Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Vejledning om jobafklaringsforløb og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb

Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens vejledning nr. 9622 af 4/7 2017.

Indledning

I denne vejledning beskrives formål og procedure ved jobafklaringsforløb samt reglerne om ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. Der henvises til kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, som er indført ved lov nr. 720 af 25. juni 2014, som udmønter den politiske aftale om en reform af sygedagpengesystemet. Desuden henvises der til lov nr. 1486 af 23. december 2014, som indsætter den nye bestemmelse § 24 a i lov om sygedagpenge, og satsregulering af ressourceforløbsydelse samt fradrag for selvstændig virksomhed ved delvis genoptagelse af arbejdet under jobafklaringsforløb, lov nr. 1868 af 29. december 2015 om ret til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig sygdom og fradrag i ressourceforløbsydelse m.v., lov nr. 296 af 22. marts 2016, hvor reglerne om fradrag for ferie med feriegodtgørelse præciseres, lov nr. 625 af 8. juni 2016 om forsøg med at sige nej til behandling og lov nr. nr. 674 af 19. juni 2017 (fremmedkrigere).

Om behandlingen af sagen i rehabiliteringsteamet henvises til §§ 9-12 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. samt til bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om jobafklaringsforløb henvises til §§ 15-17 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. samt til bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. og til vejledning om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering på beskæftigelsesområdet.

Til toppen

2. Jobafklaringsforløb

2.1. Generelt om jobafklaringsforløb

Syge personer skal have økonomisk tryghed under hele sygeforløbet, og udbetaling af ydelsen skal følge perioden med uarbejdsdygtighed og ikke stoppe ved en bestemt dato. Derfor har sygemeldte personer, der ikke kan få forlænget sygedagpengene, og som fortsat er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, ret til at overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse og med en tværfaglig indsats rettet mod at bringe personen tilbage til arbejdsmarkedet og et liv, hvor personen kan forsørge sig selv og sin familie.

Et jobafklaringsforløb er en ordning, som består af en tværfaglig indsats, jf. § 68 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Under jobafklaringsforløbet kan personen modtage ressourceforløbsydelse efter kap 6 b i lov om en aktiv socialpolitik. Ydelsen kan dog som følge af egne indtægter være reguleret ned til 0 kr.

En person i jobafklaringsforløb skal have en individuelt tilpasset og helhedsorienteret indsats, der skal bringe personen tilbage i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse. Indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i personens forudsætninger, behov og helbredstilstand. Fokus for forløbet er, at personens arbejdsevne bliver udviklet gennem en konkret og aktiv indsats, hvor den enkeltes mål i forhold til arbejde eller uddannelse er styrende for, hvilke aktiviteter der sættes i gang.

Hvis en person er i et ansættelsesforhold, tilrettelægges jobafklaringsforløbet med fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til arbejdet, herunder gradvis tilbagevenden, og med inddragelse af arbejdsgiveren.

Rammerne for jobafklaringsforløb tager udgangspunkt i det ressourceforløb, der er etableret som følge af reformen af førtidspension og fleksjob. Det er således som ved ressourceforløb som udgangspunkt rehabiliteringsteamet, der skal afgive indstilling om, hvilken tværfaglig indsats personen skal have under jobafklaringsforløbet, medmindre der er tale om kortvarige sager.

Et jobafklaringsforløb skal være så kort som muligt med afsæt i personens situation. Et jobafklaringsforløb kan maksimalt løbe i op til 2 år ad gangen, når personen er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. En person kan få et nyt jobafklaringsforløb, hvis personen fortsat er uarbejdsdygtig. Varigheden af et jobafklaringsforløb kan ikke gå ud over det tidspunkt, hvor personen når folkepensionsalderen.

Under jobafklaringsforløbet modtager personen ressourceforløbsydelse. Se vejledningens afsnit 3.

Ligesom efter sygedagpengeloven ophører jobafklaringsforløbet, når personen ikke længere er uarbejdsdygtig, herunder når helbredstilstanden er stationær. Se Ankestyrelsens principafgørelse 91-15. Inden ophøret skal kommunalbestyrelsen efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe personen tilbage til arbejdsmarkedet. Der henvises i øvrigt til Vejledning om vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager og sager om jobafklaringsforløb.

2.2. Personkreds

En person, der ikke kan få forlænget sygedagpengene, og som fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, har ret til at overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Det fremgår af § 24, stk. 2, og § 27, stk. 3, i lov om sygedagpenge.

En person, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, men er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, har ligeledes ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. § 24 a, stk. 1, i lov om sygedagpenge.

Lovens § 24 a stk. 1, omfatter personer, der på den første nye sygedag opfylder betingelserne for at modtage sygedagpenge fra kommunen, herunder er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, men er omfattet af tidsbegrænsningen i lovens § 24, stk. 1, dvs. har modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger inden for de 9 forudgående kalendermåneder.

Der er endvidere regler om personer omfattet af jobafklaringsforløb i § 2, nr. 14, og § 68 d, stk. 1 og stk. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats:

En person, der er overgået til jobafklaringsforløb, kan alene være omfattet af forløbet frem til det tidspunkt, hvor den pågældende når folkepensionsalderen.

2.3. Tværfaglig og helhedsorienteret indsats i jobafklaringsforløb (§ 68 f i LAB)

Et jobafklaringsforløb kan bestå af tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og mentor efter kapitel 9 b-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt indsats efter anden lovgivning, herunder efter sundhedsloven og serviceloven.

Jobafklaringsforløbet kan endvidere afhængigt af den enkelte borgers konkrete behov bestå i indsatser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på at understøtte, at personen kan deltage i tilbud efter denne lov og dermed udvikle arbejdsevnen og fremme tilknytning til og fastholdelse på arbejdsmarkedet.

Hvis personen forventes fuld raskmeldt inden 8 uger, regnet fra første fraværsdag i jobafklaringsforløbet, og der ikke allerede er iværksat en tværfaglig indsats som led i sygedagpengeforløbet, kan kommunen ud fra en konkret vurdering beslutte, om der skal gives en beskæftigelsesrettet indsats med tilbud om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik.

Indsatsen i jobafklaringsforløbet skal være individuelt tilpasset den enkeltes forudsætninger, behov og helbredstilstand samt kunne bidrage til at bringe personen i arbejde eller uddannelse. Indsatsen må ikke forringe borgerens helbredstilstand, og den konkrete indsats skal vurderes at være hensigtsmæssig for borgeren og dennes situation i forhold til at fremme tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Hvis personen er i et ansættelsesforhold, tilrettelægges jobafklaringsforløbet med fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til jobbet, herunder gradvis tilbagevenden, og med inddragelse af arbejdsgiveren.

Hvis personen ikke er i et ansættelsesforhold, kan jobafklaringsforløbet bl.a. indeholde støtte til jobsøgning med henblik på at understøtte, at personen har et job, så snart personen ikke længere er uarbejdsdygtig.

Indsatsen kan med fordel tilrettelægges med afsæt i formulerede mål og delmål for personens vej tilbage til arbejdsmarkedet. På den måde vil det blive tydeligere, om der er tilstrækkelig progression i forløbet.

Eksempel på tværfaglig indsats tilrettelagt med udgangspunkt i mål

En 51-årig kvinde er sygemeldt med stress og depression, og har tidligere haft depressionsperioder. Er uddannet social- og sundhedshjælper og opsagt fra sit job. Har problemer med hukommelse, nærvær og mangler selvtillid.

Der iværksættes en virksomhedspraktik i en kantine 1 dag om ugen i 2 timer med det formål at afprøve en jobfunktion som køkkenassistent uden kontakt og service i forhold til borgere.

Efter en tid sættes arbejdstiden op til 2x2 timer om ugen, og herefter 3x2 timer med det formål at afprøve, om der er mulighed for fastansættelse.

Sideløbende deltager kvinden i ugentligt forløb med mindfulness.

Kvinden er desuden i et forløb hos sin praktiserende læge og herfra også henvist til psykolog.

Det er muligt at bevilge eksempelvis psykologhjælp som et beskæftigelsesmæssigt tilbud som en del af et jobafklaringsforløb, hvis psykologhjælpen har et klart beskæftigelsesmål for den enkelte, og den faglige vurdering er dokumenteret i sagen. Se vejledning nr. 9414 af 27. april 2017 om kommunernes dokumentation af driftsudgifter ved aktivering m.v. pkt. 5.2.

Kommunen afholder udgiften i forbindelse med tilbud, som er givet af kommunen, og som indgår i rehabiliteringsplanen som en del af jobafklaringsforløbet. Der er således ikke hjemmel til at kræve, at personen selv skal betale for et tilbud givet af kommunen.

Aktiviteter, der indgår som et tilbud i rehabiliteringsplanen, kan som en konsekvens heraf sanktioneres efter reglerne i lov om en aktiv socialpolitik i tilfælde af borgerens manglende overholdelse af tilbuddet, hvis kommunen i øvrigt finder, at betingelserne for at kunne sanktionere er til stede, jf. §§ 69 l til 69 q i lov om aktiv socialpolitik.

For så vidt angår betaling af transportomkostninger samt øvrige omkostninger i forbindelse med deltagelse i et tilbud, henvises til muligheden for dækning af disse udgifter efter §§ 82 og 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Eksempler på indsatser inden for beskæftigelses-, uddannelses-, sundheds- og socialområdet:

A. Beskæftigelses- og uddannelsesområdet

Virksomhedspraktik

Job med løntilskud

Ordinær uddannelse, herunder AMU-kurser, læse-stavekursus

Særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, heri kan f.eks. indgå rådgivning og støtte fra psykolog/terapeut/coach, motion, kurser i håndtering af stress/angst mv.

Afklaringsforløb med indlagte praktikkerBeskæftigelsesindsatser til personer med psykiske lidelser (IPS)

Kompenserende ordninger (hjælpemidler og personlig assistance)

B. Socialområdet

Hjælp til misbrugsproblemer

Støtte til familieudfordringer, f.eks. kan belastede familier få en aflastningsfamilie

Hjælpemidler og anden kompensation

C. Sundhedsområdet

Kurser i at leve med sygdom, f.eks. i forbindelse med angst, depression, kroniske smerter mv.

