Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Udsatte

Vejledning om Kriminalforsorgens mentorordning

Justitsministeriets vejledning nr. 17 af 4/3 2011.

Historik

1. Kriminalforsorgens mentorordning blev med udgangspunkt i ”Regeringens initiativer overfor udsatte unge” etableret i år 2000 og indebar, at unge mellem 15 og 25 år med anden etnisk baggrund end dansk kunne få tilknyttet en mentor i deres tilsynsperiode. Fængslerne udtalte imidlertid også et behov for at kunne støtte afsonerne i udslusningsperioden, og det blev derfor fra foråret 2001 også muligt for fængslerne at kunne tilknytte mentorer.

Ved ordningens opstart var der afsat 600.000 kr. om året, hvilket betød, at der årligt kunne tilknyttes 25-30 mentorer. De første to år af ordningens levetid oversteg antallet af mentorer ikke den økonomiske ramme, men i takt med at kendskabet til ordningen steg, ønskede flere at gøre brug af den.

2. I 2002 blev ordningen evalueret af en gruppe forskere og studerende fra Aalborg Universitet, og de konkluderede overordnet, at mentorordningen havde en positiv indvirkning på de unge. Samtidig skrev de også, at unge med dansk baggrund kunne have lige så stor glæde af ordningen som klienter med anden etnisk baggrund.

Dette blev muligt fra 2006, hvor mentorordningen blev bevilget 6 mio. kr. årligt via satspuljen i en periode på 4 år. Mentorordningens målgruppe kunne dermed udvides til at gælde alle unge fra 15-25 år, og samtidig var der økonomiske ressourcer til at styrke og udvikle mentorordningen ved igangsættelse af særlige projekter, herunder Den hårde kerne, Projekt MÅL, Projekt udvidet tilsyn i Kriminalforsorgen i Frihed på Fyn, mentorprojektet på Københavns Fængsler og mentorprojektet på Statsfængslet i Ringe. Satspuljeaftalen for 2010-2013 medførte, at mentorordningen blev sikret en permanent økonomisk ramme på 6 mio. kr. årligt.

3. I 2010 var der mellem 250-300 mentorforløb i gang i Kriminalforsorgen, og det vurderes, at brugen af mentorer har været nyttig i arbejdet med unge kriminelle. Dette bestyrkes af en rapport fra SFI Campell, der viser, at mentorordninger er en effektiv indsats i forhold til at ændre kriminel adfærd hos udsatte unge. Forskningsoversigten fra SFI Campell fastslår blandt andet, at mentorordninger har en positiv reducerende effekt på kriminalitet, overfald, stofmisbrug og faldende skoleaktivitet.

4. Med satspuljeaftalen for 2011-2014 blev der afsat penge til udvidelse af Kriminalforsorgens mentorordning, bl.a. så flere kriminelle unge i aldersgruppen 14-25 år i Kriminalforsorgens regi med et særligt støttebehov kan tilbydes en mentor. Desuden vil der være mulighed for også at tilknytte mentorer til de tungest belastede personer over 25 år, som har et udtalt støttebehov. Det havde de forgange år været nødvendigt at begrænse mentorstøtte til mange unge med et endog meget udtalt behov for støtte. I 2011 er ordningen tilført yderligere 4 mio., kr., og fra 2012-2014 tilføres der yderligere 8 mio. kr. årligt, således at der i alt er 10 mio. kr. til ordningen i 2010 og 14 mio. kr. i årene derefter. Den største del af puljen bliver udmeldt til Kriminalforsorgens afdelinger i frihed (KiF), mens et mindre beløb vil blive sat til side til udvikling af mentorordningen.

Til toppen

Hvad er mentorordningen?

5. Mentorordningen er et tilbud primært til unge, der har brug for støtte og vejledning fra en positiv rollemodel til at strukturere deres hverdag. Mentoren skal i samarbejde med Kriminalforsorgen støtte den unge i at opnå de mål, som opstilles i fællesskab i handleplanen. Mentorens opgaver kan være af meget forskellig karakter og falder ind under tre typer af hjælp: Praktisk hjælp, kommunikationshjælp og personlig hjælp. Disse tre typer skal ikke ses som faste kategorier, men som inspiration til hvad mentorordningen kan bruges til.

