Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Arbejdsmarked & uddannelse

Vejledning om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere

Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens vejledning nr. 10335 af 27/12 2017.

Indledning

 

I bekendtgørelse nr. 1707 af 26. december 2017 er der fastsat regler om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere. I denne vejledning uddybes nogle af bekendtgørelsens regler. I bekendtgørelse om krav til arbejdsløshedskassernes kontrol og administration er det nærmere anført hvilken dokumentation, der skal foreligge ved beregning af dagpenge.

 

Arbejdsløshedskassen beregner et medlems dagpengesats på det tidspunkt, hvor medlemmet melder sig ledig, tilmelder sig jobcenteret, anmoder om dagpenge og opfylder betingelserne for en beregning (beregningstidspunktet), jf. § 15.

 

Det er ikke nødvendigt at foretage en egentlig beregning, hvis det er åbenlyst, at et medlem er berettiget til højeste dagpenge.

 

Der foretages en ny beregning, når medlemmet har optjent et nyt indkomst- eller beskæftigelseskrav. Dette gælder uanset medlemmet tidligere har fået dagpenge med en højere beregnet sats.

 

Et medlem kan højst få dagpenge med en sats, der svarer til 90 pct. af den hidtidige indtjening. Der er dog i loven fastsat et loft for, hvor stort beløbet kan være.

 

Satserne kan ses på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside www.STAR.dk. Satserne reguleres med satsreguleringsprocenten én gang årligt med virkning fra den 1. januar i det nye år.

 

Beregning af satsen skal som hovedregel ske på følgende måde:

1) Beregningsperioden opgøres som de 12 måneder med den højeste indkomst inden for de senest 24 måneder forud for ledigheden

2) Beregningsgrundlaget opgøres som medlemmets A- og B-indkomst hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, som er indberettet til indkomstregisteret i beregningsperioden. Værdien af eget pensionsbidrag og ATP-bidrag, og et pensionsselskabs indbetaling til en gruppelivsforsikring, tillægges

3) Arbejdsmarkedsbidraget på 8 pct. trækkes fra beregningsgrundlaget (arbejdsmarkedsbidraget = beregningsgrundlaget ganget med 0,08).

 

Indtægtsgrundlaget for en måned beregnes efter følgende formel:

(indtægtsgrundlaget i beregningsperioden x 0,92): 12 x 0,9

 

Hvis et medlem senest har været lønmodtager forud for tidspunktet for ledighedsmeldelsen, beregnes dagpengesatsen efter reglerne i nærværende bekendtgørelse og vejledning. Hvis pågældende i stedet har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, beregnes satsen efter reglerne i bekendtgørelse om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende med tilhørende vejledning.

 

Det bemærkes, at fra 1. juli 2017 er én måneds lønindtægt for en lønmodtager i princippet nok til at få en beregnet sats som lønmodtager under forudsætning af, at indkomsten er indberettet til indkomstregisteret forud for ledighedstidspunktet.

 

For personer, der skal have beregnet en sats på grundlag af udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, henvises i øvrigt til bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for selvstændige erhvervsdrivende.

 

Kapitel 1

Begreber mm.

Til § 1

 

Bestemmelsen definerer en række centrale begreber ved beregningen af dagpengesatsen for lønmodtagere.

 

Til stk. 2

Det er helt centralt element i loven, at administrationen skal ske på grundlag af oplysninger i indkomstregisteret.

 

Det følger af den generelle administrationsregel i lovens § 90 b, at administrationen af forsikringssystemet i videst muligt omfang skal ske på grundlag af oplysninger i indkomstregisteret. Dette fremgår også af reglerne i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskrav for lønmodtagere.

 

I de materielle regler i loven, herunder beregningsreglerne for lønmodtagere, er det fastsat, at arbejdsløshedskasserne ved administrationen af de forskellige regelsæt skal benytte oplysninger fra indkomstregisteret. Denne anvendelse sker imidlertid under hensyntagen til den generelle administrationsregel. Det betyder, at hvis der er fejl i oplysningerne i indkomstregisteret, manglende eller mangelfulde oplysninger eller lignende, og kassen bliver opmærksom herpå, f.eks. ved at medlemmet forud for, at kassen træffer en afgørelse, påpeger fejlen/manglen, så kan kassen lægge andre oplysninger til grund.

 

Det er ikke muligt at give en udtømmende beskrivelse af mulige fejl, mangler m.v., men kan fx være:

 At det er åbenlyst, at arbejdsgiveren mangler at indberette til indkomstregisteret, da tidsfristen er overskredet, jf. § 4, stk. 1, i lov om et indkomstregister.

 At der ikke er oplyst løntimer i forbindelse med indberetning af en A-indkomst, hvoraf der betales arbejdsmarkedsbidrag.

 At der konsekvens indberettes 160,33 løntimer på trods af, at der i perioden også er indberettet sygedagpenge eller medlemmet på dagpengekortet har oplyst, at der er afholdt ferie med feriegodtgørelse.

 At der indberettes 160,33 løntimer for medlemmer på fast nedsat tid.

 At der for medlemmer, som er omfattet af en timenorm (fuld tid) indberettes et andet løntimetal end 160,33. Dette gælder også for medlemmer, hvor normtiden er mindre eller mere end 160,33 løntimer pr. måned.

 Det indberettede løntimetal eller indtægtens størrelse modsvarer langt fra lignende indberetninger fra tidligere perioder.

 At der er et åbenlyst misforhold mellem indtægtens størrelse og antallet af løntimer sammenlignet med lignende indberetninger fra tidligere perioder.

 Der er indberettet G-dage uden indberetning af fratrædelsesdato.

 Åbenlyst forkerte periodeangivelser, fx perioder i fremtiden eller perioder langt bagud i tid (før 1. januar 2008).

 

Det anses ikke som en fejl i indkomstregisteret, hvis der ikke foreligger oplysninger som følge af, at indberetningsfristen til indkomstregisteret endnu ikke er overskredet. Er der fx tale om en arbejdsgiver, som efter reglerne om frist for indberetning til indkomstregisteret, jf. § 4, stk. 1, i lov om et indkomstregister, senest skal indberette den 10. i måneden efter udløbet af den kalendermåned, oplysningerne vedrører, så betragtes det ikke som en mangelfuld indberetning, hvis arbejdsløshedskassen den 5. i samme måned ikke kan tilgå oplysninger vedrørende den forudgående kalendermåned. Hvis der derimod i eksemplet (fortsat) mangler oplysninger efter den 10. i måneden efter udløbet af den kalendermåned, oplysningerne vedrører, så kan det betragtes som en fejl.

 

Denne adgang til at lægge andre oplysninger end oplysninger fra indkomstregisteret til grund for en afgørelse er ikke begrænset til kun at vedrører fejl, mangler m.v., som skyldes arbejdsgiverne. Det kan også omfatte situationer, hvor SKAT`s udstilling af data beror på forsinkelser fx som følge af datanedbrud i SKAT eller ”kø” i SKAT`s validering/behandling af data m.v. Andre situationer kan også forekomme.

 

Det er en forudsætning, at disse andre oplysninger kan dokumenteres på anden vis. Dette kan fx ske via arbejdskontrakt, lønsedler, arbejdsgivererklæringer, udbetalingsoplysninger fra kommuner mv. Der henvises til bekendtgørelse om krav til arbejdsløshedskassernes kontrol og administration, hvor der er fastsat nærmere regler om anden dokumentation end indkomstregisteroplysninger.

 

Til stk. 6

Indberetningstidspunktet er det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren indberetter oplysninger til indkomstregisteret efter § 4 i lov om et indkomstregister.

Det fremgår af § 4 i lov om et indkomstregister, at indberetning af oplysninger efter § 3 skal foretages senest den 10. i måneden efter udløbet af den kalendermåned, oplysningerne vedrører. I januar måned skal indberetning dog foretages senest den 17. januar. Hvis fristen efter 1. eller 2. pkt. udløber en lørdag, søndag eller helligdag, skal indberetning ske senest den følgende hverdag. For arbejdsgivere, der er omfattet af reglerne om fremrykket afregning af kildeskat og arbejdsmarkedsbidrag (ministerier, regioner og kommuner og anden offentlig virksomhed mv.), skal der for bagudlønnede ske indberetning senest den sidste hverdag (bankdag) i den måned, hvor indkomsten udbetales. For forudlønnede er fristen senest den første hverdag (bankdag) i den måned, som indkomsten vedrører. Der henvises til bekendtgørelse om et indkomstregister.

