Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Arbejdsmarked & uddannelse

Bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning

Undervisnings- og Kvalitetsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1796 af 27/12 2018.

I medfør af § 3, stk. 2, § 4, stk. 5, § 5, stk. 4, § 7, stk. 3, § 8, stk. 2, § 10, stk. 1 og 3, § 14, stk. 4, § 18, stk. 7 og 8, § 19, stk. 4 og 5, § 23, stk. 3, og § 24 i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 26. januar 2017, som ændret ved lov nr. 1701 af 27. december 2018, fastsættes efter bemyndigelse:

Til toppen

Kapitel 1 – Undervisning og evaluering

§ 1. Undervisningen i mundtlig fremstilling og formidling for tosprogede (FVU-start) tilsigter at føre de mundtlige færdigheder op til et niveau, så deltagerne forventeligt kan få udbytte af deltagelse i øvrige FVU-fag eller i arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 2. Undervisningen i FVU-læsning og FVU-matematik tilsigter at føre de konkrete færdigheder op til og med niveau G i henholdsvis dansk og matematik inden for almen voksenuddannelse (avu).

Stk. 3. Undervisningen i Digital opgaveløsning for offentlige og private virksomheders ansatte (FVU-digital) og Engelsk for offentlige og private virksomheders ansatte (FVU-engelsk) tilsigter at styrke basale færdigheder inden for digital opgaveløsning og engelsk i relation til deltagernes jobfunktion.

§ 2. Undervisningen i FVU-start har til formål at give deltagerne mulighed for at udvikle deres mundtlige kommunikative færdigheder med henblik på efterfølgende deltagelse i øvrige FVU-fag eller i arbejdsmarkedsuddannelser, jf. læreplan for FVU-start i bilag 3.

Stk. 2. Undervisningen har et omfang af mindst 30 og højst 60 timer af 60 minutter.

§ 3. Undervisningen i FVU-læsning har til formål at sikre deltagerne mulighed for at afklare, forbedre og supplere deres funktionelle færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling. Undervisningen skal give deltagerne øgede muligheder for at forstå, anvende og producere skrevne tekster, jf. læreplaner for FVU-læsning i bilag 4-7.

Stk. 2. Undervisningen niveaudeles i fire trin. Hvert trin har et omfang af mindst 30 og højst 60 timer af 60 minutter.

§ 4. Undervisningen i FVU-matematik har til formål at sikre deltagerne mulighed for at afklare, forbedre og supplere deres funktionelle regne- og matematikfærdigheder. Undervisningen skal give deltagerne øgede muligheder for at kunne overskue, behandle og producere matematikholdige informationer og materialer, jf. læreplaner for FVU-matematik i bilag 8-9.

Stk. 2. Undervisningen niveaudeles i to trin. Trin 1 har et omfang af mindst 30 og højst 60 timer af 60 minutter. Trin 2 har et omfang af mindst 45 og højst 60 timer af 60 minutter.

§ 5. Undervisningen i FVU-digital har til formål at styrke deltagernes muligheder for at udvikle og opnå rutine og sikker brug af basale digitale færdigheder med henblik på at kunne betjene sig af digitale løsninger som nyttige værktøjer i jobfunktionen samt at give deltagerne mod på at tilegne sig nye digitale færdigheder, jf. læreplan i FVU-digital i bilag 10.

Stk. 2. Undervisningen niveaudeles i tre trin i et omfang af mindst 20 og højest 30 timer af 60 minutter på de enkelte trin.

§ 6. Undervisningen i FVU-engelsk har til formål at styrke deltagernes kommunikative færdigheder og give mod på læring. Undervisningen tager udgangspunkt i deltagernes jobrelaterede behov og skal opbygge, supplere og forbedre deltagernes funktionelle færdigheder i forhold til at forstå talt og skrevet engelsk og kunne udtrykke sig mundtlig og skriftligt, jf. læreplan for FVU-engelsk i bilag 11.

Stk. 2. Undervisningen niveaudeles i fire trin i et omfang af mindst 20 og højest 30 timer af 60 minutter på de enkelte trin.

§ 7. Ved undervisningens tilrettelæggelse skal der tages højde for, at

1) it inddrages som redskab i undervisningen,

2) it, samfundsfag og anden ledsageundervisning integreres i det omfang, det vurderes at kunne øge færdighedstilegnelsen i faget og

3) miljømæssige problemstillinger og samspillet mellem forskellige kulturformer inddrages i relevante sammenhænge.

Stk. 2. Uddannelses- og erhvervsvejledningen, jf. lovens § 4, stk. 3, integreres i en eksisterende uddannelses- og erhvervsvejledning ved uddannelsesinstitutionen, jf. bekendtgørelsens bilag 1.

§ 8. Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning eller fleksibel undervisning, herunder som fjernundervisning. FVU-undervisningen kan tilrettelægges, så den omfatter deltagere inden for de forskellige trin og fag samtidigt.

Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med deltagerne, således at den

1) tager udgangspunkt i deltagernes erfaringer, interessefelter og behov, herunder med hensyn til valg af emner og undervisningsmateriale,

2) synliggør deltagernes faglige udvikling i forhold til målene for det enkelte trin, så deltagerne får mulighed for at vælge og bruge de bedst egnede strategier og arbejdsmetoder, og

3) fremmer deltagernes lyst til at arbejde med fagene uden for undervisningstiden.

Stk. 3. Undervisningens form, indhold og tilrettelæggelse samt deltagernes læreproces evalueres løbende.

§ 9. Undervisningen i FVU-start fører frem til en afsluttende standpunktsbedømmelse med bedømmelsen "bestået" eller "ikke bestået". Det er ikke muligt at indstille sig som selvstuderende til bedømmelsen i FVU-start.

Stk. 2. Undervisningen på hvert trin i FVU-læsning og FVU-matematik fører frem til en centralt stillet prøve med bedømmelsen ”bestået” eller ”ikke bestået”.

Personer, der ikke har deltaget i undervisningen, kan indstille sig til prøven som selvstuderende jf. almen eksamensbekendtgørelse. Selvstuderende tilbydes 45 minutters individuel eller kollektiv faglig vejledning og vejledning om prøveaflæggelsen.

Stk. 3. Ved afslutning af undervisning på trin 1-2 i FVU-digital og trin 1-3 i FVU-engelsk tilbydes deltagelse i afsluttende standpunktsbedømmelse med bedømmelsen ”bestået” eller ”ikke bestået”. På trin 3 i FVU-digital og på trin 4 i FVU-engelsk tilbydes deltagelse i en lokalt stillet prøve med bedømmelsen ”bestået” eller ”ikke bestået”.

Stk. 4. Deltagerne har ret til, men ikke pligt til at deltage i standpunktsbedømmelser og prøver.

Til toppen

Kapitel 2 – Optagelse til og deltagelse i undervisningen m.v.

§ 10. Ved optagelse til FVU-start vurderes det indledningsvist, om FVU skønnes at være det rette tilbud. De nødvendige færdigheder svarer som minimum til A1 med hensyn til at læse og skrive dansk og A2+ med hensyn til at forstå og tale dansk i Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog. Ved optagelsen anlægges en helhedsvurdering med udgangspunkt i samtaleguiden, jf. bilag 2. En ansøger kan optages, når det på baggrund af helhedsvurderingen skønnes, at ansøgeren efter et gennemført FVU-start forløb vil være i stand til at profitere af et FVU-tilbud eller et tilbud om arbejdsmarkedsuddannelse.

Stk. 2. Ved optagelsen til FVU-læsning og/eller FVU-matematik vurderer uddannelsesinstitutionen indledningsvis, om FVU skønnes at være det rette tilbud, jf. dog stk.3. Vurderes FVU at være det rette tilbud, skal ansøgeren for at blive optaget på FVU-læsning og/eller FVU-matematik gennemføre en obligatorisk test, som er udarbejdet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. På baggrund af testresultatet og den indledende vurdering træffes afgørelse om optagelse til FVU-læsning og/eller FVU-matematik. Trinindplacering sker på baggrund af testresultatet og yderligere afdækning.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan gennemføre den obligatoriske test ved screening af flere ansøgere samtidigt (fællesscreening), herunder med mulighed for at undlade den indledende samtale, jf. stk. 2.

Stk. 4. Ved optagelse på FVU-digital og FVU-engelsk vurderer uddannelsesinstitutionen i samarbejde med virksomheden om den ansatte vil kunne få udbytte af undervisningen. Derefter træffer uddannelsesinstitutionen afgørelse om trinindplacering.

Stk. 5. Jobcentre kan anvende de obligatoriske test til vurdering af tiltag efter reglerne om aktiv beskæftigelsesindsats. Personer, som kan dokumentere testresultatet i medfør af disse regler, kan fritages for at gennemføre testen ved optagelse på FVU-læsning og FVU-matematik. Testresultatet bevarer sin gyldighed i to år fra testdatoen.

§ 11. Uddannelsesinstitutionen udsteder efter anmodning fra deltageren bevis for deltagelse i FVU på det enkelte trin. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan dog udstede bevis for deltagelse i undervisning, der afholdes af uddannelsesinstitutioner under Kriminalforsorgen.

Stk. 2. På beviset anføres deltagerens navn og CPR-nummer samt en kort beskrivelse af undervisningens indhold. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet godkender blanketten til beviser for deltagelse.

Stk. 3. Udstedelse af bevis for deltagelse er betinget af, at deltageren har deltaget i normalt mindst 85 pct. af undervisningen på det pågældende trin.

Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen registrerer deltagelsen i undervisningen. Deltageren skal have mulighed for enten digitalt eller gennem udskrift heraf at kontrollere registreringen af sin egen deltagelse.

Til toppen

Kapitel 3 – Udbud m.v.

§ 12. Voksenuddannelsescenteret er ansvarligt for et tilstrækkeligt FVU-tilbud, således at det sikres, at alle, der er berettiget hertil kan modtage FVU inden for en rimelig geografisk afstand. FVU skal udbydes på flere typer uddannelsesinstitutioner inden for voksenuddannelsescenterets geografiske dækningsområde, jf. lovens § 5, stk. 1.

Stk. 2. Ved en rimelig geografisk afstand forstås, at FVU-tilbuddet skal være beliggende inden for 75 minutters befordringstid med nærmeste offentlige transportmiddel fra kursistens bopæl, medmindre tilbuddet ligger inden for en afstand på 30 km ad offentlig vej. I tilfælde, hvor særlige geografiske forhold gør sig gældende, kan Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fravige denne bestemmelse.

Stk. 3. Voksenuddannelsescenteret koordinerer udbuddet af FVU inden for sit geografiske dækningsområde under hensyntagen til regionsrådets koordinerende funktion, jf. § 14, stk. 1. Er et voksenuddannelsescenters geografiske område beliggende i to regioner, samarbejder voksenuddannelsescenteret med begge disse regioner om regionernes koordinering efter denne bekendtgørelse.

§ 13. Det enkelte voksenuddannelsescenter udarbejder en plan for centerets udbud af FVU samt for driftsoverenskomstparternes udbud inden for sit geografiske dækningsområde, som centeret har ansvar for etablering af kapaciteten til, jf. lovens § 5. Planen udarbejdes på baggrund af resultatet af en løbende evaluering, og med henblik på at sikre et tilstrækkeligt og varieret udbud i forhold til behovet i hele det geografiske dækningsområde.

Stk. 2. I planen angives:

1) Prognoser for behovet.

2) Mål for indsatsen.

3) Minimum for omfanget af udbuddet ved det pågældende voksenuddannelsescenter og driftsoverenskomstparter (arten og antallet af undervisningssteder).

Stk. 3. Voksenuddannelsescenteret og driftsoverenskomstparterne udbyder og gennemfører FVU i overensstemmelse med planen, når udbuddet og undervisningen gives for at opfylde lovens § 5. Øvrige udbud, der påtænkes givet på en måde, der fraviger planen, må dog ikke foretages, hvis det i væsentligt omfang vil vanskeliggøre opfyldelsen af § 12, stk. 1.

Stk. 4. Planen revideres løbende på grundlag af de konstaterede behov og saglige hensyn til tilgængelighed og forsyningssikkerhed. Planen offentliggøres på voksenuddannelsescentrets samt driftsoverenskomstparters hjemmesider. Regionsrådet høres årligt om planen samt forud for indgåelse eller opsigelse af driftsoverenskomst.

Stk. 5. Voksenuddannelsescenteret informerer offentligt om driftsoverenskomstparters tilbud og voksenuddannelsescenterets eget tilbud, bortset fra undervisning, der er forbeholdt en bestemt deltagerkreds, og indberetter tilbuddene til informationssystemet for voksenuddannelse, jf. bekendtgørelse om indberetning til Uddannelsesguiden (UG.dk).

§ 14. Ved Regionsrådets koordinering, jf. lovens § 10, anvendes den plan for udbud af FVU, som det enkelte voksenuddannelsescenter udarbejder i henhold til § 13. I koordineringen indgår resultater af evalueringer af de enkelte voksenuddannelsescentres indsats i regionen, hensyntagen til regionens samlede behov, målet for indsatsen i regionen samt omfanget af udbuddet ved voksenuddannelsescentre og driftsoverenskomstparter (arten og antallet af undervisningssteder) i regionen.

