Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Udsatte

Skrivelse om bekendtgørelse om adgangen til kontakt til medierne for indsatte i kriminalforsorgens institutioner

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 9217 af 13/4 2015.

Vedlagt sendes bekendtgørelse om adgangen til kontakt til medierne for indsatte i kriminalforsorgens institutioner. Bekendtgørelsen træder i kraft den 6. maj 2015.

1. Reglernes anvendelsesområde

Efter straffuldbyrdelseslovens § 59, stk. 1, har de indsatte ret til i institutionen at udtale sig og i den forbindelse at lade sig fotografere til medierne. Efter § 59, stk. 2, kan denne ret dog begrænses af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, for at beskytte den forurettede ved lovovertrædelsen eller for i øvrigt at modvirke en åbenbar krænkelse af retsfølelsen.

Bekendtgørelsen er udstedt efter straffuldbyrdelseslovens § 59, stk. 3, og § 105, stk. 2, og retsplejelovens § 776, 1.-3. pkt., og omfatter indsatte der udstår fængselsstraf, indsatte, der er idømt forvaring, og varetægtsarrestanter.

Både lovens § 59 og bekendtgørelsen gælder for indsatte i alle kriminalforsorgens institutioner, det vil sige både fængsler, arresthuse og pensioner.

Reglerne i lovens § 59 og i bekendtgørelsen omfatter de indsattes ret til ”at udtale sig og i den forbindelse lade sig fotografere til medierne”.

Begrebet ”medierne” svarer til begrebet ”massemedierne” i medieansvarslovens § 1. Dette begreb omfatter:

  • Indenlandske periodiske skrifter, herunder billeder og lignende fremstillinger, der trykkes eller på anden måde mangfoldiggøres.
  • Lyd- og billedprogrammer, der spredes af DR, TV 2/ Danmark A/S, de regionale TV 2-virksomheder og foretagender, der har tilladelse til eller er registrerede til at udøve radio- eller fjernsynsvirksomhed.
  • Tekster, billeder og lydprogrammer, der periodisk udbredes til offentligheden, såfremt de har karakter af en nyhedsformidling, som kan ligestilles med den formidling, der er omfattet af nr. 1 eller 2, og i overensstemmelse med medieansvarslovens § 8, stk. 1, har indgivet anmeldelse til Pressenævnet.

For andre medier vil der efter en konkret vurdering kunne gives tilladelse til, at den indsatte udtaler sig til mediet.

Særligt for så vidt angår medier, der udkommer på internettet – med eller uden tilknytning til et medie, der er direkte omfattet af medieansvarslovens § 1 – bemærkes, at nogle af disse medier vil være anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8. Pressenævnet oplyser i sin årsberetning og på anmodning om, hvilke medier der er anmeldt.

Begrebet ”fotografere” omfatter ikke blot stillbilleder (egentlige fotografier) men også optagelse af levende billeder f.eks. til tv-interviews.

2. Retten til kontakt til medierne

Som det også fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, har indsatte, som udstår fængselsstraf eller er idømt forvaring, efter straffuldbyrdelseslovens § 59, stk. 1, ret til i institutionen at udtale sig og i den forbindelse lade sig fotografere til medierne. I bekendtgørelsens § 1, stk. 2, fastslås det, at varetægtsarrestanter, der ikke er isoleret efter rettens bestemmelse, har tilsvarende adgang til at udtale sig og i den forbindelse lade sig fotografere til medierne. Politiet kan dog af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed modsætte sig, at en varetægtsarrestant får tilladelse til at udtale sig og i den forbindelse lade sig fotografere til medierne, jf. bekendtgørelsen § 3, stk. 2. Hvis politiet modsætter sig interview med en varetægtsarrestant, kan opretholdelsen af denne begrænsning i varetægtsarrestantens rettigheder af denne kræves indbragt for retten efter retsplejelovens § 773, jf. også nedenfor under pkt. 5.

Det bemærkes, at asylansøgere, der er frihedsberøvet efter udlændingeloven og opholder sig i kriminalforsorgens institutioner for frihedsberøvede asylansøgere, også er omfattet af bekendtgørelsen. I forhold til disse kan anklagemyndigheden modsætte sig tilladelse til at udtale sig og lade sig fotografere til medierne af hensyn til frihedsberøvelsens øjemed.

