Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Skrivelse om behandlingsgaranti for indsatte stofmisbrugere

Direktoratet for Kriminalforsorgens skrivelse nr. 9821 af 24/8 2017.

1. Indledning

Der er behandlingsgaranti for indsatte i fængsler og arrester med stofmisbrug, jf. straffuldbyrdelseslovens § 45 a, stk. 1. Udvisningsdømte har dog ikke ret til vederlagsfri behandling mod stofmisbrug, medmindre særlige forhold taler herfor, jf. straffuldbyrdelseslovens § 45 a, stk. 2, som er omtalt nedenfor under punkt 2.1.

Til toppen

2. Behandlingsgarantiens indhold

Indholdet af behandlingen mod stofmisbrug svarer som udgangspunkt til den behandling, som kommunerne pr. 1. januar 2007 skal tilbyde efter servicelovens § 85.

En behandlingsgaranti for indsatte i kriminalforsorgens institutioner er i praksis på visse områder ikke udformet identisk med den behandlingsgaranti, som gælder i det øvrige samfund. En indsat vil f.eks. ikke frit kunne vælge et andet behandlingstilbud end det, kriminalforsorgen kan anvise, og der kan være ordens- og sikkerhedsmæssige forhold, som gør, at behandlingsgarantien opfyldes på anden vis i kriminalforsorgens institutioner end udenfor.

Misbrugsbehandling i kriminalforsorgens institutioner forbeholdes de indsatte stofmisbrugere, som - fordi afgørende hensyn taler imod anbringelse uden for et fængsel - ikke kan visiteres til misbrugsbehandling på en institution uden for kriminalforsorgen.

Der er i kriminalforsorgens institutioner tilbud om behandling mod stofmisbrug på udvalgte lukkede og åbne fængsler, som modtager indsatte fra hele landet. Disse behandlingstilbud skal således ses som et supplement til den behandling, som tilbydes i det almindelige behandlingssystem uden for kriminalforsorgen.

Udgangspunktet er således fortsat, at de dømte så vidt muligt skal benytte samfundets almindelige behandlingstilbud, f.eks. ved alternativ afsoning i medfør af § 78 i straffuldbyrdelsesloven.

Behandling mod stofmisbrug skal så vidt muligt iværksættes senest 14 dage efter, at den indsatte har fremsat begæring herom over for kriminalforsorgen. Hermed er det således forudsat, at fristen på 14 dage i særlige tilfælde kan overskrides. Det gælder f.eks. i tilfælde, hvor der til brug for en vurdering af den indsattes egnethed og motivation skal indhentes oplysninger om tidligere behandlinger mv. Endvidere kan der i sagens natur ses bort fra fristen på 14 dage, hvis det er den indsattes egne forhold, herunder udeblivelse fra aftalte samtaler, der giver anledning til, at behandlingen ikke kan iværksættes.

Kriminalforsorgen har som målsætning at tilbyde forskellige behandlingsmetoder, som afspejler hovedretningerne i det øvrige samfund. Kriminalforsorgens institutioner har imidlertid ikke en tilsvarende bred vifte af ligeartede tilbud at vælge imellem, men har alene et eller få behandlingstilbud inden for hver behandlingsform.

Den behandling, som tilbydes varetægtsarrestanter og indsatte med kortere domme, har som udgangspunkt karakter af motivation og forbehandling.

2.1. Særligt om udvisningsdømte

Ved lov nr. 429 af 3. maj 2017 blev der indsat en ny bestemmelse i § 45 a, stk. 2. Det følger af denne bestemmelse, at udvisningsdømte som udgangspunkt ikke må modtage misbrugsbehandling i form af sociale behandlingstilbud mod stofmisbrug under afsoningen, medmindre særlige omstændigheder taler derfor. Udvisningsdømte afskæres således fra behandling svarende til de tilbud, som kommunerne tilbyder efter serviceloven, f.eks. motivations- og forbehandling, samtaler af terapeutisk karakter, vejledning og efterbehandling. Lovændringen begrænser derimod ikke udvisningsdømtes adgang til somatisk behandling i fængsler og arresthuse. De vil således fortsat have samme adgang som andre indsatte til at modtage f.eks. abstinens- og substitutionsbehandling (metadonbehandling mv.) eller anden lægelig behandling, der relaterer sig til stofmisbrug.

Udvisningsdømte kan endvidere fortsat få behandling mod alkoholmisbrug. Er der tale om et misbrug af alkohol eller et blandingsmisbrug, hvor alkohol indgår sammen med rusmidler, vil den pågældende - udover at deltage i behandling, der alene retter sig mod alkoholmisbrugere - også kunne deltage i behandling, der især retter sig mod stofmisbrugere, men som også behandler alkoholmisbrugere, uanset at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, som betyder, at den udvisningsdømte også vil være berettiget til at blive behandlet for sit stofmisbrug.