Stk. 2. Regionsrådet indkalder mindst en gang årligt voksenuddannelsescentre i regionen samt de driftsoverenskomstparter inden for regionen til et møde om FVU.

Til toppen

Kapitel 4 – Uddannelsesinstitutioner og driftsoverenskomster m.v.

§ 15. Voksenuddannelsescentret kan, jf. lovens § 7, stk. 1, indgå driftsoverenskomst med følgende uddannelsesinstitutioner, som har uddannelsesaktivitet i henhold til den uddannelses- og institutionslovgivning, som er nævnt ud for den enkelte type uddannelsesinstitution:

1) Uddannelsesinstitutioner med udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

2) Uddannelsesinstitutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse med udbud af erhvervsuddannelser.

3) Efterskoler og frie fagskoler, jf. lov om efterskoler og frie fagskoler.

4) Folkeoplysende foreninger og daghøjskoler, jf. lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven).

5) Folkehøjskoler, jf. lov om folkehøjskoler.

6) Private institutioner m.v., som før den 1. januar 2001 har indgået driftsoverenskomst med et amtsråd om læsekurser eller ordblindeundervisning i henhold til lov om specialundervisning for voksne og læsekurser for voksne, dog kun om undervisning inden for det eller de pågældende områder.

7) Skovskolen på Københavns Universitet, jf. universitetsloven, med udbud af erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser.

8) Sprogcentre, jf. lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

9) Uddannelsesinstitutioner, der er godkendt sammenlagt i medfør af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., med udbud af erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser.

10) Regionale og kommunale institutioner med specialundervisning for voksne, jf. lov om specialundervisning for voksne.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutions ret til at opnå driftsoverenskomst med voksenuddannelsescentret, der har ansvar for det pågældende geografiske dækningsområde, forudsætter en årlig aktivitet indenfor FVU på mindst 5 årsdeltagere eksklusiv indledende test. Institutioner, der ikke i forvejen har en driftsoverenskomst, skal opnå minimumsaktiviteten inden to år fra driftsoverenskomstens ikrafttræden for at bevare retten.

Stk. 3. Et voksenuddannelsescenter kan vælge at indgå eller fastholde en driftsoverenskomst ved en lavere aktivitet end 5 årsdeltagere. Ved opsigelse forudsættes et skriftligt varsel på 6 måneder.

Stk. 4. Et voksenuddannelsescenter kan uanset omfanget af FVU-aktivitet opsige driftsoverenskomsten, såfremt betingelserne i stk. 1 for at indgå driftsoverenskomsten ikke længere er opfyldt.

Stk. 5. Ved ansøgning om og indgåelse af driftsoverenskomst anvendes de af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet udarbejdede skemaer, som er offentliggjorte på Styrelsen for Undervisning og Kvalitets hjemmeside. Ydelse af statstilskud for FVU-aktivitet hos en uddannelsesinstitution med driftsoverenskomst med et voksenuddannelsescenter er betinget af, at indholdet af driftsoverenskomsten er i overensstemmelse med det offentliggjorte skema herfor gældende på tidpunktet for den pågældende FVU-aktivitet.

Stk. 6. Forinden voksenuddannelsescentret indgår eller giver afslag på indgåelse af driftsoverenskomst, indhentes en udtalelse fra Uddannelsesudvalget, og regionsrådet høres.

Stk. 7. I driftsoverenskomster, der indgås med folkeoplysende foreninger tages stilling til, hvem der forestår ledelsen af undervisningen.

Stk. 8. En institution med driftsoverenskomst kan ikke videregive retten til at udbyde FVU til tredje part.

Stk. 9. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan godkende, at et voksenuddannelsescenter indgår driftsoverenskomst med andre uddannelsesinstitutioner end de i stk. 1 nævnte.

§ 16. Voksenuddannelsescentre og institutioner med driftsoverenskomst må ikke i almindelighed udbyde FVU uden for voksenuddannelsescenterets geografiske dækningsområde, med mindre der i hvert enkelt tilfælde foreligger en skriftlig tilladelse fra det voksenuddannelsescenter, der har ansvaret for det aktuelle geografiske dækningsområde.

Stk. 2. Virksomhedstilrettelagt undervisning uden for voksenuddannelsescenterets geografiske dækningsområde kan alene ske efter henvendelse fra en offentlig eller privat virksomhed, forening, faglig organisation, uddannelsesinstitution m.v., beliggende uden for voksenuddannelsescenterets geografiske dækningsområde. Henvendelsen skal omhandle gennemførelse af en i indhold og tid afgrænset uddannelsesaktivitet.

Skolesamarbejde

§ 17. Voksenuddannelsescentre og driftsoverenskomstparter indgår i et lokalt fælles samarbejdsforum, jf. § 15 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., med andre uddannelsesinstitutioner for at sikre, at institutionerne udnytter deres ressourcer bedst muligt, og at de informerer og vejleder samordnet om deres samlede uddannelsesudbud. Samarbejdet omfatter udnyttelse af ledige ressourcer, lærere, udstyr, lokaler m.v. samt information og vejledning af virksomheder og borgere om FVU. Samarbejdet kan angå udbud af uddannelser henholdsvis undervisning samt gensidig orientering om planlagte eller forventede aktiviteter. Der afholdes møder mindst en gang hvert kvartal og mindst to gange om året med regionsrådet.

Til toppen

Kapitel 5 – Lærerkvalifikationer, lokaler m.v.

§ 18. For at kunne varetage undervisning i FVU skal læreren have bestået de til enhver tid gældende fagmoduler i den Pædagogiske Diplomuddannelse, som offentliggøres på Uddannelsesguiden (UG.dk), eller have tilsvarende kvalifikationer.

Stk. 2. Undervisningen i FVU-start kan varetages af lærere, der, udover kvalifikationer som FVU-læselærer, jf. stk. 1, har kvalifikationer som underviser på danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., som underviser i dansk som andetsprog på almen voksenuddannelse eller tilsvarende.

Stk. 3. Lærere på FVU-digital og FVU-engelsk, som ikke har bestået fagmoduler, jf. stk. 1, skal have undervisningskompetence i form af faglig og pædagogisk kompetence i engelskfaget og i fag med digitalt indhold samt have viden om voksenlæring og -didaktik.

§ 19. Uddannelsesinstitutionen afholder undervisningsudgifter til fornøden FVU efter- og videreuddannelse af ledere og lærere.

§ 20. For undervisning, der gennemføres lokalt på virksomheder m.v., afholdes udgifterne til lokaler og udstyr af den pågældende virksomhed m.v.

Til toppen

Kapitel 6 – Tilsyn og klage

§ 21. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører pædagogisk, retligt og økonomisk tilsyn med FVU på voksenuddannelsescentrene. Styrelsens tilsyn med FVU, der udbydes af uddannelsesinstitutioner under Kriminalforsorgen, omfatter pædagogiske og retlige forhold.

Stk. 2. Voksenuddannelsescenteret fører pædagogisk, retligt og økonomisk tilsyn med FVU, der udbydes af centerets driftsoverenskomstparter. Voksenuddannelsescenteret afrapporterer efter hvert årsskifte resultatet af det foregående års tilsyn til driftsoverenskomstparterne, som er knyttet til det pågældende voksenuddannelsescenter.

Stk. 3. Til brug for varetagelsen af styrelsens opgaver kan styrelsen kræve oplysninger meddelt i elektronisk form og i et bestemt format samt med angivelse af CPR-nummer for deltagere, der deltager i undervisning og prøver. Styrelsen kan kræve oplysningerne fra driftsoverenskomstparterne indsendt gennem voksenuddannelsescenteret.

§ 22. Deltageren kan klage til institutionens leder over institutionens afgørelser truffet i henhold til oven og bekendtgørelsen. Hvis deltageren er undergivet forældremyndighed, kan klage også indgives af forældremyndighedsindehaveren. Klagen skal indgives skriftligt inden to uger fra afgørelsens meddelelse.

Stk. 2. Hvis institutionens leder ikke giver deltageren medhold i klagen, kan deltageren eller forældremyndighedsindehaveren indgive klage til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen skal indgives skriftligt til institutionens leder inden to uger efter, at denne har meddelt klageren sin afgørelse. Institutionens leder videresender klagen til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet sammen med sin egen udtalelse i sagen. Før sagen videresendes, skal institutionens bestyrelse give klageren lejlighed til inden én uges frist at kommentere udtalelsen. Klagerens eventuelle kommentarer skal medsendes til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Stk. 3. Afgørelser, som træffes af lederen, skal være begrundede og indeholde vejledning om klageadgang og klagefrist.

§ 23. Voksenuddannelsescenterets afgørelser vedrørende indgåelse og opsigelse af driftsoverenskomster kan indbringes for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Klagen skal indgives skriftligt til institutionens bestyrelse inden to uger efter, at denne har meddelt klageren sin afgørelse. Institutionens bestyrelse videresender klagen til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet sammen med sin egen udtalelse i sagen. Før sagen videresendes, skal institutionens leder give klageren lejlighed til inden én uges frist at kommentere udtalelsen. Klagerens eventuelle kommentarer skal medsendes til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

§ 24. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet varetager de opgaver, som undervisningsministeren skal varetage efter loven.

Stk. 2. Styrelsen for Undervisning og Kvalitets afgørelser efter loven og bekendtgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Til toppen

Kapitel 7 – Forskellige regler

§ 25. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan bemyndige voksenuddannelsescenteret til at fordele og administrere styrelsens tilskud til konsulentvirksomhed i henhold til lovens § 23, stk. 1.

Stk. 2. Udbetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse og revision sker efter tilskuddets betingelser, som fremgår af styrelsens bevillingsbrev.

Til toppen

Kapitel 8 – Ikrafttræden m.v.

§ 26. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2019.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1776 af 27. december 2016 om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning ophæves.

Stk. 3. §§ 24–25 i Bekendtgørelse nr. 1776 af 27. december 2016 om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning finder dog fortsat anvendelse for lærere i ansættelsesforhold.

Til toppen

Bilag 1 – Uddannelses- og Erhvervsvejledning

1. Uddannelses- og erhvervsvejledningens formål

Formålet med uddannelses- og erhvervsvejledningen er at sikre, at deltageren får vejledning og information om FVU og om relevante uddannelses- og erhvervsmuligheder efter FVU, herunder deltagerens muligheder for at deltage i voksen- og videreuddannelsestilbud, f.eks. almen voksenuddannelse (avu), arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) og erhvervsuddannelse for voksne (EUV).

2. Vejledernes opgaver

Vejledernes opgaver er især:

  • vejledning om indhold og tilrettelæggelse af FVU,
  • vejledning om uddannelses- og erhvervsvalg efter FVU,
  • vejledning til andet relevant undervisningstilbud (ordblindeundervisning, danskuddannelse til voksne udlændinge, almen voksenuddannelse, undervisningstilbud til tosprogede på arbejdsmarkedsuddannelserne m.v.), hvor FVU vurderes ikke at være det rette tilbud,
  • vejledning om undervisningsmæssige, økonomiske, sociale og personlige spørgsmål, herunder muligheder for økonomisk støtte under og efter FVU,
  • vejledning om studieteknik og om deltagelse i prøver,
  • udadvendt virksomhed, herunder kontakt til arbejdsmarkedet og vejledningsopgaver i forbindelse med uddannelsesplanlægning,
  • samarbejde med vejledere og lærere ved uddannelsesinstitutionen samt andre vejledere med relation til deltageren,
  • deltagelse i lokalt og regionalt vejledersamarbejde og
  • medvirken ved udformning af uddannelsesinstitutionens informationsmateriale.

Til toppen

Bilag 2 – Samtaleguide for FVU-start

Helhedsvurdering

Ved optagelse på FVU-start anlægges en helhedsvurdering med udgangspunkt i det i bekendtgørelsen beskrevne adgangsniveau. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har udarbejdet en samtaleguide til brug for den samtale, der ligger til grund for helhedsvurderingen.

Helhedsvurderingen indeholder en vurdering af, om ansøgers lytte- tale-, læse- og skrivefærdigheder lever op til de sprogkrav, der stilles ved optagelse på FVU-start. Derudover indeholder en helhedsvurdering bl. a. en vurdering af ansøgers forventede progression og motivation for undervisning.

Værd at vide før samtalen

Samtaleguiden konkretiserer og operationaliserer den europæiske referencerammes sprogkrav for niveauerne A1 og A2 og anvendes til at afdække, om ansøgerne har de krævede danskfærdigheder som forudsættes til optagelse på FVU-start.

En forudsætning for en god og konstruktiv samtale er, at de fysiske rammer er trygge, og at samtalen kan foregå uforstyrret og i en rolig stemning. Samtidig er tillid mellem ansøger og interviewer afgørende for udbyttet af samtalen.

Under samtalen vurderer intervieweren både deltagerens lytteforståelse, bl.a. forståelse af komplekse spørgsmål, og deltagerens mundtlige kommunikative færdigheder, bl.a. om deltageren kan besvare åbne spørgsmål, dvs. spørgsmål som fx indledes med formuleringen ”Fortæl om…. ”. Intervieweren kan udbygge testningen ved at stille uddybende hv-spørgsmål.