Sundhedsfremmende og forebyggende tilbud, f.eks. i form af tilbud om fysisk træning,kostvejledning og rygestoprådgivning

Behandling for alkohol- og/eller stofmisbrug

Genoptræning f.eks. i forbindelse med udskrivning fra sygehus

2.4. Kommunens behandling af sager om jobafklaringsforløb (§§ 68 d – 68 e i LAB)

Sager om jobafklaringsforløb skal som udgangspunkt forelægges for rehabiliteringsteamet. Der gælder dog følgende undtagelser, hvor sager ikke skal forelægge for rehabiliteringsteamet:

1) Sager, hvor en person har fået en tværfaglig og helhedsorienteret indsats efter indstilling fra rehabiliteringsteamet inden revurderingspunktet ved 22. uge. I disse sager videreføres indsatsen som et jobafklaringsforløb uden en ny forelæggelse af sagen for rehabiliteringsteamet.

2) Sager, hvor der forventes en fuld raskmelding inden 8 uger regnet fra tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløb, skal heller ikke behandles i rehabiliteringsteamet. Kommunen kan ud fra en konkret vurdering beslutte, om der skal gives en beskæftigelsesrettet indsats.

I alle øvrige sager skal en sag om jobafklaringsforløb forelægges for rehabiliteringsteamet.

2.4.1. Når personens sag om første jobafklaringsforløb skal forelægges rehabiliteringsteamet

Kommunen skal som udgangspunkt sikre, at sagen behandles i rehabiliteringsteamet senest 4 uger efter overgangen til jobafklaringsforløb eller senest 4 uger efter det tidspunkt, hvor kommunen har truffet afgørelse om, at personen er berettiget til et jobafklaringsforløb efter § 24 a i lov om sygedagpenge.

Til brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen udarbejdes rehabiliteringsplanens forberedende del, som danner grundlag for behandlingen i teamet. Det fremgår af § 30 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at den skal indeholde oplysninger om:

1) personens uddannelses- og beskæftigelsesmål,

2) en beskrivelse af den enkelte persons beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, herunder dokumentation for den forudgående indsats på disse områder, og

3) den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde, som sker på baggrund af en konsultation.

Sagen kan behandles i rehabiliteringsteamet på grundlag af lægeattesten til brug for den første opfølgningssamtale (LÆ 285) efter § 11 a i lov om sygedagpenge og eventuelle øvrige relevante helbredsoplysninger, hvis det efter kommunens vurdering kan danne grundlag for rehabiliteringsteamets vurdering af hvilken tværfaglig indsats, borgeren skal have, jf. § 68 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Vurderer kommunen ikke, at de foreliggende helbredsoplysninger er tilstrækkelige til rehabiliteringsteamets behandling af sagen, indhenter kommunen en LÆ 265. Kommunen kan evt. rådføre sig med sundhedskoordinatoren. Der henvises til § 4 i bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Rehabiliteringsteamet oplyses ved forelæggelsen af sagen om, at der er tale om en sag, hvor personen har ret til et jobafklaringsforløb, og teamet anmodes om at afgive en indstilling om den tværfaglige indsats. Behandlingen sker på et møde om personens sag, hvor personen og den koordinerende sagsbehandler også deltager.

Den koordinerende sagsbehandler sørger for at forberede personen på formålet med, at rehabiliteringsteamet skal behandle sagen, hvem der sidder i teamet, og hvad der skal ske på mødet. Personen gøres desuden opmærksom på muligheden for at have en bisidder.

For anden og efterfølgende forelæggelse af en sag for rehabiliteringsteamet henvises til vejledningens afsnit 2.4.3.

2.4.2. Når personen er i et jobafklaringsforløb og skal deltage i opfølgningssamtale

I jobafklaringsforløbet skal kommunen, jf. § 16, stk. 8, sikre en løbende opfølgning med individuelle samtaler med henblik på at vurdere, om personen har mulighed for at komme tilbage i beskæftigelse, om personen fortsat er uarbejdsdygtig som følge af sygdom, jf. § 68 d, og om personen skal fortsætte i jobafklaringsforløbet. Kommunen skal løbende vurdere, om jobafklaringsforløbet fortsat er det rigtige for personen, eller om der er sket en udvikling, som gør, at personen ikke længere opfylder kravet om uarbejdsdygtighed, eller at personen f.eks. er kommet i målgruppen for fleksjob eller lignende. Kommunen skal løbende være opmærksom på, at forløbet ikke trækker unødigt i langdrag.

Herudover skal der følges op på, om personen følger målet for rehabiliteringsplanens indsatsdel, herunder deltager i tilbud eller andre indsatser efter rehabiliteringsplanen. Kommunen skal endvidere følge op på, at personens vej tilbage til arbejdsmarkedet fremmes. Kommunen skal desuden være opmærksom på, om betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb er opfyldt, se vejledningens afsnit 3.2.

De individuelle samtaler afholdes jf., § 18, stk. 2, løbende tilpasset den enkeltes behov og mindst seks gange inden for 12 kalendermåneder.

For personer, der er omfattet af § 2, nr. 14, og af § 68 e, stk. 3 – personer i risiko for fortsat at være uarbejdsdygtige pga. sygdom 4 år efter ophør af sygedagpengene - skal de individuelle samtaler senest 3½ år efter ophør af sygedagpengene afholdes løbende og mindst seks gange inden for de næste 6 kalendermåneder.

Kontakten skal dog være hyppigere, hvis det skønnes nødvendigt for at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet.

Hvis personen deltager i tilbud efter kapitel 10-12, kan opfølgningen ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, jf. § 18, stk. 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Opfølgning kan foregå uden kontakt til sygemeldte, hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby), jf. § 18. stk. 6.

I opfølgningen skal der tages nødvendigt hensyn til personens helbredstilstand, jf. § 16, stk. 8.

Vurderer kommunen eksempelvis som led i opfølgningen, at personen ikke skal fortsætte i jobafklaringsforløbet, fordi kommunen vurderer, at personen er i målgruppen for et fleksjob, forelægges sagen for rehabiliteringsteamet med henblik på, at teamet afgiver indstilling om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Jobafklaringsforløbet ophører, hvis kommunen visiterer personen til et fleksjob, eller hvis betingelserne for jobafklaringsforløbet i øvrigt ikke længere er opfyldt, f.eks. hvis personen ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. vejledning om vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager og sager om jobafklaringsforløb.

2.4.3. Når jobafklaringsforløbet ophører, eller personen skal overgå til et nyt forløb

Inden ophør af et jobafklaringsforløb skal kommunen efter § 68 e, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats sikre en systematik vurdering af personens arbejdsevne og mulighed for at komme tilbage i arbejde, herunder

1) om personen er rask og kan komme tilbage til arbejdsmarkedet således, at personen skal overgå til f.eks. dagpenge, kontanthjælp eller selvforsørgelse (§ 68 e, stk. 1, nr. 1),

2) om personen fortsat er uarbejdsdygtig som følge af sygdom og derfor skal have et nyt jobafklaringsforløb (§ 68 e, stk. 1, nr. 2), og

3) om personen har en betydelig nedsat arbejdsevne, og sagen skal forelægges rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af, om personen skal have f.eks. et ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension (§ 68 e, stk. 1, nr. 3).

Sagsbehandlingen tilrettelægges, så der inden ophør af et jobafklaringsforløb er taget stilling til den videre indsats, således at personen sikres en sammenhængende indsats.

Vurderer kommunen, at personen skal have et ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, forelægges sagen for rehabiliteringsteamet, som afgiver indstilling i sagen til kommunen.

Vurderer kommunen, at personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, jf. vejledning om vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager og sager om jobafklaringsforløb, og skal have et nyt jobafklaringsforløb, forelægges sagen for rehabiliteringsteamet som en sag om jobafklaringsforløb. Teamet skal herefter afgive indstilling om, hvorvidt personen skal have et nyt jobafklaringsforløb, samt hvilken tværfaglig indsats der skal indgå i et nyt forløb, eller om personen skal have en anden indsats.

Sagen behandles på baggrund af rehabiliteringsplanens forberedende del, som udarbejdes af den koordinerende sagsbehandler sammen med personen. Begge deltager i mødet, når rehabiliteringsteamet behandler sagen. Ved anden og efterfølgende forelæggelse af en sag for rehabiliteringsteamet kan rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes ved, at der sker opdatering af den forberedende del, som tidligere har dannet grundlag for teamets behandling af sagen.

Kommunen træffer på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling afgørelse om, hvorvidt personen skal have et nyt jobafklaringsforløb eller anden hjælp.

For den mindre gruppe af personer, der vurderes at være i risiko for fortsat at skulle have et nyt jobafklaringsforløb 4 år efter ophøret af sygedagpengene, skal der senest 3½ år efter ophør af sygedagpengene ske en styrkelse af indsatsen for at få personen tilbage til arbejdsmarkedet. Ud over indsatsen efter § 68 f, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (se vejledningens afsnit 2.3) skal indsatsen bestå i

1) en samtale med regionens sundhedskoordinator om personens mulighed for at udvikle arbejdsevnen (§ 68 e, stk. 3, nr. 1), og

2) et intensiveret kontaktforløb, hvor den individuelle samtale holdes løbende og mindst 6 gange inden for 6 kalendermåneder, som § 18, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats giver mulighed for (§ 68 e, stk. 3, nr. 2).

2.4.4. Når en person i et jobafklaringsforløb får en livstruende, alvorlig sygdom

Som en midlertidig ordning fra den 1. januar 2016 til og med den 31. december 2017 er retten til sygedagpenge udvidet for personer, som får en livstruende, alvorlig sygdom, jf. sygedagpengelovens § 24 a, stk. 6, og §§ 24 b og 24 c.

For en person i et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse betyder det, at vedkommende kan vælge at overgå til sygedagpenge, hvis personen af en læge får konstateret en livstruende, alvorlig sygdom, og personen opfylder beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge, jf. sygedagpengelovens § 24 b, stk. 1.

Det er en betingelse for at modtage sygedagpenge fra kommunen fra det tidspunkt, hvor vedkommende konstateres at have en livstruende, alvorlig sygdom, at personen anmoder om sygedagpenge senest 8 uger efter, at lægen har vurderet, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom, jf. sygedagpengelovens § 24 b, stk. 2. Såfremt anmodningen indgives senere, får vedkommende først ret til sygedagpenge fra den dag, hvor personen indgiver sin anmodning.

