Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Vejledning om opkrævning af danske bidragskrav i Danmark

Børne- og Socialministeriets vejledning nr. 9877 af 8/9 2017.

1. Indledning

Formålet med denne vejledning er at beskrive behandlingen af sager om opkrævning af krav på børnebidrag og ægtefællebidrag i Danmark på grundlag af danske afgørelser og aftaler.

Det er Udbetaling Danmark, som forestår opkrævning af bidragskrav. Når Udbetaling Danmark har udtømt mulighederne for at opkræve et bidrag, sender Udbetaling Danmark sagen til SKAT, som inddriver bidragskravet.

Vejledningen erstatter vejledning nr. 10108 af 21. december 2006 om opkrævning og inddrivelse af børnebidrag og ægtefællebidrag samt cirkulæreskrivelse nr. 9049 af 8. marts 2011 om afskaffelse af løbende anmodninger om opkrævning af børne- og ægtefællebidrag.

Vejledningen gælder ikke for Færøerne og Grønland, da bidragsopkrævningsloven i dens nuværende form ikke gælder for disse dele af det danske rige.

Begreber og oversigt over de relevante love m.v.

I vejledningen benyttes følgende begreber:

Bidragsmodtageren: Den, der har ret til at opkræve bidraget. Dette er beskrevet nærmere i punkt 2.4.

Bidragsbetaleren: Den, der skal betale bidraget.

Afgørelse: Omfatter både afgørelser og aftaler om bidrag, medmindre andet udtrykkeligt er angivet. Dette er beskrevet nærmere i punkt 2.2.

Inddrivelse: Ved inddrivelse forstås anvendelse af inddrivelseslovens tvangsinddrivelsesmidler, f.eks. lønindeholdelse og udpantning.

Følgende love m.v. er relevante for behandlingen af sager om opkrævning af børnebidrag og ægtefællebidrag:

  • Bidragsopkrævningsloven (Lov om opkrævning af underholdsbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1819 af 23. december 2015).
  • Retssikkerhedsloven (Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1345 af 23. november 2016 med senere ændringer).
  • Inddrivelsesloven (Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 med senere ændringer).
  • Børnebidragsloven (Lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1815 af 23. december 2015).
  • Ægteskabsloven (Lov om ægteskabets indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1818 af 23. december 2015).
  • Ægtefælleøkonomiloven (Lov nr. 548 af 30. maj 2017 om ægtefællers økonomiske forhold). Loven træder i kraft den 1. januar 2018, hvor den afløser retsvirkningsloven (Lov om ægteskabets retsvirkninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1814 af 23. oktober 2015).
  • Vejledning nr. 11346 af 30. december 2015 om børne- og ægtefællebidrag.
  • Børnetilskudsloven (Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1095 af 7. oktober 2014).
  • Aktivloven (Lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017).
  • Bidragsopkrævningsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1858 af 23. juni 2015 om opkrævning af underholdsbidrag).
  • Inddrivelsesbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 300 af 29. marts 2017 om inddrivelse af gæld til det offentlige).
  • Bidragsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1855 af 23. december 2015 om børne- og ægtefællebidrag som ændret ved bekendtgørelse nr. 113 af 8. februar 2016).
  • Den juridiske vejledning 2017-1, punkt G. A. om inddrivelse. Vejledningen findes på www.skat.dk/SKAT.aspx? oID=124.

Der udarbejdes særskilte vejledninger om inddrivelse af danske bidrag i udlandet og om inddrivelse af udenlandske bidrag i Danmark.

Til toppen

2. Opkrævning i Danmark på grundlag af danske afgørelser om børne- og ægtefællebidrag

2.1. Generelt

Reglerne i bidragsopkrævningsloven finder anvendelse ved opkrævning af bidragsmodtagerens bidragskrav, ved opkrævning af forskudsvis udbetalte børnebidrag og ved opkrævning af bidragskrav, som det offentlige er indtrådt i.

2.2. Grundlaget for opkrævningen

Bidragsopkrævningsloven finder anvendelse på opkrævning af underholdsbidrag, som ”tjener til fyldestgørelse af en i dansk lov hjemlet underholdsforpligtelse”, jf. lovens § 1. Dette betyder, at både afgørelser og aftaler om børne- og ægtefællebidrag kan danne grundlag for opkrævning.

