Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Vejledning om voksenlærlingeordningen

Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens vejledning nr. 9227 af 10/3 2017.

1. Indledning

Undervisningsministeriets erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser omfatter blandt andet erhvervsuddannelser for voksne (euv). Med en euv får den voksne en erhvervsuddannelse med samme indhold og niveau som en erhvervsuddannelse for unge, men tilrettelæggelsen af uddannelsen – eller uddannelsesvejen – er en anden.

Undervisningsministeriet har i dialog med de faglige udvalg og efter ansøgning fra arbejdsgivernes brancheorganisationer udpeget de nye fordelsuddannelser, der tilsammen udgør 33 erhvervsuddannelser i 2017. Fordelsuddannelser er uddannelser inden for fag, hvor arbejdsgiverne forventer et særligt stort behov for arbejdskraft. På fordelsuddannelserne er der derfor gode muligheder for praktikpladser og jobmuligheder. Størstedelen af uddannelserne er tekniske erhvervsuddannelser målrettet fremstillings- og fødevareindustrien, byggeriet og servicefag. Derudover findes 8 regionale voksenlærlingelister, som skal anvendes til visse målgrupper.

Beskæftigelsesministeriets voksenlærlingeordning indebærer, at jobcentrene efter nærmere bestemmelser kan give et tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne, der er fyldt 25 år ved uddannelsens påbegyndelse i forbindelse med en euv. Tilskuddet gives til arbejdsgiveren – når betingelserne er opfyldte - i de perioder, hvor voksenlærlingen er i praktik hos arbejdsgiveren.

I de perioder, hvor voksenlærlinge er på skoleophold, kan arbejdsgiveren søge om lønrefusion efter reglerne i lov om Arbejdsgiverne Uddannelsesbidrag (AUB).

Voksenlærlingeordningen er reguleret i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 98c-98g. Ordningen er ikke et aktiveringstilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ordningen har gennemgået en række ændringer siden indførelsen i 1997. Særligt tilskuddet størrelse og varighed er blevet tilpasset og ændret over tid.

Reglerne blev bl.a. ændret med beskæftigelsesreformen i 2015, der betød, at ordningen blev styrket og målrettet ledige (dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt integrationsmodtagere, der ikke er omfattet af integrationsprogrammet) og ufaglærte beskæftigede.

Fra 1. marts 2017 gælder endvidere, at ledige faglærte med mere en seks måneders ledighed er omfattet af voksenlærlingeordningen, såfremt erhvervsuddannelsen er inden for områder med mangel på arbejdskraft og med et tilskud på 40 kr. i timen i hele uddannelsens praktikperiode (brug af gældende liste).

Samtidig gælder det, at hvis arbejdsgivere indgår uddannelsesaftale med øvrige målgrupper af ufaglærte ledige med mindre end to måneders ledighed, eller ufaglærte beskæftigede, kan arbejdsgiveren få tilskud på 30 kr. i timen i op til de første to år af uddannelsesperioden. Det er dog en forudsætning, at uddannelsen skal være inden for områder med behov for arbejdskraft, jf. arbejdsmarkedsbalancen, der viser jobmulighederne, fx om der er gode eller mindre gode jobmuligheder for tømrere, it-medarbejdere mv. i hvert af de 8 regionale arbejdsmarkedsområder.

Aldersgrænsen for voksenlærlingeordningen fastholdes på 25 år ved uddannelsens påbegyndelse, hvilket er i overensstemmelse med aldersgrænsen, der gælder for euv.

Der findes ikke hjemmel til at dispensere fra voksenlærlingereglerne, der gælder for virksomheder beliggende i Danmark. Uddannelsen kan i øvrigt gennemføres uden hensyn til arbejdsgivertilskud.

I det følgende redegøres for ordningens gældende hovedprincipper for så vidt angår målgrupper, arbejdsgivertilskud, opgørelse af ledighedsperioder mv.

Vejledningen er i det følgende bygget op omkring de enkelte bestemmelser i loven med hovedpunkterne 1-10 (§§98c-98g).

Til toppen

2. Tilskud til arbejdsgiveren i voksenlærlingens praktikperiode

2.1 Uddannelser med tilskud til lønnen i praktikperioden

Der kan indgås uddannelsesaftale mellem arbejdsgiveren og voksenlærlinge, der ved uddannelsens påbegyndelse er fyldt 25 år, inden for uddannelser, der er omfattet af lov om erhvervsuddannelse (LBK nr. 1077 af 08/07/2016) og lov om maritime uddannelser (LBK nr. 660 af 16/05/2015).

I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) fremgår det endvidere, at der ydes refusion til arbejdsgivere, der i henhold til uddannelsesaftale har udbetalt løn under skoleophold til elever under erhvervsuddannelse i overensstemmelse med lovgivningen for disse uddannelser og til elever under uddannelser, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med erhvervsuddannelser. (LBK nr. 1033 af 30/06/2016).

Lov om erhvervsuddannelse omfatter uddannelser, der i almindelighed ikke varer mere end 4 år og 6 måneder. Erhvervsuddannelserne er vekseluddannelser, dvs. at uddannelserne veksler mellem skoleperioder og praktikophold i en virksomhed eller skolepraktik. Eksempler på erhvervsuddannelser er uddannelsen til murer, smed eller industrioperatør.

Det er undervisningsministeren, der godkender oprettelse af nye uddannelser og kan nedlægge uddannelser. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling herom. Det er ministeren for Uddannelse og Forskning, der godkender uddannelserne efter lov om maritime uddannelser.

Hvornår påbegyndes uddannelsen?

Uddannelsens påbegyndelse kan godt ligge forud for det tidspunkt, hvor voksenlærlingen påbegynder praktikforløbet hos virksomheden.

Det kan fx være tilfældet, hvis voksenlærlingen har deltaget i:

  • et grundforløb før påbegyndelse af uddannelsens hovedforløb. Hvis grundforløbet har relevans for lærlingens uddannelsesforløb indgår grundforløbet i det samlede uddannelsesforløb, og uddannelsen anses for påbegyndt på det tidspunkt, hvor voksenlærlingen er startet på det pågældende grundforløb.
  • en realkompetencevurdering (RKV) som indledning til en euv. I de tilfælde vil RKV indgå som en del af uddannelsen og uddannelsen være påbegyndt. Se yderligere om RKV nedenfor.
  • trin 2 på samme uddannelse. En erhvervsuddannelse kan, jf. § 15, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, afsluttes med et eller flere kompetencegivende trin, som har et modsvar på arbejdsmarkedet. Hvis en person med en trin 1 uddannelse senere hen vælger at påbegynde trin 2 på samme uddannelse, så er det at betragte som en genoptagelse af den tidligere uddannelse. Den pågældende person bygger således videre på sin tidligere uddannelse og påbegynder ikke en ny selvstændig uddannelse.