Praktisk hjælp går typisk ud på at hjælpe den unge med at fastholde en struktureret hverdag. Det kan være hjælp til valg af uddannelse eller arbejde, bistå med at få orden i den unges økonomiske forhold, støtte den unge i at få afviklet en samfundstjenestedom eller andet. Konkret kan en mentors arbejdsopgave være at støtte den unge til at komme op om morgenen ved at ringe til vedkommende, fastholde den unge i at gå på arbejde eller få opbygget fritidsinteresser.

Kommunikationshjælp er f.eks. at hjælpe den unge i kontakten med offentlige myndigheder, banker eller kreditorer. For at kunne gøre dette må mentoren sætte sig ind i og forstå den unges behov og ønsker, og i relation til dette bidrage med sin viden. Mentoren og den unge kan således sammen planlægge løsningsstrategier, der på længere sigt skal kunne bidrage til en positiv udvikling af den unge. Konkret kan hjælpen omhandle, at mentoren og den unge sammen læser og forstår breve fra diverse myndigheder. Hjælpen kan også være at følge den unge til forskellige myndigheder og medvirke til at fremme en konstruktiv dialog, hvor begge parters synspunkter bliver hørt og forstået.

Personlig hjælp handler om rådgivning og samtale med hensyn til arbejde og uddannelse, hjælp til at styrke selvtillid, følelseslivet eller forholdet til familien, vejledning i hvor der er hjælp at hente til at komme ud af misbrugsproblemer, oparbejde socialt netværk, bevidstgørelse i forhold til kriminalitet, ansvarliggørelse i forhold til eget liv og lignende.

Den ene form for hjælp udelukker ikke den anden, men er som oftest gensidigt afhængig af hinanden. Særligt den personlige hjælp kan anskues som en grundsten i relationen mellem den unge og mentor, da der gennem samtale kan blive opbygget et tillidsforhold og en venskabelig kontakt, der er altafgørende for, at eksempelvis kommunikationshjælpen bliver vellykket.

6. Ordningen er tænkt som en hjælp – ikke en kontrolforanstaltning. Der kan dog være elementer af kontrol, som eksempelvis at undersøge om den unge tager på arbejde, men der er mere tale om en uformel social kontrol end en direkte formel kontrol, som de unge kender fra myndighederne. Mentoren forventes at være den opsøgende i relationen, men indholdet af kontakten er i sagens natur noget, der udspringer af det enkelte forhold.

Til toppen

Hvem kan få en mentor

7. Målgruppen for mentorordningen er primært unge i Kriminalforsorgens regi i aldersgruppen 14-25 år. Overordnet set er ordningen tiltænkt unge, der har brug for en særlig indsats til at opnå en kriminalitetsfri tilværelse. Det er altså unge, der har brug for mere støtte og vejledning, end hvad tilsynsførende eller personalet i institutionen kan give. Desuden er der mulighed for også at tilknytte mentorer til de tungest belastede personer over 25 år, som har et udtalt støttebehov. Betingelserne for at få tilknyttet mentor fremgår af cirkulærets §§ 2-3. Andelen af personer over 25 år må som udgangspunkt ikke overstige 20 % af den samlede gruppe personer i mentorforløb. Før en mentor tildeles til både personer under og over 25 år, skal det altid vurderes, hvorvidt der er andre ordninger eller myndigheder, der kan dække behovet for støtte (se om de forskellige støtteordninger nedenfor under pkt. 31-37).

8. Med disse forbehold in mente kan unge ud fra en konkret vurdering af deres behov få beskikket en mentor, hvis følgende forudsætninger er opfyldt:

  • Der skal udarbejdes en handleplan.
  • Der skal være et forandringsperspektiv ved igangsættelse af mentorforløbet.
  • Tilknytning af mentor under afsoning forudsætter, at der er tale om et udslusningsperspektiv.

