Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Orienteringsbrev til kommunerne om 3 procents nedsættelse af integrations-ydelsen og omlægning af dansktillæg til en tidsbegrænset danskbonus og et engangsbeløb til personer, der ikke modtager integrationsydelse

Udlændinge- og Integrationsministeriets skrivelse nr. 9550 af 7/6 2018.

Lov nr. 320 af 25. april 2018 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og ligningsloven (Nedsættelse af integrationsydelse og omlægning af dansktillæg), blev vedtaget den 19. april 2018 og træder i kraft den 1. juli 2018. Ændringsloven og det bagvedliggende lovforslag (L 120) kan ses på - www.ft.dk.

Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 617 af 27. maj 2018 om danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven.

Til toppen

1. Ydelsesnedsættelsen og regulering af lofter

Satserne for integrationsydelse i § 22, stk. 2, nr. 1-4, i lov om aktiv socialpolitik bliver reduceret med 3 procent pr. 1. juli 2018.

Sanktionernes størrelse afhænger af ydelsens størrelse, hvorfor niveauerne for sanktionerne bliver tilsvarende reducerede.

Som følge af det nye niveau for integrationsydelsen, er der foretaget tilsvarende konsekvensændringer af de gældende kontanthjælpslofter.

De 4 nye ydelsesniveauer, dagssanktioner og de 6 nye loftniveauer fremgår af vejledning nr. 9371 af 22. maj 2018 om regulering pr. 1. juli 2018 af satser efter integrationsloven, repatrieringsloven, danskuddannelsesloven, lov om integrationsgrunduddannelse (igu) og af satser for integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

Der henvises til det vedtagne lovforslags § 1, nr. 1 samt nr. 7-18, og de specielle bemærkninger hertil.

Til toppen

2. Danskbonus til integrationsydelsesmodtagere

Det nuværende skattepligtige dansktillæg efter § 22, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik på 1.560 kr. pr. måned omlægges til en tidsbegrænset bonus (danskbonus) af samme størrelse.

Den nye bonus udbetales i 6 månedlige rater á 1.560 kr. efter samme kriterier og til samme målgruppe som i dag, herunder danske statsborgere på integrationsydelse. Det betyder, at en integrationsydelsesmodtager i lighed med de gældende regler skal ansøge om bonus.

Der henvises til det vedtagne lovforslags § 1, nr. 2-6, og de specielle bemærkninger hertil.

En overgangsordning betyder, at personer, der den 1. juli 2018 har opnået ret til dansktillæg efter de hidtil gældende regler i lov om aktiv socialpolitik, og som har fået udbetalt dansktillæg i mindre end 6 sammenhængende måneder forud for lovens ikrafttræden, har ret til at få udbetalt danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik i en periode efter lovens ikrafttræden, således at de sammenlagt får udbetalt 6 måneders dansktillæg og danskbonus. Personer, der i perioden fra 1. februar 2018 til 1. juli 2018, har opnået ret til dansktillæg, men som på grund af omlægningen af dansktillægget ikke har fået udbetalt 6 måneders dansktillæg, har derfor ret til at få udbetalt danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik i en periode, således at de sammenlagt får udbetalt 6 måneders dansktillæg og danskbonus.

Der henvises til det vedtagne lovforslags § 5, stk. 2, og de specielle bemærkninger hertil.

Den første udbetaling af (dansktillæg eller) danskbonus åbner den 6 måneders periode, hvori ansøgeren er berettiget til at modtage (dansktillæg eller) danskbonus. Retten til dansktillæg eller danskbonus udløber således 6 måneder efter den første udbetaling.

Den nye danskbonus til personer, der modtager integrationsydelse, er ligesom dansktillægget en del af integrationsydelsen, hvorfor det fortsat vil være en betingelse for at modtage denne bonus, at ansøgeren har ret til hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik i form af integrationsydelse.