I rammen nedenfor følger to eksempler:

 

Eksempel A

Voksenlærling, hvor grundforløbet ligger umiddelbart forud for uddannelsesaftalen med virksomheden:

Hvis grundforløbet har relevans for den praktikuddannelse hos virksomheden, der ansøges om tilskud til, tæller grundforløbet med i den samlede uddannelse. Sagsbehandleren skal i sådanne situationer afgøre voksenlærlingens alder, højst fuldførte uddannelse og ledighedshistorik på det tidspunkt, hvor grundforløbet påbegyndes.

Det er samme scenarie, hvis der i stedet for et grundforløb ligger en realkompetencevurdering forud for praktikuddannelsen hos virksomheden. Her ville realkompetencevurderingen indgå i den samlede uddannelse.

Eksempel B

Voksenlærling med ledighed mellem uddannelsens påbegyndelse og uddannelsesaftalen med virksomheden:

Hvis grundforløbet har relevans for den praktikuddannelse hos virksomheden, der ansøges om tilskud til, tæller grundforløbet med i den samlede uddannelse. Det betyder, at selvom der opstår en ledighedsperiode mellem grundforløbet og praktikuddannelsen påbegyndes hos virksomheden så påbegyndes uddannelsen ved grundforløbet. (Denne ledighedsperioden tæller som en ’død periode’ i forhold til at beregne, hvor længe arbejdsgiveren kan modtage tilskud). Sagsbehandleren skal i sådanne situationer afgøre voksenlærlingens alder, højst fuldførte uddannelse og ledighedshistorik på det tidspunkt, hvor grundforløbet påbegyndes.

 

Der er ikke fastsat nogen formel forældelsesfrist for uddannelser eller kompetencevurderinger, hvorfor en eventuel forældelse afhænger af en konkret vurdering fra jobcenteret.

Hvis en voksenlærling indgår en ny uddannelsesaftale om forsættelse af en allerede påbegyndt uddannelse er der ikke tale om påbegyndelse af en ny uddannelse. En uddannelse kan godt bestå af en række forskellige uddannelsesaftaler, som ikke udgør selvstændige uddannelser, men indgår som elementer som tilsammen sikrer, at eleven/lærlingen får den fulde uddannelse.

Flere forskellige uddannelsesaftaler berører således ikke tilskudsbevillingen, der entydigt afgøres på grundlag af uddannelsens påbegyndelse.

Der trådte nye regler i kraft den 1. august 2015 som følge af Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser (februar 2014). Det fremgår af et nyt kapitel i lov om erhvervsuddannelser, at der indføres en erhvervsuddannelse til voksne (euv) på 25 år og derover med samme mål og niveau som den tilsvarende erhvervsuddannelse for unge. En euv indledes med en vurdering af den voksnes praktiske og teoretiske kompetencer (realkompetencevurdering) (jf. § 66 v, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser). På baggrund af reglerne om uddannelsen og skolens vurdering af elevens kompetencer udarbejdes en personlig uddannelsesplan, så elevens uddannelse bliver så kort som mulig. Uddannelsesplanen udarbejdes inden for følgende rammer:

  • Euv1: Voksne, som har to års relevant erhvervserfaring, får godskrevet grundforløbets 2. del og praktikuddannelsen. For denne gruppe af voksne vil vejen til kompetence på erhvervsuddannelsesniveau bestå af skoleundervisning i hovedforløbet.
  • Euv2: Voksne med mindre end to års relevant erhvervserfaring og voksne, der har en forudgående uddannelse, skal gennemføre en uddannelse, der består af hele eller dele af grundforløbets 2. del, og det standardiserede hovedforløb for voksne, der både består af skoleundervisning og en praktikuddannelse med en varighed på maksimalt to år. En forudgående uddannelse er fx en anden afsluttet erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse. F. eks. AMU-kurser eller produktionsskoleforløb er i denne sammenhæng ikke at betragte som forudgående uddannelse.
  • Euv3: Voksne, der hverken har relevant erhvervserfaring eller forudgående uddannelse, skal de gennemføre en erhvervsuddannelse for voksne, der i omfang og varighed svarer til en erhvervsuddannelse for unge, der ikke kommer direkte fra 9. eller 10. klasse.

De gældende regler om realkompetencevurdering (RKV) trådte i kraft den 1. juli 2016, og de har gjort det muligt at gennemføre en RKV på to måder:

  • Den voksne kan som hidtil tilmelde sig en erhvervsuddannelse via optagelse.dk. Så gennemføres realkompetencevurderingen som første del af uddannelsen. Når personen har tilmeldt sig uddannelsen og er startet på realkompetencevurderingen, tæller det som et uddannelsesforsøg. Altså som start på uddannelsen.
  • Den voksne kan også vælge at tilmelde sig realkompetencevurderingen på efteruddannelse.dk efter reglerne om åben uddannelse og vente med eventuelt at tilmelde sig selve uddannelsen, til resultatet af realkompetencevurderingen er kendt. Det vil således ikke tælle som et uddannelsesforsøg. Den voksne vil som deltager efter reglerne om enkeltfag være berettiget til VEU-godtgørelse, hvis betingelserne for godtgørelsen er opfyldt, og realkompetencevurderingen vil være vederlagsfri, selv om det er åben uddannelse.

Ændringen vil gøre det både mere fleksibelt og nemmere for den enkelte og for arbejdsgiveren at få et konkret billede af, hvor lang tid det vil tage den pågældende at gennemføre en uddannelse. Fremover vil vurderingerne blive foretaget inden elevens optag på en erhvervsuddannelse for voksne (euv), og den vil være bindende. Det betyder, at der ikke foretages en ny vurdering, når eleven er optaget på uddannelsen. Men det vil fortsat være gældende, at det er ved optagelsen, personen påbegynder uddannelsen.

Det vil også fortsat gælde, at voksenlærlingetilskuddet kun kan gives i praktikperioden.

2.2 Flere praktikpladser

En elev/lærling kan indgå uddannelsesaftale med mere end én virksomhed, således at personen i løbet af praktikperioden får flere praktiksteder. Begge virksomheder kan modtage tilskud, hvis de opfylder betingelserne for at få tilskud, dog ikke samtidig.