I helhedsvurderingen skal ansøgers skrive- og læsefærdigheder testes eksplicit for at vurdere, om niveauet er svarende til A1. Dette kan fx gøres ved, at ansøgeren læser en kort tekst eller enkelte ord højt, som efterfølges af forståelsesspørgsmål. Teksten kan omhandle en let genkendelig hverdagssituation formuleret med almindeligt forekommende ord i hovedsætninger.

Endvidere skal ansøger demonstrere sin skrivefærdighed. Her skal interviewer både have opmærksomhed på ansøgers finmotorik i forhold til at skrive samt færdighed i at skrive enkelte lydrette og/eller frekvente ord. Det kan fx være en indkøbsliste med almindelige dagligvarer, skrive sin families navne og adresse, ugedage eller andet.

Ansøgers lytte- tale-, læse- og skrivefærdigheder vurderes på en skala fra 1-5, hvor 1 er udtryk for, at ansøgers færdigheder på dette område er under niveau, og 5 er udtryk for, at ansøgers færdigheder på dette område er over niveau.

Nedenstående er det skema, som skal danne udgangspunkt for samtalen. Det anbefales, at interviewer har erfaring med målgruppen og derved er opmærksom på ordvalg, sætningslængde, tempo, kropssprog og omfang for derved at sikre en præcis og klar kommunikation.

Der vil i målgruppen være deltagere, for hvem skolegang og undervisningssituationer ligger mange år tilbage, og da koncentrationsevne og hukommelse kan være mærket af deres livssituation, bør helhedsvurderingen afvikles på maks. 30 minutter.

Ved samtalens afslutning skal interviewer sikre sig, at ansøger er informeret om og har forstået det videre forløb. Det vil sige informationer om, hvornår og hvordan deltageren får svar på, om vedkommende er i målgruppen for FVU-start, samt hvordan tilmeldingsproceduren i givet fald er.

De ansøgere som ikke er i målgruppen til FVU-start, bør ligeledes få en anbefaling af, hvilket undervisningstilbud eller anden aktivitet, som kan understøtte deres videre dansksproglige udvikling.

Dokumentation indeholdende dette skema, en kortfattet forløbsbeskrivelse af samtalen og skrive- og læsetesten, samt interviewers anbefaling af relevant undervisningstilbud arkiveres på institutionen.

 

 

Ansøgers navn:

 

 

 

Cpr.nr.:

 

 

 

Dato for samtale:

 

 

 

Samtaleguide

 

 

Introduktion

 

 

Emne

 

 

Interviewerens talepunkter

 

 

Præsentation af interviewer

 

 

Velkommen til!

 

 

Mit navn er [interviewers navn]

 

 

Jeg arbejder med FVU her på [institutionens navn]

 

 

Rammerne for samtalen/testen

 

 

Formålet med samtalen er at finde ud af, om du kan tilstrækkeligt dansk til at få udbytte af FVU-start.

 

 

Først vil jeg stille dig nogle spørgsmål. Bagefter skal du læse lidt op for mig. Du skal også skrive lidt.

 

 

Vores samtale kommer til at tage ca. 30 minutter.

 

 

Ansøgers lytte- og talefærdigheder

 

 

Emne

 

 

Interviewerens talepunkter

 

 

Vurdering

 

 

Præsentation af ansøger

 

 

Hvad er dit navn? Hvor gammel er du?

 

 

Ansøgeren kan i enkelte, men forståelige sætninger beskrive følgende forhold:

 

Skala

 

 

Hvor længe har du været i Danmark? Har du familie og børn?1

 

 

Fortæl om din skolegang i hjemlandet.

 

 

Fortæl om evt. skolegang eller arbejde i Danmark

 

 

Sproglig baggrund

 

 

Hvad er dit modersmål? Taler du andre sprog?

 

 

Ansøgeren er alfabetiseret og fortrolig med det latinske alfabet:

 

Skala

 

 

 

 

Behov og motivation

 

 

Kan du læse og skrive på dit modersmål (og evt. andre sprog)?

 

 

Ansøgeren kan i korte rutineprægede vendinger forstå og svare på spørgsmålene:

 

skala

 

 

 

 

Hvorfor vil du gerne lære mere dansk?

 

 

 

Hvornår taler du dansk?

 

 

 

Kan du tale med:

 

 

- Lægen

 

 

- (Medarbejdere på dine børns institution eller skole)

 

 

- (Kolleger på jobbet)

 

 

- Danskere, fx naboer

 

 

Fremtidsplaner

 

 

Hvilket job vil du gerne have? Vil du have en uddannelse?

 

 

 

Ansøgerens læse- og skrivefærdigheder

 

 

Emne

 

 

Interviewerens talepunkter

 

 

Vurdering

 

 

Læsefærdigheder

 

 

Jeg vil bede dig læse denne korte tekst/enkelte sætninger eller ord. Forklar med dine egne ord, hvad teksten handler om/hvad ordene betyder?

 

 

Ansøgeren kan læse og forstå enkle sætninger fx omhandlende hverdagssituationer og -ord:

 

Skala

 

 

 

 

Skrivefærdigheder

 

 

Jeg vil bede dig skrive [enkelte forståelige ord]

 

 

 

 

Ansøgeren kan skrive et kort, enkelt postkort fx med feriehilsner og udfylde skemaer med personlige oplysninger fx med sit navn, nationalitet og adresse:

 

skala

 

 

 

Afslutning af samtalen

 

 

Emne

 

 

Interviewerens talepunkter

 

 

Intervieweren oplyser om det videre forløb med hensyn til optagelse eller evt. henvisning til et andet tilbud, hvis deltageren ikke er i målgruppen.

 

 

Tak for samtalen.

 

 

 

Jeg vurderer, at du har/ikke har de rette forudsætninger for at deltage i FVU-start.

 

 

Samtalen afsluttes med almindelige høflighedsfraser

 

 

Du skal tilmelde dig ved at… /Jeg vil anbefale, at du henvender dig hos kommunen. . .

 

 

 

Tak for i dag. Kom godt hjem.

 

 

1 Interviewer bør være opmærksom på uddybende spørgsmål om nære relationer, hvis der er tale om en flygtning, som kan have mistet familie pga. krig

Konklusion/interviewers anbefaling af relevant undervisningstilbud:

 

 

 

 

Kortfattet forløbsbeskrivelse af samtalen og skrive- og læsetesten:

 

 

 

 

Ansøger optages på FVU-start □ Ansøger henvises til andet tilbud □

 

 

Til toppen

Bilag 3 – Læreplan for FVU-start

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Undervisningen er et tilbud til voksne med dansk som andetsprog, der har behov for at styrke deres dansk-sproglige færdigheder forud for deltagelse i øvrige FVU-fag eller i en arbejdsmarkedsuddannelse.

Faget er et færdighedsfag, som beskæftiger sig med deltagernes dansksproglige udvikling, herunder primært ordkendskab. Centralt i faget står mundtlig kommunikation, som et grundlag for deltagelse i FVU eller i en arbejdsmarkedsuddannelse.

1.2 Formål

Formålet med FVU-start er at give voksne mulighed for at udvikle deres mundtlige kommunikative færdigheder, herunder ordkenskab og ordforråd samt styrke deres forudsætninger for læsning og skrivning gennem læse- og skriveforberedelse med henblik på deltagelse i øvrige FVU-fag eller arbejdsmarkedsuddannelser.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Undervisningen har tre delmål:

1. Deltageren styrker sine mundtlige kommunikative færdigheder og kan:

a) kommunikere om relevante emner på et basalt og overvejende situationstilpasset og forståeligt mundtligt dansk

b) anvende forskellige kommunikationsstrategier

2. Deltageren styrker og øger sit ordkendskab på dansk og kan:

a) forstå og anvende hyppigt forekommende ord

b) forstå mindre hyppigt forekommende ord

c) forstå faste fraser, førfaglige ord samt hyppige ordsammensætninger og idiomer

d) anvende forskellige ordforrådsstrategier

3. Deltageren styrker sine forudsætninger for læseaktiviteter gennem læse- og skriveforberedelse ved at deltageren:

a) har opmærksomhed på sammenhængen mellem teksttyper, læseformål og -strategier

b) kan anvende strategier til forståelse og afkodning.

2.2 Kernestof

Delmål 1: Mundtlige kommunikative færdigheder

Undervisningen omfatter produktive og receptive mundtlige kommunikative færdigheder. Der arbejdes med:

a) sproghandlinger i forhold til en FVU-undervisningskontekst

b) kommunikationsstrategier

c) metakognition og læringsstrategier

d) sprogets form og fluency.

Delmål 2: Ordkendskab

Undervisningen omfatter kvantitet, kvalitet og automatisering af ordforrådet, herunder det førfaglige ordforråd, der indgår i FVU-matematik. Der arbejdes med:

a) det receptive ordforråd

b) det produktive ordforråd

c) dybdeviden om det enkelte ord

d) ordkendskabsstrategier

e) metakognition og læringsstrategier.

Delmål 3: Læse- og skriveforberedelse

Undervisningen omfatter læse- og skriveforberedende aktiviteter. Der arbejdes med:

a) læseformål og strategier

b) læsestrategier og teksttyper

c) strategier til forståelse

d) strategier til afkodning

e) metakognition og læsning.

2.3 Supplerende stof

Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide deltagerens faglige horisont.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Undervisningen tager udgangspunkt i et inkluderende læringssyn, som bygger på, at faglig og personlig udvikling sker i et læringsfællesskab, og at der i tilrettelæggelsen af undervisningen tages højde for deltageres særlige forudsætninger og potentialer.

Undervisningen tilrettelægges med opmærksom på deltagernes ressourcer og erfaringer fra fx hverdagsliv, job eller skolegang.

3.2 Undervisnings- og arbejdsformer

Der inddrages en bred vifte af arbejdsformer, hvor lærerstyret undervisning veksler med mere selvstændige arbejdsformer, som deltagerfremlæggelser, gruppe- og pararbejde.

De faglige mål er styrende for valget af arbejdsformer og kræver blandt andet oplæsning, samtale, diskussion og fremlæggelse.

Udadvendte aktiviteter med fokus på kommunikation og talehandlinger indgår som en del af undervisningen.

3.3 It

It inddrages, hvor det kan kvalificere kursistens læring og styrke kursistens faglige niveau.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Undervejs i undervisningsforløbet foregår en løbende evaluering af deltagernes faglige progression mod opfyldelse af de tre delmål. Det sker ved, at der løbende arbejdes med progression i forbindelse med fastlæggelse af konkrete læringsmål inden for de tre delmål, FVU-start består af.

4.2 Afsluttende standpunktsbedømmelse

Undervisningen fører frem til en intern afsluttende standpunktsbedømmelse. Formålet med standpunktsbedømmelsen er at teste deltagernes færdigheder i de tre delmål, mundtlig kommunikative færdigheder, ordkendskab og læse- og skriveforberedelse.

4.2.1 Bedømmelsesgrundlag

Bedømmelsesgrundlaget for deltagerens mundtlige færdigheder kan fx være et kort mundtligt oplæg om et for deltageren relevant emne, beskrivelse og forklaring af billedmateriale eller beskrivelse af et kronologisk handlingsforløb.

Bedømmelsesgrundlaget for deltagerens læse- og skrivefærdigheder kan fx være en tekst med et enkelt handlingsforløb eller en kort tekst skrevet af deltageren.

4.2.2 Bedømmelseskriterier

Ved bedømmelsen lægges der vægt på, i hvilket omfang deltageren er i stand til at formulere sig sammenhængende og i et situationstilpasset og forståeligt sprog.

Ved bedømmelsen af deltagerens læse- og skrivefærdigheder lægges der vægt på, i hvilket omfang deltageren er i stand til at anvende læsestrategier og demonstrere læseforståelse. Endvidere lægges der vægt på, om deltageren skriftligt kan formulere en kort forståelig meddelelse.

Deltagerens præstation bedømmes bestået/ikke bestået.

Til toppen

Bilag 4 – FVU-læsning, trin 1

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Undervisningen i FVU-læsning har til formål at sikre kursisterne mulighed for at afklare, forbedre og supplere deres funktionelle færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling. Undervisningen skal give kursisterne øgede muligheder for at forstå, anvende og producere skrevne tekster.

1.2 Formål

Formålet med undervisningen er, at deltageren udvikler sit ordkendskab og tilegner sig de nødvendige basale færdigheder og strategier i læsning, stavning og skriftlig fremstilling. Formålet er endvidere, at deltageren opnår indsigt i hvilke læse-, stave- og skriveopgaver, der stilles til deltageren i hverdagen.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Undervisningens mål er, at deltageren kan:

a) benytte læse- og staveteknikker, der er baseret på lydlige enheder

b) finde ordets rod (rodmorfemet) i velkendt ordmateriale

c) genkende hyppigt forekommende uregelmæssige ord

d) søge enkle oplysninger i hverdagstekster

e) læse enkle, sammenhængende tekster

f) skrive korte tekster til eget brug.

