Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Arbejdsmarked & uddannelse

Vejledning om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge

Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens vejledning nr. 10120 af 27/12 2018.

Indledning

I bekendtgørelse nr. 1751 af 27. december 2018 er der fastsat regler om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.

Bekendtgørelsen fastsætter regler om optjening af ret til dagpenge på baggrund af indkomstkravet, genoptjening af ret til dagpenge på baggrund af beskæftigelseskravet, optjeningsperioden og forlængelse af denne samt beskæftigelseskonto med fleksibel genoptjening af dagpengeretten. Der henvises til §§ 53, 54, 55 a og 56 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (loven).

I denne vejledning beskrives og uddybes bekendtgørelsens regler.

Denne vejledning erstatter vejledning nr. 10088 af 20. december 2018 om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.

For at have ret til dagpenge skal et medlem have været medlem af en arbejdsløshedskasse i minimum ét år, opfylde et opholdskrav og skal derudover have optjent dagpengeret:

– Optjening sker på baggrund af indkomst (indkomstkravet), jf. § 4.

I optjeningsperioden skal der være indberettet et mindstebeløb, som opfyldes på baggrund af medlemmets indkomst, jf. § 3. For den enkelte måned kan der kun medregnes et vist maksimalt beløb.

– Genoptjening sker på baggrund af løntimer (beskæftigelseskravet), jf. § 12.

I optjeningsperioden skal der være indberettet mindst 1.924 løntimer for et fuldtidsforsikret medlem (deltidsforsikret 1.258 løntimer) til indkomstregisteret.

Indkomst eller beskæftigelseskravet skal som hovedregel være opfyldt inden for en optjeningsperiode på de seneste 3 år forud for indplaceringstidspunktet.

Hvilket af de to krav, der gælder for det enkelte medlem, afhænger af medlemmets forudgående ledighedshistorik. Når et medlem anmoder om dagpenge, skal a-kassen derfor:

1) Afklare hvilket regelsæt medlemmet skal have dagpengeret efter – skal medlemmet have optjent ret til dagpenge på baggrund af et indkomstkrav eller et beskæftigelseskrav.

2) Placere den 3-årige optjeningsperiode og undersøge, om der inden for optjeningsperioden er indkomst/løntimer nok til at opfylde kravet for ret til dagpenge.

3) Undersøge om den 3-årige optjeningsperiode kan forlænges, hvis indkomst- eller beskæftigelseskravet ikke opfyldt inden for den ordinære optjeningsperiode.

4) Indplacere medlemmet i en dagpengeperiode, hvis betingelserne for ret til dagpenge er opfyldt.

Til § 1

Område og begreber

Til stk. 2

Det er et helt centralt element i loven, at administrationen i videst muligt omfang skal ske på grundlag af oplysninger i indkomstregisteret, og andre offentlige registre, herunder CVR-registeret og skatteregistre (herunder oplysninger fra medlemmets årsopgørelse og momsregisteret), jf. lovens § 90 b.

Det betyder, at oplysningerne i de offentlige registre skal lægges til grund ved administrationen, hvis indberetningen af oplysningerne til registrene er sket i overensstemmelse med den lovgivning, som regulerer de relevante registre.

Anvendelse af de pågældende oplysninger sker imidlertid under hensyntagen til den generelle administrationsregel. Det betyder, at hvis det ikke er muligt at indhente relevante oplysninger i offentlige registre, eller der mangler oplysninger i registeret, eller oplysningerne er fejlbehæftet eller oplysningerne ikke er indberettet i overensstemmelse med den lovgivning, som regulerer de relevante registre eller lignende, kan der dog lægges andre oplysninger til grund. Tilsvarende gælder, hvis der er fejl i oplysningerne i de offentlige registre, og arbejdsløshedskassen bliver opmærksom herpå, f.eks. ved at medlemmet forud for kassens afgørelse gør opmærksom herpå.

Det er ikke muligt at give en udtømmende beskrivelse af mulige fejl, mangler m.v., men de kan fx være:

– At det er åbenlyst, at arbejdsgiveren mangler at indberette til indkomstregisteret, da tidsfristen er overskredet, jf. § 4, stk. 1, i lov om et indkomstregister.

– At der ikke er oplyst løntimer i forbindelse med indberetning af en A- og B-indkomst, hvoraf der betales arbejdsmarkedsbidrag.

– At der konsekvent indberettes 160,33 løntimer på trods af, at der i perioden også er indberettet sygedagpenge eller medlemmet på dagpengekortet har oplyst, at der er afholdt ferie med feriegodtgørelse.

– At der indberettes 160,33 løntimer for medlemmer på fast nedsat tid.

– At der for medlemmer, som er omfattet af en timenorm (fuld tid) indberettes et andet løntimetal end 160,33. Dette gælder også for medlemmer, hvor normtiden er mindre eller mere end 160,33 løntimer pr. måned.

– At det indberettede løntimetal eller indtægtens størrelse langt fra modsvarer lignende indberetninger fra tidligere perioder.

– At der er et åbenlyst misforhold mellem indtægtens størrelse og antallet af løntimer sammenlignet med lignende indberetninger fra tidligere perioder.

– At der er indberettet G-dage uden indberetning af fratrædelsesdato.

– Åbenlyst forkerte periodeangivelser, fx perioder i fremtiden eller perioder langt bagud i tid (før 1. januar 2008, som er tidspunktet for oprettelsen af indkomstregisteret).

Det anses således ikke som en fejl i indkomstregisteret, hvis der ikke foreligger oplysninger som følge af, at indberetningsfristen til indkomstregisteret endnu ikke er overskredet. Er der fx tale om en arbejdsgiver, som efter reglerne om frist for indberetning til indkomstregisteret, jf. § 4, stk. 1, i lov om et indkomstregister, senest skal indberette den 10. i måneden efter udløbet af den kalendermåned, oplysningerne vedrører, betragtes det ikke som en mangelfuld indberetning, hvis arbejdsløshedskassen den 5. i samme måned ikke kan tilgå oplysninger vedrørende den forudgående kalendermåned. Hvis der derimod i eksemplet (fortsat) mangler oplysninger efter den 10. i måneden efter udløbet af den kalendermåned, oplysningerne vedrører, kan det betragtes som en fejl.

Adgangen til at lægge andre oplysninger end oplysninger fra indkomstregisteret til grund for en afgørelse er ikke begrænset til kun at vedrøre fejl, mangler m.v., som skyldes arbejdsgiverne. Det kan også omfatte situationer, hvor Skatteforvaltningens udstilling af data beror på forsinkelser fx som følge af datanedbrud i Skatteforvaltningen eller ”kø” i Skatteforvaltningens validering/behandling af data m.v. Andre situationer kan også forekomme.

Arbejdsløshedskassen skal i denne situation ikke afvente, at oplysningerne i indkomstregisteret er korrigeret i overensstemmelse med gældende regler herom.

Det er en forudsætning, at disse andre oplysninger kan dokumenteres på anden vis. Dette kan fx ske via arbejdskontrakt, lønsedler, arbejdsgivererklæringer, udbetalingsoplysninger fra kommuner mv. Der henvises til bekendtgørelse om krav til a-kassernes kontrol og administration, hvor der er fastsat nærmere regler om anden dokumentation end indkomstregisteroplysninger.

Udenlandsk indkomst, der ikke indberettes til indkomstregisteret, kan også indgå i opgørelsen, jf. § 30. Arbejdsløshedskassen skal sikre sig, at der foreligger fornøden dokumentation for, at betingelserne for at kunne medregne den udenlandske indkomst, er opfyldt. Der henvises til bekendtgørelse om krav til -kassernes kontrol og administration, hvor der er fastsat nærmere regler om anden dokumentation end indkomstregisteroplysninger.

I forhold til oplysninger om B-indkomst i indkomstregisteret bemærkes, at det følge af skattelovgivningen, at ikke al B-indkomst er omfattet af en indberetningspligt til indkomstregisteret (det drejer sig typisk om indtægt for arbejde for privatpersoner – fx musikeren, som har spillet ved et bryllup). I disse tilfælde er der ikke tale om, at der er fejl eller mangler ved indberetningen til indkomstregisteret, da der netop ikke består en indberetningspligt. Denne form for B-indkomst skal derfor i stedet tages fra medlemmets årsopgørelse. For indkomstår, hvor der endnu ikke foreligger en årsopgørelse, kan ikke-indberetningspligtig B-indkomst medregnes, hvis medlemmet kan dokumenterer indkomsten over for a-kassen og samtidig erklærer, at indkomsten ikke senere vil indgå i regnskabet i en selvstændig virksomhed.

Til § 2

Til nr. 1

Opholdskravet fremgår af lovens § 53 a, og skal være opfyldt, når et medlem bliver indplaceret eller genindplaceret i en dagpengeperiode. Se bekendtgørelsens §§ 31-33.

Til nr. 2

”Indkomstkravet” er det krav til omfanget af indkomst, der skal være opfyldt for at få ret til arbejdsløshedsdagpenge, jf. lovens § 53, stk. 2 og 3 og bekendtgørelsens §§ 4- 6.

Til nr. 3

Ved ”indkomstloftet” forstås det højeste beløb, et medlem kan medregne til indkomstkravet pr. måned, jf. lovens § 53, stk. 2. Indkomstloftet fremgår af § 4 og udgøres dels af et samlet beløb for optjeningsperioden dels af et maksimalt beløb pr. måned.

Til nr. 4

”Beskæftigelseskravet” er det krav til antallet af timer, der skal være opfyldt for at genoptjene retten til dagpenge, jf. lovens § 53, stk. 8. Beskæftigelseskravet fremgår af §§ 12-20.

Til nr. 5

”Optjeningsperioden” er de kalendermåneder, inden for hvilke indkomst- og beskæftigelseskravet skal være opfyldt, jf. lovens § 53, stk. 2 og 8. Optjeningsperioden fremgår af § 21.

Til nr. 6

Det fremgår af § 4 i lov om et indkomstregister, at indberetning af oplysninger efter § 3 skal foretages senest den 10. i måneden efter udløbet af den kalendermåned, oplysningerne vedrører. I januar måned skal indberetning dog foretages senest den 17. januar. Hvis fristen efter 1. eller 2. pkt. udløber en lørdag, søndag eller helligdag, skal indberetning ske senest den følgende hverdag. For arbejdsgivere, der er omfattet af reglerne om fremrykket afregning af kildeskat og arbejdsmarkedsbidrag (ministerier, regioner og kommuner og anden offentlig virksomhed mv.), skal der for bagudlønnede ske indberetning senest den sidste hverdag (bankdag) i den måned, hvor indkomsten udbetales. For forudlønnede er fristen senest den første hverdag (bankdag) i den måned, som indkomsten vedrører. Der henvises til bekendtgørelse om et indkomstregister.

Ved den nærmere fastlæggelse af indberetningstidspunktet skal arbejdsløshedskassen ligge de oplysninger til grund, som er indberettet til indkomstregisteret senest kl. 23.59.59 dagen forud for den dag, pågældende melder sig ledig. Afgørende herfor er Skatteforvaltningens ”modtagerstempel”, der indeholder oplysninger om tidspunktet for den modtagene indberetning.

Skatteforvaltningens ”udstillingsstempel” – det tidspunkt, hvor indberettede data er tilgængelig for arbejdsløshedskassen i indkomstregisteret - vil tidsmæssigt altid være senere end ”modtagerstempel” og kassernes mulighed for at få adgang til data er således beroende på udstillingstidspunktet.

Hvis ”udstillingsstempel” ligger senere end kl. 23.59.59 dagen før ledighedsmeldelsen, men ”modtagerstemplet” er før kl. 23.59.59, kan arbejdsløshedskassen medtage dette i sin sagsbehandling, hvis oplysningerne er tilgængelige på det tidspunkt, hvor kassen indhenter data (”indkomstkald”).

Hvis data i indkomstregisteret ikke er udstillet (”udstillingsstempel”), men indberetningen (”modtagerstempel”) er før kl. 23.59.59 dagen før ledighedsmeldelsen på det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen indhenter data (”indkomstkald”), kan kassen dog lægge andre oplysninger til grund for opgørelsen af indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere og beregningen af dagpengesatsen for lønmodtagere, jf. ovenfor til § 1, stk. 2.

Til nr. 7

”Indberetningsperioden” svarer til det lønperiodebegreb som benyttes ved indberetninger til indkomstregisteret i forhold til Skatteforvaltningens indberetningsvejledning til indkomstregisteret.

Til nr. 9

Indkomståret er det kalenderår, der går forud for årsopgørelsen. I de tilfælde hvor virksomhedens regnskabsår ikke er sammenfaldende med kalenderåret, er indkomståret den periode, som den skattemæssige opgørelse af indkomst og fradrag vedrører, det vil sige virksomhedens regnskabsår.

Til § 3

Til stk. 1

Ved opgørelsen af om indkomstkravet er opfyldt skal arbejdsløshedskassen lægge oplysningerne i indkomstregisteret og oplysninger fra årsopgørelsen til grund. Der henvises til vejledningsteksten ovenfor til § 1, stk. 2. Arbejdsløshedskassen skal desuden lægge medlemmets oplysninger om B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, men som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, til grund, når dette ikke fremgår af årsopgørelsen.

Både skattemæssigt overskud fra selvstændig hoved- og bibeskæftigelse kan indgå til opfyldelse af indkomstkravet.

Indtægt fra formueforvaltning og fritidsbeskæftigelse kan derimod ikke indgå i opgørelsen af indkomstkravet.

Til stk. 2

Støttet arbejde

Løntilskudsordninger med opkvalificering som primært formål

I beskæftigelsesministeriets lovgivning herunder til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats findes en række muligheder for at etablere job med løntilskud. Fælles for disse ordninger er blandt andet, at løntilskuddet er betinget af, at der ansættes en person med en vis forudgående ledighed. Muligheden for at give løntilskud i disse tilfælde skal ses på baggrund af et ønske om at sikre, at ledige med manglende tilknytning til arbejdsmarkedet kan opnå ansættelse på ordinære arbejdspladser med det formål at opkvalificere dem.

Der kan ikke optjenes ret til arbejdsløshedsdagpenge ved disse former for ansættelse med løntilskud.

Det betyder, at fx ansættelse med løntilskud, voksenlærlinge og vikaransættelser i forbindelse med jobrotation ikke kan medregnes til opgørelse af beskæftigelseskravet.

Fleksjob og seniorjob

Fleksjob etableret i henhold til kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og seniorjob efter lov om seniorjob betragtes som støttet arbejde og kan ikke bruges til at optjene ret til dagpenge.

Andre løntilskudsordninger uden for beskæftigelsesministeriets område

Fælles for disse ordninger er, at de ikke har opkvalificering af ledige med manglende tilknytning til arbejdsmarkedet som primært formål. Derimod har ordningerne forskellige erhvervspolitiske formål. Disse ordninger kan sidestilles med ordinært arbejde i den udstrækning, der er indberettet løntimer i forbindelse med deltagelse i ordningerne.

Skånejob

Skånejob, der etableres i henhold til kollektive overenskomster, anses for arbejde, der er udbudt på almindelige løn- og arbejdsvilkår, og kan således medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, medmindre der er ydet offentligt løntilskud til beskæftigelsen.

Udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag eller efter § 120 i lov om social service, er A-indkomst for modtageren, og der betales arbejdsmarkedsbidrag heraf.

Disse ydelser indgår ikke ved opgørelsen af indkomstkravet. Det bemærkes, at optjeningsperioden kan forlænges som følge af periode med udbetaling af visse ydelser, jf. § 21, stk. 2.

Til stk. 3

Der skal være tale om indtægt, der ifølge de skatteretlige regler er en arbejdsindkomstrelateret indtægt. Det betyder, at kun indtægt, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, kan indgå i opgørelsen. Dagpenge og andre overførselsindkomster, hvoraf der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag, kan ikke medregnes til indkomstkravet.

Det er desuden kun indkomst, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster, eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, der kan medregnes.

Det betyder, at indtægt fra beskæftigelse, hvortil der er ydet offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller efter lov om seniorjob, ikke kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet. Selv om indkomst fra f.eks. ansættelse med løntilskud eller seniorjob er A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig, kan støttet arbejde dog ikke medregnes til indkomstkravet, da der ikke er tale om sædvanlig løn- og arbejdsvilkår. Oplysninger herom i forhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår af det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG).

Som følge af, at indkomstkravet opgøres på baggrund af blandt andet al A-indkomst, der er indberetningspligtig til indkomstregisteret, vil optjent feriegodtgørelse i et ansættelsesforhold blive medregnet til indkomstkravet på det tidspunkt, hvor de bliver beskattet. Skat af indbetalt feriegodtgørelse til feriekonto eller en anden arbejdsgiveradministreret ferieordning afregnes og indberettes til indkomstregisteret hver måned (sammen med den ordinære løn), og ikke på tidspunktet for ferieafholdelsen. For fratrædende funktionærer, der under ansættelsen har ret til ferie med løn, beskattes tilgodehavende feriegodtgørelse ved fratrædelsen. Feriegodtgørelse overføres herefter til feriekonto.

Det betyder, at afholdt ferie med feriegodtgørelse medregnes til opgørelsen af indkomstkravet på det tidspunkt, hvor ferien optjenes, og ikke på det tidspunkt, hvor ferien holdes.

