Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Forsørgelse & aktivering

Vejledning om ledighedsydelse m.v.

Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens vejledning nr. 9363 af 10/7 2013, ændret ved:

skrivelse nr. 9013 af 8/1 2018.

Indledning

Denne vejledning opdaterer den tidligere vejledning om ledighedsydelse som følge af ændringerne på ledighedsydelsesområdet i reformen af førtidspension og fleksjob, der trådte i kraft den 1. januar 2013.

I vejledningen gøres mere generelt rede for regler og praksis vedrørende forsørgelsesgrundlaget for personer, der er visiteret til fleksjob, og som er ledige, samt for de rettigheder og pligter, personerne skal leve op til. Vejledningen knytter sig dels til lov om aktiv socialpolitik §§ 74-74 h og §§ 75-77 b, dels til bekendtgørelse nr. 1424 af 23. december 2012 om beregning af og fradrag i ledighedsydelse samt varsling af ferie med ledighedsydelse.

Vejledningen har følgende indhold:

1) Retssikkerhedsloven, forvaltningsloven, offentlighedsloven samt almindelige principper for god forvaltningsskik

2) Når andre aktører løser opgaver for kommunen

3) Ret til ledighedsydelse

4) Forudsætninger for at modtage ledighedsydelse, herunder efter opnåelsen af fleksydelsesalderen

5) Opfølgning og revurdering af betingelserne for ret til ledighedsydelse og fleksjob

6) Udbetaling, beregning og fradrag i ledighedsydelse

7) Ledighedsydelse under ferie

8) Rådighed og sanktioner

9) Ledighedsydelse til personer, der ikke er visiteret til fleksjob

10) Rådighed og sanktioner for personer, der modtager ledighedsydelse og ikke er visiteret til fleksjob

11) Ferie for personer, der ikke er visiteret til et fleksjob

12) Finansiering – Refusion

13) Ikrafttræden

Lovhenvisninger i denne vejledning er til lov om aktiv socialpolitik, medmindre andet er nævnt.

Til toppen

1. Retssikkerhedsloven, forvaltningsloven, offentlighedsloven samt almindelige principper for god forvaltningsskik

Kommunen er i sin administration underlagt reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven). Det er kommunen, som har ansvaret for, at sagerne oplyses i tilstrækkeligt omfang, inden kommunen træffer afgørelse (officialprincippet), jf. retssikkerhedslovens § 10. Det er således kommunens ansvar at fremskaffe de fornødne oplysninger og at sørge for, at alle relevante forhold er belyst ved det foreliggende materiale, og at oplysningerne er pålidelige. Kommunen er desuden forpligtet til at yde borgeren en helhedsorienteret vejledning, jf. retssikkerhedslovens §§ 5 og 6.

Kommunen skal endvidere efter retssikkerhedslovens § 12 skriftligt give borgeren besked om konsekvenserne, hvis borgeren ikke medvirker til sagens oplysning samt om, hvilke ændringer, der kan have betydning for hjælpen, og som borgeren derfor er forpligtet til at oplyse om.

Dette indebærer bl.a., at kommunen skal vejlede borgeren om de rettigheder og pligter, der følger af §§ 74-74 g og §§ 75-77 b, samt om hvilke konsekvenser, det har for borgeren, hvis vedkommende ikke overholder disse pligter. Kommunen skal endvidere orientere personer, der er visiteret til fleksjob, men som i en periode modtager kontanthjælp, fordi den pågældende har mistet retten til ledighedsydelse som følge af en sanktion eller manglende rådighed, om de rettigheder og pligter, der følger af § 13. Orienteringen bør gentages med rimelige intervaller fx ved de lovpligtige jobsamtaler, hvis der er behov for dette. Orienteringen skal tilpasses den enkelte borgers situation.

Kommunen skal i øvrigt i sin administration følge forvaltningslovens almindelige regler om bl.a. partshøring, begrundelse og klagevejledning. Reglerne om partshøring har sammenhæng med officialprincippet, idet partshøringspligten skal medvirke til at sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, inden kommunen træffer afgørelse. Partshøringen er en retssikkerhedsgaranti.

Reglerne om partshøring indebærer, at kommunen – inden den træffer afgørelse i en sag – skal sikre sig, at borgeren har haft lejlighed til at udtale sig om de faktiske omstændigheder, som kommunen agter at lægge til grund ved afgørelsen, og som borgeren ikke i forvejen må antages at være bekendt med. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og borgeren ikke er bekendt med, at kommunen er i besiddelse af de pågældende oplysninger.

Det forhold, at en borger kender til en ugunstig oplysning af væsentlig betydning for sagens bedømmelse, fritager ikke kommunen fra at partshøre, hvis borgeren ikke er bekendt med, at oplysningen vil blive brugt i den aktuelle sammenhæng, fx i forbindelse med en afgørelse om rådighed og sanktion. Derimod medfører det ikke pligt til partshøring, at kommunen fx som kontrol uden borgerens viden har indhentet oplysninger, der alene bekræfter eller i hvert fald ikke til skade for borgeren afkræfter oplysninger, som borgeren har meddelt kommunen.

Høringen af borgeren skal ske, inden kommunen træffer afgørelse. Forvaltningsloven indeholder ingen formkrav til selve høringsproceduren, dog skal det ske i en form og med en frist, der stemmer overens med formålet med partshøringen. Hvis kommunen partshører mundtligt, skal kommunen gøre notat om partshøringen, jf. § 6 i offentlighedsloven. Ofte vil det dog være hensigtsmæssigt, at partshøringen sker skriftligt, da der så er dokumentation for, at partshøringen er sket.

Kommunen skal således i sin administration være opmærksom på § 6 i offentlighedsloven om notatpligt, der betyder, at kommunen er forpligtet til at notere oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der er af betydning for sagens afgørelse, ned på sagen. Notatpligten gælder såvel bebyrdende som ikke-bebyrdende afgørelser. Ankestyrelsen har i Principafgørelse F-3-03 fundet, at nævnets afgørelse var ugyldig som følge af undladelsen af at notere de indhentede oplysninger ned og undladelsen af at partshøre, før der blev truffet afgørelse. Sagen blev hjemvist til fornyet behandling.

Dokumentation på sagen for kommunens vurdering af, om betingelserne for at yde hjælp (fortsat) er opfyldt, har også betydning for kommunens ret til refusion, i bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på bl.a. Beskæftigelsesministeriets område.

Når kommunen har truffet afgørelse i sagen, har kommunen ansvaret for, at afgørelsen meddeles direkte til parten. At kommunen bekendtgør afgørelsen overfor parten anses for en garantiforskrift i forvaltningsretlig henseende.

Der stilles i forvaltningsloven ingen krav til, om afgørelsen meddeles skriftligt eller mundtligt. Det følger dog af god forvaltningsskik, at skriftlige henvendelser besvares skriftligt, medmindre parten accepterer en mundtlig afgørelse. Endvidere følger det af god forvaltningsskik, at særlig indgribende eller bebyrdende afgørelser bør meddeles skriftligt. Ved en skriftlig afgørelse skal der gives en fyldestgørende begrundelse og henvises til den præcise lovhjemmel, som afgørelsen træffes på baggrund af, og afgørelsen skal afslutningsvis ledsages af en klagevejledning, jf. forvaltningslovens §§ 24 og 25.

Ved klager gælder de almindelige regler om klage over en kommunes afgørelser, som er fastsat i retssikkerhedsloven. Afgørelser, der træffes efter loven, kan indbringes for Ankestyrelsen, jf. retssikkerhedslovens § 60, stk. 1.

Kommunens beslutning om, at der fx skal afgives et aktivt tilbud eller om matchkategorisering, vil ikke skulle betragtes som en afgørelse i forvaltningsretlig henseende, men er derimod en beslutning, som træffes af kommunen som led i sagsbehandlingen (processen), der senere kan føre til en afgørelse. I forbindelse med en eventuel klage over afgørelsen vil ankeinstansen også kunne efterprøve procesbeslutningen om fx matchkategorisering.

Om de forvaltningsretlige regler og krav til sagsbehandlingen henvises i øvrigt til Socialministeriets vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 om retssikkerhed og administration på det sociale område (kan findes på www.retsinfo.dk).

Til toppen

2. Når andre aktører løser opgaver for kommunen

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er det udtrykkeligt fastsat, at anden aktør kan forpligte en person på samme måde som jobcenteret til at møde til samtaler og deltage i aktiviteter og tilbud efter kapitel 10-11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Anden aktør skal underrette jobcenteret, hvis personen udebliver fra samtaler eller aktiviteter. Når kommunen indgår aftaler med anden aktør, skal kommunen sikre sig, at det udtrykkeligt fremgår af aftalen, hvornår og hvordan anden aktør skal underrette jobcenteret om udeblivelser fra tilbud eller samtaler.

Anden aktørs underretninger indgår som en del af det grundlag, som ydelseskontoret anvender, når det træffer afgørelser om eventuelle ydelsesmæssige konsekvenser, idet det altid er ydelseskontoret, der træffer disse afgørelser. Det kan således ikke overlades til andre aktører at træffe afgørelse om ydelsen.

Til toppen

3. Ret til ledighedsydelse

§ 74. Ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer, der er berettiget til fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ledighedsydelse kan udbetales

1) i perioden efter visitationen, indtil den pågældende ansættes i fleksjob,

2) ved ledighed efter et fleksjob,

3) i perioder med sygdom eller barsel,

4) ved afholdelse af ferie eller

5) ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.

Stk. 2. Ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer, der har været berettiget til ledighedsydelse eller har været ansat i fleksjob, men som er overgået til ansættelse i ustøttet beskæftigelse. Ledighedsydelsen kan udbetales

1) ved ledighed, der indtræffer efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse,

2) i perioder med sygdom eller barsel,

3) ved afholdelse af ferie eller

4) ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.

§ 74 a. Personer, der er visiteret til et fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ret til ledighedsydelse, indtil de ansættes i et fleksjob.

Stk. 2. Ledighedsydelsen udgør 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob

1) ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om sygedagpenge eller lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,

2) modtager sygedagpenge,

3) deltager i revalidering efter en jobplan efter § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

4) modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.

Stk. 3. For personer, der ikke opfylder betingelserne i stk. 2, udgør ledighedsydelsen

1) et beløb, der svarer til den hjælp, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 1, hvis de har forsørgelsespligt over for børn, eller

2) et beløb, der svarer til den hjælp, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 2, hvis de ikke har forsørgelsespligt over for børn.

Stk. 4. Personer, der ikke opfylder betingelserne i stk. 2, får ret til ledighedsydelse efter stk. 2, når de har været ansat i fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

Stk. 5. Personer, der modtager tilbud om støtte i form af tilskud for at bevare selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har alene ret til ledighedsydelse ved ophør af den selvstændige virksomhed, hvis den pågældende er visiteret til fleksjob for lønmodtagere efter § 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 6. Personer, der er berettiget til ledighedsydelse, har også ret til ledighedsydelse ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.

Stk. 7. Modtageren bevarer ledighedsydelsen i perioder med sygdom eller barsel.

Stk. 8. Personer, der modtager ledighedsydelse, jf. stk. 1 og 3, bevarer retten til ydelsen ved flytning til en anden kommune.

Stk. 9. Personer, der i forbindelse med flytning til en anden kommune opsiger et fleksjob, har ret til ledighedsydelse, hvis betingelserne for udbetaling af ledighedsydelse er opfyldt, jf. stk. 1-3 og §§ 74 b og 75-77 b.

Stk. 10. Beskæftigelsesministeren bekendtgør størrelsen af de beløb, der kan udbetales efter stk. 2 og 3.

 

Ledighedsydelse før påbegyndelse af fleksjob

Alle personer, der er visiteret til fleksjob, er som udgangspunkt berettiget til ledighedsydelse, men på forskelligt niveau. Størrelsen på ledighedsydelsen afhænger af det hidtidige forsørgelsesgrundlag.

Personer, der på tidspunktet for visitationen til fleksjob ville have ret til at modtage sygedagpenge, modtager sygedagpenge eller barseldagpenge, deltager i revalidering efter en jobplan (ikke forrevalidering) eller modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse, har ret til ledighedsydelse med et beløb, der svarer til 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.

Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, modtager den fleksjobvisiterede ledighedsydelse med et beløb, der svarer til den kontanthjælp, der ydes til voksne kontanthjælpsmodtagere. Forsørgere modtager en ydelse på niveau med kontanthjælpssatsen for forsørgere. Hvis den pågældende ikke er forsørger, modtages der ledighedsydelse på satsen for kontanthjælp for ikke-forsørgere.

Ydelseskontoret skal indhente relevante oplysninger til brug for udbetalingen af ledighedsydelse, herunder beregningen af ledighedsydelsens størrelse.

Ledighedsydelse efter ophør af fleksjob

Hvis retten til ledighedsydelse er opnået ved visitationen til fleksjob, bevarer personen retten til ledighedsydelse ved ophør i et fleksjob, hvis personen ikke er selvforskyldt ledig. Se pkt. 8 om rådighed og sanktioner.

Personer, der ikke opfylder betingelserne for at få ledighedsydelse på 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb ved visitationen til et fleksjob, kan optjene ret hertil gennem ansættelse i et fleksjob i sammenlagt 9 måneder i fleksjob inden for de seneste 18 måneder (referenceperioden). Al ansættelse i fleksjob inden for referenceperioden indgår i optjeningen af ret til ledighedsydelse. Det gælder også, hvis personen i en periode har været sygemeldt eller på barsel under ansættelsen i fleksjobbet.

Ledighedsydelse ved midlertidig afbrydelse af fleksjob

En person, der er ansat i fleksjob, kan få udbetalt ledighedsydelse under midlertidige afbrydelser i arbejdet.

Det er en betingelse, at afbrydelsen ikke kan tilregnes personen. Det kan fx være tilfældet ved hjemsendelse på grund af vejrlig o.l.

Kommunen vurderer, om personen kan få udbetalt ledighedsydelse under en midlertidig afbrydelse i arbejdet. Vurderingen skal foretages efter principperne for udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge under vejrlig, materialemangel og arbejdsfordeling. Afbrydelsen af fleksjobbet må således ikke skyldes andre omstændigheder end forhold hos arbejdsgiveren.

Se fx Ankestyrelsens Principafgørelse A-15-02, hvor der ikke var ret til ledighedsydelse under 1 dags fravær fra fleksjob på grund af busstrejke. Ankestyrelsen lagde vægt på, at afbrydelsen af arbejdet den pågældende dag skyldtes andre omstændigheder end forhold hos arbejdsgiveren. Fraværet på grund af busstrejken måtte tilregnes ansøger, som det er tilfældet for ansatte i job på ordinære vilkår.

Se også Ankestyrelsens Principafgørelse A-19-04, hvor der ikke var hjemmel i lov om aktiv socialpolitik til at udbetale ledighedsydelse til en person i et fleksjob ved indtægtstab i forbindelse med søgnehelligdage.

Sæsonafhængig beskæftigelse

Personer, der er ansat i fleksjob i sæsonafhængig beskæftigelse, kan ikke få udbetalt ledighedsydelse i de arbejdsfrie perioder under henvisning til, at der er tale om en midlertidig afbrydelse i arbejdet. Hvis ansættelsesforholdet kan anses for ophørt i de arbejdsfrie perioder, vil der efter en konkret vurdering kunne udbetales ledighedsydelse.

Fleksløntilskuddet udbetales som et supplement til lønnen i fleksjobbet, jf. § 70 e, stk. 1 og § 70 f, stk. 1-3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis den pågældende er hjemsendt og ikke modtager løn, vil der ikke kunne udbetales fleksløntilskud.

Vejrlig

En person er ledig på grund af vejrlig, hvis arbejdet bliver indstillet eller ikke kommer i gang som følge af dårligt vejr. Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse, at arbejdsgiveren i henhold til overenskomst eller faglig kutyme har ret til at indstille arbejdet i denne situation. Arbejdsstandsning, som fx skyldes varme eller omfatter personer, der er beskæftigede indendørs, vil derfor ikke kunne betragtes som vejrligsledighed.

En person kan ikke få ledighedsydelse i en hjemsendelsesperiode på grund af vejrlig, når personen i henhold til overenskomst, arbejdsaftale, kutyme m.v. har ret til løn eller arbejdsvederlag i hjemsendelsesperioden. Det er uden betydning, om vederlaget rent faktisk bliver udbetalt. Hvis der bliver udbetalt løn/arbejdsindtægt vil den fleksjobansatte være berettiget til fleksløntilskud.

Materialemangel

En person er ledig på grund af materialemangel, hvis arbejdet bliver indstillet eller ikke kommer i gang på grund af materialemangel, og arbejdsgiveren i henhold til overenskomst eller faglig kutyme har ret til at indstille arbejdet i denne situation. Det er i den forbindelse uden betydning, om personen enten bliver på arbejdspladsen og venter på materialer eller bliver hjemme. Personen vil i denne situation kunne få udbetalt ledighedsydelse.

En person kan ikke få ledighedsydelse i en hjemsendelsesperiode på grund af materialemangel, når personen i henhold til overenskomst, arbejdsaftale, kutyme m.v. har ret til løn eller arbejdsvederlag i hjemsendelsesperioden. Det er uden betydning, om vederlaget rent faktisk bliver udbetalt.

Arbejdsfordeling

Under arbejdsfordeling bliver den overenskomstmæssige arbejdstid nedsat i en begrænset periode, uden at de pågældende medarbejdere bliver afskedigede. En arbejdsfordeling er bl.a. kendetegnet ved, at medarbejderne i hele perioden fortsat er ansat i virksomheden, også selv om ordningen medfører en samlet lukning i et antal uger. Formålet med en arbejdsfordeling er at undgå afskedigelser i den periode, som arbejdsfordelingen er aftalt for.

Arbejdsfordelingen skal anmeldes til jobcenteret, når der på en arbejdsplads er indgået aftale om arbejdsfordeling, og der ønskes udbetaling af ledighedsydelse. Jobcenteret registrerer, at den ansatte i fleksjob er omfattet af en arbejdsfordeling og meddeler dette til ydelseskontoret, som skal sørge for udbetaling af ledighedsydelse.

For at personen kan få ledighedsydelse, skal arbejdsfordelingen være tilrettelagt således, at arbejdstiden bliver nedsat med hele dage.

Ledighedsydelsen under en arbejdsfordeling bliver udbetalt for de dage, nedsættelsen af arbejdstiden vedrører. Ledighedsydelsen udgør 1/5 af personens ugesats for hver dag, arbejdstiden er nedsat. Det er i den forbindelse uden betydning, om personen som følge af hensynet til den nedsatte arbejdsevne har en arbejdsforpligtelse den pågældende dag. Der kan ikke for samme dag udbetales fleksløntilskud og ledighedsydelse.