 

Ved den nærmere fastlæggelse af indberetningstidspunktet skal arbejdsløshedskassen lægge de oplysninger til grund, som er indberettet til indkomstregisteret senest kl. 23.59.59 dagen forud for den dag, pågældende melder sig ledig. Afgørende herfor er SKAT`s ”modtagerstempel”, der indeholder oplysninger om tidspunktet for den modtagne indberetning.

 

SKATs ”udstillingsstempel” – det tidspunkt, hvor indberettede data er tilgængelig for arbejdsløshedskassen i indkomstregisteret - vil tidsmæssigt altid være senere end ”modtagerstempel” og kassernes mulighed for at få adgang til data er således beroende på udstillingstidspunktet.

 

Hvis ”udstillingsstempel” ligger senere end kl. 23.59.59 dagen før ledighedsmeldelsen, men ”modtagerstemplet” er før kl. 23.59.59, kan arbejdsløshedskassen medtage dette i sin sagsbehandling, hvis oplysningerne er tilgængelige på det tidspunkt, hvor -kassen indhenter data (”indkomstkald”).

 

Hvis data i indkomstregisteret ikke er udstillet (”udstillingsstempel”), men indberetningen (”modtagerstempel”) er før kl. 23.59.59 dagen før ledighedsmeldelsen på det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen indhenter data (”indkomstkald”), kan kassen dog lægge andre oplysninger til grund for opgørelsen af indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere og beregningen af dagpengesatsen for lønmodtagere, jf. ovenfor til § 1, stk. 2.

 

Til stk. 8

Arbejdsløshedsdagpenge beregnes og udbetales pr. måned og kan højst udbetales for 160,33 timer pr. måned (deltidsforsikrede 130 timer), jf. lovens § 46. Udbetalingen sker bagud. Der henvises til bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge.

 

Til § 2

 

Et ledigt medlem har ret til dagpenge med en beregnet dagpengesats.

 

Medlemmer, som har ret til dagpenge på grundlag af en erhvervsmæssig uddannelse, perioder som tidligere værnepligtig eller perioder med ansættelse på værnepligtslignende vilkår samt visse unge under 25 år kan dog have ret til en fast sats på 82 pct. af højeste dagpenge som fuldtids- eller deltidsforsikrede, hvis medlemmet har forsørgelsespligt over for et barn, og 71,5 pct. af højeste dagpenge som fuldtids- eller deltidsforsikrede, hvis medlemmet ikke har forsørgelsespligt over for et barn.

 

Desuden kan visse unge under 25 år efter modtagelse af dagpenge i 962 timer (deltidsforsikrede 780 timer) eller under deltagelse i aktive tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats have ret til en fast sats på 50 pct. af højeste dagpenge som fuldtids- eller deltidsforsikrede.

 

Kapitel 2

Beregningsgrundlag

Til § 3

Til stk. 1

Dagpengenes størrelse beregnes på grundlag af medlemmets hidtidige indtægt efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. Indtægten skal som hovedregel være indberettet til indkomstregisteret, jf. dog § 1, nr. 2. Ved opgørelsen kan yderligere medregnes B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud, kan dog ikke medregnes ved opgørelsen.

 

Det følger af bekendtgørelsens § 16, stk. 2, at der kan beregnes en ny sats, når medlemmet bliver indplaceret i en ny dagpengeperiode. Det er endvidere som udgangspunkt ikke muligt at ”genbruge” tidligere perioder til ”nye” rettigheder. Der kan imidlertid forekomme situationer, hvor hele eller dele af en beregningsperiode kan have betydning for en senere beregning af en ny dagpengesats.

 

Det er derfor muligt, at indtægt eller indtægt for løntimer, som tidligere har dannet grundlag for opfyldelse af et beskæftigelseskrav, jf. bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere, kan danne grundlag for en beregning efter 1. pkt.

 

Eksempel:

Et medlem opnår ret til dagpenge som dimittend og modtager dagpenge med 82 pct. af højeste dagpenge. Pågældende opnår arbejde og har efter 6 måneder ret til en ny beregning af dagpengesatsen, jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 3, jf. stk. 5. I eksemplet er der arbejdet i 3 måneder. Beregningsperioden fastlægges efter bekendtgørelsens § 6, stk. 2. Den ny beregning giver ret til dagpenge med 100 pct. af maksimale dagpenge. Pågældende fortsætter med at arbejde således, at der opnås ret til en ny dagpengeperiode 15 måneder efter at retten til dagpenge er indtrådt. Pågældende har hermed ret til en ny beregning. Beregningsperioden vil i eksemplet omfatte de samme tre måneder, som dannede grundlag for beregningen af en individuel sats 6 måneder efter opnåelse af retten til dagpenge som dimittend.

 

Til stk. 2-5

Indtægtsgrundlaget opgøres som al A- og B-indkomst, hvoraf der betales arbejdsmarkedsbidrag. Lønmodtagerens eget bidrag til en arbejdsmarkedspensionsordning med bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19 og § 56, stk. 3 og 5, samt eget ATP-bidrag i et lønmodtagerforhold, medregnes. Eget ATP-bidrag i forbindelse med modtagelse af offentlige ydelser kan ikke medregnes i beregningsgrundlaget.

 

Det er en betingelse, at indkomsten er indberettet til indkomstregisteret.

 

Der skal være tale om en indtægt, hvortil, der ifølge de skatteretlige regler, er tale om et arbejdsindkomstrelateret indtægt. Dette sikres ved, at der kun betales arbejdsmarkedsbidrag, når der er tale om løn.

 

Indtægtsgrundlaget fratrækkes værdien af arbejdsmarkedsbidraget. Det skyldes, at der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af dagpenge, efterløn mv.

 

Det er kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster, eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, der kan medregnes.

 

Det betyder, at indtægt fra beskæftigelse, hvortil der er ydet offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktive beskæftigelsesindsats eller efter lov om seniorjob, ikke kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet. Oplysninger herom i forhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår af det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG).

 

Indkomstbegrebet svarer til indkomstbegrebet for optjening af dagpengeret på grundlag af indkomst, jf. lovens § 53, stk. 2.

 

Til stk. 6

Udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service, er A-indkomst for modtageren, og der betales arbejdsmarkedsbidrag heraf. Udgangspunktet er således, at ydelserne ville indgå ved opgørelsen af satsen. Dette er imidlertid ikke meningen. Udbetaling af disse ydelser indgår derfor ikke ved beregningen af satsen.

 

Beregningsperioden kan imidlertid forlænges som følge af periode med udbetaling af disse ydelser, jf. lovens § 49, stk. 3, og bekendtgørelsens § 6, stk. 3, nr. 3.

 

Til stk. 7.

Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget har det ingen betydning, hvis selve det arbejde, der ligger til grund herfor, er udført i en periode, der ligger uden for beregningsperioden. Det afgørende er, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1, at indtægten er indberettet.

 

Der henvises nærmere til § 6.

 

B-indkomst, som ikke er indberettet til indkomstregisteret, jf. stk. 1, 2. pkt., medregnes i de(n) måned(er) arbejdet er udført som oplyst på tro og love af medlemmet. Hvis medlemmet ikke oplyser om tidspunktet for arbejdets udførelse, kan B-indkomsten ikke medregnes til indtægtsgrundlaget.

 

Til stk. 8

Det følger af lovens § § 48, stk. 1, 2. pkt., at ved ændring af arbejdsmarkedsbidragets størrelse og ved ændring af dagpengenes højeste beløb, jf. lovens § 47, reguleres det enkelte medlems hidtidige indtægtsgrundlag med samme procentsats. Det betyder, at medlemmets beregningsgrundlag opreguleres årligt i samme takt, som reguleringen af dagpengenes højeste beløb. Et beregningsgrundlag kan reguleres flere gange alt efter, hvor mange år dagpengeperioden dækker. Det er hele beregningsgrundlaget, som reguleres. Dermed sikres, at beregningsgrundlaget i løbet af dagpengeperioden bevarer sin samme procentuelle værdi som ved ledighedstidspunktet i forhold til dagpengenes højeste værdi.

