannelsessøgende information og vejledning om beskæftigelse og uddannelse.

Udgifter til denne generelle vejledning efter LAB kapitel 4 er ikke refusionsberettigende, og det gælder også for generel vejledning, der udføres i et særligt tilrettelagt projekt (i det følgende betegnet som projekt).

Indgår det i et projekt, at deltagerne modtager individuel vejledning som led i, at de pågældende hurtigst muligt skal ud på arbejdsmarkedet eller i ordinær uddannelse, er udgiften til denne vejledning en integreret del af indsatsen og kan derfor anmeldes til refusion som driftsudgift, jf. dog kapitel 7.

Afgørende for, om samtaleaktiviteter er refusionsberettigende, er, at de skal være (en del af) et aktivt tilbud (=projekt) efter kapitel 10 i LAB. »Nulstillende« jobsamtaler er ikke refusionsberettigende, jf. afsnit 4.2.

Tilbud kan efter LAB gives som:

  • Virksomhedspraktik og nytteindsats
  • Ansættelse med løntilskud
  • Vejledning og opkvalificering, der bl.a. kan bestå af særligt tilrettelagte projekter
  • Mentorstøtte.

Et forløb, der alene består af en række samtaler, udgør ikke et aktivt tilbud, og er derfor ikke refusionsberettigende. Vedrørende udgifter til andre aktører henvises også til kapitel 6.

4.2 Det individuelle kontaktforløb (jobsamtaler, visitation mv.)

Dagpenge- samt uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, personer i revalidering eller forrevalidering samt førtidspensionister, modtagere af ressourceforløbsydelse i ressourceforløb og modtagere af ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb er omfattet af det individuelle kontaktforløb i LAB kapitel 7. Personer, der er visiteret til fleksjob, og som modtager ledighedsydelse, er omfattet af det individuelle kontaktforløb i LAB § 73 a.

I kontaktforløbet afholdes individuelle jobsamtaler med fokus på konkrete job og jobsøgning. Under jobsamtalen tilrettelægges kontaktforløbet, og indholdet i beskæftigelsesindsatsen fastlægges, ligesom der følges op på indgåede aftaler. For uddannelseshjælpsmodtagere er formålet at sikre uddannelsesfokus og fremdrift i forhold til arbejdet med uddannelsespålæg. Der er fastsat regler om, hvornår den første samtale og de følgende samtaler i kontaktforløbet senest skal holdes. Kontaktforløbet gennemføres i hele perioden, hvor borgeren får udbetalt offentlig forsørgelse.

Senest en uge efter at en borger har henvendt sig om kontanthjælp eller uddannelseshjælp, skal jobcentret gennemføre en visitation af borgeren. For kontanthjælpsmodtagere, der har en kompetencegivende uddannelse, skal det ved visitationen vurderes, om personen er jobparat eller aktivitetsparat. For uddannelseshjælpsmodtagere skal kommunen vurdere, om den unge er åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat.

Samtaler med førtidspensionister har til formål at afklare, hvilke muligheder personen har for at vende tilbage i ordinær eller støttet beskæftigelse.

For modtagere af ressourceforløbsydelse (ressourceforløb og jobafklaringsforløb) afholdes individuelle samtaler med henblik på at følge op på personens deltagelse i tilbud eller andre indsatser efter rehabiliteringsplanen.

For personer, der er visiteret til fleksjob, og som modtager ledighedsydelse, afholdes kontaktforløbet som individuelle jobsamtaler. Kontaktforløbet skal tilrettelægges og gennemføres med henblik på, at personen hurtigst muligt kommer i fleksjob.

Det fremgår af LAB § 117, stk. 1, at kommunen endeligt afholder udgifter til det individuelle kontaktforløb, dvs. jobsamtaler mv.

Det indebærer, at udgifter til afholdelse af jobsamtaler, visitationssamtaler, uddannelsespålæg mv. ikke er refusionsberettigende.

Øvrige udgifter i tilknytning til forberedelse af samtaler og opfølgning efter en samtale er heller ikke refusionsberettigende.

Når en ledig er i tilbud, kan jobsamtalerne afholdes på anden måde end ved personligt fremmøde. I det omfang dette sker ved, at borgeren udfylder et skriftligt materiale, som borgeren får hjælp til at udfylde i tilbuddet, er dette en del af tilbuddet, og udgifterne hertil kan anmeldes til refusion, jf. dog kapitel 7.

Når en samtale afholdes i et projekt og registreres som en jobsamtale, vil udgiften til samtalen ikke give ret til refusion.

Når jobsamtalen afholdes og registreres som led i et projekt, skal kommunen finde en metode til at udskille de ikke-refusionsberettigende udgifter til afholdelse af jobsamtaler. Følgende metoder kan anvendes:

Som eksempel kan der vedrørende metode 1a (se ovenfor i afsnit 3.1) tages udgangspunkt i, at en jobsamtale har en varighed på mellem ½ og 1 time, og en antagelse om, at prisen for en kommunal sagsbehandlertime er 380 kr. (2018 pl) svarende til en ikke-refusionsberettiget udgift på mellem 190 og 380 kr. pr. jobsamtale. Kommunen skal begrunde den konkrete fastsættelse af den gennemsnitlige varighed, fx på baggrund af samtale-hyppighed, målgruppe, arbejdsmarkedsparathed og antal førstegangssamtaler (typisk længere) i forhold til antal efterfølgende samtaler.

4.3 CV-samtaler

Det fremgår af LAB § 117, stk. 1, at kommunen endeligt afholder udgifter til administration i øvrigt mv. I det omfang jobcentret yder bistand i forbindelse med indlæggelse af CV, jf. § 13, stk. 4, i LAB, er aktiviteten omfattet af begrebet »administration« i øvrigt.

Jobcentret holder CV-samtaler med personer, der er visiteret til fleksjob, jf. § 73 e, i LAB. Denne aktivitet er også omfattet af begrebet »administration« i øvrigt. Udgifter til afholdelse af CV-samtaler er ikke refusionsberettigende. Øvrige udgifter i tilknytning til forberedelse af samtaler og opfølgning efter en samtale er heller ikke refusionsberettigende.

Når en samtale afholdes i et projekt, vil udgiften til samtalen ikke give ret til refusion, hvis kommunen registrerer samtalen som en CV-samtale.

Som eksempel kan der vedrørende metode 1a (se ovenfor i afsnit 3.1) tages udgangspunkt i, at en CV-samtale har en varighed på mellem ½ og 1 time, og en antagelse om, at prisen for en kommunal sagsbehandlertime er 380 kr. (2018 pl) svarende til en ikke-refusionsberettiget udgift på mellem 190 og 380 kr. pr. jobsamtale. Kommunen skal begrunde den konkrete fastsættelse af den gennemsnitlige varighed, fx på baggrund af den/de lediges forudsætninger, eller hvorvidt der er tale om oprettelse eller ajourføring af eksisterende CV.

4.4 Udarbejdelse af Min Plan

Reglerne om udarbejdelse af Min Plan gælder for alle målgrupper i LAB, der kan få en indsats, og står i LAB kapitel 9. Min Plan, som er på Jobnet, beskriver, hvordan mulighederne for varig beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked kan forbedres eller personens uddannelsesmål.

For dagpengemodtagere, job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, samt revalidender, skal Min Plan beskrive personens beskæftigelsesmål, der så vidt muligt skal være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. Eksempelvis vil jobparate kontanthjælpsmodtagere have en relativt enkel plan, der består af få elementer, fx jobmål, jobsøgning og beskæftigelsesrettede aktiviteter. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere vil have en mere omfattende plan med fx delmål, beskrivelser af vejen til målet mv. På sigt vil den ud over beskæftigelsesindsatsen også indeholde en oversigt over sociale og sundhedsmæssige indsatser.

For øvrige målgrupper skal Min Plan beskrive personens beskæftigelsesmål eller uddannelsesmål ud fra en vurdering af hvilken helhedsorienteret og tværgående indsats, den enkelte borger har brug for.

Min Plan (uddannelsespålægget) for uddannelseshjælpsmodtagere indeholder et uddannelsesmål, uddannelsesrettede aktiviteter m.v.

For personer, der skal have en rehabiliteringsplan, fremstår indsatsdelen af rehabiliteringsplanen som en del af Min Plan på Jobnet. De øvrige dele af rehabiliteringsplanen kan tilgås fra Min Plan på Jobnet.

For sygedagpengemodtagere, som skal have en aftale om opfølgningsindsatsen, fremgår aftalen om beskæftigelsesmål og beskæftigelsesindsats, der følger af sygedagpengeloven, som en del af Min Plan på Jobnet.

For unge modtagere af uddannelseshjælp og, dagpengemodtagere, der skal have et uddannelsespålæg, fremgår deres uddannelsespålæg som en del af Min Plan på Jobnet.

Det fremgår af LAB § 117, stk. 1, at kommunen endeligt afholder udgifter til udarbejdelse af Min Plan.

Det indebærer, at udgifter til udarbejdelse af Min Plan ikke er refusionsberettigende.

Hvis hele eller en del af Min Plan er udarbejdet i et projekt og efterfølgende godkendt på jobcentret, kan der ikke ydes refusion for udgifterne til udarbejdelse af Min Plan.

Som eksempel kan der vedrørende metode 1a (se ovenfor i afsnit 3.1) tages udgangspunkt i, at en jobplan tager mellem 1 og 1½ time at udarbejde, og en antagelse om, at prisen for en kommunal sagsbehandlertime er 380 kr. (2018 pl) svarende til en ikke-refusionsberettiget udgift på mellem 380 kr. – 570 kr. pr. jobplan. Kommunen skal begrunde den konkrete fastsættelse af den gennemsnitlige varighed, fx på baggrund af den/de lediges forudsætninger og arbejdsmarkedsparathed (er der fx tale om, at der er et oplagt beskæftigelsesmål, eller om der skal en større indsats til for at fastlægge beskæftigelsesmålet), antal revurderinger etc.

4.5 Udarbejdelse af rehabiliteringsplaner

Reglerne om udarbejdelse af rehabiliteringsplaner gælder, når en sag skal forelægges rehabiliteringsteamet, nemlig sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension, sager om jobafklaringsforløb samt sygedagpengesager, der er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge.

Rehabiliteringsplanen indeholder en forberedende del, der udarbejdes for alle, der skal have deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet, og en indsatsplan, der udarbejdes for personer, der visiteres til ressourceforløb, eller personer, der får et jobafklaringsforløb eller en tværfaglig indsats som følge af, at en sygedagpengesag er visiteret til kategori 3.

Reglerne om rehabiliteringsteams står i kapitel 2 i lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og reglerne om rehabiliteringsplaner står i LAB § 30 a samt i bekendtgørelse nr. 996 af 29. juni 2016 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension mv.

Det fremgår af LAB § 117, stk. 1, at kommunen endeligt afholder udgifter til udarbejdelse af rehabiliteringsplaner.

Det indebærer, at udgifter til udarbejdelse af rehabiliteringsplaner ikke er refusionsberettigende.

Der er pt. ikke offentliggjorte opgørelser af tidsforbruget anvendt til udarbejdelse af rehabiliteringsplaner.

4.6 Virksomhedspraktik og nytteindsats

Tilbud om nytteindsats gives med det formål, at den enkelte ledige skal arbejde for sin ydelse. Nytteindsats består overordnet af udførelse af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere.

Åbenlyst uddannelsesparate unge, som får uddannelseshjælp, skal i nytteindsats (virksomhedspraktik), indtil de overgår til ordinær uddannelse, jobparate kontanthjælpsmodtagere skal senest efter 3 måneder arbejde for kontanthjælpen, fx i virksomhedspraktik og nytteindsats, og endelig kan aktivitetsparate - på uddannelseshjælp eller på kontanthjælp – komme i nytteindsats. Personer på den midlertidige arbejdsmarkedsydelse eller med ret til kontantydelse kan få tilbud om nytteindsats efter de regler der gælder for jobparate kontanthjælpsmodtagere. Dagpengemodtagere kan få tilbud om nytteindsats som rådighedsafprøvende tilbud, hvis jobcenteret vurderer, at der er tvivl om, hvorvidt personen har den fornødne vilje til at medvirke aktivt i indsatsen. Tilbuddet gives med henblik på at afprøve personens vilje til medvirken i og rådighed for den aktive indsats.

Modtagere af dagpenge, kontanthjælp, kontantydelse, sygedagpenge og ledighedsydelse, revalidender, førtidspensionister, personer på jobafklaringsforløb og ressourceforløb kan få tilbud om virksomhedspraktik. Uddannelseshjælpsmodtagere kan få tilbud om virksomhedspraktik som led i en uddannelsesrettet indsats. Personer på den midlertidige arbejdsmarkedsydelse kan få tilbud om virksomhedspraktik efter de regler der gælder for dagpengemodtagere.

Udgifter i tilknytning til koordinering af og etablering af virksomhedspraktik og nytteindsats efter kapitel 11 er ikke refusionsberettigende, og der kan således ikke registreres driftsomkostninger på hovedkonto 5 i forbindelse med virksomhedspraktik og nytteindsats. Hvis der er udgifter til løn til en arbejdsleder i forbindelse med nytteindsatsen, skal lønnen enten registreres på hovedkonto 6 eller på en anden relevant hovedkonto uden for hovedkonto 5. Hvis medarbejderen primært er tilknyttet en enhed i kommunen, der eksempelvis tager sig af vedligehold af naturområder og så samtidig fungerer som arbejdsleder for dem, der kommer ud i nytteindsats i enheden, skal lønnen registreres på de relevante konti under hovedkonto 0. Hvis medarbejderen derimod primært er tilknyttet jobcenteret til varetagelse af nytteindsatsen, skal lønnen registreres på hovedkonto 6 (6.45.53. Jobcentre).

4.7 Opfølgningssamtaler og opfølgningsindsatsen efter sygedagpengeloven

Kommunen skal efter sygedagpengelovens § 8 tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes behov og forudsætninger. Indsatsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret, og kommunen skal koordinere den kommunale indsats med indsatsen fra andre, herunder arbejdsgivere, læger og a-kasser. Kommunen skal efter kapitel 6 i sygedagpengeloven som led i opfølgningsforløbet indhente oplysningsskema og lægeattest, visitere til en af 3 kategorier, holde samtaler og iværksætte en relevant indsats, udarbejde aftale eller rehabiliteringsplanens indsatsdel. Sygemeldte visiteret til kategori 3 får deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet og får udarbejdet rehabiliteringsplanens forberedende del til brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen.

Udgifter til afholdelse af opfølgningssamtaler efter sygedagpengelovens § 13 b er ikke refusionsberettigende. Øvrige udgifter i tilknytning til forberedelse af samtaler og opfølgning efter en samtale er heller ikke refusionsberettigende.

Når en opfølgningssamtale afholdes i et projekt, og den registreres som en opfølgningssamtale, vil udgiften til samtalen ikke give ret til refusion.

Afholdes og registreres en opfølgningssamtale som led i et projekt skal kommunen finde en metode til at udskille de ikke-refusionsberettigende udgifter til afholdelse af opfølgningssamtaler.

Som eksempel kan der vedrørende metode 1a (se ovenfor i afsnit 3.1) tages udgangspunkt i, at en opfølgningssamtale, har en varighed på mellem ¼ og ½ time, og en antagelse om, at prisen for en kommunal sagsbehandlertime er 380 kr. (2018 pl) svarende til en ikke-refusionsberettiget udgift på mellem 95 kr. – 190 kr. pr. samtale. Kommunen skal begrunde den konkrete fastsættelse af den gennemsnitlige varighed, fx på baggrund af sagskategori (kategori 1-, 2- eller 3-sager), den/de sygemeldtes situation eller forudsætninger, telefonisk eller personligt fremmøde etc.