Eksempel 1:

En person er ansat i fleksjob og arbejder 20 timer om ugen, fordelt på 5 arbejdsdage. Virksomheden iværksætter en arbejdsfordeling, hvorefter medarbejdernes timetal nedsættes svarende til 2 dage om ugen. Arbejdsgiveren nedsætter lønnen til den ansatte tilsvarende. Fleksløntilskuddet nedsættes med 2/5 af ugesatsen og personen får udbetalt ledighedsydelse, der svarer til nedsættelsen af arbejdstiden, hvilket er 2/5 af personens ugesats.

Eksempel 2:

En person er ansat i fleksjob og arbejder 18 timer om ugen, fordelt på 3 arbejdsdage. Virksomheden iværksætter en arbejdsfordeling, hvorefter medarbejdernes timetal nedsættes svarende til 3 dage om ugen. For den fleksjobansatte betyder det, at arbejdstiden nedsættes således, at en af »nedsættelsesdagene« falder på en af de arbejdsfrie dage. Arbejdsgiveren nedsætter den fleksjobansattes løn, som normalt udbetales for 18 timer tilsvarende, så arbejdsgiveren udbetaler løn for 12 timer, svarende til løn for 2 dage. Fleksløntilskuddet nedsættes med 3/5 af ugesatsen. Personen får udbetalt ledighedsydelse, der svarer til nedsættelsen af arbejdstiden, uanset at en af dagene, som arbejdstiden nedsættes med, er en fridag. Det vil sige, at ledighedsydelsen under arbejdsfordelingen udgør 3/5 af personens ugesats.

Ret til ledighedsydelse under konflikt

Ledighedsydelse

Det er en rimelig grund at afvise et tilbud om ansættelse i en virksomhed, der er ramt af konflikt. Efter § 74 b og § 75 er det bl.a. en betingelse for udbetaling af ledighedsydelse, at modtageren står til rådighed for et fleksjob. Det gælder dog ikke, hvis personen har en rimelig grund til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder. Her henvises til § 13, stk. 4, nr. 9, og stk. 5, som bl.a. angiver som rimelig grund, at arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt. I kraft af rådighedsreglen i § 13, stk. 4, nr. 9, og stk. 5, kan en ledig person derfor fortsat modtage ledighedsydelse, selvom pågældende som ledig afviser et tilbud om ansættelse i en virksomhed, der er ramt af konflikt.

Personer i fleksjob

Der kan ikke udbetales ledighedsydelse til en person i fleksjob, der er omfattet af konflikt. Efter § 74, stk. 1, nr. 5, kan ledighedsydelse udbetales under midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.

Dagpengereglerne anvendes parallelt for ledighedsydelse under konflikt. Efter bekendtgørelse nr. 103 af 14. februar 2001 om a-kassernes og medlemmernes forhold under strejke og lockout (konflikt), er man ikke berettiget til dagpenge under konflikt. Der kan således heller ikke udbetales ledighedsydelse under konflikt.

Hvis personen ikke er medlem af en fagforening, der udbetaler strejkeunderstøttelse under konflikten, kan personen være berettiget til kontanthjælp, hvis personen opfylder betingelserne. Kommunen kan i så fald gøre kontanthjælpen tilbagebetalingspligtig, jf. § 93, stk. 1, nr. 3.

Ledighedsydelse under sygdom og barsel

Personer, der modtager ledighedsydelse, bevarer retten til at modtage ledighedsydelse under sygdom eller barsel. Hvis personen har modtaget sygedagpenge, og bliver visiteret til fleksjob, ophører retten til sygedagpenge, og personen kan i stedet modtage ledighedsydelse, også hvis personen fortsat er syg.

Se Ankestyrelsens Principafgørelse D-5-06, hvor det fremgår, at retten til sygedagpenge ikke kunne bevares under fortsat jobtræning efter visitation til fleksjob og overgang til ledighedsydelse. Der forelå ikke længere uarbejdsdygtighed, idet det ikke kunne påregnes, at borgeren ville vende tilbage til arbejdsmarkedet på normale vilkår.

Hvis personen bliver afskediget fra et fleksjob, der er påbegyndt den 1. januar 2013 eller derefter, mens den pågældende modtager løn under sygdom eller sygedagpenge suppleret med fleksløntilskud, ophører sygedagpengene og fleksløntilskuddet, jf. § 70 f, stk. 5 og 7, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Personen kan herefter modtage ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 2 og 3.

Hvis personen bliver afskediget fra et fleksjob, der er påbegyndt den 1. januar 2013 eller derefter, mens den pågældende modtager løn under barsel eller barseldagpenge suppleret med fleksløntilskud, overgår den pågældende til at modtage barseldagpenge, der svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 70 f, stk. 5 og 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 34 i lov om barselloven.

Personer, der bliver afskediget fra et fleksjob, der er påbegyndt før den 1. januar 2013, mens den pågældende modtager løn under sygdom eller sygedagpenge, fortsætter med at modtage sygedagpenge efter reglerne i sygedagpengeloven.

Personer, der bliver afskediget fra et fleksjob, der er påbegyndt før den 1. januar 2013, mens den pågældende modtager løn under barsel eller barseldagpenge, fortsætter med at modtage barseldagpenge efter reglerne i barselloven.

Sygeopfølgning

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

§ 73 a.  For personer, der er visiteret til fleksjob, og som modtager ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, tilrettelægges og gennemføres der et individuelt kontaktforløb, med henblik på at personen hurtigst muligt kommer i fleksjob.

Stk. 2.  Under kontaktforløbet skal der afholdes individuelle jobsamtaler med personen, senest hver gang personen i sammenlagt 3 måneder har modtaget ledighedsydelse regnet første gang fra visitationen til fleksjob. Der skal under jobsamtalen følges op på, om personen er aktivt jobsøgende. Perioder med ledighedsydelse under barsel medregnes ikke. Samtalen afholdes ved personligt fremmøde, jf. dog § 21 f.

Stk. 3.  Reglerne i § 16, stk. 2, om en særlig indsats over for sygemeldte finder tilsvarende anvendelse for personer omfattet af stk. 1.

Stk. 4.  Jobsamtaler kan ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen deltager i tilbud efter kapitel 10 og 11.

Stk. 5.  Opfølgning kan foregå uden kontakt til sygemeldte personer, der er omfattet af stk. 3, hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby). Ved vurdering af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.

Stk. 6.  Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om det individuelle kontaktforløb, herunder om sygemelding.

 

I forbindelse med sygdom skal kommunen foretage opfølgning efter reglerne i § 73 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. For modtagere af ledighedsydelse, der er helt eller delvist sygemeldte, og som har behov for en særlig indsats for at sikre, at personen får den nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet, tilrettelægges den særlige indsats og opfølgning herpå som led i det individuelle kontaktforløb.

Det er kommunen, der tager stilling til, om der er behov for en særlig indsats for at sikre, at personen får den nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet.

Iværksættes en sådan særlig indsats, skal opfølgningen på indsatsen indgå i de jobsamtaler, som afholdes som led i det individuelle kontaktforløb.

De foranstaltninger, der kan indgå i indsatsen, er de foranstaltninger, der allerede er mulighed for at iværksætte efter den gældende lovgivning. Indsatsen vil kunne bestå i fx sygeafklaring, behandling, optræning og andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.

Mens personen er på barsel, er personen fritaget for samtaler efter § 73 a, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Flytning til anden kommune

Personer, der er visiteret til fleksjob, og modtager ledighedsydelse, bevarer ydelsen, når de flytter deres bopæl til en anden kommune. Tilflytningskommunen fortsætter udbetaling af ledighedsydelse uden at foretage en ny visitation af personen for at konstatere, at retten til fleksjob fortsat er opfyldt.

Personer, der opsiger et fleksjob eller ophører i ansættelse i ustøttet beskæftigelse efter at have været visiteret til et fleksjob i forbindelse med flytning til en anden kommune, har ret til ledighedsydelse uden, at den nye kommune skal foretage en ny visitation til fleksjob. Betingelserne for at modtage ledighedsydelse skal dog være opfyldt, herunder må personen ikke være selvforskyldt ledig, se pkt. 8 om sanktioner og rådighed. En person er ikke selvforskyldt ledig, hvis en af de rimelige grunde, jf. § 13, stk. 4 og 5, er opfyldt i forbindelse med, at personen har opsagt fleksjobbet eller ansættelsen i ustøttet beskæftigelse (ved ansættelse i ustøttet beskæftigelse gælder alene § 13, stk. 4).

Ankestyrelsen har i Principafgørelse 168-12 bl.a. truffet afgørelse om, at der ikke skal ske ny visitation til fleksjob, når en fleksjobberettiget person flytter fra en kommune til en anden.

Tilflytningskommunen skal, hvis der opstår tvivl om personens rådighed i forbindelse med flytningen, afprøve denne, jf. § 75, stk. 2. Se endvidere pkt. 8 om rådighed og sanktioner.

Tilflytningskommunen skal i øvrigt vurdere, om personen fortsat opfylder betingelserne for at få et fleksjob efter reglerne i § 74 c vedrørende ledighedsydelse, herunder overholde de tidsmæssige krav til revurderingen. Se i øvrigt under pkt. 5 om opfølgning og revurdering af betingelserne for ret til ledighedsydelse og fleksjob.

Eventuelle ændringer i retten til ledighedsydelse vil først få virkning fra det tidspunkt, hvor tilflytningskommunen har truffet afgørelse om, at personen skal have en sanktion, ikke står til rådighed eller ikke har ret til et fleksjob og dermed til ledighedsydelse.

Hvis tilflytningskommunen konstaterer, at visitationen til fleksjob i fraflytningskommunen ikke er sket i overensstemmelse med lovens krav, eller der er sket væsentlige ændringer i personens forhold, kan tilflytningskommunen træffe afgørelse om, at personen ikke længere opfylder betingelserne for fleksjob, og dermed for fortsat at modtage ledighedsydelse. Da der er tale om ændring af en begunstigende forvaltningsakt, og personen må have en forventning om, at fraflytningskommunen har truffet en korrekt afgørelse om berettigelsen til fleksjob og ledighedsydelse, kan retten til fleksjob og ledighedsydelse først ophøre, når der er truffet afgørelse om dette.

Ophold i udlandet

Det følger af § 5, stk. 1, at en person, der opholder sig i udlandet, ikke kan modtage ledighedsydelse.

Der er dog ifølge § 5, stk. 2, nogle særlige tilfælde, hvor en person kan bevare hjælpen under kortvarige ophold i udlandet, hvis personen deltager i aktiviteter, der er led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Af § 5, stk. 4, fremgår det, at en person kan opholde sig i udlandet, hvis personen modtager ledighedsydelse under ferie.

Der er efter EU’s regler mulighed for, at grænsegængere kan modtage ledighedsydelse i et andet medlemsland. Det forudsætter imidlertid, at der findes en sådan ordning i det pågældende land. Se EF-forordning nr. 883/04. Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering har pt. ikke kendskab til andre lande med en lignende ordning.

Ifølge Ankestyrelsens Principafgørelse 104-09 havde en kommune haft ret til at bringe ledighedsydelsen til ophør, da ansøgeren havde bopæl i Sverige. Han havde været visiteret til fleksjob i Danmark, men fik ikke et konkret fleksjob samtidig. Han var herefter ledig og derfor omfattet af den svenske lovgivning. Ledighedsydelsen kunne ikke medtages til Sverige, der ikke havde en tilsvarende beskæftigelsesordning. Ansøgeren var ikke omfattet af de særlige tilfælde i § 5, stk. 2. Ansøgeren kunne heller ikke bevare hjælpen i henhold til EU-reglerne. Ledighedsydelsen var omfattet af forordningen om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. Med hensyn til ledige, som rejste til en anden medlemsstat, fandt forordningen anvendelse, når der i den pågældende medlemsstat fandtes tilsvarende beskæftigelsesordninger for samme kategori af personer. Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at Sverige ikke havde en tilsvarende ordning, og at ledighedsydelsen derfor ikke kunne eksporteres til en person, der bosatte sig eller var bosiddende i Sverige.

Personer, der modtager ledighedsydelse, og som flytter til et andet land, vil ikke længere have tilknytning til det danske arbejdsmarked, og vil dermed som udgangspunkt ikke længere være omfattet af fleksjobordningen. Såfremt borgerne vender tilbage til Danmark, vil kommunen således skulle visitere dem til fleksjobordningen på ny - under forudsætning af at de fortsat opfylder betingelserne herfor. Afhængig af fraværets længde vil kommunen kunne træffe afgørelse på baggrund af de tidligere indhentede oplysninger, evt. suppleret med nye opdaterede oplysninger. Det samme vil gøre sig gældende, hvis personen har opsagt et fleksjob og er flyttet til et andet land i en periode.

Til toppen

4. Forudsætninger for at modtage ledighedsydelse

§ 74 b. Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse, at modtageren opfylder betingelserne for at få et fleksjob, herunder står til rådighed, jf. § 75.

Stk. 2. Personer, der har nået fleksydelsesalderen som fastsat i lov om fleksydelse, kan højst modtage ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 2 eller stk. 3, nr. 1, i sammenlagt 6 måneder. Herefter kan de pågældende modtage ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 3, nr. 2.

 

Forudsætninger for at modtage ledighedsydelse, jf. § 74 b, stk. 1, er, at den pågældende opfylder betingelserne for at få et fleksjob og står til rådighed efter § 75. Jobcenteret vurderer på grundlag af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, §§ 70 og 70 a, om personen er berettiget til et fleksjob. Der skal herunder være redegjort for, at personen har en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, og hvorfor det ikke er muligt at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår.

En kommune kan ikke fratage en person ledighedsydelsen alene efter § 74 b, stk.1. Kommunen skal, hvis den pågældende ikke længere opfylder betingelserne for fleksjob, træffe en afgørelse om dette. I forbindelse med afgørelsen, skal kommunen vurdere, hvorvidt den pågældendes arbejdsevne ikke længere er varigt og væsentligt nedsat, eller om den pågældendes arbejdsevne er blevet forringet i et sådant omfang, at den pågældende skal indstilles til en førtidspension. Hvis kommunen indstiller den pågældende til en førtidspension, kan personen fortsat modtage ledighedsydelse, jf. § 77 b, stk. 2, frem til der er truffet afgørelse om førtidspension.

Hvis den pågældende ikke opfylder betingelserne om at stå til rådighed for et fleksjob i § 75, skal kommunen, før der kan træffes afgørelse om, at den pågældende ikke kan modtage ledighedsydelse, træffe en afgørelse efter §§ 76-77 b og herunder tage stilling til, om den pågældende har en rimelig grund til ikke at stå til rådighed for et fleksjob fx på grund af sygdom eller manglende pasningsmuligheder til personens barn.

Varighedsbegrænsning, § 74 b, stk. 2

En person, der har nået fleksydelsesalderen, kan højst modtage ledighedsydelse på den høje sats i sammenlagt 6 måneder. Fleksydelsesalderen er i øjeblikket 60 år, men vil fra 2014 til 2022 stige løbende til 64 år.

Personen kan modtage fleksydelse, hvis betingelserne for denne ydelse er opfyldt. Se nærmere på Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings hjemmeside vedrørende fleksydelse - www.sfr.dk.

Det fremgår af § 74 b, stk. 2, at, den fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse med henholdsvis 89 pct. af højeste dagpengesats eller et beløb, der svarer til kontanthjælpssatsen for forsørgere, får ret til denne ydelse i sammenlagt 6 måneder efter, at den fleksjobvisiterede har nået fleksydelsesalderen, jf. lov om fleksydelse.

Ved ledighed herefter har den fleksjobvisiterede ret til ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 3, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, frem til det tidspunkt, hvor den pågældende er berettiget til at modtage folkepension, dvs. ved udgangen af den måned, hvori personen fylde 65 år, da personen først kan modtage folkepension fra den 1. i måneden efter, at personen er fyldt 65 år, jf. § 12 og § 33 i lov om socialpension. Hvis personen ikke har ansøgt om folkepension, vil ledighedsydelse bortfalde fra det tidspunkt, hvor den pågældende kunne have fået folkepension, hvis personen havde ansøgt om dette. Folkepensionsalderen stiger løbende som led i tilbagetrækningsreformen.

Hvis en person modtager ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 3, nr. 2, og den pågældende har forsørgerpligt over for børn, kan denne få ledighedsydelse suppleret med kontanthjælp op til forsørgersatsen, hvis betingelserne for at modtage kontanthjælp er opfyldt.

Til toppen

5. Opfølgning og revurdering af betingelserne for ret til ledighedsydelse og fleksjob

Opfølgning efter § 10, stk. 3

§ 10.

Stk. 3. I sager efter kapitel 7 skal kommunen foretage opfølgning senest 6 måneder efter, at der er udbetalt ledighedsydelse første gang. Tilsvarende gælder i sager, hvor personer, der er omfattet af § 2, nr. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, får tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i samme lov. Herefter skal opfølgningen ske senest 12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet. I sager om ledighedsydelse, hvor der skal ske en revurdering efter § 74 c, stk. 1, 2. pkt., træder denne revurdering i stedet for opfølgning efter 3. pkt.

 

Kommunen foretager den første opfølgning senest 6 måneder efter, at ydelsen er udbetalt første gang. Ved opfølgningen skal kommunen sikre, at den fleksjobvisiterede stadig opfylder betingelserne for at modtage hjælpen, følge op på den beskæftigelsesrettede indsats bl.a. i det individuelle kontaktforløb og vurdere, om der er behov for at tilbyde anden form for hjælp.

Opfølgningen vil herefter skulle følge reglerne for revurdering i § 74 c, stk. 1 – se nedenfor.

Revurdering efter § 74 c

§ 74 c. Kommunen skal vurdere, om betingelserne for at få et fleksjob fortsat er opfyldt, når en person har fået ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder. Herefter skal kommunen revurdere sagen, hver gang personen på ny har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder. Vurderingen skal være afsluttet senest, når pågældende har modtaget ledighedsydelse i 18 måneder. Når en person, der modtager ledighedsydelse eller har opsagt et fleksjob, flytter til en anden kommune, skal denne kommune afslutte vurderingen inden for fristen på 18 måneder. Kommunen skal dog senest inden for 6 måneder efter flytningen afslutte vurderingen, hvis fristen på 18 måneder ikke kan overholdes på grund af flytningen. Perioder med ledighedsydelse under barsel medregnes ikke.