Den første forudsætning om, at der skal udarbejdes en handleplan gælder for alle i ordningen. Det betyder, at hvis klienten/den indsatte ikke er omfattet af reglerne for udarbejdelse af handleplan, og det vurderes hensigtsmæssigt med en mentor, skal der oprettes en handleplan, jf. cirkulærets § 8. Det skal af handleplanen fremgå, hvorfor det er vurderet, at den unge skal have en mentor, ligesom det tydeligt og konkret skal fremgå, hvad mentors opgaver består i.

Den anden forudsætning indebærer, at der skal være udsigt til forandring af den unges problematikker inden for en afgrænset tidsperiode. Det betyder, at der skal kunne opstilles individuelle mål i handleplanen, som det er realistisk at arbejde hen mod inden for en given periode. Mentor skal med andre ord ikke gives til klienter, der udelukkende har brug for en besøgsven, ekstra omsorg, eller hvor udsigt til forandring ikke er til stede. Her må der henvises til andre ordninger, der kan opfylde de behov (se nedenfor under pkt. 31-37 om mentorordningens samspil med andre ordninger).

Endelig skal den unge ikke have en længere afsoningsperiode i sigte ved igangsættelse af et mentorforløb. Mentorordningen er et udslusningstilbud koblet op på tilsyn, og derfor gælder der særlige regler for tilknytning af mentorer under varetægtsfængsling og afsoning. Under afsoning bør et mentorforløb tidligst opstartes 3 måneder før løsladelse. Hvis den unge bliver varetægtsfængslet under tilsynsperioden, fortsættes mentorforløbet som hovedregel. Hvis varetægtsperioden varer længere end 3 måneder, bør mentorforløbet afsluttes. Varetægtsfængslede i øvrigt er ikke omfattet af mentorordningen.

Til toppen

Hvem kan blive mentor

9. Mentorerne skal være voksne personer, der kan bidrage til en samfundsmæssig integration af de unge ved at være positive rollemodeller, der yder dem støtte, mens de er under tilsyn af KiF og/eller under deres fængselsophold. Betingelserne for at blive mentor fremgår af cirkulærets §§ 4-5.

De formelle krav, som mentoren skal opfylde er:

  • Mentoren skal være fyldt 18 år.
  • Mentoren skal forstå og tale dansk, men ellers er der ingen uddannelseskrav.
  • Mentoren skal være indstillet på at dokumentere sit arbejde ved brug af logbog.
  • Mentoren skal være indstillet på at samarbejde med Kriminalforsorgen og andre relevante myndigheder og personer omkring den unge.

10. I mentorordningen er det vigtigt at tage udgangspunkt i den unge og dennes behov. Det er betydningsfuldt, at der mellem den unge og mentoren opnås en god, tæt og tillidsfuld kontakt, og det er derfor hensigtsmæssigt først at spørge den unge selv, om han/hun kan pege på en mentor, jf. § 10, stk. 1, i cirkulæret. Det kan f.eks. være en lærer, en arbejdskollega, en boksetræner, en ungdomsklubmedarbejder eller lignende. Det er ikke muligt at tilknytte nærstående familie som mentor på grund af de dilemmaer og interessekonflikter, der kan opstå i relationen, jf. cirkulærets § 4, stk. 3. Nærstående personer defineres i denne sammenhæng på samme måde som efter udgangsreglerne, dvs. som ægtefælle eller samlever, børn, børnebørn, forældre, søskende, bedsteforældre, oldeforældre og andre personer, til hvem den indsatte har en sådan tilknytning, at denne kan sidestilles med de nævnte familiebånd.

