Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Bekendtgørelse om Udbetaling Danmarks opgaver vedrørende international social sikring

Social- og Integrationsministeriets bekendtgørelse nr. 564 af 30/5 2013.

I medfør af § 48 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 930 af 17. september 2012, som ændret ved lov nr. 494 af 21. maj 2013, fastsættes:

§ 1. Udbetaling Danmark er kompetent institution i forhold til hvilket lands lovgivning om social sikring (lovvalg), der skal anvendes efter:

1) artikel 11, stk. 4, 2. og 3. pkt. og artikel 12-15 i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger,

2) artikel 11, stk. 5, i forordning (EF) nr. 465/2012 om koordinering af de sociale sikringsordninger og

3) artikel 14-16 i forordning (EF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet.

Stk. 2. Udbetaling Danmark er kompetent institution i forhold til udstedelse af dokumentation for dansk lovvalg efter reglerne i Danmarks aftaler om social sikring med en eller flere andre stater.

§ 2. Udbetaling Danmark sagsbehandler og forbereder afgørelserne i de sager, som skal danne grundlag for Social- og Integrationsministeriets indgåelse af aftaler med andre stater om fravigelse af de almindelige regler om dansk lovvalg efter artikel 16 i forordning (EF) nr. 883/2004, artikel 17 i forordning (EF) nr. 1408/71 og efter Danmarks aftaler om social sikring med en eller flere andre stater.

§ 3. Udbetaling Danmark skal bistå med faglig kompetence vedrørende regler og praksis om international social sikring, herunder ved:

1) deltagelse i møder nationalt og internationalt, og

2) at yde vejledning til myndigheder, borgere og virksomheder om international social sikring

Stk. 2. Udbetaling Danmark skal bistå med faglig kompetence med hensyn til regler og praksis vedrørende Danmarks aftaler om social sikring med en eller flere andre stater og skal yde bistand til Social- og Integrationsministeriet ved indgåelse af nye aftaler om social sikring, herunder ved indgåelse af administrative aftaler og udarbejdelse af blanketter dertil.

Stk. 3. Udbetaling Danmark har det koordinerende ansvar for udarbejdelse af vejledninger om reglerne efter EF-forordninger og aftaler om social sikring.

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2013.

Til toppen