Bidragsaftaler hverken skal eller kan godkendes af Statsforvaltningen, men som nævnt er det en betingelse for opkrævning efter bidragsopkrævningsloven, at bidragsaftalen vedrører en lovhjemlet forsørgelses- eller bidragspligtsrelation. Bidragsopkrævningsloven kan således ikke anvendes til opkrævning af f.eks. aftalte bidrag til børn ud over det 24. år, hvor pligten til at betale uddannelsesbidrag bortfalder, jf. § 14, stk. 3, i børnebidragsloven. Derimod er det ikke en betingelse, at det aftalte bidrags størrelse svarer til, hvad Statsforvaltningen ville have fastsat bidraget til. Der stilles ikke særlige krav til udformningen eller indholdet af en bidragsaftale, bortset fra at kravets størrelse og forfaldstid skal fremgå klart af aftalen. Hvis et aftalt bidrag indekseres, skal indekseringen være klar. En aftale behøver ikke at indeholde en bestemmelse om, at den kan danne grundlag for inddrivelse, for at være omfattet af bidragsopkrævningsloven.

Efter bidragsopkrævningsbekendtgørelsens § 2 skal danske myndigheder kun opkræve bidrag, når sagen har en vis tilknytning til Danmark. Der kan således ske opkrævning i følgende situationer:

1) Bidragsmodtageren bor eller opholder sig i Danmark. Dette gælder, uanset om bidragsbetaleren bor i Danmark eller i udlandet.

2) Bidragsbetaleren bor eller opholder sig i Danmark, har aktiver i Danmark eller får udbetalt løn i Danmark. Dette gælder, uanset om bidragsmodtageren bor i Danmark eller i udlandet.

2.3. Udbetaling Danmark

Det følger af bidragsopkrævningslovens § 2, at Udbetaling Danmark efter anmodning foretager opkrævning af børnebidrag og ægtefællebidrag. Dette betyder i praksis, at Udbetaling Danmark står for opgørelsen og opkrævningen af følgende danske bidragskrav:

  • Forskudsvis udlagte børnebidrag.
  • Børne- og ægtefællebidrag, som det offentlige er indtrådt i.
  • Private krav på ægtefællebidrag.
  • Private krav på børnebidrag, der ikke er udlagt forskudsvis af det offentlige, hvilket typisk drejer sig om uddannelsesbidrag og procenttillæg til normalbidraget.

Udbetaling Danmark varetager som opkrævningsmyndighed bl.a. følgende opgaver:

  • Beregning og opgørelse af bidragskravet, herunder stillingtagen til om kravet er helt eller delvist forældet eller bortfaldet.
  • Opkrævning af kravet.
  • Behandling af indsigelser mod kravet, f.eks. at det er bortfaldet helt eller delvist ved betaling, aftale eller modregning.
  • Spørgsmål om henstand og afdragsvis betaling.
  • Overdragelse af kravet til SKAT.

2.4. Behandlingen af en opkrævningssag

Bidragsmodtageren kan anmode om opkrævning, når et bidrag ikke er betalt til forfaldstid.

En anmodning om opkrævning af børnebidrag eller ægtefællebidrag skal indgives til Udbetaling Danmark af den, der har ret til bidraget, dvs. bidragsmodtageren. Det er Udbetaling Danmark, der tager stilling til, om den, der indgiver anmodning om opkrævning, er berettiget til det.

Afgørelse herom træffes efter børnebidragslovens § 18, stk. 2, hvorefter den, der har retten til at kræve bidrag fastsat og til at indkræve bidraget, er den, der afholder udgifterne ved barnets forsørgelse. Det fremgår af bidragsafgørelsen, hvem der er bidragsmodtager. § 18, stk. 2, betyder bl.a., at andre personer ikke kan indtræde som bidragsmodtager i et fastsat børnebidrag, heller ikke selvom den pågældende har overtaget forsørgelsen af barnet fra den oprindelige bidragsmodtager, f.eks. hvis barnet er flyttet og nu bor sin bedstemor. Den pågældende må henvises til at ansøge Statsforvaltningen om fastsættelse af børnebidrag.