Hvis den unge ønsker en mentor, som allerede er ansat i Kriminalforsorgen, må denne som hovedregel ikke være ansat på det tjenestested, hvor den unge afsoner eller er i tilsyn, jf. cirkulærets § 4, stk. 2. I tilfælde hvor den unge afsoner og ønsker en medarbejder fra institutionen som mentor, kan medarbejderen dog tilknyttes som mentor en måned inden den indsattes løsladelse. Det skal imidlertid pointeres, at mentorarbejdet er et supplement til det udslusningsarbejde arresthuset, fængslet eller pensionen under alle omstændigheder skal udføre, og at mentorarbejdet skal udføres uden for den pågældende medarbejders sædvanlige arbejdstid. Hvis en medarbejder fra arresthus, fængsel eller pension tilknyttes, skal det nøje overvejes, hvorvidt mentorjobbet er forenelig med eventuel stor geografisk afstand mellem den unge og medarbejderens bopæl. Derimod kan en medarbejder, som den unge har lært at kende under tidligere afsoning eller tilsynsperiode, godt fungere som mentor.

Hvis den unge ikke selv kan pege på en mentor, kan man i valget af mentor tage udgangspunkt i de indsatsområder, der er bestemt i handleplanen, og på den måde finde frem til en mentor, der bedst muligt kan varetage disse indsatsområder. Der kan for eksempel søges gennem lokale idrætsforeninger, uddannelsesinstitutioner, projekter, græsrodsorganisationer m.m. Mange af de unge har nogle særlige behov (på grund af misbrug, psykisk sygdom etc.), og der opfordres til at matche den unge med en mentor, der har kendskab til de konkrete problematikker. Dog skal det understreges, at mentorordningen ikke skal stå i stedet for professionel behandling.

Til toppen

Rammerne for mentorordningen

11. I 2011 er der bevilget i alt 10 mio. kr. til mentorordningen, og fra 2012 er bevilget 14 mio. kr. årligt til ordningen. De fleste af disse midler bliver udmeldt til KiF-afdelingerne, mens en mindre andel vil blive administreret centralt i direktoratet til udvikling af mentorordningen. Kriterierne for fordelingen af midlerne til afdelingerne er det samlede antal tilsynsklienter og andelen af unge mellem 14-25 år.

Den udmeldte økonomiske ramme omfatter både honorarer til mentorerne samt aktivitetspenge. Afdelingen skal således styre disse udgifter inden for den udmeldte økonomiske ramme. Afdelingen skal månedligt afrapportere om forbruget af satspuljemidlerne til Ressourcestyringskontoret.

Udgifter vedrørende mentorordningen skal konteres på aktivitetsnr. 203 og projektnr. 926924.

Til toppen

Procedure for etablering af mentorforløb

12. Det er Kriminalforsorgens afdelinger i frihed, der administrerer mentorordningen og har ansvaret for etablering af mentorforløbene – også hvis de unge er varetægtsfængslede eller afsonere, jf. cirkulærets § 6.

13. Hvis det fra fængslets side vurderes, at tilknytning af en mentor vil styrke arbejdet i forbindelse med planlægningen af udslusning af den unge, og den unge er enig heri, kontaktes den afdeling, som den unge forventes tilknyttet i forbindelse med prøveløsladelse, jf. § 9. Afdelingen skal være enig i, at en mentor skal tilknyttes, idet samarbejdet med mentoren skal fortsættes i tilsynsforløbet. Ved uenighed mellem fængslet og afdelingen, har afdelingen den endelige beslutningskompetence. Afdelingens afgørelse kan påklages til direktoratet, jf. cirkulærets § 20.

14. Når den konkrete mentor efterfølgende er fundet, skal afsoningsinstitutionen, mentor og den unge afholde et møde, hvor retningslinjerne for samarbejdet aftales, jf. § 11. Så vidt det er muligt, skal en KiF-medarbejder ligeledes deltage i dette møde, og ellers skal afsoningsinstitutionen underrette KiF om resultatet af mødet.

Efter at retningslinjerne for samarbejdet er aftalt, skal mentor møde op i KiF-afdelingen for at udfylde de papirer, der er nødvendige i forbindelse med etableringen af mentorforløbet.

15. Såfremt det vurderes hensigtsmæssigt at tilknytte en mentor i forbindelse med løsladelse på endt straf, er det en betingelse, at der etableres et frivilligt tilsyn i forbindelse med løsladelsen, så KiF i samarbejde med mentoren kan støtte klienten i arbejdet med udslusning.

