Cirkulære om medicinudlevering m.v. til indsatte i fængsler og arresthuse
Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulære nr. 53 af 5/7 2011.
Kapitel 1 – Indledende bestemmelser
Definition
§ 1. Ved medicin forstås i dette cirkulære lægemidler godkendt af Lægemiddelstyrelsen til brug for mennesker, og det omfatter således ikke naturlægemidler, homøopatiske lægemidler eller kosttilskud m.m.
Ansvar og kompetence m.v.
§ 2. Medicingivning af enhver art må kun finde sted efter ordination af institutionens læge, jf. dog § 2, stk. 5, og § 9 om håndkøbsmedicin.
Stk. 2. Medicingivning skal udføres af lægen eller andre, lægen bemyndiger dertil, jf. stk. 3.
Stk. 3. Lægen kan udover sygeplejersker benytte ikke-sygeplejerskeuddannet personale, der har modtaget undervisning i medicinudlevering (f.eks. fængselsbetjente), som medhjælp til medicingivning.
Stk. 4. Det er en forudsætning for delegation af medicingivning, at det ikke- sygeplejerskeuddannede personale er gjort bekendt med institutionens instruks om medicinudlevering, jf. § 5.
Stk. 5. Personer, der indsættes i Kriminalforsorgens institutioner, og som er i behandling med medicin ordineret af andre læger end institutionens læge eller dennes vikar, skal snarest gives mulighed for kontakt til institutionens læge eller dennes vikar eventuelt via institutionens sygeplejerske. Indsatte kan dog fortsætte anden læges behandling i højst 2 døgn efter indsættelsen. Herefter kan medicinudlevering alene ske i henhold til ordination af institutionens læge eller dennes vikar, herunder den regionale lægevagt. Tilsvarende gælder for indsatte, der overføres mellem Kriminalforsorgens institutioner.
§ 3. Lægen har ordinationsansvar for al given medicin, herunder den medicingivning der effektueres ved sygeplejerske og ikke-sygeplejerskeuddannet personale.
Stk. 2. Sygeplejersken og det ikke-sygeplejerskeuddannede personale har pligt til at følge den behandling, lægen har ordineret eller anvist.
Kapitel 2 – Instruktionsbeføjelse
§ 4. Lægen instruerer det ikke-sygeplejerskeuddannede personale i medicingivning og vejleder herunder om udmåling, udlevering og eventuelle behov for observation af virkninger og bivirkninger. Lægen fører tilsyn med denne personalegruppes medicingivning.
Stk. 2. Lægen kan delegere instruktions- og tilsynsbeføjelser som nævnt i stk. 1 til en sygeplejerske. Instruktion og tilsyn sker herefter tillige på sygeplejerskens ansvar.
Stk. 3. Hvis det ikke-sygeplejerskeuddannede personale er i tvivl om instruktionen vedrørende medicingivningen, har pågældende pligt til at gøre læge/sygeplejerske opmærksom herpå, og vedkommende kan i givet fald frasige sig opgaven over for læge/sygeplejerske.
Stk. 4. Hvis en indsat fremtræder eller skønnes at være fysisk eller psykisk påvirket, må der ikke udleveres medicin til den indsatte, før en læge har godkendt udleveringen. Dette gælder også selv om medicinen er ordineret til den indsatte af lægen.
§ 5. Når ikke-sygeplejerskeuddannet personale benyttes som medhjælp ved medicingivning, skal der i institutionen foreligge en skriftlig instruks, der redegør for udmåling og udlevering af medicin.
Stk. 2. Institutionens leder og institutionens læge har i fællesskab ansvaret for, at personalet er bekendt med instruksen.
Kapitel 3 – Registrering af medicinordination og medicingivning
§ 6. Lægen har pligt til at føre patientjournal, hvori medicinordination m.v. skal noteres.
§ 7. Læge/sygeplejerske/ikke-sygeplejerskeuddannet personale skal desuden skrive alle lægens ordinationer og anvisninger for udlevering af medicin på et egnet medicinark (f.eks. Blanket DFK 172). De, der ophælder og/eller udleverer medicinen, skal endvidere separat og uafhængigt af hinanden registrere såvel ophældningen som udleveringen på medicinarket.
Stk. 2. Hvis lægen giver en ordination telefonisk, har sygeplejerske/det ikke-sygeplejerskeuddannede personale pligt til at foretage notat herom på medicinarket. Notatet skal angive, hvad der er ordineret, dato og tidspunkt, lægens navn samt hvem, der er meddelt ordinationen. Den person, der modtager ordinationen, skal sikre sig, at den er forstået korrekt.