Stk. 2. Ved vurderingen skal kommunen anvende tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 3. Grundlaget for vurderingen skal bestå af

1) en redegørelse for, at der er anvendt tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

2) en redegørelse for den pågældendes ressourcer samt mulighederne for at anvende og udvikle dem, som udarbejdes i samarbejde med den pågældende og indeholder dennes egen opfattelse af forholdene,

3) en redegørelse for, hvorfor den pågældendes arbejdsevne fortsat anses for varigt nedsat, og

4) en redegørelse for, at det er vurderet, om der kan være grundlag for at påbegynde en sag om førtidspension.

 

Bestemmelsen om revurdering sikrer, at kommunen foretager en løbende vurdering af, om de personer, der modtager ledighedsydelse, fortsat opfylder betingelserne for at være i fleksjobordningen. Kommunen kan følge om der sker ændringer i arbejdsevnen, således at andre initiativer skal iværksættes.

Tidsfrister

Når en person har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder, skal jobcenteret påbegynde en vurdering af, om betingelserne for at få et fleksjob fortsat er opfyldt. Vurderingen skal være afsluttet, når personen har modtaget ledighedsydelse i sammenlagt 18 måneder.

Jobcenteret skal efterfølgende foretage en revurdering, hver gang personen på ny har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder efter seneste revurdering. Under revurderingen skal jobcenteret anvende tilbud efter kapitel 10 og/eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i revurderingsperioden.

Ex: Personen har modtaget ledighedsydelse uden afbrydelser fra den 1. januar 2013. Jobcenteret skal derfor påbegynde revurderingen senest den 1. januar 2014. Hvis revurderingen påbegyndes senere end denne dato, er revurderingen ikke påbegyndt rettidigt. Revurderingen skal endvidere være afsluttet senest den 30. juni 2014.

Revurderingen kan påbegyndes kort tid før de 12 måneder med ledighedsydelse er gået, jf. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om fleksjob og ledighedsydelse fra juni 2010. Jobcenteret skal dog være opmærksomt på, om formålet med revurderingen forspildes, hvis den foretages for tidligt.

Flytning

Når modtageren af ledighedsydelse er flyttet til en ny kommune, skal tilflytningskommunen som udgangspunkt følge de almindelige regler og påbegynde revurderingen, når der er udbetalt ledighedsydelse i 12 måneder og afslutte revurderingen indenfor 18 måneder. Hvis den nye kommune på grund af flytningen ikke kan overholde fristen på 18 måneder, skal kommunen senest inden for 6 måneder efter flytningen afslutte vurderingen af, hvorvidt betingelserne for fleksjob er opfyldt.

Tidspunktet for flytningen er det tidspunkt, hvor borgeren reelt har taget ophold i den nye kommune.

Barsel og sygdom

Perioder med barsel bliver ikke medregnet ved opgørelse af henholdsvis 12 og 18 måneders perioderne.

Derimod medregnes perioder med ledighedsydelse under sygdom i revurderingsperioden.

Eksempel 1:

Personen har modtaget ledighedsydelse i 7 måneder fra den 1. januar 2013, derefter holder personen ferie med optjente feriepenge i 1 måned. Personen modtager herefter ledighedsydelse i 2 måneder, og er derefter ansat i et fleksjob i 3 måneder. Herefter modtager personen igen ledighedsydelse. Personen har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder den 30. april 2014. Kommunen skal derfor påbegynde revurderingen den 1. maj 2014.

Eksempel 2:

Personen har modtaget ledighedsydelse i 7 måneder fra den 1. januar 2013, derefter holder personen ferie med optjente feriepenge i 1 måned. Personen modtager herefter ledighedsydelse i 2 måneder, og er derefter ansat i et fleksjob i 3 måneder. Herefter modtager personen igen ledighedsydelse i 2 måneder, hvorefter personen holder barsel i et år på ledighedsydelse. Personen modtager herefter ledighedsydelse. Personen har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder den 31. maj 2015, da barselsperioden ikke tæller med i opgørelsen af de henholdsvis 12 og 18 måneder. Kommunen skal derfor påbegynde revurderingen den 1. maj 2015.

Grundlaget for vurderingen

For at sikre kvaliteten i sagsbehandlingen samt for at få større gennemskuelighed med hensyn til grundlaget for afgørelsen og en større ensartethed skal det tydeligt fremgå, hvornår der er foretaget en vurdering, hvad vurderingen går ud på og begrundelsen herfor.

Endvidere skal grundlaget for vurderingen dokumenteres på ledighedsydelsesmodtagerens personsag.

Grundlaget for vurderingen skal indeholde følgende elementer:

1) Jobcenteret skal redegøre for, at der er anvendt tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

2) Kommunen skal redegøre for, at der er set på personens ressourcer, og at der i den forbindelse er blevet set på mulighederne for at anvende og udvikle dem. Denne redegørelse skal være udarbejdet i samarbejde med personen, og skal indeholde dennes egen opfattelse af forholdene.

3) Kommunen skal redegøre for, hvorfor personens arbejdsevne fortsat anses for varigt nedsat.

4) Kommunen skal redegøre for, at det er vurderet, om der kan være grundlag for at påbegynde en sag om førtidspension.

 

I forbindelse med vurderingen efter nr. 2-4 skal kommunen indhente nye lægelige oplysninger, hvis der er sket ændringer i personens helbredsforhold og arbejdsevne, og der er behov for en ny lægelig vurdering.

Vurderingen efter § 74 c skal fremgå af den fleksjobvisiteredes personsag.

Kan kravene til revurderingen fraviges ved sygdom e. a. ?

Loven giver ikke mulighed for at undlade eller udsætte vurderingen af, om betingelserne for fleksjob er opfyldt. Vurderingen skal derfor ske inden for fristen og på det grundlag, det har været muligt at fremskaffe, også selvom personen er syg eller har en anden rimelig grund til ikke at være til rådighed. Kommunen skal derfor foretage revurdering, uanset at personen er sygemeldt på tidspunktet for revurderingen.

Efter loven skal kommunen anvende tilbud efter kapitel 10 og/eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som grundlag for vurderingen. Loven giver ikke mulighed for at fravige kravet om anvendelse af tilbud ved fx sygdom, eller hvor det i øvrigt er formålsløst at give tilbud.

I de tilfælde, hvor det kan være vanskeligt/umuligt at anvende tilbud inden for tidsfristen, må kommunen redegøre herfor og i øvrigt gennemføre revurderingen på det foreliggende grundlag.

Pligten til at anvende tilbud må derfor anses for at være opfyldt, hvis der er redegjort for, at personen ikke har deltaget på grund af fx sygdom eller forestående operation.

Jobcenteret skal først henvise personen til anden aktør efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 73 c, stk. 2, på det tidspunkt, hvor revurderingen er afsluttet, da det først er på dette tidspunkt, at det er fastslået, at personen fortsat opfylder betingelserne for fleksjob.

Til toppen

6. Udbetaling, beregning og fradrag i ledighedsydelse

§ 74 d. Ledighedsydelse ydes for indtil 5 dage om ugen.

Stk. 2. Hvis en modtager af ledighedsydelse har arbejde af kortere varighed, nedsættes ledighedsydelsen med lønindtægten. Beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af en ansættelse, medfører også nedsættelse af ledighedsydelse.

Stk. 3. Ledighedsydelsen nedsættes med 30 pct. dels af lønindtægten, dels af anden indtægt, der træder i stedet for løn, indtil den samlede lønindtægt pr. måned udgør 13.000 kr. (2012-niveau), og herefter med 55 pct. Ved lønindtægt forstås A-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og det samlede bidrag til en pensionsordning, der er led i et ansættelsesforhold. Kommunen udbetaler ledighedsydelsen månedsvis bagud.

Stk. 4. Modtageren af ledighedsydelse har pligt til at oplyse kommunen om eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregning af og fradrag i ledighedsydelse, herunder regler om, at kommunen skal anvende oplysninger om løn m.v., som fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, ved beregning af og fradrag i ledighedsydelsen.

 

Beskæftigelsesministeren har udmøntet hjemlen til at fastsætte regler om beregning af og fradrag i ledighedsydelsen i bekendtgørelse nr. 1424 af 23. december 2012 om beregning af og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af ferie med ledighedsydelse (bekendtgørelsen). Vejledningen om beregning og fradrag knytter sig til reglerne i denne bekendtgørelse.

Hvis en person har arbejde samtidig med udbetaling af ledighedsydelse, skal kommunen vurdere, om beskæftigelsen skal betragtes som et fleksjob.

Udbetaling

Ledighedsydelse ydes for indtil 5 dage om ugen. Ledighedsydelsen bliver dog udbetalt månedsvis, hvilket betyder, at månedssatsen er 4,3333 gange ugesatsen.

Ledighedsydelse kan udbetales til og med dødsdagen.

Satsen for ledighedsydelse fremgår af § 74 a, stk. 2 og 3.

Hvad medfører fradrag i ledighedsydelsen

Reglerne om, hvad der medfører fradrag i ledighedsydelse, er næsten identiske med reglerne om fradrag i arbejdsløshedsdagpengene m.v.

Lønindtægt fra arbejde af kortere varighed medfører fradrag i ledighedsydelsen. Ved lønindtægt forstås løn, som er A-indkomst, hvor der skal betales arbejdsmarkedsbidrag samt den ansatte og arbejdsgiverens pensionsbidrag.

I lønnen indgår også den skattepligtige værdi af den pågældende ydelse, som skattemyndighederne har fastsat for fri bil, fri telefon, fri kost og logi m.v. Se nedenfor under afsnittet om fradrag i ledighedsydelse.

Selvstændig bibeskæftigelse

Drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse medfører fradrag i ledighedsydelsen. Se nedenfor under afsnittet om fradrag i ledighedsydelse.

Indtægter

Ved indtægter forstås løn, rådighedsløn, honorarer m.v. Indtægterne medfører fradrag i ledighedsydelsen, selvom der ikke udføres arbejde i den periode, som indtægterne dækker. Se hvordan fradraget beregnes nedenfor i afsnittet om fradrag i ledighedsydelsen.

Reglen gælder bl.a. ved udbetaling af løn i en opsigelsesperiode, hvor personen er fritstillet. Reglen gælder også ved udbetaling af rådighedsløn efter tjenestemandslovens § 32 eller udbetalinger efter sømandslovens § 18 m.v.

Der kan ikke udbetales ledighedsydelse for den periode, som udbetalingen skal dække. Dette gælder både løbende udbetalinger og udbetaling af engangsbeløb. Udbetales der fx 3 års rådighedsløn til en tjenestemand, kan der ikke udbetales ydelser til personen i de 3 år, udbetalingen dækker.

Hvis en modtager af ledighedsydelse modtager indtægter, der træder i stedet for de nævnte indtægter, herunder erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og fratrædelsesgodtgørelse, medfører disse indtægter også fradrag. Fradrag sker både vedrørende engangsbeløb og løbende indtægter.

Når det vurderes, om der skal ske fradrag for tabt arbejdsfortjeneste eller fratrædelsesgodtgørelse, skal det vurderes, om de udbetalte beløb træder i stedet for løn m.v. i en ansættelsesperiode eller en periode, der sidestilles med opsigelsesperioden.

Fradrag i ledighedsydelsen for tabt arbejdsfortjeneste foretages fx i tilfælde, hvor en arbejdsgiver ikke har overholdt sit opsigelsesvarsel, og hvor arbejdsgiveren ved en faglig sag pålægges at betale den ansatte en erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Ved vurderingen af, om der skal ske fradrag i ledighedsydelsen ved udbetaling af en fratrædelsesgodtgørelse, er det afgørende, om arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er overholdt. Udbetaling af en fratrædelsesgodtgørelse medfører ikke fradrag, hvis arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er overholdt, da udbetaling ud over løn i opsigelsesperioden ikke kan anses for at træde i stedet for løn.

Hvis arbejdsgiverens opsigelsesvarsel ikke er overholdt, medfører udbetalingen fradrag i ledighedsydelsen for den del af opsigelsesperioden, som udbetalingen dækker.

Hvis personen selv har opsagt arbejdet og modtager fratrædelsesgodtgørelse, er dette også omfattet af reglen om fradrag.

Eksempel 1:

En arbejdsiver opsiger en fleksjobansat den 31. marts. Arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er 3 måneder. Arbejdsgiveren betaler den pågældende 80.000 kr. til fuld og endelig afgørelse, svarende til 4 måneders løn. Den fleksjobansatte, der har et opsigelsesvarsel på en måned, opsiger på samme tid sin stilling og fratræder den 30. april ved udløbet af sit opsigelsesvarsel. Den pågældende kan tidligst få ledighedsydelse fra den 1. juli, dvs. efter udløbet af arbejdsgiverens opsigelsesvarsel. Den resterende del af fratrædelsesgodtgørelsen, som svarer til en måneds løn til og med den 31. juli, medfører ikke fradrag.

Ankestyrelsen har i Principafgørelse 13-10 truffet afgørelse om, at der ikke skulle ske fradrag i ledighedsydelsen for en fratrædelsesgodtgørelse, som var udbetalt efter overenskomst. Det fremgik af sagens oplysninger, at der blev udbetalt løn i opsigelsesperioden, og at fratrædelsesgodtgørelsen først blev udbetalt efter, at ansøger endelig var fratrådt sin stilling.

Fratrædelsesgodtgørelsen trådte derfor ikke i stedet for løn i opsigelsesperioden. Ansøgeren havde derfor ret til ledighedsydelse fra det tidspunkt, hvor personen endelig var fratrådt sin stilling.

Ankestyrelsen har i Principafgørelse A-41-03 fastslået, at udbetaling af feriepenge, som var optjent i forbindelse med et tidligere ansættelsesforhold før visitering til fleksjob, ikke skulle medføre fradrag i ledighedsydelsen. Der blev lagt vægt på, at feriepenge ikke var nævnt i bestemmelserne om indtægter, som medfører fradrag i ledighedsydelsen. Der blev også lagt vægt på, at pågældende ikke havde kunnet holde ferie på grund af sygdom, og at feriepengene blev udbetalt efter reglerne i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse om ferie.

Der henvises til pkt. 7 om ledighedsydelse under ferie.

Det samme gør sig gældende for en bistandsfondsydelse, jf. A-29-04.

Ombud og hverv

Indtægter, som modtages for at udføre ombud eller offentlige og private hverv, medfører fradrag i ledighedsydelsen, hvis de er skattepligtige. Dette gælder også for hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand.

Ankestyrelsen har i Principafgørelse A-20-07 truffet afgørelse om, at der skulle foretages fradrag i ledighedsydelsen for mødediæter, som var modtaget i forbindelse med udførelsen af offentlige hverv som formand for et handicapråd. Sådanne diæter måtte normalt anses for honorarer for mistet arbejdsindtægt, og måtte derfor sidestilles med løn, honorarer m.v. efter bekendtgørelsens bestemmelser om indtægter.

Indtægter, der medfører fradrag i ledighedsydelsen

Ophavsrettigheder

Indtægter fra førsteudsendelser og indtægter fra genudsendelser, genopførelse og anden form for genanvendelse af bøger, fotografier, teaterstykker, film m.v., medfører fradrag. Der skal dog kun ske fradrag, hvis indtægten stammer fra arbejde inden for den pågældendes sædvanlige arbejdsområde, hvor genanvendelser m.v. er normale.

Når en persons faglige område skal bestemmes, kan der lægges vægt på, om pågældende i en længere periode har udført arbejde inden for det relevante faglige område. Andre forhold kan også tillægges vægt, fx hvilken a-kasse personen har været medlem af, og hvor personen er eller har været organiseret.

Licensafgifter, biblioteksafgifter, Koda/Gramex-afgifter, royalties og lignende rettigheder medfører ikke fradrag.

Legater

Legater medfører fradrag i ledighedsydelsen, hvis der er en arbejdspligt knyttet til legatet.

Aktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde medfører ikke fradrag i alle tilfælde

(Erstattet af skr. nr. 9013 af 8/1 2018).

Ulønnet arbejde

Aktiviteten eller arbejdet anses for ulønnet, selvom personen modtager beløb til dækning af udokumenterede udgifter, der er forbundet med aktiviteten eller arbejdet, og som efter ligningslovens regler ikke er skattepligtige. Disse beløb medfører ikke fradrag. Overstiger de beløb, der udbetales, de takster, der er fastsat i ligningslovens regler, bliver beløbene skattepligtige og medfører derfor fradrag for det fulde beløb. Fradraget beregnes ved, at beløbet omregnes med omregningssatsen til timer.

Lønnet arbejde

Ved vurderingen af, om en aktivitet eller et arbejde efter sin art kan udbydes som lønarbejde, har det betydning, om aktiviteten eller arbejdet i den pågældende organisation udføres af lønnede medarbejdere, eller om det normalt er lønnede medarbejdere, der udfører aktiviteten eller arbejdet i lignende organisationer, foreninger m.v. Det vil sige organisationer, foreninger m.v., der har tilsvarende formål, omfang og organisering.

Det kan også have betydning, om der er tale om en aktivitet eller et arbejde, der normalt ikke ville blive udført, hvis ikke den frivillige arbejdskraft varetog opgaven.

Hvis aktiviteten eller arbejdet er planlagt til på længere sigt at udvikle sig til lønnet arbejde for den ledige eller andre, der varetager den ulønnede opgave, kan dette tale for, at aktiviteten eller arbejdet kan udbydes som almindeligt lønarbejde.

Det kan også have betydning for vurderingen, at udførelsen af aktiviteten eller arbejdet forudsætter en særlig uddannelse. Hvis opgaven kan udføres af andre med en anden faglig baggrund eller uden faglig baggrund, har det dog ingen betydning, at personen har en faglig uddannelse, der er relevant for udførelsen af opgaven.

Bestemmelsen i bekendtgørelsen er udformet under hensyntagen til, at frivilligt, ulønnet arbejde ikke må medvirke til at tage arbejde fra personer, der kan eller vil kunne påtage sig arbejdet på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Reglen er også udformet under hensyntagen til, at omfanget af arbejdet, der udbydes på normale lønvilkår, generelt ikke må begrænses. Reglerne gælder både arbejde, der udføres i privat og i offentligt regi.

Frivillige organisationer, foreninger m.v.

Ved en frivillig organisation, forening eller lignende forstås en frivillig grundlagt organisation m.v., hvis primære formål ikke er at skabe overskud. Et eventuelt overskud må ikke udbetales til medlemmerne, men skal bruges til almennyttige formål. De frivillige aktiviteter og det frivillige ulønnede arbejde er en betydelig del af organisationens grundlag, og man vælger frivilligt at gå ind i organisationens virke.

