Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Skrivelse med orientering om lov om ændring af lov om social service (Regulering af besøgsrestriktioner i boligformer med tilknyttet personale og fællesboligarealer samt tilsynspolitik for personlig og praktisk hjælp m.v. i hjemmeplejen)

Socialministeriets skrivelse nr. 9187 af 26/5 2011.

Folketinget har den 24. maj 2011 vedtaget Lov om ændring af lov om social service (Regulering af besøgsrestriktioner i boligformer med tilknyttet personale og fællesboligarealer samt tilsynspolitik for personlig og praktisk hjælp m.v. i hjemmeplejen), L166.

Om regulering af besøgsrestriktioner i boligformer med tilknyttet personale og fællesboligarealer

Loven fastslår selvbestemmelsesretten i plejeboliger, plejehjem eller andre boformer med tilknyttet personale og fællesboligarealer, jf. lovens § 137 a. Systematisk tages der således udgangspunkt i en sondring mellem beslutninger om besøgsrestriktioner på fællesboligarealer og i den del af boligen, som beboeren alene råder over.

For så vidt angår fællesboligarealer, hvor der typisk vil være personale og andre beboere til stede, oplister loven i § 137 b, stk. 1, nr. 1-3, de situationer, der vil kunne begrunde, at der træffes beslutning om en nærmere begrænsning af den besøgendes adgang til at opholde sig på fællesboligarealer. Udgangspunktet for oplistningen er, at der udvises en adfærd, som er voldelig, truende eller som på anden vis er chikanerende eller generende, eller som har en karakter, så den i væsentlig grad vanskeliggør udførelsen af den nødvendige visiterede hjælp efter serviceloven.

En afgørelse om at begrænse en besøgendes adgang til fællesboligarealer er ikke til hinder for, at den konkrete besøgende fortsat kan aflægge besøg i den del af boligen, som beboeren alene har råderet over. Det betyder, at der må findes en praktisk løsning, hvis der kun er adgang til beboerens »egen« bolig via fællesboligarealerne. Det påhviler således personalet i plejeboligen m.v. at finde en praktisk løsning.

Servicearealer er ikke omfattet af loven. Ved servicearealer forstås arealer, der anvendes til omsorgs- og servicefunktioner, der normalt ikke vil foregå i en selvstændig bolig, og som indrettes i umiddelbar tilknytning til almene ældreboliger eller ældreboliger, der tilhører en selvejende institution, med henblik på overvejende at betjene beboerne i disse boliger, jf. lov om almene boliger § 5, stk. 6. Endvidere findes der servicearealer efter andre regelsæt. Udenomsarealer, som f.eks. terrasser og stier, er ikke omfattet af loven.

Såfremt der måtte opstå et behov for at regulere besøgendes adgang på disse arealer, skal dette ske efter de uskrevne regler om anstaltsforholdet. Loven er ikke til hinder for, at kommunerne fortsat kan fastsætte generelle forskrifter om benyttelse af arealerne, f.eks. i form af en husorden, med hjemmel i anstaltsforholdet.

For så vidt angår den del af boligen, som beboeren alene har råderet over gælder, at der ikke kan træffes beslutning om begrænsning af besøg. Dog kan det besluttes, at konkrete besøgende ikke må være til stede i de tidsrum, hvor der skal leveres visiteret hjælp efter serviceloven. For at en sådan beslutning kan træffes, kræver det, at den besøgende har udvist en adfærd, jf. § 137 b, stk. 1, nr. 1-2, der vanskeliggør personalets udførelse af de nødvendige opgaver efter serviceloven. Det bærende hensyn er i disse situationer, at der skal være denne undtagelsessituation for at sikre, at personalet kan levere den nødvendige hjælp, der foregår i boligen som for eksempel badning, toiletbesøg, sengelægning m.v.

Proportionalitetsprincippet gælder i alle henseender, jf. § 137 d, stk. 4, hvilket medfører at mindre indgribende tiltag skal have været forsøgt anvendt, inden der træffes afgørelse, og at indgrebet ikke må være mere vidtgående, end hvad formålet tilsiger. Afgørelsen skal endvidere præcist angive omfanget af besøgsbegrænsningen, herunder en angivelse af hvilke områder i bebyggelsen, afgørelsen dækker og den tidsmæssige udstrækning. Loven angiver endvidere, hvem der har partsstatus og dermed klageadgang.