Indkomstbegrebet svarer til indkomstbegrebet for beregning af dagpengesatsen, jf. bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen.

Eget pensions- og ATP-bidrag fremgår af indkomstregisteret.

Til stk. 4

Ved ”løntimer” forstås de timer, for hvilke en arbejdsgiver har udbetalt løn, eller som dækkes af en udbetalt løn, jf. § 3 i lov om et indkomstregister. Der henvises til vejledningsteksten ovenfor til § 3, stk. 3. Der skal være tale om løn eller løntimer for et personligt arbejde i et tjenesteforhold, hvor lønnen er arbejdsmarkedsbidragspligtig A-indkomst for den ansatte.

Ved fuld tid forstås altid 160,33 timer pr. måned. Timetallet fremkommer ved, at 37 timer pr. uge ganges med 52 uger divideret med 12 måneder. Der er derfor tale om en matematisk afrunding, når en måned er fastsat til 160,33, idet det bemærkes, at det reelle timetal matematisk er 160 1/3 timer.

Det betyder, at når beskæftigelseskravet på 1.924 timer skal opfyldes på 12 måneder er opgørelsen således: 12 måneder gange 160,33 timer= 1.923,96. Hvis der var benyttet et brøktal, ville resultatet have været 1.924 timer. Administrativt modsvarer resultatet 1.923.96 timer altså 1.924 timer (fuld tid).

Til stk. 5

Ved ”ukontrollabel arbejdstid” forstås et medlems arbejdstid, hvis der ikke efter reglerne om indberetning af løntimeoplysninger til indkomstregisteret, skal foreligge løntimer som beskrevet i stk. 1, eller vederlaget ydes som B-indkomst.

Det er således oplysningerne i indkomstregisteret om løntimer henholdsvis Ingen forhold mellem løn og timer (felt 0200 og 0220), der er afgørende for denne vurdering.

Arbejdsløshedskassen skal lægge oplysningerne om løntimer i indkomstregisteret til grund for den videre sagsbehandling.

For en nærmere vejledning om disse forhold henvises til Skatteforvaltningens ”Indberetningsvejledning, 8.1. Detailoplysninger om løntimer”.

Der henvises til § 14, stk. 2, vedrørende omregning af ukontrollabel arbejdstid og B-indkomst til (løn)timer.

Til stk. 6.

Kun indberettede løntimer, indberettet indkomst og drift af selvstændig virksomhed i medlemsperioder kan medregnes ved opgørelsen af indkomst- og beskæftigelseskravet, jf. lovens § 53, stk. 15.

Løntimer, indkomst og overskud af selvstændig virksomhed, som ligger delvis inden for en medlemsperiode, kan medregnes forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i medlemsperioden.

Særligt om A-indkomst

Hvis det på grundlag af oplysninger i indkomstregisteret om ansættelses- og fratrædelsesdato klart kan konstateres, at hele ansættelsesforholdet(ene) ligger inden for en medlemsperiode, vil al indkomst eller alle løntimer i indberetningsperioden kunne medregnes.

Hvis en del af indkomsten eller løntimerne i en indberetningsperiode ligger uden for en medlemsperiode, og medlemmet har været beskæftiget i hele indberetningsperioden, kan indkomsten eller løntimerne medregnes forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage.

Eksempel:

Et medlem har tidligere været indplaceret i en dagpengeperiode og har opbrugt sin dagpengeret. Medlemmet har efterfølgende været i beskæftigelse og melder sig ledig den 1. juli 2018. Optjeningsperioden går 3 år tilbage. Det vil sige, at optjeningsperioden begynder den 1. juli 2015. Imidlertid har medlemmet ikke været medlem i hele optjeningsperioden. Pågældende var således kun medlem i halvdelen af august 2015. Indberetningsperioden august måned 2015 dækker tiden 1. august til 31. august 2015.

I denne periode er der udbetalt løn for 120 timer. Der vil kunne medregnes 17/31 x 120 timer for denne indberetningsperiode til opfyldelse af beskæftigelseskravet, da kun beskæftigelse i medlemsperioder kan medregnes.

Særligt om selvstændig virksomhed

Kun overskud af selvstændig virksomhed, der kan periodiseres til en medlemsperiode, kan medregnes til indkomst- og beskæftigelseskravet. Det betyder, at et medlem, der ikke har været medlem i hele regnskabsåret, kun vil kunne medtage den del af overskuddet, der kan periodiseres til medlemsperioden ved opgørelsen af indtægts- eller beskæftigelseskravet. Overskuddet deles med det antal måneder, regnskabet dækker. I de tilfælde, hvor der ikke har været medlemskab i en hel måned, fordeles det beregnede månedlige overskud i forhold til antallet af kalenderdage.

Til § 4

Opfyldelse af indkomstkravet

Reglerne om opfyldelse af indkomstkravet og beskæftigelseskravet skal ses i tæt sammenhæng med reglerne om fastlæggelsen af optjeningsperioden, jf. bekendtgørelsens § 21, reglerne om indplacering og forbrug af dagpenge, jf. bekendtgørelse om dagpengeperioden og reglerne om opgørelse af beskæftigelseskontoen, jf. bekendtgørelsens § 23.

Hvis der ikke er timer på beskæftigelseskontoen, hvis timerne er forældet, eller hvis medlemmet ikke har en gældende indplacering, skal medlemmet opfylde et indkomstkrav.

Timerne på beskæftigelseskontoen er forældede, hvis de er indberettet forud for optjeningsperioden.

Disse principper gør sig også gældende i forhold til medlemmer, der ikke har en beskæftigelseskonto den dag, de melder sig ledige.

Til stk. 1

Retten til dagpenge er betinget af,

1) at et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 228.348 kr. (2018) i henhold til lov om et indkomstregister (indkomstkrav). Der vil dog højest kunne medregnes 19.029 kr. (2018) pr. måned (indkomstloft). Begge beløb er før skat og arbejdsmarkedsbidrag, altså bruttobeløb.

2) Et deltidsforsikret medlem skal som lønmodtager inden for de seneste 3 år have fået indberettet mindst 152.232 kr. (2018) i henhold til lov om et indkomstregister (indkomstkrav). Der vil dog højest kunne medregnes 12.686 kr. (2018) pr. måned (indkomstloft).

Deltidsforsikrede skal således også bruge et år til at optjene retten til dagpenge. Indkomstloftet for deltidsforsikrede betyder, at arbejde på fuld tid kun medregnes op til indkomstloftet for deltidsforsikrede.

Det bemærkes, at retten til dagpenge desuden er betinget af, at medlemmet opfylder opholdskravet, jf. § 31.

Der henvises til § 3, stk. 1 for så vidt angår selve indtægtsgrundlaget.

Til stk. 2

Det indkomstkrav og indkomstloft, der gælder i den konkrete sag, er det indkomstkrav/indkomstloft, som gælder for det år, hvor medlemmet bliver indplaceret i en dagpengeperiode, jf. bekendtgørelse om dagpengeperioden. Dette gælder selv om hele eller dele af indkomsten er optjent i et tidligere år.

Det betyder, at indkomstkravet kan optjenes i løbet af 12 måneder. Et medlem, som indplaceres i dagpengeperioden den 1. august 2019, skal dermed opfylde det regulerede indkomstkrav for 2019, og kan medregne al indkomst i optjeningsperioden i forhold til indkomstloftet for 2019, uanset om indkomsten er optjent i f.eks. 2018 og 2017.

Til stk. 3

Indkomstkravet for fuldtidsforsikrede lønmodtagere reguleres én gang om året pr. 1. januar med tilpasningsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent tillagt 2 procentpoint. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 12. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års regulering af indkomstkravet.

Tilpasningsprocenten fastsættes hvert år i bekendtgørelse om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebeløbet. Tilpasningsprocenten for et finansår er den procentvise ændring i årslønnen i lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2 procentpoint, jf. § 3 i lov om en satsreguleringsprocent.

Det betyder, at tilpasningsprocenten tillagt 2 procentpoint afspejler den lønudvikling, der ligger til grund for satsreguleringsprocenten.

Indkomstkravet for deltidsforsikrede fastsættes hvert år som 2/3 af det regulerede og afrundede beløb for fuldtidsforsikrede. Det beregnede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 12.

Indkomstloftet pr. måned for både fuldtids- og deltidsforsikrede fastsættes ved at dele det regulerede indkomstkrav med 12.

Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 12. På den måde kan det månedlige indkomstloft fastsættes som et helt kronebeløb.

Til stk. 4

Ved opgørelsen af indkomstkravet kan der ikke medregnes indkomst, hvis de tilknyttede løntimer har dannet grundlag for en forlængelse af en tidligere dagpengeperiode, jf. lovens § 55, stk. 2. Det er en betingelse, at medlemmet faktisk har gjort brug af forlængelsen af dagpengeperioden. Baggrunden for dette er princippet om, at beskæftigelse, som én gang har dannet grundlag for en dagpengeret, ikke kan danne grundlag for en ny dagpengeret.

Til stk. 5

Medlemmer, som har gennemført en uddannelse af den i lovens § 54 nævnte art uden at pågældende opnår dagpengeret på grundlag heraf efter § 54, kan sammenlægge indkomst, jf. stk. 1, med den del af en uddannelse, der ligger forud for lønarbejdet. En måneds uddannelse sidestilles med opfyldelse af indkomstloftet i stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, i en måned.

Det er kun uddannelse, der ligger i en medlemsperiode, der kan medregnes, jf. § 6, stk. 2. Det er videre en betingelse, at medlemmet har afsluttet sin uddannelse (dimitteret) af den i lovens § 54 nævnte art, men altså ikke opnået dagpengeret på grundlag heraf.

Det er kun muligt at medregne perioder med uddannelse, hvor der ikke har været et medlemskab, hvis dagpengeretten udelukkende tildeles på grundlag af lovens § 54 (dimittendoptagelse).

I den situation, hvor dagpengeretten udelukkende er tildelt på grundlag af lovens § 54 (dimittendoptagelse), at der er mulighed for at medregne perioder med uddannelse uden krav om medlemskab.

Til stk. 6

Indkomsten, der kan medregnes til indkomstkravet efter § 4, skal tillægges værdien af eget pensionsbidrag med bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19 og § 56, stk. 3 og 5, og eget ATP-bidrag i et lønmodtagerforhold og et pensionsselskabs indbetaling til en gruppelivsforsikring.

Til § 5

Til stk. 1-2

Oplysninger om indkomst, der indgår i indkomstkravet i § 4, indhentes fra følgende registre:

– A- indkomst indhentes fra indkomstregisteret i optjeningsperioden, jf. § 21

– B-indkomst fra afsluttede indkomstår indhentes fra medlemmets afsluttede årsopgørelse i optjeningsperioden.

– B-indkomst, i et eller flere indkomstår, der ikke indgår i de afsluttede årsopgørelser i optjeningsperioden indhentes fra indkomstregisteret. B-indkomst, der ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, dokumenteres via lønoplysninger eller lignende fra medlemmet. Det er en betingelse, at indkomsten ikke indgår i regnskabet i en selvstændig virksomhed.

– Overskud fra selvstændig virksomhed indhentes fra medlemmets afsluttede årsopgørelse i optjeningsperioden evt. efter fradrag for overførsel af beløb til medarbejdende ægtefælle.

– A-indkomst udbetalt til en ejer af et selskab, hvor pågældende har afgørende indflydelse, indhentes fra medlemmets afsluttede årsopgørelse i optjeningsperioden.

– Den selvstændiges ejerandel af overskud i et selskab, hvor personen har afgørende indflydelse indhentes fra selskabets afsluttede årsopgørelse i optjeningsperioden, hvoraf selskabsskattegrundlaget fremgår.

Til § 6

Til stk. 1

A-indkomst medregnes til opgørelsen af indkomstkravet på det tidspunkt, hvor indkomsten er indberettet efter § 3 i lov om et indkomstregister. A-indkomst, der er udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, kan først medregnes til opgørelsen af indkomstkravet på det tidspunkt, hvor indkomsten fremgår af årsopgørelsen, jf. § 7, stk. 2.

Til stk. 2

Det er muligt, at henføre indberetningstidspunktet efter stk. 1, til den måned, for hvilken indkomsten er optjent, hvis dette har betydning for opfyldelse af indkomstkravet i § 4, stk. 1. Dette er betinget af, at arbejdsgiverens eller en kombination af flere arbejdsgiveres indberetning(er),

1) er omfattet af indberetningsfristen i § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om et indkomstregister, og

2) at arbejdsgiveren indberetter indkomst for en forhenværende og en indeværende måned i samme indberetningsperiode.

Muligheden for at ændre indberetningstidspunktet omfatter de situationer, hvor en arbejdsgiver efter reglerne kan indberette indkomsten den sidste bankdag i den måned, hvor den er optjent i, men også kan vente med at indberette indtil den 10. i den efterfølgende måned. Endvidere vil det omfatte situationer, hvor en arbejdsgiver efter reglerne kan indberette indkomsten senest den 10. i den efterfølgende måned, men også kan indberette allerede i den måned, hvor den er optjent i.

Muligheden omfatter også de situationer, hvor en kombination af to eller flere arbejdsgiveres indberetninger i en og samme måned.

Ændringen af indberetningstidspunktet kan kun finde sted i de tilfælde, hvor dobbeltindberetningen har betydning for retten til dagpenge.

Er der således tale om, at pågældende inden for optjeningsperioden har andre indberetninger i indkomstregisteret, som kan benyttes til at optjene indkomstkravet, så kan der ikke foretages en ændring af periodiseringen af en dobbeltindberetning i samme måned. Der bliver således ikke tale om, at arbejdsløshedskasserne generelt skal ”flytte” indberetningstidspunktet, men kun i de få tilfælde, hvor dette har betydning for dagpengeretten.

Reglen sikre, at medlemmet ikke ”taber” en måneds indkomst i de situationer, hvor arbejdsgiveren indberetter indkomst for forhenværende og indeværende måned i samme indberetningsperiode. En sådan indberetning vil være i overensstemmelse med reglerne i lov om et indkomstregister, og kan derfor ikke betragtes som en fejl, jf. § 1, stk.2.

Eksempel:

En person er fuldtidsansat hos en mindre arbejdsgiver og tjener 30.000 kr. om måneden. Ansættelsesforholdet er påbegyndt den 1. juni 2017 og afsluttes den 31. maj 2018. Pågældende har således været ansat i 12 måneder. Pågældende melder sig ledig den 1. juni 2018 og anmoder om dagpenge i arbejdsløshedskassen.

Arbejdsgiveren indberetter normalt indkomstoplysningerne til indkomstregisteret den 10. i den måned, der følger efter

optjeningsmåneden, således at indkomsten for juni måned 2017 indberettes den 10. juli 2017 og så fremdeles. I maj måned 2018 indberettede arbejdsgiveren imidlertid både indkomsten for april måned den 10. maj, og indkomsten for maj måned indberettes den sidste hverdag i maj.

I denne situation opfylder pågældende som udgangspunkt indkomstkravet på 228.348 kr. (2018). Men dobbeltindberetningen i maj måned betyder, at der alene forefindes 11 måneders lønindkomst under indkomstloftet på 19.029 kr. (2018) på tidspunktet for vurderingen af dagpengeretten. Hvis arbejdsgiveren i stedet havde indberettet indkomsten for maj den 10. juni, ville der foreligge 12 måneder med indkomst. Det skyldes, at det er muligt at udskyde tidspunktet for vurderingen af dagpengeretten til efter tidspunktet for arbejdsgiverens indberetning til indkomstregisteret. I så fald gives der dagpengeret med virkning fra den første i måneden.

Problemstillingen med dobbeltindberetning fra den samme arbejdsgiver i en måned kan opstå i andre situationer. Det kan f.eks. være, hvis den i eksemplet nævnte dobbeltindberetning sker i løbet af 12 måneders-perioden, eller ved flere ansættelsesmåneder, hvor dobbeltindberetningen sker flere gange i ansættelsesperioden, eller som en kombination af andre månedslønninger og længden af ansættelsesperioden (antallet af ansættelsesmåneder). 14-dageslønnede vil kunne opleve samme problem og ved situationer, hvor lønperioden ligger henover et månedsskifte. Problemstillingen kan yderligere opstå i en kombination mellem to eller flere arbejdsgiveres indberetninger til indkomstregisteret.

Til stk. 3

Hvis medlemmet ikke på det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen skal opgøre omfanget af indkomsten, har fået indberettet en tilstrækkeligt indkomst til at opfylde indkomstkravet, vil indkomst, der ligger i den indberetningsperiode, hvor ledigheden indtræder, også kunne medregnes til indkomstkravet.

Arbejdsløshedskassen må i disse tilfælde afvente indberetningen for den indberetningsperiode, i hvilken ledigheden indtræder. Hvis medlemmet herefter opfylder indkomstkravet, vil der kunne efterbetales dagpenge fra ledighedens indtræden, hvis de øvrige betingelser for udbetaling er opfyldt.

For så vidt angår spørgsmålet om indplaceringstidspunkt henvises til bekendtgørelse om dagpengeperioden.