Det følger af § 18, stk. 2, at der ikke kan ydes bistand til opkrævning af krav på børnebidrag, der tilkommer en afdød bidragsmodtagers dødsbo, konkursbo eller arvinger.

En offentlig myndighed indtræder i retten til bidraget, i det omfang myndigheden afholder udgifterne til forsørgelsen af barnet eller forsørgelsen af bidragsbetalerens ægtefælle eller tidligere ægtefælle, der har ret til ægtefællebidrag. Der henvises til § 18 i børnetilskudsloven og § 97 i aktivloven.

På baggrund af den første anmodning om opkrævning af et forfaldent bidrag fortsætter Udbetaling Danmark med at opkræve de bidrag, der forfalder efter anmodningen, uden at bidragsmodtageren skal anmode Udbetaling Danmark om at opkræve de enkelte bidrag. Udbetaling Danmark kan dog kun fortsætte opkrævningen, indtil bidragspligten eller bidraget bortfalder (se punkt 2.4.2.1. om bortfald af bidrag). Udbetaling Danmark kan anmode bidragsmodtageren om at dokumentere, at bidraget fortsat består, hvis der opstår tvivl herom.

Det bemærkes, at bidragsmodtageren ikke er part i en opkrævningssag, når bidragsmodtageren har fået hele børnebidraget udbetalt forskudsvist af det offentlige, hvorfor Udbetaling Danmark efter § 18 i børnetilskudsloven er indtrådt i retten til bidraget.

2.4.1. Hvilke dokumenter og oplysninger skal fremsendes sammen med anmodningen?

Følgende dokumenter og oplysninger skal indgives til Udbetaling Danmark sammen med en anmodning om opkrævning:

  • Bidragsdokumentet.
  • Bidragsmodtagerens navn, adresse og personnummer.
  • Bidragsbetalerens navn, adresse og personnummer.
  • Opgørelse af bidragskravets størrelse, herunder angivelse af hvilken periode kravet vedrører.

Udbetaling Danmark kan anmode bidragsmodtageren om andre oplysninger af betydning for opkrævningen, herunder oplysning om eventuelle tidligere aftaler med bidragsbetaleren om betaling af bidraget.

2.4.2. Udbetaling Danmarks opgaver i forbindelse med opkrævningen

Inden opkrævningen skal Udbetaling Danmark påse, at bidraget ikke er bortfaldet, og at kravet ikke er forældet (se punkt 2.4.2.1.).

Herefter iværksætter Udbetaling Danmark opkrævningen (se punkt 2.4.2.2.). Fremsætter bidragsbetaleren indsigelser mod kravet, skal Udbetaling Danmark tage stilling hertil (se punkt 2.4.2.3.).

Når Udbetaling Danmark har udtømt mulighederne for at opkræve bidraget, overdrages sagen til SKAT til inddrivelse (se punkt 3).

Ved løbende bidrag skal Udbetaling Danmark overdrage nye, forfaldne krav til SKAT med henblik på inddrivelse, hver gang et bidrag ikke er betalt til forfaldstid.

Udbetaling Danmark bør overdrage fordringer til SKAT så hurtigt som muligt, når der ikke er udsigt til, at fordringen betales frivilligt.

2.4.2.1. Bortfald af børnebidrag og ægtefællebidrag

Børnebidrag og ægtefællebidrag bortfalder i nogle situationer automatisk – dvs. uden afgørelse herom fra Statsforvaltningen.

Børnebidrag bortfalder automatisk i følgende situationer:

  • Bidragspligten ophører ved barnets fyldte 18. år, jf. § 14, stk. 2, i børnebidragsloven.
  • Bidragspligten ophører, når barnet indgår ægteskab, medmindre Statsforvaltningen bestemmer andet, jf. § 14, stk. 2, i børnebidragsloven.
  • Et bidrag bortfalder 1. forfaldsdag efter barnets død eller efter bortadoption af barnet, jf. § 14, stk. 4, i børnebidragsloven.
  • Et bidrag bortfalder 1. forfaldsdag efter bidragsbetalerens død.
  • Bidrag til undervisning og uddannelse bortfalder, når barnet fylder 24 år, jf. § 14, stk. 3, i børnebidragsloven. Bidraget bortfalder endvidere, når uddannelsen afsluttes (eksamensdag) eller afbrydes. I disse situationer bortfalder bidraget ikke fra første forfaldsdag efter eksamen eller afbrydelsen, men fra eksamensdagen m.v.