Der kan fx være tale om organisationer med et socialt eller humanitært sigte inden for det sociale og sundhedsmæssige område, hvor aktiviteten eller det frivillige, ulønnede arbejde tager sigte på at give enkeltindivider eller grupper en øget velfærd og omsorg eller tager sigte på at løse velfærdsproblemer. Øget velfærd kan være af helbreds-, forsørgelses- eller omsorgsmæssig karakter, der tilvejebringes gennem vejledning, medmenneskelig kontakt eller ved at viderebringe egne oplevelser og erfaringer.

Aktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde kan også udføres inden for kirkelige foreninger, kollektive eller kulturelle foreninger, sportsforeninger, beboerforeninger eller i forbindelse med kommunalt ældrearbejde.

Det er uden betydning, om organisationen, foreningen m.v. helt eller delvist er finansieret af offentlige midler, eller om aktiviteten eller arbejdet udføres uden for en organisation. Aktiviteter eller frivilligt, ulønnet arbejde i dette regi kan fx udføres af tidligere misbrugere, pårørende m.v.

Primær drift og vedligeholdelse

Ved primær drift forstås i denne sammenhæng arbejde eller funktioner, der er med til at sikre organisationens overordnede, administrative drift. Her tænkes særlig på centrale organisatoriske og ledelsesmæssige funktioner som fx personaleadministration.

Ved primær drift forstås også arbejde og andre opgaver, som en offentlig myndighed er forpligtet til at udføre. Det kan fx være udbringning af mad til ældre.

Ved vedligeholdelse forstås i denne sammenhæng funktioner, der er med til at sikre, at de fysiske rammer er i orden. Her tænkes særligt på arbejde, der er med til at sikre tilførsel af vand, varme eller elektricitet, og dermed arbejde, der forudsætter, at den enkelte er i besiddelse af en autorisation.

Ved vedligeholdelse forstås også varetagelse af den daglige rengøring, malerarbejde og lignende.

Arbejde, der vedrører primær drift eller vedligeholdelse, medfører som udgangspunkt fradrag fra første time. Det gælder dog ikke, hvis det frivillige, ulønnede arbejde, der vedrører primær drift, altid har været udført af ulønnet arbejdskraft, og arbejdet i lignende organisationer m.v. udføres af ulønnet arbejdskraft.

Det kan fx være mindre administrative arbejdsopgaver, mindre koordineringsopgaver samt arbejde som bogholder eller revisor i mindre foreninger, klubber m.v.

Det medfører endvidere ikke fradrag i ledighedsydelsen, hvis der udføres opgaver vedrørende vedligeholdelse, hvis arbejdet kan sidestilles med almindelig vedligeholdelse og reparation af egen bolig, arbejdet udføres lejlighedsvist, arbejdet altid har været udført af ulønnet arbejdskraft i organisationer m.v., arbejdet udføres af ulønnet arbejdskraft i sammenlignelige organisationer m.v., og arbejdet kan udføres uden, at det kræver autorisation. Det kan fx være lejlighedsvis rengøring eller den årlige hovedrengøring af klubhuset.

Underretning af kommunen

Personen skal skriftligt underrette kommunen om det frivillige, ulønnede arbejde. Underretningen skal indeholde oplysninger om arbejdets art, varigheden samt hvilken organisation m.v. arbejdet udføres for. Kommunen bør oplyse personen om denne oplysningspligt.

Bestemmelsen indebærer ingen ændringer i en persons pligt til at stå til rådighed for et rimeligt fleksjob.

Selvbygger og medbygger

Der kan ikke udbetales ledighedsydelse til en person, der som selvbygger eller medbygger deltager i at opføre eller ombygge egen bolig m.v. Når byggeriet eller personens medvirken i byggeriet er afsluttet, kan der igen udbetales ledighedsydelse.

En selvbygger er en person, som deltager i byggeriet fra først til sidst.

En medbygger er en person, der fra et tidspunkt under byggeriet selv deltager i arbejdet.

Medbyggeren kan over for en entreprenør eller håndværksmester have forpligtet sig til at udføre en del af arbejdet.

Hvis der er tale om et mindre byggearbejde i egen bolig, kan der dog fortsat udbetales ledighedsydelse med fradrag for de timer, som anvendes på arbejdet. Almindelig vedligeholdelse og reparation af egen bolig medfører ikke fradrag i ledighedsydelsen.

Indtægter, der ikke medfører fradrag i ledighedsydelsen

Der skal som hovedregel ikke ske fradrag for en indtægt, der stammer fra arbejde, som er udført i en periode, hvor personen ikke har fået ledighedsydelse.

Der skal heller ikke ske fradrag for arbejdsfrie indtægter. Ved indtægter, som ikke er nævnt i bekendtgørelsens § 11, må det undersøges, om der er tale om en arbejdsfri indtægt, som kan sidestilles med de nævnte. Bestemmelsen er ikke udtømmende.

Arbejdsfrie indtægter er fx:

  • Kapitalpensioner og kapitalforsikringer
  • Indtægter fra opsparings- og forsikringsordninger, herunder livrente, der er uden forbindelse med et arbejdsforhold.
  • Ydelser efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og udbetalinger efter lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
  • Pension efter ægtefælle eller samlever samt børnepension.
  • Erstatninger, herunder erstatninger efter lov om arbejdsskadesikring.
  • Krigserstatning, renteudbetaling til besættelsestidens ofre og hædersgaver.
  • Livsvarige ydelser på finansloven til kunstnere og deres efterladte.
  • Invaliditetsydelse efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
  • Efterløn efter funktionærlovens § 8, efterindtægt efter kapitel 6 i lov om tjenestemandspension, godtgørelse for usaglig afskedigelse efter hovedaftalens § 4, stk. 3, og funktionærlovens § 2 b m.v., fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a og godtgørelse efter ligebehandlingsloven.
  • Indtægter ved salg af erhvervsvirksomhed og fast ejendom.
  • Forpagtningsafgift og indtægt ved udlejning, der ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, og overskud af egen bolig.
  • Renter, aktieudbytte og lignende, arv, gaver og gevinster.
  • Underholdsbidrag.
  • Pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne, og som er led i et tidligere ansættelsesforhold.
  • Den forhøjelse af pensionen, som en tjenestemand modtager som følge af arbejdsskade (tilskadekomstpension).
  • Vederlag, der modtages for at overholde konkurrence- eller kundeklausuler.
  • Feriepenge (feriegodtgørelse) og betaling for feriefridage, der udbetales uden at afholde ferie eller feriefridage efter ferieloven m.v., hvis der har været en feriehindring efter ferielovens regler.

Tantieme, gratiale, bonus, opsparet søgnehelligdagsbetaling og lignende udbetalinger, som vedrører arbejdsforhold, medfører ikke fradrag i ledighedsydelsen.

Ankestyrelsen har i Principafgørelse 17-13 fastslået, at indtægter som udgangspunkt medfører fradrag i ledighedsydelsen. Det gælder også løbende udbetaling af pension, som er led i et ansættelsesforhold, og som er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen. Dog skal der ikke ske fradrag for arbejdsfrie indtægter. Svagelighedspension for tjenestemænd er en arbejdsfri indtægt, der ikke medfører fradrag i ledighedsydelsen.

Se endvidere Ankestyrelsens Principafgørelse 59-11 om forhøjelse af en tjenestemandspension som følge af en arbejdsskade (tilskadekomstpension).

Praksis på arbejdsløshedsforsikringsområdet svarer hertil. Der henvises til vejledning til bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge.

Fradrag i ledighedsydelsen

Det fremgår af § 74 d, stk. 2 og 3, at der skal ske fradrag i ledighedsydelsen for lønindkomst og anden indkomst, der træder i stedet for lønindkomst, når en person har arbejde af kortere varighed.

Lønindtægten defineres som løn, som er A-indkomst, hvor der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og den ansattes eget og arbejdsgiverens bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold. Der henvises til den tekniske beskrivelse om begreber i indkomstregistret, som SKAT har udsendt vedrørende definitionen af A-indkomst.

Tilskuddet skal nedsættes med 30 pct. af lønindtægten op til et beløb på 13.208 kr. (2013-niveau) før skat. Herefter nedsættes fleksløntilskuddet med 55 pct. af den lønindtægt, der overstiger 13.208 kr. (2013-niveau) per måned før skat.

I forbindelse med et ophør i fleksjob, foretages der ikke fradrag i ledighedsydelsen for den løn, der udbetales i forbindelse med ophøret, da der allerede er foretaget fradrag for lønindtægt fra fleksjobbet den første måned, der udbetales fleksløntilskud.

Det følger af § 74 d, stk. 3 og 5, at kommunen udbetaler ledighedsydelse bagud i den følgende måned på baggrund af oplysninger fra indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister samt oplysninger om modtageren af ledighedsydelse eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag, lønindkomst, indkomst fra selvstændig bibeskæftigelse eller pensionsudbetaling fra udlandet.

Ved beregningen ses der bort fra arbejdsfrie indtægter fx erstatninger, herunder erstatninger udbetalt efter lov om arbejdsskadesikring.

Eksempel 1:

Person (P) får løn for 12 timer om ugen (52 timer om måneden) med en månedsløn på 7.800 kr. (inkl. 15 pct. pension). Ledighedsydelsen udgør 15.448 kr. minus 30 pct. af 7.800 kr. (2.340 kr.) = 13.108 kr.

P's samlede månedsindtægt vil være på 20.908 kr. (7.800 kr. + 13.108 kr.)

Eksempel 2:

Person (P) får løn for 8 timer om ugen (knap 35 timer om måneden) med en månedsløn på 5.200 kr. (inkl. 15 pct. pension). Ledighedsydelsen udgør 15.448 kr. minus 30 pct. af 5.200 kr. (1560 kr.) = 13.888 kr.

P's samlede månedsindtægt vil være på 19.088 kr. (5.200 kr. + 13.888 kr.).

Hvis den pågældende er ansat som timelønnet og lønnen beregnes fra den 21. i en måned til den 20 i næste måned, foretages fradraget i ledighedsydelse på baggrund af denne indberetning til indkomstregisteret.

Får den pågældende udbetalt løn hver 14. dag, foretages fradraget i ledighedsydelse på baggrund af de indberetninger, der er foretaget i indkomstregisteret i en given måned for henholdsvis 4 uger og 6 uger.

Hvis den pågældende har udøvet selvstændig bibeskæftigelse, frivilligt ulønnet arbejde eller deltaget i mindre byggearbejder, sker fastsættelsen af indtægten på baggrund af det antal timer, som er anvendt til arbejdet ganget med den til enhver tid gældende omregningssats efter lov om arbejdsløshedsforsikring, I 2013 er omregningssatsen 213,19 kr. Herefter foretages fradraget i lighed med lønindtægten.

Eksempel 3

Personen har arbejdet 5 timer om ugen i sin selvstændige virksomhed (bibeskæftigelse) (svarende til 22 timer om måneden). Indtægten for en måned udgør herefter 22 gange 213,19 kr. = 4.690 kr.

Ledighedsydelsen udgør 15.448 kr. minus 30 pct. af 4.690 kr. (1.407 kr.) = 14.041 kr. Herudover har personen indtægt fra den selvstændige bibeskæftigelse.

Indhentelse af oplysninger om løn m.v.

Kommunen anvender de oplysninger, der fremgår af indkomstregisteret, til brug for beregning af fradrag i ledighedsydelsen, jf. § 74 d, stk. 5.

Da oplysningerne om indkomst i indkomstregistret sjældent vil være tilgængelige på opgørelsestidspunktet, sker fradraget i ydelsen forskudt i forhold til den aktuelle måned. Fradrag for arbejde m.v. vil derfor først finde sted i ydelsen i den næstfølgende måned.

Hvis modtageren af ledighedsydelse får ansættelse i slutningen af en måned, sker beregningen af og udbetalingen af ledighedsydelse for den løbende måned samt den efterfølgende måned på baggrund af den beregnede lønindtægt. Den beregnede lønindtægt findes på baggrund af det antal timer og den timeløn, som fremgår af aftalen mellem arbejdsgiver og arbejdstager samt det beregnede samlede pensionsbidrag.

Det fremgår af § 74 d, stk. 4, at modtageren af ledighedsydelse får pligt til at oplyse kommunen om sit eget og arbejdsgiverens bidrag til en pensionsordning, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold.

Det kan fx ske ved, at den pågældende sender sin første lønseddel eller anden dokumentation for størrelsen af det samlede pensionsbidrag til kommunen, således at bidraget til pension kan indgå i beregningen af ledighedsydelsen. Hvis den pågældende har lønindtægt fra flere arbejdsgivere, skal der gives oplysninger om pensionsbidrag fra alle arbejdsgiverne. Hvis der efterfølgende sker ændringer i fx pensionsbidraget, skal den pågældende oplyse kommunen om dette, da det kan have betydning for beregningen af ledighedsydelsen. Der stilles således ikke krav om, at den pågældende skal bekræfte oplysningerne m.v. til kommunen hver måned, men alene, hvis der sker ændringer.

Kommunen skal orientere modtageren af ledighedsydelse om, hvilken betydning det kan få for den pågældendes ledighedsydelse, hvis den pågældende ikke oplyser om pensionsbidraget, da kommunen ikke kan beregne ledighedsydelsen uden denne oplysning.

I forhold til indhentelse af andre oplysninger, der har betydning for beregningen af ledighedsydelsen, herunder oplysninger om selvstændig bibeskæftigelsen og andre indtægter, som medfører fradrag i ledighedsydelsen, anvendes § 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven).

Når en person henvender sig til kommunen for at få hjælp efter den sociale lovgivning, kan kommunen anmode borgeren om at medvirke til at få de oplysninger frem, der er nødvendige for at beregne og foretage fradrag i ledighedsydelsen, jf. retssikkerhedslovens § 11, stk. 1, nr. 1. Kommunen må kun bede om at få oplysninger fra modtageren af ledighedsydelse om forhold, som direkte har betydning for beregningen af og fradrag i ledighedsydelsen.

Oplysninger til brug for en sag skal i første omgang komme fra den pågældende selv. Det gælder, både når den fleksjobvisiterede skal have udbetalt ledighedsydelse første gang og ved efterfølgende udbetalinger, da ledighedsydelsens størrelse er afhængig af eventuelt nye arbejdsindtægter eller bortfald af arbejdsindtægter m.v.

Efter retssikkerhedslovens § 11, stk. 2, har en person pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for ledighedsydelsen.

En forudsætning for at modtageren af ledighedsydelse kan overholde sin oplysningspligt er, at kommunen har oplyst personen om, hvilke ændringer, der er relevante at oplyse om, jf. retssikkerhedslovens § 12, nr. 3. Det er vigtigt, at en fleksjobvisiteret, som har lønindtægter eller andre indtægter, der medfører fradrag i ledighedsydelsen, opfylder sin oplysningspligt, da manglende overholdelse i yderste konsekvens kan betyde, at den pågældende skal betale den modtagne ydelse tilbage. Kommunen skal oplyse personen om, hvilke konsekvenser det har ikke at opfylde sin oplysningspligt, jf. § 12, nr. 4, i retssikkerhedsloven. Kommunen skal redegøre for, at manglende oplysninger kan føre til tilbagebetaling af ledighedsydelsen og eventuel tiltale for socialt bedrageri efter straffeloven eller retssikkerhedslovens § 12 b.

I retssikkerhedslovens § 12, nr. 1, er det bestemt, at borgeren skal have skriftlig besked om myndighedens adgang til at indhente oplysninger efter § 11 a og § 11 c. § 12, nr. 2, stiller desuden krav om, at kommunen skal give modtageren af ledighedsydelse skriftlig besked om konsekvenserne, hvis personen ikke medvirker.

Efter retssikkerhedslovens § 12, nr. 3, skal kommunen give en person skriftlig besked om, hvilke typer af ændringer, der kan have betydning for den hjælp, som den pågældende modtager. Denne regel skal ses i sammenhæng med § 11, stk. 2. Efter § 11, stk. 2, har personen pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for ledighedsydelsen, som nævnt ovenfor.

Den information, som kommunen skal give, skal være tilstrækkelig til, at personen kan eller bør kunne indse, at ændringen fører til, at pågældende ikke længere helt eller delvist har ret til ledighedsydelse, og at kommunen derfor skal have besked om ændringen. Pågældende skal altså ikke senere med rette kunne hævde at have været i god tro med hensyn til sin ret til ledighedsydelsen. Det er således kommunen, der skal kunne dokumentere, at personen har fået vejledning om sin oplysningspligt, og at vejledningen har været tilstrækkelig præcis til, at personen burde forstå, hvilke ændringer, der skal meldes tilbage om.

Til toppen

7. Ledighedsydelse under ferie

§ 74 e . Personer, der er ansat i fleksjob, har ret til ledighedsydelse under ferie.

Stk. 2. Personer, der modtager ledighedsydelse, har ret til at få udbetalt ledighedsydelse under ferie.

Stk. 3.  Retten til ledighedsydelse under ferie gælder for følgende dage og perioder:

1) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. maj til og med den 31. juli i et ferieår, har den pågældende ret til 15 dages ferie svarende til sammenlagt 3 uger med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i det efterfølgende ferieår.

2) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. august til og med den 31. december i et ferieår, har den pågældende ret til 10 dages ferie svarende til sammenlagt 2 uger med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i det efterfølgende ferieår.

3) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. januar til og med den 30. april i et ferieår, har den pågældende ret til 5 dages ferie svarende til sammenlagt 1 uge med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i det efterfølgende ferieår.

Stk. 4. Ferie med ledighedsydelse efter stk. 3 skal afholdes i ferieåret, der går fra 1. maj til 30. april. Ferie med ledighedsydelse, der ikke er afholdt inden ferieårets udløb, bortfalder.

Stk. 5. Der sker fradrag i antallet af feriedage med ledighedsydelse i et ferieår efter stk. 3, i det omfang den pågældende til brug for samme ferieår har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn og den optjente ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn sammenlagt med retten til feriedage med ledighedsydelse overstiger 25 feriedage.

Stk. 6.  Ledighedsydelsen udbetales efter reglerne i § 74 a, stk. 2 og 3, og § 74 d. Der skal ikke ske nedsættelse med beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiver eller Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med ophør af ansættelsen.

Stk. 7. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om varsling af afholdelse af ferie med ledighedsydelse.

 

Personer, der er ansat i fleksjob eller er ledige, har ret til ledighedsydelse, når de afholder ferie.