16. Det er op til afdelingerne selv at fastlægge, hvordan selve etableringen af mentorforløbet skal foregå. Nogle afdelinger har med succes valgt at adskille den formelle del af etableringen fra den indholdsmæssige del af mentorjobbet. Det vil sige, at de har valgt en person i afdelingen, der står for løn, timeantal, aktivitetspenge etc., mens den unges tilsynsførende står for selve det indholdsmæssige.

17. Erfaringer viser, at det, inden forløbet iværksættes, er nyttigt at have en grundig samtale med den kommende mentor om forventninger til arbejdet og eventuelle dilemmaer, der kan opstå i relationen med den unge. Dette for at undgå misforståelser og skuffelser senere i forløbet. Nedenfor er listet en række forslag til eventuelle emner.

  • Forventninger og bevæggrunde for at blive mentor.
  • Målgruppebeskrivelse af de unge.
  • Relationens karakter – i spændingsfeltet mellem professionel hjælp og venskabelig kontakt.
  • Loyalitetsdilemma mellem Kriminalforsorgen og den unge (tavshedspligt).
  • Grænserne mellem privat, personlig og professionel.

18. Det skal fremhæves, at tilsynspersonalet fortsat skal føre tilsyn med den unge, selvom der er tilknyttet en mentor, ligesom institutionernes personale fortsat skal varetage deres arbejde i forhold til de unge. Det er ikke meningen, at mentor skal overtage arbejdet, men derimod at mentor udfylder det ekstra behov for støtte og vejledning af den unge, som der ikke er ressourcer til, at Kriminalforsorgens medarbejder giver. Hvilke opgaver der tilfalder mentor, og hvilke der tilfalder Kriminalforsorgens medarbejder skal fremgå af handleplanen, så det er klart for alle parter, hvilke opgaver de hver især varetager, jf. cirkulærets § 12. Alle parter (mentor, klient og den udpegede ansvarlige for mentorforløbet) er forpligtet til at mødes hver 3. måned til en opfølgning og evt. revurdering af handleplanen. Opfølgningsmødet kan tage udgangspunkt i den logbog, som mentoren er forpligtet til at føre (jf. nedenfor under punkt 21). Den ansvarlige for mentorforløbet i KiF eller på afsoningsstedet tager initiativ til mødet. Hvis der sker store ændringer i den unges situation, så er mentor forpligtet til at orientere den ansvarlige.

19. Det skal understreges, at ovenstående også gælder, når der tilknyttes en mentor under afsoning. Det er afsoningsinstitutionens forpligtelse at beslutte, hvem der er ansvarlig for kontakten til mentor. Det skal fremgå af handleplanen, hvem på institutionen der er ansvarlig for mentorforløbet og afholder møder med mentor og den unge. Dette betyder, at selvom det er KiF, der står for selve etableringen af mentorforløbet, skal de ikke føre tilsyn med afsonere.

Til toppen

Mentor-tovholder

20. Der skal udpeges en mentor-tovholder i alle KiF-afdelinger, herunder lokalkontorer, fængsler inkl. Københavns Fængsler og pensioner, jf. cirkulærets § 18. Mentor-tovholderen er ansvarlig for at holde sig opdateret på området, viderebringe relevant information til kolleger samt informere nye medarbejdere om ordningen. Mentor-tovholderne vil løbende blive indkaldt til orienteringsmøder.

Til toppen

Logbog

21. Mentoren skal udfylde en logbog, hvor der kort noteres, hvor og hvornår mentoren og den unge har haft kontakt, jf. cirkulærets § 16. Følgende punkter skal udfyldes:

  • Dato for kontakt.
  • Kontaktens varighed.
  • Kontaktens form (telefonsamtale, mail, fysisk møde etc.).
  • Kontaktens indhold (f.eks. møde på jobcenter, løbetur og snak om familieproblemer, morgenvækning etc.).

Logbogen skal være med til at danne grundlag for at drøfte arbejdsopgaver, tilrette handleplanen og vurdere, hvor mange honorarer mentorens arbejde svarer til.