Hvis medlemmet i hele indberetningsperioden er i delvis beskæftigelse eller går ned i tid hos samme arbejdsgiver, og ledigheden dermed indtræffer, uden at der foreligger et egentligt arbejdsophør i indberetningsperioden, vil der skulle foretages en forholdsmæssig opgørelse af indkomsten i den periode, indkomstindberetningen dækker.

Medlemmet vil tidligst kunne modtage dagpenge fra det tidspunkt, hvor indkomstkravet er opfyldt.

Der henvises i øvrigt til bekendtgørelsens § 14, stk. 4 om opgørelse af beskæftigelseskravet.

Til stk. 4

Ved opgørelsen af indkomstkravet kan medregnes udbetalt sikring i henhold til lov om Lønmodtagernes Garantifond. Udbetalingen medregnes i den periode, indberetningen efter lov om et indkomstregister vedrører.

Det er en betingelse, at sikringen er udbetalt i stedet for løn, herunder løn i en opsigelsesperiode, og at medlemmet ikke har modtaget dagpenge for den samme periode.

Der henvises i øvrigt til bekendtgørelsens § 16, stk. 1, nr. 2

Til § 7

Til stk. 1-3

Indkomsten nævnt nedenfor medregnes til opgørelsen af indkomstkravet på det tidspunkt, hvor indkomsten fremgår af årsopgørelsen:

– indkomst fra en virksomheds skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster med fradrag for evt. overførsel af beløb til medarbejdende ægtefælle

– B-indkomst, der ikke indgår i virksomhedens overskud eller underskud

– A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse

– B-indkomst i afsluttede indkomstår

Til stk. 4

Indkomst efter stk. 1 og 2 medregnes til indkomstkravet med 1/12 pr. måned, jf. § 4, stk. 1. Dækker en virksomheds regnskab ikke 12 måneder, skal indkomsten dog omregnes til måneder ved at overskuddet divideres med det antal måneder, regnskabet dækker. Der henvises til § 2, nr. 8.

Eksempel:

En virksomhed har været drevet fra den 12. januar 2019 til den 17. juli 2019. Da alle måneder, hvor medlemmet har drevet virksomheden, skal indgå i opgørelsen, anses virksomheden for at have været drevet i 7 måneder. Virksomheden har haft et samlet overskud på 98.000 kr. Ved opgørelsen af den månedlige indtægt kan der medregnes 14.000 kr. pr. måned (98.000 kr./7)

Optjeningsperioden efter § 21 er på 3 år, der som udgangspunkt regnes fra ledigmeldelsen. Indtægter, der jf. § 3 skal være indberettet til indkomstregisteret eller fremgå af en årsopgørelse i optjeningsperioden efter § 21.

Som følge af, at overskud af selvstændig virksomhed og B-indkomst først kan indgå i opgørelsen af indkomstkravet, når overskuddet og B-indkomsten fremgår af årsopgørelsen, periodiseres disse indtægter fra det seneste indkomstår, hvor der foreligger en afsluttet årsopgørelse.

I tilfælde, hvor en virksomheds regnskabsår ikke er sammenfaldende med kalenderåret tages der ved periodiseringen af optjeningsperioden udgangspunkt i den seneste måned i virksomhedens indkomstår (regnskabsåret).

B-indkomst, der ikke indgår i en selvstændig virksomhed, fordeles som et simpelt gennemsnit over hele indkomståret, uanset hvornår arbejdet er udført.

Eksempel:

Medlemmet melder sig ledig den 1. august 2019. Medlemmet har i de seneste 3 år forud for ledighedmeldelsen haft B-indkomst og overskud af selvstændig virksomhed. Virksomhedens indkomstår er sammenfaldende med kalenderåret og på ledighedstidspunktet foreligger der en årsopgørelse for indkomståret 2018. Medlemmet har ikke haft B-indkomst i 2019.

I optjeningsperioden foreligger der årsopgørelser for årene 2016-2018

Ved opgørelsen af om indkomstkravet er opfyldt medtages B-indkomst og overskud fra selvstændig virksomhed, som det fremgår af årsopgørelserne for 2016 – 2018. Indtægten periodiseres ligeligt i perioden 1. januar 2016 – 31. december 2018, det vil sige de indkomstår årsopgørelserne dækker.

Til § 8

B-indkomst medregnes som udgangspunkt ved opgørelsen af indkomstkravet, når det fremgår af årsopgørelsen, jf. § 5, stk. 1, nr. 2.

Ifølge § 5, stk. 2, kan B-indkomst, der ikke indgår i en selvstændig virksomhed, for ikke afsluttede indkomstår medregnes til opgørelsen af indkomstkravet for ikke afsluttede indkomstår. Medlemmet skal på tro og love oplyse, at indtægten ikke kommer til at indgå i resultatet af en selvstændig virksomhed.

Tilsvarende kan B-indkomst, der skal indberettes til indkomstregisteret, medregnes til opgørelsen af indkomstkravet på det tidspunkt, hvor indkomsten er indberettet til indkomstregisteret, og B-indkomst, der ikke skal indberettes til indkomstregisteret, medregnes til opgørelsen af indkomstkravet på det tidspunkt, hvor medlemmet på tro og love oplyser, at arbejdet er udført.

Eksempel:

Medlemmet bliver ledig den 1. august 2019. Medlemmet har forud for ledigheden haft en indberetningspligtig B-indkomst på 50.000 kr. i 2019. Der foreligger ikke en årsopgørelse for 2019 på ledighedstidspunktet. Udbetalt B-indkomst for 2019 dokumenteres gennem indberetninger til indkomstregisteret og medregnes i de måneder, hvor B-indkomsten er indberettet til indkomstregisteret.

Når B-indkomsten skattemæssigt fremgår af årsopgørelsen, skal den registrerede B-indkomst omregnes efter hovedreglen om, at B-indkomsten fordeles ud over kalenderåret ved af dividere med 12. Dette skal ske første gang 1. juli 2019. Dette kan have betydning for opgørelsen af det enkelte medlems rettigheder, hvis medlemmet forud for årsopgørelsen måtte have fået foretaget en opgørelse af sine rettigheder.

Et medlem, som allerede har erhvervet dagpengeret og indplaceret i en dagpengeperiode på grundlag af oplysninger om B-indkomst, som indhentet for indkomstregisteret, mister ikke sin dagpengeret/indplacering selv om indkomst fra indkomstregisteret efterfølgende erstattes med tilsvarende B-indkomst fra årsopgørelsen.

Eksempel 1:

Et medlem indplaceres på baggrund af indkomst den 1.11.2018. Indkomsten er hentet i indkomstregisteret og består af månedlig A-indkomst i perioden 1.1.2016 til 31.12.2017 på 30.000 kr. pr. måned og månedlig B-indkomst fra 1.1.2018 til 31.10.2018 på 40.000 kr. Ved indplacering konstateres det, at indkomstkravet er opfyldt. Der placeres ingen timer på beskæftigelseskontoen, da alle indkomster/timer er indberettet før ledigmeldelsen.

Pr. 1.7.2019 hentes årsopgørelsen for 2018. B-indkomst fremgår i rubrik 12, og er samlet opgjort til 400.000 kr. for 2018. De 400.000 kr. har allerede dannet grundlag for en dagpengeret, og kan derfor ikke benyttes en gang til.

Eksempel 2:

Eksemplet er det samme som nævnt ovenfor, men sidste B-indkomstindberetning indberettes 10.11.2018 og dermed efter indplaceringstidspunktet. Denne indberetning er ikke anvendt til indplaceringen. Medlemmet har derfor 160,33 timer stående på beskæftigelseskontoen frem til 1.7.2019 – svarende til den månedlige B-indkomst fra 11. november 2018 omregnet til timer - hvor timerne på baggrund af B-indkomst i 2018 annulleres og erstattes af timer. Timerne opgøres som den månedlige B-indkomst fra november 2018 omregnet til timer (40.000 : 118,68 kr. (2018) = 337,04 timer, dog højst 160,33 timer.

De 360.000 kr. har allerede dannet grundlag for en dagpengeret, og kan derfor ikke benyttes en gang til. B-indkomsten fra den 11. november 2018 skal deles med 12 måneder (40.000 kr. : 12 måneder = 3.333 kr. pr. måned).

De 3.333. kr. omregnes til time med omregningsfaktor 118,68 kr. (2018) = 28,08 timer. Dette timetal er således det beregnede timetal pr. måned i 2018.

De 160,33 timer, som fremgår af beskæftigelseskontoen indtil årsopgørelsen foreligger, trækkes ud og de 12 x 28,08 timer = 336,96 timer indsættes herefter på beskæftigelseskontoen.

Til § 9

Forskudt beregningsperiode

Som en konsekvens af, at overskud af selvstændig virksomhed og B-indkomsten omregnes til en årsværdi med divisor 12, er der behov for at tage højde for den længere (forskudt) optjeningsperiode, og dermed den del af B-indkomsten, der ligger forud for optjeningsperioden, der opgøres på baggrund af indberetninger til indkomstregisteret. Dette gøres ved, at der foretages et fradrag i indkomstopgørelsen med en værdi svarende til den indberettede B-indkomst i de måneder, der ligger uden for optjeningsperioden.

Eksempel:

Et medlem bliver ledig den 1. oktober 2019. Optjeningsperioden løber fra den 1. oktober 2016 – 30. september 2019.

I indkomståret 2016 er der oplyst B-indkomst på 60.000 kr. på årsopgørelsen. B-indkomsten er indberettet til indkomstregisteret i månederne november og december. Denne indkomst omregnes til måneder med divisor 12, svarende til 5.000 kr. pr. måned. Herudover fremgår det i indkomstregisteret, at der er indberettet B-indkomst for indkomstårets 2019 i 6 måneder med 2.000 kr. pr. måned.

Ved opgørelsen af indkomstkravet kan al B-indkomst fra årsopgørelsen for indkomståret 2016 medregnes. På grund af den forskudte optjeningsperiode skal der fratrækkes B-indkomst indberettet til indkomstregisteret i perioden 1. januar – 30. september i dette år (denne del ligger uden for optjeningsperioden).

Der vil således kunne medtages 12 gange (5.000 kr.) for dette indkomstår i årsopgørelsen, endvidere vil der kunne medtages B-indkomst i 2019 med i alt 12.000 kr. 6 måneder af 2.000 kr.

Til § 10

Dansk Internationalt Skibsregister (DIS)

Indkomst optjent på skibe, der er indregistreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) efter lov om Dansk Internationalt Skibsregister, kan medregnes til indkomstkravet efter § 4. Indkomsten omregnes efter gældende skalatrin og omregningsfaktorer, der offentliggøres i vejledning om satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område.

Til § 11

Validering af indkomst

Til stk. 1-3

Indkomst, der kan medregnes til indkomstkravet, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 3, skal valideres digitalt. Dette sikrer, at indkomstkravet svarer til reglerne om opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af løntimer.

Valideringen sker ved, at oplysningerne i indkomstregisteret om den indkomst, der er indberettet for et beskæftigelsesforhold, sammenholdes med antallet af løntimer, der er indberettet for den samme indberetningsperiode vedrørende det samme beskæftigelsesforhold.

Arbejdsløshedskassen skal vurdere, om indkomsten er udbetalt i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster, eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår efter § 3, stk. 3, hvis den gennemsnitlige timeløn er mindre end indkomstkravet pr. time.

Indkomstkravet pr. time fastsættes ved at dividere indkomstkravet for fuldtidsforsikrede efter § 4, stk. 1, nr. 1, der var gældende det år, beskæftigelsen var udført, med 1.924 timer.

Hvis den gennemsnitlige løn er mindre end den årligt fastsatte sats til opfyldelse af indkomstkravet, skal arbejdsløshedskassen foretage en vurdering af, om arbejdet er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Da grænsen fastsættes på baggrund af indkomstkravet, vil den blive opreguleret én gang om året.

Det bemærkes, at arbejde til overenskomstmæssig løn kan være mindre end den årligt fastsatte sats, hvorfor en lavere løn i nogle tilfælde kan medregnes til indkomstkravet. Der kan også være arbejde med en højere løn end grænsen, men som ikke er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår idet lønniveauet for det pågældende arbejde er væsentligt højere end mindstesatsen. Arbejdsløshedskassen kan derfor fastsætte en højere grænse for, hvornår der skal foretages en manuel vurdering af beskæftigelsesforholdet.

Det bemærkes, at satserne for periode forud for 2017 ikke er opgjort af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Arbejdsløshedskasserne må selv foretage denne opgørelse.

Til § 12

Opfyldelse af beskæftigelseskravet

I bestemmelsen er betingelserne for genoptjening af ret til dagpenge fastsat. Det bemærkes, at genoptjeningen desuden er betinget af, at medlemmet opfylder opholdskravet, jf. § 31. Et medlem kan dermed ikke genindplaceres i en dagpengeperiode, hvis opholdskravet ikke er opfyldt, selv om medlemmet opfylder beskæftigelseskravet for genoptjening af ret til dagpenge.

Til stk. 4

A-kassen opgør et medlems dagpengeret, på det tidspunkt, hvor medlemmet melder sig ledigt, tilmelder sig jobcenteret, og anmoder om dagpenge. Hvis der er løntimer på beskæftigelseskontoen, jf. §§ 23 ff., der ikke er forældede på tidspunktet for ledigmeldelsen, eller hvis medlemmet stadig har en gældende indplacering (aktuel dagpengeret), skal medlemmet opfylde beskæftigelseskravet.

Hvis der ikke er timer på beskæftigelseskontoen, eller hvis medlemmet ikke har en gældende indplacering, skal medlemmet opfylde indkomstkravet. Hvis et medlem bliver overflyttet fra en anden a-kasse – og medlemmet ikke har en gældende indplacering i a-kassens eget interne system – og både opfylder indkomst- og beskæftigelseskravet, kan medlemmet optjene dagpengeret på baggrund af indkomst. Dette princip finder kun anvendelse i overflytningssituationen.

Hvis det overflyttede medlem ikke både opfylder indkomst- og beskæftigelseskravet, hentes ledighedsoplysninger fra den tidligere arbejdsløshedskasse, og herefter afklares det, hvilket grundlag medlemmet skal optjene ret til dagpenge på. Hvis den tidligere arbejdsløshedskasse ikke ligger inde med de oplysninger, der er behov for, hentes ledighedsoplysninger fra den kasse, medlemmet var medlem af forud for den tidligere kasse ved henvendelse til denne.

Medlemmer, der har opbrugt dagpengeretten efter de før den 1. juli 2017 gældende regler i lovens § 55, stk. 1 og 2, skal altid opfylde indkomstkravet for at være dagpengeberettiget. Det skyldes, at disse personer ikke den 1. juli 2017 har en aktuel dagpengeret - herunder en eventuel forlænget dagpengeret, ikke har en beskæftigelseskonto og derfor heller ikke vil have timer på beskæftigelseskontoen.

Hvis der er løntimer på beskæftigelseskontoen, jf. §§ 23 ff, på tidspunktet for ledigmeldelse, eller hvis medlemmet stadig har en gældende indplacering, skal medlemmet opfylde et timekrav inden for en – som hovedregel – 3-årig optjeningsperiode, jf. § 21.

Hvis der ikke er timer på beskæftigelseskontoen eller hvis medlemmet ikke har en gældende indplacering, skal medlemmet opfylde indkomstkravet. Der henvises til § 4 ff.

Timer på beskæftigelseskontoen, der er forældede jf. § 23, stk. 4, fordi de er indberettet forud for optjeningsperioden skal ikke fremgå af beskæftigelseskontoen.

Ved afbrudte medlemsperioder i optjeningsperioden gælder følgende:

– Retten til dagpenge er betinget af ét års medlemskab, jf. lovens § 53, stk. 1.

– Medlemmet skal opfylde et nyt krav om indkomst/timer, jf. ovenstående principper.

– Indtægt/timer kan medtages 3 år tilbage, men kun indtægt/arbejde i en medlemsperiode kan medregnes.

Løntimerne kan indgå i opgørelsen af beskæftigelseskravet, hvis timerne er indberettet til indkomstregisteret i optjeningsperioden. Det er således uden betydning, hvornår beskæftigelsen rent faktisk er udført. Det betyder, at også beskæftigede timer, der ligger uden for optjeningsperioden, vil kunne indgå i opgørelsen, hvis indberetningen af timerne ligger i optjeningsperioden.

Medlemmet optjener ret til en ny dagpengeperiode, når medlemmet inden for de sidste 3 år har haft mindst 1.924 løntimer (deltidsforsikret 1.258 løntimer) på beskæftigelseskontoen.

Opgørelsen af, om medlemmet opfylder kravet sker løbende i forbindelse med, at medlemmet anmoder om dagpenge eller modtager andre ydelser, der forbruger af dagpengeperioden (ydelsesperioden).

Løntimer, der er indberettet forud for en tidligere indplacering, jf. § 5 i bekendtgørelse om dagpengeperioden, eller den A- eller B-indkomst, som efter § 6, stk. 3, og § 8, stk. 5, helt eller delvist har været brugt til en tidligere indplacering, kan ikke indgå i en opgørelse efter stk. 1. Der henvises til § 5, stk. 1, i bekendtgørelse om dagpengeperioden.