Læs mere om den midlertidige ordning med en udvidet ret til sygedagpenge i vejledningen om sygedagpengeperioden og forlængelse afsnit 6.

2.4.5. Når en person i et jobafklaringsforløb er på barsel

En person, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, bevarer retten til ydelse ved barsel, jf. § 69 j, stk. 13, i lov om aktiv socialpolitik. Personen er fritaget for opfølgning og indsats i den periode, personen har ret til barsel.

En person i jobafklaringsforløb er under barsel ikke omfattet af kravet om uarbejdsdygtighed. Kommunen skal derfor ikke under barselsperioden løbende vurdere, om personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Ved opstart efter barsel skal kommunen sikre sig, at personen fortsat er uarbejdsdygtig, idet jobafklaringsforløbet ellers skal ophøre. Ved opstart efter barsel skal kommunen desuden genoptage indsatsen, evt. i justeret form hvis udviklingen i personens situation tilsiger det.

En periode med barsel tæller ikke med i opgørelsen af et jobafklaringsforløbs varighed. Et jobafklaringsforløb vil således ikke kunne udløbe under barselsperioden.

2.5. Anvendelse af en koordinerende sagsbehandler (§ 68 g i LAB)

Personer i jobafklaringsforløb får en koordinerende sagsbehandler, som skal sikre, at indsatsen bliver koordineret og justeret undervejs i forhold til personens situation, og som bistår personen med at gennemføre de indsatser, der bliver igangsat.

Den koordinerende sagsbehandler er gennemgående igennem hele forløbet og skal sammen med personen udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel, som beskriver den tværfaglige indsats på baggrund af teamets indstilling. Indsatsdelen skal indeholde personens beskæftigelses- og uddannelsesmål samt en plan for, hvilke indsatser de forskellige forvaltninger og myndigheder skal iværksætte for at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet.

Den koordinerende sagsbehandler skal desuden sikre, at indsatsen bliver koordineret og justeret undervejs i forhold til personens situation, herunder sygdommens karakter og personens arbejdsforhold, så personen får den relevante støtte til i videst muligt omfang at bevare tilknytningen til sin arbejdsplads og bistå personen med at gennemføre de indsatser, der bliver igangsat. Det er vigtigt, at indsatsen afspejler, hvad der er gældende i forhold til den konkrete situation.

Det medfører ikke skift af koordinerende sagsbehandler, når en tværfaglig indsats fra et sygedagpengeforløb videreføres under et jobafklaringsforløb.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcentret.

2.6. Anvendelse af regionens kliniske funktion og den praktiserende læge

Kommunen kan i sager om jobafklaringsforløb alene

1) benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra regionens kliniske funktion og den praktiserende læge, og

2) rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra regionens kliniske funktion.

Kommunen kan dermed ikke anvende en kommunal lægekonsulent i sager om jobafklaringsforløb.

Der henvises til de nærmere regler om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i bekendtgørelse om kommuners og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. samt i vejledning nr. 10378 af 23. december 2016 om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager på beskæftigelsesområdet

2.7. Når en person i et jobafklaringsforløb afviser at modtage lægebehandling

I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019 skal kommunen indhente en udtalelse fra sundhedskoordinatoren fra regionens kliniske funktion om, hvorvidt der efter sundhedskoordinatorens opfattelse kan anbefales en anden behandling, når en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b (jobafklaringsforløb) i lov om aktiv socialpolitik, afviser at modtage lægebehandling, jf. § 110 a i lov om aktiv socialpolitik. Der henvises til § 15, stk. 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Der henvises endvidere til § 26 i bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Til toppen

3. Ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb

3.1. Ydelse under jobafklaringsforløb (§ 69 j i LAS)

En person, der er i jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, får ret til ressourceforløbsydelse uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold.

Samtidig finder § 34, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik om særlig støtte også anvendelse for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb i lighed med, hvad der gælder for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under et ressourceforløb.

Hvis en person, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, får en sanktion efter §§ 69 l-69 q, og dermed får nedsat ressourceforløbsydelsen, får den pågældende udbetalt særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis personen ikke havde været omfattet af nedsættelsen af ressourceforløbsydelsen.

Ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb udgør et månedligt beløb på 14.808 kr. (2017) for personer, som har forsørgelsespligt over for børn.

For personer, der ikke har forsørgelsespligt over for børn, udgør ressourceforløbsydelsen 11.143 kr. (2017).

For personer under 25 år, der er hjemmeboende og uden forsørgelsespligt over for børn, udgør ressourceforløbsydelsen 3.466 kr. (2017).

For personer under 25 år, der er hjemmeboende og har dokumenteret bidragspligt over for et barn, udgør ressourceforløbsydelsen 3.466 kr. (2017) samt et månedligt tillæg. Det månedlige tillæg svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Ressourceforløbsydelsen kan højst udgøre 14.808 kr. (2017).

Ressourceforløbsydelsen efter § 69 j, stk. 2, nr. 1, kan alene udbetales, hvis børnene opholder sig her i landet. Det gælder dog ikke for EU/EØS-borgere i det omfang, disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen eller for personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster, jf. § 69 j, stk. 3. Dette følger af Rådets forordning 492/11, artikel 7, stk. 2, af 5. april 2011 (tidligere art. 1612/68 af 15. oktober 1968) og den tilhørende EØS-aftale. Hovedreglen om, at børnene skal opholde sig her i landet, fraviges således for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende m.v., der efter EU-retten skal have samme sociale fordele som indenlandske arbejdstagere. Det er en forudsætning, at børnene bor i et EU/EØS-land.

Ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb er ikke eksportabel. En sygemeldt lønmodtager, som arbejder her i landet, men bor i et andet EU/EØS-land, har som hovedregel ret til sygedagpenge efter sygedagpengeloven. Når den sygemeldte lønmodtager overgår til ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, er det en betingelse, at personen opholder sig her i landet, jf. § 5 i lov om aktiv socialpolitik. Det betyder, at borgere bosat i et andet EU/EØS-land som udgangspunkt ikke har ret til ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, da ydelsen ikke er eksportabel.

Ydelsen kan dog udbetales til en EU/EØS-borger, der ikke opholder sig i Danmark, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1. Den sygemeldte fortsat er i et ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver i Danmark.

2. Aktiviteterne i jobafklaringsforløbet foregår i Danmark.

3. Den sygemeldte deltager aktivt i jobafklaringsforløbet i Danmark.

Dermed stilles der samme krav til en sygemeldt, der fortsat er i et ansættelsesforhold i Danmark, men som har bopæl uden for Danmark, som der stilles til andre sygemeldte med bopæl i Danmark. Når den sygemeldte med bopæl i et andet land ikke længere er i et ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver i Danmark, er personen ikke længere berettiget til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, og kommunen skal derfor træffe afgørelse om stop af udbetaling af ressourceforløbsydelse.

En arbejdsgiver i Danmark, der udbetaler løn under sygdom til en person, der deltager i et jobafklaringsforløb og har bopæl uden for Danmark, kan få udbetalt refusion beregnet på baggrund af den ressourceforløbsydelse, som den ansatte er berettiget til under jobafklaringsforløbet. Arbejdsgiveren kan dog ikke få mere i refusion, end arbejdsgiveren udbetaler i løn, se afsnit 3.4.

Ressourceforløbsydelse til selvstændigt erhvervsdrivende, som har genoptaget arbejdet i den selvstændige virksomhed delvist

Ressourceforløbsydelsen til personer, som driver selvstændig virksomhed samtidig med deltagelsen i et jobafklaringsforløb, udbetales, jf. § 69 j, stk. 4, med:

1) 75 pct. af ydelsen efter § 69 j, stk. 2, hvis den selvstændigt erhvervsdrivende i jobafklaringsforløbet højest kan udføre ¼ af sit normale arbejde, eller

2) 50 pct. af ydelsen efter § 69 j, stk. 2, hvis den selvstændigt erhvervsdrivende i jobafklaringsforløbet højest kan udføre ½ af sit normale arbejde.

Til selvstændigt erhvervsdrivende, som er delvis uarbejdsdygtige på grund af sygdom, skal der udbetales nedsat ressourceforløbsydelse, svarende til de gældende regler i lov om sygedagpenge, både i den situation, hvor den selvstændigt erhvervsdrivende er delvis uarbejdsdygtig ved overgangen til et jobafklaringsforløb, og i den situation, hvor den selvstændigt erhvervsdrivende under jobafklaringsforløbet kan genoptage arbejdet i sin virksomhed delvist, dvs. at pågældende dermed alene anses for delvist uarbejdsdygtig.

Da selvstændige, som arbejder mere end halvdelen af deres normale arbejdstid, ikke har ret til sygedagpenge, vil selvstændige i disse tilfælde heller ikke kunne modtage ressourceforløbsydelse.

En selvstændigt erhvervsdrivende, som får ydelsen nedsat efter lovens § 69 j, stk. 4, skal ikke tillige have foretaget fradrag i ressourceforløbsydelsen for overskud af den selvstændige erhvervsvirksomhed. Det fremgår derfor af bestemmelsen i § 69 j, stk. 8, at der ikke skal foretages fradrag for overskud af selvstændig virksomhed, når en person får udbetalt nedsat ressourceforløbsydelse efter lovens § 69 j, stk. 4.

Hvis den selvstændige får udbetalt lønindtægter fra virksomheden eller har andre indtægter, f.eks. i form af private pensionsordninger, medfører disse fradrag i ressourceforløbsydelsen, jf. § 69 j, stk. 5 og 6. Hvis den selvstændige erhvervsdrivende under jobafklaringsforløbet får lønindtægter, vil disse medføre fradrag i ressourceforløbsydelsen efter § 69 j, stk. 9.

For personer, der er omfattet af § 10 f i lov om aktiv socialpolitik, nedsættes ydelsen til integrationsydelsesniveau. Se nærmere i afsnit 3.5. om fremmedkrigere (§§ 10 b-d og 10 f og § 91, stk. 1, nr. 5, og stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik).

Fradrag for indtægter i ressourceforløbsydelsen

Indtægter skal som hovedregel fratrækkes krone for krone i ressourceforløbsydelsen, jf.§ 69 j, stk. 5, jf. dog stk. 7-12.