Det er op til tjenestestedet at bestemme logbogens form, men der er god erfaring med at udlevere et lille hæfte/notesbog til mentoren, som vedkommende kan bruge som logbog. Hvis den unge tilknyttes et mentorforløb under afsoning, aftales det mellem afsoningsstedet og KiF, hvilken form logbogen skal have.

Til toppen

Kriminalregistret

22. Inden opstart af mentorforløbet skal mentor tjekkes i kriminalregistret, hvilket forudsætter, at mentor skal underskrive en samtykkeerklæring, jf. cirkulærets § 5. Som hovedregel kræves det, at mentoren ikke er registreret i kriminalregistret. Hvis der er registreret forseelser i kriminalregisteret, afgøres det ud fra en konkret vurdering, hvorvidt vedkommende kan udpeges som mentor. Hvis tilsynsmyndigheden finder, at den pågældende bør udpeges som mentor på trods af registreringen, skal udpegningen godkendes af direktoratet, jf. cirkulærets § 6, stk. 2.

Samtykkeerklæringen ligger på intranettet.

Til toppen

Tavshedspligt

23. Mentoren har tavshedspligt, jf. cirkulærets § 17, og skal ved opstart af mentorforløbet underskrive erklæring om tavshedspligt. Dog har mentoren pligt til at rapportere, hvis vedkommende bliver bekendt med, at den unge begår kriminalitet. Den unge skal ligeledes orienteres om, at mentoren har rapporteringspligt i forhold til ny begået kriminalitet. Tjenestestederne bør orientere mentor grundigt om de dilemmaer, der kan opstå i forbindelse med denne rapporteringspligt. Mentor skal have at vide, at afdelingen kan kontaktes i tvivlstilfælde. Erklæring om tavshedspligt ligger på intranettet.

Til toppen

Honorar

24. Kontakten mellem den unge og mentor er ikke på forhånd timefastsat, da kontakten kan variere i omfang, intensitet og karakter. Honoreringen fastsættes ud fra en konkret vurdering af arbejdsbyrden, som fastlægges i overensstemmelse med handleplanen. I samråd med mentoren er det således Kriminalforsorgens medarbejders ansvar ud fra en skønsmæssig vurdering at fastlægge, hvor mange timer mentor skal bruge for tilfredsstillende at kunne følge op på handleplanen, jf. cirkulærets § 13, stk. 2. For mentorer til indsatte afgiver fængslet indstilling til KiF om honorarstørrelsen, jf. § 13, stk. 3, men KiF har den endelige kompetence til at fastsætte honoraret.

Mentorerne er honorarlønnede, og der kan gives mellem 1-8 honorarer om måneden. Pr. 1. april 2010 er honoreringen 179,80 kr. pr. time, hvilket svarer til, at 1 honorar (719,19 kr.) er lig med en arbejdsindsats på ca. 4 timer om måneden. Der er ikke tale om en timeaflønning, men som tommelfingerregel forudsætter en aflønning på eksempelvis 4 x honorar en arbejdsindsats på 16 timer månedligt. Dette er dog en fleksibel størrelse, og omfanget af indsatsen er i sagens natur meget afhængig af den unges livssituation.

25. Honorarlønnen er B-indkomst, hvilket betyder, at mentoren vil få udbetalt et bruttobeløb, som vedkommende selv skal betale skat af, ligesom der ikke optjenes feriepenge af B-indkomst. Direktoratet opgiver dog B-indkomsten til Skat, som opkræver den skat, der skal betales heraf. Der henvises til skrivelse af 7. januar 2009 fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, Personalekontoret, om ændring i aflønningen af honorarlønnede.

Det er Skats vurdering, at hvervet som honorarmodtager ikke tidsmæssigt kan overstige, hvad der svarer til en halvtidsstilling, og afdelingerne pålægges derfor at sørge for, at den enkelte honorarlønnede ikke arbejder mere, end hvad der svarer til en halvtidsstilling, jf. cirkulærets § 14. Der henvises til skrivelse af 18. maj 2009 fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, Personalekontoret, om honorarlønnedes skattemæssige status.