Til stk. 5

Medlemmer, som har gennemført en uddannelse af den i lovens § 54 nævnte art uden at pågældende opnår dagpengeret på grundlag heraf, kan sammenlægge løntimer, jf. stk. 1 med den del af en uddannelse, der ligger forud for lønarbejdet. En måneds uddannelse svarer til 160,33 løntimer. Det er kun uddannelse, der ligger i en medlemsperiode, der kan medregnes, jf. § 5, stk. 6. Muligheden for dagpenge uden krav om medlemskab gælder kun de situationer, hvor dagpengeretten alene tildeles på grundlag af en uddannelse efter § 54. Det er videre en betingelse, at medlemmet har afsluttet sin uddannelse (dimitteret) af den i lovens § 54 nævnte art.

Til § 13

I bestemmelsen er der fastsat regler for, hvor oplysninger om beskæftigelse, der indgår i beskæftigelseskravet i § 12, indhentes:

1) Løntimer, indberettet til indkomstregisteret,

2) B-indkomst indhentes fra medlemmets afsluttede årsopgørelse.

3) For et medlem, der har B-indkomst, jf. stk. 1, nr. 2, i et eller flere indkomstår, der ikke indgår i de afsluttede årsopgørelser i optjeningsperioden, skal B-indkomsten indhentes fra indkomstregisteret. B-indkomst i 1. pkt., der ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, dokumenters via lønoplysninger eller lignende fra medlemmet.

4) Overskud fra selvstændig virksomhed indhentes fra medlemmets afsluttede årsopgørelser, og

5) A-indkomst udbetalt til en ejer af et selskab, hvor pågældende har afgørende indflydelse, indhentes fra medlemmets afsluttede årsopgørelser.

Det svarer til hvad der gælder for opgørelsen af indkomstkravet.

Til § 14

Opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af indberettede løntimer

Til stk. 1

For at løntimer kan medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet er det en betingelse, at timerne er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Ved opgørelsen medregnes desuden B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. I arbejdsløshedskassernes administrative systemer sondres der mellem en ”Beskæftigelseskonto”, som dækker opgørelsen af løntimer for muligheden for forlængelse af dagpengeperioden, og en ”Genoptjeningskonto”, som dækker opgørelsen af timer for opgørelsen af en ny (gen)optjent dagpengeret. Lovmæssigt set dækker disse to ”konti” den i lovens § 55 a nævnte ”Beskæftigelseskonto”, jf. bekendtgørelsens § 23.

Det er vigtigt, at arbejdsløshedskasserne benytter den ”rigtige” konto (Genoptjeningskontoen), da der er forskel på, hvorledes de to konti opgøres. Således indgår omregnede timer fra en selvstændig virksomheds overskud og ferie med feriegodtgørelse ikke ved opgørelsen af ”Beskæftigelseskontoen. Derimod indgår det ved opgørelsen af ”Genoptjeningskontoen” sådan, som den administrativt er udmøntet i arbejdsløshedskassernes administrative system.

Hvis løntimerne på ”Beskæftigelseskontoen” er benyttet til at forlænge dagpengeperioden, jf. § 24, kan disse timer ikke efterfølgende benyttes til genoptjening af en ny dagpengeret. De timer, som Beskæftigelseskontoen nedskrives med som følge af forbrug i den forlængede dagpengeperioden, skal derfor også nedskrives på ”Genoptjeningskontoen” sådan, som den administrativt er udmøntet i arbejdsløshedskassernes administrative system.

Der henvises nedenfor til vejledningen til § 23.

Det bemærkes, at timer på beskæftigelseskontoen ikke bortfalder som følge af udmeldelse af arbejdsløshedskassen. Det betyder, at ved en senere genindmeldelse i samme eller en anden arbejdsløshedskasse, kan medlemmet benytte de således opsparede løntimer til brug for et nyt beskæftigelseskrav. Dette skyldes, at løntimerne er optjent i en (tidligere) medlemsperiode.

Til stk. 2

Hvis arbejdstiden er ukontrollabel, jf. § 3, stk. 5, omregnes den indberettede indkomst til timer ved at dividere med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. lovens § 53, stk. 12. Der henvises til § 3, stk. 5, om hvornår, der er tale om ukontrollabel arbejdstid.

Til stk. 3

Hvis medlemmet ikke på det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen skal opgøre omfanget af beskæftigelsen, har fået indberettet et tilstrækkeligt antal løntimer til at opfylde beskæftigelseskravet, vil løntimer, der ligger i den indberetningsperiode, hvor ledigheden indtræder, også kunne medregnes til beskæftigelseskravet.

Arbejdsløshedskassen må i disse tilfælde afvente indberetningen for den indberetningsperiode, i hvilken ledigheden indtræder. Hvis medlemmet herefter opfylder beskæftigelseskravet, vil der kunne efterbetales dagpenge fra ledighedens indtræden, hvis de øvrige betingelser for udbetaling er opfyldt.

Løntimerne kan medregnes forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden. Det gælder også, hvis et medlem arbejder på nedsat tid eller går ned i tid, og dagpengeretten indtræder i en indberetningsperiode.

For så vidt angår spørgsmålet om indplaceringstidspunkt henvises til bekendtgørelse om dagpengeperioden.

Hvis medlemmet i hele indberetningsperioden er i delvis beskæftigelse eller går ned i tid hos samme arbejdsgiver, og ledigheden dermed indtræffer, uden at der foreligger et egentligt arbejdsophør i indberetningsperioden, vil der skulle foretages en gennemsnitlig opgørelse af arbejdstiden i den periode, lønindberetningen dækker.

Medlemmet vil tidligst kunne modtage dagpenge fra det tidspunkt, hvor beskæftigelseskravet er opfyldt.

Der henvises i øvrigt til bekendtgørelsens § 6, stk. 3.

Til § 15

Beskæftigelse, der i henhold til aftale anses som fuldtidsbeskæftigelse, selv om det udføres på kortere eller længere end normal arbejdstid, kan medregnes med 37 timer ugentligt/160,33 timer månedligt. Det er det timetal, der er indberettet til indkomstregisteret, der kan medregnes.

Hvis der er indberettet et forkert timetal, skal arbejdsløshedskassen benytte den fremgangsmåde, der er beskrevet i bekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Til § 16

Forhold der sidestilles med løntimer

Til stk. 1, nr. 1, og stk. 4

Bestemmelsen omfatter afholdt ferie inden for ferielovens rammer, hvor der er udbetalt feriegodtgørelse.

Til beskæftigelseskravet kan der maksimalt medregnes 25 dage (5 uger) med ferie pr. ferieår. Hvor der i overensstemmelse med reglerne i ferieloven er overført optjent ferie fra et ferieår til et andet, kan afholdelse af sådan overført ferie dog medregnes til beskæftigelseskravet, selv om der herved bliver afholdt ferie i mere end 25 dage (5 uger).

Arbejdsløshedskassen skal sikre sig, at der ikke medregnes flere feriedage end tilladt, herunder at der fradrages de feriedage, hvor der i samme ferieår er udbetalt dagpenge eller feriedagpenge.

Optjente feriedage, der ikke holdes, og hvor medlemmet eventuelt får udbetalt feriegodtgørelse, kan ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Feriefridage og børnefamiliefridage (omsorgsdage), hvor der ikke udbetales løn, kan ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Opgørelsen sker med 7,4 timer pr. dag for fuldtidsforsikrede og 6 timer pr. dag for deltidsforsikrede.

Til stk. 1, nr. 4

Perioder, hvor en afskediget tjenestemand modtager rådighedsløn, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet.

Til stk. 1, nr. 5

Bestemmelsen omfatter alene aftjening af almindelig og civil dansk værnepligt, værnepligt ved redningsberedskabet, ansættelse på værnepligtslignende vilkår, frivillig tjeneste ifølge kontrakt med det danske forsvar og FN-tjeneste.

Til stk. 1, nr. 6

Ved opgørelsen af beskæftigelseskravet kan medregnes udøvelse af kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand. Der kan tillige medregnes perioder som medlem af Folketinget, regeringen og Europa-Parlamentet. Det bemærkes, at vederlaget for disse hverv (oftest) vil være indberettet til indkomstregisteret med løntimer.

Opremsningen er udtømmende. Andre hverv end de nævnte kan derfor ikke medregnes til optjening af beskæftigelseskravet.

Til stk. 2

På det private arbejdsmarked forekommer fratrædelsesordninger, der kan sidestilles med ordningen med rådighedsløn for tjenestemænd, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 8.

Sådanne ordninger, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, hvis ordningen kan sidestilles med ordningen på tjenestemandsområdet. Arbejdsløshedskassen træffer afgørelse herom.

Følgende momenter i aftalen mellem medarbejderen og arbejdsgiveren taler for, at ordningen kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet:

1) Medlemmet har en potentiel arbejdsforpligtelse over for arbejdsgiveren.

2) Medlemmet skal underrette arbejdsgiveren om alt andet arbejde i perioden, uanset arbejdets art og omfang.

3) Arbejdsgiveren har ret til modregning.

4) Den arbejdsgiverbetalte ydelse svarer til mindst 60 % af den hidtidige løn.

5) Den arbejdsgiverbetalte ydelse udbetales efter samme terminer som den hidtidige løn.

6) Der indbetales arbejdsmarkedsbidrag af ydelsen.

7) Der indbetales bidrag til pensionsordning.

8) Der udbetales ferietillæg.

9) Der indbetales til ATP.

Til stk. 3

Der henvises til bekendtgørelse om krav til arbejdsløshedskassernes kontrol og administration, hvor der er fastsat nærmere regler om anden dokumentation end indkomstregisteroplysninger.

Til § 17

Opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af B-indkomst og overskud af selvstændig virksomhed

Til stk. 1-3.

En virksomheds skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster kan medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet på det tidspunkt, hvor indkomsten fremgår af årsopgørelsen. Det gælder også B-indkomst, som indgår i virksomhedens overskud eller underskud. Resultatet fremgår af medlemmets årsopgørelse og kan umiddelbart lægges til grund ved opgørelsen. Det samme gælder for A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse.

Hvis medlemmets endelige afsluttede årsopgørelse ikke foreligger på beregningstidspunktet, kan medlemmet ikke medregne indtægterne herfra.

B-indkomst, der fremgår af årsopgørelsen skal altid tages fra denne. Det skyldes, at der ved skatteligningen allerede er taget højde for evt. indberettet B-indkomst, er overflyttet til resultatet af en selvstændige virksomhed, og indgår i regnskabet af denne.

Det bemærkes, at B-indkomst, der ikke indgår i en selvstændig virksomhed og som ikke fremgår af en afsluttet årsopgørelse kan medregnes på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret og ikke indberetningspligtig B-indkomst kan medregnes på baggrund af medlemmet tro- og loveoplysninger om tidspunktet for arbejdets udførelse, jf. § 18, stk. 1 og 2.

Både skattemæssigt overskud fra selvstændig hoved- og bibeskæftigelse kan indgå til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Indtægt fra formueforvaltning og fritidsbeskæftigelse kan derimod ikke indgå i opgørelsen af beskæftigelseskravet.

Til § 18

B-indkomst medregnes som udgangspunkt ved opgørelsen af indkomstkravet, når det fremgår af årsopgørelsen, jf. § 5, stk. 1, nr. 2.

Ifølge § 13, stk. 2, kan oplysninger fra indkomstregisteret om B-indkomst medregnes på det tidspunkt de er indberettet, og ikke indberetningspligtig B-indkomst kan medregnes på det tidspunkt hvor medlemmet på tro og love oplyser, at arbejdet er udført– indkomsten skal dog dokumenteres. Det er en betingelse, at medlemmet på tro og love oplyser, at B-indkomsten, ikke vil indgå i en virksomheds overskud eller underskud.

I de ovennævnte situationer skal B-indkomsten registreres på beskæftigelseskontoen, jf. § 23.

Beskæftigelseskontoen danner i denne situation helt eller delvist grundlag for opfyldelse af beskæftigelseskravet. Tilsvarende kan registreringen danne grundlag for vurderingen i forhold til reglerne om karens hver 4 måned og reglerne om genoptjening af retten til supplerende dagpenge, jf. bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge, genoptjening af dagpengeretten, jf. § 12 ff, og forlængelse af dagpengeperioden, jf. bekendtgørelse om dagpengeperioden.

Når B-indkomsten skattemæssigt efterfølgende fremgår af årsopgørelsen, skal den registrerede B-indkomst trækkes ud af Beskæftigelseskontoen og omregnes efter hovedreglen om, at B-indkomsten fordeles ud over kalenderåret ved af dividere med 12. Dette skal ske første gang 1. juli 2019.

Dette kan have betydning for opgørelsen af det enkelte medlems rettigheder.

Rettigheder, der afhænger af indberetningstidspunktet på indtægter og hvor disse indtægter allerede har været anvendt på baggrund af indberetningstidspunktet, fx til at undgå karens eller til en beregnet sats efter afsluttet dimission, skal ikke genberegnes, selv om indtægten efterfølgende får ny indberetningsdato og fordeles med 12.-dele ud over året.

Et medlem, som fx allerede har generhvervet dagpengeret på grundlag af oplysninger om B-indkomst, som fremgår af beskæftigelseskontoen, mister ikke sin dagpengeret efter den ovenfor beskrevne regulering af beskæftigelseskontoen.

I nogle situationer, er det ikke hele B-indkomsten, som skal udtrækkes af beskæftigelseskontoen og omregnes ved divisor 12. Hvis en del af B-indkomsten allerede har dannet grundlag for fx forlængelse af dagpengeretten, skal denne andel fratrækkes den B-indkomst, som skal omregnes med divisor 12.

Til § 19

I det tilfælde, hvor opgørelsesperioden er forskudt, som følge af at der både indgår lønmodtageraktiviteter og aktiviteter for selvstændig virksomhed og der medregnes B-indkomst, til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, skal der ske et fradrag i den indkomst, der fremgår af årsopgørelsen for det eller de tidligst anvendte indkomstår i optjeningsperioden. Fradraget sker på baggrund af indberettet B-indkomst pr. måned i den periode, der ligger forud for optjeningsperioden, og som svarer til den periode, medlemmet har medregnet B-indkomst, umiddelbart forud for ledigmeldelsen. Se eksempel i vejledningen til § 8 om opgørelse af indkomstkravet. Dette princip finder tilsvarende anvendelse for opgørelse af beskæftigelseskravet.

Til § 20

Indkomst, der skal omregnes til timer for at kunne medregnes til beskæftigelseskravet fordeles pr. måned ved at dele med 12. Dækker en virksomheds regnskab ikke 12 måneder, skal indkomsten dog fordeles på måneder ved at overskuddet divideres med det antal måneder, regnskabet dækker. Timetallet beregnes ved at omregne indkomsten med den til enhver tid gældende omregningssats i lovens § 53, stk. 12. Ved omregningen til timer kan der højest omregnes en månedlig indkomst, der svarer til det til enhver tid gældende indkomstloft pr. måned, jf. lovens § 53, stk. 2. Se eksempel i vejledningen til § 9 vedrørende opgørelse af indkomstkravet. Dette princip finder tilsvarende anvendelse for opgørelse af beskæftigelseskravet.

Omregning af ukontrollabel A-indkomst, som dokumenteres ved indberetninger til indkomstregisteret og udenlandsk A-indkomst, der skal omregnes, skal også deles med 12 måneder. Opgørelsen sker pr. kalenderår, og kan i de tilfælde, hvor der ikke tillige skal ske omregning af B-indkomst og selvstændig virksomhed, ske når det pågældende indkomstår er afsluttet den 1. januar i det efterfølgende år.

Til § 21

Optjeningsperioden

Til stk. 1

Optjeningsperioden er de seneste 3 år forud for det tidspunkt, hvor medlemmet skal indplaceres i en dagpengeperiode efter bekendtgørelse om dagpengeperioden.

Optjeningsperioden går dog ikke længere tilbage end til seneste indplacering, hvis der er tale om optjening på baggrund af løntimer (beskæftigelseskravet). Indplacering i en dagpengeperiode sker fra den 1. i den måned, hvor medlemmet første gang får udbetalt dagpenge. Optjeningsperioden er derfor de 3 år/36 kalendermåneder, der ligger forud for den måned, hvor medlemmet melder sig ledigt. Hvis medlemmet melder sig ledigt den 1. i måneden, regnes optjeningsperioden således fra den sidste dag i måneden forud. Melder medlemmet sig fx ledigt den 18. i måneden, regnes optjeningsperioden stadig fra den sidste dag i måneden forud for ledigmeldelsen.

Som undtagelse kan der dog medregnes indkomst hhv. timer, der ligger i den indberetningsperiode, hvor ledigheden indtræder, hvis indkomsten/timerne har betydning for opfyldelse af indkomstkravet. Der kan tidligst ske udbetaling af dagpenge fra første ledighedsdag, efter at indkomstkravet hhv. beskæftigelseskravet er opfyldt, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 7.

Indplaceringen er dog fortsat den 1. i den måned, hvor medlemmet får udbetalt dagpenge. I disse tilfælde vil optjeningsperioden dermed være lidt længere, da en del af den sidste måned også kan medregnes.

Ved anvendelse af undtagelsesreglen, er det indkomst/timer indberettet frem til dagen før medlemmet kan få dagpenge, der kan medregnes.