Bestemmelsen i lovens § 59, stk. 1, skal sammenholdes med § 55, hvorefter de indsatte har adgang til at rette skriftlig henvendelse til bl.a. dagspressen og de elektroniske medier. Endvidere kan de indsatte under udgang opnå kontakt med repræsentanter for medierne under forudsætning af, at der ikke herved sker en væsentlig tilsidesættelse af det formål, hvortil udgangen er meddelt. Repræsentanter for medierne kan også med den indsattes samtykke kontakte den pågældende under straffuldbyrdelsen efter reglerne om besøg og brevveksling.

3. Begrænsninger i retten til kontakt til medierne

Efter straffuldbyrdelseslovens § 59, stk. 2, kan de indsattes adgang til at udtale sig til medierne efter § 59 begrænses af ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn, for at beskytte den forurettede ved lovovertrædelsen eller for i øvrigt at modvirke en åbenbar krænkelse af retsfølelsen. Adgangen til at lade sig fotografere kan begrænses tilsvarende ud fra de hensyn, der er angivet i § 59, stk. 2.

Der er således ikke adgang til at fastsætte begrænsninger i den indsattes adgang til medierne for at beskytte den indsatte selv, men der skal ske fornøden vejledning af den indsatte forinden tilladelse til interview gives, jf. bekendtgørelsens § 2.

Som nævnt ovenfor fastslås i § 59, stk. 1, at de indsatte har ret til at udtale sig til medierne, og det er ved loven forudsat, at begrænsninger i retten til at kontakte medierne efter § 59, stk. 2, alene gennemføres, når hensynene i denne bestemmelse med afgørende vægt taler for en sådan begrænsning.

Udgangspunktet er således, at der som hovedregel skal gives tilladelse til interview m.v. Afslag kan dog gives, hvis særlige forhold undtagelsesvis og efter en konkret vurdering i den enkelte sag, fører til, at et eller flere af de hensyn, der er nævnt i § 59, stk. 2, med afgørende vægt taler mod at give tilladelsen.

Afhængigt af omstændighederne i den enkelte sag kan det overvejes eventuelt at give tilladelsen men eventuelt fastsætte vilkår herfor – f.eks. om at interviewet ikke må omhandle eller berøre den indsattes egen kriminalitet – hvis de hensyn, der er nævnt i § 59, stk. 2, begrunder dette.

Ved vurderingen af ansøgninger om tilladelse til tv-interviews med levende billeder, indgår også hensynet til retsfølelsen, idet tv-mediet har en ganske særlig gennemslagskraft. Det gælder både hensynet til retsfølelsen generelt og hensynet til retsfølelsen hos eventuelle forurettede ved forbrydelsen. Det kerneområde, hvor hensynet til retsfølelsen indgår med så betydelig vægt, at det vil blive overvejet at meddele afslag på en ansøgning om tv-interview eller stille krav om anonymisering (f.eks. ved sløring af ansigt og stemme), er tilfælde, hvor der ønskes tv-interview med en indsat, som er dømt for alvorlig personfarlig kriminalitet, især når genstanden for interviewet er den pågældendes egen kriminalitet. Baggrunden herfor er blandt andet, at det er særligt stødende, hvis dømte i disse tilfælde får mulighed for at fremstille forbrydelsen på tv.

Afhængig af omstændighederne i den enkelte sag kan det være aktuelt at overveje at give den indsatte tilladelse til at udtale sig, men samtidig afslag på i den forbindelse at lade sig fotografere til medierne.

Ansøges der om tilladelse til interview i tilknytning til optagelse af et tv-program af mere underholdende karakter, hvor institutionen i større eller mindre grad anvendes som kulisse for programmet, vil det efter omstændighederne kunne være aktuelt at meddele afslag ud fra retsfølelseshensyn. Ved vurderingen af om der skal gives tilladelse eller afslag, bør det bl.a. indgå om interviewet med den indsatte kan anses for en forholdsvis væsentlig del af det samlede program, eller om det er af relativt underordnet betydning, og ansøgningen således overvejende er begrundet i ønsket om at anvende institutionen som kulisse for programmet.

Som et eksempel på begrænsninger ud fra ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn kan nævnes kontakt til medierne, der kræver særlig overvågning af personale i form af, at en fængselsfunktionær følger med rundt under filmoptagelse m.v. i institutionen.