 

Bestemmelsen omfatter ikke den situation, hvor der er tale om beregning af selve satsen (Nyberegning). I sådan en situation skal der ikke ske en opregulering af et beregningsgrundlag, som helt eller delvist ligger flere år tilbage i tid.

 

Til § 4

 

Kun indtægt i en medlemsperiode kan indgå i beregningsgrundlaget. Hvis indtægten ligger delvist i en medlemsperiode, medregnes indtægten i forhold til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden (den pågældende kalendermåned).

 

Eksempel:

Pågældende bliver medlem af arbejdsløshedskassen den 15. juni år 1 og er i beskæftigelse. Arbejdsgiveren indberetter altid indtægt m.v. til indkomstregisteret den 10. i den efterfølgende måned. Pågældende bliver opsagt fra sit arbejde den 15. juni år 2. Som udgangspunkt har pågældende fået indberettet indtægt for 12 måneder til indkomstregisteret i beregningsperioden (indberetning 10. juli år 1 – 10. juni år 2). Som følge af reglen i bekendtgørelsens § 4, stk. 1, kan perioder før den 15. juni i det forrige år ikke anvendes fuldt ud. Det betyder, at indberetningen den 10. juli år 1, der dækker juni måned samme år indgår med en værdi på 16/30.

 

Indtægt fra arbejde, der ligger mellem tidspunktet for en uddannelses afslutning og optagelsestidspunktet som dimittend efter lovens § 54, kan dog indgå i beregningsgrundlaget, også selvom indtægten vedrører en periode forud for medlemskabet.

 

Beregningsperioden

 

Til § 6

Til stk. 1-3

Beregningsperioden opgøres som de 12 måneder med den højeste indkomst inden for de seneste 24 måneder, og beregnes bagud fra beregningstidspunktet, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 5, jf. § 15.

 

Det følger af stk. 3, at beregningsperioden kan forlænges efter tilsvarende regler i lovens § 53, stk. 10, om forlængelse af optjeningsperioden for ret til dagpenge, hvis der forekommer følgende forhold i en måned:

1) Perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge.

2) Perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

3) Perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

 

Særligt i forhold til nr. 1 bemærkes, at perioden med sygedagpenge sammenlagt skal udgøre mere end 160,33 timer i beregningsperioden. Det følger af lovens § 49, stk. 2, at beregningsperioden kan forlænges efter reglerne i lovens § 53, stk. 10, om forlængelse af optjeningsperioden for ret til dagpenge, hvis der i beregningsperioden forekommer bl.a. perioder med sygedagpenge. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at ”der er tale om tilsvarende regler som for optjening af beskæftigelseskravet”, at ”beregningsperioden kan forlænges på samme måde, som optjeningsperioden for ret til dagpenge”, og at ”der således bliver sammenhæng mellem de forhold, som kan forlænge optjeningsperioden for ret til dagpenge, og den periode, der kan danne grundlag for beregning af dagpengesatsen”. Der er derfor tale om tilsigtet overensstemmelse med forlængelsesreglerne ved opgørelse af indkomst- og beskæftigelseskrav herunder i forhold til timekravet på 160,33 timer, jf. bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskrav for lønmodtagere.

 

Udgangspunktet er, at der kan ske forlængelse for at opnå 12 måneder med indtægt inden for den forlængede beregningsperiode på 24 måneder.

Der kan dog være tilfælde, hvor en forlængelse af beregningsperioden kan betyde en lavere satsberegning, end hvis der beregnes på en kortere (og indkomstmæssig bedre) beregningsperiode end 12 måneder. I disse tilfælde skal der ikke ske forlængelse af beregningsperioden. Det betyder også, at hvis den samlede forlængelsesperiode er fx 6 måneder, og en forlængelse med 3 måneder medfører en maksimal sats, så vil det ikke være nødvendigt at forlænge med yderligere måneder, hvis det medfører en beregning med en mindre sats mindre. I dette tilfælde skal der kun forlænges med de 3 måneder.

 

Hvis der ikke foreligger indtægt i 12 måneder sker beregningen af dagpengesatsen med en individuel divisor i forhold til antal måneder med indtægt.

 

Eksempel:

Et medlem har i 24 måneders-perioden et indtægtsgrundlag opgjort på grundlag af indberetninger i 8 måneder. Den månedlige gennemsnitlige indtægt findes ved, at indtægten divideres med 8 (individuel divisor).

 

Der kan være situationer, hvor der ikke foreligger indtægt overhovedet i 24 måneders perioden herunder tillagt eventuel forlængelse, jf. ovenfor. I disse situationer – og kun i disse tilfælde – kan beregningsperioden på 24 måneder udvides til 36 måneder. Dette kan være relevant i en situation, hvor der ikke foreligger indtægt i 24-månedersperioden, og der i perioden fra 24 til 36 måneder foreligger 12 måneder med indtægt.

 

Som ved beregningsperioden på 24 måneder kan beregningsperioden på 36 måneder forlænges efter reglerne i stk. 3. Dette kan være relevant i en situation, hvor der ikke foreligger indtægt i 24-månedersperioden og der i perioden fra 24 til 36 måneder foreligger 12 måneder med sygedagpenge og der forud herfor foreligger indtægt i fornødent omfang. Også her gælder, at forlængelse kun kan ske, hvis det ikke strider mod, at beregning med en individuel divisor giver ret til en højere dagpengesats. Beregningen kan derfor i disse situationer ske på grundlag af indtægt i mindre end 12 måneder (individuel divisor).

 

De 36 måneder beregnes bagud fra beregningstidspunktet, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 5, jf. § 15.

 

Situationer med forhold, som kan forlænge beregningsperioden efter 1. januar 2017, kan ske udelukkende på grundlag af digitale data i indkomstregisteret om de relevante forhold. Det er i indkomstregisteret muligt helt eksplicit at identificere indberetninger til indkomstregisteret, som vedrører ovennævnte situationer. Dette vil være muligt fra den 1. januar 2017 og gælder for indberetninger til indkomstregisteret fra dette tidspunkt. Arbejdsløshedskasserne skal for perioder før den 1. januar 2017 indhente oplysninger om forhold, som kan forlænge optjeningsperioden, efter hidtil gældende regler og praksis. Arbejdsløshedskasserne kan selv fastlægge metoden herfor.

 

Til stk. 4

I visse situationer skal/kan der ikke ske indberetning af indtægtsoplysninger til indkomstregisteret. Det drejer sig om:

 

 

1)

Indtægt fra beskæftigelse, som ikke kan anses for selvstændig virksomhed, jf. bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed

 

2)

Indtægt, der har været undtaget skattepligt under ansættelse i en international organisation eller på en udenlandsk diplomatisk eller konsulær repræsentation

 

3)

Indtægt fra arbejde i udlandet, som et medlem vælger, at der skal ske beregning på grundlag af. Det er en betingelse, at

 

 

a)

medlemmet er ledigt efter arbejde i Grønland eller i udlandet bortset fra EØS-landene eller Schweiz, og

 

 

b)

medlemmet har bevaret medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse under arbejdet i udlandet.

 

 

Disse indtægter kan imidlertid godt indgå i beregningsgrundlaget, jf. bekendtgørelsens § 5 og §§ 18-20. I disse situationer opgøres beregningsperioden regnet fra den seneste udbetaling af de omtalte indtægter.

 

Kapitel 3

Fremgangsmåden ved beregning

Til § 7

 

Det fremgår af § 7, at beregning af en sats sker på grundlag af indtægt, der er indberettet i en beregningsperiode (beregningsgrundlaget).

 

Det er således en forudsætning for en beregning, at der findes en beregningsperiode med indtægt, der opfylder betingelserne i §§ 3-6.

 

I § 3, stk. 4, er det fastsat, at indtægten (opgjort som al A- og B-indkomst, hvoraf der betales arbejdsmarkedsbidrag) nedsættes med en procentsats svarende til arbejdsmarkedsbidraget på beregningstidspunktet. Størrelsen af arbejdsmarkedsbidraget findes ved at gange beregningsgrundlaget med 0,08.