Det betyder bl.a., at hvis personen f.eks. modtager offentlige ydelser, der træder i stedet for løn, eller har indtægter i form af overskud fra selvstændig virksomhed, herunder selvstændig bibeskæftigelse, vil denne indtægt medføre fradrag i ressourceforløbsydelsen. Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende modtager hjælp efter § 69 j, stk. 4, skal der dog ikke ske fradrag i ressourceforløbsydelsen for indtægter fra den selvstændige virksomhed. Se vejledningen til § 69 j, stk. 8.

Der er ikke praksis på området for, hvordan kommunen skal beregne fradraget i ressourceforløbsydelse på baggrunden af indtægter fra den selvstændige virksomhed, herunder selvstændig bibeskæftigelse. Efter styrelsens opfattelse bør kommunen foretage beregningen ud fra forskudsopgørelsen for det år, hvori den pågældende modtager ressourceforløbsydelse og fordele beløbet ligeligt over årets måneder. Kommunen må ved beregningen tage forbehold for, at der efterfølgende kan være behov for en efterregulering af den aktuelle indtægt for året.

Personer, som ikke kan få deres sygedagpenge forlænget, har ret til at modtage ressourceforløbsydelse fra det tidspunkt, hvor de overgår til jobafklaringsforløbet.

Indtægter, der er optjent i en periode forud for overgangen til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, skal ikke medføre fradrag i ressourceforløbsydelsen, selv om udbetalingen af indtægten først sker, mens den pågældende modtager ressourceforløbsydelse, jf. § 69 j, stk. 5. Det kan f.eks. være, at den pågældende overgår til et jobafklaringsforløb den 11. i en måned. Den pågældende er herefter berettiget til at modtage ressourceforløbsydelse fra denne dato. Hvis der i en måned er 30 kalenderdage, vil den pågældende være berettiget til at modtage ressourceforløbsydelse i 20 af de 30 dage. Personen har i de første 10 dage været berettiget til at modtage sygedagpenge, og der skal ikke ske fradrag for sygedagpengene i ressourceforløbsydelsen.

Hvis der er optjent ret til feriegodtgørelse i en ansættelse forud for overgangen til jobafklaringsforløbet til brug for et ferieår, hvori den pågældende modtager ressourceforløbsydelse, skal der ske fradrag for denne indtægt efter § 69 j, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik, når ferien afholdes.

Indtægter, der er optjent efter, at den pågældende er ophørt i et jobafklaringsforløb, vil ligeledes ikke medføre fradrag i ressourceforløbsydelsen. Dette gælder f.eks., hvis den pågældende er berettiget til ressourceforløbsydelse i de første 10 dage af en måned og derefter overgår til sygedagpenge, eller f.eks. er blevet visiteret til et fleksjob og modtager ledighedsydelse fra den 11. i måneden. Den udbetalte ledighedsydelse eller de udbetalte sygedagpenge skal ikke medføre fradrag i ressourceforløbsydelsen, når disse ydelser udbetales sidst på måneden.

Fradrag for lønindtægter, som udbetales ved overgang til jobafklaringsforløbet

Reglen i § 69 j, stk. 5, om, at der sker fradrag for indtægter i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb, fraviges, jf. § 69 j, stk. 6, således at personer, der ved overgangen til jobafklaringsforløbet er i et ansættelsesforhold, herunder i et fleksjob, der er påbegyndt før den 1. januar 2013, og som modtager løn under sygdom, får foretaget fuldt fradrag for løn, så længe personen er ansat i samme job. Personer, der ved overgangen til jobafklaringsforløbet er ansat i et fleksjob og modtager løn suppleret med fleksløntilskud, får ligeledes foretaget fuldt fradrag i ressourceforløbsydelsen for løn og fleksløntilskud, så længe personen er ansat i samme job. Med denne fradragsbestemmelsen vil der i langt de fleste tilfælde ikke skulle udbetales ressourceforløbsydelse samtidig med, at en person modtager løn eller løn og fleksløntilskud under den fortsatte uarbejdsdygtighed.

Arbejdsgiveren, som udbetaler løn ved overgangen til jobafklaringsforløbet, får ret til refusion, jf. afsnit 3.4.

Ydelse til personer, der ikke modtager løn under sygdom eller modtager tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Efter § 70 f, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats får en fleksjobansat, der ikke modtager løn under sygdom, sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse, der suppleres med fleksløntilskud, således at personen tilsammen modtager en ydelse, der svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. Beløbet udgør 18.027 kr. i 2017.

En person, der modtager ressourceforløbsydelse suppleret med fleksløntilskud, jf. § 70 f, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal, jf. § 69 j, stk. 7, ikke have foretaget fradrag for fleksløntilskuddet i ressourceforløbsydelsen.

En person, der overgår til jobafklaringsforløb og ressourceforløbsydelse, bevarer dermed niveauet for de hidtidige sammenlagte ydelser.

Det tilskud, en selvstændigt erhvervsdrivende modtager efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen i lighed med, hvad der gælder i forhold til sygedagpenge, jf. § 18 i bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v.

En selvstændigt erhvervsdrivende, som får ydelsen nedsat efter lovens § 69 j, stk. 4, skal ikke tillige have foretaget fradrag i ressourceforløbsydelsen for overskud af den selvstændige erhvervsvirksomhed. Det fremgår derfor af bestemmelsen i § 69 j, stk. 8, at der ikke skal foretages fradrag for overskud af selvstændig virksomhed, når en person får udbetalt nedsat ressourceforløbsydelse efter lovens § 69 j, stk. 4.

Fradrag for lønindtægter ved delvis genoptagelse af arbejde eller delvis påbegyndelse af nyt arbejde

Ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb bliver satsreguleret på samme måde som kontanthjælp, da satserne for ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb svarer til satserne for kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 1 og 2, samt stk. 3, nr. 9 og stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, jf. § 109, stk. 1, nr. 6, i lov om aktiv socialpolitik.

Personer, der modtager ressourceforløbsydelsen i forbindelse med et jobafklaringsforløb, har mulighed for at beholde en større del af lønindtægten, end ellers gælder under jobafklaringsforløb, hvis de under jobafklaringsforløbet bliver ansat på det ordinære arbejdsmarked i et job, herunder et fleksjob, jf. § 69 j, stk. 9. Det samme gælder, hvis de genoptager arbejdet under jobafklaringsforløbet og begynder at få udbetalt løn af arbejdsgiveren for de timer, som de pågældende har genoptaget det ordinære arbejde med.

Efter § 69 j, stk. 9, nedsættes ressourceforløbsydelsen med 30 pct. af lønnen inklusive pension op til en løn på 14.116 kr. før skat (2017-niveau) og derefter med 55 pct. af den løn, som overstiger 14.116 kr. (2017-niveau). Denne fradragsregel gælder alene for indtægter, der stammer fra arbejde på det ordinære arbejdsmarked, herunder udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med arbejdsgivers konkurs m.v.

Lønindtægter trækkes først fra efter, at indtægten er reduceret med udgiften til arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og eventuelle kollektive pensionsbidrag. Det vil sige, at det er modtageren af ressourceforløbsydelsens skattepligtige personlige indkomst opgjort på månedsbasis, som trækkes fra med ovennævnte modifikationer.

Fradragsreglen i § 69 j, stk. 9, gælder ikke for personer, som ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet er ansat i fleksjob og modtager løn eller løn og fleksløntilskud fra arbejdsgiveren og kommunen, jf. § 69 j, stk. 6. Efter denne bestemmelse medfører løn eller løn og fleksløntilskud fuldt fradrag i ressourceforløbsydelsen i jobafklaringsforløb.

Indtægter som led i tilbud

Når modtagere af ressourceforløbsydelse har indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, vil der ved beregningen af ressourceforløbsydelsen til personer under jobafklaringsforløb ses bort fra 16,15 kr. (2017-niveau) pr. udført arbejdstime for indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned, jf. § 69 j, stk. 10.

Fradrag for feriegodtgørelse m.v.

Der foretages efter § 69 j, stk. 11, jf. stk. 9, fradrag i ressourceforløbsydelsen under ressourceforløb med 30 pct. af feriegodtgørelsen efter ferieloven eller ferietillægget til personer, der er ophørt med at modtage hjælp efter § 42 i serviceloven, for et beløb op til 14.116 kr. (2017-niveau), og derefter med 55 pct. for beløb, der overstiger 14.116 kr. (2017-niveau).

Fradraget foretages i ressourceforløbsydelsen for det antal dage, som feriegodtgørelsen eller ferietillægget er bestemt til at dække. Hvis der f.eks. udbetales feriegodtgørelse for 5 dage, skal kommunen beregne ressourceforløbsydelsen for denne periode, svarende til 7 dage med ressourceforløbsydelse. Det svarer i en måned med 31 kalenderdage til 7/31 (14.808 kr. (2017-niveau) / 31 x 7 = 3.344 kr. for en person, der er forsørger). Hvis der udbetales 5.000 kr. i feriegodtgørelse for denne periode, skal der foretages fradrag i ressourceforløbsydelse for den ovennævnte periode med 1.500 kr. Dvs. 3.344 kr. – 1.500 kr. = 1.844 kr. Derudover udbetales der for den resterende måned 14.808 kr. (2017-niveau) – 3.344 kr., svarende til 11.464 kr. Personen får således i alt udbetalt 11.464 + 1.844 kr. = 13.308 kr. i ressourceforløbsydelse samt 5.000 kr. i feriegodtgørelse, svarende til i alt 18.308 kr.

Det fremgår endvidere direkte af bestemmelsen, at der kan holdes ferie med feriegodtgørelse eller ferietillæg samt ressourceforløbsydelse, selv om personen ikke har modtaget ressourceforløbsydelse i 12 sammenhængende måneder.

Ankestyrelsen er i ”Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 6, 2016 om ”Ressourceforløbsydelse – hvad skal trækkes fra og hvordan” kommet med følgende:

”Feriegodtgørelse efter ferieloven, hvor ferien ikke er holdt

Hvis borgeren ikke har holdt ferie, skal feriegodtgørelse efter ferieloven ikke trækkes fra i ressourceforløbsydelsen.

Ankestyrelsen er af den opfattelse, at der hverken forud for eller efter den 1. april 2016 er hjemmel til at trække feriegodtgørelsen fra, når ferien ikke bliver holdt.

Feriegodtgørelse og kontanthjælp

Principafgørelse 67-15 handler om kontanthjælp og brugen af § 32 i aktivloven om fradrag for feriegodtgørelse, når ferien ikke er holdt.

