Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Børneydelser & familieforhold

Vejledning om inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet

Justitsministeriets vejledning nr. 9012 af 4/1 2011.

Indledning

Denne vejledning har til formål at beskrive de involverede myndigheders opgaver i forbindelse med inddrivelsen af danske bidragskrav i lande, som Danmark samarbejder med gennem en international konvention mv. om underholdsbidrag.

Danmark har tiltrådt følgende internationale konventioner mv. om underholdsbidrag:

  • FN-konventionen af 1956 (Konvention af 20. juni 1956 om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet).
  • Haagerkonventionen af 1958 (Konvention af 15. april 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser vedrørende underholdspligt over for børn).
  • Haagerkonventionen af 1973 (Konvention af 2. oktober 1973 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om underholdspligt).
  • Bruxelles I-forordningen (Rådets Forordning (EF) Nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område).
  • EF-domskonventionen (Konvention af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager).
  • Lugano-konventionen af 1988 (Konvention af 16. september 1988 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager).
  • Den nordiske inddrivelseskonvention (Konvention af 23. marts 1962 om inddrivelse af underholdsbidrag).

Konventionerne mv. med angivelse af, hvilke lande de gælder for, findes på www.familiestyrelsen.dk.

Vejledningen omfatter ikke inddrivelse i de øvrige nordiske lande efter Den nordiske inddrivelseskonvention.

Det bemærkes, at Danmark også har tilsluttet sig Luganokonventionen af 2007 (Konvention af 30. oktober 2007 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område). Denne konvention anvendes i relation til inddrivelse af bidrag i praksis kun i forhold til Schweiz og omtales ikke i denne vejledning.

Vejledningen er udarbejdet i et samarbejde med SKAT Syddanmark – International Inddrivelse.

Til toppen

2. De involverede myndigheder

I dette afsnit beskrives de opgaver, som de myndigheder, der er involveret i en sag om inddrivelse af et dansk bidragskrav i udlandet, varetager.

2.1. Kommunerne

Kommunerne opkræver efter anmodning fra bidragsmodtagerenalle krav på underholdsbidrag på grundlag af en dansk afgørelse. Dette omfatter både børnebidrag og ægtefællebidrag.

Endvidere udbetaler kommunerne børnebidrag forskudsvis – dog højst normalbidraget – når børnetilskudslovens betingelser herfor er opfyldt. Herefter indtræder det offentlige i retten til bidraget.

2.2. Statsforvaltningerne

Statsforvaltningerne træffer afgørelse om fastsættelse og ændring af børne- og ægtefællebidrag.

Herudover bistår statsforvaltningerne de øvrige myndigheder med fremskaffelse af oplysninger til brug for inddrivelsessager, herunder udfærdigelse af diverse erklæringer mv.

2.3. SKAT

Restanceinddrivelsesmyndigheden (RIM), der er en del af SKAT, inddriver krav på bidrag.

SKAT Syddanmark – International Inddrivelse er bemyndiget til at formidle anmodninger om inddrivelse af danske bidrag i udlandet efter FN-konventionen.

2.4. Familiestyrelsen

Familiestyrelsen behandler klager over statsforvaltningernes afgørelser om fastsættelse og ændring af bidrag.

Styrelsen er centralmyndighed i forhold til FN-konventionen og Haagerkonventionerne, men har bemyndiget SKAT Syddanmark – International Inddrivelse til at formidle anmodninger om inddrivelse af krav på underholdsbidrag i udlandet efter FN-konventionen.

Herudover bistår styrelsen de øvrige myndigheder med fremskaffelse af oplysninger til brug for inddrivelsessager, herunder udfærdigelse af diverse erklæringer mv.

Til toppen

3. Sagsgang

3.1. Opkrævning ved kommunen

Ansøgning om forskudsvis udbetaling af børnebidrag samt opkrævning af privatretlige krav på børne- og ægtefællebidrag indgives til bidragsmodtagerens bopælskommune.