2.2 Kernestof

Kernestoffet omfatter læsning, stavning og skriftlig fremstilling. Der arbejdes med:

a) Lydfølgeregler, herunder læsning og stavning af lydrette ord og regler for stavelsesdeling

b) Orddannelse, herunder identifikation af ordets rod i bøjede former af ord og sammensatte ords betydningsstruktur

c) Ordkendskab, herunder sproglig kreativitet og nuanceret sprogbrug samt hyppigt forekommende uregelmæssige danske ord

d) Læseforståelse, herunder læseformål, forventninger til teksten ud fra det givne læseformål og muligheder for at inddrage egne erfaringer i forståelse af teksten (læseforberedende aktiviteter), læsning som informationssøgning og læsning af enkle, sammenhængende tekster

e) Skriftlig fremstilling, herunder skriveformål, redskaber til fastholdelse af tanker og ideer (skriveforberedende aktiviteter) og skrivning som et middel til at fastholde et indhold i enkel form

f) Brug af skrevne tekster i hverdagen, herunder deltagerens oplevede og faktiske behov for læsning og skrivning og deltagerens nuværende læsevaner.

2.3 Supplerende stof

Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide deltagerens faglige horisont.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Undervisningen tager udgangspunkt i et inkluderende læringssyn, som bygger på, at faglig og personlig udvikling sker i et læringsfællesskab, og at der i tilrettelæggelsen af undervisningen tages højde for deltageres særlige forudsætninger og potentialer.

Undervisningen tilrettelægges med opmærksom på deltagernes ressourcer og erfaringer fra fx jobs eller skolegang.

3.2 Undervisnings- og arbejdsformer

Der inddrages en bred vifte af arbejdsformer, hvor lærerstyret undervisning veksler med mere selvstændige arbejdsformer, som deltagerfremlæggelser, gruppe- og pararbejde.

De faglige mål er styrende for valget af arbejdsformer og kræver blandt andet oplæsning, samtale, diskussion og fremlæggelse.

3.3 It

Deltageren introduceres til it-baserede arbejdsformer. It spiller en central rolle i arbejdet med læsning og anvendes i undervisning som kommunikationsmiddel. It anvendes også i forbindelse med informationssøgning, ligesom det støtter lytte- og læsetræningen. Deltageren skal introduceres til, hvordan it og digitale teknologier kan bruges som hjælpemiddel i forbindelse med arbejds- og privatlivet.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Underviseren skal løbende sikre sig indsigt i den enkeltes deltagelse og udbytte af undervisningen og være i dialog med deltageren om dette. Den løbende evaluering skal understøtte deltagerens indsigt i sin progression, og hvad der skal til for at opnå den ønskede læring fremover.

4.2 Afsluttende prøve

Undervisningen afsluttes med en skriftlig prøve.

Prøvens indhold er:

a) i stavning: at stave lydrette ord

b) i læseteknik: at opdele lydrette ord i stavelser

c) i læseforståelse: at identificere faktuelle oplysninger i enkle hverdagstekster

d) i skriftlig fremstilling:

  • at udforme en tekst i listeform
  • at fremstille en kort uformel, personlig tekst

Prøvens varighed er 1 time og 45 minutter fordelt med:

  • 45 minutter til besvarelse af opgavesæt 1
  • 15 minutters pause
  • 45 minutter til besvarelse af opgavesæt 2

Opgavesæt 1 besvares uden brug af hjælpemidler. Ved besvarelse af opgavesæt 2 kan de ordbøger, der har været brugt i undervisningen, anvendes. Ordbøgerne stilles til rådighed ved prøven af uddannelsesinstitutionen.

4.2.1 Eksaminationsgrundlag

Prøven afholdes på grundlag af centralt stillede opgavesæt.

4.2.2 Bedømmelsesgrundlag

Prøveoplægget omfatter to opgavesæt, hvor:

a) opgavesæt 1 består af opgaver i stavning, læseteknik og læseforståelse

b) opgavesæt 2 består af opgaver i skriftlig fremstilling.

4.2.3 Bedømmelseskriterier

Ved vurdering af prøvebesvarelsen lægges der vægt på, hvorvidt prøvedeltageren kan:

a) benytte læse- og staveteknikker, der er baseret på lydlige enheder

b) søge enkle oplysninger i hverdagstekster

c) læse enkle, sammenhængende tekster

d) skrive korte tekster til eget brug

Deltagerens præstation bedømmes bestået/ikke bestået.

Til toppen

Bilag 5 – FVU-læsning, trin 2

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Undervisningen i FVU-læsning har til formål at sikre kursisterne mulighed for at afklare, forbedre og supplere deres funktionelle færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling. Undervisningen skal give kursisterne øgede muligheder for at forstå, anvende og producere skrevne tekster.

1.2 Formål

Formålet med undervisningen er, at deltageren får automatiseret allerede indlærte færdigheder gennem læsning og skrivning af sammenhængende tekster, udvikler en aktiv indstilling til læsning og får indsigt i forholdet mellem skriftsproglige krav i hverdagen og egen skriftsproglig kompetence.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Undervisningens mål er, at deltageren:

a) kan udnytte lydfølgeregler, der afhænger af de omgivende bogstaver i læsning og stavning (kontekstafhængige lydfølgeregler)

b) har kendskab til ordklasserne navneord, udsagnsord og tillægsord og til disses bøjning

c) kan udnytte en læseteknik, der er baseret på betydningsenheder (morfemer)

d) har udviklet sit kendskab til ord af udenlandsk oprindelse (låneord), der forekommer i hverdagstekster

e) kan skrive sammenhængende tekster

f) kan læse sammenhængende tekster med rimelig hastighed og forståelse

2.2 Kernestof

Kernestoffet omfatter læsning, stavning og skriftlig fremstilling. Der arbejdes med:

a) Lydfølgeregler, herunder lydfølgeregler der afhænger af de andre bogstaver i ordet (kontekstafhængige lydfølgeregler)

b) Morfologi, herunder ordklasserne navneord, udsagnsord og tillægsord, genkendelse af ordets betydningsenhed (rodmorfem) og bøjningsendelse samt de enkelte bøjningsendelsers betydning

c) Ordkendskab, herunder betydningsindhold og udtale af ord af udenlandsk oprindelse fra den enkelte deltagers hverdag og umiddelbar ordgenkendelse af ord af udenlandsk oprindelse, der er nødvendige for den enkelte deltagers flydende læsning

d) Læseforståelse, herunder forståelsesprocesser før, under og efter læsning af længere, sammenhængende tekster

e) Skriftlig fremstilling, herunder korte instruktioner og arbejdsgange og skrivning og bearbejdning af sammenhængende tekst af såvel indhold som form

f) Brug af skrevne tekster i hverdagen, herunder forholdet mellem skriftsproglige krav i hverdagen og deltagernes skriftsproglige kompetencer, arbejdsindsats og strategier til at klare de skriftsproglige krav i hverdagen

2.3 Supplerende stof

Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide deltagerens faglige horisont.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Undervisningen tager udgangspunkt i et inkluderende læringssyn, som bygger på, at faglig og personlig udvikling sker i et læringsfællesskab, og at der i tilrettelæggelsen af undervisningen tages højde for deltageres særlige forudsætninger og potentialer.

Undervisningen tilrettelægges med opmærksom på deltagernes ressourcer og erfaringer fra fx hverdagsliv, job eller skolegang.

3.2 Undervisnings- og arbejdsformer

Der inddrages en bred vifte af arbejdsformer, hvor lærerstyret undervisning veksler med mere selvstændige arbejdsformer, som deltagerfremlæggelser, gruppe- og pararbejde.

De faglige mål er styrende for valget af arbejdsformer og kræver blandt andet oplæsning, samtale, diskussion og fremlæggelse.

3.3 It

Deltageren introduceres til it-baserede arbejdsformer. It spiller en central rolle i arbejdet med læsning og anvendes i undervisning som kommunikationsmiddel. It anvendes også i forbindelse med informationssøgning, ligesom det støtter lytte- og læsetræningen. Deltageren skal introduceres til, hvordan it og digitale teknologier kan bruges som hjælpemiddel i forbindelse med arbejds- og privatlivet.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Underviseren skal løbende sikre sig indsigt i den enkeltes deltagelse og udbytte af undervisningen og være i dialog med deltageren om dette. Den løbende evaluering skal understøtte deltagerens indsigt i sin progression, og hvad der skal til for at opnå den ønskede læring fremover.

4.2 Afsluttende prøve

Undervisningen afsluttes med en skriftlig prøve.

Prøvens indhold er:

a) i stavning: at stave ord, der er omfattet af kontekstafhængige lydfølgeregler

b) i læseteknik: at opdele sammensatte og bøjede ord i betydningsenheder (morfemer)

c) i læseforståelse:

  • at identificere faktuelle oplysninger i teksten
  • at danne logiske følgeslutninger på basis af informationer i teksten
  • at sammenholde informationer på tværs af teksten

d) i skriftlig fremstilling:

  • at skrive oplysninger eller elementer ned i en logisk rækkefølge på baggrund af tekst
  • at fremstille en kortere sammenhængende tekst om en personligt oplevet hændelse

Prøvens varighed er 2 timer og 15 minutter fordelt med:

  • 45 minutter til besvarelse af opgavesæt 1
  • 15 minutters pause
  • 1 time og 15 minutter til besvarelse af opgavesæt 2

Opgavesæt 1 besvares uden brug af hjælpemidler. Ved besvarelse af opgavesæt 2 kan de ordbøger, der har været brugt i undervisningen, anvendes. Ordbøgerne stilles til rådighed ved prøven af uddannelsesinstitutionen.

4.2.1 Eksaminationsgrundlag

Prøven afholdes på grundlag af centralt stillede opgavesæt.

4.2.2 Bedømmelsesgrundlag

Prøveoplægget omfatter to opgavesæt, hvor:

a) opgavesæt 1 består af opgaver i stavning, læseteknik og læseforståelse

b) opgavesæt 2 består af opgaver i skriftlig fremstilling

4.2.3 Bedømmelseskriterier

Ved vurdering af prøvebesvarelsen lægges der vægt på, hvorvidt prøvedeltageren:

a) kan udnytte lydfølgeregler, der afhænger af de omgivende bogstaver i læsning og stavning (kontekstafhængige lydfølgeregler)

b) har kendskab til ordklasserne navneord, udsagnsord og tillægsord og til disses bøjning

c) kan udnytte en læseteknik, der er baseret på betydningsenheder (morfemer)

d) kan skrive sammenhængende tekster

e) kan læse sammenhængende tekster med rimelig hastighed og forståelse

Deltagerens præstation bedømmes bestået/ikke bestået.

Til toppen

Bilag 6 – FVU-læsning, trin 3

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Undervisningen i FVU-læsning har til formål at sikre kursisterne mulighed for at afklare, forbedre og supplere deres funktionelle færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling. Undervisningen skal give kursisterne øgede muligheder for at forstå, anvende og producere skrevne tekster.

1.2 Formål

Formålet med undervisningen er, at deltageren forbedrer eller udvikler sit kendskab til ords grammatiske sammenhæng og til forskellige teksttypers karakteristika og bevidstgøres om, hvordan denne viden kan støtte læsning, skrivning og stavning af forskellige tekster.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Undervisningens mål er, at deltageren:

a) har kendskab til avancerede lydfølgeregler på dansk

b) har kendskab til reglen om, at samme betydningsenhed staves ens i forskellige ord (tegnkonstansprincippet)

c) har kendskab til betydning og stavemåde af uregelmæssige ord af udenlandsk oprindelse (låneord)

d) har kendskab til sætningsbygning og ords grammatiske sammenhæng

e) har kendskab til forskellige teksttyper og deres karakteristika

f) kan benytte forskellige læsestrategier i forhold til læseformål og teksttype

g) kan vurdere læseudbyttet ud fra et bestemt læseformål

h) kan udnytte viden om teksttyper og afsender-/modtagerforhold i udformningen af forskellige tekster.

2.2 Kernestof

Kernestoffet omfatter læsning, stavning og skriftlig fremstilling. Der arbejdes med:

a) Lydfølgeregler, herunder stavning af et bredt udvalg af ord, der indeholder avancerede lydfølgeregler

b) Orddannelse, herunder reglen om, at samme betydningsenhed staves ens i forskellige ord og betydningen af let gennemskuelige forstavelser og afledningsendelser

c) Ordkendskab, herunder ord, begreber og faste udtryk, der er knyttet til forskellige typer skriftsprog samt genkendelse af uregelmæssige ord af udenlandsk oprindelse, der kræver ordspecifik viden

d) Læseforståelse, herunder:

  • forskellige teksttyper og deres karakteristika
  • forskellige strategier til forskellige tekster og læseformål
  • læsekontrollerende aktiviteter og redskaber

a) Skriftlig fremstilling, herunder:

  • udformning og opsætning af forskellige teksttyper
  • beskrivelse af samme indhold i forskellige teksttyper og med forskellige synsvinkler
  • sætningsbygning og ords grammatiske sammenhæng
  • brug af skrevne tekster i hverdagen, herunder fleksible strategier i forhold til bestemte teksttyper og læseformål.