Ægtefællebidrag efter ægteskabsloven bortfalder automatisk i følgende situationer:

  • Hvis bidragspligten er tidsbegrænset, bortfalder bidraget fra og med den dag, hvor pligten ophører. Ved separation eller skilsmisse skal der altid tages stilling til bidragspligten. Hvis der skal være bidragspligt efter separation eller skilsmisse, vil denne være tidsubegrænset eller fastsat til et bestemt tidsrum.
  • Bidragspligten bortfalder, når bidragsmodtageren indgår nyt ægteskab, eller en af ægtefællerne afgår ved døden, jf. § 51 i ægteskabsloven.

Ægtefællebidrag fastsat under samlivsophævelse efter ægtefælleøkonomilovens § 56 eller efter retsvirkningslovens § 6, jf. § 8, bortfalder automatisk:

  • Når der er indgået en aftale eller afsagt en endelig dom om bidragspligt efter ægteskabslovens § 50, jf. ægtefælleøkonomilovens § 56, stk. 3. (Gælder fra den 1. januar 2018).
  • Hvis ægtefællerne efter en samlivsophævelse genoptager samlivet, jf. ægtefælleøkonomilovens § 56, stk. 2. (Gælder fra den 1. januar 2018).
  • Ved endelig separation eller skilsmisse og ved genoptagelse af samlivet. (Gælder indtil den 31. december 2017).
  • Når en af ægtefællerne afgår ved døden.

I nogle af de ovennævnte situationer bortfalder bidraget den dag, hvor den pågældende begivenhed indtræder. Der skal derfor oftest foretages en forholdsmæssig beregning af bidraget for perioden fra sidste forfaldsdag og indtil bortfaldstidspunktet.

Et ægtefællebidrag bortfalder ikke automatisk, selvom bidragsmodtageren indleder et fast samliv med en ny partner. Bortfald af bidraget forudsætter her en afgørelse fra Statsforvaltningen.

Endelig bortfalder både krav på børnebidrag og ægtefællebidrag også, hvis der indtræder forældelse efter reglerne herom i forældelsesloven samt i børnetilskudslovens § 18, stk. 1.

2.4.2.2. Opkrævningsarbejdet, herunder betalingsordninger

Udbetaling Danmark tilrettelægger opkrævningsarbejdet. Dette omfatter navnlig opgørelse af kravet og udsendelse af en opkrævning til bidragsbetaleren med opfordring til at betale bidraget. Opkrævning omfatter også opfordring til bidragsbetalere, der ikke kan betale bidragsgælden, til at indgå aftale om afvikling af gælden, indgåelse af betalingsaftaler og afdragsordninger, kontrol af om betaling sker, samt udsendelse af rykkere ved manglende overholdelse af betalingsordninger.

Herudover omfatter opkrævningsarbejdet også stillingtagen til indsigelser fra bidragsbetaleren om kravets eksistens og størrelse, jf. punkt 2.4.2.3.

Når en bidragsmodtager anmoder Udbetaling Danmark om at opkræve bidraget, overlader bidragsmodtageren behandlingen af sagen til Udbetaling Danmark.

Som opkrævningsmyndighed kan Udbetaling Danmark sætte en sag i bero som led i en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af opkrævningen. Udbetaling Danmark kan derfor yde henstand eller indgå betalingsaftaler eller afdragsordninger med bidragsbetaleren, også for så vidt angår opkrævning af private krav på underholdsbidrag, dvs. bidrag der ikke er udlagt forskudsvist af Udbetaling Danmark.

