Bekendtgørelse om adgang til kommunale og regionale sundhedsydelser, der ikke er sygehusbehandling, til personer fra andre EU/EØS-lande, Færøerne og Grønland

I medfør af § 7, stk. 3, § 57 a, § 118 a, § 164 a og § 225, stk. 1, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, som ændret ved lov nr. 1638 af 26. december 2013, fastsættes:

Personkreds

§ 1. Regionsrådet eller kommunalbestyrelsen yder mod betaling behandling i primærsektoren efter sundhedslovens § 57 a, § 118 a og § 164 a som nærmere beskrevet i nærværende bekendtgørelses §§ 2 og 3, til patienter, der ikke har bopæl her i landet, og som er offentlig sygesikret i eller har ret til sundhedsydelser til udgift for andre EU/EØS-lande end Danmark i medfør af:

1) reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer, eller Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 76/2011 af 1. juli 2011 om ændring af bilag VI (social sikring) og protokol 37 til EØS-aftalen, eller,

2) for så vidt angår tredjelandsstatsborgere, som er omfattet af:

a) reglerne i Rådets forordning (EF) nr. 859/2003 af 14. maj 2003 om udvidelse af bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 1408/71 og forordning (EØF) nr. 574/72 til at omfatte tredjelandsstatsborgere, der ikke allerede er dækket af disse bestemmelser udelukkende på grund af deres nationalitet,

b) reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1231/2010 af 24. november 2010, om udvidelse af forordning (EF) nr. 883/2004 og forordning (EF) nr. 987/2009 til at omfatte tredjelandsstatsborgere, der ikke allerede er omfattet af disse forordninger udelukkende på grund af deres nationalitet, eller

c) lovgivningen i et andet EU-/EØS-land.

Stk. 2. Regionsrådet eller kommunalbestyrelsen yder endvidere mod betaling behandling i primærsektoren efter sundhedslovens § 57 a, § 118 a og § 164 a som nærmere beskrevet i nærværende bekendtgørelses §§ 2 og 3, til patienter, der har bopæl i Færøerne og Grønland. 1. pkt. berører dog ikke retten til vederlagsfri behandling efter øvrige regler, herunder bekendtgørelse nr. 454 af 27. maj 2009 om ydelser i praksissektoren m.v. til personer med bopæl på Færøerne eller i Grønland under midlertidigt ophold her i landet.

Stk. 3. Stk. 1 berører ikke en patients ret til sundhedslovens ydelser under midlertidigt ophold i Danmark efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer, eller Det blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 76/2011 af 1. juli 2011 om ændring af bilag VI (social sikring) og protokol 37 til EØS-aftalen.

Stk. 4. Regionsrådet eller kommunalbestyrelsen kan kræve dokumentation for, at den behandlingssøgende er omfattet af stk. 1 eller 2.

Stk. 5. Regionsrådet eller kommunalbestyrelsen kan af kapacitetsmæssige årsager afvise personer, der søger behandling i medfør af stk. 1 eller 2, af tvingende almene hensyn, herunder såfremt regionsrådet eller kommunalbestyrelsen har betydelig ventetid til den pågældende behandling, og væsentlige hensyn til andre patienter ellers ville blive tilsidesat.

Stk. 6. Begrænsningen af kapacitetsmæssige årsager efter stk. 5 kan ske efter en konkret vurdering af kapaciteten. Hvor der aktuelt er kapacitetsmæssige udfordringer, skal regionsrådet eller kommunalbestyrelsen offentliggøre information herom snarest mulig og senest ved den første konkrete vurdering af, at der er kapacitetsmæssige udfordringer.

Sundhedsydelser

§ 2. Ydelserne omfatter følgende sundhedsydelser ydet af regionsrådene:

1) Almen lægehjælp på regionens egne almene lægeklinikker etableret i medfør af § 227, stk. 5 og stk. 6.

2) Patientrettet forebyggelse i sundhedsvæsenet efter sundhedslovens § 119, stk. 3.

3) Regionstandpleje efter sundhedslovens §§ 162-163, herunder på regionens klinikker under odontologiske landsdels- og videnscentre.

§ 3. Ydelserne omfatter følgende sundhedsydelser ydet af kommunalbestyrelserne:

1) Forebyggende og sundhedsfremmende tilbud efter sundhedslovens § 119, stk. 1 og stk. 2.

2) Forebyggende sundhedsydelser for børn og unge efter sundhedslovens §§ 120-126.

3) Børne- og ungdomstandpleje efter sundhedslovens §§ 127-130.

4) Omsorgstandpleje efter sundhedslovens §§ 131-132.

5) Specialtandpleje efter sundhedslovens §§ 133-134.

6) Hjemmesygepleje efter sundhedslovens §§ 138-139.

7) Genoptræning efter udskrivning fra sygehus efter sundhedslovens § 140.

8) Fysioterapi efter sundhedslovens § 140 a, stk. 2, jf. bekendtgørelse nr. 710 af 27. juni 2008 om tilskud til fysioterapi hos fysioterapeut i praksissektoren og vederlagsfri fysioterapi hos fysioterapeut i praksissektoren og i kommunen.

9) Alkoholbehandling efter sundhedslovens §§ 141-141 g.

10) Lægelig behandling for stofmisbrug efter sundhedslovens § 142.

§ 4. Regionsråd og kommunalbestyrelser skal på anmodning fra personer omfattet af § 1, stk. 1 og 2, give specifik information om sundhedsydelserne i §§ 2 og 3, om behandlingsmulighederne og om prisen for ydelsen.

Vilkår

§ 5. Regionsråd og kommunalbestyrelser skal opkræve betaling for behandling efter §§ 2 og 3.

Stk. 2. Betalingen fastsættes til den gældende mellemregionale eller mellemkommunale afregningstakst inkl. lønsumsafgift for den pågældende ydelse. Er der ikke fastsat en afregningstakst for ydelsen fastsætter regionsrådet eller kommunalbestyrelsen en pris svarende til regionens eller kommunens faktiske udgifter ved at levere den pågældende ydelse. Prisfastsættelsen skal ske på en gennemsigtig måde ud fra på forhånd fastlagte og kendte objektive kriterier, der ikke må indebære forskelsbehandling af personer uden bopæl i Danmark.

Stk. 3. Betalingen inkluderer udgifter til nødvendig tolkning, i det omfang dette ikke er inkluderet i en mellemregional eller mellemkommunal afregningstakst, jf. stk. 2.

Stk. 4. Prisen for behandlingen, eller alternativt kriterierne for fastsættelsen af prisen, jf. stk. 2, 2. og 3. pkt., oplyses til patienten forud for behandlingens start.

Stk. 5. Betalingen skal opgøres og afkræves endeligt i forbindelse med eller umiddelbart efter behandlingens afslutning.

Stk. 6. Ved opkrævning af betaling udsteder regionen eller kommunen en faktura med angivelse af afregningstaksten, eller alternativt beregningen af de faktiske udgifter til levering af ydelsen, jf. stk. 2.

Stk. 7. Regionsrådet eller kommunalbestyrelsen kan stille krav om kaution for betalingens rettidige erlæggelse eller krav om depositum.

§ 6. Gælder der for behandling af personer med bopæl i Danmark krav om henvisning eller anden forudgående visitation, gælder samme krav for behandling af personer omfattet af § 1.

Stk. 2. Henvisning fra en læge eller tandlæge i et andet land kan udgøre grundlag for behandling.

Ikrafttræden

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2014 og finder anvendelse for sundhedsydelser, der modtages efter denne dato.