 

Ved beregningen skal der endvidere tages højde for beregning og indbetaling af arbejdsmarkedsbidrag, af ATP og pensionsindbetalinger, som foretages af pensions- eller pengeinstituttet. Dette er ikke en del af arbejdsgivernes indberetning.

 

Ved beregning på grundlag af arbejde i udlandet, jf. § 17, stk. 4, § 18 og § 19, skal der også ske fradrag for arbejdsmarkedsbidrag.

 

Til § 8

 

Dagpengesatsen beregnes i forhold til en måned, jf. lovens § 47, stk. 1, og opgøres som højst 90 pct. af medlemmets beregningsgrundlag, og kan ikke overstige dagpengenes højeste beløb som fuldtids- henholdsvis deltidsforsikrede.

 

Dagpengenes størrelse for en måned beregnes efter følgende formel:

(Indtægtsgrundlaget i beregningsperioden x 0,92): 12 x 0,9

 

Det kan forekomme, at der ikke foreligger indtægt i 12 måneder, jf. bekendtgørelsens § 6. I disse tilfælde sker beregningen af dagpengesatsen med en individuel divisor i forhold til antal måneder med indtægt.

 

I så fald beregnes dagpengenes størrelse for en måned beregnes efter følgende formel:

(Indtægtsgrundlaget i beregningsperioden x 0,92): (individuel divisor) x 0,9

 

Til stk. 3

I visse tilfælde, kan der beregnes en sats på grundlag af indtægter, der ikke er indberettet til indkomstregisteret, jf. § 6, stk. 4. Det drejer sig om følgende situationer:

 

 

1)

Medlemmer, der har været undtaget skattepligt under ansættelse i en international organisation eller på en udenlandsk diplomatisk eller konsulær repræsentation (bekendtgørelsens § 5).

 

2)

Medlemmer som vælger, at der skal ske beregning på grundlag af indtægt fra arbejde i udlandet, hvis

 

 

a)

medlemmet er ledigt efter arbejde i Grønland eller i udlandet bortset fra EØS-landene eller Schweiz, og

 

 

b)

medlemmet har bevaret medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse under arbejdet i udlandet.

 

 

 

For at fastlægge den månedlige indtægt divideres indtægten fra beregningsperioden, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 1 og 2, som udgangspunkt med 12. Hvis indtægten er indtjent i løbet af en kortere periode, benyttes en individuel divisor, jf. § 6, stk. 2.

 

Til stk. 4

Det kan forekomme, at en individuel beregning af månedssatsen giver et decimaltal. I så fald skal den beregnede månedssats afrundes efter almindelige afrundingsregler til nærmeste hele kronebeløb. Det afrundede beløb udbetales herefter til medlemmet.

 

Eksempel:

Indtægtsgrundlaget er 245.000 kr. optjent over 12 måneder:

Beregnet månedssats: 245.000 kr. x 0,92 : 12 x 0,9= 16.904,99 kr. Afrundes til 16.905 kr.

 

En beregnet timesats udregnes på grundlag af den således afrundet månedssats ved at dividere med 160,33 timer og angives altid med 2 decimaler.

 

DIS-beregning

Til § 9

 

Lønindkomst indtjent ved ansættelse i skibe registreret i DIS er i princippet skattefri.

 

Der er derfor indgået selvstændige overenskomster for ansatte under DIS-området, som tager hensyn til den skattefrihedsordning, der er knyttet til tjeneste i DIS-registrerede skibe. Der er derfor behov for regulering af den udbetalte hyre ved beregning af dagpenge, således at den regulerede hyre kommer til at svare til lønniveauet for søfarende uden for DIS-området.

 

Skalatrinene vil årligt blive ændret i overensstemmelse med de grænser for fradrag mv., som er fastlagt af skattemyndighederne. Skalatrin og omregningsfaktorer fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen.

 

 

Ved fastsættelsen af skalatrin og omregningsfaktorer, jf. § 11, stk. 4, i bekendtgørelsen, er personskattelovens regler om opgørelse af indkomstskat sammenholdt med de generelle fradrag lagt til grund. Det vil sige:

 

1)

Statsskat og sundhedsbidrag opgøres, jf. personskattelovens § 5, således

 

 

a)

bundskat efter personskattelovens § 6,

 

 

b)

topskat efter personskattelovens § 7,

 

 

c)

sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8,

 

2)

Landsgennemsnittet af kommune- og kirkeskat.

 

3)

Personfradraget, jf. personskattelovens § 10.

 

4)

Sømandsskattefradraget, jf. § 3 i lov nr. 386 af 27. maj 2005 med senere ændringer om beskatning af søfolk.

 

 

Det bemærkes, at beskæftigelsesfradraget, jf. kildeskattelovens § 5B, ikke indgår i beregningen, idet fradraget alene gives til personer, der bliver beskattet af indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag.

 

Det er fastsat, at der skal ske fradrag for kompensationstillæg forinden regulering af indtægten.

 

Dette tillæg er indført for, at søfarende, der er ansat inden for DIS-området, kan få kompensation for den skattemæssige værdi af eventuelle personlige fradrag, fx renteudgifter. Tillægget skal ikke tages med ved beregning, da der ved regulering af indtægten bliver taget højde herfor.

 

For så vidt angår ATP og bidrag til pensionsordninger, der er omfattet af afsnit I i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., fremhæves, at disse bidrag fratrækkes forinden regulering af indtægten og tillægges først, når regulering har fundet sted.

 

I henhold til lov om en arbejdsmarkedsfond regnes hyre, der er indtjent på skibe registreret i DIS, ikke med til bidragsgrundlaget ved beregning af arbejdsmarkedsbidraget. Der skal derfor ikke ske en yderligere regulering af den omregnede hyre for arbejdsmarkedsbidraget.

 

Skalatrin og omregningsfaktorer offentliggøres i forbindelse med den årlige regulering af dagpengenes højeste beløb, jf. lovens § 47, stk. 1.

 

Til § 10

 

Bestemmelsen gælder for et medlem, der er nyoptaget i arbejdsløshedskassen med dimittendrettigheder på grundlag af en erhvervsmæssig uddannelse, eller som i sin hidtidige kasse opnår dagpengeret med dimittendrettigheder på grundlag af en gennemført uddannelse.

 

Modsat betyder det, at et medlem, der er overflyttet til en arbejdsløshedskasse på grundlag af en erhvervsmæssig uddannelse med bevarelse af nuværende rettigheder, eller som efter en uddannelses afslutning i øvrigt undlader at gøre brug af dimittendrettighederne, ikke er omfattet af § 16.

 

Udbetaling af dagpenge som forsørger er betinget af, at barnet opholder sig her i Riget, bortset fra Færøerne og Grønland. Det gælder dog ikke for EU/EØS-borgere, herunder danske borgere hvis barn opholder sig i et andet EU/EØS-land, jf. lovens § 49, stk. 7.

 

Et medlem kan få beregnet en sats, når der er gået 6 måneder fra, at retten til dagpenge er indtrådt, jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 3, jf. stk. 5 og 6.

 

Til § 11

 

Et medlem, som er optaget i en arbejdsløshedskasse under værnepligt eller ansættelse på værnepligtslignende vilkår, får ved ledighed dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge som fuldtids- eller deltidsforsikrede, hvis medlemmet har forsørgelsespligt over for et barn, jf. lov om aktiv socialpolitik, og 71,5 pct. af højeste dagpenge efter lovens §§ 47 og 70, hvis medlemmet ikke har forsørgelsespligt.

 

Udbetaling af dagpenge som forsørger er betinget af, at barnet opholder sig her i Riget, bortset fra Færøerne og Grønland. Det gælder dog ikke for EU/EØS-borgere, herunder danske borgere hvis barn opholder sig i et andet EU/EØS-land, jf. stk. 3 og lovens § 49, stk. 7.

 

Har medlemmet inden værnepligten haft indtægt, der efter §§ 3-6 berettiger til en højere dagpengesats, kan der udbetales dagpenge med en højere sats som fuldtids- eller deltidsforsikrede.

 

Har medlemmet efter værnepligtens afslutning haft indtægt, der efter §§ 3-6 berettiger til dagpenge med et højere beløb, er medlemmet berettiget til dette, når der er forløbet mindst 6 måneder efter opnåelse af dagpengeretten, jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 4, jf. stk. 5 og 6.