2.3 Supplerende stof

Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide deltagerens faglige horisont.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Undervisningen tager udgangspunkt i et inkluderende læringssyn, som bygger på, at faglig og personlig udvikling sker i et læringsfællesskab, og at der i tilrettelæggelsen af undervisningen tages højde for deltageres særlige forudsætninger og potentialer.

Undervisningen tilrettelægges med opmærksom på deltagernes ressourcer og erfaringer fra fx jobs eller skolegang.

3.2 Undervisnings- og arbejdsformer

Der inddrages en bred vifte af arbejdsformer, hvor lærerstyret undervisning veksler med mere selvstændige arbejdsformer som deltagerfremlæggelser, gruppe- og pararbejde.

De faglige mål er styrende for valget af arbejdsformer og kræver blandt andet oplæsning, samtale, diskussion og fremlæggelse.

3.3 It

Deltageren introduceres til it-baserede arbejdsformer. It spiller en central rolle i arbejdet med læsning og anvendes i undervisning som kommunikationsmiddel. It anvendes også i forbindelse med informationssøgning, ligesom det støtter lytte- og læsetræningen. Deltageren skal introduceres til, hvordan it og digitale teknologier kan bruges som hjælpemiddel i forbindelse med arbejds- og privatlivet.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Underviseren skal løbende sikre sig indsigt i den enkeltes deltagelse og udbytte af undervisningen og være i dialog med deltageren om dette. Den løbende evaluering skal understøtte deltagerens indsigt i sin progression, og hvad der skal til for at opnå den ønskede læring fremover.

4.2 Afsluttende prøve

Undervisningen afsluttes med en skriftlig prøve.

Prøvens indhold er:

a) i stavning: at stave komplekse ord, der forudsætter viden om morfologisk betingede stavemønstre

b) i læseteknik: at markere det syntaktisk og/eller grammatisk korrekte ord i sætninger

c) i læseforståelse:

  • at identificere faktuelle oplysninger i teksten
  • at danne logiske følgeslutninger på basis af informationer i teksten
  • at sammenholde informationer på tværs af teksten og eventuelt på tværs af teksttyper

d) i skriftlig fremstilling:

  • at udfylde et skema, en blanket eller lignende
  • at fremstille en tekst med en bestemt synsvinkel.

Prøvens varighed er 2 timer og 15 minutter fordelt med:

  • 45 minutter til besvarelse af opgavesæt 1
  • 15 minutters pause
  • 1 time og 15 minutter til besvarelse af opgavesæt 2.

Opgavesæt 1 besvares uden brug af hjælpemidler. Ved besvarelse af opgavesæt 2 kan de ordbøger, der har været brugt i undervisningen, anvendes. Ordbøgerne stilles til rådighed ved prøven af uddannelsesinstitutionen.

4.2.1 Eksaminationsgrundlag

Prøven afholdes på grundlag af centralt stillede opgavesæt.

4.2.2 Bedømmelsesgrundlag

Prøveoplægget omfatter to opgavesæt, hvor:

a) opgavesæt 1 består af opgaver i stavning, læseteknik og læseforståelse og

b) opgavesæt 2 består af opgaver i skriftlig fremstilling.

4.2.3 Bedømmelseskriterier

Ved vurdering af prøvebesvarelsen lægges der vægt på, hvorvidt prøvedeltageren:

a) har kendskab til reglen om, at samme betydningsenhed staves ens i forskellige ord (tegnkonstansprincippet)

b) har kendskab til betydning og stavemåde af uregelmæssige ord af udenlandsk oprindelse (låneord)

c) har kendskab til sætningsbygning og ords grammatiske sammenhæng

d) har kendskab til forskellige teksttyper og deres karakteristika

e) kan benytte forskellige læsestrategier i forhold til læseformål og teksttype

f) kan udnytte viden om teksttyper og afsender-/modtagerforhold i udformningen af forskellige tekster

g) har færdigheder i at læse informerende og/eller instruerende tekster med udbytte

h) har acceptable skriftsproglige færdigheder.

Deltagerens præstation bedømmes bestået/ikke bestået.

Til toppen

Bilag 7 – FVU-læsning, trin 4

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Undervisningen i FVU-læsning har til formål at sikre kursisterne mulighed for at afklare, forbedre og supplere deres funktionelle færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling. Undervisningen skal give kursisterne øgede muligheder for at forstå, anvende og producere skrevne tekster.

1.2 Formål

Formålet med undervisningen er, at deltageren primært udvikler skriftsproglige færdigheder og teknikker, der kan støtte tilegnelse af ny viden i relation til erhverv, uddannelse eller interesseområde.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Undervisningens mål er, at deltageren:

a) kan læse, stave og udtale relevante ord inden for deltagerens fag- eller interesseområde

b) har kendskab til relevante udenlandske betydningsenheder (morfemer)

c) har kendskab til betydningen af relevante fagord

d) har kendskab til struktur og opbygning af tekster i fagbøger

e) kan uddrage væsentlige elementer i en faglig beskrivelse

f) skriftligt kan formidle et fagligt indhold og

g) har kendskab til hjælpemidler, metoder og aktiviteter til fremme for studieudbytte.

2.2 Kernestof

Undervisningen tager udgangspunkt i deltagernes kommende eller nuværende erhverv, uddannelse eller fritidsinteresse og de heraf følgende læse- og skriveopgaver. Kernestoffet omfatter læsning, stavning og skriftlig fremstilling. Der arbejdes med:

a) Lydfølgeregler, herunder relevante udenlandske lydfølgeregler i ord inden for deltagerens fag- eller interesseområde

b) Orddannelse, herunder identifikation, beskrivelse og stavning af relevante udenlandske betydningsenheder

c) Ordkendskab, herunder kendskab til betydninger af fagord eller emnerelaterede ord og fraser samt læsning og stavning af fagspecifikt ordmateriale

d) Læseforståelse, herunder studielæsning og læseevaluerende aktiviteter

e) Skriftlig fremstilling, herunder:

  • udarbejdelse af tekster med fagligt indhold inden for et bestemt emne
  • brug af forskellige figurer og tabeller
  • tekstens sproglige sammenhæng

a) Brug af skrevne tekster i hverdagen, herunder metoder og aktiviteter til fremme for studieudbytte.

2.3 Supplerende stof

Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide deltagerens faglige horisont.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Undervisningen tager udgangspunkt i et inkluderende læringssyn, som bygger på, at faglig og personlig udvikling sker i et læringsfællesskab, og at der i tilrettelæggelsen af undervisningen tages højde for deltageres særlige forudsætninger og potentialer.

Undervisningen tilrettelægges med opmærksom på deltagernes ressourcer og erfaringer fra fx jobs eller skolegang.

3.2 Undervisnings- og arbejdsformer

Der inddrages en bred vifte af arbejdsformer, hvor lærerstyret undervisning veksler med mere selvstændige arbejdsformer, som deltagerfremlæggelser, gruppe- og pararbejde.

De faglige mål er styrende for valget af arbejdsformer og kræver blandt andet oplæsning, samtale, diskussion og fremlæggelse.

3.3 It

Deltageren introduceres til it-baserede arbejdsformer. It spiller en central rolle i arbejdet med læsning og anvendes i undervisning som kommunikationsmiddel. It anvendes også i forbindelse med informationssøgning, ligesom det støtter lytte- og læsetræningen. Deltageren skal introduceres til, hvordan it og digitale teknologier kan bruges som hjælpemiddel i forbindelse med arbejds- og privatlivet.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Underviseren skal løbende sikre sig indsigt i den enkeltes deltagelse og udbytte af undervisningen og være i dialog med deltageren om dette. Den løbende evaluering skal understøtte deltagerens indsigt i sin progression, og hvad der skal til for at opnå den ønskede læring fremover.

I løbet af undervisningen udarbejder deltageren inden for et selvvalgt emne en skriftlig opgave med et omfang af højst 5 normalsider. Desuden udarbejder og fremlægger deltageren inden for et selvvalgt emne et mundtligt indlæg af 5-10 minutters varighed.

Deltageren arbejder med læse- og staveopgaver, der er særligt relevante inden for et bestemt fagområde, og en stor del af undervisningen består af selvstudium inden for et afgrænset emne. Læreren fungerer som konsulent og giver generelle anvisninger for litteratursøgning, hjælp til emneafgrænsning og løbende vejledning i forbindelse med de enkelte faser i tilegnelse og formidling af et fagligt stofområde.

4.2 Afsluttende prøve

Undervisningen afsluttes med en skriftlig prøve.

Prøvens indhold er:

a) i stavning: at stave ord med udenlandske stavemønstre

b) i læseteknik: at markere det semantisk korrekte ord i en kontekst

c) i læseforståelse:

  • at identificere faktuelle oplysninger i teksten
  • at danne logiske følgeslutninger på basis af informationer i teksten
  • at sammenholde informationer på tværs af teksten eller eventuelt på tværs af tekster
  • at udnytte informationer i grafer, tabeller eller figurer

a) i skriftlig fremstilling:

  • at fremstille en kort ledsagetekst til en tabel, figur eller graf
  • at fremstille en tekst med et fagligt indhold.

Prøvens varighed er 2 timer og 15 minutter fordelt med:

  • 45 minutter til besvarelse af opgavesæt 1
  • 15 minutters pause
  • 1 time og 15 minutter til besvarelse af opgavesæt 2.

Opgavesæt 1 besvares uden brug af hjælpemidler. Ved besvarelse af opgavesæt 2 kan de ordbøger, der har været brugt i undervisningen, anvendes. Ordbøgerne stilles til rådighed ved prøven af uddannelsesinstitutionen.

4.2.1 Eksaminationsgrundlag

Prøven afholdes på grundlag af centralt stillede opgavesæt.

4.2.2 Bedømmelsesgrundlag

Prøveoplægget omfatter to opgavesæt, hvor:

a) opgavesæt 1 består af opgaver i stavning, læseteknik og læseforståelse og

b) opgavesæt 2 består af opgaver i skriftlig fremstilling.

4.2.3 Bedømmelseskriterier

Ved vurdering af prøvebesvarelsen lægges der vægt på, hvorvidt prøvedeltageren:

a) har kendskab til relevante udenlandske betydningsenheder (morfemer)

b) har kendskab til betydningen af relevante fagord

c) har kendskab til struktur og opbygning af tekster i fagbøger

d) kan uddrage væsentlige elementer i en faglig beskrivelse

e) skriftligt kan formidle et fagligt indhold

f) har kendskab til hjælpemidler, metoder og aktiviteter til fremme for studieudbytte.

Deltagerens præstation bedømmes bestået/ikke bestået.

Til toppen

Bilag 8 – FVU-matematik, trin 1

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

FVU-matematik tager afsæt i numeralitet, der kan defineres som funktionelle matematikfærdigheder og -forståelser, som alle voksne principielt har brug for at have. Numeralitet ændrer sig med tid og sted, samfundsudvikling og teknologisk udvikling.

Numeralitet som hverdagskompetence og basal arbejdsmarkedskvalifikation er ikke en absolut størrelse, som man enten har eller ikke har. Numeralitet udspiller sig forskelligt for den enkelte deltager.

FVU-matematik må fortolkes og konkretiseres med deltagernes baggrund, situation og fremtidsperspektiver i centrum for på den måde at blive relevant for deltagerne.

1.2 Formål

Formålet med undervisningen er, at deltagerne udvikler deres numeralitet ved at afklare, forbedre og supplere deres talforståelse og funktionelle regnefærdigheder i forhold til praktiske formål og personlig organisering i hverdagen. Undervisningen skal give deltagerne mulighed for at udvikle deres matematiske opmærksomhed i forhold til at kunne overskue, behandle, vurdere og producere matematikholdige informationer og materialer samt at kunne kommunikere herom.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Undervisningens mål er, at deltageren kan:

a) aflæse, vurdere og sammenligne numeriske data, numre og koder

b) læse og forstå information i enkle tabeller

c) sammenligne, ordne og afrunde tal og størrelser

d) anslå antal samt afstande, højder, rummål, vægt og tid ud fra en fornemmelse for måleenhederne (cm/m; dl/l; g/kg; sek/min)

e) addere, subtrahere, multiplicere og dividere hele tal og decimaltal med benævnelser samt vurdere/kontrollere resultatet med eller uden hjælpemidler

f) tælle og måle både præcist og ved overslag beregne antal, længde, højde og afstande, vægt, materialer, tid og beløb

g) omsætte mål for længde (cm/m), vægt (g/kg), tid (min/time og dag/uge) og rummål (dl/l)

h) opstille regnestykke til behandling af enkle kvantificerbare spørgsmål.

2.2 Kernestof

Undervisningens indhold beskrives ved et dynamisk samspil mellem en række aktiviteter, forskellige typer data og medier samt udvalgte matematiske begreber og operationer.

