Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Arbejdsmarked & uddannelse

Bekendtgørelse om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser i lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser

Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 659 af 19/6 2014, ændret ved:

bekendtgørelse nr. 268 af 23/3 2015.

I medfør af § 17 a, stk. 1-3, i lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 1. juni 2014, og efter forhandling med undervisningsministeren fastsættes:

§ 1. Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren i lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser, delegeres til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Undervisningsministeriet, medmindre andet er fastsat i stk. 2 og 3.

Stk. 2. Følgende beføjelser udøves af Styrelsen for Videregående Uddannelser:

1) Beføjelsen i lovens § 2, stk. 1, nr. 3, til at bestemme, at en studerende i støttemæssig henseende ved uddannelser i Danmark ligestilles med danske statsborgere.

2) Beføjelsen i lovens § 2, stk. 4, til at fastsætte nærmere regler om tilknytningskravet i lovens § 2, stk. 2.

3) Beføjelsen i lovens § 18, stk. 3, til at fastsætte nærmere regler om støtte i henhold til lovens § 18, stk. 2.

Stk. 3. Følgende beføjelser udøves af uddannelses- og forskningsministeren:

1) Beføjelsen i lovens § 3, stk. 2, nr. 2, til at fastsætte regler om begrænsning af støtte under hensyn til overholdelse af den bevilling, der er afsat på finansloven.

2) Beføjelsen i lovens § 4, stk. 2, til at bestemme, at videregående uddannelser, der henhører under en anden minister, henføres til loven.

3) Beføjelsen i lovens § 17 a, stk. 1, til at bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren eller ministeriet.

4) Beføjelsen i lovens § 17 a, stk. 2, til at fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter lovens § 17 a, stk. 1.

5) Beføjelsen i lovens § 17 a, stk. 3, til at fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter lovens § 17 a, stk. 1.

§ 2. Administrationen af bekendtgørelser udstedt i medfør af lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser delegeres til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, med mindre andet er fastsat i stk. 2 og 3.

Stk. 2. Administrationen af bekendtgørelser udstedt i medfør af § 2, stk. 1, nr. 3, § 2, stk. 4, § 3, stk. 2, nr. 2, § 4, stk. 2, og § 18, stk. 3, i lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser delegeres til Styrelsen for Videregående Uddannelser.

Stk. 3. Administrationen af bekendtgørelser udstedt i medfør af § 17 a i lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser delegeres ikke.

§ 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan overtage en beføjelse, der efter denne bekendtgørelse skal udøves af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet eller Styrelsen for Videregående Uddannelser.

§ 4. Afgørelser truffet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet eller Styrelsen for Videregående Uddannelser efter denne bekendtgørelse, herunder afgørelser som styrelserne træffer som tilsynsmyndighed, kan ikke påklages til uddannelses- og forskningsministeren.

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2014.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 537 af 6. juni 2012 om delegation af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelsers beføjelser i lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser ophæves.

Til toppen

Noter

§ 1, § 2, § 3 og § 4 ændret 1/4 2015 ved bek. nr. 268 af 23/3 2015.

Til toppen