Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Bekendtgørelse om udlændinges adgang til Danmark på grundlag af visum

Udlændinge- og Integrationsministeriets bekendtgørelse nr. 1683 af 17/12 2018.

I medfør af § 4 e, stk. 3, § 39, stk. 2, § 44, stk. 1, § 46 a, stk. 8, § 47, stk. 3, § 47 a, stk. 1, og § 58 d i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, og efter aftale med udenrigsministeren, fastsættes:

Til toppen

Kapitel 1 – Visumpligt og visumfritagelse

§ 1. En udlænding skal have sit pas eller andet rejsedokument viseret forud for indrejse her i landet, medmindre den pågældende er fritaget for visum, jf. § 2.

§ 2. Følgende udlændinge er fritaget for visum:

1) Statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige, jf. udlændingelovens § 1.

2) Udlændinge, der er statsborgere i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, jf. udlændingelovens § 2, eller Schweiz.

3) Udlændinge, der er i besiddelse af et EU-opholdskort, der er udstedt i et andet Schengenland.

4) Udlændinge, der i kraft af deres familiemæssige tilknytning til en EU-statsborger i øvrigt er i besiddelse af et EU-opholdskort, der er udstedt af et land uden for Schengensamarbejdet, når de ledsager eller slutter sig til EU-statsborgeren.

5) Udlændinge med opholdstilladelse eller langtidsvisum i et andet Schengenland, der efter Schengenkonventionens artikel 21, stk. 1 eller 2, er fritaget for visum forinden indrejsen.

6) Udlændinge, der efter Den Europæiske Unions regler er fritaget for visum forinden indrejsen.

7) Udlændinge, der er statsborgere i et land, som Danmark har indgået aftale om visumfritagelse med, jf. udlændingelovens § 39, stk. 2.

8) Udlændinge, der tilhører en særlig gruppe af udlændinge, som efter udlændinge- og integrationsministerens bestemmelse er fritaget for visum, jf. udlændingelovens § 39, stk. 2.

Til toppen

Kapitel 2 – Gyldighed af visum

§ 3. Visum udstedes med gyldighed for alle Schengenlande, jf. dog §§ 19, 20 og 21, stk. 1, 3. pkt., og stk. 3, 2. pkt.

§ 4. Visum med gyldighed for alle Schengenlande udstedes som:

1) et ensartet visum, der er gyldigt til en, to eller flere indrejser med henblik på ophold i Schengenlandene eller transit gennem Schengenlandene, hvor hverken varigheden af et sammenhængende ophold eller den samlede varighed af flere på hinanden følgende ophold i Danmark og de andre Schengenlande må overstige 90 dage inden for en periode på 180 dage, hvorved perioden på 180 dage forud for hver opholdsdag tages i betragtning, eller

2) et lufthavnstransitvisum, der giver indehaveren ret til under mellemlanding at opholde sig i de internationale transitområder i lufthavne i Schengenlandene, men ikke giver ret til indrejse i Schengenlandene.

Til toppen

Kapitel 3 – Indgivelse af ansøgning om visum

§ 5. Ansøgning om visum indgives i overensstemmelse med reglerne i visumkodeksen.

§ 6. Ansøgning om visum kan, når Danmark efter reglerne i visumkodeksen er den kompetente stat, indgives til viseringsberettigede danske diplomatiske eller konsulære repræsentationer eller i særlige tilfælde til visse danske honorære repræsentationer.

Stk. 2. Ansøgning om visum efter stk. 1 kan endvidere indgives til et andet Schengenlands diplomatiske eller konsulære repræsentationer i udlandet, som efter udlændingelovens § 47, stk. 2, 2. og 3. pkt., er bemyndiget til at behandle ansøgninger om visum på Danmarks vegne. I det omfang visumsagen behandles af et andet Schengenlands repræsentation, finder reglerne i denne bekendtgørelse ikke anvendelse.

Stk. 3. Ansøgning om visum efter stk. 1 kan desuden indgives gennem en privat virksomhed eller organisation, som har indgået aftale med en dansk repræsentation eller Udenrigsministeriet om varetagelse af visse administrative opgaver på visumområdet. En privat virksomhed eller organisation kan modtage og oprette ansøgninger om visum samt varetage opgaver i forbindelse med optagelse af fingeraftryk, men kan ikke træffe afgørelse om en visumansøgning.

Stk. 4. I lande, hvor Danmark har etableret rejsebureauordninger og turistordninger, jf. bilag 1, kan ansøgning om visum efter stk. 1 herudover indgives gennem et rejsebureau, der er akkrediteret til en sådan ordning. Et akkrediteret rejsebureau kan alene tage imod ansøgninger om visum med henblik på videreformidling til en dansk repræsentation.

Stk. 5. I de særlige tilfælde, hvor Udlændingestyrelsen kan udstede visum ved grænsen efter § 21, indgives ansøgning til Udlændingestyrelsen. Ansøgning kan dog indgives til politiet, hvis Udlændingestyrelsen har truffet bestemmelse herom.

§ 7. Ansøgning om visum kan kun tages under behandling, hvis ansøgningen er antagelig i visumkodeksens forstand, jf. stk. 2-7.