En sådan uddannelsesaftale adskiller sig fra en ordinær uddannelsesaftale ved, at også virksomheder, der ikke vil kunne godkendes til en hel uddannelse, kan få en elev/lærling i praktik og hjælpe en person til en uddannelse. For at en aftale kan indgås mellem de involverede parter, skal alle elementer i aftalen være på plads ved påbegyndelsen af elevens/lærlingens uddannelse.

Når virksomhederne indgår aftalerne, fastlægger de, hvilke perioder eleven/lærlingen er tilknyttet den enkelte virksomhed. Det kan foregå på flere måder: Eleven/lærlingen kan således enten tilbringe praktiktiden skiftevis imellem to virksomheder i perioder på for eksempel et halvt år ad gangen eller i et forløb, hvor virksomhedernes uddannelsesaftaler med eleven/lærlingen afløser hinanden i det fortløbende praktikforløb.

Virksomhederne har det juridiske, økonomiske og uddannelsesmæssige ansvar for eleven/lærlingen i hver deres aftaleperiode.

2.3 Fortsættelse af uddannelsesaftale på anden virksomhed

Der kan også gives tilskud til uddannelsesaftaler, hvor elev/lærlingeforholdet afbrydes, f.eks. fordi arbejdsgiveren må lukke virksomheden - og eleven/lærlingen herefter indgår aftale med en anden virksomhed om færdiggørelse af uddannelsen. I disse situationer er der tale om, at en ny arbejdsgiver indtræder i og fortsætter en eksisterende uddannelsesaftale. Arbejdsgiveren kan således overtage det tilsagn om tilskud, der er givet til den tidligere arbejdsgiver. Der kan højst ydes tilskud for den resterende tilskudsperiode.

Hvis aftalen med denne anden virksomhed er en ny uddannelsesaftale, skal ansøgningen fra virksomheden vurderes "forfra", dvs. at ansøgningen skal vurderes som alle andre nye ansøgninger. Det forhold, at uddannelsesaftalen betragtes som en ny aftale, indebærer bl.a., at den nye virksomhed vil kunne modtage tilskud på de betingelser, der er gældende ved uddannelsens påbegyndelse. Det betyder, at man ikke kan indgå en aftale om tilskud midt i et uddannelsesforløb på andre betingelser, end de der var gældende ved uddannelsens påbegyndelse. Tilskudssatsen kan heller ikke ændres undervejs.

2.4 Ny uddannelsesaftale med en ny virksomhed

Hvis en elev/lærling har afbrudt sin uddannelse hos en virksomhed og derefter indgår en ny uddannelsesaftale med en anden virksomhed om enten færdiggørelse af en uddannelse eller påbegyndelse af en anden uddannelse, skal der tages stilling til, hvorvidt personen opfylder krav om tilskud ved uddannelsens påbegyndelse.

I rammen nedenfor følger et eksempel, der er gældende for afsnit 2.2, 2.3 og 2.4:

 

Eksempel C

Voksenlærling med korte del-uddannelsesaftaler med forskellige virksomheder

Hvis voksenlærlingens samlede uddannelse består af en række deluddannelsesaftaler er tidspunktet for uddannelsens påbegyndelse ved den første uddannelsesaftale. Sagsbehandleren skal i sådanne situationer afgøre voksenlærlingens alder, højst fuldførte uddannelse og ledighedshistorik på det tidspunkt, hvor første delaftale påbegyndes.

 

2.5 Eleven/lærlingen er bosiddende i udlandet

Tilskuddet er knyttet til virksomheden, derfor kan eleven godt være bosiddende i udlandet.

Det er ingen betingelse, at eleven/lærlingen er dansk statsborger. Der kan således også ydes tilskud til en udlænding, der har en gyldig opholds- og arbejdstilladelse, der gælder i hele uddannelsestiden.

2.6 Særligt om SOSU mv.

En uddannelsesaftale om gennemførelse af uddannelsen til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent eller pædagogisk assistent m.v. kan ikke give grundlag for tilskud, hvis personen har ret til voksenelevløn efter gældende faglige overenskomster og aftaler på social- og sundhedsområdet indgået mellem FOA – Fag og Arbejde og KL/Danske Regioner.

Der kan således ikke ydes tilskud til elever på social- og sundhedsuddannelsen og pædagogisk assistentuddannelsen, der har ret til voksenlærlingeløn efter overenskomsten. Begrundelsen er, at kommunerne og regionerne er blevet kompenseret for merudgiften herved i forbindelse med trepartsaftalen af 17. juni 2007.

2.7 Godskrivning af tidligere uddannelse/beskæftigelse

Tilskudsordningen omfatter uddannelsesaftaler med personer, der ved uddannelsens påbegyndelse er fyldt 25 år. Eleven/lærlingen kan på baggrund af realkompetencevurderingen godskrives for tidligere uddannelse og relevant erhvervserfaring og skal i visse tilfælde have afkortet uddannelsen, jf. ovenfor om euv. Der er ikke fastsat nogen formel forældelsesfrist for kompetencevurderingerne, hvorfor en eventuel forældelse afhænger af en konkret vurdering.

2.8 Skolepraktik

Der kan ikke gives tilskud efter voksenlærlingeordningen, når personen er i skolepraktik.

Grunden er, at udbetaling af tilskud kræver, at en arbejdsgiver ansætter personen og udbetaler voksenløn i praktikperioden.

Personen vil imidlertid kunne overgå fra skolepraktik til at blive omfattet af en uddannelsesaftale og derefter give grundlag for tilskud til praktikvirksomheden. Vurderingen vil dog også i dette tilfælde skulle gøres ud fra de betingelser, der var gældende ved påbegyndelse af uddannelsen.

I rammen nedenfor følger et eksempel omhandlende afsnit 2.8:

 

Eksempel D

Voksenlærling med skolepraktik forud for uddannelsesaftale med virksomheden.

Hvis voksenlærlingen har påbegyndt uddannelsen i skolepraktik indgår denne i det samlede uddannelsesforløb. Sagsbehandleren skal i sådanne situationer afgøre voksenlærlingens alder, højst fuldførte uddannelse og ledighedshistorik på det tidspunkt, hvor skolepraktikken påbegyndes.

 

Til toppen

3. Tilskud efter AUB-reglerne (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)

Jobcenteret kan kun udbetale tilskud under praktikophold på virksomheden. I perioder med skoleophold udbetales der tilskud fra AUB efter AUB-reglerne. Udbetaling af voksenlærlingetilskud i praktikperioden og AUB tilskud i skoleperioden kan således ikke ske for samme periode, så arbejdsgiveren får tilskud to steder fra til samme løn samtidig. Voksenlærlingetilskud i hele uddannelsesperioden forstås som tilskud i uddannelsens praktikperiode.