Som følge af at det alene er indtægt henholdsvis timer, der er indberettet eller dokumenteret på en årsopgørelse på ledighedstidspunktet vil overskud af selvstændig virksomhed kun kunne medregnes, hvis det fremgår af medlemmets årsopgørelse.

Eksempel:

Et medlem melder sig ledig den 1. marts 2020. På opgørelsestidspunktet foreligger der ikke årsopgørelse for 2019. Medlemmet har forud for ledigheden fået indberettet B-indkomst til indkomstregisteret i perioden 1. januar 2019- 29. februar 2020. Medlemmet har endvidere drevet selvstændig virksomhed i perioden 1. januar 2017 -29. februar 2020, hvor han har solgt virksomheden. Sideløbende med den selvstændige virksomhed har medlemmet haft lønarbejde, der er indberettet til indkomstregisteret.

Vedopgørelsen af indkomstkravet kan der medregnes:

– A- indkomst indberettet til indkomstregisteret i perioden 1. marts 2017- 29. februar 2020,

– B-indkomst indberettet til indkomstregisteret (og ikke indberetningspligtig B-indkomst dokumenteret på anden vis) i perioden 1. januar 2019 - 29. februar 2020

– Overskud af selvstændig virksomhed i årene 2017 og 2018, som det fremgår af årsopgørelserne, der foreligger medio 2018 og 2019,

– B-indkomst i årene 2016-2018, som det fremgår af årsopgørelserne, fratrukket B-indkomst, der er indberettet til indkomstregisteret i perioden 1. januar 2016-28. februar 2017.

Derimod vil der ikke kunne medregnes overskud af selvstændig virksomhed for 2019, da overskuddet på opgørelsestidspunktet endnu ikke fremgår af en årsopgørelse.

Optjeningsperiodens længde vil som følge af periodiseringen af henholdsvis indkomst eller timer fra indkomstregisteret og indkomst, der dokumenteres fra årsopgørelsen samlet set blive længere end 3 år. Det vil derfor være nødvendigt at forskyde optjeningsperioden, således at perioderne samlet set er 3 år.

Eksempel på opfyldelse af indkomstkravet ved lønmodtagerarbejde og selvstændig virksomhed:

Et medlem melder sig ledigt den 1. november 2018 og har ikke tidligere været ledig. Medlemmet skal derfor opfylde et indkomstkrav, og vil som følge af indkomstloftet højst kunne medtage 19.029 kr. pr. måned.

Medlemmet har forud for ledigheden både haft lønmodtager beskæftigelse i form af A-indkomst og aktiviteter ved selvstændig virksomhed. Indkomstkravet opgøres ved at se på den indtægt medlemmet har haft i de seneste 3 år (optjeningsperioden) forud for ledigheden. Medlemmet har haft følgende indtægter i de seneste 3 år (optjeningsperioden) forud for ledigheden:

– Månedlig indkomst på 15.000 kr. i perioden 1. september 2015-31. oktober 2018.

– Medlemmet har i maj 2016, maj 2017 og maj 2018 fået udbetalt ekstra ferietillæg på 1,5 pct. sammen med lønnen – dvs. 17.700 kr.

– Medlemmet arbejder fast 20 timer ugentligt.

– Medlemmet har siden 2016 drevet selvstændig virksomhed og haft overskud.

– I 2016 var overskuddet 78.000 kr. (6.500 kr. pr. måned)

– I 2017 var overskuddet 48.000 kr. (4.000 kr. pr. måned).

Der foreligger ikke på ledighedstidspunktet oplysninger om overskuddet af den selvstændige virksomhed for 2018. Virksomhedens regnskabsår er kalenderåret.

Ved opgørelsen af indkomstkravet indgår medlemmets lønmodtagerindkomst i de måneder, hvor indtægten er indberettet. Overskuddet af den selvstændige virksomhed deles lige ud på alle måneder i året.

Medlemmets indtægter i optjeningsperioden (1. november 2015-31. oktober 2018) kan opgøres således:

Billede

Medlemmets indtægter i optjeningsperioden kan opgøres således:

– januar 2018 - 31.oktober 2018: 152.700 kr.

– januar - 31. december 2017: 230.700 kr.

– januar - 31. december 2016: 260.700 kr.

– 1.november - 31. december 2015: 30.000 kr.

– I alt: 674.100 kr.

For så vidt angår indkomsten i 2016 er det ikke muligt at tage den fulde indtægt med. Medlemmet har haft en samlet indtægt på 21.500 kr. i alle måneder (15.000 kr. fra lønindkomst og 6.500 kr. fra overskud af selvstændig virksomhed) undtagen maj måned hvor medlemmet havde en indtægt på 24.200 kr. (17.700 kr. fra lønindkomst og 6.500 kr. fra overskud af selvstændig virksomhed). Medlemmet rammer det månedlige indkomstloft og kan derfor kun medtage 19.029 kr. i alle måneder i 2016 – dvs. i alt 228.348 kr.

Det er heller ikke muligt at tage den fulde indtægt med i 2017. I maj 2017 har medlemmet haft en samlet indtægt på 21.700 kr. (17.700 kr. fra lønindkomst og 4.000 kr. fra overskud af selvstændig virksomhed). Medlemmet rammer det månedlige indkomstloft og kan derfor kun medtage 19.029 kr. i maj, dvs. i alt 228.029 kr. i 2017.

Medlemmet opfylder indkomstkravet ved ledighedens indtræden.

Til stk. 2

Reglerne om forlængelse af optjeningsperioden er harmoniseret med reglerne om forlængelse af referenceperioden, og med forlængelse af beregningsperioden ved beregning af en individuel dagpengesats. Dog kan optjeningsperioden og beregningsperioden herudover forlænges med den periode, hvor medlemmet har modtaget dagpenge i en forlænget dagpengeperiode, og referenceperioden kan alene forlænges med perioder med sygedagpenge, der overstiger 6 uger.

Et medlem, som har flere forhold, der kan forlænge optjeningsperioden, kan maksimalt forlænge optjeningsperioden med 2 år, selv om de forskellige forhold sammenlagt har en varighed på mere end 2 år.

Det er ikke en betingelse, at de forhold, der skal forlænge perioden, forekommer inden for de seneste 3 år. De skal dog ligge inden for den periode, hvor medlemmet senest har fået indberettet 1.924 henholdsvis 1.258 løntimer.

Eksempel:

Et fuldtidsforsikret medlem bliver ledig og anmoder for første gang om dagpenge fra den 1. marts 2018. Medlemmets optjeningsperiode er som udgangspunkt de seneste 3 år forud for ledighedsdagen, dvs. fra den 1. marts 2015 til den 28. februar 2018. Da medlemmet i denne periode ikke opfylder beskæftigelseskravet, men i perioden har haft barsel i et år, forlænges optjeningsperioden med et år, så den nu er fra den 1. marts 2014 til den 28. februar 2018.

Hvis medlemmet heller ikke opfylder beskæftigelseskravet i denne periode, og da medlemmet i den forlængede optjeningsperiode i 4 måneder har passet en nærtstående, der ønskede at dø i eget hjem, kan optjeningsperioden forlænges med yderligere 4 måneder, så den nu er fra den 1. november 2013 til den 28. februar 2018. Hvis medlemmet heller ikke opfylder beskæftigelseskravet i denne periode, kan medlemmet ikke få dagpenge.

Hvis et medlem har modtaget sygedagpenge samtidig med, at medlemmet har haft beskæftigelse, omregnes de timer, der er udbetalt sygedagpenge for, til måneder, jf. vejledningen nedenfor til stk. 4 og 5. Der kan kun ske forlængelse, hvis der er udbetalt sygedagpenge på sammenlagt over 160,33 timer.

Perioder med sygdom eller uarbejdsdygtighed, hvor der ikke er udbetalt sygedagpenge, kan ikke forlænge optjeningsperioden.

Til stk. 3

Bestemmelsen har betydning for medlemmer, som i mere end to år passer handicappet eller alvorligt sygt barn og får hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service.

For disse medlemmer kan optjeningsperioden forlænges ud over den 2-års-grænse, der gælder efter bekendtgørelsens § 12, stk. 2.

Optjeningsperioden kan forlænges med den periode, hvor et medlem passer sit handicappede eller alvorligt syge barn med tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service, herunder perioden med tabt arbejdsfortjeneste på op til 3 måneder efter udgangen af den måned, hvor betingelserne for at modtage hjælp er bortfaldet.

Det er kun den del af perioden, der ligger ud over 2 år, der kan forlænge optjeningsperioden ud over den 2-års-grænse, der gælder efter bekendtgørelsens § 12, stk. 2, da de første 2 år af perioden anses for at være dækket af den gældende mulighed for at forlænge optjeningsperioden.

Det betyder, at hvis et medlem har fået tabt arbejdsfortjeneste i 5 år, forlænges optjeningsperioden først med 2 år efter bekendtgørelsens § 12, stk. 2, og herefter med yderligere 3 år efter bekendtgørelsens § 12, stk. 3. Optjeningsperioden er herefter på i alt 8 år.

Det betyder videre, at optjeningsperioden ikke kan forlænges med mere end de 5 år med tabt arbejdsfortjeneste, selv om der også er andre forhold, fx sygdom eller fravær på grund af barsel, som efter bekendtgørelsens § 12, stk. 2, kan forlænge optjeningsperioden.

Hvis et medlem fx har en periode på 1 år med egen sygdom og en periode på 1 år med fravær på grund af barsel efterfulgt af en periode på 5 år med tabt arbejdsfortjeneste til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn, vil optjeningsperioden blive forlænget med de 5 år med tabt arbejdsfortjeneste. Optjeningsperioden er herefter på i alt 8 år. Derimod kan optjeningsperioden ikke yderligere forlænges med de 2 års fravær på grund af henholdsvis sygdom og barsel (til i alt 10 år).

Bekendtgørelsens § 13, stk. 3, finder anvendelse på medlemmer, der den 1. august 2007 eller senere får tabt arbejdsfortjeneste til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter serviceloven.

Hvis et medlem fx har fået tabt arbejdsfortjeneste fra den 1. oktober 2005 til den 30. september 2010, vil pågældende kunne få forlænget sin optjeningsperiode med 5 år, uanset at en del af perioden med tabt arbejdsfortjeneste ligger forud for den 1. august 2007. Pågældende vil dermed kunne få ret til dagpenge, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Et medlem, som forud for den 1. august 2007 har modtaget, men ikke efter denne dato har modtaget tabt arbejdsfortjeneste, vil derimod ikke kunne få forlænget sin optjeningsperiode med mere end de gældende 2 år.

Til stk. 4-6

Forlængelsen af optjeningsperioden opgøres i hele måneder.

Opgørelsen af forlængelsen efter bekendtgørelsens § 12, stk. 2, nr. 1, 2 og 5, sker ved, at det sammenlagte antal timer med ret til forlængelse divideres med 160,33 for fuldtidsforsikrede og 130 for deltidsforsikrede. Forlængelsen rundes af til nærmeste antal hele måneder.

Forlængelsen efter bekendtgørelsens § 12, stk. 2, nr. 3 og 4, sker på baggrund af den faktiske periode, hvori et medlem har fået støtte. Forlængelsen rundes op til nærmeste antal hele måneder.

Til stk. 7

Optjeningsperioden forlænges også, hvis medlemmet fx afholder barsel i et andet EØS-land eller Schweiz. Der skal være tale om ordninger, der kan sidestilles med de danske ordninger. Der vil højest kunne ske forlængelse i samme omfang som efter de danske regler. Fx kan perioder med sygedagpenge i et andet EØS-land eller Schweiz højest forlænge optjeningsperioden med det antal uger, som medlemmet ville have kunnet modtage sygedagpenge i henhold til den danske lovgivning, hvis perioden med sygedagpenge var afholdt i Danmark.

Til § 22

Til stk. 1 og 2

For et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed, og som ikke kan optjene ret til dagpenge inden for optjeningsperioden i § 21, er optjeningsperioden 5 år. Det er en betingelse, at medlemmet opfylder indkomst- eller beskæftigelseskravet udelukkende på baggrund af en virksomheds skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster, herunder A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, som fremgår af årsopgørelsen.

Optjeningsperioden kan dog forlænges efter § 21, stk. 2-5.

Til § 23

Beskæftigelseskonto med fleksibel genoptjening af dagpengeretten

Til stk. 1-5

Arbejdsløshedskassen skal oprette en beskæftigelseskonto til et medlem, der indplaceres i en dagpengeperiode.

Løntimer, der indberettes efter den seneste indplacering i dagpengeperioden, skal registreres på beskæftigelseskontoen. Det samme skal dokumenterede løntimer fra udlandet samt visse forhold, som kan sidestilles med løntimer, dog ikke timer med afholdt ferie med feriegodtgørelse.

Der kan registreres timer som følge af omregning af ikke-indberetningspligtig B-indkomst efter § 18, stk. 2.

Løntimer, som tidligere har været brugt til en indplacering, skal dog ikke registreres på beskæftigelseskontoen, jf. også bekendtgørelsens § 12, stk. 3.

Det er løntimer, som kan medregnes til genoptjening af dagpengeretten, jf. bekendtgørelsens § 14-16 og § 30, som skal registreres på beskæftigelseskontoen. Der kan desuden registreres timer som følge af omregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag efter § 18, stk. 1 og 2. Det bemærkes, at afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med løntimer, og som kan medregnes ved den timebaserede genoptjening af retten til dagpenge, ikke kan medregnes til den fleksible genoptjening af dagpengeretten. Der henvises til ovenfor vedrørende vejledningen til disse bestemmelser.

Derimod kan der ikke registreres timer på beskæftigelseskontoen, der stammer fra omregning af overskuddet af en selvstændig virksomhed-

For et ledigt medlem skal beskæftigelseskontoen løbende opdateres på baggrund af indberettede oplysninger i indkomstregistreret. For ikke-indberetningspligtig B-indkomst sker registrering efter anmodning fra medlemmet, og medlemmet skal på tro og love oplyse, at indtægten ikke senere vil indgå i regnskabet i en selvstændig virksomhed. Medlemmet skal endvidere dokumentere indtægten over for a-kassen.

For et ikke-ledigt medlem, der er indplaceret i en dagpengeperiode og hvis dagpengeret efter lovens § 55, stk. 1 og stk. 2, ikke er udløbet, skal beskæftigelseskontoen opdateres på baggrund af indberettede oplysninger i indkomstregisteret, hvis medlemmet anmoder arbejdsløshedskassen om det.

Når medlemmet ikke længere har dagpengeret – enten fordi ydelsesperioden eller referenceperioden er udløbet – skal der ikke længere registreres timer på beskæftigelseskontoen.

Til stk. 6

Timer på kontoen kan bruges til en fleksibel forlængelse af dagpengeretten eller til genoptjening af en ny dagpengeret.

Hvis medlemmet genindplaceres i en ny dagpengeperiode nulstilles beskæftigelseskontoen. Dette er en konsekvens af, at løntimer, der en gang har været brugt til en indplacering, ikke kan ”genbruges” til en ny indplacering, jf. princippet i bekendtgørelsens § 4, stk. 4, og § 12, stk. 3.

Indberettede løntimer ud over 1.924 timer/1.258 timer bortfalder på indplaceringstidspunktet og vil ikke længere fremgå af beskæftigelseskontoen.

Efter nyindplaceringen/”nulstillingen” oprettes en ny beskæftigelseskonto til medlemmet.

Hvis medlemmet optjener ret til dagpenge på baggrund af indkomst skal der også oprettes en ny beskæftigelseskonto.

Til stk. 7

Resultatet af en umiddelbar visning af beskæftigelsen på beskæftigelseskontoen, vil ikke kunne sidestilles med resultatet af en afgørelse, som er truffet af arbejdsløshedskassen. Det skyldes, at visningen til dels vil basere sig på ubehandlede oplysninger.

Et medlem kan derfor anmode arbejdsløshedskassen om, at der på baggrund af oplysningerne på beskæftigelseskontoen bliver truffet en egentlig afgørelse om den aktuelle ret til dagpenge.

Til § 24

Til stk. 1-4

Hver løntime registreret på beskæftigelseskontoen giver ret til at modtage dagpenge i 2 timer inden for en periode på 3 timer, når den forlængede dagpengeperiode opgøres. Det betyder, at beskæftigede timer kan konverteres til forlængelse af dagpengeperioden i forholdet 1:2, og at 1 times beskæftigelse giver ret til 2 timers dagpenge. Både fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede kan forlænge dagpengeperioden på baggrund af løntimer i forholdet 1:2.

Retten til forlængede dagpenge afvikles som det gælder for den ”ordinære dagpengeperiode” inden for en referenceperiode. Referenceperioden forlænges i forholdet 1:3, således at 1 løntime giver ret til 3 timers referenceperiode.

Referenceperioden i den forlængede dagpengeperiode opgøres i timer, som deles med 160,33 timer og rundes op til nærmeste hele antal måneder.