4.8 Udarbejdelse af aftale (kategori 2) eller rehabiliteringsplanens indsatsdel (kategori 3)

Kommunen skal efter sygedagpengelovens § 13 c, stk. 2, ved første opfølgning indgå en aftale med den sygemeldte, der er visiteret til kategori 2, om beskæftigelsesmål og beskæftigelsesindsats. Aftalen justeres løbende.

Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler skal efter sygedagpengelovens § 13 d, stk. 5, udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel for sygemeldte, der er visiteret til kategori 3.

Der kan ikke ydes refusion for udgifterne til udarbejdelse af aftalen eller af rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Hvis hele eller en del af opfølgningsplanen er udarbejdet i et projekt og efterfølgende godkendes på jobcentret, kan der ikke ydes refusion for udgifterne til opfølgningsplanen, og kommunen skal derfor finde en metode til at udskille de ikke-refusionsberettigende udgifter til udarbejdelsen af opfølgningsplanen.

Som eksempel kan der vedrørende metode 1a (se ovenfor i afsnit 3.1) tages udgangspunkt i, at en opfølgningsplan tager mellem 15 og 45 minutter at udarbejde og en antagelse om, at prisen for en kommunal sagsbehandlertime er 380 kr. (2018 pl) svarende til en ikke-refusionsberettiget udgift på mellem 95 kr. – 285 kr. pr. opfølgningsplan. Kommunen skal begrunde den konkrete fastsættelse af den gennemsnitlige varighed, fx på baggrund af den/de sygemeldtes tilstand, behov for at iværksætte relevante tilbud eller sagskategori (kategori 1-, 2- eller 3-sager) etc.

4.9 Oplysningsskema og lægeattest til første opfølgning efter sygedagpengeloven

Kommunen skal efter sygedagpengelovens § 11 indhente oplysningsskema og efter § 11 a indhente en lægeattest til brug for den videre opfølgning i sagen.

Udgifter til administration vedrørende oplysningsskemaet og lægeattest er ikke refusionsberettigende.

4.10 Administration mv.

Det fremgår af LAB § 117, stk. 1, at kommunen endeligt afholder udgifter til administration i øvrigt mv.

Alle de udgifter, som kommunen bruger på at administrere et projekt, fx i form af udarbejdelse af og kontrol med overholdelse af budgetter samt udarbejdelse af regnskab, er ikke-refusionsberettigende udgifter.

Men den administration, der sker i et projekt fx af, om deltagerne er mødt, og der herefter foretages indberetning om det manglende fremmøde til jobcentret, er en integreret del af projektet. Det vil sige, at der ikke er tale om administration men om driftsudgifter ved aktivering i vejledning og opkvalificering, der kan refunderes, jf. dog kapitel 7.

Administrationsudgifter bogføres på funktion 6.45.53. Bemærk at der fra 2011 IKKE anvendes særlige grupperinger vedrørende administrationsudgifter hos andre aktører (se også afsnit 6.1).

4.11 Udgifter til virksomhedskonsulenter

Udgifter til virksomhedskonsulenter er som udgangspunkt administrative udgifter, men der kan være kvalificerende omstændigheder som gør (dele af) udgifterne til driftsudgifter ved aktivering eller mentorstøtte.

Stillingsbetegnelsen på medarbejderen er ikke afgørende for registreringen på hovedkonto 5 (mentorudgifter eller driftsudgifter ved aktivering) eller hovedkonto 6 (administrative udgifter): det er hvilke opgaver de udfører, der bestemmer registreringen. Dele af den virksomhedsrettede indsats varetages også af jobkonsulenter og mentorer; og omvendt.

Myndighedsopgaver, hvor udgifter skal registreres på hovedkonto 6, er eksempelvis:

  • Bevilling af løntilskudspladser, virksomhedspraktik eller nytteindsats.
  • Sagsbehandling i forbindelse med ovennævnte bevilling, herunder sikring af relevante underskrifter fx i forbindelse med rimelighedskrav.
  • Visitering i visitationskategorier, jf. afsnit 4.2.
  • Afholdelse af CV-samtaler, jf. afsnit 4.3.
  • Udarbejdelse af jobplaner, jf. afsnit 4.4.
  • Beslutning om visitation til tilbud.

Opgaver, hvor udgifter kan registreres på hovedkonto 5, har typisk ikke karakter af myndighedsopgaver. Der kan være tale om opgaver i forbindelse med ”øvrig vejledning og opkvalificering” eller mentorstøtte (hvis der er en mentorkontrakt mellem jobcentret og borgeren, hvor virksomhedskonsulenten er mentor for borgeren). Der vil som udgangspunkt være tale om en mere intensiv dialog med borgeren, som typisk vil indebære elementer af rådgivning eller coaching for at understøtte borgeren i at påbegynde/fastholde en virksomhedsrettet indsats. Der kan fx være tale om:

  • Motiverende opsøgende kontakter med virksomheder sammen med borgeren (som i snusepraktikker).
  • Møder og besøg på virksomheder sammen med borgeren som led i afklaring af muligheder for virksomhedsrettede tilbud.
  • Dialog med borgeren i forbindelse med udredning og afklaring af jobmål, cv og progression.
  • Rådgivning med henblik på fastholdelse af borgeren i et virksomhedsrettet tilbud.

I tvivlstilfælde er udgifter til virksomhedskonsulenter administrative udgifter.

Den klassiske virksomhedskontakt, hvor virksomhedskonsulenter opsøger virksomheder ”uden borgere” medfører uændret administrative udgifter, der skal på hovedkonto 6. Det kan være virksomhedskontakt med fokus på fx virksomhedernes behov for at finde ledig, kvalificeret arbejdskraft, at sikre at arbejdskraften har efterspurgte kompetencer via uddannelse og opkvalificering samt at håndtere mangel- og paradoksproblemer. Det kan også være virksomhedskontaktens fokus på at finde praktik- og løntilskudspladser.

Til toppen

5. Udgifter til tilbud, der kan refunderes

Det er en forudsætning for at kunne hjemtage refusion i henhold til bestemmelserne herom i LAB, at der er tale om en udgift, der er afholdt i forbindelse med et tilbud efter LAB eller i forbindelse med deltagelse i seks ugers jobrettet uddannelse (LAB kapitel 8 a eller § 73 b) eller i forbindelse med tilbud efter lov om kontantydelse. Afsnit 5.1-5.3 præciserer, hvordan tilbud efter LAB skal forstås. Driftsudgifter i forbindelse med deltagelse i seks ugers jobrettet uddannelse (LAB kapitel 8 a eller § 73 b), for personer med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse (LAB kapitel 13 d) eller for personer på kontantydelse (LAB kapitel 13 e), omtales i slutningen af afsnit 5.5. Udgifter til mentor omtales i afsnit 5.6.

5.1 Definition af tilbud

LAB definerer i § 22, stk. 1, fire typer af tilbud:

  • Mentor (LAB kapitel 9 b)
  • Virksomhedspraktik og nytteindsats (LAB kapitel 11)
  • Ansættelse med løntilskud (LAB kapitel 12)
  • Vejledning og opkvalificering (LAB kapitel 10), der kan bestå af følgende:

1. Uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet, og

2. uddannelser og kurser, der ikke er omfattet af nr. 1, samt særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet og danskundervisning og korte vejlednings- og afklaringsforløb.

Med hensyn til definition af mentor som tilbud henvises til afsnit 5.6.

Om lovens tilbud fremgår det af LAB § 22, stk. 3, at de så vidt muligt skal være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

For dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere samt personer på ressourceforløbsydelse kan tilbud uanset ovenstående fastsættes af jobcentret under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet, jf. LAB § 22, stk. 5.

For uddannelseshjælpsmodtagere skal tilbud gives med henblik på, at personen hurtigst muligt påbegynder og gennemfører en relevant studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår, jf. LAB § 22, stk. 8. Tilbuddene skal understøtte den unges vej til en sådan uddannelse.

Tilbud skal generelt gives ud fra den enkeltes forudsætninger. For sygedagpengemodtagere er det præciseret i sygedagpengelovens § 13 c, stk. 1, og § 13 d, stk. 1, at indsatsen skal tilpasses den sygemeldtes forudsætninger, behov og helbredstilstand.

For at kunne være et tilbud efter LAB er det et krav, at dette skal være beskæftigelsesrettet med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

For dagpengemodtagere kan tilbud om erhvervsuddannelse efter § 32 a, jf. § 22, stk. 4, gives for at styrke personens muligheder for en varig og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, uanset at tilbuddet ikke er den hurtigste vej til at opnå varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Tilbud til dagpengemodtagere kan efter § 23 i LAB være rådighedsafprøvende for at afprøve personens vilje til medvirken i og rådighed for den aktive indsats.

For sygedagpengemodtagere og personer, der som led i jobafklaringsforløb modtager ressourceforløbsydelse, kan tilbud efter kapitel 9 b-12 efter § 22, stk. 7, også gives med henblik på fastholdelse af tilknytningen af arbejdsmarkedet.

I praksis har der især i særligt tilrettelagte projekter været behov for at tage stilling til, om de opfylder kravene til beskæftigelsesrettede tilbud.

5.2 Krav, der skal være opfyldt, for at der er tale om et tilbud

Hvorvidt et tilbud kan betragtes som beskæftigelsesrettet (eller uddannelsesrettet for så vidt angår uddannelseshjælpsmodtagere) beror på en konkret og individuel vurdering i forhold til borgeren, jf. afsnit 5.1.

Efter LAB § 32, stk. 3, gives et tilbud om vejledning og opkvalificering, for at udvikle eller afdække den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet, og for uddannelseshjælpsmodtagere med henblik på at kunne påbegynde og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er en afgørende forudsætning for at kunne give aktiviteter som LAB-tilbud efter reglerne om vejledning og opkvalificering, at aktiviteterne lever op til dette i forhold til lige præcist den pågældende deltager. Jobcentret skal ud fra en faglig vurdering tage stilling til dette, og den faglige vurdering skal være dokumenteret i sagen.

Er der tale om en sygedagpengemodtager, kan kommunen give tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i LAB i særlige tilfælde, hvor det kan fremme arbejdsfastholdelse og hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og hvor det ikke er muligt at iværksætte en arbejdspladsbaseret indsats som beskrevet i sygedagpengeloven § 13 c, stk. 3 og 4. Der kan også være tale om vejledningsforløb til sygedagpengemodtagere i form af kursus i mestring af følgerne af sygdom med henblik på fastholdelse på arbejdsmarkedet.

Der kan opstå tvivl om, hvorvidt aktiviteter der i almindelighed ikke betragtes som beskæftigelsesrettede, i visse situationer vil kunne gives som LAB-tilbud, nærmere bestemt som særligt tilrettelagt forløb efter reglerne om vejledning og opkvalificering. Det kan fx være aktiviteter som at gå i svømmehal, fitnesscenter, fysioterapi, misbrugsbehandling eller samtaler hos en psykolog, Fx vil tilbud om psykologhjælp, misbrugsbehandling o.l. typisk høre under social- eller sundhedslovgivningen og ikke under beskæftigelseslovgivningen.

Aktiviteter, som de ovennævnte, der i almindelighed ikke betragtes som beskæftigelsesrettede, kan - men behøver ikke nødvendigvis - indgå i sammenhæng med andre former for LAB-tilbud, fx et forløb med virksomhedspraktik, gradvis tilbagevenden i job i få timer om ugen, coachingsamtaler mv. Også sådanne sammensatte forløb skal samlet set have et beskæftigelsesrettet sigte for at være LAB-tilbud.

Tilbud om samtaler hos psykolog og misbrugsbehandling af et begrænset omfang vil kunne gives som LAB-tilbud i kombination med andre former for LAB-tilbud, hvor den samlede indsats vurderes at bringe borgeren tættere på job. Et egentligt misbrugsbehandlingsforløb, hvor borgeren fx deltager i behandlingen flere dage om ugen eller i døgnbehandling, kan ikke være et tilbud efter LAB.

Herudover vil samtaler hos psykolog og misbrugsbehandling af et begrænset omfang også efter en konkret vurdering kunne gives som et enkeltstående tilbud under forudsætning af, at det vurderes at være netop det, der skal til, for at bringe borgeren tættere på job.

Eksempel på tilbud efter LAB, kapitel 10, § 32, stk. 1, nr. 2:

 

 

46-årig kvinde er sygemeldt pga. stress og en depression, er i medicinsk behandling, og har tidligere haft depressionsperioder. Hun er uddannet social- og sundhedshjælper og opsagt fra sit job. Sygemeldte føler, at omsorgsarbejdet er psykisk belastende.

 

Jobcentret giver et tilbud efter kapitel 10 i LAB.

 

 

 

Sygemeldte starter et særligt tilrettelagt forløb med:

 

- 6 timers gruppeforløb med jobcoach om ugen samt 1 ugentligt individuel samtale med jobcoach med henblik på:

 

 

 

Afdækning af faglige og personlige kompetencer.

 

 

 

Tro på egne muligheder for at komme i arbejde og klare et arbejde.

 

 

 

Motivation i forhold til at fastholde samt at komme i arbejde.

 

 

 

Proaktiv adfærd, der sikrer fremdrift mod tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

 

- 1 times afspænding pr. uge mhp. at tilegne sig afstressende færdigheder.

 

-2 timers motion pr. uge, i et gruppeforløb styret af en fysioterapeut, for at opnå energi, større velvære og mere overskud (fysisk aktivitet som anbefalet af Sundhedsstyrelsen som tilbud til personer med psykiske lidelser).

 

- Samtale med psykolog hver 14. dag til at bryde med negative tanker.

 

 

 

Efter 8 uger justeres planen. Sygemeldte er parat til at forsøge sig som butiksassistent. Jobcoachen kontakter en skobutik, som indvilliger i at stille sig til rådighed.

 

Der aftales en virksomhedspraktik på en måned som butiksassistent mhp, at sygemeldte kommer tættere på arbejdsmarkedet og afprøves inden for butiksfaget. Hvis praktikken går godt, er der mulighed for efterfølgende fastansættelse.

 

 

Nedenfor vises et andet eksempel på, at tilbud om samtaler hos psykolog kan være et tilbud om vejledning og opkvalificering efter LAB:

 

 

38-årig mand er blevet bevilget et ressourceforløb. I ressourceforløbet indgår der blandt andet forskellige tilbud, der kan hjælpe borgeren med at håndtere udfordringer med økonomi, kost og motion. Herudover skal borgeren i løbet af tre måneder starte i virksomhedspraktik et par timer om ugen. Borgeren lider blandt andet af angst, der ofte gør det svært for ham at færdes på gaden og køre med offentlige transportmidler, og dermed svært at deltage i aktiviteter uden for hjemmet. Rehabiliteringsteamet/kommunen vurderer derfor, at det er nødvendigt, at borgeren som led i ressourceforløbet også får et tilbud om samtaler hos en psykolog for at lære at håndtere sin angst med henblik på at understøtte, at han kan deltage i de øvrige tilbud i ressourceforløbet.

 

 

Der kan også i jobafklaringsforløb m.v. gives psykologsamtaler som led i vejledning og opkvalificering. Det er en forudsætning, at tilbuddet har et klart beskæftigelsesformål for den enkelte, og at den faglige vurdering er dokumenteret i sagen.

Som nævnt vil tilbud om misbrugsbehandling, psykologsamtaler m.v. typisk høre under sundheds- og servicelovgivningen i stedet for beskæftigelseslovgivningen.

Nedenfor vises et eksempel fra en ankestyrelsesafgørelse (Afg. nr. 16-12) på, at et tilbud om højskoleophold med det formål at kunne tabe sig kan være et tilbud om vejledning og opkvalificering efter LAB, selv om borgeren i den konkrete sag fik et andet og tilsvarende tilbud fra Jobcenteret:

 

 

Resume af Ankestyrelsens afgørelse:

 

En person, der var sygemeldt på grund af overvægt og svær slidgigt, søgte jobcentret om et ophold på en højskole for at kunne tabe sig.