Efter principafgørelsen kan § 32 ikke bruges i situationen, hvor ferien ikke er holdt. § 32 handler nemlig om feriegodtgørelse for afholdt ferie.

Når borgeren ikke har holdt ferie, sker fradraget i kontanthjælp for feriegodtgørelse efter indtægtsreglen i aktivlovens § 30.

Denne principafgørelse kan ikke bruges på ressourceforløbsydelse. Her kan kommunen nemlig ikke lave fradrag for feriegodtgørelse, når ferien ikke er afholdt.

Hvorfor er der ikke hjemmel til at fradrage for feriegodtgørelse i ressourceforløbsydelsen, når ferien ikke er afholdt?

Forskellen i forhold til kontanthjælp ligger i, at feriegodtgørelse ikke er ”klassificeret” som løn i § 32, som bruges ved fradrag i kontanthjælp for feriegodtgørelse, når ferien er afholdt. Derfor er der for kontanthjælp mulighed for at lave fradrag efter indtægtsreglen i § 30, når ferien ikke holdes.

Den mulighed er der ikke, når det gælder fradrag i ressourceforløbsydelse. Det skyldes ordlyden af bestemmelserne om fradrag for feriegodtgørelse i ressourceforløbsydelse.

1) Efter fradragsreglerne om ressourceforløb skal feriegodtgørelsen, trækkes fra, når borgeren holder ferien. I fradragsreglerne er kun nævnt feriegodtgørelse for afholdt ferie. Fradragsreglerne kan derfor ikke bruges på feriegodtgørelse udbetalt, uden at ferien ikke er afholdt.

2) Samtidig er det bestemt, at fradrag i ressourceforløbsydelse for feriegodtgørelse skal ske efter lønfradragsreglen. Man kan sige, at feriegodtgørelsen i bestemmelserne ”sidestilles” med løn. ”

Indtægter, som ikke medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen

Efter § 69 j, stk. 12, gælder § 33 i lov om aktiv socialpolitik også for modtagere af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, og der foretages derfor ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen til personer i ressourceforløb for:

1) Invaliditetsydelse, invaliditetsbeløb samt bistands- og plejetillæg efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

2) Godtgørelse efter §§ 82 og 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og hjælp efter integrationslovens § 23 f.

3) Vederlag som tilforordnet ved valg.

4) Legater, der er fritaget for beskatning efter ligningslovens § 7, nr. 6, og ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, nr. 22.

5) Børns indtægter og indtægter, der vedrører børn, bortset fra tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven.

6) Værdien af kost m.v. under indlæggelse på sygehus eller lignende behandlingsinstitutioner. Hvis sygehusopholdet har varet i mere end 3 måneder, kan der dog foretages fradrag svarende til den besparelse, der er en følge af indlæggelsen.

7) Transportgodtgørelse for dokumenterede udgifter til nødvendig transport ved udførelse af lønnet arbejde og ulønnet, frivilligt arbejde.

8) Efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser som følge af afgørelse eller dom. Det beløb, der ses bort fra, udgør differencen mellem den ydelse, der er udbetalt for perioden, og den retmæssige ydelse for perioden. Der ses bort fra efterbetalingen i 2 år efter udbetalingstidspunktet.

9) (Ophævet)

10) Lejeindtægter fra højst én logerende i ejer-, andels- eller lejebolig i overensstemmelse med lejelovens regler, som modtageren af hjælp samtidig selv er bosiddende i.

De erstatninger for tab af erhvervsevne, der omtales i § 14, stk. 4 og 5, i lov om aktiv socialpolitik, godtgørelse for varigt mén og godtgørelse for ikke-økonomisk skade samt indtægter, der hidrører herfra, trækkes ikke fra i ressourceforløbsydelsen.

Følgende fremgår af § 14, stk. 4 og 5, i lov om aktiv socialpolitik:

Stk. 4. Der skal tillige ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter

1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,

2) lov om erstatningsansvar,

3) lov om arbejdsskadesikring eller

4) lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk stressbelastningsreaktion.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde der skal ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade.

Modtager en ressourceforløbsydelsesmodtager en løbende udbetaling fra private forsikringer m.v. f.eks. for tab af erhvervsevne, vil udbetalingen medføre fradrag i ressourceforløbsydelsen efter § 69 j, stk. 5, 1. pkt.

Der anvendes samme sondring mellem formue og indtægter for ressourceforløbsydelsesmodtagere i jobafklaringsforløb, som for kontanthjælpsmodtagere. Formue er f.eks. penge, herunder overskydende skat, og værdier, som hurtigt kan omsættes til penge, f.eks. aktier, obligationer, andre værdipapirer samt guld, sølv o.l. Desuden omfatter begrebet kapitalpensioner, kostbart indbo, f.eks. malerier og tæpper samt indbo udover det normale, lotterigevinster, f.eks. pengebeløb, forbrugsgoder, rejser m.v., biler, boliger og sommerhuse. En kapitalpension, der hæves, eller et efterlønsbidrag, der udbetales, er fortsat formue.

Derimod vil et eventuelt afkast af formue eller et formuegode være en indtægt. Da ressourceforløbsydelsen er skattepligtig, skal indtægter trækkes fra, uanset hvordan de behandles skattemæssigt.

Sygdom og barsel

En person i et jobafklaringsforløb bevarer retten til ressourceforløbsydelse ved sygdom, barsel og flytning til en anden kommune, jf. § 69 j, stk. 13. Dette gælder også, hvis en person bliver syg – af anden sygdom end den, der førte til, at personen skal deltage i jobafklaringsforløb - går på barsel eller flytter til en anden kommune.

Ophør af ret til ressourceforløbsydelse

En person, der er ansat i fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dvs. som er påbegyndt jobbet den 1. januar 2013 eller senere, kan ikke modtage ressourceforløbsydelse, når personens ansættelse i fleksjob ophører. Personen modtager i stedet ledighedsydelse efter §§ 74 a og 74 d i lov om aktiv socialpolitik. Dette følger af § 69 j, stk. 14.

Dette svarer til de gældende regler vedrørende sygedagpenge, jf. sygedagpengelovens § 7, stk. 6.

3.2. Betingelser for at modtage ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb (§ 69 k i LAS)

En person, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, skal stå til rådighed for de tilbud, som fremgår af rehabiliteringsplanen og deltage i samtaler, som er et led i det individuelle kontaktforløb.

Det er således en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse, at personen tager imod rimelige tilbud, som fremgår af rehabiliteringsplanen. De tilbud, som kan anvendes, fremgår af kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Borgeren skal også vende gradvist tilbage til sit job, i det omfang personen kan dette, hvis personen er i et ansættelsesforhold.

Borgeren skal samtidig møde til individuelle samtaler, jf. § 16, stk. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

I det omfang personen er ledig under jobafklaringsforløbet, skal personen endvidere stå til rådighed for et rimeligt tilbud om arbejde, som personen kan klare, selv om personen fortsat er delvist uarbejdsdygtig.

Efter § 68 d, stk. 1, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har en person, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis personen ikke var omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, jf. § 24 a i lov om sygedagpenge, ret til et jobafklaringsforløb, og dermed ret til ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik.

Tidspunktet for overgangen til jobafklaringsforløbet fremgår af § 24 a, stk. 2-5, i lov om sygedagpenge og afhænger af, om der er tale om en lønmodtager, en ledig eller en selvstændigt erhvervsdrivende.

Kommunen afgør på baggrund af arbejdsgiverens, arbejdsløshedskassens eller den selvstændige erhvervsdrivendes anmeldelse af sygefraværet, om den sygemeldte opfylder beskæftigelseskravet og er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, og derved har ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelsen. Ressourceforløbsydelsen udbetales efter reglerne i kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik.

På grund af anmeldelsesfristerne vil anmeldelsen af sygefraværet til kommunen – som i sygedagpengesager – først ske efter tidspunktet for overgangen til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Kommunen kan derfor først træffe afgørelse om, at pågældende er berettiget til et jobafklaringsforløb, når anmeldelsen er sket. I perioden fra den første sygedag uden ret til sygedagpenge efter lov om sygedagpenge og frem til kommunen har truffet afgørelse, kan den sygemeldte ikke opfylde betingelsen om at deltage aktivt i jobafklaringsforløbet.

Det er derfor fastsat i § 69 k, stk. 1, 2. pkt., at en person er berettiget til at modtage ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag, hvor der ikke er ret til sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, og frem til kommunen har truffet afgørelse om, at den pågældende opfylder betingelserne for et jobafklaringsforløb efter § 24 a i lov om sygedagpenge, uanset at pågældende ikke har kunnet stå til rådighed efter 1. pkt. i denne periode.

Det betyder, at der kan udbetales ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb til personen fra første fraværsdag, hvor en person ikke har ret til sygedagpenge, jf. § 24 a i lov om sygedagpenge uanset, at personen ikke opfylder betingelsen i § 69 k, stk. 1, 1. pkt., frem til det tidspunkt, hvor kommunen har truffet afgørelse om, hvorvidt personen skal have sygedagpenge eller jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Fra tidspunktet for kommunens afgørelse skal borgeren stå til rådighed efter reglerne om ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb i kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik.

Kommunen skal vurdere, om betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb fortsat er opfyldt, hvis personen:

1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen,

2) afslår et rimeligt tilbud om arbejde, som personen er henvist til,

3) udebliver fra en samtale med kommunen, hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen, eller

4) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen eller arbejdsgiveren, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen.

Dette svarer til de regler, som gælder for ressourceforløbsydelse under ressourceforløb.

Personer, der modtager ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, skal således i lighed med hvad, der gælder for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, stå til rådighed for evt. arbejde, som kommunen henviser dem til. Selvom der er tale om personer, der er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, kan det i nogle tilfælde være relevant at give tilbud om et ordinært arbejde. Det kan f.eks. være i forbindelse med, at personen under jobafklaringsforløbet kan arbejde på nedsat tid. Kommunen skal dog altid være opmærksom på personens individuelle behov, kompetencer og helbred og tage hensyn hertil f.eks. i forhold til jobbets timetal og jobfunktionerne.

Det er kommunen, der vurderer, om personen fortsat opfylder betingelserne for ressourceforløbsydelsen, hvis personen f.eks. afslår et arbejde, som personen er henvist til, udebliver fra en jobsamtale, udebliver fra en individuel samtale i kommunen, eller undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom m.v.