Antallet af løntimer på beskæftigelseskontoen nedskrives i samme forhold, som forlængelsen af dagpengeperioden. Det betyder, at hvis dagpengeperioden er forlænget med 2 måneder inden for 3 måneder, og medlemmet har modtaget fulde dagpenge i perioden, vil beskæftigelseskontoen blive nedskrevet med 160,33 timer (fuldtidsforsikrede). De timer, der tidligst er registreret på beskæftigelseskontoen, skal nedskrives først. Det betyder, at disse timer ikke ”forældes” som følge af udløb af optjeningsperioden for opgørelsen af løntimer på beskæftigelseskontoen, jf. bekendtgørelsens § 12, jf. § 21.

Registrerede timer på beskæftigelseskontoen kan ikke benyttes til forlængelse af dagpengeperioden, hvis de ikke er brugt ved udløb af den samlede forlængede referenceperiode. Det betyder, at hvis en forlængelsesperiode ikke er udnyttet ved udløb af en forlængede referenceperiode og der er optjent yderligere ret til forlængelse, så kan den uudnyttede ret til dagpengeforlængelse overføres til den nye forlængelse. Det er kun selve ydelsesperiodeforlængelsen, der kan overføres. Det betyder, at den samlede ydelsesperiodeforlængelse skal kunne rummes inden for den nye og forlængede referenceperiode. Timer, der går udover denne periode, bortfalder.

Fastsættelsen af referenceperioden i hele måneder følger dels af fastsættelsen af referenceperioden i den ordinære dagpengeperiode og dels forlængelsen af optjeningsperioden og udbetalingsperioderne for dagpenge i det månedsbaserede system.

Samlet kan dagpengeperioden højst forlænges med 12 måneder på baggrund af 962 optjente løntime inden for en periode på 18 måneder regnet fra udløbet af den ordinære dagpengeperiode. Medlemmet bliver indplaceret i den forlængede dagpengeperiode fra den 1. i den måned, hvor medlemmets ret til dagpenge er udløbet, jf. bekendtgørelse om dagpengeperioden.

Hvis et medlem ikke ved udløb af den ordinære dagpengeret på 2 år fuldt ud har optjent ret til forlængelse med 1.924 timer, kan medlemmet i forlængelsen af dagpengeperioden optjene en ny ret til forlængelse af dagpengeperioden så længe pågældende samlet set ikke har optjent mere end 962 løntimer på beskæftigelseskontoen.

Løbende forlængelse af referenceperioden

Referenceperioden i den forlængede dagpengeperiode forlænges løbende på baggrund af summen af de løntimer der er tilskrevet beskæftigelseskontoen siden indplaceringen i den forlængede dagpengeperiode. Forlængelsen af referenceperioden udregnes dermed på ny hver gang, og den udregnede forlængelse tillægges derfor altid den oprindelige referenceperiode som medlemmet blev tildelt ved indplacering i den forlængede dagpengeperiode.

Eksempel:

Medlemmet er indplaceret i den forlængede dagpengeperiode den 1. august 2017 med ret til 200 timers dagpenge inden den 31. oktober 2017. Ved 1. opdatering af medlemmets beskæftigelseskonto siden indplaceringen tilskrives der 30 løntimer til beskæftigelseskontoen. Forlængelsen af referenceperioden bliver derfor 30 løntimer x 3 / 160,33 = 0,56 der rundes op til 1 måneds forlængelse af referenceperioden. Forlængelsen tillægges den oprindelige referenceperiode, så referenceperioden nu er den 30. november 2017. Ved 2. opdatering af beskæftigelseskontoen tilskrives der yderligere 30 løntimer. Forlængelsen af referenceperioden bliver nu (30 løntimer + 30 løntimer) x 3 /160,33 = 1,12 som rundes op til 2 måneders forlængelse. Forlængelsen tillægges den oprindelige referenceperioden, så referenceperioden nu er den 31. december 2017. Ved 3. opdatering af beskæftigelseskontoen tilskrives der yderligere 30 løntimer. Forlængelse af referenceperioden bliver nu (30 løntimer + 30 løntimer + 30 løntimer) x 3 / 160,33 = 1,68 som rundet op til 2 måneders forlængelse. Forlængelsen tillægges den oprindelige referenceperiode, så referenceperioden stadig er den 31. december 2017.

Det bemærkes, at medlemmer, som ikke er ledige på tidspunktet for udløb af dagpengeretten også har mulighed for teknisk at blive indplaceres i en dagpengeperiode med henblik på en eventuel efterfølgende forlængelse af dagpengeperioden. De situationer, hvor dette kan være aktuelt, hvor dagpengeretten bortfalder som følge af udløb af referenceperioden samt situationer, hvor dagpengeretten udløber under de første 6 ugers sygdom. Forlængelsen af dagpengeperioden skal være afholdt inden udløbet af den nye og forlængede referenceperiode. Den tekniske indplacering kan bl.a. ske, når medlemmet melder sig ledig.

Til § 25

Til stk. 1-2

Forlængelse af ret til dagpenge, herunder en eventuel yderligere forlængelse af dagpengeretten på baggrund af beskæftigede timer i forlængelsesperioden, jf. bekendtgørelsens § 25, opgøres ved udløbet af den ordinære henholdsvis forlængede dagpengeperiode.

Vurderingen af, hvornår opgørelsen skal ske, sker i overensstemmelse med de almindelige regler om, hvornår dagpengeperioden udløber, det vil sige ved udløbet af den ordinære ydelses- eller referenceperiode henholdsvis den forlængede ydelses- eller referenceperiode. Dette vil typisk ske i forbindelse med den månedlige dagpengeudbetaling.

Arbejdsløshedskassen skal samtidig med opgørelsen træffe afgørelse om den samlede mulige forlængelse af dagpengeperioden. Det betyder, at arbejdsløshedskassen før udløbet af den ordinære/forlængede dagpengeret skal orientere medlemmet om, hvor meget beskæftigelse, som står på beskæftigelseskontoen, og som kan konverteres til forlænget dagpengeret. Dette gælder for ydelses- såvel som for referenceperioden. Dermed sikres, at medlemmet kan klage over afgørelsen.

Arbejdsløshedskassen skal kun opgøre beskæftigelseskontoen for et medlem, der aktuelt får ydelser fra kassen eller er ansat med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og for et medlem, der melder sig ledigt på ny efter retten til dagpenge er udløbet og ikke har genoptjent ret til en ny periode med dagpenge.

Til stk. 3

Arbejdsløshedskassens opgørelse af den samlede forlængelse er ikke ensbetydende med, at medlemmet har valgt at forlænge dagpengeretten med hele den periode, som pågældende har ret til. Det er valgfrit for medlemmet, om pågældende ønsker forlængelse eller ej. Medlemmet kan løbende fremsætte sit ønske om udbetaling af dagpenge, og dermed forlængelse af dagpengeperioden. Dette sker ved indsendelse af dagpengekortet, hvilket betyder, at forlængelsen sker for én måned af gangen.

Til § 26

Opfyldelse af indkomst- og beskæftigelseskravet på baggrund af uddannelse

Til stk. 1-2

Opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af uddannelse, jf. lovens § 53, stk. 2, nr. 4, er som udgangspunkt betinget af et samlet uddannelsesforløb, der er normeret til mindst 18 måneder eller 3 halvårlige semestre, jf. lovens § 54. Uddannelsens længde som fuldtidsstudium skal lægges til grund ved bedømmelsen. Uddannelsen skal ligge inden for optjeningsperioden, jf. loven § 53.

En erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneder, kan give ret til dagpenge på baggrund af uddannelsen, også selvom uddannelsens faktiske varighed er under 18 måneder, jf. stk. 5 og 6.

Flere selvstændige uddannelser, hvor hver enkelt uddannelse er normeret til at vare mindre end 18 måneder eller 3 halvårlige semestre, kan ikke blive sammenstykket og kan derfor ikke medføre dagpengeret.

En uddannelse betragtes som samlet, når

1) der er tidsmæssig sammenhæng mellem de forskellige dele af uddannelsen,

2) der er en fagmæssig sammenhæng, og

3) den første del af uddannelsen er en nødvendig forudsætning for den næste del af uddannelsen.

En mastergrad, der består af en bachelorgrad plus 1 år inden for samme fag, vil således kunne danne grundlag for dagpengeret, hvis der er en faglig og tidsmæssig sammenhæng.

En uddannelse af over 18 måneders eller 3 halvårlige semestres varighed, der afbrydes og senere genoptages og gennemføres, opfylder betingelserne.

En uddannelse, som er tilrettelagt på en sådan måde, at det forudsættes, at den studerende kan have fuldtidsarbejde sideløbende med gennemførelsen af uddannelsen (deltidsstudium), og som opfylder kravet om mindst 18 måneders eller 3 halvårlige semestres varighed bedømt som fuldtidsstudium, kan give ret til dagpenge.

En uddannelse, som er tilrettelagt som både fuldtids- og deltidsstudium, kan danne grundlag for dagpengeret, såfremt uddannelsen som fuldtidsstudium opfylder kravet om mindst 18 måneders eller 3 halvårlige semestres varighed.

Privatundervisning/selvstudium kan alene blive medregnet til kravet om mindst 18 måneders eller 3 halvårlige semestres varighed, hvis undervisningen er gennemført som en integreret del af en samlet uddannelse.

Udenlandske uddannelser

Det er ikke et krav, at uddannelsen skal være gennemført i Danmark. Vurdering af opfyldelsen af beskæftigelseskravet på baggrund af en udenlandsk uddannelse vil blive afgjort efter samme kriterier som en dansk uddannelse, herunder krav om SU-berettigelse. Det er en forudsætning, at ansøgeren har haft bopæl og ophold i Danmark umiddelbart før, den udenlandske uddannelse blev påbegyndt, jf. stk. 3. Hvis ansøgeren ikke opfylder dette krav, er der mulighed for dagpengeret på baggrund af en dansk overbygning, jf. nedenfor.

Overbygning

Når et medlem én gang har opnået dagpengeret på baggrund af en uddannelse, kan medlemmet efterfølgende opnå en ny dagpengeret som dimittend på baggrund af en overbygning på denne uddannelse. Det er et krav, at

1) der bliver udstedt et selvstændigt eksamensbevis for overbygningen,

2) overbygningen er normeret til mindst 18 måneder eller 3 halvårlige semestre, jf. stk. 5 og 6, og

3) overbygningen opfylder kravet om offentlig anerkendelse.

Det er i alle tilfælde et krav, at skriftlig ansøgning om optagelse er modtaget i arbejdsløshedskassen senest 2 uger efter overbygningens afslutning, jf. lovens § 54.

En dansk overbygning på en udenlandsk uddannelse kan give ret til dagpenge, hvis den danske overbygning er normeret til mindst 18 måneder, og hvis det er dokumenteret, at uddannelsen svarer til en tilsvarende dansk uddannelse.

Hvis der til en uddannelse bliver taget supplerende kurser, kan der opnås dagpengeret efter endt forløb, også selvom forløbet ikke i sig selv ville kunne danne grundlag for dagpengeret.

Det er en forudsætning, at der er en snæver tidsmæssig og faglig sammenhæng mellem grunduddannelse og overbygningsuddannelse, og at dimittenden opnår yderligere kvalifikationer fx i form af en ny grad eller titel ved overbygningen.

Har grunduddannelsen allerede givet ret til dagpenge, kan en ny dagpengeret på baggrund af en overbygningsuddannelse efter reglerne for nyuddannede kun opnås, hvis overbygningsuddannelsen i sig selv opfylder betingelserne for opnåelse af dagpengeret.

Til stk. 3

Det er et krav, at ansøgeren skal have haft bopæl og ophold i Danmark umiddelbart før, uddannelsen bliver påbegyndt. Det er ikke nødvendigt at have bopæl og ophold i Danmark under selve uddannelsen, men det er et krav, at man senest 2 uger efter uddannelsens afslutning opfylder begge betingelser på ny.

Til stk. 4

Det følger af lovens § 54, at dagpengeret på baggrund af uddannelse er betinget af, at ansøgning om optagelse er modtaget i arbejdsløshedskassen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning. Det gælder også personer, der allerede er medlemmer af en arbejdsløshedskasse. Bliver uddannelsen afsluttet med hovedopgave eller speciale, kan uddannelsen blive anset for afsluttet, når der foreligger en forhåndsgodkendelse fra censor og vejleder. Det er et krav, at alle andre karakterer er givet, og al studieaktivitet er ophørt. Deltagelse i undervisning, eksamen, forsvar af opgave og lignende bliver betragtet som studieaktivitet.

Hvis eksamensbeviset bliver udstedt i forbindelse med studieaktivitetens ophør, kan datoen for udstedelsen af eksamensbeviset blive betragtet som uddannelsens afslutning.

Eksempel:

Eksamensbeviset er dateret mandag den 1. januar 2018. Ansøgning om optagelse skal være modtaget i arbejdsløshedskassen senest mandag den 14. januar 2018.

Hvis fristen udløber på en lørdag, en søndag eller en søgnehelligdag, er den førstkommende hverdag rettidig. Det samme gælder, hvis fristen udløber den 5. juni, 24. eller 31. december.

Hvis uddannelsesinstitutionen har sendt eksamensbeviset senere end udstedelsesdatoen, vil 2-ugers-fristen blive beregnet fra tidspunktet for afsendelsen af eksamensbeviset. Det er en forudsætning, at uddannelsesinstitutionen bekræfter dette. Det samme gælder, hvis forhåndsgodkendelsen bliver sendt senere end dateringen.

Den dag, uddannelsen bliver anset for bestået, indgår i uddannelsen. Karenstiden på en måned, jf. lovens § 54, begynder dagen efter.

Til stk. 5-6

Hvis uddannelsen som fultidsstudium har haft en faktisk varighed på mindre end 18 måneder, er det en betingelse, at medlemmet har gennemført uddannelsen efter den almindelige studieplan for uddannelsen. En uddannelse, der er gennemført som fuldtidsstudium på mindst 3 halvårlige semestre, anses for at være gennemført efter den almindelige studieplan for uddannelsen.

En uddannelse, der er gennemført på kortere tid end 18 måneder, jf. stk. 5, kan tidligst anses for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelse af uddannelsen.

Det betyder, at retten til dagpenge på baggrund af uddannelsen og påbegyndelse af en eventuel karensperiode, tidligst kan indtræde fra det tidspunkt, hvor det er gået 18 måneder fra påbegyndelsen af uddannelsen. I de tilfælde, hvor uddannelsen først anses for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelse af uddannelsen, vil medlemmet rettidigt kunne søge om optagelse senest 2 uger efter dette tidspunkt. Der henvises til vejledningen til § 28, stk. 1.

Til § 27

Til stk. 1 og 2

Uddannelsen skal som fuldtidsstudium berettige til støtte efter lov om Statens Uddannelsesstøtte eller være omfattet af lov om erhvervsuddannelser. Heri ligger, at uddannelsen giver erhvervskompetence.

Da de gymnasiale og erhvervsgymnasiale uddannelser ikke giver erhvervskompetence, kan en studentereksamen, en hh-uddannelse samt ligestillede uddannelser ikke medføre dagpengeret på dimittendvilkår.

Personer, der har gennemført en erhvervsgrunduddannelse i medfør af lov om erhvervsgrunduddannelse eller en integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om integrationsgrunduddannelse (IGU), kan opnå dagpengeret, jf. lovens § 54.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan i ganske særlige tilfælde godkende andre erhvervsmæssige uddannelser, hvis uddannelsen kan sidestilles med uddannelserne nævnt i lovens § 54.

Til § 28

Til stk. 1

Hvis en ansøger gennemfører en uddannelse på mindre end 18 måneder eller 3 halvårlige semestre, fordi pågældende har fået meritoverført tidligere uddannelsesforløb, skal varigheden af den del, som meritoverføres, indgå i den aktuelle uddannelses varighed.

Bestemmelsen fraviger ikke bopælskravet i § 26, stk. 3. Det betyder, at ansøgeren også skal have bopæl og ophold i Danmark umiddelbart før den uddannelse, der meritoverføres.

Meritoverførsel medregnes endvidere til opgørelsen af uddannelsens faktiske varighed. Uddannelsen kan uanset § 26, stk. 6, tidligst anses for afsluttet, når den samlede uddannelse har haft en faktisk varighed på 18 måneder.

Til stk. 2, nr. 1

For at meritoverført uddannelse kan medregnes til opgørelsen af dagpengeretten, skal der være tale om en (del af en) egentlig uddannelse, jf. §§ 26 og 27. Enkeltstående kursusforløb, der ikke indgår i en uddannelse, kan ikke indgå i den aktuelle uddannelses varighed, uanset at der i uddannelsessystemet gives merit for sådanne forløb eller beskæftigelsesperioder.

Praktikperioder, der er gennemført under en tidligere uddannelse, og som der gives merit for, kan derimod indgå i den aktuelle uddannelses varighed.

Til stk. 2, nr. 2

De 3 år regnes fra tidspunktet for påbegyndelsen af den aktuelle uddannelse. Hele den meritoverførte del skal ligge inden for 3 års fristen.

Til stk. 3

Uanset at en uddannelse opfylder betingelserne i §§ 26 og 27, kan uddannelsen ikke danne grundlag for ret til dagpenge, hvis der i den aktuelle uddannelse indgår dele af en tidligere uddannelse, som tidligere har givet ret til dagpenge.