Stk. 2. Ansøgningen kan tidligst indgives 3 måneder inden starten på det forventede ophold. Ansøgningen indgives efter udløbet af et eventuelt tidligere udstedt visum. Dog kan ansøgningen indgives inden udløbet af et tidligere udstedt visum, hvis det tidligere udstedte visum gælder for flere indrejser og har en gyldighedsperiode på mindst 6 måneder.

Stk. 3. Ansøgningen indgives ved brug af ansøgningsskemaet, der er optrykt som bilag til visumkodeksen.

Stk. 4. Udlændingen skal fremlægge et gyldigt pas eller andet rejsedokument. Rejsedokumentet skal, medmindre der er tale om et begrundet hastetilfælde, være gyldigt i mindst tre måneder efter den påtænkte dato for udrejse af Schengenlandene. Rejsedokumentet skal være udstedt inden for de seneste ti år. Rejsedokumentet skal mindst indeholde to tomme sider.

Stk. 5. Et fotografi af udlændingen skal indscannes eller optages i forbindelse med indgivelsen af ansøgningen.

Stk. 6. Udlændingens fingeraftryk skal optages, medmindre udlændingen er fritaget for dette krav, eller der er optaget fingeraftryk af den pågældende i forbindelse med en tidligere visumansøgning inden for de seneste 59 måneder. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse ved indgivelse af ansøgning til en repræsentation, hvor Visuminformationssystemet (VIS) ikke er taget i brug.

Stk. 7. Der skal betales visumgebyr, medmindre udlændingen er fritaget herfor efter reglerne i visumkodeksen.

Stk. 8. Stk. 2, stk. 4, 2. og 3. pkt., og stk. 7 finder ikke anvendelse ved ansøgning om visum indgivet af udlændinge omfattet af EU-reglerne, jf. § 9.

Stk. 9. Uanset stk. 2-7 kan en ansøgning undtagelsesvis tages under behandling af humanitære grunde eller af hensyn til nationale interesser.

Til toppen

Kapitel 4 – Grundlæggende hensyn ved behandling og afgørelse af en ansøgning om Schengenvisum

§ 8. En ansøgning om Schengenvisum imødekommes, medmindre der er grundlag for at afslå ansøgningen efter reglerne i visumkodeksen, jf. stk. 2.

Stk. 2. Der meddeles afslag på en ansøgning om Schengenvisum i følgende tilfælde:

1) Hvis udlændingen fremlægger et falsk eller forfalsket rejsedokument.

2) Hvis udlændingen ikke godtgør formålet med og vilkårene for det forventede ophold.

3) Hvis udlændingen ikke beviser, at vedkommende har tilstrækkelige subsistensmidler i hele den forventede opholdsperiode og til rejsen tilbage til hjemlandet eller bopælslandet eller til gennemrejse til et tredjeland, hvor den pågældende er sikret indrejse, eller at den pågældende er i stand til at skaffe sig disse midler på lovlig vis.

4) Hvis udlændingen allerede har opholdt sig i Schengenlandene i 90 dage i den igangværende periode på 180 dage på grundlag af et Schengenvisum eller et visum med begrænset territorial gyldighed.

5) Hvis udlændingen er indberettet som uønsket i Schengeninformationssystemet (SIS II).

6) Hvis udlændingen anses for at udgøre en trussel mod Schengenlandenes offentlige orden, indre sikkerhed, folkesundhed eller internationale forbindelser, navnlig når den pågældende på dette grundlag er indberettet som uønsket i Schengenlandenes nationale databaser.

7) Hvis udlændingen ikke fremlægger bevis for passende og gyldig rejsesygeforsikring.

8) Hvis der er begrundet tvivl om ægtheden af den dokumentation, der er fremlagt af ansøgeren, eller om rigtigheden af indholdet, eller om troværdigheden af de udsagn, der er fremsat af ansøgeren.

9) Hvis der er begrundet tvivl om udlændingens hensigt om at forlade Schengenlandene inden udløbet af det visum, der ansøges om.

10) Hvis udlændingen har ansøgt om visum ved grænsen, men ikke har fremlagt tilstrækkeligt bevis for, at det ikke har været muligt at ansøge om visum på forhånd.

Stk. 3. Stk. 2, nr. 3 og 7, finder ikke anvendelse for udlændinge omfattet af EU-reglerne, jf. § 9. Stk. 2 finder i øvrigt kun anvendelse for de 1. pkt. nævnte udlændinge i det omfang, det er foreneligt med EU-reglerne.

Stk. 4. Stk. 2, nr. 7, finder ikke anvendelse for indehavere af diplomatpas.

Stk. 5. Ved ansøgning om visum ved grænsen, jf. § 21, kan myndighederne fravige stk. 2, nr. 7, hvis der ikke kan erhverves en rejsesygeforsikring ved grænseovergangsstedet eller af humanitære grunde.

§ 9. Følgende familiemedlemmer til en person (hovedpersonen), som er statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller i Schweiz, og som har ret til indrejse og ophold her i landet, jf. udlændingelovens § 2, stk. 4, har ret til at få en ansøgning om visum behandlet efter EU-reglerne:

1) En hovedpersons ægtefælle.

2) En hovedpersons efterkommere, der er under 21 år, og en hovedpersons ægtefælles efterkommere, der er under 21 år.

3) En hovedpersons efterkommere i øvrigt og en hovedpersons ægtefælles efterkommere i øvrigt, som forsørges af hovedpersonen eller af hovedpersonens ægtefælle.