 

Konstabler kan få beregnet en sats efter reglen i § 3-6. Baggrunden er, at de i denne situation ikke anses som egentlige værnepligtige, men som omfattet af et egentligt tjenesteforhold. I de tilfælde, hvor konstabeltjenesten ikke gennemføres, kan der ske en beregning på baggrund af indtægten fra konstabeltjenesten, der ligger efter den almindelige værnepligtsperiodes afslutning, hvis den opfylder betingelserne i § 3-6.

 

Til § 12

 

Unge under 25 år får som udgangspunkt arbejdsløshedsdagpenge beregnet med den individuelle sats, og de får altid denne sats under de første sammenlagt 962 timers ledighed (780 timer som deltidsforsikrede). (§ 12, stk. 1).

 

Unge, som ikke har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, en erhvervsgrunduddannelse m.v. eller en integrationsgrunduddannelse, jf. § 54 i loven, får efter de første sammenlagte 962 timers ledighed (780 timer som deltidsforsikrede) og under de efterfølgende sammenlagt 2.886 timers ledighed (deltidsforsikrede 2.340 timer) dagpenge på 50 pct. af højeste dagpenge som fuldtids- henholdsvis deltidsforsikrede. Det gælder dog ikke for fuldtidsforsikrede medlemmer, som inden for 3 år har fået indberettet mindst 3.848 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister eller inden for 3 år har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, eller for deltidsforsikrede medlemmer, som inden for 3 år har fået indberettet 2.565 løntimer. (§ 12, stk. 2). I disse tilfælde modtages dagpenge med individuel sats.

 

Ledige, som efter udløbet af perioden med dagpenge på 50 pct. af højeste dagpenge som fuldtids- henholdsvis deltidsforsikrede, jf. ovenfor, har ret til forlængelse af dagpengeperioden, jf. lovens § 56, modtager dagpenge efter § 48, jf. §§ 47 og 70 i loven.

 

Unge, som ikke har gennemført en uddannelse af den i § 54 i loven nævnte art, og som deltager i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, får efter de første sammenlagt 962 timers ledighed (deltidsforsikrede 780 timer) altid dagpenge på 50 pct. af højeste dagpenge. Det gælder også for unge, som har haft beskæftigelse som nævnt i forrige afsnit, og unge, som har haft mere end sammenlagt 3.848 timers ledighed (§ 12, stk. 3).

 

Unge, som har gennemført en uddannelse af den i § 54 i loven nævnte art, og som deltager i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, får efter de første sammenlagt 962 timers ledighed (deltidsforsikrede 780 timer) dagpenge med 82 pct. af højeste dagpenge, hvis medlemmet har forsørgelsespligt over for et barn og 71,5 pct. af dagpengenes højeste beløb, hvis medlemmet ikke har forsørgelsespligt (§ 12, stk. 4). Udbetaling af dagpenge som forsørger efter 1. pkt., er betinget af, at barnet opholder sig her i Riget, bortset fra Færøerne og Grønland. Det gælder dog ikke for EU/EØS-borgere, hvis barn opholder sig i et andet EU/EØS-land, jf. lovens § 52 a, stk. 7.

 

Den lediges skift af sats i de nævnte situationer sker fra den 1. i den efterfølgende måned.

 

Til § 13

 

Medlemmet skal overfor arbejdsløshedskassen på tro og love angiver, om pågældende er forsørger eller ej.

 

Arbejdsløshedskassen har efter lovens § 90 b, stk. 3, nr. 2, mulighed for via data fra CPR at kontrollere, om pågældende er registreret i slægtskabsregistret med barn. Teknisk får kasserne adgang til CPR gennem det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG).

 

Hvis medlemmet på sin tro- og loveerklæring har angivet at være ikke-forsørger, er der i udgangspunktet ikke behov for, at arbejdsløshedskassen foretager yderligere kontrol. Hvis medlemmet har angivet at være forsørger, må arbejdsløshedskassen via DFDG kontrollere i CPR, om der er slægtskab til et barn. Er der uoverensstemmelse mellem oplysningerne på tro- og loveerklæringen og oplysningerne i CPR, skal arbejdsløshedskassen undersøge dette nærmere.

 

For medlemmer, som kommer fra et andet EU/EØS-land, som har forsørgerpligt overfor børn, og som har ophold/bopæl i et andet EU/EØS-land, kan slægtsskabet i visse tilfælde fremgår af CPR. Oplysninger i CPR om slægtsskab vedrørende medlemmer fra et andet EU/EØS-land kan umiddelbart lægges til grund for administrationen af spørgsmålet om forsørgerpligt efter loven.

 

I tilfælde af at der ikke fremgår oplysninger om slægtsskab i CPR vedrørende et medlem fra et andet EU/EØS-land, og medlemmet påberåber sig forsørgerpligt over for børn i et andet EU/EØS-land, skal arbejdsløshedskassen undersøge dette ved at sende SED U005 til den kompetente myndighed i det andet EU/EØS-land. Den kompetente myndighed i det andet EU/EØS-land besvarer denne henvendelse ved at sende SED U006 til kassen. Dette lægges til grund for kassens videre behandling af spørgsmålet om forsørgerpligt.

 

Til § 14

 

For et medlem under 25 år, der deltager i højskole- og daghøjskole forløb, jf. § 52 e i loven, inden medlemmet har forbrugt 962 timers dagpenge som fuldtidsforsikret eller 780 timers dagpenge som deltidsforsikret, jf. § 55, stk. 1 i loven, sker skift af sats ved påbegyndelsen eller afslutningen af forløbet fra den 1. i den efterfølgende måned. Et medlem der fylder 25 år, får beregnet dagpenge efter lovens § 48, jf. §§ 47 og 70, fra den 1. i måneden efter det fyldte 25 år.

 

Til § 15

 

Et medlem, som bliver omfattet af et uddannelsesløft og som følge heraf skal modtage dagpenge med 80 pct. af dagpengenes højeste beløb som fuldtidsforsikret eller deltidsforsikret efter lovens 48, sker skift af dagpengesats ved påbegyndelsen eller afslutningen af tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fra den 1. i den efterfølgende måned.

 

Til § 16

 

Beregningstidspunktet er det tidspunkt, hvorfra medlemmet skal have udbetalt dagpenge fra. Det gælder også i de situationer, hvor pågældende bliver indplaceret i en dagpengeperiode uden at få ydelser fx ved afvikling af en effektiv karantæne.

 

Til stk. 1 og 2

Der skal beregnes en sats til et medlem, som anmoder om dagpenge og opfylder betingelserne for at få dem, og

1) der findes en periode, der kan danne grundlag for en beregning, jf. §§ 3-6, og

2) medlemmet ikke tidligere har fået dagpenge med en beregnet sats fra en arbejdsløshedskasse.

 

Reglerne gælder også for et medlem, der tidligere har fået dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge, jf. kapitel 4.

 

Det er ikke nødvendigt at foretage en egentlig beregning hvis det på grundlag af det foreliggende dokumentationsmateriale umiddelbart kan konstateres, at

1) betingelserne for at foretage en beregning er opfyldt, og

2) lønindtægten berettiger til dagpenge med højeste sats.

 

Også i andre tilfælde, hvor arbejdsløshedskassen i første omgang ikke har foretaget en præcis beregning, kan dette efterfølgende blive nødvendigt.

 

Ny beregning ved indplacering i ny dagpengeperiode

 

Der kan alene foretages en ny beregning, når medlemmet på ny bliver indplaceret i en dagpengeperiode. Bestemmelsen sikrer, at dagpengesatsen tilnærmelsesvis afspejler det beskæftigelsesgrundlag, der giver ret til dagpenge.

 

Lovens § 53, stk. 2 og 5, fastlægger betingelserne for optjening og genoptjening af dagpengeretten.

 

Til stk. 3

Dimittender

 

Et medlem, som er optaget som dimittend eller har fået dimittendrettigheder umiddelbart efter et tidligere medlemsskab, kan få beregnet en sats, når der er gået 6 måneder fra den dag, hvor retten til dagpenge indtrådte. Retten til dagpenge anses for indtrådt ved afslutningen af den uddannelse, som giver medlemmet dimittendrettigheder forudsat, at medlemmet i øvrigt opfylder betingelserne for dagpengeret herunder kravet om medlemskab i mindst 12 måneder. For nyoptaget dimittender anses dagpengeretten dog først for indtrådt, når der er gået en måned efter uddannelsens afslutning, jf. lovens § 54.