Eksempel:

En person søger om dagpenge på grundlag af uddannelsen til meritlærer. Der er givet merit for en uddannelse, som allerede har dannet grundlag for dagpengeret tidligere. På grund af meritoverførslen har uddannelsen til meritlærer kun varet 1 år, hvorfor der ikke kan opnås dagpengeret på ny.

Til § 29

Et medlem, der optages med dagpengeret efter lovens § 54 erhverver ret til en ny dagpengeperiode 1 måned efter uddannelsens afslutning (karensperiode).

Hvis pågældende i perioden fra uddannelsens afslutning til karensperiodens udløb uafbrudt har været medlem af arbejdsløshedskassen i ét år, opnås dagpengeret fra dette tidspunkt.

Til § 30

Beskæftigelse i udlandet

Til stk. 1-2

Vedrørende beskæftigelse i udlandet henvises til vejledning til a-kasserne om arbejdsløshedsydelser mv. til EF-forordning om koordinering af sociale sikringsordninger nr. 883/2004 og bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland.

Der henvises endvidere til bekendtgørelse om dagpengeperiode vedrørende fastlæggelse af ydelsesperioder for personer, der medregner forsikring- og beskæftigelsesperioder fra et andet EØS-land, Schweiz eller Færøerne.

Afgørende for, om indkomst og beskæftigelse fra udlandet kan medregnes ved opgørelsen af indkomst og beskæftigelseskravet, herunder ret til forlængede dagpenge efter lovens § 55, stk. 2 er, om indtægten og beskæftigelsens omfang er indberettet til indkomstregisteret og dermed er omfattet af bestemmelserne i bekendtgørelsens kapitel 2 og 3.

Bekendtgørelsens § 30 giver muligheden for, at indtægt og beskæftigelse, som ikke er indberettet til indkomstregisteret, kan indgå i opgørelsen af indkomst- og beskæftigelseskravet, herunder hvis arbejdet for en udenlandsk indregistreret arbejdsgiver er udført i Danmark.

Det er således de skatteretlige regler, herunder indberetningsregler og lovvalgsregler, som er afgørende for, om indberetningen skal ske til det danske skattesystem (indkomstregisteret og om der er skattepligt til Danmark).

Der må normalt stilles strenge krav til dokumentationens karakter ved beskæftigelse i det øvrige udland, blandt andet på grund af vanskelighederne ved kontrol af oplysningerne.

Det er en forudsætning for, at beskæftigelse i udlandet kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, at pågældende er ansat på sædvanlige løn- og arbejdsvilkår i ansættelseslandet.

Ved opgørelsen af indkomstkravet efter § 4 kan der tages de lønandele med, som ville have været indkomstskattepligtige, hvis de havde været optjent her i landet.

Medlemmer, der udsendes af danske firmaer på danske lønvilkår, er ikke omfattet af § 30.

Hvis der af lønsedler, kontrakt mv. fremgår et (løn)timetal, skal dette lægges til grund ved opgørelsen af beskæftigelseskravet.

I andre tilfælde anses beskæftigelsen som ukontrollabel og omregnes til timer.

Hvis arbejdet anses for ukontrollabelt, omregnes medlemmets indtægt. I stk. 3-4 er fastsat nærmere regler om omregning af den udenlandske indtægt til dansk indtægt.

Forskning ved højere læreanstalter i udlandet kan godkendes som lønarbejde, hvis der er ydet midler, der svarer til overenskomstmæssig løn i opholdslandet.

Flytning mellem en dansk arbejdsløshedskasse og en forsikringsordning i et andet EØS-land eller Schweiz sidestilles som udgangspunkt med en overflytning.

Et medlem, der før udrejse er indplaceret i en dagpengeperiode, kan ved hjemkomsten fortsætte i den tidligere indplacering under følgende betingelser:

– Medlemmet er udmeldt af en dansk arbejdsløshedskasse som følge af overgang til en forsikringsordning i et andet EØS-land eller Schweiz, og

– medlemmet ved genindmeldelse i en dansk arbejdsløshedskasse opfylder betingelserne for at medregne arbejds- og forsikringsperioder fra et andet EØS-land eller Schweiz.

Medlemmet forbruger af referenceperioden under udlandsopholdet.

Til stk. 3-4

Ved opgørelsen indkomstkravet efter § 4, skal indkomst fra et andet EØS-land eller Schweiz efter stk. 1 og 2, indekseres. Tilsvarende regler finder også anvendelse ved beregningen af dagpengesatsen for lønmodtagere, jf. bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen.

Til brug for arbejdsløshedskassernes indeksering af udenlandsk indkomst til brug for opfyldelse af indkomstkravet, fastsætter Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering hvert år de gældende indekseringstal på baggrund af data fra Eurostat.

Indeksering af udenlandsk indkomst sker på grundlag af regler, udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og offentliggjort som skrivelse om metode for fastsættelse af de gældende indekseringsfaktorer for indeksering af udenlandsk indkomst til brug for indkomstkravet.

Ved indekseringen anvendes den omregningskurs, der er fastsat af Den Europæiske Centralbank. Det er omregningskursen for den sidste dag i det beskæftigelsesforhold, som indgår i opgørelsen, som indgår i optjeningsperioden, der skal anvendes.

Omregningskurser offentliggøres i ”De Europæiske Unions Tidende”. Man kan finde omregningskursen for en given dato på følgende to måder/links:

1) https://sdw.ecb.europa.eu/curConverter.do og indtaste beløb, valuta og dato.

2) eur-lex.europa.eu/oj/direct-access.html og angive år, måned. Søg i serien C – Meddelelser og oplysninger.

Det anbefales at anvende nr. 1, da denne er nemt tilgængelig. Link nr. 2 viser det samme, men er mere kompliceret at anvende.

Der afrundes til to decimaler efter de almindelige afrundingsregler.

Indekseret udenlandsk indkomst omregnes til danske kroner efter følgende formel:

Udenlandsk løn x (valutakurs sidste arbejdsdag) x (Lønindekseringstal)= løn i danske kroner.

Eksempel:

En person fra Rumænien skal have medregnet en lønindkomst på 2.000 euro efter at have arbejdet i 4 måneder i Rumænien. Sidste arbejdsdag var 31. januar 2018. Følgende oplysninger indgår i opgørelsen af indkomstkravet:

Løn: 2.000 euro

Valutakurs (f.eks. ECB’s hjemmeside): 7,4419 (pr. 31/1-2018)

Lønindeksering (jf. vejledning om satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2018): Danmark/Rumænien = 7,94

Indekseret udenlandsk lønindkomst i danske kroner: 2.000 euro x (7,4419) x (7,94) = 118.177,37 kr.

Til stk. 5

Ved opgørelse af indkomstkravet, jf. § 4, på baggrund af indkomst, som er optjent i udlandet, bortset fra EØS-landene eller Schweiz, skal indtægten omregnes til danske kroner med den gældende valutakurs for den sidste dag i det beskæftigelsesforhold, som indgår i opgørelsen. Ved omregningen anvendes den valutakurs, der er fastsat af Nationalbanken.

Til § 31

Opholdskravet for ret til dagpenge

Til stk. 1 og 3

Når et medlem søger om dagpenge, og skal indplaceres eller genindplaceres i en dagpengeperiode, skal a-kassen undersøge om medlemmet opfylder opholdskravet for ret til dagpenge. Medlemmet skal som udgangspunkt have haft lovligt ophold her i riget, herunder på Grønland og Færøerne, eller i et andet EU/EØS-land eller Schweiz i sammenlagt mindst 7 år (84 måneder) inden for de seneste 12 år, for at få ret til dagpenge. Ophold i et andet EU/EØS-land eller Schweiz kan medregnes til opholdskravet, hvis medlemmet er omfattet af personkredsen i Forordning nr. 883/2004 eller Nordisk Konvention om social sikring.

Opholdskravet indfases gradvis, jf. § 35 i bekendtgørelsen. Det betyder, at opholdskravet i 2019 er sammenlagt mindst 5 år (60 måneder) inden for de seneste 12 år, og i 2020 sammenlagt mindst 6 år (72 måneder) inden for de seneste 12 år. Det er først fra 1. januar 2021, som opholdskravet er fuldt indfaset og derfor er mindst 7 år (84 måneder) inden for de seneste 12 år. Det er indplacerings- eller genindplaceringstidspunktet, der er afgørende for, hvilket opholdskrav, et medlem skal opfylde.

I forbindelse med, at et medlem skal genoptjene retten til dagpenge, jf. bekendtgørelsens § 12, skal opholdskravet også være opfyldt. Et medlem kan dermed ikke genindplaceres i en dagpengeperiode, hvis opholdskravet ikke er opfyldt, selv om medlemmet opfylder beskæftigelseskravet for genoptjening af ret til dagpenge. Medlemmet vil dog kunne få udbetalt dagpenge i resten af den aktuelle dagpengeperiode, herunder den forlængede dagpengeperiode. Hvis medlemmet opfylder beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge, men ikke opholdskravet, kan de løntimer, der fremgår af beskæftigelseskontoen, i stedet bruges til at forlænge dagpengeperioden med op til 1 år inden for 1½ år.

Da opholdskravet skal være opfyldt ved indplacerings- eller genindplaceringstidspunktet efter §§ 4 og 5 i bekendtgørelse om dagpengeperioden, betyder det, at opholdskravet altid skal vurderes fra den 1. i en måned.

Til stk. 4

Som udgangspunkt anses et medlem for at have »lovligt ophold« i riget i perioder, hvor medlemmet er registreret med bopæl i Danmark eller på Grønland i Det Centrale Personregister.

Efter CPR-loven kan der først ske bopælsregistrering af udlændinge med virkning fra den dato, som opholdstilladelsen er udstedt. Det medfører, at udlændinge kan have opholdt sig i Danmark i en periode forud for datoen for registreringen af indrejsen i CPR. Denne forudgående periode vil derfor som udgangspunkt også skulle medregnes til opholdskravet, såfremt borgeren havde lovligt ophold i Danmark, herunder processuelt ophold. Dette gælder dog ikke for udlændinge, der har haft lovligt processuelt ophold her i landet i forbindelse med en ansøgning om asyl (uden samtidig at have haft en anden opholdstilladelse), og som herefter meddeles asyl i medfør af udlændingelovens § 7.

Det betyder, at udlændinge kan medregne følgende perioder med lovligt ophold i Danmark:

– Hvis medlemmet søgte om opholdstilladelse fra hjemlandet/udlandet, regnes pågældendes lovlige ophold fra datoen, hvor pågældende blev tilmeldt CPR i bopælskommunen.

– Hvis medlemmet var i Danmark, da pågældende søgte om opholdstilladelse, regnes det lovlige ophold fra tidspunktet, hvor medlemmet indgav sin første ansøgning om opholdstilladelse i Danmark, dog forudsat at den pågældende på dette tidspunkt opfylder betingelserne for at få opholdstilladelse, og at ansøgningen imødekommes. Hvis pågældende først opfylder betingelserne på et senere tidspunkt, f.eks. fordi pågældende bliver gift efter ansøgningen er indgivet, vil det lovlige ophold først tælle fra dette tidspunkt.

– Har medlemmet opholdstilladelse som flygtning (dvs. konventionsstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, eller midlertidig beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 3), regnes det lovlige ophold fra det tidspunkt, hvor pågældende fik asyl i Danmark (datoen for opholdstilladelsen).

Medlemmet skal dokumentere lovligt ophold i Danmark forud for bopælsregistreringen i CPR. Det kan f.eks. ske ved afgørelsen om opholdstilladelse.

Af bestemmelsen fremgår i hvilke tilfælde, hvor der i forhold til opgørelsen af opholdskravet er tale om »lovligt ophold«. Det medfører, at andre ophold, f.eks. perioder med turistvisum eller lignende i Danmark ikke vil kunne medregnes til opholdskravet, selv om medlemmet ikke opholdte sig ulovligt i Danmark i perioden.

Til § 32

I § 32 er der fastsat en række undtagelser til opholdskravet. Undtagelserne betyder, at visse perioder, hvor medlemmet ikke har opholdt sig i Danmark, på Grønland, Færøerne, i et andet EU/EØS-land eller i Schweiz, alligevel kan medregnes som ophold her i riget ved opgørelsen af opholdskravet. Disse perioder fremgår ikke af CPR. Derfor skal medlemmet selv sandsynliggøre og dokumentere disse perioder med f.eks. ansættelseskontrakter, eksamensbeviser mv., jf. § 33, stk. 2. Der er tale om en konkret vurdering af, hvad der skal anses for at være tilstrækkelig dokumentation, og dokumentationskravene er forskellige afhængig af, hvad medlemmet har foretaget sig under udlandsopholdet. Det bemærkes, at der ikke er opstillet særlige formkrav til dokumentationen.

Det er kun de perioder, hvor medlemmet opfylder betingelserne for en eller flere af undtagelserne, der kan sidestilles med ophold her i riget. Hvis medlemmet kun opfylder betingelserne for en undtagelse i en del af et udlandsophold, vil det kun være denne delperiode, der kan sidestilles med ophold i riget ved opgørelsen af opholdskravet.

Hyre på et dansk skib

Danske skibe, der er registreret i det internationale skibsregister (DIS), det almindelige skibsregister (DAS) eller fartøjsfortegnelsen (FTJ) samt skibe, der ikke er registreringspligtige, men anses for danske efter søloven, er omfattet af begrebet dansk skib.

Skibsansatte kan alene medregne den faktiske ansættelsestid, som fremgår af søfartsbøgerne. Rederiansatte, styrmænd, kaptajner og lignende, der har funktionærlignende ansættelse, kan medregne hele ansættelsesforholdet. Flydende boreplatforme betragtes som skibe. Dokumentation for hyre på et dansk skib kan f.eks. være søfartsbøger, hyrekontrakter og lønsedler.

Ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed

Der vil som regel være tale om personer, som er udsendt af Udenrigsministeriet eller dets institutioner. Lokalt ansatte på danske repræsentationer i udlandet er ikke omfattet af denne undtagelse, men anses for at være beskæftiget i offentlig dansk interesse, jf. nedenfor.

Dokumentation for udsendelsen kan f.eks. være en udstationeringskontrakt eller anden skriftlig dokumentation, der fastslår vilkårene for udsendelsen.

Ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse

Ved vurdering af, om medlemmet har været beskæftiget i offentlig dansk interesse, kan der f.eks. lægges vægt på, om beskæftigelsen er helt eller delvist finansieret af den danske stat eller danske offentlige institutioner, samt om formålet fremmer danske interesse. Som beskæftiget i offentlig dansk interesse i udlandet medregnes eksempelvis:

– Ophold i udlandet på militær mission for den danske stat under instruktion af forsvaret.

– Ophold i udlandet, hvor personen af den danske stat er stillet til rådighed for militær mission under instruktion af udenlandsk eller international myndighed.

– Ophold i udlandet som lokalt ansat på en dansk repræsentation, herunder Danmarks ambassader, generalkonsulater, handelskontorer, innovationskontorer og repræsentationskontorer.

– Arbejde for en international organisation, som den danske stat er medlem af eller har mandat i, f.eks. FN, NATO, EU, OSCE, OECD, Verdensbanken, Rumfartsagenturer eller Den Internationale Røde Kors-bevægelse (ICRC).

– Ophold i udlandet som sekunderet (udlånt) til internationale organisationer, herunder ophold som sekunderet national ekspert, til EU’s institutioner, udenrigstjeneste, agenturer og missioner, hvor vedkommende arbejder.

– Arbejde som bilateral rådgiver (DANIDA-rådgiver), der som led i udviklingsbistanden er udsendt af Danmark og arbejder på programmer, projekter m.v.

– Lønnet eller ulønnet arbejde for en humanitær hjælpeorganisation. Arbejdet skal være i dansk interesse, hvilket betyder, at den danske stat skal støtte organisationen økonomisk. At arbejdet skal være i dansk interesse betyder også, at udenlandske hjælpeorganisationer ikke vil opfylde kravet.

– Ansat på en dansk uddannelsesinstitution med tjenestested i udlandet, f.eks. ansat på Sino Danish Center for Education and Research.

– Lønnet eller ulønnet arbejde for et missionsselskab, der udøver sin virksomhed inden for de kirkelige retninger i den danske folkekirke, f.eks. Bibelselskabet, Indre mission og medlemsorganisationerne i Dansk Missionsråd, f.eks. Danmission og Frelsens Hær.

Beskæftigelse som freelance journalist/korrespondent uden fast ansættelsesforhold kan hverken sidestilles med beskæftigelse i offentlig dansk interesse eller som ansat i dansk virksomhed, herunder filial eller datterselskab.

Beskæftigelse med at udføre ulønnet videnskabeligt arbejde uden tilknytning til internationalt anerkendte forskningsprojekter anses heller ikke som beskæftiget i offentlig dansk interesse. Øvrige ophold i udlandet for forskere, der er lønnet, enten direkte eller via legater, er dog omfattet af undtagelsen for forskere, jf. § 32, stk. 1, nr. 6.

Dokumentation for at en person har været beskæftiget i offentlig dansk interesse kan f.eks. være ansættelseskontrakter og lønsedler.

Ophold i udlandet som ansat i en dansk virksomhed, herunder filial eller datterselskab

Ved opgørelsen af opholdskravet medregnes ophold i udlandet som ansat i en dansk virksomhed, herunder filial eller datterselskab. Det betyder bl.a., at en person, der er ansat i en dansk virksomhed og udsendt til udlandet, kan medregne udlandsopholdet til opfyldelsen af opholdskravet.