Der arbejdes med:

1. Aktiviteter:

a) tælle (aflæse, nummerere, sortere, sammenligne, beregne)

b) måle (opmåle, veje, sammenligne, beregne, omsætte, ordne)

c) lokalisere (angive sted, tid og retning)

d) spille (følge regel og strategi)

2. Data og medier:

a) antal, tid, priser, rabat, svind, vægt, temperatur, rummål, længde, afstand, numre, dato

b) skriftlig information og kommunikation (informerende og instruerende tekster, opslags- og udfyldningstekster); mundtlig information og kommunikation; konkrete materialer

3. Matematiske operationer og begreber:

a) mængdetal, ordenstal samt koder og numre

b) større, mindre, lig med, ens og forskellig fra

c) positionssystemet

d) enheder (m, liter, kg, kr., time) og omsætning

e) addition, subtraktion, multiplikation, division af hele tal og decimaltal med brug af hjælpemidler

f) særlige tal og sammenhænge til brug ved hovedregning og overslag

g) særlige brøker (1/4, 1/2, ¾) og procenter (10 pct., 25 pct., 50 pct.)

h) længde, højde, bredde og omkreds.

2.3 Supplerende stof

Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide deltagerens faglige horisont.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Undervisningen tager udgangspunkt i et inkluderende læringssyn, som bygger på, at faglig og personlig udvikling sker i et læringsfællesskab, og at der i tilrettelæggelsen af undervisningen tages højde for deltageres særlige forudsætninger og potentialer.

Undervisningen tilrettelægges med opmærksom på deltagernes ressourcer og erfaringer fra fx hverdagsliv, job eller skolegang.

Undervisningen tilrettelægges primært i hverdags- og samfundsmæssige kontekster.

Undervisningen skal give deltagerne mulighed for at afklare og præcisere deres opfattelser og holdninger i forhold til matematik.

Undervisning tilrettelægges i de forskellige sammenhænge, hvori matematikken inddrages og anvendes (kontekster).

Mål og indhold konkretiseres med deltageren i centrum. Dialogen benyttes til at afklare deltagernes baggrund, forudsætninger og perspektiver.

Der arbejdes med problemstillinger og metoder, der så vidt muligt er autentiske i forhold til den valgte kontekst. Relevansen af undervisningens indhold tydeliggøres ved konkrete forbindelser til aktiviteter uden for undervisningssituationen.

3.2 Undervisnings- og arbejdsformer

Der anvendes forskellige samarbejdsformer, materialer og medier i undervisningen, således at der ved etablering og brug af begrebsforståelse bliver taget højde for deltagernes forskellige måder at lære på.

Deltagernes egne korrekte metoder til beregning og løsning af konkrete opgaver anvendes og synliggøres i undervisningen.

3.3 It

Undervisningen tilrettelægges, så it integreres som et naturligt og nødvendigt hjælpemiddel i deltagerens arbejde med hverdagsmatematikken. It anvendes, hvor problemstillinger med fordel kan løses ved brug af it-værktøjer.

It anvendes tillige som kommunikations- og informationssøgningsværktøj.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Underviseren skal løbende sikre sig indsigt i den enkeltes deltagelse og udbytte af undervisningen og være i dialog med deltageren om dette. Den løbende evaluering skal understøtte deltagerens indsigt i sin progression, og hvad der skal til for at opnå den ønskede læring fremover.

4.2 Afsluttende prøve

Undervisningen afsluttes med en skriftlig prøve.

Der anvendes i alle opgaver autentisk matematikholdigt materiale. De tilhørende prøvespørgsmål skal tage deres afsæt i sammenhænge, der vedrører dagligdags begivenheder.

Prøven integrerer fagbeskrivelsens aktiviteter, data og medier samt matematiske operationer og begreber og omfatter et repræsentativt udsnit af indholdet i de enkelte trin.

I prøven indgår opgaver, hvori prøvedeltageren skal:

a) identificere, vurdere og bearbejde matematikholdige informationer f.eks. tabeller og diagrammer fra aviser, offentlige papirer og forbrugeroplysende magasiner

b) identificere og bearbejde matematikholdige informationer i relation til forskellige materialer og situationer fx køb og salg, varedeklarationer, takster, lister, og opskrifter

c) aflæse og regne med tid f.eks. i relation til køreplan, kalender og arbejdstid

d) angive retning og beregne afstand i forbindelse med læsning af kort

e) sammenligne, vurdere og anslå mål af bygninger, broer m.m. ud fra billeder eller andre præsentationer

f) tælle, genskabe og tegne elementer i mønstre ud fra givet oplæg

g) udfylde matematikholdige dokumenter

h) aflæse instrumenter og anvende informationerne i beregninger

i) omsætte informationer og eksempler til nye beregninger, regnestykker og regneudtryk.

Prøvens varighed er 1 time og 30 minutter. Det er tilladt at bruge alle hjælpemidler.

4.2.1 Eksaminationsgrundlag

Prøven afholdes på grundlag af et centralt stillet opgavesæt.

4.2.2 Bedømmelsesgrundlag

Bedømmelsesgrundlaget er deltagerens besvarelse af prøven.

4.2.3 Bedømmelseskriterier

Ved vurdering af prøvebesvarelsen lægges der vægt på, hvorvidt prøvedeltageren kan:

a) aflæse, vurdere og sammenligne numeriske data, numre og koder

b) læse og forstå information i enkle tabeller

c) sammenligne, ordne og afrunde tal og størrelser

d) anslå antal samt afstande, højder, rummål, vægt og tid ud fra en fornemmelse for måleenhederne

e) addere, subtrahere, multiplicere og dividere hele tal og decimaltal med benævnelser samt vurdere/kontrollere resultatet med eller uden hjælpemidler

f) tælle og måle samt præcist og ved overslag beregne antal, længde, højde og afstande, vægt, tid og beløb

g) omsætte hverdagsrelevante måleenheder for længde, tid og rummål

h) opstille regnestykke til behandling af enkle kvantificerbare spørgsmål.

Deltagerens præstation bedømmes bestået/ikke bestået.

Bedømmelsen bestået opnås ved mere end 50 % korrekt besvarelse. Alle opgaver i et prøvesæt vægter det samme, og indenfor hver opgave vægter hvert delspørgsmål det samme.

Til toppen

Bilag 9 – FVU-matematik, trin 2

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

FVU-matematik tager afsæt i numeralitet, der kan defineres som funktionelle matematikfærdigheder og – forståelser, som alle voksne principielt har brug for at have. Numeralitet ændrer sig med tid og sted, samfundsudvikling og teknologisk udvikling.

Numeralitet som hverdagskompetence og basal arbejdsmarkedskvalifikation er ikke en absolut størrelse, som man enten har eller ikke har. Numeralitet udspiller sig forskelligt for den enkelte deltager.

FVU-matematik må fortolkes og konkretiseres med deltagernes baggrund, situation og fremtidsperspektiver i centrum for på den måde at blive relevant for deltagerne.

1.2 Formål

Formålet med undervisningen er, at deltagerne videreudvikler deres numeralitet. Deltagerne skal desuden udvikle deres funktionelle færdigheder i at kunne fortolke, producere og reflektere over talmæssige, statistiske og grafiske informationer samt at kunne kommunikere herom. Formålet er endvidere, at deltagerne videreudvikler deres matematiske opmærksomhed blandt andet med henblik på eventuel videre uddannelse.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Undervisningens mål er, at deltageren kan:

a) aflæse, sammenligne og vurdere angivelser af længde, areal og rummål

b) måle og beregne arealer og rumfang (præcist og ved overslag)

c) genkende og tegne geometriske figurer (trekant, firkant, cirkel)

d) omsætte inden for metersystemet i relevante sammenhænge

e) læse og forstå information i enkle tabeller og grafer

f) indsamle og bearbejde data ved brug af simple statistiske metoder

g) blive opmærksomme på om data er repræsentative

h) læse og forstå angivelser af chance og risiko.

2.2 Kernestof

Undervisningens indhold beskrives ved et dynamisk samspil mellem en række aktiviteter, forskellige typer data og medier samt udvalgte matematiske begreber og operationer. 

Der arbejdes med:

1. Aktiviteter:

a) tælle (aflæse, nummerere, sortere, sammenligne, klassificere, kombinere, beregne)

b) måle (opmåle, veje, sammenligne, beregne, omsætte, ordne)

c) designe (tegne, konstruere, kombinere, kopiere, sammenligne)

d) lokalisere (angive tid, sted og retning, identificere, sammenligne, omsætte i metersystemet)

e) spille (forudsige, følge samt opstille regler og strategier)

f) forklare (klassificere, identificere, sammenligne, beregne, fremstille tabel og diagram)

2. Data og medier:

a) valuta, rente, pris, rabat, svind, vægt, temperatur, afstand, retning, point, diagram, figurer, datasæt, sandsynlighed, numre, tid, dato

b) skriftlig information og kommunikation (informerende og instruerende tekster, opslags- og udfyldningstekster), mundtlig information og kommunikation samt konkrete materialer

3. Matematiske operationer og begreber:

a) forholdstal og proportionalitet

b) enkle formler fra en hverdagssammenhæng

c) enhedssystemer og målestoksforhold

d) trekant, firkant, cirkel, kasse, cylinder

e) symmetri i mønstre

f) areal og rumfang af flader og rumlige figurer fra hverdagen

g) koordinatsystem og simple grafer

h) søjle- og cirkeldiagram

i) gennemsnit og spredning

j) simpel kombinatorik.

2.3 Supplerende stof

Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide deltagerens faglige horisont.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Undervisningen tager udgangspunkt i et inkluderende læringssyn, som bygger på, at faglig og personlig udvikling sker i et læringsfællesskab, og at der i tilrettelæggelsen af undervisningen tages højde for deltageres særlige forudsætninger og potentialer.

Undervisningen tilrettelægges med opmærksom på deltagernes ressourcer og erfaringer fra fx hverdagsliv, job eller skolegang.

Undervisningen tilrettelægges primært i hverdags-, samfunds- og uddannelsesmæssige kontekster.

Undervisningen tilrettelægges således, at den udvikler deltagernes selvstændighed i arbejdet med aktiviteter, data og medier samt matematiske operationer og begreber.

3.2 Undervisnings- og arbejdsformer

Der anvendes forskellige samarbejdsformer, materialer og medier i undervisningen, således at der ved etablering og brug af begrebsforståelse bliver taget højde for deltagernes forskellige måder at lære på.

Deltagernes egne korrekte metoder til beregning og løsning af konkrete opgaver anvendes og synliggøres i undervisningen.

3.3 It

Undervisningen tilrettelægges, så it integreres som et naturligt og nødvendigt hjælpemiddel i deltagerens arbejde med hverdagsmatematikken. It anvendes, hvor problemstillinger med fordel kan løses ved brug af it-værktøjer.

It anvendes tillige som kommunikations- og informationssøgningsværktøj.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Underviseren skal løbende sikre sig indsigt i den enkeltes deltagelse og udbytte af undervisningen og være i dialog med deltageren om dette. Den løbende evaluering skal understøtte deltagerens indsigt i sin progression, og hvad der skal til for at opnå den ønskede læring fremover.

4.2 Afsluttende prøve

Undervisningen afsluttes med en skriftlig prøve.

Der anvendes i alle opgaver autentisk matematikholdigt materiale. De tilhørende prøvespørgsmål skal tage deres afsæt i sammenhænge, der vedrører dagligdags begivenheder.

Prøven integrerer fagbeskrivelsens aktiviteter, data og medier samt matematiske operationer og begreber og omfatter et repræsentativt udsnit af indholdet i de enkelte trin.

I prøven indgår opgaver, hvori prøvedeltageren skal

a) identificere, vurdere og bearbejde matematikholdige informationer f.eks. tabeller og diagrammer fra aviser, offentlige papirer og forbrugeroplysende magasiner

b) identificere og bearbejde matematikholdige informationer i relation til forskellige materialer og situationer fx køb og salg, varedeklarationer, takster, lister, og opskrifter

c) aflæse og regne med tid f.eks. i relation til køreplan, kalender og arbejdstid

d) angive retning og beregne afstand i forbindelse med læsning af kort

e) sammenligne, vurdere og anslå mål af bygninger, broer m.m. ud fra billeder eller andre præsentationer

f) tælle, genskabe og tegne elementer i mønstre ud fra givet oplæg

g) udfylde matematikholdige dokumenter

h) aflæse instrumenter og anvende informationerne i beregninger

i) omsætte informationer og eksempler til nye beregninger, regnestykker og regneudtryk.

Prøvens varighed er 2 timer. Det er tilladt at bruge alle hjælpemidler.

4.2.1 Eksaminationsgrundlag

Prøven afholdes på grundlag af et centralt stillet opgavesæt.

4.2.2 Bedømmelsesgrundlag

Bedømmelsesgrundlaget er deltagerens besvarelse af prøven.

4.2.3 Bedømmelseskriterier

Ved vurdering af prøvebesvarelsen lægges der vægt på, hvorvidt prøvedeltageren kan:

a) aflæse, sammenligne og vurdere angivelser af længde, areal og rummål

b) måle og beregne arealer og rumfang både præcist og ved overslag

c) genkende og tegne simple geometriske figurer

d) omsætte inden for metersystemet i relevante sammenhænge

e) læse og forstå information i enkle tabeller og grafer

f) bearbejde data ved brug af simple statistiske metoder

g) regne med og vurdere forholdstal og procent i relevante sammenhænge

h) anvende simple matematiske konventioner, der bruges i relevante videreuddannelser

i) opstille regneudtryk til behandling af enkle kvantificerbare spørgsmål.