4) Personer, der er beslægtet i opstigende linje enten med en hovedperson eller med hovedpersonens ægtefælle, når de forsørges af hovedpersonen eller af hovedpersonens ægtefælle.

5) En hovedpersons andre familiemedlemmer, hvis de i det land, de ankommer fra, forsørges af hovedpersonen eller er optaget i dennes husstand.

6) En hovedpersons andre familiemedlemmer, hvis alvorlige helbredsmæssige grunde gør det absolut nødvendigt, at hovedpersonen personligt plejer de pågældende.

Stk. 2. Med ægtefælle sidestilles en registreret partner eller en person over 18 år, der samlever med en hovedperson over 18 år på fælles bopæl i fast samlivsforhold af længere varighed.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ligeledes anvendelse for familiemedlemmer til en dansk statsborger (hovedpersonen), hvis familiemedlemmet ifølge EU-retten har ret til ophold her i landet.

Stk. 4. Udlændinge, der er omfattet af stk. 1-3, skal have udstedt visum så hurtigt som muligt efter en hasteprocedure.

§ 10. I det omfang bedømmelsen af en visumansøgning beror på myndighedernes vurdering af, om udlændingen har godtgjort formålet med det forventede ophold, jf. § 8, stk. 2, nr. 2, lægger myndighederne blandt andet vægt på, om udlændingen har indleveret relevant dokumentation, herunder dokumentation anført i Europa-Kommissionens gennemførelsesafgørelser om udarbejdelse af listerne over dokumentation.

Stk. 2. For statsborgere i lande, med hvilke Danmark har indgået bilateral visumlempelsesaftale, finder stk. 1 kun anvendelse i det omfang, det er foreneligt med bestemmelserne i visumlempelsesaftalen.

§ 11. Ved ansøgning om visum med henblik på besøg hos en virksomhed i Danmark, som Udlændingestyrelsen har forhåndsgodkendt til at modtage forretningsbesøg, vil en invitation fra virksomheden almindeligvis blive anset for tilstrækkelig dokumentation for formålet med opholdet, jf. § 10, stk. 1.

§ 12. Ved ansøgning om visum indgivet af en udlænding, der har fast tilknytning til en virksomhed i udlandet, som af en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation er akkrediteret med henblik på gennemførelse af forretningsbesøg i Danmark, vil indlevering af den dokumentation, som er fastsat i retningslinjerne for den lokale akkrediteringsordning, opfylde kravet om dokumentation for formålet med opholdet, jf. § 10, stk. 1.

§ 13. Ved vurderingen af, om en udlænding opfylder vilkårene for det forventede ophold, jf. § 8, stk. 2, nr. 2, påser myndighederne blandt andet, at udlændingens pas eller andet rejsedokument er anerkendt af Danmark.

Stk. 2. Myndighederne påser endvidere, at udlændingens pas eller andet rejsedokument opfylder de betingelser, der fremgår af § 7, stk. 4, og at dokumentet er gyldigt for tilbagerejse til udstederlandet. Kravene til passets eller rejsedokumentets tidsmæssige gyldighed kan dog fraviges i begrundede hastetilfælde, hvis gyldigheden er længere end visummet og gør det muligt for udlændingen at rejse tilbage til udstederlandet inden udløbet af rejsedokumentet.

Stk. 3. Er udlændingens rejsedokument udstedt af et andet land end hjemlandet, påser myndighederne tillige, at udlændingen er i besiddelse af en tilbagerejsetilladelse til det land, der har udstedt rejsedokumentet, og at tilbagerejsetilladelsen er gyldig i mindst tre måneder efter den påtænkte dato for udrejse af Schengenlandene. Myndighederne kan fravige dette krav på samme vilkår som nævnt i stk. 2, 2. pkt.

Stk. 4. Har udlændingen fast bopæl i et andet land end hjemlandet, påser myndighederne ligeledes, at udlændingen er i besiddelse af en tilbagerejsetilladelse til bopælslandet, som er gyldig i mindst tre måneder efter den påtænkte dato for udrejse af Schengenlandene. Myndighederne kan fravige dette krav på samme vilkår som nævnt i stk. 2, 2. pkt., eller hvis udlændingen utvivlsomt har til hensigt at udrejse i overensstemmelse med et meddelt visum, og udlændingen faktisk har mulighed for at vende tilbage til hjemlandet efter visumopholdet.

§ 14. Til brug for vurderingen af, om en udlænding udgør en trussel mod Schengenlandenes offentlige orden, indre sikkerhed, folkesundhed eller internationale forbindelser, jf. § 8, stk. 2, nr. 6, gennemføres høring af andre Schengenlandes myndigheder i overensstemmelse med reglerne i visumkodeksen.

Stk. 2. Efterretningstjenesterne kan endvidere høres i forbindelse med vurderingen efter stk. 1.