 

Et højskoleophold kan efter en konkret vurdering være en erhvervsrettet aktivitet, der kan gives som et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

 

Et tilbud med henblik på vægttab kan være beskæftigelsesfremmende efter en konkret vurdering af den enkelte persons behov for hjælp til at få tilknytning til arbejdsmarkedet.

 

I den konkrete sag var der dog ikke grundlag for at tilsidesætte jobcentrets vurdering af, at det ville være beskæftigelsesfremmende for ansøger med et forløb hos kommunens leverandør, som kunne tilgodese ansøgers behov.

 

Det fremgår således af sagen, at jobcentret i stedet for højskoleopholdet havde tilbudt et forløb, der kunne tilpasses, så det passede bedst til borgerens behov. I forløbet indgik samtaler med diætist, psykolog og fysioterapeut. Endvidere fik borgeren mulighed for at deltage i spiseklub og træne.

 

 

5.3 Aktiviteter, der ikke opfylder kravene til et tilbud efter kapitel 10-1

Det vil ikke være beskæftigelsesrettet, hvis der fx er tale om aktiviteter, der alene har til formål at strukturere hverdagens praktiske gøremål i form af fx personlig hygiejne, komme op om morgenen, oprydning og rengøring i hjemmet, følge egne børn i skole, tøjvask, motivation til behandling for sygdom og/eller misbrug, læge- og speciallægebesøg, komme ud af hjemmet, tage offentlig transport mm.

Hvis jobcentret pr. automatik giver den ledige fx et adgangskort til fitnesscenter eller svømmehal, vil dette heller ikke være et LAB-tilbud.

Med hensyn til krav til mentor som tilbud henvises til afsnit 5.6.

5.4 Refusion af udgifter til tilbud inden for rådighedsbeløb

Følgende målgrupper er inden for det ledighedsrelaterede rådighedsbeløb, jf. § 118 i LAB:

  • Målgruppe 1 for forsikrede ledige, herunder deltagere i seks ugers jobrettet uddannelse.
  • Målgruppe 2, 3 og 10 for kontanthjælpsmodtagere og selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse.
  • Målgruppe 12 og 13 for uddannelseshjælpsmodtagere

Følgende målgrupper er inden for rådighedsbeløbet for øvrige målgrupper, jf. § 118 a i LAB:

  • Målgruppe 4 og 5 for revalidender (inkl. forrevalidender på kontanthjælp) og sygedagpengemodtagere.
  • Målgruppe 7 for personer, som modtager ledighedsydelse efter § 74 i LAS, herunder deltagere i seks ugers jobrettet uddannelse for personer visiteret til fleksjob efter § 73 b i LAB.

Følgende udgifter finansieres inden for de to rådighedsbeløb:

1. Tilbud efter kapitel 10, herunder deltagerbetaling, se dog kapitel 7.

2. Undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77.

3. Udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter § 81 a.

4. Godtgørelse efter § 83.

5. 6 ugers jobrettet uddannelse, deltagebetaling samt kost og logi efter kapitel 8 a og § 73 b.

6. Opkvalificering ved ordinær ansættelse efter § 99.

Der henvises til bilag 4 A -4 D for en oversigt over driftsudgifter ved aktivering pr. målgruppe, herunder hvilke udgifter der er under de to rådighedsbeløb. Der henvises endvidere til kapitel 7 om ikke-refusionsberettigende udgifter og til bilag 2 med hensyn til autoriserede grupperinger under det kommunale budget- og regnskabssystem.

5.5. Refusionsberettigende driftsudgifter ved aktivering – positivlisten

Følgende typer af driftsudgifter i forbindelse med aktivering efter LAB kapitel 10 (se dog kapitel 7) og tillægsydelser efter kapitel 14 m.v. kan medtages i refusionsopgørelsen:

A: Alle udgifter, der udtrykkeligt fremgår af lovgivningen

B: Lønudgifter, herunder resultatløn og bonus i forbindelse med udførelse af følgende opgaver:

1. Direkte projektrelaterede aktiviteter som fx undervisning, værkstedsaktiviteter mv.

2. Afrapportering fra projekt til myndighed i form af skriftlige og mundtlige tilbagemeldinger. Dette gælder dog aldrig journalføring, der altid er undtaget fra refusion.

3. Udarbejdelse af specifikke og generelle statistikker, der er relateret til det konkrete tilbud fx fremmødelister og udslusningsstatistikker.

4. Ledelse af »Konto 5-tilbud« i det omfang, der er tale om direkte ledelse i forhold til at drive tilbuddet. Retten til refusion for ledelse er uafhængig af, hvor den pågældende leder fysisk er placeret.

Udgifter til personalegoder, som er skattepligtige for medarbejderne, kan medtages.

Såfremt lønudgifterne afholdes til medarbejdere, der udfører både refusionsberettigende og ikke-refusionsberettigende opgaver, skal disse udgifter fordeles på baggrund af en tidsregistrering eller en standardpris, og kun de lønudgifter, der henholder sig til udførelsen af refusionsberettigende opgaver, kan medtages i refusionsopgørelsen. Afgørende er ikke, hvilken stillingsbetegnelse de pågældende medarbejdere har, men hvilke opgaver de udfører.

C: Hertil kommer følgende udgifter:

1. Udgifter til korte vejlednings- og afklaringsforløb efter LAB kapitel 10, der har til formål at vejlede og afklare borgere i forhold til erhvervs- og uddannelsesmæssige ressourcer og muligheder, se dog kapitel 7 om ikke-refusionsberettigende udgifter.

2. Udgifter til læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, som en test viser, at en person, som er omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 eller 13, har behov for, jf. § 32 a i LAB (udgifterne til selve testen kan ikke anmeldes til refusion).

3. Udgifter til realkompetencevurdering, hvis personer omfattet af § 2, nr. 1, der er fyldt 30 år, og personer omfattet af § 2, nr. 2 og 3, hvis de ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der skal være tale om tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1 eller regler udstedt i medfør af § 32, stk. 5, jf. § 32 a i LAB.

4. Udgifter til sygedagpengemodtagere visiteret til gruppe 2, der deltager i kursus i mestring af følger af sygdom med henblik på at fastholde et arbejde, jf. § 13 c, stk. 6, i lov om sygedagpenge, hvis mestringsforløb gives som tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i LAB.

5. Udgifter til lovpligtige ansvars- og arbejdsskadeforsikringer i forbindelse med tilbud efter LAB kapitel 10 (men ikke efter LAB kapitel 11).

6. Huslejeudgifter forbundet med aktiveringstilbud. Såfremt aktiveringstilbuddet har til huse i kommunens egne bygninger, kan der i refusionsopgørelsen medtages en fiktiv lejeudgift, såfremt denne er baseret på markedsprisen, jf. afsnit 5.9.

7. Udgifter forbundet med selvforsikring. Såfremt kommunen vælger at være selvforsikrende, kan kommunen medtage en anslået forsikringsudgift i refusionsopgørelsen. Faktiske udgifter i forbindelse med skade i selvforsikrende kommuner kan ikke medtages i refusionsopgørelsen.

8. Udgifter til inventar, materialer mv. når disse er direkte relateret til driften af et aktiveringstilbud, jf. afsnit 5.10. Det vedrører som udgangspunkt udgifter til inventar, materiale m.v. til de ledige, der deltager i de særligt tilrettelagte projekter, men kan også vedrøre tilsvarende inventar, materialer m.v. til de ansatte, der deltager i projekterne. Eksempler kan være borde, stole, pc og licens. Hvis der er fri adgang til fx kaffe, te og frugtordning for disse ledige, kan også udgifterne dertil for de ansatte medtages. Øvrige driftsudgifter til medarbejdere, der deltager i de særligt tilrettelagte projekter, som fx udgifter til medarbejdernes efteruddannelse, fremgår ikke af denne positivliste, og kan ikke medtages i refusionsopgørelsen.

9. Betaling af uddannelsespladser, se dog kapitel 7 om ikke-refusionsberettigende udgifter. Som udgangspunkt kan alene betaling for pladser, der faktisk er forbrugt, medtages i refusionsopgørelsen. Dog kan udgifter til betaling for uforbrugte pladser, der afholdes i henhold til de regler, herunder tælleregler, der følger af lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med LAB, medtages i refusionsopgørelsen.

10. Betaling af ordinære uddannelsesforløb til sygedagpengemodtagere, revalidender, der under revalideringen modtager revalideringsydelse, og forrevalidender, der modtager sygedagpenge, samt til aktiverede og personer, som under forrevalidering modtager kontanthjælp. Revalidender, som får dækket deres leveomkostninger på anden vis fx SU, og som får særlig støtte til udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, er ikke omfattet, da de ikke betales af kommunen.

11. Deltagerbetaling for korte vejlednings- og opklaringsforløb, særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb samt ordinære uddannelsesforløb efter lovens § 32, se dog kapitel 7 om ikke-refusionsberettigende udgifter.

12. Deltagerbetaling i forbindelse med uddannelse efter § 12 i LAS, hvor kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere med kommunalbestyrelsens samtykke deltager i fx folkeskolens 8.-10. klassetrin og Hf-enkeltfagsundervisning i under 23 timer om ugen, se dog kapitel 7 om ikke-refusionsberettigende udgifter vedrørende kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere.

13. Udgifter til kost og logi, samt attester og beviser dækkes ikke med mindre udgiften er en del af kursusprisen.

14. Tillægsudgifter til hjælpemidler i form af undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger til dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere m.fl. til tilbud efter kapitel 10-12 samt til beskæftigede. Det er en betingelse for tilskuddet til hjælpemidler, at udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiveren henholdsvis uddannelsesinstitutionen forudsættes at afholde, og at hjælpemidlet ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen henholdsvis uddannelsesinstitutionen. Tilskud til hjælpemidler ydes på baggrund af dokumenterede udgifter, jf. § 111 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Jobcentret kan dog beregne tilskud til undervisningsmateriale på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved uddannelsen på den enkelte uddannelsesinstitution.

15. Tilskud til virksomheders udgifter til vejledning og opkvalificering samt administrationsudgifter ved partnerskabsaftaler om rekrutteringsforløb for ledige i form af virksomhedspraktik, jf. § 81 a i LAB. Udbetaling af tilskud sker på baggrund af virksomhedens dokumentation af de faktiske udgifter til uddannelse og til administration, jf. § 112 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

16. Tilskud til virksomheders udgifter ved opkvalificering af personer der ansættes uden løntilskud, jf. § 99 i LAB. Det er en betingelse for tilskuddet, at opkvalificeringen ligger ud over den opkvalificering, som arbejdsgiveren forudsættes at give, fx i form af oplæring i arbejdsfunktioner eller arbejdsredskaber, der er særlige for den enkelte arbejdsgiver. Tilskud til udgifter ved opkvalificering bevilges på baggrund af arbejdsgiverens ansøgning herom til jobcentret og udbetales på baggrund af dokumenterede udgifter, jf. § 124 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. I de tilfælde, hvor virksomhedens jobcenter og borgerens jobcenter ikke er samme jobcenter/kommune foreslås:

  • at virksomhedens jobcenter tager imod arbejdsgivers ansøgning og har kontakten med virksomheden,
  • at virksomhedens jobcenter aftaler med borgerens jobcenter, hvem der træffer beslutningen om tilskud (og aftaler hvem der betaler i første omgang),
  • men i sidste ombæring skal borgerens jobcenter registrere aktiviteten (og betale regningen/godtgøre virksomhedens jobcenter og hente statsrefusion).

Medtagelse af driftsudgifter ved aktivering af personer på den midlertidige arbejdsmarkedsydelse i refusionsopgørelsen er omfattet af ovenstående refusionsregler. Kapitel 10 i LAB omfatter dog ikke personer på midlertidig arbejdsmarkedsydelse, så hvor kapitel 10 omtales, er relevante henvisning i stedet § 75 p og § 75 q i LAB.

Kommunerne kan i henhold til kapital 13 e i LAB alene give tilbud om vejledning og opkvalificering i op til 4 uger til personer med ret til kontantydelse i forbindelse med, at personen har en ansættelseskontrakt med en virksomhed, hvor ansættelsen skal påbegyndes inden for 6 uger. Det er tillige en betingelse, at tilbuddet er en forudsætning for personens ansættelse, og at opkvalificeringen ligger ud over den opkvalificering, som arbejdsgiveren forudsættes at give, fx i form af oplæring i arbejdsfunktioner eller arbejdsredskaber, der er særlige for den enkelte arbejdsgiver. Disse driftsudgifter ved aktivering kan dog ikke medtages i refusionsopgørelsen (men udgifterne er budgetgaranterede).

Følgende driftsudgifter i forbindelse med forsikrede lediges deltagelse i seks uger jobrettet uddannelse kan medtages i refusionsopgørelsen:

  • Betaling af uddannelsespladser. Som udgangspunkt kan alene betaling for pladser, der faktisk er forbrugt, medtages i refusionsopgørelsen. Dog kan udgifter til betaling for uforbrugte pladser, der afholdes i henhold til de regler, herunder tælleregler, der følger af lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med LAB, medtages i refusionsopgørelsen.
  • Deltagerbetaling for kursus/uddannelsesforløb som led i seks ugers jobrettet uddannelse.
  • Udgifter til kost og logi i forbindelse med forsikrede lediges deltagelse i seks ugers jobrettet uddannelse.

Det fremgår af § 11, stk. 1, i bekendtgørelse om 6 ugers jobrettet uddannelse til forsikrede ledige, at »Deltagerbetaling i henhold til lovgivningen om den pågældende uddannelse afholdes af jobcenteret.« Det betyder, at evt. deltagerbetaling betales af jobcenteret efter de regler, som gælder for ordinære elever eller studerende, jf. gældende regler i Undervisningsministeriets regi. Det vil sige, at jobcentret kan betale eller refundere den deltagerbetaling, som uddannelsesstedet opkræver som en del af selve kursusprisen, men ikke eventuelle følgeudgifter i form af gebyr ved udarbejdelse af lægeattest, eksamensgebyr, herunder ved erhvervelse af kørekort, udgifter til bøger, andet undervisningsmateriale, sikkerhedssko eller lignende. Det fremgår endvidere af stk. 2, at hvis uddannelsen er påbegyndt i en opsigelsesperiode afholder jobcenteret deltagerbetaling i henhold til lovgivningen for den del af uddannelsen, som bevilges som 6 ugers jobrettet uddannelse.

5.6 Tilbud om mentor og om refusionsberettigede udgifter til mentor efter kapitel 9 b i LAB

Tilbud om mentorstøtte gives med det formål at opnå eller fastholde deltagelse i virksomhedsrettede aktiviteter og tilbud, fleksjob eller ordinær ansættelse (virksomhedsmentor) eller med det formål at opnå deltagelse i uddannelse og mindske risikoen for frafald på uddannelser (uddannelsesmentor).

Tilbud om en mentor kan også gives med det formål at hjælpe borgeren til at få bragt stabilitet, struktur eller støtte ind i hverdagen for at skabe et grundlag for tilknytning til arbejdsmarkedet eller for at kunne starte op på en uddannelse (social mentor). Konkret kan det fx dreje sig om

  • Hjælp til at komme op om morgenen
  • Motivation til behandling for sygdom og/eller misbrug
  • Hjælp til at komme til læge- og speciallægebesøg
  • Hjælp til at komme ud af hjemmet
  • Hjælp til at tage offentlig transport

Personer, der er omfattet af § 2, og som udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, har ret til et tilbud om mentorstøtte i op til 3 måneder forud for udskrivelsen og for en periode på mindst 6 måneder i alt.

