Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Udsatte

Skrivelse om bekendtgørelse om gennemførelsen af medindflydelse for indsatte i kriminalforsorgens institutioner

Justitsministeriets, Direktoratet for Kriminalforsorgens skrivelse nr. 9210 af 13/4 2015.

Vedlagt sendes bekendtgørelse om gennemførelsen af medindflydelse for indsatte i kriminalforsorgens institutioner (talsmandsbekendtgørelsen). Bekendtgørelsen træder i kraft den 6. maj 2015.

1. Straffuldbyrdelsesloven

De indsattes mulighed for at øve indflydelse på deres tilværelse i institutionen er reguleret i straffuldbyrdelseslovens § 34. § 34, stk. 1, fastslår, at de indsatte skal have mulighed for at øve indflydelse på deres tilværelse i institutionen gennem valgte talsmænd. Stk. 2 indeholder en bestemmelse, hvorefter der på hver afdeling eller for bestemte grupper af indsatte vælges en talsmand. Alle de indsatte eller talsmændene har ret til at vælge en fælles talsmand. Valg af talsmænd og fælles talsmand foregår ved skriftlig, hemmelig afstemning, der kontrolleres af institutionen og repræsentanter for de indsatte i fællesskab. Efter § 34, stk. 3, har de indsatte ikke ret til at deltage i drøftelser vedrørende sager om enkeltpersoner eller sager, der vedrører institutionens sikkerhed. Endelig indeholder § 34, stk. 4, en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler om gennemførelsen af de indsattes medindflydelse.

2. Bekendtgørelsen

Bekendtgørelse om gennemførelsen af medindflydelse for indsatte i kriminalforsorgens institutioner (talsmandsbekendtgørelsen) er udstedt i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i straffuldbyrdelseslovens § 34, stk. 4.

Bekendtgørelsen regulerer gennemførelsen af medindflydelse for indsatte i fængslerne, arresthusene og pensionerne. Begrebet indsatte omfatter

  • dømte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i en af kriminalforsorgens institutioner, og
  • dømte, der i forbindelse med en betinget dom, en betinget benådning eller en prøveløsladelse har vilkår om ophold i en af kriminalforsorgens institutioner.

Straffuldbyrdelseslovens § 34 og bekendtgørelsen gælder desuden for varetægtsarrestanter, der ikke er isolerede i medfør af retsplejeloven, jf. § 9.

Reglerne gælder ikke for asylansøgere i kriminalforsorgens institutioner for frihedsberøvede asylansøgere, jf. § 10, stk. 1, 1. pkt. Baggrunden herfor er navnlig, at frihedsberøvede asylansøgere ofte alene vil være frihedsberøvet i ganske få dage samt de ganske særlige sproglige forhold i disse institutioner. I disse institutioner skal der holdes møder med grupper af frihedsberøvede asylansøgere, der har adgang til fællesskab, hvis omstændighederne taler for det.

Bekendtgørelsen skelner ikke mellem institutioner, hvor de indsatte i almindelighed er anbragt i fællesskab, og institutioner, hvor fællesskab kun i begrænset omfang er gennemført. I alle kriminalforsorgens institutioner gælder det således, at de indsatte – i det omfang de ønsker det – har ret til at vælge talsmænd for derigennem at kunne øve indflydelse på deres tilværelse i institutionen.

Direktoratet for Kriminalforsorgen er opmærksom på, at det i visse institutioner – i perioder – f.eks. på grund af belæggets sammensætning kan være vanskeligt at etablere en talsmandsordning. Det bemærkes i den forbindelse, at de indsatte skal have mulighed for at øve indflydelse på deres tilværelse i institutionen gennem valgte talsmænd. Det afgørende er således, at muligheden består.

Opmærksomheden henledes på, at der kan afholdes møder med alle indsatte eller med grupper af indsatte, og at sådanne møder kan træde i stedet for møder med talsmænd, hvis de indsatte i institutionen ikke ønsker at vælge talsmænd. Når særlige omstændigheder taler for det, har kriminalforsorgsområdet en pligt til at tage initiativ til drøftelser med alle indsatte eller med grupper af indsatte, hvis de indsatte ikke har valgt talsmænd.

For kriminalforsorgens pensioner kan der, hvis omstændighederne taler for det, fastsættes regler om, at deltagelse i sådanne møder er obligatorisk for institutionens beboere eller for grupper heraf, men disse møder kan, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1, ikke træde i stedet for møder med talsmænd, medmindre de indsatte ikke ønsker at vælge talsmænd.

Hvis talsmænd eller indsatte i forbindelse med de i §§ 1-2 eller § 10, stk. 1, 2. pkt., nævnte drøftelser rejser spørgsmål, der ikke kan afgøres i institutionen, henledes opmærksomheden på forvaltningslovens § 7. I Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven fra 1986 fremgår det af pkt. 31:

”Har en borger rettet personlig eller telefonisk henvendelse til en forkert myndighed, bør den pågældende orienteres om, til hvilken myndighed henvendelsen skal rettes. I bestemmelsen i § 7, stk. 2, er det præciseret, at henvendelsen, hvis den fremkommer skriftligt til en forkert myndighed, af denne så vidt muligt skal videresendes til den rette myndighed.”

Kriminalforsorgsområdet kan i visse tilfælde fastsætte begrænsninger i en talsmands ret til kontakt med de medindsatte, den pågældende særligt repræsenterer, og til kontakt med andre talsmænd i institutionen. § 4, stk. 2, regulerer situationer, hvor en sådan begrænsning er nødvendig på grund af talsmandens forhold, f.eks. at talsmanden er udelukket fra fællesskab. Opregningen i § 4, stk. 2, er ikke udtømmende, men sådanne begrænsninger kan alene komme på tale, hvis ganske særlige forhold taler for det. § 5 regulerer situationer, hvor den medindsatte f.eks. er udelukket fra fællesskab, og ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn taler for at fastsætte begrænsninger.

Særligt om § 4, stk. 2, og § 5 bemærkes, at afgørelse efter disse bestemmelser skal træffes af kriminalforsorgsområdet ud fra en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Da der er meget store forskelle på institutionernes størrelse, struktur, klientellets sammensætning, hvor hyppigt klientellet udskiftes osv., findes det ikke hensigtsmæssigt, at der centralt fastsættes detaljerede regler om gennemførelsen af de indsattes ret til medindflydelse. I bekendtgørelsens § 8, stk. 1, er det derfor fastsat, at kriminalforsorgsområdet skal fastsætte nærmere regler om de indsattes medindflydelse. Kriminalforsorgsområdet kan herudover fastsætte regler om, at talsmænd, herunder en fælles talsmand, ikke skal have adgang til andre afdelinger i fængslet end den, hvor den pågældende er placeret, jf. § 8, stk. 2. Der vil endvidere i medfør af § 8, stk. 1, kunne fastsættes andre regler, f.eks. om hvor talsmændenes indbyrdes drøftelser skal foregå.

Skrivelse nr. 34 af 25. juni 2007 om bekendtgørelse om gennemførelsen af medindflydelse for indsatte i kriminalforsorgens institutioner (talsmandsbekendtgørelsen) bortfalder.

Til toppen