Tilrettelæggelsen af opkrævningen af et bidragskrav giver Udbetaling Danmark mulighed for at yde henstand med betalingen i en kortere periode med henblik på, at bidragsbetaleren fremskaffer midler til hel eller delvis betaling af gælden, eller at bidragsbetaleren fremlægger forslag til en afdrags- eller betalingsordning. En sådan beslutning om midlertidig henstand må som udgangspunkt betragtes som et led i faktisk forvaltningsvirksomhed. Der er derfor ikke tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand, hvorfor der ikke er pligt til at partshøre bidragsmodtageren inden beslutningen, ligesom denne ikke skal begrundes.

Derimod er stillingtagen til en anmodning fra bidragsbetaleren om henstand i længere tid eller om indgåelse af en længerevarende afdrags- eller betalingsordning en afgørelse i forvaltningslovens forstand, hvorfor reglerne i forvaltningsloven om parthøring, begrundelse og klagevejledning m.v. finder anvendelse. Både bidragsmodtageren og bidragsbetaleren kan påklage en afgørelse om henstand eller afdragsordning til Ankestyrelsen.

Ovenstående om partshøring af bidragsmodtageren gælder ikke i situationer, hvor bidraget tilkommer det offentlige, navnlig fordi bidragsmodtageren har fået bidraget udbetalt forskudsvist af det offentlige, hvorfor Udbetaling Danmark efter § 18 i børnetilskudsloven er indtrådt i bidraget.

Der bør som udgangspunkt kun ydes henstand, i det omfang bidragsbetaleren derved får mulighed for at betale gælden helt eller delvist eller får overblik over sine økonomiske forhold med henblik på etablering af en afdrags- eller betalingsordning.

Ved ydelse af henstand og fastlæggelse af en afdragsordning bør der tages udgangspunkt i de beløb, som SKAT ville kunne inddrive hos bidragsbetaleren efter inddrivelsesbekendtgørelsens §§ 5 og 6.

2.4.2.3. Indsigelser

Som led i opkrævninger tager Udbetaling Danmark også stilling til bidragsbetalerens indsigelser om bidragskravets eksistens og størrelse. Dette indebærer, at Udbetaling Danmark skal tage stilling til bidragsbetalerens indsigelser om, at bidraget er helt eller delvist bortfaldet, hvilket eksempelvis kan ske i følgende situationer:

  • Bidraget er betalt helt eller delvis.
  • Bidraget er helt eller delvis bortfaldet ved eftergivelse, forældelse eller på anden måde.
  • Bidraget er bortfaldet uden afgørelse fra Statsforvaltningen, jf. punkt 2.4.2.1.
  • Afgørelsen eller aftalen om bidraget er ændret ved senere afgørelse eller ved skriftlig eller mundtlig aftale.
  • Bidragsbetaleren har tidligere betalt for meget i bidrag til bidragsmodtageren og kan modregne i fremtidige betalinger, jf. punkt 2.4.2.4.

Medmindre indsigelsen kan afvises som grundløs eller kan afgøres på det foreliggende grundlag, skal Udbetaling Danmark forelægge sagen for bidragsmodtageren. Udbetaling Danmark skal sikre sig, at alle relevante oplysninger er fremlagt i sagen, inden Udbetaling Danmark træffer afgørelse i sagen.

Det er som udgangspunkt bidragsbetaleren, der skal føre bevis for en indsigelse. Bevisbyrden kan dog vende, hvis bidragsbetaleren f.eks. forelægger kvitteringer for betaling. I så fald kan det være op til bidragsmodtageren at bevise, at betalingerne ikke har fundet sted, eller at betalingerne vedrørte et andet mellemværende mellem parterne. Det bemærkes i den forbindelse, at parter i bidragssager ofte har kontakt med hinanden, f.eks. i forbindelse med deres fælles børn. Det er derfor almindeligt, at de indgår (mundtlige) aftaler om bidraget. En sådan bidragsaftale er bindende, uanset om den er mundtlig eller skriftlig, og aftalen er gyldig, selvom den ikke er ”godkendt” af Statsforvaltningen.