Reglerne om statens refusion af kommunernes udgifter til mentorfunktion efter kapitel 9 b i LAB, fremgår af finansieringsbestemmelserne i § 118, stk. 5, § 118 a, stk. 2, og § 120, stk. 2:

1. Der ydes ikke refusion af kommunernes udgifter til mentorstøtte til personer omfattet af § 2, nr. 1 og 2 (dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og jobparate integrationsydelsesmodtagere, der ikke er omfattet af integrationsprogrammet).

2. Der ydes 50 pct. refusion indenfor rådighedsbeløbet under det ledighedsrelaterede driftsloft af kommunernes udgifter til mentorstøtte til personer omfattet af § 2, nr. 3 og 8-10 (aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og aktivitetsparate integrationsydelsesmodtagere, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, personer med handicap, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (såfremt de efter uddannelsens afslutning ikke har opnået ansættelse efter 2 år, og som mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til), personer under 18 år, personer som hverken får offentlig forsørgelseshjælp, kontant- eller uddannelseshjælp eller SU samt de personer, der ikke kan få tilbud efter integrationsloven) og nr. 12-13 (modtagere af uddannelseshjælp eller integrationsydelse, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven), samt § 31 b, stk. 2 (personer, som udskrives fra psykiatrisk indlæggelse).

3. Der ydes 50 pct. refusion indenfor rådighedsbeløbet under driftsloftet for øvrige målgrupper af kommunernes udgifter til mentorstøtte til personer omfattet af § 2, nr. 4-7 (revalidender, sygedagpengemodtagere, førtidspensionister og personer i fleksjob).

4. Der ydes 50 pct. refusion af kommunernes udgifter til mentorstøtte til personer omfattet af § 2, nr. 11 og 14 (modtagere af ressourceforløbsydelse og jobafklaringsydelse).

Refusionsberettigende mentorudgifter er omfattet af budgetgarantien.

Kommunen kan efter behov lade en mentor følge borgeren videre i overgangen til beskæftigelse eller uddannelse og samtidig få refusion for udgiften til mentorstøtte, jf. b-d ovenfor, men når mentoraftalen udløber efter senest 6 måneder, vil kommunen ikke kunne modtage yderligere refusion for udgiften, selvom kommunen fortsat kan give tilbud om mentorstøtte efter kapitel 9 b i LAB.

Der ydes ikke refusion for mentorudgifter til personer i ordinær beskæftigelse/uddannelse.

Mentorer kan være medarbejdere i virksomheder, på uddannelsesinstitutionen, eksterne konsulenter eller ansatte i kommunen, der varetager mentorfunktionen med et aftalt timetal for de personer/pladser, denne støtte bevilges til. Indsatsen skal dog ligge ud over, hvad arbejdsgiveren eller uddannelsesinstitutionen sædvanligvis forventes at varetage, og mentorfunktionen skal være afgørende for aktiviteten, tilbuddet eller ansættelsen. Tilsvarende kan kommunen yde en mentorfunktion i tilknytning til et særligt tilrettelagt projekt, hvis mentorens indsats ligger ud over, hvad der sædvanligvis forventes i projektet. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, som pga. personlige forhold ikke kan deltage i et aktivt tilbud efter hhv. §§ 92 og 96 b i LAB, herunder kapitel 10-12, har ret og pligt til et tilbud, der består af mentorstøtte, jf. §§ 93 og 96 c.

Støtte til en mentorfunktion i en virksomhed eller på en uddannelsesinstitution bevilges til dækning af lønomkostninger ved frikøb af medarbejderen, der varetager mentorfunktionen, eller honorar til en ekstern konsulent. Kommunernes beregning af udgifterne til mentor, når mentoren er kommunalt ansat, skal således også baseres på lønudgiften alene. Lønudgiften er inklusiv feriepenge, pensionsbidrag og andre arbejdsgiverbidrag. Det betyder at hverken direkte eller indirekte omkostninger forbundet med at levere mentorydelsen kan indgå. Der er heller ikke dækning for sygdom, transport m.v. uanset om der er tale om frikøb af medarbejder (i virksomhed, uddannelsessted eller kommunalt) eller honorar. Som grundlag for udbetaling af støtte skal arbejdsgiveren henholdsvis uddannelsesinstitutionen redegøre for det faktiske timeforbrug, der er anvendt på mentorfunktionen. Der henvises til afsnit 7.4 om ikke-refusionsberettigende mentorudgifter.

Med henblik på at forbedre en medarbejders mulighed for at varetage mentorfunktionen, kan der bevilges tilskud til køb af uddannelse for medarbejderen (kun virksomhedsmentor og uddannelsesmentor). Løn til mentor under sådanne uddannelsesforløb dækkes ikke. Som grundlag for udbetaling af støtte til uddannelsen skal arbejdsgiveren henholdsvis uddannelsesinstitutionen fremlægge dokumentation for eventuelt køb af uddannelse for medarbejderen. Der henvises i øvrigt til bilag 5.

5.7 Om betydningen for finansieringen af forsørgelsesudgifterne

Fra 2016 refunderes/medfinansieres udgifter til forsørgelsesydelser og løntilskud på baggrund af borgerens ledighedsanciennitet, og denne refusion/medfinansiering er ikke afhængig af borgerens eventuelle aktiveringstilbud.

Det gælder dog fortsat, at når modtagere af ledighedsydelse, som er visiteret til et fleksjob før 1. juli 2014, deltager i nytteindsats/virksomhedspraktik som tilbud efter LAB, så er refusionen af udgifterne til ledighedsydelse 50 pct., og ellers 30 pct., jf. bekendtgørelse nr. 1770 af 16. december 2015 om kommunernes ret til refusion af udgifterne til ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik til personer, der er visiteret til fleksjob før den 1. juli 2014 (og som ikke efterfølgende er blevet omfattet af lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf. den nævnte lovs § 30, stk. 3.) og som deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

5.8 Afgræsning af anlægsudgifter versus driftsudgifter

Reglerne omkring sondring mellem drifts- og anlægsudgifter er beskrevet i Budget- og regnskabssystemer for kommuner. Som det fremgår heraf, er der ikke en udtømmende beskrivelse af sondringen mellem drift og anlæg, hvorfor denne sondring vil bero på en konkret vurdering af situationen.

Der er nævnt følgende generelle forhold, der kan indgå i overvejelserne omkring sondring mellem drift og anlæg:

  • En vurdering af udgiftens størrelse og karakter (type) i forhold til den pågældende institutions eller aktivitets sædvanlige udgiftsniveau.
  • En vurdering af om der som følge af udgiften sker en væsentlig ændring i den pågældende institutions eller aktivitets sædvanlige udgiftsniveau.
  • Styringsmæssige overvejelser, jf. det ovenfor anførte.
  • Nybyggeri af større omfang bør altid henføres til anlægssiden.
  • Udgifter til ombygning, renovering mv. vedrørende lejede lokaler bør som hovedregel henføres til driftssiden. Der kan dog forekomme situationer, hvor lejemålets længde og udgiftens størrelse kan begrunde en henføring til anlægssiden.

Vejledende for, om en udgift til vedligeholdelses- og ombygningsarbejder bør henføres under drift eller under anlæg, er dels om arbejdet indebærer væsentlige ændringer i bestående bygninger eller anlæg, dels om formålet med eller brugen af bygningen mv. ændres væsentligt. Er dette tilfældet, bør udgiften konteres under anlæg.

Udgifter til anskaffelser af materiel, inventar mv. bør som hovedregel henføres under drift. Anskaffelser, der medfører en væsentlig forskydning af institutionens driftsudgiftsniveau, bør dog henføres under anlæg. Vægten lægges således ikke på, om den konkrete anskaffelse er ordinær eller ekstraordinær. Anskaffelser af materiel og inventar i forbindelse med kommunalt nybyggeri afholdes i alle tilfælde som en del af byggeudgiften.

I denne vejledning præciseres det, at ombygning af kommunens egne bygninger som led i etablering af et projekt skal kunne medtages i refusionsopgørelsen som en driftsudgift. Det er dog en forudsætning, at ombygningen er sket i projektøjemed, og at ombygningen er nødvendig for etablering af projektet.

Ved ombygninger, der er et led i projektets indhold, medtages udgifter til autoriserede håndværkere ikke, idet kommuner ikke skal kunne opnå en refusionsmæssig gevinst ved at foretage ombygninger som en del af aktivering af kontanthjælpsmodtagere. Endvidere er håndværkerne som udgangspunkt ikke ansat i projektet og varetager derfor typisk ikke opgaver i relation til projektdeltagerne.

For så vidt angår større indkøb som led i etableringen af et projekt, skal udgifter forbundet hermed medtages som en refusionsberettiget driftsudgift, såfremt der er tale om indkøb, der er foretaget i projektøjemed, og som anvendes i projektet. Det gælder dog kun, såfremt udgiften kan behandles som en driftsudgift, jf. de generelle overvejelser ovenfor.

Det er også et krav for at kunne medtage ovenstående udgifter som refusionsmæssige driftsudgifter, at kommunen anvender de samme principper ved ombygning og indkøb, som der i øvrigt anvendes i kommunen ved sondringer mellem anlæg og drift, og at de generelle overvejelser om sondringen mellem anlæg og drift peger i retning af, at der er tale om en driftsudgift.

Ovenstående udgifter skal medtages som refusionsmæssige driftsudgifter, uanset om nytteværdien af det anskaffede/ombyggede må antages at kunne være længere end projektets levetid.

 

 

 

Eksempel på afgrænsning af anlægsudgifter i forhold til driftsudgifter: et eksempel på denne sondring var et projekt, som bestod i ombygning af en gammel mølle. De udgifter, der kunne medtages som driftsudgift, var udgifterne til materialer mv., mens udgifter til autoriserede håndværkere ikke kunne medregnes til driftsudgifterne. Baggrunden for denne sondring er, at ombygningen her ikke var en forudsætning for at kunne etablere projektet, men i stedet for selve formålet med projektet, hvorved kommunen ville kunne opnå en refusionsmæssig gevinst ved at foretage ombygningen som et led i et aktiveringsprojekt. Endvidere var de autoriserede håndværkere ikke ansat i projektet og deltog ikke i opgaver angående projektdeltagerne, hvorfor betaling til disse ikke kunne medtages som en refusionsberettiget udgift på konto 5.

 

 

5.9 Præcisering vedrørende huslejeudgifter 

Der er ingen lovgivningsmæssige retningslinjer omkring huslejeudgifter i forhold til driftsudgifter. I vejledning nr. 39 af 5. marts 1998 om lov om aktiv socialpolitik fremgår det dog af pkt. 467, at driftsudgifter eksempelvis omfatter huslejeudgifter.

I denne vejledning præciseres det, at alle huslejeudgifter relateret til projekttilbud i forbindelse med aktivering af kontanthjælpsmodtagere kan/skal medtages som en refusionsberettiget driftsudgift. Det gælder i følgende situationer:

  • Huslejeudgifter afholdt til en ekstern udlejer.
  • Huslejeudgifter, som fastsættes på baggrund af markedsprisen på tilsvarende lejemål, når kommunen selv ejer den bygning, som aktiveringstilbuddet anvender.
  • Huslejeudgiften til kommunen selv skal kunne medtages i refusionsopgørelsen, uanset om der faktisk betales husleje eller ej. Hvis der på et projekt/aktiveringstilbud både udføres aktiviteter med udgifter, der fordeler sig på hhv. hovedkonto 5 og hovedkonto 6, så skal udgifterne til projektets husleje fordeles forholdsmæssigt efter arealets størrelse.

Ydermere præciseres i denne vejledning, at ovenstående om huslejeudgifter ikke alene gælder for kontanthjælpsmodtagere, men også gælder for de øvrige målgrupper efter § 2 i LAB, som får et tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i LAB.

5.10 Præcisering vedrørende inventar mv. med en levetid udover et regnskabsår

Der foreligger ingen lovgivningsmæssige rammer for registrering af inventar med levetid ud over et år i forbindelse med driftsudgifter.

Hovedreglen for anskaffelser af materiel og inventar er, at dette bør henføres til driften, medmindre anskaffelsen medfører en væsentlig forskydning af institutionens driftsudgiftsniveau. I et udgiftsregnskab vil det betyde, at udgiften afholdes fuldt ud i det år, anskaffelsen sker.

I denne vejledning præciseres det hermed, at udgifter til inventar med en levetid udover et år, kan medtages fuldt ud som en refusionsberettiget driftsudgift i det år, hvor det er indkøbt og udgiften afholdt. Dette gælder dog under forudsætning af, at kommunen anvender sit sædvanlige regnskabsprincip, og at inventaret er indkøbt i projektøjemed og anvendes af projektet, jf. de generelle bemærkninger under afsnit 5.8.

Til toppen

6. Hvilke aktiviteter og udgifter til andre aktører ydes der ikke statsrefusion til?

Der gælder samme refusionsregler for udgifterne til aktiveringsindsatsen – uanset om den gennemføres af kommunen selv eller af en anden aktør. Det vil sige, at udgifter til administrative opgaver ikke er refusionsberettigende, uanset om det er kommunen selv eller en anden aktør, der udfører opgaverne, jf. § 117 i LAB:

»Kommunen afholder endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling og det individuelle kontaktforløb, til udarbejdelse af jobplaner og rehabiliteringsplaner og til administration i øvrigt m.v.«

Når kommunen bruger andre aktører til forløb, der består både af vejledning/opkvalificering og varetagelse af administrative opgaver, skal kommunen udskille udgifterne til de administrative opgaver, aktøren varetager med hensyn til vejledning, CV-samtaler, jobsamtaler, jobplaner og den forberedende del af rehabiliteringsplanen efter LAB, idet disse udgifter skal medregnes under servicerammen og ikke er refusionsberettigende. De administrative udgifter hos andre aktører skal i lighed med kommunens egne administrationsudgifter bogføres på funktion 6.45.53. Driftsudgifterne i forbindelse med, at aktive tilbud bogføres på funktion 5.68.90 på de relevante grupperinger for de enkelte målgrupper under de to driftslofter og tilsvarende på andre funktioner for øvrige målgrupper.

6.1.1 Opgørelse af kommunens udgifter til andre aktører, der også varetager administrative opgaver

Ved den konkrete opgørelse og registrering af udgifterne til andre aktører kan kommunen som udgangspunkt anvende de samme principper, som gælder, når udgifterne til administrative opgaver skal udskilles fra refusionsberettigende udgifter og ikke-refusionsberettigende udgifter, der registreres på hovedkonto 5, som beskrevet under kapitel 3 og 4. Det vil sige, at kommunen i samspil med aktøren på baggrund af enten aftalte standardpriser og opgørelser over aktivitet i form af jobsamtaler etc. eller en konkret tidsregistrering hos anden aktør kan foretage en opgørelse af de administrative ikke-refusionsberettigende udgifter med henblik på at foretage en korrekt udgiftsregistrering. Hvorvidt den anden aktør foretager opgørelsen og fremsender en opdelt faktura til kommunen eller kommunen selv foretager opdelingen af udgifterne efter modtagelsen af fakturaen er ikke afgørende. Det skal understreges, at aktøren ikke kan pålægges at fremsende en opdelt faktura til kommunen med mindre dette på forhånd er aftalt, og det vil under alle omstændigheder være kommunens ansvar, at opdelingen finder sted og foregår korrekt.

Det gælder også her, at kommunens valg af metode skal være velbegrundet og skriftlig og kunne fremlægges for de kommunale revisorer ved en gennemgang af kommunernes registrering og administration af området. Det anbefales også her, at metoden hvert andet eller tredje år tages op til genovervejelse og fornyet begrundelse.