I nogle situationer behøver en ressourceforløbsydelsesmodtager dog ikke at stå til rådighed. Det er f.eks. tilfældet, hvis der ikke er tale om et rimeligt tilbud, personen ikke kan arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at personens helbred forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes, personen er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed, eller personen har ret til ferie m.v.

De rimelige grunde, der fremgår af lovens § 13, stk. 7, finder også anvendelse på personer, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, jf. § 69 k, stk. 3. Hvis personen således har en rimelig grund til f.eks. at udeblive fra en samtale i kommunen eller afslå et arbejde, skal der ikke gives en sanktion for manglende fremmøde eller afslag på arbejdet.

Kommunen skal endvidere altid, hvis der er tale om en ressourceforløbsydelsesmodtager, foretage en socialfaglig vurdering af, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de i § 13, stk. 7, nævnte, der kan begrunde, at personen ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder. Dette følger af § 69 k, stk. 3. Det fremgår af § 13, stk. 8, at kommunen skal foretage en socialfaglig vurdering af, om der er andre grunde til, at personen f.eks. udeblevet fra en samtale i kommunen, der gør det rimeligt, at personen ikke er mødt frem. F.eks. kan alvorlige psykiske lidelser i det konkrete tilfælde betyde, at der ikke skal gives en sanktion.

Det fremgår af den gældende vejledning om rådighed og sanktioner for personer, der ansøger om eller modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, at hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden hos ydelsesmodtageren, skal der ikke gives en sanktion.

Ankestyrelsens principafgørelser vedrørende anvendelsen af de rimelige grunde i forhold til kontanthjælpsmodtagere efter § 13, stk. 7 og 8 finder tilsvarende anvendelse i forhold til ressourceforløbsydelse. Det drejer sig bl.a. om principafgørelser 102-16, A-27-08 og A-38-06.

Ferie med ressourceforløbsydelse

Modtagere af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb har, når de har modtaget ressourceforløbsydelse i 12 sammenhængende måneder, ret til op til 5 ugers ferie med ressourceforløbsydelse, jf. § 69 k, stk. 4. Der er ikke tale om en egentlig optjening af ferie, og personen kan ikke efterfølgende få udbetalt ressourceforløbsydelse under ferie i ansættelsesforhold. Desuden kan personen ikke få erstatningsferie, hvis vedkommende bliver syg, når ferien begynder eller under ferien.

Ferien kan afholdes som enkelte dage og ugevis, herunder flere uger af gangen. Det er muligt at opholde sig i udlandet under ferien. Den samlede ferie kan højst udgøre fem uger.

Det er en betingelse for at holde ferien, at personen har indgået aftale med kommunen om feriens placering, jf. § 13, stk. 12, som finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse. Ved aftalens indgåelse skal der tages hensyn til personens øvrige forhold, herunder særligt placering af den øvrige families ferie, medmindre det i væsentlig grad modvirker det ressourceforløb, der er tilrettelagt for personen. Her kan være tale om planlagte aktiviteter og aktiviteter, der allerede er iværksat for personen. Ved familie forstås i denne sammenhæng, at der er tale om ægtefælle/samlever og egne eller ægtefælles/samlevers hjemmeboende børn under 18 år.

Hvis personen i ressourceforløbet og kommunen ikke kan blive enige om, hvornår ferien skal afholdes, træffer kommunen afgørelse, der kan indbringes for Ankestyrelsen efter de almindelige klageregler.

3.3. Sanktioner ved manglende overholdelse af rådighed, når der modtages ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb (§ 69 l-s i LAS)

Der henvises for så vidt angår grundlæggende krav til sagsbehandlingen til bilag 1 i vejledning om rådighed og sanktioner for personer der ansøger om eller modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Til § 69 l

Personer, der modtager ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, kan pålægges en sanktion efter tilsvarende regler, som gælder for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under et ressourceforløb.

Der er en betingelse for at kunne anvende sanktionsreglerne i §§ 69 m-69 p i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen konkret i forbindelse med henvisningen til arbejde, indkaldelse til samtale, afgivelsen af tilbud i jobafklaringsforløbet m.v. skriftligt har informeret personen om konsekvensen for ydelsen, hvis personen undlader at opfylde sin pligt, samt om hvilke skridt personen skal tage for igen at blive berettiget til ydelsen. Det skal således klart fremgå af kommunens vejledning, at personen vil få en sanktion, hvis personen f.eks. uden rimelig grund udebliver fra en samtale efter lovens § 69 n.

Reglen svarer til den tilsvarende regel i § 35, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik og Ankestyrelsens principafgørelser vedrørende denne bestemmelse kan anvendes ved fortolkning af stk. 1. Det drejer sig om 5-11, 6-11, 132-11 og 134-11. Herudover henvises til Ankestyrelsens principafgørelse 81-16, hvor Ankestyrelsen fandt, at kommunen ikke havde opfyldt sin vejledningsforpligtelse i forbindelse med, at kommunen standsede udbetalingen af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløbet.

Kommunen skal have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen forud for fradrag m.v. i ressourceforløbsydelsen til en person i jobafklaringsforløb. Dette betyder i princippet, at kommunen skal være i personlig kontakt med personen, hvis denne ikke reagerer på en skriftlig partshøring forud for en sanktion. Den personlige kontakt kan være telefonisk eller personlig kontakt på bopæl, opholdssteder – herunder behandlingssteder.

Dermed sikres det, at der skabes klarhed over, om der er omstændigheder, som gør, at personen skal eller ikke skal sanktioneres. Først når kommunen har udtømt alle rimelige muligheder i forsøget på at skabe kontakt til borgeren, vil der kunne pålægges en sanktion, hvis kommunen vurderer, at der er grundlag for at give en sanktion.

Hvis kommunen har vanskeligt ved at opnå kontakt med personen, og vedkommende har en mentor eller støttekontaktperson m.v., vil kontakten evt. kunne etableres via mentoren m.v. F.eks. kan kommunen kontakte mentoren med henblik på, at mentoren hjælper personen med at komme i kontakt med kommunen, eller kommunen kan via mentoren efter omstændighederne få oplysninger til belysning af baggrunden for fraværet e.l., der kan danne grundlag for vurderingen af, hvorvidt der skal pålægges en sanktion i det konkrete tilfælde.

Ankestyrelsens principafgørelser 88-14 og 39-15 på kontanthjælpsområdet om personlig kontakt finder tilsvarende anvendelse ved jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Ifølge § 35, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik sker fradrag, nedsættelse eller ophør med virkning fra og med den dag, hvor ansøgeren eller modtageren af ydelsen uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter. Fradrag og nedsættelser i ressourceforløbsydelsen skal ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet.

Opgørelsen af omfanget af udeblivelser fra tilbud efter forslaget til § 69 m i lov om aktiv socialpolitik kan ske som en samlet opgørelse for en måned. Partshøringen foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse.

Fradrag for udeblivelser fra samtaler, tilbud, rådighedsvurdering m.v. sker med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet, jf. § 35, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige ressourceforløbsydelse og beregnes på grundlag af en 5-dages-uge. Ydelsen pr. måned x 12/260, dvs. ydelsen pr. år divideret med det gennemsnitlige antal arbejdsdage pr. år.

Fradraget sker pr. dag med udeblivelse uanset omfanget af udeblivelsen. Hvis den månedlige ydelse er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel.

Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af fradraget efter § 35, stk. 3, jf. § 35, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik.

Kommunen skal på tilsvarende måde som efter § 21, stk. 5, i lov om sygedagpenge, informere en arbejdsgiver, som modtager refusion efter § 69 t, når kommunen tager skridt til at reducere eller standse udbetalingen af ressourceforløbsydelsen. Information til arbejdsgiveren skal f.eks. gives, når kommunen partshører en person, som uden rimelig grund afslår arbejde, afviser eller udebliver fra tilbud eller ikke møder til samtale m.v.

Til § 69 m

En person, der modtager ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, vil blive pålagt en sanktion, hvis personen uden rimelig grund afviser eller udebliver fra tilbud, som fremgår af rehabiliteringsplanen.

Ved vurderingen af, om en person har afvist et tilbud, indgår, om personen har afslået at tage imod et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning m.v. Herudover indgår også situationer, hvor personens adfærd er af en sådan karakter, at personen må anses for at have afvist tilbuddet, f.eks. hvis personen i forbindelse med afgivelsen af tilbuddet, har så mange forbehold eller krav til tilbuddet, at det reelt skal sidestilles med en afvisning af dette.

Hjælpen ophører ved udeblivelser af så betydeligt et omfang, at det kan sidestilles med afvisning. Når det skal vurderes, om gentagne udeblivelser skal sidestilles med afslag på tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning bør flere forhold indgå i vurderingen. Udeblivelsernes omfang i forhold til månedens samlede tilbud indgår som en vigtig del af denne vurdering. Men herudover kan indgå, om personen møder i tilbuddet, men ikke vil deltage i aktiviteterne eller opfører sig på en måde, som virker forstyrrende på andre deltagere, hvilket kan sidestilles med en udeblivelse. Det samme gør sig gældende, hvis personen møder påvirket op i tilbuddet. Der skal således foretages en konkret vurdering af dels udeblivelsernes omfang og dels af, om personen kan siges at deltage i tilbuddet. Det skal også vurderes, om der er en rimelig grund til udeblivelsen/afvisningen.

Uden rimelig grund skal forstås i overensstemmelse med lovens § 13, stk. 7 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, og kommunen skal således i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt der foreligger en rimelig grund, være opmærksom på, at reglerne i § 13, stk. 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse, når kommunen vurderer, om der skal gives en sanktion til en person i et jobafklaringsforløb.

Der henvises desuden til vejledningen til § 69 l, stk. 2, for så vidt angår krav til kommunen om personlig kontakt forud for afgivelse af en sanktion.

Kommunen skal således træffe afgørelse om, at personer skal have foretaget fradrag i ydelsen, hvis der ikke er en rimelig grund til udeblivelsen/afvisningen.

§ 36, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse for fradrag i ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. Det medfører, at der foretages fradrag i ydelsen for den eller de dage, hvor personen helt eller delvis er udeblevet uden rimelig grund. Hvis personen f.eks. er udeblevet uden rimelig grund fra et tilbud i sammenlagt 6 dage, foretager kommunen et fradrag på 6 x dagsatsen i ydelsen.