Fra Kriminalforsorgens side anbefales det, at mentorer som udgangspunkt ikke har mere end to mentorforløb ad gangen. Begrundelsen er, at mentorarbejdet er et relationsarbejde, hvor det er vigtigt, at mentoren er til rådighed, nærværende og engageret. Da de fleste mentorer desuden har et fuldtidsarbejde ved siden af mentorjobbet, vurderes det, at det ikke er realistisk at opretholde en sådan relation til mere end to unge ad gangen.

Til brug for udbetaling af honorarerne skal Administrativ Services blanket anvendes. Blanketten findes på Intranettet under: Økonomi/Blanketter/lønbilag/honnorarlønnede mentorer 2011. Husk at denne blanket skal være korrekt udfyldt samt attesteret af afdelingens underskriftberettigede. Blanketten udfyldes for den forgange måned og skal være Administrativ Service i hænde inden den 10. i måneden, så mentoren kan få udbetalt sine honorarer. Mentoren får således udbetalt honorar for den forgangne måned i slutningen af den efterfølgende måned (eksempelvis bliver løn for timer, der er afviklet i november udbetalt ultimo december).

Hver 3. måned genovervejes, hvorvidt honoraret er i overensstemmelse med arbejdsopgaverne.

Honoraret indsættes på den pågældende mentors Nemkonto, og en opgørelse sendes elektronisk til mentors E-boks www.e-boks.dk, medmindre denne ikke har adgang til Internettet. Hvis dette er tilfældet kontaktes Administrativ Service, og mentor får tilsendt opgørelsen via posten.

Til toppen

Tilskud til transport, telefon og porto

26. Der ydes fra Kriminalforsorgens side ikke tilskud til transport, telefon og porto, jf. cirkulærets § 13, stk. 4. I stedet henvises mentorerne til at fradrage disse udgifter i den personlige indkomst. Udgifterne skal anføres i felt 29 på selvangivelsen. Der henvises til skrivelse af 18. maj 2009 fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, Personalekontoret, om honorarlønnedes skattemæssige status.

Til toppen

Aktivitetspenge

27. Der kan gives tilskud til aktiviteter, der tjener et konkret eller pædagogisk formål, jf. cirkulærets § 15. Som udgangspunkt kan dette beløb udgøre op til 200 kr. månedligt. Afdelingen kan dog ud fra en konkret vurdering bestemme, hvorvidt der er behov for at overstige dette beløb.

Aktivitetspengene refunderes kun til mentor mod aflevering af bilag i afdelingens kasse. Det sædvanlige udgiftsbilag udfyldes, og mentors bilag hæftes på som underbilag. Mentor skal kvittere for modtagelse af beløbet, og den underskriftsberettigede fra afdelingen skal attestere.

På bilagene angives følgende: Aktivitetsnummer 203 (segment 5) og projektnummer 926924 (segment 6).

Aktivitetspengene dækker ikke udgifter til bøger, træningstøj, briller eller andet, men Dansk Forsorgsselskab opfordrer til, at man søger penge til disse formål hos dem. Ansøgningsblanketter findes på deres hjemmeside www.dansk-forsorgsselskab.dk.

Til toppen

Ophør af mentorforløb

29. Det er tilsynsmyndigheden, der træffer afgørelse om ophør af mentorforløb, jf. cirkulærets § 6. Mentorforløbet ophører, når formålet med mentorforløbet er opnået, efter aftale, eller når tilsynsmyndigheden i øvrigt træffer afgørelse herom, jf. § 20.

For dømte på fri fod er det en forudsætning for et mentorforløb, at den dømte er i tilsyn af Kriminalforsorgen, jf. cirkulærets § 2, stk. 1, nr. 2, og § 2, stk. 3. Det betyder, at mentorforløbet ophører, når den dømte ikke længere er i tilsyn. Det vil derfor være nødvendigt at etablere et frivilligt tilsyn, såfremt der skønnes behov for at fortsætte mentorforløbet udover det almindelige tilsyn.