Efter AUB-reglerne kan der ydes elev- og lærlingerefusion til en virksomhed for voksne elever/lærlinge i de perioder, hvor eleven/lærlingen er på skole.

De gældende regler vedrørende lønrefusion for voksenlærlinge som følge af erhvervsuddannelsesreformen, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, fremgår af boksen nedenfor, se § 4, stk. 2:

I forbindelse med trepartsaftalen fra 2016 om praktikpladser m.v. fremgår af lovforslag L97, der udmønter aftalen, at tilskud til arbejdsgivere ikke er til hinder for udbetaling af tilskud til en arbejdsgiver, der til eleven modtager økonomisk bonus efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Hermed vil det være muligt for en arbejdsgiver både at modtage tilskud til voksenlærlinge efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og bonus fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det gælder både bonus til arbejdsgivere, der tager elever inden for fordelsuddannelser og bonus for merbeskæftigelse målt i praktikårselever som den pågældende arbejdsgiver har haft i forhold til tidligere. Den del af trepartsaftalen, der vedrører bonus for 2017 søges udmøntet i lovgivning i indeværende Folketingssamling.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød, tlf. 48 20 48 20. https://indberet.virk.dk/arbejdsgivernes-uddannelsesbidrag/arbejdsgivernes-uddannelsesbidrag-aub

Til toppen

4. EU's de minimis-ordning

Tilskud til voksenlærlinge ydes inden for EU`s de minimis-støtte-ordning. Det betyder bl.a., at der er loft over det beløb, der kan gives i støtte til den enkelte virksomhed samt begrænsninger i hvilke virksomhedstyper, der kan modtage tilskud.

Forordningens fulde navn er: Kommissionens forordning (EU) Nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte.

De minimis-forordningen giver mulighed for at tildele gennemsigtig støtte til virksomheder på op til 200.000 EUR pr. virksomhed over en tre-årig regnskabsperiode, uden at støtten skal anmeldes til Europa-Kommissionen i henhold til TEUF artikel 108, stk. 3.

Myndigheden (her kommunen/jobcenteret) skal oplyse alle virksomheder om, at de modtager de minimis støtte med direkte henvisning til de minimis forordningen. Virksomhederne skal udfylde en de minimis erklæring eller ved ansøgning om voksenlærlingetilskud en tro og love erklæring, som det fremgår af ansøgningsblanketten. Det er virksomheden eget ansvar at holde styr på, hvor meget de minimis støtte, den tidligere har modtaget.

De minimis reglerne administreres af Erhvervsministeriet. Læs mere på ministeriets hjemmeside: www.evm.dk/

Til toppen

5. Løn- og arbejdsvilkår

Det fremgår af loven, at arbejdsgiveren under praktikopholdet på virksomheden skal udbetale en løn, der mindst svarer til den laveste løn, en ikke-faglært lønmodtager efter kollektiv overenskomst er berettiget til inden for det pågældende område.

På ikke-overenskomstdækkede områder skal lønnen mindst svare til, hvad der er gældende inden for beslægtede overenskomstområder.

Arbejdsgiveren skal oplyse jobcenteret om disse forhold. Det kan fx ske i VITAS eller på den ansøgningsblanket, der er udarbejdet af KL og findes på jobnet.dk.

Det er således arbejdsgiverens ansvar, at der udbetales en løn, der opfylder betingelserne i loven. Kun hvis jobcenteret har grund til at tro, at en løn ikke er korrekt, skal jobcenteret reagere og kontakte arbejdsgiver og eleven/lærlingen for at høre nærmere om, hvorledes timelønnen er fastsat.

I tilfælde, hvor der er tale om et område uden for overenskomst, og lønnen formodes ikke at være korrekt, bør jobcenteret kontakte arbejdsgiveren og eleven/lærlingen.

Hvis der er uenighed om lønnen mellem en arbejdsgiver og en faglig organisation, skal jobcenteret overlade det til parterne at blive enige om at fastsætte en løn.

Forhold om ansættelsesforholdets betydning for elevens/lærlingens fremtidige dagpengeret henvises til vedkommendes arbejdsløshedskasse.

5.1 Perioder med barsel og/eller sygdom

Hvis en barsels- eller sygdomsperiode fører til, at uddannelsestiden bliver forlænget, kan der udbetales tilskud i den dermed forlængede periode, hvis denne ligger inden for den bevilligede støtteperiode, der er bevilliget fra uddannelsens påbegyndelse.

Hvis forlængelsen medfører, at uddannelsesaftalen først afsluttes efter bevillingsperioden, som fastsat ved uddannelsens påbegyndelse, kan der, hvis der ikke er ydet tilskud i sygdoms- eller barselsperioden, udbetales tilskud i den forlængede periode. Hvis bevillingsperioden har været i op til 2 år, vil perioden i tid ligge efter 2 år fra uddannelsens begyndelse, men i realiteten inden for de 2 år, da uddannelsen har været suspenderet i perioden uden løn. Den samlede bevillingsperiode bliver således 2 år.

5.2 Perioder med nedsat arbejdstid

Perioder med nedsat arbejdstid på grund af fx helbredsmæssige problemer kan forlænge tilskudsperioden, dog ikke ud over den maksimale støtteperiode.

5.3 Tilskud for overarbejde

Der kan ikke udbetales tilskud for overarbejde.

5.4 Perioder med ferie

Betingelsen om, at der kun kan udbetales tilskud i perioder, hvor der er udbetalt løn, gælder også i relation til elevens ferie. Har virksomheden ifølge lønseddel udbetalt sædvanlig løn under elevens/lærlingens ferie, kan der således gives tilskud til lønnen.

5.5 Virksomheden ejes af ægtefælle/samlever

Der er ikke i loven fastsat regler, der forhindrer, at en ægtefælle ansættes med tilskud i den anden ægtefælles virksomhed.

5.6 Virksomheden ejes af eleven/lærlingen

En uddannelsesaftale, hvor en virksomhedsejer indgår uddannelsesaftale med sig selv, vil ikke kunne godkendes efter lov om erhvervsuddannelser.

Til toppen

6. Alderskrav, forudgående ledighed, anden støtte m.v.

For at få tilskud skal uddannelsesaftalen indgås med en voksenlærling, der ved uddannelsens påbegyndelse er fyldt 25 år.