Eksempel 1

En person, der har et tilbud på 20 timer fordelt på 4 dage af 5 timer, udebliver uden rimelig grund en dag. Personen får et fradrag i ydelsen for en hel dag (dagssats).

Eksempel 2

En person, der har et tilbud på 35 timer fordelt på 5 dage af 7 timer, udebliver uden rimelig grund 1 time 3 gange på en uge. Personen får et fradrag i hjælpen for tre hele dage.

Endvidere kan der ske et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når personen uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det forholdsmæssige fradrag beregnes ud fra forholdet mellem den forud fastsatte og faktiske deltagelse af tilbuddet.

Til § 69 n

Kommunen foretager fradrag i ressourceforløbsydelsen til personer i jobafklaringsforløb, hvis personen uden rimelig grund udebliver fra en individuel opfølgningssamtale som led i jobafklaringsforløbet, jf. § 16, stk. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en rådighedsvurdering i kommunen, jf. § 69 k, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Dette følger af § 69 n.

Det medfører, at kommunen foretager fradrag i ressourceforløbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor samtalen eller rådighedsvurderingen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag. Kontakten kan f.eks. genoprettes ved, at personen møder op på jobcenteret. Den kan også genoprettes ved telefonisk kontakt eller ved at svare på kommunens partshøring.

Hvis personen er udeblevet fra en samtale tirsdag og kontakter jobcenteret fredag, foretages der fradrag for 3 dages ressourceforløbsydelse. Ressourceforløbsydelsen genoptages fra og med fredag, hvor personen har kontaktet jobcenteret.

Uden rimelig grund skal forstås i overensstemmelse med § 13, stk. 7 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, og kommunen skal således i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt der foreligger en rimelig grund, være opmærksom på, at reglerne i § 13, stk. 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse, når den vurderer, om der skal gives en sanktion til en person i et jobafklaringsforløb.

Der henvises desuden til vejledningen til § 69 l, stk. 2, for så vidt angår krav til kommunen om personlig kontakt forud for afgivelse af en sanktion.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis det er en anden aktør, der skulle have afholdt samtalen.

Det er kommunen, som træffer afgørelse om fradraget i ydelsen på baggrund af meddelelsen fra anden aktør om udeblivelse fra samtalen uden rimelig grund.

Til § 69 o

Personer, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, og som uden rimelig grund f.eks. afviser tilbud om arbejde eller undlader at give besked om sygdom, får ressourceforløbsydelsen nedsat med en punktsanktion (fast beløb).

Kommunen skal i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt der foreligger en rimelig grund være opmærksom på, at reglen i § 13, stk. 7 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, finder tilsvarende anvendelse.

Der henvises desuden til vejledningen til § 69 l, stk. 2, for så vidt angår krav til kommunen om personlig kontakt forud for afgivelse af en sanktion.

Nedsættelse af ydelsen efter stk. 1 sker med et fast beløb. Ressourceforløbsydelsen nedsættes med 1.714 kr. (2017-niveau). For personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre, nedsættes ydelsen dog kun med 266 kr. (2017-niveau).

Beløbene reguleres en gang årligt.

Nedsættelsen sker på grundlag af den ydelse, som personen ville være berettiget til på tidspunktet for hændelsen. I de tilfælde, hvor personen endnu ikke modtager hjælp, sker nedsættelsen på baggrund af den hjælp, som personen ville have været berettiget til på hændelsestidspunktet. Dette gælder f.eks., når en person uden rimelig grund er ophørt i arbejde, og personen først efterfølgende søger hjælp.

Hvis personen på hændelsestidspunktet er under 25 år, foretages der nedsættelse i ydelsen med 266 kr. (2017-niveau), uanset personen på tidspunktet for nedsættelsen af hjælpen er fyldt 25 år.

Der kan alene ske nedsættelse af ressourceforløbsydelsen en gang i en kalendermåned. Hvis der er flere hændelser efter denne bestemmelse i en måned, må øvrige nedsættelser i hjælpen ske i den eller de efterfølgende måneder. Nedsættelsen skal dog være sket inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Der kan i en kalendermåned godt gives sanktioner både efter denne bestemmelse og efter de øvrige sanktionsbestemmelser.

For personer, hvor ydelsen er mindre end satsen efter § 69 j i lov om aktiv socialpolitik, nedsættes sanktionen med samme andel, som personens ydelse udgør af satsen efter lovens § 69 j. Er ydelsen f.eks. på grund af indtægt nedsat med 30 pct., nedsættes sanktionen også med 30 pct.

Det medfører, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter lovens 69 j sikres samme retsstilling som modtagere af ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller uddannelses- eller kontanthjælpsmodtagere, når der gives en punktsanktion.

Til § 69 p

Efter § 69 p i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen træffe afgørelse om, at ressourceforløbsydelsen til en person i jobafklaringsforløb ophører, hvis personen uden rimelig grund gentage gange afviser eller udebliver fra tilbud eller på anden vis ikke medvirker i jobafklaringsforløbet.

Ved vurderingen af, om en person har afvist et tilbud, indgår, om personen har afslået at tage imod et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning m.v. Herudover indgår også situationer, hvor personens adfærd er af en sådan karakter, at personen må anses for at have afvist tilbuddet, f.eks. hvis personen i forbindelse med afgivelsen af tilbuddet, har så mange forbehold eller krav til tilbuddet, at det reelt skal sidestilles med en afvisning af dette.

Hjælpen ophører endvidere ved udeblivelser af så betydeligt et omfang, at det kan sidestilles med afvisning. Når det skal vurderes, om gentagne udeblivelser skal sidestilles med afslag på tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning bør flere forhold indgå i vurderingen. Udeblivelsernes omfang i forhold til månedens samlede tilbud indgår som en vigtig del af denne vurdering. Men herudover kan indgå, om personen møder i tilbuddet, men ikke vil deltage i aktiviteterne eller opfører sig på en måde, som virker forstyrrende på andre kursister, hvilket kan sidestilles med en udeblivelse. Det samme gør sig gældende, hvis personen møder påvirket op i tilbuddet. Der skal således foretages en konkret vurdering af dels udeblivelsernes omfang og dels af, om personen kan siges at deltage i tilbuddet. Det skal også vurderes, om der er en rimelig grund til udeblivelsen/afvisningen.

Til § 69 q

Som led i bekæmpelsen af misbrug af sociale ydelser m.v. er der i §§ 42 og 43 i lov om aktiv socialpolitik en pligt for kommunerne til at sanktionere modtagere af kontanthjælp m.v. i de tilfælde, hvor ydelsesmodtageren mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde eller uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.

Disse regler finder tilsvarende anvendelse for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb. Ankestyrelsens praksis på kontanthjælpsområdet finder tilsvarende anvendelse for ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Til § 69 r

Opholdskommunen kan uden forudgående samtykke fra den, der søger om eller modtager ressourceforløbsydelse, forlange, at en tidligere opholdskommune giver oplysninger om sanktioner efter §§ 69 m til 69 k i lov om aktiv socialpolitik, hvis oplysningerne herom er nødvendige for opholdskommunens behandling af sagen. Uanset muligheden for at indhente oplysninger uden samtykke skal opholdskommunen forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.

Det betyder, at hvis en person ikke giver samtykke til, at oplysningerne kan indhentes, kan opholdskommunen uden personens samtykke anmode om, at den tidligere opholdskommune videregiver oplysninger om tidligere sanktioner, der fortsat er nødvendige og relevante i forhold til opholdskommunens sagsbehandling i forhold til en konkret afgørelse. Der skal således ikke videregives oplysninger om tidligere sanktioner, hvis oplysningerne ikke vil være nødvendige og relevante for en afgørelse, som kommunen skal træffe. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis det er mere end fem år siden, at personen har fået en sanktion for ikke at have overholdt sin oplysningspligt ved ikke at give kommunen oplysninger om arbejde samtidigt med, at personen har modtaget kontanthjælp, da der i så fald ikke er mulighed for at give en gentagelsessanktion. Det er den nuværende opholdskommune, der vurderer, om oplysningerne om sanktioner er nødvendige og aktuelle for opholdskommunens behandling af sagen. Opholdskommunen må alene indhente oplysninger, der er nødvendige, relevante og tilstrækkelige for at træffe afgørelse i en aktuel sag.

Når opholdskommunen indhenter oplysninger fra den tidligere opholdskommune, skal opholdskommunen sikre, at oplysningspligten i persondatalovens § 29 overholdes.

Til § 69 s

Kapitel 11 og 12 i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. Kapitel 11 og 12 omhandler henholdsvis, hvordan udbetaling af kontanthjælp sker, samt i hvilke situationer der kan ske tilbagebetaling af hjælpen, herunder særlig støtte efter § 34. Ankestyrelsens Principafgørelser finder tilsvarende anvendelse for ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Se endvidere afsnit 3.5. om fremmedkrigere vedrørende tilbagebetaling af ydelser modtaget i udlandet, jf. § 10 c og § 91, stk. 1, nr. 5, samt stk. 2 og 3.

3.4. Arbejdsgiverens ret til refusion m.v. (§§ 69 t og 69 u i LAS)

Til § 69 t

Hvis en person er ansat hos en arbejdsgiver på tidspunktet for overgangen til et jobafklaringsforløb, vil arbejdsgiveren modtage et tilskud svarende til den ydelse, som personen er berettiget til under jobafklaringsforløbet, så længe ansættelsesforholdet fortsætter, og personen er i et jobafklaringsforløb.

En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygdom til en person, når personen påbegynder et jobafklaringsforløb, får refusion for de timer, som arbejdsgiveren udbetaler løn for. Arbejdsgiveren skal anmode kommunen om refusion på den måde, som kommunen fastsætter. KL har udarbejdet en blanket – DP 204 H - der kan anvendes ved arbejdsgiverens refusion. Blanketten kan ses på følgende link: https://www.klxml.dk/KLB/Blanket/Gaelder/dp204h. pdf.

Bestemmelsen finder alene anvendelse i de tilfælde, hvor den sygemeldte er ansat hos en arbejdsgiver på tidspunktet for påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet, jf. § 69 t, stk. 1.