 

For nyoptagne dimittender betyder det, at beregning af en individuel dagpengesats tidligst kan ske 7 måneder efter uddannelsens afslutning.

 

Et medlem, som allerede er medlem af en arbejdsløshedskasse, som opfylder kravet om et års medlemskab, jf. lovens § 53, stk. 1, og som opnår dimittendrettigheder, er ikke omfattet af karensperioden, jf. lovens § 54. Medlemmet vil derfor kunne få en individuel satsberegning 6 måneder efter at have opnået dimittendrettigheder.

 

Der kan kun beregnes en ny sats hvis den giver ret til en højere sats end dagpenge udbetalt med et fast beløb, der udgør 82 pct. henholdsvis 71,5 pct. af højeste dagpenge.

 

Satsen beregnes efter bekendtgørelsens § 3-6 herunder at det er indberetninger til indkomstregisteret ”i” beregningsperioden efter uddannelsens afslutning, der er afgørende samt reglerne om en forholdsmæssig beregning. Der henvises endvidere til det nedenfor under stk. 5 anførte.

 

Udbetaling af dagpenge med den beregnede sats sker med virkning fra den 1. i den efterfølgende måned.

 

Til stk. 4

Værnepligtige

 

Et medlem, som er optaget under aftjening af værnepligt eller ansættelse på værnepligtslignende vilkår, skal have beregnet en sats, når der er gået 6 måneder fra den dag, hvor retten til dagpenge indtrådte, har afsluttet et beskæftigelsesforhold, og derved kan få ret til en højere sats.

 

Retten til dagpenge anses for indtrådt fra det tidspunkt, hvor et medlem efter afslutningen af værnepligten opfylder betingelserne i lovens § 53, stk. 1, 2 og 5.

 

6-måneders-perioden regnes fra det tidspunkt, hvor dagpengeretten anses for indtrådt, selv om et medlem på dette tidspunkt eller i øvrigt i 6-måneders-perioden har været udelukket fra dagpenge på grund af fx G-dage, overskydende timer, manglende rådighed eller en effektiv karantæne.

 

Satsen beregnes efter bekendtgørelsens § 3-6 herunder at det er indberetninger til indkomstregisteret ”i” beregningsperioden efter opnåelse af dagpengeretten, der er afgørende samt reglerne om en forholdsmæssig beregning. Der henvises endvidere til det nedenfor under stk. 5 anførte.

 

Udbetaling af dagpenge med den beregnede sats sker med virkning fra den 1. i den efterfølgende måned.

 

Til stk. 5

Det er et krav, at der i mindst 3 måneder inden for perioden på mindst 6 måneder skal være indberettet indtægt, der opfylder kravet til at kunne indgå i en beregning, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 1, jf. § 3. Optjeningsperioden er som udgangspunkt de seneste 24 måneder forud for ledigheden Da det er muligt alene at beregne dagpengesatsen på 3 måneders indtægt indberettet efter dagpengeretten er indtrådt og tidligst 6 måneder efter dagpengerettens indtræden, kan det være nødvendigt at foretage en forholdsmæssig beregning af dagpengesatsen efter § 6, stk. 2. Beregningsperioden er således i disse tilfælde ikke nødvendigvis de 12 bedste måneder inden for de senest 24 måneder forud for beregningstidspunktet.

 

Til stk. 6

Bestemmelsen betyder, at en individuel beregning af satsen efter stk. 3 og 4, på under 82 pct. af dagpengenes højeste beløb ikke udelukker, at et efterfølgende skift af forsørgerstatus efter bekendtgørelsens §§ 10 og 11 giver ret til 82 pct. af dagpengenes højeste beløb. Det kan fx betyde, at et medlem kan modtage dagpenge som ikke-forsørger på 71,5 pct. af dagpengenes højeste beløb, får foretaget en individuel beregning, der giver ret til fx 80 pct. at dagpengenes højeste beløb. Pågældende bliver herefter forsørger og modtager herefter dagpenge med 82 pct. at dagpengenes højeste beløb. Tilsvarende betyder en beregning på mere end 82 pct. af dagpengenes højeste beløb ikke, at pågældende skal gå ned i sats, hvis der er et skift af forsørgerstatus efter bekendtgørelsens §§ 10 og 11. Dette følger direkte af stk. 3 og 4, som forudsætter, at en individuel beregning skal give ret til en højere sats end 71,5 pct. af dagpengenes højeste beløb som ikke-forsørger henholdsvis 82 pct. af dagpengenes højeste beløb som forsørger.

 

Der kan alene foretages en individuel beregning efter stk. 3 og 4, én gang, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Baggrunden herfor er, at dimittender og værnepligtiges mulighed for en individuel beregning af en helt særlig undtagelse fra princippet om, at der kun foretages en ny beregning, hvis der er optjent et nyt dagpengegrundlag, jf. lovens § 48, stk. 3.

 

Til stk. 7

Hvis beskæftigelsen, som danner grundlag for en beregnet sats ligger inden for 6-månedersperioden, kan den beregnet sats først udbetales fra den 1. i måneden herefter, jf. i øvrigt stk. 3 og 4, sidste pkt.

 

Til § 17

Beregning ved overflytning fra fuldtids- til deltidsforsikring

 

Et medlem, som tidligere har fået beregnet en dagpengesats for fuldtidsforsikrede, og som herefter overgår til deltidsforsikring, skal have beregnet en sats for deltidsforsikrede. Dette gælder uanset medlemmet ikke er indplaceret i en ny dagpengeperiode, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 2.

 

Det er en betingelse, at medlemmet i forbindelse med overflytningen fra deltids- til fuldtidsforsikring eller omvendt, har haft en beskæftigelsesperiode, der opfylder betingelserne i §§ 3-6. Det betyder bl.a., at beregningsgrundlaget som udgangspunkt skal opgøres som de 12 måneder med den højeste indtægt inden for de senest 24 måneder. Dette uanset en del af beregningsgrundlaget er optjent i perioder med deltidsforsikring. Dette gælder uanset om pågældende overflyttes på arbejdsløshedskassens initiativ eller medlemmets anmodning herom. Det følger videre af henvisningerne til §§ 3-6, at beregningen af satsen sker på grundlag at indberettet indkomstoplysninger til indkomstregisteret, hvilket som følge af indberetningsterminerne til indkomstregisteret kan betyde en forsinkelse i forhold til medlemmets faktiske forhold.

 

Skift af ydelsessats sker fra den 1. i den efterfølgende måned.

 

Til § 18

Beregningen af dagpengesats for medlemmer der har arbejdet i udlandet

 

I kapitel 6 redegøres der nærmere for beregning af dagpenge i tilfælde, hvor et medlem har været beskæftiget i udlandet forud for, at beregning skal finde sted.

Reglerne om beregning skal ses i nær sammenhæng med reglerne i bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland. Kravet om, at der skal være en periode, der opfylder betingelserne i §§ 3-6 i nærværende bekendtgørelse, kan kun opfyldes med indtægt fra arbejde i Danmark, hvis man ikke har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark inden for de sidste 5 år forud for ansøgning om optagelse i arbejdsløshedskassen. Hvis man har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark inden for de sidste 5 år forud for ansøgning om optagelse i arbejdsløshedskassen, kan også indtægt fra arbejde i et andet EU/EØS-land eller Schweiz indgå i beregningsgrundlaget.

 

Spørgsmålet om, hvorvidt et medlem kan få foretaget en ny beregning, når medlemmet tidligere har fået foretaget en beregning, afgøres efter de almindelige regler i kapitel 5.

 

EØS-lande

 

EØS er en forkortelse for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. EØS omfatter følgende lande: Azorerne (Portugal), Balearerne (Mallorca, Ibiza (Spanien)), Belgien, Bulgarien, Ceuta (Spanien), Cypern (græske del), Danmark, De Kanariske Øer (Spanien), Estland, Finland, Frankrig, Gibraltar (Storbritannien), Grækenland, Guadeloupe (Frankrig), Guyana (Frankrig), Hebriderne (Storbritannien), Irland, Isle of Wight (Storbritannien), Island, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Madeira (Portugal), Malta, Martinique (Frankrig), Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Reunion (Frankrig), Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien og Nordirland, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Østrig, Ålandsøerne (Finland).