Kommunen udbetaler børnebidraget forskudsvis – dog højst normalbidraget. Herefter indtræder det offentlige i retten til bidraget.

Kommunen opkræver både de offentlige og de private krav på børne- og ægtefællebidrag hos bidragsbetaleren.

Grundlaget for dette er bidragsafgørelsen, som kommunen modtager fra bidragsmodtageren.

Til brug for opkrævningen opgør kommunen kravet. I forbindelse hermed tager kommunen stilling til bidragskravets eksistens og størrelse, herunder til bidragsbetalerens eventuelle indsigelser mod kravet.

Hvis bidraget ikke betales – og der ikke indgås en aftale om afdragsvis betaling af kravet – sender kommunen en opgørelse af kravet elektronisk til RIM, når den betalingsfrist, som kommunen har meddelt bidragsbetaleren, er overskredet med en vis periode. Kommunen sender ingen bilag til RIM.

3.2. Inddrivelse ved restanceinddrivelsesmyndigheden (RIM)

RIM består af en række forskellige afdelinger bl.a.:

-

Inddrivelsescenteret – Personinddrivelse

-

Inddrivelse – Erhverv

-

SKAT Syddanmark, der bl.a. omfatter afdelingerne

 

-

Udland Personinddrivelse

 

-

International Inddrivelse

 

3.2.1. Inddrivelsescenteret – Personinddrivelse

Inddrivelsessagen fra kommunen modtages af Inddrivelsescenteret – Personinddrivelse. Når bidragsbetaleren bor i udlandet, markerer Inddrivelsescentret kravet i KMD IND, hvorefter kravet udsøges og behandles af SKAT Syddanmark – Udland Personinddrivelse.

Tidligere erhvervsdrivende behandles også på denne måde.

3.2.2. Inddrivelse – Erhverv

Hvis en bidragsbetaler, der bor i udlandet, stadig er erhvervsdrivende her i landet, inddrives restancen, der hvor virksomheden er beliggende.

3.2.3. SKAT Syddanmark – Udland Personinddrivelse

SKAT Syddanmark – Udland Personinddrivelse sender en betalingsanmodning/rykker til bidragsbetaleren.

Betales der ikke, undersøges det, om det er muligt at iværksætte inddrivelse her i landet mod bidragsbetaleren i form af lønindeholdelse eller udlæg i aktiver.

Er der ingen mulighed for inddrivelse her i landet – og indgås der ikke en aftale om afdragsvis betaling af kravet – indhenter Udland Personinddrivelse bidragsafgørelsen og opgørelsen af bidragskravet fra kommunen. Opgørelsen af kravet, bidragsafgørelsen og betalingsanmodningen sendes til SKAT Syddanmark – International Inddrivelse.

3.2.4. SKAT Syddanmark – International Inddrivelse

SKAT Syddanmark – International Inddrivelse forestår iværksættelsen af inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet. Overordnet set er der 2 fremgangsmåder til inddrivelse i udlandet:

  • Tvangsfuldbyrdelse gennem udenlandske domstole eller andre inddrivelsesmyndigheder.
  • Anvendelse af privat inkassobureau. (Inddrivelse i udlandet gennem privat inkassobureau beskrives ikke i denne vejledning.)

SKAT Syddanmark – International Inddrivelse vurderer, hvilken procedure der skal anvendes i den konkrete sag. Anvendelse af et inkassobureau afskærer ikke muligheden for at tage andre skridt i sagen igennem konventionssamarbejdet mv.

Beslutter International Inddrivelse, at der ikke skal anvendes et inkassobureau, udarbejder International inddrivelse en anmodning om inddrivelse af bidragskravet i udlandet og fremsender den til den kompetente myndighed i udlandet, jf. pkt. 4.