§ 15. Kravet om bevis for passende og gyldig rejsesygeforsikring, jf. § 8, stk. 2, nr. 7, er opfyldt, hvis udlændingen er i besiddelse af en rejsesygeforsikring, der dækker eventuelle udgifter i forbindelse med hjemsendelse af helbredsmæssige grunde eller dødsfald, uopsættelig lægebehandling og akut hospitalsbehandling under det påtænkte ophold. Rejsesygeforsikringen skal dække alle Schengenlandene og dække hele varigheden af de påtænkte ophold eller transit. Minimumsbeløbet for forsikringsdækningen skal være 30.000 euro. Er der ansøgt om visum til mere end 2 indrejser i Schengenlandene, skal rejsesygeforsikringen alene dække tidsrummet for den første påtænkte indrejse og ophold i Schengenlandene. I sådanne tilfælde skal den pågældende underskrive erklæringen på visumansøgningsskemaet om at være bekendt med nødvendigheden af at have rejsesygeforsikring ved fremtidige indrejser og ophold i Schengenlandene.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan myndighederne anse kravet om rejsesygeforsikring for opfyldt, hvis det fastslås, at der i betragtning af ansøgerens erhverv formodes at findes en passende forsikring.

Stk. 3. I forbindelse med ansøgning om visum ved grænsen kan myndighederne fravige kravet om rejsesygeforsikring, hvis en sådan forsikring ikke kan anskaffes ved det pågældende grænseovergangssted eller af humanitære årsager.

§ 16. I det omfang bedømmelsen af en visumansøgning beror på myndighedernes vurdering af, om udlændingen har til hensigt at forlade Schengenlandene inden visummets udløb, jf. § 8, stk. 2, nr. 9, lægger myndighederne blandt andet vægt på tilgængelige oplysninger om udlændingens situation i hjemlandet, eventuelle tidligere ophold i Danmark eller andre Schengenlande, formålet med det planlagte ophold samt eventuel tilknytning til herboende personer. Myndighederne lægger endvidere vægt på oplysninger om de generelle forhold i udlændingens hjemland samt kendte immigrationsmønstre.

Stk. 2. Udlændingen kan meddeles visum, hvis myndighederne efter en vurdering af oplysningerne nævnt i stk. 1 finder, at udlændingen utvivlsomt har til hensigt at forlade Schengenlandene inden visummets udløb.

Stk. 3. Oplysninger om udlændingens eventuelle tidligere ophold i Danmark eller andre Schengenlande inden for en kortere årrække forud for den aktuelle visumansøgning tillægges vægt i vurderingen efter stk. 1. Det gælder både oplysninger om tidligere problemfrie ophold og oplysninger om tidligere misbrug af reglerne om indrejse og ophold.

Stk. 4. Ved vurderingen af de generelle forhold i udlændingens hjemland og kendte immigrationsmønstre lægger myndighederne i øvrigt vægt på, hvilken af de i bilag 2 anførte hovedgrupper udlændingen tilhører, idet der også kan lægges vægt på regionale forskelle med hensyn til risikoen for indvandring.

Stk. 5. Myndighederne kan fravige stk. 4, hvis udlændingen i en længere årrække har haft fast, lovligt ophold i et andet tredjeland end dét land, hvor den pågældende er statsborger, og udlændingen kan vende tilbage til dette land efter visumopholdet.

Stk. 6. Uanset bestemmelserne i stk. 3-5 kan der meddeles visum, hvis der foreligger helt ekstraordinære omstændigheder hos udlændingen eller et herboende nærtstående familiemedlem.

§ 17. Ved ansøgning om visum i forbindelse med køb af en pakkerejse gennem et rejsebureau, der er akkrediteret til en rejsebureauordning eller en turistordning, jf. bilag 1, kan der meddeles visum gældende for op til 30 dages ophold uanset bestemmelserne i § 16, stk. 4.

Til toppen

Kapitel 5 – Begrænsning af et visums gyldighed i tid

§ 18. Visum udstedes for et bestemt antal dage, der fastsættes under hensyn til formålet med opholdet.

Stk. 2. Er betingelserne for meddelelse af visum opfyldt for et kortere tidsrum end det tidsrum, som er angivet i ansøgningen, begrænses visummets gyldighed til det tidsrum, i hvilket betingelserne er opfyldt.

Til toppen

Kapitel 6 – Udstedelse af visum med begrænset territorial gyldighed

§ 19. Er en udlændings pas eller andet rejsedokument kun gyldigt for rejse til Danmark og et eller flere andre Schengenlande, begrænses visummets gyldighed til det eller de Schengenlande, som anerkender passet eller rejsedokumentet.

§ 20. Uanset bestemmelserne i § 8, stk. 2, nr. 2, 3 og 5-7, § 13, stk. 1, og § 14, kan der, når humanitære hensyn, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser taler derfor, udstedes visum, der begrænses til at gælde indrejse og ophold i Danmark. Oplysning om visum, der er udstedt efter 1. pkt., gives til de øvrige Schengenlande.

Stk. 2. Visum efter stk. 1 kan undtagelsesvis udstedes med gyldighed for Danmark og et eller flere andre Schengenlande, hvis det eller de andre Schengenlande har givet samtykke hertil.

Stk. 3. Uanset at en udlænding allerede har opholdt sig i Danmark eller et andet Schengenland på grundlag af et visum eller som visumfri i 90 dage inden for de seneste 180 dage, jf. § 8, stk. 2, nr. 4, kan der, når det er velbegrundet, udstedes visum, der begrænses til kun at gælde indrejse og ophold i Danmark.