Undtagelsen omfatter:

– Udsendte fra en dansk virksomhed

– Lokalt ansatte i en dansk virksomhed i udlandet, herunder datterselskab eller filial.

Det følger af stk. 2, at der ved »dansk virksomhed« forstås en virksomhed i Danmark. Det betyder, at virksomheden skal være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) og udøve aktiviteter i Danmark. Det medfører, at f.eks. også udenlandske virksomheders filialer i Danmark er omfattet af begrebet. Det medfører også, at alle virksomheder, selv om de ikke har et erhvervsmæssigt sigte, vil være omfattet af begrebet. Således vil organisationer og NGO’er være omfattet af begrebet ”dansk virksomhed”, hvis de er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) og udøver aktiviteter i Danmark. Det bemærkes, at for at et medlem skal kunne sidestille et udlandsophold med ophold her i riget, stilles der krav om, at medlemmet har været ansat i den danske virksomhed. Det betyder, at det kun er virksomheder, der har ansatte – og dermed er arbejdsgivere – der er omfattet af undtagelsen.

For at anses være ”udsendt” skal personen være ansat i virksomheden i Danmark, og under udsendelsen bevare en arbejdsmæssig tilknytning til Danmark. Ved en sådan tilknytning til Danmark lægges der bl.a. vægt på, at den ansatte under opholdet i udlandet er ansat af en arbejdsgiver, der udøver virksomhed i Danmark. Det betyder, at der består en arbejdsretlig tilknytning mellem den ansatte og arbejdsgiveren, hvilket bl.a. vil sige, at den ansatte udfører et arbejde for arbejdsgiverens regning, at pligten til at aflønne den ansatte påhviler arbejdsgiveren, at arbejdsgiveren har beføjelser til at opsige ansættelseskontrakten over for den ansatte og at kontrakten gælder i hele udstationeringsperioden. Ved flere udsendelser efter hinanden, skal betingelserne være opfyldt for hver udstationeringsperiode.

Undtagelsen omfatter ikke kun udsendte fra en virksomhed i Danmark, men også lokalt ansatte i danske virksomheder, herunder filialer eller datterselskaber i udlandet.

Der er tale om en dansk virksomheds datterselskab, når en virksomhed i Danmark, der er CVR-registreret her, har bestemmende indflydelse i datterselskabet i udlandet. Vurderingen af, om der er tale om en dansk virksomheds datterselskab, sker efter § 5, stk. 1, nr. 3, i lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven). Ansættelse i et datterselskab i udlandet kan kun sidestilles med ophold i riget, såfremt moderselskabet har »bestemmende indflydelse« i datterselskabet. Det er medlemmet, der skal sandsynliggøre, at undtagelsen er opfyldt, og ved tvivl vil der derfor være medlemmet, der skal fremlægge dokumentation for, at der er tale om f.eks. en dansk virksomheds datterselskab.

En dansk virksomheds afdeling i udlandet, der ledes direkte fra hovedselskabet i Danmark, og hvor afdelingen ikke er en selvstændig juridisk person, må betragtes som en filial af virksomheden i Danmark. Der er således tale om en dansk virksomheds filial, når en virksomhed i Danmark, der er CVR-registreret her, har en afdeling i udlandet, der ledes direkte fra hovedselskabet i Danmark, og hvor afdelingen ikke er en selvstændig juridisk person. Der stilles således ikke krav om, at den danske virksomheds filial eller datterselskab i udlandet, skal være registreret i det danske CVR-register.

Tilknytningen til virksomheden i Danmark eller den danske virksomheds filial eller datterselskab består i ansættelsen. Den tilknytning, som en freelancere, honorarmodtagere eller selvstændige har til sin opdragsgiver, vil typisk være af løsere karakter. Da freelancere, honorarmodtager og selvstændige ofte selv afholder udgifter til materialer mv. i forbindelse med arbejdet, ikke modtager løn under sygdom og ferie mv., vil betalingen for arbejdet skulle dække dette. En lønmodtager afholder ikke selv udgifterne i forbindelse med arbejdet og har ofte betalt sygdom og ferie. Der skal derfor foretages en konkret vurdering af, om en freelancer, honorarmodtager eller lignende reelt er at betragte som lønmodtager, og dermed omfattet af undtagelsen på baggrund af de faktiske omstændigheder.

Dokumentation for, at medlemmet har været ansat i en dansk virksomhed, herunder filial eller datterselskab, kan f.eks. være ansættelseskontrakter og lønsedler. Hvis der er tale om en udsendelse fra en dansk virksomhed, kan dokumentationen også bestå i en udsendelseskontrakt eller anden skriftlig dokumentation, der fastslår vilkårene for udsendelsen.

Eksempel

Microsoft Danmark, der er registreret som et dansk anpartsselskab med dansk CVR-nummer, anses for at være en ”dansk virksomhed”, selv om Microsoft Danmark ApS ejes af et holdingselskab i Spanien. En person, der er ansat i Microsoft Danmark, vil dermed kunne medregne et ophold i udlandet, hvis pågældende er udsendt fra virksomheden i Danmark, fortsat får løn fra arbejdsgiveren i Danmark og opfylder betingelserne for at bevare tilknytningen til Danmark under udsendelsen.

Total Denmark A/S er registreret som et dansk aktieselskab med dansk CVR-nummer, og er en del af Total Nordic, som i øvrigt har registrerede selskaber i Sverige, Norge og Finland. Selskabet ejes af Total Marketing Services i Frankrig. En person, der er ansat i Total Denmark A/S og udsendt til et land uden for EU/EØS, vil dermed kunne medregne udlandsopholdet til opholdskravet, hvis pågældende opfylder betingelserne for at bevare tilknytningen til Danmark under udsendelsen.

Til gengæld vil en person, der er ansat i f.eks. Microsoft i USA eller Microsoft i Spanien, og som er udsendt til et andet land uden for EU/EØS, ikke kunne medregne opholdet i udlandet til opholdskravet. Det samme gælder for en person, der f.eks. efter at have været ansat i Microsoft Danmark bliver lokalt ansat i Microsoft i USA, dvs. at pågældende kan ikke medregne udlandsopholdet til opgørelsen af opholdskravet.

Ophold i udlandet med henblik på erhvervskompetencegivende uddannelse

Da der stilles krav om erhvervskompetencegivende uddannelse, skal der være tale om en reel kompetencegivende uddannelse. Det er ikke tilstrækkeligt med sprogkurser/studier, aftenskolekurser eller lignende, da der her er tale om en generel forbedring af kundskaber, som ikke fører til et decideret uddannelsesbevis, der kvalificerer til et bestemt arbejde eller uddannelse. Da de gymnasiale og erhvervsgymnasiale uddannelser ikke giver erhvervskompetence, kan en studentereksamen, en hh-uddannelse eller ligestillede uddannelser ikke danne grundlag for at medregne en udlandsperiode til opholdskravet.

De er de samme udenlandske uddannelser, der kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af uddannelse, jf. § 26, der er omfattet af undtagelsen.

Dokumentation for opholdet i udlandet med henblik på uddannelse kan f.eks. være et uddannelses- eller eksamensbevis.

Det er en betingelse, at medlemmet opfyldte kravet om bopæl og ophold i Danmark, jf. § 41, stk. 1, i loven, umiddelbart før, uddannelsen blev påbegyndt. Kravet om bopæl og ophold i Danmark umiddelbart før udlandsopholdet skal vurderes på samme måde som efter reglerne i § 41, stk. 1, i loven og § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om medlemskab af en a-kasse.

Kravet om bopæl indebærer, at personen skal have adresse i Danmark. Adressen i Danmark skal være den egentlige bopæl set i forhold til eventuelle andre, midlertidige opholdssteder i udlandet. Adressen skal også anses for at være det nuværende og sædvanlige opholdssted. Hvis der alene foreligger en postboksadresse eller anden form for adresse uden faktisk bopæl samtidig med, at personen har bopæl i et andet land, er kravet ikke opfyldt. Omvendt vil det forhold, at man ikke har bopæl i et andet land, tale for bopæl i Danmark. Kravet om ophold indebærer, at personen skal befinde sig i Danmark. Uanset dette krav vil personen dog kunne blive optaget, hvis pågældende på optagelsestidspunktet af særlige grunde, som fx ferie, forretningsrejse eller sygdom, midlertidigt og kortvarigt opholder sig i udlandet. Der henvises til § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om medlemskab af en a-kasse.

Ophold i udlandet som forsker ved udenlandsk universitet, forskningsinstitution eller virksomhed

Det drejer sig om følgende typer af udlandsophold for forskere:

– Forskere, der er tilknyttet et dansk universitet under deres udlandsophold, ofte idet forskeren har fået et legat.

– Forskere, der er ansat på et udenlandsk universitet i en forskerstilling, f.eks. post.doc (midlertidig ansættelse) eller en lektorstilling.

– Ph.d.-studerende på et dansk universitet, men med et udlandsophold.

– Ph.d.-studerende på et udenlandsk universitet.

– Forskere ansat ved private udenlandske virksomheder i udlandet.

– Sendelektorer på Lektoratsordningen.

– Forskere ved en forskningsinstitution såsom et universitet, et museum eller en anden forskningsenhed, f.eks. NASA.

Det er en betingelse, at medlemmet opfyldte kravet om bopæl og ophold i Danmark, jf. § 41, stk. 1, i loven, umiddelbart før, udlandsopholdet blev påbegyndt. Kravet skal dermed vurderes på samme måde som efter reglerne i § 41, stk. 1, i loven og § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om medlemskab af en a-kasse.

Kravet om bopæl og ophold i Danmark skal være opfyldt umiddelbart inden første udlandshold for forskere, der gennemfører flere på hinanden følgende udlandsophold, f.eks. en forsker, der gennemfører et ph.d.-forløb ved et udenlandsk universitet og derefter fortsætter i en post.doc-stilling ved anden forskningsinstitution. Der henvises herudover til afsnittet om ophold i udlandet med henblik på erhvervskompetencegivende uddannelse ovenfor.

Dokumentation for opholdet i udlandet som forsker kan f.eks. være en ansættelseskontrakt.

Ægtefæller, samlevere, registrerede partnere og umyndige børn

Ved opgørelsen af opholdskravet medregnes også perioder, hvor et medlem har været samlevende på fælles bopæl med en person omfattet af stk. 1, nr. 1-6. Det er en betingelse, at medlemmet er indgået ægteskab eller registreret partnerskab med personen, eller at medlemmet opfylder betingelserne for at indgå ægteskab med personen og havde etableret fælles bopæl inden udrejsen. Betingelsen om, at et medlemmet skal opfylde betingelserne for at indgå ægteskab med personen, medfører, at medlemmet og personen skal være samlevere, og ikke kun samboende på den samme adresse. Det betyder f.eks. at et medlem, der bor sammen med sin bror, ikke opfylder betingelsen. Ved tvivl kan a-kassen spørge medlemmet.

Ved opgørelsen af opholdskravet medregnes også perioder, hvor et barn under 18 år havde bopæl hos sine forældre under et ophold i udlandet, hvis en af forældrene er omfattet af stk. 1, nr. 1-6. ”Deres børn” i bestemmelsen omfatter også et særbarn til den medfølgende ægtefælle/samlever.

Medlemmet skal dokumentere, at ægtefællen, samleveren, partneren eller forældrene opfylder en af undtagelserne. Derudover skal medlemmet dokumentere både fælles bopæl inden udrejsen og i udlandet. Fælles bopæl i Danmark kan dokumenteres via udskrift fra CPR.

Det bemærkes, at et barn, der fylder 18 år, mens pågældende har ophold i udlandet sammen med sine forældre, kun kan medregne perioden op til det fyldte 18. år med til opgørelsen af opholdskravet. Tilsvarende kan et medlem, der f.eks. bliver skilt, mens pågældende opholder sig i udlandet, alene medregne den del af udlandsopholdet, hvor pågældende opfyldte betingelserne i § 32, stk. 3.

Ophold i udlandet før medlemmet fyldte 18 år

Et medlem, der har opholdt sig i Danmark i sammenlagt mindst 7 år, før det fyldte 18. år, kan sidestille eventuelle udlandsophold i samme periode med ophold her i riget, uanset årsagen til, at barnet opholdte sig i udlandet. Ophold i et andet EU/EØS-land eller Schweiz vil ligesom ophold på Grønland og Færøerne kunne sidestilles med ophold i riget i forbindelse med opgørelsen af de 7 år.

Et barn, der rejser med sine forældre til f.eks. Australien i 5 år, kan dermed medregne udlandsopholdet til opfyldelsen af opholdskravet, selv om forældrene ikke opfylder en af undtagelserne.

A-kassen skal opgøre, om et medlem opfylder betingelsen om ophold her i riget i mindst 7 år før det fyldte 18. år, hvis et medlem melder sig ledigt før det fyldte 30. år, og ikke umiddelbart opfylder opholdskravet.

Opholdet i riget, et andet EØS-land eller Schweiz skal som udgangspunkt dokumenteres på samme måde som opholdskravet. Ved opgørelsen af, om et medlem har haft ophold her i riget i mindst 7 år, lægges dermed som udgangspunkt oplysninger om bopælsregistrering i CPR til grund. A-kasserne kan efter forudgående samtykke fra medlemmet indhente bopælsoplysningerne direkte i CPR eller medlemmet kan selv fremlægge dokumentation i form af en udskrift fra CPR.

Ophold i et andet EU/EØS-land eller i Schweiz samt på Færøerne skal dokumenteres på anden vis, da oplysninger om bopæl herom som udgangspunkt ikke foreligger i CPR. I disse tilfælde kan medlemmet selv fremlægge dokumentation for opholdet.

Til § 33

Til stk. 1-3

Det følger af bestemmelsen, hvordan opholdskravet skal dokumenteres. Udgangspunktet er, at oplysninger om bopæl i CPR lægges til grund. Det gælder for både bopælsperioder i Danmark og på Grønland. For Færøerne lægges oplysninger om folkeregistrering efter den færøske folkeregisterlovgivning til grund, jf. stk. 3.

Hvis der foreligger særlige omstændigheder, kan oplysningerne i CPR fraviges.

En person, der ikke har en bopæl eller et fast opholdssted, men opholder sig i Danmark, bliver registreret som værende uden fast bopæl i CPR. I disse tilfælde, f.eks. hvis personen er hjemløs, vil pågældende anses for at være registreret med bopæl i Danmark, selv om pågældende ikke har en adresse.

Derudover vil en udlændings periode med lovligt ophold i Danmark, forud for opholdstilladelsen er udstedt, kunne medregnes til opholdskravet, selv om der ikke foreligger oplysninger om bopæl i CPR i denne periode, jf. § 31, stk. 4.

Der kan også foreligge særlige omstændigheder, hvis a-kassen bliver opmærksom på, at medlemmet muligvis ikke er eller har været korrekt bopælsregistreret i CPR.

I § 32 er der fastsat en række undtagelser til opholdskravet, som medlemmet selv skal dokumentere, da der ikke findes oplysninger om forholdene i f.eks. CPR. Der er ikke opstillet særlige formkrav til dokumentationen.

Det følger af bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland, at dagpenge kan udbetales i op til 6 måneder, selv om a-kassen endnu ikke har modtaget underretning fra en myndighed i et andet EU/EØS-land eller Schweiz. Medlemmet skal i disse tilfælde selv dokumentere opholdet i det andet EU/EØS-land eller Schweiz. Der henvises til bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland.

Ophold på Færøerne skal dokumenteres af medlemmet. Det sker ved at medlemmet fremviser udskrift fra det Færøske folkeregister.

Til stk. 4

Opgørelsen af om opholdskravet er opfyldt, skal ske i hele måneder. Opholdskravet er opfyldt, hvis medlemmet i sammenlagt 84 måneder eller mere inden for de seneste 12 år har opholdt sig:

– I Danmark eller på Grønland

– På Færøerne

– I et andet EU/EØS-land eller Schweiz

– I det øvrige udland, hvis opholdet kan medregnes efter § 32

Antal måneder bliver beregnet ud fra en gennemsnitlig månedslængde (365 dage/12 måneder=30,42). Opgørelsen af antallet af hele måneder, der kan medregnes til opholdskravet, sker dermed ved at antallet af dage divideres med 30,42. Der afrundes til det nærmeste antal hele måneder efter de almindelige afrundingsregler.

Det er antallet af måneder med ophold her i riget, i et andet EU/EØS-land, Schweiz og i udlandet, når udlandsopholdet kan medregnes efter § 32, der skal opgøres og afrundes til det nærmeste antal hele måneder. A-kassen kan lægge oplysninger fra CPR om antallet år og måneder med bopæl i Danmark og Grønland, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller til rådighed via DFDG, til grund for opgørelsen af opholdskravet. A-kassen kan også hente oplysningerne om bopælsregistreringer direkte i CPR. Hvis medlemmet ikke giver a-kassen adgang til at indhente historiske oplysninger i CPR, kan a-kassen lægge medlemmets udskrift fra CPR fra borger.dk til grund for opgørelsen.

Til toppen