Bekendtgørelse om fastsættelse af bidrag for 2019 fra private arbejdsgivere til finansiering af ATP-bidraget for modtagere af forskellige arbejdsmarkedsydelser
Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1361 af 29/11 2018.
I medfør af § 85 c, stk. 17, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1213 af 11. oktober 2018, og § 13, stk. 16, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 812 af 21. juni 2018, og efter forhandling med undervisningsministeren og efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsættes efter bemyndigelse:
§ 1. Bidraget fra de private arbejdsgivere for 2019 fastsættes til 105 kr. pr. fuldtidsansat lønmodtager.
§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2. Bidraget opkræves første gang på grundlag af ATP-bidrag modtaget i perioden fra den 2. marts 2019 til og med den 1. juni 2019.