6.1.2 Særligt vedr. bonusbetaling til andre aktører, der også varetager administrative opgaver

Hvis kommunen aflønner anden aktør efter en betalingsmodel, hvor der indgår bonus, vil det dog være meget vanskeligt, at foretage en helt objektiv udskillelse af de administrative udgifter efter ovenstående metoder. Kommunen kan derfor vælge at foretage et konkret skøn over »vægtningen« af de administrative udgifter i den konkrete delaftale/kontrakt og på den baggrund fastlægge en standard (fx procentsats), der kan lægges til grund, når kommunen skal udskille de administrative udgifter under den pågældende aftale.

Der bør i den forbindelse tages udgangspunkt i en skønsmæssig vurdering af, hvordan vægtningen ville have været, hvis kommunen selv havde gennemført disse forløb. Det kan fx være, at det er aftalt med aktøren, at denne hovedsagligt skal gennemføre jobsamtaler, udarbejde jobplaner og udarbejde den forberedende del af rehabiliteringsplanen for de henviste ledige. Disse opgaver er, jf. ovenstående, at betragte som administrative opgaver, og det vil derfor skulle lægges til grund, at hovedparten af de samlede udgifter – det vil sige både driftstilskuddet og bonusbetalingerne – under denne delaftale/kontrakt skal registreres som administrative udgifter under konto 6.

Hvis den aftalte indsats i højere grad indebærer, at aktøren både skal afgive og finansiere aktive tilbud til de ledige, vil vægtningen mellem administration/ikke-administration selvsagt være en anden. Her vil der fx kunne skønnes over de ikke-administrative udgifter på baggrund af, hvad det ville koste, hvis kommunen selv skulle gennemføre den forudsatte aktiveringsindsats. Skønnet kunne fx foretages på baggrund af kommunens egne gennemsnitspriser pr. forløb, pr. uge eller måned.

6.2 Udgifter til andre aktører efter sygedagpengeloven

Kommunen skal udskille udgifterne til andre aktører, der varetager administrative opgaver efter sygedagpengeloven, da kommunen ikke kan få refusion for disse udgifter, hverken når kommunen selv eller når anden aktør varetager opgaven.

Når kommunerne bruger andre aktører til at varetage opgaver efter sygedagpengeloven, skal kommunen således udskille udgifterne til opfølgning, herunder til samtaler, indhentning af oplysningsskema og lægeattest efter sygedagpengeloven. Kommunen kan anvende de samme principper, som gælder, når disse administrative opgaver skal udskilles fra refusionsberettigende udgifter og ikke-refusionsberettigende udgifter, der registreres på konto 5, til et projekt, som beskrevet under kapitel 3 og 4.

Til toppen

7. Hvilke driftsudgifter ved aktivering efter kapitel 9 b og 10 i LAB ydes der ikke statsrefusion til?

7.1 Hvilke driftsudgifter ved aktivering af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere ydes der ikke statsrefusion til?

 

I forbindelse med kontanthjælpsreformen er det fra 1. januar 2014 ikke alle driftsudgifter efter kapitel 10, der kan ydes refusion til vedrørende modtagere af uddannelses- og kontanthjælp (hverken indenfor eller udenfor et rådighedsbeløb). Fra 1. januar 2016 er der yderligere refusionsmæssige ændringer som følge af lov nr. 1875 af 29. december 2015 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Ændret minimumskrav til mentorindsats, sammenlægning af rammer for mentor og aktiv indsats m.v.).

Jobparate kontanthjælpsmodtagere, dvs. personer omfattet af § 2, nr. 2, i LAB, skal arbejde for kontanthjælpen, så der stilles krav om virksomhedsrettet indsats efter 3 måneder. Det vil sige, at disse ikke kan få vejledning og opkvalificering som et ret- og pligttilbud efter 3 måneder.

Åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, dvs. en del af personerne omfattet af § 2, nr. 12, i LAB, skal arbejde for uddannelseshjælpen, så der stilles krav om virksomhedsrettet indsats senest inden for en måned og gerne med det samme fra første henvendelse til kommunen om hjælp. Kommunen kan vælge at give tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10, fordi de unge skal yde en indsats for deres ydelse, men det er ikke meningen at de skal have egentlige kurser og lignende.

Begrænsningen i refusion for disse to ovennævnte visitationsgrupper betyder, at kommunen:

  • de første 9 måneder ikke vil kunne få refusion for udgifter til ordinære uddannelser efter § 32, stk. 1, nr. 1, bortset fra regne-, læse- og stavekurser og ordblindeundervisning samt realkompetenceudvikling efter § 32 a, og
  • ikke vil kunne få refusion for udgifter til tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering efter § 32, stk. 1, nr. 2, herunder særligt tilrettelagte projekter. I 2014-2015 gjaldt begrænsningen de første 24 måneder efter første henvendelse om hjælp hos kommunen, men fra 1. januar 2016 er der ikke hjemmel til refusion af udgifter til øvrig vejlednings- og opkvalificeringsforløb.

Det fremgår af stk. 3 og 4 i § 118 i LAB.

I beregningen af, hvornår de 9 måneder er gået fra første henvendelse om hjælp hos kommunen, så driftsudgifterne ved aktivering i ordinær uddannelse igen er refusionsberettigende for jobparate kontanthjælpsmodtagere, kan medregnes perioder på kontanthjælp og integrationsydelse til personer omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Perioder på uddannelseshjælp medregnes ikke. For åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere tælles perioder på uddannelseshjælp og integrationsydelse til personer omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dvs. perioder på kontanthjælp kan ikke medregnes. Dette stemmer overens med intentionerne med kontanthjælpsreformen. Den unge skal i videst mulig omfang arbejde og forsørge sig selv frem til uddannelsesstart. For de åbenlyst uddannelsesparate, der fortsat søger om uddannelseshjælp, bør nytteindsats eller anden virksomhedspraktik iværksættes hurtigst muligt og fortsætte, indtil den unge overgår til ordinær uddannelse. Ved skift fra uddannelseshjælp til kontanthjælp, fx når uddannelsesmodtager fylder 30 år og overgår til kontanthjælp, tæller de perioder hvor personen har fået uddannelseshjælp ikke med ved optjening af de 9 måneder. Perioder med integrationsydelse til personer omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven tæller ikke med i opgørelsen af de 9 måneders varighed.

Endvidere er det fortsat således, at en hel kalendermåneds afbrydelse af integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp betyder, at man starter forfra i beregningen af, hvornår de 9 måneder er gået fra første henvendelse om hjælp hos kommunen. En kalendermåned er fx en hel januar eller hel februar. Det kan således ikke være fx 20. januar til 19. februar.

Der er autoriseret to grupperinger til disse ikke-refusionsberettigende udgifter i den kommunale kontoplan på konto 5 i kommunernes budget- og regnskabssystemer (5.68.90.013 og 5.68.90.014). Disse udgifter er ikke budgetgaranterede. Udgifterne på de to nævnte autoriserede grupperinger er til udgifter, der ellers skulle have været på grupperingerne 003, 004, 011 og 012 på funktion 5.68.90, hvis de havde været refusionsberettigende for disse visitationsgrupper (øvrige ikke-refusionsberettigende udgifter som fx udgifter til VLV-test kan således ikke registreres på 5.68.90.013 og 5.68.90.014 men skal ske på fx ikke-autoriserede grupperinger).

7.2 Hvilke driftsudgifter ved aktivering af sygedagpengemodtagere ydes der ikke statsrefusion til?

I forbindelse med sygedagpengereformen er det ikke alle driftsudgifter efter kapitel 10, der kan ydes refusion til vedrørende modtagere af sygedagpenge (hverken indenfor eller udenfor et rådighedsbeløb). Regelændringen trådte i kraft 1. januar 2015. Det vedrører driftsudgifter ved aktivering af sygedagpengemodtagere i visitationsgruppe 1, dvs. sager hvori en dato for forventet fuld raskmelding ligger inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag.

Der forventes ikke afholdelse af udgifter hertil (i væsentligt omfang), hvorfor der ikke er autoriseret en gruppering hertil på konto 5 i den kommunale kontoplan i kommunernes budget- og regnskabssystemer. Der kan anvendes en uautoriseret gruppering på konto 5 til eventuelle ikke-refusionsberettigende udgifter. Disse udgifter er ikke budgetgaranterede.

7.3 Hvilke driftsudgifter ved aktivering af dagpengemodtagere ydes der ikke statsrefusion til?

I forbindelse med beskæftigelsesreformen er det ikke alle driftsudgifter efter kapitel 10, der kan ydes refusion til vedrørende modtagere af dagpenge (hverken indenfor eller udenfor et rådighedsbeløb). Regelændringen rådte i kraft 1. januar 2015. Det vedrører driftsudgifter ved aktivering af dagpengemodtagere i øvrig vejledning og opkvalificering efter § 32, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 118, stk. 2.

Der er autoriseret en gruppering til disse ikke-refusionsberettigende udgifter i den kommunale kontoplan på konto 5 i kommunernes budget- og regnskabssystemer (5.68.90.016). Selv om der ikke ydes refusion af kommunernes driftsudgifter ved aktivering, så er disse udgifter budgetgaranterede. Udgifterne på den nævnte autoriserede gruppering er til udgifter, der ellers skulle have været på gruppering 002 på funktion 5.68.90, hvis de havde været refusionsberettigende for dagpengemodtagere (øvrige ikke-refusionsberettigende udgifter som fx udgifter til VLV-test kan således ikke registreres på 5.68.90.016 men skal ske på fx ikke-autoriserede grupperinger).

7.4 Hvilke mentorudgifter ydes der ikke statsrefusion til?

Der henvises til afsnit 5.6 vedrørende refusionsberettigende mentorudgifter. Udgifter på 5.68.90 gruppering 018 er ikke-refusionsberettigende mentorudgifter til arbejdsløshedsdagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere, jobparate integrationsydelsesmodtagere, der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, personer i ordinær beskæftigelse/uddannelse m.v. Dvs. mentorudgifter, der ville have været omfattet af gruppering 017 eller 019, hvis de havde været refusionsberettigende for disse målgrupper.

Øvrige ikke-refusionsberettigende udgifter forbundet med at levere mentorydelsen som fx sygdom, transport m.v. af kommunalt ansatte, der er mentor, skal registreres på funktion 6.45.53, dog således at der skal tages udgangspunkt i kommunens praksis/retningslinjer for registrering af udgifterne, der vedrører kommunalt ansatte, der er mentor. Et eksempel kunne være kørselsudgifter for en mentor, der er pædagog i en kommunal institution: der antages at være forskellige kommunale retningslinjer for, om denne kørselsudgift skal på børnehavens konto, fordi det vedrører pædagogen, eller på 6.45.53 fordi det er som følge af udførelsen af en mentoropgave, der hører til jobcentret.

Til toppen

8. Ordinær uddannelse samt øvrig vejledning og opkvalificering

Der er i kapitel 10 i LAB en skelnen mellem det, der her i vejledningen kaldes ordinær uddannelse, samt øvrig vejledning og opkvalificering:

  • Vejledning og opkvalificering i form af ordinær uddannelse, som har hjemmel i lov, og som udbydes generelt og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet, jf. LAB § 32, stk. 1, nr. 1. I § 50 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats og den tilhørende vejledning er det udmøntet, hvilke uddannelser der er omfattet af lovens § 32, stk. 1, nr. 1,
  • Øvrig vejledning og opkvalificering (uddannelser og kurser, der ikke er omfattet af § 32, stk. 1, nr. 1, samt særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet, og korte vejlednings- og afklaringsforløb), jf. LAB § 32, stk. 1, nr. 2.

Her til kommer at driftsudgifter ved aktivering under de to driftslofter også omfatter øvrige driftsudgifter som udgifter til undervisningsmateriale efter §§ 76-77, i forbindelse med partnerskabsaftaler efter § 81 a, godtgørelse efter § 83, deltagelse i seks-ugers jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a eller § 73 b i LAB, og opkvalificering efter § 99 til personer, der ansættes uden løntilskud.

Der henvises endvidere til styrelsens skrivelse nr. 9834 af 21. december 2010, der uddyber forskellen på ordinær uddannelse samt øvrig vejledning og opkvalificering.

8.1 Særligt vedrørende danskundervisning

Sondringen mellem på den ene side vejledning og opkvalificering i form af ordinær uddannelse, jf. LAB § 32, stk. 1, nr. 1, og på den anden side øvrig vejledning og opkvalificering, jf. LAB § 32, stk. 1, nr. 2, anvendes også ved danskundervisning.

Det er således ordinær uddannelse med driftsudgifter til danskuddannelse efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., når det gives som tilbud efter kapitel 10 i LAB, jf. § 58, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Danskuddannelse efter lov om danskuddannelse kan gives som aktiveringstilbud efter LAB for personer, der har afsluttet det 5-årige integrationsprogram. Jobcentret kan for disse beslutte, hvis de har behov for det, at de skal have danskuddannelse.

Det er også ordinær uddannelse med driftsudgifter, hvis danskuddannelse gives som tilbud efter en af de uddannelser, der i øvrigt er omtalt i § 58 i bekendtgørelsen (det kunne være efter de forberedende uddannelser, der er omtalt i § 58, stk. 2). Eller jobcentret kan give tilbud om danskuddannelse som et hf-kursus, så det også er omfattet af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 58, stk. 2, om forberedende uddannelser.

Der er tale om øvrig vejledning og opkvalificering med driftsudgifter til danskuddannelse, hvis der er tale om et særligt tilrettelagt forløb for ledige i dansk, som ikke falder ind under § 58 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til toppen

9. Statsrefusion i forbindelse med mellemkommunal refusion af mentor- og driftsudgifter ved aktivering omfattet af driftslofterne

Det fremgår af § 9 c, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at opholdskommunen har ret til at få dækket sin andel af udgifterne til hjælp efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats af den tidligere opholdskommune. Det fremgår endvidere af stk. 8, at de udgifter, som opholdskommunen kan få dækket, er opholdskommunens faktiske udgifter.

Når det vedrører mentor- og driftsudgifter ved aktivering omfattet af driftslofterne foreslår styrelsen vejledende, at opholdskommunen kan hjemtage statsrefusion af udgifterne. Hvis driftsudgifterne overstiger rådighedsbeløbet (rådighedsbeløb = driftsloftet * antallet i målgruppen), er det op til 50 pct. refusion. Det er ikke sådan, at man i den situation kan udpege præcist, hvilke udgifter der overstiger rådighedsbeløbet, men det kan konstateres at den effektive refusionsprocent for alle driftsudgifter samlet set bliver lavere end 50 pct. refusion. Opholdskommunens faktiske udgifter er således ikke bruttoregningen, idet der skal fratrækkes statsrefusionen.

Hertil kommer, at borgeren, som den mellemkommunale refusion vedrører, tæller med i målgruppen til beregning af rådighedsbeløbet i opholdskommunen, når opholdskommunen udbetaler forsørgelsesudgiften. Dvs. at opholdskommunens rådighedsbeløb alt andet lige bliver større, og dermed bliver også den effektive refusionsprocent større.

Ved mentor- og driftsudgifter ved aktivering, som er omfattet af rådighedsbeløbet, er der som nævnt ikke en given statsrefusionsprocent, idet det afhænger af den effektive refusionsprocent for den pågældende kommune. Den præcise effektive refusionsprocent for et givet år kendes først primo det efterfølgende år, når målgruppens størrelse endeligt opgøres til beregning af rådighedsbeløbet.