Sådanne særlige omstændigheder, der gør, at udvisningsdømte alligevel kan modtage social behandling for stofmisbrug, kan være, at den pågældende skal afsone i lang tid, inden der kan ske løsladelse og udsendelse til hjemlandet eller overførsel til fortsat afsoning i hjemlandet. I udgangspunktet vil dette være tilfældet, hvis det vurderes, at udsendelse/overførsel til hjemlandet vil kunne ske efter ca. ét år eller mere gældende fra det tidspunkt, hvor iværksættelse af en behandling overvejes.

Derudover bør der samtidig være konkrete grunde, der taler for, at behandling tilbydes. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til den indsattes helbred eller for at gøre den indsatte i stand til at indgå i en dagligdag i fællesskab med andre indsatte og personale samt være beskæftiget ved arbejde i fængslet.

Personer, der på tidspunktet for afgørelsen om udvisning er varetægtsfængslet, og som under frihedsberøvelsen er påbegyndt et behandlingsforløb, kan gøre dette specifikke forløb færdigt, men kan herefter ikke påbegynde et nyt forløb.

Når undtagelsestilfældene finder anvendelse, og en udvisningsdømt vurderes egnet og motiveret til behandling, vil 14 dages fristen for behandling som udgangspunkt også finde anvendelse.

Til toppen

3. Straffuldbyrdelseslovens § 78 skal som udgangspunkt benyttes

Det forudsættes, at behandlingstilbuddene i kriminalforsorgens institutioner forbeholdes indsatte, der ikke kan visiteres til misbrugsbehandling på en institution uden for kriminalforsorgen i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78. Det vil i praksis indebære, at misbrugsbehandling i kriminalforsorgens institutioner forbeholdes de indsatte, hvor afgørende hensyn til retshåndhævelsen taler imod anbringelse uden for et fængsel.

Til toppen

4. 14 dages frist for iværksættelse af behandling

Ønsker en indsat, som er omfattet af behandlingsgarantien, at indgå i en behandling mod stofmisbrug, foretager kriminalforsorgen en vurdering af den pågældendes egnethed og motivation. Hovedparten af de indsatte, som ansøger om behandling, skønnes almindeligvis egnede og motiverede.

I forlængelse af vurderingen af den indsattes egnethed og motivation skal der inden for et tidsrum af 14 dage fra det tidspunkt, hvor den indsatte har fremsat ønske om stofmisbrugsbehandling, træffes beslutning om et relevant behandlingstilbud. Dette behandlingstilbud skal ligeledes iværksættes inden for 14 dages fristen.

I særlige tilfælde, hvor der eksempelvis er brug for supplering af foreliggende oplysninger om tidligere behandlingsforløb, særlige personlige forhold eller lignende, kan det dog blive nødvendigt at overskride 14 dages fristen. Endvidere kan der ses bort fra fristen på 14 dage, hvis det er indsattes egne forhold, herunder udeblivelse fra aftalte samtaler, der giver anledning til, at behandlingen ikke iværksættes.

Har kriminalforsorgen henvendt sig til en behandlingsinstitution uden for kriminalforsorgen med anmodning om misbrugsbehandling for en indsat, og er denne behandlingsinstitution ikke i stand til at modtage den indsatte på et forbehandlingsbesøg og træffe beslutning om modtagelse inden for fristen, vil det påvirke kriminalforsorgens mulighed for at overholde behandlingsgarantiens 14 dages frist.

Overskridelse af 14-dages fristen forventes på den anførte baggrund overvejende at kunne forekomme i sager, hvor kriminalforsorgen afventer sagsbehandling og/eller beslutning om behandling uden for kriminalforsorgen.

Til toppen

5. Visitationsprocedure

Når en indsat har udtrykt ønske om behandling over for personalet, skal der snarest herefter foretages en vurdering af, om vedkommende er egnet og motiveret til stofmisbrugsbehandling.

I forlængelse af vurderingen af den indsattes egnethed og motivation skal der som nævnt, inden for et tidsrum af 14 dage fra det tidspunkt, hvor den indsatte har fremsat ønske om stofmisbrugsbehandling, træffes beslutning om et relevant behandlingstilbud. Dette behandlingstilbud skal, som det fremgår ovenfor, ligeledes iværksættes inden for 14 dages fristen.

Kriminalforsorgen afgør, hvilket behandlingstilbud den indsatte skal visiteres til. Den indsatte har således ikke mulighed for frit at vælge mellem fængslernes behandlingsafdelinger eller behandlingstilbud uden for kriminalforsorgen, men indsattes ønsker skal selvfølgelig indgå i den samlede vurdering.

I hvert tilfælde foretages en vurdering af den indsattes behandlingsbehov. På baggrund heraf samt en vurdering af, hvilket regi den indsatte skal afsone i, visiteres der til den mest hensigtsmæssige behandling. Hvis denne behandling ikke findes i det fængsel, hvor den indsatte på ansøgningstidspunktet afsoner, overføres vedkommende til det fængsel, hvor behandlingen tilbydes, hvis der ikke er andre forhold, herunder ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn, der taler imod en overførsel.