I nogle sager er stridspunktet, om der overhovedet er indgået en aftale om bidraget. Sådanne spørgsmål afgøres efter almindelige aftaleretlige regler, herunder om bevisbyrde og bevisvurdering. Som udgangspunkt er det den part, der påstår, at der er indgået en aftale, som har bevisbyrden herfor. En parts påstand om, at der foreligger en aftale, bør altid forelægges for modparten med opfordring til at komme med bemærkninger til påstanden.

Hvis en indsigelse alene vedrører en del af et krav, eksempelvis forældelse af en del af kravet eller betaling af en del af kravet, kan Udbetaling Danmark opkræve den ubestridte del af kravet.

Hvis bidragsbetaleren anfører, at et ægtefællebidrag skal bortfalde eller nedsættes, f.eks. fordi bidragsmodtageren har et økonomisk og personligt interessefællesskab med en ny partner, eller fordi de personlige og økonomiske forhold har ændret sig væsentligt, skal Udbetaling Danmark vejlede bidragsbetaleren om muligheden for at ansøge Statsforvaltningen om nedsættelse eller bortfald af bidraget.

Det samme er tilfældet, hvis bidragsbetaleren anfører, at et uddannelsesbidrag skal bortfalde eller nedsættes, fordi barnet selv tjener penge og derfor kan forsørge sig selv.

Den omstændighed, at bidragsbetaleren ansøger Statsforvaltningen om bortfald eller nedsættelse af et børne-, uddannelses- eller ægtefællebidrag, eller at bidragsbetaleren har klaget til Ankestyrelsen over en bidragsafgørelse, giver normalt ikke grundlag for at suspendere opkrævningen eller sætte opkrævningen i bero. Det bemærkes i den forbindelse, at en ansøgning om nedsættelse eller bortfald af et bidrag ikke har opsættende virkning, men at Statsforvaltningen kan bestemme, at bidragsbetaleren indtil videre ikke skal betale bidraget. Tilsvarende har en klage over en bidragsafgørelse ikke opsættende virkning, men Ankestyrelsen kan tillægge en klage opsættende virkning.

Når Udbetaling Danmark træffer afgørelse om en indsigelse, skal afgørelsen begrundes og meddeles både til bidragsbetaleren og bidragsmodtageren. Begge parter skal endvidere vejledes om muligheden for at påklage afgørelsen til Ankestyrelsen, jf. bidragsopkrævningslovens § 23 a, jf. retssikkerhedslovens § 64 a.

Hvis bidragsmodtageren giver Udbetaling Danmark oplysninger, der kan betyde, at bidraget – og dermed grundlaget for opkrævningen – kan falde bort, eller at bidraget kan nedsættes, bør Udbetaling Danmark videregive disse oplysninger til bidragsbetaleren, således at denne får mulighed for at varetage sine interesser.

2.4.2.4. Betaling af bidragskrav ved modregning i fremtidige bidrag

Hvis en bidragsbetaler i en periode har betalt for meget i bidrag til et barn eller en (tidligere) ægtefælle, kan bidragsbetaleren anmode om, at det, der er betalt for meget, skal modregnes i fremtidige bidrag til det pågældende barn eller den pågældende ægtefælle, som Udbetaling Danmark opkræver hos bidragsbetaleren.

Denne situation kan f.eks. opstå, hvis bidragsbetaleren ved en fejl har betalt et højere bidrag end det fastsatte eller aftalte. Situationen kan også opstå, hvis bidragsbetaleren har betalt et fastsat eller aftalt bidrag, og Statsforvaltningen eller Ankestyrelsen senere nedsætter bidraget for en periode, for hvilken bidraget allerede er betalt. Modregning kommer således ikke på tale, blot fordi bidragsbetaleren selv mener, at bidraget i en periode har været for højt.

Modregning kan også komme på tale, hvis bidragsbetaleren gør gældende, at der er betalt bidrag på forskud. I sådanne situationer skal der tages hensyn til eventuelle aftaler om eller forudsætninger for forskuddet.