Det giver en problemstilling relateret til den effektive statsrefusionsprocent i opholdskommunen (kommune B), idet kommune B har ret til at kunne få dækket de faktiske udgifter af den tidligere opholdskommune (kommune A). Hvis kommune B i løbet af året har en budgetteret effektiv refusionsprocent på 48 pct., vil kommune B hjemtage 48 pct. af udgifterne på fx 20.000 kr. i statsrefusion, og kommune A vil således skulle dække 52 pct. af de faktiske udgifter på 20.000 kr. Det kunne hænde, at kommune B primo efterfølgende år kunne konstatere, at den endelige effektive refusionsprocent blev 49 pct., således at kommune A egentlig kun skulle have dækket 51 pct. af de faktiske udgifter på 20.000 kr. Det er irrelevant, hvilken effektiv refusionsprocent kommune A har.

Derfor foreslår styrelsen vejledende, at der anvendes opholdskommunens budgetterede effektive statsrefusionsprocent (op til eller lig 50 pct.) til beregning af de faktiske udgifter, som den tidligere opholdskommune A skal yde i mellemkommunal refusion til opholdskommune B. I tilfælde af afvigelser kan der foretages korrektion i forbindelse med den endelige restafregning, hvis opholdskommunens endelige effektive statsrefusionsprocent (op til eller lig 50 pct.) afviger fra den budgetterede.


Til toppen

Bilag 1 – Driftslofter og opgørelse af antal helårspersoner, som ligger til grund for beregningen af rådighedsbeløb for regnskabsåret 2018, jf. §§ 118 og 118 a i LAB

Det ledighedsrelaterede rådighedsbeløb, jf. § 118 i LAB

Indenfor det ledighedsrelaterede rådighedsbeløb refunderer staten 50 pct. af en kommunes driftsudgifter ved aktivering i vejledning og opkvalificering af personer, der er omfattet af:

  • § 2, nr. 1 men heri skal ikke indgå udgifterne, der refunderes efter §§ 122 a og 122 b, dvs. tilbud der finansieres af puljen til uddannelsesløft efter § 33 a og den regionale uddannelsespulje efter § 33 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
  • § 2, nr. 2-3, 10, og
  • § 2, nr. 12 og 13

I følge stk. 6 opgøres det ledighedsrelaterede rådighedsbeløb som driftsloftet (i form af et beløb i hele kroner) ganget med antallet af personer, som er omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 og 13, herunder personer der deltager i tilbud efter kapitel 12 eller 6 ugers jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a, dog ikke personer der deltager i tilbud efter §§ 33 a og 33 b. Antallet opgøres som antal helårspersoner i regnskabsåret.

Driftsloftet udgør 11.414 kr. (2018-niveau).

Rådighedsbeløbet for øvrige målgrupper, jf. § 118 a i LAB

Indenfor rådighedsbeløbet for øvrige målgrupper refunderer staten 50 pct. af en kommunes driftsudgifter ved aktivering i vejledning og opkvalificering af personer, der er omfattet af:

  • § 2, nr. 4,
  • § 2, nr. 5, hvis personen er visiteret til kategori 2 eller 3, jf. § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om sygedagpenge, og
  • § 2, nr. 7, og som modtager ledighedsydelse efter § 74 i LAS.

I følge stk. 3 opgøres rådighedsbeløbet for øvrige målgrupper som driftsloftet (i form af et beløb i hele kroner) ganget med antallet af personer, som er omfattet af § 2, nr. 4-5, herunder personer der deltager i tilbud efter kapitel 12, og § 2, nr. 7, og som modtager ledighedsydelse efter § 74 i LAS, herunder deltager i jobrettet uddannelse efter § 73 b. Antallet opgøres som antal helårspersoner i regnskabsåret.

Driftsloftet udgør 10.139 kr. (2018-niveau).

Fælles for begge rådighedsbeløb for 2018

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering lægger månedligt en aktuel opgørelse af antallet af personer, der indgår i rådighedsbeløbene, på den digitale budget- og konteringsvejledning, som findes på styrelsens hjemmeside: star.dk/da/Ydelser-og-ferie/Den-digitale-budget-og-konteringsvejledning/Opgorelse-vedrorende-raadighedsbelobet.aspx

Det er antallet efter disse opgørelser medio februar (forventeligt ca. 20. februar) 2019, som kommunerne ved den endelige restafregning for 2018 skal lægge til grund for beregningen af de kommunale rådighedsbeløb. Det fremgår af stk. 7 i § 118 og stk. 4 i § 118 a, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering offentliggør antallet i målgrupperne, der skal lægges til grund for beregningen af rådighedsbeløbene.

Der kan ikke overføres personer mellem årene. Hvis der, jf. bilag 2A, optages udgifter i et efterfølgende regnskabsår, kan der ikke medtages ”tilhørende” personer fra det foregående regnskabsår. Rådighedsbeløbet beregnes med udgangspunkt i såvel aktive som passive i regnskabsåret, og personerne vil således allerede indgå i beregningen af kommunens samlede rådighedsbeløb. De samme personer kan ikke samtidig anvendes til at øge rådighedsbeløbet i det efterfølgende år, selvom udgifterne konteres i det efterfølgende regnskabsår.

Til kommunernes foreløbige restafregning for 2018 offentliggør Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering en foreløbig opgørelse medio januar (forventeligt ca. 20. januar) 2019 på den digitale budget- og konteringsvejledning.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering offentliggør således en opgørelse over antal bruttoledige modtagere af dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp samt integrationsydelse, som ikke er omfattet af integrationsprogrammet (korrigeret for antal dagpengemodtagere hvis uddannelsesindsats finansieres af den regionale uddannelsespulje og puljen til uddannelsesløft), og en opgørelse over et antal revalidender (inkl. forrevalidender på kontanthjælp) og sygedagpenge- og ledighedsydelsesmodtagere på baggrund af jobindsats.dk.

Definition på bruttoledige/ydelsesmodtagere og oplysninger om datagrundlag, opdateringsfrekvens mv. findes på www.jobindsats.dk For alle de kommunale grupperinger, der nævnes nedenfor, gælder, at kun a-skattepligtige forsørgelsesydelser medtages. Kun aldersgrupper, der indgår i jobindsats, er med.

Ledighedsrelaterede målgrupper:

Målgruppe § 2, nr. 1: Forsikrede ledige

Antallet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, herunder personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12, opgøres som antal helårspersoner/fuldtidspersoner. Målgruppen svarer til den opgørelse af »Bruttoledighed« (forsikrede ledige og aktiverede), der findes på www.jobindsats.dk, som er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings officielle og tilgængelige statistikbank på nettet. Deltagere i 6 ugers jobrettet uddannelse er implicit med som følge af at være dagpengemodtagere.

Antallet af forsikrede ledige på jobindsats.dk fratrækkes et antal fuldtidsaktiverede personer, hvor udgifterne refunderes efter §§ 122 a og 122 b, dvs. tilbud der finansieres af puljen til uddannelsesløft efter § 33 a og den regionale uddannelsespulje efter § 33 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Målgruppe § 2, nr. 2-3 og 12-13: Kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere der ikke er omfattet af integrationsprogrammet

Antallet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-3 og 12-13, herunder personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12, opgøres som antal helårspersoner/fuldtidspersoner. Målgruppen svarer til den opgørelse af »Bruttoledighed« (ledige og aktiverede kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere), der findes på www.jobindsats.dk.

Hertil skal tilføjes antallet af integrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af integrationsprogrammet, og som indgår i målgrupperne 2, 3, 12 eller 13 i § 2 i LAB.

Selv om kommunen ikke kan hjemtage refusion af driftsudgifter ved aktivering i ordinær uddannelse 9 måneder efter første henvendelse til kommunen og ved aktivering i øvrig vejledning og opkvalificering af jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere tæller de pågældende personer med i antal helårspersoner ved beregning af rådighedsbeløbet. Alle personer i de relevante målgrupper tæller med, da bruttoledige - passive såvel som aktive, herunder i løntilskud - er omfattet.

 

 

Funktion

 

 

Gruppering

 

 

Betegnelse

 

 

5.46.61

 

 

Dranst 1

 

 

Integrationsydelse

 

 

 

003

 

 

Integrationsydelse til andre

 

 

5.57.73

 

 

Dranst 1

 

 

Kontant- og uddannelseshjælp

 

 

 

007

 

 

Kontanthjælp

 

 

 

008

 

 

Uddannelseshjælp

 

 

 

012

 

 

Kontanthjælp til førtidspensionister uden ret til fuld social pension

 

 

 

019

 

 

Kontanthjælp til personer der har nået efterlønsalderen uden ret til social pension og afløb af kontanthjælp til førtidspensionister uden ret til social pension vedr. perioden før 1. januar 2016 med 30 pct. refusion

 

 

Kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, der er i løntilskud i den valgte periode og ikke på noget andet tidspunkt modtager kontant- eller uddannelseshjælp i den valgte periode, er lagt til antal kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, der alene modtager kontant- og uddannelseshjælp i perioden.

Ikke - ledighedsrelaterede målgrupper:

Målgruppe § 2, nr. 4: Revalidering (inkl. forrevalidering på kontanthjælp)

 

 

Funktion

 

 

Gruppering

 

 

Betegnelse

 

 

5.57.73

 

 

Dransk 1

 

 

Kontant- og uddannelseshjælp

 

 

 

011

 

 

Kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering

 

 

5.58.80

 

 

Dranst 1

 

 

Revalidering

 

 

 

014

 

 

Revalideringsydelse

 

 

 

016

 

 

Tilskud til selvstændig virksomhed

 

 

Revalidender, der er i løntilskud i den valgte periode og ikke på noget andet tidspunkt modtager revalideringsydelse i den valgte periode, er lagt til antal revalideringsydelsesmodtagere og forrevalidender på kontant- og uddannelseshjælp, der alene modtager kontant- og uddannelseshjælp i perioden.

Målgruppe § 2, nr. 5: Sygedagpengemodtagere

Målgruppen af sygedagpengemodtagere opgøres efter den opgørelse af »Fuldtidspersoner i sygedagpenge«, der findes i www.jobindsats.dk 

Målgruppe § 2, nr. 7, som modtager ledighedsydelse 

 

 

Funktion

 

 

Gruppering

 

 

Betegnelse

 

 

5.58.83

 

 

Dranst 1

 

 

Ledighedsydelse

 

 

 

001

 

 

Ledighedsydelse med refusion efter lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf. § 30, stk. 2 og 3

 

 

 

004

 

 

Ledighedsydelse, ikke refusionsberettiget

 

 

 

005

 

 

Ledighedsydelse under ferie med 30 pct. refusion

 

 

 

006

 

 

Ledighedsydelse i passive perioder med 30 pct. refusion

 

 

 

007

 

 

Ledighedsydelse i aktivering med 30 pct. refusion

 

 

 

008

 

 

Ledighedsydelse med aktivering i 50 pct. refusion

 

 

 

090

 

 

Indtægter vedrørende tilbagebetalt ledighedsydelse og særlig ydelse udbetalt med 65 pct. rufusion

 

 

 

091

 

 

Indtægter vedrørende tilbagebetalt ledighedsydelse udbetalt med 50 pct. refusion

 

 

 

092

 

 

Indtægter vedrørende tilbagebetalt ledighedsydelse og særlig ydelse udbetalt med 35 pct. refusion

 

 

 

094

 

 

Indtægter fra tilbagebetalinger fra ledighedsydelse og særlig ydelse, ikke refusionsberettiget

 

 

 

095

 

 

Indtægter vedrørende tilbagebetalt ledighedsydelse og særlig ydelse udbetalt med 30 pct. refusion

 

 


Til toppen

Bilag 2A – Autoriserede grupperinger på den kommunale kontoplan for mentorudgifter og driftsudgifter ved aktivering i vejledning og opkvalificering, der er omfattet af rådighedsbeløb i 2018

Det ledighedsrelaterede rådighedsbeløb, jf. § 118 i LAB

Ved opgørelse af det ledighedsrelaterede rådighedsbeløb skal nettodriftsudgifter på følgende autoriserede grupperinger i den kommunale kontoplan medtages:

 

 

Funktion

 

 

Gruppering

 

 

Betegnelse

 

 

5.68.90

 

 

Dranst 1

 

 

Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats

 

 

 

001

 

 

Driftsudgifter til ordinær uddannelse for dagpengemodtagere 1)

 

 

 

002

 

 

Øvrige driftsudgifter for dagpengemodtagere

 

 

 

003

 

 

Driftsudgifter til ordinær uddannelse for kontanthjælpsmodtagere og selvforsørgende

 

 

 

004

 

 

Øvrige driftsudgifter for kontanthjælpsmodtagere og selvforsørgende

 

 

 

010

 

 

Driftsudgifter for deltagere i seks ugers jobrettet uddannelse 2)

 

 

 

011

 

 

Driftsudgifter til ordinær uddannelse for uddannelseshjælpsmodtagere

 

 

 

012

 

 

Øvrige driftsudgifter for uddannelseshjælpsmodtagere

 

 

 

015

 

 

Godtgørelse efter § 83 for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere samt selvforsørgende

 

 

 

017

 

 

Mentorudgifter til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere m.v.

 

 

 

090

 

 

Indtægter fra tilbagebetalte driftsudgifter, der er udbetalt på et urigtigt grundlag til ledighedsrelaterede målgrupper

 

 

 

091

 

 

Tilskud vedrørende produktionsskoler

 

 

 

Dranst 2

 

 

 

 

020

 

 

Tilskud fra EU

 

 

3.38.77

 

 

Dranst 1

 

 

 

 

001

 

 

Daghøjskoler 3)

 

 

1) Heri skal ikke indgå udgifter, der refunderes efter § 122 a til tilbud efter § 33 a finansieret af puljen til uddannelsesløft eller efter § 122 b til tilbud efter § 33 b finansieret af den regionale uddannelsespulje.

 

2) Hvis kommunen modtager tilskud fra puljen til 6 ugers jobrettet uddannelse ud over de 6 uger som et tilbud efter kapitel 10, skal både udgifterne og tilskuddet registreres her.

 

3) Her udkonteres ifm. regnskabsafslutningen udgifter til de elever, der er aktiveret som kontanthjælpsmodtagere mv. efter LAB § 32, stk.1.

 

 

 

 

Rådighedsbeløbet for øvrige målgrupper, jf. § 118 a i LAB

Ved opgørelse af rådighedsbeløbet for øvrige målgrupper skal nettodriftsudgifter på følgende autoriserede grupperinger i den kommunale kontoplan medtages:

 

 

Funktion

 

 

Gruppering

 

 

Betegnelse

 

 

5.68.90

 

 

Dranst 1

 

 

Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats

 

 

 

005

 

 

Driftsudgifter til ordinær uddannelse for revalidender/forrevalidender

 

 

 

006

 

 

Øvrige driftsudgifter for revalidender/forrevalidender

 

 

 

007

 

 

Driftsudgifter til ordinær uddannelse for sygedagpengemodtagere

 

 

 

008

 

 

Øvrige driftsudgifter for sygedagpengemodtagere

 

 

 

009

 

 

Øvrige driftsudgifter for ledighedsydelsesmodtagere

 

 

 

019

 

 

Mentorudgifter til revalidender, sygedagpengemodtagere m.v.

 

 

 

092

 

 

Indtægter fra tilbagebetalte driftsudgifter, der er udbetalt på et urigtigt grundlag til øvrige målgrupper

 

 

Fælles for begge rådighedsbeløb for 2018

Det er nettodriftsudgifter ved aktivering i vejledning og opkvalificering, der kan refunderes, dvs. kommunens driftsudgifter efter fradrag af eventuelle driftsindtægter men før fradrag af statsrefusion.

Driftsindtægterne omfatter fx tilskud efter Beskæftigelsesministeriets og andre ministeriers lovgivning, tilskud fra EU, tilskud fra puljer og fonde, indtægter fra salg af produktion og indtægter fra serviceordninger.