Der kan endvidere være tilfælde, hvor den behandling, som vurderes at være bedst egnet til en indsat, på grund af fuld kapacitetsudnyttelse ikke er tilgængelig inden for 14-dages fristen. I så fald skal den indsatte så vidt muligt indenfor fristen tilbydes en anden behandling, som ligger så tæt op ad den oprindeligt tiltænkte som muligt, og som kan foregå i det regi, hvor den dømte skal udstå straffen (åbent, halvåbent eller lukket fængsel).

Det rette behandlingssted findes på baggrund af den enkelte indsattes konkrete behandlingsbehov. Valg af behandlingssted foretages således som udgangspunkt uafhængigt af den indsattes aktuelle anbringelsessted inden for kriminalforsorgens institutioner.

I de tilfælde, hvor der findes mere end ét sted, der tilbyder en bestemt form for behandling, vil der blive lagt vægt på den indsattes ønsker ved visitering til misbrugsbehandling.

Det vil – som det også er tilfældet i dag – normalt være ansatte på den institution, hvor den indsatte er anbragt, der i praksis skal vurdere, om den indsatte er egnet og motiveret til behandling for sit stofmisbrug.

For visse indsatte, som af f.eks. sikkerhedsmæssige grunde ikke kan flyttes til andre fængslers behandlingsafdelinger eller behandlingstilbud uden for Kriminalforsorgen, skal den indsatte tilbydes individuel behandling mod stofmisbrug. Dette gælder f.eks. indsatte på afdelingerne for negativt stærke eller andre indsatte, der er placeret på særlige afdelinger.

Sager, der skal ekspederes via direktoratet, herunder visse anbringelser i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78, vil blive behandlet forlods.

Til toppen

6. Koordinering med kommunerne

Alle kriminalforsorgens behandlingstiltag har principielt til formål at forberede den indsatte bedst muligt til at leve en kriminalitetsfri tilværelse efter løsladelsen. For at opnå dette formål er det af afgørende betydning at den behandling, som tilbydes indsatte stofmisbrugere, koordineres med de sociale myndigheder, som har ansvaret for den fortsatte behandling efter løsladelsen.

Indførelsen af en behandlingsgaranti har ikke nogen direkte sammenhæng med den koordinerede indsats mellem kriminalforsorgen og de kommunale instanser i forbindelse med udslusning og efterbehandling. Formålet med behandlingsgarantien er, at indsatte stofmisbrugere allerede under afsoningen sikres behandling, hvis de pågældende har et reelt ønske om det. Samtidig medfører behandlingsgarantien, at indsatte stofmisbrugere i videst muligt omfang sikres den behandling, som de skønnes at opnå det bedste udbytte af.

Omdrejningspunktet for hele behandlingsindsatsen er en plan for behandlingsforløbet, der skal udarbejdes ved behandlingens start. For at behandlingen skal lykkes, er det vigtigt, at behandlingsplanen indeholder såvel mål som delmål. Dermed er den optimale behandlingsplan langsigtet og indeholder beskrivelse og vurdering af den forventede indsats under afsoning, i udslusningsfasen samt i hele efterbehandlingsfasen. Behandlingsplanen skal koordineres med og indgå i den indsattes handleplan.

I de tilfælde, hvor den indsatte er omfattet af målgruppen for de koordinerede handleplaner, skal opmærksomheden henledes på, at det er Kriminalforsorgen, der har initiativpligten. Der henvises til bekendtgørelse nr. 642 af 15. juni 2006 om kommunernes pligt til at koordinere handleplaner med Kriminalforsorgen for visse persongrupper.

Til toppen

7. Rusmiddelmodul i Klientsystemet

For alle indsatte, der opholder sig som enten varetægtsarrestant eller afsoner i kriminalforsorgens fængsler, arresthuse og pensioner, skal der foretages registrering af, hvorvidt pågældende har indtaget rusmidler 30 dage forud for frihedsberøvelsen. Desuden skal personalet i institutionerne registrere, hvorvidt den indsatte er motiveret for at deltage i misbrugsbehandling, og hvad der i bekræftende fald iværksættes af behandlingstilbud, herunder om en eventuel behandlingsgarantidato overholdes.

Al registrering vedrørende rusmiddelindtag og eventuel behandlingsdeltagelse foretages i ”Rusmiddelmodulet” i Kriminalforsorgens Klientsystem. Vejledningen til modulet findes i Klientsystemets online hjælpefunktioner.

Det er vigtigt, at registreringen foregår konsekvent og systematisk, da rusmiddelmodulet er den eneste kilde til information om indsattes stof- og alkoholmisbrug samt eventuelle behandlingsdeltagelse, mens de er i kriminalforsorgens varetægt.

Skrivelse nr. 47 af 30. maj 2011 bortfalder.

Til toppen