Til toppen

Kapitel 7 – Udstedelse af visum ved grænsen

§ 21. Udlændingestyrelsen kan, når særlige grunde taler derfor, ved grænsen udstede visum for op til 15 dages ophold med én indrejse eller visum med henblik på transit. Visum efter 1. pkt. kan ikke udstedes, såfremt udstedelsen er betinget af, at andre Schengenlandes myndigheder høres efter reglerne i visumkodeksen. Uanset 2. pkt. kan der, når humanitære hensyn, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser taler derfor, udstedes visum efter 1. pkt., der begrænses til kun at gælde indrejse og ophold i Danmark. Oplysning om visum, der er udstedt efter 3. pkt., gives til de øvrige Schengenlande.

Stk. 2. Udlændingestyrelsen kan endvidere efter høring af Udlændinge- og Integrationsministeriet tillade indrejse her i landet uden visum, når humanitære hensyn, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser taler derfor. Oplysning om tilladelser meddelt efter 1. pkt. gives til de øvrige Schengenlande.

Stk. 3. Politiet kan efter bemyndigelse fra Udlændingestyrelsen i særlige tilfælde ved grænsen udstede visum for op til 15 dages ophold med én indrejse eller visum med henblik på transit efter stk. 1, 1. pkt. Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Visum efter 1. pkt. kan ikke udstedes, hvis udlændingen er indberettet til Schengeninformationssystemet (SIS II) som uønsket eller har indrejseforbud til Danmark.

Stk. 4. Afgørelse om afslag på en ansøgning om visum ved grænsen træffes af Udlændingestyrelsen efter reglerne i § 8.

Til toppen

Kapitel 8 – Forlængelse af et meddelt visum

§ 22. Et visum kan under en udlændings ophold her i landet forlænges af Udlændingestyrelsen til i alt 90 dages ophold, når der foreligger force majeure eller humanitære hensyn, der forhindrer udlændingen i at udrejse før udløbet af gyldighedsperioden eller varigheden af det ophold, hvortil der er udstedt visum.

Stk. 2. Et visum kan under en udlændings ophold her i landet endvidere forlænges af Udlændingestyrelsen til i alt 90 dages ophold, hvis visumindehaveren fremlægger dokumentation for alvorlige personlige årsager, som kan begrunde en forlængelse af gyldighedsperioden eller varigheden af opholdet.

Stk. 3. Ansøgning om forlængelse indgives inden udløbet af det gældende visum til Udlændingestyrelsen. Har ansøgeren ophold uden for Københavns og Københavns Vestegns politikredse, kan ansøgning endvidere indgives til Udlændingestyrelsen gennem politiet på det sted, hvor ansøgeren opholder sig.

Til toppen

Kapitel 9 – Annullering og inddragelse af et meddelt visum

§ 23. Et visum kan annulleres eller inddrages efter reglerne i visumkodeksen, hvis det efter visumudstedelsen bliver åbenlyst, at der foreligger omstændigheder, der kunne have begrundet afslag på visumansøgningen, jf. § 8, stk. 2.

Stk. 2. Et visum kan desuden ophæves efter anmodning fra udlændingen.

§ 24. Et visum kan annulleres, hvis betingelserne for udstedelsen ikke var opfyldt på udstedelsestidspunktet, navnlig hvis der er alvorlig grund til at tro, at visummet er udstedt på svigagtigt grundlag.

§ 25. Et udstedt visum kan inddrages, hvis betingelserne for udstedelsen ikke længere er opfyldt.

§ 26. Annulleres eller inddrages et visum udstedt af et andet Schengenland, skal det pågældende lands centrale myndigheder underrettes herom.

Til toppen

Kapitel 10 – Gebyr

§ 27. For behandlingen af en ansøgning om visum opkræves betaling efter reglerne i visumkodeksen.

Stk. 2. For behandlingen af en ansøgning om visum ved grænsen opkræves betaling på 450 kr. For børn i aldersgruppen 6-11 år opkræves 260 kr. For børn under 6 år opkræves ingen betaling. I tilfælde af flyforsinkelse, uforudset flyruteændring, nødlanding eller lignende omstændigheder opkræves ikke betaling. For behandlingen af sager efter § 21, stk. 1, opkræves betalingen af Udlændingestyrelsen. For behandlingen af sager efter § 21, stk. 3, opkræves betalingen af politiet. Der udstedes kvittering til ansøgeren for betalingen.

Stk. 3. For behandlingen af en ansøgning om forlængelse af visum efter § 22, stk. 1 eller stk. 2, opkræves betaling på 225 kr. Medfører ansøgningen, at visummet forlænges efter stk. 1, tilbagebetales beløbet til ansøgeren. Der kan undlades opkrævning af betaling, hvis ansøgningen utvivlsomt vil føre til forlængelse af visummet efter stk. 1.

Til toppen

Kapitel 11 – Sagsfordelingen mellem Udlændingestyrelsen og de danske diplomatiske og konsulære repræsentationer i udlandet

§ 28. Afgørelse i visumsager træffes af en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation, der efter udlændingelovens § 47, stk. 2, er bemyndiget hertil efter aftale mellem udlændinge- og integrationsministeren og udenrigsministeren, jf. dog stk. 2-5 og §§ 21 og 22.

Stk. 2. Udlændingestyrelsen træffer afgørelse i første instans i følgende tilfælde:

1) Hvis der er behov for nærmere undersøgelser af personer, virksomheder eller organisationer her i landet med henblik på at fastslå formålet med opholdet.