Det er kommunalbestyrelsen eller det pågældende stående udvalg, i kommuner med magistratsordning dog af det magistratsmedlem, som ydelser efter servicelovens § 83 henhører under, der skal træffe afgørelsen på et møde, jf. § 137 d, stk. 1. Dog kan forvaltningen træffe foreløbige afgørelser, som af hensyn til det øjeblikkelige behov, ikke kan afvente, at kommunalbestyrelsen eller det stående udvalg behandler sagen, jf. lovens § 137 d, stk. 2. Sådanne afgørelser skal dog snarest muligt efter iværksættelsen af afgørelsen forelægges til godkendelse hos den kompetente myndighed, jf. § 137 d, stk. 3.

Om tilsynspolitik for personlig og praktisk hjælp m.v. i hjemmeplejen

Endvidere skal kommunalbestyrelsen som følge af vedtagelsen af L166, nærmere bestemt i henhold til lovens § 151 c, udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik for alle sine tilbud efter servicelovens § 83, det vil sige personlig og praktisk hjælp og madservice, til borgere i eget hjem efter reglerne om frit valg af leverandør. Tilsynspolitikken skal revideres og politisk godkendes mindst én gang årligt.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at føre tilsyn med deres tilbud efter servicelovens § 83 og følge op på, at alle borgere, der er visiteret hertil, modtager den rette hjælp. Samtidig er det et kommunalt ledelsesansvar at sikre, at der bliver leveret pleje og omsorg af høj kvalitet.

Loven indebærer, at kommunalbestyrelsen fremover skal udarbejde og offentliggøre en politik for, hvordan kommunalbestyrelsen udfylder de allerede eksisterende lovmæssige rammer for tilsyn og opfølgning. Tilsynspolitikken skal omfatte retningslinjer og procedurer for, hvordan der føres tilsyn med kommunens leverandører og med hjælpens udførelse, og hvordan der følges op på tilsynsresultaterne. Endvidere skal det indgå i tilsynspolitikken, hvordan der følges op på, at hjælpen til borgerne svarer til borgerens aktuelle behov, og hvordan den løbende tilbagemelding fra leverandører herom skal foregå.

Beslutninger om den overordnede tilrettelæggelse af tilsynet, og om hvordan der skal gribes ind ved uregelmæssigheder, ligger i naturlig forlængelse af beslutningerne om det kommunale serviceniveau for plejen. Kommunalbestyrelsen skal derfor fremover fastlægge og følge op på tilsynspolitikken i tilslutning til beslutninger om serviceniveauet for tilbud efter § 83 og om kvalitetsstandarder efter § 139 for disse tilbud.

Ikrafttrædelses- og overgangsregler

Loven træder i kraft den 1. juli 2011. En tilsynspolitik efter lovens § 151 c skal første gang være udarbejdet og offentliggjort inden udgangen af 2011.

Særlige initiativer i forhold til kommunalbestyrelsens afgørelser om besøgsrestriktioner i boligformer med tilknyttet personale og fællesboligarealer

Socialministeriet kan oplyse, at VISO yder gratis vejledende rådgivning i komplicerede enkeltsager på det sociale område. Servicestyrelsen er ligeledes i gang med at foretage en kortlægning af konflikthåndteringsmetoder med henblik på at vurdere, hvilke der er relevante ift. plejeboliger, samt en kortlægning af grunduddannelses- og efteruddannelsestilbuddene, da dette er et væsentligt element i forhold til forebyggelsen af konfliktsituationerne. Erfaringer med VISO og fra andre fagområder vil indgå heri.

Som opfølgning på kortlægningen vil Servicestyrelsen til efteråret udbyde en række temadage om emnet, hvor der bl.a. vil blive orienteret om de nye regler på området, herunder om VISO’s rådgivningstilbud.

L 166 vedlægges som vedtaget som bilag. [Ikke optrykt]. Lovændringerne kan endvidere ses på Socialministeriets hjemmeside – www.sm.dk – under lovgivning og på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

 

Til toppen