Stk. 3. Hvis en indsat er på udgang og fejlagtigt ikke har fået sin medicin med sig, skal institutionen, hvis det ikke er muligt at kalde den indsatte tilbage til institutionen, kontakte institutionens læge eller vikar herfor, f.eks. en vagtlæge, og anmode denne om at indtelefonere den indsattes medicin til et apotek, der geografisk er i nærheden af, hvor den indsatte nu opholder sig.
Stk. 4. Skal en indsat i de tilfælde, der er nævnt i stk. 3, indtage medicinen under overværelse af personale, skal den indsattes institution efter aftale med institutionslægen kontakte en institution i nærheden af, hvor den indsatte nu opholder sig, og anmode institutionen om at få bragt eller afhentet den medicin, som er indtelefoneret til den indsatte på et apotek i nærheden. Den indsatte skal herefter give møde i den institution, der skal forestå udleveringen, og indtage medicinen under overværelse af personalet. Der skal gøres notat om overværelsen. Notatet skal gives til lægen på den indsattes institution.
Kapitel 4 – Særlige regler om visse præparater
§ 8. Lægen kan ordinere medicin som ”p.n.” (medicin efter behov) til den enkelte indsatte. Lægen skal angive, hvilket behov der må eller skal medføre medicingivning som ”p.n.”. Lægen skal tillige angive hyppighed for udlevering, maksimal dosering, form for indtagelse m.v.
Stk. 2. Nerve-, sove- og smertestillende medicin samt medicin, hvor der i øvrigt foreligger risiko for misbrug, f.eks. salg af medicin eller indsprøjtning i blodåre, bør overhældes med almindeligt postevand umiddelbart før udleveringen, såfremt lægen tillader dette.
Stk. 3. Omtalte medicin skal indtages i overværelse af det medicinudleverende personale.
§ 9. Enkelte ikke-receptpligtige medicinske præparater (håndkøbsmedicin) kan udleveres af sygeplejerske og ikke-sygeplejerskeuddannet personale til indsatte, hvis der foreligger skriftlige instrukser fra lægen, der har ansvaret for at instruere og vejlede i korrekt brug af håndkøbspræparater på en måde, der tager højde for såvel sygeplejerskers og ikke-sygeplejerskeuddannet personales forudsætninger.
Stk. 2. Det er en forudsætning for udlevering af håndkøbsmedicin, at sygeplejerske og ikke-sygeplejerskeuddannet personale er instrueret af lægen.
Stk. 3. Lægen kan bemyndige sygeplejersken til at instruere det ikke-sygeplejerskeuddannede personale om, hvornår og hvor hyppigt håndkøbsmedicin kan udleveres.
Stk. 4. Det er en forudsætning for udlevering af håndkøbsmedicin, at alle medicinudleveringer noteres på medicinarket.
§ 10. Lægen kan i samarbejde med institutionens leder fastsætte instrukser for udlevering af medicin til indsattes selvforvaltning, omfattende såvel receptbelagt medicin som håndkøbsmedicin.
Kapitel 5 – Uddannelse
§ 11. Det påhviler institutionens leder at sikre, at den oplæring, som ikke-sygeplejerskeuddannet personale har modtaget i opmåling, udlevering m.v. af medicin, løbende opdateres.
Kapitel 6 – Opbevaring af medicin m.v.
§ 12. Det påhviler institutionens leder at påse, at både indkøb og forbrug af medicin i institutionen registreres, uanset om medicinen er indkøbt ved recepter, rekvisitioner eller på anden måde.
§ 13. Al medicin, inklusiv håndkøbsmedicin, skal opbevares i særlige medicinskabe, der ikke er tilgængelige for de indsatte.
Stk. 2. Lægen, eller efter bemyndigelse sygeplejersken, skal efter behov - dog mindst to gange årligt - gennemgå lægemiddelbeholdningen i samråd med en farmaceut (tilsyn). Lægen skal orientere institutionens leder om, hvilke bemærkninger tilsynene giver anledning til.
Stk. 3. Institutionens leder har pligt til at holde sig orienteret om tilsynene. Giver tilsynene anledning til, at der bør/skal iværksættes særlige foranstaltninger eller lignende, påhviler dette institutionens leder.
Stk. 4. Der henvises i øvrigt til Sundhedsstyrelsens vejledning af 30. juni 2006 om ordination og håndtering af lægemidler.
Kapitel 7 – Ikrafttræden
§ 14. Cirkulæret træder i kraft den 1. august 2011.
Stk. 2. Cirkulære nr. 69 af 25. juni 2003 om medicinudlevering m.v. til indsatte i fængsler og arresthuse ophæves samtidig.