2) Hvis udlændingens rejsedokument ikke anerkendes af Danmark.

3) Hvis udlændingen er indberettet som uønsket i Schengeninformationssystemet (SIS II).

4) Hvis der er grund til at tro, at udlændingen udgør en trussel mod Schengenlandenes offentlige orden, indre sikkerhed, folkesundhed eller internationale forbindelser, herunder hvis der er mistanke om, at udlændingen under opholdet vil begå kriminalitet eller arbejde uden fornøden tilladelse, hvis der er fremsat indsigelser mod udstedelse af visum i forbindelse med en høring efter § 14, eller hvis udlændingen er opført på EU’s eller FN’s sanktionslister eller registreret med et indrejseforbud i Det Centrale Kriminalregister, eller er opført på den i udlændingelovens § 29 c nævnte liste over udenlandske forkyndere m.fl., som kan udelukkes fra at indrejse.

5) Hvis der er behov for nærmere undersøgelser af personer, virksomheder eller organisationer her i landet med henblik på at fastslå pålideligheden af oplysninger eller dokumentation fremlagt til støtte for ansøgningen.

6) Hvis udlændingen tidligere har været i Danmark, og der er behov for nærmere undersøgelser for at fastslå, om udlændingen har handlet i strid med reglerne om indrejse og ophold, herunder hvis der er spørgsmål om anvendelse af reglerne om karens.

7) Hvis udlændingen har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i Danmark, og denne sag fortsat verserer.

8) Hvis udlændingen tidligere er meddelt afslag på en ansøgning om ægtefællesammenføring i Danmark på baggrund af en formodning om, at der er tale om et tvangsægteskab eller et pro forma ægteskab.

9) Hvis udlændingen er et mindreårigt barn, medmindre det er ubetænkeligt at meddele visum.

10) Hvis der i øvrigt er behov for nærmere undersøgelser af sagen, og Udlændingestyrelsen har bedre muligheder for at gennemføre disse undersøgelser end den diplomatiske eller konsulære repræsentation, hvor ansøgningen er indgivet.

Stk. 3. Udlændingestyrelsen træffer endvidere afgørelse i første instans, hvis der kan blive tale om at meddele visum med begrænset territorial gyldighed bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 19 og § 20, stk. 3.

Stk. 4. Udlændingestyrelsen træffer derudover afgørelse i første instans, hvis der kan blive tale om at meddele afslag på visum til en udlænding, som er omfattet af EU-reglerne, eller som påberåber sig at være omfattet heraf, jf. § 9.

Stk. 5. Udlændingestyrelsen kan desuden træffe afgørelse i første instans i sager omfattet af §§ 23-25, hvis dette vurderes hensigtsmæssigt.

Til toppen

Kapitel 12 – Meddelelse om afslag, annullering eller inddragelse af visum

§ 29. En dansk diplomatisk eller konsulær repræsentations afgørelse om afslag på en ansøgning om visum eller om annullering eller inddragelse af et allerede meddelt visum meddeles udlændingen alene ved brug af den standardformular til underretning om og begrundelse for afgørelser, som er optrykt som bilag til visumkodeksen, jf. dog stk. 2 og 3. Det samme gælder for en repræsentations afgørelse om ophævelse af et visum efter § 23, stk. 2.

Stk. 2. En afgørelse efter stk. 1, som er begrundet i objektivt konstaterbare forhold, udfærdiges efter de almindelige forvaltningsretlige regler om begrundelse for afgørelser, hvis:

1) udlændingen har fremlagt et falsk eller forfalsket rejsedokument,

2) udlændingen har fremlagt andre falske eller forfalskede dokumenter til støtte for ansøgningen,

3) udlændingen ikke har bevist, at vedkommende har tilstrækkelige subsistensmidler i hele den forventede opholdsperiode og til rejsen tilbage til hjemlandet eller bopælslandet eller til gennemrejse til et tredjeland, hvor den pågældende er sikret indrejse, eller at den pågældende er i stand til at skaffe sig disse midler på lovlig vis, og det er åbenlyst, at der ikke er grundlag for at fravige betingelserne efter § 20, stk. 1, eller

4) udlændingen ikke har fremlagt bevis for passende og gyldig rejsesygeforsikring, og det er åbenlyst, at udlændingen ikke er fritaget for dette krav i medfør af § 8, stk. 3 eller 4, eller § 15, stk. 2.

Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 udfærdiges efter de almindelige forvaltningsretlige regler om begrundelse for afgørelser, hvis afgørelsen i det væsentligste er begrundet i repræsentationens vurdering i henhold til § 16, stk. 4.

Stk. 4. En afgørelse om meddelelse af visum, hvis gyldighed er begrænset territorialt eller tidsmæssigt, jf. §§ 18, 19 eller 20, stk. 3, udfærdiges efter de almindelige forvaltningsretlige regler om begrundelse for afgørelser.

Til toppen

Kapitel 13 – Klageregler

§ 30. Danske diplomatiske og konsulære repræsentationers afgørelser efter § 28, stk. 1, som meddeles udlændingen i overensstemmelse med reglerne i § 29, stk. 1, anses for påklaget til Udlændingestyrelsen.

Stk. 2. Danske diplomatiske og konsulære repræsentationers afgørelser efter § 28, stk. 1, som meddeles udlændingen i overensstemmelse med reglerne i § 29, stk. 2-4, kan af udlændingen påklages til Udlændingestyrelsen.