En person, der er ansat i et fleksjob og modtager løn eller feriegodtgørelse under ferie, får suppleret lønnen eller feriegodtgørelsen under ferien med fleksløntilskuddet, jf. § 70 f, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

En person, der er ansat i et fleksjob, og som ikke har optjent ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse for hele eller dele af ferien, kan modtage ledighedsydelse under ferien for de dage, hvor der ikke er optjent ret til løn eller feriegodtgørelse under ferien.

Personen kan ikke modtage fleksløntilskud for samme periode, som der udbetales ledighedsydelse for. Det betyder, at fleksløntilskuddet alene kan udbetales for den periode, hvor der enten modtages løn eller feriegodtgørelse under ferie. Der skal således ske en forholdsmæssig reduktion af fleksløntilskuddet med det antal dage, som der udbetales ledighedsydelse for. Antallet af dage, hvor der kan udbetales ledighedsydelse under ferie, fremgår nedenfor.

Ophold i udlandet under ferien er ikke til hinder for, at modtageren kan opfylde de almindelige betingelser for at modtage ledighedsydelse, jf. § 5, stk. 4. Baggrunden er, at modtageren ikke skal stå til rådighed for fleksjob i sådanne perioder. Modtageren skal give besked om ferien til jobcenteret efter reglerne i § 17 i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af ferie med ledighedsydelse.

Antallet af feriedage med ledighedsydelse afhænger af, fra hvilket tidspunkt personen er visiteret til fleksjob. Hvis ledighedsydelsesmodtageren senere ansættes i fleksjob, skal der ikke ske en ny fastlæggelse af antallet af feriedage.

I det ferieår, hvor personen bliver visiteret til fleksjob, har den pågældende ret til

  • 15 feriedage, svarende til sammenlagt 3 uger, hvis ansættelsen er sket eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden 1. maj til 31. juli,
  • 10 feriedage, svarende til sammenlagt 2 uger, hvis ansættelsen er sket eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden 1. august til 31. december, eller
  • 5 feriedage, svarende til sammenlagt 1 uger, hvis ansættelsen er sket, eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden 1. januar til 30. april.

I alle efterfølgende ferieår har den pågældende ret til 25 feriedage, svarende til sammenlagt 5 uger, med ledighedsydelse.

Eksempel 1:

En person visiteres til fleksjob den 1. juni 2011. Den pågældende vil i ferieåret 1. maj 2011 til 30. april 2012 have ret til 15 feriedage med ledighedsydelse. I de efterfølgende ferieår har den pågældende ret til 25 feriedage med ledighedsydelse, også når den pågældende senere ansættes i fleksjob.

Eksempel 2:

En person visiteres til fleksjob den 1. februar 2012. Den pågældende vil i ferieåret 1. maj 2011 til 30. april 2012 have ret til 5 feriedage med ledighedsydelse. I de efterfølgende ferieår har den pågældende ret til 25 feriedage med ledighedsydelse, også når den pågældende senere ansættes i fleksjob.

Ferie holdes med 5 dage om ugen, således at arbejdsfrie dage m.v. indgår i ferien med et forholdsmæssigt antal. Ferien holdes i øvrigt på samme måde som arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt. Dette fremgår af ferielovens § 12, stk. 2. En fleksjobansat, som har en ugentlig arbejdsfri dag, skal således holde ferie på 5 arbejdsfrie dage om året.

Ferie med ledighedsydelse skal holdes i ferieåret, der går fra 1. maj til 30. april. Ferie med ledighedsydelse, der ikke er afholdt inden ferieårets udløb, bortfalder.

Der sker fradrag i antallet af feriedage med ledighedsydelse i et ferieår, hvis personen har optjent ferie med feriegodtgørelse eller løn til brug i samme ferieår. Fradraget sker dog først, når den optjente ferie med feriegodtgørelse eller løn sammen med retten til ferie med ledighedsydelse overstiger 25 feriedage. Den optjente feriegodtgørelse skal bruges inden, at kommunen kan udbetale ledighedsydelse under ferie.

Eksempel 3:

En person visiteres til fleksjob den 15. juni 2011 og opnår ret til ledighedsydelse fra visitationen. Den pågældende har i 2010 været i beskæftigelse i 9 måneder og har optjent 19 feriedage med feriegodtgørelse til brug i ferieåret maj 2011 til og med april 2012. Den pågældende har ikke været i beskæftigelse i 2011.

Som følge af tidspunktet for visitationen har den pågældende ret til 15 feriedage med ledighedsydelse. Da den optjente ferie med feriegodtgørelse sammen med retten til ledighedsydelse imidlertid udgør mere end 25 feriedage, har den pågældende således kun ret til 6 feriedage med ledighedsydelse i ferieåret 2011/2012.

Ifølge Ankestyrelsens Principafgørelse A-24-07 havde en ansøger, der var ansat i et fleksjob, ikke ret til ledighedsydelse i en uge, hvor arbejdspladsen holdt lukket, fordi ansøgers optjente ferieret med løn sammenlagt med lovens mulighed for ferie med ledighedsydelse oversteg 25 dage.

Ansøger var blevet ansat i fleksjob i september 2005 i sit tidligere job som rengøringsassistent på en skole. Hun ansøgte kommunen om ledighedsydelse for uge 42 i 2006, hvor skolen holdt ferielukket. Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger havde ret til 5 ugers ferie med løn i 2006, idet ansøger blev ansat i fleksjob den 13. september 2005. Antallet af feriedage med løn sammenlagt med antallet af feriedage med ledighedsydelse oversteg således 25 dage, jf. § 74 e, stk. 5.

Ansøger fandtes således ikke berettiget til udbetaling af ledighedsydelse i uge 42 i 2006, idet den optjente ferieret med løn sammenlagt med lovens mulighed for ferie med ledighedsydelse oversteg 25 dage.

Ifølge Ankestyrelsens Principafgørelse A-41-05 kunne ledighedsydelse under ferie kun udbetales i det omfang, der ikke var optjent ret til feriedage med feriegodtgørelse. Der var i loven lagt vægt på antallet af optjente feriedage med godtgørelse og ikke på godtgørelsens størrelse. Det var derfor uden betydning, at feriedagene var optjent på nedsat tid, og feriegodtgørelsen således var lavere end ledighedsydelsen.

Ledighedsydelsens størrelse

Se pkt. 3 om satsen på ledighedsydelse.

For en person, der holder ferie i en periode med ledighedsydelse, skal ledighedsydelsen beregnes på samme måde, som hvis pågældende ikke havde holdt ferie. Ledighedsydelsen under ferie svarer således til det, personen hidtil har modtaget.

Varsling af ferie med ledighedsydelse

Regler om varsling af ferie er fastsat i bekendtgørelsen.

En person, der er ansat i et fleksjob, og som ønsker at holde ferie med ledighedsydelse efter § 74 e i lov om aktiv socialpolitik, skal før feriens afholdelse give kommunen besked herom.

En person, der er ledig og modtager ledighedsydelse, har ret til at holde ferie med ledighedsydelse efter § 74 e, hvis jobcenteret modtager meddelelse herom senest 14 dage før, ferien skal afholdes, og der ikke allerede i ferieperioden er fastsat møder, givet tilbud om fleksjob eller afgivet tilbud m.v., som personen har pligt til at deltage i. Er der mindre end 14 dage til ferien, kan jobcenteret godkende ferieafholdelsen, såfremt afholdelsen ikke modvirker beskæftigelsesindsatsen for personen.

Der kan afholdes ferie med ledighedsydelse på enkelte dage, når jobcenteret modtager meddelelse herom, og der de pågældende dage ikke er fastsat møder, afgivet tilbud om fleksjob eller afgivet tilbud m.v., som personen har pligt til at deltage i.

Der kan endvidere udbetales ledighedsydelse under ferie fra og med den dag, hvor kommunen har fået besked om ferien, og der ikke i ferieperioden er fastsat møder, givet tilbud om fleksjob eller afgivet tilbud m.v., som personen har pligt til at deltage i.

Ifølge Ankestyrelsens Principafgørelse 115-09 havde en ansøger ikke ret til udbetaling af ledighedsydelse i forbindelse med afholdelse af ferie i perioden 2. juli 2007 til 3. august 2007.

Begrundelsen var, at ansøgeren ikke havde givet besked til kommunen om, at hun ønskede at afholde ferie med ledighedsydelse før påbegyndelse af ferien.

Det blev vurderet, at reglen i den dagældende bekendtgørelse om beregning af ledighedsydelse, fradrag i ledighedsydelse og varsling af ferie med ledighedsydelse § 18, stk. 1, om, at personer, der ønskede at afholde ferie med ledighedsydelse, skulle give besked til kommunen før feriens afholdelse, både var gældende for beskæftigede i fleksjob og ledige på ledighedsydelse.

Ankestyrelsen fandt, at dette betød, at hvis enten beskæftigede i fleksjob eller ledige på ledighedsydelse ønskede at afholde ferie med ledighedsydelse efter aktivlovens § 74 e, skulle der forinden afholdelsen af ferien være givet besked herom til kommunen.

Havde en beskæftiget i fleksjob først givet besked om afholdelse af ferie med ledighedsydelse under selve afholdelsen af ferien eller efter afholdelse af ferien, var der ikke ret til udbetaling af ledighedsydelse under ferieperioden.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at reglen i ovennævnte bekendtgørelses § 18, stk. 2, kun vedrørte ledige på ledighedsydelse, som kunne få udbetalt ledighedsydelse fra og med den dag, hvor kommunen fik besked om ferien, såfremt kommunen modtog ansøgningen, mens den ledige stadig afholdt ferie.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgeren var i fleksjob og havde afholdt ferie fra den 2. juli 2007 til 3. august 2007. Ansøgningen om ledighedsydelse under ferien var modtaget den 23. juli 2007 i kommunen. Ankestyrelsen havde endvidere lagt vægt på, at der i forbindelse med fleksjobbet var udleveret en pjece, hvoraf reglerne om fleksjob, og herunder afholdelse af ferie, fremgik.

Ankestyrelsen bemærkede afslutningsvist, at kommunerne generelt burde være opmærksomme på, at vejledningen til borgerne var klar i pågældende situation.

Selvstændige erhvervsdrivende, der modtager støtte i form af tilskud

Selvstændige erhvervsdrivende, der modtager tilskud efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ikke ret til ledighedsydelse under ferie, da reglen forudsætter, at man er visiteret til fleksjob.

Til toppen

8. Rådighed og sanktioner

§ 75. En person, der modtager ledighedsydelse, skal aktivt udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Personen skal

1) være aktivt jobsøgende,

2) deltage i opfølgningssamtaler efter § 74 c i denne lov, samtaler om rådighedsvurderinger, individuelle kontaktsamtaler (jobsamtaler) efter § 73 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og møder i rehabiliteringsteamet efter § 25 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,

3) tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob,

4) tage imod rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre personen i medfør af § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre intensiv indsats ikke er forpligtet til at tage imod tilbud, eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde,

5) deltage aktivt i rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde, og

6) lægge sit cv i Jobnet efter § 73 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, senest 3 uger efter personen har opnået ret til ledighedsydelse, og deltage i cv-samtaler efter § 73 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. Opstår der tvivl om en persons rådighed, skal kommunen afprøve denne. Det kan ske ved at anvende tilbud efter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

 

I § 75, stk. 1, fremgår det, at en person, der modtager ledighedsydelse, skal stå til rådighed for et fleksjob.

Kommunen skal efter retssikkerhedslovens § 12 vejlede en person, der modtager ledighedsydelse om de rettigheder og pligter, som personen skal opfylde samt om, hvilke konsekvenser det har, hvis den pågældende ikke opfylder sin rådighedsforpligtelse. Der henvises til pkt. 1 om retssikkerhedsloven m.v. for yderligere om kommunens vejledningsforpligtelse.

En person, der er berettiget til at modtage ledighedsydelse, og som har en rimelig grund efter § 13, stk. 4 og 5, til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, kan fortsat modtage ledighedsydelse. Det gælder fx, hvis den pågældende på grund af sygdom eller manglende pasningsmuligheder til sine børn ikke kan tage imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ankestyrelsen har i sin Principafgørelse A-38-05 udtalt, at såfremt en kontanthjælpsmodtager ikke opfyldte sine forpligtelser til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, skulle det vurderes efter lovens bestemmelser om sanktioner, hvorvidt der skulle ske en nedsættelse af hjælpen eller om hjælpen skulle ophøre.

På tilsvarende vis skal konsekvenserne af ikke at stå til rådighed for et fleksjob m.v., vurderes efter reglerne i §§ 76-77 b. Det indebærer, at en person, der ikke opfylder betingelserne i § 75, først kan fratages sin ledighedsydelse, når kommunen har truffet afgørelse efter reglerne i §§ 76-77 b i lov om aktiv socialpolitik. Det fremgår af bestemmelserne i §§ 76-77 b, at der ikke skal gives en sanktion, hvis der er en rimelig grund, jf. § 13, stk. 4 og 5.

En person, der modtager ledighedsydelse, har pligt til at være aktivt jobsøgende. Kravene til den aktive jobsøgning skal være tilpasset til, at vilkårene for modtagere af ledighedsydelse ikke er de samme som for andre ledige. Personen skal selv søge arbejde på den måde, som er normal for området fx ved henvendelse direkte til arbejdsgiveren eller ved en skriftlig ansøgning. Personen skal endvidere lægge sit cv på Jobnet. Personen kan få hjælp af jobcenteret i forhold til jobsøgning, herunder hjælp til at tage kontakt til virksomheder om ansættelse i fleksjob.

Jobcenteret skal fortsat yde en aktiv indsats for at bringe modtagere af ledighedsydelse tættere på arbejdsmarkedet, herunder ved at bistå med jobsøgning, hjælpe med at udarbejde og lægge cv på Jobnet og kontakter til virksomheder.

Samtidig skal modtageren af ledighedsydelse møde til de samtaler, som den pågældende bliver indkaldt til. Det gælder cv-samtaler, jobsamtaler i det individuelle kontaktforløb, jf. § 73 a, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, møder i rehabiliteringsteamet efter § 25 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, samtaler om rådighedsvurdering og opfølgningssamtaler efter § 74 c i lov om en aktiv socialpolitik.

Det fremgår af § 73 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret som minimum skal have en individuel samtale (jobsamtale) med alle, der er visiteret til fleksjob, når de har været ledige i 3 måneder. Ved jobsamtalen skal jobcenteret følge op på, om den ledige har været aktivt jobsøgende, herunder om personen har søgt job, som bliver præcenteret på ”Min side” på Jobnet, som har helt eller delvist match i forhold til personens kompetencer og ressourcer. Der skal ved samtalen være fokus på, hvad personen selv og jobcenteret gør for at finde et fleksjob, herunder om den pågældende skal have tilbud om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik, som kan forbedre personens muligheder for at blive ansat i et fleksjob.

Kontaktforløbet skal tilrettelægges og gennemføres med henblik på, at personen hurtigst muligt kommer i fleksjob.

Kontaktforløbet skal fortsætte, indtil personen er kommet i fleksjob, og skal gå i gang igen ved evt. ny ledighed efter et fleksjob. Ved jobsamtalen skal der tages udgangspunkt i de oplysninger, der fremgår af rehabiliteringsplanen samt den pågældendes cv.

En person, der er visiteret til fleksjob, og som modtager ledighedsydelse, skal tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob samt tage imod rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt andre tilbud, som kan forbedre muligheden for at finde arbejde. Det er endvidere en betingelse for at modtage ledighedsydelse, at personen deltager aktivt i de tilbud, som kommunen har givet.

Ved et rimeligt tilbud om fleksjob forstås bl.a., at der er tale om et job, som personen kan varetage med de skånehensyn, der følger af den nedsatte arbejdsevne. Rimeligt arbejde er dermed arbejde, som personen kan klare eller kan bringes til at klare efter en kort oplæring. Hvis jobcenteret har givet en person et rimeligt tilbud om fleksjob, og personen afslår dette, skal ydelseskontoret efter indstilling fra jobcenteret vurdere, om der skal gives en sanktion. Det er jobcenteret, der vurderer, om fleksjobbet er rimeligt, og om personen har en gyldig grund til at afvise fleksjobbet.

En person skal tage imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, som kan fremme personens muligheder for ansættelse i et fleksjob. Det kan fx være tilbud om undervisning i dansk. Det er jobcenteret, der vurderer, om tilbuddet er rimeligt, og om personen har en rimelig grund til at afslå tilbuddet. Hvis en person ikke deltager aktivt i et rimeligt tilbud, som kommunen har givet, kan der opstå tvivl om personens rådighed. I denne situation skal jobcenteret afprøve personens rådighed. Se nærmere nedenfor under afsnit om afprøvning af rådighed.

En modtager af ledighedsydelse har pligt til at lægge sit cv på Jobnet senest 3 uger efter, at den pågældende har fået ret til ledighedsydelse. Reglerne om cv er trådt i kraft den 24. juni 2013, og der er udviklet et særligt cv for personer, der er fleksjobvisiterede, på ”Min side” på Jobnet.

Cv’et skal opfylde kravene i § 73 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Cv’et skal således indeholde fyldestgørende oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde til den pågældende. Der skal endvidere i cv’et angives et beskæftigelsesmål. Som et led i, at personen skal være aktivt jobsøgende indgår, at borgeren skal tjekke, om der er arbejdsgivere, der har reageret på den pågældendes cv og at personen søger nogle af de job, som den pågældende bliver præsenteret for på Jobnet.

Hvis der foreligger et tidligere cv, skal oplysningerne på ny gøres tilgængelige, hvis personen igen bliver ledig.

En modtager af ledighedsydelse skal løbende opdatere sit cv, dvs. at personen skal opdatere sit cv ved ændringer, fx hvis den pågældende har været i virksomhedspraktik eller har deltaget i 6 ugers selvvalgt uddannelse og derved har opnået nye kompetencer m.v.

Jobcenteret skal hjælpe personen med at indlægge oplysninger i Jobnet, hvis personen anmoder om det eller jobcenteret har kendskab til, at personen fx har svært ved at betjene sig af selvbetjeningsværktøjer eller er læse- eller stavesvage.

Tvivl om rådighed

Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt en modtager af ledighedsydelse står til rådighed for et fleksjob, skal jobcenteret afprøve personens rådighed. Tvivl om rådighed kan fx opstå i forbindelse med jobcenteres opfølgning på, om personen opfylder betingelserne for et fleksjob. Der kan endvidere opstå tvivl om rådigheden, hvis en person afslår et rimeligt tilbud om fleksjob, eller hvis personen gentagne gange melder sig syg, når personen får et tilbud om fleksjob.