 

Schweiz er ikke et EØS land, men behandles efter EØS-reglerne.

 

Til stk. 1

Medlemmer som ikke har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark inden for de sidste 5 år

 

§ 18, stk. 1, omfatter medlemmer,

1) som ikke har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark inden for de sidste 5 år forud for ansøgning om optagelse i arbejdsløshedskassen i Danmark, og

2) som opfylder kravene for at medregne forsikringsperioder fra et andet EØS-land, jf. § 2 i bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland.

 

Beregning af en sats efter arbejde i et andet EØS-land skal ske på grundlag af det seneste arbejde i Danmark, der opfylder betingelserne i §§ 3-6.

 

Da kravet om arbejde i Danmark for at medregne forsikrings- og arbejdsperioder fra et andet EØS-land ikke svarer til reglerne om fastlæggelsen af beregningsperioden i § 6, og det forhold, at det er en forudsætning, at der er en beregningsperiode, der opfylder betingelserne i § 6 efter optagelsen i en dansk arbejdsløshedskasse, kan der være situationer, hvor betingelserne for beregning efter hovedreglen ikke er opfyldt. Det er dog efter § 6, stk. 2, mulighed for at få foretaget en individuel beregning med en individuel divisor. Reglerne om forlængelse af beregningsperioden i § 6, stk. 3, betyder, at der kun skal ske forlængelse af beregningsperioden, hvis dette giver ret til en højere ydelse.

 

Til stk. 2 og 3

Medlemmer som har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark inden for de sidste 5 år

 

§ 18, stk. 2, omfatter medlemmer, som har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark inden for de sidste 5 år forud for, at de vender tilbage til Danmark, og hvor arbejdsløshedskassen har fået medlemmets skriftlige anmodning om optagelse inden 8 uger fra forsikringsdækningens ophør i det andet EØS-land, jf. § 3 i bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS, Færøerne og det øvrige udland.

 

Beregning af en sats efter arbejde i et andet EØS-land skal som hovedregel ske på grundlag af det seneste arbejde i Danmark, der opfylder betingelserne i §§ 3-6. Dette arbejde kan ligge efter hjemkomsten til Danmark. Hvis dette ikke er tilfældet, kan arbejde udført før udrejsen fra Danmark til et andet EØS-land, men inden for de sidste 24 evt. 36 måneder, jf. § 6, indgå i beregningen.

 

Beregningsgrundlaget suppleres med indtægt fra et andet EØS-land eller Schweiz, jf. stk. 3, så der så vidt muligt altid er 12 måneder inden for 24 måneder, jf. § 6, stk. 1. Henvisningen til § 6, stk. 1, betyder også, at suppleringen med indtægt fra et andet EØS-land eller Schweiz også kan være med til at sikre de bedste 12 måneder inden for beregningsperioden på 24 måned uanset, der i øvrigt er danske indtægter, hvis disse er mindre end indtægt fra et andet EØS-land eller Schweiz. Det er således muligt at kombinere dansk indtægt og indtægt fra et andet EØS-land eller Schweiz.

 

Der kan forekomme, at det ikke er muligt at fremskaffe oplysninger om indtægt fra et andet EØS-land eller Schweiz t. I disse særlige tilfælde kan beregningen undtagelsesvis ske på grundlag af en periode på mindre end 12 måneder jf. § 6, stk. 2 (individuel divisor).

 

Det kan forekomme, at der i beregningsperioden slet ikke foreligger dansk indtægt. I disse tilfælde består beregningsgrundlaget udelukkende af indtægt fra et andet EU/EØS-land eller Schweiz.

 

Lønindtægten fra et andet EU/EØS-land eller Schweiz kan dokumenteres ved fx lønsedler, skatteoplysninger, PD U1 eller SED U002/SED U004, evt. i en kombination heraf, fra den kompetente myndighed i beskæftigelseslandet. Ved opgørelsen af indtægt fra et andet EØS-land eller Schweiz efter stk. 3, skal indtægten indekseres, jf. stk. 5.

 

Til stk. 4

Helt ledige grænsearbejdere

 

Retten til dagpenge for en helt ledig grænsearbejder fremgår af artikel 65, stk. 5, litra a, jf. artikel 62, stk. 3, i EF-forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger.

 

En grænsearbejder har umiddelbart ret til danske dagpenge ved fuld ledighed efter beskæftigelse i et andet EØS-land, hvis de almindelige betingelser for udbetaling af dagpenge er opfyldt.

 

Der kan ved beregning af et medlems sats tages de lønandele med, som ville have været indkomstskattepligtige, hvis de havde været optjent her i landet. Lønindtægten kan dokumenteres ved fx lønsedler, skatteoplysninger, PD U1 eller SED U017/SED U004, evt. i en kombination heraf, fra den kompetente myndighed i beskæftigelseslandet. Lønindtægten skal herefter indekseres, jf. stk. 5.

 

Der kan ligeledes tages lønandele med til beregningen, som medlemmet har optjent med arbejde i Danmark inden pågældende har arbejdet som grænsearbejder i udlandet, men inden for de sidste 24 evt. 36 måneder, jf. § 6. Der kan ligeledes medregnes indtægt der ligger efter den periode, hvor pågældende har arbejdet som grænsearbejder i udlandet, men inden for de sidste 24, evt. 36 måneder, jf. § 6.

 

Delvis eller periodevis ledige grænsearbejdere

 

Retten til dagpenge for en delvis eller periodevis ledig grænsearbejder fremgår af artikel 65, stk. 1, i EF-forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger.

 

En grænsearbejder, som arbejder på nedsat tid i Danmark, og som har bopæl i et andet EØS-land, har ret til supplerende dagpenge i en dansk arbejdsløshedskasse, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Der henvises til bekendtgørelse om supplerende dagpenge. Bopælskravet i § 41, stk. 1, nr. 1, i loven fraviges dermed i denne situation.

 

Grænsearbejderen skal være forsikret i arbejdslandet (Danmark), så længe der er en kontrakt med arbejdsgiveren. Grænsearbejderen skal ved delvis eller periodevis ledighed fra sit arbejde søge om ydelser i arbejdsløshedskassen. Hvis grænsearbejderen bliver fuldt ledig (fx ophør af vikariat, sæsonarbejde) og ikke længere er omfattet af en kontrakt med arbejdsgiveren, skal pågældende søge om optagelse i arbejdsløshedsforsikringssystemet i bopælslandet. Dette gælder også en person, som har været ansat i et sæsonarbejde henover sommeren og som har en aftale med arbejdsgiveren om at påbegynde et nyt sæsonarbejde i fx efterårsferien. Det er bopælslandets myndighed, der kan udbetale dagpenge under fuld ledighed. Der henvises til vejledning til a-kasserne om arbejdsløshedsforsikring m.v. til EF-forordning nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.

 

Til stk. 5

Ved opgørelsen af indtægt fra et andet EØS-land eller Schweiz efter stk. 3 og 4, anvendes reglerne om indeksering af indkomst fra et andet EØS-land i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.

 

Der afrundes til to decimaler efter de almindelige afrundingsregler.

 

Til brug for arbejdsløshedskassernes indeksering af udenlandsk indkomst til brug for opfyldelse af indkomstkravet, fastsætter Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering hvert år de gældende indekseringstal på baggrund af data fra Eurostat.

 

Indeksering af udenlandsk indkomst sker på grundlag af regler, udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og offentliggjort som skrivelse om metode for fastsættelse af de gældende indekseringsfaktorer for indeksering af udenlandsk indkomst til brug for indkomstkravet.

 

Efter ”til § 18, stk. 6” gennemgås et eksempel på indeksering.

 

Til stk. 6

Ved beregning af et medlems sats anvendes den omregningskurs, der er fastsat af Den Europæiske Centralbank. Det er omregningskursen for den sidste dag, som indgår i beregningsperioden, der skal anvendes.

 

Omregningskurser offentliggøres i »De Europæiske Unions Tidende«. Man kan finde omregningskursen for en given dato på følgende to måder/links:

1) http://sdw.ecb.europa.eu/curConverter.do og indtaste beløb, valuta og dato.