Til brug for udarbejdelsen af anmodningen indhenter International Inddrivelse følgende bilag:

  • Bidrag fra statsforvaltningen til ”Erklæring til brug for inddrivelse af restance på bidrag og løbende bidrag” – beskrivelse af behandlingen af den konkrete sag, herunder oplysninger om hvordan der er sket forkyndelse/hvordan bidragsbetaleren har været inddraget i sagen.
  • Attest efter Bruxelles I-forordningen, Lugano-konventionen af 1988 eller EF-domskonventionen fra statsforvaltningen forudsat at kravet søges inddrevet efter forordningen mv., jf. pkt. 6.
  • Bekræftet kopi af bidragsresolutionen og evt. tillæg fra statsforvaltningen.
  • Fuldmagt fra bidragsmodtageren til SKAT Syddanmark og den udenlandske centralmyndighed.
  • Ved børnebidrag: Fødsels-/dåbsattest for barnet fra bidragsmodtageren.
  • Ved offentlige krav: en fuldmagt fra kommunen til SKAT Syddanmark og den udenlandske centralmyndighed samt erklæring om forskudsvis udbetaling af bidraget.

International Inddrivelse udarbejder følgende bilag:

  • Anmodning til den kompetente myndighed i udlandet.
  • Erklæring til brug for inddrivelse af restance på bidrag og det løbende bidrag med tekstbidrag om det konkrete sagsforløb fra den statsforvaltning, der har truffet afgørelsen om bidrag.
  • Restanceopgørelse (udarbejdes på grundlag af saldoopgørelsen fra kommunen).
  • Oversættelse af diverse tekster.

International Inddrivelse sender anmodningen til den kompetente myndighed i udlandet med følgende bilag oversat fortrinsvis til engelsk eller tysk:

  • Cirkulæreskrivelse nr. 9149 af 25. marts 2009 om bemyndigelse af SKAT Syddanmark til formidling af anmodninger om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet.
  • Erklæring til brug for inddrivelse af restance på bidrag og det løbende bidrag.
  • Restanceopgørelse.
  • Attest efter Bruxelles I-forordningen, Lugano-konventionen af 1988 eller EF-domskonventionen forudsat at kravet søges inddrevet efter forordningen, jf. pkt. 6.
  • Bekræftet kopi af bidragsresolutionen med evt. tillæg.
  • Fuldmagt fra bidragsmodtageren til SKAT Syddanmark og den udenlandske centralmyndighed.
  • Ved børnebidrag: Kopi af fødsels-/dåbsattest for barnet.
  • Ved offentlige krav; en fuldmagt fra kommunen til SKAT Syddanmark og den udenlandske centralmyndighed samt erklæring om forskudsvis udbetaling.

Ovennævnte skabeloner er vedlagt som bilag til denne vejledning.

Når kravet er sendt til udlandet, varetager International Inddrivelse kommunikationen med de kompetente myndigheder i udlandet og med de andre myndigheder mv. i Danmark, der er involveret i den enkelte sag.

Indbetalte beløb anvendes fortrinsvis til dækning af private krav på bidrag.

I SKATs edb-registre registreres oplysninger om

  • Personoplysninger om bidragsbetaleren (BPL), bidragsmodtageren (BB) og bidragspersonerne (BP – barnet eller ægtefællen).
  • Restanceoplysninger, herunder oplysninger om opskrivninger (nye perioder) og indbetalinger.
  • Korrespondance med sagens parter.

Til toppen

4. Den modtagende myndighed i udlandet – centralmyndigheden

FN-konventionen regulerer det administrative samarbejde mellem de kontraherende staters centralmyndigheder om inddrivelse af underholdsbidrag. Samarbejdet indebærer bl.a., at anmodninger fra udlandet om anerkendelse og fuldbyrdelse af et bidragskrav sendes til den pågældende stats centralmyndighed, der herefter sørger for videresendelse af anmodningen til den kompetente inddrivelsesmyndighed.

De øvrige konventioner mv. indeholder ikke regler om administrativt samarbejde, men regler om betingelser mv. for anerkendelse og fuldbyrdelse af bidragsafgørelser.

FN-konventionen kan fortolkes sådan, at den f.eks. ikke omfatter administrativt samarbejde i forhold til offentlige krav, men alene administrativt samarbejde i forhold til private krav på bidrag. Dette kan indebære, at den udenlandske centralmyndighed ikke kan modtage og videresende en anmodning om inddrivelse, der alene vedrører et offentligt bidragskrav.