Gældende praksis er, at kommunernes hjemtagelse af refusion under rådighedsbeløbene opgøres endeligt på baggrund af kommunernes indberetninger i forbindelse med den endelige restafregning af statsrefusion for et regnskabsår, som finder sted senest i det efterfølgende år. Det betyder, at kommunens rådighedsbeløb for 2017 vil blive opgjort på baggrund af kommunens revisionspåtegnede indberetninger ved den endelige restafregning senest i maj 2018, og der vil ikke være mulighed for at »berigtige« refusion under 2017-rådighedsbeløbet efterfølgende. Eventuelle afløbsudgifter vedrørende 2017-aktivitet, som ikke er indgået i 2017-regnskabet og medregnet under 2017-rådighedsbeløbet (ved den endelige restafregning i sommeren 2018), vil derfor skulle indgå i 2018-regnskabet og medregnes under de nye rådighedsbeløb for 2018 i forbindelse med den endelige restafregning for dette år i sommeren 2019.

Der er følgende særregler ift. ovenstående hovedregler:

  • Eventuelle afløbsudgifter vedrørende 2013-aktivitet for jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, der de første 9 måneder har fået ordinær uddannelse eller de første 24 måneder har fået øvrig vejledning og opkvalificering, som ikke er indgået i 2013-regnskabet og medregnet under 2013-rådighedsbeløbet (ved den endelige restafregning i sommeren 2014) kan der efterfølgende hjemtages refusion af under berigtigelser, hvis der er plads inden for 2013-rådighedsbeløbet.
  • Eventuelle afløbsudgifter vedrørende 2015-aktivitet for jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, der efter de første 24 måneder har fået øvrig vejledning og opkvalificering, som ikke er indgået i 2015-regnskabet og medregnet under 2015-rådighedsbeløbet (ved den endelige restafregning i sommeren 2016) kan der efterfølgende hjemtages refusion af under berigtigelser, hvis der er plads inden for 2015-rådighedsbeløbet.
  • Eventuelle afløbsudgifter vedrørende 2014-aktivitet for dagpengemodtagere, der har fået øvrig vejledning og opkvalificering, som ikke er indgået i 2014-regnskabet og medregnet under 2014-rådighedsbeløbet (ved den endelige restafregning i sommeren 2015) kan der hjemtages refusion af under berigtigelser, hvis der er plads inden for 2014-rådighedsbeløbet.

Der kan ikke overføres personer mellem regnskabsår, jf. bilag 1. Der kan ikke overføres udgifter eller personer mellem de to rådighedsbeløb.

Fælles for begge rådighedsbeløb for 2018 med hensyn til indberetning i refusionssystemet

Der henvises til Excel-værktøjet til beregning af refusion, udgifter og ikke refusionsberettigende udgifter på styrelsens digitale budget- og konteringsvejledning (til beregning af rådighedsbeløb for 2018) og på indberetningssiden til Refusionssystemet.

Kommunernes hidtidige og meget forskellige indberetningspraksis nødvendiggør en mere præcis beskrivelse af, hvorledes indberetningen skal foregå, så der dels er fuld overblik over de samlede nettodriftsudgifter, jf. ovenstående, der ligger til grund for anmodningen om refusion (dvs. inkl. ikke-refusionsberettigende udgifterne men ekskl. evt. indtægter) og dels refusionen, så der alt i alt hjemtages korrekt refusion.

Der skal i kolonne B skrives kvartalets forventede samlede nettodriftsudgifter (den udgift, som kommunen anmoder om 50 pct. af). Dvs. det er de samlede nettodriftsudgifter (hhv. registreret under konto 5 og ikke registreret under konto 5) minus de ikke-refusionsberettigende udgifter, som fx udgifter som kommunerne afholder endeligt, som ikke kan refunderes, fordi der er tale om udgifter på gruppering 013, 014 og 016 på funktion 5.68.90, eller som ikke kan refunderes inden for det pågældende rådighedsbeløb. Herfra beregnes 50 pct. i refusion i kolonne D på baggrund af refusionsbrøken ½ i kolonne C.

Ved den løbende restafregning for 1. kvartal 2018 skal der i kolonne A skrives 0 kr. som vanligt ved årets første løbende restafregning. I kolonne B skrives skønnet for den udgift, som kommunen alt i alt anmoder om 50 pct. af for 1. kvartal. Dermed bliver beløbet i kolonne C lig beløbet i kolonne B. Herfra beregnes 50 pct. i refusion i kolonne E på baggrund af refusionsbrøken ½ i kolonne D.

Ved de løbende restafregninger for 2.-4. kvartal 2018 skal der i kolonne A og B skrives de faktiske udgifter i de foregående kvartaler og skønnet for pågældende kvartal. I kolonne C beregnes de samlede udgifter, der er skønnet for den udgift, som kommunen alt i alt anmoder om 50 pct. af for det pågældende kvartal. Herfra beregnes 50 pct. i refusion i kolonne E på baggrund af refusionsbrøken ½ i kolonne D.

Ved den foreløbige og endelige restafregning for 2018 skal der i kolonne A og C skrives de samlede nettodriftsudgifter (hhv. registreret under konto 5 og ikke registreret under konto 5). I kolonne B skrives de ikke-refusionsberettigende udgifter, som fx udgifter som kommunerne afholder endeligt, som ikke kan refunderes fordi der er tale om udgifter på gruppering 013, 014, 016 og 018 på funktion 5.68.90 eller som ikke kan refunderes inden for det pågældende rådighedsbeløb. De samlede nettodriftsudgifter i kolonne D skal således være den udgift, som kommunen anmoder om 50 pct. af. Herfra beregnes 50 pct. i refusion i kolonne F på baggrund af refusionsbrøken ½ i kolonne E.

Ovenstående metode skal sikre, at der dels kendes udgiftsgrundlaget for refusionen (flere kommuner har ved den endelige restafregning for 2013 som de samlede refusionsberettigende udgifter i kolonne D indberettet et beløb svarende til refusionen i kolonne F, fordi der ikke var automatisk beregning ved hjælp af refusionsbrøk i kolonne E). Dels at refusionsbeløbet i kolonne F max udgør 50 pct. af udgifterne ved endelig restafregning (enkelte kommuner har måttet foretage berigtigelser, da beløbet i kolonne F svarede til udgifterne og ikke kun udgjorde refusionsbeløbet).


Til toppen

Bilag 2B – Integrationsområdet: Autoriserede grupperinger på den kommunale kontoplan, der ligger til grund for og er omfattet af rådighedsloftet på integrationsområdet 2018

Rådighedsloftet for integrationsprogrammer

Staten yder 50 pct. refusion af kommunernes udgifter i integrationsprogrammet inden for et rådighedsbeløb pr. år gange antallet af integrationsprogramborgere i kommunen, der modtager tilbud efter integrationslovens kapitel 4. Antallet af udlændinge i kommunen opgøres som helårspersoner. I 2018 udgør rådighedsloftet 36.774 kr. pr. helårsperson (2018-pl).

Fra 1. januar 2014 kan danskuddannelse have en varighed på op til 5 år. Udgifter til danskuddannelse i op til 5 år hører under rådighedsloftet for integrationsprogrammet.

Udgifter til aktive beskæftigelsesrettede tilbud efter integrationsprogrammets 5-årige varighed hører ikke under rådighedsloftet for integrationsprogrammet.

Ved opgørelse af udgifter under loftet for rådighedsloftet for integrationsprogrammer skal nettodriftsudgifter på følgende autoriserede grupperinger i den kommunale kontoplan medtages:

 

 

Funktion

 

 

Gruppering

 

 

Betegnelse

 

 

5.46.60

 

 

Dranst 1

 

 

Drift

 

 

 

001

 

 

Udgifter til tilbud til ydelsesmodtagere ifølge integrationslovens § 23 a

 

 

 

002

 

 

Udgifter til tilbud til ydelsesmodtagere ifølge integrationslovens § 23 b

 

 

 

003

 

 

Afløb af udgifter til løntilskud til ydelsesmodtagere ifølge integrationslovens § 23 c fra før 2016

 

 

 

004

 

 

Udgifter til mentor for ydelsesmodtagere ifølge integrationslovens § 23 d

 

 

 

005

 

 

Udgifter til tilbud til selvforsørgende ifølge integrationslovens § 23 a

 

 

 

006

 

 

Udgifter til tilbud til selvforsørgende ifølge integrationslovens § 23 b

 

 

 

007

 

 

Afløb af udgifter til løntilskud til selvforsørgende ifølge integrationslovens § 23 c fra før 2016

 

 

 

008

 

 

Udgifter til mentor for selvforsørgende ifølge integrationslovens § 23 d

 

 

 

009

 

 

Udgifter til opkvalificering og introduktion ifølge integrationslovens § 24 a

 

 

 

010

 

 

Udgifter til danskuddannelse som en del af et integrationsprogram til ydelsesmodtagere ifølge integrationslovens § 21

 

 

 

011

 

 

Udgifter til danskuddannelse som en del af et integrationsprogram til selvforsørgede ifølge integrationslovens § 21

 

 

Udlændinge- og Integrationsministeriet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering lægger opgørelser over antallet af personer, der indgår i rådighedsloftet på hjemmesiden: star.dk/da/Ydelser-og-ferie/Den-digitale-budget-og-konteringsvejledning/Integration%20raadighedsloft.aspx  

Det vil ske op til den foreløbige restafregning og den endelige restafregning for 2018 i 2019. De forventede datoer for opgørelserne vil blive offentliggjort på samme hjemmeside. Der er ingen krav om at bruge disse opgørelser, hvorfor kommunerne kan vælge at anvende egne opgørelser/skøn over antal helårspersoner i tilbud under integrationsprogrammet til den foreløbige og til den endelige restafregning for 2018.

De driftsudgifter, der kan refunderes, er nettodriftsudgifter, dvs. kommunens driftsudgifter efter fradrag af eventuelle driftsindtægter men før fradrag af statsrefusion. Indtægter fra resultattilskud efter integrationslovens § 45 samt beskæftigelsestilskud efter lovens § 45 b skal ikke modregnes.

Kommunernes hjemtagelse af refusion under rådighedsloftet opgøres endeligt på baggrund af kommunernes indberetninger i forbindelse med den endelige restafregning af statsrefusion for et regnskabsår, som finder sted senest i det efterfølgende år.

Det betyder på denne ene side, at kommunens rådighedsloft for 2017 vil blive opgjort på baggrund af kommunens revisionspåtegnede indberetninger ved den endelige restafregning i sommeren 2018, og der vil ikke være mulighed for at »berigtige« refusion under 2017-rådighedsloftet efterfølgende.

Eventuelle afløbsudgifter vedrørende 2017-aktivitet, som ikke er indgået i 2017-regnskabet og medregnet under 2017-rådighedsloftet (ved den endelige restafregning i sommeren 2018), vil derfor skulle indgå i 2018-regnskabet og medregnes under det nye rådighedsloft for integrationsprogrammet i 2018 i forbindelse med den endelige restafregning for dette år i sommeren 2019.

Da rådighedsloftet for introduktionsforløbet afskaffes fra og med 2018, vil afløbsudgifter vedrørende introduktionsforløbet 2017, som ikke er medtaget i den endelige restafregning for 2017, ikke indgå under et rådighedsloft.


Til toppen

Bilag 3 – Forslag til timeseddel vedrørende refusion af driftsudgifter ved aktivering i vejledning og opkvalificering

(der skal tages hensyn til at der er forskellige rådighedsbeløb)

 

 

1. E-mail-adresse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2. Navn

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

3. Medarbejderkategori

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4. Kontor

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

5. Team

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

6. Uge nr.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Uge 1

 

 

Mandag

 

 

Tirsdag

 

 

Onsdag

 

 

Torsdag

 

 

Fredag

 

 

Lørdag

 

 

Søndag

 

 

Ugen i alt

 

 

Refusions-berettigede timer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ikke refusions-berettigede timer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I alt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Uge 2

 

 

Mandag

 

 

Tirsdag

 

 

Onsdag

 

 

Torsdag

 

 

Fredag

 

 

Lørdag

 

 

Søndag

 

 

Ugen i alt

 

 

Refusions-berettigede timer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ikke refusions-berettigede timer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I alt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Afrapporteringsskema

 

 

Tidsregistrering

 

 

2018

 

 

pct. fordeling

 

 

Refusionsberettigende timer

 

 

 

 

Ikke refusionsberettigende timer

 

 

 

 

I alt

 

 

 

 

Hermed godkendes ovennævnte tidsopgørelse

 

 

 

 

/

 

 

 

Medarbejder/Daglig leder

 

 

 

 

 

Paradigme til Vejledning til medarbejderne i udfyldelse af timeseddel

Tidsregistrering 2018

  • Tidsopgørelsen bygger på medarbejdernes registreringer af deres tidsanvendelse på en række aktiviteter i forbindelse med aktiveringsindsatsen.
  • Formålet er at få en præcis opgørelse af refusionsberettigende og ikke refusionsberettigende udgifter til beskæftigelsesindsatsen.

Aktivitetsområder

Tidsforbruget fordeles på to forskellige aktivitetsområder.

1) Refusionsberettigende udgifter

2) kke - refusionsberettigende udgifter

Definitionerne af aktivitetsområderne fremgår af skemaet nedenfor.

 

 

Arbejdsopgaver

 

 

Timetal

 

 

Refusionsberettigende opgaver

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ikke-refusionsberettigende opgaver

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvordan og hvornår skal tidsregistreringsskemaet udfyldes?

Øverst på timesedlen er der 6 kategorier:

 

1) E-mail adresse

2) Navn

3) Medarbejderkategori

4) Kontor

5) Team

6) Ugenummer

Til hver af disse kategorier er der tilknyttet en tilhørende svarboks, som er udfyldt på forhånd/skal udfyldes. Timesedlen udfyldes hver dag ved arbejdstidens slutning.

Du får udleveret/tilsendt timesedlen pr. mail. Detaljeringsgraden i registreringen er på 15 minutter. Hvis du i løbet af 15 minutter udfører flere småopgaver af kortere varighed, er det den længstvarende opgave, du skal registrere tiden for.

Da der i løbet af en arbejdsdag kan være flere typer af arbejdsopgaver, kan du med fordel printe en kopi af skemaet ovenfor ud og løbende påføre tidsforbruget på de enkelte arbejdsopgaver. På den måde vil du lette udfyldelsen af timesedlen ved arbejdsdagens afslutning samt minimere risikoen for fejlagtige tidsregistreringer på de enkelte opgaver.

Følgende aktiviteter er ikke er nævnt som opgaver:

  • pauser i form af frokostpauser, kaffepauser med videre
  • ikke-aktivitetsrettede opgaver som oprydning på arbejdspladsen, udfyldelse af timesedler med videre

Tidsforbruget til disse aktiviteter registreres således:

  • tidsforbruget registreres sammen med den aktivitet, der ligger umiddelbart før, du startede på pausen eller arbejdsopgaven, men
  • hvis den arbejdsopgave, der ligger umiddelbart før er meget kortvarig, skal pausen registreres under dagens længstvarende aktivitet.

Summen af timer i tidsregistreringsskemaet skal svare til det antal timer, du har været på arbejde den pågældende dag. Det betyder:

  • at flextimer ud over normal arbejdstid/overarbejde registreres ligesom resten af arbejdstiden
  • at afspadsering af overarbejde og flexfri timer/dage registreres ikke.

Kommer du i den situation, at summen af timerne er mindre end eller overstiger din arbejdstid den pågældende dag, skal du op- eller nedrunde timetallet under de enkelte aktiviteter, således at summen svarer til dagens timetal.

Vær ærlig i din tidsregistrering. Udfyld det faktiske tidsforbrug og ikke det »ønskede« tidsforbrug. Kun herved sikres, at resultaterne er så retvisende som muligt.