Rådighedsafprøvningen kan fx ske ved at give personen et tilbud efter kapitel 10 og/eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. I vurderingen af, om personen forsat står til rådighed for et fleksjob, indgår følgende:

  • Personens deltagelse i tilbuddet
  • Eventuelt fravær
  • Tilbagemelding fra tilbudsstedet m.v.

Hvis jobcenteret vurderer, at en person ikke har vilje til at overtage et fleksjob og dermed ikke står til rådighed, mister personen retten til ledighedsydelse. Det er ydelseskontoret, der på baggrund af jobcenterets indstilling træffer afgørelse om den manglende ret til ledighedsydelse. Personen er trods den manglende rådighed stadig visiteret til et fleksjob.

Jobcenteret kan ikke indstille til ydelseskontoret, at der skal træffes afgørelse om manglende rådighed for et fleksjob, alene fordi jobcenteret ikke kan finde et fleksjob, som personen kan klare. Jobcenteret skal vurdere, om personen stadig opfylder betingelserne for et fleksjob og træffe afgørelse om, at den tidligere visitation til fleksjob ophæves. Dette kan ske, hvis personen fx er blevet så dårlig, at personen har ret til førtidspension, eller hvis personens helbred fx på grund af nye behandlingsmuligheder er forbedret, så personen ikke længere kan anses for at have en varig og væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen.

§ 76. Hvis en person ikke er aktivt jobsøgende, jf. § 75, stk. 1, nr. 1, skal kommunen give den pågældende en frist på op til 3 måneder til at dokumentere sin aktive jobsøgning. Kommunen skal sammen med den pågældende lægge en plan for personens jobsøgning i fristperioden. Hvis personen ikke har overholdt planen ved fristperiodens udløb, skal kommunen vurdere, om den pågældende har været aktivt jobsøgende. Hvis kommunen vurderer, at personen ikke har været aktivt jobsøgende, skal kommunen træffe afgørelse om, at den pågældende mister retten til ledighedsydelse, medmindre der er en rimelig grund, jf. § 13, stk. 4 og 5, til, at den pågældende ikke har været aktivt jobsøgende.

Stk. 2. Personen kan igen modtage ledighedsydelse, når den pågældende efter at have mistet retten til ledighedsydelse har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

 

Hvis kommunen er i tvivl om, hvorvidt en modtager af ledighedsydelse er aktivt jobsøgende, skal kommunen give den pågældende en frist på op til 3 måneder til at dokumentere, at den pågældende er aktivt jobsøgende. Dette gælder fx, hvis der er tvivl om, hvorvidt jobsøgningen er tilstrækkelig seriøs, realistisk og bred. Der er fx tvivl om seriøsiteten af jobsøgning, hvis personen i overvejende grad har sendt ansøgninger via et jobsøgningsprogram eller alene har sendt sit cv som ansøgning til job, hvor det er kutyme at sende en egentlig ansøgning. Der henvises til beskrivelsen af § 75, stk. 1, nr. 1 og 6, for så vidt angår hvilke elementer, der kan indgå i den aktive jobsøgning.

Der skal i forbindelse med, at der gives en frist til at bevise den aktive jobsøgning, lægges en plan for personens jobsøgning i fristperioden. I denne plan kan indgå antallet af ansøgninger, som den pågældende skal sende, inden for hvilke ansættelsesområder, der skal søges fleksjob, en gennemgang af personens cv m.v.

Jobcenteret skal endvidere vejlede personen om, hvordan personen kan finde fleksjob, give tilbud om kurser i jobsøgning m.v.

Når fristperioden udløber, skal jobcenteret vurdere, om den pågældende er aktivt jobsøgende, eller, hvis planen ikke er fulgt, hvorvidt den pågældende har haft en rimelig grund til ikke at følge planen fx sygdom. Ved denne vurdering skal det endvidere indgå, om modtageren af ledighedsydelse har deltaget i samtaler, aktiviteter og tilbud, som jobcenteret har indkaldt til. Herudover skal det indgå, om borgeren har søgt ledige fleksjob. Hvis personen fx har fulgt planen i 2½ måned, men i en periode på 14 dage ikke har søgt fleksjob, kan kommunen vurdere, at personen fortsat er aktivt jobsøgende.

Hvis kommunen vurderer, at personen ikke er aktivt jobsøgende, mister den pågældende retten til ledighedsydelse.

Personen kan igen få ledighedsydelse, når personen på ny har opfyldt kravet om at være ansat i et fleksjob i sammenlagt 9 måneder inden for de seneste 18 måneder efter at have mistet retten til ledighedsydelse.

Personen er fortsat visiteret til et fleksjob, og jobcenteret skal fortsat bistå borgeren med at finde et fleksjob.

§ 77. Hvis en person, der modtager ledighedsydelse, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 4 eller 5, udebliver fra en jobsamtale, et møde i rehabiliteringsteamet, en samtale om rådighedsvurdering eller en opfølgningssamtale, jf. § 75, stk. 1, nr. 2, foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.

Stk. 2. Hvis en person, der modtager ledighedsydelse, har undladt at lægge sit cv rettidigt i Jobnet, jf. § 75, stk. 1, nr. 6, kan den pågældende ikke modtage ledighedsydelse for de dage, hvor cv’et ikke har været lagt ind, medmindre den manglende indlæggelse af cv ikke skyldes personens forhold.

Stk. 3. Hvis en person, der modtager ledighedsydelse, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 4 eller 5, udebliver fra en cv-samtale, foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.

 

Sanktionsreglerne for udeblivelse til samtaler m.v. er parallelle med reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det betyder, at en person, der uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, et møde i rehabiliteringsteamet, en samtale om rådighedsvurdering eller en opfølgningssamtale efter § 74 c i lov om aktiv socialpolitik, ikke kan modtage ledighedsydelse fra det tidspunkt, hvor samtalen skulle have fundet sted, og indtil den pågældende genopretter kontakten til kommunen.

Hvis den pågældende kontakter kommunen samme dag, som samtalen skulle have fundet sted, men efter samtale skulle være påbegyndt, kan personen ikke modtage ledighedsydelse for denne dag. Baggrunden for dette er, at personen i den periode, hvor pågældende er udeblevet, ikke udnytter sine arbejdsmuligheder aktivt.

Kontakten kan fx genoprettes ved, at pågældende møder op på kommunen. Den kan også genoprettes ved telefonisk kontakt eller ved at svare på kommunens partshøring m.v.

Kommunen kan også give en sanktion, hvis en person, der modtager ledighedsydelse, er indkaldt til samtalerne digitalt via ”Min Side” på Jobnet, jf. § 10 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og den pågældende udebliver fra samtalen.

Hvis det er en anden aktør, jf. § 4 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der skulle have afholdt jobsamtalen, finder reglerne tilsvarende anvendelse. Det er kommunen, som træffer afgørelse om fradraget i ledighedsydelsen på baggrund af meddelelse fra anden aktør om udeblivelse fra disse samtaler uden rimelig grund.

Særligt vedr. cv

Hvis en modtager af ledighedsydelse ikke har lagt sit cv i Jobnet rettidigt, dvs. senest 3 uger efter at have opnået ret til ledighedsydelse, kan den pågældende ikke modtage ledighedsydelse fra det tidspunkt, hvor cv’et skulle være lagt i Jobnet, og frem til det sker.

Hvis modtageren af ledighedsydelse ikke har lagt sit cv rettidigt ind, fx pga. it-nedbrud eller andre forhold, der ikke skyldes personens forhold, skal der ikke gives en sanktion.

Hvis en person på grund af sygdom ikke har været i stand til at lægge sit cv på Jobnet, skal der ikke gives en sanktion. En person, der er på barsel, har ikke pligt til at stå til rådighed for fleksjob, og skal derfor ikke lægge sit cv ind i Jobnet.

I det omfang en modtager af ledighedsydelse har behov for det, skal kommunen bistå den pågældende med at lægge sit cv i Jobnet. Der henvises til vejledningen til § 75, stk. 1, nr. 6.

En person, der uden rimelig grund udebliver fra en cv-samtale, kan ikke modtage ledighedsydelse fra det tidspunkt, hvor samtalen skulle have fundet sted, og indtil den pågældende genopretter kontakten til kommunen.

Hvis den pågældende kontakter kommunen samme dag, som samtalen skulle have fundet sted, men efter samtalen skulle være påbegyndt, kan personen ikke modtage ledighedsydelse for denne dag. Baggrunden for dette er, at personen i den periode, hvor pågældende er udeblevet, ikke udnytter sine arbejdsmuligheder aktivt.

Kontakten kan fx genoprettes ved, at pågældende møder op på kommunen. Den kan også genoprettes ved telefonisk kontakt eller ved at svare på kommunens partshøring m.v.

Kommunen kan også give en sanktion, hvis en person, der modtager ledighedsydelse, er indkaldt til samtalerne digitalt via Min Side på Jobnet, jf. § 10 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og den pågældende udebliver fra samtalen.

Hvis det er en anden aktør, jf. § 4 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der skulle have afholdt jobsamtalen, finder reglerne tilsvarende anvendelse. Det er kommunen, som træffer afgørelse om fradraget i ledighedsydelsen på baggrund af meddelelse fra anden aktør om udeblivelse fra disse samtaler uden rimelig grund.

§ 77 a. En person, som uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 4 og 5, afviser at tage imod et tilbud om fleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 3, eller ophører i et fleksjob, kan ikke få ledighedsydelse i 3 uger.

Stk. 2. En person, som uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 4 og 5, afviser eller ophører i et tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 4, kan ikke få ledighedsydelse i 3 uger.

Stk. 3. Hvis en person uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 4 og 5, inden for en periode på 12 måneder igen afviser at tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 3, afviser et rimeligt tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 4, ophører i et fleksjob eller ophører i et tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 4, mister personen retten til ledighedsydelse.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder også anvendelse, hvis den pågældendes handlemåde kan sidestilles med afslag på at tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 3, eller tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 4.

Stk. 5. Personen kan igen modtage ledighedsydelse, når den pågældende efter at have mistet retten til ledighedsydelse har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

 

Reglerne om selvforskyldt ledighed for personer, der modtager ledighedsydelse, svarer til de regler, der gælder for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 77 a. Det betyder, at en person, der ophører i eller afslår et fleksjob uden en rimelig grund, ikke kan modtage ledighedsydelse i 3 uger. Det samme er tilfældet, hvis en person, der modtager ledighedsydelse, ophører i eller afslår et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der forbedrer den pågældendes mulighed for at få et fleksjob.

En sanktion kan kun gives, hvis personen er blevet tilbudt et fleksjob eller har fået et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre den pågældendes mulighed for at få arbejde. Det skal af tilbuddet om fleksjob fremgå, hvilke arbejdsfunktioner personen skal udføre, personens arbejdstid, arbejdsbelastning, skånehensyn m.v. Løn- og øvrige arbejdsvilkår fastsættes af arbejdsgiveren og den ansatte på baggrund af jobcenterets vurdering af den pågældendes arbejdsevne i det konkrete job, jf. § 70 e, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis disse forhold ikke er beskrevet i tilbuddet, vil det ikke være muligt at vurdere, om tilbuddet er rimeligt i forhold til den enkelte.

Ankestyrelsen har i Principafgørelse A-22-05.fundet, at en person ikke havde afslået et rimeligt tilbud om fleksjob. Ved et tilbud om fleksjob skulle forstås tilbud om en konkret arbejdsfunktion med beskrivelse af arbejdstid/-belastning og skånehensyn. En vurdering af, om tilbuddet var rimeligt i relation til den aktuelle modtager, kunne ikke foretages uden en konkret beskrevet arbejdsfunktion. Kommunens vurdering af, om kvinden stod til rådighed, måtte foretages efter de særlige regler for modtagere af ledighedsydelse.

Ankestyrelsen fandt i Principafgørelse A-7-07, at der ikke var tale om, at borgeren havde afvist et rimeligt tilbud om fleksjob. I det konkrete tilfælde var der alene tale om en arbejdsprøvning/praktikforløb med henblik på vurdering og afklaring af, hvorledes fleksjob kunne etableres med de rigtige skånehensyn.

Hvis personen uden en rimelig grund ophører i eller afslår et fleksjob, er personen selvforskyldt ledig. Ved selvforskyldt ledighed forstås, at personen på grund af sine egne forhold, og uden at der er en rimelig grund, er ophørt i eller har afslået fleksjobbet. Der kan være tale om selvforskyldt ledighed, både når ophøret skyldes egen opsigelse, og når den fleksjobvisiterede er blevet afskediget. Jobcenteret skal derfor altid foretage en konkret vurdering af, om personen har en rimelig grund til at opsige arbejdet, eller om afskedigelsen beror på personens egne forhold. Dette kan fx være tilfældet, hvis den fleksjobvisiterede udebliver fra sit arbejde uden at give meddelelse om dette eller trods flere advarsler fortsætter med at komme for sent uden en undskyldelig grund. Hvis personen afskediges på grund af ordremangel, materialemangel eller lignende, er der ikke tale om selvforskyldt ledighed.

I en vurdering af, om en person er selvforskyldt ledig ved ophør i eller afslag på et fleksjob, skal altid indgå de konkrete forhold, der har ført til ophøret eller afslaget. Det kan fx være, om der ligger en aftale med arbejdsgiveren om, at pågældende kan holde ferie ud over, hvad ferieloven tillader. Hvis arbejdsgiveren efterfølgende afskediger den fleksjobvisiterede på denne baggrund, vil personen ikke være selvforskyldt ledig, da årsagen til afskedigelsen ikke alene beror på personens forhold.

Ved vurderingen af, om en person har afvist et tilbud, indgår, om den pågældende har afslået at tage imod et tilbud om fleksjob eller et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, som forbedrer den pågældendes mulighed for at få et fleksjob. Herudover indgår også situationer, hvor personens adfærd er af en sådan karakter, at personen må anses for at have afvist tilbuddet om fleksjob eller aktive tilbud, fx hvis personen i forbindelse med afgivelsen af tilbuddet om fleksjob, har så mange forbehold eller krav til fleksjobbet, at det reelt skal sidestilles med en afvisning af dette, jf. § 77 a, stk. 4. Det samme vil gøre sig gældende ved tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v.

Hvis en person har gentagne udeblivelser fra et tilbud, kan det medføre, at den pågældende kan anses for ophørt i tilbuddet. Det vil fx være tilfældet, hvis formålet med tilbuddet ikke kan opnås på grund af gentagne udeblivelser. Når det skal vurderes, om gentagne udeblivelser skal sidestilles med ophør i et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, bør flere forhold indgå i vurderingen. Udeblivelsernes omfang i forhold til månedens samlede tilbud indgår som en vigtig del af denne vurdering. Men herudover kan indgå, om personen møder i tilbuddet, men ikke vil deltage i aktiviteterne eller opfører sig på en måde, som virker forstyrrende på andre kursister, hvilket kan sidestilles med en udeblivelse. Det samme gør sig gældende, hvis personen møder påvirket op i tilbuddet. Der skal således foretages en konkret vurdering af dels udeblivelsernes omfang og dels af, om personen kan siges at deltage i tilbuddet. Det skal også vurderes, om der er en rimelig grund til udeblivelserne.

I Principafgørelse 168-12 har Ankestyrelsen fundet, at der skal ikke ske ny visitation til fleksjob, når en fleksjobberettiget person flytter fra en kommune til en anden. Hvis flytning til en anden kommune medfører, at personen opsiger et fleksjob, har personen ret til ledighedsydelse, hvis betingelserne for udbetaling af ledighedsydelse er opfyldt. Det betyder blandt andet, at personen ikke må være selvforskyldt ledig fra fleksjobbet. Det betyder, at der skal foreligge en gyldig grund til at opsige fleksjobbet. Der er ikke tale om en gyldig grund, hvis årsagen til opsigelsen er en afledt følge af en handling, som borgeren selv har foretaget efter eget valg. Ved vurderingen af, om personen er selvforskyldt ledig, skal årsagen til flytningen indgå. Hvis flytningen er en personlig beslutning efter eget valg, vil der være tale om selvforskyldt ledighed. Dermed er der ikke en gyldig grund til at opsige fleksjobbet. Flytning som følge af, at borgerens ægtefælle eller samlever skal påbegynde arbejde, uddannelse eller selvstændig virksomhed, kan efter omstændighederne være en gyldig grund til opsigelse.

I Principafgørelse 192-11 har Ankestyrelsen fundet, at en modtager af ledighedsydelse, der uden gyldig grund havde afslået et rimeligt tilbud om fleksjob i en iskiosk, havde ikke ret til ledighedsydelse i 5 uger. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at hun var visiteret til fleksjob, og at hun derfor var omfattet af aktivlovens sanktionsregler i forhold til ledighedsydelse til personer, der er visiteret til fleksjob. Sanktionsreglen om, at en person, der ikke står til rådighed for fleksjob, mister retten til ledighedsydelse, kunne ikke anvendes. Udvalget lagde vægt på, at kommunen ikke havde afprøvet hendes rådighed efter, at hun havde afslået tilbuddet om fleksjob.

I Principafgørelse A-1-04 har Ankestyrelsen fundet, at en person havde ret til ledighedsydelse efter at være afskediget fra et fleksjob. Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at det fremgik af forarbejderne til aktivlovens bestemmelser om fleksjob og ledighedsydelse, at afgørelse om retten til ledighedsydelse ved opsigelse efter et fleksjob skulle træffes efter en konkret vurdering af omstændighederne ved arbejdsophøret. Ankestyrelsen lagde i sagen særlig vægt på, at personen efter aftale med arbejdsgiveren havde holdt ferie ud over, hvad ferieloven berettigede til, og at kommunen ikke havde vejledt personen om en eventuel konsekvens af at holde ferie. Ankestyrelsen lagde endvidere til grund, at der forelå dokumentation for, at personens arbejdsgiver havde været indforstået med, at hun efter påbegyndt ferie den 24. februar 2003 først kunne forventes at møde på arbejde omkring den 9. april 2003, idet oplysning om personens tilbagekomst var udsendt internt i virksomheden som orientering til de øvrige ansatte. En afgørelse om fortsat ret til ledighedsydelse kunne ikke alene begrundes med en arbejdsretlig afgørelse om opsigelsens berettigelse.

Ankestyrelsen har i Principafgørelse A-9-06 fundet, at ansøgeren var selvforskyldt ledig efter et fleksjob. Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgeren ikke orienterede kommunen om samarbejdsproblemer på arbejdspladsen, inden han opsagde fleksjobbet. Han var anmodet om at komme til et møde på arbejdspladsen, med henblik på at afklare de samarbejdsproblemer, der var opstået mellem ansøger og de øvrige servicemedarbejdere, inden han opsagde jobbet.