Uanset dette er det pågældende land forpligtet til at anerkende og fuldbyrde danske afgørelser, der opfylder betingelserne herfor i de inddrivelseskonventioner mv., som landet har tiltrådt. Hvis en anmodning om inddrivelse ikke er omfattet af det administrative samarbejde, skal International Inddrivelse imidlertid selv indbringe sagen for den kompetente inddrivelsesmyndighed i det pågældende land.

Familiestyrelsen er behjælpelig med at etablere kontakt med den kompetente udenlandske myndighed og med at fremskaffe oplysninger om proceduren for inddrivelsen i bestemte lande.

Til toppen

5. Valg af inddrivelseskonvention

De inddrivelseskonventioner mv., der er nævnt i pkt. 1, gælder i vidt omfang for de samme lande, navnlig i Europa. Det er som udgangspunkt myndighederne i inddrivelseslandet, der bestemmer, efter hvilken af flere mulige inddrivelseskonventioner mv. en anmodning om inddrivelse skal behandles.

Uanset dette er der ikke noget til hinder for, at det i en anmodning om inddrivelse af et dansk bidragskrav i udlandet anføres, at anmodningen bør søges behandlet efter en bestemt konvention mv., f.eks. fordi dette i den konkrete sag giver bedre inddrivelsesmuligheder. Anmodningen skal udarbejdes i overensstemmelse hermed, bl.a. i relation til hvilke oplysninger og bilag den skal indeholde.

Normalt står valget mellem inddrivelse efter Bruxelles I-forordningen, Lugano-konventionen af 1988 eller EF-domskonventionen i stedet for inddrivelse efter en af Haagerkonventionerne. Bruxelles I-forordningen og de nævnte konventioner fastlægger en procedure mv. for anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske bidragsafgørelser, der generelt er mere effektiv end efter en af Haagerkonventionerne. I en inddrivelsesanmodning bør der derfor i første række henvises til Bruxelles I-forordningen, Lugano-konventionen af 1988 eller EF-domskonventionen, jf. pkt. 6.

Endelig bemærkes, at i relation til børnebidrag er anvendelsesområdet for Haagerkonventionerne i forhold til Danmark bidrag, indtil barnet fylder 21 år. Efter dansk ret kan der pålægges uddannelsesbidrag, indtil barnet fylder 24 år. Der kan således forekomme situationer, hvor et dansk bidragskrav kun delvist kan inddrives efter disse konventioner.

Til toppen

6. Inddrivelse efter Bruxelles I-forordningen, Lugano-konventionen af 1988 eller EF-domskonventionen

Bruxelles I-forordningen gælder ikke for og finder ikke anvendelse i Danmark, men efter artikel 2, stk. 1, i aftale af 19. oktober 2005 mellem Det Europæiske Fællesskab (efter Lissabontraktaten: Den Europæiske Union) og Kongeriget Danmark om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område anvendes bestemmelserne i forordningen i forbindelserne mellem Fællesskabet (Unionen) og Danmark. Aftalen betyder bl.a., at bestemmelserne i Bruxelles I-forordningen finder anvendelse på anerkendelse og fuldbyrdelse i andre EU-medlemsstater på grundlag af danske afgørelser om underholdsbidrag. Dette er sat i kraft for Danmark ved lov nr. 1563 af 20. december 2006 om Bruxelles I-forordningen mv.

For Danmarks vedkommende finder bestemmelserne i Bruxelles I-forordningen anvendelse fra den 1. juli 2007, hvor parallelaftalen mellem Fællesskabet og Danmark trådte i kraft. Efter overgangsbestemmelserne i aftalens artikel 9, stk. 1, finder bestemmelserne ”kun anvendelse på retssager, der er anlagt, og på officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt efter aftalens ikrafttræden.” Dette gælder også anerkendelse og fuldbyrdelse af sådanne afgørelser.