Deltagerens præstation bedømmes bestået/ikke bestået.

Bedømmelsen bestået opnås ved mere end 50 % korrekt besvarelse. Alle opgaver i et prøvesæt vægter det samme, og indenfor hver opgave vægter hvert delspørgsmål det samme

Til toppen

Bilag 10 – FVU-digital

1. Identitet og formål 

1.1 Identitet

Det moderne samfund er i stigende grad baseret på anvendelse af digitale løsninger. Det gælder ikke mindst arbejdsmarkedet. Det stiller krav til virksomhedens medarbejdere om at besidde de nødvendige færdigheder til betjening af digitale værktøjer i kommunikationen og håndteringen af data.

Faget FVU-digital udbydes alene som virksomhedsrettede forløb og er målrettet deltagere, som har behov for at styrke deres basale færdigheder i digital opgaveløsning indenfor deres jobfunktion. Faget har således et praksisnært fokus.

Undervisningen i FVU-digital skal bidrage med kendskab til og erfaring med at anvende digitale løsninger på arbejdsmarkedet og hermed skabe en forståelse for digitale løsningers indflydelse på arbejdslivet med afsmittende positive effekter på fremtidige job, uddannelse, privat- og samfundsliv.

1.2 Formål

FVU-digital har til formål at styrke deltagernes muligheder for at udvikle og opnå rutine og sikker brug af deres basale digitale færdigheder i virksomheden med henblik på at betjene sig af digitale løsninger som nyttige værktøjer i deres job samt at få mod på at tilegne sig nye digitale færdigheder.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

FVU-digital skal styrke deltagerens evne til og mod på at tilegne sig nye digitale færdigheder.

FVU-digital udbydes i tre trin:

Trin 1 skal introducere deltageren til brugen af digitale værktøjer på basalt niveau

Trin 2 skal udvikle deltagerens færdigheder i digital opgaveløsning

Trin 3 skal automatisere tillærte færdigheder i digital opgaveløsning

Trin 1

Undervisningens mål er, at deltageren kan:

1. Grundlæggende viden om digitale værktøjer

a) opnå at være fortrolig med relevante enheder og digitale værktøjer

b) håndtere forskelligartede programmer med pegeredskab og tastatur

2. Organisering, strukturering og håndtering af data

a) lagre og hente data fra lokale samt eksterne/centrale lagringsmedier

b) downloade apps

3. Informationssøgning

a) foretage simpel informationssøgning

b) finde og anvende instruktionsvideoer

4. Digital kommunikation

a) modtage og besvare e-mails og andre digitale beskeder på relevante digitale enheder

b) håndtere mails sikkert, herunder uønskede mails

5. Kompensatorisk it

a) anvende relevante kompenserende værktøjer

6. Sikkerhed, privatliv og persondata

a) danne og håndtere adgangskoder

b) kende til basal it-sikkerhed

c) kende til de væsentligste krav til behandling af persondata.

Trin 2

Undervisningens mål er, at deltageren kan:

1. Grundlæggende viden om digitale værktøjer

a) udvikle arbejdet med relevante enheder og digitale værktøjer med henblik på optimeret betjening

2. Organisering, strukturering og håndtering af data

a) opsamle, indtaste, redigere og bruge data i relevante funktioner i databaser eller i digitale produktioner

3. Informationssøgning

a) kvalificere informationssøgningen ved kendskab til søgeteknikker/strategier

b) finde og anvende instruktionsvideoer

4. Digital kommunikation

a) kommunikere via virksomhedens digitale kommunikationsmedier eller -platforme

b) kende og anvende relevante offentlige, digitale selvbetjeningsløsninger

c) vedhæfte filer samt åbne vedhæftninger i e-mail på relevante digitale enheder

5. Kompensatorisk it

a) anvende relevante kompenserende værktøjer

6. Sikkerhed, privatliv og persondata

a) finde og orientere sig i virksomhedens it-sikkerhedspolitik

b) finde og orientere sig i de lovgivningsmæssige krav til behandling af persondata.

Trin 3

Undervisningens mål er, at deltageren kan:

1. Grundlæggende viden om digitale værktøjer

a. opnå rutine og sikker brug og effektivisere arbejdet med relevante enheder og digitale værktøjer

2. Organisering, strukturering og håndtering af data

a. opnå rutine og sikker brug af færdigheder indenfor opsamling, søgning og håndtering af data i relevante databaser eller digitaliserede produktioner

3. Informationssøgning

a. målrette og effektivisere informationssøgning

b. finde og anvende instruktionsvideoer

4. Digital kommunikation

a. betjene delt kalendersystem

b. foretage søgninger og filtrering af mails

c. avancere brugen af e-mailkommunikation med udnyttelse af relevante faciliteter i e-mailklienten

d. samarbejde digitalt med andre

5. Kompensatorisk it

a. anvende relevante kompenserende værktøjer

6. Sikkerhed, privatliv og persondata

a) forholde sig til virksomhedens it-sikkerhedspolitik i forhold til egne arbejdsområder

b) efterleve de lovgivningsmæssige krav til behandling af persondata.

2.2 Kernestof

Kernestoffet skal behandles med udgangspunkt i konkrete problemstillinger, som deltagerne kender fra arbejdspladsen. Kernestoffet omfatter:

På trin 1

1. Anvendelse af pegeredskab og tastatur

2. Kendskab til relevante digitale værktøjer

3. Enkel filhåndtering

4. Enkel informationssøgning

5. Digital kommunikation

6. Viden om digital sikkerhed

7. Relevante kompenserende værktøjer.

På trin 2

1. Optimeret betjening relevante enheder og digitale værktøjer

2. Håndtering og deling af data og filer

3. Kvalificeret informationssøgning

4. Digital kommunikation

5. Viden om digital sikkerhed

6. Relevante kompenserende værktøjer.

På trin 3

1. Effektiv betjening af enheder og digitale værktøjer

2. Rutine og sikker brug i arbejdet med data

3. Informationssøgning og informationsdeling

4. Digital kommunikation og samarbejde

5. Viden om digital sikkerhed

6. Relevante kompenserende værktøjer.

2.3 Supplerende stof

Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet og/eller relatere sig til den praksis, som deltageren møder i virksomheden. Det supplerende stof bidrager til, at kernestofområderne indlæres og belyses på varierende og praksisnær vis.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Undervisningen tager udgangspunkt i deltagerens behov i forhold til digital opgaveløsning i jobfunktionen. I undervisningens tilrettelæggelse bør underviseren indtænke:

Praksisbaseret læring: Der arbejdes med indhold og digitale værktøjer fra deltagerens jobfunktioner fx i form af autentiske opgaver, og deltagerne undervises i at anvende det, de lærer, i relevante sammenhænge.

Modellering: Underviseren beskriver og demonstrerer digitale opgaveløsninger, hvorefter deltageren selv eller sammen med medkursister løser relevante opgaver.

Differentiering: Der tages udgangspunkt i den enkelte deltagers forudsætninger og formål med at følge faget.

Sproglig opmærksomhed: Der skal være opmærksomhed på, at der skal bygges bro fra deltagerens hverdagssprog til et fagligt sprog.

Kompensation: Der tages højde for den enkelte deltagers behov for kompenserende værktøjer.

3.2 Undervisnings- og arbejdsformer

En væsentlig del af FVU-undervisningen er individualiseret, og deltagerens selvstændige arbejde med de relevante digitale værktøjer under guidning af underviseren er en central del af undervisningen. Dette arbejde kan i forbindelse med det fælles kernestof igangsættes af lærer-/deltageroplæg, der sætter det konkrete arbejde ind i en relevant kontekst i forhold til daglige arbejdsopgaver.

Desuden er et vigtigt element af undervisningen, at der skabes rum for, at deltagerne kan samarbejde og erfaringsudveksle om den digitale opgaveløsning.

Det tilstræbes, at deltageren får en eksperimenterende arbejdsform, hvor afprøvning af de digitale værktøjers muligheder bliver fremherskende.

3.3 It

Digital opgaveløsning i relation til deltagerens arbejdsliv er central for faget. Derfor er inddragelsen af it og relevante digitale værktøjer væsentlig for alle fagets faglige mål.

Hvor det er relevant, skal deltagerne opnå færdigheder i på brugerniveau at anvende digitale værktøjer til kompensation for mangel på andre basale færdigheder som fx læsning og skrivning, der kan stå i vejen for deres brug af faget i deres jobfunktion.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Deltagerens færdigheder evalueres løbende. Evalueringen skal give viden til deltageren om dennes standpunkt i forhold til de faglige mål og give overblik over egen læring samt bidrage til planlægning af deltagerens fortsatte progression på det enkelte trin. Evalueringen tager udgangspunkt i de faglige mål og undervisningens konkrete indhold.

Undervisningens planlægning, form og indhold evalueres løbende og tilpasses den enkelte deltagers arbejdsmæssige og personlige uddannelsesbehov. Den løbende evaluering kan være mundtlig, skriftlig, digital eller kombinationer heraf.

4.2 Faglig dokumentation/ afsluttende standpunktsbedømmelse

Trin 1 og 2 afsluttes med en standpunktsbedømmelse.

I forbindelse med standpunktsbedømmelsen løser deltageren i uddannelsestiden en digital opgave. Opgaveløsningen skal dokumentere, at deltageren har opnået relevante faglige mål. Opgaven kan omhandle håndtering af data og digitale værktøjer, organisering og strukturering af data, informationssøgning, digital kommunikation, kompensatorisk it samt digital sikkerhed og privatliv. Svarene sendes digitalt til læreren.

Indholdet af den faglige dokumentation kan variere afhængigt af branche og kursistforudsætninger. Læreren vælger de dokumentationsformer, som vurderes bedst egnede til formålet og til den enkelte deltager.

Ved bedømmelsen lægges vægt på om deltageren kan demonstrere en hensigtsmæssig fremgangsmåde ved løsning af den stillede opgave, og hvordan de valgte digitale værktøjer anvendes.

Ved standpunktsbedømmelsen anvendes bedømmelsen bestået/ ikke bestået.

4.3 Afsluttende prøve

Trin 3 afsluttes med en lokalt stillet prøve, der skal vise eksaminandens opnåelse af fagets mål. Der er tale om en kombineret mundtlig og praktisk prøve, hvor eksaminanden demonstrerer løsning af en digital opgave. Opgaven stilles af læreren og bedømmes bestået/ikke bestået.

Prøvegrundlaget afspejler de digitale opgaveløsninger, som eksaminanden er undervist i.

Prøven aflægges individuelt og tilrettelægges, så 3-4 eksaminander arbejder samtidigt og gennemfører prøven i løbet af 1 time. Mens eksaminanderne arbejder, taler eksaminator og censor med den enkelte. Samtalerne tager udgangspunkt i løsningen af den stillede digitale opgave og varer sammenlagt 15 min. pr. eksaminand. Mellem samtalerne arbejder prøvedeltageren skriftligt/digitalt med opgaven.

4.3.1 Eksaminationsgrundlag

Eksaminationsgrundlaget er det af læreren fremstillede prøveoplæg.

4.3.2 Bedømmelsesgrundlag

Bedømmelsen gives på baggrund af en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.

4.3.3 Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet under pkt. 2.1.

Der lægges vægt på, at eksaminanden kan:

a) demonstrere en hensigtsmæssig fremgangsmåde ved løsning af den stillede opgave

b) håndtere de valgte digitale værktøjer.

Til toppen

Bilag 11 – FVU-engelsk

1. Identitet og formål 

1.1 Identitet

Engelsk er et færdighedsfag, vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog i en globaliseret verden. Faget omfatter anvendelsen af engelsk sprog som alment kommunikationsmiddel i tale og skrift i en erhvervsmæssig kontekst med transferværdi til fremtidige job, uddannelse, privat- og samfundsliv.

Faget udbydes alene som virksomhedsrettede forløb og er målrettet deltagere, som har behov for at styrke deres basale færdigheder i engelsk indenfor deres jobfunktion. Faget har således et praksisnært fokus.

1.2 Formål

Formålet med undervisningen i FVU Engelsk er at styrke deltagerens kommunikative færdigheder, således at deltageren kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt i forhold til job og dagligdag. Undervisningen skal desuden give mod til læring og tage udgangspunkt i deltagerens jobrelaterede behov.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

De faglige mål tager udgangspunkt i følgende fem læringsområder:

  • Lytteforståelse
  • Læseforståelse
  • Samtalefærdighed
  • Mundtlig færdighed
  • Skrivefærdighed

Trin 1

Undervisningens mål er, at deltageren kan:

1. Lytteforståelse

a) forstå enkle udsagn i forbindelse med arbejdslivet og dagligdagen, når afsenderen taler langsomt, tydeligt og med pauser

2. Læseforståelse

a) forstå dagligdags ord og enkle sætninger, der relaterer til deltagerens arbejdsliv og dagligdag

3. Samtalefærdighed

a) forstå og besvare enkle spørgsmål om basale emner fra arbejdsliv og dagligdag, når samtalepartneren taler langsomt, tydeligt og hjælper deltageren med at formulere sig

4. Mundtlig færdighed

a) give helt elementære oplysninger vha. et basalt ordforråd og enkle sætninger

b) bruge faste udtryk og enkle vendinger

5. Skrivefærdighed

a) skrive enkelte ord, lister og faste udtryk, som relaterer til velkendte emner fra arbejdsliv og dagligdag

6. I øvrigt

a) anvende hensigtsmæssige lytte-, tale-, læse- og læringsstrategier

b) anvende ordbøger (herunder både fysiske og digitale) og andre hjælpemidler på et grundlæggende niveau.