30. Der foreligger ikke et ansættelsesforhold mellem Kriminalforsorgen og mentoren, hvorfor samarbejdet kan ophøre uden varsel fra begge parters side.

Til toppen

Mentorordningens samspil med andre tilbud

31. Kriminalforsorgens mentorordning er efterhånden blevet en blandt mange mentorordninger, og det skal altid overvejes, hvorvidt der er andre støtteordninger, som skal afdækkes og søges først. Nedenfor er listet en række tilbud, som fungerer på nationalt plan. Listen er ikke udtømmende, og der vil ofte være mindre projekter i de enkelte kommuner.

Til toppen

Lov om social service (unge)

32. Kommunerne er forpligtet til at gøre en ekstra indsats for børn og unge under 18 år, der har brug for særlig støtte. Et af de tilbud, kommunen kan benytte sig af er at ansætte en kontaktperson. Kontaktpersonsordningen kan udvides i særlige tilfælde til den unge er 22 år (lov om social service § 52, stk. 3, nr. 7 og § 76, stk. 2).

For unge under 18 år, der har begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, er kommunen forpligtet til at yde den nødvendige støtte til den unge. For unge under 18 år, der afsoner en frihedsstraf, er varetægtsfængslet eller i varetægtssurrogat, skal kommunen give den unge et tilbud om udslusning. Tilbuddet om udslusning skal så vidt muligt etableres inden løsladelsen og have en varighed på mindst 6 måneder efter løsladelse. Tilbuddet kan som minimum være en kontaktperson (lov om social service § 57 c, stk. 3).

Til toppen

Lov om social service (sindslidende, misbrugere og hjemløse)

33. Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser, til personer med et stof- eller alkoholmisbrug og til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig (lov om social service § 99).

Til toppen

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats

34. I henhold til lov om aktiv beskæftigelsesindsats kan jobcentret yde støtte til en mentorordning ved alle former for beskæftigelsesfremmende aktiviteter: Når en person skal ansættes eller fastholdes i job, eller en person skal fastholdes i tilbud, uddannelse eller et konktaktforløb i jobcentret (lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 78-81). Se mere om jobcentrenes mentorordning på Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats hjemmeside www.cabiweb.dk/mentor.

Til toppen

Ungdommens Uddannelsesvejlednings mentorordning

35. Unge, der har det vanskeligt ved at begynde på en ungdomsuddannelse, kan igennem Ungdommens Uddannelsesvejledning få tilbudt personlig støtte i overgangen til ungdomsuddannelsen.

Mentorforløbet kan opstarte fra 9. eller 10. klasse og ind i uddannelsen, og hjælpen er bestemt af den unges behov og forudsætninger. Det kan handle om helt praktiske forhold, fx tilrettelæggelse af lektier, hjælp til at forstå informationer eller medvirken ved samtaler med vejledere og lærere. Mentorens opgave kan også være at hjælpe den unge til at fastholde motivationen og fremmødet.

Kontakt Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i den unges hjemkommune for flere oplysninger.

Til toppen

Dansk Røde Kors

36. Røde Kors har et stort netværk af besøgsvenner, der kan komme på besøg en gang om ugen. Besøgsvennerne kommer på besøg ligesom personlige venner, og det er op til besøgsmodtageren og besøgsvennen at blive enige om, hvad der skal ske, når besøgsvennen er der.

Røde Kors har også fængselsbesøgsvenner, der kommer forbi hver 14. dag og bruger en-to timer med den indsatte. I øjeblikket er der tilknyttet besøgsvenner til de lukkede fængsler i Østjylland, Nyborg, Ringe, Vridsløselille, Københavns Fængsler og Anstalten ved Herstedvester samt de retspsykiatriske afdelinger på Glostrup og Sankt Hans hospitaler. Se mere på www.drk.dk.

Til toppen

Lokale projekter

37. Udover de nationale projekter findes der en masse lokale projekter og mentorordninger, som man oftest kan finde information om hos de lokale frivillighedsforeninger. Dertil har mange uddannelser, arbejdspladser og foreninger deres egen mentorordning.

Til toppen