Stk. 3. Klage efter stk. 2 skal være indgivet til Udlændingestyrelsen inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Udlændingestyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte, at en klage skal behandles, selv om klagen er indgivet efter udløb af fristen i 1. pkt.

Stk. 4. Udlændingestyrelsens afgørelser efter § 21, stk. 4, § 22, stk. 1-2, og § 28, stk. 2-5, kan påklages til Udlændingenævnet.

Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 4 kan afgørelser om ophævelse af visum efter § 23, stk. 2, ikke påklages.

Til toppen

Kapitel 14 – Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 31. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2019.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 376 af 20. marts 2015 om udlændinges adgang til Danmark på grundlag af visum (visumbekendtgørelsen) ophæves, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 376 af 20. marts 2015 finder fortsat anvendelse for ansøgninger om visum, der er indgivet før den 1. marts 2017. Bekendtgørelsens § 30, stk. 4, finder dog anvendelse for klager, der indgives fra og med den 1. marts 2017.

Til toppen

Kapitel 15 – Færøerne og Grønland

§ 32. Et visum udstedt efter reglerne i denne bekendtgørelse gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Til toppen

Bilag 1 – Rejsebureauordninger og turistordninger

Danmark har etableret rejsebureauordninger og turistordninger i følgende lande:

Indien

Kina

Rusland

Ukraine

Til toppen

Bilag 2 – Hovedgrupper af visumpligtige tredjelande og regioner

Visumpligtige lande og regioner er inddelt i 5 hovedgrupper.

Hovedgrupperne er udtryk for en generel vurdering af, om visumansøgere fra de pågældende lande og regioner udgør en risiko for indvandring, og om ansøgerne har til hensigt at forlade Schengenlandene inden visummets udløb.

Hovedgrupperne indgår i den vurdering, som myndighederne foretager i medfør af bekendtgørelsens § 16, stk. 4.

Inddelingen er således vejledende og angiver for hver hovedgruppe den personkreds, der som udgangspunkt kan meddeles visum, herunder når der er tvivl om, hvorvidt visumansøgeren har til hensigt at forlade Schengenområdet inden visummets udløb.

Dette indebærer, at en visumansøger, der ikke tilhører den personkreds, der i henhold til en given hovedgruppe som udgangspunkt kan meddeles visum, ikke på forhånd er afskåret fra at kunne meddeles visum, jf. også bekendtgørelsens § 16, stk. 2, 5 og 6, og § 17.

Hovedgruppe 1 omfatter lande og regioner, hvis statsborgere som udgangspunkt vurderes at udgøre en meget begrænset risiko for indvandring i Danmark eller andre Schengenlande. Til statsborgere fra disse lande og regioner gives der som udgangspunkt visum med henblik på turist- og privatbesøg, forretningsbesøg samt kulturelle og videnskabelige besøg.

Hovedgruppe 2 omfatter lande og regioner, hvis statsborgere som udgangspunkt vurderes at udgøre en vis risiko for indvandring i Danmark eller andre Schengenlande. Til statsborgere fra disse lande og regioner gives der som udgangspunkt visum med henblik på privatbesøg hos en herboende vært, forretningsbesøg samt kulturelle og videnskabelige besøg.

Hovedgruppe 3 omfatter lande og regioner, hvis statsborgere som udgangspunkt vurderes at udgøre en væsentlig risiko for indvandring i Danmark eller andre Schengenlande. Til statsborgere fra disse lande og regioner gives der som udgangspunkt visum med henblik på privatbesøg hos relativt nære familiemedlemmer samt til forretningsbesøg samt kulturelle og videnskabelige besøg. Som relativt nære familiemedlemmer anses ægtefæller/faste samlevere, kærester/forlovede, børn uanset alder og disses eventuelt medfølgende ægtefæller, forældre og disses eventuelt medfølgende ægtefæller, søskende og disses eventuelt medfølgende ægtefæller samt mindreårige niecer/nevøer/børnebørn med henblik på uledsaget ferieophold. Endvidere omfattes nære bekendte til tidligere danske udstationerede, mindreårige sponsorbørn og ansøgere, der skal ledsage et ældre svagt familiemedlem.

Hovedgruppe 4 omfatter lande og regioner, hvis statsborgere som udgangspunkt vurderes at udgøre en høj grad af risiko for indvandring i Danmark eller andre Schengenlande. Til statsborgere fra disse lande og regioner gives der som udgangspunkt visum med henblik på privatbesøg hos de nærmeste familiemedlemmer samt til forretningsbesøg samt kulturelle og videnskabelige besøg. Som nærmeste familiemedlemmer anses ægtefæller/faste samlevere, mindreårige børn og forældre.

Hovedgruppe 5 omfatter lande og regioner, hvis statsborgere som udgangspunkt vurderes at udgøre en særligt høj risiko for indvandring i Danmark eller andre Schengenlande, og hvortil der kan være udsendelsesvanskeligheder. For statsborgere fra disse lande og regioner gælder det, at såfremt den individuelle gennemgang af sagens oplysninger ikke giver et klart svar på, om ansøgeren har til hensigt at udrejse inden visummets udløb, gives der som udgangspunkt kun visum i ekstraordinære situationer, f.eks. i tilfælde af et herboende nært familiemedlems livstruende sygdom eller dødsfald. Tilsvarende meddeles der som udgangspunkt ikke visum til forretningsbesøg samt kulturelle og videnskabelige besøg, såfremt den individuelle gennemgang af sagens oplysninger ikke giver et klart svar på, om ansøgeren har til hensigt at udrejse inden visummets udløb.