En erhvervsuddannelse er opdelt i et grundforløb og et hovedforløb.

Hovedforløbet består både af skoleundervisning og praktik. Dets samlede længde varierer fra uddannelse til uddannelse.

De fleste voksenlærlinge vil følge et standardiseret hovedforløb, der er kortere end det hovedforløb, de unge følger. Skoleundervisningen i hovedforløbet for voksne, der har relevant erhvervserfaring eller forudgående uddannelse, er typisk mindst 10 pct. kortere end skoleundervisningen for unge, og praktikuddannelsen vil maksimalt være to år.

Den realkompetencevurdering, som uddannelsen begynder med, kan vare fra en halv dag til 10 dage. På baggrund af vurderingen udarbejder skolen en personlig uddannelsesplan. Det sker i samråd med voksenlærlingen og for beskæftigede inddrages arbejdsgiveren også.

Bekendtgørelserne for de nye erhvervsuddannelser er godkendt, og UddannelsesGuiden (UG) linker til dem, efterhånden som de godkendes. Linker UG endnu ikke til den nye bekendtgørelse for uddannelsen, skal erhvervsskolen kontaktes.

Opmærksomheden henledes desuden på, at arbejdsgiverne med trepartsaftalen fra august kollektivt har forpligtet sig til at oprette praktikpladser til mindst ni ud af ti elever på de såkaldte fordelsuddannelser.

Fordelsuddannelser er uddannelser inden for fag, hvor arbejdsgiverne forventer et særligt stort behov for arbejdskraft. Det er arbejdsgiverne, som hvert år udpeger uddannelser til fordelsuddannelser. I 2017 er 33 erhvervsuddannelser udpeget.

Ved start på en af disse uddannelser i 2017, vil der være gode muligheder for at få en praktikplads i en virksomhed, ligesom der også vil være gode jobmuligheder.

Ved færdiggørelse af grundforløb på en fordelsuddannelse i løbet af 2017 uden at lykkes at få en praktikplads, er der mulighed for at starte i skolepraktik, forudsat at uddannelsen udbydes med skolepraktik. Man kan starte i skolepraktik fra en måned efter og indtil senest tre måneder efter, at grundforløbet er afsluttet.

6.1 Målgrupper og tilskud

Dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere, der ikke er omfattet af integrationsprogrammet: Ufaglærte og personer med forældet uddannelse (se afsnit 6.4) med mere end 2 måneders ledighed og faglærte med mere end 12 måneders ledighed, samt faglærte med mindst 6 måneders ledighed (brug af gældende liste) kan få tilskud på 40 kr. i timen i hele uddannelsens praktikperiode.

Øvrige ufaglærte ledige med mindre end 2 måneders ledighed og ufaglærte beskæftigede: Tilskuddet er på 30 kr. i timen i op til de første to år af uddannelsesperioden, og uddannelsen skal være inden for områder med behov for arbejdskraft. Der udarbejdes ud fra arbejdsmarkedsbalancen en liste med behov for arbejdskraft (voksenlærlingeliste) inden for hvert af de enkelte regionale arbejdsmarkedsråds geografiske områder, jf. afsnit 6.3 Fag og uddannelser der kan ydes tilskud til.

Det betyder, at ordningen ikke kan benyttes af beskæftigede, der allerede har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse– uanset om uddannelsen anses for at være forældet.

Desuden fremgår oversigt over målgrupper og tilskud af vedlagte bilaget.

6.2 Ledighedsperioden

Tilskuddet til virksomheden afhænger af personens ledighed ved uddannelsens påbegyndelse. Uddannelsens påbegyndelse kan enten være skoleundervisning eller praktikuddannelse. Uddannelsen består af et grundforløb og hovedforløb og indledes med en realkompetencevurdering, der følger reglerne om veu.

Ledighedsperioden for dagpengemodtagere opgøres som sammenlagt ledighed i dagpengeperioden.

For kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere, der ikke er omfattet af integrationsprogrammet opgøres ledighedsperioden som sammenhængende ledighed, således at der i opgørelse af kravet om forudgående sammenhængende ledighed medregnes perioder, hvor personen har modtaget a-dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse, sygedagpenge, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse, arbejdsmarkedsydelse, været i tilbud efter kapitel 12 (løntilskud) eller været ledig selvforsørgende.

Det følger af § 2, nr. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at man er selvforsørgende,1 hvis man ikke er i beskæftigelse, og 2) ikke opfylder betingelserne for at modtage offentlig hjælp til forsørgelse, herunder fx kontanthjælp.

Når det af § 98 e, stk. 3 blandt andet fremgår, at ved opgørelsen af kravet om forudgående sammenhængende ledighed efter stk.1, nr. 2 og 3, medregnes perioder, hvor personen har været ledig selvforsøgende, er der ikke noget til hinder for, at den forudgående sammenhængende ledighed kun består af tid som ledig selvforsøgende.

Det er op til kommunen at vurdere, om en person lever op til kravene for at kunne betragtes som selvforsøgende ledig. Der er ikke specifikke krav til, hvordan denne dokumentation skal foreligge.

Perioder med fx SU eller skolepraktikydelse medregnes ikke til ledighedsperioden.

Periode som indsat i fængsel tæller heller ikke med som ledighed, men tæller som død periode.

Voksenlærlingetilskud kan efter LAB § 98 e, stk. 1, nr. 2, gives, når uddannelsesaftalen indgås med en person, der ved uddannelsens påbegyndelse blandt andet er fyldt 25 år og er omfattet af lovens § 2, nr. 2 og 3. LAB § § 2, nr. 2 og 3, omfatter personer, der modtager kontanthjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, bortset fra personer, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Der kan således ydes voksenlærlingetilskud i forbindelse med ansættelse af en integrationsydelsesmodtager. Det forudsætter imidlertid, at personen ikke er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

6.3 Fag og uddannelser, der kan ydes tilskud til

For voksenlærlinge, der er ufaglærte/har forældet uddannelse og kommer fra minimum 2 måneders ledighed - i form af dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse (uden for integrationsprogrammet) – eller for faglærte ledige med minimum 12 måneders ledighed - er der som hovedregel ingen begrænsninger inden for de uddannelser, der er omfattet af lov om erhvervsuddannelser m.v. Faglærte ledige med minimum 6 måneders ledighed er omfattet af ordningen, når der er tale om uddannelser inden for områder med mangel på arbejdskraft.