Bruxelles I-forordningen finder imidlertid også anvendelse på retssager, der er anlagt inden den 1. juli 2007, forudsat følgende 2 betingelser er opfyldt:

  • Retsafgørelsen er truffet efter den 1. juli 2007 (aftalens ikrafttræden).
  • Retssagen er anlagt efter, at EF-domskonventionen eller Lugano-konventionen af 1988 er trådt i kraft i både Danmark og den stat, hvor inddrivelsen søges foretaget.

I disse situationer skal der udfyldes en attest efter Bruxelles I-forordningen.

Er den afgørelse, der danner grundlag for bidragskravet, ikke omfattet af Bruxelles I-forordningen, søges kravet inddrevet gennem EF-domskonventionen eller Lugano-konventionen af 1988, forudsat at inddrivelseslandet har tiltrådt en af disse konventioner.

Følgende EU-medlemsstater har tiltrådt EF-domskonventionen:

  • Holland, Belgien, Tyskland, Frankrig, Luxembourg, Italien (1. februar 1973)
  • Danmark (1. november 1986)
  • Irland (1. januar 1987)
  • England (”United Kingdom”) (1. oktober 1988)
  • Grækenland (1. april 1989)
  • Spanien (1. februar 1991)
  • Portugal (1. juli 1992)
  • Østrig (1. december 1998)
  • Sverige (1. januar 1999)
  • Finland (1. april 1999)

Konventionen finder anvendelse mellem Danmark og ovennævnte stater fra de tidspunkter, der er nævnt oven for, dog tidligst fra den 1. november 1986. Den finder som udgangspunkt kun anvendelse på retssager, der er anlagt, og på officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt efter førnævnte tidspunkter. Dette gælder også anerkendelse og fuldbyrdelse af sådanne afgørelser.

I disse situationer skal der udfyldes en attest efter EF-domskonventionen.

Lugano-konventionen af 1988 er tiltrådt af Schweiz (1. januar 1992) og EU-medlemsstaten Polen (1. februar 2000).

Konventionen finder anvendelse mellem Danmark og disse 2 stater fra de tidspunkter, der er nævnt oven for, dog tidligst fra den 1. marts 1996 hvor konventionen blev tiltrådt af Danmark. Den finder som udgangspunkt kun anvendelse på retssager, der er anlagt, og på officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt efter førnævnte tidspunkter. Dette gælder også anerkendelse og fuldbyrdelse af sådanne afgørelser.

I disse situationer skal der udfyldes en attest efter Lugano-konventionen af 1988.

Er den afgørelse, der danner grundlag for bidragskravet, hverken omfattet af Bruxelles I-forordningen, EF-domskonventionen eller Lugano-konventionen af 1988, søges inddrivelsen foretaget gennem Haagerkonventionen af 1958 eller Haagerkonventionen af 1973. Se www.familiestyrelsen.dk/skilsmisse/opkraevningoginddrivelseafbidrag/listeroverkonventionslande/haagerkonventionslande for oversigt over hvilke EU-medlemsstater der har tiltrådt disse konventioner.

Eksempler på de attester, der er nævnt ovenfor, findes i skabelonerne til vejledningen. Attesterne udfærdiges af den statsforvaltning, der har truffet den pågældende afgørelse, og på statsforvaltningens brevpapir. Hvis bidraget er reguleret af flere afgørelser, udfærdiges en attest for hver afgørelse.

Er en afgørelse truffet af Familiestyrelsen, udarbejder statsforvaltningen – på grundlag af styrelsens afgørelse – en ny bidragsresolution eller et tillæg til den resolution, som statsforvaltningen oprindeligt udfærdigede. Det er disse resolutioner, der anvendes som grundlag for inddrivelsen i udlandet. Det er derfor den statsforvaltning, der har udstedt resolutionerne, der skal udfærdige attesterne, også i relation til den afgørelse som Familiestyrelsen har truffet. I disse situationer forelægges attesten med sagens akter for styrelsen, inden den sendes til SKAT Syddanmark – International Inddrivelse.