Trin 2

Undervisningens mål er, at deltageren kan:

1. Lytteforståelse

a) forstå de mest hyppige ord og udtryk som er relevante for deltagerens arbejdsliv og dagligdag

b) forstå hovedindholdet i korte og tydelige mundtlige budskaber

2. Læseforståelse

a) læse og forstå korte, enkle tekster om velkendte områder indeholdende de hyppigste ord som er arbejdslivs- og dagligdagsrelateret

b) finde relevante oplysninger i f.eks. beskeder, e-mails og simple brugsanvisninger

3. Samtalefærdighed

a) føre enkle samtaler om konkrete og velkendte emner på arbejdspladsen og i dagligdagen

4. Mundtlig færdighed

a) kunne kommunikere hensigtsmæssigt i forhold til konkrete situationer

5. Skrivefærdighed

a) skrive stikord, korte beskeder, e-mails og noter om velkendte emner vha. enkle faste vendinger

6. I øvrigt

a) anvende hensigtsmæssige lytte-, tale-, læse og læringsstrategier

b) anvende ordbøger (herunder både fysiske og digitale) og andre hjælpemidler på et grundlæggende niveau

c) anvende ordbøger (herunder både fysiske og digitale) og andre hjælpemidler på et grundlæggende niveau.

Trin 3

Undervisningens mål er, at deltageren kan:

1. Lytteforståelse

a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale og kendte emner fra arbejdsliv- og dagligdag

2. Læseforståelse

a) forstå korte, enkle tekster om kendte emner, som er arbejdslivs- og dagligdagsrelateret

b) finde relevante oplysninger i f.eks. beskeder, e-mails og simple brugsanvisninger

3. Samtalefærdighed

a) føre samtaler i et enkelt, forståeligt og mere sammenhængende sprog om kendte emner, som er arbejds- og dagligdagsrelateret, via et centralt ordforråd

4. Mundtlig færdighed

a) give udtryk for sin mening på en passende og forståelig måde

5. Skrivefærdighed

a) udtrykke sig skriftligt i et forståeligt sprog i form af e-mails, mere udførlige beskeder og noter

6. I øvrigt

a) vælge hensigtsmæssige lytte-, tale, læse og læringsstrategier

b) anvende ordbøger (herunder både fysiske og digitale) og andre hjælpemidler

c) navigere på engelsksprogede hjemmesider og søge efter enkle og relevante oplysninger

d) genkende og tale om forskellige kultur- og levevilkår i en globaliseret verden inden for kendte dagligdagsemner.

Trin 4

Undervisningens mål er, at deltageren kan:

1. Lytteforståelse

a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale og kendte emner fra arbejdsliv- og dagligdag

2. Læseforståelse

a) forstå og uddrage information af tekster om kendte emner og uforberedte emner, som er arbejdslivs- og dagligdagsrelateret

3. Samtalefærdighed

a) drøfte, forklare og give forslag og instrukser i en arbejdsrelateret procesMundtlig færdighed

b) give udtryk for sin mening på en passende og forståelig måde

4. Mundtlig færdighed

a) give udtryk for holdninger og meninger mundtligt på et forståeligt og sammenhængende engelsk

b) præsentere et velkendt emne om arbejdsliv og dagligdag i et enkelt og sammenhængende sprog

5. Skrivefærdighed

a) skrive noter, beskeder og enkle e-mails med brug af relevante fagord

6. I øvrigt

a) vælge hensigtsmæssige lytte-, tale, læse og læringsstrategier

b) anvende ordbøger (herunder både fysiske og digitale) og andre hjælpemidler

c) navigere på engelsksprogede hjemmesider og søge efter enkle og relevante oplysninger

d) anvende en grundviden om forskellige kultur- og levevilkår i en globaliseret verden.

2.2 Kernestof

Kernestoffet omfatter:

På trin 1

a) Enkle kommunikationsstrategier

b) Elementært (eller basalt) ordforråd fra arbejdspladsen og deltagerens dagligdag

c) Grundlæggende faste vendinger, som er relevante ift. arbejdspladsen og deltagerens dagligdag

d) Funktionel ordlæsning og stavning på basalt niveau, herunder kendskab til enkle gennemskuelige stavemønstre

e) Det engelske sprogs opbygning, herunder syntaks, orddannelse og udtale på et basalt niveau

f) Enkle tekster, herunder multimodale om emner relateret til arbejdslivet og deltagerens dagligdag

g) Informationssøgning, herunder anvendelse af ordbøger.

På trin 2

a) Enkle kommunikationsstrategier

b) Centralt ordforråd fra arbejdslivet og deltagerens dagligdag

c) Faste vendinger, som er relevante ift. arbejdspladsen, arbejdslivet og deltagerens dagligdag

d) Funktionel ordlæsning og stavning på basalt niveau, herunder kendskab til enkle gennemskuelige stavemønstre

e) Det engelske sprogs opbygning, herunder syntaks, orddannelse og udtale på et basalt niveau

f) Enkle tekster, herunder multimodale, i forskellige genrer om emner relateret til arbejdslivet og deltagerens dagligdag

g) Informationssøgning, herunder anvendelse af ordbøger.

På trin 3

a) Kommunikationsstrategier

b) Centralt ordforråd fra arbejdslivet og deltagerens dagligdag

c) Faste vendinger, som er relevante ift. arbejdslivet og deltagerens dagligdag

d) Funktionel ordlæsning og stavning på basalt niveau, herunder kendskab til både regelmæssige og mere avancerede stavemønstre

e) Det engelske sprogs opbygning, herunder syntaks, orddannelse og udtale på grundlæggende niveau

f) Kortere tekster– herunder lyd og billeder om emner relateret til arbejdslivet og deltagerens dagligdag

g) Informationssøgning, herunder anvendelse af ordbøger

h) Grundviden om kultur- og samfundsforhold i en globaliseret verden.

På trin 4

a) Kommunikationsstrategier

b) Ordforråd og faste vendinger fra arbejdslivet og deltagerens dagligdag

c) Funktionel ordlæsning og stavning på basalt niveau, herunder kendskab til både regelmæssige og mere avancerede stavemønstre

d) Det engelske sprogs opbygning, herunder syntaks, orddannelse og udtale på grundlæggende niveau

e) Forskellige typer tekster – herunder korte fagspecifikke tekster - relateret til arbejdslivet og deltagerens dagligdag

f) Informationssøgning, herunder anvendelse af ordbøger

g) Grundviden om kultur- og samfundsforhold i en globaliseret verden.

2.3 Supplerende stof

Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet. Deltagerens horisont skal udvikles i forhold til interaktion i forskellige sociale kontekster samt udvide dennes grundlæggende viden om forskellige kulturer og levevilkår i en globaliseret verden. Dette er gældende for alle fire trin. Hvad der vurderes som relevant i forhold til supplerende stof må være afhængigt af den enkelte deltagers arbejdsmæssige og daglige situation og behov.

Supplerende stof for alle fire trin kan eksempelvis omfatte:

  • omgangsformer i forskellige sociale situationer
  • grundlæggende viden om forskellige kulturer og levevilkår i en globaliseret verden.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Praksisbaseret læring: Der arbejdes med indhold fra deltagerens jobfunktioner fx i form af autentiske opgaver, og deltagerne undervises i at anvende det, de lærer, i relevante sammenhænge.

Synlige læringsmål: Det synliggøres for deltagerne i forhold til specifikke opgaver og undervisningens organisering, hvad der skal læres og hvorfor. Læringsmålene kan være individuelle.

Tydelig struktur: Undervisningen og læreprocesser tilrettelægges struktureret med henblik på progression for hver deltager. Den tydelige struktur omfatter rammerne for undervisningen, for samarbejdsformer og for opgaveløsningen. Deltageren stilles over for opgaver der kræver, at deltageren selv er aktiv.

Differentiering: Der tages udgangspunkt i den enkelte deltagers forudsætninger og formål med at følge faget.

Modellering: Læreren beskriver og demonstrerer opgaveløsninger, hvorefter deltageren selv eller sammen med andre deltagere løser relevante opgaver. Læreren stilladserer undervejs.

Sproglig opmærksomhed: Der skal være opmærksomhed på, at der skal bygges bro mellem deltagernes hverdagssprog og fagsproget.

Kompensation: Der tages højde for den enkelte deltagers behov for kompenserende værktøjer.

3.2 Undervisnings- og arbejdsformer

Arbejdet organiseres hovedsageligt gennem et antal emner med udgangspunkt i fagets kernestof, supplerende stof og er særligt tilrettelagt ud fra deltagerens behov i forhold til arbejdsliv og dagligdag. Undervisningen tilrettelægges med variation og progression i valg af arbejdsformer, så deltageren opnår en vis selvstændighed i arbejdet. Der fokuseres på arbejdsformer, der udvikler deltagerens kommunikative kompetencer – både mundtligt og skriftligt og styrker deres formidlings- og forståelsesevne i forhold til deres job og dagligdag.

3.3 It

Deltageren introduceres fra starten til it- baserede arbejdsformer. It spiller en central rolle i arbejdet med engelsk og anvendes i undervisning som kommunikationsmiddel. It anvendes også i forbindelse med informationssøgning, ligesom det støtter lytte-, tale, læse- og skrivetræningen. Deltageren skal introduceres til, hvordan it og digitale teknologier kan bruges som hjælpemiddel i forbindelse med arbejdsliv og dagligdag.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Der skal foretages en løbende evaluering af deltagerens faglige progression, herunder deltagerens motivation for undervisningen, deltagelse i de faglige processer samt refleksioner over egen læring. Evalueringen tager udgangspunkt i de faglige mål og undervisningens konkrete indhold.

Undervisningen, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, skal evalueres løbende og tilpasses den enkelte deltagers arbejdsmæssige og personlige læringsbehov. Evalueringen kan gennemføres mundtligt eller skriftligt eller i en kombination heraf.

4.2 Faglig dokumentation/ afsluttende standpunktsbedømmelse

Der gives afsluttende standpunktsbedømmelse på trin 1, 2 og 3.

Deltageren skal udarbejde dokumentation for arbejdet med faget. Udarbejdelsen af dokumentationen har til formål at give deltageren mulighed for at forholde sig til sin læring og progression. Denne dokumentation udarbejdes i slutningen af forløbet og skal indgå i forbindelse med den afsluttende standpunktsbedømmelse.

Den faglige dokumentation kan indholdsmæssigt variere afhængigt af branche og deltagerforudsætninger.

Den faglige dokumentation tager udgangspunkt i et billedmateriale med tilhørende gloseliste. Det vil være oplagt, at billeder og gloser knytter sig til deltagerens arbejdsfunktioner. Deltageren vælger selv et område/emne, som han/hun gerne vil tage udgangspunkt i. Dette godkendes af læreren.

På baggrund af billedmateriale og gloseliste holder deltageren et kort mundtligt oplæg om sit emne. Herefter samtaler deltageren og læreren på engelsk med udgangspunkt i deltagerens emne.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på deltagerens evne til at:

  • præsentere dokumentationen
  • anvende et relevant ordforråd
  • udtrykke sig med forståelig udtale
  • lytte aktivt og indgå i samtalen.

Standpunktsbedømmelsen gives på baggrund af den faglige dokumentation og samtalen mellem deltageren og læreren. Ved standpunktsbedømmelsen anvendes bedømmelsen bestået/ ikke bestået.

4.3 Afsluttende prøve

Trin 4 afsluttes med en lokalt stillet prøve.

I undervisningstiden forbereder eksaminanden et kort mundtligt oplæg med udgangspunkt i et selvvalgt emne inden for ét af undervisningens emner. Som grundlag for oplægget producerer eksaminanden et billedmateriale med et skriftligt element i form af en kort tekst til hvert billede. Forlægget afleveres til læreren og sendes til censor inden prøven. Eksaminationen indledes med, at eksaminanden kort præsenterer sit oplæg. Med udgangspunkt i præsentationen samt det skriftlige element indledes en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminationstiden er 15 minutter.

Der gives én karakterer, hvor der anvendes bedømmelsen bestået/ikke bestået.

4.3.1 Eksaminationsgrundlag

Eksaminationsgrundlaget er det korte mundtlige oplæg ud fra selvvalgte emne samt det skriftlige element.

4.3.2 Bedømmelsesgrundlag

Bedømmelsesgrundlaget er deltagerens mundtlige oplæg om det selvvalgte emne samt det skriftlige element.

4.3.3 Bedømmelseskriterier

Ved bedømmelse af den mundtlige prøve lægges der vægt på at:

  • Eksaminanden kan præsentere et forberedt emne og samtale om det, uddybe og begrunde synspunkter.

Eksaminanden kan samtale på et tydeligt og forståeligt sprog samt anvende strategier for at kunne indgå naturligt i samtalen.

Til toppen