Det betyder for det første, at perioden, hvori der er ret til danskbonus, løber, selvom dansktillægget eller danskbonussen er beregnet til f.eks. 0 kr. pr. måned. Det afgørende er, hvorvidt der er ansøgt og truffet afgørelse om, at ansøgeren har ret til dansktillæg eller danskbonus. Det betyder for det andet, at en person, der får udbetalt danskbonus og overgår til beskæftigelse inden for 6 måneders perioden og dermed ikke længere modtager integrationsydelse, ikke kan få udbetalt yderligere danskbonus.

Den nye danskbonus ydes efter de samme kriterier og til den samme målgruppe, som i dag gælder for dansktillægget. Det indebærer, at det fortsat vil være ansøgeren, der skal dokumentere at opfylde danskprøvekravet, og danskbonus vil ligesom i dag dansktillægget være skattepligtig indkomst.

Der gælder fortsat en begrænsning af ydelsesniveauet i forhold til, hvad personen ville være berettiget til i uddannelseshjælp og kontanthjælp (§§ 23-25), såfremt opholdskravet i § 11, stk. 3, var opfyldt, jf. § 22, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

Den nugældende dispensationsadgang for personer med funktionsnedsættelse, jf. § 22, stk. 6 og 7, i lov om aktiv socialpolitik, videreføres ligeledes. Dermed vil personer, der meddeles dispensation, i en periode på 6 måneder kunne modtage danskbonus.

En person kan kun modtage danskbonus én gang. Man anses for at have modtaget dansktillæg eller danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik, hvis man har opnået ret til dansktillæg eller danskbonus én gang, uanset med hvilket beløb dansktillægget eller danskbonussen er udbetalt og uanset, hvor mange måneder der er udbetalt dansktillæg eller danskbonus for.

Personer, der tidligere har opnået ret til dansktillæg efter lov om aktiv socialpolitik eller danskbonus efter integrationslovens § 22, har ikke yderligere ret til danskbonus, jf. § 22, stk. 4, 4. pkt.

Der henvises til det vedtagne lovforslags § 1, nr. 2 og 3 samt de specielle bemærkninger hertil.

Til toppen

3. Danskbonus til selvforsørgende

Som noget nyt indføres der en danskbonus i integrationsloven til udlændinge, der er omfattet af integrationsprogrammet, men ikke modtager integrationsydelse. Dermed er der et direkte økonomisk incitament til at lære dansk for selvforsørgende flygtninge og familiesammenførte, der ikke har ret til danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik.

Der gælder de samme danskprøvekrav for ret til danskbonus efter integrationsloven, som gælder for ret til den nye danskbonus efter lov om aktiv social politik.

En udlænding omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, i integrationsloven, der ikke modtager hjælp efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, og som har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. eller FVU læsning trin 2, jf. lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, eller tilsvarende eller højere prøve i dansk, kan dermed efter ansøgning modtage en danskbonus, som udbetales som et skattefrit engangsbeløb på 6.120 kr. (2018-niveau), jf. integrationslovens § 22, stk. 1.

Udlændingen skal selv ansøge kommunen om danskbonus og fremlægge dokumentation for, at danskprøven er bestået.

Efter § 22, stk. 2, 1. pkt. i integrationsloven kan en udlænding alene modtage danskbonus én gang. En person anses for at have modtaget dansktillæg eller danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik, hvis ansøgeren har opnået ret til dansktillæg eller danskbonus én gang, uanset med hvilket beløb dansktillægget eller danskbonussen er udbetalt og uanset, hvor mange måneder der er udbetalt dansktillæg eller danskbonus for.

Det betyder, at udlændinge, der har modtaget danskbonus efter integrationsloven, er udelukket fra at modtage danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik. Det betyder også, at en integrationsydelsesmodtager, der er blevet berettiget til danskbonus og overgår til beskæftigelse inden for kort tid, kan undlade at søge danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik og afvente, at personen overgår til beskæftigelse og derefter søge om engangsbonussen efter integrationsloven.

Det fremgår af § 22, stk. 2, 2. pkt. i integrationsloven, at en udlænding, der tidligere har opnået ret til dansktillæg eller danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik, ikke kan modtage danskbonus efter stk. 1.