Hvis bidragsbetaleren påstår modregning, skal Udbetaling Danmark tage stilling til, om bidragsbetaleren har et krav, der kan anvendes til modregning, og hvor meget der i så fald kan modregnes for i de fremtidige bidrag, der opkræves hos bidragsbetaleren. Det følger af Ankestyrelsens principafgørelse 41-14, at de almindelige betingelser for modregning skal være opfyldt, og at det er en betingelse for modregning i underholdsbidrag, at kravene udspringer af samme retsforhold. Udbetaling Danmark kan derfor kun træffe afgørelse om modregning, når bidragsbetaleren har betalt for meget i bidrag, og det for meget betalte bidrag vedrører det barn eller den (tidligere) ægtefælle, som der opkræves bidrag til. For meget betalt bidrag til et barn kan således ikke anvendes til modregning i bidraget til barnets mor eller til et andet barn.

Herudover er det ifølge principafgørelsen en betingelse for modregning, at bidragsmodtageren efter modregningen har mulighed for at dække rimelige leveomkostninger. Udbetaling Danmark skal derfor foretage en konkret vurdering af bidragsmodtagerens økonomiske forhold, når det vurderes, hvor meget bidragsbetaleren kan modregne i de fremtidige bidrag. Udgangspunktet er, at modregningsbeløbets størrelse skal fastsættes sådan, at bidragsmodtageren har mulighed for at dække rimelige leveomkostninger. Dette indebærer i sager om opkrævning af børnebidrag, at der også kan modregnes helt eller delvist i normalbidraget, hvis bidragsmodtageren aktuelt har mulighed for at dække rimelige leveomkostninger uden at modtage normalbidraget fuldt ud til det pågældende barn.

Selvom bidragsbetaleren har et krav, der kan anvendes til modregning, er det således ikke sikkert, at der aktuelt kan foretages modregning.

Modregnes der i normalbidraget, som bidragsmodtageren ellers får udbetalt forskudsvist efter børnetilskudsloven, skal Udbetaling Danmark tilsvarende nedsætte det børnebidrag, som udbetales forskudsvist.

Til toppen

3. Inddrivelse af børne- og ægtefællebidrag

Det følger af inddrivelseslovens §§ 1 og 2, at børnebidrag og ægtefællebidrag inddrives af SKAT.

SKAT kommer først ind i billedet, når Udbetaling Danmark har udtømt mulighederne for at opkræve kravet, f.eks. når bidragsbetaleren ikke reagerer på Udbetaling Danmarks henvendelser, ikke betaler bidraget, ikke indgår en betalingsordning eller ikke overholder en betalingsordning. Først på dette tidspunkt har kravet udviklet sig til en restance, som Udbetaling Danmark skal overdrage til inddrivelse hos SKAT.

Overdragelsen af et krav til SKAT er reguleret af kapitel 1 og 2 i inddrivelsesbekendtgørelsen.

Det følger af inddrivelseslovens § 2, stk. 3, at fordringer overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, når betalingsfristen er overskredet, og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført. Fordringshaveren kan dog på skyldnerens anmodning tillade afdragsvis betaling eller henstand med betalingen, jf. punkt 2.4.2.2. Når særlige forhold taler derfor, vil et krav dog kunne overdrages til SKAT på et tidligere tidspunkt. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der mellem de samme parter kommer et nyt bidragskrav til opkrævning, samtidig med at et tidligere bidragskrav er overdraget til inddrivelse hos SKAT. Det er op til Udbetaling Danmark at vurdere, om der i sådanne situationer skal indledes et opkrævningsarbejde, eller om kravet straks bør overdrages til SKAT.

Udbetaling Danmark skal underrette bidragsbetaleren og bidragsmodtageren om overdragelsen til SKAT.

Hvis bidragsbetaleren over for SKAT fremkommer med indsigelser mod kravet, overlader SKAT det til Udbetaling Danmark at tage stilling til indsigelserne, der behandles som beskrevet i punkt 2.4.2.3. Der henvises til inddrivelseslovens § 2, stk. 2.

Hvis et bidragskrav ikke betales, og der ikke etableres en betalingsordning, har SKAT følgende muligheder for tvangsmæssig inddrivelse af kravet:

  • Lønindeholdelse.
  • Udlæg i bidragsbetalerens værdier (udpantning).
  • Modregning i bidragsbetalerens krav på overskydende skat eller andre offentlige betalinger.

Til toppen