4. Kompetence og sagsbehandling

Som det fremgår af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, træffes afgørelse efter lovens § 59 og reglerne i bekendtgørelsen af kriminalforsorgsområdet. Det fremgår endvidere af § 3, stk. 1, at kompetencen til at træffe afgørelse om tilladelse til tv-interview er hos områdedirektøren, områdechefen for klientsagsbehandling eller den, der ved særskilt bemyndigelse har fået tillagt kompetencen. Er den indsatte varetægtsarrestant kan politiet af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed modsætte sig, at den pågældende får tilladelse til at udtale sig og i den forbindelse lade sig fotografere til medierne, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 2. Af bekendtgørelsens § 3, stk. 3, fremgår det, at der inden tilladelse gives skal indhentes en udtalelse fra politiet.

De almindelig forvaltningsretlige regler om sagsbehandling, herunder regler om notatpligt, begrundelse, partshøring og klagevejledning, gælder. Ved behandlingen af sager om ansøgninger om interview m.v. efter lovens § 59 vil såvel den indsatte som den journalist, der søger om tilladelsen til interview, være parter i sagen. Dette indebærer, at begge skal have direkte meddelelse om sagens afgørelse, og at begge har partsbeføjelser efter forvaltningsloven, herunder adgang til partsaktindsigt, ret til partshøring, begrundelse og klagevejledning. Hvis et afslag på en ansøgning om interview er begrundet i fortrolige forhold vedrørende den ene part, kan begrundelsen begrænses i forhold til den anden part jf. forvaltningslovens § 24, stk. 3, jf. § 15 b, nr. 1. Tilsvarende kan det ved anmodninger om aktindsigt i sagen være relevant efter reglerne i forvaltningsloven § 15 b, nr. 5, at begrænse aktindsigten af hensyn til den anden parts private interesser.

5. Administrativ klageadgang og domstolsprøvelse

Hvis kriminalforsorgsområdet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, for at beskytte den forurettede ved lovovertrædelsen eller for i øvrigt at modvirke en åbenbar krænkelse af retsfølelsen, træffer afgørelse om begrænsning af en indsats adgang til i institutionen at udtale sig, og i den forbindelse lade sig fotografere, kan afgørelsen påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. bekendtgørelsens § 5. Klageadgangen omfatter ikke kun afgørelser, hvor sådan mediekontakt afslås, men også afgørelser om begrænsninger i kontakten, for eksempel i form af at et interview ikke må omhandle den indsattes kriminalitet, eller at den indsatte skal optræde anonymiseret. Denne klageadgang gælder for indsatte, der afsoner fængselsstraf eller straf af forvaring samt varetægtsarrestanter.

Er der tale om, at det er politiet, der af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed har modsat sig, at en varetægtsarrestant får tilladelse til at udtale sig og i den forbindelse lade sig fotografere til medierne, kan en varetægtsarrestant ifølge retsplejelovens § 773, som nævnt ovenfor under pkt. 2, kræve opretholdelsen af en sådan begrænsning indbragt for retten. Hvis en varetægtsarrestant anmoder kriminalforsorgsområdets personale om, at spørgsmålet indbringes for retten, skal kriminalforsorgsområdet efter forvaltningslovens § 7 underrette politiet, som herefter indbringer spørgsmålet for retten.

6. Underretning af den forurettede

Efter retsplejelovens § 741 g, stk. 1, 2. pkt., kan den forurettede i visse tilfælde anmode om at blive underrettet, hvis gerningsmanden under afsoningen har kontakt til medierne.

Det er politiet, der afgør, om den forurettedes anmodning om underretning skal imødekommes.

Det er kriminalforsorgen, der i givet fald foretager underretning af den forurettede i sager, der omhandler dømte, som er idømt en ubetinget fængselsstraf eller dømt til forvaring.

Underretningsordningen er nærmere beskrevet i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 823 af 26. juni 2013 om underretning ved udgang og løsladelse mv. samt om den dømtes medvirken i tv- eller radioprogrammer eller portrætinterview samt i direktoratets cirkulæreskrivelse vedrørende ordningen om underretning af den forurettede om den dømtes første uledsagede udgang og løsladelse mv. samt om den dømtes medvirken i tv- eller radioprogrammer eller portrætinterview.

Underretningsordningen indebærer ikke begrænsninger i den dømtes mulighed for at ytre sig, ligesom ordningen ikke i sig selv har betydning for, hvorvidt der konkret meddeles tilladelse til optagelse eller interview efter de gældende regler herom.

7. Skrivelse nr. 84 af 16. maj 2001 om bekendtgørelse om adgangen til kontakt til medierne for indsatte i kriminalforsorgens institutioner bortfalder.

Til toppen