Voksenlærlinge, der kommer fra beskæftigelse, og ufaglærte ledige med mindre end 2 måneders ledighed, samt ledige faglærte med mindst 6 måneders ledighed er omfattet af kravet om, at uddannelsen skal være inden for områder med behov for arbejdskraft.

Listen over uddannelser inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, som STAR udarbejder to gange om året, skal anvendes for at se, om kravet om, at uddannelsen skal rette sig mod mangelområder, er opfyldt. Listen udarbejdes på grundlag af data fra Arbejdsmarkedsbalancen, som er baseret på statistik om bl.a. ledighed, beskæftigelse og jobomsætning samt surveys med svar fra ca. 14.000 virksomheder om deres evt. rekrutteringsvanskeligheder. Voksenlærlingelisten bygger på Arbejdsmarkedsbalancens

stillingsbetegnelser med ”mangel på arbejdskraft, ” ”gode beskæftigelsesmuligheder” og ”paradoksproblemer”. Arbejdsmarkedsbalancen og voksenlærlingelisten opdateres hvert år i januar og juli.

6.4 Forældet uddannelse for personer, der kommer fra ledighed, dvs. hvor personen ikke har anvendt uddannelsen i de sidste 5 år

Jobcentrenes administration og afgørelse af om en uddannelse er forældet skal ske på samme måde, som SU-styrelsen forvalter reglerne om VEU-godtgørelse. Efter VEU-reglerne er det en betingelse for ydelsen, at uddannelsen ikke har været anvendt de sidste 5 år. Der kan ikke dispenseres fra forældelsesreglerne fx grundet sygdom eller lignende der betyder, at en person ikke længere kan arbejde indenfor sit fagområde.

Hvis personen har en uddannelse, skal det afgøres, om uddannelsen har været en forudsætning for jobbet.

Hvis fx en person, der er uddannet folkeskolelærer, arbejder som kassemedarbejder i det lokale supermarked og har haft denne beskæftigelse de sidste 7 år, vil arbejdsgiveren kunne få tilskud.

Et andet ex. er en person, der er uddannet sociolog, og efter endt uddannelse arbejder med almindeligt kontorarbejde. Der skal efterfølgende gå 5 år fra afslutningen af uddannelsen, før arbejdsgiveren kan få tilskud.

Hvis personen ikke formelt bruger sin uddannelse, men at det alligevel er klart, at den nuværende beskæftigelse er opnået på grundlag af, at personen har netop denne uddannelse, så vil personen ikke være tilskudsberettiget. Hvis fx en person er uddannet erhvervsøkonom for 10 år siden og arbejder som butikschef i det lokale supermarked, kan den pågældende ikke siges at have forladt sit uddannelsesniveau eller uddannelsesretning og nu arbejder på et andet erhvervsuddannelsesniveau eller erhvervsuddannelsesretning, og den pågældende vil følgelig ikke være tilskudsberettiget.

Kravet påses af jobcentrene. Det skal fremgå af ansøgningsblanketten, om eleven/lærlingen har en uddannelse og har anvendt uddannelsen inden for de sidste 5 år. Hvis der opstår tvivl, om ansøger eventuelt har fortiet oplysninger eller lignende, der har betydning for retten til tilskud, så skal jobcenteret indhente supplerende oplysninger, der kan belyse, om betingelserne er opfyldt.

6.5 Offentlig støtte efter andre regler

Virksomheden skal erklære, at den ikke til samme praktikpladsophold modtager eller vil modtage offentlig støtte efter andre regler. Det kan fx ske på ansøgnings- og udbetalingsblanketten, der ligger på jobnet.dk

Der kan f.eks. ikke ydes støtte, hvis der samtidig modtages støtte efter revalideringsbestemmelserne i lov om aktiv socialpolitik, til samme person.

Det vil være muligt for en arbejdsgiver både at modtage tilskud til voksenlærlinge efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og modtage bonus efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Ved lov nr. 1347 af 21. december 2012 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion og forskellige andre love (Finansieringsomlægning af skolepraktikydelse, omlægning af arbejdsgiverbidrag, ophævelse af præmie, løntilskud og bonus samt nye, midlertidige tilskudsordninger) blev præmie- og bonusordningen på op til 70.000 kr. fra daværende

Arbejdsgivernes Elevrefusion til private og offentlige arbejdsgivere, der indgår en uddannelsesaftale med en elev under erhvervsuddannelse, ophævet pr. 1. januar 2013.

Reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er indtil nu ikke blevet ophævet, da der fortsat er et vist afløb fra ordningen. Det betyder, at arbejdsgivere, der i 2017 modtager præmie eller bonus i forbindelse med afløbet efter den nu ophævede ordning, fortsat skal være omfattet af de hidtidige regler, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at disse arbejdsgivere fortsat ikke kan modtage præmie eller bonus samtidig med voksenlærlingetilskud.

Til toppen

7. Ansøgningsprocedure

Afgørelse om tilskud træffes af den kommune, hvor praktikstedet er beliggende.

Ansøgning om tilskud skal indgives senest 1 måned efter, at den aftalte uddannelse er påbegyndt. Hvis ansøgningen indgives på et senere tidspunkt, træffes afgørelse om ydelse af tilskud på baggrund af, om betingelserne var opfyldt på det tidspunkt, hvor ansøgningen skulle have været indgivet. Tilskud kan herefter ydes fra ansøgningstidspunktet og i en resterende periode.

De to år regnes løbende fra uddannelsens påbegyndelse. Det vil sige, at perioder, hvor personen er på skole, og hvor der udbetales tilskud efter reglerne for AUB, også forbruger af de to år.

Ansøgningen indsendes til jobcenteret af arbejdsgiveren. Det kan fx ske på den blanket, der kan hentes elektronisk på jobnet.dk. Ansøgningstidspunktet er det tidspunkt, hvor ansøgningen konkret modtages i jobcenteret.

Arbejdsgiveren vedlægger kopi af den underskrevne og godkendte uddannelsesaftale. Jobcenteret skal påse, om alle nødvendige oplysninger foreligger i forbindelse med behandlingen af ansøgningen.

En uddannelsesaftale anses for indgået, når alle parter har underskrevet aftalen.

7.1 Digital ansøgning

Det er muligt at ansøge om voksenlærlingetilskud via ansøgningssystemet VITAS, som understøtter blanketterne til ansøgning om godkendelse til udbetaling af tilskud, dog ikke selve udbetalingen af tilskuddet til arbejdsgiveren. For at bruge VITAS skal arbejdsgiver logge på vitas.bm.dk via. NemID erhverv. I VITAS er det også muligt at vedhæfte den relevante uddannelsesaftale i forbindelse med ansøgningsprocessen. Det er muligt for jobcentrene at læse nærmere om, hvordan man anvender VITAS til voksenlærlingeordningen under vejledningsafsnittet i selve VITAS systemet.