Hvis en person ophører i eller afslår et tilbud om et rimeligt fleksjob, skal kommunen træffe afgørelse om, at den pågældende ikke kan modtage ledighedsydelse i 3 uger, jf. § 77 a, stk. 1.

Hvis en person uden en rimelig grund ophører i eller afviser et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde, kan den pågældende ikke modtage ledighedsydelse i 3 uger, jf. § 77 a, stk. 2.

Ankestyrelsen har i Principafgørelse A-19-06 fastslået, at en person havde afslået et rimeligt tilbud om et fleksjob. Ankestyrelsen lagde vægt på, at da der ikke var fastsat nærmere regler for fastsættelsen af grundlaget for beregning af løntilskud, når en arbejdsgiver ikke var omfattet af en kollektiv overenskomst, måtte tilskudsgrundlaget fastsættes efter en konkret vurdering. Kommunen fastsatte tilskudsgrundlaget på grundlag af oplysninger fra en fagforening, lønnen for nyansatte medarbejdere hos arbejdsgiveren med tilsvarende arbejde og lønnen for tilsvarende overenskomstmæssigt arbejde i kommunen. Arbejdsgiverens løntilbud til lønmodtageren, som skulle starte i fleksjob, svarede dertil, og der var enighed mellem lønmodtager og arbejdsgiver om arbejdsvilkårene. Da der ikke var oplyst særlige forhold, der kunne begrunde en højere løn, fandt Ankestyrelsen, at lønmodtageren havde afslået et rimeligt tilbud om fleksjob.

Ankestyrelsen har i Principafgørelse A-35-03 truffet afgørelse om, at en kvinde, der efter bevilling af fleksjob var på ledighedsydelse, ikke skulle have karantæne, selvom hun havde sagt nej til en arbejdsprøvning. Begrundelsen var, at hun ikke havde afslået et rimeligt tilbud om fleksjob. Kommunen havde givet hende karantæne, da hun ikke kunne medvirke i en arbejdsprøvning af helbredsmæssige årsager.

Se endvidere Ankestyrelsens Principafgørelser A-22-05 og A-7-07, hvor ydelseskontoret ikke kunne træffe afgørelse om, at personen ikke kunne få ledighedsydelse, da personen ikke havde sagt nej til et rimeligt tilbud om fleksjob.

Se også Ankestyrelsens Principafgørelse N-3-07, hvor det fremgår, at en kommune ikke kan frakende en person retten til tilbud om fleksjob med den begrundelse, at personen ikke tog imod relevante tilbud om fleksjob. I denne situation skal kommunen bruge sanktionsreglerne.

Hvis den pågældende inden for en periode af 12 måneder fra sidste ophør eller afslag igen uden rimelig grund ophører i eller afviser et tilbud om fleksjob eller et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre den pågældende mulighed for at få et fleksjob, mister den pågældende retten til ledighedsydelse, jf. § 77 a, stk. 3.

Efter § 77 a, stk. 5, kan personen igen få ledighedsydelse, når den pågældende har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder efter ophøret eller afslaget.

§ 77 b. Hvis kommunen træffer afgørelse om, at en person, der modtager ledighedsydelse, ikke står til rådighed, jf. § 75, stk. 2, mister den pågældende retten til ledighedsydelse.

Stk. 2. Hvis kommunen har truffet afgørelse efter stk. 1, kan ledighedsydelsen dog fortsat udbetales, hvis kommunen er påbegyndt behandling af en sag om førtidspension. Ledighedsydelsen kan udbetales, så længe sagen behandles. Ledighedsydelsen skal tilbagebetales, hvis der senere udbetales pension for samme periode.

Stk. 3. Personen kan igen modtage ledighedsydelse, når den pågældende efter at have mistet retten til ledighedsydelse har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

 

Kommunen skal afprøve en modtager af ledighedsydelses rådighed, hvis der opstår tvivl om denne.

Rådighedsafprøvningen kan fx ske ved at give personen et tilbud efter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. I vurderingen af, om personen forsat står til rådighed for et fleksjob, indgår følgende:

  • Personens deltagelse i tilbuddet
  • Eventuelt fravær
  • Tilbagemelding fra tilbudsstedet m.v.

Hvis kommunen vurderer, at en person ikke har vilje til at overtage et fleksjob og dermed ikke står til rådighed, mister personen retten til ledighedsydelse. Personen er trods den manglende rådighed stadig visiteret til et fleksjob. Kommunen kan ikke træffe afgørelse om manglende rådighed for et fleksjob, alene fordi kommunen eller modtageren af ledighedsydelse ikke kan finde et fleksjob, som personen kan klare. I denne situation skal kommunen vurdere, om personen stadig opfylder betingelserne for et fleksjob, og træffe afgørelse om, at den tidligere visitation til fleksjob ophæves. Dette kan ske, hvis personen fx er blevet så dårlig, at personen er berettiget til førtidspension, eller hvis personens helbred fx på grund af nye behandlingsmuligheder er bedret, så personen ikke længere kan anses for at have en varig og væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen.

Der er ikke fastsat en nedre grænse for, hvor meget personens arbejdsevne skal være nedsat for, at personen kan stå til rådighed for et fleksjob. Kommunen kan således ikke alene lægge vægt på, at personens arbejdsevne i tilfælde, hvor person alene kan arbejde få timer om ugen, men skal også lægge vægt på, om der er mulighed for, at arbejdsevnen over tid kan udvikles og dermed forbedres.

Kommunen skal endvidere altid konkret vurdere, om en person har en rimelig grund til ikke at opfylde sin rådighedspligt, før der træffes afgørelse om, at en modtager af ledighedsydelse ikke står til rådighed for et fleksjob, og dermed mister retten til ledighedsydelse.

Ankestyrelsen har i Principafgørelse A-41-02 truffet afgørelse om, at udbetaling af ledighedsydelse ikke kunne standses alene med henvisning til, at det ikke var muligt at finde et fleksjob, som ansøger kunne klare. Dette forhold kunne ikke sidestilles med, at ansøger ikke stod til rådighed for et fleksjob. Ansøger havde ret til ledighedsydelse, indtil kommunen traf en formel afgørelse om, hvorvidt den tidligere visitation til fleksjob skulle ophæves. Kommunen skulle samtidigt vurdere, om der var grundlag for at påbegynde en sag om førtidspension.

Ankestyrelsen har i Principafgørelse A-18-03 taget stilling til 2 sager om, hvorvidt en person stod til rådighed for et fleksjob. Ved bedømmelsen af, om ledighedsydelsen skulle standses, lagde Ankestyrelsen vægt på, at der skulle tages hensyn til, om personen fortsat var til rådighed for et fleksjob, og om personen fortsat havde mulighed for at kunne ansættes i et fleksjob.

I sag 1 fandt Ankestyrelsen, at kommunen ikke var berettiget til at standse ledighedsydelsen til en kvinde, der havde helbredsklager, da Ankestyrelsen ikke fandt, at kommunen i tilstrækkelig grad havde dokumenteret, at pågældende ikke kunne bestride et fleksjob, hvor der blev taget fornødent hensyn til de funktionsbegrænsende helbredsgener. Ankestyrelsen vurderede derfor, at hvis kommunen ikke fandt, at sagen havde været tilstrækkeligt oplyst til at rejse en sag om førtidspension, forelå der heller ikke det nødvendige grundlag for at vurdere, om pågældende havde en arbejdsevne svarende til 1/3 af det normale i forhold til et relevant arbejde for personen.

I sag 2 fandt Ankestyrelsen, at en person ikke længere havde ret til ledighedsydelse. Personen havde over en 9-årig periode været i 6 ansættelser med løntilskud og 6 ansættelser i fleksjob. Ankestyrelsen fandt, at pågældende ikke opfyldte betingelserne for at stå til rådighed for et fleksjob bl.a. på grund af tilbagemelding fra arbejdsgiveren i forbindelse med arbejdsprøvning om, at sygdoms- og fraværsforløbet under den korte periode, hvor personen var ansat, var ganske utilfredsstillende, og at 2 andre ansættelser var ophørt på baggrund af en utilstrækkelig arbejdsindsats fra pågældendes side.

Ankestyrelsen har i Principafgørelse A-38-02 [ophævet] truffet afgørelse om, at en kommune havde pligt til at give tilbud om fleksjob, uanset at det efter de iværksatte arbejdsprøvningsforsøg var usikkert, om ansøger kunne yde en arbejdsindsats, der mindst svarede til 1/3 af det normale på området. Ankestyrelsen lagde til grund, at kommunen havde vurderet, at ansøger havde varige begrænsninger i arbejdsevnen, og at hun ikke ville kunne opnå beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Kommunen havde endvidere vurderet, at der ikke var grundlag for at rejse en sag om førtidspension. Kommunen burde derfor have visiteret ansøger til fleksjob samtidig med, at kommunen traf afgørelse om at standse udbetalingen af sygedagpengene. Der var ikke grundlag for at fastslå, at personen ikke ønskede at stå til rådighed for et fleksjob. Kommunen havde samtidig mulighed for at give et tilbud om aktivering eller andre tilbud, der kunne forbedre ansøgers mulighed for at blive i stand til at klare et fleksjob.

I Principafgørelse A-25-06 har Ankestyrelsen vurderet, at en afgørelse om rådighed for fleksjob indeholdt, dels en vurdering af om pågældende reelt var indstillet på at påtage sig et fleksjob, dels en vurdering af om pågældende var i besiddelse af arbejdsevne i et sådant omfang, at personen ville kunne påtage sig et fleksjob.

Ankestyrelsen har i Principafgørelse N-3-07 truffet afgørelse om, at kommunen ikke havde hjemmel til at frakende en borger retten til tilbud om fleksjob med den begrundelse, at han ikke tog imod relevante tilbud om fleksjob. Begrundelsen var, at kommunen havde fundet, at borgeren havde en væsentlig og varig begrænsning i arbejdsevnen, og at han ikke kunne opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Der var ikke regler om, at kommunen i sådanne situationer kunne undlade at tilbyde fleksjob. Eventuelle sanktioner som følge af manglende rådighed for fleksjob skulle ske efter de regler, der vedrørte forsørgelsesgrundlaget for borgeren, der var visiteret til fleksjob.

Ankestyrelsen har i Principafgørelse 75-12 fundet, at under afsoning i fængsel står borgeren ikke til rådighed for fleksjob og mister derfor retten til ledighedsydelse. Det betyder, at borgeren på ny skal optjene ret til ledighedsydelse, når han bliver løsladt og igen er til rådighed. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i sagen om, hvorvidt en borger, som har været indsat i fængsel til afsoning, og som indtil indsættelsen havde ret til ledighedsydelse, skal optjene ret til ledighedsydelse på ny. Resultatet er, at borgeren skal optjene ret til ledighedsydelse på ny Det betyder, at borgeren først igen kan få ledighedsydelse, når personen har været ansat i fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

I Principafgørelse 192-11 har Ankestyrelsen fundet, at en modtager af ledighedsydelse, der uden gyldig grund havde afslået et rimeligt tilbud om fleksjob i en iskiosk, havde ikke ret til ledighedsydelse i 5 uger. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at hun var visiteret til fleksjob, og at hun derfor var omfattet af aktivlovens sanktionsregler i forhold til ledighedsydelse til personer, der er visiteret til fleksjob. Sanktionsreglen om, at en person, der ikke står til rådighed for fleksjob, mister retten til ledighedsydelse, kunne ikke anvendes. Udvalget lagde vægt på, at kommunen ikke havde afprøvet hendes rådighed efter, at hun havde afslået tilbuddet om fleksjob.

Ankestyrelsen har i Principafgørelse 141-11 fundet, at en kvinde, der modtog ledighedsydelse og søgte førtidspension, stod til rådighed for et fleksjob. Udbetalingen af ledighedsydelse kunne derfor ikke standses. Kvinden havde ikke afslået et konkret tilbud om fleksjob. Hun havde deltaget i den løbende opfølgning, afklaring af og drøftelser om søgning af relevante fleksjob. Det kunne ikke tillægges nogen selvstændig betydning ved vurdering af kvindens rådighed, at hun havde søgt om førtidspension efter visitationen til fleksjob. Det kunne heller ikke tillægges nogen selvstændig betydning ved vurdering af kvindens rådighed, at hun var uenig i kommunens vurdering af sin arbejdsevne. Kommunen skulle afprøve kvindens rådighed, hvis der var tvivl herom.

Jobcenteret kan ikke alene lægge vægt på, at personens arbejdsevne formodentlig er meget lille, hvis jobcenteret samtidig vurderer, at personen ikke opfylder betingelserne for at få førtidspension.

Hvis kommunen har påbegyndt en sag om førtidspension af egen drift eller efter ansøgning fra personen, skal der fortsat udbetales ledighedsydelse. Ledighedsydelsen kan udbetales, så længe sagen behandles. Hvis der senere træffes afgørelse om, at personen er berettiget til førtidspension, og der udbetales pension for samme periode, som der er udbetalt ledighedsydelse for, skal ledighedsydelsen tilbagebetales.

Hvis personen under sagens behandling når fleksydelsesalderen, vil personen dog også i denne situation blive omfattet af varighedsbegrænsningen for ledighedsydelse, jf. § 74 b, stk. 2. Den pågældende vil i stedet kunne modtage ledighedsydelse på satsen for kontanthjælp for ikke forsørgere.

Hvis kommunen træffer afgørelse om, at en person ikke kan få førtidspension, fordi personens arbejdsevne ikke er tilstrækkeligt nedsat eller der fortsat er mulighed for, at den pågældendes arbejdsevne kan udvikles, kan personen som udgangspunkt fortsætte på ledighedsydelse, hvis betingelserne for at modtage ledighedsydelse fortsat er opfyldt, herunder at personen står til rådighed for fleksjob.

Dette ændres ikke af, at personen klager over kommunens afgørelse om førtidspension, hvis personen fortsat stiller sig til rådighed for et fleksjob. En klage kan således ikke i sig selv skabe tvivl om personens rådighed, men kan kombineret med andre forhold medføre, at kommunen kommer i tvivl om personens rådighed. I sådanne tilfælde kan jobcenteret afprøve personens rådighed.

Når en person har mistet retten til ledighedsydelse, kan personen igen få ledighedsydelse, når personen på ny har opfyldt kravet om at være ansat i et fleksjob i sammenlagt 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

De rimelige grunde

Hvis en person har en rimelig grund til at afslå eller ophøre i et fleksjob eller udeblive fra eller afslå et tilbud, en opfølgningssamtale eller en jobsamtale i det individuelle kontaktforløb m.v., kan personen fortsat modtage ledighedsydelse. De rimelige grunde fremgår af §§ 13, stk. 4 og 5, og nedenstående fortolkning af reglerne er hentet fra vejledning om rådighed og sanktioner for personer, der ansøger om eller modtager kontanthjælp (nr. 52 af 27. juni 2012).

Kommunen skal derfor, ved vurderingen af om en person har en rimelig grund til ikke at opfylde sin rådighedspligt, altid konkret vurdere, om de rimelige grunde kan anvendes direkte overfor en person i fleksjob eller på ledighedsydelse.

§ 13. . . .

Stk. 4. Ønsker ansøgeren eller ægtefællen at modtage eller modtager ansøgeren eller ægtefællen hjælp alene på grund af ledighed, har de dog ikke pligt til at udnytte deres arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om arbejde efter stk. 1 eller tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger efter stk. 3, hvis

1) tilbuddet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold,

2) den pågældende ikke kan arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes,

3) afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,

4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6 og 8, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption,

5) den pågældende er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,

6) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn,

7) den pågældende har ret til ferie efter stk. 8 og 9,

8) den pågældende aftjener værnepligt,

9) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt eller

10) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.

Stk. 5. Ønsker ansøgeren eller ægtefællen at modtage eller modtager ansøgeren eller ægtefællen hjælp på grund af problemer ud over ledighed, skal kommunen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de i stk. 4 nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder.

 

Hvornår er et tilbud rimeligt?

Det er jobcenteret, der vurderer, om et tilbud om fleksjob er rimeligt. I vurderingen ligger bl.a., at personen fysisk og psykisk skal være i stand til at kunne varetage arbejdet - eventuelt efter en kort oplæring. Det samme gælder for tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud, der øger personens mulighed for at komme i et fleksjob.

En person, der er fritaget for at tage imod et konkret tilbud om fleksjob eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v., fordi tilbuddet ikke er rimeligt, er ikke i øvrigt fritaget for at stå til rådighed for et andet rimeligt fleksjob eller tilbud. Personen skal derfor fortsat være parat til at tage imod et andet – rimeligt – tilbud om fleksjob, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v.

Ankestyrelsen har i Principafgørelse A-39-05 fundet, at kommunen ikke havde grundlag for at standse udbetalingen af ledighedsydelse, selv om personen afviste at deltage i kommunens tilbud om et særligt kursus rettet mod modtagere af ledighedsydelse. Kommunens tilbud om kursus var ikke et rimeligt tilbud, da der ikke var taget individuelle hensyn til, at pågældende led af panikangst og havde en skrøbelig personlighedsstruktur. Ifølge den lægelige dokumentation var kvindens psykiske tilstand blevet forværret tidligere under deltagelse i kursus, som hun generelt var angst for. Udbetalingen af ledighedsydelse skulle derfor genoptages.

Sygdom og helbred

Det er jobcenteret, der afgør, om en person er fritaget for sin rådighedsforpligtelse på grund af sygdom eller forringelse af helbredet. Jobcenteret kan forlange dokumentation for sygdommen.

Det skal sandsynliggøres, at der er risiko for, at personens helbred vil blive forringet, hvis personen fortsætter i det hidtidige arbejde. Det kan fx ske ved en udtalelse fra personens egen læge eller fra kommunens lægekonsulent.

Ankestyrelsen har i Principafgørelse A-52-02 fundet, at kommunen var berettiget til at standse udbetalingen af kontanthjælp for en periode, hvor en modtager af hjælp ikke kom med lægelig dokumentation for, at pågældende på grund af sygdom ikke kunne følge tilbuddet. Så længe personen ikke fremkom med lægelig dokumentation, opfyldte den pågældende ikke sin rådighedsforpligtelse.

Se endvidere Ankestyrelsens Principafgørelse A-39-05, som er citeret under ”Hvornår er et tilbud rimeligt”.

Det forhold, at en persons egen læge anser personen for at være for syg til at arbejde, afskærer ikke jobcenteret fra gennem indhentelse af yderligere lægelige oplysninger, eventuelt gennem speciallægeundersøgelse, at tilsidesætte egen læges vurdering af personens helbredstilstand, se Ankestyrelsens Principafgørelse A-18-99.