Rigtig god fornøjelse med udfyldelsen!


Til toppen

Bilag 4A – Refusionstabel - målgrupper og udgifter samt refusionsprocenten – ledighedsrelaterede målgrupper hvor refusion hovedsageligt er indenfor et rådighedsbeløb

(* ledighedsrelateret rådighedsbeløb, jf. § 118 i LAB)

 

Udgifter til løntilskud, jobrotation, voksenlærlingeordning og til hjælpemidler efter § 100 samt puljen til uddannelsesløft og den regionale uddannelsespulje er uden for tabellen

Bemærkning: Målgruppen i § 2, nr. 12, er i nedenstående tabel opdelt i de åbenlyst uddannelsesparate (Udd.hj.åbenlys) og de øvrige uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere (Udd.hj.øvrige).

Der gælder samme regler for integrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af integrationsprogrammet, som ved målgruppe 2-3 eller 12-13.

 

 

Målgrupper/udgifter, jf. LAB

 

 

Dagpenge

 

(nr. 1)

 

 

Kontant-hjælp

 

(nr. 2)

 

 

Kontant-hjælp

 

(nr. 3)

 

 

Selvfor-

 

sørgende

 

(nr. 10)

 

 

Udd.hj.

 

åbenlys

 

(nr. 12)

 

 

Udd.hj.

 

øvrige

 

(nr. 12)

 

 

Udd.hj.

 

(nr. 13)

 

 

Ordinær uddannelse efter § 32, stk. 1, nr. 1, herunder deltagerbetaling, de første 9 måneder (§ 118)

 

 

* 50 %

 

 

0 %

 

 

* 50 %

 

 

* 50 %

 

 

0 %

 

 

* 50 %

 

 

* 50 %

 

 

Ordinær uddannelse efter § 32, stk. 1, nr. 1, herunder deltagerbetaling, efter de første 9 måneder (§ 118)

 

 

* 50 %

 

 

* 50 %

 

 

* 50 %

 

 

* 50 %

 

 

* 50 %

 

 

* 50 %

 

 

* 50 %

 

 

Øvrig vejledning og opkvalificering efter § 32, stk. 1, nr. 2, herunder deltagerbetaling (§ 118)

 

 

0 %

 

 

0 %

 

 

* 50 %

 

 

* 50 %

 

 

0 %

 

 

* 50 %

 

 

* 50 %

 

 

Ordblindekurser samt læse-, skrive- og regnekurser efter § 32 a (§ 118)

 

 

* 50 %

 

 

* 50 %

 

 

* 50 %

 

 

* 50 %

 

 

* 50 %

 

 

* 50 %

 

 

* 50 %

 

 

Realkompetenceudvikling (§ 118)

 

 

* 50 %

 

 

* 50 %

 

 

* 50 %

 

 

* 50 %

 

 

-

 

 

-

 

 

-

 

 

Undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77 (§ 118)

 

 

* 50 %

 

 

* 50 %

 

 

* 50 %

 

 

* 50 %

 

 

* 50 %

 

 

* 50 %

 

 

* 50 %

 

 

Hjælpemidler efter §§ 76 og 77 (§ 120, stk. 1, nr. 2)

 

 

50 %

 

 

50 %

 

 

50 %

 

 

50 %

 

 

50 %

 

 

50 %

 

 

50 %

 

 

Udgifter ifm. partnerskabsaftaler efter § 81 a (§ 118)

 

 

* 50 %

 

 

* 50 %

 

 

* 50 %

 

 

* 50 %

 

 

* 50 %

 

 

* 50 %

 

 

* 50 %

 

 

Befordringsgodtgørelse efter § 82 (§ 120, stk. 1, nr. 3)

 

 

-

 

 

50 %

 

 

50 %

 

 

50 %

 

 

50 %

 

 

50 %

 

 

50 %

 

 

Godtgørelse efter § 83 (§ 118)

 

 

-

 

 

*50 %

 

 

* 50 %

 

 

* 50 %

 

 

* 50 %

 

 

* 50 %

 

 

* 50 %

 

 

Opkvalificering til personer der ansættes uden løntilskud efter § 99 (§ 118)

 

 

* 50 %

 

 

* 50 %

 

 

* 50 %

 

 

* 50 %

 

 

* 50 %

 

 

* 50 %

 

 

* 50 %

 

 

6 ugers jobrettet uddannelse efter kap. 8 a (§ 118)

 

 

* 50 %

 

 

-

 

 

-

 

 

-

 

 

-

 

 

-

 

 

-

 

 

Mentor efter kap. 9 b (§ 118, stk. 5)

 

 

0 %

 

 

0 %

 

 

*50 %

 

 

*50 %

 

 

*50 %

 

 

*50 %

 

 

*50 %

 

Til toppen

Bilag 4B – Refusionstabel - målgrupper og udgifter samt refusionsprocenten – øvrige målgrupper, hvor refusion hovedsageligt er indenfor et rådighedsbeløb

(* rådighedsbeløb for øvrige målgrupper, jf. § 118 a i LAB)

 

Udgifter til løntilskud, jobrotation, voksenlærlingeordning og til hjælpemidler efter § 100 er uden for tabellen

 

 

Målgrupper/udgifter, jf. LAB

 

 

Revalidender

 

(nr. 4) **

 

 

Sygedagpenge

 

(nr. 5)

 

 

Ledighedsydelse (nr. 7)

 

 

Vejledning og opkvalificering efter § 32, stk. 1, nr. 1, (ordinær uddannelse), herunder deltagerbetaling (§ 118 a) ***

 

 

* 50 %

 

 

* 50 %

 

 

-

 

 

Vejledning og opkvalificering efter § 32, stk. 1, nr. 2, (øvrig vejledning og opkvalificering, herunder deltagerbetaling (§ 118 a) ***

 

 

* 50 %

 

 

* 50 %

 

 

* 50 %

 

 

Tilskud til fleksløntilskud og tilskud til arbejdsgiverens udgifter til løn (i fleksjob etableret før den 1. januar 2013) efter §§ 70 f og 71 samt tilskud til selvstændig virksomhed efter §§ 70 g og 75 (§ 122, stk. 1): gælder kun hvis visitationen er sket før den 1. juli 2014, og som ikke senere er blevet omfattet af lov nr. 994 af 30. august 2015.

 

 

-

 

 

-

 

 

65 %

 

 

6 ugers jobrettet uddannelse efter § 73 b (§ 118 a)

 

 

-

 

 

-

 

 

* 50 %

 

 

Tilskud til arbejdsredskaber til fleksjob efter § 74 (§ 122, stk. 2)

 

 

-

 

 

-

 

 

50 %

 

 

Undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77 (§ 118 a) ***

 

 

* 50 %

 

 

* 50 %

 

 

* 50 %

 

 

Hjælpemidler efter §§ 76 og 77 (§ 120, stk. 1, nr. 1)

 

 

50 %

 

 

50 %

 

 

50 %

 

 

Udgifter ifm. partnerskabsaftaler efter § 81 a (§ 118 a) ***

 

 

* 50 %

 

 

* 50 %

 

 

* 50 %

 

 

Befordringsgodtgørelse efter § 82 (§ 120, stk. 1, nr. 2)

 

 

50 %

 

 

50 %

 

 

50 %

 

 

Opkvalificering til personer der ansættes uden løntilskud efter § 99 (§ 118 a) ***

 

 

* 50 %

 

 

* 50 %

 

 

-

 

 

Mentor efter kap. 9 b (§ 118 a, stk. 2)

 

 

*50 %

 

 

*50 %

 

 

*50 %

 

 

** Omfatter også forrevalidender på kontanthjælp

 

*** Omfatter ikke driftsudgifter ved aktivering af sygedagpengemodtagere, som er visiteret til kategori 1, jf. afsnit 7.2.

 

 

Til toppen

Bilag 4C – Refusionstabel – resterende målgrupper omfattet af § 2 i LAB og udgifter samt refusionsprocenten

Udgifter til løntilskud, jobrotation, voksenlærlingeordning og hjælpemidler efter § 100 er uden for tabellen

 

 

Målgrupper/udgifter, jf. LAB

 

 

Førtidspen-sionister

 

(nr. 6)

 

 

Handicappede

 

(nr. 8)

 

 

Unge under 18 år (nr. 9)

 

 

Ressourceforløbs-ydelse (nr. 11 og 14)

 

 

Vejledning og opkvalificering efter § 32, stk. 1, nr. 1, (ordinær uddannelse), herunder deltagerbetaling (§ 119, nr. 1)

 

 

-

 

 

-

 

 

50 %

 

 

50 %

 

 

Vejledning og opkvalificering efter § 32, stk. 1, nr. 2, (øvrig vejledning og opkvalificering), herunder deltagerbetaling (§ 119, nr. 1)

 

 

50 %

 

 

-

 

 

50 %

 

 

50 %

 

 

Undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77 (§ 119, nr. 2)

 

 

50 %

 

 

50 %

 

 

50 %

 

 

50 %

 

 

Hjælpemidler efter §§ 76 og 77 (§ 120, stk. 1, nr. 2)

 

 

50 %

 

 

50 %

 

 

50 %

 

 

50 %

 

 

Udgifter ifm. partnerskabsaftaler efter § 81 a (§ 119, nr. 3)

 

 

50 %

 

 

-

 

 

50 %

 

 

50 %

 

 

Befordringsgodtgørelse efter § 82 (§ 120, stk. 1, nr. 2)

 

 

-

 

 

-

 

 

-

 

 

50 %

 

 

Godtgørelse efter § 83 (§ 119, nr. 4)

 

 

-

 

 

-

 

 

50 %

 

 

50 %

 

 

Opkvalificering til personer der ansættes uden løntilskud efter § 99 (§ 119, nr. 5)

 

 

50 %

 

 

50 %

 

 

-

 

 

-

 

 

Mentor efter kap. 9 b i LAB (uden for rådighedsbeløb) (§ 120, stk. 2)

 

 

-

 

 

-

 

 

-

 

 

50 %

 

 

Mentor efter kap. 9 b i LAB inden for rådighedsbeløb (§ 118 og § 118 a)

 

 

**50 %

 

 

*50 %

 

 

*50 %

 

 

-

 

 

* Indenfor rådighedsbeløb for øvrige målgrupper, jf. § 118, stk. 5, i LAB

** Indenfor rådighedsbeløb for øvrige målgrupper, jf. § 118 a, stk. 2, i LAB


Til toppen

Bilag 4D – Refusionstabel - udgifter og refusionsprocenten vedrørende personer, der ikke er omfattet af målgrupperne i § 2, nr. 1-14

 

 

Ordninger/udgifter

 

 

Personer på midlertidig arbejdsmarkedsydelse

 

 

Personer med ret til kontantydelse

 

 

Individuel kompetenceudvikling, uddannelse samt læse-, skrive- og regne – eller ordblindekursus efter kapitel 13 d i LAB

 

 

50 %

 

 

-

 

 

Opkvalificering ved ansættelse uden løntilskud efter § 75 z i LAB

 

 

-

 

 

0 %

 

 

Befordringsgodtgørelse

 

 

50 %

 

 

50 %

 

 

Godtgørelse efter § 75 æ, stk. 3, til godtgørelse efter § 83 i LAB

 

 

-

 

 

50 %

 

 

Refusionsbestemmelser for personer på midlertidig arbejdsmarkedsydelse findes i § 75 x i LAB, der henviser til de regler, der gælder for personer omfattet af § 2, nr. 1, i kapitel 23, dog således at udgifterne til tilbud efter §§ 75 p og 75 q ikke omfattes af rådighedsbeløbet.

Refusionsbestemmelser for personer med ret til kontantydelse findes i § 75 å i LAB, der henviser til de regler, der gælder for personer omfattet af § 2, nr. 2, i kapitel 23 i LAB.


Til toppen

Bilag 5 – Refusionsmuligheder ved mentorstøtte

 

 

 

 

Ydelse/aktivitet

 

 

Refusion

 

Nej

 

 

Refusion

 

Ja

 

 

Bemærkninger

 

 

A-dagpenge

 

 

X

 

 

 

 

Kontantydelse

 

 

X

 

 

 

 

Kontanthjælp eller integrationsydelse, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, der er omfattet af integrationsprogrammet – jobparate over 30 år

 

 

X

 

 

 

 

Kontanthjælp eller integrationsydelse, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, der er omfattet af integrationsprogrammet – aktivitetsparate over 30 år

 

 

 

X

 

 

 

Aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager eller integrationsydelse, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, der er omfattet af integrationsprogrammet, der har ret og pligt til mentorstøtte, fordi kommunen vurderer, at personen aktuelt ikke kan deltage i andre tilbud

 

 

 

X

 

 

 

Kontanthjælp eller integrationsydelse, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, der er omfattet af integrationsprogrammet – unge med en uddannelse – jobparate

 

 

X

 

 

 

 

Kontanthjælp eller integrationsydelse, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, der er omfattet af integrationsprogrammet – unge med en uddannelse – aktivitetsparate

 

 

 

X

 

 

 

Uddannelseshjælp eller integrationsydelse, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, der er omfattet af integrationsprogrammet – unge uddannelsesparate

 

 

 

X

 

 

 

Uddannelseshjælp eller integrationsydelse, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, der er omfattet af integrationsprogrammet – unge aktivitetsparate

 

 

 

X

 

 

 

Unge, som påbegynder en uddannelse, og som ikke tidligere har været i kontakt med jobcenteret

 

 

 

X

 

 

Det forudsættes, at de er selvforsørgende. Hvis de allerede er startet på en uddannelse og får SU før mentoren tildeles, kan kommunen ikke få refusion for mentorstøtten.

 

 

Personer der udskrives efter psykiatrisk indlæggelse

 

 

 

X

 

 

 

Personer der udskrives efter fra Kriminalforsorgen

 

 

X

 

 

X

 

 

Refusion hvis uddannelseshjælpsmodtager (både uddannelses- og aktivitetsparat) eller aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager, og ingen refusion hvis jobparat kontanthjælpsmodtager.

 

 

Sygedagpenge

 

 

 

X

 

 

 

Ledighedsydelse

 

 

 

X

 

 

 

Flexjob

 

 

 

X

 

 

 

Revalideringsydelse

 

 

 

X

 

 

 

Forrevalidering på kontanthjælp

 

 

 

X

 

 

 

Ressourceforløbsydelse (såvel i ressourceforløb som i jobafklaringsforløb)

 

 

 

X

 

 

For mentorstøtte til personer i ressourceforløb vil der fortsat være 50 pct. refusion uden en øvre ramme.

 

 

Førtidspension

 

 

 

X

 

 

 

Ordinær beskæftigelse eller uddannelse

 

 

X

 

 

(X)

 

 

Hvis mentorstøtte er bevilliget før overgangen til ordinær beskæftigelse eller uddannelse, kan den indgåede aftale om mentorstøtte fortsætte for den resterende aftaleperiode på max 6 måneder med refusion. Når mentoraftalen udløber efter senest 6 måneder, kan kommunen fortsat give tilbud om mentorstøtte men uden refusion

 

 

Ingen indkomst/ægtefælleforsørget

 

 

 

X

 

 

Her er altid refusion uafhængig af om den pågældende er aktivitets- eller jobparat.

 

 

Statsrefusionen er 50 pct. indenfor et rådighedsbeløb. Undtagelsen er statsrefusion ved mentor i forbindelse med et ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, her er der ikke nogen øvre grænse for refusionen på 50 pct.

Der skal fortsat altid være en kontrakt mellem borger og jobcenter.

Mentor på integrationsområdet er ikke omfattet af ovenstående tabel, bortset fra mentor til integrationsydelsesmodtagere, der ikke er omfattet af integrationsprogrammet, og som derfor får en indsats efter LAB.

Til toppen