Til toppen

8. Tilskudsstørrelse, periode m.v.

Reglerne finder anvendelse på tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksenlærlinge. Betingelsen om, at tilskuddet skal være bevilget, indebærer, at arbejdsgiveren fra kommunen skal have modtaget bindende tilsagn om udbetaling af tilskud.

Tilskuddet ydes pr. udbetalt arbejdstime.

Arbejdsgivertilskuddet forudsætter, at betingelserne herfor er opfyldt ved uddannelsens påbegyndelse.

Arbejdsgiveren skal søge om tilskud i jobcenteret senest 1 måned efter, uddannelsen er påbegyndt. Det betyder, at selvom arbejdsgiveren ansøger på et senere tidspunkt, skal de vilkår, der var gældende, da uddannelsen startede lægges til grund, jf. § 98 e.

Almindeligt eller forhøjet tilskud efter § 98 e, stk. 1 eller stk.2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats afhænger af personens indplacering.

8.1 Udbetaling

Arbejdsgiveren skal anmode om udbetaling. Det kan fx ske ved at udfylde en særlig blanket, der ligesom ansøgningsblanketten kan hentes elektronisk på jobnet.dk. eller via virk.dk.

For større virksomheder med central ledelse og flere afdelinger fordelt i forskellige kommuner kan der opstå spørgsmål om, til hvem tilskuddet skal udbetales: hovedkontoret eller afdelingen. For sådanne virksomheder gælder, at tilskud skal udbetales til den virksomhed, der indgår aftalen - altså den del af virksomheden, der står som aftalepart i uddannelsesaftalen.

Udbetalingsanmodningen indsendes til jobcenteret i den kommune, hvor praktikstedet er beliggende. Tilskuddet skal udbetales af det jobcenter, hvor praktikstedet er beliggende.

I tilfælde af uddannelsesaftaler med skiftende arbejdssteder skal tilskuddet udbetales af det jobcenter, hvor virksomheden altså aftaleparten ifølge uddannelsesaftalen er beliggende.

8.2 Ophør

Tilskuddet kan ikke gives efter uddannelsesaftalens ophør.

Til toppen

9. Jobcentrenes registrering af voksenlærlinge

Jf. Bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet (BEK nr. 1645 af 15/12/2016), kapitel 40, stk. 4, skal jobcenteret registrere og indberette oplysninger om voksenlærlingeforløb i jobcenterets fagsystem.

9.1 Hvorfor er det vigtigt at registrere voksenlærlingeforløb

Alle voksenlærlingeforløb skal oprettes som en aktivitet i Opera (Momentum), Workbase (Momentum) eller Fasit. Hvis forløbet ikke registreres korrekt har Styrelsen fra Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) ikke adgang til data og dermed ikke retvisende viden om hvor mange, der anvender ordningen. Hvis alle forløb registreres korrekt kan STAR udstille data på Jobindsats.dk, hvorefter jobcenteret og den øvrige offentlighed nemt kan følge brugen af ordningen. Der er samtidigt et stort politisk fokus på at kunne evaluere, hvilke aktiviteter i den aktive beskæftigelsesindsats, der bringer borgeren tættere på job. Her er det afgørende, at der skabes et retvisende datagrundlag for voksenlærlingeordningen, som kun jobcenteret kan skabe. Endeligt indgår voksenlærlingeforløb i beregningerne i refusionsordningen, der trådte i kraft d.1.1.2016. Registrering af voksenlærlingeforløb har således indflydelse på den statslige refusion på beskæftigelsesområdet.

I uddannelsesaftalen fremgår, hvornår elevens uddannelse er begyndt. Hvis den er begyndt før uddannelsesaftalens begyndelsestidspunkt skal datoen for påbegyndelsen være anført, for at det kan påses, at aftalen ikke omfatter allerede gennemførte dele af uddannelsen.

9.2 Korrekt registrering af voksenlærlingeforløb

Alle voksenlærlingeforløb skal oprettes som en aktivitet i Opera (Momentum), Workbase (Momentum) eller Fasit.

I det følgende redegøres for hvilke oplysninger, jobcenteret skal registrere.

Startdato: Datoen for hvornår tilskudsperioden påbegyndes.

Denne dato er ikke nødvendigvis sammenfaldende med datoen for hvornår voksenlærlingen påbegynder uddannelsen.

BEMÆRK: Kommuner, der tidligere har anvendt KMD’s Opera-system til at indberette aktive tilbud, har ikke kunnet datere en startdato, der lå forud for den dag, hvor selve indtastningen foregik. Denne fejl er rettet i det nye system Momentum, der pr. 5.januar 2015 indgår i Operas og Workbase systemer for aktivitetsindberetninger i kommuner, der anvender KMD som leverandør. Dvs. det for alle kommuner er muligt at indberette startdato, som den dag hvorpå uddannelsen påbegyndes.

Slutdato: Dato for hvornår tilskudsperioden stopper.

Denne dato er ikke nødvendigvis sammenfaldende med afslutning af uddannelsen, men det er denne dato kontaktforløbet mellem jobcenteret og voksenlærlingeforløbet afsluttes.

CVR-nummer: Det 8-cifrede CVR-nummer for den virksomhed, hvor i voksenlærlingen ansættes.

P-nummer: Det 10-cifrede P-nummer for den virksomhed, hvor i voksenlærlingen ansættes.

Status (beskæftigelse eller ledighed): Ved oprettelsen af aktiviteten voksenlærling/elev skal sagsbehandleren angive, om voksenlærlingen ved uddannelsens påbegyndelse kommer fra hhv. :

  • Faglært voksenlærling, ikke forældet uddannelse, over 12 mdr. ledighed
  • Faglært voksenlærling, forældet uddannelse, over 2 mdr. ledighed
  • Ufaglært voksenlæring, over to mdr. ledighed
  • Ufaglært voksenlæring, under to mdr. ledighed
  • Ufaglært voksenlæring, beskæftigelse
  • Faglært voksenlærling, ikke forældet uddannelse, over 6 mdr. ledighed, mangelområde (fra marts 2017)

Hvis voksenlærlingen har bopæl i en anden kommune?