Hvis personen ikke fremviser lægelig dokumentation for, at personens sygdom hindrer personen i at tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob eller et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10 og/eller 11 eller andre tilbud, der kan forbedre arbejdsmulighederne, eller ikke følger nødvendig behandling, skal ydelseskontoret på baggrund af en indstilling fra jobcenteret træffe afgørelse om sanktion efter § 77 a, eller jobcenteret skal foretage en rådighedsvurdering efter § 77 b.

Transporttid

Hvis afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af personen på grund af transportvanskeligheder m.v., kan personen have en rimelig grund til at afslå tilbuddet om fleksjob eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Jobcenteret vurderer, om den tid, en person bruger på transport, er urimelig i det konkrete tilfælde, fx i forhold til baggrunden for personens nedsatte arbejdsevne. Det kan fx være, at personen på grund af en ryglidelse kun kan sidde ned i kortere tid og derfor kun kan klare en daglig transporttid på 2 timer sammenlagt.

På kontanthjælpsområdet skal en person, der alene har ledighed som problem, acceptere op til 3 timers daglig transporttid. I opgørelsen af transporttiden indgår al den tid, som en person bruger fra bopælen forlades, og til personen igen er hjemme, herunder også ventetid ved fx togskifte.

I særlige tilfælde må personen dog acceptere op til 4 timers daglig transporttid. De særlige tilfælde kan bl.a. være, hvis der i en region opstår mangel på arbejdskraft til arbejde, som personen skønnes at kunne klare, og arbejdet ikke i nær fremtid anses at kunne dækkes af lokal arbejdskraft (flaskehalssituationer).

For mellem- og højtuddannede er der en særlig pligt til udvidet geografisk mobilitet.

Kommunen skal tage særlige hensyn til familiemæssige forhold, herunder til børnefamilier, enlige forældre og familier med syge eller handicappede familiemedlemmer m.v. Der skal herunder tages hensyn til, om personen selv har et handicap.

Hvis en person har bosat sig i et område, hvor det er nødvendigt med længere transporttid end sædvanligt, må personen acceptere denne transporttid. Den transporttid, personen må acceptere, afhænger konkret af, hvor den pågældende har bosat sig. Kommunen skal ved sin rådighedsvurdering se på, om der generelt er mulighed for beskæftigelse - ikke på, om der for tiden er ledige arbejdspladser - i området. Personen står ikke til rådighed, hvis personen bor et sted, hvor der reelt ikke er mulighed for arbejde, medmindre personen vælger at stille sig til rådighed for et større geografisk område.

Når kommunen vurderer, om transporttiden er rimelig i forhold til en person, der er visiteret til fleksjob, skal kommunen inddrage personens samlede situation, herunder personens eventuelle skånebehov.

Barsel

En person skal ikke stå til rådighed, når personen har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption. Retten til fravær fastsættes på baggrund af, hvornår der efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6 og 8, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption. Disse bestemmelser indebærer bl.a., at kvinden har ret til fravær fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen og de første 14 uger efter fødslen. Faderen har ret til fravær i 2 sammenhængende uger efter fødslen. Forældrene har herefter tilsammen ret til dagpenge i 32 uger. Hvis barnet er indlagt på sygehus, kan fraværsperioden forlænges.

Ankestyrelsen har i Principafgørelse A-38-06 fundet, at der ikke var ret til kontanthjælp under forlænget barselsorlov udover 46 uger, idet den pågældende ved at have indgået aftale med arbejdsgiveren om forlænget barselsorlov havde fraskrevet sig muligheden for at arbejde og klart havde tilkendegivet, at hun ikke agtede at stå til rådighed.

Hvis en person på ledighedsydelse vil holde forlænget barselsorlov, vil personen ikke stå til rådighed og mister derfor retten til ledighedsydelse.

Børnepasning

En person skal ikke stå til rådighed, hvis personen er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed. Det kan fx være tilfældet, hvis kommunen ikke kan skaffe dagtilbudsplads, eller hvis barnet er sygt. Det forudsættes i alle tilfælde, at personen har forsøgt at skaffe pasningsmulighed til barnet. Bestemmelsen indebærer ikke, at en person automatisk har ret til »barns første sygedag«. Det må bero på en konkret vurdering.

Ankestyrelsen har i Principafgørelse A-27-08 fundet, at en kontanthjælpsmodtager, der udeblev fra sit aktiveringstilbud, havde en rimelig grund til udeblivelsen, idet hendes barn havde influenza, og hun ikke havde pasningsmulighed for barnet under sygdommen. Kommunen kunne derfor ikke trække i hendes kontanthjælp for de tre dage, hun udeblev fra arbejdet for at passe sit syge barn. I det konkrete tilfælde orienterede kontanthjælpsmodtageren arbejdsgiveren om sygdom.

Pasning af handicappet barn eller døende nærtstående

Hvis en person modtager støtte efter lov om social service til at passe handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn, har personen en rimelig grund til ikke at tage imod et tilbud om fleksjob, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få et arbejde.

Ferie

En person skal ikke stå til rådighed, når der er ret til ferie.

Værnepligt

Hvis en person aftjener værnepligt, har personen ikke pligt til at overtage et rimeligt fleksjob eller tilbud.

Overenskomstmæssig konflikt

Hvis arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt, har personen ikke pligt til at tage imod fleksjobbet eller tilbuddet.

Udvikling og fremstilling af krigsmateriel

Hvis en person bliver tilbudt et fleksjob eller et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor der foregår udvikling eller fremstilling af krigsmateriel, har personen ikke pligt til at tage imod tilbuddet.

Yderligere rimelige grunde

Kommunen skal altid vurdere, om der er andre årsager end de nævnte gyldige grunde til, at en person, der er visiteret til fleksjob, ikke har pligt til at tage mod et tilbud om et rimeligt fleksjob eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde. Dette kan fx gøre sig gældende, hvis en person har svære psykiske problemer i perioder, der betyder, at personen i en periode har svært ved fx at deltage i tilbud.

Til toppen

9. Ledighedsydelse til personer, der ikke er visiteret til et fleksjob

§ 74 f. Personer, der er omfattet af § 74, stk. 2, har ret til ledighedsydelse ved ledighed inden for 78 uger efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse, når personen forinden ansættelse i ustøttet beskæftigelse har været visiteret til fleksjob. Inden for de 78 uger kan ledighedsydelsen dog kun udbetales, indtil personen har haft beskæftigelse i det omfang, der er en betingelse for optjening af ret til arbejdsløshedsdagpenge efter § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Perioder med ledighedsydelse under barsel medregnes ikke.

Stk. 2. § 74 a, stk. 2 og 3, og § 74 d finder tilsvarende anvendelse. Hvis en person har været ansat i ustøttet beskæftigelse i sammenlagt 9 måneder inden for 18 måneder efter ophør af fleksjob, kan den pågældende modtage ledighedsydelse. § 74 a, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Personer, der er berettiget til ledighedsydelse efter stk. 1 og 2, har også ret til ledighedsydelse ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.

Stk. 4. Personer, der modtager ledighedsydelse efter stk. 1 og 2, bevarer ledighedsydelsen i perioder med sygdom eller barsel. Reglerne om opfølgning i forbindelse med modtagelse af dagpenge efter lov om sygedagpenge eller lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Personer, der modtager ledighedsydelse, jf. stk. 1 og 2, bevarer retten til ydelsen ved flytning til en anden kommune.

Stk. 6. Personer, der i forbindelse med flytning til en anden kommune opsiger et job i ustøttet beskæftigelse, har ret til ledighedsydelse, jf. stk. 1 og 2, hvis betingelserne for udbetaling af ledighedsydelse er opfyldt, jf. § 74 g.

 

Bestemmelsen omfatter ledighedsydelse til personer, der tidligere har været visiteret til fleksjob, men ikke længere er det. Retten gælder ligeledes for personer, der tidligere har været visiteret til fleksjob, men som er overgået til ustøttet beskæftigelse. Dette kan fx være tilfældet for en person, der har arbejdet i et omfang, der medfører, at den pågældende ikke længere kan anses for berettiget til fleksjob.

Bestemmelsen omfatter tillige personer, der går fra ledighedsydelse til ustøttet beskæftigelse.

En person, der har været ansat i ustøttet beskæftigelse, kan modtage ledighedsydelse, jf. § 74, stk. 2, § 74 a, stk. 2 og 3, og § 74 d.

Hvis den pågældende alene har ret til ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 3, får den pågældende ret til at modtage ledighedsydelse efter lovens § 74 a, stk. 2, når personen har været ansat i ustøttet beskæftigelse i sammenlagt 9 måneder inden for 18 måneder.

Ledighedsydelsen kan udbetales i op til 78 uger efter ansættelsen i ordinært arbejde. Inden for de 78 uger kan ledighedsydelse dog kun udbetales, indtil personen har haft beskæftigelse i det omfang, der er en betingelse for optjening af ret til arbejdsløshedsdagpenge. Retten til arbejdsløshedsdagpenge er betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang.

For at modvirke, at ledighedsydelsen bliver en varig pensionslignende ydelse, er der indført en varighedsbegrænsning efter ansættelsen i ustøttet beskæftigelse. Ledighedsydelsen kan kun udbetales, indtil der kunne være opnået ret til arbejdsløshedsdagpenge.

Retten til ledighedsydelsen bevares ved sygdom eller barsel og ved flytning til en anden kommune.

Perioder med barsel indgår ikke i beregningen af de 18 måneder indenfor hvilken periode, personen skal have 9 måneders beskæftigelse for at være berettiget til ledighedsydelse.

Der henvises i øvrigt til vejledningens pkt. 3 til §§ 74 og 74 a ().

Opfølgning af udbetaling af ledighedsydelsen sker efter de regler, der gælder for udbetaling af ledighedsydelse til personer, der er visiteret til fleksjob. Den første opfølgning skal ske senest 6 måneder efter, at ledighedsydelsen er udbetalt første gang. Her skal kommunen bl.a. vurdere, om personen kan visiteres til fleksjob igen.

Til toppen

10. Rådighed og sanktioner for personer, der modtager ledighedsydelse og ikke er visiteret til et fleksjob

§ 74 g. Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse,

1) at personen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, jf. § 13,

2) at ledigheden ikke kan tilregnes personen selv, og

3) at personen tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for arbejde.

Stk. 2. Personen har ikke pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis der foreligger et af de forhold, der er nævnt i § 13, stk. 4.

Stk. 3. Opstår der tvivl om modtagerens rådighed, skal kommunen afprøve rådigheden. Dette kan ske ved tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4. Afslår modtageren et rimeligt tilbud om arbejde eller et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andet, der kan forbedre mulighederne for arbejde, kan der ikke udbetales ledighedsydelse til modtageren.

Stk. 5. Personer, der har nået fleksydelsesalderen som fastsat i lov om fleksydelse, kan højst modtage ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 2 eller stk. 3, nr. 1, i sammenlagt 6 måneder. Herefter kan de pågældende modtage ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 3, nr. 2, så længe den pågældende er berettiget til ledighedsydelse efter § 74 f, stk. 1

 

Forudsætninger for at modtage ledighedsydelse

En person, der er berettiget til ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse, skal opfylde en række forudsætninger for at kunne få ledighedsydelsen udbetalt. Udgangspunktet er, at personen skal stå til rådighed efter samme regler, der gælder for kontanthjælpsmodtagere.

Rimeligt tilbud om arbejde

Personen må ikke have et rimeligt tilbud om arbejde, jf. § 13. Ved et rimeligt tilbud om arbejde forstås bl.a., at personen kan varetage jobbet. Hvis kommunen har givet personen et rimeligt tilbud om arbejde, og personen afslår dette, skal kommunen vurdere, om personen skal have en sanktion. Det er kommunen, der vurderer, om arbejdet er rimeligt, og om personen har en gyldig grund til at afvise arbejdet. Personen kan klage til Ankestyrelsen, hvis pågældende er uenig med kommunen.

Selvforskyldt ledighed

Personen må ikke være selvforskyldt ledig efter et arbejde. Se i øvrigt vejledningens pkt. 8 til § 75 og 77 a.

Rimeligt tilbud

Pågældende skal tage imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, som kan fremme personens muligheder for ansættelse i et arbejde. Det er kommunen, der vurderer, om tilbuddet er rimeligt, og om personen har en rimelig grund til at afslå tilbuddet.

De rimelige grunde, § 74 g, stk. 2

Hvis en person har en gyldig grund til at afslå eller ophøre i et arbejde eller at udeblive fra eller afslå et tilbud, kan personen fortsat modtage ledighedsydelse. De rimelige grunde fremgår af § 13, stk. 4. Se vejledningens pkt. 8 om rådighed og sanktioner.

Rådighed, § 74 g, stk. 3

Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt en modtager af ledighedsydelse står til rådighed, skal kommunen afprøve personens rådighed. Tvivl om en persons rådighed kan fx opstå ved kommunens faste opfølgning af, om modtageren opfylder betingelserne for at modtage ledighedsydelse. Tvivl om rådighed kan også opstå, hvis en person afslår et rimeligt tilbud om arbejde, eller hvis personen gentagne gange melder sig syg, når pågældende får et tilbud om arbejde. Se i øvrigt vejledningens pkt. 8.

Sanktioner, § 74 g, stk. 4

Hvis personen afslår et rimeligt tilbud om arbejde eller et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andet, der kan forbedre mulighederne for arbejde, kan personen ikke modtage ledighedsydelse.

Varighedsbegrænsning, § 74 g, stk. 5

En person, der modtager ledighedsydelse med henholdsvis 89 pct. af højeste dagpengesats eller et beløb, der svarer til kontanthjælpssatsen for forsørgere efter lovens § 74 a, stk. 3, nr. 2, får ret til denne ydelse i sammenlagt 6 måneder efter, at den pågældende har nået fleksydelsesalderen. Ved ledighed herefter modtager den pågældende ledighedsydelse svarende til et beløb, der svarer til kontanthjælpssatsen for voksne ikke-forsørgere, frem til de ikke længere opfylder betingelserne for ledighedsydelse i den gældende § 74 f, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, eller hvis de fortsat har ret til ledighedsydelse, frem til de når folkepensionsalderen.

Se endvidere vejledningens pkt. 4 om forudsætninger for at modtage ledighedsydelse, herunder efter opnåelsen af fleksydelsesalderen.

Anden aktør

Hvis kommunen har udlagt opgaver til anden aktør, forpligter anden aktør på samme måde som kommunen personen til at deltage i opfølgningssamtaler og deltage i aktiviteter og tilbud. Det er dog altid kommunen, der træffer afgørelse om, at en person skal have en sanktion.

Til toppen

11. Ferie for personer, der ikke er visiteret til et fleksjob

§ 74 h. Ledighedsydelse udbetales efter § 74 d. Der er ret til ledighedsydelse under ferie efter § 74 e. Retten til ledighedsydelse under ferie bevares i første og andet ferieår efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.

 

Ledighedsydelsen udbetales efter samme regler, som gælder for personer, der er visiteret til fleksjob. Se vejledningen til pkt. 6 om udbetaling, beregning og fradrag i ledighedsydelse.

Ledighedsydelsen vil også kunne udbetales under ferie i både første og andet ferieår efter overgang til ustøttet beskæftigelse, således at der herefter normalt vil være opnået ret til løn eller feriegodtgørelse under ferie på baggrund af den ustøttede beskæftigelse. Se i øvrigt vejledningen til pkt. 7 om ledighedsydelse under ferie.

Til toppen

12. Finansiering - Refusion

§ 104. Staten refunderer 30 pct. af en kommunes udgifter til ledighedsydelse efter § 74 d, stk. 2, § 74 e, § 74 f, og § 74 h. Dog refunderer staten 50 pct. for personer, der deltager i tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen afholder dog fuldt ud udgifterne til ledighedsydelse til personer, der har modtaget ledighedsydelse i sammenlagt 18 måneder inden for 24 måneder. Hvis personen efterfølgende har været i fleksjob i en periode på 9 måneder inden for 18 måneder, genoptages refusionen.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår kommunerne opfylder betingelserne for at få 50 pct. refusion efter stk. 1.

 

Ledighedsydelse

Staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse.

Staten refunderer 50 pct. af udgifterne til ledighedsydelse, når kommunen har sat tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel11 i værk. Det er en forudsætning, at tilbuddet i gennemsnit skal være på 10 timer om ugen, og at modtageren af ledighedsydelse deltager aktivt i tilbuddet.

Selvom det ugentlige timetal er mindre end 10, kan der ydes 50 pct. i refusion, hvis kommunen i den enkelte sag redegør for, at det efter en konkret vurdering af de helbredsmæssige og personlige forhold hos modtageren af ledighedsydelse kun er muligt for personen at deltage på et lavere timetal.

Hvis ledighedsydelsesmodtageren har mere end 14 dages sammenhængende fravær fra tilbud, vil der, uanset grunden til fraværet, kun kunne ydes 30 pct. i refusion. Refusionen nedsættes fra første fraværsdag, når der er en periode med mindst 14 dages sammenhængende fravær.

Der henvises til bekendtgørelse nr. 1416 af 23. december 2012 om kommunernes ret til refusion af udgifterne til kontanthjælp, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse og ressourceforløbsydelse til personer, der deltager i tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller gradvist vender tilbage i arbejde, §§ 11 og 12.

Ledighedsydelse under ferie, jf. § 74 e eller § 74 h, refunderes med 30 pct. Dette gælder uanset, om personen er ledig eller ansat i et fleksjob.

Kommunen modtager ingen refusion for udgifterne til ledighedsydelse til personer, der har modtaget ledighedsydelse i sammenlagt 18 måneder inden for 24 måneder. Alle former for ledighedsydelse - også under sygdom og barsel - medregnes i de 18 måneder. Kontanthjælp, der er modtaget før visitationen til fleksjob, medregnes ikke i perioden på 18 måneder inden for 24 måneder.

Refusionen mistes, uanset om den fleksjobvisiterede har skiftet opholdskommune en eller flere gange efter visitationen til fleksjob.

Generhvervelse af refusion

Når den fleksjobvisiterede har været i fleksjob i 9 måneder inden for 18 måneder, genoptages retten til statsrefusion, hvis personen igen bliver ledig og modtager ledighedsydelse.

Til toppen

13. Ikrafttræden

Denne vejledning afløser vejledning nr. 96 af 16. november 2010.

Til toppen

Noter

Afsnittet Indtægter, der medfører fradrag i ledighedsydelsen ophævet ved skr. nr. 9013 af 8/1 2018.

Til toppen