 

 

Hovedgruppe 1

 

 

Angola

 

 

Lesotho

 

 

Bahrain

 

 

Madagaskar

 

 

Belize

 

 

Maldiverne

 

 

Bhutan

 

 

Mozambique

 

 

Bolivia

 

 

Namibia

 

 

Botswana

 

 

Nauru

 

 

Cambodja

 

 

Oman

 

 

Comorerne

 

 

Papua New Guinea

 

 

Den Dominikanske Republik

 

 

Qatar

 

 

Den Dem. Folkerepublik Korea

 

 

Sao Tomé & Principe

 

 

Ecuador

 

 

Saudi Arabien

 

 

Fiji

 

 

Surinam

 

 

Gabon

 

 

Swaziland

 

 

Guyana

 

 

Sydafrika

 

 

Indonesien

 

 

Tadsjikistan

 

 

Jamaica

 

 

Taiwani)

 

 

Kapverdiske Øer

 

 

Tanzania

 

 

Kina

 

 

Turkmenistan

 

 

Laos

 

 

Ækvatorial Guinea

 

 

 

Hovedgruppe 2

 

 

Benin

 

 

Kasakhstan

 

 

Bosnien-Hercegovinaii)

 

 

Kirgisistan

 

 

Burkina Faso

 

 

Liberia

 

 

Congo (Brazzaville)

 

 

Makedonien (FYROM)iii)

 

 

Cuba

 

 

Malawi

 

 

Den Centralafrikanske Republik

 

 

Mauretanien

 

 

Djibouti

 

 

Moldovaiv)

 

 

Guinea

 

 

Mongoliet

 

 

Guinea-Bissau

 

 

Montenegrov)

 

 

Haiti

 

 

Nepal

 

 

Niger

 

 

Usbekistan

 

 

Serbienvi)

 

 

Zambia

 

 

Tchad

 

 

Zimbabwe

 

 

Thailand

 

 

Togo

 

 

Hovedgruppe 3

 

 

Armenien

 

 

Jordan

 

 

Aserbajdsjan

 

 

Kenya

 

 

Burma (Myanmar)

 

 

Kuwait

 

 

Burundi

 

 

Marokko

 

 

Cameroun

 

 

Rusland

 

 

Egypten

 

 

Rwanda

 

 

Elfenbenskysten

 

 

Sierra Leone

 

 

Filippinerne

 

 

Sri Lanka

 

 

Georgienvii)

 

 

Tyrkiet

 

 

Ghana

 

 

Uganda

 

 

Hviderusland (Belarus)

 

 

Ukraineviii)

 

 

Indien

 

 

Vietnam

 

 

 

 

Hovedgruppe 4

 

 

Algeriet

 

 

Mali

 

 

Bangladesh

 

 

Nigeria

 

 

Den Dem. Republik Congo

 

 

Statsløse palæstinensereix)

 

 

Etiopien

 

 

Senegal

 

 

Gambia

 

 

Sudan

 

 

Iran

 

 

Sydsudan

 

 

Kosovo

 

 

Tunesien

 

 

Libanon

 

 

Yemen

 

 

Libyen

 

 

Hovedgruppe 5

 

 

Afghanistan

 

 

Pakistan

 

 

Eritrea

 

 

Somalia

 

 

Irak

 

 

Syrien

 

 

 

i) Indehavere af pas, som er udstedt af Taiwan, og som indeholder et identitetskortnummer, er fritaget for krav om visum ved indrejse i Danmark. Det samme gælder for indehavere af pas, som på forsiden indeholder angivelsen ”Republic of China”, men hvori Taiwan er angivet som fødested, forudsat at passet indeholder et identitetskortnummer.

ii) Indehavere af biometriske pas udstedt af Bosnien-Hercegovina er fritaget for krav om visum ved indrejse i Danmark.

iii) Indehavere af biometriske pas udstedt af Makedonien (FYROM) er fritaget for krav om visum ved indrejse i Danmark.

iv) Indehavere af biometriske pas udstedt af Moldova er fritaget for krav om visum ved indrejse i Danmark.

v) Indehavere af biometriske pas udstedt af Montenegro er fritaget for krav om visum ved indrejse i Danmark.

vi) Indehavere af biometriske pas udstedt af Serbien er fritaget for krav om visum ved indrejse i Danmark. Visumfritagelsen gælder dog ikke for personer med pas udstedt af det serbiske koordinationsdirektorat Koordinaciona uprava.

vii) Indehavere af biometriske pas udstedt af Georgien er fritaget for krav om visum ved indrejse i Danmark.

viii) Indehavere af biometriske pas udstedt af Ukraine er fritaget for krav om visum ved indrejse i Danmark.

ix) Andre statsløse end statsløse palæstinensere vurderes i forhold til det land, hvori de pågældende har fast ophold. Statsløse palæstinensere med fast ophold i et land placeret i en strengere hovedgruppe, vurderes i forhold til dette opholdsland.

Til toppen