Et voksenlærlingeforløb ”hører til” i den kommune, hvor virksomheden, der ansætter voksenlærlingen, ligger. Dvs. at et forløb skal registreres af det jobcenter, hvor virksomheden er placeret uanset, hvor borgeren, der skal i voksenlærlingeforløb, har bopæl. Hvis borgeren har bopæl i en anden kommune end, hvor virksomheden er placeret, skal jobcenteret ”overtage” voksenlærlingen fra vedkommendes bopælskommune ved at oprette et nyt kontaktforløb og tilknytte den pågældende borger. Hvorledes dette gøres afhænger af det enkelte fagsystem og jobcenteret skal orientere sig i disse fagsystemers vejledninger for at søge viden om hvordan jobcenteret tilknytter borgere, der har bopæl i en anden kommune.

Ved yderligere spørgsmål til registrering af voksenlærlingeforløb kontakt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Centeret for Viden og Analyse, telefon 72 14 20 00, e-mail jobindsats(at)star.dk.

Til toppen

10. Klageadgang

Tilskuddet gives til virksomheden. Det er derfor virksomheden, der er part i sagen og kan klage over jobcenterets afgørelser.

Til toppen

Bilag 1: VOKSENLÆRLING, MÅLGRUPPER OG TILSKUD

 

 

 

 

Ledighedslængde

 

 

Forsørgelse

 

 

VL-positivliste

 

 

Tilskud

 

 

LAB §

 

 

Ufaglært

 

 

Ledig, ledighed under 2 mdr.

 

 

Dagpengemodtager

 

 

Ja

 

 

30 kr. i timen op til 2 år

 

 

98e stk. 2

 

 

Kontanthjælpsmodtager

 

 

Ja

 

 

30 kr. i timen i op til 2 år

 

 

98e stk. 2

 

 

Uddannelseshjælpsmodtager

 

 

Ja

 

 

30 kr. i timen i op til 2 år

 

 

98e stk. 2

 

 

Øvrige ledige

 

 

Ja

 

 

30 kr. i timen i op til 2 år

 

 

98e stk. 2

 

 

Ledig, ledighed over 2 mdr.

 

 

Dagpengemodtager, ¬sammenlagt ledighed

 

 

Nej

 

 

40 kr. i timen i hele uddannelsesperioden

 

 

98e, stk. 1,1) a)

 

 

Kontanthjælpsmodtager, sammenhængende ledighed

 

 

Nej

 

 

40 kr. i timen i hele uddannelsesperioden

 

 

98e, stk. 1, 2) a)

 

 

Uddannelseshjælpsmodtager, sammenhængende ledighed

 

 

Nej

 

 

40 kr. i timen i hele uddannelsesperioden

 

 

98e, stk. 1, 3) a)

 

 

Beskæftiget

 

 

-

 

 

Ja

 

 

30 kr. i timen i op til 2 år

 

 

98e stk. 2

 

 

 

 

 

 

 

 

Faglært

 

 

Ledig, uddannelsen er ikke forældet, ledighed over 12 måneder

 

 

 

 

Dagpengemodtager, ¬sammenlagt ledighed

 

 

Nej

 

 

40 kr. i timen i hele uddannelsesperioden

 

 

98e, stk. 1, 1) b)

 

 

Kontanthjælpsmodtager, sammenhængende ledighed

 

 

Nej

 

 

40 kr. i timen i hele uddannelsesperioden

 

 

98e, stk. 1, 2) b)

 

 

Ledig, uddannelsen er ikke forældet, ledighed over 6 måneder

 

 

Dagpengemodtager, sammenlagt ledighed

 

 

 

Kontanthjælpsmodtager, sammenhængende ledighed

 

 

Ja

 

 

 

 

 

Ja

 

 

40 kr. i timen i hele uddannelsesperioden

 

 

 

40 kr. i timen i hele uddannelsesperioden

 

 

98e, stk. 2) c)

 

98e, stk. 2) c)

 

 

Ledig, uddannelsen er ikke forældet, ledighed under 12 måneder

 

 

Dagpengemodtager, ¬sammenlagt ledighed

 

 

-

 

 

Intet tilskud, almindelig voksenlærling

 

 

-

 

 

Kontanthjælpsmodtager, sammenhængende ledighed

 

 

-

 

 

Intet tilskud, almindelig voksenlærling

 

 

-

 

 

Ledig, forældet uddannelse, ledighed under 2 mdr.

 

 

Dagpengemodtager, sammenlagt ledighed

 

 

-

 

 

Intet tilskud, almindelig voksenlærling

 

 

-

 

 

Kontanthjælpsmodtager, sammenhængende ledighed

 

 

-

 

 

Intet tilskud, almindelig voksenlærling

 

 

-

 

 

Ledig, forældet uddannelse, ledighed over 2 mdr.

 

 

Dagpengemodtager, sammenlagt ledighed

 

 

Nej

 

 

40 kr. i timen i hele uddannelsesperioden

 

 

98e, stk. 1, 1) a)

 

 

Kontanthjælpsmodtager, sammenhængende ledighed

 

 

Nej

 

 

40 kr. i timen i hele uddannelsesperioden

 

 

98e, stk. 1, 2) b)

 

 

Beskæftiget, uanset forældet uddannelse

 

 

-

 

 

 

Intet tilskud, almindelig voksenlærling

 

 

-

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen

Noter

1 Ordningen med en økonomisk præmie for merbeskæftigelse i praktikpladser blev ophævet ved lov nr. 427 af 30. maj 2009 og erstattet af en præmie- og bonusordning. Denne ordning udløste ikke præmie og bonus for elever, der er fyldt 25 år, og som udløser løntilskud til arbejdsgiveren i henhold til § 68, stk. 2, (senere ændret til §§ 98 c-98 g,) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Præmie- og bonusordningen blev ophævet ved lov nr. 1347 af 21. december 2012 og erstattet af en præmie- og bonusordning for uddannelsesaftaler indgået i 2013: Efter AUB-lovens § 15 c, stk. 1, yder AUB til de i lovens § 2, stk. 1, nævnte arbejdsgivere præmie og bonus for elever, der har uddannelsesaftaler inden for de i lovens § 4, stk. 1, nævnte uddannelser. Uddannelsesaftaler skal påbegyndes, senest 3 måneder efter at aftalen er indgået, for at medføre ret til præmie og bonus. Der ydes ikke præmie og bonus for elever, der på datoen for uddannelsesaftalens indgåelse er fyldt 25 år. Uddannelsesaftalen skal være indgået i 2013 for at medføre ret til præmie og bonus.

 

 

 

 

 

Til toppen