2) http://eur-lex.europa.eu/oj/direct-access.html og angive år, måned. Søg i serien C – Meddelelser og oplysninger.

 

Det anbefales at anvende nr. 1, da denne er nemt tilgængelig. Link nr. 2 viser det samme, men er mere kompliceret at anvende.

 

Der afrundes til to decimaler efter de almindelige afrundingsregler.

 

Eksempel ”til § 18, stk. 5 og 6”

 

Indekseret udenlandsk indkomst omregnes til danske kroner efter følgende formel:

Udenlandsk løn x (valutakurs sidste arbejdsdag) x (Lønindekseringstal)= løn i danske kroner.

 

Eksempel:

En person fra Rumænien skal have medregnet en lønindkomst på 2.000 euro efter at have arbejdet i 4 måneder i Rumænien. Sidste arbejdsdag var 30. oktober 2015. Følgende oplysninger indgår i beregningen:

 

Løn: 2.000 euroValutakurs (f.eks. ECB’s hjemmeside): 7,4578 (pr. 30/10-2015)Lønindeksering (jf. tabel x i skrivelse…): Danmark/Rumænien = 8,57

Indekseret udenlandsk lønindkomst i danske kroner: 2.000 euro x (7,4578) x (8,5697) = 127.822,22 kr.

 

Til § 19

Arbejde på Færøerne

 

Medlemmer, der efter arbejde på Færøerne bliver omfattet af den danske arbejdsløshedsforsikring og kan medregne forsikrings- og arbejdsperioder, jf. bekendtgørelse nr. 1313 af 26. november 2015 om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland og aftale mellem Danmark og Færøerne om koordination af arbejdsløshedsforsikring, er omfattet af de almindelige regler om beregning af dagpengesats efter nærværende bekendtgørelses § 18, stk. 2 og 3.

 

Efter § 19, stk. 3 og 4, i ovennævnte bekendtgørelse nr. 1313 af 26. november 2015, er personer, der efter arbejde på Færøerne og inden den 1. januar 2015 bliver optaget en dansk arbejdsløshedskasse efter § 1 eller § 2, eller vælger at bevare sit medlemskab af arbejdsløshedskassen efter § 2 eller § 5, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1156 af 23. december 1993 om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne, fortsat omfattet af disse bestemmelser vedrørende optagelse, genoptagelse og bevarelse af medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse. Det betyder at reglerne i nærværende bekendtgørelses § 19 og beskrivelsen nedenfor, alene omfatter denne persongruppe. Persongruppen er dog også omfattet af § 20.

 

Personer, der flytter fra Færøerne til Danmark, kan optages eller genoptages i en dansk arbejdsløshedskasse og regne forsikringsperioder fra Færøerne med til opfyldelse af lovens § 41 og § 53, stk. 1, 2 og 6. Det er dog en betingelse, at personen anmoder om optagelse eller genoptagelse i en dansk arbejdsløshedskasse inden 8 uger fra forsikringsdækningens ophør på Færøerne.

 

Er der efter flytningen til Danmark en periode, der opfylder betingelserne i §§ 3-6, bruges denne periode som beregningsgrundlag. Foreligger der ikke en sådan periode, bruges en periode, som omfatter ophold i såvel Danmark som på Færøerne, og som opfylder betingelserne i §§ 3-6.

 

Er der heller ikke en sådan periode, bruges indtægten fra den seneste periode på Færøerne, der opfylder betingelserne for beregning.

 

§ 19, stk. 3, fastslår, at følgende personer kan vælge i stedet at være omfattet af § 20:

 Personer, der ved tilbagevenden til Danmark umiddelbart genoptages i en dansk arbejdsløshedskasse på baggrund af tidligere medlemskab af en dansk kasse, jf. § 2 i den nu ophævede bekendtgørelse om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne.

 Personer, der har bevaret deres medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse under arbejde på Færøerne, jf. § 5 i den nu ophævede bekendtgørelse om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne.

 

Til § 20

 

Medlemmer, der under arbejde uden for Danmark har bevaret medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse, jf. § 20, omfatter

1) medlemmer, der under arbejde i udlandet (bortset fra EØS-lande) har bevaret medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse,

2) medlemmer, der under arbejde på Grønland har bevaret medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse,

3) medlemmer, der under arbejde på Færøerne har bevaret deres medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse, jf. § 5 i den nu ophævede bekendtgørelse nr. 1156 af 23. december 1993 om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne, og

4) medlemmer, der efter arbejde på Færøerne umiddelbart genoptages i en dansk arbejdsløshedskasse ved tilbagevenden til Danmark på grundlag af tidligere medlemskab af en dansk kasse, jf. § 2 i den nu ophævede bekendtgørelse nr. 1156 af 23. december 1993 om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne.

 

De nævnte medlemmer kan vælge at få beregnet en sats på grundlag af det seneste arbejde i Danmark, der opfylder betingelserne for beregning.

 

Hvis det seneste arbejde i Danmark allerede har dannet grundlag for en beregning, kan der udbetales dagpenge med denne sats.

 

Der kan ved beregning tages de lønandele med, som ville have været indkomstskattepligtige, hvis de havde været optjent her i landet.

 

Medlemmer, der udsendes af danske firmaer på danske lønvilkår, er ikke omfattet af § 20.

 

Til § 21

 

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2018. Afgørende for, om bekendtgørelsens regler finder anvendelse, er beregningstidspunktet.

 

Denne vejledning erstatter vejledning nr. 9532 af 9. juni 2017 om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere.

 

Til stk. 3

Dagpengenes størrelse for ledige omfattet af bekendtgørelsens § 12, stk. 2-4, er bl.a. afhængigt af forudgående dagpengeforbrug. Ved overgangen til det månedsbaseret dagpengesystem pr. 1. juli 2017, skal forbrug af dagpenge forud herfor,, omregnes. Dette sker, jf. § 16, stk. 5, sidste pkt., i lov nr. 624 af 8. juni 2016 ved, at uforbrugte uger pr. 3. juli 2017 ganges med 37 timer for fuldtidsforsikrede og 30 timer for deltidsforsikrede. Omregningen omfatter ikke referenceperioden. Det således opgjorte forbrug forud for 1. juli 2017 ligges til grund for den videre sagsbehandling.

 

Til stk. 4

Følgende regler i tidligere ophæves bekendtgørelse nr. 1417 af 23. december 2012 om dagpengesatsen for lønmodtagere, jf. bekendtgørelse nr. 397 af 26. april 2017, finder fortsat anvendelse på medlemmer, som er indplaceret i en dagpengeperiode den 1. juli 2017:

 §§ 13 og 14 vedrørende en mindstesats på 82 pct. af højeste dagpenge som fuldtids- henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikret i visse situationer.

 §§ 17 og 18 vedrørende en fast sats på 100 pct. af højeste dagpenge som fuldtids- eller deltidsforsikret til medlemmer, der i mere end 2 år har fået støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om social service eller medlemmer, som har været udsendt som ulandsfrivillig i beregningsperioden.

 § 20, stk. 3, vedrørende obligatorisk beregning af individuel sats for i ovennævnte situationer, når der er forløbet 6 måneder efter, at retten til dagpenge er indtrådt, og medlemmet har afsluttet et arbejdsforhold, der opfylder betingelserne i §§ 3-6 i bekendtgørelse nr. 1417 af 23. december 2012.

 § 20, stk. 7, i bekendtgørelse nr. 1417 af 23. december 2012 vedrørende udbetaling af dagpenge med den beregnede sats fra den 1. mandag efter, at retten til at få dagpenge med en beregnet sats er indtrådt.

 

Det vil sige, at udbetaling af dagpenge med en mindstesats på 82 pct. af højeste dagpenge som fuldtids- henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikret eller en fast sats på 100 pct. af højeste dagpenge som fuldtids- eller deltidsforsikret kan fortsættes efter 1. juli 2017. Endvidere finder § 20, stk. 3 og 7, i bekendtgørelse nr. 1417 af 23. december 2012 fortsat anvendelse, jf. dog straks nedenfor.

 

Alle andre regler om beregning i den til grund for nærværende vejledning foreliggende bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere finde i øvrigt anvendelse herunder, at indtægtskravet opgøres som A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og at der beregnes en sats pr. måned.

Til toppen