Hvis der opstår tvivl om efter hvilken konvention mv., en sag skal søges fremmet, eller om udfærdigelsen af en attest, kan statsforvaltningen forelægge sagen for styrelsen.

Til toppen

7. Erklæringen

Til brug for inddrivelsen af bidragskravet vedlægger SKAT Syddanmark – International Inddrivelse en erklæring. Skabeloner til erklæringen er vedlagt vejledningen. Hvilken skabelon, der er relevant, afhænger af, om der er tale om et privat krav, et kombineret privat/offentligt krav eller et rent offentligt krav.

Erklæringen indeholder dels generelle oplysninger om reglerne for fastsættelse af bidrag i Danmark og reglerne om forskudsvis udbetaling af bidrag, hvis der er tale om et rent offentligt krav, dels oplysninger om sagens parter og sagsforløbet i den konkrete sag.

Erklæringen indeholder to afsnit, der udfyldes af den statsforvaltning, der har truffet bidragsafgørelsen. Det drejer sig om afsnittene ”Sagsforløb i den konkrete sag” og ”Efterfølgende ansøgning om nedsættelse af bidraget”. Disse afsnit indeholder bl.a. oplysninger om den ansøgning, der danner grundlag for bidragsafgørelsen, oplysninger om i hvilket omfang bidragsbetaleren har været inddraget i sagen, afgørelsens indhold og underretning af parterne om afgørelsen.

Hvis Familiestyrelsen i forbindelse med en klage har stadfæstet statsforvaltningens afgørelse, indsætter statsforvaltningen oplysning herom i erklæringen.

Hvis bidraget er reguleret af flere afgørelser truffet af statsforvaltningen og gældende for forskellige perioder, udfylder statsforvaltningen erklæringen i forhold til sagsforløbet i forbindelse med hver enkelt afgørelse. Er bidraget reguleret af en afgørelse truffet af statsforvaltningen for en given periode og efterfølgende ændret af Familiestyrelsen for en senere periode, udfylder statsforvaltningen erklæringen for statsforvaltningens afgørelse, hvorefter sagens akter sendes til styrelsen, der udfylder erklæringen i forhold til styrelsens afgørelse.

Hvis et bidrag alene skal inddrives på grundlag af en afgørelse truffet af Familiestyrelsen, udfyldes erklæringen af styrelsen. Til brug for erklæringen fremsender statsforvaltningen sagens akter og en bekræftet kopi af det tillæg til resolutionen, som statsforvaltningen har udarbejdet på grundlag af styrelsens afgørelse.

Til toppen

8. Fremtidige bidrag

En anmodning om inddrivelse af et dansk bidragskrav i udlandet bør omfatte både bidragsrestancen og bidrag, der forfalder fremover.

Størrelsen af et løbende børnebidrag sættes i dansk ret i forhold til normalbidraget, jf. børnetilskudslovens § 14. Normalbidraget reguleres hvert år pr. 1. januar af Beskæftigelsesministeriet (Pensionsstyrelsen), jf. lovens § 25a. Oplysning om størrelsen af normalbidraget findes på www.familiestyrelsen.dk/skilsmisse/bidrag/lovgivning/ under Retningslinjer for fastsættelse af børne- og ægtefællebidrag.

Når en anmodning om inddrivelse af børnebidrag i udlandet også omfatter bidrag, der forfalder fremover, skal anmodningen indeholde oplysning om, at de fremtidige bidrag indekseres.

SKAT Syddanmark – International Inddrivelse skal endvidere sørge for, at de udenlandske inddrivelsesmyndigheder orienteres om de årlige reguleringer af normalbidraget og reguleringens betydning for størrelsen af det løbende bidrag, navnlig når der er pålagt bidrag højere end normalbidraget.

Denne orientering kan gives enten generelt til centralmyndighederne i de lande, hvor der verserer inddrivelsessager, eller til de enkelte inddrivelsesmyndigheder.

Derimod sker der ikke indeksering af ægtefællebidrag.