Arbejdsgiveren får efter § 69 t, stk. 2, refusion med et beløb pr. time, der beregnes ud fra den ressourceforløbsydelsessats, den sygemeldte ville have haft ret til, hvis den sygemeldte ikke havde haft indtægter, der medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen efter § 69 j lov om aktiv socialpolitik.

Det beløb, arbejdsgiveren kan få i refusion pr. time, afhænger af, hvor meget den sygemeldte kan få i ressourceforløbsydelse efter lovens § 69 j uden eventuelt fradrag i ressourceforløbsydelsen efter lovens § 69 j, stk. 5-10. Det er således uden betydning for størrelsen af arbejdsgiverens refusion, at den sygemeldte har indtægter, der medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen.

Hvis ressourceforløbsydelsen nedsættes eller bortfalder som følge af en sanktion, jf. §§ 69 m-69 q i lov om aktiv socialpolitik, beregnes størrelsen af arbejdsgiverens refusion på baggrund af størrelsen af ressourceforløbsydelsen efter fradrag af sanktionen.

Størrelsen af refusionen findes ved at foretage en teknisk beregning af, hvad den månedlige ressourceforløbsydelse vil udgøre pr. time. Beregningen sker ved, at den månedlige ressourceforløbsydelse omregnes til et ugentligt beløb, som deles med 37 timer.

Eksempel:

Den sygemeldte har ret til 14.808 kr. i ressourceforløbsydelse pr. måned. Hvis den sygemeldte er fuldt fraværende og ansat 37 timer om ugen hos en arbejdsgiver, der udbetaler løn under fraværet, udgør refusionen til arbejdsgiveren 14.808 kr.

Hvis den sygemeldte genoptager arbejdet med 15 timer om ugen, og arbejdsgiveren fortsat udbetaler løn for de 22 timer, hvor den sygemeldte er fraværende, har arbejdsgiveren ret til refusion for de 22 timer efter følgende beregning:

Den månedlige ressourceforløbsydelse på 14.808 kr. pr. måned, svarer til ca. 3.417 kr. pr. uge og ca. 92 kr. pr. time.

Refusionen til arbejdsgiveren udgør herefter ca. 92 x 22 = ca. 2.024 kr. pr. uge.

Refusionen til arbejdsgiveren kan ikke overstige det beløb, arbejdsgiveren udbetaler i løn, og der kan aldrig udbetales refusion for mere end 37 timer pr. uge, uanset om den sygemeldte har arbejdet mere end 37 timer om ugen.

Refusionen deles forholdsmæssigt mellem arbejdsgiverne, hvis den sygemeldte har ansættelse hos flere arbejdsgivere på tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløb, jf. § 69 t, stk. 3.

Refusion efter stk. 1-3 nedsættes med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter lov om sygedagpenge således, at en arbejdsgiver ikke kan få ret til fuld refusion efter sygedagpengelovens regler og efter § 69 t, stk. 1-3, for samme periode.

For en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygdom til en person i jobafklaringsforløb, jf. § 69 t, og hvor personen bliver omfattet af § 10 f og således alene kan modtage ressourceforløbsydelse på integrationsydelsesniveau, betyder dette, at arbejdsgiverens refusion alene kan beregnes af den nedsatte ydelse, da der er tale om en afledt ret. Da personen i jobafklaringsforløb således alene har ret til den nedsatte ydelse i 3-årsperioden, vil arbejdsgiveren ligeledes alene have ret til at få beregnet refusion af den nedsatte ydelse i 3-årsperioden. Hvis personens ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb ophører, jf. § 10 b, vil arbejdsgiveren ikke længere have ret til refusion fra tidspunktet for kommunens afgørelse om ophør af ydelsen.

Til § 69 u

Beskæftigelsesministeren har på baggrund af bemyndigelse i § 69 u fastsat nærmere regler i bekendtgørelse nr. 1552 af 23/12 2014 om arbejdsgiverens refusion.

En arbejdsgiver, der udbetaler løn til en sygemeldt ansat, der overgår fra sygedagpenge til et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er berettiget til at modtage refusion fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte påbegynder jobafklaringsforløbet, jf. § 69 t i lov om aktiv socialpolitik.

Hvis en arbejdsgiver udbetaler løn til en sygemeldt ansat, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, men som er omfattet af tidsbegrænsningen i lov om sygedagpenge, og hvor den sygemeldte er påbegyndt et jobafklaringsforløb, er berettiget til at modtage refusion fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte påbegynder jobafklaringsforløbet, jf. § 69 t i lov om aktiv socialpolitik.

Arbejdsgiveren skal anmode lønmodtagerens opholdskommune om udbetaling af refusionen. Der kan alene ydes refusion for et tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for anmodningen om refusion.

F.eks. skal en arbejdsgiver senest den 1. april anmode om refusion for januar måned. Hvis anmodningen om refusion ikke er modtaget senest den 1. april, kan arbejdsgiveren ikke modtage refusion for den periode, der ligger mere end 3 måneder forud for fremsættelsen af anmodningen om tilskud.

Kommunen kan dog udbetale refusion, når overskridelsen af fristen skyldes forkert vejledning fra offentlige myndigheder eller andre, der må antages at have særligt kendskab til forholdene, eller når særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor. Dispensationsreglerne følger de gældende dispensationsbestemmelser for arbejdsgivere i sygedagpengeloven.

Arbejdsgivers refusion efter § 69 t i lov om aktiv socialpolitik nedsættes med det beløb, som arbejdsgiver kan modtage fra kommunen efter §§ 55 og 56 i lov om sygedagpenge i forbindelse med fravær på grund af sygdom. Nedsættelsen opgøres pr. dag, som der modtages refusion for.

En arbejdsgiver har pligt til at oplyse kommunen om forhold, der har betydning for beregning af refusionen, herunder oplysninger om løn, delvis genoptagelse af arbejdet m.v.

Kommunen kan træffe afgørelse om, at refusionen ikke skal udbetales eller tilbagebetales, hvis

1) arbejdsgiveren har afgivet urigtig erklæring om forhold, der har betydning for at opnå ret til refusionen eller for at bevare retten hertil, eller

2) arbejdsgiveren forsætligt har fortiet forhold, der har samme betydning som nævnt under nr. 1.

3.5. Fremmedkrigere (§§ 10 b-fd og 10 f og § 91, stk. 1, nr. 5, og stk. 2 og 3)

Bestemmelserne, der er indsat ved lov nr. 674 af 8. juni 2017, skal sikre, at fremmedkrigere ikke finansierer ophold i konfliktzoner med offentlige forsørgelsesydelser. Bestemmelserne giver adgang til stop for ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb, tilbagebetalingspligt samt nedsat ydelse i en 3-årig periode. Der orienteres om bestemmelserne i følgende link: www.ft.dk/samling/20616/lovforslag/L192/index.htm.

Ydelsesstop

Det følger af § 10 b, at retten til ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb ophører, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., fordi der er grund til at antage, at personen i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Retten til ressourceforløbsydelsen efter loven ophører på tidspunktet for politiets afgørelse.

Kommunen skal straks efter politiets underretning om pasinddragelse træffe afgørelse om ophør af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter § 10 b, jf. § 10 d, stk. 1.

Kommunens afgørelse om ophør af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb træffes uden forudgående partshøring og er en direkte følge af politiets afgørelse om pasinddragelse. Borgerens anke af politiets pasinddragelse har ikke opsættende virkning, men hvis afgørelsen omgøres, skal kommunen efterbetale den del af ressourceforløbsydelsen, der ikke blev udbetalt under ophøret, hvis de øvrige betingelser for ydelsen var opfyldt i perioden.

Er ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb ophørt, kan personen først anmode om ydelsen efter at have dokumenteret sin tilstedeværelse ved fremmøde hos politiet, jf. § 10 b, stk. 3.

Tilbagebetalingspligt

Det følger af § 10 c, at en person ikke har ret til ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb for en periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for en periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.

Anklagemyndigheden skal underrette kommunen, hvis der er formodning om, at en person dømt efter bestemmelser nævnt i § 10 c, modtager eller har modtaget ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, jf. § 10 d, stk. 2.

Kommunen skal træffe afgørelse om, at ressourceforløbsydelsen skal tilbagebetales for en periode, hvor personen har opholdt sig i udlandet, hvis personen er omfattet af § 10 c, jf. § 91, stk. 1, nr. 5. Det gælder også, selv om kommunen tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb efter § 91, stk. 1, nr. 1-4, for hele eller dele af perioden omfattet af § 10 c i lov om aktiv socialpolitik, jf. § 91, stk. 2.

Kommunens afgørelse om tilbagebetaling træffes uden forudgående partshøring og er en direkte følge af dommen.

Kommunens afgørelse om tilbagebetaling skal sendes i kopi til Udbetaling Danmark, jf. § 12 i, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark.

Kommunen skal i forbindelse med afgørelsen orientere personen om, at kommunen skal sende afgørelsen til Udbetaling Danmark med henblik på registrering og samkøring eller samstilling af oplysninger vedrørende afgørelser om udelukkelse fra eller begrænset ret til offentlige ydelser i 3 år. Kommunen skal i forbindelse med afgørelsen desuden orientere personen om, at afgørelsen kan få betydning for personens ret til pension, dagpenge, feriedagpenge, efterløn og en række yderligere offentlige forsørgelsesydelser i en 3-årig periode.

Nedsat ydelse

Det følger af § 10 f, at ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb højst kan udbetales på et niveau pr. måned, der svarer til integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, når personen er omfattet af § 10 f. Personen er omfattet af § 10 f, hvis personen i forbindelse med det strafbare forhold begået i udlandet har modtaget en af de ydelser nævnt i bestemmelsen.

Ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb nedsættes i en periode på 3 år regnet fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af dom. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom og afsoningen, medregnes denne periode i den 3-årige periode. Hvis personen idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, regnes 3-års perioden fra tidspunktet for den endelige dom.

Efter § 91, stk. 3, skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b, hvis ydelsen overstiger niveauet for integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i den 3-årige periode, jf. § 10 f, stk. 2. Kommunen skal således træffe afgørelse om tilbagebetaling af forskellen mellem den fulde ydelse udbetalt efter kapitel 6 b og niveauet for integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i den 3-årige periode.

Denne vejledning erstatter vejledning nr. 9456 af 30. juni 2014 om jobafklaringsforløb og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Til toppen