Ved ansøgning om danskbonus efter integrationsloven er ansøgeren forpligtet til at oplyse, hvis den pågældende tidligere har modtaget dansktillæg efter den hidtidige lovgivning, danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik eller danskbonus efter integrationsloven.

Der henvises til det vedtagne lovforslags § 2, nr. 1 samt de specielle bemærkninger hertil.

Til toppen

4. Danskbonus efter integrationsloven medfører ikke aftrapning i sociale ydelser

Udbetaling af danskbonus efter integrationsloven medfører ikke indtægtsaftrapning i sociale ydelser, heller ikke i forhold til en eventuel ægtefælleberegning. På den baggrund er § 33 i lov om aktiv socialpolitik også ændret, så danskbonus efter integrationsloven udbetalt til ansøgerens ægtefælle er undtaget fra at skulle medføre fradrag. Der ses bort fra danskbonus i 2 år efter udbetalingstidspunktet.

Der henvises til det vedtagne lovforslags § 1, nr. 21, samt de specielle bemærkninger hertil.

Staten refunderer 100 pct. af kommunens udgifter til danskbonus efter integrationsloven.

Beløbet reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten.

Der henvises til det vedtagne lovforslags § 2, nr. 3 og 4, samt de specielle bemærkninger hertil.

Til toppen

5. Tilbagebetaling af danskbonus efter integrationsloven

§ 41 i integrationsloven, der fastslår, at reglerne om tilbagebetaling i kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik også finder anvendelse for ydelser, der er udbetalt efter kapitel 6 i integrationsloven, er udvidet til også at omfatte ydelser udbetalt efter kapitel 4 i integrationsloven, og dermed danskbonus efter § 22 i integrationsloven.

Hvis kommunen finder anledning til at undersøge, om ansøgeren tidligere har fået udbetalt enten dansktillæg eller danskbonus enten efter lov om aktiv socialpolitik eller efter integrationsloven, finder de almindelige regler om indhentelse og videregivelse af oplysninger i kap. 10 i integrationsloven anvendelse.

Der henvises til det vedtagne lovforslags § 2, nr. 2, samt de specielle bemærkninger hertil.

Til toppen

6. Kommunen skal undersøge og informere

Omlægningen indebærer, at kommunen skal gennemgå alle sager, hvor der udbetales dansktillæg forud for lovens ikrafttræden den 1. juli 2018 med henblik på at vurdere, om personen i en periode på 6 måneder forud for den 1. juli 2018 har haft ret til dansktillæg.

I de tilfælde, hvor en person har haft ret til dansktillæg i mere end 6 måneder, skal retten til dansktillæg stoppes pr. 1. juli 2018. Kommunen skal orientere de berørte borgere direkte om, at deres ret til dansktillæg ophører pr. 1. juli 2018. Kommunen vil selv ligge inde med oplysninger om, hvilke ydelsesmodtagere, der er berettiget til at modtage dansktillæg, og dermed hvem kommunen skal orientere om omlægningen af dansktillægget.

Der henvises til lovforslaget afsnit 2.3.2.

Til toppen

7. Danskbonus efter integrationsloven og ægtefællesammenføring

Udlændingelovens § 9, stk. 5, lyder som følger:

”Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod, betinges af, at den herboende person i 3 år forud for afgørelsen om opholdstilladelse ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal endvidere, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod, betinges af, at ansøgeren og den herboende person ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, i tiden indtil ansøgeren meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. 1. og 2. pkt. omfatter dog ikke hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor. ”

Denne og tilsvarende bestemmelser i eksempelvis § 9 stk. 12, i udlændingeloven rejser spørgsmålet, om udbetaling af danskbonus efter integrationsloven kan være til hinder for f.eks. ægtefællesammenføring.

Det bemærkes hertil, at danskbonus udbetalt efter integrationsloven er at betragte som en præmie for gennemført danskuddannelse. En person, der har fået udbetalt danskbonus efter integrationsloven, har dermed ikke modtaget hjælp efter integrationsloven i udlændingelovens forstand.

Til toppen