Til toppen

9. Efterfølgende ændringer af et bidrag der søges inddrevet i udlandet

I forbindelse med udfærdigelsen af en attest efter Bruxelles I-forordningen mv. og bidrag til erklæringen, jf. pkt. 7, orienterer statsforvaltningen SKAT Syddanmark – International Inddrivelse om eventuelle verserende sager om ændring af det omhandlede bidrag eller om afgørelser om bidraget, der er truffet efter den afgørelse, der søges inddrevet i udlandet. Statsforvaltningen orienterer endvidere International Inddrivelse, når en verserende sag om bidraget er afsluttet.

Statsforvaltningens behandling af en ansøgning om ændring af bidraget er ikke til hinder for, at International Inddrivelse sender en anmodning om inddrivelse af det aktuelle bidragskrav til udlandet.

Når International Inddrivelse modtager oplysning om, at bidraget er ændret, sendes en revideret opgørelse af kravet til den udenlandske myndighed.

Til toppen

10. Forældelse

Spørgsmålet om forældelse af et dansk bidragskrav, der søges inddrevet i udlandet, afgøres efter lovvalgsreglerne i det land, hvor kravet søges inddrevet. Efter disse lovvalgsregler skal forældelsen f.eks. afgøres efter forældelseslovgivningen i inddrivelseslandet eller efter forældelseslovgivningen i det land, hvor afgørelsen er truffet, dvs. Danmark.

Selvom et bidragskrav er forældet efter dansk ret, er der ikke noget til hinder for at søge det inddrevet i udlandet, hvis det ikke er forældet i det land, hvor det søges inddrevet.

Forældelsesreglerne i dansk ret er beskrevet i SKAT’s inddrivelsesvejledning (www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=72541&vId=203345).

Til toppen

11. Udveksling af oplysninger mellem myndigheder i Danmark

Persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 6, der regulerer udveksling af oplysninger mellem myndigheder i Danmark i visse situationer, har følgende ordlyd:

 

”§ 6. Behandling af oplysninger må kun finde sted, hvis

6) behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt, eller …”

 

Det bemærkes, at ”behandling af oplysninger” bl.a. omfatter videregivelse af oplysninger.

De oplysninger, der skal udveksles mellem SKAT Syddanmark, kommunerne, statsforvaltningerne og Familiestyrelsen som et led i inddrivelse af bidrag i udlandet, omhandler oplysninger om bidragskravet, herunder en opgørelse af kravet og oplysninger om hvilke sagsskridt der er foretaget i forbindelse med sagens behandling i statsforvaltningen. Oplysningerne om sagsskridt skal belyse, i hvilket omfang bidragsbetaleren har været inddraget i behandlingen af sagen. Efter styrelsens opfattelse er der tale om almindelige ikke-følsomme oplysninger, der er nødvendige for SKAT Syddanmarks behandling af sagen om inddrivelse af bidragskravet, og videregivelse af oplysningerne er derfor i overensstemmelse med persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 6.

Til toppen

12. Skabeloner

Ved inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet anvendes følgende brevskabeloner, blanketter mv.:

Anmodning om inddrivelse i udlandet:

 

-

Anmodning ved privat bidragskrav eller kombineret privat/offentligt bidragskrav.

 

-

Anmodning ved offentligt bidragskrav.

Erklæring til brug for inddrivelse af restance på bidrag og løbende bidrag.

 

-

Erklæring ved privat bidragskrav eller kombineret privat/offentligt bidragskrav.

 

-

Erklæring ved offentligt bidragskrav.

Attest efter Bruxelles I-forordningen.

Attest efter EF-domskonventionen eller Lugano-konventionen af 1988.

Fuldmagt fra bidragsmodtageren til SKAT Syddanmark og den udenlandske centralmyndighed.

Fuldmagt fra kommunen til SKAT Syddanmark og den udenlandske centralmyndighed.

Erklæring om forskudsvis udbetaling.

Skabelonerne er udeladt.

 

Til toppen